FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER"

Transkript

1 November 2002 Af Frithiof Hagen, direkte tlf FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER Resumé: Når den danske og den tyske trafikminister mødes i begyndelsen af år 2003 for at drøfte det videre forløb i forbindelse med planerne om en fast forbindelse over Femern Bælt, sker det bl.a. med baggrund i en undersøgelse - på baggrund af en interessetilkendegivelsesrunde fra den private sektor - der viser, at skal dette projekt realiseres, skal det offentlige medvirke. Vælger man en statsgarantimodel - som på Storebælt- og Øresundsforbindelsen - kan projektet finansieres alene ved brugerbetaling og EU-tilskud. Skal en privat koncessionshaver gennemføre projektet, kræver det derimod betydelige statslige subsidier. Hovedårsagen til forskellen, der er beregnet til 7-8 mia. i nutidsværdi (år 2002), er gunstige finansieringsbetingelser (lavere rente) ved statsgarantimodellen. Investeringen udgør 21 mia. kr. i nutidsværdi. Ved statsgarantimodellen vil gælden være tilbagebetalt 23 år efter åbningen, der forudsættes at ske i Følsomhedsberegninger viser, at selv i et "worst case" scenarie - med en 40 procent reduktion i vejindtægterne og en stigning i realrenten fra 4 procent til 5 procent - øges tilbagebetalingstiden kun med ti år til 33 år. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2002\trafik-fh.doc

2 2 FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER Når den danske og den tyske trafikminister mødes i begyndelsen af år 2003 for at drøfte det videre forløb i forbindelse med planerne om en fast forbindelse over Femern Bælt 1 sker det bl.a. med baggrund i en undersøgelse, der viser, at med en statsgarantimodel - som den kendes fra Storebælt- og Øresundsforbindelsen - vil det ikke være nødvendigt for de to stater at yde direkte økonomisk støtte til projektet. Det kan finansieres af brugerne, når man medregner de gældende muligheder for direkte EU-støtte. Interesssetilkendegivelsesrunde Baggrunden for undersøgelsen, som er gennemført at det tysk-danske Fehmarnbelt Development Joint Venture, var, at de danske og tyske trafikministerier i december 2000 besluttede at iværksætte en såkaldt interessetilkendegivelsesrunde. Formålet hermed var at undersøge den private sektors interesse i gennemførelsen af Femern Bælt projektet, herunder den private sektors villighed til at udforme, finansiere, anlægge og drive en fast forbindelse over Femern Bælt. I alt 55 banker, entreprenørfirmaer, ingeniørfirmaer etc. blev inviteret til at deltage. Heraf besvarede 31 et spørgeskema. Af disse bliv 20 deltagere udvalgt til interviews med uddybende forklaringer. Interessetilkendegivelsesrunden viste klar positiv interesse i den private sektor for at deltage i Femern Bælt projektet, men også at man vurderede, at det drejer sig om et meget stort anlægsprojekt med en lang tidshorisont og betydelige risici. Mest betænkelig var man ved de såkaldte "markedsrisici", d.v.s. de økonomiske risici forbundet med fremtidige indtægter fra motorvej og jernbane. Disse afhænger bl.a. af den fremtidige trafikudvikling, konkurrence fra andre transportformer, taktsniveauet etc. - typisk forhold, som den private sektor kun har begrænset indflydelse på. 1 Indtil for nylig hed det "Femer Bælt", men Kulturministeriets stednavneudvalg har besluttet, at farvandets korrekte navn er "Femern Bælt".

