Vejledning mellem magt og afmagt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning mellem magt og afmagt"

Transkript

1 Vejledning mellem magt og afmagt Gerd Christensen, lektor, cand.mag., Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Afdelingen for Pædagogik, Københavns Universitet Vejledning mellem magt og afmagt, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5, 2008 Gerd Christensen er cand. mag. i psykologi og filosofi samt exam. pæd. Er ansat som lektor i pædagogik på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet. Forsker i problemorienteret projektarbejde i grupper samt i videnskabsteoretiske og metodologiske forhold vedrørende humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning. Nærværende artikel er en empirisk funderet diskussion af vejlederens rolle og funktion i projektarbejdet, sådan som det praktiseres på to videregående uddannelser. Da der ikke eksisterer generelle normer for god vejledningspraksis, er det særligt interessant at lytte til, hvordan de studerende definerer dette. I artiklen defineres den gode vejleder ud fra de studerendes fortællinger om, hvordan den dårlige vejleder dominerer eller overlader de studerende til sig selv. At vejlederen samtidig er bedømmer af projektet illustrerer, at vejlederen eksisterer i et felt mellem magt og afmagt. Projektarbejde på universitetet Projektarbejde har igennem de seneste 30 år bredt sig fra en relativt isoleret position i det pædagogiske felt til at være en pædagogisk aktivitet, der gennemføres på alle niveauer i uddannelsessystemet fra folkeskole til videregående uddannelser. Projektarbejde struktureres over principperne projektorientering, problemorientering, tværfaglighed og eksemplarisk læring samt et princip om deltagerstyring og gruppearbejde. Hermed sker tillige en forskydning af lærerrollen fra underviser til vejleder; en position, der, som det ses af nærværende artikel, er langt fra at være problemfri. Artiklen bygger på en empirisk undersøgelse af projektarbejde på Humanistisk Basisuddannelse (HUM- BAS) på Roskilde Universitetscenter (RUC) og SPRØK uddannelsen på Copenhagen Business School (CBS). Undersøgelsen omfatter spørgeskemaer, kvalitative interviews samt observationer af to gruppers arbejde igennem et projektforløb af et semesters varighed. Artiklen indeholder uddrag fra interviewene. Analysestrategien er funderet i poststrukturalisme og socialkonstruktionisme. Det vil i korte træk sige, at analyserne fokuserer på diskurs som de sagte ting ud fra forholdet mellem inklusion og eksklusion og den måde, hvorpå dette skaber betydning for de implicerede aktører. Den uklare vejlederrolle Når læreren bliver vejleder, betyder det for det første, at undervisningen flyttes fra klasserummets offentlige forum til en mere intim position i grupperummet (Saugstad, 2004). Her skal undervisningsindholdet for det andet målrettes gruppens konkrete behov i relation til det igangværende projekt, et forhold, der stiller andre og øgede faglige krav til underviseren i form af en målretning og individualisering af undervisningsindholdet. For det tredje er der, som det foreligger nu, ingen standarder for vejlederfunktionen. Den er med andre ord uklart defineret. Dette kommer i min undersøgelse til udtryk i de studerendes beretninger om, hvordan rollen fortolkes meget forskelligt af forskellige vejledere. Alle de studerende, jeg har talt med, giver udtryk for, at der er mange måder at være vejleder på et fænomen, der bekræftes af vejlederne selv. Der er således forskel på, hvordan og hvor meget vejlederne engagerer sig fagligt i gruppens projekt og i dens arbejdsmæssige og gruppedynamiske proces, ligesom der er forskel på, hvor meget de blander sig, uden at de inviteres til det af de studerende. Dette udtrykkes således af to studerende på HUM-BAS: Asger: Der ikke noget, der er almindeligt for en vejleder altså, de har alle sammen deres unikke holdning til det, og det virker ikke som om, der er nogen Pernille: regel 4

