Horten yder full-service juridisk rådgivning til virksomheder i det private erhvervsliv og den offentlige sektor

Transkript

1 JURIDISK Nyhedsmagasin Nr. 04/2010 CORPORATe NEWSLETTER Horten yder full-service juridisk rådgivning til virksomheder i det private erhvervsliv og den offentlige sektor Corporate Fokus: Mere om ejeraftaler efter ikrafttrædelsen af selskabsloven erhvervslejeaftaler, der holder - overholdelse af specifikationskrav reducerer konflikter mellem udlejer og lejer Omstødelse af gaver - eksempler fra tre landsretsafgørelser Nye muligheder for at registrere sit varemærke som top level-domæne - hvad betyder de nye.brands for varemærkeindehavere?

2 Hans Christian Pape Partner Afdelingsleder Velkommen til årets sidste nummer af Corporate Newsletter På denne plads har vi i tidligere eksemplarer af Corporate Newsletter beskæftiget os med den samfundsøkonomiske situations indvirkning på vores arbejdsopgaver, og de tendenser vi kunne spore gennem æn dringer af arbejdsopgaverne. Over det seneste år er der sket en betydelig positiv udvikling. Fra travlhed i ansættelsesretsafdelingen relateret til rådgivning om masseafskedigelser til travlhed med råd givning om direktørkontrakter og ansættelseskontrakter for andre ledende medarbejdere. Fra refinansieringsopgaver for virksomheder i krise til akkvisitionsfinansiering i tilknytning til virksomhedsoverdragelser. Selvom der stadig er travlhed i konkursafdelingen og med tvangsauktioner, er der mange tegn på, at vi går mod lysere tider, om end der efter kalenderen endnu er knapt en måned til solhverv. be sidder særlige teknologiske rettigheder eller kundskaber. Køb af sådanne virksomheder anses tydeligvis som genvej til resultaterne af mange års R&D arbejde og omkostninger, og da anvendelsesmulighederne såvel kvalitativt som kvantitativt er betydelige på de på gældende virksomheders hjemmemarkeder vil priskalkulen for sådanne købere ofte fremstå særdeles attraktiv. I dette nummer af Corporate Newsletter har vi valgt at belyse en række problemstillinger uden anden sammenhæng end, at de er aktuelle og praktisk relevante. God læselyst. Hans Christian Pape, leder af Corporate/Commercial Inden for M&A er der igen auktionsprocesser med et større antal bydere, og hos bankerne spores en øget villighed til at finansiere hand lerne. Men på mange måder er der ikke tale om en tilbagevenden, til det der var engang. Købere fra BRIK landene optræder oftere end før krisen i feltet af virksomhedskøbere særligt ved salg af virksomheder, der Corporate Newsletter udgives af: Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 Box Hellerup Tlf: Fax: Mail: info@horten.dk Web: Ansvarshavende redaktør: Søren Hornbæk Svendsen, shs@horten.dk Enhver gengivelse, mangfoldiggørelse eller kopiering af indhold fra denne publikation er betinget af forudgående skriftlig tilladelse fra udgiver og/eller andre rettighedshavere. Indholdet i dette nyhedsbrev kan ikke sidestilles eller erstattes med juridisk rådgivning. Horten er ikke ansvarlig for ukorrekte eller ufuldstændige tekster og figurer. Horten Corporate Newsletter produceres af 727 Redaktionen af dette nummer er afsluttet 24. november Titel: Corporate Newsletter ISSN: (papirform) ISSN: (online) X SIDE 02 CORPORATE NEWSLETTER/LEDER

3 Indholdsfortegnelse Side 4 Corporate Fokus: Mere om ejeraftaler efter ikrafttrædelsen af selskabsloven Side 7 Erhvervslejeaftaler, der holder Overholdelse af specifikationskrav reducerer konflikter mellem udlejer og lejer. Side 8 Nye muligheder for at registrere sit varemærke som top level-domæne Hvad betyder de nye.brands for de store varemærker, og hvordan kan varemærkeindehaverne beskytte deres varemærker? Side 11 Funktionærlovens regler om fratrædelsesgodtgørelse er aldersdiskriminerende Ny dom fra EU-Domstolen Side 12 Omstødelse af gaver Nyere landsretsafgørelser illustrerer, at gavebegrebet i Konkursloven er meget bredt. Side 14 Misligholdelse af anparter i nødlidende kommanditselskaber Side 16 Udvalgte principielle afgørelser fra Finanstilsynet Side 18 Arbejdsgiverens vintervedligeholdelsesforpligtelser Hvilke forholdsregler kan arbejdsgivere tage i relation til den videregående forpligtelse til vintervedligeholdelse? Side 19 Nyansatte jurister SIDE 03 CORPORATE NEWSLETTER/INDHOLDSFORTEGNELSE

4 Jim Øksnebjerg Partner Sofus Thestrup Avdokat Claus Ditlev Poulsen Advokatfuldmægtig CORPORATE FOKUS Mere om ejeraftaler efter ikrafttrædelsen af selskabsloven Ved den delvise ikrafttræden den 1. marts 2010 har den nye selskabslov indført en væsentligt ændret retstilstand, som kan give behov for at revurdere indholdet af eksisterende ejeraftaler og varsomhed ved indgåelsen af nye ejeraftaler. Rækkevidden af ejeraftaler efter selskabslovens 82 I langt de fleste selskaber med flere ejere er der mellem ejerne indgået aktionær- eller anpartshaverenskomster. I den nye selskabslov anvendes betegnelsen ejeraftaler, som i lovens 5, nr. 6, defineres som en aftale, der regulerer ejer- og ledelsesforhold i selskabet, og som er indgået mellem kapitalejere. Selskabslovens 82 accentuerer skismaet mellem den grundlæggende selskabsretlige aftalefrihed og de i lovgivningen fastsatte rammer for udøvelse af erhvervsvirksomhed i en selskabsform med begrænset ansvar. Bestemmelsens ordlyd er som følger: Ejeraftaler er ikke bindende for kapitalselskabet og de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen. Rent aftaleretligt indføres ingen ændringer, og ejeraftaler er således fortsat bindende i parternes indbyrdes forhold. Men på det selskabs retlige plan har ejeraftaler derimod ikke (længere) nogen bindende virkning. Hvis en kapitalejer på en generalforsamling vælger at stemme i strid med ejeraftalen for selskabet, så vil dette naturligvis kunne tillægges misligholdelsesvirkning rent aftaleretligt. Men den ændrede retstilstand viser sig på den måde, at dirigenten som det helt klare udgangspunkt ikke (længere) kan erklære stemmeafgivning i strid med ejeraftalen for ugyldig. Det er derfor væsentligt at overveje, hvorledes misligholdelse skal reguleres i ejeraftalen, og om det er muligt at indsætte værn imod sådanne aftale brud i selskabets vedtægter. Ligegyldigt om ejeraftalen kan håndhæves på en generalforsamling eller ej, vil den situation, hvor en kapitalejer ønsker at bryde en indgået ejer aftale, kunne medføre en ømtålelig situation for selskabet, idet uenighed blandt ejerne kan medføre et vanskeligere arbejdsklima for ledelsen og blandt kapitalejerne. Det er derfor under alle omstændigheder vigtigt, at man i forbindelse med ejeraftalens indgåelse eller eksempelvis i forbindelse med genforhandling heraf nøje søger at ba lancere parternes interesser og at implementere passende incitamenter til fremme af parternes samarbejde. Håndhævelse af ejeraftaler En ejeraftale har som beskrevet ovenfor som det helt klare udgangspunkt alene aftaleretlig gyldighed mellem aftalens parter. Vil man som kapitalejer sikre, at en bestemmelse i en ejeraftale får selskabsretlig gyldighed, skal bestemmelsen indsættes i selskabets vedtægter. En forudsætning for at kunne indsætte en bestemmelse i selskabets vedtægter er, at den har vedtægtsmæssig relevans. Samtidig må bestemmelsen ikke være i strid med ufravigelige bestemmelser i selskabsloven. I henhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis er det ikke muligt at lade en ejeraftale indgå som en del af det selskabsretlige regelsæt ved blot at vedhæfte ejeraftalen til selskabets vedtægter. Ligeledes vil en fuldstændig indskrivning af ejeraftalen i vedtægterne normalt heller ikke lade sig gøre. SIDE 04 CORPORATE NEWSLETTER/Mere om ejeraftaler efter ikrafttrædelsen af selskabsloven

5 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udsendt en vejledning om ejeraftaler i juli Vejledningen anfører følgende eksempler på bestemmelser, som efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse kan indsættes i selskabets vedtægter: idet der findes procedurer i en ejeraftale, som skal respekteres. Dermed sikres, at købere af kapitalandele gennem de offentligt tilgængelige vedtægter kan blive bekendt med, at der gælder begrænsninger i overdrageligheden. - Forhold, der beskriver selskabets kapitalforhold, stemmerets begrænsninger og også bemyndigelse til kapitaludvidelser mv. - Bestemmelser om overdragelse af kapitalandele, f.eks. forkøbsret, sam tykke krav eller indløsningsbestemmelser. - Bestemmelser om, at visse beslutninger kræver enighed eller andre skærpede vedtagelseskrav, eller at visse kapitalejere er tillagt veto rettig heder over for bestemte nærmere opregnede generalforsamlings beslutninger. - Bestemmelser om, at visse kapitalejere eller andre har ret til at udpege bestemte personer til selskabets øverste ledelsesorgan eller til det centrale ledelsesorgan. I relation til udpegning af bestyrelsesmedlemmer er det vigtigt at være opmærksom på, at det fortsat er en betingelse, at flertallet af selskabets øverste ledelsesorgan vælges på generalforsamlingen. Efter de almindelige regler i selskabsloven kræver valg af ledelsesmedlemmer alene simpelt flertal på generalforsamlingen. Ønskes en model med repræsentation af forskellige minoritetsaktionærer eller aktionærgrupper, kan der f.eks. i vedtægterne indsættes krav om afholdelse af forholdstalsvalg. Af styrelsens vejledning fremgår også, at det i vedtægterne kan anføres, at der gælder begrænsninger i overdrageligheden af kapitalandelene, I praksis ses f.eks. i sager vedrørende venture investeringer, at der i vedtægterne indsættes krav om, at visse større dispositioner som eksempelvis salg af selskabets væsentligste aktiviteter kræver en generalforsamlingsbeslutning, og at en bestemt aktieklasse, hvori aktierne ejes af de senest tilkomne venture investorer, stemmer for beslutningen. Selskabets ledelse er forpligtet til at sikre overholdelse af selskabets vedtægter, så længe indholdet heraf ikke er i strid med ufravigelige bestemmelser i selskabsloven. Vedtægterne er imidlertid offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og i forskellige henseender kan det være uhensigts mæssigt. Derfor må alternativer til sikring af ejeraftalens overholdelse overvejes. Principielt er det muligt at indgå aftaler mellem en eller flere kapital ejere og det enkelte bestyrelsesmedlem, således at bestyrelsesmedlemmet i en sådan aftale personligt påtager sig at disponere på en bestemt måde eller generelt i overensstemmelse med en indgået ejeraftale. Indholdet af en sådan personlig aftale bør overvejes i lyset af det enkelte bestyrelsesmedlems ufravigelige forpligtigelser overfor selskabet. æ SIDE 05 CORPORATE NEWSLETTER/Mere om ejeraftaler efter ikrafttrædelsen af selskabsloven

6 Yderligere er det muligt at træffe en generalforsamlingsbeslutning, som pålægger selskabets ledelse at disponere på en bestemt måde eller inden for bestemte grænser. I den forbindelse bør man være opmærksom på selskabslovens , hvoraf fremgår, at ledelsen leder virksomheden. Disse bestemmelser skal ses i sammenhæng med det personlige ansvar, som påhviler med lemmerne af selskabets ledelse. I aftalepraksis arbejdes med etableringen af en adgang til en summarisk voldgiftsproces med henblik på en hurtig løsning af tvister vedrørende ejeraftalen. Men selv en mere begrænset forsinkelse gennem en sum marisk voldgiftsproces kan efter omstændighederne være meget problematisk rent forretningsmæssigt. Den største grad af sikkerhed for overholdelse af ejeraftalers indhold fås derfor fortsat ved indarbejdelse af reguleringen i selskabets vedtægter og vedtagelse af instrukser til ledelsen på selskabets generalforsamling. Ledelsesmedlemmerne skal handle i selskabets interesser, og de er ikke altid sammenfaldende med kapitalejernes interesser. Vurderingen af selskabets interesser indebærer også eksempelvis en vurdering af sel skabets kapitalberedskab og det hertil relaterede hensyn til eventuelle kreditorer. Den ændrede retstilstand har skabt et væsentligt øget behov for, at der sag for sag bliver foretaget en konkret vurdering af 1) de risici, der er forbundet med ejeraftaler, 2) hvordan eventuelle relevante risici kan reduceres, og 3) hvordan skadevirkninger kan imødegås eller begrænses. Det er imidlertid vigtigt at fastholde, at generalforsamlingen inden for visse grænser kan pålægge selskabets ledelse nærmere instrukser om udøvelsen af ledelsen af selskabets virke, ligesom bestyrelsesmedlemmer inden for visse grænser personligt kan påtage sig forpligtelser overfor kapitalejerne. Sådanne vurderinger bør gennemføres såvel ved udarbejdelsen af alle nye ejeraftaler, som i forhold til ejeraftaler indgået inden selskabslovens ikrafttræden. Læs mere om emnet i Corporate Newsletter nr. 4 fra Der kan også i ejeraftalen skabes et særligt incitament for kapitalejerne til at overholde aftalens indhold. Således har den ændrede retstilstand også ført til væsentlige ændringer i aftalepraksis, idet misligholdelsesbestemmelser i ejeraftalerne i vidt omfang skærpes. F.eks. kan en kapital ejer anses for at misligholde ejeraftalen, hvis bestyrelsesmedlemmer udpeget af vedkommende ikke disponerer i overensstemmelse med ejeraftalen, og kapitalejeren ikke udskifter bestyrelsesmedlemmet og sørger for at medvirke til at ændre dispositionen. Bestemmelser om konventionalbod anvendes hyppigere, f.eks. således at konventionalbod ifaldes ved tilsidesættelse af forpligtelsen til at stemme i overensstemmelse med ejeraftalen på generalforsamlinger. En skærpelse i reguleringen af misligholdelse kan også gennemføres ved at tillægge de ikke-misligholdende kapitalejere køberet til den misligholdendes kapital andele på særligt fordelagtige vilkår. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Jim Øksnebjerg, jim@horten.dk, advokat Sofus Thestrup, sth@horten.dk, eller advokatfuldmægtig Claus Ditlev Poulsen, cdp@horten.dk. SIDE 06 CORPORATE NEWSLETTER/Mere om ejeraftaler efter ikrafttrædelsen af selskabsloven

7 Thomas Krucov Jensen Partner Michael Neumann Partner Erhvervslejeaftaler, der holder Ifølge erhvervslejelovens 5, stk. 2 og 3, skal driftsudgifter, der skal betales ud over selve lejen, anslås og præciseres i lejeaftalen ( specifikationskravet ). Hvis specifikationskravet ikke er opfyldt, vil udlejer som udgangspunkt ikke kunne kræve betaling af de pågældende udgifter. Specifikationskravet i erhvervslejekontrakter I erhvervslejeforhold kan det gyldigt aftales, at lejer skal betale en andel af ejendommens driftsudgifter eller forbrugsudgifter til udlejer ud over lejen. Udgifterne kan enten indgå i et forbrugsregnskab eller i et særskilt regnskab over øvrige driftsudgifter. Ifølge erhvervslejelovens 5, stk. 2 og 3 skal det specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke udgiftsarter lejer ud over lejen skal betale til udlejer vedrørende det lejede. Dette gælder dog ikke for udgiftsarter, der ikke kendes ved lejekontraktens indgåelse. Den anslåede størrelse af den enkelte udgift skal være angivet i lejeaftalen. manglende specifikation ikke har haft negativ indflydelse på lejers retsstilling. Det vil normalt være vanskeligt for udlejer at dokumentere ovennævnte. I tilfælde, hvor lejeren allerede lejer et lokale i samme ejendom, og derfor er bekendt med driftsudgifternes størrelse og art vil udlejer muligvis kunne sandsynliggøre at den manglende oplysning ikke har haft negativ indflydelse. I Østre Landsretsdommen T:BB Ø havde en udlejer foruden lejen opkrævet betaling for henholdsvis dækningsafgift og afskrivning på et varmeanlæg. Specifikationskravet gælder for lejeaftaler indgået fra den 1. januar 1992 og senere. Dermed gælder specifikationskravet ikke for lejeaftaler indgået før 1. januar Det kræves ikke, at udlejer angiver udgifterne præcist, idet udgifterne ofte vil afhænge af lejers faktiske forbrug, men udlejer skal efter bedste skøn angive det forventede beløb for hver enkelt udgiftsart. Forskellige udgiftsarter skal ikke specificeres under én post, men hver for sig. Specifikationskravet omfatter kun udgifter, der betales af udlejer og pålægges lejer. Derimod er udgifter, som lejeren betaler direkte til leverandøren, ikke omfattet af specifikationskravet. Hvis driftsudgifterne er indeholdt i lejen, er disse heller ikke omfattet af specifikationskravet. Hensynet bag specifikationskravet er, at lejer skal kunne gennemskue den samlede størrelsen af lejen. Retsvirkningerne af mangelfuld specifikation Specifikationskravet er ufravigeligt, og hvis driftsudgifterne ikke er specificeret i lejekontrakten, vil konsekvensen (som udgangspunkt) være, at udlejer ikke kan opkræve den pågældende udgift hos lejer. Dette udgangspunkt kan fraviges, hvis udlejer kan godtgøre, at den Vedrørende dækningsbidrag fandt landsretten, at udlejer måtte indse, at der ville blive beregnet dækningsafgift for ejendommen. Idet udgiften til dækningsafgift ikke var specificeret i lejekontrakten, var udlejer afskåret fra at kræve lejers andel af dækningsbidraget. Udlejer kunne ikke godtgøre, at den manglende oplysning ikke havde medført en forringelse af lejers retsstilling. For så vidt angå afskrivningerne på varmeanlægget fandt landsretten ligeledes, at den manglende specifikation måtte medføre, at udlejer ikke kunne opkræve lejers andel af afskrivningerne, idet udlejer ikke kunne godtgøre, at de manglende oplysninger ikke havde medført en forringelse af lejers retsstilling. Dommen illustrerer vigtigheden af, at specifikationskravet opfyldes. Dels skal udlejer præcisere de enkelte udgiftsposter, og dels skal det anslåede beløb for den enkelte udgiftsart angives. Hvis specifikationskravet overholdes, vil et omfattende antal konflikter mellem lejer og udlejer kunne undgås. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Thomas Krucov Jensen, tkj@horten.dk, eller advokat Michael Neumann, mn@horten.dk. SIDE 07 CORPORATE NEWSLETTER/Erhvervslejeaftaler, der holder

8 ..brand Heidi Steen Jensen Advokat Anne Jacobsen Advokatfuldmægtig.fun.horten.gas.design.fu.legal.law Nye muligheder for at registrere sit varemærke som top level-domæne I løbet af de næste par år vil det med stor sandsynlighed blive muligt at ansøge om et hvilket som helst top level-domæne på linje med f.eks..com,.org og.dk. Således vil der blive mulighed for både at registrere sit varemærke de såkaldte.brands, samt generiske betegnelser som f.eks..gas,.law mv. Men hvad betyder denne nye mulighed for de store varemærker, og hvilke muligheder har varemærkeindehaverne for at beskytte deres varemærker? Læs her om de nye top level-domæner samt om den usikkerhed og bekymring, der følger i kølvandet heraf. De nye muligheder baggrunden for forslaget ICANN, der i 1998 blev nedsat af den amerikanske regering som en non profit-organisation til at varetage udvalgte opgaver vedrørende internet-domænenavne, har i adskillige år arbejdet på gennemførelsen af muligheden for at registrere et hvilket som helst top level-domænenavn (TLD). I dag findes der et begrænset antal TLD er, herunder de nationale TLD er, f.eks..dk,.se og.no og de generiske TLD er, hvilket omfatter blandt andet.com og.org. Med gennemførelsen af de nye regler vil det som udgangspunkt være muligt at registrere alle ord- og talkombinationer. Dette giver en mulighed for at registrere sit virksomhedsnavn eller varemærke som TLD, hvorfor de nye TLD er også kaldes.brands. Ligeledes vil man kunne registrere generiske betegnelser, f.eks. sådanne, der beskriver den pågældende virksomhedsbranche. varemærkeindehaverne, medført adskillige ændringer i reglerne for de nye TLD er. Første udgave til guidebog for kommende ansøgere af et nyt TLD blev sendt i offentlig høring i oktober 2008, og den seneste høringsrunde, som slutter den 10. december i år, vedrørte femte og endelige udkast til guidebog. Herefter vurderes de indkomne kommentarer, og når den endelige guidebog foreligger, følger en periode på fire måneder, hvor en kommunikationskampagne igangsættes med henblik på at gøre alle interesserede opmærksom på datoen for ansøgningsperiodens start..brand ICANN s erklærede formål er at fremme konkurrencen og opretholde sikkerhed og stabilitet på domænemarkedet. Desuden arbejder ICANN med det sigte at skabe innovation, valg og forandring på markedet, og ICANNś ønske om at åbne op for muligheden for registrering af nye top level-domæner skyldes da også blandt andet det stadigt stigende antal domænenavne. På nuværende tidspunkt er ca. 200 millioner domæner i brug. Status på de nye TLD er De nye TLD er har været undervejs i over to år og har i denne periode været genstand for megen omtale, ikke mindst fra organisationer, der varetager de store internationale varemærkeindehaveres interesser. Dette har, til fordel for.fun.fun Ansøgning om et nyt TLD Der ansøges om et nyt TLD i en åben ansøgningsrunde, hvor alle som udgangspunkt kan ansøge. Efter ansøgningsperiodens udløb vil ICANN vurdere samtlige ansøgninger og på baggrund af en lang række kriterier, fastsat i guidebogen, tildele de enkelte TLD er. TLD erne vil således ikke blive tildelt efter den regel, der sædvanligt gælder for registrering af domænenavne first come, first served, hvorfor der ikke er en fordel i hurtig indsendelse af sin ansøgning om et nyt TLD. ten.gas.legal Ved vurderingen af indkomne ansøgninger er det af afgørende betydning, at ansøgeren har den økonomiske og tekniske kapacitet til at varetage og drive en registreringsenhed. Dette lægges der ved vurderingen stor vægt på, da det at købe et TLD ikke er det samme som at købe et domænenavn. Med TLD et følger en funktion som hostmaster for de såkaldte second level-domæner. Et second level-domæne er det, der står foran TLD et, f.eks. horten.dk. Man bliver således potentiel udbyder af second level-domænenavne, selvom dette i mange tilfælde ikke er sigtet med erhvervelsen af et nyt TLD. Af denne grund er det SIDE 08 CORPORATE NEWSLETTER/Nye muligheder for at registrere sit varemærke som top level-domæne

9 brand.fun.fun.horten.gas.design vigtigt, at man kan varetage dette hverv, hvorfor der blandt andet stilles krav til regelsæt om, hvordan indehaveren af TLD et vil behandle ansøgninger om second level-domæner, således at man undgå krænkelse af eksisterende varemærker. Varemærkeindehavernes bekymringer Ved ansøgning om et nyt TLD vil en indehaver af et varemærke ikke have særlige prioriterede rettigheder til et TLD med samme navn som indehaverens varemærke. Alle vil således kunne ansøge i den åbne ansøgningsperiode. De nye TLD er medfører på denne baggrund en bekymring for følgende situationer: - Andres uretmæssige registrering af indehaverens varemærke som TLD - Andres uretmæssige registrering af indehaverens varemærke som second level-domæne - Konflikt mellem parallelle rettigheder om samme.brand - Registrering af indehaverens varemærke, der tillige er en generisk betegnelse Risiko for uretmæssig registrering af indehaverens varemærke som TLD Som udgangspunkt går varemærkeindehavernes bekymringer ikke på pirateri,.lega.law dvs. den situation, hvor en person uden interesse i domænenavnet strategisk foretager køb af dette med henblik på videresalg til overpris. Baggrunden herfor er den høje pris på et nyt TLD (USD ) samt de årlige omkostninger forbundet hermed (USD )..brand.fun.fun På trods af de høje udgifter forbundet med erhvervelse af et nyt TLD, vil der dog være en vis mindre risiko for pirateri. Andres uretmæssige registrering af indehaverens varemærke som second level-domæner Som tidligere nævnt bliver indehaveren af et nyt TLD tillige hostmaster for second level-domænenavne. Dette medfører en mulighed for, at andre, såfremt indehaveren af TLD et vælger dette, kan købe second level-domæner til det pågældende TLD. Dette vil med andre ord sige, at såfremt indehaveren af det nye TLD.LAW vælger at udbyde second level-domæner til salg, vil second level-domænet HORTEN.LAW kunne registreres af som udgangspunkt hvem som helst. Dette er baggrunden for, at ICANN ved registrering af et nyt TLD kræver, at registranten præsenterer et sæt regler for håndteringen af sådanne situationer til forebyggelse af varemærkekrænkelser mv..le.horten.gas ign SIDE 09 CORPORATE NEWSLETTER/Nye muligheder for at registrere sit varemærke som top level-domæne æ

10 .brand.fun Konflikt mellem parallelle rettigheder om samme.brand I mange tilfælde vil man kunne finde varemærker, der er ens, men som bruges for forskellige varekategorier, hvorfor disse mærkers sideordnede eksistens ikke varemærkeretligt skaber problemer. Indehaverne af begge varemærker kan selvsagt have interesse i at registrere mærket som et nyt TLD. Retten til et nyt TLD afhænger ikke af, hvem der ansøger om det pågældende mærke først, hvorfor det ikke vil være formålstjenligt at skynde sig at ansøge..horten.gas.design Registrering af indehaverens varemærke, der tillige er en generisk betegnelse Såfremt ens varemærke også er en generisk betegnelse, vil der kunne opstå konflikt mellem indehaveren af pågældende varemærke og hele brancher, der kunne have interesse i mærket. Beskyttelse af varemærkeindehaveres rettigheder ICANN har i guidebogen opstillet enkelte regler til beskyttelse af ovennævnte situationer. Således kan ICANN f.eks. nægte at registrere et TLD, der ellers opfylder samtlige regler for at opnå registrering, såfremt ansøgeren er kendt for at registrere domænenavne med henblik på videresalg eller kendt for på andre måder at krænke andres varemærkerettigheder. Efter offentliggørelse af de indkomne ansøgninger gives udenforstående desuden mulighed for at indgive en indsigelse i indsigelsesperioden, og ICANN har i guidebogen opstillet særlige regler herfor, hvorefter et ekspertpanel vil vurdere, hvorvidt det nye TLD potentielt vil krænke indsigerens varemærke..brand Panelet foretager herunder blandt andet en vurdering af ligheden mellem det nye TLD og varemærket, af ansøgerens forudgående kendskab til indsigerens mærke, risikoen for forveksling mellem TLD et og varemærket samt af ansøgerens egne rettigheder til lignende mærker..fun.fun.horten.gas.design..legal I tilfælde af ansøgning om det samme eller lignende TLD er anbefaler ICANN, at parterne selv søger problemet løst. Såfremt dette ikke er muligt, vil der i visse tilfælde være mulighed for, at sagen løses ved et af ICANN særligt nedsat panel eller ved i sidste ende en auktion over TLD et. Anbefalinger Selvom det først i løbet af næste år eller måske senere bliver muligt at ansøge om de nye TLD er, anbefales det allerede nu at tage stilling til, hvorvidt din virksomhed ønsker at være med i kampen om de nye TLD er. Herudover anbefales det også allerede nu at forholde sig til potentielle ansøgere af TLD er indeholdende din virksomheds varemærke, hvilket også er en væsentlig del af beslutningsgrundlaget for egen registrering af TLD er..law Vær i øvrigt opmærksom på, at reglerne på området endnu ikke er endelige, hvorfor der vil kunne ske ændringer i forhold til det oven for anførte. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Heidi Steen Jensen, hsj@horten.dk, eller advokatfuldmægtig Anne Jacobsen, aja@horten.dk.legal.law SIDE 10 CORPORATE NEWSLETTER/Nye muligheder for at registrere sit varemærke som top level-domæne

11 Funktionærlovens regler om fratrædelsesgodtgørelser er aldersdiskriminerende Finn Schwarz Partner Jens Jakob Hartmann Juniorpartner EU-domstolen har i en ny dom af 12. oktober 2010 fastslået, at funktionærlovens regler om manglende udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere, der kan modtage udbetalinger fra en arbejdsgiverbetalt pensionsordning, udgør aldersdiskrimination. Dommen kan få konsekvenser for tidligere opsagte medarbejdere. Indholdet af funktionærlovens 2a Hvis en funktionær opsiges efter uafbrudt beskæftigelse i 12, 15 eller 18 år, skal arbejdsgiveren betale en fratrædelsesgodtgørelse svarende til en, to eller tre måneders løn. Formålet med retten til fratrædelsesgodtgørelse er at kompensere medarbejdere ved overgang til ny beskæftigelse. EU-Domstolens vurdering EU-Domstolen fastslog indledningsvist, at de danske regler i funktionærlovens 2a udgjorde en ulige behandling på grund af alder, idet der først er mulighed for pensionsudbetalinger, når en medarbejder har opnået en vis alder. Dog fremgår det også af funktionærloven, at retten til fratrædelsesgodtgørelse bortfalder, hvis funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære pensionsudbetalinger fra en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, der er etableret før medarbejderens 50. år. I henhold til retspraksis er denne undtagelse blevet fortolket således, at retten til fratrædelses godtgørelse bortfalder, hvis medarbejderen blot har mulighed for at modtage pensionsudbetalinger. Baggrund for sagen Sagen vedrørte en funktionær, der blev opsagt fra sin stilling i 2006, hvor han havde en anciennitet på ca. 28 år. Funktionæren var 63 år på fratrædelsestidspunktet og var berettiget til udbetalinger fra en pensionsordning, som arbejdsgiveren havde etableret før medarbejderen fyldte 50 år. Funktionæren ønskede dog ikke at modtage pensionsud betalinger, og han tilmeldte sig derfor Arbejdsformidlingen. Ingeniørforeningen IDA rejste på vegne af medarbejderen blandt andet krav om betaling af fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionær loven. Baggrunden herfor var, at det var IDA s opfattelse, at funktionærloven var i strid med forbuddet mod aldersdiskrimination, der fremgår af det EUdirektiv, der blandt andet er implementeret ved forskelsbehandlings loven. Arbejdsgiveren afviste kravet, og IDA anlagde sag ved dom stolene. Under denne be handling blev der stillet spørgsmål til EU-domstolen, om reglerne i funktionær loven er i strid med forbuddet mod diskrimination på grund af alder. Herefter vurderede domstolen ud fra det EU-direktiv, der blandt andet forbyder forskelsbehandling på grund af alder, om den ulige behandling var objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål, og om den var nødvendig for at opnå dette formål. Den danske regering anførte blandt andet, at reglerne i funktionærloven er en sikring af, at arbejdsgivere undgår at betale både pensionsbidrag og fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere. Domstolen bemærkede hertil, at reglerne i funktionærloven må anses for at være objektivt og rimeligt begrundet. EU-domstolen fandt dog samlet, at reglen udgør et for vidtgående ind greb, idet ældre medarbejdere afskæres fra retten til fratrædelsesgodt gørelse, og dermed kompensation ved overgang til ny beskæftigelse, hvis de ønsker at fortsætte med at arbejde. EU-domstolen kom derfor frem til, at funktionærlovens regler om manglende udbetaling af fra træd elses godtgørelse var i strid med forbuddet mod aldersdiskrimination. Konsekvenser af dommen Som følge af dommen vil det ikke længere være muligt at undlade udbetaling af fratrædelsesgodtgørelser til funktionærer, der ved fra træden kan modtage udbetalinger fra en pensionsordning. Hvorvidt det også gælder de tilfælde, hvor medarbejderen kan opnå folkepension, er uafklaret. I forhold til medarbejdere, der er blevet opsagt før dommen, og som ikke har modtaget fratrædelsesgodtgørelse, vil der kunne rejses krav om betaling heraf. Som udgangspunkt vil sådanne krav dog være forældet, hvis de forfaldt for mere end fem år siden. Har du spørgsmål til artikel eller dommen, er du velkommen til at kontakte advokat Finn Schwarz, fs@horten.dk, eller advokat Jens Jakob Hartmann, jjh@horten.dk. Hvis du ønsker at modtage en kopi af dommen, er du velkommen til at kontakte Suzanne de Fine Parsberg, sp@horten.dk. SIDE 11 CORPORATE NEWSLETTER/Funktionærlovens regler om fratrædelsesgodtgørelser...

12 Piya Mukherjee Associeret partner Nicolai Dyhr Juniorpartner Omstødelse af gaver Ved konkurslovens regler om omstødelse af gaver sikres kreditorerne mod, at skyldner bringer sine aktiver i kreditorly i perioden op til det endelige økonomiske sammenbrud. Gavebegrebet i konkursloven er meget bredt, hvilket nogle nyere afgørelser illustrerer. Konkurslovens regler om omstødelse af gaver Konkursloven indeholder et regelsæt om omstødelse, hvorved transaktioner, der er foretaget i en periode forud for den formelle konstatering af skyldners insolvens (ved indgivelse af konkursbegæring eller anmeldelse af betalingsstandsning, også kaldet fristdagen ) kan tilbageføres. Ifølge konkurslovens 64 kan gaver, som er givet senere end seks måneder før fristdagen, omstødes. Gaver, som er givet tidligere, men senere end et år før fristdagen, kan omstødes, medmindre modtageren kan godtgøre, at skyldneren hverken var eller blev insolvent, da gaven blev givet. For gaver til skyldnerens nærtstående (f.eks. familie) gælder samme regel, hvis gaven er givet senere end to år før fristdagen. Lejlighedsgaver, lignende gaver og understøttelser, som ikke stod i mis forhold til skyldnerens kår på tidspunktet, hvor gaven blev givet, om stødes dog ikke. Domstolene har inden for det seneste år afgjort en række sager om overdragelse af aktiver mellem nærtstående forud for en konkurs. Afgørelserne illustrerer, at gavebegrebet i konkursretlig forstand går videre end det traditionelle gavebegreb, hvorved forstås en vederlagsfri overførelse, der gives som et udslag af gavmildhed. Nyere afgørelser Ved Østre Landsrets dom af 13. oktober havde A i juni 2005 købt en ejerlejlighed af selskabet S, som han var direktør for. S blev taget under konkursbehandling i april Konkursboet søgte at omstøde A s køb af ejerlejligheden under henvisning til, at lejligheden var solgt til underpris, og at A dermed havde modtaget en gave. Landsretten fandt, at lejligheden var solgt til underpris, og at der dermed forelå en gave i konkursretlig forstand, men at S på tidspunktet for overdragelsen hverken var eller blev insolvent. Overdragelsen kunne derfor ikke omstødes. I Vestre Landrets dom af 5. marts havde O personligt drevet en virksomhed med import og eksport af landbrugsmaskiner, indtil banken havde opsagt hans engagement grundet økonomiske problemer. O overdrog en række aktiver til sin samlever S, blandt andet to faste ejendomme og nogle maskiner og blev kort tid efter erklæret konkurs. Der blev ikke indgået nogen egentlig overdragelsesaftale. Samleveren videreførte driften af virksomheden. Konkursboet begærede overdragelsen til S omstødt og henviste til, at værdien af de overtagne aktiver, baseret på going concern værdier, væsentligt oversteg den betalte købesum. S afviste, at forelå en gave, og hævdede, at der ikke var sket overdragelse af en virksomhed i drift, men alene af nogle aktiver, hvorfor aktiverne ikke skulle vurderes efter going concern principper. Landsretten fandt ikke, at S kunne løfte bevisbyrden for, at der alene var sket overdragelse af aktiver og ikke den samlede virksomhed. S havde ikke godtgjort, at konkurs var eneste alternativ til virksomhedsoverdragelse, hvorfor de overdragne aktiver ikke skulle værdiansættes til konkurspriser. Konkursboets værdiansættelse af aktiverne ud fra going concern blev derfor lagt til grund og overdragelsen blev anset som en omstødelig gave efter konkurslovens 64. Samleveren skulle betale forskellen op til going concern værdierne til konkursboet. I Vestre Landsret dom af 25. maj , havde et ægtepar indgået ægte pagt i 2005, hvorefter alt, hvad hustruen, H, ejede og fremtidig erhvervede, skulle være fuldstændig særeje for hende. Hendes aktiver omfattede en SIDE 12 CORPORATE NEWSLETTER/omstødelse af gaver

13 ejendom og en bil. Ægtepagten var indgået tre måneder efter, at skatte myndighederne havde meddelt manden, M, at man ville forhøje hans skattepligtige indkomst for 2002 og 2003 med kr. 8 mio. SKAT s afgørelse blev påklaget af M, og han fik henstand med betaling af rest skatten for Kort tid derefter blev ægteparret skilt. Knap to måneder senere blev M erklæret konkurs af SKAT. Konkursboet anlagde sag mod H for at omstøde ægtepagten indgået i Landsretten fandt, at ægtefællerne havde ladet sig skille for at undgå, at SKAT foretog udlæg i H s aktiver for M s skattegæld som følge af ægtefællehæftelsen i kildeskatteloven 72, stk. 2. Landsretten fandt også, at ægtepagten blev oprettet i 2005 for at undgå, at halvdelen af H s aktiver tilfaldt M og dermed hans kreditorer ved parrets senere skilsmisse. Under disse omstændigheder fandt Landsretten, at oprettelsen af ægte pagten indebar ydelsen af en gave fra M til H, og at denne gave kunne omstødes efter konkurslovens 64. Det brede gavebegreb Disse afgørelser viser, at konkursloven giver kurator i et konkursbo gode muligheder for at omstøde dispositioner mellem nærtstående i op til to år efter handlingens foretagelse, når dispositionen kan karakteriseres som en gave. Gavebegrebet er bredt, og gavemodtageren skal kunne føre bevis for, at skyldner hverken var eller blev insolvent, da gaven blev givet, for at undgå omstødelse. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Nicolai Dyhr, ndy@horten.dk, eller advokat Piya Mukherjee, pmu@horten.dk. Note 1 UfR Ø Note 2 UfR / TFA V Note 3 UfR V / TFA /1V SIDE 13 CORPORATE NEWSLETTER/Omstødelse af gaver

14 Nicolai Thorsted Partner Nicolai Dyhr Juniorpartner Misligholdelse af anparter i nødlidende kommanditselskaber Kommanditselskabet er kendetegnet ved at have mindst én komplementar, som hæfter personligt, direkte og uden begrænsning for kom manditselskabets gæld, samt en række kommanditister, hvis hæftelse er begrænset til deres kapitalindskud. Igennem en årrække har der været foretaget betydelige investeringer i kommanditselskaber, hvor op til ti investorer med høj indkomst er gået sammen om at investere i f.eks. en ejendom. Ideen med sådanne investeringer har været at opnå en skattebesparelse og en opsparing i ejendommen, hvor overskuddet fra driften anvendes til at nedbringe gælden, samtidig med at man får del i en eventuel værdistigning. I investeringsperioden kan kommanditisten udskyde en del af sine skatte betalinger ved at få adgang til at afskrive sin ejendomsinvestering over en periode. Der skal betales skat af de genvundne afskrivninger ved salg af ejendommen. Ved denne skatteplanlægning har risikovillige kommanditister kunnet få adgang til at investere og opspare midler, der ellers skulle betales i skat, i et K/S. Spejlbilledet af dette er imidlertid, at kommanditisten for at få den skattemæssige fordel påtager sig en personlig hæftelse for sit indskud, og afhængigt af den nærmere konstruktion, typisk tillige en solidarisk og direkte hæftelse over for långiverne, der typisk er panthavere i ejendommen. Der er kommanditselskaber, der har investeret i f.eks. fast ejendom forud for finanskrisen til langt højere priser, end hvad markedet kan bære i dag. Disse selskaber har ofte en belåning i ejendommene med såkaldte LTV-klausuler (Loan To Value klausuler). Ifølge disse klausuler er långiveren berettiget til at kræve lånet indfriet, såfremt pantsikkerheden i den faste ejendom, hvori lånet er foretaget, ikke modsvarer størrelsen af lånebeløbet. Disse kommanditselskaber er ofte ude af stand til at betale deres kreditorer, efterhånden som de forfalder og dermed insolvente. Dette er typisk begrundet i, at de enkelte kommanditister ikke er i stand til at honorere de herved opståede forpligtelser, herunder ekstraordinære opkrævninger af ydelser. Kommanditselskaberne forsøger i disse situationer at genforhandle vil kårene for låneaftalerne, eventuelt kombineret med tilbud om indbetaling af ekstraordinære ydelser fra deltagerne så vidt muligt. Långiverne har grundlæggende samme interesser som kommanditi sterne, nemlig at beskytte og bevare kommanditistselskabets aktiver, idet værdierne forventes at forbedre sig markant over tid. På denne bag grund indgås der ofte fredningsaftaler mellem kommanditisterne, K/S et og långiverne. Samtidig bliver der løbende ryddet op ved tvangstilbagetagelse af anparterne fra de kommanditister, der mislig holder deres forpligtelser. Dette sker blandt andet i tilfælde, hvor långiveren har mistet sin tillid til kommanditisternes fremtidige betalings evne. Hvis kommanditisten er insolvent, kan det være begrundet i en beslutning fra långiverens side om at få gennemført en konkurs behandling af vedkommende person med henblik på at afdække eventuelle omstødelige dispositioner. For den nødlidende kommanditist kan der være meget at redde ved at forhandle en fornuftig afståelse af sine kommanditanparter på plads til K/S et eller tredjemand med det formål at slippe nogenlunde helskindet ud af sin investering. Kommanditisten skal imidlertid være meget varsom omkring de skattemæssige konsekvenser af sin afståelse af anparterne, vad enten det sker frivilligt eller ej. SIDE 14 CORPORATE NEWSLETTER/Misligholdelse af anparter i nødlidende kommanditselskaber

15 Skattemæssige retsvirkninger for kommanditisten Inden det afgøres, hvilke skattemæssige retsvirkninger, der knytter sig til afståelsen af en anpart, må det afklares, i hvilket indkomstår af ståelsen er sket. Afgørende vil i de fleste tilfælde være, hvornår der er indgået en gyldig aftale om afståelse. Ved tvangsafståelse/frigørelse, der er en følge af misligholdelse f.eks. hvor kommanditisten misligholder sine ind betalinger vil der i skattemæssig henseende også være tale om af ståelse. Afståelsestidspunktet vil her typisk være det tidspunkt, hvor kommanditisten får meddelelse om, at han er blevet frigjort for sine forpligtelser. denne overstiger hæftelsen. Dette er en konsekvens af, at kommanditisten i skattemæssig henseende som udgangspunkt betragtes som en interessent, og det er modstykket til, at kommanditistens afskrivnings grundlag opgøres som anskaffelsessummen for den ideelle anpart af kommanditsel skabets afskrivningsberettigede aktiver inklusive eventuel gæld, der ligger ud over hans hæftelse. I den udstrækning sælgerne i forbindelse med salget frigøres for gæld til selskabet, eksempelvis skyldige indskud, skal disse medregnes ved op gørelsen af afståelsessummen. Når kommanditisten afstår sin anpart, opgøres afståelsessummen som det vederlag, sælgeren modtager fra køberen, med tillæg af den gæld, som sælgeren ved overdragelsen bliver frigjort for. Det har i den sammen hæng ingen betydning, at kommanditistens hæftelse eventuelt er begrænset til et mindre beløb. Kommanditisten skal ved afhændelse af anparten derfor medregne den fulde andel af gælden, uanset om Når en kommanditist afstår sin anpart, skal skattemæssige fortjenester og tab opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, idet kommanditisten skattemæssigt anses for at have afstået ideelle andele af selskabets aktiver. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Nicolai Thorsted, nht@horten.dk, eller advokat Nicolai Dyhr, ndy@horten.dk. SIDE 15 CORPORATE NEWSLETTER/Misligholdelse af anparter i nødlidende kommanditselskaber

16 Mikkel Fritsch Juniorpartner Ulrich Hejle Advokat Udvalgte principielle afgørelser fra Finanstilsynet Overtrædelse af flagningsregler for storaktionærers aktiebesiddelser Finanstilsynet har i sin afgørelse af 13. september 2010 besluttet at politi anmelde Affitech A/S for fem overtrædelser af flagningsreglerne i værdipapirhandelslovens 29, stk. 1, 3. pkt. samt to overtrædelser af reglerne om at meddele ændringer i antal stemmerettigheder eller kapital, jf. 6 i bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser. Det er her vigtigt at bemærke, at der er tale om gentagne overtrædelser. Finanstilsynet har flere gange gjort Affitech A/S opmærksom på oplysnings- og flagningsforpligtelsen hertil. Sagen er et udtryk for Finanstilsynets lempelige praksis vedrørende udsteders oplysningsforpligtelse samt flagningsreglerne. Der gives flere advarsler før Finanstilsynet vælger at indgive en politianmeldelse. Der skal udarbejdes et tillæg til et basisprospekt, hvis der indtræffer en væsentlig omstændighed mellem tidspunktet for basisprospektets godkendelse og den endelige lukning af tilbuddet Finanstilsynet valgte i sin afgørelse af 16. august 2010 at politianmelde DLR Kredit A/S, fordi de ikke fik godkendt eller offentliggjort et tillæg til deres basisprospekt, som det foreskrives i prospektbekendtgørelsens 26, stk. 1, 1. pkt. DLR Kredit A/S udbud af særligt dækkede obligationer til offentligheden blev derfor foretaget uden godkendt prospekt. I sagen havde DLR Kredit A/S offentliggjort en ny kvartalsrapport før den endelig lukning af deres tilbud, hvilket gør, at basisprospektet ikke indeholder samtlige relevante oplysninger om udstederen og de værdipapirer, der blev udbudt til offentligheden, jf. 23, stk. 3, i lov om SIDE 16 CORPORATE NEWSLETTER/udvalgte Principielle afgørelser fra Finanstilsynet

17 værdi papirhandel m.v. og 17, stk. 2, i prospektbekendtgørelsen. Basisprospektet havde således mistet sin gyldighed, og udbuddet af værdipapirerne er derfor foretaget i strid med prospektreglerne. Et fondsmæglerselskab må ikke deltage i styringen, driften eller indretningen af virksomheder, som fondsmæglerselskabets kunder investerer i Finanstilsynet har i sin afgørelse af 12. oktober 2010 gjort det klart, at Fondsmæglerselskabet LD Invest A/S ikke må deltage i ledelsen af de selskaber, som deres kunder investerer i som led i en tjenesteydelse til deres kunder. Afgørelsen fastslår, at fondsmæglerselskaber skal være opmærksomme på, at de ikke må deltage i ledelsen af selskaber som de investerer i, og heller ikke må yde bestemmende indflydelse på vegne af deres kunder. Obligationer med underliggende guldeksponering er investerbare værdipapirer for investeringsforeninger Finanstilsynet er i sin afgørelse af 27. september 2010 blevet bedt om at afgøre, om en investeringsforening kan investere i Gold Bullion Securities. Gold Bullion Securities er obligationer, hvor det underliggende aktiv er guld, og obligationens værdi vil derfor afspejle prisudviklingen i guld. Dette bevirker, at LD Invest A/S ikke må have ansatte siddende i bestyrelser, som Fondsmæglerselskabet LD Invest A/S kunder investerer i, som led i deres ansættelse hos LD Invest A/S. Efter Finanstilsynet opfattelse må Fondsmæglerselskabets LD Invest A/S heller ikke tilbyde deres kunder, gennem ubegrænsede fuldmagter fra en eller flere kunder, at udøve kundens eller kundernes bestemmende indflydelse på generalforsamlingen. Fondsmæglerselskabets LD Invest A/S må kun yde rådgivning, så længe det ikke indebærer, at fondsmæglerselskabet tilbyder tjenesteydelser, som indebærer risiko for, at fondsmæglerselskabet deltager eller bliver involveret i styringen, driften og/eller indretningen af andre virksomheder, herunder den virksomhed som Fondsmæglerselskabets kunde investerer i. Der kan, som en naturlig forlængelse af denne rådgivning, være tale om, at fondsmæglerselskabet forhandler aftaler, der er nødvendige og sædvanlige i forbindelse med rådgivning om unoterede investeringer. For at afgøre om Gold Bullion Securities er et investerbart værdipapir for investeringsforeninger, må der ikke være tale om et pengemarkedsinstrument eller et finansielt instrument. Der er i det pågældende tilfælde ikke tale om et pengemarkeds instrument, da obligationerne har en løbetid der er længere end 397 dage. Der er heller ikke tale om et afledt finansielt instrument, da obligationerne selv er en hovedkontrakt og ikke baseret på nogen værdipapirer Obligationerne er en udateret nulkupon og værdipapirindehaveren kan til enhver tid kan kræve indløsning af alle eller nogen af sine obligationer. Finanstilsynet finder derfor, at Gold Bullion Securities er investerbare obligationer for investeringsforeninger. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Mikkel Fritsch, mfr@horten.dk, eller advokat Ulrich Hejle, uhe@horten.dk. SIDE 17 CORPORATE NEWSLETTER/ udvalgte Principielle afgørelser fra Finanstilsynet

18 Finn Schwarz Partner Arbejdsgiverens vintervedligeholdelsesforpligtelser Nu når vinteren nærmer sig, er det relevant at erindre, at arbejdsgivere har særlige forpligtelser til at gennemføre relevante vintervedligeholdelsesforanstaltninger for at forhindre, at arbejdsgiverens medarbejdere kommer til skade som følge af vintervejret. Ifølge retspraksis har en arbejdsgiver en videregående forpligtelse til at sikre, at medarbejderne kan færdes på arbejdspladsens udenomsarealer på de tidspunkter af døgnet, hvor medarbejderne naturligt møder på og forlader virksomheder. Det skal anbefales, at der foretages et tjek af eksisterende vinter vedligeholdelseskontrakter for at sikre, at den aftalte vintervedligeholdelse lever op til den standard, som må kræves af en arbejdsgiver og således ikke til den mindre standard, der kan kræves af en grundejer. Det er således fastslået i en Vestre Landsretsdom fra 2001, at en medarbejder, der var gledet på en ikke gruset parkeringsplads kl. 7 om morgenen, havde krav på erstatning. Vestre Landsret anfører direkte i dommen, at en arbejdsgiver har en videregående forpligtelse til at sørge for, at medarbejdere kan færdes sikkert på et areal, som bliver benyttet under udførelsen af arbejdet, og at denne forpligtelse er mere omfattende, end det almindelige grundejeransvar. En arbejdsgiver skal derfor sikre, at der er et hensigtsmæssigt og relevant vintervedligeholdelsessystem, hvor der foretages grusning, saltning, snefejning eller anden glatførebekæmpelse på alle de steder, hvor med arbejderne kommer og på de relevante tidspunkter set i forhold til medarbejdernes mødetidspunkter og gå hjem-tidspunkter. Outsourcing Nogle arbejdsgivere har valgt at outsource vintervedligeholdelsen til en tredjepart - f.eks. en entreprenørvirksomhed. Da arbejdsgiverens forpligtelser til vintervedligeholdelse er mere vidtgående end en grundejers forpligtelser til samme, er det naturligvis af betydning at få defineret den konkrete outsourcing. Entreprenøren (tredjeparts vinter vedligeholdelses virksomheden) skal påtage sig ikke alene grundejer forpligtelsen, men også den udvidede forpligtelse til at udføre vintervedligeholdelse, der påhviler arbejdsgiveren. Derudover bør det sikres, at entreprenøren har en tilstrækkelig og relevant forsikring, således at denne på tilstrækkelig måde kan dække entreprenørens forpligtelser, såfremt entreprenøren ikke har levet op til sine kontraktmæssige forpligtelser, og en medarbejder er kommet til skade som følge af denne manglende opfyldelse af vinter vedligeholdelses forpligtelsen. Det skal i den forbindelse sikres, at entreprenørens forsikring også omfatter det vintervedligeholdelsesarbejde, der kan relateres til en arbejdsgivers forpligtelser og ikke til en grundejers forpligtelser, således at forsikringsdækningen bliver illusorisk. Erfaringsmæssigt må det desværre konstateres, at denne problemstilling ikke har været klar for en række arbejdsgivere, der har indgået aftaler om vintervedligeholdelsesentrepriser. Det kan konkret medføre, at arbejdsgiveren må udrede ganske betydelige beløb til dækning af de såkaldte differencekrav, det vil sige krav, der ikke dækkes af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Finn Schwarz, fs@horten.dk. SIDE 18 CORPORATE NEWSLETTER/Arbejdsgiverens vintervedligeholdelsesforpligtelser

19 Nyansatte jurister i Horten Siden sidste nummer har vi i Horten budt velkommen til følgende jurister: Advokatfuldmægtig Tanja Nielsen Fast ejendom & Entreprise Advokatfuldmægtig Ninna Højer Jensen Rekonstruktion & Insolvens Advokatfuldmægtig Claus Ditlev Poulsen Corporate & Commercial Advokatfuldmægtig Andreas Sams Kambjerre Bank & Finansiering Advokatfuldmægtig Anders Schmidt Pedersen Corporate & Commercial Modtag Corporate Newsletter online I juni måned kunne vi med glæde lancere det første Corporate Newsletter som on linemagasin. Mange har allerede tilmeldt sig denne nye service, der giver dig mulighed for at modtage Hortens Corporate Newsletter i din mailboks i stedet for, eller som supplement til, den trykte udgave. Onlinemagasinet kommer til din mailboks som en nyhedsmail med indholdsfortegnelse og link til at læse magasinet online. Du kan fortsat tilmelde dig Hortens Corporate Newsletter som onlinemagasin via vores hjemmeside så modtager du Corporate Newsletter i din mailboks, når vi udkommer igen i det nye år. Sådan tilmelder du dig Corporate Newsletter onlinemagasin - Gå ind på horten.dk/abonner - Indtast din adresse og tryk på Fortsæt - Indtast eller opdater dine kontaktoplysninger - Vælg Onlinemagasin pr. under Ja tak, jeg vil gerne modtage Hortens Corporate Newsletter. - Vælg Trykt magasin, hvis du fortsat ønsker at modtage Corporate Newsletter som trykt magasin. - Tryk Abonner på nyhedsbreve eller Opdater (hvis du allerede er registreret i Hortens abonnentdatabase f.eks. hvis du modtager et eller flere af Hortens elektroniske nyhedsbreve eller har været tilmeldt et fagligt arrangement vil systemet automatisk finde dine kontaktoplysninger og tilmeldinger, når du indtaster din . Du kan så tilvælge Onlinemagasin pr. og eventuelt fravælge Trykt magasin, alt efter, hvordan du ønsker at læse Corporate Newsletter). Spørgsmål? Har du spørgsmål til, hvordan du kan tilmelde dig Hortens Corporate Newsletter som onlinemagasin, er du velkommen til at kontakte marketingkonsulent Maria Bøttcher, mlb@horten.dk. SIDE 19 CORPORATE NEWSLETTER/NYANSATTE JURISTER

20 Horten er blandt landets førende advokatfirmaer. Vi rådgiver erhvervslivet og den offentlige sektor inden for alle juridiske specialer og har et bredt internationalt netværk. Vi er 220 medarbejdere, heraf 110 jurister, der står klar til at tage hånd om din virksomheds behov for løsningsorienteret juridisk rådgivning. Corporate Newsletter på horten.dk Du kan også læse nye og gamle udgaver af Corporate Newsletter på vores hjemmeside Her kan du ligeledes opdatere dine abonnementsoplysninger og tilmelde dig Corporate Newsletter som onlinemagasin samt Hortens elektroniske nyhedsbreve inden for en lang række juridiske specialer. Horten Philip Heymans Allé 7 Box Hellerup Tlf Fax info@horten.dk