Udgiver: Miljø- og Energiforvaltningen Aalborg Renovation Over Bækken Aalborg Udgivelse: april 2016 Sagsnr.: Dok. nr.

Transkript

1 1

2 Udgiver: Miljø- og Energiforvalningen Aalborg Renovaion Over Bækken Aalborg Udgivelse: april 2016 Sagsnr.: Dok. nr.: Tiel: Grøn Regnskab for Aalborg Renovaion Forside: Besillerordning 2

3 Forklaring vedrørende angivelse af meode Med baggrund i Miljøsyrelsens noa MST af december 2006 skal de angives, om daa er mål, beregne eller skønne. M sår for mål. B sår for beregne. A sår for skønne. Ligeledes skal der anvendes følgende forkorelser: Meoder brug ved måling: PER: NRB: ALT: CRM: OHT: Målemeode, der er beskreve af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandsilladelsen. Naional målemeode, der er beskreve i vejledninger, bekendgørelser eller lignende. Målemeode, der er i overenssemmelse med eksiserende CEN (ISO-sandarder) Virksomhedens egen målemeode, hvis kvalie er vis ved hjælp af cerificere referencemaeriale og accepere af den ansvarlige myndighed. Andre målemeoder. Meoder brug ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Inernaional anerkende beregningsmeoder. PER: NRB: MAB: SSC: OHT: Beregningsmeode, der er beskreve af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandsilladelsen. Naional beregningsmeode, der er beskreve i vejledninger, bekendgørelser eller lignende. Meode, basere på massebalance, der er accepere af den ansvarlige myndighed. Europæisk sekorspecifik beregningsmeode. Andre beregningsmeoder. 3

4 Aalborg Renovaion Er drifsvirksomhed under Miljø- og Energiforvalningen Sigsborg Brygge 5 Posboks 222, 9400 Nørresundby Telefon CVR-nr Aalborg Renovaion Over Bækken Aalborg Telefon P-nr Hjemmeside: Mail: renovaion@aalborg.dk Beskrivelse af virksomhedens akivieer En af Aalborg Renovaions (Renovaion) hovedakivieer er a adminisrere og indsamle dagrenovaion ved hussande med borgere, ca erhverv og sommerhuse. Hussande, virksomheder og sommerhuse i Aalborg Kommune skal være ilslue den kommunale indsamling af dagrenovaion. Indsamling af dagrenovaion sker i sække, conainere, sorconainere, vippeconainere sam underjordiske conainere. Indsamlingen af dagrenovaion er del i syv disriker, hvor Renovaion selv indsamler i é disrik. De øvrige disriker er udliciere, dog ager Renovaion sig af alle kundereklamaioner. Derudover kan Renovaions akivieer opdeles i: Drif af Affalds- og Genbrugscener Rørdal med deponering af affald, komposering, jorddeponering og karering. Drif af genbrugspladserne Over Kære, Sundsholmen, Hou, Gandrup, Nibe og Sorvorde. Diverse indsamlingsordninger ved privae husholdninger og ved kommunale insiuioner. Rådgivning, vejledning o. lign. for virksomheder. Informaion om affaldsborskaffelse Renovaion arbejder ud fra en generel prioriering om a øge genanvendelse og sikre miljø- og arbejdsmiljøvenlig affaldsborskaffelse. Forbrænding af brændbar affald sam drif af de konrollerede lossepladser foregår via I/S Reno-Nord og Renoves I/S. Ligeledes driver I/S Reno-Nord modagesaion for farlig affald. Samarbejde med Renoves I/S blev afslue den

5 Miljøgodkendelser Genbrugspladsen Over Kære P-nr: Miljøgodkendelse af den 12. februar Genbrugspladsen Sundsholmen P-nr: Miljøgodkendelse af den 11. juni Genbrugspladsen Gandrup P-nr Miljøgodkendelse fra 22. sepember Pladsen er age i brug den 2. juni Genbrugsplads og P-nr: genbrugscener Hou Miljøgodkendelse af den 29. okober Tillæg il godkendelsen af den 21. sepember Genbrugspladsen Nibe P-nr: Miljøgodkendelse af den 3. juni Genbrugspladsen Sorvorde P-nr: Miljøgodkendelse af den 30. mars Affalds- og Genbrugscener Rørdal P-nr: Miljøgodkendelse af den 12.december Tillæg af den 11. juni Renovaions Garageanlæg P-nr: Tilladelse il a aflede spildevand 21. december Miljømyndighed Miljø- og Energiforvalningen, Sigsborg Brygge 5, Boks 222, 9400 Nørresundby. Tilsynsmyndighed for Affalds- og Genbrugscener Rørdal er Miljøsyrelsen Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. Grøn regnskab Affalds- og Genbrugscener Rørdal er forplige il a udarbejde grøn regnskab efer Bekendgørelse nr. 210 af 3. mars Der er valg a udarbejde e frivillig grøn regnskab for hele virksomheden. 5

6 Miljø- og arbejdsmiljø Renovaions slogan mh. miljø er Grøn og dynamisk med respek for dig. Renovaion vil også være en sund og sikker virksomhed, hvor medarbejderne rives. Renovaions slogan på arbejdsmiljøe er Sund og rask førs som sids. Renovaion er både miljøcerificere i overenssemmelse med kravene i DS/EN ISO 14001:2004 og arbejdsmiljøcerificere efer kravene i DS/OHSAS 18001:2008. Cerificeringen beyder bl.a.: a a a a a der er udarbejde en miljø- og arbejdsmiljøpoliik der er e overblik over den samlede miljøbelasning mh. ressourceforbrug og affald il genanvendelse, forbrænding, deponi og specialbehandling der er e overblik over arbejdsmiljøforholdene der er klare og fælles mål for miljø- og arbejdsmiljøarbejde der hele iden arbejdes på forbedringer. De overordnede mål for Renovaions miljø- og arbejdsmiljøarbejde er bl.a.: a a a a a indsamling af affald foregår efer branchens opimale arbejds- og sundhedsmæssige vilkår og beingelser genanvende mes mulig affald øge bevidsheden om miljø både inern og eksern arbejde for, a alle medarbejdere ager ansvar for miljø og arbejdsmiljø sam udviser social ansvarlighed. arbejde for, a affald i højere grad berages som ressource i sede for affald. I så sor omfang som mulig inddrages medarbejderne i miljø- og arbejdsmiljøarbejde. Der er således nedsa e MED-udvalg sam en arbejdsmiljøorganisaion med re arbejdsmiljøgrupper. Renovaions miljø- og arbejdsmiljøpoliik fremgår af Renovaions miljø- og arbejdsmiljøledelsessysem og hjemmesiden Aalborg Kommunes affaldsplan udsikker reningslinjer for, hvordan affalde fra kommunens borgere og virksomheder kan/skal soreres. Renovaions indsamlings- og anvisningsordninger og genbrugspladserne skal skabe rammerne for, a byens borgere og virksomheder kan sorere deres affald il gavn for miljøe. 6

7 Saus 2015 og nye iniiaiver 2016 Husholdningsaffald Husholdningsaffald er al de affald, der sammer fra borgerne i Aalborg Kommune. Både de affald, som samles ind ved hussandene og de affald, som afleveres på genbrugspladserne. I 2015 var der sammenlag affald fra hussandene. Mængden svarer il, a hver enkel hussand producerede kg affald på e år. Af abel 1 fremgår affaldsmængder fordel på affaldsyper. Affaldsfrakion Saus 2015 Genanvendelse Forbrænding Deponering Mængde pr. hussand /år kg/år Dagrenovaion Dagrenovaion -underjordiske conainere Hjemmekomposering Flasker/glas Plas il genanvendelse Pap og papir Farlig affald I al Asbes Baerier ,4 Beon, murbrokker m.m Brændbar affald Dæk Elekronikaffald Fyldplads Gips Haveaffald Havemøbler Imprægnere ræ Jern og meal (og hvidevarer) Kabler ,3 Kølemøbler Lossepladsaffald Lyssofrør og sparepærer ,1 Planglas PVC Sanie og porcelæn Træ il spånpladeprodukion Tøj Vinduesrammer med glas I al I al husholdningsaffald Tabel 1: Husholdningsaffald, der er producere i Aalborg Kommune i Der var hussande i Aalborg Kommune i 2014 ( boliger og sommerhuse, som regnes som ½ bolig). Ud over ovensående mængde husholdningsaffald afleverede husholdningerne yderligere jord på kommunens genbrugspladser. Denne mængde er ikke med i opgørelsen. 7

