Unge, idræt & fællesskab

Transkript

1 DGI Unge-taskforce Direktionsmøde den 8. august 2018 Bilag 2.1 Unge, idræt & fællesskab Anbefalinger til DGI DGI Unge-taskforce

2 Indhold Indledning, fakta og potentialer... 1 Anbefalinger... 6 Proces- og leveranceevaluering DGI Side 2/13

3 Indledning, fakta og potentialer Stabilt frafald i unges idrætsdeltagelse Med denne rapport ønsker DGI Ungetaskforce at bidrage til DGI Hovedbestyrelses drøftelser af, hvordan DGI kan øge idrætsdeltagelsen blandt unge. Rapporten anviser potentialer, ser på mulige tiltag i forhold til do better og do different og giver anbefalinger til konkrete handlinger. Baggrunden herfor er gruppens arbejde omkring faglige indsigter om unge, idræt og fællesskab samt afholdt unge-seminar i juni Frafald fra idrætsdeltagelsen blandt unge er en kendt dagsorden for DGI. Der er løbende iværksat tiltag til at imødegå tendensen. I DGI Lab og i DGI Idræt og motion er der en igangværende dialog om, hvordan vi på tværs af idrætter og programområder bliver endnu klogere på, hvordan vi motiverer endnu flere unge til at være idrætsaktive. Med det aktuelle arbejde i DGI Unge-taskforcen ønsker gruppen at skabe grundlag for en fornyet dagsorden i DGI omkring unges idrætsdeltagelse. Med Unge-taskforcens arbejde med at dykke ned i rapporter, undersøgelser, afhandlinger og ekspertudsagn og ikke mindst unges egne stemmer ser vi, hvordan unges idrætsdeltagelse udfordres i et konstant krydspres af mange forventninger, som det fremgår af nedenstående figur: Unge-taskforcen har samlet nedenstående overblik omkring unges faktuelle deltagelse i idræt. Tallene afspejler forskellige bud og indikatorer på potentialet for at få flere unge motiveret for idræt. Tallene er ikke direkte sammenlignelige og har afsæt på forskellige aldersgrupper af unge.

4 Unge idrætsaktive Statistik unge i Danmark/maj 2018 Medlemmer CFR i tal og % Alle idrætsaktive unge ifølge Idan (2016) beregnet ud fra Danmarks statistik år (70%) årige: (76%) år (45%) årige: (61%) årige: (56%) alle (57%) (62%) Idrættens organisationer har især godt fat i de yngste af de unge. Vi må dog pege på det forbehold, at vores CFR tal ikke rummer unikke tal, da hver aktivitet/idræt tæller med. Ifølge Idans tal er der en stigende tendens til, at flere unge vil dyrke deres idræt privat/kommercielt og i lidt mindre grad på egen hånd. Ved de sidste tre målinger af danskernes motionsvaner er der tale om et stabilt frafald til idræt generelt mellem de enkelte årgange som det fremgår af nedenstående graf. DGI Side 2/13

5 Blandt den gruppe unge som ikke er idrætsaktive i eller uden for foreningerne anvender vi i DGI begrebet de forbeholdne unge. Vi kan yderligere opdele dem som: 1) forbeholden som typologi (halvdelen ejer ikke sportstøj) 2) forbeholden som livsfase (midlertidig inaktiv) Forbeholdne unge som typologi udgør 18% af alle unge (15-29 år) hvorimod forbeholdne unge som livsfase udgør 31% af alle unge (15-29 år); Wilke HappyMoves har sammen med adfærdsbureauet /KL 7 netop lavet en undersøgelse af den unge forbeholdne målgruppe, defineret som unge mellem 16 og 29, som er aktive mindre end én gang om måneden (forår/sommer 2018). Undersøgelsen viser, at hele 2/3 af de forbeholdne unge har en intention om at dyrke mere motion, men at der eksisterer en stor kløft mellem intention og handling. Det er ligeledes blevet belyst, at denne kløft forstærkes af en række barrierer (fleksibilitet, pris, mentale forestillinger, faciliteter, hold/aktiviteter) som de unge møder på deres vej. Undersøgelsen skelner ikke mellem, hvilke af de forbeholdne unge, der tidligere har været foreningsaktive og hvordan dette påvirkede deres holdning til foreninger. Dette kunne imidlertid være interessant at dykke længere ned i for bedre at forstå den forbeholdne målgruppe, hvorfor så mange forsvinder fra foreningerne og hvordan vi fremadrettet bør arbejde med denne målgruppe. Bilag er vedlagt som uddyber undersøgelsen. Med afsæt på data fra nævnte undersøgelse af kl.7 for DGI, angiver adfærdsbureauet et potentiale for flere aktive unge blandt de forbeholdne årige på Med afsæt på ovenstående tendenser og tal og aktuelle erfaringer fra DGI fra visionsarbejde omkring rekruttering af flere aktive, vil unge-taksforcen pege på et mere konservativt og forsigtigt potentiale for flere aktive unge på 15%-20 % i aldersgruppen år i dag svarende til cirka flere aktive unge. Dette under forudsætning af, at DGI dykker yderligere ned i indsigter omkring de forbeholdne unge og at vi i tillæg til mere indsigt lykkes med at reducere barrierer og skabe nye målrettede tiltag. Dertil skal vi selvfølgelig formå at fastholde de allerede aktive unge i idræt. Unge-taskforcen har kortlagt hvilke aktuelle indsatser DGI har for målgruppe år. Vi har kortlagt 129 aktiviteter fordelt på 18 idrætter, 4 programområder og 2 strategiske indsatsområder. Som det fremgår af nedenstående figur har DGI især aktiviteter som arbejder med de velkendte emner fastholdelse, ungdomstræneren og træningsmiljøer. DGI Side 3/13

