HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER"

Transkript

1 HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER 2005

2 Håndbog i begrebsarbejde Principper og metoder for arbejdsgrupperne nedsat af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Del 1: Principper

3 Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Udarbejdet af Bodil Nistrup Madsen, professor ved DANTERMcentret, for Sundhedsstyrelsen Redaktion: Projektleder Susanne Wentzel Brodersen, Sygeplejerske MI, Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik URL: Emneord: Ontologi; Begrebsarbejde; Klassifikation; Definitioner; Begrebsbase Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: 16. juni 2005 Elektronisk ISBN: Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, juni 2005 Publikationen kan hentes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper 3

4 Forord Denne publikation i begrebslære giver en kortfattet beskrivelse af principper, metoder og arbejdsforløb ved systematisk terminologisk bearbejdning af informationer om begreber inden for forskellige sundhedsfaglige domæner. Anledningen for udgivelsen er det arbejde, som Sundhedsstyrelsen har iværksat med oprettelsen af det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet, NBS - og de derunder nedsatte arbejdsgrupper, som skal forestå det egentlige begrebsarbejde. Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet er oprettet som et initiativ under National IT-strategi for Sundhedsvæsenet Bogen henvender sig til arbejdsgrupperne under det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet og er tænkt som støtte og vejledning til deres arbejde med at definere sundhedsfaglige begreber. Håndbogens Del 1 giver et teoretisk fundament for definition af begreber, der anvendes sundhedsfagligt. Den giver en kortfattet beskrivelse af principper og metoder ved systematisk terminologisk bearbejdning af informationer vedrørende begreber inden for forskellige sundhedsfaglige domæner. Håndbogens Del 2 fungerer som manual for arbejdet med definition af begreberne. Den beskriver et typisk arbejdsforløb og giver en praktisk vejledning til arbejdsgrupperne i arbejdet med at identificere sundhedsvæsenets grundlæggende begreber, sådan som de bruges, samt entydigt at definere disse begreber og deres sammenhæng - og på den måde fastslå den struktur, som begrebssystemet hviler på. Rygraden i det systematiske terminologiarbejde er begrebssystemerne, hvor begreberne sættes i relation til hinanden. Begrebssystemerne er grundlaget for udarbejdelse af sammenhængende og konsistente definitioner - samt udvælgelse af en foretrukken term i de tilfælde, hvor der bruges flere synonyme termer for et begreb. Under udarbejdelse af håndbogens Del 2 har arbejdsgruppen, medicineringsbegreber, under det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet, fungeret som vigtig inspirationskilde til beskrivelse af arbejdsprocessen og dens resultater. Arbejdsgruppen har endvidere leveret illustrationsmateriale og eksempler på, hvordan begreberne kan defineres. Selvom håndbogen er udarbejdet med den specifikke målgruppe for øje og primært er baseret på eksempler, som er relevante for arbejdsgrupperne under det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet, er det vores håb, at den kan anvendes som inspiration til arbejdsforløb i andre terminologiprojekter. Det gælder især projekter, hvis målsætning er standardisering inden for et givet domæne. En særlig tak til professor Bodil Nistrup Madsen, DantermCentret, for udarbejdelse af håndbogens teoretiske Del 1 - og for en stor og væsentlig indsats i udarbejdelse af de praktiske anvisninger i Del 2. Kontorchef Arne Kverneland Juni 2005 Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper 4

5 Indhold 1 Indledning 6 2 Læsevejledning 7 3 Introduktion til terminologilære Termer kontra almensproglige ord Ordorienteret kontra begrebsorienteret arbejdsmetode Principper for systematisk terminologiarbejde 9 4 Begrebssystemer Generiske relationer, trækspecifikationer og inddelingskriterier UML-klassediagrammer til repræsentation af begrebssystemer Nedarvning af karakteristiske træk og polyhierarki Del-helheds-relationer Andre relationsarter Valg mellem generisk relation eller del-helheds-relation Sammenhæng mellem begrebsrelationer og karakteristiske træk Begrebssystem over centrale begreber inden for terminologilæren Uddybende forklaringer til trækspecifikationer og dimensioner Begrebssystemer og ontologier 20 5 Udformning af definitioner på basis af begrebsrelationer og karakteristiske træk 21 6 Prioritering af termer 23 7 Sammenfatning 24 8 Referencer 25 Appendices 32 Appendiks 1: Oversigt over begrebsrelationer brugt i terminologiarbejde 33 Appendiks 2: Oversigt over centrale begreber inden for terminologilæren 35 Appendiks 3: Trækspecifikationer og dimensioner 36 Appendiks 4: Oversigt over typer af ontologier 37 Appendiks 5: Oversigt over centrale begreber i relation til videnrepræsentation 38 Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper 5

6 1 Indledning En af de vigtigste faktorer i faglig kommunikation er fælles forståelse og konsistent brug af termer, som dækker over faglige begreber. Det er således vigtigt at få klarlagt faglige begrebers indhold og afgrænsning, og at registrere dette på systematisk vis, så der er mulighed for hurtigt og præcist at finde dem igen. Dette kan opnås ved at gennemføre et systematisk terminologiarbejde, hvor resultaterne lagres i terminologi- og vidensbaser (her også omtalt som begrebsbaser), som bl.a. bygger på veldefinerede og velbeskrevne begrebsapparater. Begrebssystemer, som indtager en central plads i traditionel terminologilære, giver en systematisk oversigt over de begreber, der er knyttet til et bestemt emneområde. Begrebssystemer viser de relationer mellem faglige begreber, som kan konstateres på baggrund af en analyse af begrebernes karakteristika (begrebsindholdet). De anvendes som hjælp ved udarbejdelse af definitioner og prioritering mellem synonyme termer. Der er ofte tale om over-/underordningsrelationer, hvor underbegreber er undertyper af et overbegreb. Men de kan også omfatte flere andre typer relationer, som for eksempel del-helheds-relationer eller temporale relationer. Ved metoder til vidensorganisation og videnshåndtering Knowledge Management omtales systematiske beskrivelser af begreber inden for et specifikt emneområde som ontologier. Disse bygger på af de samme principper som begrebssystemer, og er ligesom disse et middel til at bringe orden i et fagområdes begreber. Terminologisk arbejdsmetode har fokus på systematisk bearbejdning af informationer om begreber, og er dermed begrebsorienteret, i modsætning til traditionel leksikografisk fremgangsmåde, som er ordorienteret. Med en begrebsbase får en organisation et uvurderligt værktøj, der samler alle medarbejdernes viden ét sted og gør denne viden tilgængelig for alle i organisationen. En stor hjælp, når nye medarbejdere skal sættes ind i organisationens område - og en væsentlig besparelse, når en medarbejder forlader organisationen, fordi man kan fastholde den viden, der ellers går tabt, når kollegaen holder op. Med en begrebsbase sikrer man en konsistent brug af organisationens termer og opnår, at medarbejderne har et opslagsværk, når de er i tvivl. Viden om terminologi samt afklaring og systematisering af faglige begreber er endvidere uundværlig ved udvikling af forskellige IT-systemer, fx systemer til informationssøgning, informationslagring og informationsudveksling. Her tænkes fx på systemer til digital dokumenthåndtering, e-handel og elektroniske patientjournaler. Éntydig fastlæggelse og systematisk beskrivelse af begreber inden for de pågældende systemers virkeområder er en vigtig forudsætning for en effektiv informationshåndtering. Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper 6

7 2 Læsevejledning Denne publikation, som er Del 1 af Håndbog i begrebsarbejde, giver en kortfattet beskrivelse af de mest grundlæggende principper for terminologiarbejde, mens Del 2 beskriver metoder og arbejdsforløb i forbindelse med arbejdet i arbejdsgrupperne under Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet, NBS. Håndbog i begrebsarbejde Del 1 giver i kapitel 3 en kort introduktion, der fremhæver terminologilærens fokus på systematisk bearbejdning af informationer om begreber i modsætning til traditionel leksikografisk fremgangsmåde, som er ordorienteret. I kapitel 4 gennemgås hovedprincipper for udarbejdelse af begrebssystemer, herunder forskellige typer af begrebsrelationer. Kapitel 5 og 6 giver en kort introduktion til arbejdet med hhv. definitioner og prioritering af termer med henblik på indlæsning af disse informationer i en begrebsbase. Kapitel 7 sammenfatter kort de vigtigste karakteristika ved systematisk terminologiarbejde. I kapitel 8 findes en liste over relevant litteratur, grupperet efter hovedemner. Under hvert hovedemne er referencerne ordnet alfabetisk. Endelig findes til sidst fem appendikser. Appendiks 1 giver en oversigt over begrebsrelationer, som anvendes i terminologiarbejde. Appendiks 2 indeholder en systematisk oversigt over centrale begreber inden for terminologilæren og forklaringer til disse centrale begreber. Appendiks 3 giver en uddybende forklaring på trækspecifikationer og dimensioner. Appendiks 4 og 5 giver oversigter over typer af ontologier og centrale begreber i relation til videnrepræsentation. En mere udførlig gennemgang af principper for terminologiarbejde findes i Madsen (1999), jf. afsnit 8.1, generelle referencer om terminologilære. 3 Introduktion til terminologilære 3.1 Termer kontra almensproglige ord En term bruges i faglig kommunikation, hører til et bestemt emne, og har en forholdsvis afgrænset betydning. Endvidere kan en term - eller mere korrekt det begreb, som repræsenteres af en term - indplaceres i en systematik (et begrebssystem) inden for det pågældende emne. Termer kan som regel defineres præcist, men der findes også tilfælde, hvor termer har mindre præcise betydninger, eller måske defineres forskelligt af forskellige fagfolk. I modsætning til termer har almensproglige ord ofte en upræcis betydning og de indgår ikke i en fagsystematik. 3.2 Ordorienteret kontra begrebsorienteret arbejdsmetode Oplysninger i almensproglige ordbøger eller ordbaser fremtræder i artikler (indgange), i hvilke der er fokus på ordet, idet hver ordbogsartikel indeholder ét opslagsord, hvortil der kan anføres flere betydninger og til hver betydning kan knyttes flere oversættelser, eksempler osv. I modsætning hertil er der i begrebsorienterede terminologidatabaser fokus på begrebet, dvs. hver terminologisk "artikel" (indgang i databasen) indeholder oplys- Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper 7

8 ninger om ét begreb, og det centrale er definitionen, hvortil der kan være anført en eller flere synonyme termer. Forskellen mellem artiklerne (enhederne) i en almensproglig ordbog og en terminologidatabase kan illustreres som i figur 3-1: ARTIKEL I ORDBOG opslagsord - betydning 1 - betydning 2 - betydning 3 ARTIKEL I TERMBASE definition - term 1 - term 2 - term 3 Figur 3-1: Strukturen i almensproglige ordbøger og begrebsorienterede terminologidatabaser I en almindelig ordbog vil man fx slå op på ordet hane og i samme artikel få tre forskellige betydninger med hver deres oversættelser: 1) = fuglen hane, 2) = hane på våben og 3) = hane på rør, jf. figur 3-2. I en terminologibase vil de tre betydninger af opslagsordet (dvs. de tre begreber) findes i hver sin artikel med én definition i hver artikel og evt. med et eller flere synonymer samt ækvivalenter og andre oplysninger. Der vil i hver enkelt artikel ikke være nogen henvisning til de øvrige betydninger af hane. Hvis der er tale om en database, som udelukkende indeholder terminologi vedrørende VVS, vil der naturligvis ikke være indlæst artikler med betydning 1 og 2 af hane, men kun med betydning 3. I figur 3-2, som kunne illustrere en omfattende termbase med mange forskellige emner, er der ét udtryk hane men tre termer, nemlig hane i de tre forskellige betydninger med hver deres definition. Ét udtryk kan altså have forskellige betydninger, men en term har kun én betydning. ARTIKEL I ORDBOG ARTIKLER I TERMBASE hane hane (ornitologi) - 1 hane - 2 kok - 3 hanekok - 1 ornitologi - 2 våben - 3 VVS hane (våben) - 1 hane - 2 lås hane (VVS) - 1 hane - 2 ventil Figur 3-2: Eksempel på artikler i en ordbog og terminologibase Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper 8

9 3.3 Principper for systematisk terminologiarbejde Ved systematisk bearbejdning af et emneområdes terminologi på ét eller flere sprog, foretages der en indplacering af begreber i begrebssystemer, hvorved relationerne mellem de forskellige begreber bestemmes og der skabes et grundlag for udarbejdelse af hensigtsmæssige definitioner. Udarbejdelse af såvel begrebssystemer som definitioner er baseret på en analyse af begrebers karakteristiske træk, og der er derfor tale om en proces, hvor terminologen udarbejder udkast til begrebssystemer sideløbende med at der udarbejdes beskrivelser af begrebernes karakteristiske træk. Anførelse af karakteristiske træk, fx i form af trækspecifikationer, kan lette terminologens arbejde, når der skal udarbejdes begrebssystemer og definitioner. Nedenfor gives eksempler på begrebssystemer og karakteristiske træk. I en begrebsorienteret termbase (begrebsbase) er der, som allerede nævnt, fokus på begrebet, dvs. at hver indgang (artikel), hvori et begreb beskrives, indeholder oplysninger om et begrebs relationer til andre begreber, definition og en eller flere synonyme termer. Ofte vil man ønske at foretage en prioritering blandt flere synonyme termer, således at der fastlægges en foretrukken term, hvorved der kan sikres ensartet sprogbrug i tekster, som fx lærebøger, vejledninger mv. Det vil dog som regel være hensigtsmæssigt at medtage alle registrerede synonymer til et begreb i begrebsbasen, da man derved kan finde ind til informationerne om et begreb, uanset om man søger på den foretrukne term eller en anden synonym term. 4 Begrebssystemer Blandt de hyppigst anvendte arter af relationer mellem begreber er den generiske relation og del-helheds-relationen. Begrebssystemer, som er baseret på disse to relationer mellem begreber, er udformet som hierarkier, og derfor kaldes disse to begrebsrelationer også ofte for hierarkiske relationer (selv om det egentlig er begrebssystemerne og ikke relationerne, der udgør hierarkier). Derudover findes der en lang række andre relationsarter, som kan beskrives og systematiseres på forskellig måde. Her gives først nogle eksempler på generiske relationer og del-helhedsrelationer, og derefter omtales en række andre relationer. Et begrebssystem kan indeholde mange forskellige relationsarter. Begrebssystemer udarbejdes på basis af de karakteristiske træk, som kan konstateres ved de pågældende begreber. Karakteristiske træk kan anføres i form af trækspecifikationer, dvs. træk-værdi-par. 4.1 Generiske relationer, trækspecifikationer og inddelingskriterier Der eksisterer en generisk relation (eller genus-species-relation) mellem et overbegreb og dets underbegreber, hvor underbegreberne er typer af overbegrebet. Den generiske relation illustreres grafisk ved følgende signatur i form af en omvendt træstruktur: Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper 9

10 Et helt enkelt eksempel på den generiske relation ses i figur 4-1, hvor begrebet provokeret abort er underbegreb til abort, dvs. en type af abort. abort provokeret abort spontan abort Figur 4-1: Udsnit af begrebssystem med generiske relationer Ved analyse af forholdet mellem et begreb og dets underbegreber sker det ofte, at man har brug for at anvende forskellige inddelingskriterier, dvs. dimensioner, som inddeler sideordnede begreber i grupper. Dette kan illustreres med en stærkt forenklet analyse af begrebet sygehusafdeling. I visse sammenhænge har man brug for at skelne mellem fx obstetrisk afdeling, børnepsykiatrisk afdeling osv. I andre sammenhænge skelner man mellem fx adresseafdeling og stamafdeling. Dette betyder, at der anvendes forskellige adskillende træk i de to typer af inddelinger, som fremgår af begrebssystemet i figur 4-2. I dette begrebssystem er der for hvert af de underordnede begreber anført et karakteristisk træk i form af en trækspecifikation, dvs. et træk-værdi-par, fx SPECIALE: obstetrik. sygehusafdeling obstetrisk afdeling [ SPECIALE: obstetrik ] børnepsykiatrisk afdeling [ SPECIALE: børnepsykiatri ] adresseafdeling [ANSVAR: pleje] stamafdeling [ANSVAR: behandling] Figur 4-2: Begrebssystem med karakteristiske træk (to dimensioner) Her er altså foretaget en inddeling i en række underbegreber, som adskiller sig fra hinanden med hensyn til dels SPECIALE, dels ANSVAR. Inddelingskriterierne kan identificeres ved hjælp af navnet for det træk, der anvendes som adskillende i den pågældende dimension. Inddelingskriterierne kan ekspliciteres i diagrammet ved hjælp kasser henover de grene, som berøres af det pågældende kriterium, som vist i diagrammet i figur 4-3, hvilket ofte bidrager til at gøre illustrationen af relationerne mellem begreberne mere overskuelig. Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper 10

