1 Beskrivelse af virksomhed og aktiviteter Miljø- og arbejdsmiljøpolitik Bæredygtighed Miljø-, energi- og arbejdsmiljø...

Transkript

1

2 Udgiver: Miljø- og Energiforvalningen Udgivelse: maj 2017 Sagsnr.: Dok.nr.: Tiel: Miljøredegørelse 2017 Foo: Tømning af conainer med resaffald Side 2 af 57

3 Indholdsforegnelse 1 Beskrivelse af virksomhed og akivieer Miljø- og Energiforvalning Aalborg Renovaion Miljø- og arbejdsmiljøpoliik Bæredygighed Klimakommuneafale Miljø, arbejdsmiljø, mv Energibesparelser Langsigede energi- miljø- og klimamål Klimailpasning og bæredygighed Miljø-, energi- og arbejdsmiljø Saus 2017 for husholdningsaffald Beskrivelse af de forskellige ordning og iniiaiver Soreringsanlæg for plas og meal Skoleundervisning Facebook og Reænk Evens Socialøkonomiske arbejdspladser Humaniære organisaioner Jordprojeker Erhvervsaffald Saus 2017 for genbrugspladserne og garageanlægge Genbrugspladsen Over Kære Genbrugspladsen Sundsholmen Genbrugspladsen Sorvorde Genbrugspladsen Nibe Genbrugspladsen Hou Genbrugspladsen Gandrup Renovaions garageanlæg Side 3 af 57

4 5 Miljø-, energi-, arbejdsmiljødaa og regnskab Forbrug af el, vand, varme, diesel m.m Varmeforbrug Vandforbrug Elforbrug Energispareindsasen Brændsofforbrug Afledning af spildevand og overfladevand Miljø- og arbejdsmiljøhændelser Henvendelser fra kunder Henvendelser i AT-eam CO 2 forbrug i forbindelser med rejser Affalds- og Genbrugscener Rørdal Saus 2017 for Affalds-og Genbrugscener Rørdal Modagne mængder Resvolumen for de forskellige områder Miljøberening 2017 for Affalds- og Genbrugscener Rørdal Miljøkonsekvensvurdering Skema 1: Oversig over de samlede forbrug...52 Skema 2: Forbrug fordel på lokalieer Skema 3: Rørdal personale, bygninger og kørsel Skema 4: Sandard Grundvandsmoniering Skema 5: Udvide Grundvandsmoniering Side 4 af 57

5 1 Beskrivelse af virksomhed og akivieer 1.1 Miljø- og Energiforvalning Miljø og Energiforvalningen i Aalborg Kommune besår af 4 divisioner Miljø- og Energiforvalning Aalborg Service A/S Aalborg Energikoncern Aalborg Vandkoncern Af nedensående organisaionsdiagram over de 4 divisioner er udvalgs-, besyrelsesformænd, direkør, vicedirekører og afdelingschefer endvidere angive sammen med afdelinger i de enkele divisioner. Aalborg Renovaion (Renovaion) er en del af Miljø- og Energiforvalningen, placere i Miljø og Plan. 1.2 Aalborg Renovaion Renovaion adminisrerer og indsamler resaffald ved omkring hussande, ca virksomheder og sommerhuse. Hussande, virksomheder og sommerhuse i Aalborg Kommune skal være ilslue den kommunale indsamling af resaffald. Indsamling af resaffald sker i conainere, sorconainere, vippeconainere sam nedgravede conainere. Indsamlingen af resaffald er del i 7 disriker, hvor Renovaion selv indsamler i é disrik. I en overgangsperiode har Renovaion overage 3 disriker, da den privae vognmand, som indsamlede i disse disriker, ikke længere ønskede a vareage opgaven. Til Side 5 af 57

6 okober 2017 blev der lave ny inddeling af disrikerne, hvor de 3 disriker igen blev udbud. I forbindelse med den nye inddeling af disrikerne udvides de disrik, Renovaion ømmer, fra ømninger il ca ømninger. Der hånderes årlig sore mængder affald på genbrugspladserne Over Kære, Sundsholmen, Sorvorde, Hou, Gandrup, Nibe, som i 2017 blev besøg af ca borgere og erhverv. Derudover kan Renovaions akivieer opdeles i: Drif af Affalds- og Genbrugscener Rørdal med deponering af affald, komposering, jorddeponering og karering. Diverse indsamlingsordninger ved privae husholdninger og ved kommunale insiuioner. Rådgivning, vejledning o. lign. for virksomheder. Renovaion ager sig af alle kundereklamaioner, også i de områder der er udliciere. Informaion om affaldsborskaffelse Forbrænding af brændbar affald sam drif af den konrollerede losseplads foregår via I/S Reno-Nord. Ligeledes driver I/S Reno-Nord modagesaion for farlig affald. Renovaions arbejde med indsamling af affald er ilreelag på en sådan måde, a de undersøer en bæredygig kommune. Der er der iværksa mange ilag, som sikrer en korrek affaldsbehandling og sørs mulig genbrug, således a Renovaion bidrager il en grøn omsilling i Aalborg Kommune. Ligeledes arbejdes der på, a affald ses som en ressource, der udnyes opimal og indgår i ankegangen om cirkulær økonomi. Side 6 af 57

7 2 Miljø- og arbejdsmiljøpoliik Miljø- og Energiforvalningen ønsker a sikre, a miljøe beskyes sam sikre e sikker og sund arbejdsmiljø. Koncernerne og Miljø- og Energiforvalningen er/ved a blive både miljøcerificere i overenssemmelse med kravene i DS/EN ISO 14001:2015 og arbejdsmiljøcerificere efer kravene i DS/OHSAS Dee beyder bl.a., a der er udarbejde en miljø- og arbejdsmiljøpoliik, a der er e overblik over den samlede miljøbelasning sam arbejdsmiljøforholdene, a der er klare mål for miljø- og arbejdsmiljøarbejde og a der hele iden arbejdes på forbedringer. Poliikken ager udgangspunk i Aalborg Kommunes: Bæredygighedssraegi Fælles ledelsesgrundlag Fælles personalepoliik om sundhed Fælles værdibaserede personalepoliik Ejersraegi. Koncernerne og Miljø- og Energiforvalningen vil fremme bæredygighed inden for de respekive funkionsområder og har som målsæning, a arbejde for implemenering af effekive bæredygige løsninger a reducere energi- og ressourceforbruge a være rollemodeller for og påvirke virksomheder, borgere/kunder og samarbejdsparnere i bæredygig rening. Koncernerne og Miljø- og Energiforvalningen vil skabe arbejdspladser med høj rivsel og produkivie ved, a øge den social kapial, med fokus på værdierne illid, respek, faglighed, samarbejde og udvikling. a arbejde med forandringer gennem kommunikaion, videndeling og innovaion. a forebygge ulykker og omsæe ulykkesanalyser il læring på værs af koncernerne og Miljø- og Energiforvalningen. a ilbyde kompeenceudvikling inden for miljø- og arbejdsmiljø. Side 7 af 57

8 3 Bæredygighed Renovaion har ligesom resen af Miljø- og Energiforvalningen e væsenlig ansvar for a medvirke il en mere bæredygig udvikling både lokal og global. Fundamene for denne udvikling, forvenes a være basere på FN s verdensmål for bæredygig udvikling - Susaiable Developmen Goals (SDG), som verdens lande vedog på FN s opmøde i sepember For Renovaion handler bæredygig forsyning il bæredygige byer også om grøn omsilling og samfundsansvar og dermed CER (Corporae Enviromenal Responsibiliy) og CSR (Corporae Social Responsibiliy). Aalborg Kommunes Bæredygighedssraegi har for forsyningsområde en vision om, a al energiforsyning skal være basere på vedvarende energikilder og a håndering af spildevand og affald skal ske med brug af beds ilgængelige eknologi. I visionen hedder de videre, a vi skal værne om og spare på jordens ressourcer og a affald skal begrænses og hånderes i lukkede kredsløb, ligesom drikkevand skal være basere på ren og urense grundvand. Miljø- og Energiforvalningens vision er dels a fremme miljøbevids og bæredygig adfærd som grundlag for grøn omsilling, dels a skabe helhedsløsninger, der opfylder samfundes behov for fornyelse, ryghed og sikker drif. Mange af FN s verdensmål for bæredygig udvikling er allerede i vid udsrækning indehold i Miljø- og Energiforvalningens poliik og sraegi. Renovaion har indarbejde bæredygighed i dagligdagen ved a ænke i cirkulær økonomi, hvor ressourcer udnyes opimal ved a ænke i kredsløb og minimering af spild. 3.1 Klimakommuneafale I henhold il afaler med henholdsvis Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Naurfredningsforening (DN) er Aalborg Kommune forplige il årlig a reducere udledningen af CO2 med 2 %, hvilke bl.a. påregnes a ske ved realisering af energibesparelser på gennemsnilig 2 % af energiforbruge frem il 2020 og dermed også i hele Miljø- og Energiforvalningen, herunder Renovaion. Se mere herom under afsni 5 Miljø-, energi, arbejdsmiljødaa og -regnskab 3.2 Miljø, arbejdsmiljø, mv. Renovaion opfylder de mål, der fremgik af en idligere udgave af Aalborg Kommunes bæredygighedssraegi, som handlede om a udarbejde grønne regnskaber, ide Renovaion siden 1996 frivillig har udarbejde grønne regnskaber. Renovaion opfylder endvidere en del af den idligere bæredygighedssraegis mål om a indføre energi- og miljøledelse i alle kommunale forvalninger, ide Renovaion siden 2006 har være miljøcerificere og siden 2009 både være miljø- og arbejdsmiljøcerificere efer ISO og ISO Side 8 af 57

9 3.3 Energibesparelser Formåle med Energisraegien for Aalborg Kommune frem il 2030 er a skabe e langsige grundlag for, a Aalborg Kommune forsa kan medvirke il a forebygge de globale klimaforandringer. For a undersøe energisraegien har Renovaion ilslue sig energibesparelser på gennemsnilig 2 % af energiforbruge frem il 2020, se mere herom under afsni 5 Miljø-, energi, arbejdsmiljødaa og -regnskab 3.4 Langsigede energi- miljø- og klimamål E af Miljø- og Energiforvalningens langsigede mål er a afkoble vand- og energiforbruge fra salgsvæksen. E ande langsige mål er, a al energiforbrug i alle afdelinger og virksomheder i Miljø- og Energiforvalningen senes i 2050, skal være basere på vedvarende energikilder. Aalborg Forsyning har en ambiion om løbende a ilpasse energimiljø og klimamål, eksempelvis i overenssemmelse med målsæningen fra COP21 klimaafalen i Paris i 2015, om a holde den globale emperaursigning under 2 grader Celsius. 3.5 Klimailpasning og bæredygighed For a undersøe hensigerne i Aalborg Kommunes klimasraegiplan undersøger Renovaion mulighederne for a anvende alernaive drivmidler il renovaionsbilerne. Siden 2016 er der i forbindelse med udskifning af lasbiler bleve indkøb lasbiler, som køre på gas, således a der i 2017 er køb 8 lasbiler på gas. Side 9 af 57

10 4 Miljø-, energi- og arbejdsmiljø 4.1 Saus 2017 for husholdningsaffald Husholdningsaffald er al de affald, der sammer fra borgerne i Aalborg Kommune. De er både de affald, som samles ind ved hussandene og de affald, som afleveres på genbrugspladserne. Af abel 1 fremgår affaldsmængder fordel på affaldsyper. Affaldsfrakion Saus 2017 Genanvendelse Forbrænding Deponering Mængde pr. hussand /år /år /år /år kg/år Resaffald Resaffald -nedgravede conainere Hjemmekomposering Flasker/glas Plas og meal il genanvendelse Plas il genanvendelse Pap og papir Farlig affald I al Asbes Baerier ,62 Beon, murbrokker m.m Brændbar affald Dæk Elekronikaffald Fyldplads Gips Haveaffald Havemøbler Imprægnere ræ Jern og meal (og hvidevarer) Kabler ,3 Kølemøbler Lossepladsaffald Elpærer inkl. neonrør ,1 Planglas PVC Sanie og porcelæn Træ il spånpladeprodukion Tøj Vinduesrammer med glas Vinduesrammer med ræ I al I al husholdningsaffald Tabel 1: Husholdningsaffald, der er producere i Aalborg Kommune i Der var hussande i Aalborg Kommune i 2017 ( boliger og sommerhuse, som regnes som ½ bolig). Side 10 af 57

11 Ud over ovensående mængde husholdningsaffald afleverede husholdningerne jord på kommunens genbrugspladser. Denne mængde er ikke med i opgørelsen. Affalde, som husholdningerne borskaffer, fordeler sig på følgende måde på affaldsfrakioner i perioden 2012 il 2017: Affaldsfrakion 2012 Resaffald Resaffald -nedgravede conainere Hjemmekomposering Farlig affald Flasker/glas Pap & papir Plas il genanvendelse Plas og meal il genanvendelse I al Asbes Baerier Beon, murbrokker m.m Brændbar affald Dæk Elekronikaffald Fyldplads Gips Haveaffald og Biomasse Havemøbler af plas Imprægnere ræ Jern og meal Kabler Kølemøbler Lossepladsaffald Elpærer inkl. neonrør Planglas PVC Sanie og porcelæn Træ il spånpladeprodukion Tøj Vinduesrammer med glas I al I al husholdningsaffald Tabel 2: Husholdningsaffald fordel på affaldsfrakioner Affaldsmængden i 2016 og 2017 er på ca. samme niveau. Der har dog være e fald i mængden af de brændbare affald samidig med a mængden af de genanvendelige affald er sege, hvilke også ses i den følgende abel, hvor husholdningsaffalde er fordel på genanvendelse, forbrænding og deponering i procen: Side 11 af 57

12 Husholdningsaffald % fordeling på behandling 2012 % Genanvendelse Forbrænding Deponering % 2014 % 2015 % Tabel 3: Husholdningsaffald fordel på behandling i procen for Genanvendelsesprocenen oal for al husholdningsaffald er sege med 3 % fra 2016 il I ressourceplanen for affaldshåndering Danmark uden affald beregnes genanvendelsesprocenen uden haveaffald og byggeaffald. Aalborg Kommunes genanvendelsesprocen beregne efer Miljøsyrelsens beregningsmodel bliver 29,8 %. Af abel 4 fremgår de affaldsfrakioner der indgår i beregningsmodellen: 2016 % 2017 % Affaldsfrakion Resaffald Resaffald (nedgravede conainere) Brændbar affald/sorskrald Madaffald Hjemmekomposering Flasker/glas Pap & papir Plas il genanvendelse Plas og meal il genanvendelse Havemøbler af plas Jern og meal Kabler Træ il spånpladeprodukion I al Heraf il genanvendelse Genanvendelsesprocen (I al/genanvendelse x 100) 24,5 23,4 24,2 24,7 26,2 29,8 Tabel 4: Genanvendelsesprocen for Aalborg Kommune Genanvendelsesprocenen for Aalborg Kommune er sege med 3,6 % fra 2016 il 2017, hvilke skyldes mere affald il genanvendelse og mindre affald il forbrænding. Måle for hele Danmark er, a denne genanvendelsesprocen skal bringes op på 50 %. Derfor vil der i de kommende år være mange iniiaiver med henblik på a øge andelen af affald il genanvendelse. De sker ved løbende kampagner vedr. sorering af plas/meal og pap/papir i de kommende år. Der iværksæes iniiaiver, der undersøer a minds 50 % af husholdningsaffald genanvendes og 25 % af haveaffald energiudnyes. Der er re særlige indsasområder. Side 12 af 57

13 Sorering bland beboere i flerfamilieboliger, hvor der allerede i dag er formalisere samarbejde med en lang række boligforeninger sam ejendomsfunkionær i regi af skraldekorpse. Sikre a kommunale insiuioner får de samme muligheder for a sorere il genanvendelse som privae hussande. Sikre bedre mulighed for sorering af plas/meal og pap/papir for kommunens sommerhuse. Hvad der ellers kommer il a ske i Aalborg Kommune, er beskreve i affaldshånderingsplanen for Aalborg Kommune, som blev godkend af Byråde i Beskrivelse af de forskellige ordning og iniiaiver Madaffald Der er ikke ruffe besluning om, hvordan håndering af madaffald skal ske, og mulighederne er ved a blive korlag. Ved valg af conainer il resaffald blev de poliisk beslue, a madaffald på sig skal indsamles sammen med resaffald. Madaffald skal indsamles i grønne poser, som eferfølgende kan farvesepareres fra resaffalde. De er desuden beslue, a eablering af affaldskværne også skal belyses. I eferåre 2017 besluede udvalge, a der ikke må ilføres plas il markerne som konsekvens af genanvendelse af madaffald. Samidig besluede udvalge, a nul-plas scenarie suppleres med, a Aalborg Kommune akiv bidrager il udviklingen af eknikker med henblik på koninuerlig a nedbringe indholde af plas i resproduker, der kan udbringes på markerne. Analyser viser a der årlig ville blive ilfør markerne 1-7 on plas med den eknologi der p. er ilgængelig il forsorering. Resaffald Resaffald er de affald, som ikke kan genanvendes eller nyiggøres, og som brændes. Conainere il resaffald Den 1. okober 2017 ændrede Aalborg Kommune sin indsamlingsordning for resaffald. Sække il resaffald blev ersae med 2- og 4-hjulede conainere (dog undage sommerhuse). I æbyområde forsæes der med ugeømning af conainerne, mens der i øvrig by og på land ømmes hver 14. dag. Ejendomsejerne i kommunen har i sommeren 2017 haf mulighed for a vælge sørrelse på deres conainere, al efer den enkele ejendoms behov. Renovaion har eferfølgende udlevere god sk. conainere il ejendomme i Aalborg Kommune. Med Renovaions udlevering af nye conainere var der ca sk. sækkesaiver og ca sk. conainere, eje af ejendomsejerne, som var i overskud. Renovaion ilbød ejerne, a udjen udsyr kunne afleveres på kommunens genbrugspladser, ligesom Renovaion indsamlede de udjene udsyr. Renovaion har sørge for, a al indsamle, genanvendelig udjen udsyr er gåe il genanvendelse. Side 13 af 57

