LÆSEPOLITIK SDR. FELDING SKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆSEPOLITIK SDR. FELDING SKOLE"

Transkript

1 LÆSEPOLITIK SDR. FELDING SKOLE

2 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Læsepolitik - Sdr. Felding Skole Indholdsfortegnelse : Indledning... 4 A: Skolens værdigrundlag... 4 B: Overordnede succeskriterier... 4 C: Målsætning for skolens læseindsats... 4 D: Fokus på læsning i fagene : Handleplan for 0. klasse... 6 Status... 6 Mål... 6 Tiltag for at nå målene... 6 Tegn på, at vi når målene... 7 Evaluering... 7 Forældresamarbejde... 7 Faglærerens rolle : Handleplan for klasse... 8 Status... 8 Mål... 8 Tiltag for at nå målene... 8 Tegn på, at vi når målene... 9 Evaluering... 9 Forældresamarbejde... 9 Faglærerens rolle : Handleplan for klasse Status Mål Tiltag for at nå målene Tegn på, at vi når målene Evaluering Forældresamarbejde Faglærerens rolle : Handleplan for klasse Status Mål

4 Tiltag for at nå målene Tegn på, at vi når målene Evaluering Forældresamarbejde Faglærerens rolle : Handleplan for klasse Status Mål Tiltag for at nå målene Tegn på, at vi når målene Evaluering Forældresamarbejde Faglærerens rolle : SKUB-undervisning : Støttecenterets rolle : Indsats overfor to-sprogede : Læsevejlederens rolle og arbejdsområder : Pædagogisk læringscenters rolle : Kompetenceudvikling : Overgange og sammenhænge : SFO'ens arbejde med sprog og læsning : Lektiecafé Bilag 1: De fantastiske fire Bilag 2: Braget

5 1: INDLEDNING A: SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG Skolens værdigrundlag bygger på PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil. Vores udgangspunkt i forbindelse med det enkelte barns læsning er dermed barnets aktuelle ressourcer og dets nærmeste udviklingszone. PALS bygger på anerkendelse, og vi oplever, at skolens 3 værdiord RESPEKT, ANSVAR og FORSTÅELSE har betydning i læringsøjemed. B: OVERORDNEDE SUCCESKRITERIER Overordnede succeskriterier for læsning (hentet fra Herning Kommunes Strategi- og handleplan): 92% af eleverne er sikre læsere ved slutningen af 1. klasse. Efter 2. klasse har eleverne læsning som redskab Resultaterne fra de nationale test i 2., 4., 6. og 8. årgang følger eller ligger over landsgennemsnittet Gennemsnittet for elevernes karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve stiger Færre elever bliver på grund af manglende læsefærdigheder udskilt fra almenundervisningen, hvorved større inklusion opleves C: MÅLSÆTNING FOR SKOLENS LÆSEINDSATS På Sdr. Felding Skole har vi som mål, at eleverne undervises kvalificeret i læsning gennem hele skoleforløbet. Vi arbejder hen imod, at eleverne hurtigt bliver sikre læsere, som efterhånden aktivt er i stand til at anvende læsning både til oplevelse og tilegnelse af ny viden (at læse for at lære). Undervisningen i læsning skal i hele skoleforløbet omhandle både afkodnings- og forståelsesstrategier og samtidig søge at fastholde læselyst og motivation. Læsning på alle niveauer skal indbefatte arbejde med forforståelse, læseformål og ordkendskab samt søge at understøtte elevernes metakognitive indstilling til læsning (de skal være aktive læsere). Vi skal hjælpe eleverne til at blive funktionelle læsere, til "at slå hjernen til" (Merete Brudholm), altså blive bevidste læsere. D: FOKUS PÅ LÆSNING I FAGENE I skoleåret vil vi have særligt fokus på at udvikle læsningen i fagene. Vi vil arbejde på: 4

6 at eleverne undervises i læseforståelsesstrategier 1 (- At stille spørgsmål: Hvorfor læser jeg? Hvad læser jeg? Hvordan skal jeg læse? Forudsig, spørg, opklar og opsummér. Brug af tankekort, styrkenotater, to-kolonnenotater, flerkolonnenotat, venn-diagram, VØSLE mm.) at læseindsatsen koordineres i de enkelte klassers team, så også faglærerne medtænker læsedimensionen i de enkelte fag. Det vil sige, at dansklæreren er ansvarlig for at undervise eleverne i de nødvendige læsefærdigheder og -strategier, mens de øvrige lærere er medansvarlige for at øge elevernes bevidsthed om det enkelte fags særlige teksttyper og terminologi. at der arbejdes bevidst og fokuseret med ordkendskab i alle fag (fx vha. tankekort). at alle lærere kender til og kan benytte kompenserende IT-værktøjer i alle fag. (Kvalificeret brug af computeren med CD-ORD, indscannede tekster, digitale biblioteker og lydfiler.) Desuden vil vi igennem hele skoleforløbet støtte eleverne i at oparbejde gode læserutiner og understøtte konsolideringen og automatiseringen af elevernes læsefærdigheder. Skolen satser på dygtiggørelse af medarbejderstaben i forhold til læsning, og alle skolens lærere har derfor deltaget i et dagskursus i læseforståelse, som fortsættes sidst på skoleåret. Skolen arbejder ud fra en læsepolitik, der tager udgangspunkt i følgende fokuspunkter: En differentieret læseundervisning En styrkelse af elevernes læselyst Et gensidigt forpligtende samarbejde med forældrene Et samarbejde mellem alle klassens lærere En løbende opdatering af lærernes og læsevejlederens uddannelse 1 Udgangspunktet er At læse for at lære af Gerd Fredheim. 5

7 2: HANDLEPLAN FOR 0. KLASSE STATUS Vi arbejder med førlæsning i 0. klasse. MÅL TILTAG FOR AT NÅ MÅLENE Hvordan arbejder vi med læsning? - Rim og remser - Sange/rytmer - Fortælle/lytte - Læse/skrive retning - Sætninger og ord - Stavelser - Ordkendskab - Bogstavkendskab: navn, form, lyd Fokuspunkter for hver enkelt elev: - En begyndende afkodning af bogstaverne - Udvikling af læseforståelsen - At vække elevernes læselyst Hvad vil vi sætte i værk for at nå målene? Begyndende afkodning af bogstaverne: - ABC-remsen - Hop om bord - Dagligt fokus på det talte/skrevne sprog - Navn, form, lyd - Skilte - Symboler Udvikling af læseforståelsen - Oplæsning - Dialogisk højtlæsning - Sange - Billeder på overhead - Billeder - Aviser - TV - Computer - Postkort/breve - Bøger Vække interesse for læselysten - Præsentation af forskellig litteratur: faglitteratur, skønlitteratur, eventyrbøger, sangbøger - Låne biblioteksbøger - Oplæsning - Læsehjørne - Læseværksteder 6

8 - Sange/sanglege - Computer TEGN PÅ, AT VI NÅR MÅLENE Skub-undervisning for elever, der har behov for ekstra hjælp. Hvordan ser vi, at vi når målene? Begyndende afkodning - Læseevaluering: September og maj - Genkendelse af bogstaver/ord/sætninger - Skrive bogstaver/ord/sætninger Udvikling af læseforståelsen - Læseevaluering - Læse/genfortælle en bog Vække interesse for læselysten - Udforskning af biblioteket selvstændigt - Eleven udviser lyst til at læse selv og for andre EVALUERING - De enkelte elever vurderes løbende og især op til de 2 skolehjemsamtaler - Elevplaner - Test: Læseevaluering september og maj FORÆLDRESAMARBEJDE Hvordan samarbejder vi? - Månedsbreve - Skolehjemsamtaler - Forældremøder - Elevplan - SKUB-kursus - Tosprogs undervisning - Læsefidusen FAGLÆRERENS ROLLE - Når det er muligt, deltager klassens kommende klasse- og dansklærer 1 time/uge i undervisningen. 7

9 3: HANDLEPLAN FOR KLASSE STATUS 1. Elevernes bogstavkendskab og afkodningsfærdigheder er meget forskellige. 2. Eleverne skal lære at læse, og læsningen skal automatiseres og læsehastigheden skal øges. 3. Elevernes læseforståelse skal udvikles. 4. De fleste elever vil gerne læse, mens andre ikke har så meget læselyst, fordi det er svært. MÅL Overordnet: Slutmålene for 2. klasse ifølge Fælles Mål Vi vil arbejde på en sikker afkodning 2. Vi vil arbejde på en tilfredsstillende læsehastighed. 3. Vi vil arbejde på, at den enkelte elev opnår en god læseforståelse. 4. Vi vil bevare og skabe læselyst hos eleverne. TILTAG FOR AT NÅ MÅLENE Vi vil arbejde med 1. - Konsolidering af de tre alfabeter. - Sproglig opmærksomhed (sange, rim og remser, ordkendskab, værkstedsaktiviteter og lege). - Forskellige angrebsstrategier (hente hjælp i forforståelse og illustrationer, - stavelsesdeling, lydstavning og stavning, forlyd og udlyd, ordklasser og endelser, meningssøgen) - Skriftlighed (børnestavning og retstavning, fremstilling af egne tekster) - Skub-undervisning for elever, der har behov for ekstra hjælp Daglig højtlæsning i skolen og hjemme. Teksterne skal være af passende sværhedsgrad (90% af ordene skal kunne læses). - Oplæsning i grupper - Besøg i 0. klasse og i børnehaven, hvor eleverne læser bøger for de mindre børn. - Forforståelse (primært ud fra samtale om illustrationer og egne erfaringer) - Begrebsafklaring og ordforråd (tankekort og ordkendskabskort) - Ordkendskab - Begyndende analyse (Fortælledyret mm.)og fortolkning - Meddigtning - Genrekendskab 8

10 4. TEGN PÅ, AT VI NÅR MÅLENE Præsentation af forskellig litteratur. - Mulighed for at låne bøger i bibliotekstimen. - Lærerens oplæsning, som skal spille en central rolle i undervisningen. - Gode rammer for individuel læsning (daglig læsning, læselog, læsekurser) - Boganmeldelser. - Læseværksteder - Elevers oplæsning. - Læsning på nettet. - Eleven placerer sig i A1, B1 eller C1 i OS60/OS120 - Eleven klarer den nationale test tilfredsstillende. - Eleven kan læse og skrive de fleste af de 120 hyppigste ord. - Eleven kan skrive en tekst, som kan læses af andre. - Eleven kan selvstændigt læse en bog på alderssvarende niveau. - Elevens læsning er flydende eller udvikler sig i retning deraf. - Eleven udvikler sit kendskab til og anvendelse af sprogets opbygning. - Eleven bruger sin viden og erfaring i forforståelsessamtaler. - Eleven kan arbejde med tankekort og ordkendskabskort. - Eleven deltager i analyse og fortolkning af tekster. - Eleven kan meddigte. - Eleven kan lave en præsentation af en læst bog. - Eleven har en fornemmelse af, at der findes forskellige genrer. - Eleven kan skrive en tekst, der indeholder genretræk Eleven udviser lyst til at læse selv og for andre og til at låne bøger fra biblioteket. EVALUERING - De enkelte elever vurderes løbende og især op til de 2 skolehjemsamtaler - Elevplaner - LUS Test: FORÆLDRESAMARBEJDE - Forældrene holdes løbende orienteret om læsetiltag i deres barns klasse. - Der afholdes forældremøde i skoleårets begyndelse, hvor der orienteres om skoleårets læsetiltag. - Der afholdes 1-2 skolehjemsamtaler, hvor forældrene orienteres om deres barns læsestandpunkt. - Der udarbejdes elevplan med status og mål for læsning. 9

11 FAGLÆRERENS ROLLE - Elever, der ligger under niveau, tilbydes skub, hvis klasselærer, forældre og elev er enige herom. - Forældrene opfordres til at udvise interesse for barnets læseudvikling, bl.a. ved at læse med barnet hver dag. I de respektive fag undervises i læseforståelsesstrategier (- At stille spørgsmål: Hvorfor læser jeg? Hvad læser jeg? Hvordan skal jeg læse? Forudsig, spørg, opklar og opsummér. Brug af tankekort). det enkelte fags særlige teksttyper og terminologi. ordkendskab. kompenserende IT-værktøjer (Kvalificeret brug af computeren med CD-ORD, indscannede tekster, digitale biblioteker og lydfiler.) 10

12 4: HANDLEPLAN FOR KLASSE STATUS MÅL TILTAG FOR AT NÅ MÅLENE En generel beskrivelse af, hvad elever i denne årgang kan og har svært ved. 1. De fleste elever er motiverede for at læse den gode historie 2. De fleste er gode tekniske læsere, som er godt på vej til at anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier i alderssvarende tekster 3. Eleverne kender kun få læseteknikker 4. De fleste kan skrive en sammenhængende kronologisk tekst 5. Manglende ordkendskab 6. Manglende redskaber og kendskab til faglig læsning 7. Manglende selvstændighed omkring egne holdninger Hvad vil vi nå? (Her indtænkes faglig læsning, læseforståelsesstrategier, arbejde med ordforråd mm.) 1. En fortsat aktiv læseindstilling 2. Fortsat fokus på afkodningsstrategier, så eleverne er i stand til at læse såvel kendte som ukendte ord og tekster. Automatisering af læsningen. 3. Kendskab til læseteknikker 4. Kendskab til forskellige genrer for at udvikle elevernes skriftlige arbejde 5. At give eleverne redskaber, så de standser op ved nye ord og bruger redskabet til at lære dem at kende. 6. At øge læseforståelsen ved kendskab til forskellige genrers komposition. At eleverne læser faglig læsning og samtidig får redskaber til brug under læsningen, herunder VØL-modellen. 7. Forståelse af sig selv og egne holdninger 1. Logskrivning, læsekurser, ugentlige besøg på skolebiblioteket, læsebånd i perioder, elever som anmelder gode bøger for hinanden mm. Oplevelseslæsning side om side med faglig læsning. 2. Løbende repetion af strategierne. Megen læsning. 3. Undervisning i læsehastighed og læseforståelse samt oversigtslæsning, punktlæsning, nærlæsning, notatteknik på begynderniveau. 4. Genrearbejde. Arbejde med det beskrivende sprog og med spændingskurverne i forskellige genrer/tekster. 5. Forhåndsviden via samtale, billeder, relation til egne erfaringer. Brug af ordkendskabskort. 6. Genrearbejde, Før-under-efter-læsning, De fantastiske 4 (Merete 11

13 TEGN PÅ, AT VI NÅR MÅLENE EVALUERING Læsepolitik - Sdr. Felding Skole Brudholm), Læseformål 7. Nedfældning af egne tanker i forhold til det læste. 1. En fortsat positiv holdning til læsning på trods af sværere og længere tekster. I læseloggen kan vi se, at eleverne er begejstrede og forstår, hvad de læser. 2. Eleverne kan læse en ukendt tekst hurtigt og ubesværet, fordi afkodningen er automatiseret. 3. Eleverne bliver hurtigere og mere bevidste læsere, der forstår og husker mere af det læste. Deres læsning bliver mere effektiv og de bliver bedre til at formidle det læste videre. 4. Et nuanceret skriftligt udtryk indenfor de forskellige genrer. 5. Eleverne benytter sig af de tillærte redskaber og læser og forstår derfor mere detaljeret og dybtgående. 6. Eleverne tilegner sig ny faglig viden ud fra de forskellige fags varierende fagtekster. 7. Eleverne tør give udtryk for egne meninger og holdninger Se skolens samlede oversigt. FORÆLDRESAMARBEJDE - Forældrene holdes løbende orienteret om læsetiltag i deres barns klasse. - Der afholdes forældremøde i skoleårets begyndelse, hvor der orienteres om skoleårets læsetiltag. - Der afholdes 1-2 skolehjemsamtaler, hvor forældrene orienteres om deres barns læsestandpunkt. - Der udarbejdes elevplan med status og mål for læsning. FAGLÆRERENS ROLLE I de respektive fag undervises i læseforståelsesstrategier (- At stille spørgsmål: Hvorfor læser jeg? Hvad læser jeg? Hvordan skal jeg læse? Forudsig, spørg, opklar og opsummér. Brug af tankekort). det enkelte fags særlige teksttyper og terminologi. ordkendskab. kompenserende IT-værktøjer (Kvalificeret brug af computeren med CD-ORD, indscannede tekster, digitale biblioteker og lydfiler.) 12

14 5: HANDLEPLAN FOR KLASSE STATUS MÅL TILTAG FOR AT NÅ MÅLENE En generel beskrivelse af, hvad elever i denne årgang kan og har svært ved. 1. Læseforståelse. Kender forskellige læseteknikker, og kan i nogen grad anlægge læsestrategi efter teksttype. Kan i nogen grad tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad. 2. Læsehastighed. Kan læse sikkert og med passende læsehastighed. 3. Læselyst. Har individuelt meget forskellige læsevaner og læselyst. 4. Afkodning. Behersker afkodningsstrategier af både kendte og nye ord i forskellige teksttyper. Vi følger fællesmål. Trinmål for faget dansk efter 6. klassetrin. 1. At kende forskellige læseteknikker. At kunne anlægge læsestrategi alt efter teksttype. At kunne tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad. At kunne gengive hovedindholdet af det læste i skriftlig eller mundtlig form. 2. At øge læsehastigheden til en sikker og hurtig læsehastighed ved alderssvarende litteratur med (175 ord pr. minut - 5. klassetrin) (200 ord pr. minut 6. klassetrin) og sprogligt udfordrende tekster for aldersgruppen med (130 ord pr. minut 5.klassetrin) (140 ord pr. minut 6. klassetrin) 3. At eleven gennem litteraturarbejde bevarer læselysten. At eleven fastholder og udbygger læsevaner. (genre) 4. At benytte forskellige afkodningsstrategier fleksibelt og varieret. 1. Læseforståelsesstrategier Vi bruger og arbejder med bogmærket De fantastiske fire (forudsig, spørg, opklar og opsummér). Vi træner læsningens tre niveauer: At læse på, mellem og bag linjerne. Vi træner følgende strategier: - Hukommelsesstrategi (Genlæsning, genfortælling, notere nøgleord, illustrere, resumé/referat) - Organiseringsstrategi (Begrebsafklaring, tankekort, mindmap) - Elaboreringsstrategi (Aktivere baggrundsviden og personlige oplevelser, arbejde med forforståelse, stille undrende spørgsmål) - Overvågningsstrategi (Bevidsthed om egen læseforståelse, Informationssøgning, ordbog, forståelsesspørgsmål) 13

15 Vi bruger forskellige analysemodeller alt efter genre. Læseteknikker Vi træner forskellige læseteknikker: Skimme, punktlæse, nærlæse, oversigtslæse, hurtiglæse Vi træner skærmlæsning og læsning af elektroniske tekster Vi træner oplæsning Vi træner forskellige notatteknikker Læsemåder Gennem genrekendskab trænes valg af læsemåde. 2. Læsehastighed Vi træner læsehastighed: hurtiglæsning, fartkort, træning Vi har dybdelæsningsperioder, eksempelvis læsekursus Hjemmelæsning minutter hver dag i perioder Vi laver læsekontrakter 3. Læselyst Mulighed for at låne bøger i bibliotekstimen samt at få vejledning/hjælp til at finde bøger som matcher niveau. Bibliotekskursus. Frihed til at finde/vælge egen læsestilling. Fælles læsning af min. 3 romaner af forskellig genre. (hvert skoleår) Oplæsning ved læreren. Præsentation af forskellig litteratur både skøn- og fralitteratur (læsekursus) Mundtlige boganmeldelser Vi motiverer til gode læsevaner (f.eks. hjemmelæsning, læskontrakter) Forfatterbesøg 4. Afkodning Træner lydstrategier (fonologisk afkodning), visuelle strategier og meningsstrategier. TEGN PÅ, AT VI NÅR MÅLENE 1. At eleven kan anlægge en fornuftig læsestrategi At eleven øger sit ordforråd og sprogforståelse. At eleven viser tegn på at forforståelsen aktiveres. At eleven viser tegn på tekstforståelse ved at bruge nye ord og begreber. At eleven både mundtligt og skriftligt kan gengive indholdet af en læst tekst At eleven anvender relevante læseteknikker At eleven tilpasser læsemåde til genre og sværhedsgrad 14

16 EVALUERING Læsepolitik - Sdr. Felding Skole 2. At eleven læser flydende og med god betoning. At eleven selvstændigt kan læse en bog på alderssvarende niveau. At eleven øger sin læsehastighed. 3. At eleverne udviser læselyst. At den enkelte elev har gode læseoplevelser med forskellige genre, som motiverer til fortsat læsning. 4. At eleven anvender forskellige afkodningsstrategier fleksibelt og varieret. Se skolens samlede oversigt. FORÆLDRESAMARBEJDE - 2 skole/hjem samtaler (forår/efterår) - Elevplan - Forældrene orienteres løbende om læsetiltag i elevens klasse. FAGLÆRERENS ROLLE - Forældrene opfordres til at hjælpe børnene med at tilrettelægge læserutiner i deres dagligdag. I de respektive fag undervises i læseforståelsesstrategier (- At stille spørgsmål: Hvorfor læser jeg? Hvad læser jeg? Hvordan skal jeg læse? Forudsig, spørg, opklar og opsummér. Brug af tankekort, VØL-modellen mm.). det enkelte fags særlige teksttyper og terminologi. ordkendskab. kompenserende IT-værktøjer (Kvalificeret brug af computeren med CD-ORD, indscannede tekster, digitale biblioteker og lydfiler.) 15

17 6: HANDLEPLAN FOR KLASSE STATUS - Elevernes ordkendskab er på forskellige niveauer. - Elevernes læseforståelsesfærdigheder er meget forskellige. - Elevernes læsehastighed er forskellig. - Elevernes bevidsthed om tekstens struktur er uudviklet. - Elevernes evne til at drage følgeslutninger er forskellig. - Elevernes metakognitive bevidsthed er forskellig. - Enkelte elever har stadig vanskeligheder med hensyn til afkodning og sprogforståelse. MÅL - Jf. Fælles mål 2009 Trinmål efter 9. klassetrin TILTAG FOR AT NÅ MÅLENE Vi vil sikre, at nye ord optages i elevernes aktive ordforråd Tiltag i forhold til ordkendskab: - Begrebs- og ordafklaring - opslagsværker, ordbøger - søgning på nettet: ordbogen.com som redskaber til forståelse af ord og fagudtryk Vi vil sikre, at eleven får en færdighed i at drage følgeslutninger dvs. inferens-dannelse Tiltag i forhold til læseforståelse: - Vi vil arbejde med forskellige læseforståelsesstrategier ud fra læringsstrategierne: Læreren introducerer, modellerer, vejleder (holder i hånd) og til sidst er eleven på egen hånd. - Det kan være at aktivere sin baggrundsviden, at stille spørgsmål til teksten, at anvende sin viden om teksttypen for derved lettere at kunne forstå den sproglige opbygning og koblingerne i teksten før-, under- og efterprincippet. - Ved at benytte Merete Brudholms De fantastiske fire : forudsig, spørg, opklar og opsummer - jf. bilag 1 Vi vil arbejde med de forskellige læseforståelsesteknikker: - overblikslæsning også kaldet oversigtslæsning eller skimning - punktlæsning - fragmentlæsning, når det gælder skærmtekster, fx hjemmesider, hvor den grafiske opsætning leder en rundt i forskellige dele af teksten - nærlæsning - intensiv læsning - dybdelæsning (langtidshukommelsen) 16

18 Fokus på de tre forståelsesniveauer: - at læse på linjerne At læse på linjerne betyder, at man umiddelbart kan forstå tekstens ord og deres betydning enkeltvis og den sætning, de indgår i. Hvis du får et spørgsmål til teksten, kan svaret findes ordret eller næsten ordret i teksten. - at læse mellem linjerne At læse mellem linjerne betyder, at man kan forstå det, der ikke står direkte i teksten, men som man kan læse ud af tekstens sammenhæng. Det vil sige, at man skaber sammenhæng mellem forskellige oplysninger i teksten og den viden, man selv har. - at læse bag ved linjerne At læse bag linjerne betyder, at man udover at forstå teksten og teksten indre sammenhæng også selv forholder sig kritisk til det, man læser, og danner sig en mening om det. Man anvender sin viden om verden og sit kendskab til andre tekster til at forstå teksten betydning. Vi vil sikre, at elevens læsehastighed øges Tiltag i forhold til læsehastighed: - Læsehastighed er et udtryk for, hvor mange ord du kan læse i minuttet. - Læsehastigheden afhænger af, hvad formålet med læsningen er, og af tekstens sværhedsgrad. - Din læsehastighed skal altid afpasses efter det, du læser. - Det er en god ide at være opmærksom på sin læsehastighed og hele tiden forsøge at forbedre den. - Når du går i klasse, skal du kunne læse lette tekster med ca ord pr. minut og svære tekster med ca. 200 ord pr. minut. Praksis vedrørende læsehastighed: - Læs novellen Braget af Peter Seeberg, og beregn din læsehastighed - Sæt et stopur i gang, når du begynder at læse. Og stop det, når du er færdig med at læse novellen. Notér, hvos mange minutter og sekunder du er om at læse teksten. - Når du har læst teksten, skal du kunne besvare nogle spørgsmål om indholdet, så du skal ikke læse den hurtigere, end du kan forstå indholdet. Jf. novellen Braget at Peter Seeberg - bilag 2 - Man kan øge sin læsehastighed ved at træne bevidst ud fra forskellige modeller: 17

19 5-5-5 består i, at man træner ved at læse på forskellige måder i 5 minutter efter hinanden Fartkort, hvor der er to typer Jf. Styr på læsning klasse side 32. Elevernes bevidsthed om tekstens struktur er uudviklet Der er mange forhold, der påvirker din oplevelse af, hvor svær en tekst er at læse, fx: - Kender du noget til emnet i teksten? - Interesserer emnet dig? - Er teksten skrevet i nyt, moderne eller gammelt sprog? - Er sætningerne lange eller korte? - Er de lange ord svære eller lette? Når du skal læse en tekst, kan det også være godt at kende dens lixtal. Lixtallet siger ofte noget om, hvor svær en tekst er at læse. Hvis teksten har et lixtal, der ligger over 55, vil den som regel være meget svær, og hvis lixtallet ligger under 25, vil den som regel være for let. Vi vil sikre, at eleverne kender de enkelte genres karakteristika og inddeling i de seks forskellige teksttyper: 1. berettende 2. instruerende 3. beskrivende 4. forklarende 5. overtalende 6. diskuterende TEGN PÅ, AT VI NÅR MÅLENE Eleverne viser tegn på at være funktionelle læsere med fokus på målrettet indsats og en højere grad af bevidsthed. Vi graduerer læsetestene i tid og sværhedsgrad efterhånden som eleverne bliver dygtigere. EVALUERING - Læsetest, - nationaltest i 8. klasse læsning - eleverne øves i sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse inden for den frivillige testperiode klasse FSA-prøven FORÆLDRESAMARBEJDE Klassekonferencer efterår og forår Elevplan til samtalen om efteråret. Planen justeres ved forårssamtalen. FAGLÆRERENS ROLLE 18

20 7: SKUB-undervisning Læsepolitik - Sdr. Felding Skole Vi har på Sdr. Felding Skole i dette skoleår valgt at bruge vores holddelingstimer på Småbørnsskolen i dansk på en lidt anden måde end hidtil. Timerne vil i år især blive brugt på de elever, der trænger til et SKUB fremad i faget på den ene eller den anden måde. Først og fremmest handler det om læsning og stavning. De elever, der får tilbuddet om at være med, er de elever som i sidste års læsetest lå lidt under klassegennemsnittet. SKUB-undervisningen er altså et slags sikkerhedsnet, som vi fra skolens side gerne vil spænde ud under de elever, der af en eller anden grund ikke helt har kunnet følge klassens fremadskridende undervisning. Skoleåret er overordnet set inddelt i 5 SKUB-kursus-perioder: Uge 33 41, 43 51, 1 10, 11 20, Undervisningen såvel som perioderne er ret fleksibel, og skub-læreren aftaler løbende med klasselærerne, hvem der har behov for et skub. Eleverne kan deltage i SKUB-kurset, hvis de selv, forældrene og klasselæreren mener, at det vil være en god ide. Eleverne skal være indstillet på at arbejde for at lære, altså gøre noget for at få noget ud af undervisningen. I timerne vil der blive arbejde med bogstavindlæring, lydrette ord, læsning, stavelsesdeling, lydøvelser (afkodning), læseforståelse, ordforråd og læring via leg. Der vil naturligvis blive taget udgangspunkt i det enkelte barn. Klasselæreren orienteres løbende om elevens udbytte af undervisningen, og denne formidler videre til forældrene. Kurset varetages af skolens læsevejleder. 19

21 8: STYRKECENTRETS ROLLE Læsepolitik - Sdr. Felding Skole Status Elever med usikre afkodningsfærdigheder Elever med mangelfuld læseforståelse Elever med stavevanskeligheder Elever med matematikvanskeligheder Elever med engelskvanskeligheder Elever med praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. Mål Jf. Fælles Mål BEK. nr. 380 af a: Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til 5, stk. 6. Hvis der er behov herfor, skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen Tiltag: En elev indstilles til supplerende undervisning på et resursecentermøde på baggrund af en vurdering af skriftlige bilag som et assistanceskema, et PPR-indstillingsskema, diverse testresultater og en mundtlig beskrivelse af og redegørelse af elevens vanskeligheder pt. Forebyggende: - Læsekurser på 3., 4., og 5. klassetrin - Stavekursus på 6. klassetrin Indgribende: I perioder på 10 uger. Læsning: Tidlig alfabetisk læsning Alfabetisk- fonemisk læsning Ortografisk- morfemisk læsning Automatiseret læsning 20

22 Afkodningsstrategier: Lydstrategier Visuelle strategier Meningsstrategier- før, under og efter. Læseforståelsesstrategier: Aktivere baggrundsviden Stille spørgsmål til teksten Sproglig opbygning og koblingerne i teksten. Stavning: Omsætning af lyd og bogstaver til ord Udnyttelse af det lydrette princip- det fonematiske princip Udnyttelse af lydfølgeregler Udnyttelse af princippet om, at stavemåden er konstant for samme mindste betydningsbærende enhed- det morfematiske princip Tegn Sikker afkodning God læseforståelse Tilfredsstillende læsehastighed Læselyst Sikker i retskrivning En elev, som trives fagligt og socialt 21

23 9: INDSATS OVERFOR TO-SPROGEDE Status Elever med vanskeligheder af dansksproglig karakter omkring det fonetiske, bogstavgenkendelsen, afkodningsstrategierne og læseforståelsen affødt af bl.a. et for lille ordforråd på dansk. Mål Jf. Fælles mål 2009 Dansk som andetsprog. Undervisningen i dansk som andetsprog skal sætte eleverne i stand til at indgå i og drage nytte af skolens almindelige undervisning og øvrige virksomhed. Tiltag Dansk som andetsprog er et redskabsfag, og undervisningen i dansk som andetsprog skal foruden at være en bro til skolens faglige indhold også bidrage til at give eleverne en bred forståelse af kultur- og samfundsforhold i Danmark. Undervisningen kan organiseres som supplerende undervisning på særlige hold. Eleverne skal udarbejde egne ordlister og udvikle kommunikationsstrategier og følge en rettenøgle under hensyntagen til elevernes alder og sproglige niveau ud fra følgende kategorier: Forkert ord/ordvalg Substantiv (køn, tal, form) Verbum (tid, form) Adjektiv (gradbøjning, form ) Ledstilling Tekstsammenhæng Stavning Tegnsætning Digitale læringsmidler og konkrete materialer, som styrker elevernes læseindlæring, inddrages i undervisningen. Via varierende interaktive opgaver kommer eleverne i gang med sproglige aktiviteter på flere niveauer. Billedlotteri, domino og vendespil i flere sværhedsgrader. Eksempler: Evaluering De bindende trin- og slutmål jf. Fælles Mål 2009 National test i Dansk som andetsprog. 22

24 10: LÆSEVEJLEDERENS ROLLE OG ARBEJDSOMRÅDER Læsevejlederens primære opgave er at være vejleder og rådgiver om læsning og skrivning for kolleger, ledelse, forældre og elever. Arbejdet foregår primært i almenundervisningen, som dækker den forebyggende og foregribende undervisning. Læsevejlederen fungerer som inspirator, vejleder og koordinator for skolens arbejde med at udvikle og styrke elevernes læselyst, læse- og skrivekompetencer i hele skoleforløbet og samtidig minimere gruppen af elever i læseproblemer. Derfor er det også læsevejlederen, som forestår SKUB-undervisningen. Da læsevejlederen udelukkende underviser på Småbørnsskolen, er 0.-3.klasse hendes primære indsatsområde. Arbejdsområder i det forløbne skoleår (Akkorden lyder på 70 timer): At forsøge at være inspirator ved at sætte skub i eksempelvis læsebånd, faglige og pædagogiske diskussioner om læsning i lyset af Fælles Mål osv. At være primus motor i udarbejdelsen af skolens læsepolitik ved at sætte rammer op for afdelingernes beskrivelser af praksis. Læsevejlederen samler dernæst trådene og færdiggør læsepolitikken. At udarbejde en plan for løbende evaluering og gruppeprøver på alle årgange sammen med skolens specialcenterleder. At understøtte en levende og ikke statisk læsekultur i forhold til skolens læsepolitik. At sætte sig ind i det nye testmateriale Sprogvurderingen samt analysere testene og vejlede børnehaveklasselederne. At teste 1.(nye tests), 2. og 3. klasse jf. skolens testpolitik samt efterfølgende afholde vejledningsmøder med klasselærerne. At lave status på enkeltelever At deltage i specialcentermøder efter behov. At vejlede forældre i forbindelse med deres børns læsning. At afholde mindre kurser for kolleger om fx faglig læsning, LUS, læsestrategier, læseforståelse osv. Samarbejde med børnehavens sprogvejleder At deltage i Herning Kommunes interne læsevejlederkurser med henblik på faglig opdatering (4 gange á 3 timer). Det er skolens intention at uddanne endnu en læsevejleder for skolens ældre klasser. 23

25 11: PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTERS ROLLE Alle klasser har en ugentlig skemalagt bibliotekstime med betjening. I denne lektion får klasse læst op og får hjælp til at finde bøger, mens de øvrige årgange får råd og vejledning omkring valg af bøger med passende sværhedsgrad. Nye materialer præsenteres løbende for alle. I forbindelse med projektopgaver tilbydes eleverne vejledning og hjælp til at finde egnede oplysning i bøger og på nettet. Desuden tilrettelægges løbende opgaver, som har til hensigt at udvide børnenes ordforråd. Eksempelvis ugens ord, citater, talemåder og ordsprog. Lærerne har mulighed for at få vejledning i at finde materialer til læsekurser, læsebøger og opgaver. Pædagogisk læringscenter tilbyder: Klassetrin Emne Ansvarlig Mål 2. klasse April - juni 2012 Bibliotekskundskab Forløb: 5 timer/bibl. Kursus på biblioteket Eleverne lærer bøgernes placering. Skøn- og faglitteratur. Søgning i skolebiblioteksbasen. 3. klasse Uge Videokamera 2 timer: Fælleskursus Filmoptagelse og evaluering Kursus i klassen Klasselærer Bibliotekar Kursus: Kamera, optageteknik (panorering), billedteknik (afstand, perspektiv, tid). Klasselæreren har et hold og bibl. et hold. Lave en film: Oplæsningstimen eller Nytårstalen. 4. klasse Uge klasse Uge klasse Uge Bibliotekssøgning Søgning i biblioteksbasen Opstilling af faglitteratur Se opgaver Videokamera Drejebog på klassen Optagelse: 5 timer Redigering: 5 timer Skriv til avisen Kursus på biblioteket Bibliotekar Klasselærer Klasselærer Bibliotekar Klasselærer Skolebib. Eleverne optager hinanden under oplæsning af en tekst. Se undervisningstilbud. Repetition af kurset fra 2. kl. Vi finder materialer til et emne. Leksikon. Søgning i skolebiblioteksbasen. Kendskab til folkebiblioteket. Eleverne lærer, hvordan faglitteraturen er opstillet efter decimaltalssystemet (fortsat fra 2. kl.) Klassen laver drejebog og optager en film - bibliotekaren hjælper med optagelse og redigering. Se undervisningsprogram. 7. kl. har biblioteket, multirummet, bærbare computere fra skolebib. edb- 24

26 7. klasse 7.a: uge PowerPoint Kursus på biblioteket 4 t. pr. hold rum. Grundlæggende introduktion i PowerPoint. Hver 7. klasse deles i 2 hold a elever. 7.b: uge c: uge t. for hele klassen Hver elev laver sin egen PowerPoint præsentation inden for emnet: Mit liv - min skole - mit bedste fag - min familie - min fritid. 8. klasse Uge klasse Uge timers fælles afslutning i klassen med individuel fremlæggelse. Videokamera Kursus på biblioteket Eleverne lærer/repeterer: Tænd-sluk, opstilling med stativ, Se program 1 t. pr. hold (3-4 afstand, synsvinkel, zoom, tiltning, elever) panorering, redigering. Videokamera Kursus på biblioteket Introduktion (drejebog) 1 t./klasse. Redigering 1 t./klasse. Eleverne skriver drejebog i klassen efter oplæg fra biblioteket. 9. klasse Uge? 2012 Optagelse af råfilm: 1 t. pr. hold (3-4 elever) Redigering + lyd: 1 t. pr. hold Projektuge Skolebiblioteket er forbeholdt 9. årgang. 12: KOMPETENCEUDVIKLING Alle skolens medarbejdere har deltaget i et dagskursus om faglig læsning med Merete Brudholm. 25

27 13: OVERGANGE OG SAMMENHÆNGE For at kunne tilgodese den enkelte elevs udvikling også på læseområdet er det af afgørende betydning at overlevere viden om barnets læsestandpunkt til den pædagog/lærer, der overtager eleven. Skolen tilstræber konstant at arbejde indenfor elevens nærmeste udviklingszone, og dette er kun muligt, hvis man besidder konkret viden om det enkelte barn. Overleveringssamtalerne er derfor afgørende betydning. A: OVERGANGEN FRA BØRNEHAVE TIL SFO En beskrivelse af ovenstående følger snarest. B: OVERGANGEN FRA SFO TIL SKOLE: En beskrivelse af ovenstående følger snarest. C: OVERGANG FRA BØRNEHAVEKLASSE TIL 1. KLASSE, 3. TIL 4. KLASSE SAMT 6. TIL 7. KLASSE: Når elever/klasser overgår fra ét team til et andet, overleverer den fungerende klasselærer alle relevante oplysninger om hver enkelt elev til den nye klasselærer. I forbindelse med læsning handler det om læseresultater fra diverse tests, lærerens egne erfaringer med elevens læsestandpunkt, elevplaner, oplysninger om elevens læseforståelse, læsestrategier, ordforråd mm. Hvilke læsetiltag den enkelte klasse har arbejdet med oplyses, og hvis der er afvigelser i forhold til skolens læsepolitik oplyses dette også. Hvis eleven er testet af PPR eller modtager støtteundervisning oplyses dette, og der henvises til skolens specialcentervejleder. Overleveringssamtalen foregår umiddelbart før sommerferien eller lige før skolestart. 26

28 14: SFO'ENS ARBEJDE MED SPROG OG LÆSNING SFO ARBEJDER MED SPROGET PÅ FØLGENDE MÅDE: Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Evaluering Skolefritidsordningen skal fremme børns sproglige, æstetiske og kropslige udtryksformer. Give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg og dagligdags aktiviteter. Udfordrer børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Støtte og udvikle børns interesse og nysgerrighed for tegn, og symboler, bogstaver og tal, rim, remser og rytmer. Lære barnet almindelig pæn omgangstone, og belyse overfor barnet, hvilken betydning grimt sprog kan have på andre. Lære barnet at fortælle om sine oplevelser og sætte ord på sine følelser, igennem dets verbale sprog i stedet for at udvise fysisk negativ adfærd. Arbejde med drama, teater, musik, sang og sanglege. Lytte til barnet og lære barnet at lytte til andre. Bruge anerkendende kommunikation og bruger gerne humor. Give barnet mulighed for computer, playstation og andre spil. Give barnet mulighed for højtlæsning. At sproget udvikler sig hos barnet, samt hører udviklingen igennem den måde barnet kommunikere til / med andre. At barnet løser / håndtere konflikter. At barnet spontant bruger sang, musik og drama. Et mere nuanceret sprog. At barnet bliver bedre til at tænke abstrakt og give symboler og tegn en betydning Vi vil løbende evaluere til P-møder, husmøder og samtaler med skolen Tjekliste 27

29 15: LEKTIETILBUD Læsepolitik - Sdr. Felding Skole Der arbejdes med at etablere en lektiecafé for de ældre elever. Skolefritidsordningen tilbyder de yngre elever følgende: Lektiestøtte: Sammenhæng: Mål: Tiltag: Tegn: Evaluering: Skolefritidsordningen sikrer tid og rum til at læse lektier og tilbyder hjælp og støtte. Dette sker i samarbejde mellem lærere, forældre, børn og skolefritidsordning Skabe rum til at børnene kan sidde i stille omgivelser og lave deres lektier. Give børnene hjælp i form af støtte, motivation og anerkendelse At støtte op om barnets samlede skoleliv Der tilbydes lektiestøtte sammen med Conny (ikke undervisning) på pædagogniveau hver tirsdag og torsdag fra i Krummehuset for børn i klasse. Ved Conny s fravær aflyses lektiestøtten. Lektiestøtten støtter også op omkring orden i skoletaske og penalhuset. Forældrene tilmelder børnene via en tilmeldingsseddel til kontoret. Derudover tilbydes de øvrige børn efter behov/lyst at benytte lektiestøtte At barnet oplever, at det kan forberede sig og dermed bidrage til undervisningen Evalueres til personalemøder, afdeling 1 møder og ved samtaler med børne/forældrene 28

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Læsetiltag for hele skolen

Læsetiltag for hele skolen Forår 2012 Indhold: Læsetiltag for hele skolen... 3 At læse i alle fag... 3 CD-ORD... 3 Biblioteket... 3 Læsebånd... 3 Forældresamarbejde... 3 Daglig læsning hjemme på alle klassetrin... 4 Læsevejledere...

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

LÆSETOGET 0.-3.årgang

LÆSETOGET 0.-3.årgang Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING

HANDLEPLAN FOR LÆSNING AUNING SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING FEBRUAR 2012 KÆRE KOLLEGER Vi vil med denne handleplan for læsning give lærerne et redskab til, at eleverne på Auning Skole får varierede og brugbare læse- og læringsstrategier

Læs mere

Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret 2011-2012.

Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret 2011-2012. Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret 2011-2012. Indhold: 1. Læsning og læseforståelse. Ehris interaktive model. Læsning i alle fag. Specialklasser. 2. Specialcenter. 3. Funktionsbeskrivelse

Læs mere

Humlebæk skole. Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling. Ressourcecenter

Humlebæk skole. Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling. Ressourcecenter Humlebæk skole Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling Ressourcecenter Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0. årgang Mål At eleverne kan anvende alfabetet At styrke

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for lærerne - som en rød tråd for læseundervisningen. OM LÆSNING S. 2

Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for lærerne - som en rød tråd for læseundervisningen. OM LÆSNING S. 2 JUNI 2011 NR. FELDING SKOLES FORMÅLET MED EN Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, læring og personlig

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Engbjergskolen. Herning Kommune. Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for 0. - 6. klasse

LÆSEPOLITIK. Engbjergskolen. Herning Kommune. Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for 0. - 6. klasse LÆSEPOLITIK Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for 0. - 6. klasse Engbjergskolen Herning Kommune Læsepolitik på Engbjergskolen Overordnet formål... 2 Herning Kommune... 2 Morgenbånd...

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

Sølystskolens læsehandleplan

Sølystskolens læsehandleplan Sølystskolens læsehandleplan 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2-3 Læsevejledning... 4 Indledning Overordnet mål... 5 Vision og værdigrundlag... 5 Formål med en læseplan... 6 Sprog og læsning

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

It i Fælles mål 2009 - Dansk

It i Fælles mål 2009 - Dansk It i Fælles mål 2009 - Dansk Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Formålet for faget dansk Formålet med undervisningen i faget

Læs mere

Handleplan for faglig læsning. Lynghøjskolen

Handleplan for faglig læsning. Lynghøjskolen Lynghøjskolen Indholdsfortegnelse Indledning Teori afsnit om: - Læsning - en udfordring for alle lærere - Læseundervisning i alle fag - Hvad er læsning? Trinmål, idéer til materialer samt evaluering på

Læs mere

Aars Skoles læsepolitik 2010-11

Aars Skoles læsepolitik 2010-11 Aars Skoles læsepolitik 2010-11 Indskolingen 2 Fokuspunkt / Indsatsområde Faglig læsning SMTTE Status Mål Tiltag Tegn Evaluering Alle børn i indskolingen kender til en fagbog og dens opbygning. De kender

Læs mere

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle fag fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj 13-06-2012 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle fag fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj 13-06-2012 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Læsepolitik Vibeskolen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 3. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 2. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Blåhøj skole. Oktober 2012

LÆSEPOLITIK. Blåhøj skole. Oktober 2012 Blåhøj skole Blåhøj Skolevej 4 7330 Brande Skoleleder: Susanne Rasmussen Tlf.99603501 Afdelingsleder: Lillian Tøstesen Tlf.99603800 LÆSEPOLITIK Oktober 2012 At eleverne lærer sig at læse og skrive er en

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Grundlaget for undervisningen er en sproglig bevidsthed samt de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes personlige, sociale og

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF Trinmål for faget dansk efter 2. klasse Det talte sprog Årsplan for dansk i 2.årgang Bruge talesproget til samtale og samarbejde Fortælle, hvad du er optaget af (egne oplevelser). Udtrykke dig i genrer

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL Kære forældre i 8.B Hermed følger årsplan for faget dansk Årsplanen er tilrettelagt ud fra Folkeskolens formål og Undervisningsministeriets Fælles Mål Dansk. I vil kunne læse trinmålene for 8. klassetrin

Læs mere

Råd til læsningen hjemme

Råd til læsningen hjemme Råd til læsningen hjemme Kære forældre! Her følger nogle generelle råd til læsningen hjemme - uanset om jeres barn er lille eller stort. Længere nede på siden finder I gode læseråd inddelt efter klassetrin.

Læs mere

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Frede Braüner på besøg i april 2012. Målsætning for Læringscenteret skoleåret 2012 2013. at fungere som et kulturformidlende og skabende læringsmiljø.

Læs mere

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig...

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig... Med læsning som indsats 1 En verden åbner sig... [ Indledning [Læsning er kilden til viden og oplevelser og vejen til udvikling og uddannelse Citat fra www.videnomlaesning.dk Med læsning som indsats er

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Handleplan for læsning Gug skole

Handleplan for læsning Gug skole qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåas dfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Handleplan for læsning Gug skole

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014

Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014 Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014 August begyndelsen af september. Pippi Læse skønlitterært, svensk forfatterskab og som oplæg til norsk/svensk-emne. Udvikle ordforråd og begreber. Læse fiktive

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Roskilde 2013 / 2014 Læsehandleplan for Klostermarksskolen

Roskilde 2013 / 2014 Læsehandleplan for Klostermarksskolen Roskilde 2013 / 2014 Læsehandleplan for Klostermarksskolen 1 Baggrund: Roskilde Kommune har besluttet, at alle kommunens folkeskoler skal udarbejde en læsehandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer.

Læs mere

Læsepolitik Klarup Skole 2012

Læsepolitik Klarup Skole 2012 Læsepolitik Klarup Skole 2012 Læsepolitik Klarup Skole 2012 Indhold Hvad vil vi med Klarup Skoles læsepolitik?... 4 Hvad er læsning?... 5 Afkodning Læsning Forståelse - Motivation... 5 Hvad er målet for

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 Skoleskema for 4.-5.C 4.-5.C mandag tirsdag 8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 aktiviteter. Matematik Idræt Idræt aktiviteter. N/T Svømning finder sted periodevis. Onsdag

Læs mere

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby Læsekursus 3. klasse Læsekursus for 3. klasse Et kursus for hele klasser I mål og handleplaner for dansk i 3. klasse står der: Båndlærer og dansklærer aftaler et tre ugers læsekursus for hele klassen hjælpetester

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Årsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg

Årsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Tema Aktivitet Skriftligt 6. klasse Skriftligt 7.klasse Øvrige oplysninger 33 Velkommen i skole Skoledage onsdag - fredag 34 Grammatik og korte noveller Vi skal finde gode bøger på biblioteket til

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere