Protokol over SdU s Midtvejsmøde 2015 den 28. november 2015 på Flensborghus

Transkript

1 Protokol over SdU s Midtvejsmøde 2015 den 28. november 2015 på Flensborghus Tilstede: Styrelsesmedlemmer: Kirstin Asmussen, Anja Otten, Alexander Rambow, Christina Mohrbach, Wolfgang Bradtke og Hanne Noack Delegerede fra Børne- og Ungdomshuse, foreninger, landsdelsorganisationer og gæster: Se deltagerliste. Dagsorden: Vedtægtsændringer til Sendemandsmødet Forslag og drøftelse SdU s økonomi - Hvor kommer pengene fra og hvad bruges de til? - Hvad må idræt koste? SdU s vision - SdU 2020 Formanden Kirstin Asmussen byder delegerede og gæster hjertelig velkommen. Vedtægtsændringer til Sendemandsmødet 2016 I forbindelse med Sendemandsmødet af 28. marts 2015 har styrelsen udarbejdet et nyt forslag til vedtægtsændringer. Følgende ændringer blev foreslået: Ændring af betegnelsen Fritidshjem til Børne- og Ungdomshuse. I forlængelse af de pr gennemførte ændringer ville en ændring i vedtægterne være en naturlig konsekvens. Ændring af betegnelsen Sendemandsmøde: SdU er en ungdomsforening og skal gå med tiden. DGI kalder sin generalforsamling årsmøde. Men da denne betegnelse står i en entydig forbindelse med de Sydslesvigske årsmøder, kan den ikke bruges i SdU. Styrelsen foreslår delegeretmøde eller generalforsamling. Hvem har stemmeret ved Sendemandsmødet: Indtil videre er det styrelsen og de delegerede fra foreningerne, landsdelsorganisationerne og Børne- og Ungdomshusene. Fra SdU's Aktivitets- og Arbejdsudvalg har der været ønske om at få stemmeret ved Sendemandsmøderne. Der bliver foreslået, at ændre 9 således, at de respektive udvalg for lovhjemmel til at stille med hver én selvvalgt delegeret til Sendemandsmøderne. Ligeledes udfører SdU's folkevalgte revisorer et stort og vigtigt stykke arbejde for SdU. Der er derfor fra revisorernes side blevet ytret ønske om at blive udrustet med en særskilt stemmeret til Sendemandsmøderne. Dette tages ligeledes med til afstemning under 9 ved næstkommende Sendemandsmøde. 1

