(AIDA) et kollokvium om fortolkning af forsikringsvilkår.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "(AIDA) et kollokvium om fortolkning af forsikringsvilkår."

Transkript

1 NFT 1/1996 Kollokvium om "Fortolkning af Forsikringsvilkår" af Henning Jønsson, direktør for Ankenævnet for Forsikring I april 1995 arrangerede Det danske selskab for Forsikringsret (AIDA) et kollokvium om fortolkning af forsikringsvilkår. Kollokviet havde deltagelse af 80 danske jurister, der arbejder med forsikringsret, det være sig i forsikringsselskaber, advokatkontorer, organisationer, undervisningssektoren eller i forvaltningen. Kollokviet var bygget op, så man startede med at se på dansk lovgivnings bestemmelser om ensidigt affattede forsikringsvilkår, hvorefter man behandlede EUdirektivernes indflydelse på sådanne vilkår, herunder lovvalgsregler og General Good. Henning Jønsson Formiddagen sluttede med en højesteretsdommers gennemgang af konkrete sager for at belyse, hvordan domstolene fortolkede forsikringsvilkår. Om eftermiddagen fik deltagerne i kollokviet lejlighed til at fremkomme med forslag til en ny definition på et forsikringsretligt ulykkestilfælde. Inden kollokviet var deltagerne gjort bekendt med relevant praksis på området. 1. Danske regler Til at gennemgå de bestemmelser, der i dansk lovgivning er gældende for ensidigt affattede forsikringsvilkår, havde man inviteret professor, cand.jur. Børge Dahl. Børge Dahl henviste i sit indlæg til, at man som udbyder af forsikringsaftaler naturligvis måtte overholde de regler, der findes i forsikringsvirksomhedsloven, forsikringsaftaleloven og markedsføringsloven, men herudover måtte man også kende til og overholde supplerende vejledende retningslinier, og hvad der måtte gælde af god-skik - bestemmelser. Sammenfattende kunne man sige, at forsikringsvilkårene skal være i overensstemmelse med markedsføringen. Herefter vendte Børge Dahl nogle af de såkaldte generalklausuler i lovgivningen: Aftalelovens 36 (om urimelige aftalevilkår), Markedsføringslovens 1 (forbud mod vilkår, som det vil være i strid med god markedsføringsskik at anvende), og forsikringsvirksomhedslovens 7 (vilkår skal være i overensstemmelse med redelig forsikringsskik og god forsikringspraksis). Børge Dahl bemærkede i den forbindelse, at der stort set ingen praksis var om forsikringsvirksomhedslovens 7, ligesom Finanstilsynet (der administrerer forsikringsvirksomhedsloven) 47

2 også havde været meget tilbageholdende med at udstede vejledende retningslinier, hvorimod Forbrugerombudsmanden har udarbejdet adskillige, ligesom det også er hos Forbrugerombudsmanden, man kan finde eksempler på udtalelser om god skik. Bl.a. henviste Børge Dahl til en sag, hvor Forbrugerombudsmanden havde henstillet til et forsikringsselskab, at man i forsikringsbetingelserne forklarede lidt mere om erstatningsretten. (En forbruger kunne ikke forstå, at hans ansvarsforsikring ikke dækkede den skade, der skete ved, at hans 3-årige barn havde vippet brillerne af en voksen). Som eksempler på, at forsikringsvilkårene skal afspejle markedsføringen, pegede Børge Dahl på en ankenævnskendelse, hvori nævnet havde givet klageren medhold i, at en tegnet bygningsforsikring skulle yde dækning for udgifterne til at udbedre en konstruktionsfejl (selv om forsikringsbetingelserne kun foreskrev dækning for udgifterne til at udbedre de skadelige følger af konstruktionsfejlen). Ankenævnet lagde vægt på, at selskabet i markedsføringen havde understreget, at man dækkede konstruktionsfejl o.s.v. Som et andet eksempel på, at der skulle være overensstemmelser mellem forsikringsvilkår og -begæring henviste Børge Dahl til en Vestre Landsretsdom, UfR , hvor et forsikringsselskab blev dømt til at anerkende, at det kun kunne beregne sig den selvrisiko, der var anført på begæring og police og ikke kunne gøre en højere selvrisiko, der fremgik af nogle vedlagte forsikringsbetingelser, gældende. Den højere selvrisiko var gældende for unge mænd under 25 år, og forsikringstageren var en sådan mand. Retten fandt, at den unge mand ved tegningen burde være blevet bekendtgjort med den højere selvrisiko. Herefter gennemgik Børge Dahl visse dele af EU-direktivet om urimelige kontraktsvilkår i forbrugeraftaler. Børge Dahl pegede på, at selv om direktivet var et minimumsdirektiv, så kunne der kun gives forbrugerne yderligere beskyttelse, i det omfang det var foreneligt med traktaten. Børge Dahl kritiserede i øvrigt den måde, hvorpå traktaten var blevet implementeret i dansk ret. Bl.a. pegede Børge Dahl på, at man efter hans opfattelse havde forsøgt at lovgive i bemærkningerne til en ændring af Aftaleloven, hvori man har anført, at ændringerne ikke medfører realitetsændringer i gældende ret. Her pegede Børge Dahl bl.a. på følgende ændringer: en ny definition på en forbruger, krav om at vilkår bliver gjort tilgængelige før de bliver gjort til en del af aftalen, aftaler der tilbydes forbrugere skal af den erhvervsdrivende være udarbejdet på en klar og forståelig måde. Børge Dahl havde også bemærket sig, at man havde undladt at vedlægge direktivets liste over vejledende, urimelige kontraktsvilkår. Herudover pegede Børge Dahl på, at der er en betydelig disharmoni mellem bemærkningerne til ændringerne i Aftaleloven og bemærkningerne til ændringerne i Markedsføringsloven, idet Erhvervsministeriets jurister har udtalt sig meget bastant om, hvilke ændringer direktivet vil medføre i Aftaleloven, hvorimod juristerne i Justitsministeriet har udtalt sig langt forsigtigere om disse ændringer. Endelig mente Børge Dahl, at det var helt forkert, at man havde slået sig til tåls med, at Markedsføringsloven gjorde det muligt, at man kunne tilsidesætte urimelige kontraktsvilkår. Direktivet krævede, at sådanne vilkår var ugyldige. Børge Dahl pegede også på, at direktivet omfattede de såkaldte agreed documents. Hvis der er uklarheder i sådanne aftaler, er mange af den opfattelse, at uklarheden ikke kan fortolkes mod koncipisten. Denne opfattelse delte Børge Dahl ikke og henviste til, at aftalen ikke var forhandlet med den enkelte forbruger, og at det var afgørende i henhold til direktivet. Derfor ville Familiens Basisforsikring også være omfattet af direktivet, selv om den er forhandlet mellem Forbrugerrådet og Assurandør-Societetet. 48

3 Til sidst udtalte Børge Dahl, at han forudså, at danske forsikringsselskaber også må forvente, at fortolkningen af lovbestemmelserne i stadig højere grad vil blive præget af EFdomstolen. EF-domstolen vil i fremtiden komme til at udtale sig om stadig flere præjudicielle spørgsmål. Bl.a. er visse domstole i Tyskland meget åbne for at indhente svar på sådanne præjudicielle spørgsmål, og hvis man søger at anlægge sagerne for disse domstole, vil man få stadig flere fortolkningsbidrag. Da Tyskland ikke har noget Ankenævn for Forsikring, men et meget aktivt forsikringstagerforbund, vil det ikke være noget problem at finde sager, der kan anlægges for netop de domstole, der er villige til at spørge EF-domstolen. 2. EU s regler EU-direktivernes generelle og specielle krav blev gennemgået og kommenteret af adm.- direktør, cand.jur. Christen Boye Jacobsen, Apoteksassistenternes Pensionskasse. Boye Jacobsen har tidligere været direktør for Forsikringstilsynet og afdelingschef i Industriministeriet. Foredragsholderen har venligst stillet sit manuskript til rådighed, og det gengives her: Det kan synes lidt overambitiøst at have EF-retten med på et seminar om standardvilkår i forsikring. Når det synes så, er det nok fordi de toneangivende, der burde føre EFretten frem, ikke gør det. Hverken i centraladministrationens lovforberedelse eller på universiteterne har den fået en passende eller lødig behandling. Men det er nu en gang EFretten, der sætter de overordnede rammer for os. Lige så vigtigt er, at EF-retten kan vise os udviklingens retning. Det gælder også begrebet general good, som jeg er bedt om særlig at omtale. Endelig er jeg af den opfattelse, at medmindre der sker en betydelig indsats for harmonisering både af forbrugerretten og forsikringsaftaleretten, er der betydelige muligheder for problemer og konflikter, efterhånden som der bliver flere tjenesteydelser. Det bliver der så småningom som følge af det indre marked. I første omgang bliver det nok mest større aftaler. Men med tiden vil også udenlandske standardkoncepter dukke op Det historiske udgangspunkt I mange år var det opfattelsen, at EU-direktiver ikke burde regulere aftaleret. Justitsministerierne vogtede over denne nationale skat som hundene i H.C.Andersens Fyrtøjet. Deraf fulgte en opfattelse af, at EF-retten ikke regulerede aftaleret. Den var ikke korrekt. Der var undtagelser. Allerede i 1961 fandt Rådet, at forsikring var et af undtagelsesområderne. Og i dag er udgangspunktet væsentligt ændret på grund af traktatændringerne om det indre marked og Maastricht. Groft taget er der tre indgange, hvorefter forsikringsaftaler kan reguleres. De hænger alle sammen med reguleringen af tjenesteydelser. Den første undtagelse er lovvalgsreglerne. Den anden undtagelse er materiel harmonisering af forsikringsaftaleretten. Den tredie er regulering via reglerne om markedsføring og forbrugerbeskyttelse. Men lige så vigtigt er, at selv om et område ikke er direktivreguleret, kan det være reguleret af EF-traktaten selv, herunder EF-domstolens doktrin om the general good. Både kapitlerne om etablering, tjenesteydelser, kapital og konkurrence har regler af interesse Forbrugerbeskyttelses direktiver Trods politisk pres var forbrugerbeskyttelseslovgivning på EU-plan længe om at komme i gang. Det skyldes dels meget forskellig tradition, dels modviljen mod kontraktsretlig harmonisering. 49

4 Men lidt efter lidt kom det, og med Maastricht-traktaten kom forbrugerbeskyttelsen ind i EF-traktatens art.129a. På forsikringsområdet må man konstatere, at beskyttelsesregler på EU-niveau må komme som konsekvens af det indre marked. I betænkning nr.1232/1992 om Fremtidens finansielle sektor gøres der meget ud af at forklare, at EF-retten har indført en systematisk adskillelse mellem de finansielle tilsynslove og forbruger- og kontraktsretten i overensstemmelse med traktatens sondring mellem adgang til et erhverv og udøvelsen heraf. Tilsynslovene er primært regler om adgang, d.v.s. koncession og tilladelse, og efter direktiverne er den anvendelige lov og tilsynsmyndighed altid forsikringsselskabets hjemlands. Reglerne om udøvelse, såsom kontraktsret, forbrugerbeskyttelse og indirekte beskatning er lige så selvfølgelig værtslandets lov og myndigheder, f.eks. vor Forbrugerombudsmand. Udvalget fandt, at man måtte fastholde, at forbrugerne beskyttes af deres eget lands lov. Men heraf fulgte, at både forbrugerbeskyttelse og ligelig konkurrence på sigt ville presse for en øget harmoniseringsindsats. Problemet er kun ja kun og kun mindsteregler eller total harmonisering og da efter nordisk eller kontinental metode. Det er altid vanskeligt at resumere retspraksis, fordi det risikerer at nedtone EF-rettens dynamiske element. EF-Domstolen anerkender som udgangspunkt, at kontrahering må ske efter værtslandets lov. Men en generalisering er vanskelig. Det må gøre en forskel, om et forsikringsselskab én gang kontraherer med en større kunde, eller om det jævnlig kontraherer med forbrugere. Det kan efter traktatens art. 60, stk.3, også gøre en forskel, om forsikringsselskabet har en tilstedeværelse på værtslandets territorium eller ej. Domstolen har aldrig udtalt, at medlemsstaternes love uden nærmere undersøgelse kan anses for ligeværdige, medmindre der er sket en harmonisering. Og her kan man formentlig søge en vis vejledning i, hvad almindelige lovkonfliktregler ville føre til. Sagt med andre ord afhænger muligheden for anvendelse af fremmed ret af almindelige regler og principper. Hermed er vi ovre i retsstandarden the general good som en rød tråd gennem retsområdet The general good I 3. generationsdirektivernes art. 28 fastslås: Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, kan ikke forhindre forsikringstageren i at indgå en aftale med et [EF]forsikringsselskab... når aftalen ikke er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i den medlemsstat... Kært barn har mange navne. The general good, l interêt général, den almene interesse o.s.v. Princippet følger af traktaten selv, fordi det er unionsborgeren og ikke medlemsstaterne der vælger, om man vil bruge lokale forsikringsselskaber eller kontrahere med en virksomhed fra en anden medlemsstat. Lad os fastslå, hvordan EF-Domstolen selv beskriver princippet i Webb-sagen fra 1981: Den fri udveksling af tjenesteydelser, der er et grundlæggende princip i traktaten, kan dog kun begrænses ved regler, der er begrundet i almenvellet, og som påhviler enhver person eller enhver virksomhed, der udøver en aktivitet på denne stats område, i det omfang disse interesser ikke varetages i kraft af bestemmelser, som tjenesteyderen er undergivet i den medlemsstat, hvor han er etableret... Overholdelsen af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser kræver... at medlemsstaten, hvor tjenesteydelsen udføres... tager hensyn til de krav om dokumentation og sikkerhed, som tjenesteyderen allerede må opfylde i udførelsen af sin virksomhed i den medlemsstat, hvor han er etableret. Hertil kommer et krav om proportionalitet (rimelighed) mellem det angivne formål og midlet. 50

5 Domstolen anerkender, at visse tjenesteydelser er af speciel karakter. Her kan værtslandet stille særlige krav, der er begrundet i anvendelsen af særlige regler. Og efter coassurancedommen fra 1986 er forsikring et sådant område:...forsikringssektoren [er] et område, der rejser særlige problemer med hensyn til beskyttelsen af forbrugere som forsikringstagere og forsikrede. Disse problemer skyldes navnlig den særlige karakter af forsikringsgiverens ydelse, som er knyttet til begivenheder i fremtiden, hvis indtræden, eller i hvert fald tidspunktet herfor, er usikker på tidspunktet for forsikrinsaftalens indgåelse. En forsikret, der efter forsikringsbegivenhedens indtræden ikke opnår erstatning, kan befinde sig i en yderst vanskelig situation. Endvidere er det i almindelighed uhyre vanskeligt for en forsikringstager at vurdere, om udsigterne med hensyn til udviklingen i forsikringsgiverens økonomiske situation samt aftalevilkårene, der oftest fastsættes af forsikringsgiveren, giver ham tilstrækkelig sikkerhed for at opnå erstatning, såfremt forsikringsbegivenheden indtræder. Forsikringsaftaleretten er således en del af the general good. Men der er i Webb-sagen endnu et forbehold, som er meget nøje affattet. Dette betyder ikke, at hele den nationale lovgivning, der anvendes i forhold til denne stats egne borgere, og som i almindelighed regulerer de i denne stat etablerede virksomheders løbende aktiviteter, fuldt ud på samme måde kan bringes i anvendelse på aktiviteter af midlertidig art, der udøves af virksomheder, der er etableret i andre medlemsstater. Som metode minder the general good meget om den nordiske retsstandard. Kærnen i Domstolens praksis er en konkret interesseafvejning, når der ikke er et direktiv. I denne sammenhæng er problemet, i hvilket omfang et forsikringsselskab kan tage sit hjemlands teknikker her standardbetingelser med, når det udbyder forsikringer i fri udveksling af tjenesteydelser. Det er en rationaliseringsfordel for selskabet. Lovvalgsreglerne, jf. 2.5 nedenfor, udelukker, at man i masseforsikringer kan vælge frit eller vælge forsikringsselskabets hjemlands civilret. Det er efter Domstolens ord forholdsvis klart, at man stort set kan opretholde national kontrakts- og forbrugerret. Men der er nogle men: Medlemsstaterne skal bevise, at reglen er nødvendig og ikke disproportionelt tyngende i relation til et lovligt formål. Særlig ved forsikring gælder herudover, at i det omfang, en regel kan kvalificeres som tilsynsretlig, bliver hjemlandets lov afgørende. Derfor er det f.eks. ved unisex, passiv accept, opsigelse p.g.af skade eller alder og overførsler afgørende, om reglerne kan kaldes tilsynsretlige eller ej. Og i vore tider, hvor tekstbehandling gør det vanskeligt at se, hvad der er hvad, og godkendelseskravene er ophævet, kan det være mindre klart, hvad man har for sig. Er det tilsynsretligt, kan Danmark ikke håndhæve en bestemt opfattelse på sit territorium i strid med hjemlandets lov. I modsat fald er det vor lov og forbrugerombudsmanden. Om noget er tilsynsretligt begrundet, afgør efter direktiverne hjemlandets lov og domstole. Dette er ikke altid klart eller tilstrækkeligt for alle eller for alle situationer. Men dertil er Domstolens svar, at det er lovgivningsmagtens problem. Vil den noget andet, kan den blot vise det i et direktiv. For at gøre billedet fuldstændigt må det tilføjes, at en ny regelkategori er ved at melde sig: grundrettighederne. Efter Domstolens faste praksis, som de seneste traktatændringer har lovfæstet, anerkender EU-retten den europæiske menneskerettighedskonventions og de nationale forfatningers skrevne og uskrevne grundrettigheder. Dette betyder en håndhævelse i EU-retten af grundrettigheder på det højeste niveau. På forsikringsområdet kan både de økonomiske grundrettigheder og informations- og ytringsfriheden få betydning. 51

6 2.4. Materielretlig harmonisering Materiel harmonisering af forsikringsaftaleretten havde en startvanskelighed. Ikke blot var der justitsministeriernes vogten på kontraktsretten. Men metoderne var forskellige. Nogle lande har som Nordens FALløsning leges speciales. Nogle lande anvendte den almindelige kontrakts- og forbrugerbeskyttelsesret, nogle regulerede området ved godkendelse af generelle og specielle betingelser og andre ved en blanding. Man kan egentlig ikke sige, at EF-retten positivt har valgt metode. Men det er sket negativt ved, at direktiverne forbyder styring ved godkendte betingelser, da adgangen til at kræve godkendelse er ophævet. Og så er der måske et indirekte valg til fordel for den almindelige kontraktsret i, at direktivforslaget om forsikringsaftaleretten fra 1976 er droppet. Til gengæld kan så direktivernes lovvalgsregler og EF-traktatens princip om the general good finde anvendelse. Og direktiverne er ofte en udmøntning af the general good Ser man systematisk på reguleringen, tegner sig følgende billede: Før kontraheringen: Direktivet fra 1984 om vildledende reklame gælder. Så til nogles sorg og andres glæde styrker EF-retten tilstedeværelsen af både markedsføringsloven og forbrugerombudsmanden. Dermed er ikke sagt, at dansk ret skal anvendes i alle tilfælde. 3. generationsdirektivernes art. 41 bestemmer nemlig: Dette direktiv er ikke til hinder for, at forsikringsselskaber... ved anvendelse af ethvert foreliggende kommunikationsmiddel kan reklamere for deres ydelser i filialmedlemsstaten eller i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne præsteres, så længe de ikke tilsidesætter eventuelle regler om sådanne reklamers form og indhold, der er begrundet i almene hensyn. Dermed er sagt, at national ret ikke altid skal vinde. Selv om det i Danmark nærmest vækker munterhed, må jeg minde om, at national ret her også kommer ret tæt på begrænsning af ytringsfriheden. EF-Domstolen har flere gange været inde på dette, bl.a. i GB-Innodommen fra Her brugte et supermarked i Belgien samme reklameavis på begge sider af den belgisk-luxembourgske grænse og overtrådte derved luxembourgsk rets regler om oplysning om gl. pris/ny pris. EF-Domstolen fandt ikke dette ulovligt, bl.a. fordi luxembourgsk ret stred mod forbrugerens ret til adgang til information. Under kontraheringen: Den gammelkendte beskyttelse i form af forudgående forelæggelse eller godkendelse af forsikringsbetingelser forbydes helt generelt af 3. generationsdirektivernes art. 28 og 39. Stort set alle direktiver, der berører rådgiveres pligter, undtager forsikring. Det gælder dørsalgsdirektivet fra 1985, kreditaftaledirektivet fra 1986 og investerinsservicedirektivet fra Henstillingen om forsikringsmæglerne fra 1992 regulerer ikke kontrahering, men stiller blot generelle krav til mæglerne. Direktivet fra 1993 om urimelige kortraktsvilkår indeholder visse særregler for finansielle virksomheder, som reelt er lempelser. FAL-direktivforslaget fra 1976 er trukket tilbage. Der er dog enkelte regler i forsikringsdirektiverne, der må fremdrages. Den første er retshjælpsforsikringsdirektiver fra 1987, der forlanger frit advokatvalg. Den anden er 2. livdirektiv fra 1990 art. 15, der indfører en 15 dages fortrydelsesfrist ved livsforsikring i form af tjenesteydelser. Men det mest fremadrettede er måske bilag II til 3. livdirektiv fra 1992, fordi det fastlægger en forsikringsaftales civilisatoriske mindsteindhold. 52

7 Efter kontraheringen: Denne fase er stort set henvist til national ret. Produktansvarsdirektivet fra 1985 og produktsikkerhedsdirektiver fra 1992 gælder ikke for rene tjenesteydelser. Hvad et kommende direktiv om tjenesteydelsesansvaret bliver til, ved vi endnu ikke. Enkelte områder er dog udførligt reguleret. Domskonventionen af 1968 har specielle regler om værnetinget i forsikringssager i art. 7-12a. Af særlig relevans er her, at forsikringstagerens hjemting kan benyttes af alle parter. Et andet gennemreguleret område er grønkortsystemet ved automobilforsikring. 2. skadedir. art. 12a og tre specialdirektiver fra 1972, 1983 og 1990 foreligger her. Hvis standardbetingelser bruges efter aftale mellem flere forsikringsgivere eller af en dominerende virksomhed, er de konkurrencebegrænsende og omfattet af forbuddene i EFtraktatens art. 85 og 86. De kan dog få en undtagelse efter art. 85, stk.3, efter ansøgning til Kommissionen. Dette må ikke længere glemmes. For den finansielle sektor bliver formentlig i det kommende årti EU-konkurrencemyndighedens mest spændende jagtmark. Endelig ved vi, at aftaler om standardvilkår ofte har registreringsregler. Derfor får også årets registerdirektiv betydning, og det bliver livet ikke lettere af for selskaberne Lovvalgsregler Under den materielle lovgivnings tavshed bliver lovvalgsreglerne noget centralt. Og de er også helt bevidst en delvis ersatz for den manglende harmonisering Lovvalgsreglerne er en udløber af konventionen om lovvalg i kontrakt fra 1980 ( Romkonventionen ). Konventionen er ikke en retsakt efter EF-traktaten, men tillægger dog EF-domstolen visse beføjelser. Den gælder imidlertid kun for genforsikringsaftaler og aftaler om direkte forsikring af risici beliggende i tredielande. Hovedgrunden til dette er, at konventionens hovedregel er loven i den karakteristiske ydelses land. Det ville i praksis føre til anvendelsen af forsikringsselskabets lands lov. Det ønskede landene med romansk retstradition ikke. Konsekvensen af dette var, at man i 2. generationsdirektiverne om tjenesteydelser fik ret detaljerede lovvalgsregler. Disse regler er ret detaljerede og afviger i deres metode en hel del fra IP-rettens almindelige metode, bl.a. ved at foreskrive, at retten ikke skal anvende forumlandets, men den valgte lovs lovkonfliktregler. De er i vidt omfang umulige at anvende i praksis, og medmindre forumlandets procesret kræver deres ex officioanvendelse og parterne insisterer herpå, kommer de formentlig til at føre en tilbagetrukken tilværelse Direktivernes lovvalgsregler afviger fra, hvad man ville gøre her i landet, fordi man giver lidt mere frihed i forbrugeres og småhandlendes lovvalgsfrihed, men til gengæld er mindre liberal ved de store risici. Direktiverne bestemmer som andre IP-regler hvorvidt og da hvilke(n) lov(e) parterne kan vælge, og hvilken lov der er anvendelig, hvis parterne ikke har foretaget lovvalg. Men reglerne er ret specielle: 2. skadesforsikringsdirektivs artikel 7 bestemmer nøje via opregning af 6 typetilfælde, om og da hvilken lov man må vælge. Der sondres efter, dels hvor risikoen og forsikringstagerens domicil er beliggende, dels om risikoen og/eller forsikringstageren har karakter af (større) erhvervsdrivende. Ved transportaftaler og store risici (status 6,2 mio ECU, omsætn. 12,8 mio ECU, 250 ansatte) er der lovvalgsfrihed. I øvrigt begrænses valget til de involverede medlemsstaters love, der aldrig selvstændigt omfatter forsikringsselskabets lov. En aftale med tilknytning til 53

8 flere lande kan ved lovvalg blive opdelt i flere. Større frihed bliver der kun, hvis alle de involverede medlemsstaters love indrømmer valgfrihed. 2. livsforsikringsdirektivs art. 4 begrænser lovvalget til loven i domicillandet og statsborgerskabslandet. Er der ikke et (gyldigt) lovvalg, anvendes loven i det land, som aftalen har nærmest tilknytning til. Direktivet formoder, at aftalen har nærmest tilknytning til den medlemsstat, hvor risikoen er beliggende uanset parternes og forsikringsselskabets domicil EFs lovvalgskonvention har et forbehold, hvorefter man aldrig ved lovvalg kan vælge sig ud af det, der betegnes superpræceptiv ret. Begrebet svarer stort set til the general good. Direktiverne har et tilsvarende forbehold, og det er på grund af reglernes tekniske udformning af langt større praktisk betydning. Det sikrer, at vore domstole altid kan håndhæve danske regler, der gælder for forholdet, uanset hvilken lovgivning der gælder for aftalen. Retsvirkningerne afgøres enten af forumlandets eller risikolandets lov. Endelig kan lovvalg suspenderes for lovpligtige forsikringer. En medlemsstat kan efter art. 8 påbyde, at dens lovgivning om lovpligtige forsikringer gælder for forsikringsaftalen De civilretlige virkninger af general good-forbeholdet afgøres i de enkelte medlemslande. Men det kan her være både forumland, domicilland og risikoland. Det er klart, at general good er et samfundsforbehold. Det har typisk intet med parternes vilje eller ønsker eller den enkelte aftale at gøre. Hvis dansk ret er anvendelig, er det naturligt at tænke på DL om strid mod lov og ærbarhed, evt. markedsføringslovens 1. Den general good-stridige aftale medfører således ugyldighed eller uvirksomhed og udløser restitution og negativ kontraktsinteresse, forudsat selvsagt at parterne kræver det. Helt sikre på retsstillingen kan vi ikke være. For det kræver svar på, hvem der bærer risikoen for retsuvidenhed. Det kunne være den svage part. Men i dansk ret med dens hårde holdning til retsuvidenhed kunne det også være den indenlandske parts risiko Myndighedssamarbejdet Forsikringsdirektivernes system kan imidlertid ikke forstås uden en omtale af tilsynsmyndighedernes samarbejde. Deres formelle og uformelle samarbejde er det, der først som sidst skal sikre solvens, retfærdig bonusfordeling og the general good. I direktivernes optik er det hjemlandstilsynets opgave, for kun det kan tillade og forbyde et forsikringsselskabs virksomhed i unionens territorium. 3. generationsdirektivernes art. 40 har i stk. 2-7 reelt tre procedurer for lovovertrædelser i et værtsland: en almindelig procedure, hvor hjemlandet i samarbejde med værtslandet ender overtrædelsen periculum in mora-procedurer, hvor værtslandet fysisk standser virksomheden indtil videre procedurer på grundlag af straffeprocedurer, som er rent værtslandsbestemte. Efter disse regler vil forbrugerombudsmandens forbud og straffesager være et værtslandsanliggende. Der er imidlertid i EF-retten et hul her. For det første er de myndigheder og organisationer, der håndhæver forbrugerlovene, meget forskelligt organiserede i medlemsstaterne, og de finansielle tilsynsmyndigheder har efter reglernes natur kun subsidiær kompetence. For det andet kan de typisk kun sanktionere overtrædelser af egne love i eget værtsland. Der er ofte ingen, der effektivt tager fat i lovovertrædelser i værtslandet ved udøvelse af tjenesteydelser. 54

9 Der er imidlertid et yderligere træk i tilsynssamarbejdet. Uanset hvor detaljeret direktiverne er, skal de udfyldes. Det sker selvfølgelig ved national ret. Men det sker også ved de omfattende samarbejdsprotokoller, som tilsynskonferencen har indgået, d.v.s ved en forvaltningsoverenskomst mellem tilsynsmyndighederne alene, og som er udgangspunktet for et omfattende dagligt samarbejde Konklusion og perspektiv Jeg begyndte med, at EF-retten kan sige noget om tendenser. Den første konklusion er, at man har kunnet åbne et af de meget kontraktstunge områder med få EF-regler. Der er ikke mange materielle regler, og der er navnlig få klare regler. Dermed blev åbningen af det indre forsikringsmarked indirekte en deregulering. Medmindre vi er inde i de virkeligt professionelles forsikringskontrakter, er det normalt forsikringstagerens lov, der beskytter. Men disse love er både uklare og forskellige, og lovvalgsreglernes uprøvede metode øger dette problem. En anden tendens, som kan skimtes, er, at mens mange andre forbrugeraftaler incl. et så nærliggende område som bankerne i stigende grad reguleres af en samlet forbrugeraftaleret, reguleres forsikringsaftaler af en blanding af den almindelige kontraktsret og en særlig forsikringsaftaleret, hvis ingredienser er både FAL-love, generelle og specielle betingelser, pensionsregulativer og teknisk grundlag og muligt under forskellig national offentlig og privat ret. Der er mange, der har talt for at lave en såkaldt præcis definition af the general good. Men ideen er en fejltænkning. Begrebet gælder for samtlige erhvervsområder og kan lige så lidt som god markedsføringsskik eller almindelig hæderlighed med held præciseres en gang for alle. Vil man noget i den stil, skal man indføre forbrugerombudsmænd i alle lande, forsyne dem med en generalklausul og med retten til at forfølge nationale virksomheders overtrædelser i de øvrige medlemslande. Uanset holdning må man endelig konstatere, at det hidtil er lykkedes at holde et så internationalt erhverv som forsikring ude af EU-harmoniseringen i næsten forbavsende omfang. Ser man på det gennem problembrillen, er det i grænseoverskridende retsforhold ikke en overskuelig retstilstand. Og om denne tilstand kan og bør opretholdes i det lange løb, eller om den er ønskelig, er tvivlsomt. Søger man et positivt budskab, ligger denne retstilstand nærmere det nordiske, end det ved første øjekast kunne synes ved sin kombination af generalklausuler, specielle forsikringstagerbeskyttelsesregler og i øvrigt henvisning til selvregulering. Men måske er det mest tankevækkende, at man har kunnet skabe et indre forsikringsmarked med så relativt få regler. Nogle har jo ment, at dette var en teoretisk umulighed. Men her gælder åbenbart Goethes ord om das Unzulängliche hier wird es Ereignis. Forsikringstegning over grænsen er en mulighed og en ret for forsikringsgivere og forsikringstagere og ikke for stater. Så det er op til kontraktsparterne både at bruge mulighederne og bl.a. gennem kontraktsformuleringen at finde balancen. 3. Dansk praksis På kollokviet holdt højesteretsdommer Jørgen Nørgaard, der tidligere var professor ved Århus Universitet i formueret, et foredrag om udformning, fortolkning og eventuel tilsidesættelse af forsikringsvilkår. Det var Jørgen Nørgaards opfattelse, at det største problem i dagligdagen ikke er urimelige policevilkår, hvormed selskaberne søger at udnytte en overlegen position i forbindelse med kontraktsindgåelsen, men selskabernes tilbøjelighed 55

10 til at klistre nye enkeltvilkår oven på gamle standardvilkår, for til slut at arbejde med et produkt, som er uoverskueligt for forsikringstageren/de sikrede, og som det også kan være vanskeligt for forsikringsselskaberne selv at hitte rede i. Jørgen Nørgaard nævnte en række tilfælde fra de seneste års afgørelser ved domstolene og Forsikringsankenævnet. Han sluttede med at gennemgå en sag, som på kollokviets tidspunkt netop var blevet afgjort af den danske Højesteret. Jørgen Nørgaards nedenstående kommentarer til afgørelsen har i 1995 været bragt i Ugeskrift for Retsvæsen, 1995 nr. 45, side 421. (Selve dommen er bragt i samme tidskskrift side 354). Fortolkning af forsikringsvilkår (af Jørgen Nørgaard) Dommen U vedrører spørgsmålet om et dansk forsikringsselskabs pligt til at dække de skader, som indtraf, da en gruppe bevæbnede personer i 1992 trængte ind i en dansk virksomhed i Angola. Efter policen var skader som følge af borgerkrig eller borgerlige uroligheder undtaget fra (tyveri)forsikringsdækning, og policen indeholdt særlige regler om selskabets maksimale dækningspligt ved røveri og ran. Højesteret tog stilling til såvel problemet om undtagne risici og følger af en realisering af sådanne risici som til spørgsmålet om betydningen af den nævnte maksimale dækningspligt. Nedenfor gives først (under 1) en sammenfatning af det komplicerede begivenhedsforløb, dernæst ( under 2) en forholdsvis kort redegørelse for Højesterets vurdering af spørgsmålet om undtagne risici m.v. og endelig ( under 3) en mere indgående behandling af rettens stillingtagen til betydningen af den maksimale dækningspligt ved røveri og ran. Når hovedvægten lægges på det sidstnævnte spørgsmål, har det sammenhæng med, at dette problem er af principiel karakter forsikringsselskabet anvendte vilkår, som genfindes i stort set alle danske selskabers erhvervsforsikringer. Der var tale om en urigtig opfattelse fra selskabets side af en karakter, som dementerer det ofte fremførte udsagn om, at det er forholdsvis harmløst med forsikringsvilkår, hvor lap syes ovenpå lap, for selskaberne bevarer overblikket over vilkårene og skal nok sørge for, at de sikrede får deres ret. Der er ingen grund til at mene, at sagen vedrørte et forsikringsselskab, som mod bedre vidende prøvede at lægge loft over sin dækningspligt selskabet troede på sin argumentation Den private forening A som bl.a. yder hjælp til udviklingslande har siden 1986 drevet virksomhed i Angola i Sydafrika, bl.a. en syog sorteringscentral i hovedstaden Luanda. Med virkning fra 1. maj 1992 tegnede A en erhvervsforsikring for sine virksomheder i Angola i et dansk forsikringsselskab, som også havde A s danske forsikringer. Forsikringen, der omfattede brand-, tyveri- og vandskade, blev tegnet med benyttelse af selskabets almindelige erhvervsforsikringspolice, jf. ovenfor. Policen indeholdt intet spor af tilknytning til Angola sml. det nedenfor gengivne vilkår bortset fra at forsikringsstedet blev angivet som Diverse steder i Angola. Af interesse for den efterfølgende retssag indeholdt policen følgende bestemmelser: 300. Tyveriforsikring Tyveriforsikringens omfang Tyveriforsikringen dækker med de anførte undtagelser tab og skade ved: 310 Indbrudstyveri Forsikringen omfatter kun genstande, som beror i bygninger (dog ikke åbne skure, halvtage eller konstruktioner, som er beklædt med lærred, plastfolie eller lignende) Indbrudstyveri foreligger når tyven 56

11 ved vold mod lukke eller ved dirke, falske eller tillistede nøgler har skaffet sig adgang til bygning, aflåsede værelser, lofts- og kælderrum, er steget ind gennem åbninger, der ikke er beregnet til ind gang, stjæler genstande gennem åbninger, som han umiddelbart forinden har frembragt Selskabets ansvar er betinget af, at døre og andre indgangsåbninger holdes forsvarligt aflåsede, og at vinduer bortset fra fornøden friskluftstilførsel er lukkede og tilhaspede Ran og røveri Ran eller røveri af løsøre, herunder rede penge, pengerepræsentativer og værdipapirer, fra forsikringstageren eller dennes personale, såvel på forsikringsstedet som under transport overalt i Danmark Selskabets erstatningspligt er begrænset til 15 pct. af forsikringssummen højst kr ,-, indeksreguleres jf Ved ran forstås tyveri, der er sket åbenlyst uden anvendelse af vold, og som i gerningsøjeblikket er bemærket af den bestjålne eller af andre tilstedeværende personer. Det er en forudsætning for selskabets erstatningspligt, at der gøres anskrig øjeblikkelig efter ranet Ved røveri forstås fratagelse eller aftvingelse af løsøre ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold Forsikringen dækker ikke: Skader eller udbredelse af skader: der indtræder som en direkte eller indirekte følge af jordskælv, andre naturforstyrrelser, krig, krigslignende operationer, neutralitetskrænkelser, foranstaltninger til værn imod sådanne, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder. Den 12. november 1992 udstedte selskabet en ny erhvervsforsikringspolice til A med ikrafttrædelse pr. 6. oktober Bortset fra en forhøjelse af forsikringssummen svarede den nye police til den tidligere. Efter at der den 31. maj 1991 var indgået aftale om våbenhvile mellem Angolas regeringsparti MPLA og den bevæbnede oprørsbevægelse UNITA, havde der i mere end 1 år været nogenlunde roligt men på ingen måde fred i Angola, og der blev holdt valg den september I takt med, at valgets resultat der blev offentliggjort den 17. oktober 1992 stod klart, udviklede der sig uroligheder med kamphandlinger og politiske drab. I en rapport af 25. november 1992 fra FN s generalsekretær, hvis repræsentant opholdt sig i Angola, hedder det: Violent incidents escalated during the following weeks [efter kendskabet til valgresultatet], culminating in intensive fighting on the week-end of 31 October and 1 November, especially in Luanda. Den 3. november lykkedes det FN s udsendinge at oprette våbenhvilekommissioner i alle regioner, undtagen Luanda. I perioden 6. til 12. november førte FN forhandlinger med MPLA og UNITA, og generalsekretæren iværksatte bestræbelser med henblik på at genoprette ro og orden bl.a. gennem demobilisering og afvæbning af militære enheder. Mellem den 5. og 6. november 1992 omkring midnat trængte en gruppe på ca. 20 bevæbnede mand, der blev transporteret på 2 lastbiler med falske nummerplader, ind i A s virksomhed i Luanda og fjernede alt af værdi. Skaderne udgjorde knap 3 mio. kr., hvilket 57

12 var klart mindre end forsikringssummen. Ved gerningsmændenes ankomst til virksomheden befandt der sig i et skur uden for bygningen 4 lokale ubevæbnede op synsmænd. Gerningsmændene åbnede ild på afstand, og opsynsmændene flygtede til nabohuset. Herefter trængte gerningsmændene ind i bygningen og frem til varer m.v. ved at sprænge og opbryde porte og døre og ved at opskære to metalcontainere. A s danske afdelingsdirektør der boede i Luanda var blevet kontaktet af de flygtede opsynsmænd og havde indgivet politianmeldelse omkring midnat. Politiets lyst eller evne til at rykke ud var dog ikke større, end at gerningsmændene havde natten til deres rådighed og først blev forstyrret, da den lokale produktionschef om morgenen kl. 9 kom for at lukke virksomheden op og overraskede gerningsmændene i færd med at laste sorteringscentralens generator op i en af de medbragte lastbiler. Produktionschefen, der blev beskudt, valgte at fortrække og henvendte sig til politiet. Inden politiet kom til stede på virksomheden, var gerningsmændene blevet færdige med lastningen og var kørt bort. Forbrydelsen forblev uopklaret. A anmeldte skaden til sit forsikringsselskab som dækket af policens bestemmelser om indbrudstyveri, men selskabet nægtede at betale Forsikringsselskabet gjorde i første række gældende, at de indtrådte skader var en direkte eller indirekte følge af...borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder og derfor undtaget fra dækning i medfør af forsikringsvilkårenes punkter og Dermed var det aktuelt at besvare spørgsmålene: a) Forelå der borgerlig uroligheder som typisk er noget mindre end borgerkrig og oprør i Angola, herunder Luanda, den november 1992? b) Hvis der forelå borgerlige uroligheder, var skaderne så en (direkte eller indirekte) følge heraf? parentesen er ikke tilfældig, for det måtte være en overvejelse værd, om en skade kan være nok så indirekte og dog stadig være en ikke-forsikringsdækket skade, jf. nærmere nedenfor. Med almindelig forsikringsterminologi er punkt /21 ensbetydende med en undtaget risiko, og det er som udgangspunkt forsikringsselskabet, der har bevisbyrden for, at en i øvrigt dækningsberettiget skade er omfattet af en klausul om undtaget risiko, jf. eksempelvis Ivan Sørensen: Forsikringsret (1993) s. 86 og Hellner. Försäkringsrätt, 2. uppl. (1965) s. 98. Selskabet skulle for at blive frifundet løfte bevisbyrden i relation til såvel det under a) som det under b) berørte emne, sml. Pontoppidan i U 1987 B s. 55 ff. om dommen U H. Selskabet forsøgte i første omgang at klare dette bevisbyrdeproblem ved at gøre gældende, at A ikke havde opfyldt sin pligt ifølge forsikringsaftalelovens 22 til at give alle oplysninger om forsikringsbegivenheden, hvorfor selskabet måtte frifindes eftersom det i alt fald ikke var usandsynligt, at skaden var en indirekte følge af borgerlige uroligheder. Det beror selvsagt på en konkret bedømmelse, om pligten ifølge 22 er opfyldt, jf. Lyngsø: Dansk Forsikringsret, 7. udg. (1994) s. 351 f. Når der gøres en bemærkning om det her, skyldes det, at sagen på dette punkt som på andre var præget af, at forsikringsselskabet ikke syntes at have behandlet sagen med udpræget fornemmelse af, at skader i et fjernt afrikansk land med fordel kan håndteres anderledes end skader henne om hjørnet, se herved også sagen U H om brand i et kaskoforsikret automobil i Kenya (vedrørende et andet forsikringsselskab). Stort set alle oplysninger om skaden også en rapport optaget af Lloyds stedlige agent hidrørte fra A, og der var ikke grund- 58

13 lag for at bebrejde A, at ikke alle ønskelige politirapporter forelå til brug for sagens behandling ved de danske domstole. Der var ikke hold i 22-argumentationen, og dermed var selskabet tilbage ved udgangspunktet at skulle løfte bevisbyrden vedrørende såvel emne a) som b). Højesteret fandt det efter en konkret bevisbedømmelse hvis elementer fremgår af dommen godtgjort, at tilstanden i Angola, herunder Luanda, havde været præget af borgerlige uroligheder, da skaderne indtraf Umiddelbart skulle man mene, at forsikringsselskabet derefter havde en overkommelig sag, en let bevisbyrde at løfte. Hvis der er borgerlige uroligheder i et område, og der mens urolighederne står på kører to lastbiler med ca. 20 bevæbnede mænd op til en virksomhed og i løbet af en nat skræller bygninger m.v. for alt af værdi, er det så ikke nærliggende, at skaderne er en følge af de borgerlige uroligheder? Svaret må være bekræftende, men sagen giver dog ikke sig selv for selskabet. Der forelå ikke oplysninger f.eks. fra Lloyds om, hvorvidt den foreliggende aktion passede ind i et mønster af plyndringstogter, og i bekræftende fald hvorvidt disse togter først begyndte at forekomme, da urolighederne escalerede efter valgresultatets offentliggørelse. For en isoleret bedømmelse kunne aktionen godt beskrives som rettet specielt mod A s virksomhed, der var kikket ud af gerningsmændene det blev ikke søgt sandsynliggjort, at forholdene i Luanda på skadens tidspunkt var således, at paramilitære enheder eller flokke af mennesker hærgede og plyndrede i området, sml. situationen i Forsikringsankenævnets sag , der er omtalt af Lyngsø: Op.c. s Man kan også udtrykke det således, at forsikringsselskabet ikke i tilstrækkeligt omfang fik overbevist Højesteret eller for så vidt Østre Landsret om, at man den november 1992 i relation til skader som den foreliggende havde at gøre med den situation af statistisk uberegnelighed, som jo er grundlaget for, at klausulen om dækningsfritagelse ved borgerlige uroligheder er rimelig, sml. Lyngsø. Op.c. s Det hedder i dommen: Højesteret finder det godtgjort, at tilstanden i Angola, herunder Luanda, var præget af indtrådte borgerlige uroligheder, da skaderne indtraf, men med de forelagte oplysninger har...[selskabet] ikke løftet bevisbyrden for, at skaderne er en følge af disse uroligheder. Den beherskede indsats fra selskabets side i henseende til at fremskaffe bevis for forbindelsen mellem de borgerlige uroligheder og de indtrufne skader beroede muligvis på, at man troede sig værnet af policens ord direkte eller indirekte følge [udhævelsen foretaget her]. I givet fald vurderede man forkert, for der var enighed mellem de medvirkende 11 dommere om, at der i relation til ordet indirekte må underforstås en typicitetsbestemt adækvansbestemt grænse, jf. Hellner: Op.c. s. 105 og Selmer: Forsikringsrett, 2. udg. (1982) s Som Selmer nævner det, vil et brandforsikringsselskab ikke kunne påberåbe sig en klausul om [borger] krig, hvis en person under det psykiske pres, der er forbundet med en sådan krig, begynder at ryge og senere måske lang tid efter krigens ophør volder brandskade med cigaretaske. Højesteret fandt det som nævnt ikke godtgjort, at skaderne overhovedet var en følge af de borgerlige uroligheder, men for fremtidige tilfældes skyld er der markeret en vis distance til klausulens ord eller indirekte. Det er sket ved at undlade et indirekte citat af klausulens ord direkte eller indirekte følge i dommens præmisser og i stedet bruge ordvalget en følge, jf. det ovenfor givne citat fra præmisserne. Det bør også nævnes, at et forsikringsselskab jo til en vis grad selv bestemmer, om det overhovedet vil være stillet således, at enten skal man dække til normalpræmie, fordi der trods ufred ikke foreligger borgerlige uroligheder, eller også er man fritaget for 59

14 dækningspligt, fordi grænsen til borgerlige uroligheder er overskredet (og skaden er en følge af disse uroligheder). Som alternativ kan et selskab jo operere med forskellige risikoklasser f.eks. gøre Angola til et high risk -område med deraf følgende præmiegradueringer. I den foreliggende sag blev det ikke belyst, om A havde betalt en sådan særlig høj præmie men selskabets mulighed for at arbejde med forskellige risikoklasser var u- omtvistet. Forsikringsselskabet kunne i øvrigt, da urolighederne tog til, have opsagt A s forsikring med 1 måneds varsel til den 1. januar 1993, men det havde man ikke gjort, da skaden indtrådte. Tværtimod udstedte selskabet som tidligere nævnt den 12. november 1992 en ny i princippet uændret police til A Parterne var enige om, at selskabet skulle dække den samlede skade på knap 3 mio. kr., hvis skaden henførtes under policens bestemmelser om Indbrudstyveri, og at A kun var berettiget til godt kr., hvis bestemmelserne om Røveri ansås for afgørende. Landsretten fulgte A s påstand om tilkendelse af det store beløb og gav følgende begrundelse: Efter...[A s direktørs] forklaring lægges det til grund, at opsynsmændene ikke var ansat som nattevagter og ikke var i stand til at skaffe sig selv eller andre adgang til virksomhedens bygninger, hvis porte og døre var aflåst, og hvortil de ikke havde nøgler. Under disse omstændigheder havde opsynsmændene, i hvert fald om natten, ikke... A s løsøre i deres varetægt, hvorfor gerningsmændene ikke kan siges at have frataget eller aftvunget dem effekterne. Der har derfor ikke været tale om røveri, således som dette begreb er beskrevet i forsikringsvilkårene. Med andre ord: Forsikringsselskabet kunne ikke nøjes med at betale de godt kr., fordi der ikke forelå røveri (i forsikringsvilkårenes forstand). For Højesteret ville selskabet gentage anbringendet om Røveri, og det var måske de studier af strafferetten og forsikringsvilkårene og den indbyrdes sammenhæng som dette gav anledning til, der medførte, at selskabet søgte om tilladelse til for Højesteret at gøre gældende som et nyt yderligere anbringende, at der forelå Ran. Tilladelsen blev givet. Hvis selskabet kunne komme igennem med det nye anbringende og overbevise Højesteret om, at der ikke var gjort anskrig øjeblikkelig efter ranet, ville man ikke skulle yde nogen dækning overhovedet. Det var højst tvivlsomt, om der overhovedet forelå Røveri eller Ran i forsikringsvilkårenes forstand i relation til de flygtede opsynsmænd dels forelå der næppe fratagelse eller aftvingelse ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold (røveri), og dels var der næppe tale om tyveri..., som i gerningsøjeblikket er bemærket af den bestjålne eller andre tilstedeværende (ran) men under alle omstændigheder kunne Højesteret ikke tilslutte sig tankegangen bag argumenterne om røveri og ran. A s ret til fuld dækning af den indtrufne skade beroede ikke på en benægtende besvarelse af spørgsmålene: Forelå der røveri?, Forelå der ran?, men på en bekræftende besvarelse af spørgsmålet: Forelå der indbrudstyveri? og der var ikke tvivl om, at de i forsikringsvilkårene opstillede betingelser for fuld dækningspligt ved indbrudstyveri alle var opfyldt. Fortolkede man forsikringsvilkårene i overensstemmelse med selskabets anbringender, ville det føre til ganske uacceptable resultater, hvilket kan belyses med et par eksempler: I. Gerningsmænd bryder ind i en erhvervsejendom, hvor ejeren ligger i et værelse ovenpå og sover. Ejeren pacificeres med en pistol (røveri), eller han vågner ved støjen, går hen til trappen, konstaterer forskrækket hvad der 60

15 er ved at ske, forholder sig helt stille og gør først anskrig, når indtrængerne efter endt gerning fjernelse af alt løsøre skynder sig ud (ran, med anskrig). Skal det til denne ubehagelige oplevelse for ejeren føjes, at forsikringsdækningen reduceres fra de knap 3 mio. kr., som han utvivlsomt ville have været berettiget til, hvis han ikke havde været hjemme (eller havde sovet fast og uopdaget) til godt kr.? II. Ejeren af en erhvervsejendom udsættes for et røveri, mens han er borte fra sin ejendom, idet han med trussel om vold udøvet med et brækjern udleverer nøglerne til ejendommen og spærres inde, mens gerningsmændene der nu ikke behøver at bruge det medbragte brækjern efter hensigten låser sig ind i ejendommen og bemægtiger sig alt løsøre. Skal ejerens dækning reduceres fra de knap 3 mio. kr. som han utvivlsomt havde været berettiget til, hvis gerningsmændene havde været nødt til at bruge brækjernet som planlagt til godt kr.? Der kan næppe være tvivl om, at ejeren både i I- og II-eksemplet skal have udbetalt de knap 3 mio. kr. fra forsikringsselskabet. Forhåbentlig vil selskabet ikke i II-situationen komme på den uholdbare tanke, at man under alle omstændigheder kan bestride, at der foreligger indbrudstyveri ved at henvise til, at nøglerne hverken er falske eller tillistede, jf. vilkårenes punkt , hvis ord vold...dirke, falske eller tillistede nøgler er hentet direkte fra 1866-straffelovens 228 bortset fra, at dirke dengang hed Diriker (og at man altså stavede navneord med stort ). Forsikringsselskabet løb sur i sine egne vilkår og den ikke tilstrækkeligt overvejede benyttelse af strafferetlige begreber. Selskabet synes uden de fornødne modforestillinger at have overført den strafferetlige absorbering af den mindre alvorlige forbrydelse (tyveri) i den mere alvorlige (røveri), og det gjorde det ikke lettere for selskabet at holde tingene ude fra hinanden, at man i vilkårene opererer med begreber som for det første Indbrudstyveri, der som nævnt defineres ved benyttelse af ordvalget i den for længst ophævede bestemmelse i 1866-straffelovens 228, og for det andet Ran, som er et begreb hentet fra landskabslovene (og nævnt i 1866-straffelovens 237), sml. Lyngsø: Op.c. s. 595 f. En enig Højesteret holdt sig på afstand af dette spindelvæv af forsikringsvilkår og strafferet og pålagde F fuld dækningspligt med ordene: Det må lægges til grund, at de i forsikringsvilkårene opstillede betingelser for fuld dækningspligt ved indbrudstyveri er opfyldt. Forsikringsvilkårenes bestemmelser om ran og røveri er herefter uden betydning for selskabets forpligtelse til at dække skaden fuldt ud. Afslutningsvis kan det nævnes, at den af Højesteret anlagte fortolkning af forsikringsvilkårene ikke betyder, at disses bestemmelser om Røveri og Ran bliver uden betydning. Hvis alternativet til at antage røveri eller ran er simpelt tyveri hvor forsikringsselskabets dækningspligt er stærkt begrænset, som det er sædvanligt i navnlig erhvervsforsikringer er det klart i den sikredes interesse at få en indtruffet skade klassificeret som røveri eller ran. Det er ganske den samme problemstilling, som man kender fra familieforsikringer, herunder Familiens Basisforsikring (hvor man dog har forladt betegnelsen Ran ). 4. Vurdering af ulykkesdefinitionen Eftermiddagen var helliget et gruppearbejde, hvor grupperne fik til opgave at forsøge at fremkomme med forslag til en ny ulykkesdefinition til brug for den private ulykkesforsikring. Den ældste af de anvendte definitio- 61

16 ner er mere end 100 år gammel, og havde i Danmark givet anledning til mange fortolkningsproblemer på det seneste. Inden kollokviet havde arrangørerne udsendt kopier af en række domme og kendelser fra Ankenævnet for Forsikring, der anskueliggjorde problemets omfang og viste behovet for, at definitionen blev ændret, men sidst men ikke mindst, at selskaberne først og fremmest gjorde op med sig selv, hvad det var, de ønskede at dække. Den gamle ulykkesdefinition lyder således: Ved et ulykkestilfælde forstås en tilfældig af forsikredes vilje uafhængig, pludselig udefra kommende indvirkning på legemet med en påviselig beskadigelse af dette til følge. Nogle selskaber har i den senere tid lanceret nogle betingelser, der er lidt anderledes, f.eks.: Ved et ulykkestilfælde forstås legemsbeskadigelse, der rammer den sikrede ufrivilligt gennem en pludselig, udefra kommende hændelse og her kan man se, at man har knyttet viljesbegrebet til legemsbeskadigelsen, det vil sige skadefølgen, hvorimod man i den gamle definition har knyttet begrebet til indvirkningen på legemet. Det pudsige er, at forfatterne til disse nyere vilkår oplyser, at man ikke har tilsigtet nogen realitetsændring. Inden deltagerne blev sendt ud i grupperne, påpegede arrangørerne, at grunden til, at de nuværende ulykkesforsikringsbetingelser ofte gav anledning til utilfredshed blandt de skadelidte og ofte tillige retssager var, at den folkelige opfattelse af begrebet ulykke, og hvad der burde dækkes som sådan, nok var langt mere omfattende end de forsikringsdækkede tilfælde. Dette skyldtes antagelig ikke mindst uigennemsigtigheden i ulykkesforsikringsdefinitionens viljesbegreb og begrebet udefra kommende, som bl.a. ofte gav anledning til problemer ved sportsskader. En del selskaber afviste skader pådraget i tacklinger og argumenterede for deres synspunkt ved at påpege, at forsikrede selv havde valgt at spille fodbold, og derfor måtte acceptere den dermed forbundne risiko. Dette synspunkt var imidlertid ikke i overensstemmelse med ankenævnspraksis. Derimod er det ankenævnets opfattelse, at personer der under f.eks. de hurtige vridninger i kroppen, der foretages, når man finter og som ofte fører til skade på korsbånd og menisk, ikke har været udsat for et dækningsberettiget ulykkestilfælde de savner det udefra kommende. Disse forhold gav anledning til stadig flere klager og viser, at der er et misforhold mellem, hvad folk i almindelig tror en ulykkesforsikring dækker, og det de har ret til i henhold til forsikringsbetingelserne. Arrangørerne havde ikke regnet med, at der på den korte tid, der trods alt var til et sådant gruppearbejde, kunne komme fuldt færdige definitioner på bordet, men det at så mange var blevet gjort opmærksomme på problemstillingen og forinden var varmet op af de udmærkede foredragsholdere, indebar, at man kunne have forventninger om, at tankevirksomheden fortsatte, når deltagerne kom hjem. For at gøre det realistisk, var grupperne også pålagt at finde en løsning, der lå nogenlunde inden for dagens præmieniveau. Nedenfor skal anføres nogle af de synspunkter, der kom ud af gruppernes arbejde. Det var en meget livlig og omfattende diskussion, der var efterfølgende. Alle var enige i, at definitionen var uforståelig for almindelige mennesker, og at den måtte formuleres om. Ret mange var inde på den tankegang, at man kunne udforme en All-risk dækning som udgangspunkt og i det følgende gøre en række undtagelser, ligesom vi ser det på bygningsforsikringens dækning for pludselige skader. Disse undtagelser burde nok omfatte psykiske skader og skader som følge af sygdom. De fleste grupper, der var tilhængere af denne 62

17 tanke, ville så lade sportsulykker/skader være en særlig tilvalgsdækning. Grupperne pegede dog selv på, at det kunne være vanskeligt at definere, hvad sport er. En anden gruppe advarede i den forbindelse om at fjerne sportsdækningen, idet man så kunne frygte, at den kun blev tegnet af et fåtal, og uden en ordentlig risikospredning ville det blive for dyrt. En variant af at undtage sportsskader generelt kunne ifølge et andet forslag være at undtage visse nærmere definerede sportsskader, f.eks. sprængning af achillessener, korsbåndsskader, meniskskader o.s.v. En enkelt gruppe var inde på at udforme en særlig diagnosedækning for disse sportsskader, så der blev udbetalt bestemte beløb for disse skadestyper. Blandt de grupper, der var tilhængere af at omformulere den bestående definition, var flertallet af den opfattelse, at viljesbegrebet kunne udelukkes i definitionen. Man fandt det også nødvendigt at kræve, at der skal indgå et traume, det vil sige en ydre påvirkning af en vis varighed. (En definition der tager hensyn til dette ville tage sig ud som noget i retning af: En pludselig ydre voldelig påvirkning af legemet ). Man var klar over, at dette ville indebære et meget bredt dækningsområde, hvis de i definitionen indgåede begreber pludselig, ydre og voldelig blev fortolket bredt, hvorfor der måtte være undtagelser for først og fremmest forsætlige og groft uagtsomt forvoldte skader, men måske også for sportsskader eller særlige følger af sportsskader. Der tegnede sig også et billede af, at den fremtidige ulykkesforsikring ville komme til at bestå af en grunddækning som en slags standard og med mulighed for tilvalgsdækninger. Grunddækningen eller standarddækningen ville nok ikke blive etableret som Familiens Basisforsikring men udvikle sig som følge af konkurrencen selskaberne imellem. Først og fremmest måtte man imidlertid se i øjnene, at før der kunne bygges bro fra, hvad kunderne ønsker og forventer, og hvad forsikringsselskaberne udbyder, så er det nødvendigt, at forsikringsbetingelserne formuleres så klart, at hverken de forsikringssøgende eller selskaberne selv er i tvivl om, hvornår en hændelse er omfattet af det forsikringsretlige ulykkesbegreb. Forsikringsselskaberne måtte opgive ambitionen om at udtrykke alt i en lang sætning og gøre noget mere ud af en verbal beskrivelse af dækningsomfanget. Der var enighed om, at dette ønskemål ville være svært at nå, og at første skridt ville være, at selskaberne gjorde sig helt klart, hvad de selv ønskede at dække, inden de forsøgte at formulere forsikringsbetingelserne. Under den efterfølgende diskussion blev vigtigheden heraf drøftet på baggrund af indeholdet af de nye bestemmelser i aftalelovens 38 a-c, herunder ikke mindst 38 b s krav til klarheden i forbrugeraftaler, og den betydning som den ny lovgivning måtte antages at indebære for forsikringsvirksomhed, således som berørt under dagens tidligere indlæg. Det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende år. 63

Ran og røveri fra ekspeditionslokale

Ran og røveri fra ekspeditionslokale Gjensidige Forsikring Otto Mønsteds Plads 11 DK-1563 København V Tlf. +45 70 10 90 09 Fax +45 70 10 10 09 CVR-nr. 33 25 92 47 info@gjensidige.dk www.gjensidige.dk dansk filial af Gjensidige Forsikring

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM PANTHAVERS RETSSTIL- LING - FAL 54 - GROV UAGTSOMHED

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM PANTHAVERS RETSSTIL- LING - FAL 54 - GROV UAGTSOMHED 14. SEPTEMBER 2011 PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM PANTHAVERS RETSSTIL- LING - FAL 54 - GROV UAGTSOMHED Østre Landsret har netop afgjort et principielt spørgsmål, der gennem nogen tid har været omtvistet: Kan

Læs mere

Forbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

Forbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab NFT 1/1993 Forbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab Indlæg på Nordisk Seminar om Forbrugerforsikring, Stockholm 1992 af landsdommer Preben Lyngsø, Danmark Den bærende ide bag det regelkompleks,

Læs mere

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING 8. FEBRUAR 2011 PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING Østre Landsret har i en principiel dom taget stilling til, hvorvidt skadelidte, der uretmæssigt har fået udbetalt erstatning

Læs mere

Betingelser for erstatning Politianmeldelse af tyveriet skal være sket på det sted, hvor tyveriet fandt sted.

Betingelser for erstatning Politianmeldelse af tyveriet skal være sket på det sted, hvor tyveriet fandt sted. REGLER OM OMFANG ID DOKUMENTER - IDDK2011:1 Forsikringen dækker 1. Udgifter til genanskaffelse af id-dokumenter Forsikringen dækker udgifter til at genanskaffe stjålne id - dokumenter, kørekort, pas eller

Læs mere

RESPONSA FRA FORSIKRING & PENSION TIL BRUG FOR RETSSAGER

RESPONSA FRA FORSIKRING & PENSION TIL BRUG FOR RETSSAGER 19. FEBRUAR 2015 RESPONSA FRA FORSIKRING & PENSION TIL BRUG FOR RETSSAGER I visse retssager kan det have betydning at få afklaret, hvad der er forsikringsmæssig praksis, eller få forklaret særlige forsikringstekniske

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Forsikringen dækker Forsikringen dækker udgifterne til udskiftning af låsen i forsikringstagerens bolig, hvis nøglerne er blevet stjålet.

Forsikringen dækker Forsikringen dækker udgifterne til udskiftning af låsen i forsikringstagerens bolig, hvis nøglerne er blevet stjålet. REGLER OM OMFANG LÅSESKIFTE LÅDK2011:1 Forsikringen dækker Forsikringen dækker udgifterne til udskiftning af låsen i forsikringstagerens bolig, hvis nøglerne er blevet stjålet. Forsikringssum Forsikringssummen

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

Forsikringstageren skal have udvist almindelig agtpågivenhed i forbindelse med tyveriet/tabet.

Forsikringstageren skal have udvist almindelig agtpågivenhed i forbindelse med tyveriet/tabet. REGLER OM OMFANG SKI OG SNOWBOARD SSDK2011:1 Forsikringen dækker Forsikringen dækker det beløb (selvrisikoen), med hvilket forsikringstagerens hjem/hus- eller fritidshusforsikringsselskab har nedsat skadeserstatningen

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Finanstilsynet afgørelse kan i medfør af 53 i lov om forsikringsformidling indbringes for Erhvervsankenævnet

Finanstilsynet afgørelse kan i medfør af 53 i lov om forsikringsformidling indbringes for Erhvervsankenævnet Kendelse af 10. september 2007 (J.nr. 2006-0010133). Ansøgning om at blive omfattet af overgangsordningen om forsikringsrådgivere afslået. Lov om forsikringsformidling 56 a, 4. (Lise Høgh, Holger Dock

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides.

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides. Side 1 af 6 PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING Almindelige forsikringsbetingelser MI-95-02 i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 Forsikringens omfang Forsikringen dækker det erstatningsansvar,

Læs mere

Forsikringstager Forsikringstager er den fysiske person, der er anført i Falck Cykelregister som ejer af den registrerede cykel.

Forsikringstager Forsikringstager er den fysiske person, der er anført i Falck Cykelregister som ejer af den registrerede cykel. REGLER OM OMFANG CYKEL CYSDK2012:1 Forsikringen dækker Forsikringen dækker det beløb (selvrisikoen), med hvilket forsikringstagerens hjemforsikringsselskab har nedsat skadeserstatningen og det økonomiske

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig

Læs mere

Hundeansvarsforsikring. Forsikringsbetingelser

Hundeansvarsforsikring. Forsikringsbetingelser Hundeansvarsforsikring Forsikringsbetingelser 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE AFSNIT 1 - FORSIKRINGENS OMFANG... 4 1.0 SIKREDE PERSONER...4 2.0 DÆKNINGSOMRÅDE...4 3.0 HVAD DÆKKER FORSIKRINGEN?...4 4.0 DÆKNINGSSUMMER...4

Læs mere

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed.

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Kendelse af 27. november 1996. 96-89.925. Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Lov om forsikringsvirksomhed

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER DYREFORSIKRING

FORSIKRINGSBETINGELSER DYREFORSIKRING FORSIKRINGSBETINGELSER DYREFORSIKRING Fordi venskab betyder alt ETU Forsikring A/S Hærvejen 8 6230 Rødekro www.etuforsikring.dk Forsikringsbetingelser nr.: 01-2010-DYR 1 Aftalegrundlag Forsikringsaftalen

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

NY DOM OM ALL RISKS FORSIKRING - HVEM SKAL BEVISE HVAD?

NY DOM OM ALL RISKS FORSIKRING - HVEM SKAL BEVISE HVAD? 18. JUNI 2010 NY DOM OM ALL RISKS FORSIKRING - HVEM SKAL BEVISE HVAD? Sø- og Handelsretten har i en ny dom fastslået, at også ved all risks forsikring skal forsikringstageren løfte bevisbyrden for, at

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 Sag 291/2013 Tårnby Kommune (advokat René Offersen) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) I tidligere instanser

Læs mere

Frivillig Arbejdsskadeforsikring

Frivillig Arbejdsskadeforsikring Frivillig Arbejdsskadeforsikring Forsikringsbetingelser nr. 57-01 gældende fra 1. oktober 2011 Hovedkontor: Engelholm Allé 1, Høje Taastrup, 2630 Taastrup, Telefon 43 58 55 73 Forsikrings-Aktieselskabet

Læs mere

Forsikringsbetingelser. for. Kriminalitetsforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr.

Forsikringsbetingelser. for. Kriminalitetsforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. Betingelser nr. 701001 Forsikringsbetingelser for Kriminalitetsforsikring KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. 25 79 25 64 Forsikringsbetingelser for kriminalitetsforsikring

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '' FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"' Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 2. For at forstå spørgsmålenes rækkevidde vil jeg først kort redegøre

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 Sag 42/2016 CO-industri som mandatar for A (advokat Nicolai Westergaard) mod Beskæftigelsesministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) CO-industri

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Den 20. december 2009 trådte et nyt sæt regler i kraft indenfor udbudsretten.

Den 20. december 2009 trådte et nyt sæt regler i kraft indenfor udbudsretten. NYE REGLER OM OVERTRÆDELSER AF UDBUDSREGLERNE Den 20. december 2009 trådte et nyt sæt regler i kraft indenfor udbudsretten. Der er tale om en væsentlig stramning af udbudsreglerne, som har betydning for

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv Europaudvalget EU-note - E 26 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 16. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven for reparation af briller

Erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven for reparation af briller Erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven for reparation af briller Udtalt over for sikringsstyrelsen og den sociale ankestyrelse, at en sag om erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven til reparation

Læs mere

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( )

Rettevejledningen. Vintereksamen EU-ret og dansk forvaltningsret ( ) Rettevejledningen Vintereksamen 2013-2014 EU-ret og dansk forvaltningsret (4621010066) Rettevejledningen er kun vejledende. Det kan ikke udelukkes, at den virkeligt gode og selvstændige besvarelse kan

Læs mere

Kravet om tilladelse eller godkendelse kan omfatte hele anlægget eller afgrænsede dele, hvilket har betydning for udstrækningen af VVM-kravet.

Kravet om tilladelse eller godkendelse kan omfatte hele anlægget eller afgrænsede dele, hvilket har betydning for udstrækningen af VVM-kravet. Notits Landområdet BLST-100-00054 ANMMA 22. oktober 2007 VVM af eksisterende anlæg I en række nyere domme har EF-domstolen præciseret, hvornår der efter VVM-direktivet stilles krav om VVM-vurdering før

Læs mere

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM FAREFORØGELSE

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM FAREFORØGELSE 25. NOVEMBER 2013 PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM FAREFORØGELSE Østre Landsret har i en ny dom behandlet principielle spørgsmål om dels, hvornår forudsætningerne for anvendelse af FAL 45 er opfyldt; dels hvorledes

Læs mere

Køle- og/eller dybfrostforsikring Forsikrings betingelser 1981 Nr. 63-1

Køle- og/eller dybfrostforsikring Forsikrings betingelser 1981 Nr. 63-1 Køle- og/eller dybfrostforsikring Forsikrings betingelser 1981 Nr. 63-1 Hovedkontor: Engelholm Allé 1, Høje Taastrup, 2630 Taastrup, Telefon 43 58 55 73 Forsikrings-Aktieselskabet Alka CVR-nr. 31 45 23

Læs mere

Forsikringsbetingelser for Hundeforsikring

Forsikringsbetingelser for Hundeforsikring Forsikringsbetingelser for Hundeforsikring Indholdsfortegnelse for Hundeforsikring 1. Fællesbestemmelser 1.1. Hvornår skal præmien m.m. betales? 1.2. Hvordan indeksreguleres forsikringssummer og præmie?

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

HUNDEANSVARSFORSIKRING

HUNDEANSVARSFORSIKRING FORSIKRINGSBETINGELSER Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om dækningerne på denne forsikring kan fås på www.first.dk, www.forsikringsoplysningen.dk eller www.ankeforsikring.dk. Aftalegrundlag

Læs mere

HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING

HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING 17. JUNI 2010 HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING Højesteret har ved dom af 10. juni 2010 fastslået, at en advokat ikke kan kræve betaling af klientens forsikringsselskab

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forsikringsbetingelser NETBANKFORSIKRING

Forsikringsbetingelser NETBANKFORSIKRING Forsikringsbetingelser NETBANKFORSIKRING VERSION 30-601 Thisted Forsikring A/S Thyparken 16 7700 Thisted Telefon: 96 19 45 00 E-mail: post@thistedforsikring.dk www.thistedforsikring.dk Netbankforsikring

Læs mere

Forsikringsbetingelser NETBANKFORSIKRING

Forsikringsbetingelser NETBANKFORSIKRING Forsikringsbetingelser NETBANKFORSIKRING VERSION 30-601 Thisted Forsikring A/S Thyparken 16 7700 Thisted Telefon: 96 19 45 00 E-mail: post@thistedforsikring.dk www.thistedforsikring.dk Netbankforsikring

Læs mere

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol Europaudvalget EU-note - E 64 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 8. juni 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Den nye danske forældelseslov og forsikringsaftaleloven

Den nye danske forældelseslov og forsikringsaftaleloven NFT 4/2007 Den nye danske forældelseslov og forsikringsaftaleloven af Jens Teilberg Søndergaard og Gitte Danelund I artiklen gennemgås hovedtrækkene i den nye danske forældelseslov og de nyaffattede bestemmelser

Læs mere

VOLDGIFTSKENDELSE TILSIDESAT SOM UGYLDIG PRINCIPPER FOR ERSTATNINGSOPGØRELSE VED BYG- NINGSSKADE

VOLDGIFTSKENDELSE TILSIDESAT SOM UGYLDIG PRINCIPPER FOR ERSTATNINGSOPGØRELSE VED BYG- NINGSSKADE 6. MAJ 2015 VOLDGIFTSKENDELSE TILSIDESAT SOM UGYLDIG PRINCIPPER FOR ERSTATNINGSOPGØRELSE VED BYG- NINGSSKADE En ny dom illustrerer, at såfremt en voldgiftsret behandler og afgør en sag på en anden måde

Læs mere

Sådan klages der i Danmark

Sådan klages der i Danmark SÅ KLAGAR MAN I NORDEN NFT 2/1996 Sådan klages der i Danmark af Henning Jønsson, direktør i Ankenævnet for Forsikring I Danmark er det kun få forbugerretlige forsikringstvister, der havner ved domstolene.

Læs mere

Manglende offentliggørelse af praksisændring

Manglende offentliggørelse af praksisændring Manglende offentliggørelse af praksisændring Af en avisartikel fremgik at Udlændingeservice ikke havde offentliggjort sin praksisændring i sager om familiesammenføring. Ændringen betød at pensionister

Læs mere

Arbejdsgiveransvar nr

Arbejdsgiveransvar nr Indholdsfortegnelsen er ikke en del af de almindelige betingelser for Arbejdsgiveransvar Afsnit Indhold Side nr. 1 De sikrede... 1 2 Forsikringen omfatter... 1 3 Forsikringen omfatter ikke... 1 4 Undladelse

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 40 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 10. januar 2017 Samråd i ERU den 10. januar 2017 Spørgsmål A-F

Læs mere

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed NFT 3/1999 Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed af Flemming Lyngholm og Jon Stefansson, Advokatfirmaet Kromann & Münter, Århus. Det danske Folketing vedtog den 21. april 1999 en lov om forsikringsmæglervirksomhed.

Læs mere

Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på:

Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: Rådgiveransvar Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: mulighederne for at søge erstatning i de tilfælde, hvor mangelfuld rådgivning om finansielle

Læs mere

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken

Læs mere

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM KAN KOMMUNEN BLIVE ERSTATNINGSANSVARLIG OVER FOR FORSIKRINGS- SELSKABET - FORÆLDELSE AF REGRESKRAV

PRINCIPIEL LANDSRETSDOM KAN KOMMUNEN BLIVE ERSTATNINGSANSVARLIG OVER FOR FORSIKRINGS- SELSKABET - FORÆLDELSE AF REGRESKRAV 6. SEPTEMBER 2011 PRINCIPIEL LANDSRETSDOM KAN KOMMUNEN BLIVE ERSTATNINGSANSVARLIG OVER FOR FORSIKRINGS- SELSKABET - FORÆLDELSE AF REGRESKRAV Vestre Landsret har i en ny dom taget stilling til det principielle

Læs mere

TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring. Forsikringsvilkår TE-BYS-01

TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring. Forsikringsvilkår TE-BYS-01 TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring Forsikringsvilkår TE-BYS-01 Indholdsfortegnelse Hvem er forsikringstager og sikrede 1. Hvad dækkes 2. Hvad dækkes ikke 3. Hvor dækker forsikringen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ANTONIO LA PERGOLA fremsat den 26. juni 1997 1. I den foreliggende sag har Kommissionen nedlagt påstand om, at det fastslås, at de græske bestemmelser om beskatning

Læs mere

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser 1 af 8 08-08-2012 15:34 Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser Journal nr.2:8032-718/fødevarer/finans, che Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Forsikring & Pension (F&P) har den 30. juni 1998

Læs mere

DOM OM ERHVERVS- OG PRODUKTANSVARSFORSIKRIN- GEN - CLAIMS MADE

DOM OM ERHVERVS- OG PRODUKTANSVARSFORSIKRIN- GEN - CLAIMS MADE 21. FEBRUAR 2011 DOM OM ERHVERVS- OG PRODUKTANSVARSFORSIKRIN- GEN - CLAIMS MADE Selv om den standardiserede erhvervs- og produktansvarsforsikring har været særdeles udbredt siden tilblivelsen i 1987, og

Læs mere

NY MARKEDSFØRINGSLOV PÅ VEJ

NY MARKEDSFØRINGSLOV PÅ VEJ NY MARKEDSFØRINGSLOV PÅ VEJ Markedsføringsloven har været til hovedeftersyn. Erhvervs- og vækstministeren har den 1. juli offentliggjort en rapport, som indeholder et udkast til lovforslag til en ny markedsføringslov,

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Tillæg til forsikringsbetingelser for ANDEN BYGNINGSBESKADIGELSE - ERHVERV Indholdsfortegnelse:

Læs mere

NY DOM OM RETSHJÆLPSFORSIKRING - ADVOKATENS DIREKTE KRAV MOD SELSKABET

NY DOM OM RETSHJÆLPSFORSIKRING - ADVOKATENS DIREKTE KRAV MOD SELSKABET 17. APRIL 2012 NY DOM OM RETSHJÆLPSFORSIKRING - ADVOKATENS DIREKTE KRAV MOD SELSKABET En ny dom fastslår, at da sikredes advokat i en retshjælpssag har et direkte krav mod selskabet vedrørende sit salær,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 Sag 233/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10. januar

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER. for. FRIVILLIG GRUPPELIVSFORSIKRING (fsp) AP PENSION LIVSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB (AP PENSION)

FORSIKRINGSBETINGELSER. for. FRIVILLIG GRUPPELIVSFORSIKRING (fsp) AP PENSION LIVSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB (AP PENSION) FORSIKRINGSBETINGELSER for FRIVILLIG GRUPPELIVSFORSIKRING (fsp) i AP PENSION LIVSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB (AP PENSION) INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning til forsikringsbetingelserne 1 Indtrædelse 2 Udbetaling

Læs mere

Hundeforsikring. Forsikringsbetingelser version 01-02. Administration ProSam Forsikring Agentur A/S Vestervænget 6, 8381 Tilst

Hundeforsikring. Forsikringsbetingelser version 01-02. Administration ProSam Forsikring Agentur A/S Vestervænget 6, 8381 Tilst Hundeforsikring Forsikringsbetingelser version 01-02 JULI 2012 Administration Vestervænget 6, 8381 Tilst Telefon: 70 228 448 Email: mail@prosam.dk Web: prosam.dk Cover underwritten 100% by Qudos Insurance

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Ændring til skade for klager

Ændring til skade for klager Ændring til skade for klager (Årsberetning 2004) Der er den 10. februar 2005 afsagt en principiel dom, som tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt Patientskadeankenævnet kan ændre til skade for klager.

Læs mere

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde, selvejende institutioner, stiftelser mv. Almindelige betingelser DFO99-01 Indholdsfortegnelse Definitioner Pkt. Side hvem

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

Forsikringsbetingelser FÆLLESBETINGELSER ERHVERV

Forsikringsbetingelser FÆLLESBETINGELSER ERHVERV Forsikringsbetingelser FÆLLESBETINGELSER ERHVERV VERSION 30-501 Thisted Forsikring A/S Thyparken 16 7700 Thisted Telefon: 96 19 45 00 E-mail: post@thistedforsikring.dk www.thistedforsikring.dk Fællesbetingelser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

UfR /2 H Taewoong. Højesteretsdommer Michael Rekling

UfR /2 H Taewoong. Højesteretsdommer Michael Rekling UfR 2016.1558/2 H Taewoong Højesteretsdommer Michael Rekling T s hovedanbringender til støtte for ugyldighed 1. Tilsidesættelse af kontradiktions- og forhandlingsprincippet (VL 37, stk. 2, nr. 1, litra

Læs mere

BRANDAFTALEN 1995. Indholdsfortegnelse

BRANDAFTALEN 1995. Indholdsfortegnelse BRANDAFTALEN 1995 11.11.2010 Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 Indholdsfortegnelse Side 1. Formålsbestemmelse 2 2. Definitioner 2 3. Område 2 4. Aftalens virkning 2 5. Supplerende bestemmelser

Læs mere

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet

Læs mere

Ledelsens Basis Forsikring Foreninger LBFF-I-09-01 - en HDI-Gerling on-line forsikring

Ledelsens Basis Forsikring Foreninger LBFF-I-09-01 - en HDI-Gerling on-line forsikring Almindelige forsikringsbetingelser i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 Sikrede 1.1 Sikrede er alle nuværende, tidligere og fremtidige; - bestyrelsesmedlemmer, herunder suppleanter,

Læs mere

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke

Læs mere

BEVISBYRDEN I MISTÆNKELIGE FORSIKRINGSSAGER

BEVISBYRDEN I MISTÆNKELIGE FORSIKRINGSSAGER 11. JULI 2013 BEVISBYRDEN I MISTÆNKELIGE FORSIKRINGSSAGER En ny dom illustrerer, hvorledes domstolene i mistænkelige forsikringssager, hvor den angivne skadesårsag forekommer tvivlsom, er tilbøjelige til

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Forsikringspolitik/ - administration for Norddjurs Kommune

Forsikringspolitik/ - administration for Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Økonomi- og lønafdelingen Område: Forsikringspolitik Gældende fra: 25. januar 2006 Ansvarlig: Økonomi- og lønchefen Dækningsområde: Norddjurs Kommune Forsikringspolitik/ - administration

Læs mere

Er medarbejderaktier fortsat egnede til fastholdelse af medarbejdere?

Er medarbejderaktier fortsat egnede til fastholdelse af medarbejdere? 14 Er medarbejderaktier fortsat egnede til fastholdelse af medarbejdere? JURA Af advokat Mette Klingsten og advokat Anders Rubinstein, Bech-Bruun Ny højesteretsdom gør det nødvendigt for selskaber og rådgivere

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Indhold 1. Indledning 2. Generelt om anvendelsesområdet for 15 3. Definition af et gebyr 4. 15, stk. 1 5. 15, stk. 2 6. 15, stk. 3 7. Retsvirkninger af

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024946 (Katja Høegh, Jørgen Egholm) 6. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024946 (Katja Høegh, Jørgen Egholm) 6. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024946 (Katja Høegh, Jørgen Egholm) 6. marts 2012 K E N D E L S E RenoNorden A/S (advokat René Offersen, v/advokat Torkil Høg København) mod Skive Kommune (Skive Renovation

Læs mere

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 24. februar 2006 Benedicte Federspiel Dok. 40440/ph Foretræde for Retsudvalget den 2. marts 2006 vedr. juridisk

Læs mere

EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene

EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene Kort resumé Offentligt EU-udbud af levering af automater for kaffe m.m. og ingredienser til automaterne med et underkriterium

Læs mere

HUNDEANSVARSFORSIKRING

HUNDEANSVARSFORSIKRING HUNDEANSVARSFORSIKRING FORSIKRINGSBETINGELSER April 2013 Version 13:1 Forsikringsgiver er If P&C Insurance Company Ltd.(If Vahinkovakuutusyhtiö Oy) cvr.nr. 1614120-3 00025 IF, Finland og repræsenteres

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007)

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Side 1 af 8 Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Kapitel 1 Lovens område 1. Stk. 7. Loven gælder for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse

Læs mere

Dansk Erhvervs svar på høring om Kommissionens meddelelse og tilhørende rapport om anvendelsen af UCP-direktivet

Dansk Erhvervs svar på høring om Kommissionens meddelelse og tilhørende rapport om anvendelsen af UCP-direktivet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att. Susanne Aamann Mail: saa@kfst.dk cc. cmd@evm.dk intsekr@evm.dk 2. april 2013 Dansk Erhvervs svar på høring om Kommissionens meddelelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 5. september 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 5. september 2017 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 5. september 2017 Sag 285/2016 (2. afdeling) A (advokat Birgitte Pedersen, beskikket) mod Codan Forsikring A/S og Privatsikring A/S (advokat Michael S. Wiisbye for begge)

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del Spm. Ø stillet den 8. april 2014

Læs mere