3 3 Hvis den private sektor alene skulle finansiere projektet og bære risikoen, vil den kræve en så høj forrentning - incl. risikopræmie - af den investerede kapital, at de forventede indtægter fra vej- og jernbanetrafikken vurderes at være for lave til at opnå det ønskede økonomiske overskud. Det offentlige skal derfor medvirke, hvis projektet skal realiseres. Forskellige modeller For nærmere at belyse, hvorledes det offentlige mest hensigtsmæssigt kan medvirke til gennemførelsen af en fast forbindelse over Femern Bælt, er gennemført en række beregninger med udgangspunkt i forskellige finansierings- og organisationsmodeller. Modellerne omfatter dels den såkaldte BOT-model (build, operate, transfer), hvor den private koncessionshaver påtager sig de risici, der vedrører trafik og indtægter, dels en blandet model, hvor den private sektor er ansvarlig for vejdelen, mens staterne har ansvaret for jernbanedelen, samt en model med statsgaranterede lån, som det kendes fra Øresundsforbindelsen. Model A: Helt privat BOT-model (Build, Operate and Transfer) for jernbane og vej. Model B: Privat vej, off. jernbane BOT-model for vej med en separat statslig jernbaneforbindelse. Model D: Statsligt dansk-tysk bi-nationalt selskab Statsgarantimodellen - som den kendes fra Øresundsforbindelsen. Analyserne koncentreres om disse 3 modeller, der er nærmere beskrevet i bilag 1. Andre modeller har været inde i billedet, men er af forskellige grunde blevet udelukket. Fælles forudsætninger for modellerne Der var hos den private sektor en klar preference for en broforbindelse. Som teknisk løsning er derfor valgt en 4+2 skråstagsbro-løsning (4 vejbaner + 2 jernbanespor), som også i de tidligere undersøgelser fra Trafikministeriet ud fra en samlet vurdering af økonomi og kapacitet blev anset for den mest fordelagtige løsning jf. AE-notat herom: Femern Bælt forbindelse af 6. maj 1999 og

4 4 De forudsatte årlige trafikmængder, takster og indtægter fra trafikken er ligeledes grundlæggende de samme som i disse tidligere undersøgelser. Herudover har man forudsat 10 procent i investeringsstøtte fra EU's TENprogram (Trans Europæiske Netværk). Femern Bælt broen forudsættes at åbne i Statsgarantier eller statssubsidier Både model A og B - med private koncessionshavere - forudsætter betydelig offentlig støtte for, at projektet kan realiseres. Model A og B udformes og beregnes på en sådan måde, at koncessionshaveren opnår en intern rente på egenkapitalen på 17 procent i løbende priser efter skat. Dette opfylder den private sektors krav til forrentning af den investerede kapital. Ved model A har man beregnet den nødvendige støtte som et årligt driftstilskud, mens man i model B har beregnet den nødvendige støtte som en investeringsstøtte i anlægsfasen. For at kunne foretage en relevant sammenligning er alle beløb henregnet til nutidsværdi (år 2002) opgjort i EUR (1 EUR = knap 7,50 kr.), jf. tabel 1 og tabel 2. Tabel 1. Investeringens finansieringskilder Nutidsværd, EUR mio. Model A Model B Model D Egenkapital Lånekapital EU-støtte (TEN) Statslig investering 0*) 1.703**) 0 Investering i alt *) Ingen investeringsstøtte i anlægsfasen, men der ydes en statsstøtte på EUR 805 mio. i driftsperioden. **) Staten yder investeringsstøtte i anlægsfasen, men ingen statsstøtte i driftsperioden. Det fremgår af tabel 1, at en fast forbindelse over Femern Bælt er et projekt med en investering - omregnet til nutidsværdi - på godt 2,8 mia. EUR eller 21 mia.kr. God økonomi i Femern Bælt forbindelsen af 9. december 1999

5 5 Ved model D (statsligt selskab svarende til Øresundsmodellen) er der ingen egenkapital. Finansieringen sker udelukkende med statsgaranteret lånekapital samt EU-støtte. Beregningsresultaterne fremgår af tabel 2. Alle beløb er omregnet til nutidsværdi (år 2002). Tabel 2. Staternes økonomi ved model A, B og D**) Nutidsværdi EUR mio. Model A Model B Model D Statslig investering Statsligt tilskud 805*) 0 0 EU-støtte (TEN) Operatør betaling (jernbane) Offentlig støtte i alt Koncessionsafgift Projektets værdi Statsligt provenu i alt Overskud/Underskud I Modtaget EU-støtte (TEN) Overskud/Underskud II Fuld operatørbetaling (jernbane) Overskud/Underskud III Selskabsskat Moms Overskud/Underskud IV *) Svarende til EUR 133 mio./år i driftsperioden **) Jf. bilag 1 Det fremgår, at der i model A (helt privat) og B (privat vej, off. jernbane) skal ydes et betydeligt statsligt subsidie - investerings- eller driftstilskud - til den private koncessionshaver for, at denne kan opnå den ønskede forrentning (17 procent) af den investerede kapital. Dette er ikke tilfældet vedr. model D (Øresundsmodellen). For alle 3 modeller forudsættes den samme EU-støtte. Endvidere opføres som udgangspunkt den indregnede operatørbetaling vedr. jernbanen som statsstøtte, fordi der hersker usikkerhed med hensyn til hvor

