Mål og Midler Ældreområdet

Transkript

1 Mål og Midler Ældreområdet Fokusområder i Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Den demografiske udvikling og ressourcetildeling Det er velkendt, at vi står over for en demografisk udfordring. De næste mange år vil der blive flere ældre og særligt antallet af +80-årige vil blive øget markant. Gruppen af 80+ årige vokser med ca personer i Viborg, hvilket svarer til en stigning på ikke mindre end 60 % over de næste 15 år. I forbindelse med budgetforliget for 2012 blev der besluttet en ny beregningsmetode, for tildeling af demografimidler, der tager højde for den stigende levealder og den tilsvarende forventede forbedring i sundhedstilstanden. Ældreområdet kan allerede nu mærke det øgede behov for demografimidler. På trods af mange forskellige tiltag for at reducere adgangen til og tildelingen af hjælpen, falder antallet af borgere i systemet ikke og kun i begrænset omfang tildeles der mindre hjælp. Uden de beregnede demografimidler vil Ældreområdet på trods af de mange tiltag og initiativer ikke umiddelbart kunne opretholde det nuværende serviceniveau. I - implementeres ledelsesinformationssystem, der vil kunne hjælpe med at afdække effekter af vores forskellige tiltag samt afdække efterspørgslen efter hjælp. Neurorehabilitering Toftegården I neurorehabiliteringen på Toftegården yder vi en helhedsorienteret indsats hvor neuropædagogiske aktiviteter, socialt liv og medborgerskab vægtes højt. Indsatsen tager udgangspunkt i en helhedsorienteret individuel proces ud fra anvisninger i forløbsprogrammerne, MTV rapporten, sundhedsaftalerne, Den Danske Kvalitetsmodel, samt ICF klassifikationer Der er etableret et stærkt netværk bl.a. med Universiteter, uddannelsesinstitutioner, regionale tilbud samt private aktører. Fremadrettet vil der være fokus på forøgelse af nye borgere samt oprettelse af et dagtilbud, kompetenceudvikling samt stort forskningsprojekt vedrørende hjernemad. Der er udarbejdet kompetencekort/effektmåling af kompetenceudvikling, og der vil være fortsat fokus på effektmåling af neurorehabilitering. I vil ombygningen af Valmuevej og Syrenvej stå færdig og dermed vil kapaciteten være udvidet fra 8 pladser til 13 pladser på Neurorehabilitering Toftegården. Den fremtidige ældrebolig I Strategiplanen for Sundhed & Omsorg har man følgende målsætning vedrørende temaet Boformer: Der skal sikres et differentieret og fleksibelt udbud af tidssvarende boliger, der afspejler borgernes forskellige behov og ønsker, bl.a. udfra nærhedsprincippet og mestring af eget liv. Sammen med boligselskaberne har Viborg Kommune med udgangspunkt i en innovativ proces fokus på mulighederne for at mindske presset på nye ældre- og plejeboliger på sigt. Målet er bl.a. at en større gruppe af ældre borgere ønsker og kan blive boende (længere) i de almene boliger og dermed reducere presset på nye boliger. Kodeordene er i den forbindelse fleksibilitet, indretning og tilgængelighed. Arbejdet har bl.a. resulteret i en Social Partnerskabsaftale mellem Socialudvalget og boligselskaberne. Aftalen vil løbende blive justeret med nye tiltag og projekter. Demens Der arbejdes på en afdækning af behovet for 84 tilbud, set i forhold til behovet for midlertidige og aflastningspladser. I øjeblikket ses en øgning af søgningen på 84 pladserne, svarende til den forventede stigning af antallet af borgere med demens. Afdækning skal dels afklare behovet for pladser, deres geografiske placering samt hvordan vi kan lave fleksible løsninger, som også udnytter ressourcerne bedst muligt. I forhold til Demenscentret, arbejdes der med organiseringen, set i forhold til adskillelsen fra Liselund, samt den fortsatte udvikling af Demenscenter Viborg, herunder kompetence udvikling, teknologi, pårørende skoler og fo-

2 Mål og Midler Ældreområdet kus på organiseringen samt styrkelse af nøglepersonerne. Endvidere arbejdes der med en afdækning af behovet for midlertidige demenspladser fremadrettet, ligesom der arbejdes med at etablere et specialiseret demenstilbud for særligt udadreagerende borgere. Aktivt Hverdagsliv Der er i taget de første skridt til at tænke hverdagsrehabilitering ind på plejecentrene specielt i forhold til de allerede igangsatte initiativer med implementering af levebo-miljø og træningsprojekt. Fremadrettet er der fokus på at alle medarbejdere indenfor hjemmeplejen kan anvende en borgercentreret tankegang i opgaveløsningen. Der er i hvert distrikt udpeget en gruppe medarbejdere, der arbejder som hjemmetrænere i forhold til de rehabiliterende indsatser. Endvidere skal der sikres rammer så den samlede indsats koordineres på tværs af de strategiske ledelsesområder. Pædagoger på plejecentrene Vores borgere er ikke blot den ældre borger med somatiske sygdomme det er også borgere med en kompleksitet af psykiatriske, misbrugs, hjerneskade og demens ofte oveni kroniske sygdomme. Dette forudsætter fokus på kognitive ressourcer for sammen at kunne skabe et aktivt meningsfuldt hverdagsliv for denne målgruppe. Vores Sosu-personale bidrager i den forbindelse med deres faglighed omkring pleje og omsorg mv., men kan udfordres på den pædagogiske tilgang til borgeren. I den forbindelse vil området have fokus på evt. igangsætning af et pilotprojekt omkring ansættelse af pædagoger på plejecentre, hvor det kan give effekt og mening for borgeren. Velfærdsteknologi I Viborg Kommune investeres der aktivt i velfærdsteknologi og i perioden har Byrådet afsat 30 mio. kr. på investeringsoversigten. Den overordnede målsætning for Viborg Kommune er således en øget anvendelse af IT teknologier og teknologiske hjælpemidler inden for ældreplejen. I øjeblikket implementeres, afprøves og testes forskellige teknologier og hjælpemidler ude på plejecentrene og i borgernes eget hjem. I har området fokus på selvhjulpenhed og teknologier der kan understøtte borgernes egenmestring. Omsorgsteknologi indenfor ældreområdet er sammentænkt med Handicap, Psykiatri og Udsatte.