6 Aktivitetstyper DGI har mange aktiviteter som henvender sig specifikt til de årige, men få aktiviteter specifikt til de årige. En stor andel af aktiviteterne henvender sig desuden til hele målgruppen (13-24) og har derfor ikke en tydelig aldersprofil. Halvdelen af aktiviteterne er målrettet alle foreningsstørrelser imens 1/3 henvender sig uden for foreningslivet eksempelvis skoler. DGI Side 4/13

7 Aldersgrupper Aldersgrupper årige årige årige årige årige Anden aldersgruppe Unge-taskforcen har arbejdet med udfordringerne og bragt dem i spil på et ungeseminar juni 2018 med deltagelse af 75 repræsentanter fra 13 landsdele, DGI Lab, DGI Idræt & Motion, gæster (Idan, Center for Holdsport & Sundhed, FIIBL) og DGIs Hovedbestyrelse. Deltagerne har kvalificeret arbejdet som nu munder ud i denne rapport. DGI Side 5/13

8 Anbefalinger Do better og do different En stor gruppe unge fravælger motion og foreningsidræt i teenageårene. Hvis DGI skal være vedkommende og attraktiv for disse unge, skal vi både tænke og handle anderledes. Vi skal være parate og i stand til at sætte de unge i centrum og tilbyde den rette aktivitet, til rette tid og sted og i den form de unge ønsker det. Aktiviteten og ikke mindst organiseringen skal tage udgangspunkt i de unges livssituation, hvor mange ting fylder mere og kommer før idræt og motion. At tænke og handle anderledes for at være vedkommende for denne store gruppe af unge er et valg. Et tilvalg af noget nyt frem for markedsføring af eksisterende aktiviteter og organiseringsform. Ovenstående citat er fra Mogens Kirkeby, HB, som var deltager på taskforcens unge-seminar juni Andreas Tang-Brockfra HB deltog ligeledes på seminaret og gav udtryk for, at unge i foreningslivet ofte møder en præstationskultur, hvor følgende gør sig gældende: Go Pro or Go home. For uddybning: hysdc8.mp4 Som det fremgår af det samlede inspirationshæfte (vi anbefaler at læse det samlede materiale link ), har DGI Unge-taskforce arbejdet med 5 udvalgte indsigter omkring unge, idræt og fællesskaber. Indsigterne er blevet anvendt på aktuelle vigtige dagsordener for DGI gennem 6 forskellige kontekster som er følgende: foreningsudvikling, træneruddannelse, aktivitetsudvikling, storbysatsning, idrætsfaciliteter og visionskommuner. Taskforcen finder, at vi på den ene side med enkle greb, kan imødekomme udfordringerne med ny indsigt gennem nuværende idræts- og foreningsarbejde - do better. Og på den anden side, skal træde nye veje for reelt at kunne hæve idræts- og foreningsdeltagelsen do different. Med inspiration fra forståelsesmodellen Managing innovation (Joe Tidd & John Bessant; 2013) udfolder vi her forskellige positioner hvorfra vi kan gøre mere af det der virker bedre og/eller gøre noget mere radikalt nyt for at øge idrætsdeltagelsen. DGI Side 6/13

9 Med afsæt på ovenstående model uddybes de enkelte ståsteder for DGIs arbejde med at øge idrætsdeltagelsen. DGIs paradigme: Fra denne position ser vi, at DGI organisatorisk skal arbejde på, at hjælpe eksisterende foreninger til at skærpe en ungeprofil på foreningen ved at involvere unge i udtryk, indhold og aktiviteter. Mere radikalt ser vi, at DGI skal give unge reel indflydelse til dannelse af de forskellige typer af fælleskaber der kan opstå ved at bringe ressourcer ind på unges arenaer som f.eks. på uddannelsesinstitutioner. Herunder se på, hvordan DGI kan understøtte unge, der dyrker deres idræt i fællesskaber som i dag ikke kan være medlem af DGI, fordi fællesskabet ikke er formelt og beskrevet i en vedtægt. Dertil facilitere et samarbejde mellem idrætsforeninger og flere typer af fællesskabsforeninger hvor unge er. DGIs produkter/koncepter: Fra denne position ser vi, at DGI gennem sine aktuelle programmer og idrætter med fordel kan systematisere et tættere tværfagligt samarbejde mellem konsulenter. F.eks. ved at etablere tværgående grupper der tager fat i alle træneruddannelser og implementerer vigtige indsigter om unge - som f.eks. unges trivsel. Mere radikalt er der behov for at udvikle nye aktiviteter med afsæt på unge, der selv definerer, designer og iværksætter tiltag i og uden for foreninger der rammer kernen i gruppens motivation. Herunder arbejde med mere viden om unge-typologier som bl.a. rummer senstartere, genstartere og forbeholdne unge. DGIs position i samfundet: Fra denne vinkel skal DGI skærpe kernefortællingen om, at DGI s idrætter og indsatser er målrettet unge, der søger færdigheder og kompetencer gennem idræt, udfordring og fællesskab med henblik på CV og læring. Mere radikalt kan DGI genfortælle sin position som ramme DGI Side 7/13

10 for ungdomsfællesskaber, der vil mere end idræt og hvor ungdomskultur og idrætskultur kan flettes sammen. Processer i DGI: Fra denne vinkel ser vi, at unge-taskforcens arbejde skal videre ud til landsdelene for at implementere ny viden til handling. Dette kan f.eks. tilrettelægges som lokale/regionale workshops hvor adfærdsdesign spiller med. Radikalt skal DGI igangsætte en visions- og strategiproces der skal sætte retning for større faglige og organisatoriske tiltag der understøtter unges idrætsdeltagelse. Samlet anbefaling På baggrund af taskforcens arbejde og seminar anbefaler taskforcen følgende faglige og organisatoriske greb og handlinger til det videre arbejde omkring unges idrætsdeltagelse: 1. DGI skal have blik for, hvilke samfundstendenser og politiske landskaber der på afgørende vis påvirker unges idrætsdeltagelse og forsøge at påvirke disse i positiv retning for unge: DGI som modpol til præstations- og vækstsamfundet Unge som talerør for politiske påvirkninger Partnerskabelse Åben Skole som model på ungdomsuddannelserne Politisk vision og strategi på ungeområdet med prioriteringer Scenarie 1. DGIs Hovedbestyrelse vedtager en ny politisk vision og strategi for unges idrætsdeltagelse. Det er en succes når en række indsatsområder er udpeget, prioriteret med ressourcer og understøttet af en organisering i DGI. 2. Idrætsforeningerne skal have indsigt i, at unge i høj grad kæmper med de samfundsmæssige forventninger, samtidig med de skal tilpasse sig et uddannelses- og ungdomsliv: Foreningen som et frirum uden vurderinger og krav Træneruddannelser med fokus på den hele unge og trivsel Synliggørelse af opnåede kompetencer som frivillig og aktiv (cv) Etablering af hold efter ambitionsniveau Trivselspolitik i foreningerne Klar ungdomsprofil på foreninger Scenarie 2. DGI styrker eksisterende idrætsforeningers ungdomsprofil gennem nuværende indsatsområder. Vi starter et tværgående fagligt samarbejde omkring drætternes træneruddannelser og foreningsudviklingsforløb. Der udvikles særlige konsulentredskaber der tager afsæt på indsigter omkring unges idrætsdeltagelse og som let kan bringes ud til foreningerne. Det er en succes når foreningerne etablerer flere tilbud til unge alt efter ønske, forventning og ambition hos den unge. 3. DGIs initiativer bør tilrettelægges med udgangspunkt i unge selv og deres præferencer for fysisk aktivitet, frivillighed og fællesskab i unges forskellige arenaer. Med reel indflydelse: Unge designer og iværksætter egne initiativer Etablering af fællesskaber og foreninger i samarbejde med uddannelsesinstitutioner Etablering af fællesskabsforeninger med fokus på kulturen frem for aktiviteten Fleksibelt medlemskab/klippekort DGI Side 8/13