14 Poser il indsamling af resaffald Miljø- og Energiforvalningen besluede i 2016, a der skulle udleveres poser il resaffald for a højne arbejdsmiljøe for de ansae, forhindre luggener og gøre klar il endnu en pose, når der skal indsamles madaffald, se mere under madaffald. Alle kommunens borgere fik derfor i okober 2017 en pakke med re ruller plasposer á 50 poser, dvs. 150 poser pr. hussand. For a få e billede af borgernes ilfredshed af poserne, blev der gennemfør en inerviewundersøgelse af de uddele plasposerne. Konklusionen af analysen var, a borgerne som udgangspunk har age god i mod posen og a 46 % af hussandene bruger poserne. 33 % af hussandene vurderer dog, a de er svær, a rive poserne fra hinanden. 24 % er uilfredse med posens udformning, og 26 % er uilfredse med posens sørrelse, hvilke måske hænger sammen med, a 47 % af hussandene i undersøgelsen bruger saiv på indersiden af køkkenlågen. Renovaion har afprøve posen i forskellige saiver, der er monere i en køkkenlåge, og har konsaere posen i disse saiver er for kor. Ovensående analyse og gode forslag fra borgerne er age med i de kommende EU-udbud vedr. indkøb af affaldsposer. Indsamle resaffald Hver hussand har i 2017 aflevere 415 kg resaffald. Mængden af resaffald er falde med ca. 5 % pr. hussand fra 2016 il I i sede er der indsamle mere affald il genanvendelse, som ses i abel 1 og 2. Samle se udgør resaffald i 2017 omkring 36 % af den oale affaldsmængde pr. hussand. Side 14 af 57

15 Papir/pap og plas/meal, minielekronik, baerier og elpærer I november 2016 blev den nye ordning papir, pap, plas, meal, minielekronik, baerier og elpærer igangsa. Der blev levere odele conainere ud il enfamiliehuse. I de ene rum kan papir og små pap afleveres, og i de ande rum kan plas og meal afleveres. Minielekronik, elpærer og baerier indsamles i en gennemsigig plaspose, som kan sæes på en krog på conaineren. Ved eageboliger og andre relevane seder i kommunen er der opsille fælles conainere, kuber sam nedgravede conainere. I blev der indsamle følgende via denne ordning: Plas og meal Minielekronik 1,5 9 Elpærer 0,7 4 Baerier 6,4 30 Tabel 5: Indsamle mængde fra den 22. november Som de ses på de indsamlede mængderne, så har borgerne age rigig god imod ordningen. Der er bleve indsamle omkring 15 kg plas og meal pr. hussand i år Al plas og meal køres il soreringsanlægge, hvor de soreres i de forskellige plas- og mealyper, presses i baller og sendes videre il genanvendelse, se mere under afsni Soreringsanlæg for plas og meal. De indsamlede minielekronik soreres og genbruges. Minielekronik indeholder bl.a. aluminium, guld, sølv og kobber sam plas og meal Elpærer bliver adskil og genbrug il nye produker. Elpærer indeholder bl.a. kviksølv som opsamles og genbruges, så de ikke forurener miljøe. Side 15 af 57

16 Der er indsamle 0,3 kg baerier pr. hussand via den nye ordning. Samle er mængden af indsamlede baerier sege med 37 %, se abel 2. Baerier indeholder bl.a. jern og ungmealler, som kan genbruges og blive il nye produker. Papir og pap Mængden af papir- og papaffald fordeler sig på følgende indsamlingsordninger: Papir & pap, indsamle i Aalborg Kommune fra husholdninger 2012 Papir og pap hussandsindsamling Papir, pap kuber og conainere Papir, genbrugspladser Pap, genbrugspladser I al papir og pap Tabel 6: Papir- og papmængder indsamle i Aalborg Kommune Som de fremgår af abellen, er mængden af papir og pap il genanvendelse falde med 18 % siden Falde ilskrives bl.a. a flere og flere hussande vælger Reklamer Nej Tak. Desuden vælger flere og flere hussande digiale aviser og digial informaion. Der er således egn på, a poeniale på papir generel er faldende. Dog er mængden af de papir og pap, der indsamles il genanvendelse, sege lid fra 2016 il 2017, hvilke ilskrives den sore opmærksomhed der har være på genanvendelse de senese år. Af nedensående figur fremgår de indsamlede mængder af papir/pap fra on Pap og papir Figur 1: Papir- og papmængder il genanvendelse I 2017 er der indsamle 81 kg papir/pap pr. hussand, hvilke er omkring 2 kg mere pr. hussand i forhold il Nedgravede conainere Af nedensående figur fremgår udviklingen i analle af nedgravede conainere. Side 16 af 57

17 Anal Udvikling i eablering af nedgravede conainere Dagrenovaion Papir/pap Flasker/glas Jern/meal Plas/meal Figur 2: Eablerede nedgravede conainere i Aalborg Kommune Der har være en sor signing i analle af nedgravede conainere fra 2016 il 2017, hvor analle af nedgravede i kommunen al i al er øge med knap 50 %. Den førse nedgravede conainer i kommunen kom i jorden i 2005 og siden er analle af nedgravede conainere sege, og udviklingen forvenes a forsæe de kommende år. De er beslue, a der fra 2018 igennem en 5 årig periode skal eableres nedgravede conainere i hele æbyen se figur 3. De nedgravede conainere vil blive placere i sæ af 3 sk., hvor de ved hver affaldsø vil være mulig a aflevere: resaffald, pap/papir, plas/meal, flasker, baerier, minielekronik og på sig organisk affald. Der skal eableres ca nedgravede conainere, og måle er, a borgerne får en maksimal afsand så vid mulig fra hoveddøren il nærmese affaldsø på ca. 75 m. Figur 3: Områderne hvor der eableres omkring nedgravede conainere fra 2018 og ca. 5 år frem. Side 17 af 57

18 Nedgravede conainere i æbyen I 2017 blev der eablere e esområde i Aalborg Vesby, hvor der blev eablere 30 nedgravede conainere fordel på 10 affaldsøer. Formåle med esområde var a finde frem il hvilke sysem, der var de mes egnede il Aalborg, derfor var der fire forskellige leverandører af nedgravede conainere. I esområde blev der også ese seks forskellige fyldemeldere, valg af belægningssen, placering mm. Resulaerne fra esområde er bleve brug il a udarbejde e dealjere udbudsmaeriale, på indkøb af ca sk. nedgravede conainere over de næse 5 år. Udbudsmaeriale på indkøb af nedgravede conainere blev send i EU-udbud i sluningen af 2017, og de forvenes a der er funde en leverandør omkring augus I de førse kvaral af 2018 skal udbudsmaeriale for eablering af de nedgravede conainere sendes i EU-udbud, og senere i 2018 skal indkøb af fyldemeldere sendes i EU-udbud. De forvenes a eablering af nedgravede conainere sares i sluningen af Indsamling af haveaffald I forbindelse med a sorskraldsordningen ophøre i okober 2016, blev der eablere en ordning for indsamling af haveaffald. De hussande, der har en haveaffaldsconainer, får afhene haveaffald, som enen komposeres eller som går il biobrændsel. Der er også mulighed for a aflevere bunder med haveaffald il indsamlingsordningen. I 2017 blev der indsamle on via denne ordning. IT Der implemeneres/udvikles hele iden IT-redskaber, som sikrer, a Renovaion følger udviklingen. Aalborg Renovaion har implemenere e ny, inernebasere IT-sysem il håndering af renovaion, som leer arbejde for Aalborg Renovaions medarbejdere, renovaører og borgere, der henvender sig angående renovaion. Besillerordning Besillerordningen blev indfør i Besillerordningen fungerer ved, a borgerne kan besille en afhenning af sore ing. Viceværer har også mulighed for a benye ordningen og besille afhenning af sore ing fra beboerne. Besillerordningen er en eksra service il de borgere, som ikke selv har mulighed for a komme på kommunens genbrugspladser. Af følgende abel fremgår hvor mege, der er afhene via denne ordning. Mængder Brændbar Jern Hvidevarer Kølemøbler Elekronik I al Tabel 7: Affaldsfrakioner opgjor på mængde der er afhene Som de ses, er mængden af de, der afhenes, sege hver år. De forvenes, a der i de kommende år vil ske en signing i mængderne pga. en informaionsindsas. Side 18 af 57

19 Hårde hvidevarer Elekronikaffald udgør e global miljøproblem, som beds løses gennem e vidgående, værgående samarbejde. Aalborg Kommune har derfor i samarbejde med landsdækkende akører age iniiaiv il a få sa gang i genbrug af elekronikproduker indlevere på genbrugspladserne. Fokus er i førse omgang på hårde hvidevarer, hvor es viser a op mod 25 % af de indleverede maskiner kan livsidsforlænges. De hårde hvidevarer vil blive reparere og solg med garani af auoriserede forhandlere - e ny marked i Danmark med sor poeniale både for arbejdspladser og miljø. Der kører desuden i øjeblikke også en es på sorering af fladskærme il genbrug Soreringsanlæg for plas og meal Aalborg Kommune har i samarbejde med Jammerbug og Mariagerfjord Kommune eablere e soreringsanlæg il plas og meal på Reno-Nord. Anlægge er de førse i Danmark, som sikrer lokal kapacie il a håndere blande plas og meal il genanvendelse. Reno-Nord undersøger løbende mulighederne for den bedse afsæning af maerialerne. Der arbejdes for øge samarbejde med lokale virksomheder for a sikre lokale arbejdspladser og reducere ransporen Skoleundervisning Der er forsa sor eferspørgsel af skolejenesens besøg il den daglige undervisning i affald og genbrug rund på kommunens grundskoler. I 2017 besøge skolejenesen 38 ud af kommunens 61 grundskoler. Skolejenesen har i 2017 undervis: skoleelever 92 børnehavebørn Side 19 af 57