2 Dette svarer til de undersøgelser, der tidligere er lavet på området. Konklusionen på en litteratursøgning med fokus på evidensbaserede studier af vejledning, som Wichmann-Hansen m.fl. (2007) har foretaget, lyder således tilsvarende: Den gennemgående konklusion, som kan udledes på tværs af de 50 inkluderede referencer, er vel netop, at vejlederrollen udfyldes meget forskelligt afhængigt af den enkelte vejleders personlighed, ligesom variationen mellem studerende betyder, at de forventer og værdsætter forskellige vejlederroller. (ibid., s. 16). Tilsvarende anfører Kolmos og Kofoed at:»vejlederrollen er som udgangspunkt et helt personligt anliggende for underviseren. Selv om projektarbejdsformen har eksisteret i mere end 25 år er der fortsat ingen eksplicitte og formaliserede anvisninger på, hvordan man forvalter den komplekse rolle som vejleder«(kolmos & Kofoed, 2002, s. 10). Til trods for at vejlederfunktionen udfyldes meget forskelligt, peger mit materiale på nogle fællestræk i de studerendes forståelser af, hvad der kendetegner den gode vejleder. Disse kommer til udtryk igennem den måde, hvorpå de studerende definerer den dårlige vejleder, hvorfor de vil blive indkredset sådan i det følgende. studerende kan berette om at skulle klare sig igennem et projektarbejde uden ret megen faglig vejledning. I en af de grupper, jeg interviewede på HUM-BAS, italesatte man vejlederen som stort set mere en belastning, end han var til gavn, hvorfor gruppen valgte at skære ham fra og kun i minimal grad benytte muligheden for vejledning. Illegitime vejledere Når de studerende på HUM-BAS skal begrunde, hvorfor de vælger at skære vejlederen fra, sker det ikke kun med reference til vedkommendes manglende faglige indsigt i deres projekt. Fortællingerne om at skære vejlederen fra går mindst lige så meget ud på, at vejlederen ifølge de studerendes fortællinger blandede sig for meget og ville bestemme over projektet: Asger: Ja. Men sidste semester så jeg også et problem i, at det ikke kun var et spørgsmål om, at han lukkede lort ud. Det var også et spørgsmål om, at han ikke var enig i at projektet skulle laves på den måde, som vi ville lave det [ ] Jørgen: Han vidste hele tiden, hvordan vores projekt skulle være. Asger (taler ind over): det lå ligesom i luften, at alt hvad vi lavede, det var bare forkert. Kompetencer og beføjelser I princippet skal projekterne på HUM-BAS formuleres inden for en ramme, hvor der er vejlederkompetencer til rådighed i det hus, hvor de studerende hører til. Imidlertid betyder det projektpædagogiske ideal om tværfaglighed samt det, at projekterne skal tage udgangspunkt i et problem og i de studerendes interesser, at projekterne har en betydelig faglig bredde. 1 Derfor er det ikke altid muligt at finde en bestemt faglighed i projekterne, der kan knytte an til en bestemt vejleders faglighed. Af samme årsag er der ofte grupper på HUM-BAS, der får tildelt vejledere, hvis faglige og forskningsmæssige interesser er relativt forskellige fra dem, gruppen umiddelbart efterspørger i deres projekt. Det forhold, at vejlederen underordnes projektemnet, udtrykkes af en studerende med ordene:»man har et projekt og får en vejleder«. Ofte betragtes dette som en fordel om end de fleste studerende foretrækker at få tildelt en vejleder, hvis faglige kompetencer er i overensstemmelse med dem, der efterspørges i projektet. Når man betragter udgangspunktet i projektet som en fordel, begrundes det med, at vejlederkompetencer i betydelig grad er generelle, samt at projektarbejdet er deltagerstyret, hvorfor det er gruppen og ikke vejlederen, der skal drive projektarbejdet både fagligt og socialt (se ligeledes Kolmos & Holgaard, 2007). Dette giver sig helt konkret udslag i, at nogle af de Som det her fremgår, er der en hårfin balance i forholdet mellem, hvornår vejledning bliver betragtet som vejledning, og hvornår den bliver betragtet som utidig indblanding og dominans. Jens Tofteskov og Anette Kolmos har foretaget en kategorisering af vejledere i fire kategorier: Procesvejlederen, produktvejlederen, laissez-faire vejlederen og kontrolvejlederen (Tofteskov, 1996; Kolmos & Holgaard, 2007; Kolmos & Kofoed, 2002). Den vejleder, der berettes om i ovenstående interviewuddrag, kan ud fra de studerendes beretning kategoriseres som produktvejlederen: Vejlederen føler ejerskab til projektet og driver de studerende ud fra egne ambitioner (ibid.). I ovenstående beretning kompliceres forholdet imidlertid af, at de studerende ikke alene italesætter det som utidig indgriben i forhold til projektet, men også i forhold til dem som personer. Pernille fra gruppen udtrykker det således:»ja, ja de burde være der til at vejlede os og ikke til at fortælle os, hvordan man skal være det burde vi jo være gamle nok til eller dygtige nok til efterhånden at kunne finde ud af«. De studerende italesætter vejledningen som så overgribende og patroniserende, at det decimerer dem til umodne væsner eller børn, som ikke er i stand til at forvalte det komplekse og krævende arbejde med projektet. Vejlederfunktionen kan således ikke alene betragtes som en faglig funktion; de studerende forstår den som personligt evaluerende og opdragelsesmæssig nærmest forældreagtig. Meget tyder på, at de Dansk Universitetspædagogisk Netværk 5

