Vejledning mellem magt og afmagt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning mellem magt og afmagt"

Transkript

1 Vejledning mellem magt og afmagt Gerd Christensen, lektor, cand.mag., Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Afdelingen for Pædagogik, Københavns Universitet Vejledning mellem magt og afmagt, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5, 2008 Gerd Christensen er cand. mag. i psykologi og filosofi samt exam. pæd. Er ansat som lektor i pædagogik på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet. Forsker i problemorienteret projektarbejde i grupper samt i videnskabsteoretiske og metodologiske forhold vedrørende humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning. Nærværende artikel er en empirisk funderet diskussion af vejlederens rolle og funktion i projektarbejdet, sådan som det praktiseres på to videregående uddannelser. Da der ikke eksisterer generelle normer for god vejledningspraksis, er det særligt interessant at lytte til, hvordan de studerende definerer dette. I artiklen defineres den gode vejleder ud fra de studerendes fortællinger om, hvordan den dårlige vejleder dominerer eller overlader de studerende til sig selv. At vejlederen samtidig er bedømmer af projektet illustrerer, at vejlederen eksisterer i et felt mellem magt og afmagt. Projektarbejde på universitetet Projektarbejde har igennem de seneste 30 år bredt sig fra en relativt isoleret position i det pædagogiske felt til at være en pædagogisk aktivitet, der gennemføres på alle niveauer i uddannelsessystemet fra folkeskole til videregående uddannelser. Projektarbejde struktureres over principperne projektorientering, problemorientering, tværfaglighed og eksemplarisk læring samt et princip om deltagerstyring og gruppearbejde. Hermed sker tillige en forskydning af lærerrollen fra underviser til vejleder; en position, der, som det ses af nærværende artikel, er langt fra at være problemfri. Artiklen bygger på en empirisk undersøgelse af projektarbejde på Humanistisk Basisuddannelse (HUM- BAS) på Roskilde Universitetscenter (RUC) og SPRØK uddannelsen på Copenhagen Business School (CBS). Undersøgelsen omfatter spørgeskemaer, kvalitative interviews samt observationer af to gruppers arbejde igennem et projektforløb af et semesters varighed. Artiklen indeholder uddrag fra interviewene. Analysestrategien er funderet i poststrukturalisme og socialkonstruktionisme. Det vil i korte træk sige, at analyserne fokuserer på diskurs som de sagte ting ud fra forholdet mellem inklusion og eksklusion og den måde, hvorpå dette skaber betydning for de implicerede aktører. Den uklare vejlederrolle Når læreren bliver vejleder, betyder det for det første, at undervisningen flyttes fra klasserummets offentlige forum til en mere intim position i grupperummet (Saugstad, 2004). Her skal undervisningsindholdet for det andet målrettes gruppens konkrete behov i relation til det igangværende projekt, et forhold, der stiller andre og øgede faglige krav til underviseren i form af en målretning og individualisering af undervisningsindholdet. For det tredje er der, som det foreligger nu, ingen standarder for vejlederfunktionen. Den er med andre ord uklart defineret. Dette kommer i min undersøgelse til udtryk i de studerendes beretninger om, hvordan rollen fortolkes meget forskelligt af forskellige vejledere. Alle de studerende, jeg har talt med, giver udtryk for, at der er mange måder at være vejleder på et fænomen, der bekræftes af vejlederne selv. Der er således forskel på, hvordan og hvor meget vejlederne engagerer sig fagligt i gruppens projekt og i dens arbejdsmæssige og gruppedynamiske proces, ligesom der er forskel på, hvor meget de blander sig, uden at de inviteres til det af de studerende. Dette udtrykkes således af to studerende på HUM-BAS: Asger: Der ikke noget, der er almindeligt for en vejleder altså, de har alle sammen deres unikke holdning til det, og det virker ikke som om, der er nogen Pernille: regel 4

2 Dette svarer til de undersøgelser, der tidligere er lavet på området. Konklusionen på en litteratursøgning med fokus på evidensbaserede studier af vejledning, som Wichmann-Hansen m.fl. (2007) har foretaget, lyder således tilsvarende: Den gennemgående konklusion, som kan udledes på tværs af de 50 inkluderede referencer, er vel netop, at vejlederrollen udfyldes meget forskelligt afhængigt af den enkelte vejleders personlighed, ligesom variationen mellem studerende betyder, at de forventer og værdsætter forskellige vejlederroller. (ibid., s. 16). Tilsvarende anfører Kolmos og Kofoed at:»vejlederrollen er som udgangspunkt et helt personligt anliggende for underviseren. Selv om projektarbejdsformen har eksisteret i mere end 25 år er der fortsat ingen eksplicitte og formaliserede anvisninger på, hvordan man forvalter den komplekse rolle som vejleder«(kolmos & Kofoed, 2002, s. 10). Til trods for at vejlederfunktionen udfyldes meget forskelligt, peger mit materiale på nogle fællestræk i de studerendes forståelser af, hvad der kendetegner den gode vejleder. Disse kommer til udtryk igennem den måde, hvorpå de studerende definerer den dårlige vejleder, hvorfor de vil blive indkredset sådan i det følgende. studerende kan berette om at skulle klare sig igennem et projektarbejde uden ret megen faglig vejledning. I en af de grupper, jeg interviewede på HUM-BAS, italesatte man vejlederen som stort set mere en belastning, end han var til gavn, hvorfor gruppen valgte at skære ham fra og kun i minimal grad benytte muligheden for vejledning. Illegitime vejledere Når de studerende på HUM-BAS skal begrunde, hvorfor de vælger at skære vejlederen fra, sker det ikke kun med reference til vedkommendes manglende faglige indsigt i deres projekt. Fortællingerne om at skære vejlederen fra går mindst lige så meget ud på, at vejlederen ifølge de studerendes fortællinger blandede sig for meget og ville bestemme over projektet: Asger: Ja. Men sidste semester så jeg også et problem i, at det ikke kun var et spørgsmål om, at han lukkede lort ud. Det var også et spørgsmål om, at han ikke var enig i at projektet skulle laves på den måde, som vi ville lave det [ ] Jørgen: Han vidste hele tiden, hvordan vores projekt skulle være. Asger (taler ind over): det lå ligesom i luften, at alt hvad vi lavede, det var bare forkert. Kompetencer og beføjelser I princippet skal projekterne på HUM-BAS formuleres inden for en ramme, hvor der er vejlederkompetencer til rådighed i det hus, hvor de studerende hører til. Imidlertid betyder det projektpædagogiske ideal om tværfaglighed samt det, at projekterne skal tage udgangspunkt i et problem og i de studerendes interesser, at projekterne har en betydelig faglig bredde. 1 Derfor er det ikke altid muligt at finde en bestemt faglighed i projekterne, der kan knytte an til en bestemt vejleders faglighed. Af samme årsag er der ofte grupper på HUM-BAS, der får tildelt vejledere, hvis faglige og forskningsmæssige interesser er relativt forskellige fra dem, gruppen umiddelbart efterspørger i deres projekt. Det forhold, at vejlederen underordnes projektemnet, udtrykkes af en studerende med ordene:»man har et projekt og får en vejleder«. Ofte betragtes dette som en fordel om end de fleste studerende foretrækker at få tildelt en vejleder, hvis faglige kompetencer er i overensstemmelse med dem, der efterspørges i projektet. Når man betragter udgangspunktet i projektet som en fordel, begrundes det med, at vejlederkompetencer i betydelig grad er generelle, samt at projektarbejdet er deltagerstyret, hvorfor det er gruppen og ikke vejlederen, der skal drive projektarbejdet både fagligt og socialt (se ligeledes Kolmos & Holgaard, 2007). Dette giver sig helt konkret udslag i, at nogle af de Som det her fremgår, er der en hårfin balance i forholdet mellem, hvornår vejledning bliver betragtet som vejledning, og hvornår den bliver betragtet som utidig indblanding og dominans. Jens Tofteskov og Anette Kolmos har foretaget en kategorisering af vejledere i fire kategorier: Procesvejlederen, produktvejlederen, laissez-faire vejlederen og kontrolvejlederen (Tofteskov, 1996; Kolmos & Holgaard, 2007; Kolmos & Kofoed, 2002). Den vejleder, der berettes om i ovenstående interviewuddrag, kan ud fra de studerendes beretning kategoriseres som produktvejlederen: Vejlederen føler ejerskab til projektet og driver de studerende ud fra egne ambitioner (ibid.). I ovenstående beretning kompliceres forholdet imidlertid af, at de studerende ikke alene italesætter det som utidig indgriben i forhold til projektet, men også i forhold til dem som personer. Pernille fra gruppen udtrykker det således:»ja, ja de burde være der til at vejlede os og ikke til at fortælle os, hvordan man skal være det burde vi jo være gamle nok til eller dygtige nok til efterhånden at kunne finde ud af«. De studerende italesætter vejledningen som så overgribende og patroniserende, at det decimerer dem til umodne væsner eller børn, som ikke er i stand til at forvalte det komplekse og krævende arbejde med projektet. Vejlederfunktionen kan således ikke alene betragtes som en faglig funktion; de studerende forstår den som personligt evaluerende og opdragelsesmæssig nærmest forældreagtig. Meget tyder på, at de Dansk Universitetspædagogisk Netværk 5

