Udgiver: Miljø- og Energiforvaltningen Aalborg Renovation Over Bækken Aalborg Udgivelse: april 2017 Sagsnr.: Dok. nr.

Transkript

1 1

2 Udgiver: Miljø- og Energiforvalningen Aalborg Renovaion Over Bækken Aalborg Udgivelse: april 2017 Sagsnr.: Dok. nr.: 2017 Tiel: Grøn Regnskab for Aalborg Renovaion Forside: Kampagnebillede: Genbrug din hverdag 2

3 Indholdsforegnelse FORKLARING VEDRØRENDE ANGIVELSE AF METODE... 4 BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDENS AKTIVITETER... 5 MILJØGODKENDELSER... 6 MILJØ- OG ARBEJDSMILJØ... 7 STATUS 2016 FOR HUSHOLDNINGSAFFALD... 8 HUSHOLDNINGSAFFALD... 8 G ENANVENDELSESPROCENT BEREGNET EFTER MILJØSTYRELSENS MODEL BESKRIVELSE AF DE FORSKELLIGE ORDNINGER OG INITIATIVER RESTAFFALD PAPIR/PAP OG PLAST/METAL, MINIELEKTRONIK, BATTERIER OG ELPÆRER PAPIR OG PAP NEDGRAVEDE CONTAINERE FORSØG NED NEDGRAVEDE CONTAINERE I STORSKRALD - SMÅT BRÆNDBART AFFALD...13 INDSAMLING AF HAVEAFFALD...13 IT...13 BESTILLERORDNING FREMTIDSGULD DIT SKIDT SORTERINGSANLÆG FOR PLAST OG METAL...15 SKOLEUNDERVISNING...15 KAMPAGNER FACEBOOK EVENTS SOCIALØKONOMISKE ARBEJDSPLADSER BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI KLIMASTRATEGI ENERGISTRATEGI HUMANITÆRE ORGANISATIONER JORDPROJEKTER ERHVERVSAFFALD STATUS 2016 FOR GENBRUGSPLADSERNE OG GARAGEANLÆGGET AFFALDSMÆNGDER TIL GENBRUGSPLADSERNE BESKRIVELSE AF GENBRUGSPLADSERNE OG GARAGEANLÆGGET GENBRUGSPLADSEN OVER KÆRET GENBRUGSPLADSEN SUNDSHOLMEN GENBRUGSPLADSEN STORVORDE GENBRUGSPLADSEN NIBE GENBRUGSPLADSEN HOU GENBRUGSPLADSEN GANDRUP RENOVATIONS GARAGEANLÆG...31 MILJØBERETNING FORBRUG AF EL, VAND, VARME, DIESEL M.M HENVENDELSER FRA KUNDER HENVENDELSER I AT-TEAM AFFALDS- OG GENBRUGSCENTER RØRDAL BESKRIVELSE AF AFFALDS- OG GENBRUGSCENTER RØRDALS AKTIVITETER ANLÆGSKLASSIFICERING MILJØGODKENDELSE OG ANDRE TILLADELSER

4 STATUS 2016 FOR AFFALDS- OG GENBRUGSCENTER RØRDAL RESTVOLUMEN FOR DE FORSKELLIGE OMRÅDER LER OG KRIDT KOMPOST HUSHOLDNINGER PÅ AFFALDS- OG GENBRUGSCENTER RØRDAL MILJØBERETNING 2016 FOR AFFALDS- OG GENBRUGSCENTER RØRDAL PERSONALE, BYGNINGER OG KØRSEL MODTAGNE MÆNGDER OVERFLADEVAND Forklaring vedrørende angivelse af meode Med baggrund i Miljøsyrelsens noa MST af december 2006 skal de angives, om daa er mål, beregne eller skønne. M sår for mål. B sår for beregne. A sår for skønne. Ligeledes skal der anvendes følgende forkorelser: Meoder brug ved måling: PER: NRB: ALT: CRM: OHT: Målemeode, der er beskreve af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandsilladelsen. Naional målemeode, der er beskreve i vejledninger, bekendgørelser eller lignende. Målemeode, der er i overenssemmelse med eksiserende CEN (ISO-sandarder) Virksomhedens egen målemeode, hvis kvalie er vis ved hjælp af cerificere referencemaeriale og accepere af den ansvarlige myndighed. Andre målemeoder. Meoder brug ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Inernaional anerkende beregningsmeoder. PER: NRB: MAB: SSC: OHT: Beregningsmeode, der er beskreve af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandsilladelsen. Naional beregningsmeode, der er beskreve i vejledninger, bekendgørelser eller lignende. Meode, basere på massebalance, der er accepere af den ansvarlige myndighed. Europæisk sekorspecifik beregningsmeode. Andre beregningsmeoder. 4

5 Aalborg Renovaion Er drifsvirksomhed under Miljø- og Energiforvalningen Sigsborg Brygge 5 Posboks 222, 9400 Nørresundby Telefon CVR-nr Aalborg Renovaion Over Bækken Aalborg Telefon P-nr Hjemmeside: Mail: renovaion@aalborg.dk Beskrivelse af virksomhedens akivieer Aalborg Renovaions (Renovaion) arbejde med indsamling af affald er ilreelag på en sådan måde, a de undersøer en bæredygig kommune. Der er der iværksa mange ilag, som sikrer en korrek affaldsbehandling og sørs mulig genbrug, således a Renovaion bidrager il en grøn omsilling i Aalborg Kommune. Renovaions vil fremadree sæe mere fokus på øge affaldsforebyggelse og forsa sikre korrek affaldsbehandling med sørs mulig genbrug. Ligeledes arbejdes der på, a affald ses som en ressource, der udnyes opimal og indgår i ankegangen om cirkulær økonomi. En af Renovaions hovedakivieer er a adminisrere og indsamle resaffald ved omkring hussande, ca erhverv og sommerhuse. Hussande, virksomheder og sommerhuse i Aalborg Kommune skal være ilslue den kommunale indsamling af resaffald. Indsamling af resaffald sker i sække, conainere, sorconainere, vippeconainere sam nedgravede conainere. Indsamlingen af resaffald er del i 7 disriker, hvor Renovaion selv indsamler i é disrik. I en overgangsperiode har Renovaion dog overage 3 disriker, da den privae vognmand, som indsamlede i disse disriker, ikke længere ønskede a vareage opgaven. Til okober 2017 sker der en ny inddeling af disrikerne og de 3 disriker udbydes igen. I forbindelse med den nye inddeling af disrikerne udvides de disrik, Renovaion ømmer, fra ømninger il ca ømninger. Derudover kan Renovaions akivieer opdeles i: Drif af Affalds- og Genbrugscener Rørdal med deponering af affald, komposering, jorddeponering og karering. Drif af genbrugspladserne Over Kære, Sundsholmen, Hou, Gandrup, Nibe og Sorvorde. Diverse indsamlingsordninger ved privae husholdninger og ved kommunale insiuioner. Rådgivning, vejledning o. lign. for virksomheder. Renovaion ager sig af alle kundereklamaioner, også i de områder der er udliciere. Informaion om affaldsborskaffelse Forbrænding af brændbar affald sam drif af den konrollerede losseplads foregår via I/S Reno-Nord. Ligeledes driver I/S Reno-Nord modagesaion for farlig affald. 5

6 Miljøgodkendelser Genbrugspladsen Over Kære P-nr: Miljøgodkendelse af den 12. februar Genbrugspladsen Sundsholmen P-nr: Miljøgodkendelse af den 11. juni Genbrugspladsen Gandrup P-nr Miljøgodkendelse fra 22. sepember Pladsen er age i brug den 2. juni Genbrugsplads Hou Miljøgodkendelse af den 29. okober Tillæg il godkendelsen af den 21. sepember Genbrugspladsen Nibe P-nr: Miljøgodkendelse af den 3. juni Genbrugspladsen Sorvorde P-nr: Miljøgodkendelse af den 30. mars Affalds- og Genbrugscener Rørdal P-nr: Miljøgodkendelse af den 12.december Tillæg af den 11. juni Renovaions Garageanlæg P-nr: Tilladelse il a aflede spildevand 21. december Miljømyndighed Miljø- og Energiforvalningen, Sigsborg Brygge 5, Boks 222, 9400 Nørresundby. Tilsynsmyndighed for Affalds- og Genbrugscener Rørdal er Miljøsyrelsen Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. PRTR-indberening Affalds- og Genbrugscener Rørdal er forplige il a indberee PRTR oplysninger efer bekendgørelse nr af 13.okober PRTR oplysningerne indgik idligere i de grønne regnskab. Der har være krav om a indberee e grøn regnskab il og med regnskabsperioden Renovaion har herefer valg a forsæe efer samme skabelon. Ud over den lovpligige indberening for Affalds- og Genbrugscener Rørdal er der valg a udarbejde e frivillig grøn regnskab for hele virksomheden. 6

7 Miljø- og arbejdsmiljø Renovaion arbejder efer reningslinjerne i Miljø- og Energiforvalningen overordnede mission, vision og værdier: Mission Vi skaber ryghed og bæredygighed også for de kommende generaioner. Visionen - Aalborg for fremiden Vi fremmer miljøbevids og bæredygig adfærd som grundlag for grøn omsilling. Vi skaber helhedsløsninger, der opfylder samfundes behov for fornyelse, ryghed og sikker drif. Vi sikrer, a ansvar, kompeencer og opgaver går hånd i hånd så vi rives og føler medejerskab. Værdier - Vi gør, hvad vi siger, og siger hvad vi gør Tillid. Vi soler på hinanden og har frihed under ansvar. Respek. Vi møder omverdenen og hinanden med indsig og gør en posiiv forskel. Faglighed. Vores opgaveløsning er basere på høj faglighed og kvalie. Samarbejde. Vi hjælper hinanden og har fælles ansvar for fælles opgaver. Udvikling. Vi er nyskabende, omsillingsparae og proakive. Renovaion er både miljøcerificere i overenssemmelse med kravene i DS/EN ISO 14001:2004 og arbejdsmiljøcerificere efer kravene i DS/OHSAS 18001:2008. Cerificeringen beyder bl.a.: a a a a a der er udarbejde en miljø- og arbejdsmiljøpoliik der er e overblik over den samlede miljøbelasning mh. ressourceforbrug og affald il genanvendelse, forbrænding, deponi og specialbehandling der er e overblik over arbejdsmiljøforholdene der er klare og fælles mål for miljø- og arbejdsmiljøarbejde der hele iden arbejdes på forbedringer. De overordnede mål for Renovaions miljø- og arbejdsmiljøarbejde er bl.a.: a a a a a indsamling af affald foregår efer branchens opimale arbejds- og sundhedsmæssige vilkår og beingelser genanvende mes mulig affald øge bevidsheden om miljø både inern og eksern arbejde for, a alle medarbejdere ager ansvar for miljø og arbejdsmiljø sam udviser social ansvarlighed. arbejde for, a affald i højere grad berages som ressource i sede for affald. I så sor omfang som mulig inddrages medarbejderne i miljø- og arbejdsmiljøarbejde. Der er således nedsa e MED-udvalg sam en arbejdsmiljøorganisaion med re arbejdsmiljøgrupper. Renovaions miljø- og arbejdsmiljøpoliik fremgår af Renovaions miljø- og arbejdsmiljøledelsessysem og hjemmesiden Aalborg Kommunes affaldsplan udsikker reningslinjer for, hvordan affalde fra kommunens hussande og virksomheder kan/skal soreres. Renovaions indsamlings- og anvisningsordninger og genbrugspladserne skal skabe rammerne for, a byens borgere og virksomheder kan sorere deres affald il gavn for miljøe. 7

8 Saus 2016 for husholdningsaffald Husholdningsaffald Husholdningsaffald er al de affald, der sammer fra borgerne i Aalborg Kommune. De er både de affald, som samles ind ved hussandene og de affald, som afleveres på genbrugspladserne. I 2016 var der sammenlag affald fra hussandene. Mængden svarer il, a hver enkel hussand producerede kg affald på e år. Af abel 1 fremgår affaldsmængder fordel på affaldsyper. Affaldsfrakion Saus 2016 Genanvendelse Forbrænding Deponering Mængde pr. hussand /år /år /år /år kg/år Resaffald Resaffald -nedgravede conainere Hjemmekomposering Flasker/glas Plas og meal il genanvendelse Plas il genanvendelse Pap og papir Farlig affald I al Asbes Baerier ,5 Beon, murbrokker m.m Brændbar affald Dæk Elekronikaffald Fyldplads Gips Haveaffald Havemøbler Imprægnere ræ Jern og meal (og hvidevarer) Kabler ,2 Kølemøbler Lossepladsaffald Lyssofrør og elpærer ,1 Planglas PVC Sanie og porcelæn Træ il spånpladeprodukion Tøj Vinduesrammer med glas I al I al husholdningsaffald Tabel 1: Husholdningsaffald, der er producere i Aalborg Kommune i Der var hussande i Aalborg Kommune i 2016 ( boliger og sommerhuse, som regnes som ½ bolig). Ud over ovensående mængde husholdningsaffald afleverede husholdningerne jord på kommunens genbrugspladser. Denne mængde er ikke med i opgørelsen. 8

9 Affalde, som husholdningerne borskaffer, fordeler sig på følgende måde på affaldsfrakioner i perioden 2011 il 2016: Affaldsfrakion Resaffald Resaffald -nedgravede conainere Hjemmekomposering Farlig affald Flasker/glas Pap & papir Plas il genanvendelse Plas og meal il genanvendelse 104 I al Asbes Baerier Beon, murbrokker m.m Brændbar affald Dæk Elekronikaffald Fyldplads Gips Haveaffald og Biomasse Havemøbler af plas Imprægnere ræ Jern og meal Kabler Kølemøbler Lossepladsaffald Elpærer inkl. neonrør Planglas PVC Sanie og porcelæn Træ il spånpladeprodukion Tøj Vinduesrammer med glas I al I al husholdningsaffald Tabel 2: Husholdningsaffald fordel på affaldsfrakioner Affaldsmængden i 2016 er falde med knap 3 % siden Der har generel være e fald på flere affaldsfrakioner, speciel på de der er aflevere som brændbar affald. I følgende abel ses, hvordan husholdningsaffalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding og deponering i procen: Husholdningsaffald % fordeling på behandling Genanvendelse Forbrænding Deponering Tabel 3: Husholdningsaffald fordel på behandling i procen for Genanvendelsesprocenen oal for al husholdningsaffald er sege med 1 % fra 2015 il Hvilke bl.a. skyldes mindre il brændbar og mere il genanvendelse. 9

10 Genanvendelsesprocen beregne efer Miljøsyrelsens model I ressourceplanen for affaldshåndering Danmark uden affald beregnes genanvendelsesprocenen uden haveaffald og byggeaffald. Aalborg Kommunes genanvendelsesprocen beregne efer Miljøsyrelsens beregningsmodel bliver 26,2 %. Af abel 4 fremgår de affaldsfrakioner der indgår i beregningsmodellen: Affaldsfrakion 2014 on 2015 on 2016 on Resaffald Resaffald (nedgravede conainere) Brændbar affald/sorskrald Madaffald Hjemmekomposering Flasker/glas Pap & papir Plas il genanvendelse Plas og meal il genanvendelse 104 Havemøbler af plas Jern og meal Kabler Træ il spånpladeprodukion I al Heraf il genanvendelse Genanvendelsesprocen (I al/genanvendelse x 100) 24,2 24,7 26,2 Tabel 4: Genanvendelsesprocen for Aalborg Kommune Genanvendelsesprocenen for Aalborg Kommune er sege 1,5 %. Måle for hele Danmark er, a denne genanvendelsesprocen skal bringes op på 50 %. Derfor vil der i de kommende år være mange iniiaiver med henblik på a øge andelen af affald il genanvendelse. Hvad der kommer il a ske i Aalborg Kommune, er beskreve i affaldshånderingsplanen for Aalborg Kommune, som blev godkend af Byråde i

11 Beskrivelse af de forskellige ordninger og iniiaiver Resaffald Resaffald er de affald, som ikke kan genanvendes eller nyiggøres, og som brændes. Resaffald henes enen i sække, små conainere eller i nedgravede conainere. Mængden af resaffald er falde med ca. 3 % pr. hussand fra 2015 il Hver hussand har i 2016 aflevere 439 kg resaffald (se abel 1 og 2), hvilke er omkring 39 % af den oale affaldsmængde pr. hussand. Papir/pap og plas/meal, minielekronik, baerier og elpærer I november 2016 blev den nye ordning papir, plas, meal, minielekronik, baerier og elpærer igangsa. Der blev levere odele conainer ud il enfamiliehuse. Ved enfamiliehusene blev den 140 liers conainere, som husholdningen har anvend il indsamling af papir, ersae af en ny odel beholder på 240 lier. I de ene rum kan papir og små pap afleveres, og i de ande rum kan plas og meal afleveres. Minielekronik, elpærer og baerier indsamles i en gennemsigig plaspose, som kan sæes på en krog på conaineren. Ved eageboliger og andre relevane seder i kommunen er der opsille fælles conainere, kuber sam nedgravede conainere. I 2016 blev der indsamle følgende via denne ordning: 2016 on Plas og meal 104 Minielekronik 1,5 Elpærer 0,7 Baerier 6,4 Tabel 5: Indsamle mængde 22. november il 31. december Papir og pap Mængden af papir- og papaffald fordeler sig på følgende indsamlingsordninger Papir & pap, indsamle i Aalborg Kommune fra husholdninger Papir og pap hussandsindsamling Papir, pap kuber og conainere Papir, genbrugspladser Pap, genbrugspladser I al papir og pap Tabel 6: Papir- og papmængder indsamle i Aalborg Kommune Som de fremgår af abellen, er mængden af papir og pap il genanvendelse falde med 23 % siden 2011, og fra med 2,5 %. Falde ilskrives bl.a. a flere og flere hussande vælger Reklamer Nej Tak. Desuden vælger flere og flere hussande digiale aviser og digial informaion. Der er således egn på, a 11

12 poeniale på papir generel er faldende. Af nedensående figur fremgår de indsamlede mængder af papir/pap fra Pap og papir on Figur 1: Papir- og papmængder il genanvendelse I 2016 er der indsamle 79 kg papir/pap pr. hussand, hvilke er omkring 4 kg mindre pr. hussand i forhold il Nedgravede conainere Af nedensående figur fremgår udviklingen i analle af nedgravede conainere. 700 Udvikling i eablering af nedgravede conainere Anal Dagrenovaion Papir/pap Flasker/glas Jern/meal Plas Figur 2: Eablerede nedgravede conainere i Aalborg Kommune Der har være en sor signing i analle af nedgravede conainere. Den førse nedgravede conainer kom i jorden i I 2012 blev den førse nedgravede conainer il jern og meal eablere, og i 2015 er de førse nedgravede conainere il plas eablere. Udviklingen forvenes a forsæe de kommende år. Alle nedgravede conainere, som enen har være il plas eller meal, er i forbindelse med den nye ordning for indsamling af plas og meal, bleve ændre il a kunne indeholde både plas og meal. 12

13 De er beslue a der fra 2018 igennem en 5-7 årig periode skal eableres nedgravede conainere i hele æbyen se figur 3. De nedgravede conainere vil blive placere i sæ af 3 sk., hvor de ved hver affaldsø vil være mulig a aflevere: resaffald, pap/papir, plas/meal, flasker, baerier, minielekronik og på sig organisk affald. Der skal eableres ca nedgravede conainere, og måle er, a borgerne får en maksimal afsand fra hoveddøren il nærmese affaldsø på ca. 75 m. Figur 3: Område hvor der eableres omkring nedgravede conainere fra 2018 og ca. 5-7 år frem. Forsøg ned nedgravede conainere i 2017 Allerede i 2017 eableres der e forsøgsområde i Søhelekvarere i Aalborg Vesby, hvor der vil blive eablere 30 nedgravede conainere fra 4 udvalge leverandører. Måle med forsøgsområde er a finde frem il den mes opimale løsning, både for borgerne og Renovaion. Sorskrald - små brændbar affald Sorskraldsordningen ophøre i sluningen af okober 2016, både mh. a borgerne kunne sille klare plasposer med brændbar ud il afhenning, og mh. a boligforeninger fik sille sorconainere il rådighed il indsamling af små brændbar. Inden ordningen ophøre, blev der indsamle små brændbar affald via denne ordning, hvilke er nogenlunde de samme som de foregående år. Indsamling af haveaffald I forbindelse med a sorskraldsordningen ophøre, blev der eablere en ordning for indsamling af haveaffald. De hussande, der har en haveaffaldsconainer, får afhene haveaffald, som enen komposeres eller som går il biobrændsel. Der er også mulighed for a aflevere bunder med haveaffald il indsamlingsordningen. IT Der implemeneres/udvikles hele iden IT-redskaber, som sikrer, a Renovaion følger udviklingen. I okober 2016 blev kampagnehjemmeside lancere. Hjemmesiden skal hjælpe borgrene i kommunen il a blive endnu bedre il a genanvende affald. Renovaion har også arbejde på, a al udsyr, der skal ømmes, bliver mærke, således a ømningen kan regisreres elekronisk på ømmesede og gå direke ind i e sagsbehandlingssysem. I den forbindelse blev der med udrulningen af den nye ordning for plas og meal, implemenere de nye IT sysem RenoWeb. 13

14 Besillerordning Besillerordningen blev indfør i Besillerordningen fungerer ved, a borgerne kan besille en afhenning af sore ing. Viceværer har også mulighed for a benye ordningen og besille afhenning af sore ing fra beboerne. Besillerordningen er en eksra service il de borgere, som ikke selv har mulighed for a komme på kommunens genbrugspladser. Af følgende abel fremgår hvor mege, der er afhene via denne ordning. Mængder Brændbar Jern Hvidevarer Kølemøbler Elekronik I al Tabel 7: Affaldsfrakioner opgjor på mængde der er afhene Som de ses, er mængden af de, der afhenes, sege hver år siden De forvenes, a der i de kommende år vil ske en signing i mængderne pga., a sorskraldsordning er ophør. Fremidsguld di skid Fra sepember 2013 il okober 2016 blev forsøge Fremidsguld gennemfør. Forsøge var med il a korlægge, hvilke mængder plas, meal, minielekronik og elpærer der kan samles ind pr. hussand, og af hvilken kvalie de er. I forsøge delog én- og ofamiliehuse, boligblokke og e kollegie, i al 624 hussande af forskellige sørrelse. Resulae af forsøge vise, a der i forsøgsområde var følgende mængder på e år pr. hussand: Plas: Meal: Minielekronik: Elpærer: Baerier: 14 kg 10 kg 1 kg Én sparepære 0,40 kg = 17 baerier 14

15 Resulae af mængderne blev brug i den videre planlægning af den nye ordning for plas, meal, minielekronik og elpærer. Forsøge vise også, a der skal gøres en eksra indsas for a øge indsamlingen af affald il genanvendelse ved eageboliger og på kollegier. Derfor vil der i 2017 være en eksra indsas for a hjælpe hussande i eageboliger med a sorere il genanvendelse. Soreringsanlæg for plas og meal I 2016 gik Mariagerfjord, Jammerbug og Aalborg Kommune sammen om eablering af e soreringsanlæg ved I/S Reno Nord i Aalborg Øs med henblik på sorering af plas og meal ved husholdninger. Anlægge har en kapacie 4,3 on/ime eller omkring on/år cirka svarende il poeniale i Nordjylland Den sorerede plas sendes il oparbejdning og bruges il nye produker. I nov.-dec blev der indsamle 140 on plas og meal, hvoraf 104 on kunne sendes videre il genanvendelse. Måle er, a der på e år indsamles omkring kg plas og meal hos kommunens borgere il genanvendelse. Skoleundervisning I 2014 indføre Renovaion med sor succes den mobile skolejenese. Måle var a komme ud il skolerne og age eleverne en ur med ind i affaldes verden. Der ages udgangspunk i børnenes hverdag, og gennem forælling og dialog giver Renovaion eleverne viden om de ressourcer, der gemmer sig i affalde. Desuden får eleverne indsig i, hvordan affaldssyseme fungerer, hvad genanvendelse beyder for både miljø, ressourcer og økonomi, og hvorfor de er vigig, a vi sorerer vores affald korrek. I 2015 blev der ansa en medarbejder på fuld id, som ager sig af undervisningen i folkeskolerne. I 2016 besøge skolejenesen 45 ud af kommunens 62 grundskoler og undervise knap elever. Ud over undervisningen delog skolejenese i forskellige evens: En uge i Naurvidenskabsfesivalen i Zoologisk Have med skolebussen med en mege velbesøge sand. Til Klimamessen på Tofhøj Skole, hvor der blev lave en masse affaldsakivieer med skolens elever. 15

16 På spejderlejren i Øksedalen. Til arrangemen hvor UngAalborg havde inviere unge fra alle dele af verden il Aalborg for a ale om miljø. På en messe på Mellervang Skole. En dag for kommunens lærere, hvor Renovaion vise de forskellige undervisningsilbud frem. I 2017 vil der forsa være sor fokus på undervisningsbesøgene ude på skolerne, herunder hører løbende ilrening af de eksiserende undervisningsforløb sam a udbrede kendskabe il Renovaions ilbud bland lærerne. Skolejenesens ilbud på Renovaions hjemmeside skal i 2017 udbygges, således a lærerne udover a kunne booke besøgsider også kan hene undervisningsmaerialer og inspiraion il egen undervisning. Endelig skal arbejdes på a udvikle neværke, og dermed erfaringsudvekslingen, med andre lignende skoleilbud, primær i Nordjylland, men også i hele Danmark. Kampagner I 2016 sae Renovaion en sor kampagne i værk i forbindelse med den nye indsamlingsordning for plas og meal. Måle med kampagnen var bl.a. a give: o o o o o o Kendskab il soreringsordning. Kendskab il, a vores affald er en ressource og kan anvendes bedre. Bevidshed om a borgerne selv skal gøre en indsas. Bevidshed om, a vi ved a sorere korrek skaber mere værdi. Viden om a de nyer affalde får ny liv. A ændre adfærd hos den brede befolkning. Kampagnen forsæer i

17 Facebook I forbindelse med Renovaions kampagne Reænk, blev Renovaions egen Facebookside Reænk lancere. Siden bruges il informaion og il a kommunikere med borgerne. Borgerne er fliig il a sille spørgsmål og siden har siden offenliggørelsen i november 2016 fåe følgere. Renovaion har også brug Aalborg Kommunes Facebookside il a informere borgerne i kommunen, og de blev il 12 opslag i løbe af De viser sig, a Renovaions opslag bliver se og kommenere. Al i al klikkede omkring personer på opslagene, hvoraf 200 personer har kommenere opslagene, og personer har markere like på opslagene. Evens Renovaions mål er a være synlig og oplyse om, a affald er en ressource, som skal genanvendes. Derfor delog Renovaion i løbe af 2016 ved følgende arrangemener: Bæredygighedsfesival, med fokus på sorering af plas, meal, minielekronik og elpærer. Diverse messer med fokus på sorering af plas, meal, minielekronik og elpærer. Socialøkonomiske arbejdspladser Renovaion gør fra 2017 en særlig indsas omkring øge genbrug, genanvendelse og up-cycling i Aalborg og Nordjylland ved eablering af socialøkonomiske arbejdspladser. E projek, der ager udgangspunk i de ing, som borgerne leverer ind på kommunens genbrugspladser, og som på sig kan danne basis for eablering af en økonomi, der kan skabe arbejdspladser. Bæredygighedssraegi Aalborg Kommune vil være en bæredygig og SMART kommune, der bygger på miljømæssig, social og økonomisk bæredygighed. Renovaion har indarbejde bæredygighed i dagligdagen ved a ænke i cirkulær økonomi, hvor ressourcer udnyes opimal ved a ænke i kredsløb og minimering af spild. Klimasraegi For a undersøe hensigerne i Aalborg Kommunes klimasraegiplan undersøger Renovaion mulighederne for a anvende alernaive drivmidler il renovaionsbilerne. I 2016 blev der indkøb fem lasbiler, som kører på gas. I 2017 indkøbes der yderligere re lasbiler, som kører på gas. 17

18 Energisraegi Formåle med Energisraegien for Aalborg Kommune frem il 2030 er a skabe e langsige grundlag for, a Aalborg kommune forsa kan medvirke il a forebygge de globale klimaforandringer. For a undersøe energisraegien har Renovaion ilslue sig energibesparelser på gennemsnilig 2 % af energiforbruge frem il 2020, se mere herom under afsnie Miljøberening Humaniære organisaioner Renovaion har i samarbejde med Familie- og beskæfigelsesforvalningen eablere e kommunal genbrugsprojek GPS en Sundsholmen, hvor en gruppe mennesker bliver beskæfige med sorering og renovering af ing, der er aflevere af kommunens borgere il genbrug på genbrugspladserne. På alle genbrugspladser er der sa conainere op, hvor folk kan indlevere varer og produker il direke genbrug. Beskæfigelsesprojeke ligger ved siden af Genbrugspladsen Sundsholmen, hvor der også er en genbrugsbuik, hvorfra projeke sælger indleverede genbrugseffeker. Overskudde fra salge uddeles hver år il forskellige humaniære organisaioner. På grund af manglende personale- og mandskabsressourcer hos GPS en Sundsholmen, har flere humaniære organisaioner fåe muligheden for a afhene genbrugsvarer fra genbrugsconainerne på genbrugspladserne i Gandrup, Hou, Over Kære og Sundsholmen. De humaniære organisaioner også mulighed for a opsille conainere il indsamling af genbrugseffeker som f.eks. øj og sko. Der indsamles mellem 200 og 500 on genbrugsvarer via denne ordning hver år. Jordprojeker Genanvendelse af jord For a mindske forbruge af jomfruelige råsoffer undersøges de, om de rene jord og leere forurenede jord kan bruges il forskellige genanvendelsesprojeker, i sede for a blive deponere. Renovaion delager i o sore jordgenanvendelsesprojeker, de ene er afslue og de ande er sadig på planlægningssadie, de o projeker er kor beskreve i de følgende: CAMP Sigsborg eller Sigsborgkvarere På område omkring Sigsborgvej og Sigsborg Brygge i Nørresundby, skal der i sommeren 2017 være campingområde for delagerne på DGI Landssævne, og eferfølgende skal område byggemodnes. Område er dele af den gamle Kemiragrund, Nørresundby Boldklubs gamle fodboldbaner og e par områder omkring Aalborg Kommunes domicilejendom på Sigsborg Brygge e samle areal på ca. 17 ha. Før område kan benyes som campingområde, er der udlag ca m 3 ren jord, svarende il ca ons eller ca vognlæs. Renovaion sår for udlægningen af jorden, i form af bygherre, hvor selve udlægningen er udliciere il en enreprenør. Projeke er afslue i Øserådalen Lergrav ll i Øserådalen er i dag en 8 ha sor sø med en dybde på op il 23 m, fra ca. 5 m og nedefer er søen i sore ræk hel gold og dække af e såkald ligklæde, som ødelægger dermed beingelserne for søens flora og fauna. 18

19 I 2014 blev e nauropreningsprojek for alvor sa i gang for søen, hvor en mere dybdegående undersøgelse af mulighederne blev sa i værk. Dee arbejde er forsa i gang, hvor der skal søges om diverse illadelser før projeke kan blive en realie. Projeke har dog skife karaker, ved a der nu sases på a fylde alle jordarer i kridgraven, for a forkore opfyldningsiden. Hvis al går efer planen og projeke bliver en realie, forvenes jordopfyldningen a begynde i 2017 og srække sig over 5-10 år al efer byggeakivieerne i kommunen. Erhvervsaffald Erhvervsaffald er al de affald, der produceres af virksomhederne i kommunen. Siden 2010 har Renovaion som følge af den nye organisering af affaldssekoren ikke indsamle genanvendelig erhvervsaffald, ud over ved kommunale insiuioner. Erhvervsgebyr Som udgangspunk skal alle virksomheder, som er regisrere i Aalborg Kommune i de Cenrale Virksomhedsregiser (CVR), beale gebyr for adminisraion, planlægning mv. af kommunens ordninger Erhvervsaffald, håndere af Renovaion I de følgende er en opgørelse over de erhvervsaffald, Renovaion har håndere: Erhvervsaffald, Renovaion Erhvervsaffald il genbrugsplads * Baerier 8 2,4 0,2 0,2 0,2 0,3 Resaffald Resaffald sorconainer Elekronik Farlig affald Flasker og glas Haveaffald il Genbrugscener Hou Lyssofrør - 1, Kølemøbler Papir/pap il genanvendelse Plas il genanvendelse 1 Speciel sygehusaffald Sorconainer, brændbar Sorconainer, genanvendelse Sorconainer, deponering I al erhvervsaffald Tabel 8: Erhvervsaffaldsmængder, som Renovaion har håndere Fra havde erhverv fri adgang il alle genbrugspladser. Fra havde erhverv kun adgang på genbrugspladsen Sundsholmen. Fra 2016 har erhverv igen adgang il alle genbrugspladser 19

20 Saus 2016 for genbrugspladserne og garageanlægge Affaldsmængder il genbrugspladserne Aalborg Kommunes borgere er rigig gode il a bruge genbrugspladserne. I nedensående figur ses opgørelser over de mængder affald, der afleveres på kommunens genbrugspladser. Tilfør mængder genbrugspladserne on Over Kære Sundsholmen Sorvorde Gandrup Nibe Hou Figur 3: Affald, som er ilfør genbrugspladserne i Aalborg Kommune Mængderne er en delmængde af husholdningsaffaldsmængden i abel 10. Genbrugspladsen Gandrup blev åbne medio Genbrugspladser 2016, modage affald fordel på behandling 9% 7% 20% 64% Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord Figur 4: Affald fordel på behandling i procen for Sørsedelen af de affald, der afleveres på genbrugspladserne, går il genanvendelse. Udover ovensående mængder er der på alle genbrugspladser placere en conainer, hvor borgerne kan sille ing, der kan genbruges via beskæfigelsesprojeke GPS en Sundsholmen eller de humaniære organisaioner. 20

21 Beskrivelse af genbrugspladserne og garageanlægge Genbrugspladsen Over Kære Genbrugspladsen Over Kære er den mes besøge genbrugsplads i kommunen. I 2016 har der være besøgende på genbrugspladsen, heraf var 430 virksomheder. Analle af besøgende svarer il ca besøgende pr. dag. Anal besøgende Husholdninger Erhverv regisrere fra 2. maj I al Tabel 9: Regisrerede besøgende på Genbrugspladsen Over Kære Analle af besøgende på Genbrugspladsen Over Kære er falde med 2 % fra 2015 il Samidig er mængden af de affald, der modages på genbrugspladsen, falde. Der afleveres omkring 80 kg affald pr. bil der besøger genbrugspladsen. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Over Kære Indleverede mængder Over Kære Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør Papir og pap Plas il genanvendelse 9 0, Sanie Træ il genanvendelse Tøj I al Tabel 10: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Over Kære i perioden I 2016 var 0,3 % af oalmængden erhvervsaffald. Mængden af affald, som er aflevere på Genbrugspladsen Over Kære er falde med 6 % fra 2015 il I den følgende abel ses udviklingen i procen på hhv. genanvendelse, forbrænding, deponi og jord. 21

22 Over Kære % fordeling på behandling % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 11: Aflevere affald på Genbrugspladsen Over Kære fordel på behandling i procen Genanvendelsesprocenen er sege med 3 %, og affald il forbrænding er falde med 3 %, hvilke skyldes a der i løbe af åre bl.a. var fokus på a genanvendelig ræ, pap og plas skulle afleveres i conainerne il genanvendelse. Miljøilsyn Miljø- og Energiforvalningen, Miljø gennemføre e miljøilsyn i Tilsyne gav ikke anledning il bemærkninger. Søj-, søv-, lugforhold Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Over Kære ikke regisrere søv- eller lugproblemer i løbe af Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Klager Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Over Kære ikke regisrere klager i løbe af Ny Der er i 2016 lag ny asfal på genbrugspladsen. 22

23 Genbrugspladsen Sundsholmen I 2016 var der besøgende på Genbrugspladsen Sundsholmen, hvilke svarer il ca. 550 besøgende pr. dag, hvoraf ca. 7 var virksomheder. Virksomheder har haf adgang il Genbrugspladsen Sundsholmen siden 212. Anal besøgende Husholdninger Virksomheder I al Tabel 12: Regisrerede besøgende på Genbrugspladsen Sundsholmen Analle af besøgende er sege med knap 1 %. Der modages gennemsnilig 90 kg affald pr. bil der besøger genbrugspladsen. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Sundsholmen Indleverede mængder Sundsholmen T T Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør Papir og pap Plas il genanvendelse 0, Sanie Træ il genanvendelse Tøj I al Tabel 13: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Sundsholmen i perioden Mængden af erhvervsaffald har årlig være mellem 3 og 9 %. Mængden af affald, som er aflevere på Genbrugspladsen Sundsholmen er er falde med 8 % fra 2015 il Mængderne er generel falde, men de er især mængden af affald il forbrænding der er falde. I år 2016 blev erhvervsaffald beregne il a udgøre omkring 420 af den mængde, som i al er aflevere på Genbrugspladsen Sundsholmen, hvilke svarer il 2,7 % af oalmængden. I den følgende abel ses fordelingen i procen på hhv. genanvendelse, forbrænding, deponi og jord. 23

24 Sundsholmen % fordeling på behandling % % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 14: Aflevere affald på Genbrugspladsen Sundsholmen fordel på behandling i procen Som de fremgår af ovensående abel, er genanvendelsesprocenen sege med 2 %, hvilke skyldes a der i løbe af åre bl.a. var fokus på a genanvendelig ræ, pap og plas skulle afleveres i conainerne il genanvendelse. Miljøilsyn og miljøgodkendelse Miljø- og Energiforvalningen, Miljø gennemføre e miljøilsyn i år Miljøilsyne fulge op på den reviderede miljøgodkendelse fra 2011 mh. indarbejdelse af sandardvilkår. Søj-, søv-, lugforhold Senese søjredegørelse er udarbejde i år 2007 i forbindelse med, a der er søg om udvidelse af drifsiden. På baggrund af søjredegørelsen er der foreage en vurdering af søj i forbindelse med eksra belasning af erhverv i formiddagsimerne. Vurderingen viser, a søjbelasningen holder sig inden for søjgrænserne. Der har i 2016 ikke være problemer mh. søv eller lug på Genbrugspladsen Sundsholmen. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Klager Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Sundsholmen ikke regisrere klager i løbe af Ny på Sundsholmen Der er bygge en ny mandskabsbygning i

25 Genbrugspladsen Sorvorde I 2016 fik Genbrugspladsen Sorvorde e anlæg, som regisrerer analle af besøgende. Regisreringen sarede op den 12. maj Anal besøgende Fra den 12. maj Husholdninger Virksomheder 94 I al Tabel 15: Regisrerede besøgende på Genbrugspladsen Sorvorde Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Sorvorde Indleverede mængder Sorvorde T Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør Papir og pap Plas il genanvendelse Sanie Træ il genanvendelse Tøj I al Tabel 16: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Sorvorde, år I 2016 udgjorde erhvervsaffald 0,23 % af oalmængden er erhvervsaffald. Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Sorvorde % fordeling på behandling % % % % % % Genanvendelse ,2 Forbrænding ,4 Deponi ,1 Jord ,3 I al Tabel 17: Aflevere affald på Genbrugspladsen Sorvorde fordel på behandling i procen Som de fremgår af ovensående abel, så er andelen il genanvendelse sege med 0,2 % og andelen il forbrænding er falde med 0,6 %, hvilke ilskrives, a der i løbe af åre bl.a. var fokus på a genanvendelig ræ, pap og plas skulle afleveres i conainerne il genanvendelse

26 Miljøilsyn De senese miljøilsyn blev gennemfør i år 2014, som ikke medføre opfølgninger. Myndigheden er dog ved a udarbejde en revision af miljøgodkendelsen for pladsen. Søj-, søv-, lugforhold Der er udarbejde en søjredegørelse i år 2007 i forbindelse med, a der er søg om udvidelse af drifsiden. Der er i 2011 beskreve de eksra akivieer, der er i forbindelse med udvidelsen af drifsiden på helligdage. Søjbelasningen holder sig inden for søjgrænserne, og der afvenes afgørelse fra Miljø- og Energiforvalningen, Miljø mh. ansøgning om de ændrede drifsider. Der er ikke regisrere søv- eller lugproblemer i løbe af år 2016 i forbindelse med drifen af Genbrugsplads Sorvorde. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Klager Der er ikke regisrere nogen klager i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Sorvorde. Ny Der er i 2016 lag ny asfal på genbrugspladsen. 26

27 Genbrugspladsen Nibe I april 2016 fik Genbrugspladsen Nibe e bomanlæg. Analle af besøgende blev regisrere fra den 23.maj Anal besøgende Fra den 23. maj 2016 Husholdninger Virksomheder 88 I al fra 23. maj Tabel 18: Regisrerede besøgende på Genbrugspladsen Nibe fra den 23. maj Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Nibe Indleverede mængder Nibe Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler 15 Leere forurene jord Lyssofrør 1 0,4 0, Papir og pap Plas il genanvendelse Sanie Træ il genanvendelse Tøj I al Tabel 19: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Nibe, år I 2016 udgjorde 0,4 % af oalmængden erhvervsaffald Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Nibe % fordeling på behandling % % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 20: Aflevere affald på Genbrugspladsen Nibe fordel på behandling i procen Som de fremgår af ovensående abel, så er andelen il genanvendelse på nogenlunde samme niveau, som i

28 Miljøilsyn De senese miljøilsyn på Genbrugspladsen Nibe har være i Tilsyne gav anledning il enkele bemærkninger, som er bleve afklare. Søj-, søv-, lugforhold Der er i år 2016 ikke regisrere søv- og lugproblemer på Genbrugspladsen Nibe. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Klager Der er ikke regisrere klager vedrørende drifen af Genbrugspladsen Nibe i Genbrugspladsen Hou I 2016 fik Genbrugspladsen Hou e bomanlæg, som regisrerer analle af besøgende. Regisreringen sarede op den 6. juni Anal besøgende Fra 6. juni 2016 Husholdninger Virksomheder 28 I al fra 6. juni Tabel 21: Regisrerede besøgende på Genbrugspladsen Hou fra den 6. juni Pladsen er bleve modernisere i 2014, så den nu de samme frakioner, som de øvrige pladser. Pladsen er dog med udgangen af 2013 bleve en sæsonplads, hvor der i vinerhalvåre er begrænsede åbningsider, hvilke afspejles i de modagne mængder i Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Hou Indleverede mængder Hou Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør ,4 0,31 0,3 Papir og pap Plas il genanvendelse Sanie Træ il genanvendelse Tøj I al Tabel 22: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Hou i perioden I 2016 var 0,22 % af oalmængden er erhvervsaffald. 28

29 Falde i 2014 skyldes bl.a., a Genbrugspladsen Gandrup blev age i brug i juni Samidig med a Genbrugspladsen Gandrup åbnede, blev åbningsiden på Genbrugspladsen Hou reducere i vinerhalvåre. Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Hou m. fl % fordeling på behandling % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 23: Aflevere affald på Genbrugspladsen Hou fordel på behandling i procen Genanvendelsesprocenen er sege med 4 %. Hvilke skyldes mere il genanvendelse og mindre il forbrænding. Område er e sommerhusområde, hvor der nogle år kan være eksraordinær mege haveaffald. En del af haveaffalde fra område bliver nu aflevere på Genbrugspladsen Gandrup. Miljøilsyn De senese miljøilsyn på Genbrugspladsen Hou er bleve gennemfør i år Søj-, søv-, lugforhold Der er ikke regisrere søj-, søv- eller lugproblemer i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Hou i løbe af år Søvgener forhindres i ørre perioder ved befugning af veje. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Hou. Genbrugspladsen Gandrup I 2016 fik Genbrugspladsen Gandrup e bomanlæg, som regisrerer analle af besøgende. Regisreringen sarede op den 23. maj Anal besøgende Fra 23. maj 2016 Husholdninger Virksomheder 73 I al Tabel 24: Regisrerede besøgende på Genbrugspladsen Gandrup fra den 23. maj

30 Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Gandrup i Indleverede mængder Gandrup Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør Papir og pap Plasdunke Sanie Træ il genanvendelse Tøj I al Tabel 25: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Gandrup i I 2016 var 0,3 % af oalmængden er erhvervsaffald Genbrugspladsen Gandrup blev åbne i juni 2013, hvorfor år 2013 ikke umiddelbar kan sammenlignes med de øvrige år. Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Gandrup % fordeling på behandling % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 26: Aflevere affald på Genbrugspladsen Gandrup fordel på behandling i procen Miljøilsyn Der har være miljøilsyn på Genbrugspladsen Gandrup i Miljøilsyne resulerede i enkele småing, som er bleve afklare. Søj-, søv-, lugforhold Der er ikke regisrere søj-, søv- eller lugproblemer i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Gandrup i løbe af år Søvgener forhindres i ørre perioder ved befugning af veje. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Gandrup. 30

31 Renovaions garageanlæg Miljøilsyn De senese miljøilsyn blev gennemfør i I forbindelse med ilsyne blev de afal, a Renovaion ændrer drif ved den nye vaskehal således a olieudskillerens virkningsgrad forbedres. Ligeledes sarer Renovaion med a bruge e ande vaskemiddel il vask af bilerne. Disse foransalninger er sa i værk, da nogle prøver viser en overskridelse på mineralolie og ph i spildevande. Ændringerne evalueres i løbe af Søj-, søv-, lugforhold Der er ikke regisrere søj-, søv- eller lugproblemer i løbe af år 2016 i forbindelse med drifen garageanlægge/vaskehallen. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af garageanlægge/vaskehallen i

32 Miljøberening 2016 Renovaions forbrug af ressourcer er primær el, vand, varme, papir, gas og diesel. Desuden udledes der spildevand og overfladevand. Flere af Renovaions akivieer medfører også søj, søv og lug. En sor del af akivieerne mh. håndering af affald har dog direke beydning for miljøe, ide ændringer i posiiv eller negaiv rening kan have miljømæssig beydning. Derfor holder Renovaion øje med, a borskaffelse af affald i Aalborg Kommune foregår efer de krav, der er mh. håndering af affald. En måde a få overblikke på er, a der årlig udarbejdes saisik mh. affaldssrømmene i kommunen, jf. skema 2 (se bages i afsnie). Affalds- og Genbrugscener Rørdal er beskreve i e afsni for sig selv. Forbrug af el, vand, varme, diesel m.m. Der har være omkring 150 ansae i El, vand og varme m.m. er de væsenligse forbrug ved alle Renovaions fase anlæg. Forbruge af varme, vand og el fordeler sig på følgende måde (af skema 1 bagese i afsnie fremgår de samlede forbrug for alle Renovaions anlæg). Varmeforbrug Varmeforbrug m Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Figur 4: Forbrug af varme på Renovaions anlæg De sore forbrug af varme i 2013 på værksede/vaskehal skyldes en fejl i en venil i varmesyringssyseme, som er bleve ree. De sore forbrug af varme i adminisraionen i 2012 ilskrives ombygningen, som sandsynligvis var skyld i en del varmespild. Derudover er areale af adminisraionsbygningen bleve fordoble i Der har i 2016 være fokus på varmeforbruge på Genbrugspladsen Sundsholmen, hvilke har resulere i e fald på 8 % i forbruge. Ligeledes er forbruge af varme i adminisraionsbygningen falde med 9 %. Samidig er forbruge dog sege på værksede og vaskehallen, hvilke forklares med, a der normal lukkes hel ned for varmen fra maj il augus. I 2016 blev der ikke lukke ned for varmen før juni pga. nogle kolde måneder. 32

33 Vandforbrug m Vandforbrug Vandrør sprunge Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Rørdal Sorvorde Hou Små genbrugspladser Gandrup Nibe Figur 5: Forbrug af vand ved Renovaions anlæg Vandforbruge er nogenlunde på samme niveau de senere år. Der har dog i 2016 være en hændelse, hvor e vandrør sprænge på genbrugspladsen Sorvorde. 33

34 Elforbrug kwh Elforbrug Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Rørdal Sorvorde Hou Nibe Figur 6: Forbrug af el ved Renovaions anlæg Elforbruge oal er sege med omkring 1,5 %. Signing ses primær på værksede og på genbrugspladsen Sundsholmen. På genbrugspladsen Sundsholmen ilskrives signingen byggeakivie i forbindelse med eablering af e ny mandskabhus. Denne akivie er ikke bleve regisere for sig selv og indgår derfor i elregnskabe. Signingen på værksede skyldes eksra behov for opvarmning med el i vaskehallen. Energispareindsas Renovaion har e mål om a reducere energiforbruge il el og opvarmning med minimum 2 % pr. år. Renovaion har udarbejde nøgleal for varme/m 2 og elforbrug/m 2 med udgangspunke i 2008: Opvarmning m 3 /m 2 El kwh/m ,7 2,0 2,4 2,1 3,3 3,0 2,1 2,5 2,3 72,0 88,0 91,2 98,3 90,3 71,5 73,4 73,2 70,5 Tabel 27: Opgørelse over forbrug af varme/m 2 og el/m 2. Både forbruge il opvarmning pr. m 2 og forbruge af el pr. m 2 er falde siden 2015, hvilke skyldes de fokus, der har være. Dog ligger opvarmning m 3 /m 2 sadig over de mål der er sa med en årlig reducering af forbruge på 2 %. Noge af forklaringen er, a der siden 2008 har være en del byggeprojeker hos Renovaion. Adminisraionsbygningen er bleve dobbel så sor, genbrugspladserne Nibe og Hou er bleve modernisere, der er bygge en ny genbrugsplads i Gandrup og genbrugspladsen Sundsholmen har fåe en ny mandskabsbygning. I løbe af 2017 revideres ovensående målemeode, bl.a. fordi de har vis sig, a opvarmningen i bygningerne er mege afhængig af, om de er e kold eller varm år. Derfor kan alle fra år il år være svær a sammenligne. Der vil sadig være fokus på forbrug af vand, varme og el, således a evenuel usædvanlig høj forbrug kan konsaeres med de samme, og a der kan sæes ind mh. a finde grunden il dee høje forbrug. Der er gennemfør flere ilag for a spare på forbruge. Der er bl.a: Udpege én ansvarlig for hver anlæg, som aflæser og holder øje med forbruge. 34

35 Fokus på brug af moorvarme. Moorvarmen syres nu alle seder via udeemperauren. Insallaion af LED-lys Opsæning af flere målere, således a forbruge for e besem område kan afdækkes. Biler og forbrug af diesel Renovaions maskinpark i 2016 omfaede lasbiler, kassebiler, servicebiler, en værksedsbil og diverse enreprenørmaeriel, som har e diesel, gas eller brinforbrug. Renovaion udskifer løbende den ældse del af vognparken. Ved nyanskaffelser af lasvogne sikres de, a vognene som minimum er udsyre med den nyese EU- moor. I 2016 blev der invesere i 8 biler, grunde hjemagning af re disriker pr. 1/ Ydermere er der invesere i 5 biler il indsamling af plas/meal og papir/pap, hvoraf de fire kører på gas. I følgende figur ses forbruge af diesel hen over årene Dieselforbrug lier Figur 7: Dieselforbruge for Renovaions biler Fordelingen af dieselforbruge på de enkele ankanlæg kan ses i skema 1 bages i afsnie. Dieselforbruge i 2016 er sege lid i forhold il Signingen skyldes den yderligere akivie og flere biler end i I år 2016 har Renovaion regisrere e dieselforbrug på omkring lier. Bilerne har kør omkring km. I dee al er der dog ikke medregne al inern ranspor af alle maskiner på genbrugspladserne. Derfor er alle behæfe med en usikkerhed og viser kun en endens af køre km. Ved a se på køre km i forhold il forbrug af diesel, fås følgende endens. 3,0 Køre km/lier diesel km/lier 2,0 1,0 0,0 Figur 8: Køre km/lier diesel Der ses ydelig, a der er kør en del flere km/lier diesel i Tendensen ilskrives fokus på miljørigig kørsel. 35

36 Fire biler, som kører på gas, er age i brug i november Derudover er der en kassebil, som ligeledes kører på gas. Disse biler har haf følgende forbrug i 2016: Gasforbrug 2016 Køre km Kg gas Tabel 28: Forbrug af fem gasbiler. I 2016 var den gennemsnilige CO 2 udledning pr. bil gennemsni 19 on pr. lasbil, hvilke er omkring 5 on mindre pr. bil end i 2015, hvor CO 2 udledningen var 24 on pr. lasbil. En af grunden il redukionen er, a der er age fire lasbiler i brug, som kører på CO 2 neural gas. Al i al udlede Renovaion i 2016 omkring 950 CO 2 fra de lasbilerne der kører på diesel (ITD online beregningsmodel). Mængden af den årlige CO 2 udledningsvarer il 95 personers årlige forbrug, hvis de forudsæes, a hver person gennemsnilig udleder 10 CO 2 pr. år. Afledning af spildevand og overfladevand Mængden af spildevand svarer il vandforbruge. Afledning af overfladevand sker efer vilkår i gældende miljøgodkendelser. Miljø- og Energiforvalningen, Miljø har dog i forbindelse med de senese miljøilsyn og ændringer i eksiserende miljøgodkendelse på kommunens genbrugspladser sa fokus på afledning af overfladevand. Renovaion vil derfor i fremiden vurdere behov for rensning af overfladevand. Miljø- og arbejdsmiljøhændelser Der er i 2016 enkele miljøhændelser på genbrugspladserne. Hændelserne er primær fejlsoreringer. Hovedparen af miljøhændelserne er behandle og afslue. Der har være 24 arbejdsmiljøhændelser i 2016, hvilke er en signing i forhold il Alle hændelser er analysere, og der er foreage evenuelle ændringer. Hændelserne sker primær på genbrugspladserne og i forbindelse med ranspor af affald, og de er primær faldskader, forvridninger, brilleskader og slag fra maeriel. Sørsedelen af arbejdsmiljøhændelserne er behandle og afslue. Henvendelser fra kunder Analle af elefoniske kundehenvendelser var fra januar il okober mellem pr. uge. I forbindelse med, a den nye ordning for indsamling af plas og meal blev implemenere i november 2016, seg henvendelserne il omkring pr. uge. Samidig seg også analle af personlige henvendelser. Signingen af henvendelser var forvene, og der var i den forbindelse afsa eksra ressourcer il bejening af borgerne. I 2016 har der være 5 akindsigssager. Sagerne har dog ikke være ikke være idskrævende i samme grad som idligere akindsigsager. Henvendelser i AT-eam For a sikre, a alle regler vedr. affaldsbeholdere (anbringelse, kapacie osv.) og ranspor- og kørevej overholdes, er der medarbejdere, som daglig er beskæfige med a vurdere på disse forhold, og om de overholdes i forhold il Regulaiv for husholdningsaffald ved husholdninger og i forhold il Regulaiv for erhvervsaffald ved virksomheder. 36

37 Skema 1: Personale, bygninger og kørsel Målal Meode 1 Enhed Anal ansae 2 M/NRB anal 149, Lokaler 3 M/NRB m Papirforbrug M/OTH sk El M/NRB kwh Fjernvarme M/NRB m graddag korrigere B/PER m Gas m Vand M/NRB m Anal lasbiler 4 M/OTH anal Anal ilsynsbiler M/OTH anal køre kilomeer 6 M/OTH 1000 km brændsof diesel M/OTH lier Anal Gasbiler M/OTH anal køre kilomeer 6 M/OTH 1000 km brændsof gas M/OTH 1000 kg smøreolie M/OTH lier Noe 1: Se forklaring forres i regnskabe. Noe 2: Inklusiv Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Noe 3: Lokaler omfaer konor, mandskabsbygninger og olie- og kemikaliehaller. Noe 4: 43 lasbiler: 1 sk. med EU-3, 13 sk. EU-4, 24 sk. EU-5, 9 sk. EU kassebiler. Noe 5: Skønne. Noe 6: Km er kun regisrere på lasbilerne. Regisreringen er dog behæfe med en usikkerhed, bl.a. er inern ranspor af diverse maskiner ikke medregne i køre km, men dieselforbruge er med. Derfor viser køre km kun en endens. Skema 1a: Forbrug på de enkele lokalieer Varme m m m m m m m 3 Adminisraion Værksed/hal Genbrugspladsen Sundsholmen Genbrugspladsen Over Kære I al m Vand - m m m m m m m 3 Adminisraion Springvand Værksed. Vaskehal er med frem il sluningen af år Vaskehaller Genbrugspladsen Sundsholmen Genbrugspladsen Over Kære Affalds- og Genbrugscener Rørdal Genbrugspladsen Hou Genbrugspladsen Gandrup * Genbrugspladsen Sorvorde ** Genbrugspladsen Nibe Genbrugspladsen Veser Hassing Genbrugspladsen Ulsed Genbrugspladsen Hals I al m *Ny insallaion ** Vandrør sprunge 37

38 Gas 2011 m m m m m m 3 Genbrugspladsen Sorvorde Genbrugspladsen Gandrup El- kwh 2011 kwh Adminisraion Værksed/hal Genbrugspladsen Sundsholmen Genbrugspladsen Sundholmen brønd Genbrugspladsen Over Kære Rørdal nr Rørdal nr værksed Genbrugspladsen Hou Genbrugspladsen Gandrup Genbrugspladsen Sorvorde Genbrugspladsen Nibe Genbrugspladsen Veser Hassing* Genbrugspladsen Ulsed* Genbrugspladsen Hals* kwh I al kwh *Disse pladser blev lukke i juni lier lier lier lier lier lier Tank garageanlæg/dieselbiler Servicebiler benzin Servicebiler diesel Værksedsbil Skolejenesens bil Vaskehal Genbrugspladsen Nibe Genbrugspladsen Hou Genbrugspladsen Gandrup Genbrugspladsen Sorvorde Genbrugspladsen Sundsholmen Affalds- og Genbrugscener Rørdal I al I mængden er der inkludere dieselforbruge fra Genbrugspladsen Over Kære. 2. I 2012 modag Rørdal en del mere jord, hvilke krævede eksra maskinid og mere dieselforbrug. 3. Indil 2012 havde Hou e ank, hvor maskiner kunne anke. Tanken blev sløjfe i Fra 2012 er der anke diesel ved en anksaion i nærheden eller ved ankanlægge Over Bækken 2. Skema 2: Husholdningsaffald fordel på behandling 2013 kwh % % % % % % % Genanvendelse ,1 45 Forbrænding , ,3 50 Deponering ,6 5 I al kwh 2015 kwh 2016 kwh Mål

39 Affalds- og Genbrugscener Rørdal Affalds- og Genbrugscener Rørdal Rørdalsvej Aalborg Ø P-nr Beskrivelse af Affalds- og Genbrugscener Rørdals akivieer Affalds- og Genbrugscener Rørdals akivieer foregår på e areal på ca. 32 ha. Areale er leje af Aalborg Porland A/S, som selv driver en fyldplads, der grænser op il Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Deponeringsakivieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal medfører, a der eableres en bakkeø med e samle volumen på m 3 jord- og fyldpladsaffald. De færdigopfylde areal kommer op i en højde på ca. 18 m over erræn. Resvolumen for hele pladsen er bleve opmål i sepember 2013 il m 3, og resvolumen pr. 31. december 2016 er beregne il m 3. Jordmængderne, der deponeres, er falde en del, da der i 2013 blev soppe for ilførsel af ler og krid. Deponeringsakivieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal forvenes a blive afslue om ca. 5-8 år. Affalds- og Genbrugscener Rørdal er eablere på en gammel losseplads, som er regisrere som affaldsdepo i henhold il den idligere affaldsdepolov. Der er ikke eablere membran eller perkola-opsamling. Anlægge ligger kysnær med grundvandssrømning mod Limfjorden, og der er ingen drikkevandsineresser i område, se mere under Grundvand og Limfjorden. På Affalds- og Genbrugscener Rørdal modages der jord og affald il deponering og behandling på følgende behandlingsanlæg og depoer: Fyldplads Renjordsdepo To specialdepoer for leere forurene jord Soreringsplads for jord. 39

40 Desuden drives de e komposeringsanlæg for have- og parkaffald. Komposering vareages af eksern enreprenør, mens øvrige akivieer udføres af Renovaion med egne enreprenørmaskiner. Have- og parkaffald og jord kommer fra virksomheder sam kommunale genbrugspladser. Fyldpladsaffalde kommer fra de kommunale genbrugspladser. På Affalds- og Genbrugscener Rørdal deponeres kun affald og jord, som ikke forvenes a give anledning il udvaskning af forurenende soffer il grundvande og Limfjorden, jf. afsni om grundvand og Limfjorden. Anlægsklassificering I mars 2011 blev Affalds- og Genbrugscener Rørdal anlægsklassificere af Miljøsyrelsen Århus som e anlæg il mineralsk affald MA1. Miljøgodkendelse og andre illadelser Hovedakivieen på anlægge er omfae af Godkendelsesbekendgørelsens lisepunk K105(i). Biakivie på anlægge er omfae af godkendelse K 214. Miljøgodkendelse af den 12. december 2006 med illæg den 11. juni Tilladelse af den 29. januar 2008 il a anvende vand fra sø il overrisling af veje i ørre perioder frem il den 1. februar Dispensaion af den 18. januar 2007 fra lokalplan vedrørende eablering af volde. Miljømyndighed Miljøsyrelsen Århus er godkendelses- og ilsynsmyndighed. PRTR-indberening Affalds- og Genbrugscener Rørdal er forplige il a indberee PRTR oplysninger efer bekendgørelse nr af 13.okober Miljø- og arbejdsmiljø Affalds- og Genbrugscener Rørdal følger Renovaions generelle poliik mh. miljø og arbejdsmiljø. Miljøarbejde generel Affalds- og Genbrugscener Rørdal er både miljøcerificere i overenssemmelse med kravene i DS/EN ISO 14001:2004 og arbejdsmiljøcerificere efer kravene i DS/OHSAS 18001:2008. Med henblik på a sikre kvalieen i arbejde på anlægge, herunder også a sikre en høj miljøsandard, er der udarbejde en drifsinsruks, som opdaeres løbende, dog minds en gang om åre. 40

41 Saus 2016 for Affalds- og Genbrugscener Rørdal Resvolumen for de forskellige områder Reskapacie for Affalds- og Genbrugscener Rørdal forskellige områder ses i følgende: Område Beregne resvolumen m 3 Beregne resvolumen m 3 Beregne resvolumen m 3 Beregne resvolumen m 3 Fyldplads Ren jord Specialdepo Resområde (kompos, karering osv.) I al Tabel 29: Resvolumen for de forskellige områder på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Fyldpladsen: I 2016 blev der i al ilfør on affald il fyldpladsen. De forvenes, a der årlig ilføres omkring (ca m 3 ) affald il fyldpladsen. Hvis de forudsæes, a område forsa skal bruges il fyldpladsaffald, vil leveiden her være omkring 50 år. Ren jord: I 2016 blev der ilfør on ren jord. Tilførslen af ren jord forvenes a ligge årlig på omkring (ca m 3 ), og resleveiden vil dermed være omkring 4 år. Specialdepo 1 og 2: I 2016 blev der ilfør on jord il specialdepoe. Der forvenes fremover a blive ilfør ca (ca m 3 ), således a leveiden af område vil være omkring 5 år. Derudover skal der være ca. 1 m sluafdækning over areale, hvilke yderligere begrænser leveiden. Resområde: Der er e resområde, hvor der bl.a. laves kompos, foregår karering osv. Dee område udgør ca m 3. Resvolumen for hele pladsen blev pr. 31. december 2016 beregne il knap m 3. Der forvenes e årlig påfyld på ca on, således a deponeringsakivieerne afslues om ca. 5-8 år. Der skal i 2017 ages en vurdering af, hvordan områderne i den reserende leveid fyldes op. Ler og krid I juni 2013 blev der lukke for modagelse af ler og krid. Dee ilag har være med il a reducere den mængde jord, der ilføres anlægge. Ler og krid har være problemaisk a modage på Affalds- og Genbrugscener Rørdal, da de var med il a hindre opbygning af deponie og gøre inerne veje ufarbare. Kompos En sor del af den kompos, der produceres, bruges il afdækning på anlægge. Der udleveres også en sor del kompos il borgerne fra genbrugspladserne. Denne mængde ligger årlig på omkring on. I 2016 blev der opsare e forsøg med a haveaffald bruges direke som biobrændsel. 41

42 Husholdninger på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Husholdningerne har mulighed for a aflevere haveaffald og byggeaffald sam jord. I de følgende ses, hvor mange husholdninger der har benye sig af ilbudde : Anal aflæsninger Husholdninger på Affalds- og Genbrugscener Rørdal jan feb mars april maj juni juli aug sep ok nov dec Figur 9: Husholdningernes aflæsninger på Affalds- og Genbrugscener Rørdal I al har omkring hussande aflevere affald på Affalds- og Genbrugscener Rørdal i 2016, hvilke er ca. 300 færre end i Afleveringen foregår primær fra april il november. Følgende mængder blev aflevere: Affaldsype 2013 Mængde 2014 Mængde 2015 Mængde 2016 Mængde Fyldplads Haveaffald Jord Leere forurene jord Byggeaffald il genanvendelse I al Tabel 30: Mængder, husholdninger har aflevere direke på Affalds- og Genbrugscener Rørdal De er en mindre mængde, husholdninger afleverer på Rørdal, hvilke sandsynligvis skyldes, a der ikke er særlig mege informaion om denne mulighed. Husholdningerne ville almindeligvis have aflevere ovensående affald på en af kommunens genbrugspladser. Herfra ville Renovaion ransporere affalde med en lasbil il Rørdal. Der er således en besparelse mh. arbejdsid og dieselforbrug, når borgerne kører direke il Rørdal. Dog vil der være e forbrug for den bil der kører il Affalds- og Genbrugscener Rørdal for a aflevere affald. 42

43 Miljøberening 2016 for Affalds- og Genbrugscener Rørdal Til drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal benyes forskellige drifsmidler og energi, herunder primær el, vand og diesel, jf. skema 1 (bages i afsnie). Derudover medfører drifen søj og søv. De væsenligse miljøpåvirkninger, der er forbunde med drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal, er en evenuel udvaskning af forurenende soffer fra affald og jord, da der ikke er membran og perkola-opsamling på anlægge, jf. skema 3 og skema 4 (bages i afsnie). Personale, bygninger og kørsel For a kunne vareage de krav, der er il drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal, er der ansa 5 medarbejdere på anlægge. Der bruges primær el i mandskabsbygningerne il bl.a. opvarmning og il udendørs belysning. Vand anvendes il vask af enreprenørmaskiner og i mandskabsbygningerne. Diesel anvendes il enreprenørmaskinerne på anlægge. På nuværende idspunk er der følgende maskiner: Gummiged, gravemaskine, dozer, dumper og rakor. Derudover er der en lille errænbil, som bl.a. bruges i forbindelse med prøveagning af jord. Dieselforbruge er falde med omkring 5 % siden 2015, hvilke passer god overens med, a den mængde jord der er modage på anlægge er bleve reducere med omkring 3 %. Modagne mængder Af nedensående figur fremgår mængden af jord, som er modage på anlægge. I skema 2 bages i afsnie kan der ses al over modage mængde on Tilfør jord il Affalds- og Genbrugscener Rørdal Jord ilfør i al Specialdepo for jord Renjorddepo Figur 10: Jordmængder, som er ilfør Affalds- og Genbrugscener Rørdal Mængden af modage jord er falde med 67 % siden 2012 og med 3 % fra 2015 il Redukionen i jordmængderne skyldes forskellige ilag med a omdirigere ren jord il andre projeker, og a der i 2013 blev lukke for modagelse af ler og krid. 43

44 Tilføre mænger il fyldpladsen er udelukkende fra genbrugspladserne og ser ud som følger: Tilfør fyldpladsen il Affalds- og Genbrugscener Rørdal on Figur 11: Tilføre mængder il fyldpladsen på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Der ilføres blandede læs fra genbrugspladserne i kommunen. De ilføre mængder il fyldpladsen er på nogenlunde samme niveau, som i Tilfør haveaffald il komposanlægge ses i følgende figur: Tilfør komposanlægge på Affalds- og Genbrugscener Rørdal on Figur 12: Haveaffald il kompos og biomasse på Affalds- og Genbrugscener Rørdal De haveaffald som anlægge har modage i 2016, er falde med 16 %. Grunden heril er en del af haveaffalde er kør uden om Affalds- og Genbrugscener Rørdal og i sede kør direke som biobrændsel il forbrændingsanlægge I/S Reno Nord. De haveaffald, der behandles på Affalds- og Genbrugscener Rørdal, soreres i haveaffald il komposering og il biobrændsel. Søj, søv og lug Der er lave søjberegninger for anlægge, og herefer er anlægge indree, og drifen af anlægge ilreelag således, a søjvilkårene i miljøgodkendelsen kan overholdes. Søvproblemer afhjælpes i ørre perioder med bl.a. vanding. Spildevand Der fremkommer spildevand fra mandskabsfacilieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Spildevande herfra nedsives. Der er en mindre bygning, som idligere blev brug som mandskabsbygning. Denne bygning bruges nu af komposenreprenøren. Spildevande herfra opsamles i ank og borskaffes eferfølgende il renseanlæg. 44

45 Overfladevand Der foreages ikke opsamling og afledning af overfladevand. Limfjorden For a sikre, a Affalds- og Genbrugscener Rørdal hverken forurener grundvande eller Limfjorden, silles der en række krav mh. egenkonrol. Der skal laves en pejling af alle boringer, hvor grundvandes srømningsrening vurderes, og der skal laves en grundvandsmoniering. Vandprøver fra monieringen analyseres halvårlig svarende il en sandardmoniering, og hver 5. år foreages en udvide moniering. Beliggenhed af boringerne fremgår af figur 15. Figur 13: Eablerede boringer på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Grundvande under Affalds- og Genbrugscener Rørdal analyseres for forurenende soffer, som er på EPER-lisen, hvilke er EU-kommissionens regiser over forurenende soffer. Der er gennemfør monieringer af grundvande på følgende idspunker: Udvide moniering: - Sepember 2007, 2012 Sandardmoniering: - Forår og eferår 2008, 2009, 2010, 2011, 2013, 2014, 2015 og Analyseresulaerne af sandardmonieringen fremgår af skema 3, og analyseresulae af den udvidede moniering fremgår af skema 4 bages i afsnie. Den maksimale illadelige koncenraion, som er anfør i skema 3 og skema 4, er korrigere for forynding ved udsivning i Limfjorden. Grundvandes overordnede srømningsrening er nordøslig (imod Limfjorden). AK5, AK6 og AK7, B1 og B2 ligger nedsrøms depoområde. AK1 og AK4 ligger med sor sandsynlighed værsrøms depoområde. De ser ud il, a AK2 og AK3 er lokale nedsrømsboringer, som kan være påvirke af udsivning fra en mindre (veslig) del af depoe. Efer en samle vurdering af poenialekor og vandkemi er de valg a medage AK1 og AK4 som opsrømsboringer mens AK5, AK6, AK7, B1 og B2 er medage som nedsrømsboringer. AK2 og AK3 er medage som lokale nedsrømsboringer. Monieringsprogrammer fra 2016 viser, a der med undagelse af krom, zink og i mindre omfang bly ikke a være nogen sammenhæng imellem variaionerne i ungmealindhold i grundvande og perkolabelasningen. Samle er den evenuelle belasning med ungmealler så ringe, a de vurderes a den ikke indebærer en risiko for recipienen. 45

46 Benzen, nafalen eller benz(a)pyren findes i uproblemaiske koncenraioner i AK2, AK5, AK6, AK7 og B2. Analyseresulaerne indikerer beydelig perkolapåvirkning i AK7 (generel sigende, men ilsyneladende ved a sabilisere sig) og AK5 (sabil), sam le perkolapåvirkning i AK6 (re sabil), B1 (re sabil) og B2-2 (re sabil). Samle indikerer resulaerne af den udføre moniering, a depoe ikke udgør en risiko for recipienen (Limfjorden). De skal bemærkes, a der ikke findes drikkevandsineresser i område, og a de derfor udelukkende er udledningskravene il Limfjorden, som skal overholdes. Målingen/beregningen giver ikke anledning il a ro, a der fra jord og affald udvaskes væsenlige mængder, forurenende soffer, der vil medføre forurening af Limfjorden. Med henblik på a forebygge, a der modages jord og affald, der kan forurene grundvand og Limfjorden, udføres der også løbende en effekiv visuel konrol af affald og jord, der modages på anlægge, dels ved indvejningen og dels ved aflæsningen. Såfrem e læs ikke opfylder kvalieskravene, anvises der il ande anlæg, eller der laves evenuel en forsorering på anlægge. Endvidere foreages der analysedokumenaion på vejjord og jord i øvrig, der ikke med analyser er dokumenere ilsrækkelig, når jorden modages. Miljøilsyn De senese miljøilsyn på anlægge har være i Miljøsyrelsen har i 2014 være på e kor besøg for a se på selve opfyldningen af anlægge, uden yderligere bemærkninger. Klager Der er ikke modage klager i 2016 i forbindelse med drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal. 46

47 Skema 1: Personale, bygninger og kørsel Meode 1 Enhed Målal 2017 Anal ansae M/NRB anal Lokaler M/NRB m Papirforbrug M/OTH sk El M/NRB kwh Vand M/NRB m Anal enreprenørmask. M/OTH anal Dieselforbrug M/OTH l Noe 1: Se forklaring forres i hæfe. Skema 2: Modagne mængder Meode 1 Enhed Målal 2016 Komposanlægge ilfør M/NRB Fyldpladsen, ilfør M/NRB Renjorddepo, ilfør M/NRB Specialdepo for jord, ilfør M/NRB Soreringsplads for affald, ilfør M/NRB I al, ilfør M/NRB Soreringsplads for affald, frafør M/NRB Komposanlægge, frafør M/NRB Noe 1: Se forklaring forres i hæfe. Noe 2: Mængden indeholder bioflis, den mængde der ilføres genbrugspladserne, kompos il landbrug, og knap on il afdækning på anlægge. Noe 3: Mængden indeholder bioflis, den mængde der ilføres genbrugspladserne, kompos il landbrug, og knap on il afdækning på anlægge. 47