8 Affalde, som husholdningerne borskaffer, fordeler sig på følgende måde på affaldsfrakioner fra 2010 il 2015: Affaldsfrakion Dagrenovaion Dagrenovaion -underjordiske conainere Hjemmekomposering Farlig affald Flasker/glas Pap & papir Plas il genanvendelse I al Asbes Baerier Beon, murbrokker m.m Brændbar affald Dæk Elekronikaffald Fyldplads Gips Haveaffald Havemøbler af plas Imprægnere ræ Jern og meal Kabler 29 Kølemøbler Lossepladsaffald Sparepærer inkl. neonrør Planglas PVC Sanie og porcelæn Træ il spånpladeprodukion Tøj Vinduesrammer med glas I al I al husholdningsaffald Tabel 2. Husholdningsaffald fordel på affaldsfrakioner Affaldsmængden i 2015 er falde lid i forhold il 2014, hvilke primær skyldes den faldende mængde haveaffald (fald på ) der er bleve aflevere på genbrugspladserne. Den forholdsvis mindre affaldsmængde i 2010 skyldes sandsynligvis finanskrisen. I 2011 seg affaldsmængderne igen frem il 2012, hvorefer de igen er falde lid, og så har ligge på nogenlunde samme niveau de senese 3 år. De er Renovaions mål, a så mege som mulig af affalde går il genanvendelse. I følgende abel ses, hvordan husholdningsaffalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding og deponering i procen: 8

9 Husholdningsaffald % fordeling på behandling Genanvendelse Forbrænding Deponering Tabel 3: Husholdningsaffald fordel på behandling i procen for I 2015 blev der aflevere 43 % affald il genanvendelse, dvs. a genanvendelsesprocenen for husholdningsaffald er falde igen, hvilke skyldes, a der i 2015 ikke er bleve aflevere lige så mege haveaffald il genanvendelse, som i de idligere år. Mængden af haveaffald er falde med ca on. Grunden il, a der i 2012 er en høj genanvendelsesprocen er, a der var eksraordinær mege haveaffald i sommerhusområderne ved Hals i forbindelse med ræfældningsprojeker. I ressourceplanen for affaldshåndering Danmark uden affald beregnes genanvendelsesprocenen uden haveaffald og byggeaffald. Følgende Affaldsfrakioner indgår i Miljøsyrelsens beregningsmodel: Affaldsfrakion Resaffald Resaffald (nedgravede conainere) Bioaffald 0 0 Hjemmekomposering Flasker/glas Pap & papir Plas il genanvendelse Brændbar affald/sorskrald Havemøbler Jern og meal Kabler 0 29 Træ il spånpladeprodukion I al Heraf il genanvendelse Genanvendelsesprocen (I al/genanvendelse x 100) 24,2 24,7 Tabel 4: Genanvendelsesprocen for Aalborg Kommune Måle for hele Danmark er, a denne genanvendelsesprocen skal bringes op på 50 %. Derfor vil der i de kommende år være mange iniiaiver med henblik på a øge andelen af affald il genanvendelse. Hvad der kommer il a ske i Aalborg Kommune, er beskreve i affaldshånderingsplanen for Aalborg Kommune, som blev godkend af Byråde i 2015 (se mere under Fokusområder 2015 og nye iniiaiver 2016 ). 9

10 Fokusområder 2015 og nye iniiaiver 2016 Dagrenovaion Dagrenovaion er de affald, som ikke kan genanvendes eller nyiggøres, og som brændes. Dagrenovaion henes enen i sække, små conainere eller i underjordiske conainere. Renovaion indsamler selv dagrenovaion i e disrik. De reserende 6 disriker er udliciere. Dog ager Renovaion sig af alle reklamaioner. Mængden af dagrenovaion har igennem årene være på nogenlunde samme niveau, således a hver hussand afleverer omkring 460 kg dagrenovaion om åre (se abel 1 og 2), hvilke er omkring 38 % af den oale affaldsmængde. Papir/pap Alle én- og ofamiliehuse har fåe 140 liers conainere il indsamling af papir og pap. Der er således levere ca conainere il boliger i Aalborg Kommune. Derudover er der ved eageboliger og andre relevane seder i kommunen opsille fælles conainere, kuber sam underjordiske conainere. Mængden af papir- og papaffald fordeler sig på følgende indsamlingsordninger Papir & pap, indsamle i Aalborg Kommune fra husholdninger Papir og pap hussandsindsamling Papir, pap kuber og conainere Papir, genbrugspladser Pap, genbrugspladser I al papir og pap Tabel 5: Papir- og papmængder indsamle i Aalborg Kommune Som de fremgår af abellen, er mængden af papir og pap il genanvendelse falde siden Falde ilskrives bl.a. a flere og flere hussande vælger Reklamer Nej Tak. Desuden vælger flere og flere hussande digiale aviser og digial informaion. Der er således en ydelig endens il, a poeniale på papir generel er faldende. Af nedensående figur fremgår de indsamlede mængder af papir/pap fra Pap og papir on Figur 1: Papir- og papmængder il genanvendelse I 2015 er der indsamle 83 kg papir/pap pr. hussand, hvilke er omkring 8 kg mindre pr. hussand i forhold il I løbe af år 2016 ændres indsamling af papir ved enfamiliehusene. Den nuværende 140 liers conainere ersaes med en odel conainer il indsamling af papir i de ene rum og plas/meal i de ande rum, se mere herom under afsnie Ny ordning il indsamling af papir, plas, meal, minielekronik og sparepærer. 10

11 Nedgravede conainere Siden år 2005 er analle af nedgravede conainere sege i Aalborg Kommune. Af nedensående figur fremgår udviklingen i analle af nedgravede conainere. 700 Udvikling i analle af nedgravede conainere Anal Dagrenovaion Papir/pap Flasker/glas Jern/meal Plas Figur 2: Eablerede nedgravede conainere i Aalborg Kommune De førse nedgravede conainere il plas blev eablere i Der er eablere 12 sk. af dem. Der har være en sor signing i analle af nedgravede conainere. Den førse nedgravede conainer kom i jorden i I 2012 blev den førse underjordiske conainer il jern og meal eablere, og i 2015 er de førse nedgravede conainere il plas eablere. Udviklingen forvenes a forsæe de kommende år. Sorskrald - små brændbar affald Sorskrald er små brændbar affald, der ikke kan genanvendes, og som ikke er enen dagrenovaion eller farlig affald. Sorskrald indsamles ca. én gang om måneden på de samme dage, som der afhenes papir og pap il genanvendelse. I år 2015 blev der indsamle små brændbar affald via denne ordning, hvilke er nogenlunde de samme som i foregående år. I 2015 afskaffes sorskraldsordningen i sin nuværende form, i sede eableres en rueindsamling af haveaffald il biobrændsel og komposering. Dee gøres i forbindelse med implemenering af affaldsplanen Aalborg uden affald. 11

12 Mængder Brændbar Jern Hvidevarer Kølemøbler Elekronik I al Tabel 6: Affaldsfrakioner opgjor på mængde der afhenes Besillerordning: Besillerordningen blev indfør i år Besillerordningen fungerer ved, a borgerne kan besille en afhenning af sore ing. Viceværer har også mulighed for a benye ordningen og besille afhenning af sore ing fra beboerne. Besillerordningen er en eksra service il de borgere, som ikke selv har mulighed for a komme på en af kommunens genbrugspladser. Af følgende abel fremgår hvor mege, der er afhene via denne ordning. Som de ses, er mængden af de, der afhenes, sege hver år siden Fremidsguld di skid I sepember 2013 sarede forsøge Fremidsguld. Forsøgsområderne er en blanding af en- og ofamiliehuse og boligblokke. Derudover delager e kollegium i forsøge. I al delager 624 hussande af forskellige sørrelse. Måle med forsøge er a undersøge, hvor sor en mængde plas, meal, elekronik og sparepærer der afleveres il genanvendelse, og hvordan kvalieen af de indsamlede er. Delagerne i forsøge fik som supplemen il deres almindelige affaldsbeholder o eksra conainere: Én il plas og én il meal. Derudover fik de en mindre beholder il små elekronik og sparepærer il a sæe ind i conaineren il meal. Resulae af indsamlingen ses i følgende 7. Indsamle affaldsfrakion 2013 Indsamle sep. dec. kg 2014 Indsamle kg 2015 Indsamle kg Plas Meal Små elekronik Sparepærer Baerier

13 2015 Plas pr. hussand kg Meal pr. hussand kg Minielekronik pr. hussand kg Sparepærer pr. hussand kg Baerier pr. hussand kg Indsamlede mængder pr. hussand i de re områder Kærby (444 boliger, primær enfamiliehuse) 16,9 11,8 1,5 0,07 0,5 Vilsundvej (eage 146 boliger) 1,7 2,5 0,04 0,04 0,03 Dannebrogskollegie (34 boliger) 1,6 1,7 0,3 0 0 Tabel 7: Opgørelser fra forsøgsordningen Fremidsguld. Som de ses i abel 7, indsamles mængderne primær i Kærbyområde, hvor der hovedsaglig er enfamiliehuse, som alle har fåe deres egne beholdere. Forsøge viser, a der skal gøres en eksra indsas for a øge indsamlingen i eageboliger og på kollegier. I forbindelse med implemeneringen af affaldsplanen Aalborg uden affald gøres der en eksra indsas for a fremme sorering af ovensående frakioner her. Borgerne har umiddelbar ikke haf problemer med a aflevere meal, minielekronik og sparepærer il forsøgsordningen. Dee affald har være rigig god sorere, og sørseparen kunne gå direke il genanvendelse.dog giver plasaffalde nogle udfordringer. Noge af de plas, der bliver aflevere, er sadig fyld med madaffald, således a de er med il a forurene de øvrige plas. Derfor har de være nødvendig a afsæe eksra ressourcer il informaion, bl.a. ved a have en hjemmeside il forsøge og i form af nyhedsbreve. De har også være nødvendig a oversæe nyhedsbrevene il engelsk il de udenlandske suderende på kollegie. Forsøge forsæer i år 2016 indil sorering af plas, meal, minielekronik og sparepærer indføres i hele Aalborg Kommune. Forsøge har være med il a danne grundlag for en fremidig indsamling af genanvendelige maerialer i Aalborg Kommune. Ny indsamlingsordning for plas, meal, minielekronik og sparepærer I sluningen af 2016 indføres der en ny indsamlingsordning for papir, plas, meal, minielekronik og sparepærer. Ved enfamiliehuse ersaes de nuværende 140 liers conainere il indsamling af papir med nye odele beholdere på 240 lier. I de ene rum kommer al papir og små pap og i de ande rum kommer plas og meal. Minielekronik og sparepærer indsamles i en gennemsigig plaspose, som sæes på en krog på conaineren. Soreringsanlæg Miljøsyrelsen bevilgede i 2015 penge il en forundersøgelse af sorering af plas- og mealaffald fra nordjyske kommuner Den 3. vej. Formåle var a undersøge muligheder for eablering af lokal fleksibel soreringskapacie il hussandsindsamle plas- og mealaffald fra en række nordjyske kommuner. Undersøgelsen resulerede i, a der i 2016 eableres e soreringsanlæg på I/S Reno Nord, som kan sorere plas og mealaffald fra de nordjyske husholdninger il kvalieer, der kan afsæes il fornufig oparbejdning - og hvor den ikke genanvendelige frakion kan frasoreres il lokal energiudnyelse. Soreringsanlægge skal kunne udbygges eferhånden, som der opsår behov og/eller muligheder. 13

14 Skoleundervisning I 2014 indføre Renovaion med sor succes den mobile skolejenese. Måle var a komme ud il skolerne og age eleverne en ur med ind i affaldes verden. Der ages udgangspunk i børnenes hverdag, og gennem forælling og dialog giver Renovaion eleverne viden om de ressourcer, der gemmer sig i affalde. Desuden får eleverne indsig i, hvordan affaldssyseme fungerer, hvad genanvendelse beyder for både miljø, ressourcer og økonomi, og hvorfor de er vigig, a vi sorerer vores affald korrek. I 2015 blev der ansa en medarbejder på fuld id, som skal age sig af undervisningen i folkeskolerne. Facebook Siden 2014 har Renovaion brug Aalborg Kommunes Facebookside for a informere borgerne i kommunen, og de blev il 16 opslag i løbe af De viser sig, a Renovaions opslag bliver se og kommenere. Al i al klikkede omkring personer på opslagene, hvoraf 730 personer har kommenere opslagene, og personer har markere like på opslagene. Evens Renovaions mål er a være synlig og oplyse om, a affald er en ressource, som skal genanvendes. Derfor delog Renovaion i løbe af 2015 ved følgende arrangemener: Universiarium, hvor emne var Skid de kan genbruges. Ou o Sea, hvor emne var plas i verdenshavene. Nibe Fesival, med fokus på de unges affaldsvaner. Bæredygighedsfesival, med fokus på sorering af plas, meal, minielekronik og sparepærer. Naurvidenskabsfesival i Aalborg Zoo med fokus på skolebørn. Bolig- og Livssilmesse med fokus på sorering af plas, meal, minielekronik og sparepærer. Julemarked i Aalborg Midby, hvor den nye indsamlingsordning med odele conainere for papir, plas, meal, minielekronik og sparepærer blev inroducere. Jordprojeker Genanvendelse af jord For a mindske forbruge af jomfruelige råsoffer undersøges de, om de rene jord og leere forurenede jord kan bruges il forskellige genanvendelsesprojeker, i sede for a blive deponere. Renovaion delager i o sore jordgenanvendelsesprojeker, de ene er god i gang, og de ande er sadig kun på planlægningssadie. De o projeker er kor beskreve i de følgende: Sigsborgkvarere På område omkring Sigsborgvej og Sigsborg Brygge i Nørresundby, skal der i sommeren 2017 være campingområde for delagerne på DGI Landssævne, og eferfølgende skal område byggemodnes. Område er dele af den gamle Kemiragrund, Nørresundby Boldklubs gamle fodboldbaner og e par områder omkring Aalborg Kommunes domicilejendom på Sigsborg Brygge e samle areal på ca. 17 ha. Før område kan benyes som campingområde, skal der udlægges ca m 3 ren jord, svarende il ca ons. Renovaion sår som byggeherre for udlægningen af jorden, hvor selve udlægningen er udliciere il en enreprenør. Projeke blev påbegynd i augus 2015, og sørsedelen af jorden var kør ud december 2015, hvor projeke blev sa på sand-by pga. af sore regnmængder, der gjorde de umulig a forsæe arbejde. Arbejde forvenes påbegynd i saren af foråre, når område igen er ør der er ca. en måneds arbejde ilbage. 14

15 Øserådalen Lergrav ll i Øserådalen sår i dag som en 8 ha sor sø med en dybde på op il 23 m, fra ca. 5 m og nedefer er søen i sore ræk hel gold, hvor bakerierne forbruger hovedparen af ilen i søen, og ødelægger dermed beingelserne for søens flora og fauna. Siden 2009 har de være på ale a lave e naurgenopreningsprojek for Lergrav ll, hvor de var planen a fylde lergraven delvis op med ler og krid, hvilke vil resulere i en væsenlig forbedring af vandkvalieen og dermed forholdene for søens flora og fauna. I 2014 blev projeke for alvor sa i gang, hvor en mere dybdegående undersøgelse af mulighederne blev sa i værk. Dee arbejde forsæer i 2015 og 2016, hvor der skal søges om diverse illadelser før projeke kan blive en realie. Projeke har dog skife karaker, ved a der nu sases på a fylde alle jordarer i kridgraven, for a forkore opfyldningsiden. Hvis al går efer planen og projeke bliver en realie, forvenes jordopfyldningen a begynde i 2017 og srække sig over 5-10 år al efer byggeakivieerne i kommunen. Jorddaabase For a få genanvend mere overskudsjord har Renovaion i samarbejde med Region Hovedsaden og Bygherreforeningen eablere en landsdækkende jordporal, hvor Renovaion er bleve samarbejdsparner. Jordporalen er bleve videregive il Danmarks Miljøporal, der kommer il a så for drifen. Jordporalen forvenes a blive en realie i løbe af Erhvervsaffald Erhvervsaffald er al de affald, der produceres af virksomhederne i kommunen. Siden 2010 har Renovaion som følge af den nye organisering af affaldssekoren ikke indsamle genanvendelig erhvervsaffald, ud over ved kommunale insiuioner. Erhvervsaffald, håndere af Renovaion I de følgende er en opgørelse over de erhvervsaffald, Renovaion har håndere: Erhvervsaffald, Renovaion Erhvervsaffald il genbrugsplads. Siden 2012 kun på Genbrugspladsen Sundsholmen Baerier - 8 2,4 0,2 0,2 0,2 Dagrenovaion Dagrenovaion sorconainer Elekronik Farlig affald Flasker og glas Haveaffald il Genbrugscener Hou Lyssofrør - - 1, Kølemøbler 7 0 Papir/pap il genanvendelse Speciel sygehusaffald Sorconainer, brændbar Sorconainer, genanvendelse Sorconainer, deponering I al erhvervsaffald Tabel 8: Erhvervsaffaldsmængder, som Renovaion har håndere

16 I 2015 udgjorde erhvervsaffald på genbrugspladserne 3 % af den samlede mængde, hvilke svarer il 610 on. Generel er mængden af de erhvervsaffald, som Renovaion hånderer, falde, hvilke bl.a. skyldes a erhverv siden år 2012 kun haf adgang på Genbrugspladsen Sundsholmen. Erhvervsgebyr Som udgangspunk skal alle virksomheder, som er regisrere i Aalborg Kommune i de Cenrale Virksomhedsregiser (CVR), beale gebyr for adminisraion, planlægning mv. af kommunens ordninger. I 2015 beale virksomheder adminisraionsgebyr. Alle virksomheder har mulighed for a ansøge om friagelse for adminisraionsgebyre. Fra 2012 blev muligheden for a benye genbrugspladser for virksomheder ændre il a være e ilbud. I Aalborg Kommune blev de beslue, a virksomheder mod bealing kunne benye Genbrugspladsen Sundsholmen. Knap virksomheder har i 2015 være ilmeld ordningen. I 2016 åbnes der op for, a virksomheder mod bealing har mulighed for a benye alle kommunens genbrugspladser. IT Der implemeneres/udvikles hele iden IT-redskaber, som sikrer, a Renovaion følger udviklingen. I 2015 blev bl.a. Renovaions hjemmeside modernisere. Ligeledes blev der eablere videoovervågning på Genbrugspladsen Over Kære. Folkeinge har vedage en lovgivning om obligaorisk digial selvbejening, hvor der skal implemeneres selvbejeningsløsninger med mulighed for digial kommunikaion imellem borgeren og de offenlige. Med baggrund i denne lovgivning har Renovaion bl.a. indfør selvbejeningsløsninger for både borgere og virksomheder. Renovaion arbejder fremadree på, a al udsyr, der skal ømmes, mærkes, således a ømningen kan regisreres elekronisk på ømmesede direke ind i e sagsbehandlingssysem. Bæredygighedssraegi og energispareindsas I forbindelse med bæredygighedssraegien for Aalborg Kommune skal der på den enkele virksomhed i kommunen implemeneres bæredygighedssraegiens mål og indsaser. Renovaion opfylder allerede nu krave mh. miljøledelse og de grønne regnskab, men skal indføre energiledelse. Renovaion har e mål om a reducere energiforbruge af el og opvarmning med minimum 2 % pr. år. Se mere herom under afsnie Miljøberening

17 Humaniære organisaioner Renovaion har i samarbejde med Familie- og beskæfigelsesforvalningen eablere e kommunal genbrugsprojek GPS en Sundsholmen, hvor en gruppe mennesker bliver beskæfige med sorering og renovering af ing, der er aflevere af kommunens borgere il genbrug på genbrugspladserne. På alle genbrugspladser er der sa conainere op, hvor folk kan indlevere varer og produker il direke genbrug. Beskæfigelses-projeke ligger ved siden af Genbrugspladsen Sundsholmen, hvor der også er en genbrugsbuik, hvorfra projeke sælger indleverede genbrugseffeker. Overskudde fra salge uddeles hver år il forskellige humaniære organisaioner. På grund af manglende personale- og mandskabsressourcer hos GPS en Sundsholmen, har flere humaniære organisaioner fåe muligheden for a afhene genbrugsvarer fra genbrugsconainerne på genbrugspladserne i Gandrup og Hou. Dee udvides il flere genbrugspladser i De humaniære organisaioner også mulighed for a opsille conainere il indsamling af genbrugseffeker som f.eks. øj og sko. Der indsamles mellem 200 og 500 on genbrugsvarer via denne ordning hver år. Affaldshånderingsplan for Aalborg Kommune På baggrund af regeringens Danmark uden affald, ressourceplan for affaldshåndering , er der udarbejde en affaldsplan for Aalborg Kommune. De førse iniiaiver i denne plan implemeneres i løbe af Der er bl.a. følgende iniiaiver i affaldsplanen: Ny ordning for plas, meal, elekronik og sparepærer. Ny indsamlingsordning for haveaffald. Udlevere beholdere il dagrenovaion og ændre afhenningsfrekvens. Skraldebiler på alernaive brændsler. Informaion, som skal ændre borgernes opfaelse fra a se affald, som noge som bare skal fjernes, il a affald er en ressource, som skal genanvendes. Digialisere indsamlingsordningerne. Eablere muligheder for genanvendelsesprojeker il ren jord. Flere affaldsfrakioner il genanvendelse på genbrugspladserne. Innovaive affaldsløsninger. Iniiaiverne er beskreve i affaldshånderingsplanen Aalborg uden affald

18 Saus nye iniiaiver 2016 for genbrugspladserne og garageanlægge De har være e mål a harmonisere alle kommunens genbrugspladser, således a alle borgere i kommunen har en moderne indree genbrugsplads. Dee mål er bleve opfyld i 2014, hvor de sidse renoveringsprojeker på bl.a. Genbrugspladsen Nibe og Genbrugspladsen Hou er bleve afslue. Affaldsmængder il genbrugspladserne Aalborg Kommunes borgere er rigig gode il a bruge genbrugspladserne. I nedensående figur ses opgørelser over de mængder affald, der afleveres på kommunens genbrugspladser. Tilfør mængder genbrugspladserne on Over Kære Sundsholmen Sorvorde Gandrup Nibe Hou Figur 3: Affald, som er ilfør genbrugspladserne i Aalborg Kommune Genbrugspladsen Gandrup blev åbne medio Som de ses fald mængden af affald il Genbrugspladsen Hou i forbindelse med a Genbrugspladsen Gandrup åbnede. Ellers ses samme endens, i forhold il hvor mege der afleveres, på alle genbrugspladser. 9% 22% Genbrugspladser 2015, modage affald fordel på behandling 7% 62% Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord Mængderne er en delmængde af husholdningsaffaldsmængden. Sørsedelen af de affald, der afleveres på genbrugspladserne, går il genanvendelse. Udover ovensående mængder er der på alle genbrugspladser placere en conainer, hvor borgerne kan sille ing, der kan genbruges via beskæfigelsesprojeke GPS en Sundsholmen eller de humaniære organisaioner. En del af affalde sælges i den buik, der ligger i forbindelse med værksede. De affald, der ikke kan sælges, går il den redje verden. Mængderne af dee affald er ikke korlag præcis, dog vides, a der årlig er ca. 500 fylde conainere il GPS en Sundsholmen fra genbrugspladserne. Figur 4: Affald fordel på behandling i procen for

19 Genbrugspladsen Over Kære Genbrugspladsen Over Kære er den mes besøge genbrugsplads i kommunen. Her regisreres analle af besøgende ved hjælp af e bomanlæg. I 2015 har der være besøgende på genbrugspladsen, hvilke svarer il ca besøgende pr. dag. Regisreringsanlægge har dog være i sykker fra januar il april, hvorfor der ikke blev regisrere besøgende i disse måneder, alle er i sede skønne i forhold regisreringerne fra Analle af besøgende er falde i forhold il Analle af besøgende fald mege fra år 2011 il år 2012, hvilke skyldes, a erhverv ikke længere havde adgang il Genbrugspladsen Over Kære Anal besøgende Tabel 9: Regisrerede besøgende på Genbrugspladsen Over Kære Analle af besøgende på Genbrugspladsen Over Kære fordeler sig således, a der i månederne november il februar er omkring besøgende pr. måned, og i månederne fra mars il okober er mellem og besøgende om måneden. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Over Kære Indleverede mængder Over Kære Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør Papir og pap Plas il genanvendelse 0,3 9 0, Sanie Tøj I al * * Tabel 10: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Over Kære i perioden * 9 % af oalmængden er regisrere som erhvervsaffald. Mængden af affald, som er aflevere på Genbrugspladsen Over Kære er nogenlunde på samme niveau de senese re år. I den følgende abel ses udviklingen af fordelingen i procen på hhv. genanvendelse, forbrænding, deponi og jord. 19

20 Over Kære % fordeling på behandling % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 11: Aflevere affald på Genbrugspladsen Over Kære fordel på behandling i procen Genanvendelsesprocenen er på nogenlunde samme niveau som i Ligeledes er er procendelen af de brændbare og forbrænding på samme niveau. Miljøilsyn Miljø- og Energiforvalningen, Miljø gennemføre e miljøilsyn i Tilsyne gav ikke anledning il bemærkninger. Søj-, søv-, lugforhold Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Over Kære ikke regisrere søv- eller lugproblemer i løbe af Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Klager Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Over Kære ikke regisrere klager i løbe af

21 Genbrugspladsen Sundsholmen Siden 2012 har virksomheder i Aalborg Kommune udelukkende haf adgang il Genbrugspladsen Sundsholmen. I 2015 var der besøgende på Genbrugspladsen Sundsholmen, hvilke svarer il ca. 550 besøgende pr. dag, hvoraf ca. 7 var virksomheder. Anal besøgende Husholdninger Virksomheder I al Tabel 12: Regisrerede besøgende på Genbrugspladsen Sundsholmen Husholdningernes besøg fordeler sig således, a der i månederne november il februar er omkring besøgende pr. måned, og i månederne fra mars il okober mellem og besøgende pr. måned. Virksomhedernes besøg fordeler sig over åre med ca. 200 virksomheder pr. måned. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Sundsholmen Indleverede mængder Sundsholmen Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør Papir og pap Plas il genanvendelse 0,5 0, Sanie Tøj I al Tabel 13: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Sundsholmen i perioden % af oalmængden er erhvervsaffald. 2 4 % af oalmængden er erhvervsaffald. 3 5 % af oalmængden er erhvervsaffald. 4 3 % af oalmængden er erhvervsaffald 5 3 % af oalmængden er erhvervsaffald I år 2015 blev erhvervsaffald beregne il a udgøre 610 af den mængde, som i al er aflevere på Genbrugspladsen Sundsholmen, hvilke svarer il ca. 3 % af oalmængden. I den følgende abel ses fordelingen i procen på hhv. genanvendelse, forbrænding, deponi og jord. 21

22 Sundsholmen % fordeling på behandling % % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 14: Aflevere affald på Genbrugspladsen Sundsholmen fordel på behandling i procen Som de fremgår af ovensående abel, er genanvendelsesprocenen sege med 3 %, hvilke bl.a. ilskrives eksra fokus på sanie/porcelæn og plas il genanvendelse. Yderligere er der bleve aflevere mere haveaffald il genanvendelse. Miljøilsyn og miljøgodkendelse Miljø- og Energiforvalningen, Miljø gennemføre e miljøilsyn i år Miljøilsyne fulge op på den reviderede miljøgodkendelse fra 2011 mh. indarbejdelse af sandardvilkår. Søj-, søv-, lugforhold Senese søjredegørelse er udarbejde i år 2007 i forbindelse med, a der er søg om udvidelse af drifsiden. På baggrund af søjredegørelsen er der foreage en vurdering af søj i forbindelse med eksra belasning af erhverv i formiddagsimerne. Vurderingen viser, a søjbelasningen holder sig inden for søjgrænserne. Der har i 2015 ikke være problemer mh. søv eller lug på Genbrugspladsen Sundsholmen. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Klager Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Sundsholmen regisrere én klage fra naboer vedrørende søj fra gummigeden. Klagen er bleve færdigbehandle. Ny på Sundsholmen Der er projekere en ny mandskabsbygning, som eableres i løbe af

23 Genbrugspladsen Sorvorde Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Sorvorde Indleverede mængder Sorvorde Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør Papir og pap Plas il genanvendelse 9 30 Sanie Tøj I al 8.288* 9.851* Tabel 15: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Sorvorde, år * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald. Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Sorvorde % fordeling på behandling % % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 16: Aflevere affald på Genbrugspladsen Sorvorde fordel på behandling i procen Som de fremgår af ovensående abel, er fordelingen af affalde på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på samme niveau som i

24 Miljøilsyn De senese miljøilsyn blev gennemfør i år 2014, som ikke medføre opfølgninger. Myndigheden er dog ved a udarbejde en revision af miljøgodkendelsen for pladsen. Søj-, søv-, lugforhold Der er udarbejde en søjredegørelse i år 2007 i forbindelse med, a der er søg om udvidelse af drifsiden. Der er i 2011 beskreve de eksra akivieer, der er i forbindelse med udvidelsen af drifsiden på helligdage. Søjbelasningen holder sig inden for søjgrænserne, og der afvenes afgørelse fra Miljø- og Energiforvalningen, Miljø mh. ansøgning om de ændrede drifsider. Der er ikke regisrere søv- eller lugproblemer i løbe af år 2015 i forbindelse med drifen af Genbrugsplads Sorvorde. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Klager Der er regisrere én klage i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Sorvorde i år Klagen var vedr. affald, som flyver væk fra pladsen. Klagen er bleve behandle og afslue. 24

25 Genbrugspladsen Nibe Pladsen er bleve udvide og modernisere i Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Nibe Indleverede mængder Nibe Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Leere forurene jord Lyssofrør 1 1 0,4 0,4 2 1 Papir og pap Plas il genanvendelse Sanie Tøj I al * Tabel 17: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Nibe, år * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald. Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Nibe % fordeling på behandling % % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 18: Aflevere affald på Genbrugspladsen Nibe fordel på behandling i procen Som de fremgår af ovensående abel, så er fordelingen af affalde på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på nogenlunde samme niveau som i Miljøilsyn De senese miljøilsyn på Genbrugspladsen Nibe har være i Tilsyne gav anledning il enkele bemærkninger, som er bleve afklare. Søj-, søv-, lugforhold Der er i år 2015 ikke regisrere søv- og lugproblemer på Genbrugspladsen Nibe. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Klager Der er ikke regisrere klager vedrørende drifen af Genbrugspladsen Nibe i

26 Genbrugsplads- og Genbrugscener Hou Pladsen er bleve moderniseres i Pladsen modager nu de samme frakioner, som de øvrige pladser. Pladsen er dog med udgangen af 2013 bleve en sæsonplads, hvor der i vinerhalvåre er begrænsede åbningsider, hvilke afspejles i de modagne mængder i Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Hou inkl. de små genbrugspladser Indleverede mængder Hou Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør ,4 0,31 Papir og pap Plas il genanvendelse Sanie 6 23 Tøj I al 9.143* 9.981* Tabel 19: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Hou i perioden * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald. Falde i mængden skyldes bl.a., a Genbrugspladsen Gandrup blev age i brug i juni Samidig med a Genbrugspladsen Gandrup åbnede, blev åbningsiden på Genbrugspladsen Hou reducere i vinerhalvåre. Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Hou m. fl % fordeling på behandling % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 20: Aflevere affald på Genbrugspladsen Hou fordel på behandling i procen

27 Genanvendelsesprocenen er falde med 9 %, hvilke skyldes, a mængden haveaffald, der afleveres på pladsen, er falde med ca on. Område er e sommerhusområde, hvor der nogle år kan være eksraordinær mege haveaffald. En del af haveaffalde fra område bliver nu aflevere på Genbrugspladsen Gandrup. Komposeringspladsen er bleve lukke, og fremover køres al haveaffald fra Genbrugspladsen Hou il Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Miljøilsyn De senese miljøilsyn på Genbrugspladsen Hou er bleve gennemfør i år Søj-, søv-, lugforhold Der er ikke regisrere søj-, søv- eller lugproblemer i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Hou i løbe af år Søvgener forhindres i ørre perioder ved befugning af veje. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Hou. 27

28 Genbrugspladsen Gandrup Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Gandrup i Indleverede mængder Gandrup Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør Papir og pap Plasdunke Sanie Tøj I al Tabel 21: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Gandrup i Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Gandrup % fordeling på behandling % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 22: Aflevere affald på Genbrugspladsen Gandrup fordel på behandling i procen Genbrugspladsen Gandrup blev åbne i juni 2013, hvorfor år 2013 og 2014 ikke umiddelbar kan sammenlignes. Desuden blev Genbrugspladsen Hou i okober 2013 omdanne il en sæsonplads med begrænsede åbningsider i vinerhalvåre, hvorfor en del affaldsmængder er flye fra genbrugspladsen i Hou il Gandrup. Miljøilsyn Der har være miljøilsyn på Genbrugspladsen Gandrup i Miljøilsyne resulerede i enkele småing, som er bleve afklare. Søj-, søv-, lugforhold Der er ikke regisrere søj-, søv- eller lugproblemer i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Gandrup i løbe af år Søvgener forhindres i ørre perioder ved befugning af veje. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Gandrup. 28

29 Renovaions garageanlæg Miljøilsyn De senese miljøilsyn blev gennemfør i I forbindelse med ilsyne blev de afal, a Renovaion ændrer drif ved den nye vaskehal således a olieudskillerens virkningsgrad forbedres. Ligeledes sarer Renovaion med a bruge e ande vaskemiddel il vask af bilerne. Disse foransalninger er sa i værk, da nogle prøver viser en overskridelse på mineralolie og ph i spildevande. Ændringerne evalueres i løbe af Søj-, søv-, lugforhold Der er ikke regisrere søj-, søv- eller lugproblemer i løbe af år 2015 i forbindelse med drifen garageanlægge/vaskehallen. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af garageanlægge/vaskehallen i

30 Miljøberening 2015 Renovaions forbrug af ressourcer er primær el, vand, varme, papir og diesel. Desuden udledes der spildevand og overfladevand. Flere af Renovaions akivieer medfører også søj, søv og lug. En sor del af akivieerne mh. håndering af affald har dog direke beydning for miljøe, ide ændringer i posiiv eller negaiv rening kan have miljømæssig beydning. Derfor holder Renovaion øje med, a borskaffelse af affald i Aalborg Kommune foregår efer de krav, der er mh. borskaffelse af affald. En måde a få overblikke på er, a der årlig udarbejdes saisik mh. affaldssrømmene i kommunen, jf. skema 2 (se bages i afsnie). Affalds- og Genbrugscener Rørdal er beskreve i e afsni for sig selv. Forbrug af el, vand, varme, diesel m.m. Der har være omkring 150 ansae i Derudover er der i adminisraionen sudenermedhjælpere, som midleridige hjælpere il eksra opgaver. El, vand og varme m.m. er de væsenligse forbrug ved alle Renovaions fase anlæg. Forbruge af varme, vand og el fordeler sig på følgende måde (af skema 1 bagese i afsnie fremgår de samlede forbrug for alle Renovaions anlæg). Varmeforbrug Varmeforbrug m Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Figur 5: Forbrug af varme på Renovaions anlæg Der har være en signing af varme på Genbrugspladsen Sundsholmen, hvilke undersøges nærmere i De sore forbrug af varme i 2013 på værksede/vaskehal skyldes en fejl i en venil i varmesyringssyseme, som er bleve ree. De sore forbrug af varme i adminisraionen i 2012 ilskrives ombygningen, som sandsynligvis var skyld i en del varmespild. Derudover er areale af adminisraionsbygningen bleve fordoble i

