Foreløbigt referat af ordinært møde i Det Humanistiske Fakultets samarbejdsudvalg d. 28. oktober 2015, , KS3

Transkript

1 TIL SAMARBEJDSUDVALGET PÅ DET HUMANISTISKE FAKULTET DET HUMANISTISKE FAKULTETSKONTOR FIBIGERSTRÆDE AALBORG ØST STINE PRINTZLAU VESTER T SPV@ADM.AAU.DK Foreløbigt referat af ordinært møde i Det Humanistiske Fakultets samarbejdsudvalg d. 28. oktober 2015, , KS3 Medlem Til stede Fravær med afbud Henrik Halkier (formand) HH Lotte Brunø (næstformand) LB x Bendt Torpegaard Pedersen (Dansk Psykologforening) BTP x Carina Budum Ertmann (AC-TAP) - CEB Jens Kirk (DM) JK Susanne Tjørnelund Meisner (HUMFAK) STM Gorm Larsen (DM AAU-CPH) observatør Søren Lindhardt (DM) observatør Fravær uden afbud 1. Godkendelse af dagsorden DO godkendt 2. Referat fra FSU mødet den 8. september 2015 Godkendt Side 1 af 5

2 3. Orientering om IB 2016 IB 2016 blev gennemgået. HH forklarede, at den nye budgetmodel følger interne strømninger, der lægger sig op ad, men som ikke er fuldstændigt det samme som, SAMF. Der er desuden kommet en decentralisering af indtægter og udgifter, således at udgifterne nu ligger tættere på det sted, hvor indtægterne kommer ind. HH forklarede desuden, at der for fakulteterne er blevet opsat specifikke mål/forventninger for budgetterner. Dette betyder ikke nødvendigvis et mål om, at der gås i 0, men kan også både være et mål om over- eller underskud. Dette giver en større mulighed for at disponere penge udover det enkelte finansår både for fakultet og institutter hvilket igen giver mulighed for enten at sparre op eller for at investere, for at hente ind senere. HH bemærkede, at der forventes en høj grad af budgetsikkerhed i 16 og 17 internt på AAU. JK stillede spørgsmålstegn ved, at residualfordelingsmodellen bliver model for fordeling af samtlige forskningsmidler. JK anfører bekymring omkring de konsekvenser, det vil have for institutterne. Denne form for incitamentsmodel frygtes at medføre, at krav om performance bliver rullet ud på individniveau. JK har oplevet, at IL har haft større fokus på BFI-produktion, hvilket giver mening jf. ovenstående. JK udtrykte desuden bekymring for, at dette vil medføre, at de tre institutter vil kæmpe unødigt indbyrdes for at sikre sig den største del af de samlede midler for HUM. JK gjorde opmærksom på, at der ikke er overblik over konsekvenser ved modellen og anfører, at det er en kæmpe organisatorisk forandring af arbejdsvilkår, da der er risiko for, at modellen vil medføre stærke forventninger til, hvad individet skal præstere. Der ligger mange ikke-bfi-relaterede opgaver, der SKAL laves, men som ikke anerkendes i den nye model. HH svarede, at det ikke har været intentionen med modellen, at det skulle lægges ud på individniveau. HH slog fast, at forskellige forskningsgrupper og fagligheder har forskellige måder at bidrage til genereringen på, og at det ville være usædvanligt, hvis der blev udmeldt, at alle medarbejdere i gns. skulle hente et vist antal kr. i eksterne midler. HH pointerede, at fakultetet IKKE har en politik, der siger, at de forsk. Ting ift. Generering af forskningsindtægter skal overføres til den eneste medarbejder. HH har dog tillid til at IL udmønter på en fornuftig måde. Hvis det modsatte skulle vise sig at være tilfældet, må det tages op på et senere møde. Det blev således slået fast, at FSU opfordrer til, at institutterne ikke bærer krav om performance ned på individniveau. OSJ forklarede herefter den nye budgetmodel og fortalte desuden om det foreløbige driftsbudget for institutter, hvor det på nuværende tidspunkt regnes med, at der er 42 mio. at lave IB for, hvis mål på minus 8 mio. skal nås. Det blev forespurgt, hvordan der for et år siden kunne være store problemer, når man nu skal til at bruge af egenkapital. Det blev forespurgt, hvad der har forsaget denne ændring. OSJ forklarede, at da budget 2015 blev lavet var AAU i konsolideringsfase. Det viste sig, at resultatet for 2015 var væsentligt bedre end forventet, hvad der således gav mulighed for at bruge flere midler både centralt og decentralt. Rektor har meldt ud, at egenkapitalen skulle bruges. OSJ forklarede, at i 2014 slog STÅ-prognosen fejl, hvilket bevirkede, at man i 2015 var mere pessimistiske. Man har således været mere tilbageholdende med at bruge penge. HH pointerede, at det selvfølgelig altid er at foretrække, at resultat rammer budget, og at der er et håb og en forventning om, at man forstætter med at blive bedre til at lave skøn, således at resultater bedre rammer Side 2 af 5