11 sygehusafdeling SPECIALE ANSVAR obstetrisk afdeling [ SPECIALE: obstetrik ] børnepsykiatrisk afdeling [ SPECIALE: børnepsykiatri ] adresseafdeling [ANSVAR: pleje] stamafdeling [ANSVAR: behandling] Figur 4-3: Begrebssystem med inddelingskriterier I figur 4-4 er vist en alternativ måde til at anføre inddelingskriterier. Denne måde har den ulempe, at man kan forledes til at opfatte SPECIALE og ANSVAR som begreber i begrebssystemet på lige fod med de øvrige begreber. Fordelen er imidlertid, at denne præsentationsform er mere overskuelig, hvis der er tale om omfattende begrebssystemer. sygehusafdeling SPECIALE ANSVAR obstetrisk afdeling [ SPECIALE: obstetrik ] børnepsykiatrisk afdeling [ SPECIALE: børnepsykiatri ] adresseafdeling [ANSVAR: pleje] stamafdeling [ANSVAR: behan d ling] Figur 4-4: Alternativ angivelse af inddelingskriterier 4.2 UML-klassediagrammer til repræsentation af begrebssystemer Ofte anvendes UML-lignende diagrammer til at repræsentere begrebssystemer. Dette er fx tilfældet i Begrebsbasen på Sundhedsstyrelsens web-sted. UML er en forkortelse af Unified Modeling Language, som omfatter metoder til udarbejdelse af forskellige diagrammer, herunder klassediagrammer. UML er udviklet af Object Management Group, jf. Object Management Group (2003), afsnit 8.7. Klassediagrammer anvendes i forbindelse med datamodellering, dvs. udarbejdelse af fx en model for en database, og giver et overblik over, hvilke klasser (typer) af entiteter, databasen skal rumme informationer om, samt hvilke relationer der eksisterer mellem disse entiteter. I figur 4-5 vises, hvorledes begrebssystemet i figur 4-2 kan præsenteres vha. en UML-notation, dvs. først vises diagrammet uden markering af inddelingskriterier. Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper 11

12 sygehusafdeling generalisering obstetrisk afdeling børnepsykiatrisk afdeling adresseafdeling stamafdeling Figur 4-5: UML-diagram med generalisering (= generiske relationer) Boksene, som repræsenterer klasser i UML, svarer her til begreber i begrebssystemet. I UML anvendes en pil for at vise, at der er tale om generalisering, hvilket svarer til angivelsen af generisk relation i de traditionelle begrebssystemer. Dvs. at pilen viser, at sygehusafdeling er en generalisering af (overbegreb til) obstetrisk afdeling, børnepsykiatrisk afdeling, adresseafdeling og stamafdeling - og omvendt, at obstetrisk afdeling er en specialisering (underbegreb til) sygehusafdeling. I figur 4-5 vises inddelingskriterierne ikke, men dette er også muligt i UML. Der eksisterer en særlig facilitet i UML, som kaldes diskriminator (eller adskiller). I figur 4-6 er det vist, hvorledes sådanne diskriminatorer indsættes i diagrammet. sygehusafdeling diskriminator speciale ansvar obstetrisk afdeling børnepsykiatrisk afdeling adresseafdeling stamafdeling Figur 4-6: Indsættelse af en diskriminator (= inddelingskriterium) Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper 12

13 4.3 Nedarvning af karakteristiske træk og polyhierarki Et underbegreb, som står i en generisk relation til et overbegreb, arver alle de karakteristiske træk fra overbegrebet. I figur 4-7 er vist et udsnit af et begrebssystem for printere. Attributten CHARACTER TRANSFER betyder, way of transferring characters from printer to paper, og værdien impact betyder striking the paper. I dette begrebssystem arver begreberne solid-font printer og dot-matrix printer trækket CHARACTER TRANSFER: impact fra overbegrebet impact printer, dvs. at de begge er af typen impact printer. Det der adskiller de to begreber er værdierne for trækket FONT, som er hhv. solid og dot-matrix. I begrebssystemet i figur 4-7 er der endvidere vist eksempler på polyhierarki, hvilket forekommer, når et begreb har flere overbegreber. En high-speed page printer er både en type high-speed printer og en type page printer, dvs. at high-speed page printer arver trækket SPEED: high fra high-speed printer og trækket OUTPUT: page-per-page fra begrebet page printer. printer CHARACTER TRANSFER SPEED OUTPUT impact printer CHARACTER TRANSFER: impact nonimpact printer CHARACTER TRANSFER: nonimpact low-speed printer SPEED: low high-speed printer SPEED: high line printer OUTPUT: line-per-line page printer OUTPUT: page-per-page solid-font printer CHARACTER TRANSFER: impact FONT: solid FONT dot-matrix printer CHARACTER TRANSFER: impact FONT: dot-matrix high-speed page printer SPEED: high OUTPUT: page-per-page laser printer CHARACTER TRANSFER: non-impact SPEED: high OUTPUT: page-per-page Figur 4-7: Begrebssystem med polyhierarki Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper 13

14 Polyhierarki illustreres i UML som vist her i figur 4-8. Figur 4-8: Visning af polyhierarki i UML 4.4 Del-helheds-relationer Der består en del-helheds-relation mellem begreber, som refererer til en helhed og dens bestanddele. Dette illustreres i traditionelt terminologiarbejde ofte med en anden type diagram, et "rivediagram", som vist nedenfor. I figur 4-9 findes et eksempel på et udsnit af et begrebssystem med to begreber, der står i en del-helheds-relation til et overbegreb. ydre øre øremusling ydre øregang Figur 4-9: Illustration af del-helheds-relation Ligesom ved generiske relationer kan man anføre trækspecifikationer ved begreber, der indgår i en del-helheds-relation. Der er dog ikke tale om nedarvning af træk, som det er tilfældet ved generiske relationer. Fx kan man ikke sige at øremusling arver træk fra ydre øre. Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper 14

15 Det er heller ikke almindeligt at indsætte inddelingskriterier i forbindelse med begreber, der indgår i en del-helheds-relation. Ofte kaldes underbegreber i en del-helheds-relation for delbegreber, og overbegrebet kaldes helhedsbegreb. I figur 4-10 vises, hvorledes del-helheds-relationer illustreres i et UML-diagram. ydre øre øremusling ydre øregang Figur 4-10: Illustration af del-helheds-relation i UML I UML anvendes to forskellige del-helheds-relationer, nemlig aggregering og komposition. Ved aggregering, som symboliseres ved en uudfyldt rombe, kan delbegreberne godt eksistere uden at helhedsbegrebet eksisterer. Ved komposition derimod, som symboliseres ved en udfyldt rombe, kan et af delbegreberne ikke eksistere uden at helhedsbegrebet eksisterer. I traditionelt terminologiarbejde anvendes en underinddeling af del-helhedsrelationer i fire typer: bestanddelsrelation, opdelingsrelation, materialerelation og mængde-element-relation. Se en oversigt over begrebsrelationer, som anvendes i terminologiarbejde, i Appendiks Andre relationsarter I traditionelt terminologiarbejde udgør de såkaldte hierarkiske relationer, dvs. de generiske relationer og del-helheds-relationerne, ofte rygraden et begrebssystemerne. Dette skyldes, at der ofte er tale om begrebssystemer, som behandler et forholdsvist afgrænset delområde, hvor der især er brug for at adskille begreber og disses underbegreber fra hinanden. I mange tilfælde vil der dog være behov for at medtage begreber, som indgår i andre relationer end de hierarkiske. Disse kaldes ofte med en samlebetegnelse for associative begrebsrelationer, jf. fx ISO (2001). Disse associative relationsarter kan imidlertid underinddeles i en lang række undertyper. I Appendiks 1 findes en oversigt over de relationsarter, som hyppigt anvendes i terminologiarbejde. Som et eksempel kan nævnes de relationer, som betegnes rollerelationer, som angiver hvilken rolle et begreb har i forhold til et andet. Sy- Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper 15

16 stematiseringen af rollerelationer er foretaget i forbindelse med et tværinstitutionelt forskningsprojekt OntoQuery (Ontology-based Querying, Dette arbejde er fx beskrevet af Madsen, Pedersen & Thomsen (2001, 2002), jf. afsnit 8.3 Nedenfor anføres nogle eksempler på sådanne rollerelationer: begrebet kirurg står i en AGENT-AKTIVITETS-relation til begrebet operation, begrebet kirurg står i en AGENT-INSTRUMENT-relation til begrebet skalpel, begrebet operation står i en AKTIVITETS-INSTRUMENT-relation til begrebet skalpel. I Begrebsbasen, som findes på Sundhedsstyrelsens web-sted, er der anvendt en række specifikke begrebsrelationer. I figur 4-11 findes et eksempel på et udsnit af et begrebssystem, hvori der indgår rollerelationer, generiske relationer og del-helheds-relationer. Rollerelationerne har her specifikke benævnelser, svarende til dem der anvendes i Begrebsbasen, dvs. at de kan betragtes som undertyper til rollerelationerne, som er nævnt i Appendiks 1. Rollerelationerne er anført i stiplede bokse. person helbred patient sundhedsfaglig person udfører vurderer sundhedsaktivitet sundhedstilstand Figur 4-11: Begrebssystem med specifikke rollerelationer I figur 4-12 er de samme begreber vist, men her er rollerelationerne anført vha. de mere generelle betegnelser: agent-aktivitets-relation og agent-patient-relation. Den her anvendte rollerelation agent-aktivitets-relation, kan som alle binære relationer ses fra to sider. Her er relationen set fra begrebet sundhedsfaglig person i retning mod sundhedsaktivitet. Hvis den ses fra begrebet sundhedsaktivitet mod sundhedsfaglig person, vil man betegne den som en aktivitets-agent-relation, hvilket svarer til at der i figur 4-11 havde stået vurderes af. Relationen mellem sundhedsfaglig person og sundhedstilstand er en agent-patient-relation, hvilket skal forstås således, at den aktivitet, som udføres af en sundhedsfaglig person vedrører en sundhedstilstand. Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper 16

17 person helbred patient sundhedsfaglig person agent-aktivetetsrelation agent-patientrelation sundhedsaktivitet sundhedstilstand Figur 4-12: Begrebssystem med generelle rollerelationer I figur 4-13 vises, hvorledes dette begrebssystem kan præsenteres vha. UMLnotationer. person helbred patient sundhedsfaglig person udfører vurderer sundhedsaktivitet sundhedstilstand Figur 4-13: Begrebssystem med rollerelationer præsenteret i UML Udover rollerelationerne indgår der generiske relationer, som symboliseres vha. en pil (generalisering i UML) og del-helheds-relationer, som symboliseres vha. en rombe. Hvis romben er udfyldt er der tale om en type del-helheds-relation, som betegnes komposition i UML. Hvis romben ikke er udfyldt er der tale om aggregation, jf. eksemplet under del-helheds-relationer, jf. afsnit 4.4. Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper 17

18 Et begreb kan indgå i mange relationer med andre begreber og indgå i mange begrebssystemer, og der kan være flere typer relationer mellem de samme to begreber. Begrebssystemet i figur 4-13 kan fx være et udsnit af et overordnet begrebssystem Sundhedstilstand. Begrebet sundhedsfaglig person kan også indgå i et andet begrebssystem Aktører og roller, hvor begrebet sundhedsfaglig person står i relationen: virker for i forhold til en sundhedsorganisation. 4.6 Valg mellem generisk relation eller del-helheds-relation I nogle tilfælde kan relationen mellem to begreber fortolkes enten som en generisk relation eller som en del-helheds-relation. Se eksemplet med spildevandsrensningsanlæg i figur spildevandsrensningsanlæg mekanisk spildevandsrensninganlæg risteanlæg sianlæg Figur 4-14: Generisk relation eller del-helheds-relation Et mekanisk spildevandsrensningsanlæg kan betragtes som både en type af og en del af et spildevandsrensningsanlæg. Et risteanlæg kan betragtes som både en type af og en del af et mekanisk spildevandsrensningsanlæg. Det kan godt diskuteres, hvilken relationsart, man i sådanne tilfælde skal vælge (generisk relation eller del-helheds-relation). Et argument, som nogle gange fremføres er, at der er tale om en del-helheds-relation, hvis helheden, som overbegrebet refererer til, skal bestå af alle de bestanddele, som delbegreberne refererer til. I eksemplet behøver der imidlertid ikke både at være et risteanlæg og et sianlæg, men derfor er det ikke udelukket at betragte relationen mellem disse to og mekanisk spildevandsrensningsanlæg som del-helheds-relation. Hvis risteanlæg er en type mekanisk spildevandsrensningsanlæg, så er risteanlæg også en type spildevandsrensningsanlæg. Man vil dog ikke samtidig registrere typerelationen direkte mellem risteanlæg og spildevandsrensningsanlæg og mellem risteanlæg og mekanisk spildevandsrensningsanlæg, da der er tale om transitivitet (hvis B er en type af A, og C er en type af B, så er C også en type af A). Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper 18

19 4.7 Sammenhæng mellem begrebsrelationer og karakteristiske træk Karakteristiske træk og begrebsrelationer hænger snævert sammen. En trækspecifikation kan repræsenteres som en begrebsrelation, og omvendt. I figur 4-15 er vist, hvordan relationen udfører mellem sundhedsfaglig person og sundhedsaktivitet kan repræsenteres som et karakteristisk træk i form af en trækspecifikation. sundhedsfaglig person sundhedsfaglig person udfører UDFØRER: sundhedsaktivitet sundhedsaktivitet Figur 4-15: Relation repræsenteret som karakteristisk træk Hvis et begreb indgår i relation til flere begreber, kan nogle af relationerne være væsentlige, og dermed afspejle adskillende træk, medens andre kan svare til supplerende træk, som ikke vil indgå i en definition af det pågældende begreb. 4.8 Begrebssystem over centrale begreber inden for terminologilæren I begrebssystemet i Appendiks 2 er vist trækspecifikationer for de to begreber: almensprogligt tegn og term (dvs. fagsprogligt tegn). Disse to begreber adskilles bl.a. ved hjælp af trækket BETYDNING. Et almensprogligt tegn har en vag betydning, mens en term har (eller i det mindste burde have) en præcis betydning. Sproglige tegn er karakteriserede ved at være kombinationer af et udtryk og et indhold, og en term er således en kombination af et fagsprogligt udtryk og et fagsprogligt begreb. Den opfattelse af term, som ligger til grund for denne beskrivelse, indebærer at en term kun har én betydning. Dvs. at der, som tidligere nævnt, i forbindelse med eksemplet i afsnit 3.2 er tale om tre termer med samme udtryk hane, men med tre forskellige betydninger. Begreber er definerede ved hjælp af karakteristiske træk, som beskriver egenskaber ved entiteter eller klasser af entiteter. Intensionen er den mængde af karakteristiske træk der bruges til at bestemme et begrebs ekstension, dvs. til at udpege entiteter i virkeligheden, som kan beskrives vha. disse træk. Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper 19

20 Begrebssystemet i Appendiks 2 viser endvidere, at fagsproglige begreber inden for et specifikt domæne organiseres i ét eller flere begrebssystemer, som giver en systematisk specifikation af begreber og begrebsrelationer mellem disse begreber. Når vi taler om relationer mellem begreber, mener vi altså relationer mellem begreber i et bestemt begrebssystem. Således kan begrebet printer stå i en generisk relation til fx impact printer i et begrebssystem for printertyper, og i en del-helhedsrelation til fx hammer i et begrebssystem for printerkomponenter. 4.9 Uddybende forklaringer til trækspecifikationer og dimensioner Begrebernes karakteristiske træk formaliseres, som allerede omtalt i afsnit 4-1, ved hjælp af trækspecifikationer, som fx [SPECIALE: obstetrik] i figur 4-2, som består af et træknavn SPECIALE og en værdi obstetrik. Underbegreberne til begrebet sygehusafdeling kan grupperes i henhold til de to dimensioner: SPECIALE og ANSVAR. Disse dimensioner er for tydelighedens skyld indsat som inddelingskriterier (inddelende dimensioner) i figur 4-3. Appendiks 3 viser et eksempel, hvor begreberne impact printer og non-impact printer adskiller sig med hensyn til CHARACTER TRANSFER. Denne dimension er anført som inddelingskriterium (inddelende dimension) i en boks med fuldt optrukne linier, jf. også figur 4-7 i afsnit 4.3. Ved gennemgang af tekster om printere kunne det imidlertid konstateres, at de to begreber også kan karakteriseres vha. trækkene NOISE og COPY. De tilsvarende egenskaber er imidlertid afhængige af CHARACTER TRANSFERegenskaberne (en impact printer støjer og kan producere mange kopier - begge dele er konsekvenser af den måde karaktererne overføres til papiret på). Derfor indføres NOISE og COPY ikke som inddelingskriterier i begrebssystemet. Figuren, hvor disse to dimensioner er indsat i en boks med stiplede linier under CHARACTER TRANSFER, afspejler arbejdsprocessen, hvor terminologen efter læsningen af tekster om printere har registreret alle tre dimensioner, men efter en analyse af trækkene vælger CHARACTER TRANSFER som inddelingskriterium. De adskillende træk er således de trækspecifikationer, som indeholder dimensionen CHARACTER TRANSFER, medens de to træk, som indeholder dimensionerne NOISE og COPY, er supplerende, og derfor ikke skal indgå i definitionerne af de to begreber Begrebssystemer og ontologier Begrebssystemer omtales i nogle sammenhænge som ontologier. Begrebet ontologi er kendt i forbindelse med de ontologier, ofte kaldet metafysikker, som filosoffer har udarbejdet helt tilbage til Aristoteles tid. Med den øgede anvendelse af datamatiske systemer, fx til opbygning af vidensbaser, udarbejdelse af natursprogsgrænseflader og avancerede søgemetoder, er strukturering af viden blevet endnu mere aktuel. Guarino (1998), jf. afsnit 8.9, skelner overordnet mellem ontologier, som er udarbejdet af filosoffer og er baseret på en bestemt verdensanskuelse, og ontologier, som anvendes i forbindelse med kunstig intelligens til at beskrive en del af virkeligheden. En filosofisk ontologi er ifølge Guarino sproguafhængig, den gengiver en bestemt vision of the world, som er den samme uanset hvilket sprog den beskrives i, hvorimod ontologier, som bruges som grundlag for datamatiske systemer, er Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper 20

21 sprogafhængige. Herudover skelner Guarino (1998) mellem typerne top-level ontology (generelle begreber uafhængige af emne eller opgave), domain ontology (domænespecifik), task ontology (opgavespecifik) og application ontology (både domæne- og opgavespecifik). Endelig skelnes mellem formelle og ikke formelle ontologier, jf. også Smith (1998). Begrebssystemer, som beskriver begreberne inden for et afgrænset emne, kan sammenlignes med domænespecifikke ontologier. I Madsen (2000), jf findes en oversigt over forskellige typer ontologier samt en redegørelse for forskelle og ligheder mellem begrebssystemer og ontologier. Denne oversigt er gengivet i appendiks 4. I denne sammenhæng skal det nævnes, at man ofte ser termerne taksonomi og klassifikationssystem anvendt mere eller mindre synonymt med termen ontologi. I appendiks 5: Oversigt over centrale begreber i forbindelse med videnrepræsentation findes en oversigt, hvor disse begreber er sat i relation til hinanden og defineret. 5 Udformning af definitioner på basis af begrebsrelationer og karakteristiske træk Den klassiske og bedste metode til udarbejdelse af definitioner er analysemetoden, som bygger på en analyse af begrebets indhold (karakteristiske træk). Den mest hensigtsmæssige definition opnås ved at anføre nærmeste overbegreb, og derefter de træk, som adskiller det pågældende begreb fra sideordnede begreber. Denne type definition kaldes en indholdsdefinition. Denne metode bygger på, at der er udarbejdet et begrebssystem, hvoraf overbegrebet til et begreb fremgår, dvs. at der er tale om hierarkiske relationer (generiske relationer eller del-helheds-relationer). Som et eksempel kan vises definitionen af impact printer, jf. begrebssystemet i figur 4-7: printer that transfers characters from the printer to the paper by impact Attributten character transfer betyder way of transferring characters from printer to paper, og værdien impact betyder striking the paper. Denne definition forudsætter, at værdien by impact også er defineret. Et alternativ ville være: printer that transfers characters from the printer to the paper by some type of printing mechanism striking the paper Hvis dette princip følges, vil definitionen af sundhedsfaglig person lyde: person, som udfører en sundhedsaktivitet Hvis der er tale om en del-helheds-relation kan man ikke anvende den nævnte metode, da et delbegreb ikke er en type af helhedsbegrebet. I stedet for at anføre nær- Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper 21

22 meste generisk relaterede overbegreb, kan man i stedet anføre det begreb, som repræsenterer helheden. Definitionen af øremusling i figur 4-8 kunne derfor indledes med følgende: del af ydre øre, som... Her skal indsættes det karakteristiske træk, som adskiller øremusling fra ydre øregang, fx hvilken funktion øremuslingen har. Definitionen af sundhedstilstand vil efter dette princip være som nedenfor, hvis vi baserer den på relationen mellem begreberne person og helbred, som er vist i figur 4-12: del af persons helbred, som er vurderet af en sundhedsfaglig person Hvis et begreb ikke indgår i en generisk relation eller en del-helheds-relation i forhold til andre begreber, kan man ikke altid anføre et nærmeste overbegreb eller helhedsbegreb. Ofte må man derfor introducere et mere generelt overbegreb, som vil stå i en generisk relation eller evt. en del-helheds-relation til det begreb, som skal defineres. Et sådant overbegreb kan fx være: aktivitet, proces, el. lign. Som adskillende træk kan vælges at anføre et træk svarende til en af de begrebsrelationer, som begrebet indgår i. I figur 4-11 er der ikke noget generisk relateret overbegreb til sundhedsaktivitet. I definitionen af sundhedsaktivitet kunne man derfor anvende det mere generelle begreb aktivitet: aktivitet, som udføres af en sundhedsfaglig person Definitioner bør kun indeholde de adskillende, og ikke de nedarvede træk. I nogle tilfælde kan det dog være rart også at kunne se de nedarvede træk, således at man ikke er nødt til at læse definitionerne til alle overbegreber for at få den fulde forståelse af et givent begrebs indhold. Der findes andre definitionsmetoder (jf. fx Madsen 1999), men der er ingen tvivl om, at den her nævnte metode langt er at foretrække, fordi man ved at anvende den kan udarbejde sammenhængende og konsistente definitioner. Følgende definitionsmetoder bør ikke anvendes: omfangsdefinition eksemplificering bestanddelsdefinition I en omfangsdefinition opregnes de begreber som er omfattet af begrebet, der defineres, dvs. generiske underbegreber. Ulempen ved denne type definition er, at læseren ikke nødvendigvis kender underbegreberne og derfor ikke bliver meget klogere. Endvidere er der fare for, at ikke alle underbegreber er medtaget i definitionen. Eksemplificering, hvor der anføres eksempler på begrebet, minder om den ovennævnte omfangsdefinition og har de samme ulemper. Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper 22

23 I en bestanddelsdefinition anføres det pågældende begrebs delbegreber, som refererer til bestanddele. Ulempen ved denne type definition er af samme karakter som ulempen ved omfangsdefinitioner. Læseren kender ikke nødvendigvis bestanddelene og bliver derfor ikke meget klogere. Endvidere er der fare for, at ikke alle bestanddele er medtaget i definitionen. Ud over den her nævnte definitionsmetode findes der også en række definitionsregler, som bør anvendes for at opnå så gode definitioner som muligt. En vigtig regel i forbindelse med udformning af definitioner er at de skal være afstemt i forhold til hinanden. Dette kan bedst opnås, hvis de baseres på et begrebssystem og udarbejdes vha. analysemetoden. Definitioner skal være så korte og enkle som muligt og bør derfor ikke omfatte flere helsætninger. Definitionen begyndes med lille begyndelsesbogstav og afsluttes uden punktum. Supplerende oplysninger kan med fordel anbringes i et særligt felt i begrebsbasen - supplerende oplysninger. De ord og termer, som anvendes i definitionen skal enten være kendte eller defineret andetsteds i begrebsbasen. Definitionen må ikke være for snæver eller for bred, dvs. at den ikke må indeholde for mange træk som indsnævrer definitionen eller for få træk, hvilket bevirker at den ikke er tilstrækkelig præcis. Definitioner må ikke være cirkulære. Der findes eksempler og en grundig gennemgang af definitionsmetoder og definitionsregler i Madsen (1999). 6 Prioritering af termer Da der, som nævnt, ofte vil eksistere flere synonyme termer for et begreb, vil det være hensigtsmæssigt at foretage en prioritering, dvs. at udvælge hvilken term, der er den foretrukne term, og som skal være den der fremover bruges i publikationer, grænseflader i it-systemer, etc. Der findes en række krav til termer, som man kan anvende ved prioritering mellem flere termer. Disse krav er ofte konkurrerende. De vigtigste krav til en term er, at den skal være selvforklarende systemrigtig (dvs. i overensstemmelse med det begrebssystem, hvori den hører hjemme) præcis i overensstemmelse med sprogets grammatiske og ortografiske regler. Herudover bør en term være gængs og kort. En term må ikke være pleonastisk, og man bør undgå homografer. Endelig bør der tages hensyn til international ensartethed. Alene af denne opremsning fremgår det, at det kan være overordentlig vanskeligt at tage hensyn til alle krav samtidig. Det er altså nødvendigt at foretage en priorite- Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper 23

24 ring af hvilke(t) krav, der skal veje tungest. At der i praksis meget ofte er tale om konkurrerende krav, og at det ikke er muligt altid at lægge samme prioritering til grund for samtlige fagudtryk turde være indlysende. En af de vigtigste regler for dannelse eller udvælgelse af termer foreskriver, at man vælger termer, som er systemrigtige, dvs. at der i tilfælde af generiske relationer vælges termer, hvori kernen i afspejler relationen til et overordnet begreb, og at kernen i termerne for de sideordnede begreber er den samme. Ifølge denne regel skal fx termerne for sideordnede underbegreber til dosering også indeholde ordet dosering som kerne, og det vil derfor ikke være i overensstemmelse med denne regel at anvende termen engangsmedicinering. Denne bør ændres til engangsdosering. Over for reglen om systematisk korrekt dannede termer står reglen om så vidt muligt at anvende gængse termer. Det er vigtigt, at eksisterende synonymer registreres i basen, sådan at det sikres, at brugeren finder ind til begrebet, uanset hvilken term, der søges på. Derved kan brugeren få afklaret, om to termer er synonyme eller om der er tale om to begreber. En gennemgang af reglerne for termprioritering med eksempler findes ligeledes i Madsen (1999). 7 Sammenfatning Som allerede fremhævet, udgør arbejdet med at sætte begreber i relationer til hinanden i begrebssystemer rygraden i systematisk terminologiarbejde. Relationerne mellem begreberne kan kun afgøres på grundlag af en analyse af begrebernes karakteristiske træk. Når der er udarbejdet et begrebssystem og fastlagt karakteristiske træk for en række begreber, kan der på basis heraf udarbejdes konsistente definitioner samt foretages prioritering af termer. Derfor er de to vigtigste aktiviteter ved fastlæggelse af begreber inden for et domæne udarbejdelse af begrebssystemer og analyse af karakteristiske træk. Af hensyn til slutbrugeren af de udarbejdede informationer, er det yderst vigtigt at definitionerne udformes på basis af den anbefalede metode, dvs. at der udarbejdes indholdsdefinitioner efter analysemetoden, samt endvidere at reglerne for udformning af definitioner overholdes. Ligeledes er det vigtigt at anvende reglerne for termdannelse ved prioritering af termer, specielt bør der lægges vægt på at prioritere termer, som afspejler de tilsvarende begrebers relationer i et begrebssystem. Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper 24

25 8 Referencer Terminologilære - generelt Arntz, Reiner & Heribert Picht: Einführung in die Terminologiearbeit. Studien zu Sprache und Technik, Band 2, Hildesheim: Georg Olms Verlag, 1989, 344 pp. Grundtvig, Vilhelm: Begreberne i sproget. Orientering I systematisk ordforskning. G.E.C. GAD, København 1925, 111 s. Madsen, Bodil Nistrup: Terminologi 1 Principper og metoder. Terminologi 2 Øvelser og eksempler. København: Gads Forlag, 1999, s. Madsen, Bodil Nistrup & Hanne Erdman Thomsen: Termbasers indhold. Institut for Datalingvistik. Handelshøjskolen i København. Januar 2000, 79 s. Wüster, Eugen: Einführung in die Allgemeine Terminologielehre und terminologische Lexikographie. The LSP Centre, The Copenhagen School of Economics, s Begreb - term - objekt Madsen, Bodil Nistrup: In Terms of Concepts. In: Niels-Davidsen-Nielsen (ed.): Copenhagen Studies in Language 14, Handelshøjskolens Forlag, Erhvervsøkonomisk Forlag S/I, 1991, s Myking, Johan: Terminologiske teiknmodellar. In: Laurén, Christer, Johan Myking & Heribert Picht (eds.): Terminologi som vetenskapsgren. Lund: Studentlitteratur, 1997, s Myking, Johan: Termen - den kommunikative sida av begrepet. In: Laurén, Christer, Johan Myking & Heribert Picht (eds.): Terminologi som vetenskapsgren. Lund: Studentlitteratur, 1997, s Myking, Johan: Innhald, uttrykk, referent. Om terminologiske teinmodellar. In: Myking, Johan, Randi Sæbøe & Bertha Toft (eds): Terminologi - system og kontekst. Nordisk minisumposium 1996, Noregs forskingsråd, KULTs skriftserie nr. 71, 1996, s Picht, Heribert: Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper 25

26 Om begreb og objekt. In: Myking, Johan, Randi Sæbøe & Bertha Toft (eds): Terminologi - system og kontekst. Nordisk minisumposium 1996, Noregs forskingsråd, KULTs skriftserie nr. 71, 1996, s Picht, Heribert: Genstand og begreb. In: Laurén, Christer, Johan Myking & Heribert Picht (eds.): Terminologi som vetenskapsgren. Lund: Studentlitteratur, 1997, s Begrebsrelationer og begrebssystemer Cruse, D. A.: Lexical Semantics. Cambridge Textbooks in Linguistics, 1986, 310 s. Jernberg, Lena: Hälso- och sjukvårdens begreppssystem - "Spindeln" Nordterm 99, Schæffergården juni 1999, NORDTERM 10, DANTERMcentret, Frederiksberg, 2000, s Madsen, Bodil Nistrup: Begrebssystemer og vidensmodellering. In: Annelise Grinsted (ed.): Fagsproglig kommunikation. Jubilæumsskrift Bind 3, Kolding: Handelshøjskole Syd, Samfundslitteratur, 1994, s Madsen, Bodil Nistrup: Ikke-generiske begrebsrelationer. LAMBDA Nr. 21, Handelshøjskolen i København, 1996, s Madsen, Bodil Nistrup: Typed Feature Structures for Terminology Work - Part I. In: Lundquist, L., Picht, H. and Quistgaard J. (eds): LSP - Identity and Interface - Research, Knowledge and Society. Proceedings of the 11th European Symposium on Language for Special Purposes. Copenhagen, August 1997, Copenhagen Business School, 1998, s Madsen, Bodil Nistrup & Hanne Erdman Thomsen: Definitions of some semantic relations. In: Steffen Leo Hansen (ed.): LAMBDA nr. 26, Handelshøjskolen i København, maj 2000, s Madsen, Bodil Nistrup, Bolette Sandford Pedersen & Hanne Erdman Thomsen: Defining Semantic Relations for OntoQuery. In: Per Anker Jensen & Peter Skadhauge (eds.): Proceedings of the First International OntoQuery Workshop, January University of Southern Denmark, Department of Business Communication and Information Science, 2001, s Madsen, Bodil Nistrup, Bolette Sandford Pedersen & Hanne Erdman Thomsen: Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper 26

27 The Role of Semantic Relations in a Content-based Querying System: a Research Presentation from the OntoQuery Project. In: Simov, Kiril & Atanas Kiryakov (eds.): Proceedings from OntoLex 2000, Workshop on Ontologies and Lexical Knowledge Bases, Sept , Sozopol, Bulgaria, udkommet i 2002, s Madsen, Bodil Nistrup, Hanne Erdman Thomsen og Carl Vikner: The CAOS Project - Computer Aided Ontology Structuring, In: Angelova, Galia, Dan Corbett & Uta Priss (Eds.): Foundations and Applications of Conceptual Structures - Contributions to ICCS 2002, Borovets, Bulgaria, 2002, s Madsen, Bodil Nistrup; Hanne Erdman Thomsen & Carl Vikner: Halvautomatisk inferering af begrebssystemer på baggrund af faglige tekster. In: Inferens i sprog og tekst: hvordan forstår vi det vi (ikke) forstår? Copenhagen Working Papers in LSP, , s Madsen, Bodil Nistrup, Hanne Erdman Thomsen & Carl Vikner: The project Computer-Aided Ontology Structuring (CAOS). In: Steffen Leo Hansen (ed.): Copenhagen Studies in Language 23, World Knowledge and Natural Language Analysis. Samfundslitteratur, 1999, s Madsen, Bodil Nistrup, Hanne Erdman Thomsen og Carl Vikner: The CAOS Project - Computer Aided Ontology Structuring, In: Angelova, Galia, Dan Corbett & Uta Priss (Eds.): Foundations and Applications of Conceptual Structures - Contributions to ICCS 2002, Borovets, Bulgaria, 2002, s Madsen, Bodil Nistrup, Hanne Erdman Thomsen & Carl Vikner: Computer Assisted Ontology Structuring. In: Melby, Alan (ed.): Proceedings of TKE 02 - Terminology and Knowledge Engineering, INRIA, Nancy, 2002, s Madsen, Bodil Nistrup, Hanne Erdman Thomsen & Carl Vikner: Rapport over CAOS-projektet I: Viden om viden, Del 2 - Forskning. Slutrapport for projektet Udvikling af metoder og værktøjer til oprettelse og drift af virksomhedsinterne terminologibaser. DANTERMcentret, 2002, s Madsen, Bodil Nistrup, Hanne Erdman Thomsen & Carl Vikner: Computerstøttet opbygning af begrebssystemer. I: Viden om viden, Del 2 - Forskning. Slutrapport for projektet Udvikling af metoder og værktøjer til oprettelse og drift af virksomhedsinterne terminologibaser. DANTERMcentret, 2002, s Nuopponen, Anita: Begreppssystem för terminologisk analys. Acta Wasaensia, No 38 Språkvetenskap 5, Vasa 1994, 266 s. Nuopponen, Anita: Att strukturera kunskap. Om systematisk begreppsanalys. In: Myking, Johan, Randi Sæbøe & Bertha Toft (eds): Terminologi - system og kontekst. Håndbog i begrebsarbejde Del 1: Principper 27

HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER

HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER 2005 Håndbog i begrebsarbejde Principper og metoder for arbejdsgrupperne nedsat af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Del 1: Principper Bodil Nistrup

Læs mere

Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor-

Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor- Vejledning for Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor- Del 1: Forretningsmæssig begrebsafklaring Del 2: Arbejdsproces Del 3: Fra begrebsmodel til konceptuel datamodel Bodil Nistrup

Læs mere

KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE

KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE Fra: Til: Resumé: Begrebssekretariatet Arbejdsgruppedeltagere og alle øvrige interesserede Beskrivelse af rammer og indhold i terminologiarbejde, herunder de forskellige

Læs mere

Kort introduktion til terminologisk arbejdsmetode

Kort introduktion til terminologisk arbejdsmetode Kort introduktion til terminologisk arbejdsmetode Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret www.danterm.dk Terminologiske ontologier Centrale begreber Begrebsrelationer, karakteristiske træk og inddelingskriterier

Læs mere

DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger

DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger Annemette Wenzel Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret Temadag d. 8. maj 2008, Danmarks Biblioteksskole Danske e-ordbøger Termbase- og ordbogsprojekter

Læs mere

DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE

DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB 2006 HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE Håndbog i begrebsarbejde Principper og metoder for arbejdsgrupperne nedsat af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Del 2: Metoder og

Læs mere

Begrebsarbejde som forudsætning for datamodellering

Begrebsarbejde som forudsætning for datamodellering Begrebsarbejde som forudsætning for datamodellering Højnelse af datakvalitet og øget effektivitet i it-systemer Copenhagen Business School, mandag den 5. december 2016 Bodil Nistrup Madsen & Hanne Erdman

Læs mere

Udviklingsseminar. Fælles begreber og terminologi på det sociale område

Udviklingsseminar. Fælles begreber og terminologi på det sociale område Udviklingsseminar Fælles begreber og terminologi på det sociale område Dagens program Præsentation Nogle konkrete eksempler på begrebsarbejde på socialområdet Hvad er begrebsarbejde teori og øvelser Nogle

Læs mere

ISSN: 1602-9259 LYKEION 11 LYKEION

ISSN: 1602-9259 LYKEION 11 LYKEION ISSN: 1602-9259 LYKEION nyt 11 LYKEION DANTERMcentret, Bernhard Bangs Allé 17 A, DK-2000 Frederiksberg T: 38153371, Fax: 38153820 Juli 2003, redaktion: Mogens Ehrich Dette nummer indeholder bl.a. materiale

Læs mere

ALTING PÅ SIN PLADS OG PLADS TIL ALTING. OM AT ORDNE OG UDNYTTE VIDEN OM VERDEN. Bodil Nistrup Madsen Handelshøjskolen i København

ALTING PÅ SIN PLADS OG PLADS TIL ALTING. OM AT ORDNE OG UDNYTTE VIDEN OM VERDEN. Bodil Nistrup Madsen Handelshøjskolen i København 71 ALTING PÅ SIN PLADS OG PLADS TIL ALTING. OM AT ORDNE OG UDNYTTE VIDEN OM VERDEN Bodil Nistrup Madsen Handelshøjskolen i København Abstract After a brief introduction to various types of knowledge structuring

Læs mere

PILGRIMs termdatabase

PILGRIMs termdatabase PILGRIMs termdatabase - fra termdatabase til vidensbase - Et terminologiteoretisk speciale om udarbejdelse af terminologiske enheder i en termdatabase Uddannelsesinstitution: Handelshøjskolen i Århus Afleveringstidspunkt:

Læs mere

Klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

Klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning Bodil Nistrup Madsen Klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning Behovet for begrebsafklaring og -standardisering i den offentlige sektor Behovet for entydig faglig kommunikation

Læs mere

sundhedsvæsenet og i OIO-sammenhæng Klart sprog i Nordisk konference om klarsprog Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret 16.

sundhedsvæsenet og i OIO-sammenhæng Klart sprog i Nordisk konference om klarsprog Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret 16. Nordisk konference om klarsprog 16. november 2006 Klart sprog i sundhedsvæsenet og i OIO-sammenhæng Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi Copenhagen

Læs mere

Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner til generelle begreber til brug i sundhedsvæsenet. NBS 09 Generelle begreber

Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner til generelle begreber til brug i sundhedsvæsenet. NBS 09 Generelle begreber Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner til generelle begreber til brug i sundhedsvæsenet NBS 09 Generelle begreber Februar 2007 Redaktion NBS 09 Generelle begreber SeSI Sundhedsstyrelsen

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Automatisk samkøring og kvalitetssikring af data i en term- og vidensbank

Automatisk samkøring og kvalitetssikring af data i en term- og vidensbank Automatisk samkøring og kvalitetssikring af data i en term- og vidensbank Bodil Nistrup Madsen Hanne Erdman Thomsen Tine Lassen Charlotte Pedersen Copenhagen Business School & DANTERMcenter 1 Oversigt

Læs mere

Terminologiarbejde på tværs af kulturer og sprog Bodil Nistrup Madsen & Hanne Erdman Thomsen

Terminologiarbejde på tværs af kulturer og sprog Bodil Nistrup Madsen & Hanne Erdman Thomsen NORDTERM 2017 Terminologiarbejde på tværs af kulturer og sprog Bodil Nistrup Madsen & Hanne Erdman Thomsen DANTERM Research Dept. of Management, Society and Communication Oversigt Arbejdsmetode Eksempler

Læs mere

Integrated Children s System (ICS) Afrapportering af begrebsprojekt

Integrated Children s System (ICS) Afrapportering af begrebsprojekt Integrated Children s System (ICS) af begrebsprojekt Januar 011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 7 4 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

NBS Organisatoriske begreber

NBS Organisatoriske begreber NBS Organisatoriske begreber Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner Version 1.0/18. december 2012 Kolofon: Titel NBS - Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner

Læs mere

Notat om et dansk nationalt terminologicenter

Notat om et dansk nationalt terminologicenter Kulturudvalget B 27 - Bilag 4 Offentligt 16. december 2008 1 af 7 Notat om et dansk nationalt terminologicenter Sendt til Kulturministeriet 30-09-2008. En af de vigtigste forudsætninger for at dansk fortsat

Læs mere

BEGREB ELLER ORD? En diskussion af terminologiske og leksikografiske artikler

BEGREB ELLER ORD? En diskussion af terminologiske og leksikografiske artikler BEGREB ELLER ORD? En diskussion af terminologiske og leksikografiske artikler I K K E K R O L F U A N P R Æ H Y P E R T E N S I O N G S M A O K E S B K O S Y L G T L Æ R D O G G U O M G E N E R I S K M

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen 02-Klinisk Proces

Afrapportering fra arbejdsgruppen 02-Klinisk Proces Afrapportering fra arbejdsgruppen 02-Klinisk Proces Indledning Arbejdsgruppe NBS02 Klinisk Proces (i nærværende dokument refererer Klinisk Proces til arbejdsgruppen). Deltagere og formand Titel/navn/adresse

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Annelise Grinsted og Bertha Toft

Annelise Grinsted og Bertha Toft Annelise Grinsted og Bertha Toft 123 Uwe Kaufmann og Henning Bergenholtz: Genteknologisk ordbog - dansk engelsk/engelsk dansk molekylærbiologi og DNA-teknologi. København: GEC Gads Forlag, 1992. Med forventning

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

BEGREBSMODELLERING AF STEDBEGREBET I HOSPITALSSAMMENHÆNG

BEGREBSMODELLERING AF STEDBEGREBET I HOSPITALSSAMMENHÆNG BEGREBSMODELLERING AF STEDBEGREBET I HOSPITALSSAMMENHÆNG Marts 2013 DANTERMcentret Rapport til Region Midtjylland i forbindelse med begrebsarbejdet der systematiserer og afklarer terminologien for stedrelaterede

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK ime@frinet.dk pd@danskeark.