3 Mål og Midler Ældreområdet Målsætninger og indsatsområder Her gengives mål/indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige mål/indsatsområder, der vedtages i forbindelse budgettet. Her gengives de målsætninger og indsatsområder fra Strategiplan for Sundhed & Omsorg, som er aktuelle i. Borgeren i centrum fleksibilitet i opgaveløsningen Målsætning: Der skal skabes øget smidighed og sammentænkning af indsatsen for den enkelte borger. Indsatsen skal bygge på samarbejde, fleksibilitet og individuelt tilpassede tilbud Integreret samarbejdsmodel fra pilotfase til driftsfase Rehabilitering og Mestringsevne mestring af eget liv i fokus Målsætning: Fokus er at videre udvikle den kompenserende og plejende hjælp til en rehabiliterende indsats for der igennem at sikre, at mestringsevnen hos den ældre borger styrkes og bevares længst muligt Aktivt Hverdagsliv - fokus på at opstille mål med borgeren Ny Omsorgsteknologi Målsætning: Der skal i også i de kommende år sikres fokus på implementering og integration af omsorgsteknologi og teknologiske hjælpemidler i ældreplejen, bl.a. med henblik på større fleksibilitet og mestringsevne hos borgerne samt for at imødegå fremtidens udfordringer omkring arbejdsmiljø og rekruttering nye teknologier implementeres og afprøves i stor stil i driften Den kommunale sundhedsindsats Målsætning: Der skal skabes sammenhæng mellem Servicelov og Sundhedslov for derigennem at sikre en koordineret og sammenhængende indsats i forhold til de kommunale sundhedsopgaver Etablering af nyt og samlet Sundhedscenter, som skal medvirke til at fremme sundhed og livskvalitet for borgerne Ernæring som en integreret del af det samlede tilbud Målsætning: Ernæring skal ses som en integreret del af det samlede tilbud i ældreplejen og herigennem skal ernæring i samarbejde med øvrige tiltag være med til at styrke borgernes generelle sundhedstilstand samt mestringsevne Implementering af ny kostpolitik Boformer Målsætning: Der skal sikres et differentieret og fleksibelt udbud af tidssvarende boliger, der afspejler borgernes forskellige behov og ønsker bl.a. ud fra nærhedsprincippet og mestring af eget liv Implementering af levebo-miljø vil fortsætte i og 2015 Fokus på demensindsatsen Målsætning: Der skal skabes rammer der kan bidrage til, at kommunens borgere med en demenssygdom får et værdigt liv med udgangspunkt i en styrkelse af den enkeltes ressourcer og kompetencer og, at den enkelte borger kan bevare sin identitet, sine færdigheder samt netværk længst muligt Videnscenter omkring demensindsatsen videreudvikles Den attraktive arbejdsplads Målsætning: Der skal skabes attraktive arbejdspladser i udvikling med god ledelse, kompetente medarbejdere et godt fysisk og fysisk arbejdsmiljø, bl.a. ved kompetenceudvikling og vidensdeling på tværs i organisationen Der er fokus på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt kompetenceudvikling

4 Mål og Midler Ældreområdet Effektmål i Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Mindsket behov for hjælp til hjemmeboende borgere Fokus er at udvikle den kompenserende og plejende hjælp til en rehabiliterende indsats for derigennem at sikre, at mestringsevnen hos den ældre borger styrkes og bevares længst muligt. Plejebehovet set i lyset af den demografiske udvikling, nødvendiggør den øgede rehabiliterende indsats. Alle hjemmeboende borgere der modtager personlig og praktisk hjælp, får i dag i gennemsnit 2,93 timers hjælp pr. uge. Målet er at mindske dette gennemsnit i til 2,8 timer pr. uge ,8 timer Måling af effekten på den fysiske funktionsnedsættelse efter endt neurorehabiliteringsforløb Der forventes en gennemsnitlig forbedring af borgerens funktionsniveau på 25 % i Tidlig opsporing i forhold til demens for at kunne give den rette indsats Det er vigtigt at personer med demens identificeres så tidlig som muligt i demensforløbet, så der kan ske en tidlig udredning og en iværksættelse af den rigtige behandling og tilbud kan igangsættes. Det forventes at demenskonsulenterne i har kontakt med 120 borgere 25 % 120 borgere

5 Mål og Midler Ældreområdet ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i -priser Resultat Kommunal genoptræning og vedl. træning Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Øvrige I alt

6 Mål og Midler Ældreområdet Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., P/L) Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., P/L) Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Regnskabsresultatet i 2008 afspejler bl.a. konsekvensen af kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007 samt store forskydninger i betalinger til og fra kommuner. Resultatet i 2009 foranlediger et reduktionskatalog, som efterfølgende får virkning fra 2011 og frem. Fra til 2017 er den forventede demografiregulering indregnet i budgettet som en foreløbig pulje under Økonomiudvalget.

7 Mål og Midler Ældreområdet forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr Ældreområdet Regnskab 2012 Regnskab 2012 Regnskab 2012 Plejehjem (pris pr. bolig) (antal boliger) Plejeboliger Levebo Integreret madtilbud Demensboliger Specialområdet (Bytoften, Møllehuset og Åbrinken) Midlertidige pladser Øvrige udgifter på plejecentre Friplejeboliger Hjemmeplejen (pris pr. leveret/visiteret time) (antal leverede/visiterede timer) Personlig pleje Praktisk hjælp Øvrige driftsudgifter Hjemmeplejen Private leverandører (pris pr. leveret/visiteret time) (antal leverede/visiterede timer) Personlig pleje hverdag Personlig pleje øvrig tid Praktisk hjælp

8 Mål og Midler Ældreområdet Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr Ældreområdet Regnskab 2012 Regnskab 2012 Regnskab 2012 Mellemkommunal refusion (pris pr. person) (antal personer) Betaling til andre kommuner Betaling fra andre kommuner Madservice Viborg (pris pr. kostenhed) (antal kostenheder) Udbringning, udgifter Udbringning, indtægter Plejecentre, udgifter Plejecentre, indtægter Øvrige nettoudgifter I alt

9 Mål og Midler Ældreområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Driftsikring af boligbyggeri (lejetab) Begravelseshjælp Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Omsorgstandpleje Andre sundhedsudgifter Indtægter fra den centrale refusionsordning Ældreboliger Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Hjælpemidler Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem Hjælpemiddelservice Servicejob Øvrige sociale formål I alt

10 Mål og Midler Ældreområdet Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: I forbindelse med gennemgangen af budget til 2017 er regnskabsresultatet fra 2012 og budgetopfølgningen pr. 31. marts brugt som grundlag for budgetlægningen. Væsentlige ændringer i budgettet: Der er i budgetrammen foretaget følgende større ændringer: I driften er der budgetudvidelser i forbindelse med nye tiltag: Indførsel af teknologiske hjælpemidler ved levering af ydelsen rengøring implementering af forebyggende tiltag En borger et forløb og konsekvenser af mad og måltidspolitikken Måltidsvenner. Desuden arbejdes der med at tilpasset antallet af social- og sundhedselever efter de nye reducerede takster og ændret personkreds vedrørende præmie og bonus. tet til friplejeboliger er forholdsvis øget med 34 pladser. Derudover er et stigende antal timer til private leverandører af personlig og praktisk hjælp og en nettotilgang vedrørende mellemkommunale betalinger ligeledes indarbejdet. tet til lejetab er hævet. De samlede tilretninger er placeret på en rammereguleringskonto under politikområdet og udgør budgetudfordringer på et merforbrug på 21,1 mio. kr. Ressourcetildelingsmodeller: Bestiller-/udfører model for Viborg Kommune BUM-modellen (Bestiller-, Udfører-, Modtag modellen) er en grundlæggende organisationsmodel, hvor myndighedsfunktionen er adskilt fra udførerdelen. BUM-modellen er en visitationsmodel, hvor visitation, styring af ressourcer, kvalitetssikring og tilsyn er i fokus. Hovedopgaverne for henholdsvis myndigheden og udførerdelen i en BUM-model er opsummeret nedenfor: Myndighed: - ansvar - Visitation, kvalitetssikring og tilsyn - Indgåelse af kontrakter - Udarbejdelse af kvalitetsstandarder og modtagelse af klager Udførerdel: - Driftsansvar - Leverancesikkerhed overfor brugerne - Planlægning af visiterede ydelser - Dokumentation af leverede ydelser

