Grønne regnskaber 2013

Transkript

1 Grønne regnskaber 2013 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1

2 Udgiver: Miljø- og Energiforvalningen Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken Aalborg Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: Dok. nr.: Tiel: Grøn Regnskab for Aalborg Forsyning, Renovaion Forside: Fremidsguld di skid. 2

3 Forklaring vedrørende angivelse af meode Med baggrund i Miljøsyrelsens noa MST af december 2006 skal de angives, om daa er mål, beregne eller skønne. M sår for mål. B sår for beregne. A sår for skønne. Ligeledes skal der anvendes følgende forkorelser: Meoder brug ved måling: PER: NRB: ALT: CRM: OHT: Målemeode, der er beskreve af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandsilladelsen. Naional målemeode, der er beskreve i vejledninger, bekendgørelser eller lignende. Målemeode, der er i overenssemmelse med eksiserende CEN (ISO- sandarder) Virksomhedens egen målemeode, hvis kvalie er vis ved hjælp af cerificere referencemaeriale og accepere af den ansvarlige myndighed. Andre målemeoder. Meoder brug ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Inernaional anerkend beregningsmeoder. PER: NRB: MAB: SSC: OHT: Beregningsmeode, der er beskreve af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandsilladelsen. Naional beregningsmeode, der er beskreve i vejledninger, bekendgørelser eller lignende. Meode, basere på massebalance, der er accepere af den ansvarlige myndighed. Europæisk sekorspecifik beregningsmeode. Andre beregningsmeoder. 3

4 Aalborg Forsyning, Renovaion Er drifsvirksomhed under Miljø- og Energiforvalningen Sigsborg Brygge 5 Posboks 222, 9400 Nørresundby Telefon CVR-nr Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken Aalborg Telefon P-nr Hjemmeside Mail renovaion@aalborg.dk Beskrivelse af virksomhedens akivieer En af Aalborg Forsyning, Renovaions hovedakivieer er a adminisrere og indsamle dagrenovaion ved hussande med borgere, ca erhverv og sommerhuse. Hussande, virksomheder og sommerhuse i Aalborg Kommune skal være ilslue den kommunale indsamling af dagrenovaion. Indsamling af dagrenovaion sker i sække, conainere, sorconainere, vippeconainere sam underjordiske conainere. Indsamlingen af dagrenovaion er del i syv disriker, hvor Aalborg Forsyning, Renovaion selv indsamler i é disrik. De øvrige disriker er udliciere, dog ager Aalborg Forsyning, Renovaion sig af alle kundereklamaioner. Derudover kan Aalborg Forsyning, Renovaions akivieer opdeles i: Drif af Affalds- og Genbrugscener Rørdal med deponering af affald, komposering, jorddeponering og karering. Drif af genbrugspladserne Over Kære, Sundsholmen, Hou, Gandrup, Nibe og Sorvorde. Diverse indsamlingsordninger ved privae husholdninger og ved kommunale insiuioner. Rådgivning, vejledning, myndighedsbehandling o. lign. for virksomheder. Modagelse og behandling af anmeldelser på flyning af al forurene jord, jord fra korlage grunde og jord fra områdeklassificerede områder. Jorden bliver anvis il modageanlæg, der kan modage jord med pågældende forureningsgrad. Informaion om affaldsborskaffelse Aalborg Forsyning, Renovaion arbejder ud fra en generel prioriering om a øge genanvendelse og sikre miljø- og arbejdsmiljøvenlig affaldsborskaffelse. Forbrænding af brændbar affald sam drif af de konrollerede lossepladser foregår via I/S Reno-Nord og Renoves I/S. Den fælleskommunale virksomhed, I/S Mokana driver modagesaion for farlig affald. 4

5 Miljøgodkendelser Genbrugspladsen Over Kære P-nr: Miljøgodkendelse af den 12. februar Genbrugspladsen Sundsholmen P-nr: Miljøgodkendelse af den 11. juni Genbrugspladsen Gandrup (P-nr ) Miljøgodkendelse fra 22. sepember Pladsen er age i brug den 2. juni Genbrugsplads og P-nr: genbrugscener Hou Miljøgodkendelse af den 29. okober Tillæg il godkendelsen af den 21. sepember Genbrugspladsen Nibe P-nr: Miljøgodkendelse af den 21. november Tillæg af den 12. maj 1998 og af den 15. maj Genbrugspladsen Sorvorde P-nr: Miljøgodkendelse af den 30. mars Affalds- og Genbrugscener Rørdal P-nr: Miljøgodkendelse af den 12.december Tillæg af den 11. juni Aalborg Forsyning, Renovaions P-nr: Garageanlæg Tilladelse il a aflede spildevand 21. december Følgende pladser er bleve lukke og afvikle i 2013: Genbrugspladsen Ulsed P-nr: Miljøgodkendelse af den 9. augus Genbrugspladsen Veser Hassing P-nr: Miljøgodkendelse af den 9. augus Tillæg af den 30. maj Genbrugspladsen Gandrup P-nr: Miljøgodkendelse af den 9. augus Genbrugspladsen Hals P-nr: Miljøgodkendelse af den 9. augus Miljømyndighed Miljø- og Energiforvalningen, Sigsborg Brygge 5, Boks 222, 9400 Nørresundby. Tilsynsmyndighed for Affalds- og Genbrugscener Rørdal er Miljøsyrelsen Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. Grøn regnskab Affalds- og Genbrugscener Rørdal er forplige il a udarbejde grøn regnskab efer Bekendgørelse nr. 210 af 3. mars Der er valg a udarbejde e frivillig grøn regnskab for hele virksomheden. 5

6 Miljø- og arbejdsmiljø Aalborg Forsyning har udarbejde en fælles miljøpoliik, som går ud på a producere og levere ydelser med så lav energi- og ressourceforbrug som mulig og heril anvende den renese eknologi, der er il rådighed inden for de mulige økonomiske rammer. Denne miljøpoliik ilsræber Aalborg Forsyning, Renovaion i de daglige arbejde a eferleve. Aalborg Forsyning, Renovaions slogan mh. miljø er Grøn og dynamisk med respek for dig. Aalborg Forsyning, Renovaion vil også være en sund og sikker virksomhed, hvor medarbejderne rives. Aalborg Forsyning, Renovaions slogan på arbejdsmiljøe er Sund og rask førs som sids. Aalborg Forsyning, Renovaion er både miljøcerificere i overenssemmelse med kravene i DS/EN ISO 14001:2004 og arbejdsmiljøcerificere efer kravene i DS/OHSAS 18001:2008. Cerificeringen beyder bl.a.: a a a a a der er udarbejde en miljø- og arbejdsmiljøpoliik der er e overblik over den samlede miljøbelasning mh. ressourceforbrug og affald il genanvendelse, forbrænding, deponi og specialbehandling der er e overblik over arbejdsmiljøforholdene der er klare og fælles mål for miljø- og arbejdsmiljøarbejde der hele iden arbejdes på forbedringer. De overordnede mål for Aalborg Forsyning, Renovaions miljø- og arbejdsmiljøarbejde er bl.a.: a a a a a indsamling af affald foregår efer branchens opimale arbejds- og sundhedsmæssige vilkår og beingelser genanvende mes mulig affald øge bevidsheden om miljø både inern og eksern arbejde for, a alle medarbejdere ager ansvar for miljø og arbejdsmiljø sam udviser social ansvarlighed. arbejde for, a affald i højere grad berages som ressource i sede for affald. I så sor omfang som mulig inddrages medarbejderne i miljø- og arbejdsmiljøarbejde. Der er således nedsa e MED-udvalg med re arbejdsmiljøgrupper og en miljøgruppe i virksomheden. Aalborg Forsyning, Renovaions miljø- og arbejdsmiljøpoliik fremgår af Renovaions miljø- og arbejdsmiljøledelsessysem og hjemmesiden Aalborg Kommunes affaldsplan udsikker reningslinjer for, hvordan affalde fra kommunens borgere og virksomheder kan/skal soreres. Aalborg Forsyning, Renovaions indsamlings- og anvisningsordninger og genbrugspladserne skal skabe rammerne for, a byens borgere og virksomheder kan sorere deres affald il gavn for miljøe. Kvaliessyring I år 2009 blev der hos Aalborg Forsyning indfør kvaliessyring. Ved Aalborg Forsyning, Renovaion gælder kvaliessyringen for de medarbejdere og ledere, som arbejder med myndighedsbehandling på affaldsområde. Kvaliessyringen skal sikre faglig kvalie, effekivie og ensarehed i sagsbehandlingen sam sikre borgernes og virksomhedernes illid il og ilfredshed med sagsbehandlingen. Aalborg Forsyning, Renovaion blev cerificere i november 2009, og der har være en opfølgende gennemgang af kvaliessyringssyseme i år 2010 og 2011 sam en recerificering i

7 Saus 2013 og nye iniiaiver 2014 Husholdningsaffald Husholdningsaffald er al de affald, der sammer fra borgerne i Aalborg Kommune. Både de affald, som samles ind ved hussandene og de affald, som afleveres på genbrugspladserne. I 2013 var der sammenlag affald fra hussandene. Mængden svarer il, a hver enkel hussand producerede kg affald på e år. Af abel 1 fremgår affaldsmængder fordel på affaldsyper. Affaldsfrakion Saus 2013 Genanvendelse Forbrænding Deponering Mængde pr. hussand /år kg/år Dagrenovaion Dagrenovaion - underjordiske conainere Hjemmekomposering Farlig affald Flasker/glas Pap & papir Plasdunke 3 3 0,03 I al Asbes Baerier ,4 Beon, murbrokker m.m Brændbar affald Dæk Elekronikaffald Fyldplads Gips Haveaffald Havemøbler af plas ,6 Imprægnere ræ Jern og meal Kølemøbler Lossepladsaffald Sparepærer inkl. neonrør 8,4 8,4 0,1 Planglas PVC Træ il spånpladeprodukion Tøj Vinduesrammer med glas I al I al husholdningsaffald Tabel 1: Husholdningsaffald, der er producere i Aalborg Kommune i Der var hussande i Aalborg Kommune i 2013 ( boliger og sommerhuse, som regnes som ½ bolig). Ud over ovensående mængde husholdningsaffald afleverede husholdningerne yderligere leere forurene jord på kommunens genbrugspladser. Denne mængde er ikke med i opgørelsen. 7

8 Affalde, som husholdningerne borskaffer, fordeler sig på følgende måde på affaldsfrakioner fra 2008 il 2013: Affaldsfrakion Dagrenovaion Dagrenovaion -underjordiske conainere Hjemmekomposering Farlig affald Flasker/glas Pap & papir Plasdunke 0, I al Asbes Baerier Beon, murbrokker m.m Brændbar affald Dæk Elekronikaffald Fas miljøfarlig affald (se under asbes fra 2009) Fyldplads Gips Haveaffald Havemøbler af plas 74, Imprægnere ræ Jern og meal Kølemøbler Lossepladsaffald Sparepærer inkl. neonrør Planglas PVC Træ il spånpladeprodukion Tøj Vinduesrammer med glas I al I al husholdningsaffald Tabel 2. Husholdningsaffald fordel på affaldsfrakioner fra Affaldsmængden i 2013 er falde, hvilke primær skyldes, a der i 2013 er bleve aflevere omkring ons mindre haveaffald på genbrugspladserne. De andre affaldsfrakioner er nogenlunde på samme niveau som i Fra år 2008 og frem il 2010 har der være e fald i husholdningsaffaldsmængderne, hvilke blev ilskreve finanskrisen. I 2011 seg affaldsmængderne igen, og siden har affaldsmængderne være på nogenlunde samme niveau, dog med undagelse af haveaffald. Desuden har der i 2013 være e fald på omkring 50 % på de øj der afleveres il genanvendelse, hvilke umiddelbar ikke kan forklares nærmere. De er Aalborg Forsyning, Renovaions mål, a så mege som mulig af affalde går il genanvendelse. I følgende abel ses, hvordan husholdningsaffalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding og deponi i procen: 8

9 Husholdningsaffald % fordeling på behandling Genanvendelse 39,4 40,7 40,4 44,2 45,8 43,8 Forbrænding 54,6 53,2 54,6 50,5 49,2 50,9 Deponering 6,0 6,1 5,0 5,3 5,0 5,3 Tabel 3: Husholdningsaffald fordel på behandling i procen for I 2013 blev der aflevere 43,8 % affald il genanvendelse, dvs. a genanvendelsesprocenen for husholdningsaffald er falde lid siden 2012, hvilke skyldes, a mængderne på haveaffald il genanvendelse er falde. I 2012 var der eksraordinær mege haveaffald i sommerhusområderne ved Hals i forbindelse med ræfældningsprojeker. I ressourceplanen for affaldshåndering Danmark uden affald beregnes genanvendelsesprocenen uden haveaffald og byggeaffald. Ved a bruge denne beregningsmodel ligger genanvendelsesprocenen for Aalborg Kommune på ca. 24 %. Måle for hele Danmark er, a denne genanvendelsesprocen skal bringes op på 50 %. Derfor vil der i de kommende år være mange iniiaiver med henblik på a øge andelen af affald il genanvendelse. Hvad der kommer il a ske i Aalborg Kommune, beskrives i den kommende affaldshånderingsplan for Aalborg Kommune, som skal ræde i kraf i okober 2014 (se mere under Fokusområder 2013 og nye iniiaiver 2014 ). Fokusområder 2013 og nye iniiaiver 2014 Dagrenovaion Dagrenovaion er de affald, som ikke kan genanvendes eller nyiggøres, og som brændes. Dagrenovaion henes enen i sække, små conainere eller i underjordiske conainere. Renovaion indsamler selv dagrenovaion i e disrik. De reserende 6 disriker er udliciere. Dog ager Renovaion sig af alle reklamaioner. Mængden af dagrenovaion har igennem årene være på nogenlunde samme niveau, således a hver hussand afleverer omkring 450 kg dagrenovaion om åre (se abel 1 og 2), hvilke er omkring 35 % af den oale affaldsmængde. Papir/pap Alle en- og ofamiliehuse har fåe en 140 liers conainer il indsamling af papir og pap. Der er således levere ca conainere il boliger i Aalborg Kommune. Derudover er der ved eageboliger og andre relevane seder i kommunen opsille conainere, kuber sam underjordiske conainere. Mængden af papir- og papaffald fordeler sig på følgende indsamlingsordninger fra Papir & pap, indsamle i Aalborg Kommune fra husholdninger Papir og pap hussandsindsamling Papir, pap kuber og conainere Papir, sorskrald + besillerordning Papir, genbrugspladser Pap, genbrugspladser I al papir og pap Tabel 4: Papir- og papmængder indsamle i Aalborg Kommune

10 Som de fremgår af abellen, er mængden af papir og pap il genanvendelse falde siden Falde ilskrives bl.a. a flere og flere hussande vælger Reklamer Nej Tak. Desuden vælger flere og flere hussande digiale aviser og digial informaion. Der er således en ydelig endens il, a poeniale på papir generel er faldende. Af nedensående figur fremgår de indsamlede mængder af papir/pap fra Papir og pap il genanvendelse Figur 1: Papir- og papmængder il genanvendelse I 2013 er der indsamle 93,2 kg papir/pap pr. hussand. Underjordiske conainere Siden år 2005 er der bleve insallere flere og flere underjordiske conainere i Aalborg Kommune. Underjordiske conainere er conainere, hvor 2/3 del af conaineren er under jorden - kun 1/3 del af conaineren er synlig. 10

11 Anal Af nedensående figur fremgår udviklingen i eableringen af de underjordiske conainere. 600 Udvikling i eablering af underjordiske conainere Dagrenovaion Papir/pap Flasker/glas Jern/meal Figur 2: Eablerede underjordiske conainere i Aalborg Kommune Der har være en sor signing i eableringen af de underjordiske conainere. I 2012 blev den førse underjordiske conainere il jern og meal eablere. I 2013 er der eablere 4 underjordiske conainere il jern og meal. Udviklingen forvenes a forsæe. Sorskrald - små brændbar affald Sorskrald er al brændbar affald, der ikke kan genanvendes, og som ikke er enen dagrenovaion eller farlig affald. Sorskrald indsamles ca. én gang om måneden på de samme dage, som der afhenes papir og pap il genanvendelse. I år 2013 blev der indsamle små brændbar affald via denne ordning, hvilke er nogenlunde de samme som i De var e mål i 2013 a korlægge sorskraldsordningen, dee mål er bleve overfør il 2014, således a benyelsesmønsre synliggøres mh. hvilke affald, der henes, og hvor affalde henes. Korlægningen skal bruges il a opimere ordningen, således a al unødvendig kørsel kan undgås. Besillerordning: Besillerordningen blev indfør i år Besillerordningen fungerer ved, a borgerne har mulighed for a besille en afhenning af sore ing op il 4 gange om åre. I 2013 blev ordningen udvide il, a viceværer nu også kan benye ordningen. Besillerordningen er en eksra service il de borgere, som ikke selv har mulighed for a komme på en af kommunens genbrugspladser. Af følgende abel fremgår hvor mege, der er afhene via denne ordning. Mængder Brændbar Jern Hvidevarer Kølemøbler Elekronik I al Anal afhenninger Ikke regisrere Tabel 5: Affaldsfrakioner opgjor på mængde der afhenes, sam analle af afhenninger

12 Mængden, der afhenes via besillerordningen, er nogenlunde den samme som i 2012, dog er der omkring færre afhenninger. Grunden er, a viceværer siden 2013 har haf mulighed for a benye sig af ordningen. Viceværerne har ypisk samle ind for e område og herefer besil afhenningen, således a der er hene mere affald pr. afhenning. Fremidsguld di skid I sepember 2013 blev udvalg re områder il a delage i e forsøg med a sorere mere plas, meal, elekronik og sparepærer il genanvendelse. Områderne er en blanding af en- og ofamiliehuse og boligblokke. Derudover delager e kollegium i forsøge. Al i al svarer de il omkring 600 hussande af forskellige sørrelse. Delagerne i forsøge fik som supplemen il deres almindelige affaldsbeholder o eksra conainere: Én il plasemballage og én mealemballage. Derudover fik de en mindre beholder il små elekronik og sparepærer il a sæe ind i conaineren il meal. Alle delagere har age rigig god i mod denne nye ordning, og resulae af indsamlingen 2013 ses i abel 6. Indsamle affaldsfrakion I al indsamle kg Kg. pr. hussand Kg pr. hussand Beregne pr. år Plas Meal Små elekronik 322 0,52 1,6 Sparepærer 25 0,04 0,12 Baerier 77 0,12 0,37 Tabel 6: Mængder fra forsøgsordningen Fremidsguld di skid i De har umiddelbar ikke give problemer med a aflevere meal, små elekronik og sparepærer il forsøgsordningen. Dee affald har være rigig god sorere, og sørseparen kunne gå direke il genanvendelse. Dog har plasaffalde give nogle udfordringer. De har være ny for mange husholdninger a sorere denne affaldsype il genanvendelse. Noge af de plas, der blev aflevere, var sadig fyld med madaffald, således a de var med il a forurene de øvrige plas. Derfor har de være nødvendig a afsæe eksra ressourcer i form af informaion, bl.a. ved opreelse af forsøges egen hjemmeside ved e borgermøde og i form af nyhedsbreve, som udkommer ca. hver anden måned. De har også være nødvendig a oversæe nyhedsbrevene il engelsk il de udenlandske suderende på kollegie. Forsøge forsæer i år 2014 og skal være med il a danne grundlag for en fremidig indsamling af genanvendelige maerialer i Aalborg Kommune. 12

13 Erhvervsaffald Erhvervsaffald er al de affald, der produceres af virksomhederne i kommunen. Siden 2010 har Aalborg Forsyning, Renovaion som følge af den nye organisering af affaldssekoren ikke indsamle genanvendelig erhvervsaffald, ud over ved kommunale insiuioner. Desuden overog Miljøsyrelsen i 2010 opgaven med a opgøre daa for de erhvervsaffald, der produceres i de danske kommuner, herunder også Aalborg Kommune. Denne opgave vareog kommunerne selv indil Der er dog usikkerhed mh. de daa, Miljøsyrelsen har opgjor for Aalborg Kommune både i 2010, 2011 og I 2009 gjorde Aalborg Forsyning, Renovaion erhvervsaffaldsmængderne op il knap erhvervsaffald, som fordele sig på hhv. 70,2 % il genanvendelse, 17 % il forbrænding, 12,5 % il deponi og 0,3 % il særbehandling. Erhvervsaffald, håndere af Aalborg Forsyning, Renovaion I de følgende er en opgørelse over de erhvervsaffald Aalborg Forsyning, Renovaion har håndere: Erhvervsaffald, Renovaion Erhvervsaffald il genbrugsplads. Siden 2012 kun på Genbrugspladsen Sundsholmen Baerier - 8 2,4 0,2 Dagrenovaion Dagrenovaion sorconainer Elekronik Farlig affald Flasker og glas Haveaffald il Genbrugscener Hou Lyssofrør - - 1,8 1 Papir/pap il genanvendelse Speciel sygehusaffald Sorconainer brændbar Sorconainer genanvendelse Sorconainer lossepladsaffald I al erhvervsaffald Tabel 7: Erhvervsaffaldsmængder, som Aalborg Forsyning, Renovaion har håndere I 2013 blev de vurdere, a virksomheder afleverede 930 on erhvervsaffald på Genbrugspladsen Sundsholmen. Mængden blev vurdere på baggrund af anal biler, der besøge genbrugspladsen og sørrelse af bilerne (se mere under afsnie om Genbrugspladsen Sundsholmen). Mængden af erhvervsaffald udgjorde 4,95 % af den samlede mængde affald. I 2010 og i 2011 havde virksomheder mulighed for fri a aflevere erhvervsaffald på alle de sore genbrugspladser i kommunen. På baggrund af en brugerundersøgelse blev mængden disse år beregne il a udgøre 9 % af den samlede mængde affald. Generel er mængden af de erhvervsaffald, som Aalborg Forsyning, Renovaion hånderer, falde, hvilke bl.a. skyldes a Renovaion fra 2010 ikke længere har håndere genanvendelig affald fra virksomheder, med undagelse af de kommunale insiuioner, og a der fra år 2012 for virksomheder kun har være adgang på Genbrugspladsen Sundsholmen. 13

14 Erhvervsgebyr Som udgangspunk skal alle virksomheder, som er regisrere i Aalborg Kommune i de Cenrale Virksomhedsregiser (CVR), beale gebyr for adminisraion, planlægning mv. af kommunens ordninger. I 2013 beale virksomheder adminisraionsgebyr. Alle virksomheder har mulighed for a ansøge om friagelse for adminisraionsgebyre. I 2013 er der modage ca. 750 henvendelser vedrørende opkrævning af adminisraionsgebyr for virksomheder. Sørsedelen af henvendelserne var ansøgninger om friagelse for gebyr. Alle henvendelser blev sagsbehandle individuel og besvare skriflig. Fra 2012 blev muligheden for a benye genbrugspladser for virksomheder ændre il a være e ilbud. I Aalborg Kommune blev de beslue, a virksomheder mod bealing kunne benye Genbrugspladsen Sundsholmen. Omkring 700 virksomheder har i år 2013 være ilmeld ordningen. Adgang for virksomheder på alle de andre genbrugspladser blev samidig lukke. Viceværordning I 2012 og 2013 blev der sa fokus på sorering af farlig affald, baerier, lyssofrør og lavenergipærer i eageboliger. Der blev bl.a. udarbejde en folder il a hjælpe viceværer med a håndere dee affald, og der blev sille udsyr il rådighed il opbevaring af affalde. Papirløs informaion I 2013 blev den årlige hussandsfolder Affaldsguide elekronisk og ikke længere omdel il de ca hussande i kommunen. Dee bl.a. for a spare på papir (hver enkel folder vejer omkring 60 gram), og for a spare på omkosninger il rykning og forsendelse osv. Al sammen besparelser, som kommer husholdningerne il gode. Inden den årlige hussandsfolder blev elekronisk blev der gennemfør en undersøgelse, som vise a kun en lille procendel ren fakisk bruge folderen. Samidig er informaion via hjemmesiden og via mobil bleve udbygge og udbygges yderligere i IT Der implemeneres/udvikles hele iden IT-redskaber, som sikrer, a Aalborg Forsyning, Renovaion følger udviklingen. I 2014 moderniseres hjemmesiden og informaion via mobil udbygges beydelig. Bæredygighedssraegi og energispareindsas I forbindelse med bæredygighedssraegien for Aalborg Kommune skal der på den enkele virksomhed i kommunen implemeneres bæredygighedssraegiens mål og indsaser. Aalborg Forsyning, Renovaion opfylder allerede nu krave mh. miljøledelse og de grønne regnskab, men skal senes i 2015 indføre energiledelse. Aalborg Forsyning, Renovaion har e mål om a reducere energiforbruge af el og opvarmning med minimum 2 % pr. år. Se mere herom under afsnie Miljøberening

15 Modagekonrol på I/S Reno-Nords energianlæg I 2014 arbejder I/S Reno Nord på a eablere egen modagekonrol, hvilke skal korlægges og gennemføres i samarbejde med Renovaion. Humaniære organisaioner Renovaion har i samarbejde med Beskæfigelsesforvalningen eablere e kommunal genbrugsprojek GenbrugNord, hvor en gruppe mennesker bliver beskæfige med sorering og renovering af ing, der er aflevere af kommunens borgere il genbrug på genbrugspladserne. På alle genbrugspladser er der sa conainere op, hvor folk kan indlevere varer og produker il direke genbrug. Beskæfigelses-projeke ligger ved siden af Genbrugspladsen Sundsholmen, hvor der er også er en genbrugsbuik, hvorfra projeke GenbrugNord sælger indleverede genbrugseffeker. Buikken danner ramme og basis for uddannelse af ansae i projeke. I 2013 blev der indlevere genanvendelige maerialer il direke genbrug som medføre, a GenbrugNord kunne donere kr. il 10 humaniære organisaioner. Samme ype projek er eablere ved Loppehjørne i Gandrup, der får ilfør maerialer il direke genbrug fra genbrugspladserne i Hals-område. Der har være e mål a korlægge, hvor mange conainere der leveres med genbrugsvarer il Genbrug- Nord og Loppehjørne. Dee mål er overfør il På kommunens genbrugspladser har humaniære organisaioner også mulighed for a opsille conainere il indsamling af genbrugseffeker som f.eks. øj og sko. Der indsamles mellem 200 og 500 on genbrugsvarer via denne ordning hver år. 15

16 Affaldshånderingsplan for Aalborg Kommune På baggrund af regeringens Danmark uden affald, ressourceplan for affaldshåndering , udarbejdes der en affaldshånderingsplan for Aalborg Kommune, som skal godkendes og ræde i kraf i okober Affaldshånderingsplanen forvenes a indeholde mange forskellige iniiaiver. Herunder bl.a.: Der udarbejdes informaion, som skal være med il a ændre folks opfaelse fra a se affald, som noge som bare skal fjernes il a affald er en ressource, som skal genanvendes. Der oprees skolejenese. Skolerne i Aalborg Kommune får fra 2014 mulighed for a få en affaldseksper ud på skolerne il a undervise om affald og ressourcer. Der eableres ordninger for husholdningerne, som øger genanvendelse af husholdningsaffalde. De forskellige indsamlingsordninger ilpasses ressourceplanens krav om digialisering for kundeorienering. Der eableres muligheder for genanvendelsesprojeker il ren jord. Der eableres flere affaldsfrakioner il genanvendelse på genbrugspladserne Osv. Alle disse iniiaiver og flere vil blive beskreve i den endelige affaldshånderingsplan for Aalborg Kommune. 16

17 Saus og iniiaiver mh. arbejdsmiljø Der er bl.a. gennemfør følgende ilag mh. a forbedre arbejdsmiljøe i 2013: Fokus på den sociale kapial. Fokus på arbejdsulykker. Beredskabsøvelser Mere inern oplæring. Forebyggelse af muskel- og skelebesvær. Fokus på de psykiske arbejdsmiljø. Delagelse i iniiaiver som Vi cykler il arbejde. Også i 2014 vil der være fokus på ovensående arbejdsmiljøområder. Derudover følger Renovaion som udgangspunk Aalborg Kommunes arbejdsmiljøsraegi , som er følgende: Arbejdsmiljø enkel og ligeil. Plads il begejsring og mangfoldighed med afsæ i social kapial, personalepoliik og ledelsesgrundlag. 17

18 Saus nye iniiaiver 2014 for de kommunale genbrugspladser og garageanlægge De har være e mål a harmonisere alle kommunens genbrugspladser, således a alle borgere i kommunen har æ il en moderne indree genbrugsplads. I juni 2013 blev den nyeablerede genbrugsplads ved Gandrup age i brug. Samidig blev de fire små genbrugspladser i område afvikle/lukke. Genbrugspladsen Nibe og Genbrugspladsen Hou blev færdig renovere og ligeledes age i brug i Måle mh., a alle borgere i kommunen skal have en moderne genbrugsplads æ på, er således opnåe. Affaldsmængder il genbrugspladserne I Aalborg Kommune er vi rigig gode il a bruge vores genbrugspladser. I nedensående figur ses opgørelser over de mængder affald, der afleveres på kommunens genbrugspladser. Tilfør mængder på genbrugspladserne Over Kære Sundsholmen Sorvorde Hou inkl. små pladser Nibe Figur 3: Affald, som er ilfør genbrugspladserne i Aalborg Kommune Yderligere blev Genbrugspladsen Gandrup åbne i Her blev der aflevere ca on affald. 24% Genbrugspladser 2013, modage affald fordel på behandling 9% 5% 62% Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord Mængderne er en delmængde af husholdningsaffaldsmængden, se abel 1 og 2. Affalde fra de mindre genbrugspladser (idligere Hals Kommune) indgår i mængden på Genbrugspladsen Hou. Som de fremgår, har der være e mindre fald i de mængder affald, der ilføres Genbrugspladsen Hou, hvilke ilskrives, a der er komme mindre haveaffald end i 2012, hvor der har være ræfældningsprojeker i område, som øgede haveaffaldsmængden. Sørsedelen af de affald, der afleveres på genbrugspladserne, går il genanvendelse. Figur 4: Affald fordel på behandling i procen for

19 Udover ovensående mængder er der på alle genbrugspladser placere en conainer, hvor borgerne kan sille ing, der kan genbruges via beskæfigelsesprojeke GenbrugNord. En del af affalde sælges i den buik, der ligger i forbindelse med værksede. De affald, der ikke kan sælges, går il den redje verden. Mængderne af dee affald er på nuværende idspunk ikke korlag. Som eksempel kan der oplyses, a der årlig er ca. 350 fylde conainere il GenbrugNord fra Genbrugspladsen Over Kære. De var e mål, a der i 2013 korlægges den mængde genbrugsmaerialer, der afleveres il genbrugsprojeke, således a mængden fremadree kan inegreres i husholdningsaffaldssaisikken. Dee mål overføres il Genbrugspladsen Over Kære Genbrugspladsen Over Kære er den mes besøge genbrugsplads i kommunen. Her regisreres analle af besøgende ved hjælp af e bomanlæg. I 2013 har der være besøgende på genbrugspladsen, hvilke svarer il ca besøgende pr. dag. Analle af besøgende fald med 7 % fra 2011 il 2012, hvilke sandsynligvis skyldes, a erhverv fra 2012 ikke længere havde adgang il genbrugspladsen Anal besøgende Tabel 8: Regisrerede besøgende på Genbrugspladsen Over Kære Analle af besøgende på Genbrugspladsen Over Kære fordeler sig således, a der i månederne december il februar er omkring besøgende pr. måned, og i månederne fra mars il november er mellem og besøgende om måneden. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Over Kære Indleverede mængder Over Kære Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør 4, Papir og pap Plasdunke 0 0,3 0,3 9 0,2 0 Tøj I al * * Tabel 9: Affaldsmængder, som er bleve aflevere på Genbrugspladsen Over Kære i perioden * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald. 19

20 Mængden af affald, som er aflevere på Genbrugspladsen Over Kære er nogenlunde på samme niveau som i 2012, dog med e fald på omkring 600 on på haveaffald. I den følgende abel ses udviklingen af fordelingen i procen på hhv. genanvendelse, forbrænding, deponi og jord. Over Kære % fordeling på behandling % % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 10: Aflevere affald på Genbrugspladsen Over Kære fordel på behandling i procen De fremgår, a genanvendelsesprocenen er sege sø i løbe af de senere år, dog med e lille fald i 2013, hvilke ilskrives a der er bleve aflevere mindre haveaffald. Miljøilsyn Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvalningen gennemføre e miljøilsyn i år 2012, som resulerede i Høj sysemaik og høj lovlydighed. Der var enkele opfølgninger, som er bleve afklare. Søj-, søv-, lugforhold Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Over Kære ikke regisrere søv- eller lugproblemer i løbe af år Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Hændelser Der er i 2013 bleve regisrere 1 miljøhændelse og 3 arbejdsmiljøhændelse og en nærved hændelse på Genbrugspladsen Over Kære. Klager Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Over Kære ikke regisrere klager i løbe af år Genbrugspladsen Sundsholmen Siden 2012 har virksomheder i Aalborg Kommune udelukkende adgang il Genbrugspladsen Sundsholmen. I 2013 var der besøgende på Genbrugspladsen Sundsholmen, hvilke svarer il ca. 500 besøgende på én dag, hvoraf omkring 5 besøgende var virksomheder. Anal besøgende Husholdninger Virksomheder I al Tabel 11: Regisrerede besøgende på Genbrugspladsen Sundsholmen

21 Husholdningernes besøg fordeler sig således, a der i månederne november il februar var omkring besøgende pr. måned, og i månederne fra mars il okober mellem og besøgende pr. måned. Virksomhedernes besøg fordeler sig over åre med ca. 155 virksomheder pr. måned. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Sundsholmen Indleverede mængder Sundsholmen Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør Papir og pap Plasdunke 0,4 0,0 0,5 0,4 5 1 Tøj I al * * ** *** Tabel 12: Affaldsmængder, som er bleve aflevere på Genbrugspladsen Sundsholmen i perioden * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald. ** 4 % af oalmængden er erhvervsaffald. *** 5 % af oalmængden er erhvervsaffald. I år 2013 blev erhvervsaffald beregne il a udgøre 930 af den mængde, som i al er aflevere på Genbrugspladsen Sundsholmen, hvilke svarer il ca. 5 % af oalmængden. I den følgende abel ses udviklingen i fordelingen i procen på hhv. genanvendelse, forbrænding, deponi og jord. Sundsholmen % fordeling på behandling % % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 13: Aflevere affald på Genbrugspladsen Sundsholmen fordel på behandling i procen Som de fremgår af ovensående abel, så er genanvendelsesprocenen være på samme niveau de senese 3 år. Miljøilsyn og miljøgodkendelse Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvalningen gennemføre e miljøilsyn i år På ilsyne blev de vurdere a ilsynsfrekvensen på pladsen skal være minds engang i løbe af en periode på 3 år. Miljøilsyne fulge op på den reviderede miljøgodkendelsen fra 2011 mh. indarbejdelse af 21

22 sandardvilkår. I 2015 skal conainere med mealaffald være placere på e område med æ belægning. Dee arbejde sæes i gang i Søj-, søv-, lugforhold Senese søjredegørelse er udarbejde i år 2007 i forbindelse med, a der er søg om udvidelse af drifsiden. På baggrund af søjredegørelsen er der foreage en vurdering af søj i forbindelse med eksra belasning af erhverv i formiddagsimerne. Vurderingen viser, a søjbelasningen holder sig inden for søjgrænserne. Der har i 2013 ikke være problemer mh. søv eller lug på Genbrugspladsen Sundsholmen. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Hændelser Der er i 2013 bleve regisrere 3 miljøhændelser og 5 arbejdsmiljøhændelser på Genbrugspladsen Sundsholmen. Klager Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Sundsholmen regisrere én klage fra naboer vedrørende søj fra gummigeden. Klagen er bleve færdigbehandle. Mål De var e mål i 2013 a der skulle laves en brugerundersøgelse mh. hvordan, virksomhederne bruger genbrugspladsen, hvilke affaldsyper de afleverer, og hvor sore mængderne er osv. Dee mål er overfør il Der er eablere LED-lys på Genbrugspladsen Sundsholmen i

23 Genbrugspladsen Sorvorde Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Sorvorde Indleverede mængder Sorvorde Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør Papir og pap Tøj I al * 9.851* Tabel 14: Affaldsmængder, som er bleve aflevere på Genbrugspladsen Sorvorde, år * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald. Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Sorvorde % fordeling på behandling % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 15: Aflevere affald på Genbrugspladsen Sorvorde fordel på behandling i procen Som de fremgår af ovensående abel har genanvendelsesprocenen være på nogenlunde samme niveau igennem årene, med e lille fald i 2013, hvilke bl.a. skyldes e fald i mængden af haveaffald og en signing af de brændbare affald Miljøilsyn De senese miljøilsyn blev gennemfør i år

24 Søj-, søv-, lugforhold Der er udarbejde en søjredegørelse i år 2007 i forbindelse med, a der er søg om udvidelse af drifsiden. Der er i 2011 beskreve de eksra akivieer, der er i forbindelse med udvidelsen af drifsiden på helligdage. Søjbelasningen holder sig inden for søjgrænserne, og der afvenes afgørelse fra Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvalningen mh. ansøgning om de ændrede drifsider. Der er ikke regisrere søv- eller lugproblemer i løbe af år 2013 i forbindelse med drifen af Genbrugsplads Sorvorde. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Hændelser Der er regisrere en miljøhændelse og 2 arbejdsmiljøhændelser i 2013 på Genbrugspladsen Sorvorde. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Sorvorde i år Genbrugspladsen Nibe Pladsen er bleve udvide og modernisere i Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Nibe Indleverede mængder Nibe Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes 15 Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Leere forurene jord 131 Kølemøbler Lyssofrør ,4 0,4 Papir og pap Plasfolie Tøj I al * 5.636* Tabel 16: Affaldsmængder, som er bleve aflevere på Genbrugspladsen Nibe, år * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald. Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Nibe % fordeling på behandling % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 17: Aflevere affald på Genbrugspladsen Nibe fordel på behandling i procen

25 Genanvendelsesprocenen i 2013 er bl.a. falde pga. a der er aflevere mindre haveaffald. Miljøilsyn De senese miljøilsyn på Genbrugspladsen Nibe har være i 2013 i forbindelse med a den nye plads blev age i brug. Der er enkele ing, der skal følges op på. Søj-, søv-, lugforhold Der er i år 2013 ikke regisrere søv- og lugproblemer på Genbrugspladsen Nibe. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Hændelser Der er i 2013 regisrere 4 arbejdsmiljøhændelser og ingen miljøhændelser på Genbrugspladsen Nibe. Klager Der er ikke regisrere klager vedrørende drifen af Genbrugspladsen Nibe i Genbrugsplads- og Genbrugscener Hou Pladsen er bleve moderniseres i Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Hou inkl. de små genbrugspladser Indleverede mængder Hou Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes 8 Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør Papir og pap Plasdunke Tøj I al * 9.981* Tabel 18: Affaldsmængder, som er bleve aflevere på Genbrugspladsen Hou i perioden * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald. Falde af mængden skyldes bl.a. a Genbrugspladsen Gandrup blev age i brug i juni

26 Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Hou m. fl % fordeling på behandling % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 19: Aflevere affald på Genbrugspladsen Hou fordel på behandling i procen Den høje genanvendelsesprocen skyldes primær, a der afleveres sore mængder haveaffald il komposering på Genbrugspladsen Hou. Tidligere blev en sor del af haveaffald i område lave il flis direke ved sommerhusene. Denne ordning blev nedlag. Miljøilsyn De senese miljøilsyn på Genbrugspladsen Hou er bleve gennemfør i år Der er planlag e opfølgende ilsyn i 2014, da pladsen i 2013 var under ombygning. Søj-, søv-, lugforhold Der er ikke regisrere søj-, søv- eller lugproblemer i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Hou i løbe af år Søvgener forhindres i ørre perioder ved befugning af veje. Hændelser Der er regisrere én miljøhændelse og ingen arbejdsmiljøhændelser på Genbrugspladsen Hou. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Hou. Små genbrugspladser i Hals-område I 2013 blev de fire små genbrugspladser i område lukke. Dee blev gjor samidig med, a den nye genbrugsplads i Gandrup blev åbne. Der har i 2013 være afsluende miljøilsyn på alle de små genbrugspladser. Miljøilsynene konsaerede, a pladserne var afslue efer reglerne. 26

27 Genbrugspladsen Gandrup Pladsen blev age i brug i juni Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Gandrup i 2013 Indleverede mængder Gandrup 2013 Brændbar affald 382 Byggeaffald il deponering 201 Asbes 83 Byggeaffald il genanvendelse 443 Dæk 6 Elekronikaffald 37 Farlig affald 8 Flasker og glas 29 Haveaffald 168 Havemøbler 0 Jern og meal 138 Kølemøbler 11 Leere forurene jord 0 Lyssofrør 0 Papir og pap 27 Plasdunke 0 Tøj 4 I al Tabel 20: Affaldsmængder, som er bleve aflevere på Genbrugspladsen Gandrup i Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Gandrup % fordeling på behandling 2013 % Genanvendelse 55 Forbrænding 27 Deponi 18 Jord 0 I al 100 Tabel 21: Aflevere affald på Genbrugspladsen Gandrup fordel på behandling i procen

28 Miljøilsyn Der har være miljøilsyn på Genbrugspladsen Gandrup i Miljøilsyne resulerede i enkele småing, som er bleve afklare. På ilsyne blev de vurdere, a der skal være e ilsyn på genbrugspladsen minds hver 3. år. Søj-, søv-, lugforhold Der er ikke regisrere søj-, søv- eller lugproblemer i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Gandrup i løbe af år Søvgener forhindres i ørre perioder ved befugning af veje. Hændelser Der er regisrere én miljøhændelse og ingen arbejdsmiljøhændelser på Genbrugspladsen Gandrup. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Gandrup. Aalborg Forsyning, Renovaions Garageanlæg Miljøilsyn De senese miljøilsyn blev gennemfør i Søj-, søv-, lugforhold Der er ikke regisrere søj-, søv- eller lugproblemer i løbe af år 2013 i forbindelse med drifen garageanlægge/vaskehallen. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af garageanlægge/vaskehallen i

29 m3 Miljøberening 2013 Aalborg Forsyning, Renovaions forbrug af ressourcer er primær el, vand, varme, papir og diesel. Desuden udledes der spildevand og overfladevand. Flere af Aalborg Forsyning, Renovaions akivieer medfører også søj, søv og lug. En sor del af akivieerne mh. håndering af affald har dog direke beydning for miljøe, ide ændringer i posiiv eller negaiv rening kan have miljømæssig beydning. Derfor holder Aalborg Forsyning, Renovaion åre igennem øje med, a borskaffelse af affald i Aalborg Kommune foregår efer de krav, der er mh. borskaffelse af affald. En måde a få overblikke på er, a der årlig udarbejdes saisik mh. affaldssrømmen i kommunen, jf. skema 2 (se bages i afsnie). Affalds- og Genbrugscener Rørdal er beskreve i e afsni for sig selv. Forbrug af el, vand, varme, diesel m.m. Der har være omkring 150 ansae i Derudover er der i adminisraionen ansa vikarer, som midleridig hjælpere il eksra opgaver. El, vand og varme m.m. er de væsenligse forbrug ved alle Aalborg Forsyning, Renovaions fase anlæg. Forbruge af varme, vand og el fordeler sig på følgende måde (af skema 1 og 1a bages i afsnie fremgår de samlede forbrug for alle Aalborg Forsyning, Renovaions anlæg). Varmeforbrug Varmeforbrug Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Figur 5: Forbrug af varme på Aalborg Forsyning, Renovaions anlæg Der har være en sor signing af varme i værksede/vaskehallen. De høje forbrug skyldes, a der har være fejl i en venil i varmesyringssyseme. Denne fejl er nu bleve ree, og de forvenes a forbruge igen falder i De sore forbrug af varme i adminisraionen i 2012 ilskrives ombygningen, som sandsynligvis var skyld i en del varmespild. Derudover er areale af adminisraionsbygningen bleve fordoble i

30 m3 Vandforbrug Vandforbrug Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Rørdal Sorvorde Hou Små genbrugspladser Figur 6: Forbrug af vand ved Aalborg Forsyning, Renovaions anlæg Vandforbruge er sege lid på værksede og i vaskehallen. Signingen her ilskrives den øgede akivie i forbindelse med vask af biler og conainere. I adminisraionen har vandmængden ligeledes være sigende, hvilke skyldes a der i forbindelse med ilbygningen blev eablere flere bademuligheder og flere oileer. Der skal i 2014 undersøges nærmere hvad signingen hel præcis skyldes. Toppen i 2008 i adminisraionsbygningen skyldes en læk i forbindelse med illedning af vand il springvande. De sore vandforbrug på Rørdal i 2005 og 2007 skyldes ligeledes en læk i vandledninger. 30

31 kwh Elforbrug Elforbrug Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Rørdal Sorvorde Hou små genbrugspladser Nibe Figur 7: Forbrug af el ved Aalborg Forsyning, Renovaions anlæg Elforbruge er generel falde, dog med undagelse i adminisraion, hvor de er sege en del. Signingen undersøges nærmere i 2014, men vurderes umiddelbar a skyldes ilbygningen af adminisraionsbygningen med venilaion og flere elekroniske insallaioner. Falde af el i forbindelse med værksede/vaskehallen skyldes, a der er sa en sopper for auomaisk moorvarme fra kl. 3 om naen. Moorvarmen syres nu via udeemperauren, så moorvarmen førs slår il, når der er 3 grader eller herunder. Energispareindsas Aalborg Forsyning, Renovaion har er mål om a reducere energi-forbruge il el og opvarmning med minimum 2 % pr. år. Aalborg Forsyning, Renovaion har udarbejde nøgleal for varme/m 2 og elforbrug/m 2 med udgangspunke i 2008: Opvarmning m 3 /m 2 1,7 m 3 /m 2 2,0 m 3 /m 2 2,4 m 3 /m 2 2,1 m 3 /m 2 3,3 m 3 /m 2 3,0 m 3 /m 2 El kwh/m 2 72,0 kwh/m 2 88,0 kwh/m 2 91,2 kwh/m 2 98,3 kwh/m 2 90,3 kwh/m 2 71,5 kwh/m 2 Tabel 22: Opgørelse over forbrug af varme/m 2 og el/m 2. Forbruge il opvarmning af Aalborg Forsyning, Renovaions lokaler er sege en del, hvilke skyldes a adminisraionsbygningen er bleve dobbel så sor. Derudover har der være fejl på varmesyringssyseme ved værksede/vaskehallerne. I 2008 sae Aalborg Forsyning, Renovaion e mål om a spare 2 % på varme og el frem il Dee mål er ikke nåe, hvilke skyldes, a der siden 2008 og frem il 2013 har være en del byggeprojeker hos Renovaion. Adminisraionsbygningen er bleve dobbel så sor, genbrugspladserne Nibe og Hou er bleve modernisere og der er bleve lave en ny genbrugsplads i Gandrup. Førs fra 2014 er alle byggeprojeker afslue, og allene herfra vil danne grundlag for de fakiske forbrug. 31

32 lier Der har dog igennem iden hele iden være fokus på forbrug af vand, varme og el, således a evenuel usædvanlig høj forbrug kunne konsaeres hurig, og således a der kunne sæes ind mh. a finde grunden il dee høje forbrug. Der er gennemfør flere ilag for a spare på forbruge. Der er bl.a. : Udpege én ansvarlig for alle anlæg, som aflæser og holder øje med forbruge. Fokus på brug af moorvarme. Moorvarmen syres nu alle seder via udeemperauren. Insallaion af LED-lys på genbrugspladser. Der er insallere LED-lys på Genbrugspladsen Over Kære og Genbrugspladsen Sundsholmen. Der insalleres LED-lys i 2014 på Genbrugspladsen Der er opa flere målere, således a forbruge kan afdækkes for e besem område. Værksede, vaskehallerne og adminisraionen gennemgås mh. forbrug af vand, varme og el i Energicenre hjælper med denne opgave. Biler og forbrug af diesel og benzin Aalborg Forsyning, Renovaions maskinpark i 2013 omfaede lasbiler, kassebiler, servicebiler, en værksedsbil og diverse enreprenørmaeriel, som alle har e dieselforbrug. Aalborg Forsyning, Renovaion udskifer løbende den ældse del af vognparken. Ved nyanskaffelser af lasvogne sikres de, a vognene som minimum er udsyre med EU5-moorer Dieselforbrug Figur 8: Dieselforbruge for Aalborg Forsyning, Renovaions biler Fordelingen af dieselforbruge på de enkele ankanlæg kan ses i skema 1a bages i afsnie. Falde i dieselforbruge skal ses som en raionaliseringsgevins ved opimering af indsamlingsruerne, bedre biler sam medarbejdernes bevidshed om miljørigig kørsel ved brug af f. eks. sms Fuel og Dynaflee. I år 2013 er der kør omkring km (i dee al er der dog ikke medregne al inern ranspor af alle maskiner på genbrugspladserne), og der er bleve brug omkring lier diesel. Aalborg Forsyning, Renovaion udleder på e år omkring 800 CO 2 fra lasbilerne (ITD online beregningsmodel). Mængden af de årlige CO 2 svarer il 80 personers årlige forbrug, hvis de forudsæes, a hver person gennemsnilig udleder 10 CO 2 pr. år. Mængden af CO 2 fra lasbilerne er falde med ca. 200 CO 2 siden 2008, selv om der er indkøb flere køreøjer. Falde skyldes, a nogle af de ældre køreøjer er udgåe, og a der er anskaffe nye køreøjer, som udleder mindre CO 2. Afledning af spildevand og overfladevand Mængden af spildevand svarer il vandforbruge. 32

33 Anal arbejdsmiljøhændelser Anal miljøhændelser Afledning af overfladevand sker efer vilkår i gældende miljøgodkendelser. Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvalningen har dog i forbindelse med de senese miljøilsyn og ændringer i eksiserende miljøgodkendelse på kommunens genbrugspladser sa fokus på afledning af overfladevand. Aalborg Forsyning, Renovaion vil derfor i fremiden vurdere behov for rensning af overfladevand. Miljø- og arbejdsmiljøhændelser Der er i 2013 oal regisrere 25 miljøhændelser, som fordeler sig på følgende måde: 10 Saisik på miljøhændelser Afvise læs Rærup Genbrugspladser Oliespild - egne biler Rørdal Rørdal-jord Transpor af affald Figur 9: Regisrerede miljøhændelser i 2013 fordel på de områder, hvor hændelserne skee. Hændelserne er primær fejlsoreringer, fejlregisreringer og oliespild. Hovedparen af miljøhændelserne er behandle og afslue. Der er i 2013 oal regisrere 35 arbejdsmiljøhændelser, som fordeler sig på følgende måde: Saisik på arbejdsmiljøhændelser 2013 Figur 10: Regisrerede arbejdsmiljøhændelser i 2013 fordel på de områder, hvor hændelserne skee. Hændelserne sker primær på genbrugspladserne og i forbindelse med ranspor af affald, og de er primær faldskader, forvridninger, brilleskader og slag fra maeriel. Sørsedelen af arbejdsmiljøhændelserne er behandle og afslue. 33

34 Anal henvendelser Henvendelse/ømningesenhed Henvendelser fra kunder Henvendelser på dagrenovaion I år 2013 er modage henvendelser fra kunder mh. dagrenovaion. Analle af henvendelser er falde med 24 % fra De ses speciel i disrik 3 og 6. 0,20 Henvendelser pr. ømningsenhed ,15 0,10 0,05 0, Figur 11: Henvendelser pr. ømningsenhed fordel på disriker Disrik 001 Disrik 002 Disrik 003 Disrik 004 Disrik 005 Disrik 006 Disrik 007 De fremgår af figuren, a analle af henvendelser pr. ømningsenhed ligger laves i disrik 1, som er de område, Renovaion selv kører i. De ses i øvrig også af kurven, a Renovaion har haf en mege hård viner i 2010, hvor analle af henvendelser lå 30 % over gennemsnie. I de følgende ses anal henvendelser pr. måned i år 2013 sammen hold med gennemsnie for henvendelser år Henvendelser 2013 sammenhold med gennemsnie for henvendelser for alle disriker Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oc Nov Dec 2013 Gennemsni Figur 12: Henvendelser 2013 fordel over åre sammenhold med gennemsnilige henvendelser Der ses ydelig i ovensående figur, a analle af henvendelser siger i ak med a der er viner vejr. Derudover kan de også ses, a der sker en mindre signing i forbindelse med e vognmandsskif som ypisk ligger i okober, og når ferieafløsere sarer i juni. 34

35 Henvendelser i AT-eam For a sikre, a alle regler vedr. affaldsbeholdere (anbringelse, kapacie osv.) og ranspor- og kørevej overholdes, er fem medarbejdere il daglig beskæfige med a vurdere på disse forhold, og om de overholdes i forhold il de kommunale regulaiver. I 2013 kom der omkring sager ind, hvoraf de 755 er lukke pr. 1. januar Resen, 794 sager er sadig under behandling. Grunden il a analle af sager under behandling er så høj, er fordi disrik 5 blev sysemaisk gennemgåe i sluningen af Alle adresser er bleve besøg med henblik på a få forholdene brag i orden, hvilke har affød ca. 600 AT-sager. Desuden er der bleve lukke 230 sager i syseme, som er fra før Der er sadig 23 sager fra før 2013, som ikke er afslue. Andre henvendelser Der er også daglig en del henvendelser mh. papir/pap, heneordning, besillerordning og de andre ordninger. Disse henvendelser regisreres på nuværende idspunk ikke i nogen sysemer. Akindsigssager og pressen I 2013 har pressen i flere ilfælde ønske udvide akindsig i flere sager, dels omkring jordflyning fra flere lokalieer i kommunen, dels omkring en genbrugsplads. Dee har beyde, a Renovaion har måe afsæe beydelige medarbejderressourcer il a besvare pressen, da der i vid omfang har være ale om hisoriske daa. Alle sager er bleve behandle og afslue. I forbindelse med dee arbejde har Renovaion udvis en usædvanlig god syrke og robushed. 35

36 Skema 1: Personale, bygninger og kørsel Målal Meode 1 Enhed Anal ansae 2 M/NRB anal 125, , Lokaler 3 M/NRB m Papirforbrug M/OTH sk El M/NRB kwh Fjernvarme M/NRB m graddag korrigere B/PER m Gas m Vand M/NRB m Anal lasbiler 4 M/OTH anal Anal servicebiler M/OTH anal køre kilomeer 6 M/OTH km brændsof M/OTH lr smøreolie M/OTH lier Noe 1: Se forklaring forres i de grønne regnskab. Noe 2: Inklusiv Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Noe 3: Lokaler omfaer konor, mandskabsbygninger og olie- og kemikaliehaller. Noe 4: 43 lasbiler med 13 sk. med EU-3, 10 sk. EU-4, 18 sk. EU-5 og 2 kassebiler Noe 5: Skønne. Noe 6: I opgørelsen er der ikke medage den inerne ranspor af sore maskiner. Km er kun regisrere på lasbilerne. Regisreringen er dog behæfe med en usikkerhed, bl.a. er inern ranspor af diverse maskiner ikke medregne i køre km, men dieselforbruge er med. Derfor viser køre km kun en endens. Skema 1a: Forbrug på de enkele lokalieer Varme m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m Adminisraion Værksed/hal Genbrugspladsen Sundsholmen Genbrugspladsen Over Kære I al m Vand - m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m Adminisraion Springvand Værksed/hal Genbrugspladsen Sundsholmen Genbrugspladsen Sundholmen brønd Genbrugspladsen Over Kære Affalds- og Genbrugscener Rørdal Genbrugspladsen Hou Genbrugspladsen Gandrup 68* Genbrugspladsen Sorvorde Genbrugspladsen Nibe 27 Genbrugspladsen Veser Hassing Genbrugspladsen Ulsed Genbrugspladsen Hals I al m *Ny insallaion 36

37 Gas 2007 m m m m m m m 3 Genbrugspladsen Sorvorde Genbrugspladsen Gandrup El- kwh kwh kwh kwh kwh kwh kwh kwh Adminisraion Værksed/hal Genbrugspladsen Sundsholmen Genbrugspladsen Sundholmen brønd Genbrugspladsen Over Kære Rørdal nr Rørdal nr værksed Genbrugspladsen Hou Genbrugspladsen Gandrup Genbrugspladsen Sorvorde Genbrugspladsen Nibe Genbrugspladsen Veser Hassing* Genbrugspladsen Ulsed* Genbrugspladsen Hals* I al kwh *Disse pladser blev lukke i juni Forbrug diesel lier lier lier lier lier Tank garageanlæg/dieselbiler Servicebiler benzin Servicebiler diesel Værksedsbil Elbil Vaskehal Nibe Hou Ny genbrugsplads Gandrup Sorvorde Sundsholmen Rørdal I al Fra 2011 køre Renovaion selv fra Genbrugspladsen Nibe. Tidligere blev denne opgave udfør af en priva vognmand. 2. I 2011 fik genbrugspladsen deres egen gummiged. Tidligere køre gummigeden fra Over Kære il Sundsholmen. Diselforbruge fra den dele gummiged blev regisre både under Tankanlæg/dieselbiler og under Sundsholmen 3. I 2012 modag Rørdal en del mere jord, hvilke krævede eksra maskinid og mere dieselforbrug. 4. Indil 2012 havde Hou e ank, hvor lasbilerne og maskinerne kunne anke. Denne blev sløjfe i Fra 2012 er der anke diesel ved en anksaion i nærheden eller ved ankanlægge Over Bækken 2. 37

38 Skema 2: Husholdningsaffald fordel på behandling % % % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponering I al Mål

39 Affalds- og Genbrugscener Rørdal Affalds- og Genbrugscener Rørdal Rørdalsvej Aalborg Ø Telefon Telefax P-nr Beskrivelse af Affalds- og Genbrugscener Rørdals akivieer Affalds- og Genbrugscener Rørdals akivieer foregår på e areal på ca. 32 ha. Areale er leje af Aalborg Porland A/S, som selv driver en fyldplads, der grænser op il Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Deponeringsakivieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal medfører, a der eableres en bakkeø med e samle volumen på m 3 jord- og fyldpladsaffald. De færdigopfylde areal kommer op i en højde på ca. 18 m over erræn. Resvolumen for hele pladsen er bleve opmål i sepember 2013 il m 3, og resvolumen pr. 31. december 2013 er beregne il m 3. Jordmængderne, der deponeres er falde, da der i 2013 blev soppe for ilførsel af ler og krid. Deponeringsakivieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal forvenes a blive afslue om ca. 4 år. Affalds- og Genbrugscener Rørdal er eablere på en gammel losseplads, som er regisrere som affaldsdepo i henhold il den idligere affaldsdepolov. Der er ikke eablere membran eller perkolaopsamling. Anlægge ligger kysnær med grundvandssrømning mod Limfjorden, og der er ingen drikkevandsineresser i område, se mere under Grundvand og Limfjorden. På Affalds- og Genbrugscener Rørdal modages der jord og affald il deponering og behandling på følgende behandlingsanlæg og depoer: Fyldplads Renjordsdepo To specialdepoer for leere forurene jord Soreringsplads for jord. 39

40 Desuden drives de e komposeringsanlæg for have- og parkaffald. Komposering vareages af eksern enreprenør, mens øvrige akivieer udføres af Aalborg Forsyning, Renovaion med egne enreprenørmaskiner. Have- og parkaffalde kommer fra virksomheder (privae og offenlige) sam kommunale genbrugspladser. Fyldpladsaffalde kommer primær fra de kommunale genbrugspladser. Der deponeres kun affald og jord på Affalds- og Genbrugscener Rørdal, som ikke forvenes a give anledning il udvaskning af forurenende soffer il grundvande og Limfjorden, jf. afsni om grundvand og Limfjorden. Anlægsklassificering I mars 2011 blev Affalds- og Genbrugscener Rørdal anlægsklassificere af Miljøsyrelsen Århus som e anlæg il mineralsk affald MA1. Miljøgodkendelse og andre illadelser Hovedakivieen på anlægge er omfae af Godkendelsesbekendgørelsens lisepunk K105(i). Biakivie på anlægge er omfae af godkendelse K 214. Miljøgodkendelse af den 12. december 2006 med illæg den 11. juni Tilladelse af den 29. januar 2008 il a anvende vand fra sø il overrisling af veje i ørre perioder frem il den 1. februar Dispensaion af den 18. januar 2007 fra lokalplan vedrørende eablering af volde. Miljømyndighed Miljøsyrelsen Århus er ilsynsmyndighed. Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvalningen er godkendelsesmyndighed. Grøn regnskab Ifølge Bekendgørelse nr. 210 af 3. mars 2010 er der plig il a udarbejde grøn regnskab for Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Miljø- og arbejdsmiljø Affalds- og Genbrugscener Rørdal følger Aalborg Forsyning, Renovaions generelle poliik mh. miljø og arbejdsmiljø. Miljøarbejde generel Affalds- og Genbrugscener Rørdal er både miljøcerificere i overenssemmelse med kravene i DS/EN ISO 14001:2004 og arbejdsmiljøcerificere efer kravene i DS/OHSAS 18001:2008. Med henblik på a sikre kvalieen i arbejde på anlægge, herunder også a sikre en høj miljøsandard, er der udarbejde en drifsinsruks, som opdaeres løbende, dog minds en gang om åre. 40

41 Saus 2013 og nye iniiaiver 2014 for Affalds- og Genbrugscener Rørdal Resvolumen for de forskellige områder Reskapacie for Affalds- og Genbrugscener Rørdal forskellige områder ses i følgende: Område Beregne resvolumen 2012 m 3 Opmål resvolumen sepember 2013 m 3 Beregne resvolumen m 3 Fyldplads Ren jord Specialdepo Resområde (kompos, karering osv.) I al Tabel 23: Resvolumen for de forskellige områder på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Fyldpladsen: I 2013 blev der i al ilfør on il fyldpladsen. De skønnes, a der årlig ilføres omkring (ca m 3 ) affald il fyldpladsen. Hvis de forudsæes, a område forsa skal bruges il fyldpladsaffald, så vil leveiden her være omkring 44 år. Ren jord: I 2013 blev der ilfør on ren jord. Tilførslen af ren jord forvenes a falde, da der arbejdes på a få de genanvend i forskellige projeker. Den årlige ilførsel vurderes a falde il omkring (ca m 3 ), og resleveiden vil dermed være omkring 2 år. Specialdepo 1 og 2: I 2013 blev der ilfør on jord il specialdepoe. Tilførsel af jord il specialdepoe er sege lid. Der forvenes også fremover a blive ilfør ca (ca m 3 ), således a leveiden af område vil være omkring 5 år. Derudover skal der være ca. 1 m sluafdækning over areale, hvilke yderligere begrænser leveiden. Resområde: Der er e resområde, hvor der bl.a. laves kompos, foregår karering osv. Dee område udgør m 3. Resvolumen for hele pladsen blev pr. 31. december 2013 er beregne il m 3. Der forvenes e årlig påfyld på ca on, således a deponeringsakivieerne afslues om ca. 4-6 år. Der skal i 2013 ages en vurdering af, hvordan områderne i den reserende leveid fyldes op. Projekleder il syring af jordprojeker I 2013 blev der ansa en projekleder il a age sig af de forskellige jordprojeker i Aalborg Kommen, bl.a.: Ny jorddeponi Der sæes undersøgelser i gang mh. il a finde nye egnede områder il genanvendelse af jord. Der er sa undersøgelser i gang med hensyn il, om Øserådalen ev. kan bruges il genanvendelse af jord. Der er også sa iniiaiver i gang mh. a øge højden på Affalds- og Genbrugscener Rørdal for a øge kapacieen. 41

42 Anal aflæsninger Genanvendelse af ren jord For a mindske forbrug af jomfruelige råsoffer undersøges de, om de rene jord, kan bruges il forskellige genanvendelsesprojeker. Der er p.. send en forespørgsel il Miljøsyrelsen. Ler og krid Ler og krid er problemaisk a modage på Affalds- og Genbrugscener Rørdal, da dee hindrer opbygning af deponie og gør inerne veje mege fedede. De har give mange problemer, og der er derfor age besluning om, a der i 2013 lukkes for modagelse af ler og krid. Dee ilag har være med il a reducere den mængde jord, der ilføres anlægge. Kompos En sor del af den kompos, der produceres, bruges il afdækning på anlægge. Derudover laves der flis, som sælges videre som biobrændsel. Denne del sørger komposenreprenøren for. Husholdninger på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Husholdningerne har mulighed for a aflevere haveaffald og byggeaffald sam jord. I de følgende ses, hvor mange husholdninger der har benye sig af ilbudde 2011, 2012 og 2013: 500 Husholdninger på Affalds- og Genbrugscener Rørdal jan feb mars april maj juni juli aug sep ok nov dec Figur 13: Husholdningernes aflæsninger på Affalds- og Genbrugscener Rørdal 2011, 2012 og Al i al har omkring hussande aflevere affald på Affalds- og Genbrugscener Rørdal i Følgende mængder blev aflevere: Affaldsype 2012 Mængde 2013 Mængde Fyldplads 1 25 Haveaffald Jord Leere forurene jord I al Tabel 24: Mængder husholdninger har aflevere direke på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Husholdningerne ville almindeligvis have aflevere ovensående affald på en af kommunens genbrugspladser. Herfra ville Aalborg Forsyning, Renovaion ransporere affalde med en lasbil il Rørdal. Der er således en sor besparelse mh. arbejdsid og dieselforbrug, når borgerne kører direke il Rørdal. Der kan gennemsnilig være 7 pr. læs på en lasbil. Med en oalmængde på ca. 900, spares der læsning og kørsel af ca. 125 lasbiler. Der er ikke age højde for e husholdningernes forbrug il benzin eller diesel ved a køre flere km for a aflevere deres affald. 42

43 Forbrug af el Der har i 2012 og 2013 være fokus på a reducere elforbruge på Rørdals værksed. Derfor blev der insallere e aircondiionanlæg på værksede. Dee ilag har resulere i en besparelse på knap kwh siden Tilage virkede således efer hensigen. Miljøberening 2013 for Affalds- og Genbrugscener Rørdal Til drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal benyes forskellige drifsmidler og energi, herunder primær el, vand og diesel, jf. skema 1 (bages i afsnie). Derudover medfører drifen søj og søv. De væsenligse miljøpåvirkninger, der er forbunde med drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal, er en evenuel udvaskning af forurenende soffer fra affald og jord, da der ikke er membran og perkolaopsamling på anlægge, jf. skema 3 og skema 4 (bages i afsnie). Personale, bygninger og kørsel For a kunne vareage de skærpede krav, der er il drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal, er der ansa 5 medarbejdere på anlægge. Der bruges primær el i mandskabsbygningerne il bl.a. opvarmning og il udendørs belysning. Vand anvendes il vask af enreprenørmaskiner og i mandskabsbygningerne. Diesel anvendes il enreprenørmaskinerne på anlægge. På nuværende idspunk er der følgende maskiner: Gummiged, gravemaskine, dozer, dumper og rakor. Derudover er der en lille errænbil, som bl.a. bruges i forbindelse med prøveagning af jord. Dieselforbruge i år 2013 er falde, hvilke skyldes a mængderne af jord, der ilføres anlægge, er bleve reducere i Modagne mængder Af nedensående figur fremgår mængden af jord, som er modage på anlægge. I skema 2 bages i afsnie kan der ses al over modage mængde

44 on Tilfør jord il Affalds- og Genbrugscener Rørdal Jord ilfør i al Specialdepo for jord Renjorddepo Figur 14: Jordmængder, som er ilfør Affalds- og Genbrugscener Rørdal Mængden af modage jord er falde med 88 % siden 2012, og mængden af leere forurene jord il specialdepoe er falde med 58 % siden 2012, hvilke skyldes forskellige ilag med a omdirigere ren jord il andre projeker, og a der i 2013 blev lukke for modagelse af ler og krid. Tilføre mænger il fyldpladsen er udelukkende fra genbrugspladserne og ser ud som følger: on Tilfør fyldpladsen på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Figur 15: Tilføre mængder il fyldpladsen på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Der ilføres fliser, klinker, glasere egl og blandede læs fra genbrugspladserne i kommunen. De ilføre mængder il fyldpladsen er sege 10 % fra 2012 il Tilfør haveaffald il komposanlægge ses i følgende: on Tilfør komposanlægge på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Figur 16: Haveaffald der er ilfør komposanlægge på Affalds- og Genbrugscener Rørdal

45 Søj, søv og lug Der er lave søjberegninger for anlægge, og herefer er anlægge indree, og drifen af anlægge ilreelag således, a søjvilkårene i miljøgodkendelsen kan overholdes. Søvproblemer afhjælpes i ørre perioder med bl.a. vanding. Spildevand: Der fremkommer spildevand fra mandskabsfacilieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Spildevande herfra nedsives. Der er en mindre bygning, som idligere blev brug som mandskabsbygning. Denne bygning bruges nu af komposenreprenøren. Spildevande herfra opsamles i ank og borskaffes eferfølgende il renseanlæg. Overfladevand Der foreages ikke opsamling og afledning af overfladevand. Limfjorden For a sikre, a Affalds- og Genbrugscener Rørdal hverken forurener grundvande eller Limfjorden, silles der en række krav mh. egenkonrol. Der skal laves en pejling af alle boringer, hvor grundvandes srømningsrening vurderes, og der skal laves en grundvands-moniering. Vandprøver fra monieringen analyseres halvårlig svarende il en sandardmoniering, og hver 5. år foreages en udvide moniering. Beliggenhed af boringerne fremgår af oversigskore over pladsen. Figur 17: Eablerede boringer på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. 45

46 Grundvande under Affalds- og Genbrugscener Rørdal analyseres for forurenende soffer, som er på EPER-lisen, hvilke er EU-kommissionens regiser over forurenende soffer. Der er gennemfør monieringer af grundvande på følgende idspunker: Udvide moniering: Sepember 2007 Sepember 2012 Sandardmoniering: - Mars og sepember 2008, 2009, 2010, Juli og okober 2011 Analyseresulaerne af sandardmonieringen fremgår af skema 3 bages i afsnie, og analyseresulae af den udvidede moniering fremgår af skema 4 bages i afsnie. Den maksimale illadelige koncenraion, som er anfør i skema 3 og skema 4, er korrigere for forynding ved udsivning i Limfjorden. Boringerne AK1, AK2 og AK3 ligger opsrøms, mens AK5, AK6 og B1 ligger nedsrøms. Der er vivl om, hvordan AK4 og AK7 ligger. Usikkerheden vurderes imidlerid ikke kriisk for olkning af monieringsresulaerne, og eablering af yderligere pejleboringer anses således ikke for påkræve. I 2011 blev der beslue a B1 og B2 boringerne skal være en del af analyseprogramme. (Boringerne B1 og B2 blev egenlig eablere med henblik på a faslægge mindre konservaive ransporparamere så der kunne udføres en mere præcis JAGG-beregning af den poenielle udsivning il Limfjorden). Boring B2 blev dog ødelag af landbrugsmaskiner og er førs bleve en del af monieringsprogramme i Monieringsprogrammer fra 2013 viser, a der med undagelse af krom og sandsynligvis bly ikke synes a være nogen sammenhæng imellem variaionerne i ungmealindhold i grundvand og perkolabelasningen. Samle er den ev. belasning med ungmealler så ringe, a de vurderes, a den ikke indebærer en risiko for Limfjorden. Benzen findes sporadisk i uproblemaiske koncenraioner, mens nafalen eller benzen(a)pyren er aldrig deekere i monieringsboringerne. Analyseresulaerne indikerer perkolapåvirkning i AK5 (sabil), AK6 (le afagende), AK7 (le afagende), B1 (svag sigende) og B2 (sabil). Påvirkningen ligger dog lang under den maksimale illadelige koncenraion. De skal bemærkes, a der ikke findes drikkevandsineresser i område, og a de derfor udelukkende er udledningskravene il Limfjorden, som skal overholdes. Målingen/beregningen giver ikke anledning il a ro, a der fra jord og affald udvaskes forurenende soffer, der vil medføre forurening af Limfjorden. Med henblik på a forebygge, a der modages jord og affald, der kan forurene grundvand og Limfjorden, udføres der også løbende en effekiv visuel konrol af affald og jord, der modages på anlægge, dels ved indvejningen og dels ved aflæsningen. Såfrem e læs ikke opfylder kvalieskravene, anvises der il ande anlæg, eller der laves evenuel en forsorering på anlægge. Endvidere foreages der analysedokumenaion på vejjord og jord i øvrig, der ikke med analyser er dokumenere ilsrækkelig, når jorden modages. 46

47 Hændelser I 2013 blev der regisrere 1 miljøhændelser og 1 arbejdsmiljøhændelse på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Miljøhændelsen var en fejlregisrering af jord. Derudover er der regisrere nogle fejllæs il fyldpladsen fra genbrugspladserne. Læssene blev sorere, og urenhederne blev fjerne, inden affalde blev deponere på fyldpladsen. Miljøilsyn De senese miljøilsyn på anlægge har være i Klager Der er ikke modage klager i 2013 i forbindelse med drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal. 47

48 Skema 1: Personale, bygninger og kørsel Meode 1 Enhed Målal 2013 Anal ansae M/NRB anal Lokaler M/NRB m Papirforbrug M/OTH sk El M/NRB kwh Vand M/NRB m Anal enreprenørmask. M/OTH anal Dieselforbrug M/OTH l Noe 1: Se forklaring forres i hæfe. Skema 2: Modagne mængder Meode 1 Enhed Målal 2013 Komposanlægge ilfør M/NRB Fyldpladsen, ilfør M/NRB Renjorddepo, ilfør M/NRB Specialdepo for jord, ilfør M/NRB Soreringsplads for affald, ilfør M/NRB I al, ilfør M/NRB Soreringsplads for affald, frafør M/NRB Komposanlægge, frafør M/NRB Noe 1: Se forklaring forres i hæfe. Noe 2: Mængden er den mængde, der laves il bioflis, den mængde der ilføres genbrugspladserne og kompos il landbrug. Derudover bruges der en del kompos il afdækning på anlægge. 48

49 PH Skema 3: Sandard Grundv.- Kondukivie ms/m COD mg/l Benzen µg/l Nafalen µg/l Benz a pyren µg/l Cadmium µg/l Krom, oal µg/l Bly µg/l Kviksølv moniering AK1, , <0,03 0,50 0,15 57,0 12,0 5, mar 6, <0,04 0,01 0,16 0,19 15,0 10,0 2, sep 7, <0,04 <0,03 0,32 0,30 81,0 9,5 2, mar AK1 7, <0,04 0,04 0,42 1,60 36,0 11,0 3, sep 7, <0,04 0,04 0,35 0,73 0,21 42,0 8,7 1, maj 7, <0,04 <0,03 0,14 0,56 38,0 8,9 2, ok 7, <0,04 <0,03 0,31 0,49 43,0 6,7 <0, juli 7, <0,04 0,069 0,37 1,3 38 5,6 5, ok 2012 sep 2013 mar 2013 sep 6,9 7,3 7,2 7, <0,04 0,015 0,017 <0,004 <0,004 AK2, , <0,03 2,2 1,1 1, mar 7, <0,04 <0,004 0,43 0,10 4,8 1,4 0, sep 7, <0,04 0,01 0,07 0,61 12,0 1,4 6, mar AK2 7, <0,04 0,15 0,57 2,50 4,3 1,9 16, sep 7, <0,04 0,15 0,29 0,88 0,44 8,2 1,8 5, maj 7, <0,04 0,10 0,25 1,80 27,0 1,6 7, ok 7, <0,04 0,02 0,17 0,38 19,0 0,9 1, juli 7, <0,04 0,01 0,14 0, ,4 3, ok 2012 sep 2013 mar 2013 sep 7,4 7,9 7,8 7, ,1 16 <0,04 0,031 0,0065 0,13 <0,004 <0,004 AK3, , <0,03 <0,1 0,3 0,5 1, mar 7, <0,04 <0,004 0,24 0,03 <0,04 0,5 0, sep 7, <0,04 <0,004 0,16 0,10 0,06 0,5 2, mar AK3 7, <0,04 <0,004 0,13 0,76 0,75 0,5 7, sep 7, <0,04 <0,004 0,15 0,58 0,49 0,94 0,6 1, maj 7, <0,04 <0,004 0,18 3,30 20,0 0,5 16, ok 7, <0,04 0,01 0,29 2,80 4,0 1,7 15, juli 7, <0,04 <0,004 0,25 0,51 1,6 0,78 1, ok 2012 sep 2013 mar 2013 sep 7 6,9 7,3 7, <0,04 <0,004 <0,004 <0,004 <0,004 0,5 0,25 0,17 0,18 0,098 0,51 0,048 <0,04 0,4 0,23 0,14 0,21 0,51 0,38 0,074 0,044 0,6 3,1 0,11 0,026 0, ,047 µg/l Kobber µg/l ,3 13 2,2 2,8 0,65 <0,040 0,24 1,3 AK4, , <0,04 0,02 0,07 0,73 <0,1 0,01 17,0 4,1 5, mar 7, <0,04 0,14 0,29 0,15 17,0 3,1 7, sep 7, <0,04 0,02 0,21 1,2 3,50 36,0 4,1 22, mar AK4 7, <0,04 0,08 0,21 0,10 0,07 26,0 2,2 4, sep 7, <0,04 0,05 0,55 0,64 0,59 37,0 1,7 4, maj 7, <0,04 0,07 0,52 1,60 16,0 2,8 5, ok 7, <0,04 0,05 1,10 0,56 77,0 6,0 12, juli 7, <0,04 0,054 0,64 0, , ok 2012 sep 2013 mar 2013 sep 7 7,1 7,5 7, <0,04 0,023 0,035 0,052 <0,004 <0,004 AK5, , ,17 0,03 4,60 <0,1 0,03 0,4 1,0 1, mar 7, ,20 <0,004 5,90 0,17 2,8 1,6 28, sep 7, ,21 0,24 6,00 1,00 0,2 1,7 15, mar AK5 7, ,23 0,01 6,70 0,06 0,09 0,9 1,7 1, sep 7, ,17 0,21 6,60 0,83 0,24 28,0 2,1 1, maj 7, ,16 <0,03 5,00 0,74 2,7 1,8 21, ok 7, ,14 <0,03 5,40 0,69 1,1 1,4 45, juli 7, ,16 0,0075 6,9 0,7 0,93 1, ok 2012 sep 2013 mar 2013 sep 7,4 7,1 7,7 7, ,085 0,15 0,19 0,17 0,02 0,025 0,018 0,0081 <0,004 0,0049 1,4 1,2 0,37 0,57 5,9 5,1 4,0 5,5 0,26 0,063 0,038 0,070 1,8 0,43 0,12 0,12 0, ,068 AK6, , ,02 <0,03 2,20 0,23 0,05 10,0 2,6 7, mar 7, <0,04 <0,004 1,70 0,36 13,0 2,6 1, sep 7, <0,04 0,06 1,50 2,10 54,0 5,3 6, mar AK6 7, <0,04 0,08 2,40 2,40 0,05 58,o 8,1 9, sep 6, <0,04 0,14 3,40 8,90 0,07 61,0 8,3 24, maj 7, <0,04 0,014 <0,03 1,20 10,00 0,07 100,0 5,8 22, ok 7, <0,04 0,03 2,10 1,80 110,0 4,6 15, juli 7, <0,04 0,016 1,9 1,2 60 2, ok 2012 sep 2013 mar 2013 sep 7 7 7,5 7, <0,04 0,035 0,013 0,17 0,11 <0,004 <0,004 3,4 1,7 1,5 6,5 13 6,6 0, ,4 0,76 3,7 1,6 3 0,27 1, ,3 Nikkel µg/l 7 6,2 5,5 4,5 1,8 2,3 1,6 1,5 1 0,68 0,45 0,49 3,6 7,1 1,7 1,9 2,4 0,95 0,76 1,2 5,6 3,5 1,0 Zink µg/l 2,9 3,5 2,3 2,8 0, ,6 3,3 <0,50 3,9 1,2 11 <0,50 1,3 0, <0,5 1, ,6 49

50 AK7, , <0,03 5,20 0,14 0,01 0,3 2,6 2, mar 7, <0,04 0,01 2,20 0,40 0,08 0,8 1,9 3, sep 7, <0,04 0,01 2,10 0,37 0,4 1,2 1, mar AK7 7, <0,04 <0,03 2,20 0,16 0,8 1,5 2, sep 7, <0,04 0,01 2,00 0,11 0,36 0,3 1,3 1, maj 7, <0,04 0,01 1,80 0,21 0,7 1,6 5, ok 7, <0,04 0,05 2,60 0,14 2,7 1,7 1, juli 7, <0,04 0,0088 2,4 0,062 0,93 1,3 7, ok 7, <0,04 0,0084 3,2 0,26 0,97 2,1 4, sep 2013 mar 2013 sep 7,2 7,8 7, ,049 0,013 <0,004 <0,004 3,4 0,087 6,5 0,44 0,031 1,2 0,058 1,5 1,4 2,7 1,7 0,44 4,0 73 <0,5 1, ok B mars 2013 mar 2013 sep 7,1 7,3 7, <0,04 0,067 <0,004 <0,004 2,6 0,87 1,2 0,26 0,031 0,20 0,96 1,4 7,7 4 0,44 0,77 2,7 <0,5 2, ok B2(1) i sykker 2013 mar 8, <0,004 0, ,78 0, sep 7, ,8 <0,004 0, ,25 0, ok B2(2) i sykker 2013 mar 8, ,027 <0,004 2,5 0,18 2,8 5, sep 7, <0,004 4,2 0,19 0,66 2,9 5,3 Max illadelig konc. * * * , *Niveau følges Skema 4: Udvide Grundvandsmoniering Sulfa mg/l Calcium mg/l Narium mg/l Kalium mg/l Nirogen oal mg/l Fosfor oal-p mg/l Klorid mg/l Jern mg/l Mangan AK1, ,1 0, ,2 5, , ,5 0, ,7 9,3 AK2, ,36 0, ,4 0, ,9 0,26 0, ,3 0,27 5,2 AK3, ,1 0, , ,6 0, ,52 23 AK4, ,81 0, ,51 9, ,4 1,7 1, ,1 14 AK5, ,01 0, ,2 <0, AK6, ,2 2, ,4 0, , ,7 40 AK7, ,9 1, ,5 0, , ,16 0,12 64 Max illadelig koncenraion * * * * * * * * * * *Der er ikke fassa en maksimal koncenraion, niveau følges. mg/l NVOC mg/l 50