31 Vandforbrug m Vandforbrug Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Rørdal Sorvorde Hou Små genbrugspladser Gandrup Nibe Figur 6: Forbrug af vand ved Renovaions anlæg Vandforbruge er nogenlunde på samme niveau som i 2013, dog med en mindre signing i adminisraionen, hvilke skyldes, a der i forbindelse med ilbygningen blev eablere flere bademuligheder og flere oileer. Signingen undersøges nærmere i Signingen på Genbrugspladsen Nibe og Genbrugspladsen Gandrup ilskrives de nye facilieer, der er age i brug. Signingen af forbruge på Sundsholmen, Gandrup og Nibe undersøges nærmere i

32 Elforbrug Elforbrug kwh Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Rørdal Sorvorde Hou Nibe Figur 7: Forbrug af el ved Renovaions anlæg Elforbruge i adminisraionen og på Over Kære er igen falde i 2015, efer a der har være eksra fokus på elforbruge her. Signingen her skyldes, a ermosaen i kemikalierumme døgne rund sod med en emperaur på 35 o C, og a der i løbe af de kolde måneder var ilslue diverse el-radiaorer i rumme. Signingen af elforbruge på Sundsholmen, Hou og på værksede undersøges nærmere i Energispareindsas Renovaion har e mål om a reducere energi-forbruge il el og opvarmning med minimum 2 % pr. år. Renovaion har udarbejde nøgleal for varme/m 2 og elforbrug/m 2 med udgangspunke i 2008: Opvarmning 2,0 m 3 /m 2 2,4 m 3 /m 2 2,1 m 3 /m 2 3,3 m 3 /m 2 3,0 m 3 /m 2 2,1 m 3 /m 2 2,5 m 3 /m 2 m 3 /m 2 El kwh/m 2 88,0 kwh/m 2 91,2 kwh/m 2 98,3 kwh/m 2 90,3 kwh/m 2 71,5 kwh/m 2 73,4 kwh/m 2 73,2 kwh/m 2 Tabel 23: Opgørelse over forbrug af varme/m 2 og el/m 2. Forbruge il opvarmning af Renovaions lokaler er sege, hvorimod forbruge af el igen er falde lid. Signingen i varmeforbruge undersøges nærmere i 2015, se mere under afsnie om varmeforbrug. Måle på de 2 % er ikke nåe, hvilke bl.a. skyldes, a der siden 2008 har være en del byggeprojeker hos Renovaion. Adminisraionsbygningen er bleve dobbel så sor, genbrugspladserne Nibe og Hou er bleve modernisere og der er bleve lave en ny genbrugsplads i Gandrup. Der er åre igennem fokus på forbrug af vand, varme og el, således a evenuel usædvanlig høj forbrug kan konsaeres med de samme, således a der kan sæes ind mh. a finde grunden il dee høje forbrug. Der er gennemfør flere ilag for a spare på forbruge. Der er bl.a. : Udpege én ansvarlig for alle anlæg, som aflæser og holder øje med forbruge. 32

33 Fokus på brug af moorvarme. Moorvarmen syres nu alle seder via udeemperauren. Insallaion af LED-lys på genbrugspladser sam i gården på Over Bækken 2. Opsæning af flere målere, således a forbruge for e besem område kan afdækkes. Biler og forbrug af diesel Renovaions maskinpark i 2015 omfaede lasbiler, kassebiler, servicebiler, en værksedsbil og diverse enreprenørmaeriel, som alle har e dieselforbrug. Renovaion udskifer løbende den ældse del af vognparken. Ved nyanskaffelser af lasvogne sikres de, a vognene som minimum er udsyre med EU6-moorer Dieselforbrug lier Figur 8: Dieselforbruge for Renovaions biler Fordelingen af dieselforbruge på de enkele ankanlæg kan ses i skema 1 bages i afsnie. Dieselforbruge i 2015 er falde lid. Falde i dieselforbruge skal ses som en raionaliseringsgevins ved opimering af indsamlingsruerne, bedre biler sam medarbejdernes bevidshed om miljørigig kørsel. I år 2015 har Renovaion regisrere e dieselforbrug på lier. Bilerne har kør omkring km (i dee al er der dog ikke medregne al inern ranspor af alle maskiner på genbrugspladserne). Renovaion udleder på e år omkring CO 2 fra lasbilerne (ITD online beregningsmodel). Mængden af de årlige CO 2 svarer il 100 personers årlige forbrug, hvis de forudsæes, a hver person gennemsnilig udleder 10 CO 2 pr. år. Afledning af spildevand og overfladevand Mængden af spildevand svarer il vandforbruge. Afledning af overfladevand sker efer vilkår i gældende miljøgodkendelser. Miljø- og Energiforsyningen, Miljø har dog i forbindelse med de senese miljøilsyn og ændringer i eksiserende miljøgodkendelse på kommunens genbrugspladser sa fokus på afledning af overfladevand. Renovaion vil derfor i fremiden vurdere behov for rensning af overfladevand. Miljø- og arbejdsmiljøhændelser Der er i 2015 regisrere 11 miljøhændelser på genbrugspladserne. Hændelserne er primær fejlsoreringer. Hovedparen af miljøhændelserne er behandle og afslue. Analle af indbereede arbejdsmiljøhændelser er mere end halvere i 2015, 16 sk. i 2015 mod 34 i

34 Hændelserne sker primær på genbrugspladserne og i forbindelse med ranspor af affald, og de er primær faldskader, forvridninger, brilleskader og slag fra maeriel. Sørsedelen af arbejdsmiljøhændelserne er behandle og afslue. Henvendelser fra kunder Henvendelser på dagrenovaion I år 2015 har Renovaion modage henvendelser (ca. 10 henvendelser pr. dag) fra kunder mh. dagrenovaion, hvilke er e fald på 2 daglige henvendelser i forhold il I de følgende ses udviklingen af henvendelser henvendelser Udvikling i henvendelser på dagrenovaion Figur 10: Henvendelser vedr. dagrenovaion Som de ses, er analle af henvendelser falde over de sidse år, hvilke bl.a. skyldes bedre informaion via hjemmesiden, og a der ikke har være nogen hård viner. Toppen i 2010 med ca henvendelser skyldes en mege hård viner. Henvendelser i AT-eam For a sikre, a alle regler vedr. affaldsbeholdere (anbringelse, kapacie osv.) og ranspor- og kørevej overholdes, er der medarbejdere som daglig er beskæfige med a vurdere på disse forhold, og om de overholdes i forhold il Regulaiv for husholdningsaffald ved husholdninger og i forhold il Regulaiv for erhvervsaffald ved virksomheder. Andre henvendelser Der er også daglig en del henvendelser mh. sorskrald, besillerordning og de andre ordninger. Disse henvendelser regisreres på nuværende idspunk ikke i nogen sysemer. Akindsigssager I 2015 har der være en priva borger, som har bed om akindsig på mange forskellige ordninger og forhold vedr. Renovaion. Der er brug ca. 100 imer på disse sager, som sadig er under behandling. 34

35 Skema 1: Personale, bygninger og kørsel Målal Meode 1 Enhed Anal ansae 2 M/NRB anal , Lokaler 3 M/NRB m Papirforbrug M/OTH sk El M/NRB kwh Fjernvarme M/NRB m graddag korrigere B/PER m Gas m Vand M/NRB m Anal lasbiler 4 M/OTH anal Anal ilsynsbiler M/OTH anal køre kilomeer 6 M/OTH 1000 km brændsof M/OTH lr smøreolie M/OTH lier Noe 1: Se forklaring forres i de grønne regnskab. Noe 2: Inklusiv Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Noe 3: Lokaler omfaer konor, mandskabsbygninger og olie- og kemikaliehaller. De små genbrugspladser blev lukke i Noe 4: 43 lasbiler: 3 sk. med EU-3, 14 sk. EU-4, 16 sk. EU-5, 10 sk. EU kassebiler. Noe 5: Skønne. Noe 6: Km er kun regisrere på lasbilerne. Regisreringen er dog behæfe med en usikkerhed, bl.a. er inern ranspor af diverse maskiner ikke medregne i køre km, men dieselforbruge er med. Derfor viser køre km kun en endens. Skema 1a: Forbrug på de enkele lokalieer Varme m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 Adminisraion Værksed/hal Genbrugspladsen Sundsholmen Genbrugspladsen Over Kære I al m Vand - m m m m m m m 3 Adminisraion Springvand Værksed/hal Vaskehaller Genbrugspladsen Sundsholmen Genbrugspladsen Over Kære Affalds- og Genbrugscener Rørdal Genbrugspladsen Hou Genbrugspladsen Gandrup * Genbrugspladsen Sorvorde Genbrugspladsen Nibe Genbrugspladsen Veser Hassing Genbrugspladsen Ulsed Genbrugspladsen Hals I al m *Ny insallaion 35

36 Gas 2010 m m m m m m 3 Genbrugspladsen Sorvorde Genbrugspladsen Gandrup El- kwh kwh kwh kwh kwh kwh kwh Adminisraion Værksed/hal Genbrugspladsen Sundsholmen Genbrugspladsen Sundholmen brønd Genbrugspladsen Over Kære Rørdal nr Rørdal nr værksed Genbrugspladsen Hou Genbrugspladsen Gandrup Genbrugspladsen Sorvorde Genbrugspladsen Nibe Genbrugspladsen Veser Hassing* Genbrugspladsen Ulsed* Genbrugspladsen Hals* I al kwh *Disse pladser blev lukke i juni lier lier lier lier lier lier Tank garageanlæg/dieselbiler Servicebiler benzin Servicebiler diesel Værksedsbil Elbil Skolejenesens bil Vaskehal Nibe Hou Gandrup Sorvorde Sundsholmen Rørdal I al Fra 2011 køre Renovaion selv fra Genbrugspladsen Nibe. Tidligere blev denne opgave udfør af en priva vognmand. 2. I 2011 fik genbrugspladsen sin egen gummiged. Tidligere køre gummigeden fra Over Kære il Sundsholmen. Dieselforbruge fra den dele gummiged blev regisre både under Tankanlæg/dieselbiler og under Sundsholmen. 3. I 2012 modag Rørdal en del mere jord, hvilke krævede eksra maskinid og mere dieselforbrug. 4. Indil 2012 havde Hou e ank, hvor maskiner kunne anke. Tanken blev sløjfe i Fra 2012 er der anke diesel ved en anksaion i nærheden eller ved ankanlægge Over Bækken 2. Skema 2: Husholdningsaffald fordel på behandling % % % % % % Genanvendelse Forbrænding , Deponering I al

37 Affalds- og Genbrugscener Rørdal Affalds- og Genbrugscener Rørdal Rørdalsvej Aalborg Ø P-nr Beskrivelse af Affalds- og Genbrugscener Rørdals akivieer Affalds- og Genbrugscener Rørdals akivieer foregår på e areal på ca. 32 ha. Areale er leje af Aalborg Porland A/S, som selv driver en fyldplads, der grænser op il Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Deponeringsakivieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal medfører, a der eableres en bakkeø med e samle volumen på m 3 jord- og fyldpladsaffald. De færdigopfylde areal kommer op i en højde på ca. 18 m over erræn. Resvolumen for hele pladsen er bleve opmål i sepember 2013 il m 3, og resvolumen pr. 31. december 2015 er beregne il m 3. Jordmængderne, der deponeres, er falde, da der i 2013 blev soppe for ilførsel af ler og krid. Deponeringsakivieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal forvenes a blive afslue om ca. 5-8 år. Affalds- og Genbrugscener Rørdal er eablere på en gammel losseplads, som er regisrere som affaldsdepo i henhold il den idligere affaldsdepolov. Der er ikke eablere membran eller perkola-opsamling. Anlægge ligger kysnær med grundvandssrømning mod Limfjorden, og der er ingen drikkevandsineresser i område, se mere under Grundvand og Limfjorden. På Affalds- og Genbrugscener Rørdal modages der jord og affald il deponering og behandling på følgende behandlingsanlæg og depoer: Fyldplads Renjordsdepo To specialdepoer for leere forurene jord Soreringsplads for jord. 37

38 Desuden drives de e komposeringsanlæg for have- og parkaffald. Komposering vareages af eksern enreprenør, mens øvrige akivieer udføres af Renovaion med egne enreprenørmaskiner. Have- og parkaffalde og jord kommer fra virksomheder sam kommunale genbrugspladser. Fyldpladsaffalde kommer fra de kommunale genbrugspladser. På Affalds- og Genbrugscener Rørdal deponeres kun affald og jord, som ikke forvenes a give anledning il udvaskning af forurenende soffer il grundvande og Limfjorden, jf. afsni om grundvand og Limfjorden. Anlægsklassificering I mars 2011 blev Affalds- og Genbrugscener Rørdal anlægsklassificere af Miljøsyrelsen Århus som e anlæg il mineralsk affald MA1. Miljøgodkendelse og andre illadelser Hovedakivieen på anlægge er omfae af Godkendelsesbekendgørelsens lisepunk K105(i). Biakivie på anlægge er omfae af godkendelse K 214. Miljøgodkendelse af den 12. december 2006 med illæg den 11. juni Tilladelse af den 29. januar 2008 il a anvende vand fra sø il overrisling af veje i ørre perioder frem il den 1. februar Dispensaion af den 18. januar 2007 fra lokalplan vedrørende eablering af volde. Miljømyndighed Miljøsyrelsen Århus er godkendelses- og ilsynsmyndighed. Grøn regnskab Ifølge Bekendgørelse nr. 210 af 3. mars 2010 er der plig il a udarbejde grøn regnskab for Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Miljø- og arbejdsmiljø Affalds- og Genbrugscener Rørdal følger Renovaions generelle poliik mh. miljø og arbejdsmiljø. Miljøarbejde generel Affalds- og Genbrugscener Rørdal er både miljøcerificere i overenssemmelse med kravene i DS/EN ISO 14001:2004 og arbejdsmiljøcerificere efer kravene i DS/OHSAS 18001:2008. Med henblik på a sikre kvalieen i arbejde på anlægge, herunder også a sikre en høj miljøsandard, er der udarbejde en drifsinsruks, som opdaeres løbende, dog minds en gang om åre. 38

39 Saus 2015 og nye iniiaiver 2016 for Affalds- og Genbrugscener Rørdal Resvolumen for de forskellige områder Reskapacie for Affalds- og Genbrugscener Rørdal forskellige områder ses i følgende: Område Beregne resvolumen m 3 Beregne resvolumen m 3 Beregne resvolumen m 3 Fyldplads Ren jord Specialdepo Resområde (kompos, karering osv.) I al Tabel 24: Resvolumen for de forskellige områder på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Fyldpladsen: I 2015 blev der i al ilfør on affald il fyldpladsen. De forvenes, a der årlig ilføres omkring (ca m 3 ) affald il fyldpladsen. Hvis de forudsæes, a område forsa skal bruges il fyldpladsaffald, vil leveiden her være omkring 43 år. Ren jord: I 2015 blev der ilfør on ren jord. Tilførslen af ren jord forvenes a ligge årlig på omkring (ca m 3 ), og resleveiden vil dermed være omkring 3 år. Specialdepo 1 og 2: I 2015 blev der ilfør on jord il specialdepoe. Tilførsel af jord il specialdepoe er falde lid. Der forvenes fremover a blive ilfør ca (ca m 3 ), således a leveiden af område vil være omkring 6 år. Derudover skal der være ca. 1 m sluafdækning over areale, hvilke yderligere begrænser leveiden. Resområde: Der er e resområde, hvor der bl.a. laves kompos, foregår karering osv. Dee område udgør ca m 3. Resvolumen for hele pladsen blev pr. 31. december 2015 beregne il knap m 3. Der forvenes e årlig påfyld på ca on, således a deponeringsakivieerne afslues om ca. 5-8 år. Der skal i 2016 ages en vurdering af, hvordan områderne i den reserende leveid fyldes op. Ler og krid I juni 2013 blev der lukke for modagelse af ler og krid. Dee ilag har være med il a reducere den mængde jord, der ilføres anlægge. Ler og krid har være problemaisk a modage på Affalds- og Genbrugscener Rørdal, da de var med il a hindre opbygning af deponie og gøre inerne veje ufarbare. Kompos En sor del af den kompos, der produceres, bruges il afdækning på anlægge. Der udleveres også en sor del kompos il borgerne fra genbrugspladserne. Denne mængde ligger årlig på omkring on. Derudover laves der flis, som sælges videre som biobrændsel. Denne del sørger komposenreprenøren for. 39

40 Husholdninger på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Husholdningerne har mulighed for a aflevere haveaffald og byggeaffald sam jord. I de følgende ses, hvor mange husholdninger der har benye sig af ilbudde : Anal aflæsninger Husholdninger på Affalds-og Genbrugscener Rørdal jan feb mars april maj juni juli aug sep ok nov dec Figur 11: Husholdningernes aflæsninger på Affalds- og Genbrugscener Rørdal I al har omkring hussande aflevere affald på Affalds- og Genbrugscener Rørdal i 2015, hvilke er ca. 250 færre end i Afleveringen foregår primær fra april il november. Følgende mængder blev aflevere: Affaldsype 2012 Mængde 2013 Mængde 2014 Mængde 2015 Mængde Fyldplads Haveaffald Jord Leere forurene jord Byggeaffald il genanvendelse I al Tabel 25: Mængder, husholdninger har aflevere direke på Affalds- og Genbrugscener Rørdal De er en mindre mængde, husholdninger afleverer på Rørdal, hvilke sandsynligvis skyldes, a der ikke er særlig mege informaion om denne mulighed. Husholdningerne ville almindeligvis have aflevere ovensående affald på en af kommunens genbrugspladser. Herfra ville Renovaion ransporere affalde med en lasbil il Rørdal. Der er således en besparelse mh. arbejdsid og dieselforbrug, når borgerne kører direke il Rørdal. 40

41 Miljøberening 2015 for Affalds- og Genbrugscener Rørdal Til drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal benyes forskellige drifsmidler og energi, herunder primær el, vand og diesel, jf. skema 1 (bages i afsnie). Derudover medfører drifen søj og søv. De væsenligse miljøpåvirkninger, der er forbunde med drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal, er en evenuel udvaskning af forurenende soffer fra affald og jord, da der ikke er membran og perkola-opsamling på anlægge, jf. skema 3 og skema 4 (bages i afsnie). Personale, bygninger og kørsel For a kunne vareage de krav, der er il drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal, er der ansa 5 medarbejdere på anlægge. Der bruges primær el i mandskabsbygningerne il bl.a. opvarmning og il udendørs belysning. Vand anvendes il vask af enreprenørmaskiner og i mandskabsbygningerne. Diesel anvendes il enreprenørmaskinerne på anlægge. På nuværende idspunk er der følgende maskiner: Gummiged, gravemaskine, dozer, dumper og rakor. Derudover er der en lille errænbil, som bl.a. bruges i forbindelse med prøveagning af jord. Dieselforbruge i år 2015 er falde en del, hvilke skyldes a mængderne af jord, der ilføres anlægge, er bleve reducere siden Modagne mængder Af nedensående figur fremgår mængden af jord, som er modage på anlægge. I skema 2 bages i afsnie kan der ses al over modage mængde on Tilfør jord il Affalds- og Genbrugscener Rørdal Jord ilfør i al Specialdepo for jord Renjorddepo Figur 12: Jordmængder, som er ilfør Affalds- og Genbrugscener Rørdal Mængden af modage jord er falde med 68 % siden 2012, hvilke skyldes forskellige ilag med a omdirigere ren jord il andre projeker, og a der i 2013 blev lukke for modagelse af ler og krid. Tilføre mænger il fyldpladsen er udelukkende fra genbrugspladserne og ser ud som følger: 41

42 Tilfør fyldpladsen på Affalds- og Genbrugscener Rørdal on Figur 13: Tilføre mængder il fyldpladsen på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Der ilføres blandede læs fra genbrugspladserne i kommunen. De ilføre mængder il fyldpladsen er på nogenlunde samme niveau, som i Tilfør haveaffald il komposanlægge ses i følgende: Tilfør komposanlægge on Rørdal Hou Renoves Figur 14: Haveaffald der er ilfør komposanlægge på Affalds- og Genbrugscener Rørdal I 2014 blev lukke for komposering af haveaffald på Genbrugscener Hou, således a al haveaffald fra Hou blev kør il Affalds- og Genbrugscener Rørdal, hvor de også afleveres fremover. Ligeledes blev der kun aflevere en mindre mængde il Renoves. Søj, søv og lug Der er lave søjberegninger for anlægge, og herefer er anlægge indree, og drifen af anlægge ilreelag således, a søjvilkårene i miljøgodkendelsen kan overholdes. Søvproblemer afhjælpes i ørre perioder med bl.a. vanding. Spildevand: Der fremkommer spildevand fra mandskabsfacilieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Spildevande herfra nedsives. Der er en mindre bygning, som idligere blev brug som mandskabsbygning. Denne bygning bruges nu af komposenreprenøren. Spildevande herfra opsamles i ank og borskaffes eferfølgende il renseanlæg. Overfladevand Der foreages ikke opsamling og afledning af overfladevand. 42

43 Limfjorden For a sikre, a Affalds- og Genbrugscener Rørdal hverken forurener grundvande eller Limfjorden, silles der en række krav mh. egenkonrol. Der skal laves en pejling af alle boringer, hvor grundvandes srømningsrening vurderes, og der skal laves en grundvandsmoniering. Vandprøver fra monieringen analyseres halvårlig svarende il en sandardmoniering, og hver 5. år foreages en udvide moniering. Beliggenhed af boringerne fremgår af figur 15 over pladsen. Figur 15: Eablerede boringer på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Grundvande under Affalds- og Genbrugscener Rørdal analyseres for forurenende soffer, som er på EPER-lisen, hvilke er EU-kommissionens regiser over forurenende soffer. Der er gennemfør monieringer af grundvande på følgende idspunker: Udvide moniering: - Sepember 2007, 2012 Sandardmoniering: - Forår og eferår 2008, 2009, 2010, 2011, 2013, 2014 og Analyseresulaerne af sandardmonieringen fremgår af skema 3, og analyseresulae af den udvidede moniering fremgår af skema 4 bages i afsnie. Den maksimale illadelige koncenraion, som er anfør i skema 3 og skema 4, er korrigere for forynding ved udsivning i Limfjorden. Boringerne AK1, AK2 og AK3 ligger opsrøms, mens AK5, AK6 og B1 ligger nedsrøms. Der er vivl om, hvordan AK4 og AK7 ligger. Usikkerheden vurderes imidlerid ikke kriisk for olkning af monieringsresulaerne, og eablering af yderligere pejleboringer anses således ikke for påkræve. I 2011 blev de beslue a B1 og B2 boringerne skal være en del af analyseprogramme. (Boringerne B1 og B2 blev egenlig eablere med henblik på a faslægge mindre konservaive ransporparamere, så der kunne udføres en mere præcis JAGG-beregning af den poenielle udsivning il Limfjorden). Boring B2 blev dog ødelag af landbrugsmaskiner og er førs bleve en del af monieringsprogramme i Monieringsprogrammer fra 2015 viser, a der med undagelse af krom ikke synes a være nogen sammenhæng imellem variaionerne i ungmealindhold i grundvande og perkolabelasningen. Samle er den ev. belasning med ungmealler så ringe, a de vurderes, a den ikke indebærer en risiko for Limfjorden. Benzen, naphhalen og benz(a)pyren findes i uproblemaiske koncenraioner 43

44 i AK2, AK5 og AK6. Analyseresulaerne indikerer perkolapåvirkning i AK5 (sabil) og AK7 (sigende), sam le perkolapåvirkning i AK6 (re sabil), B1 (re sabil) og B2-2 (re sabil). Der er ligeledes egn på en mege svag påvirkning af B2-1. De skal bemærkes, a der ikke findes drikkevandsineresser i område, og a de derfor udelukkende er udledningskravene il Limfjorden, som skal overholdes. Målingen/beregningen giver ikke anledning il a ro, a der fra jord og affald udvaskes væsenlige mængder, forurenende soffer, der vil medføre forurening af Limfjorden. Med henblik på a forebygge, a der modages jord og affald, der kan forurene grundvand og Limfjorden, udføres der også løbende en effekiv visuel konrol af affald og jord, der modages på anlægge, dels ved indvejningen og dels ved aflæsningen. Såfrem e læs ikke opfylder kvalieskravene, anvises der il ande anlæg, eller der laves evenuel en forsorering på anlægge. Endvidere foreages der analysedokumenaion på vejjord og jord i øvrig, der ikke med analyser er dokumenere ilsrækkelig, når jorden modages. Hændelser I 2015 blev der regisrere 1 miljøhændelse. Miljøhændelsen var en fejlregisrering af jord. Derudover er der regisrere nogle fejllæs il fyldpladsen fra genbrugspladserne. Læssene blev sorere, og urenhederne blev fjerne, inden affalde blev deponere på fyldpladsen. Miljøilsyn De senese miljøilsyn på anlægge har være i Miljøsyrelsen har i 2014 være på e kor besøg for a se på selve opfyldningen af anlægge uden yderligere bemærkninger. Klager Der er ikke modage klager i 2015 i forbindelse med drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal. 44

45 Skema 1: Personale, bygninger og kørsel Meode 1 Enhed Målal 2016 Anal ansae M/NRB anal Lokaler M/NRB m Papirforbrug M/OTH sk El M/NRB kwh Vand M/NRB m Anal enreprenørmask. M/OTH anal Dieselforbrug M/OTH l Noe 1: Se forklaring forres i hæfe. Skema 2: Modagne mængder Meode 1 Enhed Målal 2016 Komposanlægge ilfør M/NRB Fyldpladsen, ilfør M/NRB Renjorddepo, ilfør M/NRB Specialdepo for jord, ilfør M/NRB Soreringsplads for affald, ilfør M/NRB I al, ilfør M/NRB Soreringsplads for affald, frafør M/NRB Komposanlægge, frafør M/NRB Noe 1: Se forklaring forres i hæfe. Noe 2: Mængden indeholder bioflis, den mængde der ilføres genbrugspladserne, kompos il landbrug, og knap on il afdækning på anlægge. Noe 3: Mængden indeholder bioflis, den mængde der ilføres genbrugspladserne, kompos il landbrug, og knap on il afdækning på anlægge. 45