11 Mål og Midler Voksenhandicapområdet Fokusområder i Derudover fremhæves følgende fokusområder inden for de tre driftsområder: Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Organisation Politikområdet voksenhandicap består af de tre driftsområder - Handicap, Psykiatri og Udsatte - samt myndighedsafdelingen, Visitation Social. Området har i gennemgået en organisationsændring, som har dannet grundlag for en ny ledelses- og tilbudsstruktur. Den nye struktur har givet en større samling, specialisering og optimering af de ressourcer, der er knyttet til området. Fokusområder på tværs af HPU Der vil blive arbejdet med følgende tværgående fokusområder i : Styrkelse af inklusion og medborgerskab Udvikling og omstilling med henblik på at skabe flere fleksible og målrettede tilbud til borgene ud fra nærhedsprincippet og princippet om mindst mulig indgriben Nye måder at levere bostøtte på Øget brug af velfærdsteknologi og informationsteknologi, hvor det skaber værdi for den enkelte borger Mere smidig sagsbehandling, bl.a. ved indførelse af rammestyring på bostøtte og aktivitetstilbud Bedre ramme for innovative løsninger Fortsat fokus på økonomisk styring med henblik på at sikre balance og optimal udnyttelse af de afsatte midler Fokusområder inden for Handicap Der er fokus på at skabe fagligt kvalificerede tilbud, der sikrer et liv med størst mulig selvstændighed for den enkelte borger. Der blev i foråret udarbejdet en kapacitetsanalyse inden for handicapområdet. Kapacitetsanalysen udgør et konkret planlægningsgrundlag, som vil blive lagt til grund for omstillinger i de kommende år. I vil der være fokus på at omstille og målrette tilbuddene til de aktuelle behov og nye faglige metoder. Inden for bostøtteområdet vil der blive afprøvet nye tilbudsformer, herunder gruppebaserede bostøtteforløb. Inden for aktivitetsområdet vil der være fokus på at skabe mere fleksible tilbud, hvor det fx gøres muligt at kombinere beskæftigelsesog aktivitetstilbud i løbet af ugen. På botilbuddene vil der være fokus på sammenlægning og omlægning af eksisterende små enheder, hvor der vurderes at være et fagligt og økonomisk rationale i at tilpasse indhold og målgruppe til de aktuelle behov. Fokusområder inden for Psykiatri Der er fokus på at arbejde med en recoveryorienteret tilgang. Dette foregår ved at støtte borgerne til at leve et liv på egne præmisser og med mindst mulig indgriben. Rehabiliteringen har fokus på udvikling samt på medborgerskab. Med baggrund heri opleves i disse år en række tendenser, som skaber behov for omstilling af kommunens tilbud. Behovet for længerevarende botilbud er faldende, mens der er stor efterspørgsel på tilbudstyper, hvor der kan leveres en intensiv støtte i en periode, hvorefter støtten kan udfases. Der er derfor behov for at udvikle nye tilbudsformer inden for særligt bostøtteområdet samt i dagtilbuddene. Det vil dog fortsat være behov for et antal tilbud med kompenserende støtte. Der vil primo blive udarbejdet en kapacitetsanalyse for udvikling og omstilling af tilbuddene inden for socialpsykiatrien. Fokusområder inden for Udsatte Omlægning af forsorgsindsatsen er et af de primære fokusområder i. Målet er at skabe grobund for, at flere af forsorgshjemmets nuværende og potentielle fremtidige brugere bliver i stand til at leve et liv i egen bolig, evt. med bostøtte tilknyttet i en periode. Dette søges opnået via en tidlig faglig indsats med henblik på at vende borgeren i døren for at stoppe den sociale deroute og inden forsorgshjemmets tilbud tages i anvendelse. Desuden arbejdes der på at skabe større kobling til arbejdsmarkedsområdet ved at Vibohøjs Beskæftigelsestilbud i større grad udfører arbejdsprøvninger, praktikker mv. i et samarbejde med Jobcenter Viborg. Det er desuden et fokusområde, at der etableres flere skæve boliger til den gruppe af borgere, hvor et liv i eget hjem på alm. lejevilkår ikke er inden for rækkevidde.

12 Mål og Midler Voksenhandicapområdet Fokusområder i Derudover fremhæves følgende fokusområder inden for de tre driftsområder: Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Organisation Politikområdet voksenhandicap består af de tre driftsområder - Handicap, Psykiatri og Udsatte - samt myndighedsafdelingen, Visitation Social. Området har i gennemgået en organisationsændring, som har dannet grundlag for en ny ledelses- og tilbudsstruktur. Den nye struktur har givet en større samling, specialisering og optimering af de ressourcer, der er knyttet til området. Fokusområder på tværs af HPU Der vil blive arbejdet med følgende tværgående fokusområder i : Styrkelse af inklusion og medborgerskab Udvikling og omstilling med henblik på at skabe flere fleksible og målrettede tilbud til borgene ud fra nærhedsprincippet og princippet om mindst mulig indgriben Nye måder at levere bostøtte på Øget brug af velfærdsteknologi og informationsteknologi, hvor det skaber værdi for den enkelte borger Mere smidig sagsbehandling, bl.a. ved indførelse af rammestyring på bostøtte og aktivitetstilbud Bedre ramme for innovative løsninger Fortsat fokus på økonomisk styring med henblik på at sikre balance og optimal udnyttelse af de afsatte midler Fokusområder inden for Handicap Der er fokus på at skabe fagligt kvalificerede tilbud, der sikrer et liv med størst mulig selvstændighed for den enkelte borger. Der blev i foråret udarbejdet en kapacitetsanalyse inden for handicapområdet. Kapacitetsanalysen udgør et konkret planlægningsgrundlag, som vil blive lagt til grund for omstillinger i de kommende år. I vil der være fokus på at omstille og målrette tilbuddene til de aktuelle behov og nye faglige metoder. Inden for bostøtteområdet vil der blive afprøvet nye tilbudsformer, herunder gruppebaserede bostøtteforløb. Inden for aktivitetsområdet vil der være fokus på at skabe mere fleksible tilbud, hvor det fx gøres muligt at kombinere beskæftigelsesog aktivitetstilbud i løbet af ugen. På botilbuddene vil der være fokus på sammenlægning og omlægning af eksisterende små enheder, hvor der vurderes at være et fagligt og økonomisk rationale i at tilpasse indhold og målgruppe til de aktuelle behov. Fokusområder inden for Psykiatri Der er fokus på at arbejde med en recoveryorienteret tilgang. Dette foregår ved at støtte borgerne til at leve et liv på egne præmisser og med mindst mulig indgriben. Rehabiliteringen har fokus på udvikling samt på medborgerskab. Med baggrund heri opleves i disse år en række tendenser, som skaber behov for omstilling af kommunens tilbud. Behovet for længerevarende botilbud er faldende, mens der er stor efterspørgsel på tilbudstyper, hvor der kan leveres en intensiv støtte i en periode, hvorefter støtten kan udfases. Der er derfor behov for at udvikle nye tilbudsformer inden for særligt bostøtteområdet samt i dagtilbuddene. Det vil dog fortsat være behov for et antal tilbud med kompenserende støtte. Der vil primo blive udarbejdet en kapacitetsanalyse for udvikling og omstilling af tilbuddene inden for socialpsykiatrien. Fokusområder inden for Udsatte Omlægning af forsorgsindsatsen er et af de primære fokusområder i. Målet er at skabe grobund for, at flere af forsorgshjemmets nuværende og potentielle fremtidige brugere bliver i stand til at leve et liv i egen bolig, evt. med bostøtte tilknyttet i en periode. Dette søges opnået via en tidlig faglig indsats med henblik på at vende borgeren i døren for at stoppe den sociale deroute og inden forsorgshjemmets tilbud tages i anvendelse. Desuden arbejdes der på at skabe større kobling til arbejdsmarkedsområdet ved at Vibohøjs Beskæftigelsestilbud i større grad udfører arbejdsprøvninger, praktikker mv. i et samarbejde med Jobcenter Viborg. Det er desuden et fokusområde, at der etableres flere skæve boliger til den gruppe af borgere, hvor et liv i eget hjem på alm. lejevilkår ikke er inden for rækkevidde.

13 Mål og Midler Voksenhandicapområdet Effektmål i Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Ressource-Viborg Inden udgangen af etableres en støtteforening bestående af frivillige blandt tidligere og nuværende beboere samt pårørende inden for hvert af de tre ledelsesområder i Handicap, Psykiatri og Udsatte Stabil hverdag gennem aktivitets-/beskæftigelsestilbud til personer med psykiske lidelser Blandt personer, med psykiske lidelser, som bor i et af Viborg Kommunes botilbud, øges antallet af personer, der modtager et aktivitets-/beskæftigelsestilbud med årligt 5 % procent Forebyggelse af livstilssygdomme Andelen af daglige rygere blandt borgere i tilbud inden for Handicap, Psykiatri og Udsatte (HPU) skal reduceres via en målrettet indsats i. Uddannelse af rygestopinstruktører inden for HPU Antal borgere fra HPU der deltager i rygestop-forløb Succesrate ½ år efter endt rygestopforløb Øget effektivitet ved hjælp af informationsteknologi Øget anvendelse af informationsteknologi i HPU i, og derigennem en effektivisering af medarbejdernes tidsanvendelse. Der måles på procentdelen af medarbejdere, der anvender IT i det daglige arbejde Bedre overgange fra barn til voksen Et tværgående mål sammen med Børn & Unge og Beskæftigelsesområdet vedr. overgang fra børn/unge til voksen. Afprøvning og implementering af udviklet samarbejdsmodel for Overgang fra ung til voksen - unge med psykiske vanskeligheder. Udarbejdelse af analyse af ungeområdet med henblik på afprøvning af nye samarbejds- og organisationsformer der kan bidrage til øget sammenhæng i indsatsen. 3 foreninger % i forhold til 4 medarbejdere Min. 40 borgere Min. 25 % er røgfrie efter ½ år + 50 % i forhold til før-registrering Afprøvning af model igangsat for i alt 28 unge + 5 % i forhold til + 5 % i forhold til % i forhold til 2016

14 Mål og Midler Voksenhandicapområdet ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i -priser Resultat Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Behandling af stofmisbrugere Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Aktivitets- og samværstilbud Andet I alt

15 Mål og Midler Voksenhandicapområdet Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (i procent) Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., P/L) Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Stigningen fra 2008 til 2009 skyldes dels et merforbrug og dels, at der fra 2009 er konteret administrationsomkostninger ud på de takstbaserede ydelser. I de følgende regnskabsår falder udgifterne i forhold til 2009 som følge af handleplaner og reduktionskatalog. Regnskabet for 2012 ligger således en lille smule under niveauet i 2008.

16 Mål og Midler Voksenhandicapområdet forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr. Regnskab 2012 Regnskab 2012 Regnskab 2012 Voksne handicappede Institutioner med døgndækning Institutioner uden døgndækning Bostøtte Dagbehandling Psykiatri Institutioner med døgndækning Institutioner uden døgndækning Bostøtte Dagbehandling Udsatte Salg af pladser Køb af pladser Øvrige nettoudgifter I alt

17 Mål og Midler Voksenhandicapområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab 2012 Statsrefusion, forsorgshjem og krisecentre Puljemidler Psykologsamtaler Puljemidler alkoholbehandling Behandling af stofmisbrugere Kontakt-og støttepersonordning Special pædagogisk bistand til voksne STU Specialtandplejen Refusion Særlig dyre enkeltsager m.v Handicaphjælpere Pleje og omsorg handicappede Forebyggende indsat for ældre og handicappede Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Aktivitets- og samværstilbud Driftssikring af boligbyggeri Andre sundhedsudgifter Ældreboliger JV Visitation Social Øvrige sociale formål I alt

18 Mål og Midler Voksenhandicapområdet Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Tendensen generelt i kommunerne er, at der satses på at have borgerne i egne tilbud. Derfor købes der også færre pladser i andre kommuner og regioner, mens flere pladser i egne tilbud bruges af egne borgere. Væsentlige ændringer i budgettet: Der er indarbejdet tilretninger af budgettet i forhold til de afledte konsekvenser af handleplanen for området (Socialudvalget 30. april sag nr. 6). I forhold til budgetopfølgningen pr. 31. marts er der indarbejdet forventninger om et fortsat fald i køb af pladser hos andre kommuner/regioner. Der er modsat indarbejdet forventninger om øget brug af egne pladser og tilsvarende salg af færre pladser til andre kommuner. Endvidere er forventningerne til en mindreudgift til STU (3,7 mio. kr) og en merudgift til hjælpere efter Servicelovens 96 (BPA) (2,1 mio. kr.) indarbejdet. Ressourcetildelingsmodeller: På området anvendes en Bestiller-, Udfører-, Modtagermodel, hvor myndighedsdelen er adskilt fra udførerdelen. Der afregnes mellem myndighedsdelen og udførerdelen efter en struktur med en takst 1, som er behovsrelateret og en takst 2, som er pladsrelateret. Den behovsrelaterede takst 1 afhænger af det niveau, den enkelte person er visiteret til. Der opereres med 5 niveauer plus tillægsydelser for personer, der har behov for yderlige hjælp. Takst 2 består af faste udgifter og omkostninger, såsom husleje, forbrugsafgifter, løn til ledelse, nattevagt, afskrivninger, forrentning, over-/underskud fra tidligere år. Strukturen med takst 1 og 2 anvendes dog ikke på udsatteområdet og aktivitetsområdet. Enkelte besluttede tiltag i forhold til kapacitetsanalysen på handicapområdet er også indarbejdet.

19 Mål og Midler Voksenhandicapområdet ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i -priser Resultat Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Behandling af stofmisbrugere Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Aktivitets- og samværstilbud Andet I alt

20 Mål og Midler Voksenhandicapområdet Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (i procent) Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., P/L) Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Stigningen fra 2008 til 2009 skyldes dels et merforbrug og dels, at der fra 2009 er konteret administrationsomkostninger ud på de takstbaserede ydelser. I de følgende regnskabsår falder udgifterne i forhold til 2009 som følge af handleplaner og reduktionskatalog. Regnskabet for 2012 ligger således en lille smule under niveauet i 2008.

21 Mål og Midler Voksenhandicapområdet forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr. Regnskab 2012 Regnskab 2012 Regnskab 2012 Voksne handicappede Institutioner med døgndækning Institutioner uden døgndækning Bostøtte Dagbehandling Psykiatri Institutioner med døgndækning Institutioner uden døgndækning Bostøtte Dagbehandling Udsatte Salg af pladser Køb af pladser Øvrige nettoudgifter I alt

22 Mål og Midler Voksenhandicapområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab 2012 Statsrefusion, forsorgshjem og krisecentre Puljemidler Psykologsamtaler Puljemidler alkoholbehandling Behandling af stofmisbrugere Kontakt-og støttepersonordning Special pædagogisk bistand til voksne STU Specialtandplejen Refusion Særlig dyre enkeltsager m.v Handicaphjælpere Pleje og omsorg handicappede Forebyggende indsat for ældre og handicappede Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Aktivitets- og samværstilbud Driftssikring af boligbyggeri Andre sundhedsudgifter Ældreboliger JV Visitation Social Øvrige sociale formål I alt

23 Mål og Midler Voksenhandicapområdet Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Tendensen generelt i kommunerne er, at der satses på at have borgerne i egne tilbud. Derfor købes der også færre pladser i andre kommuner og regioner, mens flere pladser i egne tilbud bruges af egne borgere. Væsentlige ændringer i budgettet: Der er indarbejdet tilretninger af budgettet i forhold til de afledte konsekvenser af handleplanen for området (Socialudvalget 30. april sag nr. 6). I forhold til budgetopfølgningen pr. 31. marts er der indarbejdet forventninger om et fortsat fald i køb af pladser hos andre kommuner/regioner. Der er modsat indarbejdet forventninger om øget brug af egne pladser og tilsvarende salg af færre pladser til andre kommuner. Endvidere er forventningerne til en mindreudgift til STU (3,7 mio. kr) og en merudgift til hjælpere efter Servicelovens 96 (BPA) (2,1 mio. kr.) indarbejdet. Ressourcetildelingsmodeller: På området anvendes en Bestiller-, Udfører-, Modtagermodel, hvor myndighedsdelen er adskilt fra udførerdelen. Der afregnes mellem myndighedsdelen og udførerdelen efter en struktur med en takst 1, som er behovsrelateret og en takst 2, som er pladsrelateret. Den behovsrelaterede takst 1 afhænger af det niveau, den enkelte person er visiteret til. Der opereres med 5 niveauer plus tillægsydelser for personer, der har behov for yderlige hjælp. Takst 2 består af faste udgifter og omkostninger, såsom husleje, forbrugsafgifter, løn til ledelse, nattevagt, afskrivninger, forrentning, over-/underskud fra tidligere år. Strukturen med takst 1 og 2 anvendes dog ikke på udsatteområdet og aktivitetsområdet. Enkelte besluttede tiltag i forhold til kapacitetsanalysen på handicapområdet er også indarbejdet.

24 Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i Overskriften for fokus i er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående af hospital, praktiserende læger og kommuner- Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og i den primære sundhedssektor % af budgettet vedrører ydelser disponeret udenfor den kommunale organisation. Samarbejde med sundhedsvæsenet En betydelig udfordring er derfor samarbejdet med hospital, praktiserende læger og øvrige aktører om praksis for henvisninger til ydelser samt et tæt samarbejde om benyttelse af de kommunale sundhedstiltag, som kan forebygge indlæggelse, besøg mv. En særskilt udfordring i samarbejdet med øvrige sundhedsaktører er en manglende sammenhæng i de respektive aktørers økonomiske incitamenter. Dette vanskeliggør en effektiv indsats for at reducere aktivitetsniveau og dermed udgifterne. De operationelle indsatser vil i i særlig grad været rettet en god start og drift af sundhedscenter og rehabiliteringscenter. Sundhedscenter Sundhedscenteret på Toldboden slår dørene op primo, og dermed dannes en samlet ramme omkring en række af kommunens sundheds- og træningstilbud til borgerne. Med sundhedscenteret og sundhedssatellitterne skabes med afsæt i moderne og indbydende fysiske rammer omkring kendte tilbud om genoptræning, sygepleje, rehabilitering og forebyggelsestilbud en ny - og fælles - platform for at tænke og udvikle nye forebyggelses- og sundhedstilbud. Rehabiliteringscenter Det andet store indsatsfelt vil være Rehabiliteringscenteret på Klosterhaven/Klostertoften [med forbehold for politisk godkendelse], hvor der i et samlet center sammentænkes en tilbudsvifte, som blandt andet rummer trænings- og genoptræningsfunktion, aflastningspladser, akutstuer og stillestuefunktion mv. De to operationelle indsatser illustrerer det særegne forhold omkring sundhedsområdets økonomi, at denne er tæt koblet til politikområdet ældre. Hvor sundhedsområdets økonomi primært finansierer/medfinansierer ydelser disponeret og udført af eksterne aktører, så er den overvejende del af kommunens egne sundhedsinitiativer finansieret på ældreområdet og udført af den kommunale sygepleje, Akut-team, træningsenheden mv.

25 Mål og Midler Sundhedsområdet Målsætninger og indsatsområder Strategiplanen er udarbejdet ud fra et ønske om at skabe de bedst mulige rammer og vilkår for borgere indenfor Sundhed & Omsorgsområdet i Viborg Kommune. På opstartsseminaret for strategiplanen satte deltagerne ord på de værdier, der skal ligge til grund for de indsatser og tiltag, der skal udvikles indenfor Sundhed & Omsorgsområdet i de kommende år: Borgerne skal i centrum og der skal skabes borgernære løsninger Indsatsen skal bygge på samarbejde, fleksibilitet og individuelt tilpassede tilbud Indsatsen skal sigte mod Rehabilitering og Mestring af eget liv Vi skal altid sætte ind med det mindst indgribende tilbud tilpasset borgerens behov Vi skal sætte fokus på forebyggelse og tidlig indsats Pårørende og netværk er en vigtig ressource Der skal være rum og mod til nytænkning og innovation Vi skal skabe rammer der styrker den enkelte borgers mestringsevne, bl.a. via øget fokus på omsorgsteknologi og hjælpemidler. Målsætning: Der skal skabes sammenhæng mellem Servicelov og Sundhedslov for der igennem, at sikre en koordineret og sammenhængende indsats i forhold til de kommunale sundhedsopgaver. I anbefalingerne beskrives bl.a. følgende initiativer: Styrke og udbygge den kommunale sundhedsindsats, bl.a. via etablering af Sundhedscenter Styrke funktionerne forebyggelse, borgernære tilbud, akutfunktioner og tidlig opsporing Oprettelse af akutpladser, akutteam samt samling af de midlertidige pladser Etablering af kommunal visitation på sygehuset, samt oprettelse af delestillinger med regionen Styrket samarbejde og vidensdeling på tværs af sundhedssektoren, herunder sygehus, praktiserende læger mv.

26 Mål og Midler Sundhedsområdet Effektmål i Her gengives mål/indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige mål/indsatsområder, der vedtages i forbindelse budgettet. Reduktion af forebyggelige indlæggelser blandt de 65+ årige Reduktion årligt på 10 % i antallet af forebyggelige indlæggelser blandt borgere på 65 år og ældre. (Loftet for antallet af forebyggelige indlæggelser måles med udgangspunkt i 2012 (=1.038 indlæggelser)) Styrkelse af sundhedstilstanden blandt kronikere Styrket af sundhedstilstanden blandt borgere med kronisk sygdom - KOL-, diabetes type II- og hjertekar-sygdomme. (Måles via de praktiserende lægers registrering af værdier på 4 forskellige indikatorer) Borgernes tilfredshed med information i forbindelse med kontakt til det kommunale sundhedsvæsen (Måledesign under udvikling. Sammenligningsgrundlaget er tilsvarende målinger i regionen omkring information ved kontakt med hospitalsvæsnet) Mindre end 841 forebyggelige indlæggelser Viborg Kommune skal være blandt den tredjedel af danske kommuner med de bedste værdier Målet er tilfredshed på niveau eller over den regionale score. Mindre end 756 forebyggelige indlæggelser Mindre end 681 forebyggelige indlæggelser Mindre end 613 forebyggelige indlæggelser

27 Mål og Midler Sundhedsområdet ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i -priser Resultat Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse I alt

28 Mål og Midler Sundhedsområdet Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (i procent) Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., P/L) Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Den 1. januar 2012 trådte finansieringsomlægningen på aktivitetsbestemt medfinansiering i kraft (kommunal andel af betaling i forbindelse med bl.a. indlæggelser på sygehuse). Grundbidraget (beløb pr. indbygger) er afskaffet og den kommunale andel af betalingen for sundhedsudgifter er tilsvarende øget. Kort fortalt er udgiften nedsat under Økonomiudvalgets område, renter og bidrag og øget på politikområdet Sundhed.