3 Vejledning mellem magt og afmagt, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5, 2008 studerende på HUM-BAS forveksler produktvejlederen med kontrolvejlederen. Dette er formentlig følgen af, at de studerende opererer med andre kriterier, der drejer sig om deltagelse og personlig vurdering. Tilsvarende fortællinger om dominerende vejledere finder jeg således overalt i mit interviewmateriale fra HUM-BAS. I nedenstående interviewuddrag fremstilles en vejledning, som tydeligvis er produktorienteret, som et skrækscenarium : Carl: Ja, det må være skrækscenariet, hvis man får en vejleder som nærmest ligesom vil bestemme, hvordan det hele skal gøres Marianne: Og som har et pensum ikk. Carl: Ja, og som siger: Men I må ikke bruge de bøger. I skal ikke vælge de emner, men dette emne. Det har man da hørt skrækhistorier om Marianne: Ja, det har man da hørt, at nogle af vejlederne gør. Som det fremgår, florerer en række myter på RUC om dominerende vejledere; myter, som regulerer såvel de studerendes som vejledernes aktivitet i relation til, hvad legitim og illegitim vejlederadfærd er. Også her defineres vejledere, der vil bestemme og overtrumfe som vejledere, der ikke lever op til intentionerne om deltagerstyring i projektarbejdet. Begrebet pensum, der knyttes til denne vejledertype, konnoterer i denne sammenhæng gammeldags pædagogik, traditionel enkeltfaglighed, fastlåsthed mod et resultat og manglende villighed til at lade de studerende eksperimentere. Det er imidlertid interessant, at den dominerende vejleder, dvs. produktvejlederen, ikke italesættes som et problem på SPRØK, hvor der synes at være meget videre beføjelser for vejlederens faglige indblanding i projekterne. Her forventer de studerende derimod, at vejlederen er fagligt kompetent i relation til projektets emnefelt. Når dette er tilfældet, kan det skyldes, at projekterne på SPRØK er meget klarere definerede inden for en begrænset fag- og emnekreds end projekterne på HUM-BAS. Dermed får vejledningen mere karakter af fagorienteret vejledning end af problemorienteret vejledning (Kolmos & Kofoed, 2002; Kolmos & Holgaard, 2007). En anden illegitim position Dermed fremstår det skisma, som vejlederen befinder sig i: På den ene side må han ikke dominere; på den anden side kan han nemt falde i den anden af de problematiske vejlederkategorier: Den uengagerede vejleder, som beskrives således af en studerede fra HUM-BAS: Vi havde det lidt anderledes. Vi havde næsten ikke nogen vejledermøder, fordi [årsager til vejlederens fravær]. Når vi mødtes, så havde han ikke læst på det. Men altså, vi havde faktisk meget brug for ham sådan set. Det havde været rigtig godt, hvis vi havde haft ham, og han kunne have bidraget med noget, det er jeg sikker på [ ] og hjulpet med nogle konflikter, vi havde og sådan noget [ ] Så vi ville gerne have brugt vores vejleder, men kunne altså ikke. Samtidig med at de studerende er enige om, at vejlederen ikke skal bestemme, italesættes en fraværende eller vag vejleder således også som et problem. En vag vejleder er kendetegnet ved ikke at give ærlig faglig feedback på de studerendes arbejde. En anden studerende udtrykker det således:»og nogen siger, det er godt lige meget, hvad man har lavet [ ] Selv om man godt ved at, nej altså, det er ikke godt, det de to har siddet og lavet«. Den vage vejleder er laissez fairevejlederen. En dårlig vejleder på RUC er en vejleder, der har overskredet grænserne mellem legitim og illegitim adfærd ikke nødvendigvis ved ikke at være fagligt kompetent, men ved at ville bestemme for meget over de studerendes projekter eller ved at være for vag. I begge tilfælde truer han idealet om lighed mellem studerende og vejleder: Er han for dominerende, dvs. er han produktorienteret i sin vejledning, hører han nok slet ikke til på RUC (Frello, 1996). Er han for vag, dvs. laissez faire i sin vejledningsstil, trues idealet indirekte, idet der rettes fokus mod gruppens krav om at få vejledning trods alt. Mens de studerende forventer, at vejlederne giver dem vide beføjelser og behandler dem som kompetente, voksne mennesker eller endda forskere, forventes vejlederen at give faglig kritik og i visse tilfælde endog fungere som den overdommer, som den studerende ovenfor synes at efterlyse, og som direkte italesættes som en af vejlederens funktioner af de studerende på SPRØK. Den gode vejleder Antropologen Cathrine Hasse har kunnet identificere, hvordan den gode underviser på fysikstudiet blev anvendt som målestok for evaluering og udpegning af den dårlige (Hasse, 2002). I mit materiale fremgår den modsatte bevægelse, hvilket vil sige, at den gode vejleder i et betydeligt omfang er defineret igennem en normativ forskelssætten til den dårlige. Dette hænger muligvis sammen med, at der ikke eksisterer eksplicitte retningslinjer for, hvordan man er vejleder. Dermed er det umiddelbart vanskeligt at definere den gode vejleder. Det er op til den enkelte vejleder at prøve sig frem blandt andet ved at lytte til de myter, som distribueres af de studerende, og som definerer grænserne for vejlederens beføjelser. Det er herigennem, man vil kunne forme sin vejledningsstil sådan, at den genkendes som legitim af de studerende. 6

4 På HUM-BAS defineres den gode vejleder dels som forskellig fra de vejledere, der vil dominere, overtrumfe og stjæle problemet fra de studerende, dels som forskellig fra de vejledere, der er vage og ligeglade. Den gode vejleder er i stand til at være lærer og vejlede med hensyn til litteratur og give et lille foredrag, når det er påkrævet men vel at mærke et lille et, som gruppen ikke tolker som et forsøg på dominans: Jørgen: For at nævne et andet eksempel, så havde vi jo [vejledernavn] i det første projekt, og hun var helt anderledes [ ] Hun havde ikke altid styr på reglerne [ ] men til gengæld, gav hun os altid lige præcis det litteratur vi havde brug for [ ] Pernille: Ja, hun var sindssygt god Ole: Og så fortalte hun os også meget om de ting, vi gerne ville vide noget om så fik vi sådan et lille foredrag. Det var enormt godt. Jørgen: Ja, men netop et lille et, fordi [vejledernavn] han var sådan en, der talte i halvanden time. Vejlederens manglende indblik i konventioner i forbindelse med projektets opbygning italesættes ikke som problematisk. Den gode vejleder er fagligt versatil og mestrer tværfagligheden. Det betyder, at den gode vejleder er i stand til at lægge tilstrækkelige bånd på sin faglige interesse (og viden) til, at denne ikke opleves som et ønske om dominans og kontrol. Lykkes dette, foretrækker de studerende fagligt kompetente vejledere. Dette også selv om vejlederkompetencer i et vist omfang betragtes som generelle. Vejlederfaglighed på RUC er således ikke alene et spørgsmål om faglige kompetencer, men synes snarere at være en funktion af personligt engagement. Den gode vejleder er således både fagligt og personligt engageret i de studerendes projekter; et engagement, der menes at kunne smitte af på de studerende og øge deres motivation. I nogle sammenhænge fortæller de studerende det endog som en fordel, hvis de på nogen punkter ved mere end vejleder, som det udtrykkes. På denne måde er vejlederen måske bedre på niveau med os. Den gode vejleders kompetencer ytrer sig ved at lade de studerende eksperimentere og begå fejl, men alligevel skabe genveje eller skære nogle grene af, som det udtrykkes af de studerende. Den gode vejleder giver de studerende modspil og konstruktiv kritik uden at orientere sig mod et pensum. Endelig er den gode vejleder en, man teoretisk set ville kunne gå til med gruppens interne problemer og konflikter; en mulighed, som dog sjældent benyttes. Skal man benytte sig heraf, skal konflikterne have et fagligt aspekt. Så selv om den gode vejleder er en, man kunne forestille sig som konfliktmægler, opfattes det ikke som et problem, at vejlederen ikke besidder kompetencer hertil. Den gode vejleder på RUC defineres med andre ord som procesvejlederen, uanset om kompetencerne hertil måtte mangle. Et mindre komplekst billede af den gode vejleder tegner der sig på SPRØK. Selv om de studerende også her forventer et vist omfang af lydhørhed og pædagogiske kompetencer, hvilket vil sige vejlederens lyst og evner til at agere procesvejleder, vægtes det faglige indhold i større omfang. Dette ses også af, at eksperter fra erhvervslivet uden pædagogisk indsigt kan fungere som projektvejledere her. For de studerende på SPRØK synes projektskrivning og vejledning at handle om at få udfærdiget et godt projekt og få en god karakter. Den pædagogiske kompetence betragtes blot som et ekstra plus ved vejlederen. Den gode vejleder på SPRØK er med andre ord produktvejlederen. Vejledning og bedømmelse Vejlederrollen stiller imidlertid også andre udfordringer til underviseren i forbindelse med eksamen og bedømmelse. Dette er en alment kendt problematik, hvilket fremgår af litteraturen om vejledning (Kolmos & Kofoed, 2002; Kolmos & Holgaard, 2007; Handal & Lauvås, 2007; Rienecker m.fl., 2005). På RUC fortæller flere vejledere, hvordan de selv har haft følelsen af at være til eksamen, når de grupper, de har vejledt, fremlægger deres projekter (Frello, 1996). Dette kommer sig af, at der er en praksis på HUM- BAS om, at grupperne følges tæt af deres vejleder. Denne praksis vil sædvanligvis medføre, at vejlederen opnår og føler et vist medejerskab til projektet. Herved mener de studerende at kunne få en vis beskyttelse til eksamen. Muligheden for at gøre vejlederen til medansvarlig for projektet bortfalder imidlertid, hvis de studerende ikke benytter sig af vejledningen. De studerende fortæller således om, hvordan de frygter at blive slagtet af en vejleder, som er sur over ikke at have været inddraget. Med denne fortolkning tillægger de studerende vejlederen den adfærd og de følelser, som de selv ville have, såfremt de ikke blev involveret i deres gruppes projekt. Dette kan derfor være udtryk for, at de i visse henseender betragter vejlederen mere som et gruppemedlem end som en faglig konsulent, der pendler ud og ind af gruppen alt efter gruppens behov. Vejlederrollen betyder således også, at undervisernes autoritet undertones eller skjules for de studerende, sådan at de glemmer, at vejlederne også er bedømmere af projekterne og af de enkelte studerende. Bedømmelse og magt Dette blev allerede fremhævet i 1980erne af uddannelsesforskerne Bo Jacobsen og Steinar Kvale. Ifølge Jacobsen og Kvale kendetegnes løst strukturerede og deltagerstyrede uddannelsesforløb som fx projektpædagogik ved, at magten har antaget mere subtile former Dansk Universitetspædagogisk Netværk 7

5 Vejledning mellem magt og afmagt, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5, 2008 end tilfældet er i mere traditionelle lærerstyrede uddannelsesforløb (Jacobsen, 1981; Kvale, 1983). Mens magten i sidstnævnte ligger eksplicit hos underviseren, hævder Kvale, at der finder skjult vejledningsvold sted i anti-autoritære studier som projektarbejde. Her bliver de studerende ofre for en dobbeltkommunikation, hvor de på den ene side selv ansvarliggøres for tema, problemstilling og gruppeforløb, mens det på den anden side stadig er vejlederen, der bedømmer projektets kvaliteter til eksamen (Kvale, 1983). Modsætningen mellem vejlederens funktion som vejleder og som bedømmer af projektet fremgår ligeledes i den nutidige litteratur på området (Handal & Lauvås, 2007; Harboe, 2007; Ulriksen, 2004). Også her pointeres den magt, der ligger i vejlederens bedømmerfunktion til eksamen. Jacobsen og Kvale lagde dog vægten på den skjulte læreplan og således på den subtile undertrykkelse af de studerende i en pædagogik, der efter intentionen skulle være mindre undertrykkende end den traditionelle, lærerstyrede pædagogik. Uden i øvrigt at så tvivl om Bo Jacobsens og Steinar Kvales påpegninger af vejlederens skjulte magt i projektpædagogikken, tyder mit materiale på, at magtrelationerne er mere komplekse end som så. Ifølge mit materiale er vejlederen ikke blot centrum for magt og magtudøvelse, men i mindst lige så høj grad underlagt magten i særdeleshed på RUC. Her eksisterer vejlederen i et felt, hvor de studerende i stort omfang er i besiddelse af definitionsmagten af vejlederen som henholdsvis god og dårlig. Mellem magt og afmagt Når vejlederen er med i den endelige bedømmelse af projektet, eksisterer vejlederen i spændingsfeltet mellem magt og afmagt. På RUC kan idealer om deltagerstyring og lighed dels betyde, at vejlederens kompetencer stækkes, dels at vejlederen har vanskeligt ved at identificere, anvende og blive respekteret for sin faglighed og viden ofte med frustration til følge (Frello, 1996). Faren for at blive defineret som en illegitim vejleder kan derfor være med til at sætte grænserne for, hvorvidt vejlederen benytter sig af retten (og pligten) til at skride ind over for de studerendes arbejdsproces og fx tilkendegive, hvis man har mistanke om, at der er studerende, der ikke yder deres indsats i grupperne (Kolmos & Kofoed, 2002). Sammen med princippet om, at gruppen udgør en helhed, kan disse normer betyde, at vejlederen undlader at differentiere karaktererne imellem gruppemedlemmerne, når der er tale om et gruppeprojekt. Dette kompliceres yderligere af, at vejledning er en personlig relation mellem studerende og vejleder og derfor et forhold, som vanskeligt lader sig generalisere (Wichmann-Hansen m.fl., 2007; Dyste & Samara, 2006; Lauvås & Handal, 1998; Handal & Lauvås, 2007; Lyngstrøm, 2007; Kolmos & Holgaard, 2007; Kolmos & Kofoed, 2002; Simonsen og Ulriksen, 1998; Frello, 1996; Saugstad, 2004). Samme vejleder kan således opfattes som overgribende og dominerende af nogle studerende, mens andre er tilfredse og endnu andre måske opfatter vedkommende som vag. I relation til den undervisningsmæssige praksis har min undersøgelse vist, dels hvordan den institutionelle kontekst har betydning for, hvor grænserne går imellem legitim og illegitim vejlederadfærd, og dels hvordan vejlederrollen generelt er langt mere sårbar end positionen som underviser eller lærer. Dette blandt andet af den årsag, at vejledning i modsætning til undervisning er individualiseret og curriculum etableres på de studerendes præmisser. Derfor kræver det større fagligt overblik at være vejleder end at være lærer i traditionel forstand. Skal man også være en en god vejleder, kræves der tillige, at man er socialt lydhør og kan pendle imellem symmetri og asymmetri i lærer-elev forholdet. Det kræver med andre ord, at man kan navigere i rummet mellem magt og afmagt. Tak til Lotte Rienecker for litteratur og nyttige kommentarer til en tidligere udgave af denne artikel. Litteratur Bjørgen, I. (1995). Ansvar for egen læring. Oslo: Tapir. Dyste, O. & Samara, A. (red.). (2006). Forskningsvejledning på masterog doktorgradsnivå. Oslo: Abstrakt Forlag. Frello, B. (1996). Projektpædagogik og udviklingsarbejde på RUC. Delrapport i UNIPÆD-projektet. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Frello, B. (1997). Ny lærer på RUC møde med RUC-kulturen. 9. delrapport fra UNIPÆD-projektet. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Handal, G. & Lauvås, P. (2007). Veiledning i de videregående utdannelser. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 3, Harboe, T. (2007). Godkendelsesfælder i BA-projekt- og specialevejledning. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 3, Hasse, C. (2002). Kultur i bevægelse. Fra deltagerobservation til kulturanalyse i det fysiske rum. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Illeris, K. (1974). Problemorientering og deltagerstyring. København: Unge Pædagoger. Illeris, K. (1981). Modkvalificeringens pædagogik. København: Unge Pædagoger. Jakobsen, B. (1981). De højere uddannelser mellem teknologi og humanisme. København: Rhodos. Kristensen, H. J. (1997). En projektarbejdsbog. Fra 100 udviklingsarbejder om projektarbejde. København: Undervisningsministeriet, folkeskoleafdelingen. Kolmos, A. & Holgaard, J. E. (2007). Situationsbaseret projektvejledning. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 3, Kolmos, A. & Kofoed, P. (2002). Sig det så. Projektvejledning på Universitetet. Aalborg: Pædagogisk Udviklingscenter, Aalborg Universitet. Kvale, S. (1983). Den alternative pædagogiks skjulte læreplan. Tidsskrift för Nordisk Förening för Pedagogisk Forskning. Nr. 1/1983. Lauvås, P. & Handal, G. (1998). Hovedfagsvejledning ved universitetet i Oslo. Oslo: Universitetet i Oslo. Lyngstrøm, H. (2007). Studerendes forventninger til vejledning på skriftlige opgaver. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 3,

6 Rienecker, L., Harboe, T. & Stray Jørgensen, P. (2005). Vejledning en brugsbog for opgave- og specialevejledere på videregående uddannelser. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Simonsen, B. (1997). Lærer på RUC himmel og helvede. 8. delrapport fra UNIPÆD-projektet. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Simonsen, B. & Ulriksen, L. (1998). Universitetsstudier i krise. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Saugstad, T. (2004). Vejledning og intimtyranniet. I: J. Krejsler (red.). Pædagogikken og kampen om individet. København: Hans Reitzels Forlag. Tofteskov, J. (1996). Projektvejledning. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Ulriksen, L. (2004). Den implicitte studerende. Dansk Pædagogisk Tidsskrift. 2003:3. Wichmann-Hansen, G., Eika, B. & Mørche, A. (2007). Hvad findes der af litteratur om vejledning? Litteratursøgning med fokus på publicerede, evidensbaserede studier. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 3, Noter 1 For en diskussion heraf se fx Ulriksen (1997); Simonsen & Ulriksen (1998); Frello (1996); Kolmos & Kofoed (2002); Kolmos & Holgaard (2007). Dansk Universitetspædagogisk Netværk 9

Artikel i Universitetspædagogisk Tidsskrift (5/2008)

Artikel i Universitetspædagogisk Tidsskrift (5/2008) Artikel i Universitetspædagogisk Tidsskrift (5/2008) Vejledning mellem magt og afmagt Af Gerd Christensen Lektor, cand.mag. Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Afdelingen for Pædagogik Københavns

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

UniveRSitetS Pædagogik

UniveRSitetS Pædagogik RedigeRet af Lotte Rienecker Peter Stray Jørgensen Jens dolin gitte Holten ingerslev UniveRSitetS Pædagogik Universitetspædagogik KAPITEL 1.1. Udviklingstendenser i universitetets rolle Universitetspædagogik

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

UniveRSitetS Pædagogik

UniveRSitetS Pædagogik RedigeRet af Lotte Rienecker Peter Stray Jørgensen Jens dolin gitte Holten ingerslev UniveRSitetS Pædagogik Universitetspædagogik KAPITEL 6.1. Eksamen Universitetspædagogik Redigeret af Lotte Rienecker,

Læs mere

Eksamen som en kamp om positioner. Gerd Christensen

Eksamen som en kamp om positioner. Gerd Christensen Artikel i Unge Pædagoger, nr. 5/2008 pp. 17-23 Eksamen som en kamp om positioner. Gerd Christensen For de fleste elever og studerende er eksamenstiden nervepirrende og eksamenssituationen en belastning.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Universitetspædagogisk lærebog hvorfor og hvad? 15. 1.1. Udviklingstendenser i universitetets rolle 17

Universitetspædagogisk lærebog hvorfor og hvad? 15. 1.1. Udviklingstendenser i universitetets rolle 17 Indhold Universitetspædagogisk lærebog hvorfor og hvad? 15 1.1. Udviklingstendenser i universitetets rolle 17 Frederik Voetmann Christiansen, Thomas Harboe, Sebastian Horst, Lone Krogh og Laura Louise

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport Undersøgelse om studiekultur Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 97% (N=393)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 94 Kvinde 299 Svar i alt 393 35 Er du: 3 25 2 15 299 1 5 94 Mand Kvinde Hvor gammel er du?

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Brug din vejleder gode råd

Brug din vejleder gode råd Brug din vejleder gode råd Pædagogisk Center Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet August 2005 Denne pjece uddeles gratis til studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, København - 7. semester efteråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, København - 7. semester efteråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, København - 7. semester efteråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 134 studerende den 22. januar

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, KBH 7. semester efteråret 2013. Køn. Alder

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, KBH 7. semester efteråret 2013. Køn. Alder SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, KBH 7. semester efteråret 2013 Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Projektstyring og projektledelse E

Projektstyring og projektledelse E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 25 14,9% erhvervsjura 16 9,5% erhvervsøkonomi 25 14,9% historie 10 6,0% Jura 28 16,7% samfundsøkonomi 7 4,2% socialrådgivning

Læs mere

Evaluering af Fællessemestret Gruppe- og vejlederevaluering E 2015

Evaluering af Fællessemestret Gruppe- og vejlederevaluering E 2015 Navn på min vejleder (er sorteret alfabetisk efter fornavn) Navn på min vejleder (er sorteret alfabetisk efter fornavn) - Anden? Skriv navn NN og senere NN Spørgeskemaet er besvaret 1 Spørgeskemaet er

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Læreplaner er mest for nyuddannede

Læreplaner er mest for nyuddannede HistorieLab http://historielab.dk Læreplaner er mest for nyuddannede Date : 9. februar 2016 Det er ikke ualmindeligt, at historielærere med flere års erfaring ikke mere tager det med læreplaner så tungt.

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Afdeling for Generel pædagogik og Pædagogisk filosofi Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET

Afdeling for Generel pædagogik og Pædagogisk filosofi Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET SAMTALETRÆNING I TRIADER I TERAPI, RÅDGIVINING OG VEJLEDNING København og Aarhus 2016 Copyright Anders Dræby The State and University Library Aarhus University Aarhus University Scholarly Publishing DOI:

Læs mere

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie. Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik

Læs mere

Anbefalinger for God Service

Anbefalinger for God Service Anbefalinger for God Service Overordnet Universitetet møder den studerende ligeværdigt og med respekt For at sikre at vi har forstået den studerendes henvendelse i forhold til begrundelse og kontekst Det

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER? Indhold Forord............................................. 7 Kapitel I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?.......... 11 Kapitel II HVORDAN KAN MAN TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN?..... 25 Kapitel III

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING - SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

www.cefu.dk Susanne Murning sm@learning.aau.dk Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet København

www.cefu.dk Susanne Murning sm@learning.aau.dk Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet København Uddannelsesmotivation og køn Om forventninger til hvordan drenge og piger forholder sig til og agerer i undervisningen eksempler på kobling mellem motivation og køn. Susanne Murning sm@learning.aau.dk

Læs mere

Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende

Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende Semesterevaluering Læring og forandringsprocesser, 7 semester, efteråret 2012, København Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende Køn Alder Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Problemorienteret projektarbejde

Problemorienteret projektarbejde Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere