Kvalitetsrapport for Nørre Aaby Skole skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Transkript

1 Sagsnr.: Kvalitetsrapport for Nørre Aaby Skole skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil Nørre Aaby Skole Hvis man hører skolelederen fortælle vil han sige, at skolen dækker et bredt spektum af varierede tilgange og opfattelser. Vi dyrker ikke en pædagogisk retning eller pædagogisk religion. Men skolen fungerer i et lokalsamfund som afspejler mange sider af befolkningen. Dette skal skolen ramme. Derfor satser vi også på, at vi i skolens indsats rammer bredt. Skolelederen vil også fremhæve følgende styrkeområder: Pædagogisk læringscenter, som er moderne organiseret og godt fungerende. AKT-indsats og inklusionsindsats. Således er vi også langt fremme med en evidensbaseret kultur. Brugen af IT i undervisningen og administrationen. Internationale dimension. Læse indsats på mange niveauer Genrepædagogik. Bredt ledelsesteam. I forbindelse med stillingsopslag skriver vi gerne: Nørre Aaby Skole har p.t. 460 glade og aktive elever fra 0. klasse til 9. klasse i 2 til 3 spor. Skolen er i god pædagogisk udvikling med en lang række indsatsområder. Skolen er velholdt med veludstyrede faglokaler. Vi har et vældigt godt lærerkollegium med god stemning og godt samarbejde. Skolen ligger godt placeret i det kønne lokalområde, geografisk centralt og med god mulighed for benyttelse af offentlige transportmidler. Desuden står der i skolens målsætning: Nørre Aaby Skole ligger i tæt tilknytning til det lokale samfund, den lokale by og skolen samarbejder med private og offentlige instanser og med fritidsforeninger. Det er derfor vigtigt, at skolen tilpasser sig det lokale miljø på en fleksibel måde og med en mangfoldig tilgang. Skolen retter sig således efter tidens strømninger og forskellige fordringer. Samtidig hviler skolen i den historiske almene folkeskolekultur, som betyder, at skolen er et læringssted, hvor både faglig, social og kulturel læring finder sted på en måde, så eleverne lærer at begå sig i samfundet. For at udfordre eleverne byder skolen eleverne den gode anderledeshed. Hermed mener vi, at skolen præsenterer områder for eleverne, som de ikke umiddelbart er stødt på, men som de kan have gavn at kende. Derfor bygger skolen både på forandring og udvikling og på tradition og genkendelighed. Skolens hverdag bygger både på elevernes læring og trivsel.

2 Skolens opgave er at udvikle eleverne til selvstændighed og til selvledelse og samtidig lære eleverne at begå sig med ordentlighed i dét fællesskab og det samfund, skolen er en del af. Skolens 3 største udfordringer 1. Inklusion her specielt inklusion af elever med AKT-problematikker 2. Økonomi. Det er svært at få en sammenhængende økonomi med de mange nedskæringer, der er sket gennem de sidste år, samtidig med at dele af specialundervisningsmidlerne er lagt ud sammen med udfordringerne på dette område. 3. De fysiske rammer. De fysiske rammer passer ikke til skolereformen og de udfordringer, der ligger i den. Skolen fysiske rammer trænger til pædagogisk eftersyn. Pædagogiske processer 8. (Den pædagogiske udvikling) Udviklingsplan Opfølgning og status. Evalueringsplanen for MÅL 2012 er overholdt. Stort set samtidige punkter er gennemført. Dog er læsebånd ikke gennemført. Det er gennemført med et års forsinkelse. 95% målsætningen/overgang til ungdomsuddannelse Skolen har været med i flere store projekter sammen med tre ungdomsuddannelser fra Jylland og UU-Lillebælt. Vi har drøftet overgange uddannelsesparathed og forberedende pædagogik. Vi har afsluttet forløbet med en stor pædagogisk dag med fokus på børn og unges robusthed sammen med daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser. Desuden har skolen deltaget i et internationalt projekt omkring dropouts-problemer. Sammenholdt med data, har Nørre Aaby Skoles elever en høj gennemførselsgrad på ungdomsuddannelserne. 95% målsætningen/ overgang til ungdomsuddannelse I indeværende og næste skoleår fortsætter skolen opmærksomheden omkring forberedelse og overgang til ungdomsuddannelserne. Helhed og sammenhæng Skolen bygger på struktur og tydelighed. Det betyder, at skolen er organiseret i klasser, som har klasselærere. Den varierede undervisning udfyldes ved fem A-uger (anderledes uger) og fem fagdage. Helhed og sammenhæng Endnu er der ingen mål for dette tema. Evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner PÅ skolen skelner vi mellem empiri, evidens og evaluering. Vi bruger empiri til iagttagelser af elever, lærere og undervisning. Vi bruger evidens til opsamling af viden om den enkelte elev og vi evalueringer via elevplanerne. Som den første skole har vi gennemgående brugt min uddannelse. Evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner Vi vil sætte fortsat fokus på ovenstående. 2

3 Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Skolen har ingen formel plan for dette punkt. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Skolen har ingen formel plan for dette punkt. Middelfart Kommunes Skolepolitik Samarbejde skole-hjem, herunder anvendelse af elevplaner Skolen følger dét princip skolebestyrelsen har udarbejdet: Princip for skolens underretning af elevens udbytte af undervisningen. (SH-samtale = skolehjem-samtale) Formål: Skolens underretning af elevernes udbytte af undervisningen har til formål at underrette elever og forældre om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes tilegnelse af kundskaber og færdigheder. Evalueringen skal danne grundlag af vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen. Evalueringen skal ses i forhold til trin- og slutmål. Evalueringen foregår under mange former: prøver, spørgeskemaer, iagttagelser og samtaler direkte i forbindelse med undervisningen. Desuden afholdes elevsamtaler og i særlige tilfælde udarbejdes handleplaner. Der udarbejdes elevplaner i alle fag én gang om året. Skolen kan afholde terminsprøver på 8. og 9. årgang. Der afholdes nationale test og afsluttende prøver på 9. årgang, herunder afholdelse af projektopgaven. Skolen samler løbende dokumentation for elevens standpunkt, præstation og social opførsel for at kunne underbygge evalueringen. Elevsamtaler. Der afholdes mindst én elevsamtale om året. Der er mulighed for at holde flere og eleven har mulighed for at bede om en elevsamtale. Elevsamtalerne afholdes mellem eleven og klasselæreren. Det er også muligt at andre lærere kan afholde elevsamtaler. Elevplaner Elevplanen udarbejdes i efteråret, udsendes inden SH-samtalen og drøftes under SHsamtalen. Det er vigtigt, at der under SH-samtalen bliver udarbejdet en aftale, om elevens fortsatte arbejde i undervisningen. Denne lægges ind i Elevplanen. Der følges op elevplanen på SH-samtalen i foråret. I særlige tilfælde udarbejdes elevplanen i foråret. Alle skolens årgange bruger: min uddannelse, bortset fra 0. årgang. Hjemmebesøg i 1. klasse. Hver klasselærer i 1. klasse tager på hjemmebesøg. Den ene SH-samtale bortfalder. SH-samtaler Der afholdes to SH-samtaler på alle klassetrin. Dog holdes kun én SH-samtale i 1. og 9. klasse. 3

4 Der deltager to lærere i alle skolehjemsamtaler. Pædagoger fra SFO deltager i den ene af årets SH-samtaler i indskolingen. SFO afholder SH-samtale på passende tidspunkt. Elever med specifikke vanskeligheder Der afholdes SH-samtaler for udvalgte elever efter behov. De udvælges i samråd med skoleledelsen Der udarbejdes handleplaner for disse elever. Samarbejde skole-hjem, herunder anvendelse af elevplaner Samme som ovenstående. Inklusion Skolen har ansat en fuldtidsansat lærer og tre fuldtidsansatte pædagoger til den inkluderende indsats omkring AKT-problematikker. Derudover forbruges godt 30 lektioner om ugen på speciel læseindsats og der er iværksat særlige læseindsatser som læsebånd, faglig læsning, læsemakker. Skolen mangler indsatser på matematikområdet. Skolen er belastet af en del elever, som kommer udefra og direkte overgår til et specialtilbud. Det har kostet skolen en del i skolens budget. Skolen har gennem årene opbygget et godt, sikket og veluddannet ekspertsystem med forskellige vejledere. Skolen er dækket så godt ind på dette område, så behovet for hjælp fra videnscenteret har været stærkt begrænset. Inklusion Skolen har gode muligheder for at inkluderer flere elever med særligt behov. Dog begrænser økonomien skolens muligheder for nye tiltag. Vi har brug for en styrket indsats på matematik området og med hensyn til de ældste elever. Skolen it-strategi Skolen er langt fremme med brugen af de digitale undervisningsmidler. Alle lærere inddrager dem og alle vores elever bruge IT til de afsluttende prøver. Desuden er vores Pædagogiske læringscenter omlagt til det digitale område. Skolens it-strategi/undervisningsteknologi Skolen forsøger desuden sig at forberde sig på, at elever selv tager deres IT.rdeskaber med. Således køber skolen elevskabe til opbevaring af PC-ere m.v. Den internationale dimension Skolen har gennem de sidste par år arbejdet med den internationale dimension. Det er sket med flere jovshadiwingforløb, ved et commenius-partnerskabsforøb, hvor skolen har samarbejdet med en Tyrkisk, Fransk, Walisisk og Svensk skole. Vi planlægger at gå ind i et nyt partnerskabsforløb næste skoleår. Fremadrettet skal eleverne være med i udvekslingerne. 3 lokale, selvvalgte indsatsområder Inkluderende pædagogik - udvikling og Middelfart Kommune vil ændre fokus at fællesskaber og læringsmiljøer i højere grad indret- Skolens egen definition og beskrivelse af inklusionsindsatsen. Skolen har i forbindelse med den kommunale tilde- 4

5 læring for alle. Kommunalt satsningsområde. /LD fra specialområdet til normalområdet med henblik på at flest mulige børn og unge får mulighed for at udvikle sig og lære i normalområdet. ter sig på, at alle børn har særlige behov, det vil sige, arbejder med grundlæggende opfattelser af normalområdet/ specialområdet at ledere og medarbejdere gennem en målrettet kompetenceudvikling får en lang række metoder, værktøjer og dermed ændrede praksisser, således at børn i højere grad end før kan tilgodeses i egen nærinstitution/-skole at ledere og medarbejdere sammen forholder sig til implementeringen af de konkrete inkluderende pædagogiske metoder og redskaber at frigøre ressourcer til læringsmiljøer og sociale fællesskaber i normalområdet. Ressourcerne frigøres ved at mindske antallet af børn, der henvises til særlige foranstaltninger. Disse ressourcer skal bruges i normalområdet. Der sættes fokus på: Forbyggende indsats inden der sker henvendelse til kompetancecenteret. Bedre inddragelse af forældre i forbindelse med elever i vanskeligheder. (Innovationsprojektet). Bedre medinddragelse af elever omkring deres egen sag. Uddannelse af inklusionsambassadører og samarbejde med ledelsen om undersøgelse og dokumentation af udviklingen indenfor inklusionsarbejdet. lingsmodel til specialundervisning og inklusion helt ændret tiltag og procedure. Der er også afsat flere tidsmæssige ressourcer hertil. Skolen er stadig bedre til at inkludere flere elever. Udvalgte medarbejder får ekstern kognitiv supervision. Elever og forældre inddrages i stigende omfang. Pædagogik i Oasen / KM Oasens pædagogiske indsatsområder har i en årrække været: Idræt, leg og bevægelse samt fokus på børn med behov for en særlig pædagogisk indsats. Vi ønsker fokus på et bredere udbud af aktiviteter og en mere alsidig pædagogisk grundydelse. Vores pædagogik vil stadig omhandle de to tidligere indsatsområder. Med udgangspunkt i lærerplanstemaerne i Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO`er i Middelfart Kommune samt Nr. aaby Skoles skoleprofil vil vi tilrettelægge det daglige arbejde. Der vil blive lagt ugeplaner for afdelingerne ud på skolens hjemmeside. Vi vil, i samme Primært via SMITTE modellen vil vi løbende evaluere og måle på aktiviteterne. Vi vil ligeledes lægge vægt på at få tilbagemeldinger fra børnene. 5

6 forbindelse, opdatere og forny SFOafsnittet på skolens hjemmeside. Overgange Overgange mellem daginstitution Tidlig SFO 0. klasse og SFO / KM. Inden et barn starter i Mini SFO og børnehaveklasse på Nr. Aaby Skole har det typisk gennemgået 4 institutionsskift: Fra hjem til vuggestue / dagpleje. Videre til børnehave. Videre til Tidlig SFO. Videre til børnehaveklasse. Hver gang et skift etableres for barnet, medfører det et nyt møde med ukendte miljøer. Det kan samtidig synes paradoksalt, at barnet herefter, i 9 år, institutionaliseres i skoleregi, og således gennemgår klart flest skift i den periode af livet hvor fundamentet for barnets personlighed og indlæringsevne dannes. At børnene lærer hinanden, de voksne og skolen at kende, således de er bedst muligt rustet til den kommende skolegang og vigtigst af alt, at der, via SFO pædagogernes kendskab til børnene kan sammensættes så godt fungerende klasser som muligt. Øvrige Mål og fokusområder Vi ønsker at bygge bro omkring fælles mål og indsats omkring skoleparate børn. Vi ønsker at øge mulighederne for at udvikle mere læringsparate og nysgerrige børn. Ud fra fokus på barnets ressourcer ønsker vi en faglig dialog og praksis Der er lavet en samarbejdsaftale mellem NR Aaby Skole / SFO og Børnehuset Nr Aaby. Aftalen ser således ud: Tema Fælles mål og praksis omkring overgang fra Børnehuset Nr. Aaby til Nr. Aaby Skole. Kontekst Der tages udgangspunkt i: Middelfart Kommunes igangsatte projekt Inklusion i nærmiljøet. Den røde tråd og Børns signaler (arbejdsredskaber) Ny lov vedr. 0 klasse pædagogik ift læringsmål og børnenes udviklingspsykologiske grundbetingelser. Et evt kommende (og vedtaget) lovforslag efterår 2011 om mål for børns kompetencer. Mål og fokusområder Vi ønsker at bygge bro omkring fælles mål og indsats omkring skoleparate børn. Vi ønsker at øge mulighederne for at udvikle mere læringsparate og nysgerrige børn. Ud fra fokus på barnets ressourcer ønsker vi en faglig dialog og praksis Der vil blive evalueret på fase 1 i løbet af foråret og efteråret Fase 2 vil blive tilpasset denne evaluering. 6

7 omkring: Hvordan tilpasses børnene et skoletilbud og hvordan tilpasses skoletilbuddet børnene, herunder børn med behov for et særligt tilrettelagt pædagogisk miljø? omkring: Hvordan tilpasses børnene et skoletilbud og hvordan tilpasses skoletilbuddet børnene, herunder børn med behov for et særligt tilrettelagt pædagogisk miljø? Derudover er det vigtigt at holde fokus på at børnene lærer hinanden, de voksne og skolen at kende således de er bedst muligt rustet til den kommende skolegang og vigtigst af alt, at der, via SFO pædagogernes kendskab til børnene kan sammensættes så godt fungerende klasser som muligt. 3 lokale, selvvalgte indsatsområder Læsning i alle fag/læsebånd. NB! + Læsepolitik og indsats i faglig læsning. Der stilles lovmæssige krav om, at læsning skal integreres i alle fag. Alle lærere på skolen skal opnå forståelse for deres rolle i forbindelse med elevernes læseudvikling. Det skal tydeliggøres, at alle fag arbejder med læsning på forskellige måder, og alle faglærere skal derfor støtte elevernes læseudvikling med hver deres faglighed. Der indføres et læse/skrivebånd for alle klasser bortset fra 9. årgang. Der indføres et projekt med læsemakker. Læsevejlederne er initiativtagere hertil.. Overgange Overgange mellem skole og ungdomsuddannelser Regeringen har sat fokus på ungdomsuddannelser og har som mål, at 95 % af Ved hjælp af øget samarbejde med tre ungdomsuddannelser afdækkes overgangs- Samarbejde med tre ungdomsuddannelser. Etablering af udsko- 7

8 95% målsætning Uddannelsesparathed en årgang tager en ungdomsuddannelse. For at støtte denne udvikling sættes fokus på folkeskolens evne til at gøre eleverne mere uddannelsesparate. problematikker og der søges efter fælles forståelses-ramme. Der sættes fokus på udskolingens kvalificering af elevernes uddannelsesparathed. lingsekspert. Afholdelse af fælles pædagogiske fyraftensmøder. Bedre udveksling ved brobygning. Udveksling af lærere mellem folkeskolen og ungdomsuddannelser. Der afholdes en pædagogisk dag fokus på det lange stræk fra vuggestue og til ungdomsuddannelser. Internationalt samarbejde Skolen har tidligere arbejdet meget med den internationale dimension og skolens har været i projekter med samarbejdspartnere fra andre lande. Skolen arbejdede på international udveksling. På grund af offentlige besparelser er det ikke længere muligt at arbejde med traditionel udveksling. Derfor søger andre samarbejdsformer for inddragelse af den internationale dimension. I en globaliseret verden er det vigtigt at skolen også orienterer sig mod de ting som foregår udenfor landets grænser. Det er ligeledes vigtigt at inddrage eleverne i en forståelse for internationale forhold. Skolen søger international kontakt på andre måder end udveksling, herunder digital kontakt og kommunikation. Der skabes internationale kontakter, hvor der kan ske udveksling af personalet. Der bliver givet mulighed for jobshadowing. Vi orienterer os om internationale konferencer til supplement af nationale konferencer. Skolen søger tilknytning via nyt Comenius partnerskabsaftale. Skolens Pædagogiske Servicecenter Skolen har et velfungerende pædagogisk servicecenter. Centeret er tilrettelagt efter de fremmeste principper. Indtil sidste år er centeret blevet passet af tre lærere. Den koordinerende skolebibliotekar er uddannet skolebibliotekar. De to andre har mange års erfaring med arbejdet. På nuværende er der to faste medarbejde på det pædagogiske servicecenter. Centeret styres af et pædagogisk team, som består af de faste medarbejdere og et antal vejledere. Således er IT-vejleder, læsevejledere og udskolingsvejleder tilknyttet centeret. De samme vejledere har også afsat timer og arbejdsfunktioner hertil. Dermed er der opstået en sammenhæng i opgaveløsningen. Det pædagogiske servicecenter har også generelle udviklingsopgaver. Pædagogisk læringscenter tager sig af hele undervisningsmiddelområdet. Det gælder biblioteksbøger, taskebøger, engangsmaterialer, digitaliseret undervisningsmidler, AV-området. Centeret er ansvarlig for de rigtige valg af undervisningsmaterialer. 8

9 Centeret har åbent og har lærerbesætning i 25 lektioner om ugen. Det er en højeste i kommunen. Det fortæller, at skolen satser stærkt på denne funktion, samtidig med at skolen opbygger et stærkt ekspertfelt, som kan vejledere elever og lærere. Vejledningen har flyttet sig fra analogt til digitalt vejledning. Vi gætter på, at den digitale vejledning udgør 70 til 80 % af vejledningstiden. Det pædagogiske servicecenter er placeret centralt på skolen og er et naturligt omdrejningspunkt for den pædagogiske udvikling og praksis. Dansk som andetsprog Nørre Aaby Skole har i perioden haft et begrænset antal elever med behov for dansk som andet fremmedsprog. Det har forholdsvis været elever fra sprogområder, som har ligget tæt på det danske sprogområde, derfor har vi på forholdsvis kort tid sammen med forældrene kunne give eleverne kvalifikationer, så de kunne følge med i almindelig undervisning. Skolen har modtaget 7 lektioner til denne indsats. Det har været passende til dækning af denne opgave. Dansk som andetsprog Skolen har indenfor de sidste par år modtaget et stadig stigende antal elever, som er tosprogede og som har stærkt brug for dansk som andet fremmedsprog. Det er nu i forhold til tidligere elever, som kommer fra sprogområder, som ligger fjernt fra det danske sprogområde. Det er en stor udfordring. Samtidig tildeles vi fortsat 7 lektioner til brug for denne indsats. Det er klart for lidt. Skolen er blevet lovet nogle flyvere-timer, men skolen har ikke modtaget dem. Det har medført, at vi fra dette skoleår har ansat en lærer med dansk, som andet fremmedsprog som linjefag. Denne forøgede indsats betaler skolen selv af inklusionsmidlerne. Meldingerne fra daginstitutionerne siger, at skolen de næste år fortsat vil modtage nye tosprogselever. Det vil derfor fortsat være et opmærksomhedsfelt for skolen. Elever der modtager dansk som andetsprog Det er vores vurdering, at de elever, som tidligere har været i opmærksomhedsfeltet, har klaret sig godt til afsluttende prøver. Det skal ses i sammenhæng med deres sprogrelationer, og hvorledes de bliver understøttet social i familien og i samfundet. Vi har ingen karaktervurderinger at holde os til. Elever i specialklasser og specialskoler Fra Nørre Aaby Skole skoledistrikt går der 4 elever på C-sporet og 6 elever på Heldagsskolen. Der går 18 elever på Skrillingeskolen og 1 elever på andet skoletilbud. Desuden går 5 elever på ungdomsskolens tilbud. Det skal ses ud fra vores egnet elevtal på 445 elever. Af de 445 elever er en del elever fra andre skoledistrikter. 26 elever kommer fra andre skoledistrikter og går på Nørre Aaby Skole. 22 elever fra vores skoledistrikt går på andre folkeskoler i Middelfart Kommune. 118 elever går på de private og fri grundskoler. Det er en procentdel på 19 % Sammenlagt er der ca. 619 elever i skoledistriktet hvoraf 29 går på specialklasse eller specialskole. Det er en procent på 4,6 %. 9