29 Mål og Midler Sundhedsområdet forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Regnskab Regnskab (pris pr. udskrivning) (antal udskrivninger) Stationær somatik Stationær psykiatri (pris pr. besøg) (antal besøg) Ambulant somatik Ambulant psykiatri (pris pr. ydelse) (antal ydelser) Praksissektoren/sygesikring (pris pr. plan) (antal planer) Genoptræning under indlæggelse (pris pr. genoptræningsplan) (antal genoptræningsplaner) Ambulant specialiseret genoptræning Kommunal og privat genoptræning (pris pr. person) (antal modtagere af fysioterapi) Vederlagsfri fysioterapi Øvrige nettoudgifter I alt tet vedrørende medfinansieringsudgifterne kan først fastlægges efter økonomiaftalen er underskrevet.

30 Mål og Midler Sundhedsområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab 2012 Fysioterapi - BUR Rammeregulering Administration Fælles kommunale-regionale forsknings- og udviklingsaktiviteter Personbefordring Sundhedsfremme og forebyggelse Psykiatrisk fysioterapi - Daghus Viborg Betalinger fra kommuner I alt

31 Mål og Midler Sundhedsområdet Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde: Den 1. januar 2012 trådte finansieringsomlægningen på aktivitetsbestemt medfinansiering i kraft. Der betales et aktivitetsbestemt bidrag hver gang, kommunens borgere benytter et regionalt sundhedstilbud. Medfinansieringsudgifterne (kommunens andel af betalinger til regionen for sygehusudgifter) kan først beregnes, når regionernes økonomiaftale kendes i juni måned Væsentlige ændringer i budgettet: Sundhedshuset er planlagt til at starte aktiviteter 1. januar, og driften af huset er nu budgetlagt. Der afsat budget til finansiering af styrketræning for +80.

32 Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Fokusområder i Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

33 Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Fokusområder i Ifølge visionen er Viborg en kommune, der er attraktiv for nye borgere og hvor borgerne har gode muligheder for at trives og leve sundt. Førtids- og folkepension udgør indkomstgrundlaget for en stor gruppe borgere, og pensionen kan suppleres med bl.a. helbredstillæg og trangsbestemt personlige tillæg. Et stort udbud af lejeboliger bådestil unge og til pensionister er en del af tilbuddet til borgerne, og boligstøtteområdet giver mulighed for, at alle borgerne har mulighed for at bo i lejlighederne. Ydelserne inden for pensioner (førtids- og folkepension) og boligstøtte er overvejende lovbestemte. Udbetaling Danmark I forbindelse med økonomiaftalen 2011 blev KL og regeringen enige om at samle dele af den objektive sagsbehandling i fem centre med start fra efteråret 2012 til februar. Den nye myndighed Udbetaling Danmark er administreret af ATP og overtager ansvaret for sagsområderne folkepension, udbetaling af førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og familieydelser. Opgaverne boligstøtte, folke- og førtidspension overgår til Udbetaling Danmark 1. februar. Opgaver, der fortsat varetages af kommunen Personlige tillæg og enkeltydelser, samt almindelige helbredstillæg til f.eks. medicin og udvidet helbredstillæg til fodpleje, tandproteser og briller skal fortsat varetages i kommunen.

34 Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Ifølge visionen er Viborg en kommune, der er attraktiv for nye borgere og hvor borgerne har gode muligheder for at trives og leve sundt. Førtids- og folkepension udgør indkomstgrundlaget for en stor gruppe borgere, og pensionen kan suppleres med bl.a. helbredstillæg og trangsbestemt personlige tillæg. Et stort udbud af lejeboliger både til unge og til pensionister er en del af tilbuddet til borgerne, og boligstøtteområdet giver mulighed for, at alle borgerne har mulighed for at bo i lejlighederne. Ydelserne inden for pensioner (førtids- og folkepension) og boligstøtte er overvejende lovbestemte. Udbetaling Danmark I forbindelse med økonomiaftalen 2011 blev KL og regeringen enige om at samle dele af den objektive sagsbehandling i fem centre med start fra efteråret 2012 til februar. Den nye myndighed Udbetaling Danmark bliver administreret af ATP og har overtaget ansvaret for sagsområderne folkepension, udbetaling af førtidspension, boligstøtte, barsels-dagpenge og familieydelser. Opgaverne boligstøtte, folke- og førtidspension overgik til Udbetaling Danmark 1. februar. Opgaver, der fortsat varetages af kommunen Personlige tillæg og enkeltydelser, samt almindelige helbredstillæg til f.eks. medicin og udvidet helbredstillæg til fodpleje, tandproteser og briller skal fortsat varetages i kommunen.

35 Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Målsætninger og indsatsområder Her gengives mål/indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige mål/indsatsområder, der vedtages i forbindelse budgettet.

36 Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Effektmål i Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet Kvalitetsmål i Der er ingen kvalitetsmål på politikområdet.

37 Mål og Midler Pensioner og boligstøtte ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i -priser Resultat Førtidspension med 50 pct. refusion Førtidspension med 35 pct. refusion tilkendt før 1. Januar Førtidspension med 35 pct. refusion tilkendt efter 1. januar Boligydelse til pensionister Boligsikring Øvrige* I alt