6 6 meget, jernbaneoperatørerne har mulighed for at betale for brugen af jernbanen. Disse betalinger forudsættes derfor garanteret af staterne. Herved fremkommer den samlede offentlige støtte, der for model A og B er væsentligt (ca. 1 mia. EUR) højere end i model D. Fratrækker man herfra en beregnet koncessionsafgift samt projektets værdi for staten (sidstnævnte kun i model D, da projektets værdi i model A og B tilfalder den private koncessionshaver) fremkommer overskud/underskud I for staterne. Fratrækker man yderligere EU-støtten, som staterne jo ikke skal betale, fremkommer overskud/underskud II. Forudsætter man optimistisk, at jernbaneoperatørerne kan betale det fulde indregnede beløb, fremkommer overskud/underskud III. Selskabsskat og moms opkræves af - og tilfalder - den danske og den tyske stat og ikke Femern Bælt projektet. Udfra et bredere makroøkonomisk synspunkt er skatteindtægter dog også en vigtig faktor, der skal tages med i de to staters overvejelser ved vurderingen af projektet. Tillægges selskabsskat og moms staternes øvrige indtægter fra projektet, når man frem til overskud/underskud IV. Statsgarantimodellen er bedst og giver overskud Beregningerne viser to vigtige resultater: 1. Det fremgår af tabel 2, at uanset hvilket overskud-/underskudsbegreb, man anvender (I, II, III eller IV), så er en forskel i staternes økonomi mellem på den ene side model D og på den anden side model A og B ca. 1 mia. EUR eller 7-8 mia.kr. Dette skal ses i forhold til en investering på godt 2,8 mia. EUR eller ca. 21 mia. kr. - forskellen udgør således ca. 30 procent af investeringen omregnet til nutidsværdi.

7 7 Hovedårsagen til denne store forskel er gunstigere finansieringsbetingelser (lavere rente), som er forudsat ved model D, hvor finansieringen er statsgaranteret. Differencen i renten på lånekapital mellem den private og statsgaranterede finansiering er endda kun forudsat at være 2 procent. Antog man, at denne forskel var større (f.eks. 2,5 procent), ville forskellen mellem model D og model A og B øges yderligere. 2. Tager man hensyn til staternes indtægter vedr. selskabsskat og moms udviser den statsgaranterede model D et betydeligt overskud på 848 mill. EUR, jf. tabel 2. Selvom man -pessimistisk - antager, at jernbaneoperatørerne intet kan betale for brugen af jernbanen, vil der fortsat være overskud for staternes økonomi på 256 mill. EUR (848 mill. EUR minus 592 mill. EUR). Med de gældende muligheder for investeringsstøtte på 10 procent fra EU vil det ikke være nødvendigt for den danske og den tyske stat at yde direkte subsidier til projektet ved statsgaranti modellen. EU-Kommissionen har i øvrigt fremlagt forslag om at hæve overgrænsen for investeringsstøtte under TEN-programmet fra 10 procent til 20 procent for grænseoverskridende jernbaneprojekter. I givet fald vil det yderligere forbedre økonomien i en fast Femern Bælt forbindelse. Følsomhedsberegninger Undersøgelsen viser, at det både i Danmark og i Tyskland er muligt at støtte projektfinansieringen med statsgarantier uden at udgiftsføre disse på statsbudgettet, forudsat at det er overvejende sandsynligt, at lånene kan tilbagebetales med indtægter fra jernbane- og vejtrafikken. Beregningerne viser, at for model D, statsgarantimodellen, er dette tilfældet uden statslige subsidier. Imidlertid kan de valgte forudsætninger ændre sig, og der er derfor gennemført følsomhedsberegninger vedr. indtægter og realrente som de vigtigste beregningsparametre. Tabel 3 illustrerer ændringerne i tilbagebetalingsåret for model D ved at ændre disse parametre.

8 8 Tabel 3. Følsomhedsberegninger ved ændringer i vejindtægter og realrente Model D (statsgarantimodellen) Tilbagebetalingsår Realrente Vejindtægt: 3% 4% 5% - 40 procent Basismodel procent I basismodel D med 4% realrente er tilbagebetalingsåret 2034 svarende til 23 år efter åbningen af den faste forbindelse. Model D viser en stigning i tilbagebetalingstiden på 10 år (fra 2034 til 2044) i "worst case" scenariet bestående af en 40 %'s reduktion af vejindtægterne og en stigning i realrenten fra 4% til 5%. Der er i øvrigt iværksat en opdatering af trafiktallene vedr. Femern Bælt og samtidig udarbejdes prognoser, der går længere ud i fremtiden f.eks. til 2020 eller Der er ligeledes iværksat en nærmere undersøgelse af jernbanens økonomi, herunder jernbaneoperatørernes muligheder for betaling for brug af den faste forbindelse. Resultaterne af disse undersøgelser vil foreligge i begyndelsen af Risiko og effektivitet Undersøgelsesrapporten vedr. interessetilkendegivelsesrunden fremkommer ikke med nogen anbefaling med hensyn til hvilke modeller, der bør foretrækkes vedr. Femern Bælt projektet. Det fremgår dog klart, at de økonomiske besparelser ved model D sammenlignet med model A og B med en privat koncessionshaver er meget store - ca. 7-8 mia. kroner i nutidsværdi. Hovedårsagen hertil er, at de finansielle omkostninger som følge af statsgarantien er meget lavere ved model D end ved model A og B.

9 9 Det fremgår, at de økonomiske beregninger ikke tager højde for eventuelle fordele af den private sektors ledelseseffektivitet sammenlignet med den offentlige sektor. Disse effektiviseringsgevinster er meget vanskelige at kvantificere. I Storebælt- og Øresundsprojekterne var den organisatoriske struktur og bemanding af projektselskaberne at sammenligne med private selskabers, hvor ejerskabet var den væsentligste forskel. Således kan en række fordele ved private ledelsesprincipper overføres til et offentligt ejet bi-nationalt dansk-tysk selskab. Femern Bælt projektet er en meget kapitalkrævende investering, hvor de finansielle omkostninger udgør en dominerende del af projektets samlede omkostninger. Det er uhyre vanskeligt at kompensere for så høje finansielle omkostninger via højere effektivitet i den overordnede projektledelse. Derfor vil forskellen i staternes økonomi ved statsgarantimodellen i forhold til en privat koncessionshaver i praksis være tæt på de 7-8 mia.kr. (i nutidsværdi). Svært at overføre risiko til private sektor Til gengæld er det med model A og B de private, der skal bære risikoen ved projektet. Man kan imidlertid stille spørgsmålstegn ved, hvor effektiv en risikooverførsel til den private sektor vil være i praksis. Som følge af projektets størrelse, dets store trafikale betydning og offentlige bevågenhed vil det i praksis være umuligt, eller i det mindste uhyre vanskeligt, at erklære en privat investor konkurs. Man kan næppe forestille sig, at der f.eks. kun bliver bygget en "halv" bro i tilfælde af konkurs. I så tilælde vil staterne formentlig blive nødt til at træde til med en rekonstruktionsplan med deraf følgende store offentlige udgifter. Dette forhold indebærer, at man, selv om man yder et mia-subsidie til de private koncessionshavere, reelt alligevel ikke fuldt ud får overført risikoen til den private sektor. Dette peger klart på, at en statsgarantimodel uden subsidier er den mest fordelagtige for samfundet.

10 10 Landanlæg betales af staterne I modsætning til Øresundsbroen, hvor brugerne også skal betale landanlæggene, indgår i beregningerne kun investeringsudgifter vedr. selve Femern Bælt forbindelsen. Den nødvendige udbygning af landanlæggene forudsættes betalt af staterne. Fra tysk side er der tilkendegivet villighed hertil. På dansk side er motorvejen fuldt udbygget, inden broen åbner (forudsat i 2012), idet det sidste stykke manglende motorvej på Lolland-Falster er vedtaget og vil være færdigbygget længe inden da. Hvad angår jernbanen blev det under interessetilkendegivelsesrunden fra den private sektor tilkendegivet, at en trinvis udbygning af jernbanen måske ville være tilstrækkelig til at begynde med i driftsperioden. Der er således tale om en meget lang tidshorisont for gennemførelsen af den nødvendige udbygning af jernbanen, da Femern Bælt broen (tidligst) åbner om ti år. Samfundsøkonomi og driftsøkonomi De gennemførte undersøgelser i forbindelse med interessetilkendegivelsesrunden drejer sig udelukkende om, hvorledes man mest hensigtsmæssigt kan organisere og finansiere bygningen af en fast forbindelse over Femern Bælt. Tidligere undersøgelser fra viste, at projektet både er samfundsøkonomisk rentabelt samt miljømæssigt bedre end fortsat færgedrift. Disse forhold bør med stor vægt indgå i overvejelserne vedr. en fast Femern Bælt forbindelse - ikke mindst, da den foreliggende undersøgelse viser, at projektet med statsgarantimodellen kan realiseres uden statssubsidier.

