Afslutningen på årsrapporten bliver en indsatsplan som bliver aftalt i styregruppen for KUU SVJ.

Transkript

1 ÅRSRAPPORT for KUU SVJ 2017/18 Ud fra skoleåret 2017/18 udvikler Tovholderskolen en årsrapport for KUU SVJ jvf. Bekendtgørelse 10 stk. I KUU bekendtgørelsen. Årsrapporten indeholder en beskrivelse af flere elementer/procedure i KUU SVJ som både fungerer, men som også virker mindre hensigtsmæssig. Afslutningen på årsrapporten bliver en indsatsplan som bliver aftalt i styregruppen for KUU SVJ. Årsrapporten skal være med til at danne grundlag for vores kommende indsatsplan og indsatsområder for KUU SVJ (Jf. 26). Det vil sige, at den dokumentation og de data som fremkommer i forbindelse med selve evalueringen (Årsrapporten) af vores 4 KUU uddannelser vil give os et overblik over, hvor vi skal sætte særligt ind. Forord: KUU SVJ har nu været i gang i over 3 år. De første år har båret præg af, at vi har gjort en masse ting for første gang og at vi har skullet finde den form, som var vores. Det har været forbundet med en række udfordringer at være en organisation på så mange forskellige matrikler og med så mange forskellige måder at gøre tingene på. Samtidig har det været en spændende opgave for alle institutioner at få lov til at arbejde sammen. Især på kontaktperson/underviser niveau har der været en vilje til samarbejde. På lederniveau har der været forskellige udfordringer som har besværliggjort samarbejdet. Der har især været uenighed om økonomisk/administrativ praksis fra baseskolerne til Tovholder institution ift. udbetaling af taksameter fra ministeriet. Der har ikke været enighed om hvornår udbetalingen skulle fordeles mellem skolerne. Dette har besværliggjort samarbejdet og overskygget de gode pædagogiske intentioner med uddannelsen. Som en del af den kommende indsatsplan for KUU SVJ er det derfor nødvendigt at der opstår enighed om hvad god praksis er uanset hvad det drejer sig om. Tovholder institution tilstræber sig på, at skabe et nyt fundament til et godt samarbejde fremadrettet. Det er vigtigt at understøtte og skabe rammer for KUU-elevernes nysgerrighed, engagement og refleksion og at udvikle et stærkt tværfagligt samarbejde for i samarbejde med uddannelsens elever at udvikle deres glæde ved, lyst til og mod på læring. Dette tilstræber vi fortsat, og kernen af engagerede medarbejdere, kontaktpersoner og forstandere, som har lagt hjerteblod og tid i at søsætte KUU SVJ.

2 Ny Tovholderskole: I forbindelse med konkursen på Esbjerg Forberedende Erhvervsskole er Lustrupholm Produktionsskole blevet ny tovholderskole i KUU SVJ. Dette er sket i overensstemmelse med både Varde og Vejen Produktionsskole. Ny hjemmeside: KUU-SVJ.NU er navnet på KUU SVJ s nye hjemmeside. Det er en hjemmeside med et mere moderne look end den tidligere hjemmeside havde. Hjemmesiden indeholder fakta, men den indeholder også en video som oplyser om KUU generelt uanset hvor du vælger at gå på KUU i landet. Siden skal være med til at oplyse kommende elever om KUU uddannelsen i SVJ. Institutionssamarbejdet Institutionssamarbejdet har tidligere været organiseret på denne måde at der var en forstandergruppe, styregruppe og underviser/kontaktpersonsgruppe som mødtes halvårligt. Fremadrettet vil forstandergruppen blive en del af styregruppen mens underviser/kontaktpersons gruppen vil bestå som den er. Grunden til denne ændring er for at skabe et bredere samarbejde omkring de beslutninger vi fortsat skal tage fremadrettet i KUU SVJ regi. Styregruppen består af: Forstanderne og leder/koordinator fra Tovholder og baseskolerne. Styregruppe mødes kvartalsvis Andre samarbejdspart nere kan inviteres til møderne Sekretaritsskole har det juridiske ansvar for KUU SVJ Undervisere og kontaktpersoner mødes kvartalsvis Andre Samarbejdsskoler/institutioner: Som en del af KUU en skal der samarbejdes med andre uddannelsesinstitutioner som udbyder undervisning under anden bekendtgørelse og som minimum kan give KUU eleverne 1-2 D niveau fag, hvoraf det ene fag skal være Dansk jf 11. I skoleåret 2017/18 er der blevet samarbejdet med Varde handelsskole, Vejen Handelsskole og Ribe Katedralskole.

3 Samarbejdet mellem tovholderinstitution og de enkelte baseskoler I KUU SVJ har vi haft et tæt samarbejde mellem leder på tovholderskolen og de enkelte kontaktpersoner på baseskolerne. Det har været kutymen, at evt. tvivlsspørgsmål kunne stilles til lederen via telefonopkald eller mail. Lederen samarbejder ligeledes med hver enkelt kontaktperson omkring uddannelsens indhold og mål, således at den undervisning, der foregår på baseskolerne altid er forenelige med de i bekendtgørelsen udstukne retningslinjer. Lederen deltager i møder på baseskolerne efter behov. Uddannelsens opbygning og indhold KUU SVJ er kendetegnet ved stor diversitet i forhold til opbygning og indhold af de forskellige KUU uddannelser på de forskellige skoler i KUU SVJ. Dette skyldes blandt andet diversiteten i målgruppe, erhvervstema og den skolekultur, som er på de forskellige skoler. Der er således stor forskel på at være studerende på KUU i Esbjerg, Varde, Vejen eller Ribe. Alle skolerne byder ind med noget forskelligt ift. værdier, vision, mission og skolekultur m.m., alt efter hvad der passer bedst til skolen og giver mest mening for eleverne. Dette har fungeret upåklageligt indtil videre, men det har heller ikke været et punkt der har været til diskussion på et tidligere styregruppemøde. Erhvervstemaerne Erhvervstemaerne i KUU SVJ er udvalgt efter en vurdering af lokale og erhvervsmæssige forhold og udbydes på en sådan måde, at det er attraktivt for målgruppen og kompetencegivende i forhold til aktuelle behov og efterspørgsel fra såvel studerende som det lokale erhvervsliv og mulige efterfølgende ungdomsuddannelser - fx. EUD. Herunder følger en kort beskrivelse af alle de udbudte erhvervstemaer: Byg; Bolig, Innovation og Produktudvikling Esbjerg Undervisningen i Byg & Bolig på KUU Esbjerg henvender sig til elever der ønsker en fremtid inden for bygningsvedligehold, bygningshåndværk og tegning og konstruktion. Udover teoretiske opgaver som dækker tegningslæsning, tegningsforståelse og konstruktion, vil der være fagfaglig undervisning, der har til formål at gøre eleven fortrolig med at være på et værksted og have føling med maskinerne og i den forbindelse tage 17 kurset. Desuden vil Byg & Bolig tage på virksomhedsbesøg og give eleven en virkelighedsforståelse. Mad, Mennesker og Sundhed, Esbjerg I Mad, Mennesker og Sundhed retter vi undervisningen og oplevelserne imod at arbejde indenfor fx kantine, sosu, fitness, pædagog m.m. Det betyder at vi starter med at undersøge vor egen og omgivelsernes hygiejne, og derefter omkring ergonomi, da vores fagområder skaber en del fysiske udfordringer. Med basen i orden bevæger os ud i viden/undersøgelse og besøg af virksomheder, jobmuligheder og praktikmuligheder indenfor vort område. Det betyder at vi udover opgaver på skolen fx besøger dagcentre for fysisk og psykisk handicappede, motionscentre, børnehaver og/eller plejehjem alt efter hvad der er interessant for den målgruppe, der har valgt at gå denne vej.

4 Handel og Kundeservice, Esbjerg Er for elever der enten påtænker at starte på en handelsrelateret uddannelsesvej efter KUU, eller via praktikker indenfor butik, handel, kontor eller lager får arbejde efterfølgende. I ASE faget Handel og Kundeservice beskæftiger vi os med alt fra kundebetjening, organisation, forretningsplaner, erhvervsøkonomi til hands on forløb i forskellige butikker, kontorer eller lagre. Eleverne lære at lave SWOT analyser på forskellige butikker (Efter aftale med skolen), hvor de efterfølgende modtager feedback fra ansatte. I ASE faget Handel og Kundeservice lære eleverne hvad erhvervsfaget drejer sig om, således at de bliver sikre på,om det er en erhvervs eller uddannelsesvej de vil beskæftiges i på et senere tidspunkt i livet. Mad, Turisme og Landbrug, Ribe Elsker du at arbejde med mad, mennesker og dyr? Har du tænkt på job som dyrepasser, medhjælper i landbrug, arbejde på en maskinstation eller guide turister rundt i området og måske endda sørge for mad og drikke i cafeen? Så er dette et spændende tilbud. Du kan måske senere opnå ansættelse som erhvervsassistent indenfor områderne. Turisme, kultur og Fritid, Varde Under overskriften, Turisme, Kultur og fritid, findes der en ungdomsuddannelse med for som et forberedende forløb, der i høj grad tilgodeser den enkelte elevs udviklingsproces. Uddannelsen afvikles i et tæt samarbejde med Varde Handelsskole der står for en del af den fagfaglige undervisning. Hos Varde HS møder eleverne fag såsom afsætning, dansk, it, innovation, servicetysk og engelsk. Denne undervisning foregår på Campus i Varde, hvor eleverne er en del af et større uddannelsesmiljø. En stor del af eleverne der går på dette erhvervstema tiltænkes at udsluses til EUD Merkantil. En stor del af uddannelsen er erhvervstræning hvor eleverne er ude på arbejdsmarkedet inden for deres erhvervsfaglige sigte og prøve deres kompetencer af. Dette sker i forløb på 2-3 ugers varighed, med mulighed for forlængelse i op til sammenlagt 8 uger. Under hele uddannelsen arbejder eleverne med deres arbejdsport folio som en integreret del af alt hvad de foretager sg. Denne fungerer som en oversigt over deres udvikling og tilegnelse af kompetencer. Den daglige undervisning foregår i Henne St. By, hvor eleverne har deres faste base. Her møder de kompetente konktaktlærere og underviser. De dage hvor eleverne er i Henne er der fokus på relations dannelse, vejledning, praktikpladssøgning og kuu-fagene: kommunikation, arbejdspladskultur og samarbejdslære. Mad, Sundhed og Kundeservice, Vejen Med udgangspunkt i Vejen Kommunes alsidige udbud, rammer KUU Center Vejen bredt med valget af erhvervstema. "Mad og Sundhed" henvender sig til elever på uddannelsen, der drømmer om at arbejde som køkken og kantine-medarbejder, sosu-assistent, unge- og ældreplejer, PAUassistent osv. Udover erhvervspraktikkerne, som udgør den faglige del, undervises der teoretisk i erhvervstemaet i form af pædagogik, psykologi og SOSU-fags undervisning. Indenfor erhvervstemaet "Kundeservice" sigtes der mod handelserhverv som eksempelvis detailhandel, kontorer, lager/logistik, men også håndværks-baserede erhverv. Elever der har valgt dette, følger teoretisk undervisning i fag som innovation, afsætning og virksomhedslære.

5 Samarbejde med UU Esbjerg, Varde og Vejen Det er UU Esbjerg, Varde og Vejen, som målgruppevurderer, om en ung er omfattet af uddannelsens målgruppe, jf. 3 stk. 1 i lov om kombineret ungdomsuddannelse. Når en ung er målgruppevurderet af sin UU-vejleder er den unge således optaget på en af baseskolerne. Det foregår dog altid i samråd med KUU SVJ skolerne. Et tæt samarbejde mellem KUU SVJ og UU har vist sig at være relevant og nødvendigt. Vi har løbende justeret og diskuteret vores samarbejde, og i KUU SVJ oplever vi, at samarbejdet prioriteres. Vi er dog urolige for at samarbejdet fremadrettet vil blive besværliggjort grundet strukturændringer i UU regi. Eleverne i KUU SVJ Alle elever i KUU SVJ er inden optag af UU i Varde, Vejen, og Esbjerg målgruppevurderet til at tilhøre målgruppen for kombineret ungdomsuddannelse. Det betyder, at de alle er under 25 år, når de starter, at de ikke har gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannelse, og at de på nuværende tidspunkt ikke har forudsætninger for at påbegynde en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse, og at de ved optagelsestidspunktet er motiveret for uddannelse. Størstedelen af eleverne er mellem 18 og 21 år og der er en overvægt af mandlige elever. En stor del af de unge i KUU SVJ er udfordret socialt og personligt - fra diagnoser til livshændelser, der vanskeliggør et ungdomsliv, og kontaktpersonerne bruger en stor del af deres tid på at håndtere disse udfordringer. Erhvervstræning/Praktik KUU eleverne skal deltage i mindst 10 og højst 32 ugers erhvervstræning fordelt på 3-4 semestre. Det at finde erhvervstræningspladser til alle elever udgør derfor en stor del af såvel kontaktpersoners og praktikkoordinators som elevers arbejde i KUU SVJ. Erfaringerne for indeværende periode viser, at der i KUU SVJ er en stor velvilje blandt arbejdsgivere til at tage KUU-elever i erhvervstræning. Vi tilstræber, at alle erhvervstræninger finder sted i virksomheder, således at de unge får både et indblik i de erhverv de kan komme i berøring med i et fremtidigt job eller uddannelse, og får skabt nogle gode kontakter og et godt netværk i forhold til fremtidige jobsøgningsmuligheder. Vi oplever, at der ind imellem er elever, som af personlige årsager har for store udfordringer med at deltage i erhvervstræninger i virksomheder og derfor er der ind i mellem elever, som eksempelvis er i en erhvervstræning på et af KUU SVJ skolernes produktionsskole værksteder, genbrugsforretninger eller i en forening. Formålet er dog at styrke elevens arbejdspladskompetence. jf. bekendtgørelsen om kombineret ungdomsuddannelse 4, stk. 3 KUU-portalen Som udgangspunkt anvendes den af Undervisningsministeriet til rådighed stillede og obligatoriske elektroniske indberetningsportal, kuu-portalen, til registrering af fravær, skemalægning og uploading af dokumenter af alle kontaktpersoner, således at alle oplysninger om de enkelte elever er samlet heri. Arbejdet i og med kuu-portalen har siden 2015 været forbundet med mange frustrationer og unødvendigt ventetid på et meget langsomt system. Tilliden til portalen er meget lav, og hovedproblematikken er som sagt den meget lange ventetid efter hvert klik og en usikkerhed omkring, om det indtastede bliver registreret. Endeligt er der i forbindelse med opdateringer på portalen sket uhensigtsmæssige ændringer i eksempelvis indtastede skemaer.

6 Nu anvendes kuu-portalen derfor kun til de i bekendtgørelsen om kombineret ungdomsuddannelse lovpligtige indberetninger (jf. 29 stk. 2) omhandlende Navn, Erhvervstema, Mål samt start og sluttidspunkt. Baseskolerne har oprettet eget system til registrering af fravær, ligesom skemaer, samtaler med elever og andre informationer samles i de enkelte hjemstedsskolers egne portaler og elektroniske registreringsportaler. Dette er ikke optimalt i forhold til eksempelvis at kunne indhente data om den samlede elevmasse, men uddannelsesleder har vurderet, at dette er nødvendigt, indtil kuu-portalen fungerer på daglig basis og har en kapacitet, som ikke forsinker kontaktpersonernes indtastninger unødvendigt. Frafald og fastholdelse Mødestabilitet og fastholdelse er i fokus i KUU SVJ. Vi arbejder med en elevgruppe, hvor mange har forsøgt sig med flere uddannelser og med en elevgruppe, som historisk har et relativt højt fravær. Vi arbejder således med forskellige tiltag omkring mødestabilitet og implementerer og afprøver løbende nye metoder, da det er en ungegruppe for hvem mødestabilitet ikke nødvendigvis er en selvfølge. (Nuværende fraværssatser for de forskellige KUU skoler indgår i bilag 1). Indsatsplan for KUU SVJ Jf. bekendtgørelsen om kombineret ungdomsuddannelse skal der mindst hvert andet år laves en skriftlig indsatsplan for punkter, der kræver særlig opmærksomhed. Følgende punkter til kommende indsatsplan vil i efteråret 2018 og fremefter få særlig opmærksomhed i KUU SVJ regi: 1. Ny KUU SVJ hjemmeside er blevet etableret. Det er en hjemmeside for os alle og det er en fælles opgave at sidens indhold er noget der vedrører alle skoler. Har man materiale til siden skal det sendes til leder på Tovholderskolen. 2. Udbetaling af taksameter fra Tovholderinsitution til baseskoler er blevet rettet til efter ny Tovholderholderinstitution er kommet til. Desuden er det oprindelige fee på 13% blevet nedsat til 10%. 3. Ny organisering af KUU SVJ igangsættes efter vedtagelse i styregruppen. Forstandergruppen forsvinder. I stedet bliver det Styregruppen (Hvor forstander kommer med) og Kontaktpersons/undervisergruppen som forbliver. Repræsentanter fra samarbejdsskoler kan også inviteres med.

7 Bilag 1: Nuværende gennemsnitlige fraværstal på base og tovholderskole (Ribe) i %: Fravær KUU Esbjerg: Samlet fravær 12,4% 9,6% 13,7% 13,4% Fravær KUU Center Vejen: Samlet fravær 18,6% 13,9% 20,2% 17,1% Fravær KUU Varde: Samlet fravær 8,3% 6,4% 11,9% 4% Fravær KUU Ribe: Samlet fravær 3,6% 1,2% 8,6% 4,4%