3 Vejledning mellem magt og afmagt, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5, 2008 studerende på HUM-BAS forveksler produktvejlederen med kontrolvejlederen. Dette er formentlig følgen af, at de studerende opererer med andre kriterier, der drejer sig om deltagelse og personlig vurdering. Tilsvarende fortællinger om dominerende vejledere finder jeg således overalt i mit interviewmateriale fra HUM-BAS. I nedenstående interviewuddrag fremstilles en vejledning, som tydeligvis er produktorienteret, som et skrækscenarium : Carl: Ja, det må være skrækscenariet, hvis man får en vejleder som nærmest ligesom vil bestemme, hvordan det hele skal gøres Marianne: Og som har et pensum ikk. Carl: Ja, og som siger: Men I må ikke bruge de bøger. I skal ikke vælge de emner, men dette emne. Det har man da hørt skrækhistorier om Marianne: Ja, det har man da hørt, at nogle af vejlederne gør. Som det fremgår, florerer en række myter på RUC om dominerende vejledere; myter, som regulerer såvel de studerendes som vejledernes aktivitet i relation til, hvad legitim og illegitim vejlederadfærd er. Også her defineres vejledere, der vil bestemme og overtrumfe som vejledere, der ikke lever op til intentionerne om deltagerstyring i projektarbejdet. Begrebet pensum, der knyttes til denne vejledertype, konnoterer i denne sammenhæng gammeldags pædagogik, traditionel enkeltfaglighed, fastlåsthed mod et resultat og manglende villighed til at lade de studerende eksperimentere. Det er imidlertid interessant, at den dominerende vejleder, dvs. produktvejlederen, ikke italesættes som et problem på SPRØK, hvor der synes at være meget videre beføjelser for vejlederens faglige indblanding i projekterne. Her forventer de studerende derimod, at vejlederen er fagligt kompetent i relation til projektets emnefelt. Når dette er tilfældet, kan det skyldes, at projekterne på SPRØK er meget klarere definerede inden for en begrænset fag- og emnekreds end projekterne på HUM-BAS. Dermed får vejledningen mere karakter af fagorienteret vejledning end af problemorienteret vejledning (Kolmos & Kofoed, 2002; Kolmos & Holgaard, 2007). En anden illegitim position Dermed fremstår det skisma, som vejlederen befinder sig i: På den ene side må han ikke dominere; på den anden side kan han nemt falde i den anden af de problematiske vejlederkategorier: Den uengagerede vejleder, som beskrives således af en studerede fra HUM-BAS: Vi havde det lidt anderledes. Vi havde næsten ikke nogen vejledermøder, fordi [årsager til vejlederens fravær]. Når vi mødtes, så havde han ikke læst på det. Men altså, vi havde faktisk meget brug for ham sådan set. Det havde været rigtig godt, hvis vi havde haft ham, og han kunne have bidraget med noget, det er jeg sikker på [ ] og hjulpet med nogle konflikter, vi havde og sådan noget [ ] Så vi ville gerne have brugt vores vejleder, men kunne altså ikke. Samtidig med at de studerende er enige om, at vejlederen ikke skal bestemme, italesættes en fraværende eller vag vejleder således også som et problem. En vag vejleder er kendetegnet ved ikke at give ærlig faglig feedback på de studerendes arbejde. En anden studerende udtrykker det således:»og nogen siger, det er godt lige meget, hvad man har lavet [ ] Selv om man godt ved at, nej altså, det er ikke godt, det de to har siddet og lavet«. Den vage vejleder er laissez fairevejlederen. En dårlig vejleder på RUC er en vejleder, der har overskredet grænserne mellem legitim og illegitim adfærd ikke nødvendigvis ved ikke at være fagligt kompetent, men ved at ville bestemme for meget over de studerendes projekter eller ved at være for vag. I begge tilfælde truer han idealet om lighed mellem studerende og vejleder: Er han for dominerende, dvs. er han produktorienteret i sin vejledning, hører han nok slet ikke til på RUC (Frello, 1996). Er han for vag, dvs. laissez faire i sin vejledningsstil, trues idealet indirekte, idet der rettes fokus mod gruppens krav om at få vejledning trods alt. Mens de studerende forventer, at vejlederne giver dem vide beføjelser og behandler dem som kompetente, voksne mennesker eller endda forskere, forventes vejlederen at give faglig kritik og i visse tilfælde endog fungere som den overdommer, som den studerende ovenfor synes at efterlyse, og som direkte italesættes som en af vejlederens funktioner af de studerende på SPRØK. Den gode vejleder Antropologen Cathrine Hasse har kunnet identificere, hvordan den gode underviser på fysikstudiet blev anvendt som målestok for evaluering og udpegning af den dårlige (Hasse, 2002). I mit materiale fremgår den modsatte bevægelse, hvilket vil sige, at den gode vejleder i et betydeligt omfang er defineret igennem en normativ forskelssætten til den dårlige. Dette hænger muligvis sammen med, at der ikke eksisterer eksplicitte retningslinjer for, hvordan man er vejleder. Dermed er det umiddelbart vanskeligt at definere den gode vejleder. Det er op til den enkelte vejleder at prøve sig frem blandt andet ved at lytte til de myter, som distribueres af de studerende, og som definerer grænserne for vejlederens beføjelser. Det er herigennem, man vil kunne forme sin vejledningsstil sådan, at den genkendes som legitim af de studerende. 6

