Resultater og udfordringer 2009

Transkript

1 Resultater og udfordringer 2009 April 2010

2 Indhold Forord 3 Resume 5 Energipriser 6 Effektivitet i energisektorerne 21 Internationalt arbejde 38 Energitilsynets opgaver 41 Medlemmer af Energitilsynet 43 Energitilsynets sekretariat 45 Sagsbehandlingstider 51 Energiklagenævnet 52 Økonomi 53 Andre myndigheder på energiområdet 54 Energitilsynet

3 2 Energitilsynet 2009

4 Forord Året 2009 har stået i klimaets tegn, og der er næppe tvivl om, at der venter store udfordringer for energisektorerne og energilovgivningen, hvis de ønskede klima- og miljømålsætninger skal indfries, og når andelen af vedvarende energi i energisystemerne øges markant i de kommende år. Øget brug af vedvarende energikilder, introduktionen af nye energikilder og et ændret forbrugsmønster vil stille nye krav til den fysiske infrastruktur, der skal håndtere og distribuere energien. De nye krav, i sammenhæng med de nye klima- og miljømålsætninger, må imidlertid forudsætte, at energiområderne i langt højere grad ses i sammenhæng med hinanden, da deres muligheder i stigende grad vil påvirke og gribe ind i hinanden. Men på energiområdet har der traditionelt været fokus på el, gas og varme som individuelle områder i regulatoriske sammenhænge. Uffe Bundgaard-Jørgensen Formand for Energitilsynet Energiselskaberne omstrukturerer også fortsat, og der opstår koncernstrukturer, som går på tværs af el, gas og fjernvarmeområderne. Mange aktører vil ændre adfærd og rolle fx periodevis skifte rolle fra at være forbrugere til at være leverandører af energi fra fx decentrale solcelleanlæg eller mini-kraftvarmeanlæg. Disse nye forhold udfordrer ikke blot energi og klimalovgivningen, men har tråde ud til blandt andet selskabs- og skatteområdet. Det er vigtigt, at reguleringen og incitamentsstrukturen tilskynder til de mest effektive løsninger og til, at energisektorerne er på forkant med udviklingen fx omkring udviklingen af de såkaldte intelligente net. El- og gasforsyningslovene gennemgik store ændringer i begyndelsen af årtusindskiftet, mens reguleringen af varmeområdet i et vist omfang fortsat bærer præg af de udfordringer, Danmark var konfronteret med for år siden. I lyset af de udfordringer, energisektoren står over for bl.a. det øgede behov for samtænkning af de tre sektorer kan det overvejes, om et 360 graders eftersyn af reguleringen trænger sig på, så man ud fra en helhedssynsvinkel får afdækket lovenes samspil og virkemåde. Resultatet kunne blive et lovkompleks, der bedre understøtter nutidens klima-, miljø- og energimålsætninger. Energitilsynet er parat til dialog herom. Klima- og miljøudfordringerne ændrer ikke Energitilsynets basale rolle: at regulere monopolselskabernes priser og leveringsbetingelser herunder betingelser for adgang til transmissions- og distributionsnet samt at understøtte effektivisering og strukturudvikling i energisektoren. Energitilsynet

5 Energitilsynet har i 2009 skærpet effektivitetskravene til elnetselskaberne på grund af fortsat store forskelle i selskabernes effektivitet. Elnetselskaberne får nye effektivitetskrav i 2010 på grundlag af en ny benchmark. Der er også fastlagt effektivitetskrav for de kommende 4 år for gasnetselskaberne, der ikke har de samme store forskelle i effektiviteten som elnetselskaberne. Finansiering, driftsomkostninger og varmepris (effektivitet i bred forstand) var væsentlige elementer i opgørelsen af den forrentning af indskudskapitalen, varmeselskaber idriftsat før marts 1981 kan opnå. Den første afgørelse truffet i efteråret 2009 i de sager, der tidligere er omtalt som kapitalsager, fastlægger en praksis for lignende sager. Energitilsynet har justeret reglerne om anmeldelse på varmeområdet i Det ventes at forbedre selskabernes anmeldelser betragteligt og dermed styrke Energitilsynets indsigt. Behovet herfor samt for en generel forbedring af varmeselskabernes regnskaber blev bekræftet af den regnskabsgennemgang, som Energitilsynet har gennemført i Region Midtjylland i årets løb. Reglerne suppleres derfor bl.a. med en styrket informationsindsats i samarbejde med branchen, og regnskabsgennemgangen fortsætter i 2010 dog med et mindre antal værker, idet andre sager på varmeområdet trænger sig på, fx centrale værkers og affaldsværkers prisfastsættelse. I 2010 venter også andre vigtige opgaver fx at tilpasse tilsynet til de ændringer, som gennemførelsen af EU-forordningerne om den såkaldte 3. pakke om liberalisering på energiområdet vil indebære, bidrage til at skabe rammerne for et effektivt engrosmarked for naturgas, få implementeret de nye regler om omkostningsopgørelsen af de såkaldte nødvendige nyinvesteringer (fx øget kabellægning af elnettet) samt det fortsatte internationale arbejde for bedre rammer for engrosmarkedet på elområdet om adgangen til de grænseoverskridende net m.m. På de kommende sider beskrives Energitilsynets arbejde i 2009 gennem analyser af udviklingen i energipriserne (samlede forbrugerpriser og de enkelte priselementer) samt en international sammenligning af priserne på el og naturgas, analyser af effektivitetsudviklingen i energisektorerne, leveringskvalitet i nettene og gennemsigtigheden i prisdannelsen på engrosmarkederne for el og naturgas. Energitilsynets og sekretariatets opgaver, organisation, sagsbehandlingstider og økonomi mv. er beskrevet til sidst. 4 Energitilsynet 2009

6 Resume De gennemsnitlige forbrugerpriser på naturgas og el faldt i 2009 med henholdsvis 12 pct. og 3 pct., mens den gennemsnitlige fjernvarmepris steg godt 2 pct. Den rene elpris faldt over 25 pct. i 2009, men til gengæld er PSO-betalingen (betaling til offentlige forpligtelser primært pristillæg til vedvarende energi) mere end fordoblet. Det store fald i den rene elpris giver et væsentlig mindre procentuelt fald i forbrugerprisen, da elprisen kun udgør knap 20 pct. af den samlede forbrugerpris på elektricitet, mens afgifter og PSO-betaling udgør 40 pct. Der er en markant stigning i antallet af leverandørskift på detailmarkedet for el. Det kan være et tegn på, at forbrugerne i højere grad end tidligere er ved at få øjnene op for det frie elmarked. De danske forbrugerpriser på el og naturgas er blandt de højeste i Europa. For el skyldes det først og fremmest et markant højere afgiftsniveau, idet den rene elpris er relativt lav og netbetalingen ligger under det europæiske gennemsnit. For naturgas er den rene gaspris den næsthøjeste i Europa, mens netbetalingen ligger på niveau med gennemsnittet. Netselskaberne (distributionsselskaber og regionale transmissionsselskaber) i elsektoren og naturgassektoren kan fortsat blive mere effektive. Derfor har Energitilsynet pålagt netselskaberne i elsektoren varige effektiviseringskrav på ca. 150 mio. kr. i Netselskaberne i naturgassektoren har fået effektiviseringskrav på i alt 12 mio. kr. frem til Kvalitet i leveringen er et vigtigt, selvstændigt element i Energitilsynets vurdering af netselskaberne i elsektoren. Analyser af selskabernes leveringskvalitet målt på afbrudshyppighed og varighed viser, at investeringer i kabellægning af luftledninger er med til at sikre et tidssvarende elnet med høj leveringskvalitet. Prisdannelsen på elmarkedet er præget af en høj grad af gennemsigtighed gennem den omfattende handel via elbørsen Nord Pool Spot, hvilket understøtter et effektivt fungerende marked. På naturgasmarkedet har den relativt nystartede børs fremmet gennemsigtigheden, men børsens omsætningsmæssige volumen er stadig for lille til en gennemsigtig og effektiv prisdannelse, hvilket er til skade for markedets effektivitet. Energitilsynet

7 Energipriser Energitilsynet og energipriserne Energitilsynet skal sikre, at forbrugere, virksomheder og andre får energi til rimelige og gennemsigtige priser på rimelige vilkår. I energisektoren er der naturlige monopoler hele fjernvarmeområdet og transportopgaverne (transmission og distribution) på elektricitetsog naturgasområdet hvor Energitilsynets regulering erstatter den konkurrence, der findes på frie, velfungerende markeder. På de liberaliserede markeder for el og naturgas sigter Energitilsynet på de bedst mulige rammebetingelser for udviklingen af effektive energimarkeder med effektiv konkurrence. Forbrugerpriserne på naturgas og elektricitet faldt i 2009 i forhold til 2008, mens fjernvarmeprisen steg moderat. Det viser Energitilsynets analyse af forbrugerprisernes udvikling i Naturgas Naturgassektoren omfatter produktion, transport og handel med naturgas. Energitilsynet regulerer de 3 for syningspligtige selskabers priser for levering af gas og de 3 distributionsselskabers tariffer samt transmissionsselskabet Energinet.dk. Forsyningspligtig naturgas Energistyrelsen har givet en række virksomheder forsyningspligtbevilling. Det forpligter virksomhederne til at levere naturgas til alle kunder inden for hver deres bevillingsområde, som ikke har skiftet naturgasleverandør. Energitilsynet regulerer prisen på forsyningspligt gas. Det sker gennem den såkaldte effektivitetsregulering, hvor tilsynet godkender selskabernes omkostninger til drift af selskabet samt et overskud, der er rimeligt i forhold til omsætningens størrelse og effektiviteten ved indkøb af gas. Ener gi tilsynet regulerer også betingelser og priser for benyttelse af de to naturgaslagre, der ejes af DONG og Energinet.dk. Den gennemsnitlige forsyningspligtpris på naturgas faldt 12 pct. fra 2008 til Gennemsnitsprisen for en m3 naturgas inkl. distribution, 6 Energitilsynet 2009

8 afgifter og moms lå i 2009 omkring 7,61 kr. jf. figur 1. Faldet skyldes et fald i gasprisen på ca. 25 pct. Distributionsbetalingen er steget ca. godt 7 pct. og naturgasafgiften ca. 1,75 pct. Figur 1 Gennemsnitspris for forsyningspligtig naturgas Kr. pr. m 3 10 Moms 25% Distribution CO2-afgift Naturgasafgift Gaspris Note: Figuren viser prisen for naturgas inklusive energiafgifter og moms. Kilde: Energitilsynets naturgasprisstatistik 2009 og egne beregninger for 2008 og Prisudviklingen på naturgas følger i høj grad udviklingen i oliepriserne. Gennem 2008 udviste olieprisen store udsving og trak prisen på gas med sig. I 2009 har olieprisen været mere stabil, og det dæmpede variationen i naturgasprisen, så den største prisforskel hen over året var ca. 0,50 kr./ m 3 i 2009 mod knap 2,25 kr./m 3 i Fjernvarmesektoren består af omkring 600 fjernvarmeforsyninger, der tilsammen forsyner ca. 60 pct. af de danske boliger med fjernvarme. De største virksomheder leverer 60 pct. af fjernvarmen. Omkring 75 pct. af fjernvarme produk tionen sker på kraftvarmeanlæg. De resterende 25 pct. produceres på som oftest mindre anlæg, der fortrinsvis producerer varme. Fjernvarme Energitilsynet regulerer hele forbrugerprisen på fjernvarme bortset fra momsen. Fjernvarme er ikke pålagt særlige afgifter. De ligger i stedet på det brændsel, som fjernvarmen produceres med. Energitilsynet

9 Gennemsnitsudgiften til opvarmning af et hus på 130 m 2 steg fra kr./år i fyringssæsonen 2007/2008 til godt kr./år i fyringssæsonen 2008/2009 svarende til ca. 2,25 pct., jf. figur 2. Figur 2 Gennemsnitlige fjernvarmeudgifter i DKK inkl. Moms, 2006/ /09 Moms Ren Varmepris Kr Kilde: Dansk Fjernvarme Fjernvarmepriserne i Danmark i Note: Prisen er beregnet på basis af de faktiske afregningspriser i fyringssæsonen inkl. moms for et standardhus på 130 m 2. I den rene varmepris indgår afgifter på det brændsel, fjernvarmen produceres med. Statistikken giver ikke mulighed for at opdele varmeprisen i delkomponenter som netbetaling, abonnement o. lign. Fjernvarmeværkernes priser reguleres efter hvile-i-sig-selv princippet. I forhold til virksomheder, der opererer på almindelige markedsmæssige vilkår og hvor markedet fastsætter priserne, må fjernvarmeværkernes priser kun afspejle de nødvendige produktions- og administrationsomkostninger. Varmeforsyningsloven fastlægger, hvilke nødvendige omkostninger, der kan indregnes i varmepriserne, og Energitilsynet fører tilsyn hermed. Prisforskellene mellem de enkelte fjernvarmeværker afspejler derfor forskellige omkostningsforhold mellem værkerne, fx forskelle i anlægsomkostninger, anlægstype, størrelse mv. Der er også forskelle i de rammebetingelser de enkelte værker er underlagt, fx brændselsvalg og tilslutningspligt for kunderne, jf. figur 3. 8 Energitilsynet 2009

10 Figur 3 Højeste/laveste fjernvarmeudgifter opdelt efter værktype 2008/09 Samlet pris inkl. moms Laveste Højeste Centrale værker Biomasse Naturgasfyrede Affald Kilde: Dansk Fjernvarme Fjernvarmepriserne i Danmark i Note: Figuren viser højeste/laveste gennemsnitspris for opvarmning af et standardhus på 130 m 2 fordelt på værktyper efter brændsel. Energitilsynet offentliggør forbrugerpriser på fjernvarme for beboelseslejligheder og enfamiliehuse på tilsynets hjemmeside dk, hvor forbrugerne kan sammenligne værkernes priser. De offentliggjorte priser er de priser (inkl. moms), de enkelte fjernvarmeforsyninger senest har anmeldt til Energitilsynet. De anmeldte priser siger imidlertid ikke alt om varmeudgiften for en given bolig. For at beregne den faktiske pris er det nødvendigt, at forbrugeren tager udgangspunkt i sin boligs konkrete forbrug (variabelt bidrag) og det konkrete grundlag for beregning af fast bidrag (abonnements- og effektbidrag). Energitilsynet

11 EL Elsektoren består af producenter, han delsselskaber (herunder handelsselskaber med forsyningspligt bevilling), transmissionsselskaber og distributionsselskaber. Energitilsynet regulerer priser og vilkår hos de 36 handelsselskaber med forsyningspligtbevilling, tarifferne hos de 12 regionale transmissionsselskaber og knap 90 distributionsselskaber samt transmissionsselskabet med systemansvar (Energinet.dk). Forsyningspligtig el Energistyrelsen har givet en række virksomheder forsyningspligtbevilling. Det forpligter virksomhederne til at levere elektricitet til alle kunder inden for hver deres bevillingsområde, som ikke har skiftet el-leverandør. Energitilsynet regulerer prisen på forsynings pligt el for at sikre, at fortjenesten på forsyningspligtprodukter ikke er højere end fortjenesten på tilsvarende produkter på det frie marked. Gennemsnitsprisen for forsynings pligtig el (inkl. moms og afgifter) er faldet godt 3 pct. fra 2008 til 2009, jf. figur 4. Det skyldes først og fremmest, at den gennemsnitlige rene elpris er over 25 pct. lavere i 2009 end i Figur 4 Udvikling i gennemsnitlige forsyningspligtpris for elektricitet Moms Afgifter og betaling for offentlige forpligtelser Abonnement Netbetaling Energi Øre pr. kwh Kilde: Energitilsynets elprisstatistik Energitilsynet 2009

12 PSO-betalingen 1 (betaling for offentlige forpligtelser) er mere end fordoblet som følge af de lave markedspriser på el i Netbetalingen er steget knap 9 pct. fra 2008 til Hovedparten af stigning en skyldes en stigning i transmissionsbetalingen på 29 pct. Stigningen i distributionsbetalingen er på ca. 3 pct. Stigningen i transmissionsbetalingen skyldes blandt andet indregning af underdækning (se boks) fra tidligere år. Over- / underdækning Energinet.dks tariffer fastsættes på baggrund af prognoser for næste års omkostninger og transporterede mængde elektricitet i selskabets net mv., så indtægter og udgifter balancerer i overensstemmelse med hvile-i-sig-selv princippet. Prognoserne kan imidlertid aldrig ramme 100 pct. korrekt, og selskabet vil derfor enten få opkrævet for meget (overdækning) eller for lidt (underdækning). Disse over- eller underdækninger indregnes i tarifferne det følgende år. En overdækning vil således være føre til lavere tariffer året efter, mens en underdækning fører til højere tariffer. Energinet.dk er underlagt en hvile-i-sig-selv regulering, der betyder, at selskabet kun må opkræve en betaling, der dækker nødvendige omkostninger, samt en beskeden egenkapitalforrentning, der sikrer realværdien af denne. Distributionsselskaberne er underlagt en indtægtsrammeregulering, der lægger loft over deres indtjening og dermed også deres tariffer. Reguleringen indebærer bl.a., at selskaberne også må indregne omkostninger til nødvendige nyinvesteringer i deres tariffer. Nødvendige nyinvesteringer i kabellægning, hvor selskaberne udskifter luftledninger med nedgravede kabler, er en væsentlig omkostning i disse år. 1 PSO-tariffen dækker primært pristillæg til vedvarende energi og decentrale værker samt forskningsmidler og administration af disse. I perioder med høje priser på el opkræves en lav PSO-tarif fordi miljøvenlig el behøver et mindre tilskud for at være rentabelt end i perioder med lave priser på el, og omvendt opkræves en høj PSO-tarif i perioder med lave priser på el. Energitilsynet

13 Elprisens sammensætning Den samlede forbrugerpris på el består af energipris, abonnement, netbetalinger, afgifter inkl. betaling for offentlige forpligtelser og moms, jf. figur 5. Figur 5 Elprisens sammensætning 2009 Energi Netbetaling Abonnement Afgifter og betaling for offentlige forpligtelser Moms 20 % 20 % 12 % 39 % 9 % 2009 Kilde: Energitilsynets elprisstatistik. I 2009 udgør energiprisen kun knap en femtedel af forbrugerens samlede pris, mens afgifter, PSO-betaling og moms udgør godt 60 pct. Den resterende del af prisen udgøres af netbetaling og abonnement. Energiafgiften er en fast afgift pr. kwh. Det betyder, at selv relativt store prisudsving i den rene energipris kun giver sig udslag i små ændringer i den samlede elpris, forbrugeren skal betale. Fx ville faldet i energiprisen på 25 pct. i 2009 i sig selv kun give et fald i den samlede forbrugerpris på elektricitet på knap 7 pct. Det svækker gennemsigtigheden omkring markedets prissignaler, og hæmmer dermed markedets effektivitet. Energiprisernes udvikling i forhold til den generelle forbrugerprisudvikling Energipriserne har haft en højere stigningstakt end det generelle forbrugerprisindeks i 2007 og 2008, jf. figur 6. I 2009 falder energipriserne (el og naturgas), mens forbrugerpriserne samlet stiger. 12 Energitilsynet 2009

14 Figur 6 Udviklingen i energipriser og forbrugerprisindeks (2007 = indeks 100) Naturgas Elektricitet Fjernvarme Forbrugerprisindeks Kilde: Energitilsynets prisstatistikker, Dansk Fjernvarme og Danmarks Statistik. Leverandørskift på elmarkedet Elmarkedet var det første energimarked i Danmark, der blev fuldt liberaliseret, og fra 1. januar 2003 kunne alle forbrugere frit købe el på detailmarkedet i Danmark. Tidligere var forbrugerne bundet til at aftage den strøm, der blev leveret af det lokale elselskab. De færreste private husholdninger og andre mindre forbrugere har hidtil benyttet sig af mulighederne for at skifte leverandør og får stadig leveret forsyningspligtig el. Men i 2009 har over 6 pct. af forbrugerne udnyttet mulighederne for at skifte leverandør, jf. tabel 1. Det er en meget markant stigning i forhold til tidligere, og det kunne være et tegn på, at forbrugerne i højere grad er ved at få øjnene op for det frie marked. Energitilsynet

15 Tabel 1 Leverandørskift Pct Pct Pct Pct Pct. Andel af skabelonkunder* der har skiftet leverandør 1,10 1,25 2,87** 2,8 6,13 * Skabelonkunder er husholdninger og mindre virksomheder med et forbrug under kwh/år ** Skiftefrekvensen i 2007 er påvirket af, at en elleverandør stoppede i 1. kvartal Kilde: Dansk Energi Baggrunden for den øgede forbrugerinteresse kan bl.a. være en generel øget medieomtale af muligheden for leverandørskift. Hertil kommer, at Elpristavlen, der er den forbrugerportal på Internettet, hvor elselskaberne skal offentliggøre deres priser, blev relanceret i en ny og forbedret udgave i april 2009, hvilket også gav en øget medieomtale i sig selv. Forud for relanceringen var gået et udvalgsarbejde med deltagelse af Energitilsynet, Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet, Energistyrelsen, Dansk Erhverv, Energinet.dk og Dansk Energi. Hovedtankerne bag relanceringen var at skabe en mere overskuelig og brugervenlig prisportal for forbrugerne for at sikre forbrugerne det bedst mulige grundlag for valg af elleverandør og medvirke til at skabe øget forbrugerinteresse for elmarkedet. Elpristavlen viser alle alternativer til forsyningspligtproduktet. Der er som udgangspunkt to typer af produkter. Det er dels produkter med variabel pris, hvor forbrugerens elpris følger udviklingen på engrosmarkedet, dels fastprisprodukter, hvor forbrugerens elpris er låst fast i en aftalt periode (dog maksimalt 6 måneder). Elleverandørerne tilbyder også forskellige andre elprodukter; fx grønne produkter, pulje-el, spot-el mv. Her er der tale om forskellige produkter ofte i form af et særligt karakteristika ved et af de to hovedtyper af produkter. Det kan fx være et variabelt elprodukt med en særlig miljø-/ klimaprofil eller lignende. 14 Energitilsynet 2009

16 I 2010 vil der yderligere komme fokus på elmarkedet gennem en landsdækkende informationskampagne om markedet og forbrugernes frie leverandørvalg, som energinet.dk står for. Energitilsynet har sammenlignet de priser danske husholdninger betaler for el og naturgas med de tilsvarende forbrugerpriser i en række europæiske lande. Undersøgelsen bygger på prisoplysninger fra ERGEG 2 Status Review International sammenligning af priser på el og gas ERGEG Status review 2009 Materialet til den internationale prissammenligning bygger på prisoplysninger i ERGEG 2009 Status Review of the Liberalization and Implementation of The Energy Regulatory Framework 3. Prisoplysninger stammer fra medlemslandenes årlige indberetninger til ERGEG. Der er ikke taget højde for købekraftsforskelle o. lign. i materialet. Undersøgelsen sammenligner både det samlede prisniveau i de enkelte lande og de enkelte priselementers andel af den samlede forbrugerbetaling dvs. ren energipris, netbetaling, PSO (el) og afgifter. Det samlede forbrugerprisniveau for el er vist som den årlige udgift til elektricitet for en forbruger med et årligt gennemsnitligt forbrug på kwh, mens den samlede forbrugerpris for naturgas er vist som pris pr. kwh, idet forbrugsmønstrene varierer så meget, at det ikke er muligt at angive et rimeligt dækkende gennemsnitsforbrug gældende for alle landene. Elpriser De gennemsnitlige danske forbrugerpriser på el ligger i toppen i Europa. Det viser en sammenligning af de europæiske elpriser, jf. figur 7. En dansk forbruger med et gennemsnitligt forbrug brugte i 2008 ca kr. på elektricitet 4, mens en finsk forbruger kun skulle betale 2 ERGEG European Regulators Group for Electricity and Gas. 3 ERGEG 2009 Status Review of the Liberalisation and Implementation of the Energy Regulatory Framework. 4 Beregnet ud fra et årligt gennemsnitligt forbrug på kwh og en dansk slutpris på elektricitet på 189,5 øre/kwh. Energitilsynet

17 knap kr. for et tilsvarende forbrug. Gennemsnitsprisen for de viste lande var godt kr. Figur 7 Årlig udgift til elektricitet for husholdninger med et forbrug på kwh, 2008 Afgifter Net Energi Kr Danmark Tyskland Italien Belgien Østrig Sverige Norge Storbritannien Spanien Finland Note: Energitilsynet har omregnet priserne fra euro til danske kroner med en kurs på 1 = 7,45 kr. Afgifter indeholder også PSO-tarif. Kilde: ERGEG, status review Elprisens sammensætning Sammenligningen viser også, at der er meget stor forskel i de enkelte priselementers andel af den samlede pris mellem landene. Det skyldes bl.a. en forskelligartet tilgang til miljøvenlig el-produktion samt forskellige afgifts- og momsniveauer. Afgifter Den høje danske elpris skyldes først og fremmest et markant højere afgiftsniveau i Danmark, jf. figur 8. Afgifter og PSO-betaling udgjorde ca. 52 pct. af den samlede elpris i Danmark, men kun godt 6 pct. af den samlede elpris i Storbritannien og 18 pct. i Spanien. De danske afgifter er også højest blandt de nordiske lande, hvor afgifterne i Sverige, Norge og Finland udgør henholdsvis 35 pct., 27 pct. og 25 pct. af den samlede elpris. 16 Energitilsynet 2009

18 Ren energipris Prisen på ren el ligger på niveau med gennemsnittet i undersøgelsen ca kr., men den rene elpris udgør kun 29 pct. af den samlede elpris i Danmark, mens den udgør godt 36 pct. i Tyskland selvom prisen er stort set ens. Blandt de nordiske lande udgør den rene elpris i Sverige, Norge og Finland henholdsvis 35 pct., 35 pct. og 43 pct. af den samlede elpris. Den relativt lave pris på ren el i Danmark må ses i sammenhæng med et i en international sammenhæng relativt effektivt engrosmarked. Netbetaling De danske husholdninger betaler i 2008 knap 40 øre/kwh til nettet, hvilket svarer til gennemsnittet for de europæiske husholdninger, jf. figur 8, hvor netbetalingen er vist særskilt. Husholdninger i Belgien betaler 52 øre/kwh, mens de norske, svenske og finske husholdninger betaler henholdsvis 49 øre/kwh, 39 øre/kwh og 30 øre/kwh. Figur 8 Netbetaling for elektricitet, 2008 Øre/kWh 60 Net Gennemsnit Belgien Norge Østrig Tyskland Danmark Sverige Italien Storbritannien Finland Spanien Note: Energitilsynet har omregnet priserne fra euro til danske kroner med en kurs på 1 = 7,45 kr. Kilde: ERGEG, status review Energitilsynet

19 Omkostningerne til net og dermed betalingen hertil kan som udgangspunkt afhænge af mange forskellige forhold, bl.a. geografiske, tidspunkt for investeringer, netkvalitet mv., og der er derfor ikke nogen entydig sammenhæng mellem effektivitet og netbetaling. På grundlag af ERGEGundersøgelsen er det ikke muligt at pege på konkrete årsager til forskellene i landenes netbetaling. Der synes dog ikke at være nogen geografisk funderet forklaring på de prisforskelle, der fremgår af figur 8. Naturgaspriser Der er også stor variation i de europæiske priser på naturgas, jf. figur 9. En dansk forbruger med et gennemsnitsforbrug på kwh naturgas skulle i 2008 betale kr. i Danmark. Sammenlignes med de mest relevante markeder, ville samme forbrug koste kr. i Holland og kr. i Tyskland. Kun i Sverige ville prisen være højere kr. Beløbene svarer til en forbrugerpris på naturgas på ca. 71 øre/kwh i Danmark, 56 øre/kwh i Holland, 57 øre/kwh i Tyskland og 77 øre/ kwh i Sverige. Figur 9 Forbrugerpris på naturgas fordelt på europæiske lande, 2008 Øre/kWh Sverige Danmark Tyskland Holland Belgien Italien Spanien Østrig Frankrig Storbritannien Note: Energitilsynet har omregnet priserne fra euro til danske kroner med en kurs på 1 = 7,45 kr. Kilde: ERGEG, status review Energitilsynet 2009

20 Prissammenligningerne illustrerer, at der på europæisk plan ligger en udfordring i de kommende år med at få gasmarkedet til at fungere bedre. For Danmark ligger der især opgaver omkring at forbedre og styrke engrosmarkedet gennem en større integration med det øvrige EU. ERGEG Status Review 2009 har ikke tal for de enkelte priskomponenters andel af den samlede pris, hvilket var tilfældet i Status Review Energitilsynet har derfor benyttet tallene fra Statens review 2008 i det følgende, jf. figur 10. Figur 10 Naturgasprisens sammensætning fordelt på lande i Europa, 2007 Øre/kWh Afgifter Net Gaspris Sverige Danmark Holland Italien Tyskland Østrig Spanien Frankrig Belgien Storbritannien Note: Energitilsynet har omregnet priserne fra euro til danske kroner med en kurs på 1 = 7,45 kr. Moms er indeholdt i afgiftsposten. Finland og Norge indgår ikke i figuren, da der stort set ikke er en gasinfrastruktur til husholdninger Kilde: ERGEG, status review Afgifter Afgifterne er med ca. 36 øre/kwh markant højere i Danmark og Sverige end i de øvrige lande. Holland har det næsthøjeste afgiftsniveau med ca. 20 øre/kwh, mens afgiftsniveauet i Tyskland ligger på ca. 11øre/kWh. Energitilsynet

21 Ren energipris Den rene naturgaspris ligger i Danmark på ca. 29 øre/kwh, 27 øre/kwh i Holland og 26 øre/kwh i Tyskland. Sverige har med 31 øre/kwh den højeste pris. Gennemsnitsprisen for landene er 26,5 øre/kwh. Netbetaling Netsbetalingen udgiften til transmission og distribution af gas svinger markant mellem landene. Figur 11 Netbetaling for naturgas, 2007 Net Gennemsnit Øre/kWh Spanien Sverige Frankrig Danmark Belgien Østrig Tyskland Italien Holland Storbritannien Note: Energitilsynet har omregnet priserne fra euro til danske kroner med en kurs på 1 = 7,45 kr. Kilde: ERGEG, status review Husholdninger i Spanien og Sverige betaler mest med hhv. 17 og 16 øre/ kwh, jf. figur 11. Danmark placerer sig omkring gennemsnittet med en gennemsnitlig udgift til nettet på godt 10 øre/kwh, mens husholdninger i Holland og Tyskland betaler henholdsvis godt 6 øre/kwh og knap 9 øre/ kwh. Den laveste netbetaling er i Storbritannien med ca. 5,5 øre/kwh. 20 Energitilsynet 2009

22 Effektivitet i energisektorerne Energitilsynet og effektiviteten i energisektorerne En vigtig opgave for Energitilsynet er at fremme effektiviteten blandt netselskaberne (de naturlige monopoler) i el- og naturgassektoren. Energitilsynet fastsætter indtægtsrammer for de enkelte selskaber, der lægger loft over selskabernes indtægter, og fastsætter krav til selskabernes effektivitet. Det betyder, at selskabernes indtægtsrammer beskæres, så de skal være mere effektive for at bevare deres forrentningsprocent. Reguleringen skal erstatte det effektiviseringspres, som virksomheder på konkurrenceudsatte markeder møder. Fjernvarmesektoren er underlagt en hvile-i-sig-selv regulering, hvor selskabernes priser kun må afspejle nødvendige omkostninger til produktion og distribution. Her sker der ikke en direkte fastsættelse af effektivitetsmål, men kravet om, at en omkostning skal være nødvendigt omfatter både omkostningsart og størrelse. Det giver Energitilsynet mulighed for konkret at sætte krav til omkostningsudviklingen i selskaberne. Energitilsynets analyser viser så store forskelle mellem de enkelte netselskabers effektivitet, at der stadig er store muligheder for at effektivisere. Det gælder for netselskaberne i både el- og naturgassektoren. De store effektivitetsforskelle ville ikke kunne opretholdes på et konkurrencemarked, hvor konkurrencen ville presse de ineffektive virksomheder til at effektivisere eller forlade markedet. I 2009 har Energitilsynet skærpet effektiviseringskravene til netselskaberne i elsektoren med varige effektivitetskrav på ca. 150 mio. kr. Det svarer samlet til en reduktion af selskabernes samlede indtægtsrammer på ca. 2,1 pct. I 2008 var det samlede effektiviseringskrav på knap 80 mio. kr. eller ca. 1,2 pct. af netselskabernes indtægtsrammer. I 2009 har Energitilsynet givet de tre netselskaber i naturgassektoren effektiviseringskrav på mellem 0,6 pct. og 1,2 pct. om året i perioden Det giver et samlet effektiviseringskrav på ca. 12 mio. kr. i hele perioden. Energitilsynet

23 Energitilsynets effektivitetskrav til netselskaberne i el- og naturgassektorerne sigter mod at skabe samme produktivitetsudvikling og effektivitet i disse sektorer, som virksomhederne på markeder med effektiv konkurrence udviser. Effektiviteten i elsektoren Netselskaberne ejer og driver elnet på grundlag af en bevilling fra Energistyrelsen, der giver bevillingshaveren monopol på at fremføre elektricitet inden for bevillingsområdet. Det overordnede transmissionsnet på 400 kv ejes og drives af Energinet. dk. Dette net har en samlet længde på ca km. De regionale transmissionsselskaber ejer net med et spændingsniveau på kv, der fører elektriciteten fra det overordnede transmissionsnet til distributionsnettene. Nettene har en samlet længde på ca km. Der indgår 12 regionale transmissionsselskaber i Energitilsynets effektivitetsbenchmark. Distributionsselskaberne ejer og driver net med et spændingsniveau på 60 0,4 kv. Disse selskaber har sammen med transformerforeningerne ansvaret for at føre elektriciteten helt frem til forbrugerne, måle forbruget hos den enkelte forbruger samt opkræve skatter og afgifter. Transformerforeningerne er de mindste aktører blandt netselskaberne og samtidig de mest uhomogene med hensyn til størrelse etc. De har samme opgaver som distributionsselskaberne. Den samlede længde af distributionsselskabernes og transformerforeningernes net er ca km. Energitilsynet benchmarker hvert år de netselskaber i elsektoren, der er omfattet af indtægtsramme- og effektivitetsreguleringen dvs. regionale transmissionsselskaber, distributionsselskaber og transformerforeninger. Benchmark 2009 Energitilsynets benchmark af transmissions- og distributionsselskaberne i elsektoren i 2009 viser, at der fortsat er stor forskel på de forskellige selskabers omkostningseffektivitet, jf. figur 12. Det bemærkes, at benchmarken er foretaget på baggrund af selskabernes regnskabstal for Energitilsynet 2009

24 Figur 12 Forskel i elnetselskabernes effektivitet i 2008 Indeks Mindst effektive Mest effektive Gennemsnit Regional transmission Distribution Transformer foreninger Note: Figuren viser indeks for elnetselskabernes omkostningseffektivitet, hvor et højt indeks er udtryk for en høj opgjort effektivitet mens et lavt indeks er udtryk for en lav opgjort effektivitet. Gennemsnittet er sat lig indeks 100 og udtrykker det gennemsnitligt effektive netselskab inden for hver kategori af selskaber. Kilde: Egne beregninger på baggrund af effektivitetsanalyse. Effektivitetsforskellene er størst blandt transformerforeningerne, mens der er mindst forskel i effektiviteten blandt de regionale transmissionsselskaber. Transformerforeningerne er imidlertid en meget uhomogen gruppe med stor forskel i størrelse, antal ansatte mv. (fx små transformerforeninger uden ansatte), og det påvirker materialet. På konkurrenceudsatte markeder tvinger konkurrencepresset virksomhederne til at være effektive, og de mindst effektive virksomheder vil enten blive presset til at øge effektiviteten eller blive tvunget ud af markedet. Det indebærer, at forskellen i virksomhedernes effektivitet på konkurrenceudsatte markeder tenderer til at være lille. Energitilsynets beregninger (se boks om standardafvigelse nedenfor) viser, at forskellene i netselskabernes effektivitet stadig ligger væsentligt over de forskelle, man ser på konkurrenceudsatte markeder. Der er med andre ord et væsentligt større effektiviseringspres på konkurrenceudsatte markeder. Energitilsynet

25 24 Energitilsynet 2009 Denne forskel i forhold til situationen på konkurrenceudsatte markeder skal afspejle sig i de effektiviseringskrav, Energitilsynet stiller til selskaberne. I 2009 har Energitilsynet pålagt elnetselskaberne varige effektivitetskrav på ca. 150 mio. kr. Det svarer samlet til en reduktion af selskabernes samlede indtægtsrammer på ca. 2,1 pct. Det er en skærpelse i forhold til kravene i 2008, hvor selskaberne blev pålagt effektiviseringskrav svarende til en reduktion af indtægtsrammerne på ca. 1,2 pct. eller knap 80 mio. kr. Det vil i de kommende år fortsat være en udfordring for Energitilsynet, at give effektivitetskrav til elnetselskaberne, der afspejler situationen på konkurrenceudsatte markeder og dermed virksomhedernes effektiviseringspotentiale.

26 Standardafvigelse Det er ikke kun forskellen mellem den mest effektive og den mindst effektive, der er interessant. Det er også vigtigt at se, om der generelt er stor forskel i selskabernes effektivitet indenfor gruppen. Det kan man gøre ved at undersøge, hvor meget den enkelte virksomheds effektivitet afviger fra gruppens (fx distributionsselskaber) gennemsnit. Dette kan måles ved at beregne standardafvigelsen på spredningen i virksomhedernes omkostningseffektivitet. Standardafvigelsen 5 er et statistisk mål, der viser hvor meget de enkelte virksomheder afviger fra gennemsnittet. En høj standardafvigelsen viser, at der generelt er stor forskel på virksomhedernes effektivitet, mens en lav standardafvigelse viser, at der generelt ikke er stor forskel i effektiviteten. Konkurrencestyrelsen bruger en tærskelværdi på 9,6 for standard af vigel sen på spredningen (svarende til gennemsnits spred ningen for alle brancher i Danmark plus 25 %) som indikator på konkurrenceintensiteten. Hvis spred ningen ligger over tærskelværdien, tages det som indikation for konkur ren ce problemer. Standardafvigelsen på spredningen i netselskabernes omkostningseffektivitet baseret på Energitilsynets benchmark fra 2009 ligger mellem 17 (distributionsselskaber) og 23 (transformerforeninger) og er dermed væsentligt over Konkurrencestyrelsens tærskelværdi 6, jf. nedenfor: Regional transmission Distribution Transformer Foreninger Standardafvigelse Tærskelværdi for effektiviseringspotentiale 5 Standardafvigelsen er kvadratroden af variansen. Variansen viser, hvor meget de enkelte observationer varierer i forholdt til gennemsnittet. Høj varians og derved høj standardafvigelse udtrykker spredningen af observationerne. Energitilsynet

27 Kvalitet i levering Leveringskvalitet er et vigtigt, selvstændigt element i Energitilsynet benchmark og effektivitetsvurdering af selskaberne, så der skabes incitamenter til de nødvendige investeringer til at sikre en høj kvalitet i leveringen. Energitilsynet skal som led i indtægtsrammereguleringen af netselskaberne godkende selskabernes nødvendige nyinvesteringer, før disse kan indregnes i tarifferne. Netselskabernes nødvendige nyinvesteringer i nettene går i disse år i vid udstrækning til kabellægning af luftledninger. Kabellægningen er med til at øge leveringssikkerheden, da nedgravede kabler er væsentligt mindre udsatte end luftledninger. Samtidig må det dog nævnes, at varigheden af eventuelle fejl og afbrud måske kan antages at blive forøget med kabellagte ledninger på grund af større udfordringer med at lokalisere brud, opgravning mv. Netselskabernes investeringer i kabellægning er steget markant siden 2000, og længden af selskabernes jordkabelnet stiger, mens luftledninger tilsvarende falder, jf. figur 13. Det bemærkes, at der ikke er symmetri mellem stigningen i jordkabler og faldet for luftledninger. Det skyldes to forhold. For det første vil kabellægningen ofte kræve længere kabler, fordi der skal tages hensyn til forhindringer i terrænet mv. ved nedgravningen, mens det ofte er lettere at holde en ret linie ved luftledninger. For det andet vil der ved nye byggemodninger og byudviklingsprojekter udelukkende blive brugt jordkabler. Samlet vil forøgelsen af jordkabelnettene derfor være større end længden af de nedlagte luftledninger. 26 Energitilsynet 2009

28 Figur 13 Netselskabernes kabellægning Km Årlig ændring i km (jordkabel) Årlig ændring i km (luftledning) År Kilde: Dansk Elforsyning Statistik for årene I 2001 blev danske distributionsselskabernes jordkabler således øget med ca km i forhold til året før og samtidig blev selskabernes luftledninger reduceret med knap km. I 2008 var distributionsselskabernes jordkabler øget med ca km i forhold til år 2000, hvilket svarer til en stigning på ca. 26 %. I samme periode blev selskabernes luftledninger reduceret med ca km svarende til et fald på ikke mindre end 67 % i forhold til år Energitilsynet analyserer netselskabernes leveringskvalitet udtrykt ved afbrudshyppighed og afbrudsvarighed i forbindelse med den årlige benchmark af netselskaberne på baggrund af selskabernes indberetninger om, hvor mange kundeafbrud de har haft samt varigheden af disse afbrud. Energitilsynet

29 På baggrund af disse data udregner Energitilsynet afbrudshyppigheder samt varigheder for hvert selskab. 6 De beregnede afbrudshyppigheder og varigheder svarer ikke til de afbrud, som forbrugerne konkret oplever. Det skyldes, at forskellige typer af afbrud (se note til tabel 2) indgår med forskellig vægt i den beregnede afbrudshyppighed, der bruges til at benchmarke selskabernes evne til at have kvalitet i leveringen. I benchmarkingsammenhæng er det naturligvis vigtigt, at selskaberne sammenlignes og vurderes på afbrud, der kan tilregnes det enkelte selskab. En analyse af netselskabernes leveringskvalitet udtrykt ved afbrudshyppighed og afbrudsvarighed i perioden viser, at såvel afbrudshyppighed som afbrudsvarighed er faldet, jf. tabel 2. Tallene i tabel 2 er opgjort på samme måde, så selv om de ikke direkte viser de afbrud forbrugerne oplever, så peger tallene klart i retning af en positiv udvikling i leveringskvaliteten. 6 Afbrudshyppighed (SAIDI) er defineret ved antal kundeafbrud i forhold antallet af kunder, mens afbrudsvarighed (SAIFI) er defineret ved varigheden (målt i minutter) af kundeafbruddene i forhold til antallet af kunder. 7 Energitilsynet har ikke data, der rækker længere tilbage end Energitilsynet 2009

30 Tabel 2 Netselskabernes afbrudshyppighed* og afbrudsvarighed** År Gennemsnitshyppighed af afbrud pr. kunde pr. år Gennemsnitsvarighed af afbrud pr. kunde pr. år i minutter ,32 12, ,10 4, ,08 3,88 * I beregningerne vægtes 5 forskellige afbrudstyper forskelligt i beregningen af den samlede afbrudshyppighed fordi der er forskel på, hvor meget (i) et uvarslet afbrud, (ii) et varslet afbrud, (iii) et afbrud som følge af tredjepart (iv) et force majeure afbrud eller (v) afbrud som følge af afbrud uden for eget statistikområde generer forbrugerne og virksomhederne, samt hvor meget selskaberne kan lægges til last for de forskellige afbrudstyper 8. ** Der medtages kun afbrud, der har varet mere end 1 minut. Det betyder, at den beregnede afbrudshyppighed reelt vil være mindre end den faktiske afbrudshyppighed henholdsvis afbrudsvarighed, som kunderne oplever i praksis. Afbrudshyppigheden udtrykt ved antal afbrud pr. kunde pr. år falder fra 0,32 i 2006 til 0,08 i 2008 svarende til et fald på 75 pct. mens afbrudsvarigheden falder fra 12,15 i 2006 til 3,88 i 2008 svarende til et fald på 68 pct. Analysen viser som nævnt, at kvaliteten i levering af elektricitet er blevet forbedret væsentligt, og det forventes, at udviklingen vil fortsætte i de kommende år i takt med, at selskaberne fortsætter med at erstatte luftledninger med jordkabler. Leveringskvalitet er også i fokus internationalt og til illustration vises nedenfor afbrudshyppighed og længde i en række europæiske lande, jf. figur 14 og 15. Tallene stammer fra ERGEGs 9 4 th Benchmarking Report On Quality of Electricity Supply udgivet i december Tilsynet har lagt disse vægte til grund for beregningen af den samlede afbrudshyppighed henholdsvis afbrudsvarighed på baggrund af skøn. Der ligger således ikke en undersøgelse af forbrugernes nytte ved at blive afbrudt uvarslet i forhold til varslet afbrud til grund. 9 European Regulators Group for Electricity and Gas. Energitilsynet

31 Figur 14 Afbrudshyppighed 2007, antal pr. kunde/år Uplanlagte afbrud (alle) Uplanlagte afbrud ekskl. ekstraordinære hændelser Antal afbrud pr. kunde/år Østrig (HV,MV) Danmark (HV,MV) Estland (HV,MV,LV) Finland (MV) Frankrig (HV,MV,LV) Holland (HV,MV,LV) Island (HV,MV,LV) Italien (HV,MV,LV) Litauen (HV,MV,LV) Norge (HV,MV) Spanien (HV,MV,LV) Sverige (HV,MV,LV) Note: HV= Højspænding > 35 kv, MV= Mellemspænding > 1 kv 35 kv, LV = lavspænding = 1 kv. Kilde: ERGEG, 4 th Benchmarking Report On Quality of Electricity Supply. Ved en sammenligning mellem landene skal det tages i betragtning, at der er forskelle i hvilke spændingsniveauer, de enkelte lande måler på samt forskelle i, hvad der er ekstraordinære begivenheder, der ikke tælles med mv. En direkte sammenligning er derfor behæftet med betydelig usikkerhed. Det bemærkes endvidere, at tallene i ERGEGs rapport er opgjort på en anden måde end tallene i tabel 2. Alle usikkerheder til trods giver ERGEGs benchmarking indtryk af et dansk elsystem med en høj grad af leveringssikkerhed set i forhold til andre lande i undersøgelsen. Det gælder både når der måles på antal afbrud og på varigheden af disse. Herudover kan det bemærkes, at en række lande Finland, Holland, Norge og Sverige tilsyneladende kun har ekstraordinære afbrud. Det bemærkes, at de høje tal for den svenske og finske afbrudsvarighed i figur 15 skyldes eftervirkningerne af en 30 Energitilsynet 2009

32 storm (Per), der ramte dele af landene i januar 2007, og som medførte strømafbrud af op til 10 døgns varighed for nogle forbrugere. Figur 15 Afbrudsvarighed 2007, antal minutter/kunde Antal minutter pr. kunde/år Uplanlagte afbrud (alle), minutter/kunde Uplanlagte afbrud ekskl. enestående (exceptional) begivenheder, minutter/ kunde Østrig (HV,MV) Danmark (HV,MV) Estland (HV,MV,LV) Finland (MV) Frankrig (HV,MV,LV) Holland (HV,MV,LV) Island (HV,MV,LV) Italien (HV,MV,LV) Litauen (HV,MV,LV) Norge (HV,MV) Spanien (HV,MV,LV) Sverige (HV,MV,LV) Note: HV= Højspænding > 35 kv, MV= Mellemspænding > 1 kv 35 kv, LV lavspænding = 1 kv. Kilde: ERGEG, 4 th Benchmarking Report On Quality of Electricity Supply. Der er kun tre distributionsselskaber i naturgassektoren DONG Distribution A/S, HNG/Midt-Nord I/S og Naturgas Fyn A/S. Det er for få til at få et dækkende grundlag for en analyse af spredningen i effektiviteten. Effektiviteten i naturgassektoren Energitilsynets benchmark af selskaberne viser dog, at der inden for hvert selskab er forskelle i effektiviteten målt på forskellige driftsomkostningsposter. Det tyder på, at selskaberne i sektoren kan blive mere effektive. I 2009 har Energitilsynet fastsat indtægtsrammer for selskaberne gældende for perioden I indtægtsrammerne er der indbygget Energitilsynet

33 effektiviseringskrav på mellem 0,6 pct. og 1,2 pct. om året i perioden. Det svarer samlet til et effektiviseringskrav på godt 12 mio. kr. i perioden. Effektiviseringskravet er fastsat på baggrund af, at selskaberne skal opnå en produktivitetsstigning, der svarer til den konkurrenceudsatte økonomi som helhed. Derudover skal de mindre effektive selskaber effektivisere yderligere på baggrund af resultatet af benchmarken af selskaberne. Gennemsigtighed i prisdannelsen I forlængelse af analysen af effektiviteten i de danske energisektorer har Energitilsynet undersøgt gennemsigtigheden i prisdannelsen på elmarkedet og naturgasmarkedet udtrykt ved handelen over de to børser NordPool Spot (elbørs) og NordPool Gas (gasbørs) samt auktionssalg af lagerkapacitet (gas). En effektiv prisdannelse på disse en gros markeder har ikke kun betydning for detailmarkederne for el- og gas. Det har også stor betydning for varmesektoren, som er en stor aftager af energi. NordPool Spot reguleres af den norske regulator NVE (Norges vassdragsog energidirektorat), som Energitilsynet er i dialog med om spørgsmål af betydning for reguleringen af børsen. Energitilsynet skal også i henhold til naturgasforsyningsloven føre tilsyn med rimeligheden af priser og adgangsvilkår for naturgaslagrene. Det betyder bl.a., at Energitilsynet kan stille krav til vilkårene for lagerauktioner og de priser der fremkommer ved disse, hvis de ikke lever op til naturgasforsyningslovens krav. Handel på NordPool Spot (elbørs) Den nordiske elbørs Nord Pool Spot har to markeder for handel med el Elspot og Elbas, som er hhv. et day-ahead marked (handel med fysisk levering den følgende dag) og et intra day marked (handel op til 1 time før fysisk levering). Prisdannelsen på Nord Pool Spot vurderes at være effektiv. Over 75 pct. af elektricitetsforbruget i de nordiske lande bliver handlet på Nord Pool Spot, jf. figur 16. Nord Pool Spot er således en meget likvid børs, hvor den såkaldte systempris anvendes som referencepris for futures-, forwards- og optionkontrakter. 32 Energitilsynet 2009

34 Figur 16 Andel af nordisk elforbrug handlet over NordPool Spot Pct Jan/07 Feb/07 Mar/07 Apr/07 Maj/07 Juni/07 Jul/07 Aug/07 Sep/07 Okt/07 Nov/07 Dec/07 Jan/08 Feb/08 Mar/08 Apr/08 Maj/08 Jun/08 Jul/08 Aug/08 Sep/08 Okt/08 Nov/08 Dec/08 Jan/09 Feb/09 Mar/09 Apr/09 Maj/09 Jun/09 Jul/09 Aug/09 Sep/09 Okt/09 Nov/09 Dec/09 Kilde: NordPool Spot. Nord Pool Spot udgør en platform for handel på et fælles nordisk elmarked. Hvis det nordiske marked var fælles, ville der kun være én pris på det nordiske marked. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Norden er opdelt i en række prisområder Danmark er fx opdelt i to, hhv. øst og vest for Storebælt hvor der kun i begrænset omfang er fælles priser. I 2008 var der således kun en fælles nordisk pris i godt 9 pct. af tiden. De forskellige priser og prisområder afspejler begrænsninger i de fysiske strukturer på det nordiske elmarked, hvor kapaciteten i transmissionsforbindelserne begrænser mulighederne for udveksling af el mellem landene/prisområderne. Et stort, fælles nordisk marked ville kræve en udvidelse af transmissionsforbindelserne, der sikrede, at der aldrig ville opstå flaskehalse i forbindelserne på grund af kapacitetsbegrænsninger. En sådan udvidelse ville imidlertid næppe være samfundsøkonomisk rentabel, da en stor del af den ekstra kapacitet ville stå ubenyttet det meste af tiden. Den nødvendige kapacitet i transmissionsforbindelserne skal derfor både afspejle hensynet til markedets funktion og den samfundsøkonomiske rentabilitet. Energitilsynet

35 Handel på NordPool Gas (gasbørs) Gasbørsen Nord Pool Gas åbnede i marts Før Nord Pool Gas har prisdannelsen på det danske gasmarked ikke været præget af gennemsigtighed. Det skyldes, at gaskøbskontrakter er blevet indgået på baggrund af bilaterale aftaler. På Nord Pool Gas sker prisdannelsen på baggrund af udbud og efterspørgsel. Prisen på Nord Pool Gas har således potentialet for at fungere som en referencepris for det danske marked. Det kan nævnes, at en enkelt industrikunde har indgået en gaskontrakt med en pris svarende til referenceprisen fra Nord Pool Gas plus et tillæg. 10 Etableringen af en effektiv gasbørs er derfor et vigtigt skridt i retning af et mere effektivt gasmarked med transparent og gennemskuelig prisdannelse. Det er imidlertid vigtigt, at en gasbørs har tilstrækkelig volumen i handelen så prisdannelsen bliver troværdig, for at de positive effekter for markedsudviklingen kan realiseres. Antallet af handler og den handlede volumen på NordPool Gas er steget betydeligt fra børsens start. Frem til november 2009 er både antallet af handler og den handlede volumen mere end seksdoblet i forhold til 2008, og der er en tydeligt opadgående trend igennem perioden, jf. figur Kilde: Fjernvarmen 6, Energitilsynet 2009

36 Figur 17 Handel på NordPool Gas marts 2008 december 2009 (volumen og antal) Volume (GWh) Trades (number) Marts 08 April Maj Juni Juli August Kilde: NordPool Gas. eptember Oktober November December Januar 09 Februar Marts April Maj Juni Juli August eptember Oktober November December Udviklingen i handelen på NordPool gas har været meget positiv. Det er dog stadig kun en meget beskeden del af det danske gasforbrug, der handles over børsen, jf. figur 18. Energitilsynet

37 Figur 18 Andel af dansk gasforbrug handlet over Nord Pool Gas, Pct. 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 K1 08 K2 08 K3 08 K4 08 K1 09 K2 09 K3 09 K4 09 Note: K1 08 refererer til 1. kvartal 2008, K2 08 til 2. kvartal 2008 osv. Kilde: Nord Pool Gas. I 1. kvartal 2009 udgjorde børshandelens andel af det samlede forbrug i Danmark ca. 1 pct., mens den i 4. kvartal 2009 var steget til godt 3 pct. Selvom udviklingen er positiv er dette volumen ikke i sig selv tilstrækkeligt til at sikre den ønskede gennemsigtighed i prisdannelsen og en dansk referencepris. Gaslager Gaslagre spiller en vigtig funktion for naturgasmarkedets funktion. I Danmark er der to gaslagre Lille Torup og Stenlille ejet af henholdsvis Energinet.dk og DONG Storage med en samlet kapacitet på omkring mio. m 3. Lagerkapaciteten sælges dels på længerevarende kontrakter, der forhandles mellem lagerejer og lagerkunde, dels ved bortauktionering på korte kontrakter. De lange lagerkontrakter kan gøre det vanskeligere for nye aktører på markedet, ved at binde lagerkapaciteten uden mulighed for, at de nye aktører får adgang til lagrene. Omvendt har også nye aktører brug for længerevarende kontrakter, hvis de skal være i stand til at få en tilstrækkelig robust gas sourcing portefølje (gaskøbsportefølje) i forhold til at indgå længerevarende leveringsaftaler med indbygget fleksibilitet med slutkunderne. Aktørerne er således nødt til at kende deres gas sourcing portefølje (herunder lageradgang) i en årrække frem, 36 Energitilsynet 2009

38 hvis de skal kunne agere troværdigt i forhold til at påtage sig bindende leveringsforpligtelser over for slutkunderne. På et velfungerende naturgasmarked vil der derfor være behov for differentierede muligheder for lagerkontrakter altså mulighed for både 1, 3 og 5-årige kontrakter. Dette gælder specielt jf. foregående afsnit om NordPool Gas hvor gasbørsen ikke er likvid. I lageråret i 2009/2010 blev omkring 30 pct. af lagerkapaciteten solgt på 1-årige kontrakter og 20 pct. er reserveret af Energinet.dk til nødforsyning, jf. figur 19. I modsætning til 2008/2009 sælges henholdsvis 4 og 8 pct. af kapaciteten på 5- og 3-årige kontrakter. Disse kontraktlængder ses ikke i lageråret 2008/2009, og resultatet er, at der er mindre kapacitet på 1-årige kontrakter til rådighed. Lidt over 1/3 af lagerkapaciteten var allerede booket inden årets start på baggrund af eksisterende kontrakter, som løber indtil 2011/2012. Figur 19 Lagerauktioners andel af samlede kapacitetssalg 2008/2009 og 2009/2010 Pct. 0,45 0, / /2009 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,0 5-årig 3-årig Kilde: NordPool Gas og egne beregninger. 5-årig TSO Tidligere reservation Energitilsynet skal føre tilsyn med lagerselskabernes priser og vilkår for benyttelse af lagrene. I 2010 vil udfordringen være at vurdere de auktioner og auktionspriser som de to lagerselskaber DONG Lager A/S og Energinet.dk afholder i foråret for at fordele lagerkapaciteten. Energitilsynet

39 Internationalt arbejde Energitilsynet samarbejder med de energiregulerende myndigheder i andre europæiske lande gennem organisationerne NordREG samt CEER og ERGEG. NordREG er de nordiske energi-regulerende myndigheders samarbejde. Behovet for et særligt nordisk samarbejde udspringer for det første af det historisk særligt tætte energi-samarbejde mellem de nordiske lande. For det andet har de nordiske energiministre vedtaget ambitiøse planer om at realisere ét fælles nordisk energimarked. CEER Council of European Energy Regulators er den forening, som de europæiske reguleringsmyndigheder på energiområdet har etableret. ERGEG European Regulators Group for Electricity and Gas er et rådgivende organ etableret af EU-Kommissionen. Udover Kommissionen deltager EU s reguleringsmyndigheder. CEER og ERGEG har således principielt samme overordnede formål og i vidt omfang samme medlemskreds. Mens CEER er et frivilligt samarbejde, er ERGEG baseret på en såkaldt Kommissionsbeslutning. De to organisationer har de samme medlemmer og koordinerer deres arbejde med bl.a. fælles sekretariat og fælles hjemmeside. Energitilsynets sekretariats internationale aktiviteter NordREG Både de nordiske energiministre i Nordisk Ministerråd og de nordiske energiregulatorer i NordREG har gennem en række år tydeligt givet udtryk for målet om at skabe et integreret Nordisk elmarked. Det er i vidt omfang realiseret på engrosniveau, men bør også realiseres på detailniveau. De nordiske energiministre har efteråret 2009 støttet op om etableringen af et fælles nordisk elmarked for slutbrugere. NordREG har derfor sammen med TSOérne og resten af branchen startet arbejdet med at lave en target market model, som skal være færdig i Energitilsynet 2009

40 CEER/ERGEG CEER/ERGEGs arbejdsprogram for 2010 European Energy Regulators 2010 Work Programme viser, at arbejdet i 2010 koncentreres om 7 hovedemner: Implementeringen af 3. liberaliseringspakke Forsyningssikkerhed Forbrugerhensyn Samspillet mellem klimahensyn og energimarked/netregulering Finansielle aspekter af energimarkedet Regional markedsintegration med udgangspunkt i de Regionale Initiativer Relationer til energi-regulatorer uden for EU Som led i 3. liberaliseringspakke har repræsentanter for 42 europæiske TSOer (el) fra 34 lande I december 2008 etableret European Network of Transmission System Operators for Electricity (ENTSO-E). Arbejdet i ENTSO-E vil især ske i tre komiteer dækkende systemudvikling (planlægning), systemdrift og markedsforhold. I december 2009 blev også det parallelle samarbejde ENTSO-G for gas- TSOérne i EU etableret. Samarbejdet omfatter 31 TSOer fra 21 lande. Den vedtagne 3. pakke om det indre energimarked blev offentliggjort i august 2009, og pakken skal være gennemført i national lov senest den 3. marts Liberaliseringspakken skal for alvor sparke gang i skabelsen af et indre marked for el og gas med en række nye reguleringsmæssige tiltag. Pakken består af følgende 5 retsakter: Revideret udgave af eldirektivet Revideret udgave af gasdirektivet Revideret udgave af elforordningen om grænseoverskridende eludveksling Revideret udgave af gasforordningen om transmission af naturgas Ny forordning om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem regulatorerne. Energitilsynet

41 El- og gasdirektiverne indeholder bl.a. nye unbundlingkrav (modeller for adskillelse af netvirksomhed og produktion af energi), skærpede krav til forbrugerbeskyttelse og markedets effektivitet samt en række nye opgaver til de nationale regulatorer. Forordningerne om el og gas angår primært transmissionssystemoperatørernes (TSO) opgaver og ansvar, herunder om samarbejdet på europæisk plan i ENTSO. Forordningen om oprettelsen af Agenturet, også kaldet ACER, indeholder regler om ACERs opgaver, herunder blandt andet om samarbejde mellem de nationale regulatorer og om regulering af samt overvågning af markedet og TSO erne. ACER bliver fysisk placeret i Ljubljana i Slovenien. Overordnet kan det konstateres, at tilsynets opgaver ifølge den 3 pakke ikke blot er de kendte angående betingelser og priser, men endvidere nye og intensiverede opgaver angående overvågning af markedet, markedets funktion, forbrugerbeskyttelse samt internationalt samarbejde. I den gældende lovgivning har tilsynet ikke de samme vidtgående kompetencer til at undersøge handels- og produktionsselskaber, som gælder i forhold til de kollektive selskaber og forsyningspligt selskaberne. 3. pakke udvider tilsynets kompetence her, især med hensyn til indhentning af priser og betingelser. Endvidere er der en opstramning på forbrugerklageområdet, idet bl.a. leverandørskifte skal ske inden for 3 uger og afsluttende afregning med gamle leverandør skal ske senest efter 6 uger. Der skal også ses på grænsefladen mellem tilsynets og andre institutioners opgaver samt konsekvensen heraf. Endelig skal de ressourcemæssige konsekvenser af 3. pakkes implementering i dansk ret vurderes nøje. Kommissionen har i januar 2010 færdiggjort de såkaldte Interpretative notes om implementeringen af de reviderede el- og gasmarkedsdirektiver. I Interpretative notes redegør Kommissionen for sine tolkninger af direktivteksterne om fire centrale emner. Det understreges, at der er tale om tolkninger og således uden selvstændig retskraft. De fire emner er følgende: De nationale energiregulerende myndigheder. Unbundlingskrav for TSOer og DSOer. Detailmarkedet, herunder forbrugerbeskyttelse. Tredjepartsadgang til gaslagre. 40 Energitilsynet 2009

42 Energitilsynets opgaver Energitilsynets kompetence og hovedopgaver er afgrænset i de tre energiforsyningslove (elforsyningsloven, varmeforsyningsloven og naturgasforsyningsloven) og i loven om Energinet.dk. Energitilsynets afgørelser offentliggøres løbende på tilsynets hjemmeside og større/principielle sager omtales endvidere i nyhedsbrevet EnergiNyt, der også kan findes på hjemmesiden. Energitilsynet kan tage spørgsmål og sager op af egen drift. Tilsynet kan også tage en sag op på baggrund af fx henvendelser fra virksomheder og forbrugere mv. Det vil ske på baggrund af en vurdering af, om en henvendelse giver en begrundet mistanke om, at et forhold er i strid med loven. Er det tilfældet, behandles sagen, uanset om den er udformet som klage eller andet. Energitilsynets afgørelser kan indbringes for Energiklagenævnet, hvis den der klager, har en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen. Retten til aktindsigt i dokumenter Energitilsynets arbejde er underkastet reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og forvaltningsloven, og Energitilsynets sekretariat får jævnligt henvendelser fra borgere og virksomheder, der ønsker at få aktindsigt i en sags dokumenter. Gennem de senere år er antallet af aktindsigtssager steget markant, jf. figur 20. Det gælder specielt på varmeområdet, hvor antallet af anmodninger om aktindsigt var under 10 pr. år frem til 2004, mens der i 2009 har været over 80. Figur 20: Antal anmodninger om aktindsigt fordelt på energiområde Antal aktinsigter Gas El Varme Kilde: Energitilsynets egen opgørelse Energitilsynet

43 Offentlighedsloven giver som udgangspunkt alle ret til at få aktindsigt. Energitilsynet skal ikke tage stilling til baggrunden for ønsket om aktindsigt, men borgeren eller virksomheden skal angive den sag eller de dokumenter, der ønskes indsigt i. Principielt er samtlige dokumenter i en sag omfattet af adgangen til aktindsigt. Det er dog en betingelse, at dokumentet har været en del af sagsbehandlingen. Materiale, som modtages og eventuelt blot opbevares, er derfor ikke omfattet af reglerne om aktindsigt. Energitilsynet kan efter eget skøn give adgang til aktindsigt i videre omfang end fastsat i loven. Aktindsigt efter forvaltningsloven gælder kun for en sags parter og kun i sager, hvor Energitilsynet træffer afgørelse. Den person eller virksomhed, som en afgørelse er rettet mod, vil altid være part. Men også andre end adressaten kan være parter. Det afgørende er, at man har en væsentlig og individuel interesse, dvs. at man skal være særligt berørt af Energitilsynets afgørelse. Forvaltningsloven giver en mere vidtgående adgang til aktindsigt til en part i en sag end den, der følger af offentlighedslovens regler. Både offentlighedsloven og forvaltningsloven arbejder med undtagelser fra hovedreglerne om aktindsigt. Således kan hele sagstyper undtages, hele dokumenttyper kan undtages og endelig kan bestemte dokumenter undtages. En borger eller virksomhed får derfor aktindsigt i det omfang andre hensyn ikke kan begrunde et afslag. Energitilsynet behandler spørgsmålet om aktindsigt som en afgørelsessag. Afslår Energitilsynet hele eller dele af en anmodning om aktindsigt, vil dette forhold derfor kunne påklages til Energiklagenævnet. 42 Energitilsynet 2009

44 Medlemmer af Energitilsynet Energitilsynet blev etableret i 2000 som et tilsyn, der fungerer uden instruktionsbeføjelse fra ministeren og uafhængigt af sektorinteresser og myndigheder. Energitilsynet består af en formand, seks medlemmer og to suppleanter, der alle udnævnes af klima- og energiministeren for en periode på fire år. Energitilsynets medlemmer repræsenterer sagkundskab inden for jura, økonomi, teknik og miljø samt erhvervs- og forbrugerforhold. Klima- og energiministeren har med virkning fra 1. januar 2008 udnævnt medlemmer til Energitilsynet for den kommende 4-års periode. Direktør, cand.mag. Lone Johnsen er udtrådt af tilsynet med virkning fra 31. december Hun blev afløst af cand. scient. Ella Maria Bisschop- Larsen 1. marts Energitilsynet har afholdt 10 møder i Herudover er der afholdt strategi- og temaseminarer for tilsynets medlemmer, bl.a. med besøg hos virksomheder, der er omfattet af den regulering, Energitilsynet administrerer samt afholdt Energiforum med deltagelse af branchens virksomheder og organisationer. Medlemmer af Energitilsynet pr. 1. januar 2009 Direktør, cand.polit., Ph.D. Uffe Bundgaard-Jørgensen Formand Professor, Ph.D. Ulla Neergaard Medlem Cand.polit. Jacob Erik Holmblad Næstformand Direktør, cand.mag. Lone Johnsen Medlem Lektor, cand.polit. Anders Larsen Medlem Driftsleder Jens Roesgaard Medlem Direktør, civilingeniør Torben Riber Suppleant Direktør, akademiingeniør Mogens Arndt Suppleant Direktør, cand.oecon. Jens Sejer Sørensen Medlem Energitilsynet

45 44 Energitilsynet 2009