LÆSEPOLITIK SDR. FELDING SKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆSEPOLITIK SDR. FELDING SKOLE"

Transkript

1 LÆSEPOLITIK SDR. FELDING SKOLE

2 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Læsepolitik - Sdr. Felding Skole Indholdsfortegnelse : Indledning... 4 A: Skolens værdigrundlag... 4 B: Overordnede succeskriterier... 4 C: Målsætning for skolens læseindsats... 4 D: Fokus på læsning i fagene : Handleplan for 0. klasse... 6 Status... 6 Mål... 6 Tiltag for at nå målene... 6 Tegn på, at vi når målene... 7 Evaluering... 7 Forældresamarbejde... 7 Faglærerens rolle : Handleplan for klasse... 8 Status... 8 Mål... 8 Tiltag for at nå målene... 8 Tegn på, at vi når målene... 9 Evaluering... 9 Forældresamarbejde... 9 Faglærerens rolle : Handleplan for klasse Status Mål Tiltag for at nå målene Tegn på, at vi når målene Evaluering Forældresamarbejde Faglærerens rolle : Handleplan for klasse Status Mål

4 Tiltag for at nå målene Tegn på, at vi når målene Evaluering Forældresamarbejde Faglærerens rolle : Handleplan for klasse Status Mål Tiltag for at nå målene Tegn på, at vi når målene Evaluering Forældresamarbejde Faglærerens rolle : SKUB-undervisning : Støttecenterets rolle : Indsats overfor to-sprogede : Læsevejlederens rolle og arbejdsområder : Pædagogisk læringscenters rolle : Kompetenceudvikling : Overgange og sammenhænge : SFO'ens arbejde med sprog og læsning : Lektiecafé Bilag 1: De fantastiske fire Bilag 2: Braget

5 1: INDLEDNING A: SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG Skolens værdigrundlag bygger på PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil. Vores udgangspunkt i forbindelse med det enkelte barns læsning er dermed barnets aktuelle ressourcer og dets nærmeste udviklingszone. PALS bygger på anerkendelse, og vi oplever, at skolens 3 værdiord RESPEKT, ANSVAR og FORSTÅELSE har betydning i læringsøjemed. B: OVERORDNEDE SUCCESKRITERIER Overordnede succeskriterier for læsning (hentet fra Herning Kommunes Strategi- og handleplan): 92% af eleverne er sikre læsere ved slutningen af 1. klasse. Efter 2. klasse har eleverne læsning som redskab Resultaterne fra de nationale test i 2., 4., 6. og 8. årgang følger eller ligger over landsgennemsnittet Gennemsnittet for elevernes karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve stiger Færre elever bliver på grund af manglende læsefærdigheder udskilt fra almenundervisningen, hvorved større inklusion opleves C: MÅLSÆTNING FOR SKOLENS LÆSEINDSATS På Sdr. Felding Skole har vi som mål, at eleverne undervises kvalificeret i læsning gennem hele skoleforløbet. Vi arbejder hen imod, at eleverne hurtigt bliver sikre læsere, som efterhånden aktivt er i stand til at anvende læsning både til oplevelse og tilegnelse af ny viden (at læse for at lære). Undervisningen i læsning skal i hele skoleforløbet omhandle både afkodnings- og forståelsesstrategier og samtidig søge at fastholde læselyst og motivation. Læsning på alle niveauer skal indbefatte arbejde med forforståelse, læseformål og ordkendskab samt søge at understøtte elevernes metakognitive indstilling til læsning (de skal være aktive læsere). Vi skal hjælpe eleverne til at blive funktionelle læsere, til "at slå hjernen til" (Merete Brudholm), altså blive bevidste læsere. D: FOKUS PÅ LÆSNING I FAGENE I skoleåret vil vi have særligt fokus på at udvikle læsningen i fagene. Vi vil arbejde på: 4

6 at eleverne undervises i læseforståelsesstrategier 1 (- At stille spørgsmål: Hvorfor læser jeg? Hvad læser jeg? Hvordan skal jeg læse? Forudsig, spørg, opklar og opsummér. Brug af tankekort, styrkenotater, to-kolonnenotater, flerkolonnenotat, venn-diagram, VØSLE mm.) at læseindsatsen koordineres i de enkelte klassers team, så også faglærerne medtænker læsedimensionen i de enkelte fag. Det vil sige, at dansklæreren er ansvarlig for at undervise eleverne i de nødvendige læsefærdigheder og -strategier, mens de øvrige lærere er medansvarlige for at øge elevernes bevidsthed om det enkelte fags særlige teksttyper og terminologi. at der arbejdes bevidst og fokuseret med ordkendskab i alle fag (fx vha. tankekort). at alle lærere kender til og kan benytte kompenserende IT-værktøjer i alle fag. (Kvalificeret brug af computeren med CD-ORD, indscannede tekster, digitale biblioteker og lydfiler.) Desuden vil vi igennem hele skoleforløbet støtte eleverne i at oparbejde gode læserutiner og understøtte konsolideringen og automatiseringen af elevernes læsefærdigheder. Skolen satser på dygtiggørelse af medarbejderstaben i forhold til læsning, og alle skolens lærere har derfor deltaget i et dagskursus i læseforståelse, som fortsættes sidst på skoleåret. Skolen arbejder ud fra en læsepolitik, der tager udgangspunkt i følgende fokuspunkter: En differentieret læseundervisning En styrkelse af elevernes læselyst Et gensidigt forpligtende samarbejde med forældrene Et samarbejde mellem alle klassens lærere En løbende opdatering af lærernes og læsevejlederens uddannelse 1 Udgangspunktet er At læse for at lære af Gerd Fredheim. 5

7 2: HANDLEPLAN FOR 0. KLASSE STATUS Vi arbejder med førlæsning i 0. klasse. MÅL TILTAG FOR AT NÅ MÅLENE Hvordan arbejder vi med læsning? - Rim og remser - Sange/rytmer - Fortælle/lytte - Læse/skrive retning - Sætninger og ord - Stavelser - Ordkendskab - Bogstavkendskab: navn, form, lyd Fokuspunkter for hver enkelt elev: - En begyndende afkodning af bogstaverne - Udvikling af læseforståelsen - At vække elevernes læselyst Hvad vil vi sætte i værk for at nå målene? Begyndende afkodning af bogstaverne: - ABC-remsen - Hop om bord - Dagligt fokus på det talte/skrevne sprog - Navn, form, lyd - Skilte - Symboler Udvikling af læseforståelsen - Oplæsning - Dialogisk højtlæsning - Sange - Billeder på overhead - Billeder - Aviser - TV - Computer - Postkort/breve - Bøger Vække interesse for læselysten - Præsentation af forskellig litteratur: faglitteratur, skønlitteratur, eventyrbøger, sangbøger - Låne biblioteksbøger - Oplæsning - Læsehjørne - Læseværksteder 6

8 - Sange/sanglege - Computer TEGN PÅ, AT VI NÅR MÅLENE Skub-undervisning for elever, der har behov for ekstra hjælp. Hvordan ser vi, at vi når målene? Begyndende afkodning - Læseevaluering: September og maj - Genkendelse af bogstaver/ord/sætninger - Skrive bogstaver/ord/sætninger Udvikling af læseforståelsen - Læseevaluering - Læse/genfortælle en bog Vække interesse for læselysten - Udforskning af biblioteket selvstændigt - Eleven udviser lyst til at læse selv og for andre EVALUERING - De enkelte elever vurderes løbende og især op til de 2 skolehjemsamtaler - Elevplaner - Test: Læseevaluering september og maj FORÆLDRESAMARBEJDE Hvordan samarbejder vi? - Månedsbreve - Skolehjemsamtaler - Forældremøder - Elevplan - SKUB-kursus - Tosprogs undervisning - Læsefidusen FAGLÆRERENS ROLLE - Når det er muligt, deltager klassens kommende klasse- og dansklærer 1 time/uge i undervisningen. 7

9 3: HANDLEPLAN FOR KLASSE STATUS 1. Elevernes bogstavkendskab og afkodningsfærdigheder er meget forskellige. 2. Eleverne skal lære at læse, og læsningen skal automatiseres og læsehastigheden skal øges. 3. Elevernes læseforståelse skal udvikles. 4. De fleste elever vil gerne læse, mens andre ikke har så meget læselyst, fordi det er svært. MÅL Overordnet: Slutmålene for 2. klasse ifølge Fælles Mål Vi vil arbejde på en sikker afkodning 2. Vi vil arbejde på en tilfredsstillende læsehastighed. 3. Vi vil arbejde på, at den enkelte elev opnår en god læseforståelse. 4. Vi vil bevare og skabe læselyst hos eleverne. TILTAG FOR AT NÅ MÅLENE Vi vil arbejde med 1. - Konsolidering af de tre alfabeter. - Sproglig opmærksomhed (sange, rim og remser, ordkendskab, værkstedsaktiviteter og lege). - Forskellige angrebsstrategier (hente hjælp i forforståelse og illustrationer, - stavelsesdeling, lydstavning og stavning, forlyd og udlyd, ordklasser og endelser, meningssøgen) - Skriftlighed (børnestavning og retstavning, fremstilling af egne tekster) - Skub-undervisning for elever, der har behov for ekstra hjælp Daglig højtlæsning i skolen og hjemme. Teksterne skal være af passende sværhedsgrad (90% af ordene skal kunne læses). - Oplæsning i grupper - Besøg i 0. klasse og i børnehaven, hvor eleverne læser bøger for de mindre børn. - Forforståelse (primært ud fra samtale om illustrationer og egne erfaringer) - Begrebsafklaring og ordforråd (tankekort og ordkendskabskort) - Ordkendskab - Begyndende analyse (Fortælledyret mm.)og fortolkning - Meddigtning - Genrekendskab 8

10 4. TEGN PÅ, AT VI NÅR MÅLENE Præsentation af forskellig litteratur. - Mulighed for at låne bøger i bibliotekstimen. - Lærerens oplæsning, som skal spille en central rolle i undervisningen. - Gode rammer for individuel læsning (daglig læsning, læselog, læsekurser) - Boganmeldelser. - Læseværksteder - Elevers oplæsning. - Læsning på nettet. - Eleven placerer sig i A1, B1 eller C1 i OS60/OS120 - Eleven klarer den nationale test tilfredsstillende. - Eleven kan læse og skrive de fleste af de 120 hyppigste ord. - Eleven kan skrive en tekst, som kan læses af andre. - Eleven kan selvstændigt læse en bog på alderssvarende niveau. - Elevens læsning er flydende eller udvikler sig i retning deraf. - Eleven udvikler sit kendskab til og anvendelse af sprogets opbygning. - Eleven bruger sin viden og erfaring i forforståelsessamtaler. - Eleven kan arbejde med tankekort og ordkendskabskort. - Eleven deltager i analyse og fortolkning af tekster. - Eleven kan meddigte. - Eleven kan lave en præsentation af en læst bog. - Eleven har en fornemmelse af, at der findes forskellige genrer. - Eleven kan skrive en tekst, der indeholder genretræk Eleven udviser lyst til at læse selv og for andre og til at låne bøger fra biblioteket. EVALUERING - De enkelte elever vurderes løbende og især op til de 2 skolehjemsamtaler - Elevplaner - LUS Test: FORÆLDRESAMARBEJDE - Forældrene holdes løbende orienteret om læsetiltag i deres barns klasse. - Der afholdes forældremøde i skoleårets begyndelse, hvor der orienteres om skoleårets læsetiltag. - Der afholdes 1-2 skolehjemsamtaler, hvor forældrene orienteres om deres barns læsestandpunkt. - Der udarbejdes elevplan med status og mål for læsning. 9

11 FAGLÆRERENS ROLLE - Elever, der ligger under niveau, tilbydes skub, hvis klasselærer, forældre og elev er enige herom. - Forældrene opfordres til at udvise interesse for barnets læseudvikling, bl.a. ved at læse med barnet hver dag. I de respektive fag undervises i læseforståelsesstrategier (- At stille spørgsmål: Hvorfor læser jeg? Hvad læser jeg? Hvordan skal jeg læse? Forudsig, spørg, opklar og opsummér. Brug af tankekort). det enkelte fags særlige teksttyper og terminologi. ordkendskab. kompenserende IT-værktøjer (Kvalificeret brug af computeren med CD-ORD, indscannede tekster, digitale biblioteker og lydfiler.) 10

12 4: HANDLEPLAN FOR KLASSE STATUS MÅL TILTAG FOR AT NÅ MÅLENE En generel beskrivelse af, hvad elever i denne årgang kan og har svært ved. 1. De fleste elever er motiverede for at læse den gode historie 2. De fleste er gode tekniske læsere, som er godt på vej til at anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier i alderssvarende tekster 3. Eleverne kender kun få læseteknikker 4. De fleste kan skrive en sammenhængende kronologisk tekst 5. Manglende ordkendskab 6. Manglende redskaber og kendskab til faglig læsning 7. Manglende selvstændighed omkring egne holdninger Hvad vil vi nå? (Her indtænkes faglig læsning, læseforståelsesstrategier, arbejde med ordforråd mm.) 1. En fortsat aktiv læseindstilling 2. Fortsat fokus på afkodningsstrategier, så eleverne er i stand til at læse såvel kendte som ukendte ord og tekster. Automatisering af læsningen. 3. Kendskab til læseteknikker 4. Kendskab til forskellige genrer for at udvikle elevernes skriftlige arbejde 5. At give eleverne redskaber, så de standser op ved nye ord og bruger redskabet til at lære dem at kende. 6. At øge læseforståelsen ved kendskab til forskellige genrers komposition. At eleverne læser faglig læsning og samtidig får redskaber til brug under læsningen, herunder VØL-modellen. 7. Forståelse af sig selv og egne holdninger 1. Logskrivning, læsekurser, ugentlige besøg på skolebiblioteket, læsebånd i perioder, elever som anmelder gode bøger for hinanden mm. Oplevelseslæsning side om side med faglig læsning. 2. Løbende repetion af strategierne. Megen læsning. 3. Undervisning i læsehastighed og læseforståelse samt oversigtslæsning, punktlæsning, nærlæsning, notatteknik på begynderniveau. 4. Genrearbejde. Arbejde med det beskrivende sprog og med spændingskurverne i forskellige genrer/tekster. 5. Forhåndsviden via samtale, billeder, relation til egne erfaringer. Brug af ordkendskabskort. 6. Genrearbejde, Før-under-efter-læsning, De fantastiske 4 (Merete 11

13 TEGN PÅ, AT VI NÅR MÅLENE EVALUERING Læsepolitik - Sdr. Felding Skole Brudholm), Læseformål 7. Nedfældning af egne tanker i forhold til det læste. 1. En fortsat positiv holdning til læsning på trods af sværere og længere tekster. I læseloggen kan vi se, at eleverne er begejstrede og forstår, hvad de læser. 2. Eleverne kan læse en ukendt tekst hurtigt og ubesværet, fordi afkodningen er automatiseret. 3. Eleverne bliver hurtigere og mere bevidste læsere, der forstår og husker mere af det læste. Deres læsning bliver mere effektiv og de bliver bedre til at formidle det læste videre. 4. Et nuanceret skriftligt udtryk indenfor de forskellige genrer. 5. Eleverne benytter sig af de tillærte redskaber og læser og forstår derfor mere detaljeret og dybtgående. 6. Eleverne tilegner sig ny faglig viden ud fra de forskellige fags varierende fagtekster. 7. Eleverne tør give udtryk for egne meninger og holdninger Se skolens samlede oversigt. FORÆLDRESAMARBEJDE - Forældrene holdes løbende orienteret om læsetiltag i deres barns klasse. - Der afholdes forældremøde i skoleårets begyndelse, hvor der orienteres om skoleårets læsetiltag. - Der afholdes 1-2 skolehjemsamtaler, hvor forældrene orienteres om deres barns læsestandpunkt. - Der udarbejdes elevplan med status og mål for læsning. FAGLÆRERENS ROLLE I de respektive fag undervises i læseforståelsesstrategier (- At stille spørgsmål: Hvorfor læser jeg? Hvad læser jeg? Hvordan skal jeg læse? Forudsig, spørg, opklar og opsummér. Brug af tankekort). det enkelte fags særlige teksttyper og terminologi. ordkendskab. kompenserende IT-værktøjer (Kvalificeret brug af computeren med CD-ORD, indscannede tekster, digitale biblioteker og lydfiler.) 12

14 5: HANDLEPLAN FOR KLASSE STATUS MÅL TILTAG FOR AT NÅ MÅLENE En generel beskrivelse af, hvad elever i denne årgang kan og har svært ved. 1. Læseforståelse. Kender forskellige læseteknikker, og kan i nogen grad anlægge læsestrategi efter teksttype. Kan i nogen grad tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad. 2. Læsehastighed. Kan læse sikkert og med passende læsehastighed. 3. Læselyst. Har individuelt meget forskellige læsevaner og læselyst. 4. Afkodning. Behersker afkodningsstrategier af både kendte og nye ord i forskellige teksttyper. Vi følger fællesmål. Trinmål for faget dansk efter 6. klassetrin. 1. At kende forskellige læseteknikker. At kunne anlægge læsestrategi alt efter teksttype. At kunne tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad. At kunne gengive hovedindholdet af det læste i skriftlig eller mundtlig form. 2. At øge læsehastigheden til en sikker og hurtig læsehastighed ved alderssvarende litteratur med (175 ord pr. minut - 5. klassetrin) (200 ord pr. minut 6. klassetrin) og sprogligt udfordrende tekster for aldersgruppen med (130 ord pr. minut 5.klassetrin) (140 ord pr. minut 6. klassetrin) 3. At eleven gennem litteraturarbejde bevarer læselysten. At eleven fastholder og udbygger læsevaner. (genre) 4. At benytte forskellige afkodningsstrategier fleksibelt og varieret. 1. Læseforståelsesstrategier Vi bruger og arbejder med bogmærket De fantastiske fire (forudsig, spørg, opklar og opsummér). Vi træner læsningens tre niveauer: At læse på, mellem og bag linjerne. Vi træner følgende strategier: - Hukommelsesstrategi (Genlæsning, genfortælling, notere nøgleord, illustrere, resumé/referat) - Organiseringsstrategi (Begrebsafklaring, tankekort, mindmap) - Elaboreringsstrategi (Aktivere baggrundsviden og personlige oplevelser, arbejde med forforståelse, stille undrende spørgsmål) - Overvågningsstrategi (Bevidsthed om egen læseforståelse, Informationssøgning, ordbog, forståelsesspørgsmål) 13

15 Vi bruger forskellige analysemodeller alt efter genre. Læseteknikker Vi træner forskellige læseteknikker: Skimme, punktlæse, nærlæse, oversigtslæse, hurtiglæse Vi træner skærmlæsning og læsning af elektroniske tekster Vi træner oplæsning Vi træner forskellige notatteknikker Læsemåder Gennem genrekendskab trænes valg af læsemåde. 2. Læsehastighed Vi træner læsehastighed: hurtiglæsning, fartkort, træning Vi har dybdelæsningsperioder, eksempelvis læsekursus Hjemmelæsning minutter hver dag i perioder Vi laver læsekontrakter 3. Læselyst Mulighed for at låne bøger i bibliotekstimen samt at få vejledning/hjælp til at finde bøger som matcher niveau. Bibliotekskursus. Frihed til at finde/vælge egen læsestilling. Fælles læsning af min. 3 romaner af forskellig genre. (hvert skoleår) Oplæsning ved læreren. Præsentation af forskellig litteratur både skøn- og fralitteratur (læsekursus) Mundtlige boganmeldelser Vi motiverer til gode læsevaner (f.eks. hjemmelæsning, læskontrakter) Forfatterbesøg 4. Afkodning Træner lydstrategier (fonologisk afkodning), visuelle strategier og meningsstrategier. TEGN PÅ, AT VI NÅR MÅLENE 1. At eleven kan anlægge en fornuftig læsestrategi At eleven øger sit ordforråd og sprogforståelse. At eleven viser tegn på at forforståelsen aktiveres. At eleven viser tegn på tekstforståelse ved at bruge nye ord og begreber. At eleven både mundtligt og skriftligt kan gengive indholdet af en læst tekst At eleven anvender relevante læseteknikker At eleven tilpasser læsemåde til genre og sværhedsgrad 14

16 EVALUERING Læsepolitik - Sdr. Felding Skole 2. At eleven læser flydende og med god betoning. At eleven selvstændigt kan læse en bog på alderssvarende niveau. At eleven øger sin læsehastighed. 3. At eleverne udviser læselyst. At den enkelte elev har gode læseoplevelser med forskellige genre, som motiverer til fortsat læsning. 4. At eleven anvender forskellige afkodningsstrategier fleksibelt og varieret. Se skolens samlede oversigt. FORÆLDRESAMARBEJDE - 2 skole/hjem samtaler (forår/efterår) - Elevplan - Forældrene orienteres løbende om læsetiltag i elevens klasse. FAGLÆRERENS ROLLE - Forældrene opfordres til at hjælpe børnene med at tilrettelægge læserutiner i deres dagligdag. I de respektive fag undervises i læseforståelsesstrategier (- At stille spørgsmål: Hvorfor læser jeg? Hvad læser jeg? Hvordan skal jeg læse? Forudsig, spørg, opklar og opsummér. Brug af tankekort, VØL-modellen mm.). det enkelte fags særlige teksttyper og terminologi. ordkendskab. kompenserende IT-værktøjer (Kvalificeret brug af computeren med CD-ORD, indscannede tekster, digitale biblioteker og lydfiler.) 15

17 6: HANDLEPLAN FOR KLASSE STATUS - Elevernes ordkendskab er på forskellige niveauer. - Elevernes læseforståelsesfærdigheder er meget forskellige. - Elevernes læsehastighed er forskellig. - Elevernes bevidsthed om tekstens struktur er uudviklet. - Elevernes evne til at drage følgeslutninger er forskellig. - Elevernes metakognitive bevidsthed er forskellig. - Enkelte elever har stadig vanskeligheder med hensyn til afkodning og sprogforståelse. MÅL - Jf. Fælles mål 2009 Trinmål efter 9. klassetrin TILTAG FOR AT NÅ MÅLENE Vi vil sikre, at nye ord optages i elevernes aktive ordforråd Tiltag i forhold til ordkendskab: - Begrebs- og ordafklaring - opslagsværker, ordbøger - søgning på nettet: ordbogen.com som redskaber til forståelse af ord og fagudtryk Vi vil sikre, at eleven får en færdighed i at drage følgeslutninger dvs. inferens-dannelse Tiltag i forhold til læseforståelse: - Vi vil arbejde med forskellige læseforståelsesstrategier ud fra læringsstrategierne: Læreren introducerer, modellerer, vejleder (holder i hånd) og til sidst er eleven på egen hånd. - Det kan være at aktivere sin baggrundsviden, at stille spørgsmål til teksten, at anvende sin viden om teksttypen for derved lettere at kunne forstå den sproglige opbygning og koblingerne i teksten før-, under- og efterprincippet. - Ved at benytte Merete Brudholms De fantastiske fire : forudsig, spørg, opklar og opsummer - jf. bilag 1 Vi vil arbejde med de forskellige læseforståelsesteknikker: - overblikslæsning også kaldet oversigtslæsning eller skimning - punktlæsning - fragmentlæsning, når det gælder skærmtekster, fx hjemmesider, hvor den grafiske opsætning leder en rundt i forskellige dele af teksten - nærlæsning - intensiv læsning - dybdelæsning (langtidshukommelsen) 16

18 Fokus på de tre forståelsesniveauer: - at læse på linjerne At læse på linjerne betyder, at man umiddelbart kan forstå tekstens ord og deres betydning enkeltvis og den sætning, de indgår i. Hvis du får et spørgsmål til teksten, kan svaret findes ordret eller næsten ordret i teksten. - at læse mellem linjerne At læse mellem linjerne betyder, at man kan forstå det, der ikke står direkte i teksten, men som man kan læse ud af tekstens sammenhæng. Det vil sige, at man skaber sammenhæng mellem forskellige oplysninger i teksten og den viden, man selv har. - at læse bag ved linjerne At læse bag linjerne betyder, at man udover at forstå teksten og teksten indre sammenhæng også selv forholder sig kritisk til det, man læser, og danner sig en mening om det. Man anvender sin viden om verden og sit kendskab til andre tekster til at forstå teksten betydning. Vi vil sikre, at elevens læsehastighed øges Tiltag i forhold til læsehastighed: - Læsehastighed er et udtryk for, hvor mange ord du kan læse i minuttet. - Læsehastigheden afhænger af, hvad formålet med læsningen er, og af tekstens sværhedsgrad. - Din læsehastighed skal altid afpasses efter det, du læser. - Det er en god ide at være opmærksom på sin læsehastighed og hele tiden forsøge at forbedre den. - Når du går i klasse, skal du kunne læse lette tekster med ca ord pr. minut og svære tekster med ca. 200 ord pr. minut. Praksis vedrørende læsehastighed: - Læs novellen Braget af Peter Seeberg, og beregn din læsehastighed - Sæt et stopur i gang, når du begynder at læse. Og stop det, når du er færdig med at læse novellen. Notér, hvos mange minutter og sekunder du er om at læse teksten. - Når du har læst teksten, skal du kunne besvare nogle spørgsmål om indholdet, så du skal ikke læse den hurtigere, end du kan forstå indholdet. Jf. novellen Braget at Peter Seeberg - bilag 2 - Man kan øge sin læsehastighed ved at træne bevidst ud fra forskellige modeller: 17

19 5-5-5 består i, at man træner ved at læse på forskellige måder i 5 minutter efter hinanden Fartkort, hvor der er to typer Jf. Styr på læsning klasse side 32. Elevernes bevidsthed om tekstens struktur er uudviklet Der er mange forhold, der påvirker din oplevelse af, hvor svær en tekst er at læse, fx: - Kender du noget til emnet i teksten? - Interesserer emnet dig? - Er teksten skrevet i nyt, moderne eller gammelt sprog? - Er sætningerne lange eller korte? - Er de lange ord svære eller lette? Når du skal læse en tekst, kan det også være godt at kende dens lixtal. Lixtallet siger ofte noget om, hvor svær en tekst er at læse. Hvis teksten har et lixtal, der ligger over 55, vil den som regel være meget svær, og hvis lixtallet ligger under 25, vil den som regel være for let. Vi vil sikre, at eleverne kender de enkelte genres karakteristika og inddeling i de seks forskellige teksttyper: 1. berettende 2. instruerende 3. beskrivende 4. forklarende 5. overtalende 6. diskuterende TEGN PÅ, AT VI NÅR MÅLENE Eleverne viser tegn på at være funktionelle læsere med fokus på målrettet indsats og en højere grad af bevidsthed. Vi graduerer læsetestene i tid og sværhedsgrad efterhånden som eleverne bliver dygtigere. EVALUERING - Læsetest, - nationaltest i 8. klasse læsning - eleverne øves i sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse inden for den frivillige testperiode klasse FSA-prøven FORÆLDRESAMARBEJDE Klassekonferencer efterår og forår Elevplan til samtalen om efteråret. Planen justeres ved forårssamtalen. FAGLÆRERENS ROLLE 18

20 7: SKUB-undervisning Læsepolitik - Sdr. Felding Skole Vi har på Sdr. Felding Skole i dette skoleår valgt at bruge vores holddelingstimer på Småbørnsskolen i dansk på en lidt anden måde end hidtil. Timerne vil i år især blive brugt på de elever, der trænger til et SKUB fremad i faget på den ene eller den anden måde. Først og fremmest handler det om læsning og stavning. De elever, der får tilbuddet om at være med, er de elever som i sidste års læsetest lå lidt under klassegennemsnittet. SKUB-undervisningen er altså et slags sikkerhedsnet, som vi fra skolens side gerne vil spænde ud under de elever, der af en eller anden grund ikke helt har kunnet følge klassens fremadskridende undervisning. Skoleåret er overordnet set inddelt i 5 SKUB-kursus-perioder: Uge 33 41, 43 51, 1 10, 11 20, Undervisningen såvel som perioderne er ret fleksibel, og skub-læreren aftaler løbende med klasselærerne, hvem der har behov for et skub. Eleverne kan deltage i SKUB-kurset, hvis de selv, forældrene og klasselæreren mener, at det vil være en god ide. Eleverne skal være indstillet på at arbejde for at lære, altså gøre noget for at få noget ud af undervisningen. I timerne vil der blive arbejde med bogstavindlæring, lydrette ord, læsning, stavelsesdeling, lydøvelser (afkodning), læseforståelse, ordforråd og læring via leg. Der vil naturligvis blive taget udgangspunkt i det enkelte barn. Klasselæreren orienteres løbende om elevens udbytte af undervisningen, og denne formidler videre til forældrene. Kurset varetages af skolens læsevejleder. 19

21 8: STYRKECENTRETS ROLLE Læsepolitik - Sdr. Felding Skole Status Elever med usikre afkodningsfærdigheder Elever med mangelfuld læseforståelse Elever med stavevanskeligheder Elever med matematikvanskeligheder Elever med engelskvanskeligheder Elever med praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. Mål Jf. Fælles Mål BEK. nr. 380 af a: Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til 5, stk. 6. Hvis der er behov herfor, skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen Tiltag: En elev indstilles til supplerende undervisning på et resursecentermøde på baggrund af en vurdering af skriftlige bilag som et assistanceskema, et PPR-indstillingsskema, diverse testresultater og en mundtlig beskrivelse af og redegørelse af elevens vanskeligheder pt. Forebyggende: - Læsekurser på 3., 4., og 5. klassetrin - Stavekursus på 6. klassetrin Indgribende: I perioder på 10 uger. Læsning: Tidlig alfabetisk læsning Alfabetisk- fonemisk læsning Ortografisk- morfemisk læsning Automatiseret læsning 20

22 Afkodningsstrategier: Lydstrategier Visuelle strategier Meningsstrategier- før, under og efter. Læseforståelsesstrategier: Aktivere baggrundsviden Stille spørgsmål til teksten Sproglig opbygning og koblingerne i teksten. Stavning: Omsætning af lyd og bogstaver til ord Udnyttelse af det lydrette princip- det fonematiske princip Udnyttelse af lydfølgeregler Udnyttelse af princippet om, at stavemåden er konstant for samme mindste betydningsbærende enhed- det morfematiske princip Tegn Sikker afkodning God læseforståelse Tilfredsstillende læsehastighed Læselyst Sikker i retskrivning En elev, som trives fagligt og socialt 21

23 9: INDSATS OVERFOR TO-SPROGEDE Status Elever med vanskeligheder af dansksproglig karakter omkring det fonetiske, bogstavgenkendelsen, afkodningsstrategierne og læseforståelsen affødt af bl.a. et for lille ordforråd på dansk. Mål Jf. