Resultater og udfordringer 2007

Transkript

1 Resultater og udfordringer 2007 April 2008

2 Indhold Forord Resumé 4 Energipriser 6 Effektivitet i energisektorerne 16 Energitilsynets afgørelser Elsektoren 26 Naturgassektoren Fjernvarmesektoren Internationalt arbejde Rammerne 32 Sekretariatets internationale aktiviteter Medlemmer af Energitilsynet 36 Energitilsynets sekretariat 38 Sagsbehandlingstider 39 og brugertilfredshed Energiklagenævnet 40 Økonomi 41 Andre myndigheder 42 på energiområdet Bilag 1 MCI indeksets opbygning 43 Energitilsynet 2007

3 2 Energitilsynet 2007

4 Forord Energitilsynets medlemmer udnævnes for en periode af fire år. 1. januar 2008 tog Energitilsynet med 2 nye medlemmer fat på en ny funktionsperiode. Det er en god anledning til at sætte fokus på resultater og udfordringer. Blandt de kontante resultater kan fx nævnes, at Energitilsynets kontrol af forsyningspligtpriserne på elområdet har ført til, at priserne samlet er blevet nedsat med omkring 400 mio. kr. siden 1. januar Det er en stor og direkte besparelse for elforbrugerne. Værdien af Energitilsynets indsats må dog navnlig knyttes til den adfærdspåvirkende effekt og det generelle arbejde for effektive og gennemsigtige energimarkeder. Vores afgørelser og fastlæggelse af retningslinjer for energiområderne påvirker både markedet og aktørernes adfærd, og vi får indsigt i, hvordan lovgivningen kan virke i praksis. Uffe Bundgaard-Jørgensen Formand for Energitilsynet Lovgivningen virker som regel efter hensigten, men andre gange støder vi på uhensigtsmæssigheder, når lovgivningen rummer indbyggede konflikter fx mellem fiskale mål, adfærdsregulerende mål og konkurrencefremme. Det gælder bl.a. afgifterne på elektricitet, der reelt slører prissignalerne fra den konkurrenceudsatte del af elmarkedet. Den konkurrenceudsatte del af elprisen udgør kun omkring 1/5 af forbrugerprisen, og prisforskelle her dæmpes af det store fastpriselement i den samlede elpris. Det hæmmer priskonkurrencen i markedet. Et velfungerende Energiklagenævn er også en væsentlig forudsætning for velfungerende energimarkeder. Det er på den baggrund meget positivt, at Energiklagenævnet i 2007 har truffet afgørelser i normalt omfang herunder i sager af stor principiel betydning for markedet. Energitilsynets udfordringer bliver ikke mindre i de kommende år. Fx viste en overordnet gennemgang af ca. 450 fjernvarmeværker, at hovedparten havde fejl og mangler i grundlaget for fjernvarmepriserne. Arbejdet med at udbrede kendskab til lovgivningens krav og sikre overholdelse af reglerne kommer til at præge Jeg håber, at vi i Energitilsynets næste 4 års funktionsperiode kan udbygge samarbejdet med branchen, skabe bedre forståelse for de lovgivningsmæssige rammer branchen er underlagt og dermed påvirke adfærden frem for at gribe ind. 3

5 Resumé De gennemsnitlige forsyningspligtpriser på naturgas og elektricitet er faldet henholdsvis knap 8 og knap 1 pct. fra 2006 til 2007, mens gennemsnitsprisen på fjernvarme steg ca. 7 pct. Gennemsnitspriserne dækker imidlertid over relativt store forskydninger i året og prisforskelle mellem de enkelte leverandører og værker. Forbrugerpriserne på elektricitet og naturgas har et meget højt afgiftselement for el ca. 2/3 og for naturgas ca. halvdelen af den samlede forbrugerpris, og det slører prissignalerne fra den konkurrenceudsatte del af energiprisen. Der er ikke særlige energiafgifter i forbrugerprisen på fjernvarme, hvor afgifterne ligger på det brændsel, værkerne anvender i produktionen. På fjernvarmeområdet fastsættes forbrugerprisen i øvrigt efter et hvile-i-sig-selv princip, i modsætning til prisfastsættelsesprincipperne for de to andre energikilder. Det er fortsat kun en meget lille del af husholdningerne, der udnytter de frie el- og naturgasmarkeder. På elmarkedet skiftede omkring 2,5 pct. leverandør i 2007, men dette skyldes først og fremmest, at en leverandør stoppede i årets løb. I 2005 og 2006 skiftede kun henholdsvis 1,1 pct. og 1,25 pct. Efter liberaliseringen af elmarkedet er der ved at komme nye produkter på markedet fx særligt miljøvenlige produkter og det kan bidrage til at øge forbrugerinteressen for det frie marked. Energitilsynets benchmarks af virksomhederne på el og fjernvarmeområdet viser, at der er store effektivitetsforskelle mellem virksomhederne inden for hver sektor. I elsektoren er det mest effektive distributionsselskab knap 5 gange mere effektivt end det mindst effektive. For transformerforeningerne er forskellen endnu større. Energitilsynets pilotprojekt med benchmark af naturgasfyrede fjernvarmeværker med egenproduktion viser også markante effektivitetsforskelle. Forskellene peger umiddelbart på væsentlige effektiviseringspotentialer, men oplysningerne fra fjernvarmeværkerne skal forbedres og benchmarkmodellen udvikles yderligere, før der kan drages solide konklusioner. Resultaterne af benchmarkanalyserne af elnetselskaberne rejser naturligt spørgsmålet, om de effektiviseringskrav, Energitilsynet stiller til selskaberne, er tilstrækkelige. Presset på at udnytte eventuelle effektiviseringspotentialer på konkurrenceudsatte markeder er væsentlig stærkere. Det er et forhold, der vil indgå i Energitilsynets videre overvejelser og initiativer med hensyn til yderligere at styrke en effektivitetsbaseret udvikling af energisektorerne. 4 Energitilsynet 2007

6 Gennem sekretariatets deltagelse i internationale aktiviteter fx arbejdet i ERGEGs regionale initiativer mv. prøver Energitilsynet at påvirke udviklingen bl.a. gennem reference til de resultater, der er opnået på det danske marked. Energitilsynets øvrige aktiviteter og resultater er belyst gennem udvalgte afgørelser fra Energitilsynet, statistik over sagsbehandlingstider m.m. Energitilsynet

7 Energipriser Prisudviklingen på naturgas, fjernvarme og elektricitet fra 2006 til 2007 viser, at gennemsnitsprisen på fjernvarme er steget, mens forsyningspligtprisen på naturgas og elektricitet er faldet. Gennemsnitspriserne kan imidlertid dække over relativt store forskydninger i året og forskelle mellem priserne fra de enkelte leverandører/forsyningsområder og fjernvarmeværker. Det gælder ikke mindst på fjernvarmeområdet, hvor prisforskellene afspejler forskellige omkostningsforhold og rammevilkår for værkerne fx anlægstyper, brændselsvalg m.m. For at gøre det let for forbrugere at sammenligne priser offentliggør Energitilsynet fjernvarmepriser til den endelige forbruger vedrørende beboelseslejligheder og enfamiliehuse på tilsynets hjemmeside Det gør det muligt for forbrugerne at sammenligne de konkrete priser fra deres fjernvarmeværk med andre værkers priser. Det er kun en meget lille del af husholdningerne, der udnytter det frie elmarked i 2007 omkring 2,5 pct. En væsentlig del af leverandørskiftene i 2007 skyldtes, at en leverandør stoppede, så det reelle antal leverandørskift på basis af ønsket om at udnytte det frie marked, er væsentligt lavere. I 2005 og 2006 var skiftefrekvensen henholdsvis 1,1 pct. og 1,25 pct. Forbrugernes lave skiftefrekvens skyldes først og fremmest, at der generelt ikke er det store økonomiske incitament. Derimod kan forbrugerne ved at vælge et fastprisprodukt på det frie marked sikre sig mod prisstigninger i aftaleperioden. Produktudbuddet på det frie marked er ved at blive større i takt med, at leverandørerne har større fokus på produktudvikling og innovation fx med forskellige former for grønne elprodukter o. lign. De nye/alternative produkter er generelt lidt dyrere end både forsyningspligtproduktet og fastprisprodukterne, men tilbyder forbrugerne andre muligheder som eksempelvis at tilgodese særlige miljøhensyn. Denne udvikling kan være med til at øge forbrugerinteressen for det frie elmarked. Naturgas Den gennemsnitlige forsyningspligtpris faldet knap 8 pct. fra 2006 til Gennemsnitsprisen for en m 3 naturgas inkl. distribution, afgifter og moms i 2007 lå omkring 7,75 kr., jf. nedenfor. Energitilsynet regulerer forsyningspligtprisen gennem den såkaldte effektivitetsregulering, der indebærer, at Energitilsynet godkender selskabernes omkostninger og et rimeligt overskud i forhold til selskabernes effektivitet med hensyn til gasindkøb. 6 Energitilsynet 2007

8 Figur 1 Gennemsnitspris for forsyningspligtig naturgas kr. pr. m 3 Gaspris Naturgasafgift CO 2 -afgift Distribution Moms 25% Kilde: Egne beregninger. Pris beregnet som årsgennemsnit. Prisudviklingen på naturgas følger i høj grad udviklingen i oliepriserne. I løbet af 2007 har der således været en stigende tendens i naturgasprisen hen over året. Gennemsnitsprisen er således steget fra knap 7,25 kr./m 3 i starten af året til omkring 8,40 kr./m 3 i december. Det er en stigning på op over 15 pct. Priserne på naturgasprodukter på det frie marked dvs. produkter til de forbrugere der har benyttet sig af mulighederne for at skifte gasleverandør viser samme tendens, jf. nedenfor. Der er tale om fastprisprodukter, hvor prisen lægges fast i ét eller to år. Disse produkter har generelt været dyrere end forsyningspligtproduktet (omkring 9 kr./m 3 i december for både ét- og to-årige fastpriskontrakter), til gengæld er forbrugeren sikret mod prisstigninger i aftaleperioden. Figur 2 Prisudvikling på fastprisprodukter 2007 (inkl. distribution og afgifter) kr. pr. m 3 9,5 9,0 8,5 8,0 1 år produkt 2 år produkt Kilde: Egne beregninger på baggrund af naturgasselskabernes prisoplysninger på hjemmesider. 7,5 feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Energitilsynet

9 Fjernvarme Cirka 60 pct. af de danske boliger opvarmes med fjernvarme enten fra varmeværker eller fra kraftvarmeværker, der både producerer el og varme. Cirka 75 pct. af fjernvarmeproduktionen sker på kraftvarmeanlæg. Den forenede produktion af elektricitet og varme i kraftvarmeanlæg giver en bedre brændselsudnyttelse i forhold til adskilt produktion af de to produkter. De største virksomheder leverer 60 pct. af fjernvarmen, men sektoren består af omkring 600 fjernvarmeforsyninger af meget forskellig størrelse mv. Gennemsnitsprisen for opvarmning af et hus på 130 m 2 inkl. moms er steget fra kr. i fyringssæsonen 2005/2006 til kr. i fyringssæsonen 2006/2007 svarende til ca. 7 pct. Det skyldes først og fremmest stigende brændselsudgifter. Simpelt gennemsnit (inkl. moms) kr. Kilde: Dansk Fjernvarmes statistik. Prisen er beregnet på basis af de faktiske afregningspriser i fyringssæsonen 2006/2007. Figur 3 Gennemsnitspris (incl. moms) for opvarmning af hus 130 kvm. kr. pr. m Der er imidlertid stor forskel på prisen fra det enkelte værk afhængig af det anvendte brændsel og produktionsformen, og der er også meget stor spredning i priserne inden for de enkelte værktyper. Der er således også værker, hvor priserne er faldet. Fjernvarmeværkerne reguleres efter hvile-i-sig-selv princippet, hvor værkerne kan indregne nødvendige omkostninger i priserne. Prisforskellene afspejler derfor forskellige omkostningsforhold mellem værkerne, fx forskelle i anlægsomkostninger, anlægstype, størrelse mv. Der er også forskelle i de rammebetingelser de enkelte værker er underlagt, fx brændselsvalg og tilslutningspligt for kunderne. For at gøre det let for forbrugere at sammenligne priser, offentliggør Energitilsynet fjernvarmepriser til forbrugeren for beboelseslejligheder og enfamiliehuse på tilsynets hjemmeside 8 Energitilsynet 2007

10 De offentliggjorte priser er de priser (inkl. moms), de enkelte fjernvarmeforsyninger senest har anmeldt til Energitilsynet. Priserne angives pr. MWh og som samlet beløb for en standard lejlighed med et årligt forbrug på 15 MWh (standardareal 75 m 2 ), samt et standard enfamiliehus med et årligt forbrug på 18,1 MWh (standardareal 130 m 2 ). Priserne siger imidlertid ikke noget om varmeprisen for en given bolig. For at beregne den faktiske pris er det nødvendigt, at forbrugeren tager udgangspunkt i sin boligs konkrete forbrug (variabelt bidrag) og det konkrete grundlag for beregning af fast bidrag (abonnements- og effektbidrag). Elmarkedet var det første energimarked i Danmark, der blev fuldt liberaliseret. Fra 1. januar 2003 blev el således et produkt, alle forbrugere kan købe frit på detailmarkedet i Danmark. Tidligere var forbrugerne bundet til at aftage den strøm, der blev leveret af det lokale elselskab. Langt hovedparten af de private og andre mindre forbrugere har imidlertid ikke benyttet sig af mulighederne for at skifte leverandør og får stadig leveret forsyningspligtig el, jf. nedenfor. Elektricitet Tabel 1 Leverandørskift Andel af skabelonkunder*, der har 1,1% 1,25% 2,55%** skiftet leverandør * Skabelonkunder er husholdninger og mindre virksomheder med et forbrug under kwh/år. ** Omfatter kun de første 3 kvartaler af 2007, da der ikke er data for 4. kvartal endnu. Kilde: Dansk Energi Det er kun godt 1 pct. af forbrugerne hvert år, der udnytter mulighederne for at skifte leverandør bortset fra 2007, hvor skiftefrekvensen er påvirket af, at en elleverandør stoppede i 1. kvartal Forsyningspligtig el Energistyrelsen har givet en række virksomheder forsyningspligtbevilling. Det betyder, at de enkelte virksomheder har pligt til at levere elektricitet til alle kunder inden for hver deres bevillingsområde til priser, der er fastsat på forhånd. Leverancerne sker til kunder, som ikke har benyttet sig af det fri elmarked. Energitilsynet kontrollerer forsyningspligtpriserne. Energitilsynet

11 Gennemsnitsprisen for forsyningspligtig el (inkl. moms og afgifter) er faldet knap 1 pct. fra 2006 til 2007, jf. nedenfor. Faldet dækker først og fremmest over et fald i den gennemsnitlige elpris (ekskl. afgifter, netbetaling mv.) på ca. 25 pct. og en 3-dobling af de gennemsnitlige PSOomkostninger 1 (betaling for offentlige forpligtelser). Den gennemsnitlige netbetaling og abonnementsbetaling har været stort set uændret fra 2006 til Figur 4 Udvikling i forsyningspligtspris Samlet elpris inkl. moms Kilde: Energitilsynets elprisstatistik øre pr. kwh jan 06 mar 06 maj 06 jul 06 sep 06 nov 06 jan 07 mar 07 maj 07 jul 07 sep 07 nov 07 Den samlede forbrugerpris på el består energipris, abonnement, netbetalinger, afgifter inkl. betaling for offentlige forpligtelser og moms, jf. figur 5. Den rene elpris udgør kun knap 20 pct. af forbrugerens samlede pris, mens afgifter, PSO-betaling og moms udgør 2/3. Den resterende del af prisen udgøres af netbetaling og abonnement. Da afgifterne er faste kan de enkelte priselementers andel svinge afhængig af energipris, ændring i PSO-tarif mv. 1 PSO-tariffen dækker primært pristillæg til vedvarende energi og decentrale værker samt forskningsmidler og administration af disse. I perioder med høje priser på el opkræves en lav PSO-tarif fordi miljøvenlig el behøver et mindre tilskud for at være rentabelt i perioder med høje priser på el, og omvendt opkræves en høj PSO-tarif i perioder med lave priser på el. 10 Energitilsynet 2007

12 Figur 5 Elprisens sammensætning (okt. 2007) 20% 17% 10% 8% 45% Energi Netbetaling Abonnement Afgifter og betaling for offentlige forpligtelser Moms Kilde: Energitilsynets elprisstatistik Det kendetegnende for el som produkt er, at alle forbrugere både husholdninger og virksomheder har brug for en konstant forsyning af strøm. Det betyder, at produktionen til stadighed skal modsvare forbruget, og at muligheden for at transportere strømmen fra produktion til forbrug afhænger af kapaciteten af de ledninger og kabler, der forbinder produktionen med forbruget. Tilsammen betyder det, at prisen på strøm svinger meget fra time til time og over året. Prisdannelse og produkter på elmarkedet Det betyder også, at de forhold, der er bestemmende for prisdannelsen på el, får stor indflydelse på de elprodukter, forbrugerne tilbydes. Prisdannelse Den væsentligste prisdannelse på el sker i engrosmarkedet. Det skyldes, at slutprodukterne på detailmarkedet i realiteten er ganske ufor- Regulering af forsyningspligtpris Energitilsynet regulerer prisen på forsyningspligtig elektricitet således at leverandørerne ikke kan have en højere fortjeneste på forsyningspligtprodukterne end på tilsvarende produkter på det frie marked. Reguleringen er udførligt beskrevet i Energitilsynets årsberetning Energitilsynets prisregulering har siden 1. januar 2005 medført en samlet nedsættelse af forsyningspligtpriserne på ca. 400 mio. kr. Behovet for prisreguleringen hænger sammen med, at forbrugerne ikke udnytter det frie markeds muligheder for leverandørskift, fordi de kun har begrænset opmærksomhed på små ørestigninger i kilowatt prisen. Derimod kan selv små ændringer i kilowattprisen betyde meget for leverandørernes indtjening. Energitilsynet

13 ædlede og homogene produkter, som direkte afledes af den strøm, der omsættes på engrosmarkedet. Den resterende del af prisen dannes i detailleddet og går bl.a. til fakturering, kundeadministration og avance i detailleddet. Det nordiske engrosmarked er bygget op omkring elbørsen Nord Pool. På børsen er der et spotmarked, hvor den fysiske handel med strøm foregår, og et finansielt marked, hvor der handles med prisrisici på fremtidige spotpriser. På Nord Pool omsættes godt halvdelen af al den strøm, der handles i det nordiske engrosmarked. Den anden halvdel omsættes på det såkaldte bilaterale marked, hvor producenter og elhandlere direkte indgår aftaler om køb af strøm med hinanden. Produktudbud i detailmarkedet Elleverandørernes standardprodukter på detailmarkedet reflekterer i vid udstrækning udbuddet af de finansielle kontrakter på Nord Pool. Der er således hovedsageligt tale om produkter, hvor prisen er fast i en kortere eller længere periode. Elleverandørerne er forpligtede til at offentliggøre deres priser på standardprodukter på branchens prisportal Elpristavlen ( Inden for de senere år har en række leverandører desuden udviklet forskellige nye elprodukter, som retter sig mod privatkundemarkedet. Produkterne har stadig en meget beskeden udbredelse, men de er en indikation på en mere konkurrencepræget orientering fra elselskabernes side, hvor innovation og produktudvikling er virkemidler til at tiltrække nye kunder og fastholde eksisterende. Standardprodukter Standardprodukter i efteråret 2007 omfatter fastprisprodukter hvor forbrugerens elpris låses fast i en aftalt periode. Den eneste reelle forskel mellem de forskellige fastprisprodukter er aftaleperiodens længde dvs. hvor længe forbrugeren ønsker prisen låst fast. I december 2007 udbydes produkter med en løbetid fra 1 kvartal til 36 mdr. Priserne på de to typer produkter adskiller sig ikke væsentligt, og der er derfor ikke det store økonomiske incitament i valget, jf. nedenfor. 12 Energitilsynet 2007

14 Figur 6 Priser på forsyningspligtprodukt og fast pris 12 mdr (Gennemsnit ekskl. transmission, distribution, moms og afgifter mv.) øre pr. kwh Forsyningspligtpris Fast pris 12 mdr. Kilde: Dansk Energi Forbrugsvalget mellem de enkelte produkter afhænger således af den enkelte forbrugers risikovillighed. Vil en forbruger have fuld sikkerhed om prisen i den længst mulige periode, kan forbrugeren fx vælge et produkt, hvor prisen er fast i 3 år. Valget afhænger helt af den enkelte forbrugers ønske om at kende prisen så langt frem som muligt og forventninger til prisudviklingen i fremtiden. Der er ikke stor forskel på prisen på de forskellige fastprisprodukter, jf. nedenfor. Figur 7 Priser på fastprisprodukter (gns, inkl. abonnement), december 2007 øre pr. kwh ekskl. moms 60 Kilde: Elpristavlen.dk Fast pris 12 mdr. Fast pris året ud (2008) Fast pris 24 mdr. Fast pris året ud + 1 ( ) Fast pris 36 mdr. Fast pris året ud + 2 ( ) Energitilsynet

15 Fastprisprodukterne har typisk en højere mark-up jo længere tid aftalen skal løbe, men det giver ikke i sig selv nødvendigvis højere forbrugerpriser på lange produkter end korte. Prisen afhænger således helt af engrosmarkedets forventninger til fremtiden. Det gælder både engrosprisen, der fx hænger sammen med forventningerne til nedbøren i Norge og Sverige (vandkraft) og forventninger til den fremtidige udvikling i valutakursen EUR/DKK. Nye/alternative produkter Til trods for at det kun er et fåtal af de mindre forbrugere, der udnytter det liberaliserede marked, er der efterhånden kommet en del nye/alternative produkter på markedet. Det giver forbrugerne større valgmuligheder og kan være med til at øge interessen for det frie marked. Der er dog ikke kommet produkter, der prismæssigt kan konkurrere med forsyningspligtproduktet. For øjeblikket december 2007 udbyder forskellige leverandører følgende nye/alternative elprodukter på markedet. På og selskabernes hjemmesider kan man se de aktuelle priser for de forskellige produkter. 1. Naturstrøm/Grøn strøm er et produkt, hvor elleverancen kobles sammen med miljøhensyn i dette tilfælde strøm fra vindmøller. Naturstrøm leveres som et ekstra produkt i kombination med kvartals-, fastpris eller spotprodukter. Tilsvarende er prisen for naturstrøm et tillæg til prisen for det produkt, som det leveres i kombination med. Pristillægget for naturstrøm ligger omkring 3 3,75 øre/kwh. 2. Pulje-el er et kvartalsprodukt, hvor leverandøren indkøber strøm på forskellige tidspunkter, hvor priserne vurderes at være fordelagtige med deraf følgende lave forbrugerpriser. Prisen på produktet reguleres kvartalsvis, og forbrugeren kan opsige aftalen med 30 dages varsel til førstkommende kvartal. 3. Grøn pulje-el er et kvartalsprodukt, hvor leverandøren indkøber el fra miljøcertificerede norske vandkraftværker svarende til kundens forbrug. Prisen på grøn strøm justeres hvert kvartal. Forbrugeren kan opsige aftalen om køb af grøn strøm med 30 dages varsel til førstkommende kvartal. 4. Spot-el er produkter, hvor forbrugeren afregnes efter den gennem- 14 Energitilsynet 2007

16 snitlige månedlige spot-pris plus et tillæg, der afspejler, at man forbruger mere el i de dyre timer om dagen frem for de billige om natten. Aftale om spot-el kan opsiges med et varsel på løbende måned plus 30 dage. 5. GevinstEl er et produkt, hvor forbrugeren har mulighed for mod at pristillæg at spille på at få sit elforbrug gratis. Produktet er et kombinationsprodukt, hvor forbrugeren får leveret et produkt med variabel pris i en aftalt observationsperiode. Hvis elprisen holder sig inden for nogle fastsatte grænser i den aftalte observationsperiode, vil forbrugerens elforbrug i perioden være gratis (der skal dog fortsat betale afgifter og nettariffer). Holder elprisen sig ikke inden for de fastsatte grænser, får forbrugeren leveret strøm og betaler (inkl. gevinst-el tillægget) i henhold til de vilkår, der er fastsat i aftalen. 6. Modstrøm er det seneste tiltag. Det er et produkt, der er blevet tilbudt fra starten af Produktet markedsføres med, at det altid vil være 5 pct. billigere end forsyningspligtproduktet i kundens forsyningsområde. Kunden bestemmer selv, om man ønsker besparelsen udbetalt eller anvendt til nedbringelse af det CO 2 -udslip, der er forbundet med produktionen af kundens elforbrug. Større timemålte elkunder med et forbrug over kwh har desuden mulighed for at vælge produkter, der helt følger timespotprisen på Nord Pool. Energitilsynet

17 Effektivitet i energisektorerne En vigtig del af Energitilsynets opgaver er fremme af effektivitet i energisektorerne, der typisk er karakteriseret ved naturlige monopoler. Netselskaberne (regionale transmissionsselskaber og distributionsselskaber) er naturlige monopoler, da det ikke er økonomisk rentabelt at etablere et konkurrerende net ved siden af det eksisterende. Energitilsynets analyser (omkostningsbenchmark 2 ) af de naturlige monopoler i energisektorerne viser markante forskelle i virksomhedernes effektivitet i alle tre sektorer. Effektivitetsforskellene mellem virksomhederne inden for hver sektor ligger væsentligt over, hvad der normalt ses på konkurrenceudsatte markeder. På konkurrenceudsatte markeder tvinger konkurrencepresset virksomhederne til at være effektive, og de mindst omkostningseffektive virksomheder vil blive konkurreret ud af markedet. Det betyder, at spredningen i virksomhedernes omkostningseffektivitet på konkurrenceudsatte markeder vil være lille. Når virksomheder i energisektorerne kan opretholde så store forskelle i omkostningseffektivitet afspejler det bl.a. de særlige strukturelle forhold naturlige monopoler omkring selskaberne. Energitilsynets regulering af de naturlige monopoler skal erstatte det effektviseringspres konkurrencen lægger på virksomheder på konkurrenceudsatte markeder. Resultaterne af benchmarkanalyserne rejser naturligt spørgsmålet, om størrelsesordenen af de effektiviseringskrav, Energitilsynet stiller til selskaberne, er tilstrækkelige. Analyserne peger på, at presset på konkurrenceudsatte markeder er væsentlig stærkere, og det er et forhold, der vil indgå i Energitilsynets videre overvejelser og initiativer med hensyn til yderligere at styrke en effektivitetsbaseret udvikling af energisektorerne. Effektive energisektorer kræver ikke kun omkostningseffektive virksomheder men også effektive energimarkeder. Energimarkedernes effektivitet og konkurrenceintensitet afhænger bl.a. af reguleringen af markederne mv. En international analyse, der vurderer konkurrenceintensiteten på en række udvalgte el- og gasmarkeder i Europa viser, at konkurrenceintensiteten på det danske elmarked vurderes blandt de 2 Energitilsynets omkostningsbenchmark udtrykker kun virksomhedernes relative effektivitet dvs. hvor effektive de enkelte virksomheder er i forhold til de andre virksomheder, der indgår i analysen. Resultatet af benchmarken udtrykker derimod ikke noget om virksomhedernes absolutte effektivitet. 16 Energitilsynet 2007

18 højeste i analysen, mens konkurrenceintensiteten på gasmarkedet vurderes som middel blandt de undersøgte markeder. Analysen bygger på en række indikatorer af betydning for konkurrenceintensiteten på markederne. Analysen viser, at det bl.a. er tredjepartsadgang til de danske markeder, der vurderes meget højt, mens forbrugernes markant lave udnyttelse af mulighederne på de frie el- og gasmarkeder vurderes lavt og dermed hæmmende for konkurrenceintensiteten på markederne. Energitilsynets benchmark af transmissions- og distributionsselskaberne i elsektoren viser, at der er stor spredning i de forskellige selskabers omkostningseffektivitet. Det gælder både mellem de forskellige selskaber inden for transmission og distribution og mellem transmissions- og distributionsselskaberne, jf. figur 8. Effektiviteten i elsektoren Figur 8 Resultat af effektivitetsbenchmark af elnetselskaber Regional transmission Indeks Mindst effektive Gennemsnit Mest effektive Distribution Transformerforeninger Note: Figuren viser indeks for elnetselskabernes omkostningseffektivitet, hvor et højt indeks er udtryk for høj effektivitet, mens et lavt indeks er udtryk for lav effektivitet. Gennemsnittet er beregnet som det volumenvægtede gennemsnit af benchmarkværdierne for hver kategori af netselskaber. Det udtrykker den gennemsnitlige effektivitet for den pågældende kategori. Transformerforeningerne har såvel den laveste gennemsnitlige omkostningseffektivitet som den største spredning internt i gruppen. Spredningen afspejler bl.a., at transformerforeningerne er en meget uhomogen gruppe med stor forskel i størrelse, antal ansatte mv. (fx små transformerforeninger uden ansatte), og det påvirker materialet. Energitilsynet

19 De relativt mest effektive selskaber er de regionale transmissionsselskaber, der også har den laveste spredning. Energitilsynet har beregnet standardafvigelsen 3 på spredningen i virksomhedernes omkostningseffektivitet, jf. figur 9. Til sammenligning vises også Konkurrenceredegørelsens tærskelværdi for spredning 4. Figur 9 Spredning i effektivitetsbenchmark elnetselskaber (standardafvigelse) Regionale transmissionsselskaber Standard afvigelse Distributionsselskaber Transformerforeninger Tærskelværdi i Konkurrenceredegørelse Analyserne viser, at standardafvigelsen i spredningen ligger mellem 14,6 (regional transmission) og 35,5 (transformerforeninger). Dermed ligger spredningen i omkostningseffektivitet for alle typer netselskaber langt over tærskelværdien i Konkurrenceredegørelsen. Energitilsynet har i beregningerne og analyserne af netselskaberne kor- 3 Standardafvigelsen er kvadratroden af variansen. Variansen viser, hvor meget de enkelte observationer varierer i forholdt til gennemsnittet. Høj varians og derved høj standardafvigelse udtrykker spredningen af observationerne. 4 Konkurrencestyrelsen opgør i Konkurrenceredegørelsen bl.a. spredning i virksomhedernes produktivitet som en indikator på konkurrenceintensiteten i Danmark. Hvis spredningen ligger over en tærskelværdi på 9,6 (gennemsnitsspredningen for alle brancher i Danmark plus 25 pct.), tages det som indikation for konkurrenceproblemer i sektoren. 18 Energitilsynet 2007

20 rigeret for forhold (se boks), der kunne påvirke spredningen i omkostningseffektivitet. På den baggrund kunne der umiddelbart forventes en mindre spredning blandt netselskaberne end i brancher med velfungerende konkurrence. Usikkerhed Der er knyttet en del usikkerhed til beregningen af Konkurrenceredegørelsens indikator. Dels er der usikkerheder i datagrundlaget, dels er der tale om et teoretisk mål, så en høj spredning kan skyldes andre forhold end et svagt konkurrencepres i branchen. I Energitilsynets analyse af elnetselskaberne er der ikke samme usikkerhed i datagrundlaget. Hertil kommer, at Energitilsynet korrigerer for ekstraordinære omkostninger og forskelle i rammevilkår, der ellers kunne påvirke spredningen og indgå som forklaringsfaktor. Resultaterne fra benchmarkanalysen kan således tages som en kraftig indikator på, at effektiviseringspresset på konkurrenceudsatte markeder er væsentligt stærkere end de effektviseringskrav, der udmøntes i Energitilsynets regulering af selskaberne. I naturgassektoren er der kun 3 distributionsselskaber DONG Distribution A/S, HNG/MidtNord I/S og Naturgas Fyn A/S og der er således for få selskaber til at få et dækkende grundlag for en spredningsanalyse. Energitilsynets benchmark af de 3 distributionsselskaber (omkostningseffektivitet for det enkelte selskab opgjort på 24 driftsomkostningsposter) viser dog, at der inden for hvert selskab er forskelle i effektiviteten målt på de 24 forskellige driftsomkostningsposter, der indgår i analysen, og dermed fortsat potentiale for yderligere effektivisering i sektoren. Fjernvarmesektoren reguleres efter hvile-i-sig-selv princippet, der betyder, at fjernvarme skal sælges til, hvad det koster at producere og distribuere den. Energitilsynet afgør hvilke nødvendige omkostninger, der kan indregnes i prisen. For at tilgodese en mere effektivitetsbaseret udvikling i sektoren arbejder Energitilsynet på at udvikle en model for benchmark i varmesektoren. Et pilotprojekt med benchmark af en række fjernvarmeværker med egenproduktion er gennemført i 2007, jf. figur 9. Da det er en pilotundersøgelse skal resultater og konklusioner tages med forbehold. Effektiviteten i naturgassektoren Effektiviteten i varmesektoren Energitilsynet

21 Mindst effektive Gennemsnit Mest effektive Figur 10 Benchmarkresultat for naturgasfyrede værker med egenproduktion (gns. = 100 samt højeste/laveste målt i forhold til gns.) Drift og vedligehold Indeks, gns.=100 Administration Distributionstab Note: I alt 28 egenproducenter er præsenteret i beregningerne. Figuren viser indeks for værkernes effektivitet på tre omkostningsarter. Et højt indeks er udtryk for høj effektivitet, mens et lavt indeks er udtryk for lav effektivitet. Gennemsnittet udtrykker værkernes gennemsnitlige effektivitet på den pågældende omkostningsart. Generelt viser analyserne stor spredning i alle nøgletal, og det kan bl.a. ses som et udtryk for effektivitetsforskelle mellem værkerne. Forskellene er umiddelbart af en størrelse, der peger på væsentlige effektiviserings potentialer. Pilotprojektets analyser viser imidlertid også, at det foreliggende datagrundlag gør det svært at drage overordnede konklusioner. Fjernvarmesektoren er meget heterogen med store forskelle mellem værkerne hvad angår anlægstype, størrelse mv., og i forhold til anvendte regnskabsprincipper o. lign. Der er også forskelle i den lovgivningsmæssige behandling af forskellige værker fx i brændselsvalg, tilslutningspligt for forbrugerne m.m. Disse forhold skal der tages højde for i en benchmark, og der forestår derfor fortsat et betydeligt udviklingsarbejde, før der kan gennemføres valide, omfattende benchmarkanalyser af sektoren. Dette vil der blive arbejdet videre med i I 2007 blev der nedsat et tværministerielt udvalg, der skal analysere tiltag for en yderligere effektivisering af fjernvarmesektoren. Udvalget er en opfølgning på rapporten Forslag til effektivisering af fjernvarmesektoren fra Udvalgets arbejde skal være færdigt inden udgangen af Energitilsynet 2007

22 Reguleringen af energisektorerne samt regulators indflydelse og ageren udgør en meget væsentlig del af rammevilkårene for sektorerne og har dermed stor betydning for markedernes effektivitet og udvikling. Rammevilkår for energimarkederne De danske rammevilkår for el- og gasmarkedet er belyst i en international sammenlignende analyse, der refereres nedenfor. I analysen vægtes forskellige forhold af betydning for konkurrencen (bl.a. tredjepartsadgang, engros- og detailmarked og leverandørskift) sammen til et samlet mål for konkurrenceintensiteten. Det danske elmarked vurderes at have den højeste konkurrenceintensitet blandt landene i analysen, mens konkurrenceintensiteten vurderes som middel på gasmarkedet. På elmarkedet er det specielt konkurrencen på engrosmarkedet, der vurderes positivt bl. a. tredjepartsadgang og handelsforhold (Nord- Pool), mens især den lave frekvens af leverandørskift på forbrugermarkedet virker hæmmende for konkurrencen på detailmarkedet. På gasmarkedet vurderes tredjepartsadgang og regulators indflydelse højt mens handelsforhold, engrosmarked og ikke mindst leverandørskiftefrekvens vurderes lavt og virker hæmmende for konkurrencen. Konkurrenceintensiteten på gasmarkedet er også præget af den høje koncentration på markedet. Det internationale analysefirma Datamonitor der analyserer markedsforhold inden for en lang række brancher, herunder energi har foretaget en sammenligning af konkurrenceintensiteten på el- og gasmarkederne i en række europæiske lande. International sammenligning Analysen bygger på Datamonitors egne data og vurderinger samt interviews med ledende branchefolk fra energivirksomheder, rådgivere mv. Det bemærkes, at analysens datagrundlag er relativt spinkelt, og resultaterne må derfor generelt tages med forbehold. Men analysen peger dog på en række interessante og relevante forhold ved elektricitets- og gasmarkedet, som er værd at fokusere på. Elektricitetsmarkedet Ifølge den internationale sammenligning har Danmark det højeste MCI indeks og dermed højeste konkurrenceintensitet for elmarkedet blandt en række sammenlignelige lande i undersøgelsen, der har flest markedskarakteristika til fælles med Danmark, jf. figur 11. Energitilsynet

23 Figur 11 Markedsindeks for udvalgte lande i 2006, elmarkedet Kilde: Datamonitor. Bemærk: Datamonitor har ikke publiceret data for Norge og Finland. Konkurrenceintensitet Belgien Danmark Frankrig Tyskland Italien Holland Sverige Storbritannien MCIs vurderinger af markedsforhold sker for enkelte lande. Markedsforholdene indgår i beregningen af et samlet indeks for markedssituationen Market Competitive Intensity (MCI indeks) opbygget af 9 delkomponenter der indikerer, hvor velfungerende energimarkedet er. Skalaen i indekset går fra 0 til 10, hvor 0 indikerer monopol og 10 et fuldkomment velfungerende marked dvs. jo højere score jo bedre er vilkårene for konkurrence. Opbygningen af MCI indekset, definition af de enkelte delkomponenter samt skalaen for hver delkomponent er nærmere beskrevet i bilag 1. Den internationale sammenligning indikerer ikke, at det er markedets størrelse, der bestemmer, hvor velfungerende det er. Således vurderes markederne i Frankrig, Tyskland og Italien som havende relativt lav konkurrenceintensitet (både el- og gasmarkedet), mens konkurrenceintensiteten på det danske og engelske marked vurderes relativt højt på begge markeder. Danmark og England var blandt de første lande, der indledte og gennemførte markedsliberaliseringer. Det må antages at dette forhold er afgørende for placeringen og vurderingen af markedernes udvikling. En nærmere analyse af vurderingen af de enkelte elementer i MCIindekset viser, at tredjeparts adgang (dvs. uafhængige leverandørers mulighed for at benytte infrastrukturen) og handelsforhold ligger højt med stor betydning for konkurrenceintensiteten på elmarkedet. 22 Energitilsynet 2007

24 Indikator (vægt i samlet indeks) Score Regulators indflydelse (10 %) 7,0 Tredjeparts adgang (15 %) 10,0 Balancering (5 %) 7,0 Engrosmarked (10 %) 7,0 Detailmarked (20 %) 8,0 Handelsforhold (20 %) 10,0 Information (5 %) 7,5 Forbrugerrepræsentation (5 %) 6,0 Leverandørskift (10 %) 3,1 Vægtet MCI indeks 7,8 Omvendt trækker indikatorerne forbrugerrepræsentation samt i særdeleshed leverandørskift ned. Her er det værd at bemærke, at det danske marked har været fuldt liberaliseret for alle forbrugere siden 1. januar 2003 uden formelle reguleringsmæssige barrierer, der hindrer leverandørskift. Skiftefrekvensen for de store erhvervskunder ligger da også meget højt også i sammenligning med andre europæiske lande. De små og mindre forbrugere udnytter derimod kun det frie markeds muligheder i meget beskedent omfang. Der kan peges på flere årsager hertil: Manglende information om det frie marked (reklame- og informationskampagner fra leverandørerne rettet mod de mindre forbrugere har hidtil været meget begrænset) og manglende økonomiske incitamenter, (besparelserne ved leverandørskift er generelt små). Hertil kommer, at den praktiske fremgangsmåde ved leverandørskift kan afholde nogle fra at skifte leverandør. Gasmarkedet Konkurrenceintensiteten på det danske gasmarked vurderes til middel i forhold til de andre lande i undersøgelsen, jf. figur 12. Et højt MCI indeks udtrykker også her høj konkurrenceintensitet. Energitilsynet

25 Figur 12 Markedsindeks for udvalgte lande i 2006, gasmarkedet Kilde: Datamonitor. Bemærk: Datamonitor har ikke publiceret data for Norge og Finland. Konkurrenceintensitet Belgien Danmark Frankrig Tyskland Italien Holland Sverige Storbritannien Det mest konkurrenceintensive gasmarked i undersøgelsen er det engelske, mens konkurrenceintensiteten på de svenske og franske markeder vurderes lavt. Analysen af de enkelte indikatorer afslører, at adgangen til det danske naturgasnet for tredjepart vurderes højt. Det samme gælder regulators indflydelse i Danmark. Indikator (vægt i samlet indeks) Score Regulators indflydelse (10 %) 8,0 Tredjeparts adgang (15 %) 10,0 Balancering (5 %) 9,0 Engrosmarked (10 %) 2,5 Detailmarked (20 %) 3,5 Handelsforhold (20 %) 3,5 Information 4,5 Forbrugerrepræsentation (5 %) 4,5 Leverandørskift (10 %) 2,0 Vægtet MCI indeks 5,1 24 Energitilsynet 2007

26 I modsætning til elmarkedet vurderes konkurrenceforholdene inden for detailmarked, engrosmarked og handelsforhold lavt på gasmarkedet. Et fællestræk for el og gas er den lave score for muligheden for leverandørskift. Analysen synes således at pege på behovet for en fortsat forbedring af rammevilkårene for konkurrencen på gasmarkedet. Et væsentligt forhold der kan peges på i den forbindelse er behovet for en gasbørs i Danmark. En sådan børs åbnede primo marts Gasbørsen vil være med til at øge gennemsigtigheden på gasmarkedet, øge antallet af uafhængige markedsdeltagere og reducere omkostningerne ved gashandel. Det danske gasmarked er imidlertid ikke særligt stort i europæisk sammenhæng og en af udfordringerne for den nye gasbørs bliver at kæde gasbørsen sammen med et større markedsområde i Nordvesteuropa. En anden udfordring for rammevilkårene på gasmarkedet er at forbedre og øge antallet af adgangsveje til markedet for nye aktører. Det vil bidrage til at reducere den koncentration som gasmarkedet præges af og medvirke til at forbedre handelsmarkedet. Energitilsynet

27 Energitilsynets afgørelser Energitilsynet skal sikre, at forbrugere, virksomheder og andre får energi til rimelige og gennemsigtige priser på rimelige vilkår. Det gælder både i forhold til de ikke-konkurrenceudsatte områder (monopolområder) og de liberaliserede markeder for elektricitet og naturgas. Energitilsynet har også en særlig opgave med at sikre, at monopolselskaberne ikke diskriminerer og udviser konkurrenceforvridende adfærd. På både el- og gasområdet har Energitilsynet derfor vurderet de såkaldte overvågningsprogrammer som distributionsselskaberne skal udarbejde netop for at undgå diskriminerende og konkurrenceforvridende adfærd, jf. boks nedenfor. Overvågningsprogrammer på el og gas Energitilsynet fører tilsyn med, at distributionsselskaberne på gasområdet og elselskaberne udformer såkaldte programmer for intern overvågning samt en særlig årsberetning. Overvågningsprogrammerne skal sikre, at diskriminerende og dermed konkurrenceforvridende adfærd elimineres. Konkret skal selskabernes overvågningsprogrammer indeholde 9 punkter, der som minimum skal beskrive selskabernes tiltag for at undgå diskriminerende adfærd. Reglerne skal sikre såkaldt funktionel unbundling (adskillelse af monopol aktiviteter og kommercielle aktiviteter) i en situation, hvor den meste effektive løsning, ejermæssig unbundling ikke er aktuel. Energitilsynets afgørelser offentliggøres løbende på tilsynets hjemmeside og større/principielle sager omtales endvidere i nyhedsbrevet EnergiNyt, der også kan findes på hjemmesiden. Elsektoren I 2007 har Energitilsynet afgjort 6 sager på elområdet, og der er afgjort 614 sager på sekretariatsplan. Blandt de væsentligste sager på området i 2007 kan nævnes: Effektiviseringskrav til elnetselskaber 2008 Netselskaberne har monopol på at transportere strøm ud til de danske forbrugere. Den manglende konkurrence betyder, at der ikke skabes og fordeles samfundsmæssige gevinster i samme grad som på et velfungerende marked med konkurrence til skade for forbrugerne. Det er 26 Energitilsynet 2007

28 baggrunden for, at elforsyningsloven pålægger Energitilsynets at udmelde effektiviseringskrav til de mindre effektive selskaber. Energitilsynet har udmeldt effektiviseringskrav for i alt 113 netselskaber 13 regionale transmissionsselskaber, 66 distributionsselskaber og 34 transformerforeninger. Effektiviseringskravene for 2008 udgør samlet set en reduktion af selskabernes indtægtsrammer (de indtægter som et selskab må oppebære i løbet af et år) på ca. 45 mio. kr. i Det svarer til 1,6 pct. af selskabernes påvirkelige omkostninger og en samlet procentvis reduktion af selskabernes indtægtsrammer på i alt ca. 0,7 pct. Udmeldingen af effektivitetskrav sker på baggrund af en benchmarking af selskaberne på økonomisk effektivitet. Målet er at tilskynde selskaberne til at øge effektiviteten og derigennem sikre, at forbrugerne får en tilstrækkelig sikker og effektiv transport af strøm til den lavest mulige pris. Effektiviseringskravene håndhæves i forbindelse med Energitilsynets godkendelse af reguleringsregnskaberne for Det sker medio Nutidsværdien af den varige reduktion af indtægtsrammerne på 45 mio. kr. er ca. 750 mio. kr. (ved en rente på 6 pct.), og det er det beløb, forbrugerne på langt sigt samlet sparer på elregningen som følge af effektiviseringskravene til netselskaberne. Nye faktureringsregler på elområdet Energitilsynet skal i medfør af elforsyningsloven sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår på elområdet. I dialog med branche- og forbrugerrepræsentanter har Energitilsynet nu udarbejdet bindende regler for, hvordan elselskabernes regninger skal udformes. Det betyder, at elregningen på den ene side skal afspejle de mange elementer, som elprisen består af, og på den anden side give kunden en klar oversigt over, hvad han skal betale for hvad. De nye regler indeholder en række minimumskrav til, hvad forbrugernes regning skal indeholde af oplysninger og giver mulighed for, at elselskaberne kan tilbyde en enklere acontoregning til de forbrugere, der aktivt ønsker det. Faktureringsreglerne skal bidrage til forenklede, overskuelige og sammenlignelige elregninger, og dermed reducere antallet af sager om forståelse af elregninger. Reglerne imødekommer også den kritik, der har været rejst af store landsdækkende virksomheders manglende mulighed for sammenligning af regninger og tariffer mellem de enkelte selskaber. Energitilsynet

29 De nye regler retter sig mod de elselskaber, der har et direkte afregningsforhold til elforbrugeren de kollektive elforsyningsvirksomheder med bevilling, virksomheder med forsyningspligtbevilling samt elhandelsvirksomheder. Faktureringsreglerne trådte i kraft 1. januar 2008 og kan ses på Energitilsynets hjemmeside. Ny lovgivning på elområdet På elområdet er der sket følgende ændringer i regelgrundlaget i 2007: El- og varmeforsyningslovene blev ændret den 22. maj 2007 ved lov nr. 548, 549 og 534 af 6. juni Lovændringen skete som opfølgning på de energipolitiske aftaler af 29. marts 2004, herunder især om de ændrede ejerforhold inden for elforsyningen og det afholdte udbud af havvindmølleparken Rødsand 2, samt som følge af en gennemførelse af EUdirektiver om naturbeskyttelse på havet. Lovændringen af el- og varmeforsyningslovene indeholdt samtidig visse ændringer med betydning for Energitilsynets opgaver i relation til godkendelsen af de beløb, der årligt meddeles Velfærdsministeriet angående modtagne uddelinger og vederlag fra kommunalt ejede energivirksomheder. Lovændringen indeholder en præcisering med henblik på at undgå dobbelt modregning i det kommunale bloktilskud, således at samme beløb ikke kan føre til reduktion i statstilskuddet både efter naturgasforsyningslovens 35, elforsyningslovens 37, stk. 1, eller varmeforsyningslovens bestemmelse i 23 1, stk. 1. Endvidere præciseres, at der ikke må ske dobbeltmodregning i forhold til beløb, som i medfør af lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger har ført til reduktion af bloktilskud. Bekendtgørelse nr af 20. november 2007 om betaling for myndighedsbehandling efter lov om elforsyning. Bekendtgørelse nr. 486 af 29. maj 2007 om elselskabers fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af transport- og energiydelser. Bekendtgørelsen er omtalt ovenfor. 28 Energitilsynet 2007

30 I 2007 har Energitilsynet afgjort 5 sager på gasområdet, og der er afgjort 57 sager på sekretariatsplan. Blandt de væsentligste sager i 2007 kan nævnes: Naturgassektoren Overvågningsprogrammer på gasområdet Generelt viser arbejdet med overvågningsprogrammerne i 2007 at overvågningsprogrammerne i høj grad er med til at sikre, at diskriminerende adfærd ikke udspringer af distributionsselskabernes aktivitet. Det er således Energitilsynets klare vurdering, at indførelsen af overvågningsprogrammer har gjort selskaberne mere opmærksomme på deres ansvar som monopolselskaber på et ellers konkurrencepræget marked for handel med gas. Der er dog også punkter, hvor der kan ske klare forbedringer hos et distributionsselskab. Omkring behandlingen af forretningsmæssigt følsomme oplysninger har selskaberne været gode til at beskrive, hvilke oplysninger dette dækker over, samt hvordan disse skal håndteres i selskabet. Selskaberne har også i høj grad været gode til at beskrive de tiltag, der skal sikre den selskabsmæssige adskillelse af aktiviteter. Selskaberne skal også indsende en særlig årsberetning, hvor bl.a. selskabets egenkontrol af programmet fremgår. En gennemgang viser, at flere af selskaberne har indført en udmærket egenkontrol. Generelt mangler dog en beskrivelse af, hvilke korrigerende handlinger egenkontrollen har ført til. Energitilsynet

31 Ny lovgivning På naturgasområdet er der sket følgende ændringer i regelgrundlaget i 2007: Bekendtgørelse nr af 29. oktober 2007 om regler for anmeldelse af priser og betingelser for transport, levering og oplagring af naturgas samt betingelser og vilkår for adgang til transmissions- og distributionsnet samt LNG-faciliteter, herunder tariffer. Bekendtgørelse nr af 20. november 2007 om betaling for myndighedsbehandling efter lov om naturgasforsyning. Naturgasforsyningslovens 28b om funktionel adskillelse er ændret således at også lagerselskaber skal leve op til de krav om funktionel adskillelse, der følger af 28b. Hertil kommer en ændring af 35, der bl.a. tydeliggør, at interne omstruktureringer i et selskab ikke er omfattet af 35. Fjernvarmesektoren I 2007 har Energitilsynet afgjort 8 sager på varmeområdet, og der er afgjort 291 sager på sekretariatsplan. En af de væsentligste sager på området i 2007 var: Resultatet af screeningen af fjernvarmeværkernes budgetter og regnskaber Energitilsynets stikprøveundersøgelse af 26 fjernvarmeværker blev afsluttet i efteråret Som opfølgning på stikprøven blev det besluttet at screene samtlige fjernvarmeværkers opsparing og henlæggelser i Resultatet af gennemgangen af 451 fjernvarmeværker viste, at værkerne generelt havde mangler i grundlaget for de anmeldte fjernvarmepriser. Alene 14 fjernvarmeværker gik igennem screeningen uden bemærkninger. 437 værker blev således udtaget til nærmere sagsbehandling. Manglerne fordelte sig på følgende måde: 149 observationer af mangler ved henlæggelser, herunder mangler ved investeringsplaner. 30 Energitilsynet 2007

32 151 observationer af mangler ved afskrivninger. 165 observationer af fondsmidler, herunder observationer af store eller relativt store likvide beholdninger. 366 observationer af mangler i egenkapitalopgørelserne, herunder den regnskabsmæssige håndtering af over eller underdækninger. Hertil kom 39 andre observationer, således at totalen svarede til rundt regnet 2 observationer pr. værk. Derudover afdækkede processen et væsentligt problem i relation til selve anmeldelserne. 247 fjernvarmeværker blev rykket for manglende anmeldelser i året. En del værker manglede fortsat at blive rykket ved afslutningen af screeningen. Det vil ske i forbindelse med den videre sagsbehandling. Skønsmæssigt 1/3 af de 247 værker måtte rykkes mere end én gang. Formanden og sekretariatet har drøftet resultatet af screeningen af fjernvarmeværkernes budgetter og regnskaber med direktionen og repræsentanter for bestyrelsen for Dansk Fjernvarme. Der følges op på screeningen ved at inddele fjernvarmeværkerne i de fem nye regioner og foretage sagsbehandlingen pr. region, startende med Region Midtjylland. Endelig er det igangværende samarbejde med Dansk Fjernvarme om udbredelsen af kendskabet til varmeforsyningslovens prisbestemmelser blevet intensiveret. Ny lovgivning På varmeområdet er der sket følgende ændringer i reguleringen: Ved lov nr. 549 af 6. juni 2007 ændredes bestemmelsen i varmeforsyningslovens 20, stk. 2, således at kollektive varmeforsyningsvirksomheders henlæggelser ikke længere skal forhåndsgodkendes af Energitilsynet. Dette betyder ikke ændringer i Energitilsynets praksis på området. Energitilsynet

33 Internationalt arbejde Rammerne Energitilsynets samarbejde med de energiregulerende myndigheder i andre europæiske lande sker inden for organisationerne CEER, ERGEG og NordREG. CEER Council of European Energy Regulators er den forening, som de europæiske reguleringsmyndigheder på energiområdet har etableret. ERGEG European Regulators Group for Electricity and Gas er et rådgivende organ etableret af EU Kommissionen. Udover Kommissionen deltager EU s reguleringsmyndigheder. CEER og ERGEG har således principielt samme overordnede formål og i vidt omfang samme medlemskreds. Mens CEER er et frivilligt samarbejde er ERGEG baseret på en såkaldt Kommissionsbeslutning. De to organisationer koordinerer deres arbejde. NordREG er de nordiske energiregulerende myndigheders samarbejde. Behovet for et særligt nordisk samarbejde udspringer for det første af det historisk særligt tætte energisamarbejde mellem de nordiske lande. For det andet har de nordiske energiministre vedtaget ambitiøse planer om at realisere ét fælles nordisk energimarked. Sekretariatets internationale aktiviteter Sekretariatets væsentligste internationale aktiviteter i 2007 falder i 5 grupper: Energipolitikken i udkastet til Traktat om Den Europæiske Union Kommissionens 3. liberaliseringspakke ERGEG s Regionale Initiativ for el og gas ERGEG s synspunkter på prisregulering i det frie energimarked NordREG Energipolitikken i udkastet til Traktat om Den Europæiske Union I den eksisterende Traktat er energipolitik ikke et selvstændigt politikområde. I den Traktat om Den Europæiske Union, som regeringscheferne vedtog i december 2007, er der et kort kapitel om energipolitik. Formålet med energipolitikken er, at sikre energimarkedets funktion, at sikre energiforsyningssikkerheden i Unionen, at fremme energieffektivitet og -besparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder og at fremme sammenkoblingen af energinet. Energilovgivningen kan som udgangspunkt ikke berøre en medlemsstats ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelse af dens energires- 32 Energitilsynet 2007

34 sourcer, dens valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning. Sådan lovgivning kan dog gennemføres med enstemmighed. Kommissionens 3. liberaliseringspakke Kommissionen lancerede den 19. september 2007 sit forslag til den 3. liberaliseringspakke. Pakken består af ændringsforslag til de eksisterende energimarkedsdirektiver (el og gas) og energimarkedsforordninger (el og gas) samt et forslag til en ny forordning om et Agentur for samarbejde mellem energimyndigheder (benævnt Agenturet ). De vigtigste elementer i relation til regulering er følgende: De nationale regulerende myndigheders uafhængighed, opgaver, muligheder for at træffe bindende afgørelser samt deres sanktionsmuligheder søges harmoniseret. Med oprettelsen af Agenturet bliver der mulighed for at behandle sager, hvor konflikten eller tilsynsopgaven berører markedet i mere end én medlemsstat. Forslag om skærpede unbundlingsregler for transmissionsselskaber, der som hovedregel stiller krav om ejermæssig adskillelse mellem på den ene side transmissionsaktiver og systemansvar (TSO) og på den anden side produktion og handel ( ejermæssig unbundling ). Som dispensationsmulighed stilles der krav om ejermæssig adskillelse, der begrænses til på den ene side systemansvar og på den anden side produktion og handel ( ISO = Independent System Operator ). Forslaget om etablering af Det europæiske net af el(gas)-transmissionssystemoperatører ( ENTSO ) indebærer et øget samarbejde mellem de europæiske TSOer med specielt fokus på udarbejdelse og tilsyn med implementeringen af tekniske forskrifter og markedsforskrifter samt fælles planlægning af udbygningen af transmissionsnettene. Som noget nyt omfattes også adgang til gaslagerkapacitet af gasmarkedsforordningen. I ERGEG har hovedopgaven i 2007 været at beskrive de forskellige regionale initiativer og bidrage til, at de kommer til at rette sig mod det endelige mål, der fortsat er ét fælles EU energimarked. ERGEG s Regionale Initiativ for el og gas Den nordeuropæiske region for ERGEG s Regionale Initiativ el, hvor Energitilsynets sekretariat har formandskabet, har i september Energitilsynet

35 2007 færdiggjort en rapport om øget gennemsigtighed i regionens engrosmarked. Rapporten støttes af markedets parter, som har deltaget i processen. Rapportens anbefalinger indebærer, at der i to trin fra 1. januar og fra 1. juli 2008 skal publiceres yderligere oplysninger om forhold vedrørende net, produktion og forbrug. Oplysningerne vil sikre en øget og mere ensartet viden om aktuelle markedsforhold blandt markedets aktører og dermed bidrage til et mere effektivt konkurrencebaseret marked. I det fortsatte arbejde med at etablere såkaldt markedskobling på elforbindelserne mellem Tyskland og Danmark regnes der nu med igangsættelse primo juni Børserne Nord Pool Spot og EEX samt de tre systemansvarlige transmissionsselskaber Energinet.dk, E.ON Netz og Vattenfall Europe Transmission har som led heri etableret et fælles European Market Coupling Company EMCC i Hamburg. Transmissionsforbindelserne mellem Sverige og Tyskland Baltic Cable og mellem Sverige og Polen SwePol Link benyttes i dag udelukkende af ejerne. Arbejdet med disse forbindelsers fremtidige rolle i markedet fokuserer på den ene side på de juridiske forhold og på den anden side på ejernes egne planer for eventuelt at etablere mekanismer for allokering af transmissionskapacitet, som det nu planlægges på de dansk-tyske forbindelser. ERGEG s synspunkter på prisregulering i det frie energimarked ERGEG har længe bl.a. ved et konsulentprojekt arbejdet med at få skabt en oversigt over, i hvilket omfang der i medlemslandene gennemføres regulering af energipriserne i det frie marked (jf. den danske prisregulering af forsyningspligtprodukter). Rapporten Status review on end-user price regulation er publiceret på ERGEG s hjemmeside. Af de 28 lande (EU plus enkelte EFTA- og Balkanstater), som undersøgelsen omfatter, har 17 lande en sådan regulering på elområdet og 9 har det på gasområdet. Som opfølgning på den deskriptive rapport har ERGEG formuleret sine synspunkter på regulering af energipriser i det frie marked. Sammenfattende finder ERGEG, at prisregulering (energiprisen) principielt bør undgås i et frit marked. Prisregulering kan dog være mulig, hvis den ikke forvrider markedet. Den skal bl.a. afspejle engrosmarkedets priser. Det er bl.a. tilfældet med den danske prisregulering af forsyningspligtprodukterne på el, hvor priskontrollen netop er knyttet 34 Energitilsynet 2007

36 til markedspriserne på engrosmarkedet og det (uregulerede) detailmarked. NordREG Energitilsynets Sekretariat har gennem 2007 varetaget formandskabet og sekretariatsfunktionen for NordREG. I første halvår færdiggjorde NordREG redegørelser om 4 centrale emner vedrørende det nordiske energimarked til Nordisk Ministerråd: Harmonisering af systemer for balancering Gevinster og omkostninger ved etablering af ét fælles nordisk detailmarked Overvågning af det nordiske marked for regulerkraft Behovet for harmonisering af regulering og overvågning af de nordiske TSOer og betydningen for markedets effektivitet Både disse rapporter, den årlige Nordic Market Report og en rapport om flaskehalshåndtering i det nordiske elmarked kan ses på NordREGs hjemmeside Som endnu et udtryk for det tætte nordiske regulatorsamarbejde blev der i november 2007 publiceret en fælles rapport om status for de nordiske landes implementering af reglerne i bilaget til EU's Forordning 1228/2003 Retningslinjer for administration og fordeling af ledig overførselskapacitet på samkøringslinjerne mellem nationale systemer. NordREG har endvidere påtaget sig at udarbejde redegørelser om følgende emner: Muligheder for at sikre at der er tilstrækkelig produktionskapacitet til at klare spidslastsituationer Udvikling af det fælles nordiske marked for regulerkraft (balancekraft) og den fælles overvågning af dette marked Videre arbejde med belysning af, hvad der skal harmoniseres landene imellem for at kunne udvikle et fælles nordisk detailmarked for el herunder hvad der kan realiseres senest 2010 Arbejdet ventes at blive færdiggjort i første halvdel af Energitilsynet

37 Medlemmer af Energitilsynet Energitilsynet blev etableret i 2000 som et tilsyn, der fungerer uden instruktionsbeføjelse fra ministeren og uafhængigt af sektorinteresser og myndigheder. Energitilsynet består af en formand, seks medlemmer og to suppleanter, der alle udnævnes af klima- og energiministeren for en periode på fire år. Energitilsynets medlemmer repræsenterer sagkundskab inden for jura, økonomi, teknik og miljø samt erhvervs- og forbrugerforhold. Klima- og energiministeren har med virkning fra 1. januar 2008 udnævnt medlemmer til Energitilsynet for den kommende 4-års periode. Fra samme dato udtrådte medlem af tilsynet direktør, civiløkonom Preben Schou og suppleant direktør, ingeniør, HD Jørgen Aamand. Direktør, cand.polit., Ph.D. Uffe Bundgaard-Jørgensen, Formand Adm. direktør, cand.polit. Jacob Erik Holmblad, Næstformand Direktør, cand.mag. Lone Johnsen 36 Energitilsynet 2007

38 Direktør, cand.polit. Anders Larsen Direktør, cand.oecon. Jens Sejer Sørensen Professor (mso), Ph.D. Ulla Neergaard Driftsleder Jens Roesgaard Direktør, civilingeniør Torben Riber, Suppleant Direktør Mogens Arndt, Suppleant Energitilsynet