2 Ændring af betegnelsen forretningsfører: Der bliver foreslået, at betegnelsen forretningsfører bliver ændret til direktør. Betegnelsen direktør skal markere SdU s forbundenhed med DGI, hvor lederne af landsdelskontorene ligeledes bliver betegnet som direktør. Derudover er SdU s øverste daglige leder mere end en, der bare fører forretningen. Hun eller han skal være i besiddelse af politisk tæft og være en stærk kommunikator, der formår at sætte foreningens politikker på dagsordenen i forhold til myndigheder, beslutningstagere og samarbejdspartnere. Mens styrelsen fastlægger målene, skal direktøren dirigere organisationen fra destination til destination. Derudover er betegnelsen forretningsfører ved at gå af mode og dermed ikke svarende til en moderne organisation som SdU. Antal medlemmer i Styrelsen: Ved sidst Sendemandsmøde blev det tydeligt, at man gerne vil beholde 11 Styrelsesmedlemmer hvoraf 3 skal have sæde i Forretningsudvalget. Da 11 står fastskrevet i vedtægterne kunne SdU ved frafald bevæge sig ud på tynd is. Af denne grund bliver der foreslået en formulering der tilgodeser, at styrelsen består af mindst 5 dog højst 8 medlemmer plus 3 medlemmer, der ligeledes har sæde i forretningsudvalget. Skulle antallet af styrelsesmedlemmer falde under 8 vil et ekstraordinær Sendemandsmøde blive nødvendigt. I vedtægterne står der beskrevet, at Styrelsen ved frafald skal supplere sig selv. Dette skal slettes, da SdU ikke har en suppleantordning. Styrelsen opgaver: En udpensling af styrelsens mangfoldige opgaver i vedtægterne vil skabe mere forvirring end det vil gavne. Styrelsens opgaver bliver derudover beskrevet i styrelsens forretningsorden. Der forslås derfor følgende ændring: Styrelsen påser, at organisationens virksomhed udøves i overensstemmelse med vedtægterne. Ændringsforslagene bliver givet til diskussion ved de enkelte borde. Hertil kom følgende tilbagemeldinger og tilskyndelser: Ændring af ordet fritidshjem til Børne- og Ungdomshuse. Ingen tilbagemeldinger. Ændring af betegnelsen Sendemandsmøde: Sendemand er et gængs ord som betegner de delegerede som det de er, nemlig mænd (eller kvinder) der er sendt fra deres respektive foreninger eller Børne- og Ungdomshuse. Muligvis skal man bare sælge ordet bedre end dette har hidtil har været tilfældet. Hvem har stemmeret ved Sendemandsmødet: Der spørges indtil motiverne for at revisorerne bliver forsynet med en stemme hver. Der er flere tilbagemeldinger der anser dette for problematisk. De kritiske revisorer skal være uafhængige. Ligeledes stilles der spørgsmålstegn ved aktivitetsudvalgenes mulighed for en særskilt stemmeret ved sendemandsmøderne, eftersom mange af dem i forvejen er repræsenteret og forsynet med en stemme via deres foreninger. Der er bred enighed om, at et medlemskab i en af SdU's tilsluttede foreninger eller børne- og ungdomshuse skal være en forudsætning for, at man kan vælge og lade sig vælge. Vedtægterne siger ikke noget om, at man skal være medlem i en af SdU's tilsluttede foreninger eller børne- og ungdomshuse for at kunne lade sig vælge ind i SdU's styrelse. Her kunne der teoretisk opstå et problem i fald af, at uvildige (tilfældige folk fra gaden) blev valgt ind i SdU's styrelse. At dette dog er en meget teoretisk og konstrueret problemstilling som ikke vil 2

3 indtræffe, da sendemandende ikke ville vælge tilfældig forbipasserende, er der dog ligeledes enighed om. Ændring af betegnelsen forretningsfører: Ingen tilbagemeldinger. Antal medlemmer i Styrelsen: Et lige antal styrelsesmedlemmer vil iht. valghandlinger give problemer. I medfør af en ændring af 12 vil 11 ligeledes være omfattet af en ændring, da Styrelsen ellers teoretisk kunne komme til at bestå af kun 4 medlemmer (3+5 4 i utide=4). Der blev foreslået, at det ved stemmelighed er formandens stemme der gælder. Derimod var der tilkendegivelser, der ikke anså dette som et afgørende problem, da det ligeledes forekommer, at der ved møderne er et lige antal styrelsesmedlemmer til stede. Styrelsen opgaver: Ordet påser skaber en del diskussionsbehov, da det af flere mødedeltagere ikke anses som særlig udviklende. På den anden side udtrykker det ret præcist styrelsens opgave, nemlig at fungere som den øverste myndighed mellem Sendemandsmøderne som sikrer at alt det, der bliver besluttet ved Sendemandsmøderne føres ud i livet. Almene spørgsmål/ udsagn: - Findes der en mulighed for at være medlem i SdU selvom man ikke er medlem i en af SdU's foreninger? - Hvis man er medlem i en forening, er man så automatisk medlem af SdU eller er det foreningen der er medlem af paraplyorganisationen? - Man skal ikke konstruere for komplicerede vedtægtsændringer. - Der var forskellige holdninger iht. spørgsmålet, om et Styrelsesmedlem skal være medlem af SdU eller af en af SdU's tilsluttede foreninger eller Børne- og Ungdomshuse. - Folk der kommer udefra skal kunne blive medlem i et arbejdsudvalg. - Det er os selv der bestemmer hvem vi tager med ind i udvalgene måske også nogle der har kendskab til helt bestemte ting lad os ikke lave konstruktioner i vedtægterne, der gør alt mere kompliceret. - Styrelsen skulle arbejde videre med enkelt-medlemskab i SdU. - Passivt medlemskab kunne ligeledes være et emne. - Vedr. medlemskab i SdU det skal være foreningerne der skal være den afgørende faktor. - Mulighed for oprettelse af en interessentforening (analog Christianslysts Venner ). - Kritisk revisor er en fast betegnelse som også bruges i DGI. Styrelsen vil tage ovenstående udsagn til eftertanke og så vidt muligt integrere dem i forslagene til vedtægtsændringer til næste Sendemandsmøde. SdU s økonomi Hvor kommer pengene fra og hvad bruges de til? Anders fremlægger en præsentation over SdU s økonomi. Hvor kommer pengene fra og hvad går de til? Forretningsføreren gør forsamlingen opmærksom på, at det udviste underskud på ca skyldes afskrivninger på materielle anlægsaktiver, hvilke, for at følge god dansk regnskabspraksis, nu bliver ført over resultatopgørelsen fremfor, som det hidtil har været tilfældet, på egenkapitalen. I den forbindelse havde Det Sydslesvigske Samråd henvendt sig til Sydslesvigudvalget og til Ministeriet for Børn-, Uddannelse og Ligestilling for ved et møde at drøfte problematikken og konsekvenserne, der i sidste ende vil komme til at påvirke organisationens likviditet. SdU har som følge af ændret regnskabspraksis søgt Sydslesvigudvalget om midler til at 3

4 dække udgifterne til afskrivninger. Helt afhængigt af Sydslesvigudvalgets afgørelse, vil SdU i fremtiden stå overfor mindre eller større udfordringer i henhold til økonomistyringen. Under alle omstændigheder vil SdU i fremtiden blive nødt til at stramme op på udgiftssiden, da organisationen står med flere bygninger, der har brug for en kærlig hånd. Havde SdU ikke taget afskrivningerne med ind i driften, ville der have været et overskud på ca At langt fra alle institutioner økonomisk vil kunne hvile i sig selv er en naturlig konsekvens af, at kultur koster, dvs. at mindretallet lige netop også modtager tilskud for at opretholde noget, der ikke ville have mulighed for at overleve under det frie markeds vilkår. Dog betyder effektiviseringer ikke kun at spare. Der skal ligeledes ses på, om SdU stadigvæk dækker de behov, hvilke befinder sig under løbende forandring. Samfundets forandring har altid også en effekt på mindretallet, det være sig efterspørgslen efter moderne idrætter m.m.. Der blev spurgt ind til, om f.eks. Idrætshallen eller Christianslyst bliver udnyttet optimalt eller kan udnyttes anderledes og derved generer flere indtægter. Pengene skal bruges de rigtige steder og på tilbud, der er efterspurgte og samtidig tilgodeser dét, SdU er sat i verden for. Selvom der skal lyde en opfordring til foreningerne om at gå i dybden for at se hvor de kan spare på udgiftssiden og prøve på at genere flere penge på indtægtssiden, står det kart, at dette ikke er så lige til. Foreningerne, landsdelsorganisationerne og institutionerne er ingen forretning der skal generere overskud. De er til for at formidle dansk kultur. Vi skal tale med hinanden og i fælleskab løfte udfordringen. Under alle omstændigheder vil styrelsen se meget nøjagtigt på budgetforslaget. SdU s økonomi Hvad må idræt koste? Alexander Rambow fremlægger en præsentation. For de store foreninger bliver det sværere og sværere at holde på medlemmerne. Der er en stor konkurrence de store foreninger imellem og også i forhold til de store tyske foreninger. Des ældre spillerne bliver og jo mere ambitionsniveau og kvalifikationer stiger, des større er faren for at de forlader deres danske forening. Især de store tyske foreninger har en økonomisk pondus der giver flere muligheder. Dette skulle dog ikke føre til, at de danske foreninger begynder at kaste danske værdier, kultur og sprogbrug over bord. En anden udfordring ligger i, at det mange gange kan være svært at stille med dansktalende instruktører. Derudover bliver det mere og mere kutyme at betale instruktører, hvilket kan føre til høje økonomiske belastninger hos mange, især mindre, foreninger. Man skal muligvis også se på projekter og om der er mulighed for at søge midler. Vi kan lære af hinanden. Muligvis er der foreninger der ligger inde med gode erfaringer. Én motivation er at se udviklingen af børnene og de mange glade ansigter. En anden motivation er, at børn udfordres, at de har et sted at være og alle skal have en chance for at få det. Da udvikling koster, er der både brug for flere penge og ligeledes skulderklap. Skulderklaparrangementer har fundet sted, dog med meget ringe deltagelse. I fald af at foreningerne bliver nødt til at bruge penge på instruktørarbejde, er det kun rimeligt, når foreningerne i så fald kræve flere penge af deres medlemmer. Hvis man kan gøre det billigt, så skal man gøre det. Men hvis de vil have mere, så må der betales for det det koster. Vigtigst i alt dette er dog, at medlemmerne er enige om dette. SdU s vision - SdU 2020 Anja Otten fremlægger en præsentation. Hvor vil vi hen med SdU? For at lufte ideer, tanker og drømme, stilles disse spørgsmål til diskussion ved de enkelte borde. 4

5 Resultater: Danyels bord: SdU skal være mere servicemindet: - bogføringssystemer/software til medlemmer - SdU skal hjælpe med legater - SdU skal ikke modarbejde (f.eks. arrangementer der finder sted samme dag) - skabe flere fællesskaber - hus til flere foreninger (i stedet for konkurrence) f.eks. Idrætshallen Christinas bord: Få økonomien på plads (uden forringelse) Foreningernes kontingent forhøjes for at øge niveauet De gamle frivillige er snart væk Hannes bord: Der er økonomiske udfordringer Vi skal bevare Børne- og Ungdomshusene - bedre normeringer - bedre kvalitet Hvordan kan der skabes samhørhed mellem foreningerne og SdU SdU skal tilpasse sig samfundsforholdene - individuelle behov som f.eks. fitness-studio Hvor vigtigt er SdU for foreningerne og omvendt - kan det efterspørges? - Hvad giver, hvad får vi, hvor er vi henne? Kirstins bord: SdU skal motivere de små foreninger - lave et netværk Seminarer i foreningsledelse Lave en foreningshåndbog SdU skal være mere synligt i foreningerne Let tilgængelige informationer til foreningerne - nyhedsbreve SdU-hus Wolfgangs bord: Vi skal passe på, at vi ikke kommercialisere for meget. Så dør det frivillige. Fortsætte som hidtil, men måske motivere mere. Satse på de folkelige. De der vil være mere professionelle vandrer til de tyske klubber. Måske invitere Landsholdet. Regionsmodellen - bruge ressourcerne bedre - bygninger - transport Børne- og Ungdomshusene skulle etablere et bedre sammenarbejde med foreningerne. Bruge multiplikatorer som f.eks. Skoleforeningen. SdU-hus. Anjas bord: Motivere samarbejdet med Skoleforeningen. 5

6 Bruge Børne- og Ungdomshusene mere - i yderområderne sker der ikke så meget. Akti-Truck så de kan komme flere steder. Brug af Børne- og Ungdomshuse om weekenden. Internt byggefirma til alle foreninger. Flygtningekrisen - Børne- og Ungdomshusene. Alt dette tages med til efterbehandling. Referent: Alexander Andresen Ansvarlig: Anders Kring 6