4 På HUM-BAS defineres den gode vejleder dels som forskellig fra de vejledere, der vil dominere, overtrumfe og stjæle problemet fra de studerende, dels som forskellig fra de vejledere, der er vage og ligeglade. Den gode vejleder er i stand til at være lærer og vejlede med hensyn til litteratur og give et lille foredrag, når det er påkrævet men vel at mærke et lille et, som gruppen ikke tolker som et forsøg på dominans: Jørgen: For at nævne et andet eksempel, så havde vi jo [vejledernavn] i det første projekt, og hun var helt anderledes [ ] Hun havde ikke altid styr på reglerne [ ] men til gengæld, gav hun os altid lige præcis det litteratur vi havde brug for [ ] Pernille: Ja, hun var sindssygt god Ole: Og så fortalte hun os også meget om de ting, vi gerne ville vide noget om så fik vi sådan et lille foredrag. Det var enormt godt. Jørgen: Ja, men netop et lille et, fordi [vejledernavn] han var sådan en, der talte i halvanden time. Vejlederens manglende indblik i konventioner i forbindelse med projektets opbygning italesættes ikke som problematisk. Den gode vejleder er fagligt versatil og mestrer tværfagligheden. Det betyder, at den gode vejleder er i stand til at lægge tilstrækkelige bånd på sin faglige interesse (og viden) til, at denne ikke opleves som et ønske om dominans og kontrol. Lykkes dette, foretrækker de studerende fagligt kompetente vejledere. Dette også selv om vejlederkompetencer i et vist omfang betragtes som generelle. Vejlederfaglighed på RUC er således ikke alene et spørgsmål om faglige kompetencer, men synes snarere at være en funktion af personligt engagement. Den gode vejleder er således både fagligt og personligt engageret i de studerendes projekter; et engagement, der menes at kunne smitte af på de studerende og øge deres motivation. I nogle sammenhænge fortæller de studerende det endog som en fordel, hvis de på nogen punkter ved mere end vejleder, som det udtrykkes. På denne måde er vejlederen måske bedre på niveau med os. Den gode vejleders kompetencer ytrer sig ved at lade de studerende eksperimentere og begå fejl, men alligevel skabe genveje eller skære nogle grene af, som det udtrykkes af de studerende. Den gode vejleder giver de studerende modspil og konstruktiv kritik uden at orientere sig mod et pensum. Endelig er den gode vejleder en, man teoretisk set ville kunne gå til med gruppens interne problemer og konflikter; en mulighed, som dog sjældent benyttes. Skal man benytte sig heraf, skal konflikterne have et fagligt aspekt. Så selv om den gode vejleder er en, man kunne forestille sig som konfliktmægler, opfattes det ikke som et problem, at vejlederen ikke besidder kompetencer hertil. Den gode vejleder på RUC defineres med andre ord som procesvejlederen, uanset om kompetencerne hertil måtte mangle. Et mindre komplekst billede af den gode vejleder tegner der sig på SPRØK. Selv om de studerende også her forventer et vist omfang af lydhørhed og pædagogiske kompetencer, hvilket vil sige vejlederens lyst og evner til at agere procesvejleder, vægtes det faglige indhold i større omfang. Dette ses også af, at eksperter fra erhvervslivet uden pædagogisk indsigt kan fungere som projektvejledere her. For de studerende på SPRØK synes projektskrivning og vejledning at handle om at få udfærdiget et godt projekt og få en god karakter. Den pædagogiske kompetence betragtes blot som et ekstra plus ved vejlederen. Den gode vejleder på SPRØK er med andre ord produktvejlederen. Vejledning og bedømmelse Vejlederrollen stiller imidlertid også andre udfordringer til underviseren i forbindelse med eksamen og bedømmelse. Dette er en alment kendt problematik, hvilket fremgår af litteraturen om vejledning (Kolmos & Kofoed, 2002; Kolmos & Holgaard, 2007; Handal & Lauvås, 2007; Rienecker m.fl., 2005). På RUC fortæller flere vejledere, hvordan de selv har haft følelsen af at være til eksamen, når de grupper, de har vejledt, fremlægger deres projekter (Frello, 1996). Dette kommer sig af, at der er en praksis på HUM- BAS om, at grupperne følges tæt af deres vejleder. Denne praksis vil sædvanligvis medføre, at vejlederen opnår og føler et vist medejerskab til projektet. Herved mener de studerende at kunne få en vis beskyttelse til eksamen. Muligheden for at gøre vejlederen til medansvarlig for projektet bortfalder imidlertid, hvis de studerende ikke benytter sig af vejledningen. De studerende fortæller således om, hvordan de frygter at blive slagtet af en vejleder, som er sur over ikke at have været inddraget. Med denne fortolkning tillægger de studerende vejlederen den adfærd og de følelser, som de selv ville have, såfremt de ikke blev involveret i deres gruppes projekt. Dette kan derfor være udtryk for, at de i visse henseender betragter vejlederen mere som et gruppemedlem end som en faglig konsulent, der pendler ud og ind af gruppen alt efter gruppens behov. Vejlederrollen betyder således også, at undervisernes autoritet undertones eller skjules for de studerende, sådan at de glemmer, at vejlederne også er bedømmere af projekterne og af de enkelte studerende. Bedømmelse og magt Dette blev allerede fremhævet i 1980erne af uddannelsesforskerne Bo Jacobsen og Steinar Kvale. Ifølge Jacobsen og Kvale kendetegnes løst strukturerede og deltagerstyrede uddannelsesforløb som fx projektpædagogik ved, at magten har antaget mere subtile former Dansk Universitetspædagogisk Netværk 7

5 Vejledning mellem magt og afmagt, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5, 2008 end tilfældet er i mere traditionelle lærerstyrede uddannelsesforløb (Jacobsen, 1981; Kvale, 1983). Mens magten i sidstnævnte ligger eksplicit hos underviseren, hævder Kvale, at der finder skjult vejledningsvold sted i anti-autoritære studier som projektarbejde. Her bliver de studerende ofre for en dobbeltkommunikation, hvor de på den ene side selv ansvarliggøres for tema, problemstilling og gruppeforløb, mens det på den anden side stadig er vejlederen, der bedømmer projektets kvaliteter til eksamen (Kvale, 1983). Modsætningen mellem vejlederens funktion som vejleder og som bedømmer af projektet fremgår ligeledes i den nutidige litteratur på området (Handal & Lauvås, 2007; Harboe, 2007; Ulriksen, 2004). Også her pointeres den magt, der ligger i vejlederens bedømmerfunktion til eksamen. Jacobsen og Kvale lagde dog vægten på den skjulte læreplan og således på den subtile undertrykkelse af de studerende i en pædagogik, der efter intentionen skulle være mindre undertrykkende end den traditionelle, lærerstyrede pædagogik. Uden i øvrigt at så tvivl om Bo Jacobsens og Steinar Kvales påpegninger af vejlederens skjulte magt i projektpædagogikken, tyder mit materiale på, at magtrelationerne er mere komplekse end som så. Ifølge mit materiale er vejlederen ikke blot centrum for magt og magtudøvelse, men i mindst lige så høj grad underlagt magten i særdeleshed på RUC. Her eksisterer vejlederen i et felt, hvor de studerende i stort omfang er i besiddelse af definitionsmagten af vejlederen som henholdsvis god og dårlig. Mellem magt og afmagt Når vejlederen er med i den endelige bedømmelse af projektet, eksisterer vejlederen i spændingsfeltet mellem magt og afmagt. På RUC kan idealer om deltagerstyring og lighed dels betyde, at vejlederens kompetencer stækkes, dels at vejlederen har vanskeligt ved at identificere, anvende og blive respekteret for sin faglighed og viden ofte med frustration til følge (Frello, 1996). Faren for at blive defineret som en illegitim vejleder kan derfor være med til at sætte grænserne for, hvorvidt vejlederen benytter sig af retten (og pligten) til at skride ind over for de studerendes arbejdsproces og fx tilkendegive, hvis man har mistanke om, at der er studerende, der ikke yder deres indsats i grupperne (Kolmos & Kofoed, 2002). Sammen med princippet om, at gruppen udgør en helhed, kan disse normer betyde, at vejlederen undlader at differentiere karaktererne imellem gruppemedlemmerne, når der er tale om et gruppeprojekt. Dette kompliceres yderligere af, at vejledning er en personlig relation mellem studerende og vejleder og derfor et forhold, som vanskeligt lader sig generalisere (Wichmann-Hansen m.fl., 2007; Dyste & Samara, 2006; Lauvås & Handal, 1998; Handal & Lauvås, 2007; Lyngstrøm, 2007; Kolmos & Holgaard, 2007; Kolmos & Kofoed, 2002; Simonsen og Ulriksen, 1998; Frello, 1996; Saugstad, 2004). Samme vejleder kan således opfattes som overgribende og dominerende af nogle studerende, mens andre er tilfredse og endnu andre måske opfatter vedkommende som vag. I relation til den undervisningsmæssige praksis har min undersøgelse vist, dels hvordan den institutionelle kontekst har betydning for, hvor grænserne går imellem legitim og illegitim vejlederadfærd, og dels hvordan vejlederrollen generelt er langt mere sårbar end positionen som underviser eller lærer. Dette blandt andet af den årsag, at vejledning i modsætning til undervisning er individualiseret og curriculum etableres på de studerendes præmisser. Derfor kræver det større fagligt overblik at være vejleder end at være lærer i traditionel forstand. Skal man også være en en god vejleder, kræves der tillige, at man er socialt lydhør og kan pendle imellem symmetri og asymmetri i lærer-elev forholdet. Det kræver med andre ord, at man kan navigere i rummet mellem magt og afmagt. Tak til Lotte Rienecker for litteratur og nyttige kommentarer til en tidligere udgave af denne artikel. Litteratur Bjørgen, I. (1995). Ansvar for egen læring. Oslo: Tapir. Dyste, O. & Samara, A. (red.). (2006). Forskningsvejledning på masterog doktorgradsnivå. Oslo: Abstrakt Forlag. Frello, B. (1996). Projektpædagogik og udviklingsarbejde på RUC. Delrapport i UNIPÆD-projektet. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Frello, B. (1997). Ny lærer på RUC møde med RUC-kulturen. 9. delrapport fra UNIPÆD-projektet. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Handal, G. & Lauvås, P. (2007). Veiledning i de videregående utdannelser. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 3, Harboe, T. (2007). Godkendelsesfælder i BA-projekt- og specialevejledning. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 3, Hasse, C. (2002). Kultur i bevægelse. Fra deltagerobservation til kulturanalyse i det fysiske rum. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Illeris, K. (1974). Problemorientering og deltagerstyring. København: Unge Pædagoger. Illeris, K. (1981). Modkvalificeringens pædagogik. København: Unge Pædagoger. Jakobsen, B. (1981). De højere uddannelser mellem teknologi og humanisme. København: Rhodos. Kristensen, H. J. (1997). En projektarbejdsbog. Fra 100 udviklingsarbejder om projektarbejde. København: Undervisningsministeriet, folkeskoleafdelingen. Kolmos, A. & Holgaard, J. E. (2007). Situationsbaseret projektvejledning. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 3, Kolmos, A. & Kofoed, P. (2002). Sig det så. Projektvejledning på Universitetet. Aalborg: Pædagogisk Udviklingscenter, Aalborg Universitet. Kvale, S. (1983). Den alternative pædagogiks skjulte læreplan. Tidsskrift för Nordisk Förening för Pedagogisk Forskning. Nr. 1/1983. Lauvås, P. & Handal, G. (1998). Hovedfagsvejledning ved universitetet i Oslo. Oslo: Universitetet i Oslo. Lyngstrøm, H. (2007). Studerendes forventninger til vejledning på skriftlige opgaver. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 3,

