MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. KAP-H Styregruppe. Mødeleder: Jesper Lihn. * Formøde afholdes kl i H :00

Transkript

1 BESLUTNINGER KAP-H styregruppe KAP-H Styregruppe Mødeleder: Jesper Lihn * Formøde afholdes kl i H5 MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Regionsgårdens mødelokale H5 MEDLEMMER Marianne Puge Jesper Lihn Else Hjortsø Søren Brix Christensen Thomas Birk Kristiansen Eva Branner Michel Kjeldsen Stig Sonne-Larsen Anette Sonne Nielsen Hanne Vig Flyger Katharina Zander Formand Formand Medlem Medlem Side 1 af 12

2 INDHOLDSLISTE 1. Godkendelse af dagsorden 2. Afrapportering af fokusgruppeinterview om ønsker til KAP-H 3. Beslutning om KAP-H s understøttelse af kvalitetsklynger 4. Orientering om program Store Praksisdag 5. Orientering om regnskabsstatus 6. Orientering om porteføljestatus 7. Orientering om statuslister over udpegninger af faglige almen praksis repræsentanter 8. Godkendelse af punkter til næste styregruppemøde 9. Evt. Side 2 af 12

3 1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN INDSTILLING At dagsordenen godkendes. STYREGRUPPENS BESLUTNING Godkendt SAGSBEHANDLER Dina Ærø Hansen Side 3 af 12

4 2. AFRAPPORTERING AF FOKUSGRUPPEINTERVIEW OM ØNSKER TIL KAP-H INDSTILLING At styregruppen tager afrapporteringen af fokusgruppeinterviewet om kvalitetsudvikling i almen praksis til efterretning. SAGSFREMSTILLING Styregruppen fik på mødet den 21. juni 2018 præsenteret en opfølgning på brandingstrategi for at udvikle KAP-H's aktiviteter, synlighed og image. En del af KAP-H s brandingstrategi har handlet om i højere grad at involvere brugerne i udvikling af KAP-H s tilbud. Derfor blev der i juni 2018 gennemført et fokusgruppeinterview med brugere og ikke-brugere af KAP-H, som havde til formål at blive klogere på, hvad der fylder i hverdagen i almen praksis, og hvordan vi kan byde ind med hjælp og understøttelse til kvalitetsudvikling i almen praksis. Deltagerne i fokusgruppen blev rekrutteret via PraksisNyt, KAP-H s nyhedsbrev til konsulenter, det årlige KAP-H-konsulenttræf, Facebook og konsulenternes personlige netværk. Der deltog 7 praktiserende læger med bred alders-, køns- og praksistype fordeling, geografisk var der en majoritet af læger fra Byen. Der var ikke KAP-H konsulenter blandt deltagerne. Resultater af fokusgruppeinterviewet De overordnede temaer, som deltagerne i fokusgruppen blev bedt om at forholde sig til, var: Hvad fylder i hverdagen i praksis i øjeblikket? Tanker om kvalitetsudvikling i almen praksis og det der er i gang med klyngedannelse? Hvad kunne I bruge af hjælp til at gøre det sjovt, attraktivt og udbytterigt at arbejde med kvalitetsudvikling (og i klynger)? Forventninger til udbytte og udfordringer i forbindelse med klyngearbejdet Se evt. bilaget Drejebog fokusgruppeinterview. Det overordnede indtryk er, at der opleves et stort arbejdspres og generelt er en positiv tilgang til, men også bekymring om det kommende kvalitetsarbejde i klynger. Der er et ønske om konkrete tilbud både til, hvad klyngerne kan arbejde med og metoder til at arbejde i (så store) grupper. Desuden ønskes det at arbejde med kvalitetsudvikling i form af praksisbesøg, mindre udviklingsprojekter og tværsektorielt samarbejde. Der foreslås en let vej til at finde frem til de forskellige tilbud (en slags Momondo for kvalitetsudvikling i almen praksis). En opsummering af de refleksioner deltagerne gav udtryk for er samlet i bilaget Opsummering fokusgruppeinterview. STYREGRUPPENS BESLUTNING Orienteringen blev taget til efterretning med bemærkning om, at baggrundsafsnit om formål og rekruttering af deltagere ønskes tilføjet opsummeringen. SAGSBEHANDLER Hanne Vig Flyger BILAGSFORTEGNELSE 1. Drejebog fokusgruppeinterview 2. Opsummering fokusgruppeinterview Side 4 af 12

5 3. BESLUTNING OM KAP-H S UNDERSTØTTELSE AF KVALITETSKLYNGER INDSTILLING At styregruppen godkender forslag til muligheder for sparring til klynger fra KAP-H. SAGSFREMSTILLING Styregruppen besluttede på seminaret den 3. maj 2018, at der skulle udarbejdes et forslag til, hvordan KAP-H kan understøtte kvalitetsklyngerne. På mødet den 21. juni 2018, blev styregruppen præsenteret for et katalog med forslag til, hvordan KAP-H kan understøtte kvalitetsklyngerne. Styregruppen besluttede, at kataloget skulle gennemskrives og forelægges styregruppen ved mødet den 24. august Ønsket var overordnet, at konsulenterne i højere grad skal understøtte. Kvalitetsudvikling er fortsat mange forskellige tilgange, og denne nuancering skal fremgå. Der skal ikke lægges op til, at møder skal foregå på en bestemt måde eller med bestemte værktøjer. Det justerede oplæg er præsenteret i bilaget. Det er ændret fra at være et katalog med forslag til tilbud til klyngerne, til at være et oplæg til muligheder for sparring fra KAP-H til klyngerne. Det er tanken, at de præsenteres på KAP-H s sider på sundhed.dk. Samt at KiAP formidler muligheden for sparring hos KAP-H. I det justerede oplæg er plan for udvikling og markedsføring samt forventet ressourceforbrug og evaluering taget ud af præsentationen, da det ikke er henvendt til klyngerne, men er til intern brug. Samtlige forslag er tænkt rummet indenfor de eksisterende konsulenttimer og er uden medfinansiering fra klyngerne. De medtagne forslag bygger på tilbagemeldinger fra styregruppeseminaret den 3. maj 2018 om områder, som det kunne være relevant, at KAP-H byder ind på med tilbud til kvalitetsklyngerne samt 91 i OK18 som angiver, at de regionale konsulentordninger skal bidrage til kvalitetsklyngernes arbejde med værktøjer og metoder til at arbejde systematisk med kvalitetsforbedring. Siden sidste styregruppemøde har KAP-H afholdt et fokusgruppeinterview, der afrapporteres på dette styregruppemøde (jf. pkt. 2 på dette mødes dagsorden). Her fik KAP-H input til behov og ønsker bl.a. til understøttelse af klynger. Det reviderede katalog er forelagt KAP-H s faglige interessentgruppe. Kommentarer fra begge grupper viser ønsker om, at KAP-H giver konkrete redskaber, metoder til hvordan og eksempler på, hvad klyngerne kan arbejde med. Det er et forvirrende landskab, hvor der mangler tydelige udmeldinger. Det ønskes tydeliggjort, hvad klyngerne skal gå til KiAP, PLO, DSAM og KAP-H med. Herudover er der også flere andre udbydere. Nogen har fået at vide, at de skal vente bl.a. på redskaber fra KAP-H. Desuden italesættes behovet for forskellige tilgange til den forskelligartede gruppe af praktiserende læger med forskellige vilkår og patientpopulationer. Status på kvalitetsklyngerne er, at der pt er fire registrerede klynger i Region Hovedstaden. Der indgår i alt 95 læger i disse fire klynger. Patientgrundlaget varierer fra til pr klynge. Der forventes, at der kommer en del flere registreringer i løbet af efteråret, da der kendes til flere klynger, som er i gang med at få formalia på plads. KAP-H har fået den første forespørgsel på et klyngebesøg. Det er medicinkonsulenterne, som er blevet bedt om at komme ud til en klynge. STYREGRUPPENS BESLUTNING Forslaget til muligheder for sparring til klynger blev godkendt med følgende ændringer. Under afsnit om mødefacilitering udgår sætningen "Det kræver en dygtig mødefacilitator og en god processtyring". Og ordet "tilbud" udgår i sætningen om, at KAP-H vil tage udgangspunkt i ønsker og efterspørgsel fra klyngerne. SAGSBEHANDLER Side 5 af 12

6 Hanne Vig Flyger BILAGSFORTEGNELSE 1. Muligheder for sparring til klynger fra KAP-H Side 6 af 12

7 4. ORIENTERING OM PROGRAM STORE PRAKSISDAG INDSTILLING At styregruppen tager orienteringen til efterretning. SAGSFREMSTILLING På styregruppeseminar den 3. maj 2018 godkendte styregruppen tema og titel for Store Praksisdag Titel er efter anmodning fra styregruppen ændret til: Hvad er meningen? hvad giver mening for patient og læge. Med afsæt i årets tema, input fra styregruppen og fra et åbent opstartsmøde, har projektgruppen udarbejdet vedlagte program. Programmet indeholder både sessioner, hvor den patientcentrerede tilgang tages op i forbindelse med undervisning i fagområder f.eks. Vaccinationer facts og forestillinger, og sessioner der specifikt handler om en personcentreret tilgang, fx Relationen i det terminale forløb. Programmet behandler samtidig aktuelle områder i overenskomsten fx kræftopfølgning, børneastma og hvordan bruges data i klyngerne. Uddybning kan ses i bilaget sessionsbeskrivelser. Regionsrådsformand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, har sagt ja til at åbne dagen. Oplægsholdere til åbnings- og afslutningssessionen er endnu ikke valgt. STYREGRUPPENS BESLUTNING Orienteringen blev taget til efterretning. Styregruppen bemærkede, at programmet ser rigtig godt ud. SAGSBEHANDLER Dina Ærø Hansen BILAGSFORTEGNELSE 1. Program 2. Sessionsbeskrivelser Side 7 af 12

8 5. ORIENTERING OM REGNSKABSSTATUS INDSTILLING At styregruppen tager orienteringen til efterretning. SAGSFREMSTILLING Her fremlægges regnskabsstatus for januar til og med juli 2018 samt estimeret forbrug for hele Forbruget er fordelt på de fem finansieringskilder: Regionale midler, KEU-driftsbevilling / regional kvalitetsudvikling, DGE, DDKM og eksterne bevillinger. Kolonnen, der i tidligere regnskaber har heddet KEU, hedder i 2018 KEU / regional kvalitetsudvikling. I kolonnen fremgår udgifter, som har hidtil har været i KEU-kolonnen. I 2018 består bevillingen af to dele, nemlig de overenskomstfastsatte midler til regional kvalitetsudvikling og en særbevilling fra KEU, der dækker differencen op til den tidligere årlige KEU-bevilling. I kolonnen KEU / regional kvalitetsudvikling under Indsatser i øvrigt fremgår et negativt beløb. Dette er en periodeforskydning, idét der er modtaget indbetalinger for Årskursus i ledelse, mens de tilsvarende udgifter endnu ikke er afholdt. STYREGRUPPENS BESLUTNING Orienteringen blev taget til efterretning. SAGSBEHANDLER Eva Branner BILAGSFORTEGNELSE 1. Regnskabsstatus og forventet forbrug Side 8 af 12

9 6. ORIENTERING OM PORTEFØLJESTATUS INDSTILLING At styregruppen tager status til efterretning. SAGSFREMSTILLING Vedlagt er porteføljestatus. For alle områderne er der grøn markering. Det første bilag er for KAP-H overordnet, hvorefter der følger status for hvert område. Status for hvert område starter med overblik over indsatsen. STYREGRUPPENS BESLUTNING Porteføljestatus er taget til efterretning. SAGSBEHANDLER Eva Branner BILAGSFORTEGNELSE 1. 0 Porteføljerapport 2. Statusrapport 2. kv DGE 3. Statusrapport 2. kv Tværsektorielt samarbejde 4. Statusrapport 2. kv Organisering 5. Statusrapport 2. kv DDKM 6. Statusrapport 2. kv Årskursus i ledelse 7. Statusrapport 2 kv 2018 Organisationskonsulent 8. Statusrapport 2. kv It og data 9. Statusrapport 2. kv 2018 Patientsikkerhed 10. Statusrapport 2. kv 2018 Medicin Side 9 af 12

10 7. ORIENTERING OM STATUSLISTER OVER UDPEGNINGER AF FAGLIGE ALMEN PRAKSIS REPRÆSENTANTER INDSTILLING At styregruppen tager orienteringen til efterretning. SAGSFREMSTILLING Styregruppen forelægges på hvert styregruppemøde de opdaterede lister over KAP-H udpegede faglige almen praksis repræsentanter til diverse råd, udvalg, styregrupper og arbejdsgrupper mm. med markering af, hvilke udvalg der er nye/sket ændringer ved. Opdateret liste fremgår af bilag, hvor farvekoden gul betyder ny/ændring i udpegning, rød er udgået. Udpegninger til Sundhedsfaglige Råd (SFR) Udpegninger til andre udvalg, styregrupper, arbejdsgrupper mm. Desuden er vedlagt bilag med tilbagemeldinger fra SFR. Opfølgning fra sidste styregruppemøde: Vedr. afrapporteringen fra SFR Dermatologi-venerologi inkl. allergologi ved Niels Erik Møller viste ændringen om henvisningsret til hudafdeling sig at være en præcisering, som er overgivet til Sekretariatet i Center for Sundhed. Praktiserende læger har fortsat mulighed for at henvise til afdelingen. STYREGRUPPENS BESLUTNING Orienteringen blev taget til efterretning. SAGSBEHANDLER Pernille Sjørup BILAGSFORTEGNELSE 1. Udpegninger til sundhedsfaglige råd 2. Udpegninger af faglige almen praksis repræsentanter 3. SFR Resume Karkirurgi-juni SFR Resume Kirurgi -juni 18 Side 10 af 12

11 8. GODKENDELSE AF PUNKTER TIL NÆSTE STYREGRUPPEMØDE INDSTILLING At styregruppen godkender punkterne til næste styregruppemøde 8. november SAGSFREMSTILLING Beslutning om handleplaner 2019 Beslutning om budget 2019 Regnskabsstatus Porteføljestatus Statuslister over udpegninger af faglige almen praksis repræsentanter Godkendelse af punkter til næste styregruppemøde STYREGRUPPENS BESLUTNING De første to punkter slås sammen til "Handleplaner og budget 2019". Styregruppen ønsker et punkt på dagsordenen, hvor der kan være en bred drøftelse af klynger og kvalitetsarbejde. Herunder status og erfaringer med klyngeunderstøttelse, der belyser efterspørgsel, forberedelse, samarbejdet med KiAP m.m. SAGSBEHANDLER Eva Branner Side 11 af 12

12 9. EVT. PLO-H rejste en problemstilling vedr. afslutning af patienter i sektorovergangene. Der blev opfordret til at tilføje i forløbsbeskrivelserne, hvordan/hvornår patienten afsluttes til almen praksis. Dette tages med, efterhånden som forløbsbeskrivelser opdateres. PLO-H rejste problemstilling vedr. håndtering af korrektioner i PraksisNyt. Der skal fremover orienteres om, hvilken korrektion der er foretaget. Side 12 af 12

13 Punkt nr. 2 - Afrapportering af fokusgruppeinterview om ønsker til KAP-H Bilag 1 - Side -1 af 2 [Fokusgruppe ] UDKAST TIL DREJEBOG Tid Programpunkt Tid og sted: PLO-H Stockholms gade 25. juni kl Hvordan og hvem har ansvaret? Materialer Forberedelse: Tjekke whiteboard, forplejning, skriveblokke og penne tusher og post it /Hanne Arne og Hanne mødes og gennemgår programmet gør lokalet klar Deltagere ankommer til en bid mad Velkommen og tak for I vil deltage Præsentationsrunde vi præsenterer os selv og vores roller (observatør og moderator) Formål og processen kort Hvad fylder hos dig i din hverdag i praksis i øjeblikket? 2 min selvreflektion skriv ned, hvad der fylder hos dig Runde med hver deltager: Hvor de andre lytter og evt. noterer, noget de hæfter sig særligt ved Positionskortet: HVAD FYLDER HVILKEN EFFEKT HAR DET HVAD SYNES DU OM DET? HVAD ER VIGTIGT FOR DIG NÅR DET HER FYLDER? - Reflekterende team: Hvad bringer det, A har sagt op i dig? 5 min. Tilbagemelding fra A: Har det givet dig noget at høre, hvad de andre siger, om det der fylder hos dig? RUNDE MED ALLE DELTAGERNE (BLIVER DET FOR MEGET TID AT BRUGE?) Hvis I skal sætte et par ord på, de tanker I har om kvalitetsudvikling i almen praksis og det der er i gang med klyngedannelse lige nu, hvad kommer så til jer? 2 min selvreflektion noter ned Runde kort præsentation : 1 min til hver Gruppereflektion hvad tænker I om det, hinanden siger? Hvad har I brug for at hjælp til at gøre det sjovt, attraktivt og udbytterigt at arbejde med kvalitetsudvikling (og i klynger?) Fælles refleksion forslag til, hvad der er brug for: - evt. nedenstående spg.: 1

14 Punkt nr. 2 - Afrapportering af fokusgruppeinterview om ønsker til KAP-H Bilag 1 - Side -2 af 2 Hvad er de største udfordringer med at komme i gang med klyngerne? Hvad forventer I at få ud af klyngearbejdet? Hvad skal der til for, at I finder det attraktivt at møde op til klyngemøderne- Hvilke data, synes I, kunne være interessante at arbejde med i klyngerne og hvorfor? Føler I jer klædt på til at arbejde med datadrevet kvalitetsudvikling? Hvad er de vigtigste indikatorer at blive målt på som praktiserende læge? Hvad kan der være af udfordringer med klyngemodellen? Afrunding: TAK for jeres input vi tar det med herfra at. vil gerne kort høre, hvad I har syntes om det.. OG I får selvfølgelig vores opsamling fra vores gruppesnak i dag SLUT farvel. 2

15 Punkt nr. 2 - Afrapportering af fokusgruppeinterview om ønsker til KAP-H Bilag 2 - Side -1 af 2 FOKUSGRUPPE OM KVALITETSUDVIKLING afholdt Afrapportering Det fylder Travlhed Alle angiver stort arbejdspres både med patientkonsultationer og med ikke patient relateret arbejde (registrering, dokumentation, kontrol osv). Ofte 50 timers arbejdsuge. Den generelle lægemangel gør det svært/umuligt at skaffe vikarer. Sololæger kan derfor have svært ved at holde ferie, da arbejdsmængden er overvældende, når ferien er slut. Generelt er vi for dårlige til at passe på os selv. Vi burde sætte tid af i dagsplanen til administrativt arbejde men den tid går så fra patienterne. Der er ikke så mange ildsjæle mere man lukker sig om sig selv. Sørgeligt, at overenskomsten har medført yderligere opgaver til AP. Sektorovergange Presset på sygehussektoren øger presset på almen praksis. Epikriser er for dårlige mangler relevant information om opfølgning i almen praksis. Samarbejdet, der skulle gå via praksiskonsulenter, er for langsomt. Det er hurtigere, selv at ringe til afdelingen men det tager trods alt tid. Vanskeligt at henvise til hospitalet og mængden af forløbsbeskrivelser, pakkeforløb m.m. er uoverskuelig. Samtidig skifter anbefalinger ustandseligt. Samarbejde med kommunen Mange meningsløse attester, hvor det er opfattelsen, at de ikke bliver læst, eller at konklusionen ikke bliver fulgt. Det er vanskeligt at korrespondere med kommunen. Det kan være nødvendigt at stille op til møder med kommunen for at hjælpe patienterne. Klynger Kvalitetsudvikling Bekymringer: I modsætning til den selvvalgte efteruddannelse i DGE-regi føles klyngerne som noget, det er blevet os pålagt. Som akkreditering men vi vælger, at gå positivt ind i det. Klyngerne bliver store hvordan skal det gå med fremmødet? Og hvad skal vi gøre med dem, der ikke møder frem? I klynger løfter vi i flok og det er et godt ideal. Men det er meget lettere at løfte lokalt i den enkelte praksis. Det er vanskeligt at finde klyngeledere/koordinatorer kunne man tænke sig eksterne klyngeledere eller en klyngemanager? Klyngerne er kun for læger: Der efterlyses kvalitetsudvikling for klinikken som et hele. Akkreditering gav god mening, fordi vi fik personalet med. Sygeplejersker elsker det. Bliver et problem, for det er personalet, der skal dække lægemangel! Det bliver et problem at få tid til det hele klynger, efteruddannelsesgrupper, supervisionsgrupper, lægelaug, patienter og privatliv. Bange for et A-hold og et B-hold i klyngedannelsen svært på Vestegnen at få nogen med. Motivation: Den bedste motivation for at gå i klynger er, at man får noget konkret med hjem. Man skal blive klogere af, at komme der.

16 Punkt nr. 2 - Afrapportering af fokusgruppeinterview om ønsker til KAP-H Bilag 2 - Side -2 af 2 Der er mange, der ikke møder op til lægelaugsmøder, så hvis de skal møde op til klyngemøder, skal der være et virkelig godt udbytte, ikke så meget brok samt evt. noget socialt at komme efter. Der skal være virkelig god ledelse og styring af møderne, så man ikke spilder tiden. Det skal være håndterbart og en vigtig del af arbejdet. Det skal gøre min hverdag lettere. Tidspunktet for afholdelse af klyngemøder, kan være vigtigt. Eftermiddage er bedre end aftener. Mødet skal være kort, struktureret og udbytterigt. Forventninger: Eneste succeskrav til klynger, er at vi går i/danner klynger der stilles ikke krav til kvalitetsudvikling. Det er en spændende mulighed for, at det (kvalitetsudvikling) kommer indefra men der kommer til at gå virkelig lang tid, før der kommer kvalitet ud af det. Beskrivelsen af, hvad klyngerne skal, er for diffust. Det er en flyvemaskine, der bliver bygget, mens den flyver Ønsker til hjælp til kvalitetsudvikling og KAP-H s rolle KAP-H skal være en udviklingsenhed, der arbejder med formen (klyngemøderne), så det giver mening for store grupper (klynger). Flere læger efterlyser hjælp til medicin udtrapning eller nedtrapning besøg af medicinkonsulent er et virkelig anvendeligt og kvalificeret tilbud. Der efterspørges mere håndfast hjælp fra kvalitetsenheder, faste retningslinjer - En startpakke med forslag til konkrete tilbud til klynger en central udmelding og styring af, hvad det er, vi skal. Hjælp til ledelse af klyngerne og det administrative en slags klynge-manager. Alle kigger ned i jorden, når der skal udpeges klyngekoordinator. De skal have hjælp udefra. KAP-H kan måske styre mængden af klyngetilbud fra mange forskellige udbydere. Hvor skal man henvende sig med ønsker, der måtte opstå af klyngearbejdet KAP-H? KAP-H kunne samle anbefalinger, vejledninger, forløbsbeskrivelser pakkeforløb m.m. på en overskuelig måde. En slags Momondo/Trivago for almen praksis hvor også klyngetilbud er. Tilbud til læger, der ikke går i klynger - Kan KAP-H afdække de læger, der aldrig møder op til efteruddannelsestilbud og have særlige tilbud til dem? Gerne udspil fra KAP-H til kvalitetsudvikling, der understøtter min arbejdsdag i stil med besøg af medicinkonsulenter. Konsulentbesøg i praksis er virkelig effektivt. Husk at anerkende forskelligheder: Store lokale forskelle, gør det umuligt at lave et one fits all tilbud til klynger og praksis i det hele taget. Der skal tages udgangspunkt i de udfordringer, der er i de forskellige dele af regionen. God idé at tage en rundtur og besøge lægelaug og spørge ind til, hvad der er brug for. Tilbud a la kvalitetsudvikling i egen klinik hvordan arbejder man med kvalitetsudvikling i klinikken? hvad skal der til, for at det hele fungerer?

17 Punkt nr. 3 - Beslutning om KAP-H s understøttelse af kvalitetsklynger Bilag 1 - Side -1 af 3

18 Punkt nr. 3 - Beslutning om KAP-H s understøttelse af kvalitetsklynger Bilag 1 - Side -2 af 3 Muligheder for sparring og proceshjælp til klynger Overenskomsten for almen praksis OK18 lægger op til, at de regionale konsulentordninger bidrager til kvalitetsklyngernes arbejde med værktøjer og metoder til at arbejde systematisk med kvalitetsforbedring. KAP-H tilbyder sparring til klyngekoordinatorer og konkret hjælp til udvikling af indhold og afholdelse af klyngemøder. Nedenfor er samlet nogle eksempler på mulige emner, KAP-H kan bidrage med sparring om. Derudover vil KAP-H være undersøgende og lydhøre i forhold til, hvad klyngerne efterspørger af understøttelse. Desuden koordineres med KiAP og de øvrige regioners konsulentordninger om ønsker og behov for sparring til klyngerne samt tilbydes netværk og kompetenceudvikling af klyngekoordinatorer. Inspiration til nystartede klynger Mødefacilitering/proces/værdier Klyngesamarbejdet skal være fagligt meningsgivende. Når en klynge er etableret og skal fra start, kan det ikke undgås, at klyngens deltagere har forskellige ønsker til ambitionsniveau, fokusområder, form etc. I en klynge af erfarne, selvstændige erhvervsdrivende, vil det ofte være en udfordrende opgave at sikre, at alle klyngens deltagere går fra det første møde med en oplevelse af, at tiden har været godt brugt, at man er blevet set og hørt, og går glade hjem med en følelse af, at møderne i denne klynge vil jeg ikke gå glip af fremadrettet. Det kræver en dygtig mødefacilitator og en god processtyring. Ovenstående udfordring hænger på klyngeformands og evt. bestyrelses skuldre en opgave, som ikke er let, men som kan forberedes og øves. Alene ved at blive bevidst om, hvilke udfordringer, der ligger i opgaven, bliver det lettere at sikre en succes. Med viden om værtskab, mødeledelse, processtyring og konflikthåndtering øges chancen for at klyngen kommer godt fra start. Dette tilbud tager udgangspunkt i klyngekoordinatorens og evt. bestyrelses behov, men vil typisk bestå af et 2 timers forberedende møde imellem organisationskonsulent og klyngeformanden og evt. bestyrelse, samt om ønsket sparring ved et møde i klyngen. Værktøjer og metoder til arbejdet med kvalitetsudvikling Hjælp til klyngerne med selve processen i kvalitetsarbejdet fra idé til data. Klyngen introduceres til forskellige kvalitetsudviklings-værktøjer bl.a. PDSA-cirklen (PLAN DO STUDY ACT), og klinikkerne præsenteres for og vejledes i brug af en konkret projektplan til kvalitetsarbejdet. Mødet kunne være 1-2 timer pr gang og klinikkerne kan vælge at arbejde med temaet i mellemtiden. Klinikker i klyngen kan enten arbejde med egne temaer, eller klyngen kan vælge et fælles tema at arbejde med.

19 Punkt nr. 3 - Beslutning om KAP-H s understøttelse af kvalitetsklynger Bilag 1 - Side -3 af 3 Organisering af faglige områder i OK18 KOL, diabetes og canceropfølgning Klyngerne tilbydes en workshop, hvor deltagerne i grupper diskuterer de aktuelle metoder i arbejdet med KOL, diabetes og/eller canceropfølgning, samt evt. beskrivelse af, hvordan de gjorde før og efter OK 18. Strategierne diskuteres ud fra kvalitet i behandling, tidsforbrug for patient og klinik samt økonomien i behandlingen. Træk og brug af data OK18 beskriver, at kvalitetsarbejdet sker på baggrund af data. Klyngerne kan få sparring til, hvilke data klyngen kan arbejde med og hvordan den kan frembringe data. Klyngen beslutter om der skal trækkes relevante data for de enkelte patientgrupper eller om man blot deltager med den viden, man har om metoden i klinikken. Det kan også overvejes om klinikpersonale skal deltage. Medicinkonsulentbesøg i klyngen Rationel farmakoterapi med udgangspunkt i ordinationsdata fra Ordiprax Med udgangspunkt i klinikkernes egne forbrugstal gennemgås rationel farmakoterapi for fx: Antibiotika, DM midler, KOL midler Børneastma Psykofarmaka inkl. sove/nervemidler Herefter får klyngens medlemmer mulighed for at diskutere om forbruget ønsket ændret; om der er noget, man i en klynge vil arbejde videre med samt hvordan de vil implementere det i egen klinik. Efter klyngemødet bliver hvert enkelt deltagende læge tilbudt et selvstændigt klinikbesøg med opfølgning og andre relevante forbrugstal. Kontakt os gerne! Ovenstående er eksempler på områder og tilgange, som KAP-H kan hjælpe med. Vi hører meget gerne fra jer om, hvilke behov I har I jeres klynge og drøfte med jer, hvordan vi kan matche jeres ønsker. Vi er altid klar til at svare på spørgsmål på mail og telefon på HOTLINE. (link)

20 Punkt nr. 4 - Orientering om program Store Praksisdag Bilag 1 - Side -1 af 1 Programoversigt Store Praksisdag 2019 Kl Kl Kl Kl Kl Vaccinationer - facts og forestillinger Sex og kronisk sygdom Kaffe/te og brød Markedspladsen åbner Velkomst v. Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand Startsession Pause Hovedtema Frit tema Personalekursus Den personcentrerede konsultation Kræftopfølgning Specielle neurologiske sygdomme i almen praksis Medicinsk smertebehandling Rejsevaccination for praksispersonale 5 skarpe - ØLI Kl Børneastma Rundt om demens Indvandrermedicin Funktionelle lidelser Frokost Søvnforstyrrelser Insulin Sårbehandling 5 skarpe - Øjet Kl Kl Pause TED-talk multimorbiditet Relationen i det terminale forløb Livsstilsintervention Hjernerystelse Hvordan bruges data i klyngerne? Lovgivningsjunglen i almen praksis KOL for praksispersonale Visitation af den krævende patient Kl Kl Pause Kl Afslutningssession Kl Dagen rundes af med forfriskning og tapas Fælles med hovedtema Fælles med frit tema For personale

21 Punkt nr. 4 - Orientering om program Store Praksisdag Bilag 2 - Side -1 af 3 Sessionsbeskrivelser Store Praksisdag 2019 Vaccinationer facts og forestillinger Sessionen gennemgår forskellige facts og forestillinger omkring børnevaccinationerne, som er gode at kende i mødet med den spørgende forælder. Sessionen relaterer sig til hovedtemaet. Sex og kronisk sygdom Sessionen belyser, hvordan kronisk sygdom påvirker menneskers seksualitet, og hvordan vi aftabuiserer dette emne. Sessionen relaterer sig til hovedtemaet. Den personcentrerede konsultation Sessionen omhandler, hvilke kommunikative færdigheder og strukturer, der kan understøtte en personcentreret konsultationsproces. Sessionen relaterer sig til hovedtemaet. Kræftopfølgning Sessionen gennemgår med udgangspunkt i DSAMs vejledning om kræftopfølgning, hvordan vi bedste muligt møder patienter, der har haft kræft. Endvidere gennemgås de kontroller, der er overgået til almen praksis ifm. OK18. Sessionen relaterer sig til hovedtemaet. Specielle neurologiske sygdomme i almen praksis Sessionen gennemgår nogle af de sjældne neurologiske sygdomme, som følges i speciallægeregi, men som vi skal kende og kunne få mistanke om i almen praksis, fx ALS, DS, Parkinson mv. Medicinsk smertebehandling Sessionen gennemgår de aktuelle rekommandationer ved smertebehandling af kroniske neurogene og somatiske smerter. Rejsevaccination for praksispersonale Sessionen gennemgår rådgivningen omkring de hyppigst anvendte rejsevaccinationer. Kurset er rettet imod praksispersonale. 5 skarpe om øvre luftvejsinfektion Sessionen gennemgår visitation, diagnostik og behandling af 5 hyppige henvendelsesårsager vedrørende øvre luftvejsinfektioner. Sessionen er rettet imod praksispersonale. Børneastma Sessionen omhandler opsporing, symptomer, non-medikamentel og medikamentel behandling af børneastma. Sessionen relaterer sig til hovedtemaet. Rundt om demens Der påtænkes en session, der gennemgår kontroller, behandling og behandlingsophør af den demente. Sessionen relaterer sig til hovedtemaet.

22 Punkt nr. 4 - Orientering om program Store Praksisdag Bilag 2 - Side -2 af 3 Indvandrermedicin Sessionen omhandler de problemer, vi kan have i mødet med indvandrerpatienten, herunder forskellige forståelsesrammer for sygdom, kropsopfattelse, familiestrukturer, samfund mv. Sessionen relaterer sig til hovedtemaet. Funktionelle lidelser Liasson-klinikken på Bispebjerg hospital lukkes, og behandlingen af mennesker med funktionelle lidelser overgår til Center for komplekse sygdomme under socialmedicinsk afdeling. Sessionen vil omhandle de fremtidige tilbud til denne patientgruppe. Sessionen relaterer sig til hovedtemaet. Søvnforstyrrelser Sessionen vil gennemgå årsager til søvnforstyrrelser og hvilke udredninger og behandlinger, der er mulige/nødvendige for de hyppigst udbredte sygdomme. Insulinbehandling i almen praksis Sessionen gennemgår alle aspekter af insulinbehandling ved type 2 diabetes. Kurset retter sig både imod læger og personale. Der gennemgås således indikation, valg af type, optitrering, monitorering inkl. praktiske forhold ved insulin-givning. Sårbehandling Sessionen gennemgår moderne sårbehandling for praksispersonale. 5 skarpe om øjet Sessionen gennemgår visitation og behandling af de 5 hyppigste tilstande i øjet. Sessionen er rettet imod praksispersonale. TED-talk multimorbiditet Sessionen fremføres som TED-talk med 3-4 oplægsholdere om emnet multimorbiditet. Sessionen relaterer sig til hovedtemaet. Relationen i det terminale forløb Sessionen omhandler mødet med patienten i det terminale forløb. Hvordan bruger vi som praktiserende læger vores relation til at få talt med patienten om de for patienten vigtigste ting. Sessionen relaterer sig til hovedtemaet. Livsstilsintervention Sessionen berører, hvordan vi sammen med patienten planlægger, opnår og vedligeholder hensigtsmæssige livsstilsændringer. Sessionen relaterer sig til hovedtemaet. Hjernerystelse Sessionen gennemgår den nyeste viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper patienten med hjernerystelse. Hvilke tilbud findes der? Sessionen relaterer sig til hovedtemaet. Hvordan bruges data i klyngerne? Sessionen gennemgår den teoretiske baggrund for brug af kvalitetsdata og indikatorer inkl. forbehold og faldgruber.

23 Punkt nr. 4 - Orientering om program Store Praksisdag Bilag 2 - Side -3 af 3 Lovgivningsjunglen i almen praksis Sessionen gennemgår de juridiske rammer, vi arbejder inden for i almen praksis, fx reglerne om afhængighedsskabende medicin, kørekort, tvang ved somatisk sygdom, behandlingsophør/-niveau mv. KOL for praksispersonale Sessionen omhandler praksispersonalets nye rolle i KOL-behandlingen. Personalet gøres i stand til at varetage årskontrollerne inkl. klassificering, medikamentel og non-medikamentel behandling, psykosocial støtte og forløbsplaner. Det forudsættes, at kursisterne på forhånd har basal viden om lungefunktionsundersøgelser. Visitation af den krævende patient Sessionen omhandler håndteringen af den krævende patient. Hvordan styrker vi personalets forudsætninger for at møde patienten på en konstruktiv måde. Sessionen er rettet imod praksispersonale.

24 Punkt nr. 5 - Orientering om regnskabsstatus Bilag 1 - Side -1 af KAP-H Regnskab januar-juli 2018 Regionale KEU / regional kvaliudv. DGE DDKM Ekstern Total Administration - løn Administration - drift Indsatser Konsulenthonorarer Indsatser i øvrigt Interne aktiviteter Konsulentkompetenceudvikling Konsulentnetværk Eksterne aktiviteter It-understøttelse Markedsføring Konferencer og uddannelse Evaluering og brugerinddragelse I alt Budgetramme 2018 Regionale KEU / regional kvaliudv. DGE DDKM Ekstern Total Bevilling Overført fra Budgetramme 2018 i alt

25 Punkt nr. 5 - Orientering om regnskabsstatus Bilag 1 - Side -2 af KAP-H Forventet forbrug hele 2018 Regionale KEU / regional kvaliudv. DGE DDKM Ekstern Total Administration - løn Administration - drift Indsatser Konsulenthonorarer Indsatser i øvrigt Interne aktiviteter Konsulentkompetenceudvikling Konsulentnetværk Eksterne aktiviteter It-understøttelse Markedsføring Konferencer og uddannelse Evaluering og brugerinddragelse I alt Budgetramme 2018 Regionale KEU / regional kvaliudv. DGE DDKM Ekstern Total Bevilling Overført fra Budgetramme 2018 i alt Forventet forbrug Forventet overskud

26 Punkt nr. 6 - Orientering om porteføljestatus Bilag 1 - Side -1 af 3 Porteføljeoverblik rapport Status over overordnet styring af KAP-H KAP-H Center for Sundhed Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Telefon: Mail: kap-h@regionh.dk Journal nr.: Dato: Strategisk styring Ressourcestyring Aktivitetsstyring Organisatorisk styring Overordnet styring af KAP-H OK OBS! FARE!! Status Strategisk styring KAP-H s styregruppe følger op på drøftelserne angående besparelser på formødet til dette styregruppemøde. Som opfølgning på sidste styregruppemøde fremlægges på dette styregruppemøde revideret oplæg til, hvordan KAP-H kan understøtte kvalitetsklyngerne. Som led i arbejdet med udvikling af KAP-H s aktiviteter, synlighed og image er der afholdt fokusgruppeinterview med brugere og ikke-brugere. Der afrapporteres fra fokusgruppeinterviewet i et separat punkt på dette styregruppemøde. Ressourcestyring KAP-H s regnskab til og med juli 2018 aflægges på dette styregruppemøde. Anne Højte har overtaget Kim Lybeck Sørensens funktion som hospitalspraksiskonsulent på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital fra 1. august Funktionen som specialepraksiskonsulent i planområde Byen CVI mm. er stadig ledig. Funktionen varetages midlertidigt af hospitalspraksiskonsulenten. 1

27 Punkt nr. 6 - Orientering om porteføljestatus Bilag 1 - Side -2 af 3 Jørgen Jensen stopper, da funktionen faglig ressourceperson inden for medicin ophører pr. 30. september Christian Søeby-Land har opsagt sin funktion som it-konsulent pr. 30. september DGE-sekretær Pernille Schmidt-Andersen har opsagt sin stilling og er fratrådt pr. 31. juli Aktivitetsstyring Aktiviteterne afrapporteres i vedlagte statusrapporter. Temadag om kræft afholdes 11. oktober Der er pt. 128 tilmeldte. Organisatorisk styring Næste møde i KAP-H s faglige interessentgruppe afholdes 30. august KiAP og KAP-H holder møde d. 30. august 2018 for at drøfte samarbejdsflader og rollefordeling. På mødet er der deltagere fra både KAP-H styregruppe og koordinatorteam. KiAP afholder opstartsmøde med fokus på national og regional understøttelse af klyngerne d. 25. september Hver KAP / Region kan deltage med 2-3 personer. Desuden vil regionale PLOformænd og registrerede klyngekoordinatorer blive inviteret. 2

28 Punkt nr. 6 - Orientering om porteføljestatus Bilag 1 - Side -3 af 3 Projekt- og indsatsoverblik Følgende signaler anvendes til statusangivelse om hvorvidt projektet følger projektplanen: OK OBS! FARE!! Projekt- og indsatsoverblik Styregruppe prioritering Strategisk vigtighed Projekt/indsats Økonomi Målsætninger Tidsplan Risici 2 2 Medicin 2 2 DGE 2 1 Tværsektorielt samarbejde 1 1 Organisering DDKM 3 2 Årskurser i ledelse Organisationskonsulent 2 1 It og data 2 1 Patientsikkerhed Kommentarer til OBS-punkter findes i de enkelte projekters/indsatser statusrapporter. 3

29 Punkt nr. 6 - Orientering om porteføljestatus Bilag 2 - Side -1 af 3 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden Journal nr.: Projektoverblik: Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) Efteruddannelseskoordinator: Hanne Hjortkjær Petersen. Efteruddannelsesvejledere: Michael Seidenfaden-Lassen, Arne Hantho, Mark Lee Larsen, Peter Gram Arildskov og Trine Juhler. Sekretær: Pernille Schmidt-Andersen. Fra 1. august 2018 Pernille Sjørup. Formål Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse arbejder for at tilvejebringe efteruddannelse og netværksdannelse blandt regionens læger gennem efteruddannelsesgrupper og en supervisionsordning. Når lægerne organiserer sig i grupper, bliver der skabt et godt læringsmiljø og mulighed for social netværksdannelse. Ofte er grupperne lokale, så der foruden skabes nære samarbejdsrelationer. I DGE bliver der arbejdet for udviklingen af og tilslutningen til DGE. Det er også et mål, at DGE bliver brugt af de andre indsatser i KAP-H. Handleplan DGE udvikler og formidler undervisningstilbud til grupperne og er behjælpelig med vejledning og sparring i forhold til emner om efteruddannelse, som vedrører den enkelte læge og dennes praksis. Dette sker ved faste arrangementer tilrettelagt af DGE: Hvert år arrangeres møde for nynedsatte læger. Mødet er introduktion til efteruddannelsesordningen inkl. mulighed for gruppedannelse. Derudover introduceres nynedsatte for de regionale tilbud om konsulenthjælp og bistand ved kvalitetsudvikling i klinikkerne. To gange årligt inviteres gruppeledere af efteruddannelsesgrupperne til træf med fagligt og socialt indhold. Det første træf er minigruppeledertræf, som afholdes som et halvdagsarrangement i maj måned, og det andet er gruppeledertræf over to dage, som afholdes i oktober måned. Alle efteruddannelsesgrupper (inkl. juniorgrupper) og supervisionsgrupper har en vejleder tilknyttet, og nye grupper kan efter ønske modtage besøg af deres vejleder. DGE-teamet medvirker i tilrettelæggelsen af andre KAP-H-indsatser efter behov. DGE-sekretariatet servicerer grupperne med relevante informationer og vejledninger om refusion, registrering, evaluering m.m. Diverse tilbud til grupper udvikles løbende og annonceres via nyhedsbreve til gruppelederne og på sundhed.dk. Practice Based Small Group Learning (PBSGL) er et KEU-finansieret projekt i perioden Efteruddannelsesvejlederne er uddannede facilitatorer i indsatsen. Der er desuden uddannet facilitatorer i alle PBSGL-projektgrupper.

30 Punkt nr. 6 - Orientering om porteføljestatus Bilag 2 - Side -2 af 3 For disse er der blive lavet et særligt to timers suppleringskursus, så PBSGLprojektgrupperne efterfølgende kan deltage i den systematiske gruppebaserede efteruddannelse (SGE). DGE medvirker i et nationalt samarbejde om koordinering af efteruddannelse, inkl. den systematiske del. Effektmål (2018) At andelen af regionens læger, som organiserer sig i en gruppe eller benytter sig af supervisionsordningen, løbende stiger. At 80 % af deltagerne ved møderne for nynedsatte læger finder indholdet relevant. At alle deltagere ved møderne for nynedsatte bliver organiseret i en efteruddannelses- og/eller supervisionsgruppe, hvis de ønsker det. Sammenhæng med øvrige KAP-H-indsatser DGE bidrager til de øvrige indsatser i KAP-H ved at bistå med pædagogisk vejledning og rådgivning. DGE er en platform for de øvrige indsatsområder, dvs. at indsatser i KAP-H på en lang række områder kan målrettes efteruddannelsesgrupperne. Efteruddannelsesvejlederne står også til rådighed med hjælp i denne henseende. I forbindelse med møde for nynedsatte læger bliver de respektive indsatser indbudt til at medvirke i Markedspladsen. Status for andet kvartal i 2018 Status Styringsparametre OK OBS! FARE!! Projektøkonomi Målsætninger/succeskriterier Tidsplan Risici Konkret projektoverblik: Projektøkonomi: Ingen bemærkninger. Målsætninger: Ingen bemærkninger. Tidsplan: Ingen bemærkninger. Risici (særlige udfordringer): Ingen bemærkninger. Væsentlige aktiviteter i andet kvartal: Afholdt Minigruppeledertræf Startet planlagt gruppeledertræffet til efteråret Samarbejde med KAP-S om DGE 2

31 Punkt nr. 6 - Orientering om porteføljestatus Bilag 2 - Side -3 af 3 Særligt for DGE-koordinatoren: Sekretariatsmøder. Møder med koordinatorteam. Fortsat deltagelse i den nationale koordineringsgruppe for efteruddannelse. Møde med de øvrige DGE-koordinatorer og KiAP s programchef og chefkonsulent. Møde i nationalt forum med de øvrige DGE-koordinatorer og PLO-E. Deltagelse i møder i Brugergruppen for Evalueringsværktøj til brug for kvalitetsudvikling og fremme af rationel klinik i Sundhedsdatastyrelsen. Væsentlige aktiviteter i næste kvartal 2018: Practice Based Small Group Learning (PBSGL): Endelig evaluering og sammen med PLO-E forhandle om mulighederne for at få PBSGL permanent til Danmark til brug i hele landet. Planlægning af Gruppeledertræf den 24-26/10 på Skjoldenæsholm. 3

32 Punkt nr. 6 - Orientering om porteføljestatus Bilag 3 - Side -1 af 3 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden Journal nr august 2018 Projektoverblik: Tværsektorielt samarbejde (hospitals- og psykiatrisamarbejdet) Teamansvarlig AC er: Katharina Zander Faglige teamansvarlige: Bjørn Perrild, Jonas Meile, Kim Lybeck Sørensen, Kirsten Sander, Niels Jacob Nielsen, Henrik Nathansen, Lars Rytter og Thomas Saxild Specialepraksiskonsulenter: Anders Rask Hansen, Andreas Højring, Anette Denker, Annette Randløv, Bo Gerdes, Christian Ivar Müller, Christina Hundrup, Christina Thein, Claus Rendtorff, Helle Vestergaard Middelfart, Jens Drejer, Jesper Lundh, Kasper Hvid, Lars J. Hansen, Lene Agersnap, Lisbeth Boss, Lone Borelli-Kjær, Marike Nicolaisen Møller, Merete Stampe Mølberg, Mette Ehmer Olesen, Nicolay Torp, Niels Dreisler, Niels Erik Møller, Nikolaj Askjær, Peder Christian Reistad, Peter Søttrup, Rikke Hjorth Westh, Signe Vindfeld, Stig Bille Hansen, Synne Aaberg, Thomas Gorlen, Thomas Saxild, Vibeke Hlin Vestereng. Formål Den tværsektorielle indsats arbejder for patientforløb af høj kvalitet på tværs af sektorer. Konsulenterne bidrager til udredning og identifikation af problemstillinger i sektorskiftet, og agerer som brobyggere og formidlere af informationer mellem almen praksis, hospitaler og psykiatriske centre. Handleplan 2018 Opgaverne for konsulenterne i hospitals- og psykiatrisamarbejdet er at: - Afklare arbejdsgange i sektorskiftet - Afholde gå hjem-møder - Opdatere og udarbejde forløbsbeskrivelser - Udarbejde audits - Forbedre kvaliteten i henvisninger og epikriser, herunder implementere den dynamiske henvisning - Styrke brugen af FMK og KM - Formidle om CVI og rådgivningsmuligheder (specielt inden for psykiatrisamarbejdet) - Medvirke ved tværsektorielle aktiviteter, udviklings- og forskningsprojekter, som har tværsektoriel vigtighed, og hvor der er brug for bidrag fra almen praksis (fx Collabri) - Lette almen praksis adgang til relevante diagnostiske metoder (fx billeddiagnostik) - Medvirke i samarbejde på særlige områder, herunder kræftområdet og svangreområdet. Effektmål (2018) Den tværsektorielle indsats skal have effekt på kvaliteten i det samlede sundhedsvæsen, herunder en øget tilfredshed blandt sundhedsvæsnets aktører i samarbejdet om patienterne og en øget patientoplevet kvalitet. Evalueringen (april 2016) har vist, at konsulenterne skal arbejde for at blive mere synlige blandt kolleger i almen praksis.

33 Punkt nr. 6 - Orientering om porteføljestatus Bilag 3 - Side -2 af 3 Status på effektmål 2018 For at nå målene sat for 2018, er det blevet arbejdet med følgende: Rettidig opdatering og ny produktion af forløbsbeskrivelser for forbedre kvaliteten af patientforløbet. I alt er 29 forløbsbeskrivelser opdateret i 2018 Hyppige, lokale dialogmøder med hospitalsdirektionerne samt afdelingsledelserne for at sikre det bedst mulige samarbejde og løse eventuelle uhensigtsmæssigheder Målrettet indsats for afklaring af de nye samarbejder og overgang mellem det nye Steno Diabetes Center Copenhagen og almen praksis Auditeret på CVI i psykiatrien samt korrespondance modulet for at skabe klarhed over problemer og skabe dialog med hospitalerne med henblik på bedre kommunikation og patientforløb Gennemsigtighed af KAP-H-udpegninger til diverse råd og udvalg på sundhed.dk samt afrapportering til styregruppen heraf Stor indsats for at forbedre kvaliteten af epikriser, både funktionelt og kulturelt, for at lette sektorovergange, højne patientsikkerheden og i sidste ende patientbehandlingen Internt projekt om bedre kommunikation i planområde- og ressortgrupper samt afrapportering fra møder med afdelingerne Øget synlighed blandt kolleger i almen praksis ved afholdelse af to gange to dags kursus i systematisk efteruddannelses i onkologi og palliation samt kræftdagen 2018 Øget vidensdeling i praksisnyt og internt nyhedsbrev Øget synlighed ved produktion af folder, fremtrædende rolle på det nye KAP-H.dk Sammenhæng med øvrige KAP-H-indsatser Der samarbejdes med øvrige teams om gå hjem-møder, patientsikkerhed, sundheds IT osv. Status for andet kvartal 2018 Status Styringsparametre OK OBS! FARE!! Projektøkonomi Målsætninger/succeskriterier Tidsplan Risici Konkret projektoverblik: - Projektøkonomi: Ingen bemærkninger - Målsætninger: Ingen bemærkninger - Tidsplan: Ingen bemærkninger - Risici: Ingen bemærkninger Væsentlige aktiviteter i andet kvartal: - 17 forløbsbeskrivelser er opdateret og en ny godkendt - Rekrutteret en ny hospitalspraksiskonsulent til Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler - Arbejdet internt med at sikre klare kommando- og kommunikationsveje - Arbejdet på at forbedre epikriserne i Sundhedsplatformen med feedback til afdelingerne

34 Punkt nr. 6 - Orientering om porteføljestatus Bilag 3 - Side -3 af 3 - Arbejdet på, at ambulatorierne i højere grad sender notater til egen læge - Fortsat fokus på at opnå øget synlighed over for almen praksis - Formidlet resultatet af audit til direktioner og afdelinger - Drøftet teamets opgaver i relation til klyngerne - Tilpasning af teamets interne arbejdsgange til den nye persondataforordning - Arbejdet på at få etableret rådgivningstelefonnumre/hotlines til regionens relevante afdelingen indenfor KOL og T2D Væsentlige aktiviteter i næste kvartal: - Afholde det årlige internat, hvor bl.a. audit 2018/19 planlægges - Etablere kontakt til de kommunale praksiskonsulenter - Afvikle audit i Syd på diabetes - Arbejde internt med at sikre klare kommando- og kommunikationsveje - Arbejde på at forbedre epikriserne i Sundhedsplatformen med feedback til afdelingerne - Arbejde på, at ambulatorierne i højere grad sender notater til egen læge - Fortsat fokus på at opnå øget synlighed over for almen praksis - Arbejde på at få offentliggjort rådgivningstelefonnumre/hotlines til regionens relevante afdelingen indenfor KOL og T2D

35 Punkt nr. 6 - Orientering om porteføljestatus Bilag 4 - Side -1 af 2 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden Journal nr Projektoverblik: Organisering Teamansvarlig sekretariatet: Hanne Vig Flyger Teamansvarlig læge: Stine Lei Fredslund Konsulenter: Thomas Drivsholm, Line Ekstrøm Løkkegaard, Lene Gerlach Jørgensen, Rudi Østlund Slatanach, Gitta Trier, Michele Saldo, Lau Bertholdt og Mads Crandal. Formål Organiseringsteamet i KAP-H bidrager til organisationsudvikling i den enkelte klinik og understøttelse af organisering på tværs af sektorer. Arbejdet tager udgangspunkt i krav fra overenskomsten, DSAM-vejledninger, regionale forløbsprogrammer, 2-aftaler, nationale handleplaner m.m. Desuden samarbejder teamet med andre konsulentteams om indsatser på tværs af KAP-H, blandt andet om understøttelse af akkreditering i almen praksis. Handleplan 2018 Aktuelt arbejdes med organisationsforbedringer internt i klinikkerne og i samarbejdet på tværs af sektorer samt et tilbud til læger med interesse for plejehjemmedicin. Desuden arbejdes med understøttelse af implementering af DDKM i almen praksis i tæt samarbejde med DDKM-teamet. Indsatser: Praksisbesøg til nynedsatte og udfordrede praksis med hjælp til organisering af klinikken og akkreditering. Udviklingsforløb for hele klinikken med fokus på kvalitetsudvikling, ledelse og organisering. Hjælp til akkreditering, bl.a. med workshoppen Kom godt i gang med akkreditering. Kvalitetsudvikling i egen klinik - projekt støttet af KEU med mulighed for at arbejde med et selvvalgt kvalitetsudviklingsprojekt og få faglig sparring til processen. Tilbud til læger med interesse for plejehjemsmedicin Effektmål (2018) Minimum 80 % af deltagerne på vores kurser, workshops, møder evaluerer tilbuddet som godt eller virkelig godt Vores udviklede tilbud efterspørges af målgruppen således, at 80 % af de udbudte pladser besættes. Sammenhæng med øvrige KAP-H-indsatser Tværgående indsats: udarbejdelse og afholdelse af workshop: Kom godt i gang med akkreditering og andre tilbud, der understøtter akkreditering i samarbejde med DDKM team Samarbejde med DDKM-teamet om udarbejdelse af retningslinjer for DDKM standarder og praksisbesøg i klinikker, der er særligt udfordrede. Udvikle tilbud til læger med interesse for plejehjemsmedicin i samarbejde med medicinteamet Siden 1. feb.2018 integration med Patientsikkerhedsteamet/-konsulenten.