11 BILAG 1: OVERSIGT OVER FINANSIERINGS- OG ORGANISATIONSMODELLER FINANSIERINGS- OG ORGANISATIONSMODELLER Teknisk løsning Model A Model B Model D 4+2 Skråstagsbro-løsning Ydelsesomfang Vej og bane under BOT-betingelser Privat vej, offentlig bane Koncessionshaveren skal finansiere og anlægge forbindelsen (ekskl. jernbaneinstallationer) Drift: vej = koncessionshaver; bane = staterne (Infrastrukturforvalter) Risikofordeling Fuld kommerciel risiko hos koncessionshaveren Risiko for overskridelse af tidsrammen under forberedelsesfasen hos staterne Finansiel struktur Privat finansiering Subsidier nødvendige(faste årlige betalinger i driftsfasen) Samlet statsligt underskud IV (nutidsværdi): EUR 308 mio. Organisatorisk struktur Bi-nationalt selskab Koncessionshaver Selskaber med særlig ekspertise for drift af vej og bane Koncessionshaver: anlægsomkostninger samt markedsrisiko for vejtrafikken Statslig markedsrisiko for jernbanen Privat finansiering Statslig investeringsstøtte påkrævet Samlet statsligt underskud IV (nutidsværdi): EUR 171 mio. Bi-nationalt selskab Koncessionshaver "vej" med specialistselskabet Statsligt udpeget fælles jernbaneforvalter Statsgaranteret model Tysk-dansk bi-nationalt selskab skal projektere, anlægge, drive og finansiere forbindelsen Muligt at privatisere driften på et senere tidspunkt Staterne: fulde økonomiske og indtægtsrelaterede risici Totalentreprenør: risici ved projektering/anlægsomkostninger Den faste forbindelse er et aktiv i det binationale selskab Statsgaranterede lån Jernbanesubsidier Samlet statsligt overskud IV (nutidsværdi): EUR 848 mio. Bi-nationalt selskab med fuld kommerciel bemyndigelse til at projektere, anlægge, finansiere og drive forbindelsen Ingen koncessionshaver Vedr. Overskud/underskud IV: Se tabel 2 P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2002\trafik-fh.doc

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi Annette Christensen, Specialkonsulent, Trafikministeriet Henning L. Kristensen, Chefkonsulent, Carl Bro Peter Bønløkke, Stud.scient.pol., Trafikministeriet

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN

SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN i:\jan-feb-2001\trafik-02-01.doc RESUMÉ Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 12.- februar 2001 SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN Nu godt et halvt år efter Øresundsbroens åbning har der rejst

Læs mere

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en

Læs mere

Trafikudviklingen skønnes større end i undersøgelsesrapporterne hvilket i givet fald yderligere vil forbedre rentabiliteten af projektet.

Trafikudviklingen skønnes større end i undersøgelsesrapporterne hvilket i givet fald yderligere vil forbedre rentabiliteten af projektet. i:\jan-feb-2000\femer-bælt-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 28. februar 2000 RESUMÈ GODT BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR FAST FEMER BÆLT-FORBINDELSE Trafikministeriet og Transportrådet afholdt

Læs mere

FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Udarbejdet af Femern Bælt A/S. for. Transportministeriet. Finansiel analyse

FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Udarbejdet af Femern Bælt A/S. for. Transportministeriet. Finansiel analyse FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Udarbejdet af Femern Bælt A/S for Transportministeriet Finansiel analyse September 2008 FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Finansiel analyse September 2008 Transportministeriet

Læs mere

FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Trafikministeriet, Danmark. Finansiel analyse

FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Trafikministeriet, Danmark. Finansiel analyse FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Trafikministeriet, Danmark Finansiel analyse Juni 2004 FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Finansiel analyse Juni 2004 Trafikministeriet Frederiksholms Kanal 27 DK-1220

Læs mere

ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE

ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE 9. oktober 2007 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE Resumé: Både ud fra miljøhensyn, finansielle forhold og en samfundsøkonomisk

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Finansiel analyse, trafikprognose samt analyse af jernbanebetaling

Finansiel analyse, trafikprognose samt analyse af jernbanebetaling FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Trafikministeriet, Danmark Trafik-, Bygge- og Boligministeriet, Tyskland Finansiel analyse, trafikprognose samt analyse af jernbanebetaling Sammenfatningsrapport Maj 2003

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

Den danske statsgarantimodel

Den danske statsgarantimodel EksterntNotat RAPPORT Den danske statsgarantimodel Funktionsmåde og erfaringer med store trafikale infrastrukturprojekter Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 DK-1601 København V Indhold Resumé...

Læs mere

Notat. Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin projektet. Forudsætninger og antagelser

Notat. Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin projektet. Forudsætninger og antagelser Deloitte Financial Advisory Services A/S CVR-nr. 25 84 91 4 Weidekampsgade 6 Postboks 16 9 København C Notat Telefon 36 1 2 3 Telefax 36 1 2 4 www.deloitte.dk Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin

Læs mere

23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi

23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi 23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi Femern A/S Aftale mellem Danmark og Tyskland fra 2008 som grundlag for Femernprojektets økonomiske model Claus Baunkjær 2 Teknisk grundlag: Sænketunnel med

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen

Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Claus F. Baunkjær Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen Claus F. Baunkjær Femern A/S 1 Femern Bælt-forbindelsen mellem

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014 Danske Havne Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY August 2014 Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv Danske havne har ambitiøse udviklingsplaner baseret på nye

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Forbindelsen over Storebælt

Forbindelsen over Storebælt Forbindelsen over Storebælt fakta 2010 Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere

Læs mere

Politisk aftale om Storebæltstakster mv.

Politisk aftale om Storebæltstakster mv. 26. maj 2005 Politisk aftale om Storebæltstakster mv. Forligspartierne omkring Storebæltsforbindelsen (Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti) er enige om, at der i lyset af den fortsat

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DSB. August 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DSB. August 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DSB August 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DSB 13. august

Læs mere

De foreliggende rapporter, der er resultat af et omfattende undersøgelsesarbejde, viser, at disse forudsætninger

De foreliggende rapporter, der er resultat af et omfattende undersøgelsesarbejde, viser, at disse forudsætninger i:\december 99\femer-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 20. december 1999 RESUMÈ GOD ØKONOMI I FEMER BÆLT-FORBINDELSEN Den senest foreliggende rapport fra Trafikministeriet vedr. en

Læs mere

2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer:

2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer: 2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Walter Christophersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål Egedal Kommune Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus 1. Baggrund og formål Nærværende notat gengiver resultaterne af de følsomhedsberegninger, der er gennemført som led i beskrivelsen

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Bilag 35.4.4. Bestyrelsesmøde 23.04.13 17. april 2013 MGO Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Baggrund På bestyrelsesmødet den 23. april 2013 skal der træffes en beslutning om omfanget

Læs mere

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Metroselskabet I/S. Marts 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Metroselskabet I/S. Marts 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Metroselskabet I/S Marts 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Metroselskabet I/S (beretning nr. 11/2009) 8. marts 2011

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 117 Offentligt. 5. DECEMBER 2016 OPP-workshop

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 117 Offentligt. 5. DECEMBER 2016 OPP-workshop Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 117 Offentligt 5. DECEMBER 2016 OPP-workshop Sampension er blandt landets ledende OPP-aktører Betydelig erfaring Sampension har investeret

Læs mere

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk

Læs mere

Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast Kattegatforbindelse

Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast Kattegatforbindelse KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Borups Allé 177_Postboks 250_2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00_Telefax 72 29 32 75_www.kpmg.dk Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast KPMG Statsautoriseret

Læs mere

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Organisatoriske løsninger og finansielle beregninger. Delrapport

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Organisatoriske løsninger og finansielle beregninger. Delrapport Organisatoriske løsninger og Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 4 2. PRINCIPPER FOR OFFENTLIGT-PRIVAT PARTNERSKAB (OPP)... 6 3. BESKRIVELSE OG VURDERING AF ORGANISATORISKE

Læs mere

Notat. Totaløkonomi og Fase 2-huset i Slagelse som OPP. Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt

Notat. Totaløkonomi og Fase 2-huset i Slagelse som OPP. Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt Deloitte Financial Advisory Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014 Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Valg af skattegrundlag 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering Dette notat har til formål at beskrive konsekvenserne af ved et valg af henholdsvis selvbudgettering

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

1 181 Trafikministeriet. København, den 21. maj 2002. a. Trafikministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at ændre beløbsgrænsen for DSB s investeringer, jf. 12, stk. 1, i lov om den

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

UAMBITIØS TRAFIKINVESTERINGSPLAN

UAMBITIØS TRAFIKINVESTERINGSPLAN 25. februar 2003 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: UAMBITIØS TRAFIKINVESTERINGSPLAN Regeringen har fremlagt sin investeringsplan for 2003-2012. På trafikområdet indeholder den samlede statslige

Læs mere

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4 Indhold 1. Forord 4 2. Bonus 5 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3.

Læs mere

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4 Indhold l. Forord 4 2. Bonus 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3. Indestående

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne. Modeller for organisering og finansiering af en udvidelse af Roskilde-Hallerne 22. november 2007 I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

Læs mere

MODELLER FOR ETABLERING AF EN NY FJORDFORBINDELSE OVER ROSKILDE FJORD VED FREDERIKSSUND

MODELLER FOR ETABLERING AF EN NY FJORDFORBINDELSE OVER ROSKILDE FJORD VED FREDERIKSSUND MODELLER FOR ETABLERING AF EN NY FJORDFORBINDELSE OVER ROSKILDE FJORD VED FREDERIKSSUND STATUSKONFERENCE OM DE STRATEGISKE ANALYSER - 26. NOVEMBER 2012 V. VEJDIREKTØR PER JACOBSEN DISPOSITION Baggrund

Læs mere

Anlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven

Anlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven 1. november 2010 Anlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven 1. Indledning I projekteringsloven, som blev vedtaget i april 2009, fremgår det af bemærkningerne, at en sænketunnel

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Tilbud om omtegning af din pension

Tilbud om omtegning af din pension læs denne folder, før du beslutter dig Tilbud om omtegning af din pension bestyrelsen anbefaler at omtegne J U R I S T E R N E S O G Ø K O N O M E R N E S P E N S I O N S K A S S E Din pension taber købekraft

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume Notat Bilag til indstillingen Forventet Regnskab og tillægsbevil- Emne: ling - BA Til: Kopi: til: Byrådet Den 21. november 2012 Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Bilag til indstillingen vedrørende

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr.

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013

Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 1 / 5 Regeringen nedsatte i januar 2012 et tværministerielt udvalg til at foretage

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2011 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-5.004-5.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

K/S. Mando 44. INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp

K/S. Mando 44. INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp K/S Mando 44 INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp Investering i attraktive solceller i Tyskland Produktionstal kendt og idriftsat i 2013 En andel på 10 % kræver indskud på DKK 366.756 Fradraget

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011

Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011 Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011 Oversigt Indledning TEN-T-projekter Erfaringerne fra Storebælt og Øresund Transportaftalerne

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2011 10. august 2011 Sagsbeh: JJJ Sags nr.: 2011-9626/2

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Forsyningssekretariatet Marts 2015 Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 316 Offentligt J.nr. 2011-318-0348 Dato: 28. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 316 af 14. februar

Læs mere

Stigende opbakning til Femern Tunnel

Stigende opbakning til Femern Tunnel Nyhedsbrev nr. 36 maj 2014 Indhold Stigende opbakning til Femern Tunnel 1 Økonomien i Femern Bælt tunnelen er sund 3 Virksomheder i Slesvig- Holsten klar til at blive underentreprenører på Femern tunnel

Læs mere

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Notat Side 1 af 8 Til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Til Drøftelse Kopi til Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2017 BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Byrådet

Læs mere

Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013

Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013 Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013 DONG Energy's skattebetaling DONG Energy er en virksomhed i vækst. Vi har en ambitiøs forretningsstrategi, der tager afsæt i nogle af verdens helt store udfordringer

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2016-2019 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2016-19. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Talepapir Merprovenu og Togfonden. Samrådsspørgsmål A:

Talepapir Merprovenu og Togfonden. Samrådsspørgsmål A: Skatteudvalget 2013-14 L 79 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt Talepapir Merprovenu og Togfonden Samrådsspørgsmål A: Ifølge regeringens økonomiske redegørelse fra december 2013 er statens Nordsø-indtægter

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere