Grønne regnskaber 2014

Transkript

1 Grønne regnskaber 2014 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1

2 Udgiver: Miljø- og Energiforvalningen Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken Aalborg Udgivelse: April 2015 Sagsnr.: Dok. nr.: Tiel: Grøn Regnskab for Aalborg Forsyning, Renovaion Forside: Renovaions mobile skolejenese. 2

3 Forklaring vedrørende angivelsee af meode Med baggrund i Miljøsyrelsens noa MST af december 2006 skal de angives, om daa er mål, beregne eller skønne. M sår for mål. B sår for beregne. A sår for skønne. Ligeledes skal der anvendes følgende forkorelser: Meoder brug ved måling: PER: NRB: ALT: CRM: OHT: Målemeode, der er beskreve af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandsilladelsen. Naional målemeode, der er beskreve i vejledninger, bekendgørelser eller lig- med eksiserende CEN (ISO- sandarder) nende. Målemeode, der er i overenssemmelse Virksomhedens egen målemeode, hvis kvalie er vis ved hjælp af cerificere reden ansvarlige myndighed. ferencemaeriale og accepere af Andre målemeoder. Meoder brug ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Inernaional anerkend beregningsmeoder. PER: NRB: MAB: SSC: OHT: Beregningsmeode, der er beskreve af den ansvarlige myndighed i miljøgodkenbeskreve i vejledninger, bekendgørelser el- delsen eller spildevandsilladelsen. Naional beregningsmeode, der er ler lignende. Meode, basere på massebalance, der er accepere af den ansvarlige myndig- Andre hed. Europæisk sekorspecifik beregningsmeode. beregningsmeoder. 3

4 Aalborg Forsyning, Renovaion Er drifsvirksomhed under Miljø- og Energiforvalningen Sigsborg Brygge 5 Posboks 222, 9400 Nørresundby Telefon CVR-nr Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken Aalborg Telefon P-nr Hjemmeside: Mail: renovaion@aalborg.dk Beskrivelse af virksomhedens akivieer En af Aalborg Forsyning, Renovaions (Renovaion) hovedakivieer er a adminisrere og indsamle dagrenovaion ved hussande med borgere, ca erhverv og sommerhuse. Hussande, virksomheder og sommerhuse i Aalborg Kommune skal være ilslue den kommunale ind- vippe- samling af dagrenovaion. Indsamling af dagrenovaion sker i sække, conainere, sorconainere, conainere sam underjordiske conainere. Indsamlingen af dagrenovaion er del i syv disriker, hvor Renovaion selv ind-samler i é disrik. De øvrige disriker er udliciere, dog ager Renovaion sig af alle kundereklamaioner. Derudover kan Renovaions akivieer opdeles i: Drif af Affalds- og Genbrugscener Rørdal med deponering af affald, komposering, jorddepo- Diverse indsamlingsordninger ved privae husholdninger og ved kommunale insiuioner. Rådgivning, vejledning o. lign. for virksomheder. nering og karering. Drif af genbrugspladserne Over Kære, Sundsholmen, Hou, Gandrup, Nibe og Sorvorde. Modagelse og behandling af anmeldelser på flyning af al forurene jord, jord fra korlage grunde og jord fra områdeklassificerede områder. Jorden bliver anvis il modageanlæg, der kan modage jord med pågældende forureningsgrad. Denne opgave er flye il Miljø- og Ener- og arbejds- giforvalningen, Miljø i december Informaion om affaldsborskaffelse Renovaion arbejder ud fra en generel prioriering om a øge genanvendelse og sikre miljømiljøvenlig affaldsborskaffelse. Forbrænding af brændbar affald sam drif af de konrollerede lossepladser foregår via I/S Reno-Nord og Renoves I/S. Ligeledes driver I/S Reno-Nord mod- Samarbejde med Renoves I/S afslues agesaion for farlig affald. den

5 Miljøgodkendelser Genbrugspladsen Over Kære P-nr: Miljøgodkendelse af den 12. februar Genbrugspladsen Sundsholmen P-nr: Miljøgodkendelse af den 11. juni Genbrugspladsen Gandrup (P-nr ) Miljøgodkendelse fra 22. sepember Pladsen er age i brug den 2. juni Genbrugsplads og P-nr: genbrugscener Hou Miljøgodkendelse af den 29. okober Tillæg il godkendelsen af den 21. sepember Genbrugspladsen Nibe P-nr: Miljøgodkendelse af den 3. juni Genbrugspladsen Sorvorde P-nr: Miljøgodkendelse af den 30. mars Affalds- og Genbrugscener Rørdal P-nr: Miljøgodkendelse af den 12.december Tillæg af den 11. juni Renovaions Garageanlæg P-nr: Tilladelse il a aflede spildevand 21. december Miljømyndighed Miljø- og Energiforvalningen, Sigsborg Brygge 5, Boks 222, 9400 Nørresundby. Tilsynsmyndighed for Affalds- og Genbrugscener Rørdal er Miljøsyrelsen Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. Grøn regnskab Affalds- og Genbrugscener Rørdal er forplige il a udarbejde grøn regnskab efer Bekendgørelse nr. 210 af 3. mars Der er valg a udarbejde e frivillig grøn regnskab for hele virksomheden. 5

6 Miljø- og arbejdsmiljø Der har i 2014 være en del organisaionsændringer både i forvalningen og hos Renovaion. For Renovaion beød de bl.a., a der ilråde en ny Renovaionschef, og a der for Renovaion yderligere er bleve ilknye en virksomhedschef. I forbindelse med de sore organisaoriske ændringer i Miljø- og Energiforvalningen blev der nedsa 15 synergigrupper med medarbejderrepræsenaner. Synergigrupperne skulle sikre, a alle blev hør og kunne bidrage i forbindelse med ændringerne. Fremadree bliver alle inpu fra synergigrupperne gennemgåe, hvorefer projekerne går over i implemeneringsfasen. Implemeneringsforløbe srækker sig over hele I forbindelse med de organisaoriske ændringer har chefgruppen udarbejde e udkas il mission, vision og værdier for Miljø- og Energiforvalningen. Ledelsen og MED-udvalg fra alle afdelinger i Miljø- og Energiforvalningen er med il a diskuere udkase, og den endelige version vedages i løbe af Herefer vil Renovaion indarbejde de fælles reningslinjer i Renovaions dagligdag. Renovaions slogan mh. miljø er Grøn og dynamisk med respek for dig. Renovaion vil også være en sund og sikker virksomhed, hvor medarbejderne rives. Renovaions slogan på arbejdsmiljøe er Sund og rask førs som sids. Renovaion er både miljøcerificere i overenssemmelse med kravene i DS/EN ISO 14001:2004 og arbejdsmiljøcerificere efer kravene i DS/OHSAS 18001:2008. Cerificeringen beyder bl.a.: a a a a a der er udarbejde en miljø- og arbejdsmiljøpoliik der er e overblik over den samlede miljøbelasning mh. ressourceforbrug og affald il genanvendelse, forbrænding, deponi og specialbehandling der er e overblik over arbejdsmiljøforholdene der er klare og fælles mål for miljø- og arbejdsmiljøarbejde der hele iden arbejdes på forbedringer. De overordnede mål for Renovaions miljø- og arbejdsmiljøarbejde er bl.a.: a a a a a indsamling af affald foregår efer branchens opimale arbejds- og sundhedsmæssige vilkår og beingelser genanvende mes mulig affald øge bevidsheden om miljø både inern og eksern arbejde for, a alle medarbejdere ager ansvar for miljø og arbejdsmiljø sam udviser social ansvarlighed. arbejde for, a affald i højere grad berages som ressource i sede for affald. I så sor omfang som mulig inddrages medarbejderne i miljø- og arbejdsmiljøarbejde. Der er således nedsa e MED-udvalg sam en arbejdsmiljøorganisaion med re arbejdsmiljøgrupper og en miljøgruppe. Renovaions miljø- og arbejdsmiljøpoliik fremgår af Renovaions miljø- og arbejdsmiljøledelsessysem og hjemmesiden Aalborg Kommunes affaldsplan udsikker reningslinjer for, hvordan affalde fra kommunens borgere og virksomheder kan/skal soreres. Renovaions indsamlings- og anvisningsordninger og genbrugspladserne skal skabe rammerne for, a byens borgere og virksomheder kan sorere deres affald il gavn for miljøe. 6

7 Saus 2014 og nye iniiaiver 2015 Husholdningsaffald Husholdningsaffald er al de affald, der sammer fra borgerne i Aalborg Kommune. Både de affald, som samles ind ved hussandene og de affald, som afleveres på genbrugspladserne. I 2014 var der sammenlag affald fra hussandene. Mængden svarer il, a hver enkel hussand producerede kg affald på e år. Af abel 1 fremgår affaldsmængder fordel på affaldsyper. Affaldsfrakion Saus 2014 Genanvendelse Forbrænding Deponering Mængde pr. hussand /år kg/år Dagrenovaion Dagrenovaion - underjordiske conainere Hjemmekomposering Flasker/glas Plas il genanvendelse 83,3 83 0,8 Pap og papir Farlig affald I al Asbes Baerier ,4 Beon, murbrokker m.m Brændbar affald Dæk Elekronikaffald Fyldplads Gips Haveaffald Havemøbler Imprægnere ræ Jern og meal (og hvidevarer) Kølemøbler Lossepladsaffald Lyssofrør og sparepærer ,1 Planglas PVC Sanie og porcelæn Træ il spånpladeprodukion Tøj Vinduesrammer med glas I al I al husholdningsaffald Tabel 1: Husholdningsaffald, der er producere i Aalborg Kommune i Der var hussande i Aalborg Kommune i 2014 ( boliger og sommerhuse, som regnes som ½ bolig). Ud over ovensående mængde husholdningsaffald afleverede husholdningerne yderligere jord på kommunens genbrugspladser. Denne mængde er ikke med i opgørelsen. 7

8 Affalde, som husholdningerne borskaffer, fordeler sig på følgende måde på affaldsfrakioner fra 2009 il 2014: Affaldsfrakion Dagrenovaion Dagrenovaion -underjordiske conainere Hjemmekomposering Farlig affald Flasker/glas Pap & papir Plas il genanvendelse I al Asbes Baerier Beon, murbrokker m.m Brændbar affald Dæk Elekronikaffald Fyldplads Gips Haveaffald Havemøbler af plas Imprægnere ræ Jern og meal Kølemøbler Lossepladsaffald Sparepærer inkl. neonrør Planglas PVC Sanie og porcelæn 191 Træ il spånpladeprodukion Tøj Vinduesrammer med glas I al I al husholdningsaffald Tabel 2. Husholdningsaffald fordel på affaldsfrakioner fra Affaldsmængden i 2014 er sege lid i forhold il Signingen har være under dagrenovaion il forbrænding og affald il genanvendelse. Der har i 2014 være fokus på a sorere sanie/porcelæn og plas il genanvendelse på genbrugspladserne. Falde i mængder fra år 2009 og frem il 2010 skyldes sandsynligvis finanskrisen. I 2011 seg affaldsmængderne igen, og siden har affaldsmængderne være på nogenlunde samme niveau. De er Renovaions mål, a så mege som mulig af affalde går il genanvendelse. I følgende abel ses, hvordan husholdningsaffalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding og deponering i procen: 8

9 Husholdningsaffald % fordeling på behandling Genanvendelse 40,7 40,4 44,2 45,8 43,8 44,4 Forbrænding 53,2 54,6 50,5 49,2 50,9 50,5 Deponering 6,1 5,0 5,3 5,0 5,3 5 Tabel 3: Husholdningsaffald fordel på behandling i procen for I 2014 blev der aflevere 44,4 % affald il genanvendelse, dvs. a genanvendelsesprocenen for husholdningsaffald er sege igen, hvilke skyldes, a der har være en indsas på a øge mængderne af affald il genanvendelse. Grunden il, a der i 2012 er en høj genanvendelsesprocen er, a der var eksraordinær mege haveaffald i sommerhusområderne ved Hals i forbindelse med ræfældningsprojeker. I ressourceplanen for affaldshåndering Danmark uden affald beregnes genanvendelsesprocenen uden haveaffald og byggeaffald. Ved a bruge denne beregningsmodel ligger genanvendelsesprocenen for Aalborg Kommune på ca. 24 %. Måle for hele Danmark er, a denne genanvendelsesprocen skal bringes op på 50 %. Derfor vil der i de kommende år være mange iniiaiver med henblik på a øge andelen af affald il genanvendelse. Hvad der kommer il a ske i Aalborg Kommune, beskrives i den kommende affaldshånderingsplan for Aalborg Kommune, som skal godkendes af Byråde i løbe af 2015 før den kan ræde i kraf (se mere under Fokusområder 2014 og nye iniiaiver 2015 ). Fokusområder 2014 og nye iniiaiver 2015 Dagrenovaion Dagrenovaion er de affald, som ikke kan genanvendes eller nyiggøres, og som brændes. Dagrenovaion henes enen i sække, små conainere eller i underjordiske conainere. Renovaion indsamler selv dagrenovaion i e disrik. De reserende 6 disriker er udliciere. Dog ager Renovaion sig af alle reklamaioner. Mængden af dagrenovaion har igennem årene være på nogenlunde samme niveau, således a hver hussand afleverer omkring 460 kg dagrenovaion om åre (se abel 1 og 2), hvilke er omkring 36 % af den oale affaldsmængde. Papir/pap Alle en- og ofamiliehuse har fåe en 140 liers conainer il indsamling af papir og pap. Der er således levere ca conainere il boliger i Aalborg Kommune. Derudover er der ved eageboliger og andre relevane seder i kommunen opsille fælles conainere, kuber sam underjordiske conainere. Mængden af papir- og papaffald fordeler sig på følgende indsamlingsordninger fra Papir & pap, indsamle i Aalborg Kommune fra husholdninger Papir og pap hussandsindsamling Papir, pap kuber og conainere Papir, sorskrald + besillerordning Papir, genbrugspladser Pap, genbrugspladser I al papir og pap Tabel 4: Papir- og papmængder indsamle i Aalborg Kommune

10 Som de fremgår af abellen, er mængden af papir og pap il genanvendelse falde siden Falde ilskrives bl.a. a flere og flere hussande vælger Reklamer Nej Tak. Desuden vælger flere og flere hussande digiale aviser og digial informaion. Der er således en ydelig endens il, a poeniale på papir generel er faldende. Af nedensående figur fremgår de indsamlede mængder af papir/pap fra Figur 1: Papir- og papmængder il genanvendelse I 2014 er der indsamle 90,8 kg papir/pap pr. hussand. Underjordiske conainere Siden år 2005 er analle af underjordiske conainere sege i Aalborg Kommune. Underjordiske conainere er conainere, hvor 2/3 del af conaineren er under jorden - kun 1/3 del af conaineren er synlig. 10

11 Af nedensående figur fremgår udviklingen i eableringen af de underjordiske conainere. Anal Udvikling i eablering af underjordiske conainere Dagrenovaion Papir/pap Flasker/glas Jern/meal Figur 2: Eablerede underjordiske conainere i Aalborg Kommune Der har være en sor signing i eableringen af de underjordiske conainere. Den førse underjordiske conainer kom i jorden i I 2012 blev den førse underjordiske conainer il jern og meal eablere, og i 2014 er der, som forsøg, eablere underjordiske conainere il plas. Udviklingen forvenes a forsæe de kommende år. Sorskrald - små brændbar affald Sorskrald er al brændbar affald, der ikke kan genanvendes, og som ikke er enen dagrenovaion eller farlig affald. Sorskrald indsamles ca. én gang om måneden på de samme dage, som der afhenes papir og pap il genanvendelse. I år 2014 blev der indsamle små brændbar affald via denne ordning, hvilke er nogenlunde de samme som i 2012 og I 2014 blev sorskraldsordningen korlag for a finde frem il borgernes benyelsesmønser mh. hvilke yper affald, der henes, og hvor affalde henes. Korlægningen vidse, a sorskraldsordningen primær blev brug il borskaffelse af haveaffald. Al haveaffald, der indsamles via sorskraldsordnings, indvejes som brændbar affald, og afleveres il forbrænding på I/S Reno Nord. For a opimere genanvendelsen er måle, a afskaffe sorskraldsordningen i sin nuværende form. Dee skal gøres i forbindelse med vedagelse af affaldsplanen. Der lægges op il en rueindsamling af haveaffald il biobrændsel og komposering. Besillerordning: Besillerordningen blev indfør i år Besillerordningen fungerer ved, a borgerne har mulighed for a besille en afhenning af sore ing. Viceværer har også mulighed for a benye ordningen og besille afhenning af sore ing fra beboerne. Besillerordningen er en eksra service il de borgere, som ikke selv har mulighed for a komme på en af kommunens genbrugspladser. Af følgende abel fremgår hvor mege, der er afhene via denne ordning. 11

12 Mængder Brændbar Jern Hvidevarer Kølemøbler Elekronik I al Anal afhenninger Ikke regisrere Tabel 5: Affaldsfrakioner opgjor på mængde der afhenes, sam analle af afhenninger Som de kan læses, er mængden af de, der afhenes, sege uden, a analle af afhenningerne er sege væsenlig, hvilke skyldes, a viceværer ypisk samler ind for flere hussande. A mængden af de affald, der afhenes via besillerordningen, er sege i 2014 ilskrives forskellige iniiaiver, der er sa i værk i 2014 for a gøre opmærksom på ordningen. Der blev bland ande sa e opslag om ordningen på Aalborg Kommunes Facebook side. Derudover blev der sa ABRIBUS op for a reklamere om ordning forskellige seder i byen. Også i år 2015 vil der være fokus på a informere om ordningen, således a endnu flere benyer sig af den. Fremidsguld di skid I sepember 2013 sarede forsøge Fremidsguld. Forsøgsområderne er en blanding af en- og ofamiliehuse og boligblokke. Derudover delager e kollegium i forsøge. Al i al delager 624 hussande af forskellige sørrelse i forsøge. Måle med forsøge er a undersøge, hvor sor en mængde plas, meal, elekronik og sparepærer der afleveres il genanvendelse, og hvordan kvalieen af de indsamlede er. Delagerne i forsøge fik som supplemen il deres almindelige affaldsbeholder o eksra conainere: Én il plasemballage og én il mealemballage. Derudover fik de en mindre beholder il små elekronik og sparepærer il a sæe ind i conaineren il meal. Alle delagere har age rigig god i mod denne nye ordning, og resulae af indsamlingen ses i abel 6. 12

13 Indsamle affaldsfrakion 2013 Indsamle sep. dec. kg 2014 Indsamle kg Plas Meal Små elekronik Sparepærer Baerier Fordeling af de indsamlede mængder Plas Meal Små elekronik Sparepærer Baerier på forsøgsområderne kg % kg % kg % 2014 % Kærby (444 boliger, primær enfamiliehuse) ,5 Vilsundvej (eage 146 boliger) ,2 Dannebrogskollegie (34 boliger) ,3 I al Tabel 6: Mængder fra forsøgsordningen Fremidsguld di skid i Som de ses abel 6, indsamles mængderne primær i Kærbyområde, hvor der hovedsaglig er enfamiliehuse, som alle har fåe deres egne beholdere. Forsøge viser, a der skal gøres en eksra indsas for a øge indsamling i eageboliger og på kollegier. De undersøges i løbe af 2015, hvordan sorering af ovensående frakioner kan fremmes her. Borgerne har umiddelbar ikke haf problemer med a aflevere meal, små elekronik og sparepærer il forsøgsordningen. Dee affald har være rigig god sorere, og sørseparen kunne gå direke il genanvendelse. Dog giver plasaffalde nogle udfordringer. Noge af de plas, der bliver aflevere, er sadig fyld med madaffald, således a de er med il a forurene de øvrige plas. Derfor har de være nødvendig a afsæe eksra ressourcer i form af informaion, bl.a. ved a have en hjemmeside il forsøge e borgermøde og i form af nyhedsbreve. De har også være nødvendig a oversæe nyhedsbrevene il engelsk il de udenlandske suderende på kollegie. Forsøge forsæer i år 2015 og skal være med il a danne grundlag for en fremidig indsamling af genanvendelige maerialer i Aalborg Kommune. De ses på de indsamlede plas, a kvalieen er bleve bedre i ak med, a borgerne har forsåe hvordan soreringen skal være. Den 3. vej Miljøsyrelsen har i 2015 bevilge penge il en forundersøgelse af sorering af plas- og mealaffald fra nordjyske kommuner Den 3. vej. Formåle er a undersøge muligheder for eablering af lokal fleksibel soreringskapacie il hussandsindsamle plas- og mealaffald fra en række nordjyske kommuner. Der er ikke brug for e sørre soreringsanlæg for blande affald, da kommunerne fasholder kildesorering og særskil afsæning af papir, pap og glasaffald. Ønske er derfor e anlæg, der kan foreage en delvis sorering af plas og mealaffald il kvalieer, der kan afsæes il fornufig oparbejdning - og hvor den ikke genanvendelige frakion kan frasoreres il lokal energiudnyelse. Soreringsanlæg skal kunne udbygges eferhånden som der opsår behov og/eller muligheder. 13

14 Ud over Aalborg delager Reno-Nord, Jammerbug, Rebild, Mariagerfjord, Brønderslev og Hjørring Kommuner i selve projeke, og derudover delager AVV, Affald Frederikshavn (idligere AVØ), Frederikshavn Kommune, Thised Kommune og Vesforbrænding (som ejes af 19 kommuner i Københavnsområde) som observerører i projeke. Projeke dækker således de mese af Nordjylland. Skoleundervisning I 2014 indføre Renovaion med sor succes den mobile skolejenese. Måle var a komme ud il skolerne og age eleverne en ur med ind i affaldes verden. Der ages udgangspunk i børnenes hverdag, og gennem forælling og dialog giver Renovaion eleverne viden om de ressourcer, der gemmer sig i affalde. Desuden får eleverne indsig i, hvordan affaldssyseme fungerer, hvad genanvendelse beyder for både miljø, ressourcer og økonomi, og hvorfor de er vigig, a vi sorerer vores affald korrek. Indil videre har Renovaion begrænse undervisning il 3. 6 klasserne. Måle er, a undervisningsilbudde udvides il både de yngre og ældre børn i løbe af år 2015/2016. Facebook Fra år 2014 valge Renovaion a bruge Aalborg Kommunes Facebookside for a informere borgerne i kommunen, og de blev il 12 opslag i løbe af De vise sig hurig, a Renovaions opslag bliver se og kommenere. Opslagene, med bl.a. emnerne sorer di affald, baerier på låge, besøg genbrugspladserne, besillerordning m.fl. blev se af mellem borgere, afhængig af emne. Al i al er de 12 opslag bleve se af knap personer, hvoraf 165 personer har kommenere opslagene, og personer har markere like på opslagene. Evens Renovaions mål er a være synlig og oplyse om a affald er en ressource, som skal genanvendes. Derfor delog Renovaion i løbe af 2014 ved følgende arrangemener: Forskningens døgn Blå flag Bæredygighedsfesival Naurvidenskabsfesival Boligmessen 14

15 Jordprojeker Jordflyninger i Aalborg Kommune I Aalborg Kommune blev der i 2014 anvis on jord il flyning, fordel på jordflyningssager. Der blev i gennemsni flye 196 on jord pr. jordflyning. Ses der på de sore jordflyninger på over on, var der 49 sager i 2014, hvor der il sammen blev flye on, svarende il 56 % af den samlede jordmængde. Og ses der på de hel sore jordflyninger på over on, var der i 2014 re jordflyningssager, hvor der ilsammen blev flye 15 % af den samlede jordmængde. Ud over den mængde jord, der er anmeld il flyning, bliver der også flye en del ren jord, der ikke er anmeldepligig, denne mængde er ukend, da den ikke bliver regisrere. Genanvendelse af jord For a mindske forbruge af jomfruelige råsoffer undersøges de, om de rene jord og leere forurenede jord kan bruges il forskellige genanvendelsesprojeker, i sede for a blive deponere. Renovaion delager i o sore jordgenanvendelsesprojeker, der forvenes a komme i gang i løbe af 2015, de o projeker er kor beskreve i de følgende: CAMP Sigsborg eller Sigsborgkvarere På område omkring Sigsborgvej og Sigsborg Brygge i Nørresundby, skal der i sommeren 2017 være campingområde for delagerne på DGI Landssævne, og eferfølgende skal område byggemodnes. Område er dele af den gamle Kemiragrund, Nørresundby Boldklubs gamle fodboldbaner og e par områder omkring Aalborg Kommunes domicilejendom på Sigsborg Brygge e samle areal på ca. 17 ha. Før område kan benyes som campingområde, skal der udlægges ca m 3 ren jord, svarende il ca ons eller ca vognlæs. Renovaion sår for udlægningen af jorden. Jorden påregnes a blive udlag i perioden maj-okober 2015, således der kan sås græs som er klar il landssævne i Jordudlægningen har il formål a hæve område, således de er klimasikre mod vandsandssigninger i fremiden. Øserådalen Lergrav ll i Øserådalen sår i dag som en 8 ha sor sø med en dybde på op il 23 m, fra ca. 5 m og nedefer er søen i sore ræk hel gold og dække af e såkald ligklæde. Bakerierne i ligklæde forbruger hovedparen af ilen i søen, og ødelægger dermed beingelserne for søens flora og fauna. Siden 2009 har de være på ale a lave e naurgenopreningsprojek for Lergrav ll, hvor de var planen a fylde lergraven delvis op med ler og krid, hvilke vil resulere i en væsenlig forbedring af vandkvalieen og dermed forholdene for søens flora og fauna. I 2014 blev projeke for alvor sa i gang, hvor en mere dybdegående undersøgelse af mulighederne blev sa i værk. Dee arbejde forsæer i 2015, hvor der skal søges om diverse illadelser før projeke kan blive en realie. Projeke har dog skife karaker, ved a der nu sases på a fylde alle jordarer i kridgraven, for a forkore opfyldningsiden. Hvis al går efer planen, forvenes jordopfyldningen a begynde i sluningen af 2015 eller saren af 2016 og srække sig over 5-10 år al efer byggeakivieerne i kommunen. Jorddaabase For a få genanvend mere overskudsjord var de i 2014 Renovaions plan a eablere en jorddaabase, hvor virksomhederne og borgerne i Aalborg Kommune kunne bye jord, således a overskudsjord fra de ene byggeprojek kunne genbruges i e ande projek, i sede for a blive deponere. 15

16 Region Hovedsaden i e samarbejde med Bygherreforeningen, kom dog Renovaion i forkøbe, og begynde i 2014 a eablere en landsdækkende jordporal, hvor Renovaion er bleve samarbejdsparner. Jordporalen forvenes a blive lancere i sommeren Erhvervsaffald Erhvervsaffald er al de affald, der produceres af virksomhederne i kommunen. Siden 2010 har Renovaion som følge af den nye organisering af affaldssekoren ikke indsamle genanvendelig erhvervsaffald, ud over ved kommunale insiuioner. Desuden overog Miljøsyrelsen i 2010 opgaven med a opgøre daa for de erhvervsaffald, der produceres i de danske kommuner, herunder også Aalborg Kommune. Denne opgave vareog kommunerne selv indil Der er dog usikkerhed mh. de daa, Miljøsyrelsen har opgjor for Aalborg Kommune både i I 2009 gjorde Renovaion erhvervsaffaldsmængderne op il knap erhvervsaffald, som fordele sig på hhv. 70,2 % il genanvendelse, 17 % il forbrænding, 12,5 % il deponi og 0,3 % il særbehandling. Erhvervsaffald, håndere af Renovaion I de følgende er en opgørelse over de erhvervsaffald Renovaion har håndere: Erhvervsaffald, Renovaion Erhvervsaffald il genbrugsplads. Siden 2012 kun på Genbrugspladsen Sundsholmen Baerier - 8 2,4 0,2 0,2 Dagrenovaion Dagrenovaion sorconainer Elekronik Farlig affald Flasker og glas Haveaffald il Genbrugscener Hou Lyssofrør - - 1,8 1 1 Kølemøbler 7 Papir/pap il genanvendelse Speciel sygehusaffald Sorconainer brændbar Sorconainer genanvendelse Sorconainer lossepladsaffald I al erhvervsaffald Tabel 7: Erhvervsaffaldsmængder, som Renovaion har håndere I 2014 udgjorde erhvervsaffald på genbrugspladserne 2,64 % af den samlede mængde, hvilke svarer il 493 on (inkl. 4 on farlig affald). Andelen af erhverv blev opgjor i forbindelse med, a der i 2014 blev gennemfør en undersøgelse af erhvervs brug af genbrugspladsen. Generel er mængden af de erhvervsaffald, som Renovaion hånderer, falde, hvilke bl.a. skyldes a Renovaion fra 2010 ikke længere har håndere genanvendelig affald fra virksomheder, med undagelse af de kommunale insiuioner, og a erhverv siden år 2012 kun haf adgang på Genbrugspladsen Sundsholmen. Erhvervsgebyr Som udgangspunk skal alle virksomheder, som er regisrere i Aalborg Kommune i de Cenrale Virksomhedsregiser (CVR), beale gebyr for adminisraion, 16

17 planlægning mv. af kommunens ordninger. I 2014 beale virksomheder adminisraionsgebyr. Alle virksomheder har mulighed for a ansøge om friagelse for adminisraionsgebyre. I 2014 er der modage ca. 500 henvendelser vedrørende opkrævning af adminisraionsgebyr for virksomheder, hvilke er e fald på 250 henvendelser siden Sørsedelen af henvendelserne var ansøgninger om friagelse for gebyr. Alle henvendelser blev sagsbehandle individuel og besvare skriflig. Fra 2012 blev muligheden for a benye genbrugspladser for virksomheder ændre il a være e ilbud. I Aalborg Kommune blev de beslue, a virksomheder mod bealing kunne benye Genbrugspladsen Sundsholmen. Knap 900 virksomheder har i år 2014 være ilmeld ordningen. Adgang for virksomheder på alle de andre genbrugspladser blev i 2012 lukke. IT Der implemeneres/udvikles hele iden IT-redskaber, som sikrer, a Renovaion følger udviklingen. I 2014 blev bl.a. Renovaions hjemmeside modernisere. Ligeledes blev der eablere videoovervågning på genbrugspladsen Over Kære. Folkeinge har vedage en lovgivning om obligaorisk digial selvbejening, hvor der skal implemeneres selvbejeningsløsninger med mulighed for digial kommunikaion imellem borgeren og de offenlige. Med baggrund I denne lovgivning har Renovaion bl.a. indfør selvbejeningsløsninger for både borgere og virksomheder. Renovaion arbejder fremadree på, a al udsyr, der skal ømmes, mærkes, således a ømningen kan regisreres elekronisk på ømmesede direke ind i e sagsbehandlingssysem. Bæredygighedssraegi og energispareindsas I forbindelse med bæredygighedssraegien for Aalborg Kommune skal der på den enkele virksomhed i kommunen implemeneres bæredygighedssraegiens mål og indsaser. Renovaion opfylder allerede nu krave mh. miljøledelse og de grønne regnskab, men skal senes i 2015 indføre energiledelse. Renovaion har e mål om a reducere energiforbruge af el og opvarmning med minimum 2 % pr. år. Se mere herom under afsnie Miljøberening Modagekonrol på I/S Reno-Nords energianlæg I løbe af 2014 er der bleve udvikle e ny koncep il gennemførelse af modagekonrol på I/S Reno Nord, som skal implemeneres i løbe af

18 Humaniære organisaioner Renovaion har i samarbejde med Familie- og beskæfigelsesforvalningen eablere e kommunal genbrugsprojek GenbrugNord, hvor en gruppe mennesker bliver beskæfige med sorering og renovering af ing, der er aflevere af kommunens borgere il genbrug på genbrugspladserne. På alle genbrugspladser er der sa conainere op, hvor folk kan indlevere varer og produker il direke genbrug. Beskæfigelses-projeke ligger ved siden af Genbrugspladsen Sundsholmen, hvor der også er en genbrugsbuik, hvorfra projeke GenbrugNord sælger indleverede genbrugseffeker. Buikken danner ramme og basis for uddannelse af ansae i projeke. I 2014 blev der indlevere genanvendelige maerialer il direke genbrug som medføre, a GenbrugNord kunne donere kr. il forskellige humaniære organisaioner. På grund af manglende personale- og mandskabsressourcer hos GenbrugNord, blev der i 2014 eablere e ny projek, hvor humaniære organisaioner fik muligheden for a afhene genbrugsvarer fra genbrugsconainerne på genbrugspladserne i Gandrup og Hou. På kommunens genbrugspladser har humaniære organisaioner også mulighed for a opsille conainere il indsamling af genbrugseffeker som f.eks. øj og sko. Der indsamles mellem 200 og 500 on genbrugsvarer via denne ordning hver år. 18

19 Affaldshånderingsplan for Aalborg Kommune På baggrund af regeringens Danmark uden affald, ressourceplan for affaldshåndering , udarbejdes der en affaldshånderingsplan for Aalborg Kommune, som skal godkendes og ræde i kraf i løbe af Forslage il affaldshånderingsplanen indeholder mange forskellige iniiaiver. Herunder bl.a.: Ny ordning for plas, meal, elekronik og sparepærer. Ny indsamlingsordning for haveaffald. Udlevere beholdere il dagrenovaion og ændre afhenningsfrekvens. Skraldebiler på alernaive brændsler. Informaion, som skal ændre borgernes opfaelse fra a se affald, som noge som bare skal fjernes il a affald er en ressource, som skal genanvendes. Digialisere indsamlingsordningerne. Eablere muligheder for genanvendelsesprojeker il ren jord. Flere affaldsfrakioner il genanvendelse på genbrugspladserne. Innovaive affaldsløsninger. Osv. Alle disse iniiaiver og flere er beskreve i forslag il den endelige affaldshånderingsplan Aalborg uden affald

20 Saus og iniiaiver mh. arbejdsmiljø Der er bl.a. gennemfør følgende ilag mh. a forbedre arbejdsmiljøe i 2014: Fokus på den sociale kapial. Beredskabsøvelser Fokus på de psykiske arbejdsmiljø. Delagelse i iniiaiver som Vi cykler il arbejde. Også i 2015 vil der være fokus på ovensående arbejdsmiljøområder. Derudover følger Renovaion som udgangspunk Aalborg Kommunes arbejdsmiljøsraegi , som overordne er a arbejde med arbejdsmiljøe skal gøres enkel og ligeil og a der forsa skal udvikles på social kapial. Renovaion har også age Aalborg Kommunes vision Vi skaber Danmarks bedse arbejdsplads med fokus på løsning af kerneopgaven il sig, og vil fremadree have mere fokus på denne vision. 20

21 Saus nye iniiaiver 2015 for de kommunale genbrugspladser og garageanlægge De har være e mål a harmonisere alle kommunens genbrugspladser, således a alle borgere i kommunen har æ il en moderne indree genbrugsplads. Dee mål er bleve opfyld i 2014, hvor de sidse renoveringsprojeker på bl.a. Genbrugspladsen Nibe og Genbrugspladsen Hou er bleve afslue. Affaldsmængder il genbrugspladserne Aalborg Kommune er rigig gode il a bruge vores genbrugspladser. I nedensående figur ses opgørelser over de mængder affald, der afleveres på kommunens genbrugspladser. on Tilfør mængder genbrugspladserne Over Kære Sundsholmen Sorvorde Gandrup Nibe Hou 6% 9% 22% Genbrugspladser 2014, modage affald fordel på behandling 63% Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord Figur 3: Affald, som er ilfør genbrugspladserne i Aalborg Kommune Genbrugspladsen Gandrup blev åbne medio Som de ses fald mængden af affald il Genbrugs- i for- pladsen Hou i forbindelse med a Genbrugspladsen Gandrup åbnede. Ellers ses samme endens, hold il hvor mege der afleveres, på alle genbrugspladser. Mængderne er en delmængde af husholdningsaffaldsmængden. Sørsedelen af de affald, der afleveres på genbrugspladserne, går il genanvendelse. Udover ovensående mængder er der på alle genbrugspladser placere en conainer, hvor borgerne kan sille ing, der kan genbruges via beskæfigelsesprojeke Gen- brugnord eller de humaniære organisaioner. En del af affalde sælges i den buik, der ligger i forbindelse med værksede. De affald, der ikke kan sælges, går il den redje verden. Mængder- ne af dee affald er ikke korlag præcis, dog vides, a der årlig er ca. 400 fylde conainere il GenbrugNord fra genbrugsplad- serne. Figur 4: Affald fordel på behandling i procen for

22 Genbrugspladsen Over Kære Genbrugspladsen Over Kære er den mes besøge genbrugsplads i kommunen. Her regisreres analle af besøgende ved hjælp af e bomanlæg. I 2014 har der være besøgende på genbrugspladsen, hvilke svarer il ca besøgende pr. dag. Analle af besøgende er på samme niveau som i 2012 og Analle af besøgende fald mege fra år 2011 il år 2012, hvilke skyldes, a erhverv ikke længere havde adgang il Genbrugspladsen Over Kære Anal besøgende Tabel 8: Regisrerede besøgende på Genbrugspladsen Over Kære Analle af besøgende på Genbrugspladsen Over Kære fordeler sig således, a der i månederne november il februar er omkring besøgende pr. måned, og i månederne fra mars il okober er mellem og besøgende om måneden. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Over Kære Indleverede mængder Over Kære Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør Papir og pap Plas il genanvendelse 0,3 0,3 9 0, Sanie Tøj I al * * Tabel 9: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Over Kære i perioden * 9 % af oalmængden er regisrere som erhvervsaffald. Mængden af affald, som er aflevere på Genbrugspladsen Over Kære er nogenlunde på samme niveau som i I den følgende abel ses udviklingen af fordelingen i procen på hhv. genanvendelse, forbrænding, deponi og jord. 22

23 Over Kære % fordeling på behandling % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 10: Aflevere affald på Genbrugspladsen Over Kære fordel på behandling i procen De fremgår, a genanvendelsesprocenen er sege med 3 %, hvilke bl.a. ilskrives eksra fokus på sanie/porcelæn og plas il genanvendelse. Yderligere er der bleve aflevere mere haveaffald il genanvendelse. Mængden il brændbar er også falde med 2 %. Miljøilsyn Miljø- og Energiforvalningen, Miljø gennemføre e miljøilsyn i år Der var en enkel opfølgning, som er bleve afklare. Søj-, søv-, lugforhold Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Over Kære ikke regisrere søv- eller lugproblemer i løbe af år Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Klager Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Over Kære ikke regisrere klager i løbe af år

24 Genbrugspladsen Sundsholmen Siden 2012 har virksomheder i Aalborg Kommune udelukkende haf adgang il Genbrugspladsen Sundsholmen. I 2014 var der besøgende på Genbrugspladsen Sundsholmen, hvilke svarer il ca. 500 besøgende pr. dag, hvoraf ca. 5 besøgende var virksomheder. Anal besøgende Husholdninger Virksomheder I al Tabel 11: Regisrerede besøgende på Genbrugspladsen Sundsholmen Analle af besøgende er førs regisrere fra år Husholdningernes besøg fordeler sig således, a der i månederne november il februar var omkring besøgende pr. måned, og i månederne fra mars il okober mellem og besøgende pr. måned. Virksomhedernes besøg fordeler sig over åre med ca. 155 virksomheder pr. måned. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Sundsholmen Indleverede mængder Sundsholmen Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør Papir og pap Plas il genanvendelse 0,0 0,5 0, Sanie 50 Tøj I al Tabel 12: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Sundsholmen i perioden % af oalmængden er erhvervsaffald. 2 4 % af oalmængden er erhvervsaffald. 3 5 % af oalmængden er erhvervsaffald. 4 3 % af oalmængden er erhvervsaffald I år 2014 blev erhvervsaffald beregne il a udgøre 493 af den mængde, som i al er aflevere på Genbrugspladsen Sundsholmen, hvilke svarer il ca. 3 % af oalmængden. I den følgende abel ses fordelingen i procen på hhv. genanvendelse, forbrænding, deponi og jord. 24

25 Sundsholmen % fordeling på behandling 2009 % 2010 % 2011 % 2012 % 2013 % 2014 % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 13: Aflevere affald på Genbrugspladsen Sundsholmen fordel på behandling i procen Som de fremgår af ovensående abel, er genanvendelsesprocenen sege med 2 %, hvilke bl.a. ilskriaflevere mere ves eksra fokus på sanie/porcelæn og plas il genanvendelse. Yderligere er der bleve haveaffald il genanvendelse. Mængden il brændbar affald er også falde med 2 %. Miljøilsyn og miljøgodkendelse Miljø- og Energiforvalningen, Miljø gennemføre e miljøilsyn i år På ilsyminds én gang i ne blev de vurdere a ilsynsfrekvensen på pladsen skal være løbe af en periode på 3 år. Miljøilsyne fulge op på den reviderede miljøgodconainere med mealaffald være placere på e område med æ belægning. kendelse fra mh. indarbejdelse af sandardvilkår. I 2015 skal Søj-, søv-, lugforhold Senese søjredegørelse er udarbejde i år 2007 i forbindelse med, a der er søg om udvidelse af drifsiden. På baggrund af søjredegørelsen er der foreage en vurdering af søj i forbindelse med eks- sig inden ra belasning af erhverv i formiddagsimerne. Vurderingen viser, a søjbelasningen holder for søjgrænserne. Der har i 2014 ikke være problemer mh. søv eller lug på Genbrugspladsen Sundsholmen. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Klager Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Sundsholmen regisrere én klage fra naboer ved- bruger rørende søj fra gummigeden. Klagen er bleve færdigbehandle. Mål De var e mål i 2014, a der skulle laves en brugerundersøgelse mh., hvordan virksomhederne genbrugspladsen. Måle er bleve gennemfør, og vise a erhvervs andel er knap 3 %. 25

26 Genbrugspladsen Sorvorde Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Sorvorde Indleverede mængder Sorvorde Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør Papir og pap Plas il genanvendelse 9 Sanie 22 Tøj I al * 9.851* Tabel 14: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Sorvorde, år * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald. Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Sorvorde % fordeling på behandling % % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 15: Aflevere affald på Genbrugspladsen Sorvorde fordel på behandling i procen Som de fremgår af ovensående abel, så er genanvendelsesprocenen sege med 5 % hvilke bl.a. ilskrives eksra fokus på sanie/porcelæn og plas il genanvendelse. Yderligere er der bleve aflevere mere haveaffald il genanvendelse. Mængden il brændbar falde med 3 %

27 Miljøilsyn De senese miljøilsyn blev gennemfør i år 2014, som ikke medføre opfølgninger. Myndigheden er dog ved a udarbejde en revision af miljøgodkendelsen for pladsen. Søj-, søv-, lugforhold Der er udarbejde en søjredegørelse i år 2007 i forbindelse med, a der er søg om udvidelse af drifsdrifsiden på iden. Der er i 2011 beskreve de eksra akivieer, der er i forbindelse med udvidelsen af helligdage. Søjbelasningen holder sig inden for søjgrænserne, og der afvenes afgørelse fra Miljø- og Energiforvalningen, Miljø mh. ansøgning om de ændrede drifsider. Der er ikke regisrere søv- eller lugproblemer i løbe af år 2014 i forbindelse med drifen af Genbrugsplads Sorvorde. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Sorvorde i år

28 Genbrugspladsen Nibe Pladsen er bleve udvide og modernisere i 2013/2014. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Nibe Indleverede mængder Nibe 2009 Brændbar affald 997 Byggeaffald il deponering 722 Asbes Byggeaffald il genanvendelse 953 Dæk 20 Elekronikaffald 104 Farlig affald 32 Flasker og glas 68 Haveaffald Havemøbler 0 Jern og meal 146 Leere forurene jord Kølemøbler 2 Lyssofrør 1 Papir og pap 109 Plas il genanvendelse Sanie Tøj 23 I al ,4 0, * 5.636* Tabel 16: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Nibe, år * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald

29 Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Nibe % fordeling på behandling 2009 % Genanvendelse 67 Forbrænding 19 Deponi 13 Jord 0 I al % % % Tabel 17: Aflevere affald på Genbrugspladsen Nibe fordel på behandling i procen Som de fremgår af ovensående abel, så har procenfordeling af de affald, der afleveres på Genbrugspladsen, forandre sig mege, hvilke skyldes, a pladsen har være lukke i o perioder i 2013 og 2014, mens den blev renovere. I forbindelse med lukning blev eablere en midleridig plads, hvor der kunne afleveres færre frakioner end normal. Pladsen blev endelig indvie i december 2014, hvor borgerne i Nibe-område fik mulighed for a aflevere de samme affaldsfrakioner, som på alle andre genbrugspladser. Miljøilsyn De senese miljøilsyn på Genbrugspladsen Nibe har være i 2013 i forbindelse med a den nye plads blev age i brug. Der er enkele ing, som blev påpege, og som skal følges op på. Søj-, søv-, lugforhold Der er i år 2014 ikke regisrere søv- og lugproblemer på Genbrugspladsen Nibe. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Klager Der er ikke regisrere klager vedrørendee drifen af Genbrugspladsen Nibe i

30 Genbrugsplads- og Genbrugscener Hou Pladsen er bleve moderniseres i 2013/2014. Pladsen modager nu de sammen frakioner som de øvrige pladser. Pladsen er dog i 2013 bleve en sæsonplads, hvor der i vinerhalvåre er begrænsede åbningsider, hvilke afspejles i de modagne mængder i 2013 og Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Hou inkl. de små genbrugspladser Indleverede mængder Hou Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes 8 78 Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør ,4 Papir og pap Plas il genanvendelse Sanie 6 Tøj I al * 9.981* Tabel 18: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Hou i perioden * 9 % af oalmængden er erhvervsaffald. Falde af mængden skyldes bl.a. a Genbrugspladsen Gandrup blev age i brug i juni Samidig med af Genbrugspladsen Gandrup åbnede blev åbningsiden på Genbrugspladsen Hou reducere i vinerhalvåre. De små genbrugspladser i Hals område blev lukke i 2013, samidig med a Genbrugspladsen Gandrup åbnede. Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Hou m. fl % fordeling på behandling % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 19: Aflevere affald på Genbrugspladsen Hou fordel på behandling i procen Genanvendelsesprocenen er falde med 4 %, hvilke skyldes, a mængden haveaffald, der afleveres på pladsen er falde mege. En del af haveaffalde fra område bliver nu aflevere på Genbrugspladsen Gandrup. 30

31 Komposeringspladsen er bleve lukke, og fremover køres al haveaffald il Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Miljøilsyn De senese miljøilsyn på Genbrugspladsen Hou er bleve gennemfør i år Der har være e opføl- Hou gende ilsyn i 2014, da pladsen i 2013 var under ombygning. Søj-, søv-, lugforhold Der er ikke regisrere søj-, søv- eller lugproblemer i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen i løbe af år Søvgener forhindres i ørre perioder ved befugning af veje. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Hou. 31

32 Genbrugspladsen Gandrup Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Gandrup i 2013 Indleverede mængder Gandrup Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk 6 26 Elekronikaffald Farlig affald 8 22 Flasker og glas Haveaffald Havemøbler 0 9 Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør 0 1 Papir og pap Plasdunke 0 10 Sanie 21 Tøj 4 11 I al Tabel 20: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Gandrup i Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Gandrup % fordeling på behandling % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord 0 6 I al Tabel 21: Aflevere affald på Genbrugspladsen Gandrup fordel på behandling i procen Genbrugspladsen Gandrup blev åbne i juni 2013, hvorfor år 2013 og 2014 ikke umiddelbar kan sammenlignes. Desuden blev Genbrugspladsen Hou i okober 2013 omdanne il en sæsonplads med begrænsede åbningsider i vinerhalvåre, hvorfor en del affaldsmængder er flye fra genbrugspladsen i Hou il Gandrup. Miljøilsyn Der har være miljøilsyn på Genbrugspladsen Gandrup i Miljøilsyne resulerede i enkele småing, som er bleve afklare. På ilsyne blev de vurdere, a der skal være e ilsyn på genbrugspladsen minds hver 3. år. Søj-, søv-, lugforhold Der er ikke regisrere søj-, søv- eller lugproblemer i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Gandrup i løbe af år Søvgener forhindres i ørre perioder ved befugning af veje. 32

33 Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Gandrup. 33

34 Renovaions Garageanlæg Miljøilsyn De senese miljøilsyn blev gennemfør i I den forbindelse blev de pålag Renovaion a age prøver af de vand, der afledes fra den gamle og den nye vaskehal. Prøverne fra den gamle vaskehal vise en overskridelse på ph, og nogle prøver fra den nye vaskehal vise en overskridelse mh. krav på mineralolie og ph i spildevande. Renovaion har derfor fåe en indskærpelse om a indsende en analydrifen garage- seplan og en redegørelse for overskridelsen. Dee gøres i løbe af Søj-, søv-, lugforhold Der er ikke regisrere søj-, søv- eller lugproblemer i løbe af år 2014 i forbindelse med anlægge/vaskehallen. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af garageanlægge/vaskehallen i

35 Miljøberening 2014 Renovaions forbrug af ressourcer er primær el, vand, varme, papir og diesel. Desuden udledes der spildevand og overfladevand. Flere af Renovaions akivieer medfører også søj, søv og lug. En sor del af akivieerne mh. håndering af affald har dog direke beydning for miljøe, ide ændringer i posiiv eller negaiv rening kan have miljømæssig beydning. Derfor holder Renovaion øje med, a borskaffelse af affald i Aalborg Kommune foregår efer de krav, der er mh. borskaffelse af affald. En måde a få overblikke på er, a der årlig udarbejdes saisik mh. affaldssrømmene i kommunen, jf. skema 2 (se bages i afsnie). Affalds- og Genbrugscener Rørdal er beskreve i e afsni for sig selv. Forbrug af el, vand, varme, diesel m.m. Der har være omkring 150 ansae i Derudover er der i adminisraionen ansa vikarer, som midleridige hjælpere il eksra opgaver. El, vand og varme m.m. er de væsenligse forbrug ved alle Renovaions fase anlæg. Forbruge af varme, vand og el fordeler sig på følgende måde (af skema 1 og 1a bages i afsnie fremgår de samlede forbrug for alle Renovaions anlæg). Varmeforbrug Varmeforbrug m Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Figur 5: Forbrug af varme på Renovaions anlæg Der har være en signing af varme i adminisraionen, hvilke undersøges nærmere i I 2013 blev der regisre en fejl i en venil i varmesyringssyseme, som gjorde, a varmeforbruge seg voldsom. Denne fejl er bleve ree i 2014, således a forbruge er falde i De sore forbrug af varme i adminisraionen i 2012 ilskrives ombygningen, som sandsynligvis var skyld i en del varmespild. Derudover er areale af adminisraionsbygningen bleve fordoble i

36 Vandforbrug m Vandforbrug Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Rørdal Sorvorde Hou Små genbrugspladser Gandrup Nibe Figur 6: Forbrug af vand ved Renovaions anlæg Vandforbruge er nogenlunde på samme niveau som i 2013, dog med en mindre signing i adminisraionen, hvilke skyldes, a der i forbindelse med ilbygningen blev eablere flere bademuligheder og flere oileer. Signingen undersøges nærmere i Signingen på Genbrugspladsen Nibe og Genbrugspladsen Gandrup ilskrives de nye facilieer, der er age i brug. Signingen af forbruge på Affalds- og Genbrugscener Rørdal undersøges nærmere i

37 Elforbrug Elforbrug kwh Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Rørdal Sorvorde Hou små genbrugspladser Nibe Figur 7: Forbrug af el ved Renovaions anlæg I år 2014 er der yderligere kwh byggesrøm i Hou, som ikke er med i ovensående. Elforbruge i adminisraionen, på Over Kære og i Hou er sege, hvorimod forbruge de andre seder er falde. Signingen i adminisraionen undersøges nærmere i Signingen på Genbrugspladsen Over Kære er funde og skyldes, a ermosaen i kemikalierumme døgne rund har såe med en emperaur på 35 o C, yderligere har der i løbe af de kolde måneder være ilslue diverse el-radiaorer i rumme. Signingen på Hou skyldes, a der i forbindelse med byggeprojeke blev brug eksra srøm. Energispareindsas Renovaion har e mål om a reducere energi-forbruge il el og opvarmning med minimum 2 % pr. år. Renovaion har udarbejde nøgleal for varme/m 2 og elforbrug/m 2 med udgangspunke i 2008: Opvarmning 2,0 m 3 /m 2 2,4 m 3 /m 2 2,1 m 3 /m 2 3,3 m 3 /m 2 3,0 m 3 /m 2 2,1 m 3 /m 2 m 3 /m 2 El kwh/m 2 88,0 kwh/m 2 91,2 kwh/m 2 98,3 kwh/m 2 90,3 kwh/m 2 71,5 kwh/m 2 73,4 kwh/m 2 Tabel 22: Opgørelse over forbrug af varme/m 2 og el/m 2. Forbruge il opvarmning af Renovaions lokaler er falde, hvorimod forbruge af el er sege. Signing af elforbruge undersøges nærmere i 2015, se mere under afsnie om elforbruge. Måle på de 2 % er ikke nåe, hvilke skyldes, a der siden 2008 og frem il 2014 har være en del byggeprojeker hos Renovaion. Adminisraionsbygningen er bleve dobbel så sor, genbrugspladserne Nibe og Hou er bleve modernisere og der er bleve lave en ny genbrugsplads i Gandrup. Førs i 2014 blev alle byggeprojeker afslue. 37

38 Der er åre igennem fokus på forbrug af vand, varme og el, således a evenuel usædvanlig høj forbrug kan konsaeres med de samme, således a der kan sæes ind mh. a finde grunden il dee høje forbrug. Der er gennemfør flere ilag for a spare på forbruge. Der er bl.a. : Udpege én ansvarlig for alle anlæg, som aflæser og holder øje med forbruge. Fokus på brug af moorvarme. Moorvarmen syres nu alle seder via udeemperauren. Insallaion af LED-lys på genbrugspladser sam i gården på Over Bækken 2. Opsæning af flere målere, således a forbruge for e besem område kan afdækkes. Værksede, vaskehallerne og adminisraionen gennemgås mh. forbrug af vand, varme og el i Energicenre hjælper med denne opgave. Biler og forbrug af diesel Renovaions maskinpark i 2014 omfaede lasbiler, kassebiler, servicebiler, en værksedsbil og diverse enreprenørmaeriel, som alle har e dieselforbrug. Renovaion udskifer løbende den ældse del af vognparken. Ved nyanskaffelser af lasvogne sikres de, a vognene som minimum er udsyre med EU6-moorer Dieselforbrug lier Figur 8: Dieselforbruge for Renovaions biler Fordelingen af dieselforbruge på de enkele ankanlæg kan ses i skema 1a bages i afsnie. Falde i dieselforbruge skal ses som en raionaliseringsgevins ved opimering af indsamlingsruerne, bedre biler sam medarbejdernes bevidshed om miljørigig kørsel ved brug af f. eks. sms Fuel og Dynaflee. I år 2014 har Renovaion regisrere dieselforbrug på 48 lasbiler, hvoraf 5 biler er udgåe i år Derudover er der 5 kassebiler og 5 ilsyns-biler. Bilerne har kør omkring km (i dee al er der dog ikke medregne al inern ranspor af alle maskiner på genbrugspladserne), og der er bleve brug omkring lier diesel. Renovaion udleder på e år omkring 800 CO 2 fra lasbilerne (ITD online beregningsmodel). Mængden af de årlige CO 2 svarer il 80 personers årlige forbrug, hvis de forudsæes, a hver person gennemsnilig udleder 10 CO 2 pr. år. Mængden af CO 2 fra lasbilerne er på samme niveau som i 2014, selv om der har være regisrere diesel på flere biler end i A CO 2 udledningen ikke er sege, skyldes a alle 38