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK ime@frinet.dk pd@danskeark. KOMMENTARSKABELON Dato Dokument Høring af CCS Informationsstruktur Udfyldt af: E- mail: Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK ime@frinet.dk pd@danskeark.dk Navn på er Inge Ebbensgaard

Læs mere

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Siderne her skal forstås som et noteapparat, der i ganske kort form indeholder nogle for det meste alment accepterede holdninger til de temaer, som

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Projektet Kontrolleret fagsprog til danske virksomhedstekster. Rapport nr. 1. Behovsanalyse

Projektet Kontrolleret fagsprog til danske virksomhedstekster. Rapport nr. 1. Behovsanalyse Projektet Kontrolleret fagsprog til danske virksomhedstekster Rapport nr. 1 Behovsanalyse Som første fase i et nyt forskningsprojekt vedr. Kontrolleret fagsprog til danske virksomhedstekster ved Institut

Læs mere

Rapport vedrørende revision af begrebssystem og definitioner til begreber vedr. Medicineringsbegreber. NBS 03 Medicineringsbegreber

Rapport vedrørende revision af begrebssystem og definitioner til begreber vedr. Medicineringsbegreber. NBS 03 Medicineringsbegreber Rapport vedrørende revision af begrebssystem og definitioner til begreber vedr. Medicineringsbegreber NBS 03 Medicineringsbegreber NBS 03 Medicineringsbegreber - revision Redaktion NBS 03 Medicineringsbegreber

Læs mere

Terminologi til tiden

Terminologi til tiden Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab Syddansk Universitet Globalisering og Vidensdeling - Dansk Terminologi? 20. november 2008 Terminologi til tiden Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

Når danske myndigheder taler forskelligt dansk: Begrebsafklaring med terminologiske ontologier

Når danske myndigheder taler forskelligt dansk: Begrebsafklaring med terminologiske ontologier Globe: A Journal of Language, Culture and Communication, special issue 1: 7-25 (2016) Når danske myndigheder taler forskelligt dansk: Begrebsafklaring med terminologiske ontologier Bodil Nistrup Madsen,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

information der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel

information der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel NBS - Kommentarskema til diagram [ 20150831 ] - udtræk [ 2015 08 31 11.24 ] Diagramnavn Nr. Oplysningstype (Kommentaren vedrører: term, begreb, synonym, diagram,definition, etc.) Oplysning (begreb, term,

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København. Forelæsning 3: E-R modellering. 17. februar 2005. Forelæser: Rasmus Pagh

Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København. Forelæsning 3: E-R modellering. 17. februar 2005. Forelæser: Rasmus Pagh Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København Forelæsning 3: E-R modellering 17. februar 2005 Forelæser: Rasmus Pagh Forelæsningen i dag Datamodellering hvad, hvornår, hvorfor og hvordan? Business

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Find det relevante dokument på rekordtid med A104 Dokumenthåndtering Gunnar Friborg, bips

Find det relevante dokument på rekordtid med A104 Dokumenthåndtering Gunnar Friborg, bips Find det relevante dokument på rekordtid med A104 Dokumenthåndtering Gunnar Friborg, bips Dokumenthåndtering er nøglen Nøglen til dokumenterne Nøglen til informationerne Nøglen til data Preben Mejer, Innovation

Læs mere

Terminologi. som del af en digitaliseringsstrategi

Terminologi. som del af en digitaliseringsstrategi Terminologi som del af en digitaliseringsstrategi Motivation og formål Motivation et manglende fælles begrebsapparat på det sociale område betyder, at der pt. er begrænsninger forbundet med at udvikle

Læs mere

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret?

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret? Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: Selvmord og selvmordsforsøg under indlæggelse og er anbefalingerne i rapporten implementeret? Sundhedsstyrelsen, august 2008 Er ledelsen

Læs mere

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder Institut for Sprog og Erhvervskommunikation HA - tysk Vejledning i udarbejdelse af rapport Tysk 4. semester Økonomi og markeder Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Januar 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

Brugergrænseflader i VSU

Brugergrænseflader i VSU 28-10-09 Side 1/5 Brugergrænseflader i Dette notat giver et praktisk eksempel på, hvordan brugergrænsefladen kan håndteres i. Notatet er en konsekvens af en lidt overfladisk beskrivelse i [B&D00] samt

Læs mere

Databasesystemer, forår 2006 IT Universitetet i København. Forelæsning 3: E-R modellering. 16. februar 2006. Forelæser: Rasmus Pagh

Databasesystemer, forår 2006 IT Universitetet i København. Forelæsning 3: E-R modellering. 16. februar 2006. Forelæser: Rasmus Pagh Databasesystemer, forår 2006 IT Universitetet i København Forelæsning 3: E-R modellering 16. februar 2006 Forelæser: Rasmus Pagh Forelæsningen i dag Datamodellering hvad, hvorfor og hvordan? Business rules

Læs mere

VEJEN MOD ENSARTET DOKUMENTATION ET SAMARBEJDE MELLEM FORSKELLIGE AKTØRER. Camilla Wiberg Danielsen Terminolog National Sundheds-it

VEJEN MOD ENSARTET DOKUMENTATION ET SAMARBEJDE MELLEM FORSKELLIGE AKTØRER. Camilla Wiberg Danielsen Terminolog National Sundheds-it VEJEN MOD ENSARTET DOKUMENTATION ET SAMARBEJDE MELLEM FORSKELLIGE AKTØRER Camilla Wiberg Danielsen Terminolog National Sundheds-it Hvad er det vi gerne vil? Hvordan kan vi sikre bedre samarbejde? SNOMED

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) PROJEKTFORMIDLING 7mm i SLP Lars Peter Jensen Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema: Kritiske punkter i rapportskrivning.

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Baggrund Instrukser er et arbejdsredskab til styrkelse af patientsikkerheden.

Læs mere

Det. Bind. Journal of. Citations. Impact Factor. Articles. Books. Patents

Det. Bind. Journal of. Citations. Impact Factor. Articles. Books. Patents Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet SCIENCE Forskningsdokumentation Guide til Rapportgenerering i CURIS Bind 1: Grundlæggendee rapportering 160 70 140 60 120 50 100 40 80 60 30 40 20 20 10 0 0 Journal

Læs mere

Tema Titel Materiale 1 IS i sundheds-sektoren Patientdatas anvendelighed Lynge et al.

Tema Titel Materiale 1 IS i sundheds-sektoren Patientdatas anvendelighed Lynge et al. Tema Titel Materiale 1 IS i sundheds-sektoren Patientdatas anvendelighed Lynge et al. 2 Registrering af patientdata Berg. Kap. 2 Waiting for Godot. 3 Relations-databaser Silberschatz Kap 1 (1.1-1.6) 4

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Virksomhedsinvesteringer for alle

Virksomhedsinvesteringer for alle Side 2 Virksomhedsinvesteringer for alle Jan Pedersen Jan Pedersen 2014 Redaktion: Forlaget Solhøj Sats: Forlaget Solhøj 2. udgave, 1. oplag 2015 ISBN: 978-87-996503-8-5 Side 3 Side 4 Forord: Det er målsætningen

Læs mere

CCS Informationsniveauer

CCS Informationsniveauer CCS Informationsniveauer R0, december 2014 Kolofon 2014-12- 11 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37

Læs mere

ER-modellen. Databaser, efterår Troels Andreasen. Efterår 2002

ER-modellen. Databaser, efterår Troels Andreasen. Efterår 2002 Databaser, efterår 2002 ER-modellen Troels Andreasen Datalogiafdelingen, hus 42.1 Roskilde Universitetscenter Universitetsvej 1 Postboks 260 4000 Roskilde Telefon: 4674 2000 Fax: 4674 3072 www.dat.ruc.dk

Læs mere

Anne Lise Laursen Spansk Institut

Anne Lise Laursen Spansk Institut 1. Begrebssystemer Anne Lise Laursen Spansk Institut Et begrebssystem er en oversigt over et fagområdes begreber. Oversigten viser de enkelte begrebers indbyrdes forhold, dvs. forholdet mellem over- og

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Introduktion. Jan Brown Maj, 2010

Introduktion. Jan Brown Maj, 2010 Jan Brown Maj, 2010 Introduktion OIOXML har eksisteret som det centrale datastandardiseringsparadigme siden 2002. Til OIOXML-konceptet er der et regelsæt betegnet OIO Navngivnings- og Deignregler (NDR),

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

Fælles standarder i beskæftigelsesindsatsen for ledighedsydelsesmodtagere

Fælles standarder i beskæftigelsesindsatsen for ledighedsydelsesmodtagere Speciale Fælles standarder i beskæftigelsesindsatsen for ledighedsydelsesmodtagere Begrebsafklaring med den terminologiske metode og opbygning af en OWL-ontologi Mai Lindø Hansen Juni 2016 Cand.it. i webkommunikation

Læs mere

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Sammenligning af metoder

Sammenligning af metoder Sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne? Den ideelle metode Generelle frameworks (NIMSAD/Andersen) Wood-Harper framework til sammenligning Problemer med sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne?

Læs mere