3 budgettet. JK påpegede, at det er svært for medarbejderne at gennemskue, hvad der foregår omkring budgettet. JK forslog, at der blev udfærdiget et dokument, der begrunder og forklarer de valg, der er truffet omkring budgettet, i prosaform. HH fortalte, at det nye dekanat vil besøge de forskellige områder og i denne forbindelse vil de forklare budgettet. OSJ løftede en smule af sløret for, hvad der vil komme fremadrettet. OSJ forklarede, at der er usikkerheder for 2017 og frem. I løbet af de næste par år, vil STÅ-produktionen falde på følgende måde: = fald på 91 STÅ hvilket svarer til 2,33 % = fald på 358 STÅ hvilket svarer til 9,18 % = fald på 533 STÅ hvilket svarer til 13,67 % OSJ slog desuden fast, at årlige 2%-nedskæringer er kommet for at blive. OSJ forklarede, at der er en kommende taxameterlov i spil, men det er endnu usikkert, hvad den kommer til at indeholde, hvilket gør det svært at regne på, hvad det kommer til at betyde for AAU. 4. Drøftelse af notat vedr. udskudt forskningstid HH forklarede baggrunden for navngivningen udskudt forskningstid. Navnet er givet, for at referere præcist hvad det refererer til: ikke bare overarbejde, men forskning, der er udsat på baggrund af varetagelse af undervisning og administration. HH orienterede om, at fakultetsledelsen har besluttet, at det ikke er en mulighed at udbetale alt udskudt forskningstid, da dette vil være en for stor omkostning for fakultetet. Det skal markeres, at fakultetet sætter stor pris på den indsats, der er blevet ydet, men det er nødvendigt at reducere omfanget, så det kan indeholdes i budgetter Fakultetsledelsen ser derfor 2 scenarier, men er dog åbne for andre løsninger også. Ledelsen vil gerne signalere, at der i budget 16 tages højde for det. De to scenarier ser ud som følger: 1. En flad nedskrivning, hvor alt udskudt forskningstid nedskrives med 65 %, hvorefter udskudt undervisning modregnes. 2. En progressiv nedskrivning, hvor de første 500 timer vil være uden nedskrivning, mens resten beskattes kraftigere med 65% nedskrivning fra 500 op til 1000 timer og 85% nedskrivning over 1000 timer. Den opsparede forskningstid vil overodnet kunne anvendes til to formål: a) Et undervisningsfrit semester eller reduktion i undervisningsforpligtigelsen i en periode, dog maks. 500 timer. b) Faglige formål, f.eks. forskningsassistance i form af ansættelser af forskningsassistenter m.v., rejseudgifter til konferencer, anskaffelse af forskningsudstyr osv. (Udskudt forskning omregnes til kroner med timesatsen for en videnskabelig assistent (241,76 kr./time) JK forklarede, at spørgsmålet har været behandlet på et formøde i DM. DM kan godt gå ind for en Side 3 af 5

4 aftale i FSU, der kan fungere som aftalestof. Dog skal der inden denne aftale kan indgås ligge nogle klare økonomiske vilkår. Der blev udtrykt bekymring omkring navngivningen, da begrebet ikke dækker alle. F.eks. SL ville ikke være dækker. Desuden blev det pointeret, at grunden til fakultetets fine økonomiske situation er, at folk har arbejdet over på alle punkter. JK understregede, at B-siden meget gerne vil indgå i aftale omkring emnet, og ønsker at finde den bedste løsning for alle. JK slog dog fast. at dette ikke er clearet med BTP. JK anerkendte, at ledelsen har retten til at bestemme, hvilken løsning, der tages i brug, men anfører, at ledelsen har en moralsk fremfor juridisk forpligtelse overfor medarbejderne. GL tilføjede, at han er enig med JK og udtrykte desuden, at hvis man laver meget kraftige reduceringer, vil det være svært at få fleksible medarbejdere. Timebanker er udtryk for, at folk har løst opgaver, hvor der ellers skulle være ansat D-VIP, hvilket ville have påvirket VIP-D-VIP-ratioen negativt. Bare talen om, at det ikke vil være muligt at få udbetalt det ekstra arbejde, har givet folk grund til at sige nej til opgaver. STM slog fast, at begrebet ikke kan kaldes merarbejde, da dette ikke findes for VIP-personale, og derfor ikke anerkendes fra rektors side. Fakultetet anerkender, at der er ændret på fordelingen og dette er udgangspunktet for modellen. HH bemærkede, at dette er en afgørende problemstilling, og at dette skal diskuteres grundigt i FSU. HH anerkender, at fleksibilitet er vigtigt, for at få det til at hænge sammen, og at det derfor er vigtigt med medarbejdere, der er motiverede for at give lidt ekstra. HH opridsede det grundlæggende problem: Fakultetet er i en situation med asymmetrisk håndtering af forskellige opgaver, hvor der registreres for uddannelse og administration, men ikke for forskning. Man vil ikke lave en for lang en modelperiode. Der er en rimelig grad af budgetsikkerhed i 16-18, og det vil derfor være fordelagtigt, at få brændt så meget af i denne periode som muligt. HH tror på, at hvis man får lavet en god aftale for, hvordan situationen håndteres fremadrettet, så vil der forhåbentligt være god forståelse fra medarbejderne for, det er nødvendigt at lave en model der reducerer problemet til en håndterlig størrelse.. HH slog derfor fast, der skal findes model, så puklen kan afvikles, samtidigt med at den moralske forpligtelse anerkendes. HH er desuden åben for, at der findes et mere rammende begreb, da begrebet udskudt forskningstid ikke giver mening for folk, der er ansat uden forskningsforpligtelse. HH slog fast, at diskussionen ikke skal ende ud i et aftalestof, men i stedet tilstræbes at ende med nogle retningslinjer, som er blevet godkendt at FSU og fakultetsledelsen. HH afrundede med at slå fast, at diskussionen lagde op til møde inden længe med yderligere drøftelse af problematikken. HH ser en mulig vej ved at fakultetet forpligter sig til at afsætte en sum imellem de to summer, der eksisterer i de to forslag. Herefter regnes der baglæns for at finde beskatningsmodel, så det kan undgås, at der skal røres ved stillinger og midler til undervisningsdelen. JK afsluttede med at slå fast, at B-siden er meget interesserede i at finde en god løsning på problematikken, og foreslog, at der kunne indkaldes til et medarbejdermøde. Side 4 af 5

5 5. Mødeplan 2016 Udsættes til næste møde 6. Eventuelt Intet under dette punkt Side 5 af 5