Plan for rekreative stier vandrestier og cykelstier til motion og rekreation

Transkript

1 Plan for rekreative stier vandrestier og cykelstier til motion og rekreation Marts 2014

2 Plan for rekreative stier 2013 er udarbejdet af Teknisk Forvaltning, Ringsted Kommune, august Stiplanen har været i offentlig høring sammen med Kommuneplan På baggrund af indsigelser er Plan for rekreative stier 2013 revideret i marts Foto: Ringsted Kommune.

3 Indhold Forord... Indledning... Fremlæggelse i høring... Formålet med stiplanen... Administrativ virkning... Opfølgning på kommunenplanen... Vision... Defi nition af rekreative stier... Skiltning og afmærkning af stier... Beskrivelse af eksisterende stiforløb... Beskrivelse af fremtidige stiforløb... Stiplanens videreudvikling... Bilag: Lovgrundlaget

4 Fra indvielsen af Rosengårdstien i Forord Det er efterhånden almen anerkendt at grønne områder har en positiv indvirkning på helbredet både når det gælder fysisk og mental sundhed. Undersøgelser viser at jo kortere afstanden er til nærmeste grønne område, jo bedre vurderer borgerne deres helbred og velvære. De grønne områder har altså stor betydning for vores trivsel. Grønne områder kan i denne sammenhæng have meget forskellig karakter. Det kan være det bolignære haverum eller de fælles friarealer ved boliger samt byens parker. I den anden ende af skalaen fi nder vi det åbne lands skove og naturområder. Ringsted by ligger omgivet af åbent land - midt i naturens mange muligheder for oplevelser. For at gøre det let for borgerne at komme ud i grønne områder skal der være nemme adgangsmuligheder, så mulighederne for et aktivt friluftliv både i hverdagen og i ferier bliver bredt ud til fl ere. Derfor skal det være lettere at fi nde mulighederne og fi nde frem til de steder som passer den enkelte bedst. Med denne plan for rekreative stier ønsker Ringsted Kommune at udpege muligheder for at komme ud i naturen. I stiplanen er både vist eksisterende stier samt forslag til nye stiforløb. Planen omfatter både længere gennemgående stiforløb og lokale stier omkring landsbyerne. Ringsted Kommune håber at borgerne i lokalområderne vil bidrage til detaljeringen af stinettet ved at komme med forslag og ønsker til stier, som kan være til glæde i nærområdet. Vi er midt i processen med udvikling af et tæt stinet. Det er målet at få skabt et sammenhængende stinet i hele Ringsted Kommune. I det samlede stinet indgår også cykel- og gangstier til transport. Planerne for disse stier er beskrevet i Stiplan 2010 offentlige cykel- og gangstier til transport, maj God læselyst! Niels Ulrich Hermansen Borgmester I Ringsted Kommune er der mange spændende historiske steder og naturområder, som kan tilføje en ekstra oplevelsesdimension til motionsturen. I Ringsted er du midt i mulighederne! Etablering af stiforløb er derfor et væsentligt led i kommunens opbygning af en rekreativ infrastruktur. 5

5 Indledning Ringsted Kommunes plan for rekreative stier er en dynamisk, langsigtet plan, som har til formål dels at sikre eksisterende stier, dels at danne grundlag for placering og gennemførelse af nye stiforløb. Stiplanen bygger på eksisterende stier, tidligere planlægning samt forslag fra lokalfora, borgere og interessegrupper. Endvidere har Forvaltningen også udpeget forslag til stiforløb. Fremlæggelse i høring Forslag til rekreativ stiplan bliver fremlagt i offentlig høring i fra 11. september til 6. november Stiplanen er et dynamisk dokument som løbende opdateres. Planen er derfor ikke en del af kommuneplanen. Stiplanen bliver således revideret efter behov. Fra lokalområderne oplever forvaltningen interesse for stier og rekreative oplevelsesmuligheder i nærområdet til ture i hverdagen. Der er i 2010 udarbejdet en stiplan for transportstier. Her er hovedfokus på trafi ksikkerhed og udpegning af hovedstiforløb, hvis formål det er at sikre en optimal stiforbindelse for cyklende og gående mellem hjem og arbejde, skole eller indkøb. I nogle tilfælde kan der være sammenfald mellem transportstier og rekreative stier. Den endelige rekreative stiplan skal danne grundlag for udpegning og prioritering af fremtidige stiforløb. Realiseringen af stiplanen afhænger af Ringsted Kommunes økonomi samt mulighederne for at få støtte andre steder fra. 6

6 Formålet med stiplanen I Ringsted Kommune udgør det åbne land med skov- og landbrug en stor del af det samlede areal. Ringsted by ligger i nær tilknytning til værdifulde naturområder hvor Ringsted Å dal er et af de væsentligste bynære områder med store rekreative værdier. Skovområderne udgør også en væsentlig del af kommunens samlede areal (ca. 15 %). Mulighederne for at komme ud at opleve naturen skulle således være gode. Men mange borgere oplever, at det er vanskeligt at opnå nærkontakt med naturen. Forstået på den måde, at mange føler sig henvist til at opleve naturen fra vejsiden. Adgangen til at færdes i naturområder opleves som ret begrænsede. Oplevelsen af begrænsede adgangsmuligheder kan tilskrives fl ere forhold. Dels at der nogle steder rent faktisk ikke er så mange muligheder for at forlade den offentlige, asfalterede vej og begive sig ud i landskabet til fods eller på cykel. Dels at nogle borgere ikke kender til mulighederne for at kunne færdes i landbrugslandskabet på lovlig vis. Det er målet med stiplanen at anvise adgangsmuligheder i så mange af kommunens lokalområder som muligt. Plan for rekreative stier danner det formelle grundlag for etablering af stiforløb. Forslag til stiplan er grundlag for dialog med borgere og lodsejere. Planen er en opfølgning på visioner og mål for rekreative stier, således som de er beskrevet i både Kommuneplan og Kommuneplan Når stiplanen har været i høring og der er foretaget tilpasninger på baggrund af høringssvar, skal den rekreative stiplan danne grundlag for prioritering af stiforløb i forhold til tidsfølge for detailplanlægning og realisering. Plan for de rekreative stier er sammen med planen for stier til transport med til at danne det samlede overblik over cykel og vandrestier samt ridestier i Ringsted Kommune. Administrativ virkning De planlagte fremtidige stiforløb, som er vist i stiplanen, skal opfattes som principielle. Hvis det efter forhandling med lodsejere eller som følge af andre anlæg bliver nødvendigt at omlægge stien ad anden rute, kan dette ske. De stier og private veje, som indgår i et planlagt udpeget stiforløb, vil som udgangspunkt ikke kunne nedlægges. I forbindelse med fremtidig planlægning og tilladelser, skal der tilsvarende tages hensyn til intentionerne i stiplanen, så nye anlæg ikke forhindrer gennemførelse af de stiforløb, som fremgår af planen. Stier og småveje i det åbne land kan generelt ikke nedlægges uden der er sket en anmeldelse til kommunen. Hvis kommunen vurderer at den pågældende sti eller vej er af væsentlig rekreativ betydning kan den ikke nedlægges jf. Naturbeskyttelsesloven 26 a. I tilfælde af at der ikke kan opnås frivillige aftaler ved anlæg af nye stier og stiforløb, som er af væsentlig betydning, kan stiplanen danne grundlag for byrådets eventuelle ekspropriation. 7

7 En af adgangsstierne fra byen mod Ringsted Å-dal. Opfølgning på kommuneplanen Stiplanen skal følge op på de mål og retningslinjer, som er udstukket i kommuneplanen. Stiprojekter er et væsentligt led i kommunens opbygning af en rekreativ infrastruktur. Stierne forbinder de attraktive områder for friluftslivet indbyrdes og med de større byer. De rekreative stier omfatter cykelruter og anlagte stier samt trampestier. I nogle tilfælde kan transportstier også indgå i en rekreativ sammenhæng. Målsætning Af kommuneplanen fremgår bl.a. følgende målsætninger for de rekreative stier: arbejde for, at der er nem adgang til de rekreative områder. sikre adgangen til naturen under hensyntagen til plante- og dyrelivet. fortsætte samarbejdet med Region Sjælland om udpegning og markedsføring af vandreog cykelruter samt oplevelsesmuligheder undersøge muligheden for at etablere trampestier i samarbejde med private lodsejere, for eksempel i dyrkningsfri bræmmer langs vandløb, markhegn osv., de såkaldte Spor i landskabet. Retningslinjer for rekreative stier Plan for de rekreative stier skal udarbejdes i dialog med de lokale fora. Plan for de rekreative stier skal sikre at: Målene i kommuneplanen understøttes mht. adgang til det åbne land og adgang til motion og rekreation i nærområdet. 8 Muligheden for at sammentænke transportstier med rekreative stier, så en dobbeltfunktion opnås, skal så vidt mulig udnyttes. Stiplanen skal understøtte lokale indsatser i de 10 landområder med henblik på forbedring af adgangen til det omgivende landskab. Stiplanlægningen skal danne grundlag for prioritering af midlerne til anlæg af stier. Etablering af stiforløb skal ske under hensyn til berørte arealers sårbarhed overfor publikumsbesøg. Stinettet skal i videst mulig omfang tage udgangspunkt i eksisterende stier og småveje, herunder mark- og skovveje. Stierne skal udføres med en bredde og med en belægning, der er tilpasset funktionen som rekreativ cykelsti, vandresti, trampesti eller ridesti. Adgangsmuligheder for handicappede skal også tænkes ind i planlægningen og udformningen af stierne samt i formidlingen af oplevelser i tilknytning til stiforløb. Vision Overordnet set er det visionen at et hierarki af rekreative stier skal binde byen og det åbne land sammen samt forbedre adgangen fra byen til det åbne land ved at anvise en række turmuligheder: Indre byring, binder byens grønne områder sammen. Ydre byring skaber forbindelse mellem byen og det bynære landskab. Indre landskabsring binder skov og naturområderne samme med byen. Ydre landskabsring er primært forbindelser i det åbne land.

8 9 Stien i kanten af Lystanlægget kan indgå i den indre byring

9 Trampesti i en skov. Definition af rekreative stier Rekreative stier giver adgang til natur- og kulturoplevelser i det åbne land. Målene kan være skove, søer, moseområder, fortidsminder, kulturmiljøer, udsigtspunkter, særlige naturlokaliteter og besøgsområder samt andre typer lokaliteter. Der ud over skal de rekreative stier være med til at øge muligheden for at dyrke motion i nærområdet. De rekreative stiforløb skal derfor også udpeges med henblik på at forbinde byområderne med det åbne land. Det rekreative stinet er et væsentligt element i kommunens opbygning af en friluftsmæssig struktur. I forbindelse med etablering af større rekreative stier lægges der også vægt på formidling af de seværdigheder, som stierne passerer. Det kan være fortidsminder, lokaliteter med kulturhistorisk værdi eller særlige naturlokaliteter. Endvidere tilstræbes det at der også etableres opholdspladser (borde-bænkesæt o.lign.) i tilknytning til stierne. Trampestier Trampestier er den simpleste form for stier. Stierne fremstår som et trådt spor i landskabet - f.eks. langs et levende hegn. Etablering af trampestier forudsætter ofte, at der indgås aftale med lodsejer om betingelser for færdsel på sporet. Trampestier vedligeholdes normalt ikke men holdes alene åbne ved det slid som fremkommer ved brugen af stien. Omfanget af tekniske anlæg i forbindelse med trampestier er ofte ret beskedne og kan f.eks. omfatte simple broer over grøfter og små vandløb eller en informationstavle. Der er kun adgang til fods på trampestier. 10 Stierne er ikke egnet for færdsel med kørestol eller barnevogne/klapvogne. Der kræves ofte solidt fodtøj for at kunne færdes på trampestier, ligesom der kan forekomme strækninger med stor stigning eller hældning på stien. At færdes på trampestier kan give en intens oplevelse af at være i et med naturen at færdes i naturen på dennes vilkår. Vandrestier Vandrestier er stier som fremstår som anlagte færdselsårer i landskabet. Stiens belægning kan bestå af klippet/slået græs, grus, jord eller fast belægning. Stiernes kvalitet gør at de ofte kun er egnet for færdsel til fods. Vandrestiforløb kan også forløbe ad småveje; mark- og skovveje og mindre landeveje uden væsentlig trafi k. Vandrestier kan være lokale stier som giver mulighed for at gå en rundtur i nærområdet eller det kan være længere regionale eller internationale stiforløb som f.eks. Sjællandsleden og Fjernvandrevej E6. Vandrestier kan give adgang til ellers vanskeligt tilgængelige steder, adgang til udsigtspunkter eller adgang til seværdigheder. Omfanget af tekniske anlæg i forbindelse med vandrestier kan bestå af mindre broer, etablering eller forbedring af grusbelægning, skiltning af stiforløb samt informationstavler. Vandrestier kan have strækninger med store stigninger ligesom kvaliteten af underlaget i visse tilfælde kan kræve solidt fodtøj. Stierne vil i nogle tilfælde også være egnet for færdsel med kørestol eller barnevogne. Vandrestier vil - som udgangspunkt - ikke blive sneryddet.

10 11 Sti som går ad en skovvej.

11 Eksempel på en intern sti i en park Rekreative cykelstier Rekreative cykelstier er stier hvor der som minimum er adgang med en almindelig robust cykel. Rekreative cykelstier kan forløbe over mindre veje som grusveje, skovveje, markveje og fælles private veje samt mindre landeveje uden væsentlig trafi k eller langs veje med cykelsti. På enkelte strækninger kan stien have sit eget tracé. På rekreative cykelstier vil det også ofte være muligt at færdes med kørestol eller barnevogn i en del af året. I udgangspunktet sneryddes og gruses/saltes disse stier kun hvis de har fast belægning af asfalt eller fl iser og indgår som en del af skolevejene. Rekreative cykelstier kan have et forløb internt i Ringsted Kommune men det kan også være stiforløb som indgår i en regional, national eller international sammenhæng. Eksempler herpå er den regionale cykelrute 6 som går gennem kommunen fra nord til syd eller den internationale cykelrute Munkevejen (cykelrute nr. 88) som også går gennem kommunen fra nord til syd. belysning langs stien. De interne stier vintervedligeholdes som regel. Ridestier og andre stier Ridestier og andre stier som henvender sig til særlige brugergrupper som f.eks. mountain bikere vil i udgangspunktet søges anlagt i eget tracé. Dette sker primært for at minimere konfl ikter med andre brugere. På kortere strækninger kan disse stier dog hvis belægningen er egnet til det - også følge stier for gående eller øvrige cykelstier. Ridestier anlægges og vedligeholdes i udgangspunktet på privat initiativ. En ridesti kan dog anlægges på kommunalt initiativ, hvis det fi ndes relevant f.eks. ved større bysamfund med rideskole eller for at skabe forbindelse mellem større områder med ridestier som f.eks. skove. Ridning er herud over tilladt ad private og offentlige veje og på de stier, hvor det ikke med lovlig skiltning er angivet, at ridning er forbudt. Interne stier Interne stier er lokale stier, som ikke indgår i et egentligt stiforløb men skaber forbindelse internt i enkelte kvarterer eller mellem veje i byer eller landsbyer. Stier i grønne områder og parker vil også i de fl este tilfælde kunne betegnes som interne stier. Stierne kan være egnet for såvel gående som cyklende. De kan have funktion som lokale trafi kstier, men i parker og grønne områder vil funktionen oftest være af rekreativ karakter. Interne stier kan danne forbindelse ud til større stier, som f.eks. transportstier eller til det rekreative stinet. Belægningen kan være grus eller asfalt. I nogle tilfælde er der også 12 Andre eksempler på special-stier kan være motionsstier, hvor der i tilknytning til stien er etableret motionsredskaber.

12 Skiltning på lokal vandresti - Rosengårdstien Eksempel på vejvisning på cykelruter. Skiltning og afmærkning af stier Rekreative ruter og andre ruteforløb, som forløber langs eller er en del af et vejanlæg skal afmærkes med skilte udformet efter Vejdirektoratets normer, se Vejregelrådets endelige udgave, hæfte 4 af 19. juni Normerne foreskriver udformningen af tavler og i hvilke situationer de skal eller kan benyttes. Skiltene skal være blå med hvid skrift og med symbol for cykel eller vandre angives det hvilken færdselsform stien retter sig mod. Nationale-, regionale- og lokale cykelruter skal nummereres efter retningslinjer, som angiver at nationale ruter afmærkes med numrene 1 til 15, regionale ruter med numrene 16 til 99 og lokale ruter med trecifrede numre. Lokale ruter vil få 3-cifrede numrer. Skiltene langs stien vil bestå af stirutetavler med cykel eller vandresymbol og evt. en pil. Skiltene monteres på en stander af galvaniseret jern eller en træpæl. I naturområde anvendes udelukkende træpæle. Øverst: Fjernvandrevejen og tematuren Hjertesti - nederst: Naturstyrelsens skiltning. Opsætning af skilte på offentlige veje og på private fællesveje kan kun ske efter godkendelse fra vejmyndigheden. For hovedlandevejen rute 14, som udgøres af Roskildevej, Østre Ringvej, Bragesvej og Næstvedvej er det Vejdirektoratet, som er vejmyndighed. For de øvrige veje er Ringsted Kommune vejmyndighed. 13

13 Munkevejen følger småveje i landskabet Munkevejen, etaebleret 14 Cykelrute 6, etableret

14 Cykelruter følger småveje i landskabet Beskrivelse af eksisterende stiforløb I Ringsted Kommune fi ndes allerede fl ere forskellige typer af stier, hvoraf nogle har forbindelse til langt udenfor kommunegrænsen. I det følgende beskrives de eksisterende stiforløb. Cykelrute 6 Cykelrute 6 er en etableret, national cykelrute, som går fra Esbjerg til København i alt en strækning på 330 km. I Ringsted går ruten gennem kommunen fra syd til nord. Cykelruten kommer ind i Ringsted Kommune ved Alsted Mølle. Cykelruten går vest om byen og følger Holbækvej til Haraldstedvej. Fra Haraldsted fortsætter ruten øst om Valsølille Sø, ad Skjoldenæsvej og via Hoppeolden ind i Lejre Kommune. Cykelruten er skiltet med cykelsymbol (F21,1) og det nationale rutenummer 6. Ruten henvender sig primært til cykelturister. Ruten formidles via trykte kort og på hjemmesiden Friluftsguiden.dk Turen gennem Ringsted Kommune er på 42 km. Cykelruten er skiltet med cykelsymbol (F21,1) og det regionale rutenummer 88. Ruten henvender sig både til turister og til lokale borgere, som kan få glæde af information om seværdighederne langs med ruten. Ruten formidles via trykte kort og på hjemmesiden Friluftsguiden.dk. Munkevejen Munkevejen er en international cykelrute, som forløber fra Glückstadt nordøst for Bremen og indtil videre til Roskilde. Det er en kulturhistorisk cykelrute, som har kristendommens udbredelse i Nordeuropa som sit primære tema. Dette indebærer at cykelruten kommer forbi lokaliteter som kirker og kloster. Men ruten passerer også andre seværdigheder og smukke naturområder. Et udvalg af seværdigheder langs ruten er formidlet på informationstavler opsat ved seværdighederne. Ruten kommer ind i Ringsted Kommune ved Alsted Mølle og går via Sigersted til Ringsted by herfra via Holbækvej og Haraldstedvej til Haraldsted og derfra videre til Jystrup. Fra Jystrup går ruten via Mortenstrupvej til Lejre Kommune. 15

15 Fjernvandrevej E6 og Sjællandsleden går bl.a. ad stien langs Ringsted Å. Fjernvandrevej_E6 16 Sjællandsleden_principlagt

16 Fjernvandrevejen og Sjællandsleden går også forbi Haraldsted Sø. Fjernvandrevej E6 og Sjællandsleden De to vandreruter er sammenfaldende på strækningen gennem Ringsted Kommune. Fjernvandrevejen er i Danmark overvejende etableret af Dansk Vandrelaug. Det er en international vandrerute. Udenfor Danmark går vandreruten fra Alexandroupolis i Grækenland til Kilpisjärvi i Finland. Den danske del går fra Kruså til Kastrup. I Ringsted Kommune går vandrevejen fra Alsted Mølle til Høm hvorfra den følger stien langs Ringsted Å til Haraldsted Sø. Herfra går den videre ad Knud Lavardsvej og skovene nord for Haraldsted frem til Skjoldenæsholm og videre gennem skovene her til Bidstrupskovene i Lejre Kommune. Fjernvandrevej E6 er skiltet med vandreskilt og teksten Fjernvandrevej E6. Fjernvandrevejen formidles via trykte kort samt på hjemmesiden Friluftsguiden.dk. Sjællandsleden Sjællandsleden er et regionalt stiforløb som i dag kun går nord - syd gennem Ringsted Kommune, hvor den er sammenfalden med Fjernvandrevejen. Der ønskes også en forbindelse øst vest. På kortet vises udbygningsplanerne for Sjællandsleden. Det er planen at etablere en vandreforbindelse mod Holbæk Kommune og mod Køge Kommune. Forbindelsen mod Køge Å-stien forventes etableret som en del af Ringsted Oplevelsessti - se evt. kort over denne. Ruten er tilrettelagt så der er mange gode naturog kulturoplevelser undervejs. 17

17 Kirkevej Rosengårdstien ved Kværkeby Mose Info-tavle og afmærkning af stiforløbet Sn Rusgårds Bakke Rusgårds Bakke nebakken Vigersted Bygade Bredagervej Bredagervej Ågerupvej Skovbakken Kildevej Bredagervej Skovbakken Ejdamsvej Humleorevej Roskildevej Vigerstedvej Bjergvej Værkevadsvej Bjergvej Nordbæksvej Bøstofte Jordemodervej Nordbæksvej ej Kværkebyvej Bjergvej Nordbæksvej Kværkebyvej Roligheden Rosengårdsvænget 18

18 Stemningsbillder fra Rosengårdstien Rosengårdstien er en lokal, afmærket sti Rosengårdstien er en rundtur på 7 km mellem de to landsbyer Vigersted og Kværkeby. Stien, som er for gående, følger dels lokalveje, dels mark og skovveje. Stien går således både gennem åbent land og gennem et skovområde (Humleore skov). Informationstavler undervejs fortæller om delstrækningerne. Rosengårdstien er afmærket med vandreskilt på træstolper og har rutenummer 49. Stien formidles via trykt folder samt på Ringsted Kommunes hjemmeside: Rosengårdstien er etableret ved frivillige aftaler med lodsejerne. Rosengårdstien er også et eksempel på en sti, hvor en del af strækningen udgøres af trafi ksti, idet strækningen mellem Vigersted og Kværkeby er etableret som sikker cykelstiprojekt. 19

19 Fra en guidet vandretur i Skjoldenæsholm Skovene 2 km Tingerup HOPPEOLD FREDSKOV BIDSTRUP SKOVENE 1962 Højbjerg Gård 1988 Højbjerg Boghvedevængehus HØJBJERG SKOVE 3. Gyldenløveshøj Postlågen RAVNSHOLTE SKOV Skovf.hus Ravnsholte Hjort Eilers Eg Hundevad Sø Lindebjerg c b. 12a Laurentziuslund Restaurant Stakladen 11. Valdemarsvej 1. Mindesten 1926 Kongedam Traktørstedet Tolstrup 2 km 8. Sporvej SKJOLDENÆSHOLM DYREHAVE Mortenstrup Sø Klubhus Gårdsø MORTENSTRUP SKOV Sporvejsmuseum Valsølille Voldsted Jystrup 1 km 0 0,5 1 km 20

20 Stier i skovene I fl ere af skovene er der afmærket stiforløb. Afmærkningen er udført på traditionel vis dvs. med farvede cirkler på træ. Stiforløbene støttes af turfoldere, hvor ruterne også er indtegnet. I Skjoldenæsholmskovene er afmærket 3 ture som støttes af en turfolder, der fortæller om seværdigheder og oplevelser på de afmærkede rundture. På modsatte side ses udsnit af vandretursfolder med de 3 ture tegnet op. (Kilde: Skjoldenæsholm Skovbrug). I Store Bøgeskov er der ligeledes afmærket 3 ture som støttes af en turfolder. I statsskoven Benløse Skov er der også udgivet en turfolder, som viser stierne i skoven. Ud over de afmærkede turforslag i skovene er der mange andre muligheder for at gå tur i skovene. I de private skove er det tilladt at færdes til fods på skovveje og stier, som er etableret til færdsel. Færdsel på cykel er tilladt på veje og stier, som egner sig til færdsel med almindelig cykel. I offentlige skove er det tilladt at færdes til fods såvel på veje og stier, som udenfor disse. Der kan dog gælde særlige regler som indskrænker færdselsretten af hensyn til dyre eller planteliv. Dette er tilfældet i Allindelille Fredsskov. Færdsel på cykel er kun tilladt på veje og stier. Læs mere om regler for færdsel i naturen i folderen Naturen må gerne betrædes : 21

21 Tunnel under jernbanen sikre at Fjællebroløbet kan passeres Stien til Fjællebro Lokale, ikke afmærkede stier Disse stier er typisk gamle stiforløb (skolestier, kirkestier, poststier, mælkestier o.lign.), som er registreret i det omfang forvaltningen har kendskab til dem. Men lokale stier kan også være nyere stiforløb som typisk er etableret af borgere i lokalområderne ved indgåelse aftaler med lodsejerne. Disse stier arbejder Ringsted Kommune løbende på at få registreret. De er medtaget i den aktuelle stiplan i det omfang forvaltningen har kendskab til dem. Der er bl.a. lokale stier omkring Ørslev, syd for Vetterslev samt i Gyrstinge. ergvej Kværkebyvej Bjergvej Lindegårdsvej Kværkebyvej Bjergvej Kirkevej Roligheden Rosengårdsvænget Kirkevej Kirkevej Vestmotorvejen umleorevej Vestmotorvejen Humleorevej Humleorevej Kongsted Huse I gamle dage gik der en kirkesti fra Kongsted Huse til Kværkeby kirke. En del af stien er stadig bevaret og kan ses på sydsiden af jernbanen på strækningen mellem Kongstedvej og Fjællebro Stationsvej. Da jernbanen kom til Ringsted blev stiens fortsatte forbindelse sikret ved bygning af en gangpassage under jernbanen som her ligger hævet over omgivende terræn. Stien vedligeholdes fortsat af beboerne i området. Gammel Bedstedvej Vinkelstræde Kongstedvej Fjellebrohuse Køgevej Fjellebrovang 22

22 Sti ved Gyrstinge Præstemark Sti i Bringstrup skov Stier ved Gyrstinge Vest for kirken og kirkegården ligger den store præstegårdshave, som er åben for offentligheden. Haven grænser op til dyrket mark. En markvej går på ydersiden af præstegårdshaven. Her er der mulighed for at gå en rundtur via markvej og stierne i præstegårdshaven. Bondebjergvej Gyrstinge Præstemark Øst for Gyrstinge går et gammelt stiforløb fra Bondebjergvej langs ydersiden af boldbanen og til Gyrstingevej ud for Hedemosen. Høtoften Gyrstinge Bygade Blødebjergvej Gyrstingevej Hed Bringstrup en rundtur i en ny skov Sydvest for Bringstrup kirke har menighedsrådet i 1999 etableret en ny skov af danske, hjemmehørende træarter. I skoven er der mulighed for at gå rundture. Forslag til en rundtur er beskrevet på Ringsted Kommunes hjemmeside: Skovagervej Egerupvej Bringstrupvej Dalsagervej 23

23 Bronzealderhøjene i Råen Skolestien syd for Sneslev Råen ved Vetterslev Det lille skovstykke Råen, som overvejende består af løvtræer, ligger ned til Susådalen. Skovens ejer har givet Ringsted Kommune tilladelse til at beskrive en rundtur i skoven. På denne tur får man et godt indtryk af skoven hvorfra der er fl otte kik til Susåen og landskabet omkring ådalen. På rundturen er det også muligt at opleve en hel gruppe af bronzealderhøje. Læs mere om rundturen på Ringsted Kommunes hjemmeside: Skovmarksvej Sti ved Vetterslev By Syd for udstykningen omkring Susåvej ned mod Susåen har borgerforeningen i Vetterslev indgået aftale med Ringsted Kommune og forpagteren af den kommunalt ejede jord om etablering af en trampesti, som gør det muligt at gå tur i nærområdet og opleve den smukke udsigt over Susådalen. Ved boligudbygning i området kan det evt. blive nødvendigt at tilpasse stiens forløb til de nye forhold. Gammel Næstvedvej Ømarksvej Næstvedvej Tarps Alle Næstvedvej Susåvej Vetterslev Bygade Kildebæksvej Lærkevej Toftegårdsvej Øster Alle Dusagervej mvej Sneslev Ved Sneslev går en gammel skolesti fra skolen og mod syd til Eskildstrupvej. Stien er bevaret og holdes stadig i dag som en sti i klippet græs mellem to marker. Hjelmsømaglevej Sneslev Sognevej Almstoftevej Eskildstrupvej 24

24 Espeskovstien Bystien Lokale, ikke afmærkede stier ved Ørslev Ved Ørslev har lokale borgere indgået aftale om en række trampestier, som dels er skabt på baggrund af gamle stiforløb, dels er nye stier som er etableret ved aftale med lodsejerne: Nyhusvej Nyhusestien Ørslev Gade ftevej Nyvangsvej Bjergbakkestien forbinder Lergravsvej med Terslevvej. Stien følger markveje / adgangsveje til landbrugsejendomme øst for Ørslev. Bystien følger bebyggelsen i den østlige kant af Ørslev by ud mod Lergravsvej. Karsebæksvej Ottestrupvej Stavskovvej Steenagerhuse Ørslev Stationsvej Terslevvej Bystien Lergravsvej Bjergbakkestien Espeskovstien forløber ad markvejen i forlængelse af Espeskovvej. Nyhusestien går fra Ørslev Gade (omtrent overfor Havemarksvej) og mod nordvest frem til det gamle jernbanetracé. Lilleåstien Kagstrupvej Havemarksvej Espeskovvej Espeskovstien Lilleåstien følger vandløbet Ørslevløbet fra Kagstrupvej til Karsebæksvej. 25 Bjergbakkestien

25 26 Vandløb i Vrange Skov

26 Eksempel på træningsstation i skov (Hyrdehøj Skov ved Roskilde) Beskrivelse af fremtidige stiforløb Stiplanen indeholder en række forslag til nye stiforløb i Ringsted Kommune. Det er forskelligt hvor langt de pågældende stiforløb er nået i planlægningen. I det følgende beskrives i hovedtræk de stiforløb som er med i den fremtidige planlægning. Hvornår de nye stistrækninger bliver etableret afhænger af Ringsted Kommunes økonomi og mulighederne for at opnå støtte fra andre sider. Endvidere afhænger etableringen af stiforløb på privat ejendom af forhandlinger med de berørte lodsejere. Ringsted Oplevelsessti Ringsted Oplevelsessti er et længere stiforløb under etablering. Stien er både for gående og cyklende. Stien etableres i samarbejde mellem en borgergruppe og Ringsted Kommune. Stien starter ved grænsen til Køge Kommune som en forlængelse af Køge Å stien. Stiforløbet går gennem Humleore Skov, videre mod vest langs Vigersdal Å, langs nordsiden af Haraldsted Sø hvorfra stien følger Ringsted Å sti frem til Høm Mølle. Det detaljerede stiforløb er under forhandling med lodsejerne. Hovedparten af hele strækningen på ca. 25 km er der opnået enighed om. I tilknytning til stien etableres en række sideaktiviteter i form af f.eks. opholdspladser, træningsstationer og særlige legestier som henvender sig til børn. fl ora ikke kan anlægges en befæstet sti. Stien vil blive afmærket med skiltning, ligesom der vil blive opsat informationstavler om seværdigheder langs ruten på udvalgte steder. Den sidste del af Ringsted Oplevelsessti; fra Høm Mølle til Alsted er endnu kun på skitsestadiet. Det forventede forløb er vist på kortet (orange stiplet linie). Sjællandsleden, principlagt På kortet vises også de principlagte stræk af Sjællandsleden, som kan være et supplement til Ringsted Oplevelsessti og udbygge de overordnede forbindelser i retning mod Holbæk. I retning mod mod Lejre Kommune er forløbet i princippet etableret som en del af Fjernvandrevej E6. Ringsted Oplevelsessti vil på store dele af strækningen både være for cyklende og gående. På nogle delstrækninger vil stien dog kun være egnet for gående, da der af hensyn til en følsom 27