39 de nye biler har en EURO 6 moor, som er med il a reducere CO 2 forbruge. Samidig med a de nye biler er age i brug, er 6 af de gamle biler med EURO 3 moor udgåe. Afledning af spildevand og overfladevand Mængden af spildevand svarer il vandforbruge. Afledning af overfladevand sker efer vilkår i gældende miljøgodkendelser. Miljø- og Energiforsyningen, Miljø har dog i forbindelse med de senese miljøilsyn og ændringer i eksiserende miljøgodkendelse på kommunens genbrugspladser sa fokus på afledning af overfladevand. Renovaion vil derfor i fremiden vurdere behov for rensning af overfladevand. Miljø- og arbejdsmiljøhændelser Der er i 2014 regisrere 3 miljøhændelser på genbrugspladserne. Hændelserne er primær fejlsoreringer, fejlregisreringer og oliespild. Hovedparen af miljøhændelserne er behandle og afslue. Der er i 2014 oal regisrere 34 arbejdsmiljøhændelser og 7 nærved-uheld, som fordeler sig på følgende måde: Anal Arbejdsmiljøhændelser i Arbejdsmiljøhændelser Nærved-uheld Figur 9: Regisrerede arbejdsmiljøhændelser i 2014 fordel på de områder, hvor hændelserne skee. Hændelserne sker primær på genbrugspladserne og i forbindelse med ranspor af affald, og de er primær faldskader, forvridninger, brilleskader og slag fra maeriel. Sørsedelen af arbejdsmiljøhændelserne er behandle og afslue. Da der er konsaere en del hændelser på genbrugspladserne, sæes der e løfe-, bære-, række-, skubbe (LBTS) projek i gang i

40 Henvendelser fra kunder Henvendelser på dagrenovaion I år 2014 har Renovaion modage ca henvendelser (ca. 12 henvendelser pr. dag) fra kunder mh. dagrenovaion, hvilke er på nogenlunde samme niveau som i I de følgende ses udvikling af henvendelser fra Udvikling i henvendeler på dagrenovaion henvendelser Figur 10: Henvendelser vedr. dagrenovaion Som de ses, er analle af henvendelser falde over de sidse år, hvilke bl.a. skyldes bedre informaion via hjemmesiden, og a der ikke har være nogen hård viner. Toppen i 2010 med ca henvendelser skyldes en mege hård viner. Andre henvendelser, adminisraionsgebyr I 2014 er der modage ca. 500 henvendelser vedrørende opkrævning af adminisraionsgebyr for virksomheder, hvilke er 250 henvendelser mindre end i år Sørsedelen af henvendelserne var ansøgninger om friagelse for gebyr. Alle henvendelser blev sagsbehandle individuel og besvare skriflig. Henvendelser i AT- eam For a sikre, a alle regler vedr. affaldsbeholdere (anbringelse, kapacie osv.) og ranspor- og kørevej overholdes, er fire medarbejdere il daglig beskæfige med a vurdere på disse forhold, og om de overholdes i forhold il Regulaiv for husholdningsaffald ved husholdninger og i forhold il Regulaiv for erhvervsaffald ved virksomheder. Der kom i 2014 i al 678 sager ind. Heraf er 485 sager lukke. Ydermere er 586 sager lukke, som har være ældre end Pr er der 668 åbne sager, som endnu ikke er færdigbehandle. Andre henvendelser Der er også daglig en del henvendelser mh. sorskrald, besillerordning og de andre ordninger. Disse henvendelser regisreres på nuværende idspunk ikke i nogen sysemer. 40

41 Skema 1: Personale, bygninger og kørsel Målal Meode 1 Enhed Anal ansae 2 M/NRB anal , Lokaler 3 M/NRB m Papirforbrug M/OTH sk El M/NRB kwh Fjernvarme M/NRB m graddag korrigere B/PER m mangler - Gas m Vand M/NRB m Anal lasbiler 4 M/OTH anal Anal ilsynsbiler M/OTH anal køre kilomeer 6 M/OTH km brændsof M/OTH lr smøreolie M/OTH lier Noe 1: Se forklaring forres i de grønne regnskab. Noe 2: Inklusiv Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Noe 3: Lokaler omfaer konor, mandskabsbygninger og olie- og kemikaliehaller. De små genbrugspladser, med undagelse af Hals, blev lukke i Noe 4: 42 lasbiler og 5 kassebiler: 6 sk. med EU-3, 10 sk. EU-4, 18 sk. EU-5, 8 sk. EU-6. I 2014 udgik der 6 EU-3 biler. Noe 5: Skønne. Noe 6: Km er kun regisrere på lasbilerne. Regisreringen er dog behæfe med en usikkerhed, bl.a. er inern ranspor af diverse maskiner ikke medregne i køre km, men dieselforbruge er med. Derfor viser køre km kun en endens. Skema 1a: Forbrug på de enkele lokalieer Varme m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m Adminisraion Værksed/hal Genbrugspladsen Sundsholmen Genbrugspladsen Over Kære I al m Vand - m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m 3 m Adminisraion Springvand Værksed/hal Genbrugspladsen Sundsholmen Genbrugspladsen Sundholmen brønd Genbrugspladsen Over Kære Affalds- og Genbrugscener Rørdal Genbrugspladsen Hou Genbrugspladsen Gandrup 68* 165 Genbrugspladsen Sorvorde Genbrugspladsen Nibe Genbrugspladsen Veser Hassing Genbrugspladsen Ulsed Genbrugspladsen Hals I al m *Ny insallaion 41

42 Gas 2009 m m m m m m 3 Genbrugspladsen Sorvorde Genbrugspladsen Gandrup El- kwh kwh kwh kwh kwh kwh kwh Adminisraion Værksed/hal Genbrugspladsen Sundsholmen Genbrugspladsen Sundholmen brønd Genbrugspladsen Over Kære Rørdal nr Rørdal nr værksed Genbrugspladsen Hou Genbrugspladsen Gandrup Genbrugspladsen Sorvorde Genbrugspladsen Nibe Genbrugspladsen Veser Hassing* Genbrugspladsen Ulsed* Genbrugspladsen Hals* I al kwh *Disse pladser blev lukke i juni Der er dog sadig regisrere forbrug på Genbrugspladsen Hals lier lier lier lier lier lier Tank garageanlæg/dieselbiler Servicebiler benzin Servicebiler diesel Værksedsbil Elbil Vaskehal Nibe Hou Gandrup Sorvorde Sundsholmen Rørdal I al Fra 2011 køre Renovaion selv fra Genbrugspladsen Nibe. Tidligere blev denne opgave udfør af en priva vognmand. 2. I 2011 fik genbrugspladsen sin egen gummiged. Tidligere køre gummigeden fra Over Kære il Sundsholmen. Dieselforbruge fra den dele gummiged blev regisre både under Tankanlæg/dieselbiler og under Sundsholmen. 3. I 2012 modag Rørdal en del mere jord, hvilke krævede eksra maskinid og mere dieselforbrug. 4. Indil 2012 havde Hou e ank, hvor maskiner kunne anke. Tanken blev sløjfe i Fra 2012 er der anke diesel ved en anksaion i nærheden eller ved ankanlægge Over Bækken 2. Skema 2: Husholdningsaffald fordel på behandling % % % % % % Genanvendelse ,4 Forbrænding ,320 50,5 Deponering ,1 I al

43 Affalds- og Genbrugscener Rørdal Affalds- og Genbrugscener Rørdal Rørdalsvej Aalborg Ø P-nr Beskrivelse af Affalds- og Genbrugscener Rørdals akivieer Affalds- og Genbrugscener Rørdals akivieer foregår på e areal på ca. 32 ha. Areale er leje af Aalborg Porland A/S, som selv driver en fyldplads, der grænser op il Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Deponeringsakivieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal medfører, a der eableres en bakkeø med e samle volumen på m 3 jord- og fyldpladsaffald. De færdigopfylde areal kommer op i en højde på ca. 18 m over erræn. Resvolumen for hele pladsen er bleve opmål i sepember 2013 il m 3, og resvolumen pr. 31. december 2014 er beregne il m 3. Jordmængderne, der deponeres, er falde, da der i 2013 blev soppe for ilførsel af ler og krid. Deponeringsakivieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal forvenes a blive afslue om ca. 5-7 år. Affalds- og Genbrugscener Rørdal er eablere på en gammel losseplads, som er regisrere som affaldsdepo i henhold il den idligere affaldsdepolov. Der er ikke eablere membran eller perkolaopsamling. Anlægge ligger kysnær med grundvandssrømning mod Limfjorden, og der er ingen drikkevandsineresser i område, se mere under Grundvand og Limfjorden. På Affalds- og Genbrugscener Rørdal modages der jord og affald il deponering og behandling på følgende behandlingsanlæg og depoer: Fyldplads Renjordsdepo To specialdepoer for leere forurene jord Soreringsplads for jord. 43

44 Desuden drives de e komposeringsanlæg for have- og parkaffald. Komposering vareages af eksern enreprenør, mens øvrige akivieer udføres af Renovaion med egne enreprenørmaskiner. Have- og parkaffalde og jord kommer fra virksomheder (privae og offenlige) sam kommunale genbrugspladser. Fyldpladsaffalde kommer fra de kommunale genbrugspladser. På Affalds- og Genbrugscener Rørdal deponeres kun affald og jord, som ikke forvenes a give anledning il udvaskning af forurenende soffer il grundvande og Limfjorden, jf. afsni om grundvand og Limfjorden. Anlægsklassificering I mars 2011 blev Affalds- og Genbrugscener Rørdal anlægsklassificere af Miljøsyrelsen Århus som e anlæg il mineralsk affald MA1. Miljøgodkendelse og andre illadelser Hovedakivieen på anlægge er omfae af Godkendelsesbekendgørelsens lisepunk K105(i). Biakivie på anlægge er omfae af godkendelse K 214. Miljøgodkendelse af den 12. december 2006 med illæg den 11. juni Tilladelse af den 29. januar 2008 il a anvende vand fra sø il overrisling af veje i ørre perioder frem il den 1. februar Dispensaion af den 18. januar 2007 fra lokalplan vedrørende eablering af volde. Miljømyndighed Miljøsyrelsen Århus er godkendelses- og ilsynsmyndighed. Grøn regnskab Ifølge Bekendgørelse nr. 210 af 3. mars 2010 er der plig il a udarbejde grøn regnskab for Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Miljø- og arbejdsmiljø Affalds- og Genbrugscener Rørdal følger Renovaions generelle poliik mh. miljø og arbejdsmiljø. Miljøarbejde generel Affalds- og Genbrugscener Rørdal er både miljøcerificere i overenssemmelse med kravene i DS/EN ISO 14001:2004 og arbejdsmiljøcerificere efer kravene i DS/OHSAS 18001:2008. Med henblik på a sikre kvalieen i arbejde på anlægge, herunder også a sikre en høj miljøsandard, er der udarbejde en drifsinsruks, som opdaeres løbende, dog minds en gang om åre. 44

45 Saus 2014 og nye iniiaiver 2015 for Affalds- og Genbrugscener Rørdal Resvolumen for de forskellige områder Reskapacie for Affalds- og Genbrugscener Rørdal forskellige områder ses i følgende: Område Beregne resvolumen m 3 Beregne resvolumen m 3 Fyldplads Ren jord Specialdepo Resområde (kompos, karering osv.) I al Tabel 23: Resvolumen for de forskellige områder på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Fyldpladsen: I 2014 blev der i al ilfør on affald il fyldpladsen. De forvenes, a der årlig ilføres omkring (ca m 3 ) affald il fyldpladsen. Hvis de forudsæes, a område forsa skal bruges il fyldpladsaffald, vil leveiden her være omkring 44 år. Ren jord: I 2014 blev der ilfør on ren jord. Tilførslen af ren jord forvenes a ligge årlig på omkring (ca m 3 ), og resleveiden vil dermed være omkring 2 år. Specialdepo 1 og 2: I 2014 blev der ilfør on jord il specialdepoe. Tilførsel af jord il specialdepoe falde lid. Der forvenes fremover a blive ilfør ca (ca m 3 ), således a leveiden af område vil være omkring 4 år. Derudover skal der være ca. 1 m sluafdækning over areale, hvilke yderligere begrænser leveiden. Resområde: Der er e resområde, hvor der bl.a. laves kompos, foregår karering osv. Dee område udgør m 3. Resvolumen for hele pladsen blev pr. 31. december 2014 beregne il m 3. Der forvenes e årlig påfyld på ca on, således a deponeringsakivieerne afslues om ca. 4-6 år. Der skal i 2015 ages en vurdering af, hvordan områderne i den reserende leveid fyldes op. Ler og krid I juni 2013 blev der lukke for modagelse af ler og krid. Dee ilag har være med il a reducere den mængde jord, der ilføres anlægge. Ler og krid har være problemaisk a modage på Affalds- og Genbrugscener Rørdal, da de var med il a hindre opbygning af deponie og gøre inerne veje ufarbare. Kompos En sor del af den kompos, der produceres, bruges il afdækning på anlægge. Der udleveres også en sor del kompos il borgerne fra genbrugspladserne. Denne mængde ligger årlig på omkring on. Derudover laves der flis, som sælges videre som biobrændsel. Denne del sørger komposenreprenøren for. 45

46 Husholdninger på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Husholdningerne har mulighed for a aflevere haveaffald og byggeaffald sam jord. I de følgende ses, hvor mange husholdninger der har benye sig af ilbudde : Anal aflæsninger Husholdninger på Affalds-og Genbrugscener Rørdal jan feb mars april maj juni juli aug sep ok nov dec Figur 11: Husholdningernes aflæsninger på Affalds- og Genbrugscener Rørdal I al har omkring hussande aflevere affald på Affalds- og Genbrugscener Rørdal i Afleveringen foregår primær fra april il november. Følgende mængder blev aflevere: Affaldsype 2012 Mængde 2013 Mængde 2014 Mængde Fyldplads Haveaffald Jord Leere forurene jord Byggeaffald il genanvendelse I al Tabel 24: Mængder, husholdninger har aflevere direke på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Der har være e fald i de mængder, der er aflevere på Rørdal, hvilke sandsynligvis skyldes, a der ikke er særlig mege informaion om denne mulighed. Husholdningerne ville almindeligvis have aflevere ovensående affald på en af kommunens genbrugspladser. Herfra ville Renovaion ransporere affalde med en lasbil il Rørdal. Der er således en besparelse mh. arbejdsid og dieselforbrug, når borgerne kører direke il Rørdal. I år 2015 udarbejdes der informaion om ordningen. 46

47 Miljøberening 2014 for Affalds- og Genbrugscener Rørdal Til drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal benyes forskellige drifsmidler og energi, herunder primær el, vand og diesel, jf. skema 1 (bages i afsnie). Derudover medfører drifen søj og søv. De væsenligse miljøpåvirkninger, der er forbunde med drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal, er en evenuel udvaskning af forurenende soffer fra affald og jord, da der ikke er membran og perkola-opsamling på anlægge, jf. skema 3 og skema 4 (bages i afsnie). Personale, bygninger og kørsel For a kunne vareage de krav, der er il drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal, er der ansa 5 medarbejdere på anlægge. Der bruges primær el i mandskabsbygningerne il bl.a. opvarmning og il udendørs belysning. Vand anvendes il vask af enreprenørmaskiner og i mandskabsbygningerne. Diesel anvendes il enreprenørmaskinerne på anlægge. På nuværende idspunk er der følgende maskiner: Gummiged, gravemaskine, dozer, dumper og rakor. Derudover er der en lille errænbil, som bl.a. bruges i forbindelse med prøveagning af jord. Dieselforbruge i år 2014 er falde en del, hvilke skyldes a mængderne af jord, der ilføres anlægge, er bleve reducere siden Modagne mængder Af nedensående figur fremgår mængden af jord, som er modage på anlægge. I skema 2 bages i afsnie kan der ses al over modage mængde on Tilfør jord il Affalds-og Genbrugscener Rørdal Jord ilfør i al Specialdepo for jord Renjorddepo Figur 12: Jordmængder, som er ilfør Affalds- og Genbrugscener Rørdal Mængden af modage jord er falde med 58 % siden 2012, hvilke skyldes forskellige ilag med a omdirigere ren jord il andre projeker, og a der i 2013 blev lukke for modagelse af ler og krid. Tilføre mænger il fyldpladsen er udelukkende fra genbrugspladserne og ser ud som følger: 47

48 Tilfør fyldpladsen il Affalds-og Genbrugscener Rørdal on Figur 13: Tilføre mængder il fyldpladsen på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Der ilføres fliser, klinker, glasere egl og blandede læs fra genbrugspladserne i kommunen. De ilføre mængder il fyldpladsen er falde med 13 % fra 2013 il Tilfør haveaffald il komposanlægge ses i følgende: Tilfør komposanlægge på Affalds- og Genbrugscener Rørdal on Figur 14: Haveaffald der er ilfør komposanlægge på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Mængden af ilfør haveaffald er sege med 22 % fra år 2013 il 2014, hvilke skyldes a der i 2014 blev lukke for komposering af haveaffald på Genbrugscener Hou, således a al haveaffald fra Hou nu afleveres på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Søj, søv og lug Der er lave søjberegninger for anlægge, og herefer er anlægge indree, og drifen af anlægge ilreelag således, a søjvilkårene i miljøgodkendelsen kan overholdes. Søvproblemer afhjælpes i ørre perioder med bl.a. vanding. Spildevand: Der fremkommer spildevand fra mandskabsfacilieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Spildevande herfra nedsives. Der er en mindre bygning, som idligere blev brug som mandskabsbygning. Denne bygning bruges nu af komposenreprenøren. Spildevande herfra opsamles i ank og borskaffes eferfølgende il renseanlæg. 48

49 Overfladevand Der foreages ikke opsamling og afledning af overfladevand. Limfjorden For a sikre, a Affalds- og Genbrugscener Rørdal hverken forurener grundvande eller Limfjorden, silles der en række krav mh. egenkonrol. Der skal laves en pejling af alle boringer, hvor grundvandes srømningsrening vurderes, og der skal laves en grundvandsmoniering. Vandprøver fra monieringen analyseres halvårlig svarende il en sandardmoniering, og hver 5. år foreages en udvide moniering. Beliggenhed af boringerne fremgår af oversigskore over pladsen. Figur 15: Eablerede boringer på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Grundvande under Affalds- og Genbrugscener Rørdal analyseres for forurenende soffer, som er på EPER-lisen, hvilke er EU-kommissionens regiser over forurenende soffer. Der er gennemfør monieringer af grundvande på følgende idspunker: Udvide moniering: Sepember 2007 Sepember 2012 Sandardmoniering: - Mars og sepember 2008, 2009, 2010, 2013, Juli og okober 2011 Analyseresulaerne af sandardmonieringen fremgår af skema 3, og analyseresulae af den udvidede moniering fremgår af skema 4 bages i afsnie. Den maksimale illadelige koncenraion, som er anfør i skema 3 og skema 4, er korrigere for forynding ved udsivning i Limfjorden. Boringerne AK1, AK2 og AK3 ligger opsrøms, mens AK5, AK6 og B1 ligger nedsrøms. Der er vivl om, hvordan AK4 og AK7 ligger. Usikkerheden vurderes imidlerid ikke kriisk for olkning af monieringsresulaerne, og eablering af yderligere pejleboringer anses således ikke for påkræve. I 2011 blev de beslue a B1 og B2 boringerne skal være en del af analyseprogramme. (Boringerne B1 og B2 blev egenlig eablere med henblik på a faslægge mindre konservaive ransporparamere, så der kunne udføres en mere præcis JAGG-beregning af den poenielle udsivning il Limfjorden). Boring B2 blev dog ødelag af landbrugsmaskiner og er førs bleve en del af monieringsprogramme i

50 Monieringsprogrammer fra 2014 viser, a der med undagelse af krom ikke synes a være nogen sammenhæng imellem variaionerne i ungmealindhold i grundvande og perkolabelasningen. Samle er den ev. belasning med ungmealler så ringe, a de vurderes, a den ikke indebærer en risiko for Limfjorden. Benzen, naphhalen og benz(a)pyren findes i uproblemaiske koncenraioner i AK2, AK5 og AK6. Analyseresulaerne indikerer perkolapåvirkning i AK5 (re sabil) og AK7 (sigende),sam le perkolapåvirkning i AK6 (re sabil), B1 (re sabil) og B2-2 (re sabil). De skal bemærkes, a der ikke findes drikkevandsineresser i område, og a de derfor udelukkende er udledningskravene il Limfjorden, som skal overholdes. Målingen/beregningen giver ikke anledning il a ro, a der fra jord og affald udvaskes forurenende soffer, der vil medføre forurening af Limfjorden. Med henblik på a forebygge, a der modages jord og affald, der kan forurene grundvand og Limfjorden, udføres der også løbende en effekiv visuel konrol af affald og jord, der modages på anlægge, dels ved indvejningen og dels ved aflæsningen. Såfrem e læs ikke opfylder kvalieskravene, anvises der il ande anlæg, eller der laves evenuel en forsorering på anlægge. Endvidere foreages der analysedokumenaion på vejjord og jord i øvrig, der ikke med analyser er dokumenere ilsrækkelig, når jorden modages. Hændelser I 2014 blev der regisrere 1 miljøhændelser og 1 arbejdsmiljøhændelser på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Miljøhændelsen var en fejlregisrering af jord. Derudover er der regisrere nogle fejllæs il fyldpladsen fra genbrugspladserne. Læssene blev sorere, og urenhederne blev fjerne, inden affalde blev deponere på fyldpladsen. Miljøilsyn De senese miljøilsyn på anlægge har være i Miljøsyrelsen har i 2014 være på e kor besøg for a se på selve opfyldningen af anlægge uden yderligere bemærkninger. Klager Der er ikke modage klager i 2014 i forbindelse med drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal. 50

51 Skema 1: Personale, bygninger og kørsel Målal Meode 1 Enhed Anal ansae M/NRB anal Lokaler M/NRB m Papirforbrug M/OTH sk El M/NRB kwh Vand M/NRB m Anal enreprenørmask. M/OTH anal Dieselforbrug M/OTH l Noe 1: Se forklaring forres i hæfe. Skema 2: Modagne mængder Målal Meode 1 Enhed Komposanlægge ilfør M/NRB Fyldpladsen, ilfør M/NRB Renjorddepo, ilfør M/NRB Specialdepo for jord, ilfør M/NRB Soreringsplads for affald, ilfør M/NRB I al, ilfør M/NRB Soreringsplads for affald, frafør M/NRB Komposanlægge, frafør M/NRB Noe 1: Se forklaring forres i hæfe. Noe 2: Mængden er den mængde, der laves il bioflis, den mængde der ilføres genbrugspladserne, kompos il landbrug, og knap on il afdækning på anlægge. 51

52 PH Skema 3: Sandard Grundv.- moniering Kondukivie ms/m COD mg/l Benzen µg/l Nafalen µg/l Benz(a) pyren µg/l Cadmium µg/l Krom, oal µg/l Bly µg/l Kviksølv AK1, , <0,03 0,50 0,15 57,0 12,0 5, mar 6, <0,04 0,01 0,16 0,19 15,0 10,0 2, sep 7, <0,04 <0,03 0,32 0,30 81,0 9,5 2, mar AK1 7, <0,04 0,04 0,42 1,60 36,0 11,0 3, sep 7, <0,04 0,04 0,35 0,73 0,21 42,0 8,7 1, maj 7, <0,04 <0,03 0,14 0,56 38,0 8,9 2, ok 7, <0,04 <0,03 0,31 0,49 43,0 6,7 <0, juli 7, <0,04 0,069 0,37 1,3 38 5,6 5, ok 2012 sep 2013 mar 2013 sep 2014 apr 2014 sep 6,9 7,3 7,2 7,0 7,0 6, <0,04 <0,005 <0,005 0,015 0,017 0,5 0,25 0,17 0,18 0,12 0,21 0,51 0,38 0,074 0, AK2, , <0,03 2,2 1,1 1, mar 7, <0,04 0,43 0,10 4,8 1,4 0, sep 7, <0,04 0,01 0,07 0,61 12,0 1,4 6, mar AK2 7, <0,04 0,15 0,57 2,50 4,3 1,9 16, sep 7, <0,04 0,15 0,29 0,88 0,44 8,2 1,8 5, maj 7, <0,04 0,10 0,25 1,80 27,0 1,6 7, ok 7, <0,04 0,02 0,17 0,38 19,0 0,9 1, juli 7, <0,04 0,01 0,14 0, ,4 3, ok 2012 sep 2013 mar 2013 sep 2014 mar 2014 sep 7,4 7,9 7,8 7,7 7,6 7, , <0,04 0,031 <0,005 0,010 0,0065 0,13 AK3, , <0,03 <0,1 0,3 0,5 1, mar 7, <0,04 0,24 0,03 <0,04 0,5 0, sep 7, <0,04 0,16 0,10 0,06 0,5 2, mar AK3 7, <0,04 0,13 0,76 0,75 0,5 7, sep 7, <0,04 0,15 0,58 0,49 0,94 0,6 1, maj 7, <0,04 0,18 3,30 20,0 0,5 16, ok 7, <0,04 0,01 0,29 2,80 4,0 1,7 15, juli 7, <0,04 0,25 0,51 1,6 0,78 1, ok 2012 sep 2013 mar 2013 sep 2014 apr 2014 sep 7 6,9 7,3 7,1 6,9 6, <0,04 <0,005 0,098 0,51 0,048 <0,04 0,044 0,055 0,4 0,23 0,14 0,21 0,45 0,45 0,6 3,1 0,11 0,026 0,03 0,19 0, , µg/l Kobber µg/l ,7 17,0 6,3 13 2,2 2,8 8,9 53 0,65 <0,040 0,24 1,3 0,55 0,13 AK4, , <0,04 0,02 0,07 0,73 <0,1 0,01 17,0 4,1 5, mar 7, <0,04 0,14 0,29 0,15 17,0 3,1 7, sep 7, <0,04 0,02 0,21 1,2 3,50 36,0 4,1 22, mar AK4 7, <0,04 0,08 0,21 0,10 0,07 26,0 2,2 4, sep 7, <0,04 0,05 0,55 0,64 0,59 37,0 1,7 4, maj 7, <0,04 0,07 0,52 1,60 16,0 2,8 5, ok 7, <0,04 0,05 1,10 0,56 77,0 6,0 12, juli 7, <0,04 0,054 0,64 0, , ok 2012 sep 2013 mar 2013 sep 2014 apr 2014 sep 7 7,1 7,5 7,4 7,4 7, <0,04 0,023 <0,005 <0,005 0,035 0,052 0,052 0,039 AK5, , ,17 0,03 4,60 <0,1 0,03 0,4 1,0 1, mar 7, ,20 5,90 0,17 2,8 1,6 28, sep 7, ,21 0,24 6,00 1,00 0,2 1,7 15, mar AK5 7, ,23 0,01 6,70 0,06 0,09 0,9 1,7 1, sep 7, ,17 0,21 6,60 0,83 0,24 28,0 2,1 1, maj 7, ,16 <0,03 5,00 0,74 2,7 1,8 21, ok 7, ,14 <0,03 5,40 0,69 1,1 1,4 45, juli 7, ,16 0,0075 6,9 0,7 0,93 1, ok 2012 sep 2013 mar 2013 sep 2014 apr 2014 sep 7,4 7,1 7,7 7,4 7,2 7, ,085 0,15 0,19 0,17 0,17 0,22 0,02 0,025 0,023 0,067 <0,005 <0,005 0,018 0,0081 0,0049 0,0052 0,0052 1,4 1,2 0,37 0,57 0,40 0,50 5,9 5,1 4,0 5,5 3,8 5,6 0,26 0,063 0,038 0,070 0,18 0,12 1,8 0,43 0,12 0,12 0,11 1,5 0, ,068 AK6, , ,02 <0,03 2,20 0,23 0,05 10,0 2,6 7, mar 7, <0,04 1,70 0,36 13,0 2,6 1, sep 7, <0,04 0,06 1,50 2,10 54,0 5,3 6, mar AK6 7, <0,04 0,08 2,40 2,40 0,05 58,o 8,1 9,8 32 1,4 0,76 3,7 7,7 4,0 1,6 3 0,27 1,1 1,1 1,5 Nikkel µg/l 7 6,2 5,5 4,5 5,0 2,5 1,8 2,3 1,6 1,5 1,9 1,9 1 0,68 0,45 0,49 1,4 0,99 3,6 7,1 1,7 1,9 2,6 2,1 2,4 0,95 0,76 1,2 1,0 1,5 Zink µg/l 2,9 3,5 2,3 2,8 0,75 <0,5 0, ,6 <0,5 0,98 0,72 3,3 <0,50 3,9 1,2 2,3 <0,5 11 <0,50 1,3 0,98 4,4 8, <0,5 1,8 1,

53 2009 sep 6, <0,04 0,14 3,40 8,90 0,07 61,0 8,3 24, maj 7, <0,04 0,014 <0,03 1,20 10,00 0,07 100,0 5,8 22, ok 7, <0,04 0,03 2,10 1,80 110,0 4,6 15, juli 7, <0,04 0,016 1,9 1,2 60 2, ok 2012 sep 2013 mar 2013 sep 2014 apr 2014 sep 7 7 7,5 7,5 7,2 7, <0,04 0,035 0,013 <0,005 0,031 0,17 0,11 3,4 1,7 1,5 1,8 1,1 1,2 13 6,6 0,24 0, ,47 AK7, , <0,03 5,20 0,14 0,01 0,3 2,6 2, mar 7, <0,04 0,01 2,20 0,40 0,08 0,8 1,9 3, sep 7, <0,04 0,01 2,10 0,37 0,4 1,2 1, mar AK7 7, <0,04 <0,03 2,20 0,16 0,8 1,5 2, sep 7, <0,04 0,01 2,00 0,11 0,36 0,3 1,3 1, maj 7, <0,04 0,01 1,80 0,21 0,7 1,6 5, ok 7, <0,04 0,05 2,60 0,14 2,7 1,7 1, juli 7, <0,04 0,0088 2,4 0,062 0,93 1,3 7, ok 7, <0,04 0,0084 3,2 0,26 0,97 2,1 4, sep 2013 mar 2013 sep 2014 apr 2014 sep 2011 ok B mars 2013 mar 2014 apr 2014 sep 2013 mar B2(1) 2013 sep 2014 apr 2014 sep 2013 mar B2(2) 2013 sep 2014 apr 7,2 7,8 7,6 7,5 7,4 7,1 7,3 7,1 7,0 7,1 8,0 7,9 7,6 7,7 8,0 7,8 7, ,8 9,3 8, ,049 <0,04 0,027 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 0,013 0,012 0,0078 0,067 0,0087 0,0057 3,4 0,087 6, ,6 0,87 1,2 1,1 0,96 0,081 0,072 0,054 0,099 2,5 4,2 2,9 0,44 0,031 1,2 0,39 0,17 0,26 0,031 0,20 0,051 0, ,10 0,18 0,19 0,05 0,058 <0, ,3 2, sep 7, <0,005 3,6 0,072 0,74 1,4 <0,5 Max illadelig konc. * * * , *Niveau følges ,3 0, ,5 1,4 2,7 0,96 0,48 0,96 1,4 7,7 2,3 5,8 0,78 0,25 <0,04 0,61 2,8 0,66 0,49 5,6 3,5 1,0 0,78 0,68 1,0 1,7 0,44 4,0 8,4 8,3 4 0,44 0,77 1,1 1,0 0,79 0,35 0,38 0,34 5,4 2,9 1, ,6 3,3 <0,5 2,8 73 <0,5 1,9 54 5,2 2,7 <0,5 2,1 1,6 3, ,5 Skema 4: Udvide Grundvandsmoniering Sulfa mg/l Calcium mg/l Narium mg/l Kalium mg/l Nirogen oal mg/l Fosfor oal-p mg/l Klorid mg/l Jern mg/l Mangan AK1, ,1 0, ,2 5, , ,5 0, ,7 9,3 AK2, ,36 0, ,4 0, ,9 0,26 0, ,3 0,27 5,2 AK3, ,1 0, , ,6 0, ,52 23 AK4, ,81 0, ,51 9, ,4 1,7 1, ,1 14 AK5, ,01 0, ,2 <0, AK6, ,2 2, ,4 0, , ,7 40 AK7, ,9 1, ,5 0, , ,16 0,12 64 Max illadelig koncenraion * * * * * * * * * * *Der er ikke fassa en maksimal koncenraion, niveau følges. mg/l NVOC mg/l 53