20 Derudover har skolejenesen også besøg andre ineresserede grupper f.eks. spejdere/fdf er, konorelever og AOF-kursiser sam vis klasser rund på genbrugspladserne. Skolejenesen har haf en del erfaringsudveksling med andre skolejeneser i lande gennem forskellige neværk bl.a. gennem medlemsskabe af Affald.dk. Desuden har flere ineresserede fulg Renovaions skolejenesens undervisningen ude på skolerne, som inspiraion il egen skolejenese bl.a. Jammerbug og Hjørring Kommune (AVV). Ud over undervisning på skolerne delog skolejenese i forskellige evens og arrangemener: I 2018 vil der forsa være sor fokus på undervisningsbesøgene rund på skolerne. Med hjælp fra en sudenermedhjælper kan skolejenesen besøge endnu flere klasser og børnehaver. Der bliver i 2018 udvikle undervisningsmaeriale il de forskellige klasserin som en hjælp il inrodukion af ny affaldssorering på skolen. Sammen med undervisningsbesøge Schoolrash sam god kommunikaion med skolens personale er vi med il a sikre en god overgang for alle på skolen Facebook og Reænk På Aalborg Forsynings facebookside har der siden opsar i sepember 2017 være 10 opslag vedrørende affald. Der har være klik på opslage og reakioner, kommenarer og delinger. Siden Reænk, har i 2017 fåe følgere. Der har være 42 opslag på siden. Der har være klik på disse opslag og der har være reakioner, kommenarer og delinger. Kampagnen om Reænk og Genbrug din hverdag afslues 1. juni 2018, hvor facebookprofil og kampagnehjemmeside lukkes. Relevan info flyes il Evens Renovaions mål er a være synlig og oplyse om, a affald er en ressource, som skal genanvendes. Derfor delog Renovaion i løbe af 2017 bl.a. på bæredygighedsfesival, med fokus på sorering af plas, meal, minielekronik og elpærer Socialøkonomiske arbejdspladser Renovaion har siden 2017 gjor en særlig indsas omkring øge genbrug, genanvendelse og up-cycling i Aalborg og Nordjylland. E projek, der ager udgangspunk i de ing, som borgerne leverer ind på kommunens genbrugspladser, og som på sig kan danne basis for eablering af en økonomi, der kan skabe arbejdspladser. Side 20 af 57

21 I 2017 er der sa eksra mege ind på a få øge mængden af direke genbrug via genbrugspladserne. På genbrugspladsen Sundsholmen og Over Kære er indsamlingsfacilieen il direke genbrug udvide il de 4 dobbele. De anslås a mængderne af indleverede maerialer il direke genbrug er øge ilsvarende. Maerialerne afsæes via e kommunal beskæfigelsesprojek og en række nødhjælpsorganisaioner. Desuden er der eablere samarbejde med en række socialøkonomiske virksomheder omkring maerialer il upcycling. På genbrugspladserne opfordres borgerne il a aflevere cykler, som de ikke længere har brug for, hvilke har medvirke il a der er i 2017 er send omkring 600 cykler ud i kredsløbe igen. En række akører isandsæer cyklerne Humaniære organisaioner Renovaion har i samarbejde med Familie- og beskæfigelsesforvalningen eablere e kommunal genbrugsprojek GPS en Sundsholmen, hvor en gruppe mennesker bliver beskæfige med sorering og renovering af ing, der er aflevere af kommunens borgere il genbrug på genbrugspladserne. På alle genbrugspladser er der sa conainere op, hvor folk kan indlevere varer og produker il direke genbrug. Beskæfigelsesprojeke ligger ved siden af Genbrugspladsen Sundsholmen, hvor der også er en genbrugsbuik, hvorfra projeke sælger indleverede genbrugseffeker. Overskudde fra salge uddeles hver år il forskellige humaniære organisaioner. Flere humaniære organisaioner har fåe muligheden for a afhene genbrugsvarer fra genbrugsconainerne på genbrugspladserne i Gandrup, Hou, Over Kære og Sundsholmen. De humaniære organisaioner også mulighed for a opsille conainere il indsamling af genbrugseffeker som f.eks. øj og sko. Der indsamles mellem 300 og 500 on genbrugsvarer via denne ordning hver år. Mængden er sigende på grund af de fokus, der er på direke genbrug Jordprojeker For a mindske forbruge af jomfruelige råsoffer undersøges de, om de jord og leere forurenede jord kan bruges il forskellige genanvendelsesprojeker, i sede for a blive deponere. Renovaion delager i følgende jordgenanvendelsesprojek: Side 21 af 57

22 Øserådalen Lergrav ll i Øserådalen er i dag en 8 ha sor sø med en dybde på op il 23 m, fra ca. 5 m og nedefer er søen i sore ræk hel gold, som ødelægger dermed beingelserne for søens flora og fauna. I 2014 blev e nauropreningsprojek for alvor sa i gang for søen, hvor en mere dybdegående undersøgelse af mulighederne blev sa i værk. Dee arbejde er forsa i gang, hvor der skal søges om diverse illadelser før projeke kan blive en realie. Hvis al går efer planen og projeke bliver en realie, forvenes jordopfyldningen a begynde i 2019 og srække sig over 5-10 år al efer byggeakivieerne i kommunen Erhvervsaffald Erhvervsaffald er al de affald, der produceres af virksomhederne i kommunen. Siden 2010 har Renovaion som følge af den nye organisering af affaldssekoren ikke indsamle genanvendelig erhvervsaffald, ud over ved kommunale insiuioner. Erhvervsgebyr Som udgangspunk skal alle virksomheder, som er regisrere i Aalborg Kommune i de Cenrale Virksomhedsregiser (CVR), beale gebyr for adminisraion, planlægning mv. af kommunens ordninger. Erhvervsaffald, håndere af Renovaion I de følgende er en opgørelse over de erhvervsaffald, Renovaion har håndere: Erhvervsaffald, Renovaion Erhvervsaffald il genbrugspladserne * Baerier 2,4 0,2 0,2 0,2 0,3 0,2 Resaffald Resaffald sorconainer Elekronik Farlig affald Flasker og glas Haveaffald il Genbrugscener Hou Lyssofrør 1, Kølemøbler Papir/pap il genanvendelse Plas il genanvendelse 1 0 Speciel sygehusaffald Sorconainer, brændbar Sorconainer, deponering I al erhvervsaffald Tabel 8: Erhvervsaffaldsmængder, som Renovaion har håndere Toalmængden er falde med ca. 10 %, hvor falde primær er ske på de brændbare affald. Mængden som afleveres af erhverv på genbrugspladserne er sege med 36 %. Fra 2016 har erhverv adgang il alle genbrugspladser. Fra havde erhverv kun adgang på genbrugspladsen Sundsholmen. I 2017 har omkring erhverv aflevere en beregne mængde på 877 on affald på genbrugspladserne. Side 22 af 57

23 4.2 Saus 2017 for genbrugspladserne og garageanlægge Affaldsmængder il genbrugspladserne Aalborg Kommunes borgere er rigig gode il a bruge genbrugspladserne. I nedensående figur ses opgørelser over de mængder affald, der afleveres på kommunens genbrugspladser. Tilfør mængder genbrugspladserne on Over Kære Sundsholmen Sorvorde Gandrup Nibe Hou Figur 4: Affald, som er ilfør genbrugspladserne i Aalborg Kommune Mængderne er en delmængde af husholdningsaffaldsmængden i abel 1. Genbrugspladsen Gandrup blev åbne medio I 2017 er genbrugspladserne bleve besøg af ca borgere og virksomheder. Samle er der aflevere knap on affald, som fordeler sig på følgende måde på behandling. Sørsedelen af de affald, der 20% Genbrugspladser 2017, modage affald fordel på behandling 9% 8% 63% Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord afleveres på genbrugspladserne, går il genanvendelse. Udover ovensående mængder er der på alle genbrugspladser placere en conainer eller el, hvor borgerne kan sille ing, der kan genbruges via e kommunal beskæfigelsesprojek eller de humaniære organisaioner. Figur 4: Affald fordel på behandling i procen for Side 23 af 57

24 Borgerne siller flere ing il direke genbrug, og der indsamles mellem 300 og 500 on genbrugsvarer via denne ordning hver år. Mængden er sigende på grund af de fokus der er på direke genbrug Genbrugspladsen Over Kære Genbrugspladsen Over Kære er den mes besøge genbrugsplads i kommunen. I 2017 har der være besøgende på genbrugspladsen, heraf var virksomheder. Analle af besøgende svarer il ca besøgende pr. dag. Anal besøgende Husholdninger Erhverv 430* I al Tabel 9: Regisrerede besøgende på Genbrugspladsen Over Kære * regisrere fra 2. maj 2016 Analle af besøgende på Genbrugspladsen Over Kære, er sege med 4 % fra 2016 il Affaldsmængden, der modages på genbrugspladsen er sege lid med 1 %. Der afleveres gennemsnilig 80 kg affald pr. bil der besøger genbrugspladsen. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Over Kære Indleverede mængder Over Kære Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør Papir og pap Plas il genanvendelse 0, Sanie Træ il genanvendelse Tøj I al Tabel 10: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Over Kære i perioden I 2017 skønnes 0,9 % af oalmængden a være erhvervsaffald, som svarer il 260 on. Side 24 af 57

25 I den følgende abel ses udviklingen i procen på hhv. genanvendelse, forbrænding, deponi og jord. Over Kære % fordeling på behandling % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 11: Aflevere affald på Genbrugspladsen Over Kære fordel på behandling i procen Genanvendelsesprocenen er falde med 3 %, hvilke skylds a andelen af haveaffald er falde med knap 14 %. Der har i løbe af åre bl.a. være fokus på a genanvendelig ræ, sanie sam pap og plas skulle afleveres i conainerne il genanvendelse, hvilke ses i de modagne mængder af denne ype. Miljøilsyn Miljø- og Energiforvalningen, Miljø gennemføre e miljøilsyn i Tilsyne gav ikke anledning il bemærkninger. Søj-, søv-, lugforhold Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Over Kære ikke regisrere søveller lugproblemer i løbe af Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Klager Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Over Kære ikke regisrere klager i løbe af Side 25 af 57

26 4.2.2 Genbrugspladsen Sundsholmen I 2017 var der besøgende på Genbrugspladsen Sundsholmen som fordeler sig på følgende måde på husholdninger og virksomheder: Anal besøgende Husholdninger Virksomheder I al Tabel 12: Regisrerede besøgende på Genbrugspladsen Sundsholmen Analle af besøgende er sege lid. Der modages gennemsnilig 93 kg affald pr. bil der besøger genbrugspladsen. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Sundsholmen Indleverede mængder Sundsholmen 2012 T Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør Papir og pap Plas il genanvendelse Sanie Træ il genanvendelse Tøj I al Tabel 13: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Sundsholmen i perioden Mængden af erhvervsaffald er i 2017 skønnes a være på 3 %, som svarer il 500 on. Side 26 af 57

27 Mængden af affald, som er aflevere på Genbrugspladsen Sundsholmen, er sege med 2 % fra 2016 il I den følgende abel ses fordelingen i procen på hhv. genanvendelse, forbrænding, deponi og jord. Sundsholmen % fordeling på behandling % % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 14: Aflevere affald på Genbrugspladsen Sundsholmen fordel på behandling i procen Som de fremgår af ovensående abel, er genanvendelsesprocenen de samme i 2017 som i Mængden af genanvendelig ræ, sanie sam pap og plas il genanvendelse er sege, men mængden af haveaffald er falde. Miljøilsyn og miljøgodkendelse Miljø- og Energiforvalningen, Miljø gennemføre e miljøilsyn i år Miljøilsyne fulge op på den reviderede miljøgodkendelse fra 2011 mh. indarbejdelse af sandardvilkår. Søj-, søv-, lugforhold Senese søjredegørelse er udarbejde i år 2007 i forbindelse med, a der er søg om udvidelse af drifsiden. På baggrund af søjredegørelsen er der foreage en vurdering af søj i forbindelse med eksra belasning af erhverv i formiddagsimerne. Vurderingen viser, a søjbelasningen holder sig inden for søjgrænserne. Der har i 2017 ikke være problemer mh. søv eller lug på Genbrugspladsen Sundsholmen. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Klager Der er i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Sundsholmen ikke regisrere klager i løbe af Side 27 af 57

28 4.2.3 Genbrugspladsen Sorvorde I 2016 fik Genbrugspladsen Sorvorde e anlæg, som regisrerer analle af besøgende. Regisreringen sarede op den 12. maj Anal besøgende Fra den 12. maj Tabel 15: Regisrerede besøgende på Genbrugspladsen Sorvorde. Der modages gennemsnilig 95 kg affald pr. bil der besøger genbrugspladsen Husholdninger Virksomheder I al Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Sorvorde Indleverede mængder Sorvorde 2012 T 2013 Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør Papir og pap Plas il genanvendelse Sanie Træ il genanvendelse Tøj I al Tabel 16: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Sorvorde, år I 2017 skønnes erhvervsaffald a udgøre 0,40 % af oalmængden, hvilke svarer il ca. 40 on Side 28 af 57

29 Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Sorvorde % fordeling på behandling % % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 17: Aflevere affald på Genbrugspladsen Sorvorde fordel på behandling i procen Som de fremgår af ovensående abel, andelen il genanvendelse sege med 3 % og andelen il forbrænding er falde med 2 %, hvilke ilskrives, a der i løbe af åre bl.a. var fokus på a genanvendelig ræ, pap og plas skulle afleveres i conainerne il genanvendelse. Miljøilsyn De senese miljøilsyn blev gennemfør i år Miljøilsyne har resulere i, a der er sa iniiaiver i gang mh. afledning af overfladevand. Der er ved a blive udarbejde en revision af miljøgodkendelsen for pladsen. Søj-, søv-, lugforhold Der er udarbejde en søjredegørelse i år 2007 i forbindelse med, a der er søg om udvidelse af drifsiden. Der er i 2011 beskreve de eksra akivieer, der er i forbindelse med udvidelsen af drifsiden på helligdage. Søjbelasningen holder sig inden for søjgrænserne, og der afvenes afgørelse fra Miljø- og Energiforvalningen, Miljø mh. ansøgning om de ændrede drifsider. Der er ikke regisrere søv- eller lugproblemer i løbe af år 2017 i forbindelse med drifen af Genbrugsplads Sorvorde. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Klager Der er ikke regisrere nogen klager i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Sorvorde. Side 29 af 57

30 4.2.4 Genbrugspladsen Nibe I april 2016 fik Genbrugspladsen Nibe e bomanlæg. Analle af besøgende blev regisrere fra den 23. maj Anal besøgende Fra den 23. maj Husholdninger Virksomheder I al fra 23. maj Tabel 18: Regisrerede besøgende på Genbrugspladsen Nibe. Der modages gennemsnilig 87 kg affald pr. bil, der besøger genbrugspladsen. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Nibe Indleverede mængder Nibe Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør 0,4 0, Papir og pap Plas il genanvendelse Sanie Træ il genanvendelse Tøj I al Tabel 19: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Nibe, år I 2017 skønnes erhvervsaffald a udgøre 0,4 % af oalmængden, hvilke svarer il 25 on. Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Side 30 af 57

31 Nibe % fordeling på behandling % % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 20: Aflevere affald på Genbrugspladsen Nibe fordel på behandling i procen Som de fremgår af ovensående abel, så er andelen il genanvendelse falde med 3 %, hvilke bl.a. skyldes a haveaffaldsmængden er falde med ca. 200 on. Miljøilsyn De senese miljøilsyn på Genbrugspladsen Nibe har være i Tilsyne gav anledning il enkele bemærkninger, som er bleve afklare. Søj-, søv-, lugforhold Der er i år 2017 ikke regisrere søv- og lugproblemer på Genbrugspladsen Nibe. Søvgener forhindres i ørre perioder ved bl.a. vådfejning. Klager Der er ikke regisrere klager vedrørende drifen af Genbrugspladsen Nibe i Side 31 af 57

32 4.2.5 Genbrugspladsen Hou I 2016 fik Genbrugspladsen Hou e bomanlæg, som regisrerer analle af besøgende. Regisreringen sarede op den 6. juni Anal besøgende Fra 6. juni Husholdninger Virksomheder I al Tabel 21: Regisrerede besøgende på Genbrugspladsen Hou. Der modages gennemsnilig 96 kg affald pr. bil der besøger genbrugspladsen. Pladsen er bleve modernisere i 2014, så den nu har de samme frakioner, som de øvrige pladser. Pladsen er dog med udgangen af 2013 bleve en sæsonplads, hvor der i vinerhalvåre er begrænsede åbningsider, hvilke afspejles i de modagne mængder siden Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Hou Indleverede mængder Hou Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør 1 0 0,4 0,31 0,3 0,2 Papir og pap Plas il genanvendelse Sanie Træ il genanvendelse Tøj I al Tabel 22: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Hou i perioden I 2017 skønnes 0 0,22 % af oalmængden a være erhvervsaffald, hvilke svarer il 9 on. Falde i 2014 skyldes bl.a., a Genbrugspladsen Gandrup blev age i brug i juni Samidig med a Genbrugspladsen Gandrup åbnede, blev åbningsiden på Genbrugspladsen Hou reducere i vinerhalvåre. Side 32 af 57

33 Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Hou m. fl % fordeling på behandling % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 23: Aflevere affald på Genbrugspladsen Hou fordel på behandling i procen Genanvendelsesprocenen er falde med 8 %. Område er e sommerhusområde, hvor der nogle år kan være eksraordinær mege haveaffald. En del af haveaffalde fra område bliver nu aflevere på Genbrugspladsen Gandrup. Miljøilsyn De senese miljøilsyn på Genbrugspladsen Hou er bleve gennemfør i år Miljøilsyne gav ikke anledning il bemærkninger. Søj-, søv-, lugforhold Der er ikke regisrere søj-, søv- eller lugproblemer i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Hou i løbe af år Søvgener forhindres i ørre perioder ved befugning af veje. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Hou. Side 33 af 57

34 4.2.6 Genbrugspladsen Gandrup I 2016 fik Genbrugspladsen Gandrup e bomanlæg, som regisrerer analle af besøgende. Regisreringen sarede op den 23. maj Anal besøgende Fra 23. maj Husholdninger Virksomheder I al Tabel 24: Regisrerede besøgende på Genbrugspladsen Gandrup. Der modages gennemsnilig 102 kg affald pr. bil der besøger genbrugspladsen. Modagne mængder Af følgende abel fremgår de mængder affald, der er modage på Genbrugspladsen Gandrup i Indleverede mængder Gandrup Brændbar affald Byggeaffald il deponering Asbes Byggeaffald il genanvendelse Dæk Elekronikaffald Farlig affald Flasker og glas Haveaffald Havemøbler Jern og meal Kølemøbler Leere forurene jord Lyssofrør Papir og pap Plasdunke Sanie Træ il genanvendelse Tøj I al Tabel 25: Affaldsmængder, aflevere på Genbrugspladsen Gandrup i I 2017 skønnes 0,3 % af oalmængden a være erhvervsaffald, hvilke svarer il 16 on. Side 34 af 57

35 Genbrugspladsen Gandrup blev åbne i juni 2013, hvorfor år 2013 ikke umiddelbar kan sammenlignes med de øvrige år. Affalde fordeler sig på genanvendelse, forbrænding, deponi og jord på følgende måde: Gandrup % fordeling på behandling % % % % % Genanvendelse Forbrænding Deponi Jord I al Tabel 26: Aflevere affald på Genbrugspladsen Gandrup fordel på behandling i procen Affald il genanvendelse er falde lid, hvilke også gør sig gældende for andelen il forbrænding. Til gengæld er der bleve mere affald il deponi og der er bleve aflevere mere jord. Miljøilsyn Der har være miljøilsyn på Genbrugspladsen Gandrup i Miljøilsyne resulerede i enkele småing, som er bleve afklare. Søj-, søv-, lugforhold Der er ikke regisrere søj-, søv- eller lugproblemer i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Gandrup i løbe af år Søvgener forhindres i ørre perioder ved befugning af veje. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af Genbrugspladsen Gandrup. Side 35 af 57

36 4.2.7 Renovaions garageanlæg Miljøilsyn De senese miljøilsyn blev gennemfør i I forbindelse med ilsyne blev de afal, a Renovaion ændrer drif ved den nye vaskehal således a olieudskillerens virkningsgrad forbedres. Ligeledes sarer Renovaion med a bruge e ande vaskemiddel il vask af bilerne. Disse foransalninger er sa i værk, da nogle prøver viser en overskridelse på mineralolie og ph i spildevande. Ændringerne evalueres i løbe af Søj-, søv-, lugforhold Der er ikke regisrere søj-, søv- eller lugproblemer i løbe af år 2017 i forbindelse med drifen garage-anlægge/vaskehallen. Klager Der er ikke regisrere klager i forbindelse med drifen af garageanlægge/vaskehallen i Side 36 af 57

37 5 Miljø-, energi-, arbejdsmiljødaa og regnskab Renovaions forbrug af ressourcer er primær el, vand, varme, papir, gas og diesel. Desuden udledes der spildevand og overfladevand. Flere af Renovaions akivieer medfører også søj, søv og lug. En sor del af akivieerne mh. håndering af affald har direke beydning for miljøe, ide ændringer i posiiv eller negaiv rening kan have miljømæssig beydning. Derfor holder Renovaion øje med, a borskaffelse af affald i Aalborg Kommune foregår efer de krav, der er mh. håndering af affald. En måde a få overblikke på er, a der årlig udarbejdes saisik mh. affaldssrømmene i kommunen, jf. afsni 4. Affalds- og Genbrugscener Rørdal er beskreve i afsni 6 for sig selv. Af skema 1 bagers i rapporen fremgår de samlede forbrug for alle Renovaions anlæg. Af skema 2 fremgår forbruge fordel på de forskellige lokalieer. 5.1 Forbrug af el, vand, varme, diesel m.m. Der har være omkring 150 ansae i El, vand og varme m.m. er de væsenligse forbrug ved alle Renovaions fase anlæg. Forbruge af varme, vand og el fordeler sig på følgende måde: Varmeforbrug m3 Varmeforbrug Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Figur 5: Forbrug af varme på Renovaions anlæg De samlede varmeforbrug er fra 2016 il 2017 falde med ca. 20 %, hvilke bl.a. skyldes e forholdsvis varm år, og fokus på varmeforbruge. Side 37 af 57

38 5.1.2 Vandforbrug m Vandforbrug Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Rørdal Sorvorde Figur 6: Forbrug af vand ved Renovaions anlæg Vandforbruge er nogenlunde på samme niveau de senere år. Signingen i 2016 på Genbrugspladsen Sorvorde skyldes e spræng vandrør Elforbrug kwh Elforbrug Adminisraion Værksed/hal Over Kære Sundsholmen Rørdal Sorvorde Hou Nibe Figur 7: Forbrug af el ved Renovaions anlæg Elforbruge oal er sege med omkring 6 %. Signing ses primær på Genbrugspladsen Sundsholmen. Derudover har der være e sigende forbrug på genbrugspladserne Over Kære og Sorvorde. Da signingen ikke umiddelbar kan forklares, sæes der i 2018 eksra fokus på elforbruge på de re genbrugspladser Energispareindsasen Renovaion har e mål om a reducere energiforbruge il el og opvarmning med minimum 2 % pr. år. Renovaion har udarbejde nøgleal for varme/m 2 og elforbrug/m 2 med udgangspunke i 2008: Side 38 af 57

39 Opvarmning m 3 /m 2 El kwh/m ,7 2,0 2,4 2,1 3,3 3,0 2,1 2,5 2,3 1,8 72,0 88,0 91,2 98,3 90,3 71,5 73,4 73,2 70,5 75,3 Tabel 27: Opgørelse over forbrug af varme/m 2 og el/m 2. Forbruge il opvarmning pr. m 2 er falde, hvilke bl.a. skyldes de fokus, der har være på område og en forholdsvis varm viner. Måle med en årlig reducering af forbruge på opvarmningen på 2 % er derfor opnåe. Til gengæld er forbruge af el/m 2 sege en del, hvilke ikke umiddelbar kan forklares. Derfor vil der være eksra fokus på forbruge af el i løbe af Der vil også sadig være fokus på forbrug af vand og varme, således a evenuel usædvanlig høj forbrug kan konsaeres med de samme, og a der kan sæes ind mh. a finde grunden il dee høje forbrug Brændsofforbrug Renovaions maskinpark i 2017 omfaede lasbiler, kassebiler, servicebiler, en værksedsbil og diverse enreprenørmaeriel, som har e diesel, gas eller brinforbrug. Renovaion udskifer løbende den ældse del af vognparken. Ved nyanskaffelser af lasvogne sikres de, a vognene som minimum er udsyre med den nyese EU- moor. I følgende figur ses forbruge af diesel hen over årene Dieselforbrug lier Figur 8: Dieselforbruge for Renovaions biler Fordelingen af dieselforbruge på de enkele ankanlæg kan ses i skema 2 bages i rapporen. Dieselforbruge i 2017 er sege i forhold il Signingen skyldes den yderligere akivie og flere biler end i Bl.a. overog Renovaion re eksra disriker, som gav e øge forbrug. I år 2017 har Renovaion regisrere e dieselforbrug på omkring lier. Bilerne har kør omkring km. I dee al er der dog ikke medregne al inern ranspor af alle maskiner på genbrugspladserne. Derfor er alle behæfe med en usikkerhed og viser kun en endens af køre km. Ved a se på køre km i forhold il forbrug af diesel, fås følgende endens. Side 39 af 57

40 3,0 Køre km/lier km/lier 2,0 1,0 0, Figur 9: Køre km/lier diesel Der ses ydelig, a der siden 2015 er kør længere pr. km/lier diesel. Tendensen ilskrives fokus på miljørigig kørsel. Der er indfør kørsel på gas i okober I 2017 var der oe biler som køre på gas. Disse biler har haf følgende forbrug i 2016: Gasforbrug Køre km Gas on 4 50 Tabel 28: Forbrug gasbiler. I 2017 var den gennemsnilige CO 2 udledning pr. bil 25 on pr. lasbil, hvilke er en signing på 6 on mere pr. bil end i 2017, hvor CO 2 udledningen var 19 on pr. lasbil. Der er sa flere ilag i gang med henblik på a reducere CO 2 forbruge, bl.a. ved a udskife diesel med e mere CO 2 neural drivmiddel. Al i al udlede Renovaion i 2017 omkring CO 2 fra de lasbilerne der kører på diesel (ITD online beregningsmodel). Mængden af den årlige CO 2 udledning svarer il 150 personers årlige forbrug, hvis de forudsæes, a hver person gennemsnilig udleder 10 CO 2 pr. år Afledning af spildevand og overfladevand Mængden af spildevand svarer il vandforbruge. Afledning af overfladevand sker efer vilkår i gældende miljøgodkendelser. Miljø- og Energiforvalningen, Miljø har dog i forbindelse med de senese miljøilsyn og ændringer i eksiserende miljøgodkendelse på kommunens genbrugspladser sa fokus på afledning af overfladevand. Renovaion vil derfor i fremiden vurdere behov for rensning af overfladevand Miljø- og arbejdsmiljøhændelser Der er i 2017 enkele miljøhændelser på genbrugspladserne. Hændelserne er primær fejlsoreringer. Hovedparen af miljøhændelserne er behandle og afslue. Side 40 af 57

41 Der har være 22 arbejdsmiljøhændelser i Hovedparen af hændelserne er analysere, og der er foreage evenuelle ændringer. Hændelserne sker primær på genbrugspladserne og i forbindelse med ranspor af affald. Der sker primær faldskader, forvridninger, brilleskader og slag fra maeriel Henvendelser fra kunder Den nye måde a indsamle resaffald og affald il genanvendelse på, har medfør, a analle af henvendelser/klager fra okober 2017 er sege mege. Der har således i begyndelsen ugenlig være omkring elefonhenvendelser, mails og 100 personlige henvendelser. Ulimo 2017 er henvendelserne falde il elefonhenvendelser, 500 mails og 30 personlige henvendelser om ugen Henvendelser i AT-eam For a sikre, a alle regler vedr. affaldsbeholdere (anbringelse, kapacie osv.) og ranspor- og kørevej overholdes, er der medarbejdere, som fas er beskæfige med a vurdere på disse forhold, og om de overholdes i forhold il Regulaiv for husholdningsaffald ved husholdninger og i forhold il Regulaiv for erhvervsaffald ved virksomheder CO 2 forbrug i forbindelser med rejser I forbindelser med møder, konferencer, uddannelser og lignende benyer Renovaion som udgangspunk Renovaions egne biler. Hvis der er ale om længere srækninger, f.eks. il København benyes fly eller og. I år 2017 har forskellige medarbejdere regisrere omkring 30 flyrejser og o ogrejser med e samle CO2 forbrug på ca. 3 on. Se skema 1 bages i rapporen med de samlede forbrug for Aalborg Renovaion Side 41 af 57

42 6 Affalds- og Genbrugscener Rørdal Affalds- og Genbrugscener Rørdals akivieer foregår på e areal på ca. 32 ha. Areale er leje af Aalborg Porland A/S, som selv driver en fyldplads, der grænser op il Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Deponeringsakivieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal medfører, a der eableres en bakkeø med e samle volumen på m 3 jord- og fyldpladsaffald. De færdigopfylde areal kommer op i en højde på ca. 18 m over erræn. Resvolumen for hele pladsen er pr. 31. december 2017 beregne il knap m 3. Jordmængderne, der deponeres, er falde en del, da der i 2013 blev soppe for ilførsel af ler og krid. Deponeringsakivieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal forvenes a blive afslue om ca. 5-8 år. Affalds- og Genbrugscener Rørdal er eablere på en gammel losseplads, som er regisrere som affaldsdepo i henhold il den idligere affaldsdepolov. Der er ikke eablere membran eller perkola-opsamling. Anlægge ligger kysnær med grundvandssrømning mod Limfjorden, og der er ingen drikkevandsineresser i område, se mere under afsni 6.2 Miljøberening 2017 for Affalds- og Genbrugscener Rørdal. På Affalds- og Genbrugscener Rørdal modages der jord og affald il deponering og behandling på følgende behandlingsanlæg og depoer: Fyldplads Renjordsdepo To specialdepoer for leere forurene jord Soreringsplads for jord. Desuden drives de e komposeringsanlæg for have- og parkaffald. Komposering vareages af eksern enreprenør, mens øvrige akivieer udføres af Renovaion med egne enreprenørmaskiner. Side 42 af 57

43 Have- og parkaffald og jord kommer fra virksomheder sam kommunale genbrugspladser. Fyldpladsaffalde kommer fra de kommunale genbrugspladser. På Affalds- og Genbrugscener Rørdal deponeres kun affald og jord, som ikke forvenes a give anledning il udvaskning af forurenende soffer il grundvande og Limfjorden. Anlægsklassificering I mars 2011 blev Affalds- og Genbrugscener Rørdal anlægsklassificere af Miljøsyrelsen Århus som e anlæg il mineralsk affald MA1. Miljøgodkendelse og andre illadelser Hovedakivieen på anlægge er omfae af Godkendelsesbekendgørelsens lisepunk K105(i). Biakivie på anlægge er omfae af godkendelse K 214. Miljøgodkendelse af den 12. december 2006 med illæg den 11. juni Tilladelse af den 29. januar 2008 il a anvende vand fra sø il overrisling af veje i ørre perioder frem il den 1. februar Dispensaion af den 18. januar 2007 fra lokalplan vedrørende eablering af volde. Miljømyndighed Miljøsyrelsen Århus er godkendelses- og ilsynsmyndighed. PRTR-indberening Affalds- og Genbrugscener Rørdal er forplige il a indberee PRTR oplysninger efer bekendgørelse nr af 13.okober Miljø- og arbejdsmiljø Affalds- og Genbrugscener Rørdal følger Renovaions generelle poliik mh. miljø og arbejdsmiljø. Miljøarbejde generel Affalds- og Genbrugscener Rørdal er både miljøcerificere i overenssemmelse med kravene i DS/EN ISO 14001:2004 og arbejdsmiljøcerificere efer kravene i DS/OHSAS 18001:2008. Med henblik på a sikre kvalieen i arbejde på anlægge, herunder også a sikre en høj miljøsandard, er der udarbejde en drifsinsruks, som opdaeres løbende, dog minds en gang om åre. Side 43 af 57

44 6.1 Saus 2017 for Affalds-og Genbrugscener Rørdal Modagne mængder Modagne mængder Enhed Komposanlægge, ilfør on Fyldpladsen, ilfør on Renjorddepo, ilfør on Specialdepo for jord, ilfør on Soreringsplads for affald, ilfør on I al, ilfør on Soreringsplads for affald, frafør on Komposanlægge, frafør* on Tabel 29: Modagne mængder på Affalds- og Genbrugscener Rørdal *Mængden er både den mængde, der laves il bioflis, den mængde der ilføres genbrugspladserne, kompos il landbrug, og il afdækning på anlægge. Samle se e mængderne der ilføres anlægge falde en del over de senese fem år. Fra år 2016 il år 2017 er mængden falde med 10 %. I nedensående er der en beskrivelse af de forskellige mængder. Jord Af nedensående figur fremgår mængden af jord, som er modage på anlægge Tilfør jord il Affalds- og Genbrugscener Rørdal on Jord ilfør i al Specialdepo for jord Renjorddepo Figur 10: Jordmængder, som er ilfør Affalds- og Genbrugscener Rørdal Mængden af modage jord er falde med 70 % siden 2012, heraf 6 % fra 2016 il Redukionen i jordmængderne skyldes forskellige ilag med a omdirigere ren jord il andre projeker, og a der i 2013 blev lukke for modagelse af ler og krid. Side 44 af 57

45 Fyldplads Tilføre mænger il fyldpladsen er blandede læs udelukkende fra genbrugspladserne og ser ud som følger: on Tilfør fyldpladsen il Affalds- og Genbrugscener Rørdal Figur 11: Tilføre mængder il fyldpladsen på Affalds- og Genbrugscener Rørdal De ilføre mængder il fyldpladsen er sege med 8 %. Haveaffald Tilfør haveaffald il komposanlægge ses i følgende figur: Tilfør komposanlægge på Affalds- og Genbrugscener Rørdal on Figur 12: Haveaffald il kompos og biomasse på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Mængden af haveaffald er falde med ca. 50 % siden Grunden heril er, a en del af haveaffalde er kør uden om Affalds- og Genbrugscener Rørdal og i sede kør direke som biobrændsel il forbrændingsanlægge I/S Reno Nord. De haveaffald, der behandles på Affalds- og Genbrugscener Rørdal, soreres i haveaffald il komposering og il biobrændsel. Ler og krid: I juni 2013 blev der lukke for modagelse af ler og krid. Dee ilag har være med il a reducere den mængde jord, der ilføres anlægge. Ler og krid har være problemaisk a modage på Affalds- og Genbrugscener Rørdal, da de var med il a hindre opbygning af deponie og gøre inerne veje ufarbare. Side 45 af 57

46 Kompos En sor del af den kompos, der produceres, bruges il afdækning på anlægge. Der udleveres også en sor del kompos il borgerne fra genbrugspladserne. Denne mængde ligger årlig på omkring on. Husholdninger på Affalds- og Genbrugscener Rørdal Husholdningerne har mulighed for a aflevere haveaffald og byggeaffald sam jord direke på Rørdal. I de følgende ses, hvor mange husholdninger der har benye sig af ilbudde : Anal aflæsninger 350 Husholdninger på Affalds-og Genbrugscener Rørdal jan feb mars april maj juni juli aug sep ok nov dec Figur 13: Husholdningernes aflæsninger på Affalds- og Genbrugscener Rørdal I al har hussande aflevere affald på Affalds- og Genbrugscener Rørdal i 2017, hvilke er 30 mere end i Afleveringen foregår primær fra april il november. Følgende mængder blev aflevere: Affaldsype 2013 Mængde 2014 Mængde 2015 Mængde 2016 Mængde 2017 Mængde Fyldplads Haveaffald Jord Leere forurene jord Byggeaffald il genanvendelse I al Tabel 30: Mængder, husholdninger har aflevere direke på Affalds- og Genbrugscener Rørdal De er en mindre mængde, husholdninger afleverer på Rørdal, hvilke sandsynligvis skyldes, a der ikke er særlig mege informaion om denne mulighed. Husholdningerne ville almindeligvis have aflevere ovensående affald på en af kommunens genbrugspladser. Side 46 af 57

47 6.1.2 Resvolumen for de forskellige områder Reskapacie for Affalds- og Genbrugscener Rørdals forskellige områder ses i følgende: Område Beregne resvolumen m 3 Beregne resvolumen m 3 Beregne resvolumen m 3 Beregne resvolumen m 3 Beregne resvolumen m 3 Fyldplads Ren jord Specialdepo Resområde (kompos, karering osv.) I al Tabel 31: Reskapacie for Affalds- og Genbrugscener Rørdals forskellige områder Fyldpladsen: I 2017 blev der i al ilfør on affald il fyldpladsen. De forvenes, a der årlig ilføres omkring (ca m 3 ) affald il fyldpladsen. Hvis de forudsæes, a område forsa skal bruges il fyldpladsaffald, vil leveiden her være omkring 49 år. Ren jord: I 2017 blev der ilfør on ren jord. Tilførslen af ren jord forvenes a ligge årlig på omkring (ca m 3 ), og resleveiden vil dermed være omkring 3 år. Specialdepo 1 og 2: I 2017 blev der ilfør on jord il specialdepoe. Der forvenes fremover a blive ilfør ca (ca m 3 ), således a leveiden af område vil være omkring 4 år. Derudover skal der være ca. 1 m sluafdækning over areale, hvilke yderligere begrænser leveiden. Resområde: Der er e resområde, hvor der bl.a. laves kompos, foregår karering osv. Dee område udgør ca m 3. Resvolumen for hele pladsen blev pr. 31. december 2017 beregne il ca m 3. Der forvenes e årlig påfyld på ca on, således a deponeringsakivieerne afslues om ca. 5-8 år. Der skal i 2018 ages en vurdering af, hvordan områderne i den reserende leveid fyldes op. I 2018 foreages der en opmåling af hele pladsen. Side 47 af 57

48 6.2 Miljøberening 2017 for Affalds- og Genbrugscener Rørdal Til drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal benyes forskellige drifsmidler og energi, herunder primær el, vand og diesel, jf. skema 2 og 3 bages i rapporen. Derudover medfører drifen søj og søv. De væsenligse miljøpåvirkninger, der er forbunde med drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal, er en evenuel udvaskning af forurenende soffer fra affald og jord, da der ikke er membran og perkola-opsamling på anlægge, jf. skema 4 og skema 5 bages rapporen. Personale, bygninger og kørsel For a kunne vareage de krav, der er il drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal, er der ansa 3 medarbejdere på anlægge. Der bruges primær el i mandskabsbygningerne il bl.a. opvarmning og il udendørs belysning. Vand anvendes il vask af enreprenørmaskiner og i mandskabsbygningerne. Diesel anvendes il enreprenørmaskinerne på anlægge. På nuværende idspunk er der følgende maskiner: Gummiged, gravemaskine, dozer, dumper og rakor. Derudover er der en lille errænbil, som bl.a. bruges i forbindelse med prøveagning af jord. I år 2017 har der være e øge forbrug af diesel, jf. skema 3 bages i rapporen, selv om mængderne, der er modage på anlægge er falde, jf. abel 29. Dee skyldes eksra inern kørsel i forbindelse med nedknusning af beon, og eksra kørsel i forbindelse med hjælp il enreprenøren som hånderer haveaffald på Rørdal. Søj, søv og lug Der er lave søjberegninger for anlægge, og herefer er anlægge indree, og drifen af anlægge ilreelag således, a søjvilkårene i miljøgodkendelsen kan overholdes. Søvproblemer afhjælpes i ørre perioder med bl.a. vanding. Spildevand Der fremkommer spildevand fra mandskabsfacilieerne på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Spildevande herfra nedsives. Der er en mindre bygning, som idligere blev brug som mandskabsbygning. Denne bygning bruges nu af komposenreprenøren. Spildevande herfra opsamles i ank og borskaffes eferfølgende il renseanlæg. Overfladevand Der foreages ikke opsamling og afledning af overfladevand. Side 48 af 57

49 Limfjorden For a sikre, a Affalds- og Genbrugscener Rørdal hverken forurener grundvande eller Limfjorden, silles der en række krav mh. egenkonrol. Der skal laves en pejling af alle boringer, hvor grundvandes srømningsrening vurderes, og der skal laves en grundvandsmoniering. Vandprøver fra monieringen analyseres halvårlig svarende il en sandardmoniering, og hver 5. år foreages en udvide moniering. Beliggenhed af boringerne fremgår af figur 14. Figur 14: Eablerede boringer på Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Grundvande under Affalds- og Genbrugscener Rørdal analyseres for forurenende soffer, som er på EPER-lisen, hvilke er EU-kommissionens regiser over forurenende soffer. Der er gennemfør monieringer af grundvande på følgende idspunker: Udvide moniering: Sepember 2007, 2012, 2017 Sandardmoniering: Forår og eferår 2008, 2009, 2010, 2011, 2013, 2014, 2015 og 2016 Analyseresulaerne af sandardmonieringen fremgår af skema 4, og analyseresulae af den udvidede moniering fremgår af skema 5 bages i rapporen. Den maksimale illadelige koncenraion, som er anfør i skema 4 og skema 5, er korrigere for forynding ved udsivning i Limfjorden. Grundvandes overordnede srømningsrening fremgår af følgende abel: Boring Beliggenhed AK1 Tværsrøms (referenceboring) AK2 Lokal nedsrøms (mod ferske recipiener) AK3 Lokal nedsrøms (mod ferske recipiener) AK4 Tværsrøms (referenceboring) AK5 Nedsrøms (mod Limfjorden) AK6 Nedsrøms (mod Limfjorden) AK7 Nedsrøms (mod Limfjorden) B1 Nedsrøms (mod Limfjorden) B2-1 Nedsrøms (mod Limfjorden) B2-2 Nedsrøms (mod Limfjorden) Tabel 32: Grundvandes overordnede srømningsrening Side 49 af 57

50 Monieringsprogrammer fra 2017 viser, a der med undagelse af krom og i mindre omfang nikkel ikke er en sammenhæng imellem ungmealindhold i grundvande og perkolabelasningen. Samle er den evenuelle belasning med ungmealler så ringe, a de vurderes a den ikke indebærer en risiko for recipienen. Analyseresulaerne indikerer beydelig perkolapåvirkning i AK5 (re sabil) og AK7 (re sabil, sam le perkolapåvirkning i AK3 (sabilisere efer signing), AK6 (re sabil), B1 (re sabil) og B2-2 (re sabil). Samle indikerer resulaerne af den udføre moniering, a depoe ikke udgør en risiko for recipienen (Limfjorden). De skal bemærkes, a der ikke findes drikkevandsineresser i område, og a de derfor udelukkende er udledningskravene il Limfjorden, som skal overholdes. Målingen/beregningen giver ikke anledning il a ro, a der fra jord og affald udvaskes væsenlige mængder forurenende soffer, der vil medføre forurening af Limfjorden. Med henblik på a forebygge, a der modages jord og affald, der kan forurene grundvand og Limfjorden, udføres der også løbende en effekiv visuel konrol af affald og jord, der modages på anlægge, dels ved indvejningen og dels ved aflæsningen. Såfrem e læs ikke opfylder kvalieskravene, anvises der il ande anlæg, eller der laves evenuel en forsorering på anlægge. Endvidere foreages der analysedokumenaion på vejjord og jord i øvrig, der ikke med analyser er dokumenere ilsrækkelig, når jorden modages. I løbe af 2017 ages der på baggrund af miljøkonsekvensvurderingen, jf besluning om en ev. revision af analyseprogramme. Miljøilsyn De senese miljøilsyn på anlægge har være i Miljøilsyne resulerede bl.a. i a Aalborg Renovaion fik udarbejde en miljørisikovurdering, som i 2018 skal være med il a skabe klarhed over hvilke paramere der er relevan a age med i de fremidige monieringsprogram for anlægge. Desuden vil der være fokus på, a der ikke deponeres forskellige plasyper, glaserede fliser og sanie. Klager Der er ikke modage klager i 2017 i forbindelse med drifen af Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Side 50 af 57

51 6.2.1 Miljøkonsekvensvurdering I 2017 er der udarbejde en miljøkonsekvensvurdering for Affalds- og Genbrugscener Rørdal. Miljøkonsekvensvurderingen blev bl.a. udarbejde for a vurdere og ev. revidere de nuværende analyseprogram. I miljøkonsekvensvurderingen anbefales de, a de fremidige analyseprogram omfaer følgende paramere: PH, ledningsevne, NVOC, ammonium-n, klorid, fluorid, sulfa, narium, calcium, benzen, nafalen, benz(a)pyren, cadmium, oal-krom, bly, kobber, nikkel og zink. Ligeledes bemærkes, a der ikke behøves a blive udfør både e sandard- og e udvide analyseprogram. Anbefalingen er på baggrund af de monieringer, der er foreage i 2016 og I de følgende ses en oversig over analyseparamere med manglende deekioner (markere med x) i grundvande Boring Benzen Nafalen Benz(a) pyren Cadmium Bly Kviksølv AK1 x x x x x AK2 x x x x AK3 x x x x x x AK4 x x x x AK5 x x x AK6 x x AK7 x x x B1 x x x x B2-1 x x x x x B2-2 x Tabel 33: Parameere der måles i de forskellige boringer Side 51 af 57