(AIDA) et kollokvium om fortolkning af forsikringsvilkår.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "(AIDA) et kollokvium om fortolkning af forsikringsvilkår."

Transkript

1 NFT 1/1996 Kollokvium om "Fortolkning af Forsikringsvilkår" af Henning Jønsson, direktør for Ankenævnet for Forsikring I april 1995 arrangerede Det danske selskab for Forsikringsret (AIDA) et kollokvium om fortolkning af forsikringsvilkår. Kollokviet havde deltagelse af 80 danske jurister, der arbejder med forsikringsret, det være sig i forsikringsselskaber, advokatkontorer, organisationer, undervisningssektoren eller i forvaltningen. Kollokviet var bygget op, så man startede med at se på dansk lovgivnings bestemmelser om ensidigt affattede forsikringsvilkår, hvorefter man behandlede EUdirektivernes indflydelse på sådanne vilkår, herunder lovvalgsregler og General Good. Henning Jønsson Formiddagen sluttede med en højesteretsdommers gennemgang af konkrete sager for at belyse, hvordan domstolene fortolkede forsikringsvilkår. Om eftermiddagen fik deltagerne i kollokviet lejlighed til at fremkomme med forslag til en ny definition på et forsikringsretligt ulykkestilfælde. Inden kollokviet var deltagerne gjort bekendt med relevant praksis på området. 1. Danske regler Til at gennemgå de bestemmelser, der i dansk lovgivning er gældende for ensidigt affattede forsikringsvilkår, havde man inviteret professor, cand.jur. Børge Dahl. Børge Dahl henviste i sit indlæg til, at man som udbyder af forsikringsaftaler naturligvis måtte overholde de regler, der findes i forsikringsvirksomhedsloven, forsikringsaftaleloven og markedsføringsloven, men herudover måtte man også kende til og overholde supplerende vejledende retningslinier, og hvad der måtte gælde af god-skik - bestemmelser. Sammenfattende kunne man sige, at forsikringsvilkårene skal være i overensstemmelse med markedsføringen. Herefter vendte Børge Dahl nogle af de såkaldte generalklausuler i lovgivningen: Aftalelovens 36 (om urimelige aftalevilkår), Markedsføringslovens 1 (forbud mod vilkår, som det vil være i strid med god markedsføringsskik at anvende), og forsikringsvirksomhedslovens 7 (vilkår skal være i overensstemmelse med redelig forsikringsskik og god forsikringspraksis). Børge Dahl bemærkede i den forbindelse, at der stort set ingen praksis var om forsikringsvirksomhedslovens 7, ligesom Finanstilsynet (der administrerer forsikringsvirksomhedsloven) 47

2 også havde været meget tilbageholdende med at udstede vejledende retningslinier, hvorimod Forbrugerombudsmanden har udarbejdet adskillige, ligesom det også er hos Forbrugerombudsmanden, man kan finde eksempler på udtalelser om god skik. Bl.a. henviste Børge Dahl til en sag, hvor Forbrugerombudsmanden havde henstillet til et forsikringsselskab, at man i forsikringsbetingelserne forklarede lidt mere om erstatningsretten. (En forbruger kunne ikke forstå, at hans ansvarsforsikring ikke dækkede den skade, der skete ved, at hans 3-årige barn havde vippet brillerne af en voksen). Som eksempler på, at forsikringsvilkårene skal afspejle markedsføringen, pegede Børge Dahl på en ankenævnskendelse, hvori nævnet havde givet klageren medhold i, at en tegnet bygningsforsikring skulle yde dækning for udgifterne til at udbedre en konstruktionsfejl (selv om forsikringsbetingelserne kun foreskrev dækning for udgifterne til at udbedre de skadelige følger af konstruktionsfejlen). Ankenævnet lagde vægt på, at selskabet i markedsføringen havde understreget, at man dækkede konstruktionsfejl o.s.v. Som et andet eksempel på, at der skulle være overensstemmelser mellem forsikringsvilkår og -begæring henviste Børge Dahl til en Vestre Landsretsdom, UfR , hvor et forsikringsselskab blev dømt til at anerkende, at det kun kunne beregne sig den selvrisiko, der var anført på begæring og police og ikke kunne gøre en højere selvrisiko, der fremgik af nogle vedlagte forsikringsbetingelser, gældende. Den højere selvrisiko var gældende for unge mænd under 25 år, og forsikringstageren var en sådan mand. Retten fandt, at den unge mand ved tegningen burde være blevet bekendtgjort med den højere selvrisiko. Herefter gennemgik Børge Dahl visse dele af EU-direktivet om urimelige kontraktsvilkår i forbrugeraftaler. Børge Dahl pegede på, at selv om direktivet var et minimumsdirektiv, så kunne der kun gives forbrugerne yderligere beskyttelse, i det omfang det var foreneligt med traktaten. Børge Dahl kritiserede i øvrigt den måde, hvorpå traktaten var blevet implementeret i dansk ret. Bl.a. pegede Børge Dahl på, at man efter hans opfattelse havde forsøgt at lovgive i bemærkningerne til en ændring af Aftaleloven, hvori man har anført, at ændringerne ikke medfører realitetsændringer i gældende ret. Her pegede Børge Dahl bl.a. på følgende ændringer: en ny definition på en forbruger, krav om at vilkår bliver gjort tilgængelige før de bliver gjort til en del af aftalen, aftaler der tilbydes forbrugere skal af den erhvervsdrivende være udarbejdet på en klar og forståelig måde. Børge Dahl havde også bemærket sig, at man havde undladt at vedlægge direktivets liste over vejledende, urimelige kontraktsvilkår. Herudover pegede Børge Dahl på, at der er en betydelig disharmoni mellem bemærkningerne til ændringerne i Aftaleloven og bemærkningerne til ændringerne i Markedsføringsloven, idet Erhvervsministeriets jurister har udtalt sig meget bastant om, hvilke ændringer direktivet vil medføre i Aftaleloven, hvorimod juristerne i Justitsministeriet har udtalt sig langt forsigtigere om disse ændringer. Endelig mente Børge Dahl, at det var helt forkert, at man havde slået sig til tåls med, at Markedsføringsloven gjorde det muligt, at man kunne tilsidesætte urimelige kontraktsvilkår. Direktivet krævede, at sådanne vilkår var ugyldige. Børge Dahl pegede også på, at direktivet omfattede de såkaldte agreed documents. Hvis der er uklarheder i sådanne aftaler, er mange af den opfattelse, at uklarheden ikke kan fortolkes mod koncipisten. Denne opfattelse delte Børge Dahl ikke og henviste til, at aftalen ikke var forhandlet med den enkelte forbruger, og at det var afgørende i henhold til direktivet. Derfor ville Familiens Basisforsikring også være omfattet af direktivet, selv om den er forhandlet mellem Forbrugerrådet og Assurandør-Societetet. 48

3 Til sidst udtalte Børge Dahl, at han forudså, at danske forsikringsselskaber også må forvente, at fortolkningen af lovbestemmelserne i stadig højere grad vil blive præget af EFdomstolen. EF-domstolen vil i fremtiden komme til at udtale sig om stadig flere præjudicielle spørgsmål. Bl.a. er visse domstole i Tyskland meget åbne for at indhente svar på sådanne præjudicielle spørgsmål, og hvis man søger at anlægge sagerne for disse domstole, vil man få stadig flere fortolkningsbidrag. Da Tyskland ikke har noget Ankenævn for Forsikring, men et meget aktivt forsikringstagerforbund, vil det ikke være noget problem at finde sager, der kan anlægges for netop de domstole, der er villige til at spørge EF-domstolen. 2. EU s regler EU-direktivernes generelle og specielle krav blev gennemgået og kommenteret af adm.- direktør, cand.jur. Christen Boye Jacobsen, Apoteksassistenternes Pensionskasse. Boye Jacobsen har tidligere været direktør for Forsikringstilsynet og afdelingschef i Industriministeriet. Foredragsholderen har venligst stillet sit manuskript til rådighed, og det gengives her: Det kan synes lidt overambitiøst at have EF-retten med på et seminar om standardvilkår i forsikring. Når det synes så, er det nok fordi de toneangivende, der burde føre EFretten frem, ikke gør det. Hverken i centraladministrationens lovforberedelse eller på universiteterne har den fået en passende eller lødig behandling. Men det er nu en gang EFretten, der sætter de overordnede rammer for os. Lige så vigtigt er, at EF-retten kan vise os udviklingens retning. Det gælder også begrebet general good, som jeg er bedt om særlig at omtale. Endelig er jeg af den opfattelse, at medmindre der sker en betydelig indsats for harmonisering både af forbrugerretten og forsikringsaftaleretten, er der betydelige muligheder for problemer og konflikter, efterhånden som der bliver flere tjenesteydelser. Det bliver der så småningom som følge af det indre marked. I første omgang bliver det nok mest større aftaler. Men med tiden vil også udenlandske standardkoncepter dukke op Det historiske udgangspunkt I mange år var det opfattelsen, at EU-direktiver ikke burde regulere aftaleret. Justitsministerierne vogtede over denne nationale skat som hundene i H.C.Andersens Fyrtøjet. Deraf fulgte en opfattelse af, at EF-retten ikke regulerede aftaleret. Den var ikke korrekt. Der var undtagelser. Allerede i 1961 fandt Rådet, at forsikring var et af undtagelsesområderne. Og i dag er udgangspunktet væsentligt ændret på grund af traktatændringerne om det indre marked og Maastricht. Groft taget er der tre indgange, hvorefter forsikringsaftaler kan reguleres. De hænger alle sammen med reguleringen af tjenesteydelser. Den første undtagelse er lovvalgsreglerne. Den anden undtagelse er materiel harmonisering af forsikringsaftaleretten. Den tredie er regulering via reglerne om markedsføring og forbrugerbeskyttelse. Men lige så vigtigt er, at selv om et område ikke er direktivreguleret, kan det være reguleret af EF-traktaten selv, herunder EF-domstolens doktrin om the general good. Både kapitlerne om etablering, tjenesteydelser, kapital og konkurrence har regler af interesse Forbrugerbeskyttelses direktiver Trods politisk pres var forbrugerbeskyttelseslovgivning på EU-plan længe om at komme i gang. Det skyldes dels meget forskellig tradition, dels modviljen mod kontraktsretlig harmonisering. 49

4 Men lidt efter lidt kom det, og med Maastricht-traktaten kom forbrugerbeskyttelsen ind i EF-traktatens art.129a. På forsikringsområdet må man konstatere, at beskyttelsesregler på EU-niveau må komme som konsekvens af det indre marked. I betænkning nr.1232/1992 om Fremtidens finansielle sektor gøres der meget ud af at forklare, at EF-retten har indført en systematisk adskillelse mellem de finansielle tilsynslove og forbruger- og kontraktsretten i overensstemmelse med traktatens sondring mellem adgang til et erhverv og udøvelsen heraf. Tilsynslovene er primært regler om adgang, d.v.s. koncession og tilladelse, og efter direktiverne er den anvendelige lov og tilsynsmyndighed altid forsikringsselskabets hjemlands. Reglerne om udøvelse, såsom kontraktsret, forbrugerbeskyttelse og indirekte beskatning er lige så selvfølgelig værtslandets lov og myndigheder, f.eks. vor Forbrugerombudsmand. Udvalget fandt, at man måtte fastholde, at forbrugerne beskyttes af deres eget lands lov. Men heraf fulgte, at både forbrugerbeskyttelse og ligelig konkurrence på sigt ville presse for en øget harmoniseringsindsats. Problemet er kun ja kun og kun mindsteregler eller total harmonisering og da efter nordisk eller kontinental metode. Det er altid vanskeligt at resumere retspraksis, fordi det risikerer at nedtone EF-rettens dynamiske element. EF-Domstolen anerkender som udgangspunkt, at kontrahering må ske efter værtslandets lov. Men en generalisering er vanskelig. Det må gøre en forskel, om et forsikringsselskab én gang kontraherer med en større kunde, eller om det jævnlig kontraherer med forbrugere. Det kan efter traktatens art. 60, stk.3, også gøre en forskel, om forsikringsselskabet har en tilstedeværelse på værtslandets territorium eller ej. Domstolen har aldrig udtalt, at medlemsstaternes love uden nærmere undersøgelse kan anses for ligeværdige, medmindre der er sket en harmonisering. Og her kan man formentlig søge en vis vejledning i, hvad almindelige lovkonfliktregler ville føre til. Sagt med andre ord afhænger muligheden for anvendelse af fremmed ret af almindelige regler og principper. Hermed er vi ovre i retsstandarden the general good som en rød tråd gennem retsområdet The general good I 3. generationsdirektivernes art. 28 fastslås: Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, kan ikke forhindre forsikringstageren i at indgå en aftale med et [EF]forsikringsselskab... når aftalen ikke er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i den medlemsstat... Kært barn har mange navne. The general good, l interêt général, den almene interesse o.s.v. Princippet følger af traktaten selv, fordi det er unionsborgeren og ikke medlemsstaterne der vælger, om man vil bruge lokale forsikringsselskaber eller kontrahere med en virksomhed fra en anden medlemsstat. Lad os fastslå, hvordan EF-Domstolen selv beskriver princippet i Webb-sagen fra 1981: Den fri udveksling af tjenesteydelser, der er et grundlæggende princip i traktaten, kan dog kun begrænses ved regler, der er begrundet i almenvellet, og som påhviler enhver person eller enhver virksomhed, der udøver en aktivitet på denne stats område, i det omfang disse interesser ikke varetages i kraft af bestemmelser, som tjenesteyderen er undergivet i den medlemsstat, hvor han er etableret... Overholdelsen af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser kræver... at medlemsstaten, hvor tjenesteydelsen udføres... tager hensyn til de krav om dokumentation og sikkerhed, som tjenesteyderen allerede må opfylde i udførelsen af sin virksomhed i den medlemsstat, hvor han er etableret. Hertil kommer et krav om proportionalitet (rimelighed) mellem det angivne formål og midlet. 50

5 Domstolen anerkender, at visse tjenesteydelser er af speciel karakter. Her kan værtslandet stille særlige krav, der er begrundet i anvendelsen af særlige regler. Og efter coassurancedommen fra 1986 er forsikring et sådant område:...forsikringssektoren [er] et område, der rejser særlige problemer med hensyn til beskyttelsen af forbrugere som forsikringstagere og forsikrede. Disse problemer skyldes navnlig den særlige karakter af forsikringsgiverens ydelse, som er knyttet til begivenheder i fremtiden, hvis indtræden, eller i hvert fald tidspunktet herfor, er usikker på tidspunktet for forsikrinsaftalens indgåelse. En forsikret, der efter forsikringsbegivenhedens indtræden ikke opnår erstatning, kan befinde sig i en yderst vanskelig situation. Endvidere er det i almindelighed uhyre vanskeligt for en forsikringstager at vurdere, om udsigterne med hensyn til udviklingen i forsikringsgiverens økonomiske situation samt aftalevilkårene, der oftest fastsættes af forsikringsgiveren, giver ham tilstrækkelig sikkerhed for at opnå erstatning, såfremt forsikringsbegivenheden indtræder. Forsikringsaftaleretten er således en del af the general good. Men der er i Webb-sagen endnu et forbehold, som er meget nøje affattet. Dette betyder ikke, at hele den nationale lovgivning, der anvendes i forhold til denne stats egne borgere, og som i almindelighed regulerer de i denne stat etablerede virksomheders løbende aktiviteter, fuldt ud på samme måde kan bringes i anvendelse på aktiviteter af midlertidig art, der udøves af virksomheder, der er etableret i andre medlemsstater. Som metode minder the general good meget om den nordiske retsstandard. Kærnen i Domstolens praksis er en konkret interesseafvejning, når der ikke er et direktiv. I denne sammenhæng er problemet, i hvilket omfang et forsikringsselskab kan tage sit hjemlands teknikker her standardbetingelser med, når det udbyder forsikringer i fri udveksling af tjenesteydelser. Det er en rationaliseringsfordel for selskabet. Lovvalgsreglerne, jf. 2.5 nedenfor, udelukker, at man i masseforsikringer kan vælge frit eller vælge forsikringsselskabets hjemlands civilret. Det er efter Domstolens ord forholdsvis klart, at man stort set kan opretholde national kontrakts- og forbrugerret. Men der er nogle men: Medlemsstaterne skal bevise, at reglen er nødvendig og ikke disproportionelt tyngende i relation til et lovligt formål. Særlig ved forsikring gælder herudover, at i det omfang, en regel kan kvalificeres som tilsynsretlig, bliver hjemlandets lov afgørende. Derfor er det f.eks. ved unisex, passiv accept, opsigelse p.g.af skade eller alder og overførsler afgørende, om reglerne kan kaldes tilsynsretlige eller ej. Og i vore tider, hvor tekstbehandling gør det vanskeligt at se, hvad der er hvad, og godkendelseskravene er ophævet, kan det være mindre klart, hvad man har for sig. Er det tilsynsretligt, kan Danmark ikke håndhæve en bestemt opfattelse på sit territorium i strid med hjemlandets lov. I modsat fald er det vor lov og forbrugerombudsmanden. Om noget er tilsynsretligt begrundet, afgør efter direktiverne hjemlandets lov og domstole. Dette er ikke altid klart eller tilstrækkeligt for alle eller for alle situationer. Men dertil er Domstolens svar, at det er lovgivningsmagtens problem. Vil den noget andet, kan den blot vise det i et direktiv. For at gøre billedet fuldstændigt må det tilføjes, at en ny regelkategori er ved at melde sig: grundrettighederne. Efter Domstolens faste praksis, som de seneste traktatændringer har lovfæstet, anerkender EU-retten den europæiske menneskerettighedskonventions og de nationale forfatningers skrevne og uskrevne grundrettigheder. Dette betyder en håndhævelse i EU-retten af grundrettigheder på det højeste niveau. På forsikringsområdet kan både de økonomiske grundrettigheder og informations- og ytringsfriheden få betydning. 51

6 2.4. Materielretlig harmonisering Materiel harmonisering af forsikringsaftaleretten havde en startvanskelighed. Ikke blot var der justitsministeriernes vogten på kontraktsretten. Men metoderne var forskellige. Nogle lande har som Nordens FALløsning leges speciales. Nogle lande anvendte den almindelige kontrakts- og forbrugerbeskyttelsesret, nogle regulerede området ved godkendelse af generelle og specielle betingelser og andre ved en blanding. Man kan egentlig ikke sige, at EF-retten positivt har valgt metode. Men det er sket negativt ved, at direktiverne forbyder styring ved godkendte betingelser, da adgangen til at kræve godkendelse er ophævet. Og så er der måske et indirekte valg til fordel for den almindelige kontraktsret i, at direktivforslaget om forsikringsaftaleretten fra 1976 er droppet. Til gengæld kan så direktivernes lovvalgsregler og EF-traktatens princip om the general good finde anvendelse. Og direktiverne er ofte en udmøntning af the general good Ser man systematisk på reguleringen, tegner sig følgende billede: Før kontraheringen: Direktivet fra 1984 om vildledende reklame gælder. Så til nogles sorg og andres glæde styrker EF-retten tilstedeværelsen af både markedsføringsloven og forbrugerombudsmanden. Dermed er ikke sagt, at dansk ret skal anvendes i alle tilfælde. 3. generationsdirektivernes art. 41 bestemmer nemlig: Dette direktiv er ikke til hinder for, at forsikringsselskaber... ved anvendelse af ethvert foreliggende kommunikationsmiddel kan reklamere for deres ydelser i filialmedlemsstaten eller i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne præsteres, så længe de ikke tilsidesætter eventuelle regler om sådanne reklamers form og indhold, der er begrundet i almene hensyn. Dermed er sagt, at national ret ikke altid skal vinde. Selv om det i Danmark nærmest vækker munterhed, må jeg minde om, at national ret her også kommer ret tæt på begrænsning af ytringsfriheden. EF-Domstolen har flere gange været inde på dette, bl.a. i GB-Innodommen fra Her brugte et supermarked i Belgien samme reklameavis på begge sider af den belgisk-luxembourgske grænse og overtrådte derved luxembourgsk rets regler om oplysning om gl. pris/ny pris. EF-Domstolen fandt ikke dette ulovligt, bl.a. fordi luxembourgsk ret stred mod forbrugerens ret til adgang til information. Under kontraheringen: Den gammelkendte beskyttelse i form af forudgående forelæggelse eller godkendelse af forsikringsbetingelser forbydes helt generelt af 3. generationsdirektivernes art. 28 og 39. Stort set alle direktiver, der berører rådgiveres pligter, undtager forsikring. Det gælder dørsalgsdirektivet fra 1985, kreditaftaledirektivet fra 1986 og investerinsservicedirektivet fra Henstillingen om forsikringsmæglerne fra 1992 regulerer ikke kontrahering, men stiller blot generelle krav til mæglerne. Direktivet fra 1993 om urimelige kortraktsvilkår indeholder visse særregler for finansielle virksomheder, som reelt er lempelser. FAL-direktivforslaget fra 1976 er trukket tilbage. Der er dog enkelte regler i forsikringsdirektiverne, der må fremdrages. Den første er retshjælpsforsikringsdirektiver fra 1987, der forlanger frit advokatvalg. Den anden er 2. livdirektiv fra 1990 art. 15, der indfører en 15 dages fortrydelsesfrist ved livsforsikring i form af tjenesteydelser. Men det mest fremadrettede er måske bilag II til 3. livdirektiv fra 1992, fordi det fastlægger en forsikringsaftales civilisatoriske mindsteindhold. 52

7 Efter kontraheringen: Denne fase er stort set henvist til national ret. Produktansvarsdirektivet fra 1985 og produktsikkerhedsdirektiver fra 1992 gælder ikke for rene tjenesteydelser. Hvad et kommende direktiv om tjenesteydelsesansvaret bliver til, ved vi endnu ikke. Enkelte områder er dog udførligt reguleret. Domskonventionen af 1968 har specielle regler om værnetinget i forsikringssager i art. 7-12a. Af særlig relevans er her, at forsikringstagerens hjemting kan benyttes af alle parter. Et andet gennemreguleret område er grønkortsystemet ved automobilforsikring. 2. skadedir. art. 12a og tre specialdirektiver fra 1972, 1983 og 1990 foreligger her. Hvis standardbetingelser bruges efter aftale mellem flere forsikringsgivere eller af en dominerende virksomhed, er de konkurrencebegrænsende og omfattet af forbuddene i EFtraktatens art. 85 og 86. De kan dog få en undtagelse efter art. 85, stk.3, efter ansøgning til Kommissionen. Dette må ikke længere glemmes. For den finansielle sektor bliver formentlig i det kommende årti EU-konkurrencemyndighedens mest spændende jagtmark. Endelig ved vi, at aftaler om standardvilkår ofte har registreringsregler. Derfor får også årets registerdirektiv betydning, og det bliver livet ikke lettere af for selskaberne Lovvalgsregler Under den materielle lovgivnings tavshed bliver lovvalgsreglerne noget centralt. Og de er også helt bevidst en delvis ersatz for den manglende harmonisering Lovvalgsreglerne er en udløber af konventionen om lovvalg i kontrakt fra 1980 ( Romkonventionen ). Konventionen er ikke en retsakt efter EF-traktaten, men tillægger dog EF-domstolen visse beføjelser. Den gælder imidlertid kun for genforsikringsaftaler og aftaler om direkte forsikring af risici beliggende i tredielande. Hovedgrunden til dette er, at konventionens hovedregel er loven i den karakteristiske ydelses land. Det ville i praksis føre til anvendelsen af forsikringsselskabets lands lov. Det ønskede landene med romansk retstradition ikke. Konsekvensen af dette var, at man i 2. generationsdirektiverne om tjenesteydelser fik ret detaljerede lovvalgsregler. Disse regler er ret detaljerede og afviger i deres metode en hel del fra IP-rettens almindelige metode, bl.a. ved at foreskrive, at retten ikke skal anvende forumlandets, men den valgte lovs lovkonfliktregler. De er i vidt omfang umulige at anvende i praksis, og medmindre forumlandets procesret kræver deres ex officioanvendelse og parterne insisterer herpå, kommer de formentlig til at føre en tilbagetrukken tilværelse Direktivernes lovvalgsregler afviger fra, hvad man ville gøre her i landet, fordi man giver lidt mere frihed i forbrugeres og småhandlendes lovvalgsfrihed, men til gengæld er mindre liberal ved de store risici. Direktiverne bestemmer som andre IP-regler hvorvidt og da hvilke(n) lov(e) parterne kan vælge, og hvilken lov der er anvendelig, hvis parterne ikke har foretaget lovvalg. Men reglerne er ret specielle: 2. skadesforsikringsdirektivs artikel 7 bestemmer nøje via opregning af 6 typetilfælde, om og da hvilken lov man må vælge. Der sondres efter, dels hvor risikoen og forsikringstagerens domicil er beliggende, dels om risikoen og/eller forsikringstageren har karakter af (større) erhvervsdrivende. Ved transportaftaler og store risici (status 6,2 mio ECU, omsætn. 12,8 mio ECU, 250 ansatte) er der lovvalgsfrihed. I øvrigt begrænses valget til de involverede medlemsstaters love, der aldrig selvstændigt omfatter forsikringsselskabets lov. En aftale med tilknytning til 53

8 flere lande kan ved lovvalg blive opdelt i flere. Større frihed bliver der kun, hvis alle de involverede medlemsstaters love indrømmer valgfrihed. 2. livsforsikringsdirektivs art. 4 begrænser lovvalget til loven i domicillandet og statsborgerskabslandet. Er der ikke et (gyldigt) lovvalg, anvendes loven i det land, som aftalen har nærmest tilknytning til. Direktivet formoder, at aftalen har nærmest tilknytning til den medlemsstat, hvor risikoen er beliggende uanset parternes og forsikringsselskabets domicil EFs lovvalgskonvention har et forbehold, hvorefter man aldrig ved lovvalg kan vælge sig ud af det, der betegnes superpræceptiv ret. Begrebet svarer stort set til the general good. Direktiverne har et tilsvarende forbehold, og det er på grund af reglernes tekniske udformning af langt større praktisk betydning. Det sikrer, at vore domstole altid kan håndhæve danske regler, der gælder for forholdet, uanset hvilken lovgivning der gælder for aftalen. Retsvirkningerne afgøres enten af forumlandets eller risikolandets lov. Endelig kan lovvalg suspenderes for lovpligtige forsikringer. En medlemsstat kan efter art. 8 påbyde, at dens lovgivning om lovpligtige forsikringer gælder for forsikringsaftalen De civilretlige virkninger af general good-forbeholdet afgøres i de enkelte medlemslande. Men det kan her være både forumland, domicilland og risikoland. Det er klart, at general good er et samfundsforbehold. Det har typisk intet med parternes vilje eller ønsker eller den enkelte aftale at gøre. Hvis dansk ret er anvendelig, er det naturligt at tænke på DL om strid mod lov og ærbarhed, evt. markedsføringslovens 1. Den general good-stridige aftale medfører således ugyldighed eller uvirksomhed og udløser restitution og negativ kontraktsinteresse, forudsat selvsagt at parterne kræver det. Helt sikre på retsstillingen kan vi ikke være. For det kræver svar på, hvem der bærer risikoen for retsuvidenhed. Det kunne være den svage part. Men i dansk ret med dens hårde holdning til retsuvidenhed kunne det også være den indenlandske parts risiko Myndighedssamarbejdet Forsikringsdirektivernes system kan imidlertid ikke forstås uden en omtale af tilsynsmyndighedernes samarbejde. Deres formelle og uformelle samarbejde er det, der først som sidst skal sikre solvens, retfærdig bonusfordeling og the general good. I direktivernes optik er det hjemlandstilsynets opgave, for kun det kan tillade og forbyde et forsikringsselskabs virksomhed i unionens territorium. 3. generationsdirektivernes art. 40 har i stk. 2-7 reelt tre procedurer for lovovertrædelser i et værtsland: en almindelig procedure, hvor hjemlandet i samarbejde med værtslandet ender overtrædelsen periculum in mora-procedurer, hvor værtslandet fysisk standser virksomheden indtil videre procedurer på grundlag af straffeprocedurer, som er rent værtslandsbestemte. Efter disse regler vil forbrugerombudsmandens forbud og straffesager være et værtslandsanliggende. Der er imidlertid i EF-retten et hul her. For det første er de myndigheder og organisationer, der håndhæver forbrugerlovene, meget forskelligt organiserede i medlemsstaterne, og de finansielle tilsynsmyndigheder har efter reglernes natur kun subsidiær kompetence. For det andet kan de typisk kun sanktionere overtrædelser af egne love i eget værtsland. Der er ofte ingen, der effektivt tager fat i lovovertrædelser i værtslandet ved udøvelse af tjenesteydelser. 54

9 Der er imidlertid et yderligere træk i tilsynssamarbejdet. Uanset hvor detaljeret direktiverne er, skal de udfyldes. Det sker selvfølgelig ved national ret. Men det sker også ved de omfattende samarbejdsprotokoller, som tilsynskonferencen har indgået, d.v.s ved en forvaltningsoverenskomst mellem tilsynsmyndighederne alene, og som er udgangspunktet for et omfattende dagligt samarbejde Konklusion og perspektiv Jeg begyndte med, at EF-retten kan sige noget om tendenser. Den første konklusion er, at man har kunnet åbne et af de meget kontraktstunge områder med få EF-regler. Der er ikke mange materielle regler, og der er navnlig få klare regler. Dermed blev åbningen af det indre forsikringsmarked indirekte en deregulering. Medmindre vi er inde i de virkeligt professionelles forsikringskontrakter, er det normalt forsikringstagerens lov, der beskytter. Men disse love er både uklare og forskellige, og lovvalgsreglernes uprøvede metode øger dette problem. En anden tendens, som kan skimtes, er, at mens mange andre forbrugeraftaler incl. et så nærliggende område som bankerne i stigende grad reguleres af en samlet forbrugeraftaleret, reguleres forsikringsaftaler af en blanding af den almindelige kontraktsret og en særlig forsikringsaftaleret, hvis ingredienser er både FAL-love, generelle og specielle betingelser, pensionsregulativer og teknisk grundlag og muligt under forskellig national offentlig og privat ret. Der er mange, der har talt for at lave en såkaldt præcis definition af the general good. Men ideen er en fejltænkning. Begrebet gælder for samtlige erhvervsområder og kan lige så lidt som god markedsføringsskik eller almindelig hæderlighed med held præciseres en gang for alle. Vil man noget i den stil, skal man indføre forbrugerombudsmænd i alle lande, forsyne dem med en generalklausul og med retten til at forfølge nationale virksomheders overtrædelser i de øvrige medlemslande. Uanset holdning må man endelig konstatere, at det hidtil er lykkedes at holde et så internationalt erhverv som forsikring ude af EU-harmoniseringen i næsten forbavsende omfang. Ser man på det gennem problembrillen, er det i grænseoverskridende retsforhold ikke en overskuelig retstilstand. Og om denne tilstand kan og bør opretholdes i det lange løb, eller om den er ønskelig, er tvivlsomt. Søger man et positivt budskab, ligger denne retstilstand nærmere det nordiske, end det ved første øjekast kunne synes ved sin kombination af generalklausuler, specielle forsikringstagerbeskyttelsesregler og i øvrigt henvisning til selvregulering. Men måske er det mest tankevækkende, at man har kunnet skabe et indre forsikringsmarked med så relativt få regler. Nogle har jo ment, at dette var en teoretisk umulighed. Men her gælder åbenbart Goethes ord om das Unzulängliche hier wird es Ereignis. Forsikringstegning over grænsen er en mulighed og en ret for forsikringsgivere og forsikringstagere og ikke for stater. Så det er op til kontraktsparterne både at bruge mulighederne og bl.a. gennem kontraktsformuleringen at finde balancen. 3. Dansk praksis På kollokviet holdt højesteretsdommer Jørgen Nørgaard, der tidligere var professor ved Århus Universitet i formueret, et foredrag om udformning, fortolkning og eventuel tilsidesættelse af forsikringsvilkår. Det var Jørgen Nørgaards opfattelse, at det største problem i dagligdagen ikke er urimelige policevilkår, hvormed selskaberne søger at udnytte en overlegen position i forbindelse med kontraktsindgåelsen, men selskabernes tilbøjelighed 55

10 til at klistre nye enkeltvilkår oven på gamle standardvilkår, for til slut at arbejde med et produkt, som er uoverskueligt for forsikringstageren/de sikrede, og som det også kan være vanskeligt for forsikringsselskaberne selv at hitte rede i. Jørgen Nørgaard nævnte en række tilfælde fra de seneste års afgørelser ved domstolene og Forsikringsankenævnet. Han sluttede med at gennemgå en sag, som på kollokviets tidspunkt netop var blevet afgjort af den danske Højesteret. Jørgen Nørgaards nedenstående kommentarer til afgørelsen har i 1995 været bragt i Ugeskrift for Retsvæsen, 1995 nr. 45, side 421. (Selve dommen er bragt i samme tidskskrift side 354). Fortolkning af forsikringsvilkår (af Jørgen Nørgaard) Dommen U vedrører spørgsmålet om et dansk forsikringsselskabs pligt til at dække de skader, som indtraf, da en gruppe bevæbnede personer i 1992 trængte ind i en dansk virksomhed i Angola. Efter policen var skader som følge af borgerkrig eller borgerlige uroligheder undtaget fra (tyveri)forsikringsdækning, og policen indeholdt særlige regler om selskabets maksimale dækningspligt ved røveri og ran. Højesteret tog stilling til såvel problemet om undtagne risici og følger af en realisering af sådanne risici som til spørgsmålet om betydningen af den nævnte maksimale dækningspligt. Nedenfor gives først (under 1) en sammenfatning af det komplicerede begivenhedsforløb, dernæst ( under 2) en forholdsvis kort redegørelse for Højesterets vurdering af spørgsmålet om undtagne risici m.v. og endelig ( under 3) en mere indgående behandling af rettens stillingtagen til betydningen af den maksimale dækningspligt ved røveri og ran. Når hovedvægten lægges på det sidstnævnte spørgsmål, har det sammenhæng med, at dette problem er af principiel karakter forsikringsselskabet anvendte vilkår, som genfindes i stort set alle danske selskabers erhvervsforsikringer. Der var tale om en urigtig opfattelse fra selskabets side af en karakter, som dementerer det ofte fremførte udsagn om, at det er forholdsvis harmløst med forsikringsvilkår, hvor lap syes ovenpå lap, for selskaberne bevarer overblikket over vilkårene og skal nok sørge for, at de sikrede får deres ret. Der er ingen grund til at mene, at sagen vedrørte et forsikringsselskab, som mod bedre vidende prøvede at lægge loft over sin dækningspligt selskabet troede på sin argumentation Den private forening A som bl.a. yder hjælp til udviklingslande har siden 1986 drevet virksomhed i Angola i Sydafrika, bl.a. en syog sorteringscentral i hovedstaden Luanda. Med virkning fra 1. maj 1992 tegnede A en erhvervsforsikring for sine virksomheder i Angola i et dansk forsikringsselskab, som også havde A s danske forsikringer. Forsikringen, der omfattede brand-, tyveri- og vandskade, blev tegnet med benyttelse af selskabets almindelige erhvervsforsikringspolice, jf. ovenfor. Policen indeholdt intet spor af tilknytning til Angola sml. det nedenfor gengivne vilkår bortset fra at forsikringsstedet blev angivet som Diverse steder i Angola. Af interesse for den efterfølgende retssag indeholdt policen følgende bestemmelser: 300. Tyveriforsikring Tyveriforsikringens omfang Tyveriforsikringen dækker med de anførte undtagelser tab og skade ved: 310 Indbrudstyveri Forsikringen omfatter kun genstande, som beror i bygninger (dog ikke åbne skure, halvtage eller konstruktioner, som er beklædt med lærred, plastfolie eller lignende) Indbrudstyveri foreligger når tyven 56

11 ved vold mod lukke eller ved dirke, falske eller tillistede nøgler har skaffet sig adgang til bygning, aflåsede værelser, lofts- og kælderrum, er steget ind gennem åbninger, der ikke er beregnet til ind gang, stjæler genstande gennem åbninger, som han umiddelbart forinden har frembragt Selskabets ansvar er betinget af, at døre og andre indgangsåbninger holdes forsvarligt aflåsede, og at vinduer bortset fra fornøden friskluftstilførsel er lukkede og tilhaspede Ran og røveri Ran eller røveri af løsøre, herunder rede penge, pengerepræsentativer og værdipapirer, fra forsikringstageren eller dennes personale, såvel på forsikringsstedet som under transport overalt i Danmark Selskabets erstatningspligt er begrænset til 15 pct. af forsikringssummen højst kr ,-, indeksreguleres jf Ved ran forstås tyveri, der er sket åbenlyst uden anvendelse af vold, og som i gerningsøjeblikket er bemærket af den bestjålne eller af andre tilstedeværende personer. Det er en forudsætning for selskabets erstatningspligt, at der gøres anskrig øjeblikkelig efter ranet Ved røveri forstås fratagelse eller aftvingelse af løsøre ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold Forsikringen dækker ikke: Skader eller udbredelse af skader: der indtræder som en direkte eller indirekte følge af jordskælv, andre naturforstyrrelser, krig, krigslignende operationer, neutralitetskrænkelser, foranstaltninger til værn imod sådanne, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder. Den 12. november 1992 udstedte selskabet en ny erhvervsforsikringspolice til A med ikrafttrædelse pr. 6. oktober Bortset fra en forhøjelse af forsikringssummen svarede den nye police til den tidligere. Efter at der den 31. maj 1991 var indgået aftale om våbenhvile mellem Angolas regeringsparti MPLA og den bevæbnede oprørsbevægelse UNITA, havde der i mere end 1 år været nogenlunde roligt men på ingen måde fred i Angola, og der blev holdt valg den september I takt med, at valgets resultat der blev offentliggjort den 17. oktober 1992 stod klart, udviklede der sig uroligheder med kamphandlinger og politiske drab. I en rapport af 25. november 1992 fra FN s generalsekretær, hvis repræsentant opholdt sig i Angola, hedder det: Violent incidents escalated during the following weeks [efter kendskabet til valgresultatet], culminating in intensive fighting on the week-end of 31 October and 1 November, especially in Luanda. Den 3. november lykkedes det FN s udsendinge at oprette våbenhvilekommissioner i alle regioner, undtagen Luanda. I perioden 6. til 12. november førte FN forhandlinger med MPLA og UNITA, og generalsekretæren iværksatte bestræbelser med henblik på at genoprette ro og orden bl.a. gennem demobilisering og afvæbning af militære enheder. Mellem den 5. og 6. november 1992 omkring midnat trængte en gruppe på ca. 20 bevæbnede mand, der blev transporteret på 2 lastbiler med falske nummerplader, ind i A s virksomhed i Luanda og fjernede alt af værdi. Skaderne udgjorde knap 3 mio. kr., hvilket 57

12 var klart mindre end forsikringssummen. Ved gerningsmændenes ankomst til virksomheden befandt der sig i et skur uden for bygningen 4 lokale ubevæbnede op synsmænd. Gerningsmændene åbnede ild på afstand, og opsynsmændene flygtede til nabohuset. Herefter trængte gerningsmændene ind i bygningen og frem til varer m.v. ved at sprænge og opbryde porte og døre og ved at opskære to metalcontainere. A s danske afdelingsdirektør der boede i Luanda var blevet kontaktet af de flygtede opsynsmænd og havde indgivet politianmeldelse omkring midnat. Politiets lyst eller evne til at rykke ud var dog ikke større, end at gerningsmændene havde natten til deres rådighed og først blev forstyrret, da den lokale produktionschef om morgenen kl. 9 kom for at lukke virksomheden op og overraskede gerningsmændene i færd med at laste sorteringscentralens generator op i en af de medbragte lastbiler. Produktionschefen, der blev beskudt, valgte at fortrække og henvendte sig til politiet. Inden politiet kom til stede på virksomheden, var gerningsmændene blevet færdige med lastningen og var kørt bort. Forbrydelsen forblev uopklaret. A anmeldte skaden til sit forsikringsselskab som dækket af policens bestemmelser om indbrudstyveri, men selskabet nægtede at betale Forsikringsselskabet gjorde i første række gældende, at de indtrådte skader var en direkte eller indirekte følge af...borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder og derfor undtaget fra dækning i medfør af forsikringsvilkårenes punkter og Dermed var det aktuelt at besvare spørgsmålene: a) Forelå der borgerlig uroligheder som typisk er noget mindre end borgerkrig og oprør i Angola, herunder Luanda, den november 1992? b) Hvis der forelå borgerlige uroligheder, var skaderne så en (direkte eller indirekte) følge heraf? parentesen er ikke tilfældig, for det måtte være en overvejelse værd, om en skade kan være nok så indirekte og dog stadig være en ikke-forsikringsdækket skade, jf. nærmere nedenfor. Med almindelig forsikringsterminologi er punkt /21 ensbetydende med en undtaget risiko, og det er som udgangspunkt forsikringsselskabet, der har bevisbyrden for, at en i øvrigt dækningsberettiget skade er omfattet af en klausul om undtaget risiko, jf. eksempelvis Ivan Sørensen: Forsikringsret (1993) s. 86 og Hellner. Försäkringsrätt, 2. uppl. (1965) s. 98. Selskabet skulle for at blive frifundet løfte bevisbyrden i relation til såvel det under a) som det under b) berørte emne, sml. Pontoppidan i U 1987 B s. 55 ff. om dommen U H. Selskabet forsøgte i første omgang at klare dette bevisbyrdeproblem ved at gøre gældende, at A ikke havde opfyldt sin pligt ifølge forsikringsaftalelovens 22 til at give alle oplysninger om forsikringsbegivenheden, hvorfor selskabet måtte frifindes eftersom det i alt fald ikke var usandsynligt, at skaden var en indirekte følge af borgerlige uroligheder. Det beror selvsagt på en konkret bedømmelse, om pligten ifølge 22 er opfyldt, jf. Lyngsø: Dansk Forsikringsret, 7. udg. (1994) s. 351 f. Når der gøres en bemærkning om det her, skyldes det, at sagen på dette punkt som på andre var præget af, at forsikringsselskabet ikke syntes at have behandlet sagen med udpræget fornemmelse af, at skader i et fjernt afrikansk land med fordel kan håndteres anderledes end skader henne om hjørnet, se herved også sagen U H om brand i et kaskoforsikret automobil i Kenya (vedrørende et andet forsikringsselskab). Stort set alle oplysninger om skaden også en rapport optaget af Lloyds stedlige agent hidrørte fra A, og der var ikke grund- 58

13 lag for at bebrejde A, at ikke alle ønskelige politirapporter forelå til brug for sagens behandling ved de danske domstole. Der var ikke hold i 22-argumentationen, og dermed var selskabet tilbage ved udgangspunktet at skulle løfte bevisbyrden vedrørende såvel emne a) som b). Højesteret fandt det efter en konkret bevisbedømmelse hvis elementer fremgår af dommen godtgjort, at tilstanden i Angola, herunder Luanda, havde været præget af borgerlige uroligheder, da skaderne indtraf Umiddelbart skulle man mene, at forsikringsselskabet derefter havde en overkommelig sag, en let bevisbyrde at løfte. Hvis der er borgerlige uroligheder i et område, og der mens urolighederne står på kører to lastbiler med ca. 20 bevæbnede mænd op til en virksomhed og i løbet af en nat skræller bygninger m.v. for alt af værdi, er det så ikke nærliggende, at skaderne er en følge af de borgerlige uroligheder? Svaret må være bekræftende, men sagen giver dog ikke sig selv for selskabet. Der forelå ikke oplysninger f.eks. fra Lloyds om, hvorvidt den foreliggende aktion passede ind i et mønster af plyndringstogter, og i bekræftende fald hvorvidt disse togter først begyndte at forekomme, da urolighederne escalerede efter valgresultatets offentliggørelse. For en isoleret bedømmelse kunne aktionen godt beskrives som rettet specielt mod A s virksomhed, der var kikket ud af gerningsmændene det blev ikke søgt sandsynliggjort, at forholdene i Luanda på skadens tidspunkt var således, at paramilitære enheder eller flokke af mennesker hærgede og plyndrede i området, sml. situationen i Forsikringsankenævnets sag , der er omtalt af Lyngsø: Op.c. s Man kan også udtrykke det således, at forsikringsselskabet ikke i tilstrækkeligt omfang fik overbevist Højesteret eller for så vidt Østre Landsret om, at man den november 1992 i relation til skader som den foreliggende havde at gøre med den situation af statistisk uberegnelighed, som jo er grundlaget for, at klausulen om dækningsfritagelse ved borgerlige uroligheder er rimelig, sml. Lyngsø. Op.c. s Det hedder i dommen: Højesteret finder det godtgjort, at tilstanden i Angola, herunder Luanda, var præget af indtrådte borgerlige uroligheder, da skaderne indtraf, men med de forelagte oplysninger har...[selskabet] ikke løftet bevisbyrden for, at skaderne er en følge af disse uroligheder. Den beherskede indsats fra selskabets side i henseende til at fremskaffe bevis for forbindelsen mellem de borgerlige uroligheder og de indtrufne skader beroede muligvis på, at man troede sig værnet af policens ord direkte eller indirekte følge [udhævelsen foretaget her]. I givet fald vurderede man forkert, for der var enighed mellem de medvirkende 11 dommere om, at der i relation til ordet indirekte må underforstås en typicitetsbestemt adækvansbestemt grænse, jf. Hellner: Op.c. s. 105 og Selmer: Forsikringsrett, 2. udg. (1982) s Som Selmer nævner det, vil et brandforsikringsselskab ikke kunne påberåbe sig en klausul om [borger] krig, hvis en person under det psykiske pres, der er forbundet med en sådan krig, begynder at ryge og senere måske lang tid efter krigens ophør volder brandskade med cigaretaske. Højesteret fandt det som nævnt ikke godtgjort, at skaderne overhovedet var en følge af de borgerlige uroligheder, men for fremtidige tilfældes skyld er der markeret en vis distance til klausulens ord eller indirekte. Det er sket ved at undlade et indirekte citat af klausulens ord direkte eller indirekte følge i dommens præmisser og i stedet bruge ordvalget en følge, jf. det ovenfor givne citat fra præmisserne. Det bør også nævnes, at et forsikringsselskab jo til en vis grad selv bestemmer, om det overhovedet vil være stillet således, at enten skal man dække til normalpræmie, fordi der trods ufred ikke foreligger borgerlige uroligheder, eller også er man fritaget for 59

14 dækningspligt, fordi grænsen til borgerlige uroligheder er overskredet (og skaden er en følge af disse uroligheder). Som alternativ kan et selskab jo operere med forskellige risikoklasser f.eks. gøre Angola til et high risk -område med deraf følgende præmiegradueringer. I den foreliggende sag blev det ikke belyst, om A havde betalt en sådan særlig høj præmie men selskabets mulighed for at arbejde med forskellige risikoklasser var u- omtvistet. Forsikringsselskabet kunne i øvrigt, da urolighederne tog til, have opsagt A s forsikring med 1 måneds varsel til den 1. januar 1993, men det havde man ikke gjort, da skaden indtrådte. Tværtimod udstedte selskabet som tidligere nævnt den 12. november 1992 en ny i princippet uændret police til A Parterne var enige om, at selskabet skulle dække den samlede skade på knap 3 mio. kr., hvis skaden henførtes under policens bestemmelser om Indbrudstyveri, og at A kun var berettiget til godt kr., hvis bestemmelserne om Røveri ansås for afgørende. Landsretten fulgte A s påstand om tilkendelse af det store beløb og gav følgende begrundelse: Efter...[A s direktørs] forklaring lægges det til grund, at opsynsmændene ikke var ansat som nattevagter og ikke var i stand til at skaffe sig selv eller andre adgang til virksomhedens bygninger, hvis porte og døre var aflåst, og hvortil de ikke havde nøgler. Under disse omstændigheder havde opsynsmændene, i hvert fald om natten, ikke... A s løsøre i deres varetægt, hvorfor gerningsmændene ikke kan siges at have frataget eller aftvunget dem effekterne. Der har derfor ikke været tale om røveri, således som dette begreb er beskrevet i forsikringsvilkårene. Med andre ord: Forsikringsselskabet kunne ikke nøjes med at betale de godt kr., fordi der ikke forelå røveri (i forsikringsvilkårenes forstand). For Højesteret ville selskabet gentage anbringendet om Røveri, og det var måske de studier af strafferetten og forsikringsvilkårene og den indbyrdes sammenhæng som dette gav anledning til, der medførte, at selskabet søgte om tilladelse til for Højesteret at gøre gældende som et nyt yderligere anbringende, at der forelå Ran. Tilladelsen blev givet. Hvis selskabet kunne komme igennem med det nye anbringende og overbevise Højesteret om, at der ikke var gjort anskrig øjeblikkelig efter ranet, ville man ikke skulle yde nogen dækning overhovedet. Det var højst tvivlsomt, om der overhovedet forelå Røveri eller Ran i forsikringsvilkårenes forstand i relation til de flygtede opsynsmænd dels forelå der næppe fratagelse eller aftvingelse ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold (røveri), og dels var der næppe tale om tyveri..., som i gerningsøjeblikket er bemærket af den bestjålne eller andre tilstedeværende (ran) men under alle omstændigheder kunne Højesteret ikke tilslutte sig tankegangen bag argumenterne om røveri og ran. A s ret til fuld dækning af den indtrufne skade beroede ikke på en benægtende besvarelse af spørgsmålene: Forelå der røveri?, Forelå der ran?, men på en bekræftende besvarelse af spørgsmålet: Forelå der indbrudstyveri? og der var ikke tvivl om, at de i forsikringsvilkårene opstillede betingelser for fuld dækningspligt ved indbrudstyveri alle var opfyldt. Fortolkede man forsikringsvilkårene i overensstemmelse med selskabets anbringender, ville det føre til ganske uacceptable resultater, hvilket kan belyses med et par eksempler: I. Gerningsmænd bryder ind i en erhvervsejendom, hvor ejeren ligger i et værelse ovenpå og sover. Ejeren pacificeres med en pistol (røveri), eller han vågner ved støjen, går hen til trappen, konstaterer forskrækket hvad der 60

15 er ved at ske, forholder sig helt stille og gør først anskrig, når indtrængerne efter endt gerning fjernelse af alt løsøre skynder sig ud (ran, med anskrig). Skal det til denne ubehagelige oplevelse for ejeren føjes, at forsikringsdækningen reduceres fra de knap 3 mio. kr., som han utvivlsomt ville have været berettiget til, hvis han ikke havde været hjemme (eller havde sovet fast og uopdaget) til godt kr.? II. Ejeren af en erhvervsejendom udsættes for et røveri, mens han er borte fra sin ejendom, idet han med trussel om vold udøvet med et brækjern udleverer nøglerne til ejendommen og spærres inde, mens gerningsmændene der nu ikke behøver at bruge det medbragte brækjern efter hensigten låser sig ind i ejendommen og bemægtiger sig alt løsøre. Skal ejerens dækning reduceres fra de knap 3 mio. kr. som han utvivlsomt havde været berettiget til, hvis gerningsmændene havde været nødt til at bruge brækjernet som planlagt til godt kr.? Der kan næppe være tvivl om, at ejeren både i I- og II-eksemplet skal have udbetalt de knap 3 mio. kr. fra forsikringsselskabet. Forhåbentlig vil selskabet ikke i II-situationen komme på den uholdbare tanke, at man under alle omstændigheder kan bestride, at der foreligger indbrudstyveri ved at henvise til, at nøglerne hverken er falske eller tillistede, jf. vilkårenes punkt , hvis ord vold...dirke, falske eller tillistede nøgler er hentet direkte fra 1866-straffelovens 228 bortset fra, at dirke dengang hed Diriker (og at man altså stavede navneord med stort ). Forsikringsselskabet løb sur i sine egne vilkår og den ikke tilstrækkeligt overvejede benyttelse af strafferetlige begreber. Selskabet synes uden de fornødne modforestillinger at have overført den strafferetlige absorbering af den mindre alvorlige forbrydelse (tyveri) i den mere alvorlige (røveri), og det gjorde det ikke lettere for selskabet at holde tingene ude fra hinanden, at man i vilkårene opererer med begreber som for det første Indbrudstyveri, der som nævnt defineres ved benyttelse af ordvalget i den for længst ophævede bestemmelse i 1866-straffelovens 228, og for det andet Ran, som er et begreb hentet fra landskabslovene (og nævnt i 1866-straffelovens 237), sml. Lyngsø: Op.c. s. 595 f. En enig Højesteret holdt sig på afstand af dette spindelvæv af forsikringsvilkår og strafferet og pålagde F fuld dækningspligt med ordene: Det må lægges til grund, at de i forsikringsvilkårene opstillede betingelser for fuld dækningspligt ved indbrudstyveri er opfyldt. Forsikringsvilkårenes bestemmelser om ran og røveri er herefter uden betydning for selskabets forpligtelse til at dække skaden fuldt ud. Afslutningsvis kan det nævnes, at den af Højesteret anlagte fortolkning af forsikringsvilkårene ikke betyder, at disses bestemmelser om Røveri og Ran bliver uden betydning. Hvis alternativet til at antage røveri eller ran er simpelt tyveri hvor forsikringsselskabets dækningspligt er stærkt begrænset, som det er sædvanligt i navnlig erhvervsforsikringer er det klart i den sikredes interesse at få en indtruffet skade klassificeret som røveri eller ran. Det er ganske den samme problemstilling, som man kender fra familieforsikringer, herunder Familiens Basisforsikring (hvor man dog har forladt betegnelsen Ran ). 4. Vurdering af ulykkesdefinitionen Eftermiddagen var helliget et gruppearbejde, hvor grupperne fik til opgave at forsøge at fremkomme med forslag til en ny ulykkesdefinition til brug for den private ulykkesforsikring. Den ældste af de anvendte definitio- 61

16 ner er mere end 100 år gammel, og havde i Danmark givet anledning til mange fortolkningsproblemer på det seneste. Inden kollokviet havde arrangørerne udsendt kopier af en række domme og kendelser fra Ankenævnet for Forsikring, der anskueliggjorde problemets omfang og viste behovet for, at definitionen blev ændret, men sidst men ikke mindst, at selskaberne først og fremmest gjorde op med sig selv, hvad det var, de ønskede at dække. Den gamle ulykkesdefinition lyder således: Ved et ulykkestilfælde forstås en tilfældig af forsikredes vilje uafhængig, pludselig udefra kommende indvirkning på legemet med en påviselig beskadigelse af dette til følge. Nogle selskaber har i den senere tid lanceret nogle betingelser, der er lidt anderledes, f.eks.: Ved et ulykkestilfælde forstås legemsbeskadigelse, der rammer den sikrede ufrivilligt gennem en pludselig, udefra kommende hændelse og her kan man se, at man har knyttet viljesbegrebet til legemsbeskadigelsen, det vil sige skadefølgen, hvorimod man i den gamle definition har knyttet begrebet til indvirkningen på legemet. Det pudsige er, at forfatterne til disse nyere vilkår oplyser, at man ikke har tilsigtet nogen realitetsændring. Inden deltagerne blev sendt ud i grupperne, påpegede arrangørerne, at grunden til, at de nuværende ulykkesforsikringsbetingelser ofte gav anledning til utilfredshed blandt de skadelidte og ofte tillige retssager var, at den folkelige opfattelse af begrebet ulykke, og hvad der burde dækkes som sådan, nok var langt mere omfattende end de forsikringsdækkede tilfælde. Dette skyldtes antagelig ikke mindst uigennemsigtigheden i ulykkesforsikringsdefinitionens viljesbegreb og begrebet udefra kommende, som bl.a. ofte gav anledning til problemer ved sportsskader. En del selskaber afviste skader pådraget i tacklinger og argumenterede for deres synspunkt ved at påpege, at forsikrede selv havde valgt at spille fodbold, og derfor måtte acceptere den dermed forbundne risiko. Dette synspunkt var imidlertid ikke i overensstemmelse med ankenævnspraksis. Derimod er det ankenævnets opfattelse, at personer der under f.eks. de hurtige vridninger i kroppen, der foretages, når man finter og som ofte fører til skade på korsbånd og menisk, ikke har været udsat for et dækningsberettiget ulykkestilfælde de savner det udefra kommende. Disse forhold gav anledning til stadig flere klager og viser, at der er et misforhold mellem, hvad folk i almindelig tror en ulykkesforsikring dækker, og det de har ret til i henhold til forsikringsbetingelserne. Arrangørerne havde ikke regnet med, at der på den korte tid, der trods alt var til et sådant gruppearbejde, kunne komme fuldt færdige definitioner på bordet, men det at så mange var blevet gjort opmærksomme på problemstillingen og forinden var varmet op af de udmærkede foredragsholdere, indebar, at man kunne have forventninger om, at tankevirksomheden fortsatte, når deltagerne kom hjem. For at gøre det realistisk, var grupperne også pålagt at finde en løsning, der lå nogenlunde inden for dagens præmieniveau. Nedenfor skal anføres nogle af de synspunkter, der kom ud af gruppernes arbejde. Det var en meget livlig og omfattende diskussion, der var efterfølgende. Alle var enige i, at definitionen var uforståelig for almindelige mennesker, og at den måtte formuleres om. Ret mange var inde på den tankegang, at man kunne udforme en All-risk dækning som udgangspunkt og i det følgende gøre en række undtagelser, ligesom vi ser det på bygningsforsikringens dækning for pludselige skader. Disse undtagelser burde nok omfatte psykiske skader og skader som følge af sygdom. De fleste grupper, der var tilhængere af denne 62

17 tanke, ville så lade sportsulykker/skader være en særlig tilvalgsdækning. Grupperne pegede dog selv på, at det kunne være vanskeligt at definere, hvad sport er. En anden gruppe advarede i den forbindelse om at fjerne sportsdækningen, idet man så kunne frygte, at den kun blev tegnet af et fåtal, og uden en ordentlig risikospredning ville det blive for dyrt. En variant af at undtage sportsskader generelt kunne ifølge et andet forslag være at undtage visse nærmere definerede sportsskader, f.eks. sprængning af achillessener, korsbåndsskader, meniskskader o.s.v. En enkelt gruppe var inde på at udforme en særlig diagnosedækning for disse sportsskader, så der blev udbetalt bestemte beløb for disse skadestyper. Blandt de grupper, der var tilhængere af at omformulere den bestående definition, var flertallet af den opfattelse, at viljesbegrebet kunne udelukkes i definitionen. Man fandt det også nødvendigt at kræve, at der skal indgå et traume, det vil sige en ydre påvirkning af en vis varighed. (En definition der tager hensyn til dette ville tage sig ud som noget i retning af: En pludselig ydre voldelig påvirkning af legemet ). Man var klar over, at dette ville indebære et meget bredt dækningsområde, hvis de i definitionen indgåede begreber pludselig, ydre og voldelig blev fortolket bredt, hvorfor der måtte være undtagelser for først og fremmest forsætlige og groft uagtsomt forvoldte skader, men måske også for sportsskader eller særlige følger af sportsskader. Der tegnede sig også et billede af, at den fremtidige ulykkesforsikring ville komme til at bestå af en grunddækning som en slags standard og med mulighed for tilvalgsdækninger. Grunddækningen eller standarddækningen ville nok ikke blive etableret som Familiens Basisforsikring men udvikle sig som følge af konkurrencen selskaberne imellem. Først og fremmest måtte man imidlertid se i øjnene, at før der kunne bygges bro fra, hvad kunderne ønsker og forventer, og hvad forsikringsselskaberne udbyder, så er det nødvendigt, at forsikringsbetingelserne formuleres så klart, at hverken de forsikringssøgende eller selskaberne selv er i tvivl om, hvornår en hændelse er omfattet af det forsikringsretlige ulykkesbegreb. Forsikringsselskaberne måtte opgive ambitionen om at udtrykke alt i en lang sætning og gøre noget mere ud af en verbal beskrivelse af dækningsomfanget. Der var enighed om, at dette ønskemål ville være svært at nå, og at første skridt ville være, at selskaberne gjorde sig helt klart, hvad de selv ønskede at dække, inden de forsøgte at formulere forsikringsbetingelserne. Under den efterfølgende diskussion blev vigtigheden heraf drøftet på baggrund af indeholdet af de nye bestemmelser i aftalelovens 38 a-c, herunder ikke mindst 38 b s krav til klarheden i forbrugeraftaler, og den betydning som den ny lovgivning måtte antages at indebære for forsikringsvirksomhed, således som berørt under dagens tidligere indlæg. Det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende år. 63

Forbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

Forbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab NFT 1/1993 Forbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab Indlæg på Nordisk Seminar om Forbrugerforsikring, Stockholm 1992 af landsdommer Preben Lyngsø, Danmark Den bærende ide bag det regelkompleks,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig

Læs mere

Forsikringen dækker Forsikringen dækker udgifterne til udskiftning af låsen i forsikringstagerens bolig, hvis nøglerne er blevet stjålet.

Forsikringen dækker Forsikringen dækker udgifterne til udskiftning af låsen i forsikringstagerens bolig, hvis nøglerne er blevet stjålet. REGLER OM OMFANG LÅSESKIFTE LÅDK2011:1 Forsikringen dækker Forsikringen dækker udgifterne til udskiftning af låsen i forsikringstagerens bolig, hvis nøglerne er blevet stjålet. Forsikringssum Forsikringssummen

Læs mere

Forsikringstageren skal have udvist almindelig agtpågivenhed i forbindelse med tyveriet/tabet.

Forsikringstageren skal have udvist almindelig agtpågivenhed i forbindelse med tyveriet/tabet. REGLER OM OMFANG SKI OG SNOWBOARD SSDK2011:1 Forsikringen dækker Forsikringen dækker det beløb (selvrisikoen), med hvilket forsikringstagerens hjem/hus- eller fritidshusforsikringsselskab har nedsat skadeserstatningen

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Sådan klages der i Danmark

Sådan klages der i Danmark SÅ KLAGAR MAN I NORDEN NFT 2/1996 Sådan klages der i Danmark af Henning Jønsson, direktør i Ankenævnet for Forsikring I Danmark er det kun få forbugerretlige forsikringstvister, der havner ved domstolene.

Læs mere

HUNDEANSVARSFORSIKRING

HUNDEANSVARSFORSIKRING FORSIKRINGSBETINGELSER Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om dækningerne på denne forsikring kan fås på www.first.dk, www.forsikringsoplysningen.dk eller www.ankeforsikring.dk. Aftalegrundlag

Læs mere

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides.

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides. Side 1 af 6 PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING Almindelige forsikringsbetingelser MI-95-02 i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 Forsikringens omfang Forsikringen dækker det erstatningsansvar,

Læs mere

Køle- og/eller dybfrostforsikring Forsikrings betingelser 1981 Nr. 63-1

Køle- og/eller dybfrostforsikring Forsikrings betingelser 1981 Nr. 63-1 Køle- og/eller dybfrostforsikring Forsikrings betingelser 1981 Nr. 63-1 Hovedkontor: Engelholm Allé 1, Høje Taastrup, 2630 Taastrup, Telefon 43 58 55 73 Forsikrings-Aktieselskabet Alka CVR-nr. 31 45 23

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Forsikringstager Forsikringstager er den fysiske person, der er anført i Falck Cykelregister som ejer af den registrerede cykel.

Forsikringstager Forsikringstager er den fysiske person, der er anført i Falck Cykelregister som ejer af den registrerede cykel. REGLER OM OMFANG CYKEL CYSDK2012:1 Forsikringen dækker Forsikringen dækker det beløb (selvrisikoen), med hvilket forsikringstagerens hjemforsikringsselskab har nedsat skadeserstatningen og det økonomiske

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER DYREFORSIKRING

FORSIKRINGSBETINGELSER DYREFORSIKRING FORSIKRINGSBETINGELSER DYREFORSIKRING Fordi venskab betyder alt ETU Forsikring A/S Hærvejen 8 6230 Rødekro www.etuforsikring.dk Forsikringsbetingelser nr.: 01-2010-DYR 1 Aftalegrundlag Forsikringsaftalen

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed.

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Kendelse af 27. november 1996. 96-89.925. Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Lov om forsikringsvirksomhed

Læs mere

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed NFT 3/1999 Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed af Flemming Lyngholm og Jon Stefansson, Advokatfirmaet Kromann & Münter, Århus. Det danske Folketing vedtog den 21. april 1999 en lov om forsikringsmæglervirksomhed.

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Hundeansvarsforsikring. Forsikringsbetingelser

Hundeansvarsforsikring. Forsikringsbetingelser Hundeansvarsforsikring Forsikringsbetingelser 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE AFSNIT 1 - FORSIKRINGENS OMFANG... 4 1.0 SIKREDE PERSONER...4 2.0 DÆKNINGSOMRÅDE...4 3.0 HVAD DÆKKER FORSIKRINGEN?...4 4.0 DÆKNINGSSUMMER...4

Læs mere

Udvalgte emner belyst gennem (rets)praksis. H.P. Rosenmeier

Udvalgte emner belyst gennem (rets)praksis. H.P. Rosenmeier Udvalgte emner belyst gennem (rets)praksis H.P. Rosenmeier Hvorfor jeg er her Det er vist efterhånden noget af et presset job at være bygningssagkyndig. Der er ikke lang tid til at lave tilstandsrapporterne,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Forsikringsbetingelser for. Lystfartøjsansvarsforsikring. Betingelser nr. 950110

Forsikringsbetingelser for. Lystfartøjsansvarsforsikring. Betingelser nr. 950110 Gjensidige Forsikring Nyropsgade 45 DK-1602 København V Tlf. +45 70 10 90 09 Fax +45 70 10 10 09 CVR-nr. 32 45 02 02 info@gjensidige.dk www.gjensidige.dk dansk filial af Gjensidige Forsikring BA, Norge

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

Frivillig Arbejdsskadeforsikring

Frivillig Arbejdsskadeforsikring Frivillig Arbejdsskadeforsikring Forsikringsbetingelser nr. 57-01 gældende fra 1. oktober 2011 Hovedkontor: Engelholm Allé 1, Høje Taastrup, 2630 Taastrup, Telefon 43 58 55 73 Forsikrings-Aktieselskabet

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

Forsikringsbetingelser. for. Kriminalitetsforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr.

Forsikringsbetingelser. for. Kriminalitetsforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. Betingelser nr. 701001 Forsikringsbetingelser for Kriminalitetsforsikring KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. 25 79 25 64 Forsikringsbetingelser for kriminalitetsforsikring

Læs mere

Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne. v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen

Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne. v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen Ole Andersen-dommen EU-domstolen afsagde dom den 12. oktober 2010 i sagen C-499/08 Ole Andersen.

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Tillæg til forsikringsbetingelser for ANDEN BYGNINGSBESKADIGELSE - ERHVERV Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Vilkår for professionel ansvarsforsikring (06/05)

Vilkår for professionel ansvarsforsikring (06/05) Vilkår for professionel ansvarsforsikring (06/05) 1. HVEM ER SIKRET Forsikringen dækker forsikringstageren og de personer, der er i forsikringstagerens tjeneste. 2. DEFINITIONER 2.1. Forsikringssum Policens

Læs mere

CHUBB INSURANCE COMPANY OF EUROPE SE

CHUBB INSURANCE COMPANY OF EUROPE SE CHUBB INSURANCE COMPANY OF EUROPE SE Strandvejen 104 B, DK-2900 Hellerup, Denmark Tlf: +45 39 25 65 00 Fax: +45 39 25 65 75 www.chubb.com/dk FORSIKRING FOR NETBANKINDBRUD ALMINDELIGE BETINGELSER For forsikringen

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

hundeforsikring Version 2150002

hundeforsikring Version 2150002 hundeforsikring Version 2150002 Forsikringsvilkår af maj 2012 Indholdsfortegnelse Side 3 Fællesbetingelser for hundeforsikring Afsnit 1-16 Side 6 Lovpligtig hundeansvar Afsnit 17-19 2 Vilkår Nykredit Forsikring

Læs mere

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01 TotalErhverv Retshjælpsforsikring Forsikringsvilkår TE-RE-01 Indholdsfortegnelse Hvem er sikrede 1. Hvor dækker forsikringen 2. Hvad dækkes 3. Hvad dækkes ikke 4. Forsikringen dækker følgende omkostninger

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Betingelser for professionel ansvarsforsikring. for bilsyn

Betingelser for professionel ansvarsforsikring. for bilsyn Betingelser for professionel ansvarsforsikring for bilsyn Indholdsfortegnelse 1 Hvem er sikret...2 2 Definitioner...2 2.1 Forsikringssum...2 2.2 Erstatningskrav rejst...2 3 Hvem er dækket...2 4 Hvad er

Læs mere

Kombineret landbrug Entreprise forsikring

Kombineret landbrug Entreprise forsikring Vilkår for Kombineret landbrug Entreprise forsikring 5888-2 April 1990 Topdanmark Forsikring A/S Vilkår for Kombineret landbrug Entrepriseforsikring 5888-2 April 1990 NemKonto Topdanmark benytter NemKonto-systemet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring. Forsikringsvilkår TE-BYS-01

TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring. Forsikringsvilkår TE-BYS-01 TotalErhverv Direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring Forsikringsvilkår TE-BYS-01 Indholdsfortegnelse Hvem er forsikringstager og sikrede 1. Hvad dækkes 2. Hvad dækkes ikke 3. Hvor dækker forsikringen

Læs mere

FORSIKRINGS BETINGELSER

FORSIKRINGS BETINGELSER FORSIKRINGS BETINGELSER Rådhuspladsen 4-1550 København V (Hovedkontor) Web: www.icareforsikring.dk - Email: mail@icareforsikring.dk Tlf: 70 30 22 88 Cvr. Nr. 36028513 Bank: Handelsbanken: Reg nr 7636 Konto

Læs mere

1.0 De sikrede Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens tjeneste værende personer.

1.0 De sikrede Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens tjeneste værende personer. ERHVERVSANSVARSFORSIKRING Almindelige forsikringsbetingelser EA-05-01 i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 De sikrede Forsikringen dækker forsikringstageren og de i forsikringstagerens

Læs mere

Forsikringsbetingelser for Hundeforsikring

Forsikringsbetingelser for Hundeforsikring Forsikringsbetingelser for Hundeforsikring Indholdsfortegnelse for Hundeforsikring 1. Fællesbestemmelser 1.1. Hvornår skal præmien m.m. betales? 1.2. Hvordan indeksreguleres forsikringssummer og præmie?

Læs mere

Fællesbetingelser for ERHVERV. Indholdsfortegnelse: Betingelsesnr. 2200.00.01

Fællesbetingelser for ERHVERV. Indholdsfortegnelse: Betingelsesnr. 2200.00.01 Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Fællesbetingelser for ERHVERV Indholdsfortegnelse: 1 Lovgivning m.v. 2 Ved skadetilfælde 2.1 Anmeldelse af skade 2.2 Afværgelse af skade 2.3 Udbedring

Læs mere

Forsikringsbetingelser for Hundeansvarsforsikring

Forsikringsbetingelser for Hundeansvarsforsikring Forsikringsbetingelser for Hundeansvarsforsikring Forsikringsbetingelser nr. 7914 Gælder fra 01.10.1991 TJM 90357-8 (01.13) Ramsingsvej 28A 2500 Valby Tlf 70 33 28 28 Fax 44 20 66 28 tjm@tryg.dk www.tjm-forsikring.dk

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde, selvejende institutioner, stiftelser mv. Almindelige betingelser DFO99-01 Indholdsfortegnelse Definitioner Pkt. Side hvem

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Hundeforsikring. Forsikringsbetingelser version 01-02. Administration ProSam Forsikring Agentur A/S Vestervænget 6, 8381 Tilst

Hundeforsikring. Forsikringsbetingelser version 01-02. Administration ProSam Forsikring Agentur A/S Vestervænget 6, 8381 Tilst Hundeforsikring Forsikringsbetingelser version 01-02 JULI 2012 Administration Vestervænget 6, 8381 Tilst Telefon: 70 228 448 Email: mail@prosam.dk Web: prosam.dk Cover underwritten 100% by Qudos Insurance

Læs mere

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk MiFID - kommentarer til specialudvalgsnotat om forslag til revision af direktivet om markeder for finansielle

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk * www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk * www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 15. oktober 2013 (J.nr. 2013-0034267) Påtænkte produkt

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar

Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar Almindelige forsikringsbetingelser for erhvervsansvar Indholdsfortegnelse 1.0 De sikrede... 2 2.0 Erhvervsansvar/dækningsomfand... 2 4.0 Afværgelse af skade... 3 5.0 Aftaler om ansvar og erstatning...

Læs mere

FORSIKRINGS BETINGELSER

FORSIKRINGS BETINGELSER FORSIKRINGS BETINGELSER Rådhuspladsen 4-1550 København V (Hovedkontor) Web: www.icareforsikring.dk - Email: mail@icareforsikring.dk Tlf: 70 30 22 88 Cvr. Nr. 36028513 Bank: Handelsbanken: Reg nr 7636 Konto

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler Thomas Gammelgaard v/ HDI-GERLING forsikring Indiakaj 6 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 29. marts 2012. Klagen

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Forsikringsbetingelser nr. 470-13-02 ADVOKATANSVARSFORSIKRING

Forsikringsbetingelser nr. 470-13-02 ADVOKATANSVARSFORSIKRING Forsikringsbetingelser nr. 470-13-02 Almindelige forsikringsbetingelser i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler. ADVOKATANSVARSFORSIKRING 1. Dækket risiko Forsikringen dækker sikrede for erstatningsansvar

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Forsikringspolitik/ - administration for Norddjurs Kommune

Forsikringspolitik/ - administration for Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Økonomi- og lønafdelingen Område: Forsikringspolitik Gældende fra: 25. januar 2006 Ansvarlig: Økonomi- og lønchefen Dækningsområde: Norddjurs Kommune Forsikringspolitik/ - administration

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension

Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension Nr. 94 14 Indhold 1. Aftalegrundlag... 2 2. Antagelse og ikrafttræden... 2 3. Præmiebetaling... 2 4. Pristalsregulering... 3 5. Dækning ved død...

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009 Sag 173/2008 HE-House A/S og HE-Biler ved Henning Mærsk-Møller (begge ved advokat Mads Berendt) mod Skandinavisk Motor Co. A/S (advokat Peter Schradieck)

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68509815 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler m.v. Indholdsfortegnelse: 1 Hvem er

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

HUNDEANSVARSFORSIKRING

HUNDEANSVARSFORSIKRING HUNDEANSVARSFORSIKRING FORSIKRINGSBETINGELSER April 2013 Version 13:1 Forsikringsgiver er If P&C Insurance Company Ltd.(If Vahinkovakuutusyhtiö Oy) cvr.nr. 1614120-3 00025 IF, Finland og repræsenteres

Læs mere

TotalErhverv Medarbejderkriminalitetsforsikring. Forsikringsvilkår TE-KRI-01

TotalErhverv Medarbejderkriminalitetsforsikring. Forsikringsvilkår TE-KRI-01 TotalErhverv Medarbejderkriminalitetsforsikring Forsikringsvilkår TE-KRI-01 Indholdsfortegnelse Hvem er forsikringstager og sikrede 1. Hvad dækkes 2. Hvad dækkes ikke 3. Hvornår dækker forsikringen 4.

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Alpha Insurance A/S - Arbejdsskadeforsikring

Alpha Insurance A/S - Arbejdsskadeforsikring Alpha Insurance A/S - Arbejdsskadeforsikring Indhold Side 1 Forsikringens omfang... 2 2 Forsikringens ikrafttrædelse... 2 3 Forsikringstagerens oplysningspligt... 2 4 Præmiens beregning... 3 5 Præmiens

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

Forsikringsvilkår. for. Hundeforsikring

Forsikringsvilkår. for. Hundeforsikring Forsikringsvilkår for Hundeforsikring Selandia Forsikring Assurance Agentur A/S - et selskab I Nordisk Forsikrings Agentur A/S Automatikvej 1 2860 Søborg Tlf. 33 33 74 90 Cvr.nr. 33386079 info@selandiaforsikring.dk

Læs mere

VILKÅR FOR REVISORANSVARSFORSIKRING (04/11)

VILKÅR FOR REVISORANSVARSFORSIKRING (04/11) INDHOLD 1. Hvem er sikret 2. Hvad er dækket 3. Forsikringstiden 4. Hvad er ikke dækket 5. Forsikringssummer 6. Udvidelser 7. Selvrisiko 8. Hvis skaden sker 9. Serieskader 10. Moms 11. Forsikringens ikrafttræden

Læs mere

Kendelse af 4. november 1994. 92-54.508.

Kendelse af 4. november 1994. 92-54.508. Side 1 af 6 Kendelse af 4. november 1994. 92-54.508. Et medlem af en pensionskasse var ikke klageberettiget med hensyn til Finanstilsynets godkendelse af kassens regler for beregning af udtrædelsesgodtgørelse.

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER NØGLEFORSIKRING. Sektion A: Generelle vilkår. Sektion B: Særlige vilkår Nøgleforsikring. Rev. 14.04.14

FORSIKRINGSBETINGELSER NØGLEFORSIKRING. Sektion A: Generelle vilkår. Sektion B: Særlige vilkår Nøgleforsikring. Rev. 14.04.14 FORSIKRINGSBETINGELSER NØGLEFORSIKRING Sektion A: Generelle vilkår Sektion B: Særlige vilkår Nøgleforsikring Rev. 14.04.14 AIG Europe Limited, Osvald Helmuths vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark CVR nr.

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Forsikringsbetingelser

Forsikringsbetingelser Forsikringsbetingelser for Arbejdsskadeforsikring Otto Mønsteds Plads 11 DK-1563 København V Telefon +45 70 10 90 09 Telefax +45 70 10 10 09 CVR-nr. 12 42 91 85 www.gjensidige.dk Indhold: Fællesbetingelser

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Knallertforsikring. Forsikringsbetingelser

Knallertforsikring. Forsikringsbetingelser Knallertforsikring Forsikringsbetingelser 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE AFSNIT 1 FORSIKRINGENS OMFANG... 4 1.0 SIKREDE PERSONER...4 2.0 DÆKNINGSOMRÅDE...4 3.0 HVAD DÆKKER FORSIKRINGEN?...4 4.0 DÆKNINGSSUMMER...4

Læs mere

743/06. xxxxx xxxxxx xxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup. k e n d e l s e :

743/06. xxxxx xxxxxx xxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup. k e n d e l s e : 743/06 Den 13. marts 2006 blev i sag nr. 66.781: xxxxx xxxxxx xxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx mod Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup afsagt sålydende k e n d e l s e : Forsikringstageren, der

Læs mere

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (04)

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (04) Gruppeforsikringsvilkår ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikring 2 2 Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Betydningen af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene

Læs mere

Hundeforsikring Forsikringsvilkår 01-1

Hundeforsikring Forsikringsvilkår 01-1 Hundeforsikring Forsikringsvilkår 01-1 Forsikringsvilkår 1 Fortrydelsesret Gælder alene for private forbrugerforsikringer Fortrydelsesret ved nytegning af forsikring Vi skal oplyse følgende i henhold til

Læs mere

Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab

Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab 01.01.2015 2 Forsikringsbetingelser for gruppesum ved førtidspension og død i PenSam Liv forsikringsaktieselskab

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Aon Risk Solutions Affinity Arbejdsskadeforsikring pr. 1. januar 2012 I tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler Indhold 1 Forsikringens omfang 3 2 Forsikringens ikrafttrædelse 3 3 Forsikringstagerens

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 26. februar 2009 hedder det: Ændring af renten på Ks prioritetslån

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 26. februar 2009 hedder det: Ændring af renten på Ks prioritetslån Kendelse af 19. marts 2010 (J.nr. 2009-0019011) Pengeinstitut påbudt at ændre principper for rentefastsættelse på visse lån samt at slette formulering i pengeinstituttets almindelige forretningsbetingelser.

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-12-07

Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-12-07 Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-12-07 1.0 Sikrede Sikrede på denne police er forsikringstager og forsikringstagers datterselskaber, hvorved forstås de juridiske personer,

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Forsikringsbetingelser for Arbejdsskadeforsikring Indhold 1. Forsikringens omfang... 2 2 Forsikringens ikrafttrædelse... 2 3 Forsikringstagerens oplysningspligt... 2 4 Præmiens beregning... 2 5 Præmiens

Læs mere

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke

Læs mere

Drivhusforsikring. Fuldstændige forsikringsbetingelser og bestemmelser. En forsikring som giver dig tryghed

Drivhusforsikring. Fuldstændige forsikringsbetingelser og bestemmelser. En forsikring som giver dig tryghed 1 Drivhusforsikring Fuldstændige forsikringsbetingelser og bestemmelser En forsikring som giver dig tryghed Tillykke med din drivhusforsikring hos Dansk Glasforsikring. Her kan du læse relevant information

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01. 1.0 Sikrede

Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01. 1.0 Sikrede Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01 1.0 Sikrede Sikrede på denne police er forsikringstager og forsikringstagers datterselskaber, hvorved forstås de juridiske personer,

Læs mere

Hundeforsikring Forsikringsvilkår 01-1

Hundeforsikring Forsikringsvilkår 01-1 Hundeforsikring Forsikringsvilkår 01-1 Forsikringsvilkår 1 Fortrydelsesret Gælder alene for private forbrugerforsikringer Fortrydelsesret ved nytegning af forsikring Vi skal oplyse følgende i henhold til

Læs mere