11 Ungezoner Samarbejde med profilklubber/universitetsbyerne Scenarie 3. DGI understøtter etablering lokale ungenetværk i alle landsdele der selv designer og iværksætter fællesskaber for unge i tæt samarbejde med uddannelsessteder. Det betyder, at DGI rekrutterer og faciliterer ungenetværk som udgangspunkt i samarbejde med lokale idrætsforeninger. Hvis lokale idrætsforeningerne ikke magter opgaven etableres der samarbejde med andre mulige samarbejdspartnere om opgaven f.eks. andre typer af foreninger og netværk i tilknytning til uddannelsesinstitutioner og lokalområdet. Det er en succes når unge engagerer sig i indhold, ramme og formål og giver fællesskabet et nyt relevant udtryk. 4. Vi skal have mere viden om potentialet hos senstartere, genstartere og forbeholdne unge: Koble viden om adfærdsdesign til unge Mere viden om unge-typologier Unge-ambassadører Ambassadørforeninger Ung-til ung influenter og unges kommunikationskanaler Unges medievaner Begynderskoler til unge Netværksopbygning mellem forskellige (sociale) foreninger og DGI Scenarie 4. DGI beslutter at gennemføre et antal pilotforløb med foreninger der skal teste og afprøve særlige tiltag for målgruppen forbeholdne unge. Undervejs opnår DGI praksiserfaring med, hvordan DGI kan påvirke adfærd og få de forbeholdne til at handle anderledes end de gør i dag. Det er en succes, når DGI formår at reducere de barrierer unge oplever på vejen til et mere aktivt liv. Det skal fremhæves, at DGIs særlige potentiale og perspektivskifte for at øge idrætsdeltagelsen skal findes i målgruppen af unge som er forbeholdne, er senstartere og genstartere til idræt ved at gennemføre radikale nye tiltag. DGI Side 9/13

12 Proces- og leveranceevaluering Fælles fagligt sprint I januar 2018 blev en Unge-taskforce nedsat til i et sprint at arbejde med udarbejdelse af indsigter omkring unge, idræt og fællesskaber. Arbejdet frem til juni 2018 har med udgangspunkt i sit kommissorium (link) leveret følgende: 1. Inspirationsmateriale link 2. Seminar 8/6 link 3. Kortlægning af DGIs ungeindsatser link 4. Evaluering med anbefalinger 5. 4 skypemøder med følgegruppe 6. 6 arbejdsmøder 7. Opgaveløsning i teams mellem møder Unge-taskforcen er sammensat af et tværfagligt team af medarbejdere fra DGI Labs programområder, fra udvalgte idrætter i DGI Idræt & motion og en landsdelsforening. Især tværfagligheden har været værdifuldt for arbejdet med de faglige indsigter. Gruppen har via sit kommissorium haft klare leverancer for øje hvilket har skærpet indsatsen og gjort processen målrettet. Der har været plads til fleksibel arbejdsbelastning hos den enkelte. Teamets arbejde har været samlet og ledet af én tovholder, der løbende har inddraget de forskellige kompetencer i gruppen i fremdriften af leverancerne. Fremadrettet peger taksforcen på følgende vigtige input til en central indsatsgruppe: 1. at unge er med eller arbejder tæt på en central gruppe ansatte f.eks. via lokale ungenetværk i tilknytning til foreninger, uddannelsessteder ect. 2. at der er afsat nødvendig arbejdstid og økonomi til ledelse og udvikling 3. at der findes fælles arbejdsdage til opgaverne sprintforløb 4. at der er en fleksibel ramme hvor i man kan bidrage efter kompetencer og tid 5. at der er flere landsdelsforeninger med i gruppen 6. at have særlig blik for at arbejdet skal ud og implementeres i samspil med lokale ungenetværk 7. at landsdelskollegaer får konkrete redskaber til indsatsen 8. at der er faglige makkerpar fra både DGI Lab og DGI Idræt & Motion 9. at gruppen har et kommissorium med leverancer og målsætninger 10. at forandringsplan udarbejdes Unge-taskforcen ønsker i næste fase at få den opnåede ny viden fra indsigterne implementeret i landsdele gennem lokale/regionale workshops for derigennem at skabe fælles kraft med landsdelskollegaer med fokus på do better og do different. DGI Side 10/13

13 DGI Side 11/13