6 Rienecker, L., Harboe, T. & Stray Jørgensen, P. (2005). Vejledning en brugsbog for opgave- og specialevejledere på videregående uddannelser. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Simonsen, B. (1997). Lærer på RUC himmel og helvede. 8. delrapport fra UNIPÆD-projektet. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Simonsen, B. & Ulriksen, L. (1998). Universitetsstudier i krise. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Saugstad, T. (2004). Vejledning og intimtyranniet. I: J. Krejsler (red.). Pædagogikken og kampen om individet. København: Hans Reitzels Forlag. Tofteskov, J. (1996). Projektvejledning. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Ulriksen, L. (2004). Den implicitte studerende. Dansk Pædagogisk Tidsskrift. 2003:3. Wichmann-Hansen, G., Eika, B. & Mørche, A. (2007). Hvad findes der af litteratur om vejledning? Litteratursøgning med fokus på publicerede, evidensbaserede studier. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 3, Noter 1 For en diskussion heraf se fx Ulriksen (1997); Simonsen & Ulriksen (1998); Frello (1996); Kolmos & Kofoed (2002); Kolmos & Holgaard (2007). Dansk Universitetspædagogisk Netværk 9

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Situationsbaseret projektvejledning

Situationsbaseret projektvejledning Situationsbaseret projektvejledning Anette Kolmos og Jette E. Holgaard, hhv. professor og adjunkt på Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet. Situationsbaseret projektvejledning,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Introduktion til spørgeskema

Introduktion til spørgeskema Introduktion til spørgeskema Dette spørgeskema er udarbejdet som en del af en forberedende informationsindsamling til Projekt Ny ungdomsgeneration NUG. Projektet er støttet af Nordplus som er Nordisk Ministerråds

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet)

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport Undersøgelse om studiekultur Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 97% (N=393)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 94 Kvinde 299 Svar i alt 393 35 Er du: 3 25 2 15 299 1 5 94 Mand Kvinde Hvor gammel er du?

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt.

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt. ITRODUKTIO TILVALGFAGET: Velkommen til modul 13. Som I kan se er der skemalagt samtlige dage og også mange tider uden underviser. Dette er gjort med vilje og skal forstås som en hjælp for jer til at få

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Principper for problem- og projektbaseret læring. PBL-Aalborgmodellen

Principper for problem- og projektbaseret læring. PBL-Aalborgmodellen Principper for problem- og projektbaseret læring PBL-Aalborgmodellen AALBORG, MARTS 2011 2 PrinciPPer for Problem- og Projektbaseret læring Indholdsfortegnelse Indledning 4 Centrale begreber 5 01. Vision

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Evalueringsrapport MLP 1. semester

Evalueringsrapport MLP 1. semester Evalueringsrapport MLP 1. semester Master i Læreprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU. Forår 2013 Evalueringsrapport, MLP 1. semester, forår 2013 Evalueringsundersøgelsen blev

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Den interkulturelle læring og kultur i bevægelse

Den interkulturelle læring og kultur i bevægelse Den interkulturelle læring og kultur i bevægelse Tina Risager Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser. Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract 28 mennesker mødes for første gang.

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign. Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder NICOLINE JACOBY PETERSEN SILLE ØSTERGAARD Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder Forlaget Samfundslitteratur Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard Projektsamarbejde med organisationer

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi. Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Navn: Rikke Krag Christensen Cpr. Nr.: Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Projektgruppe:

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere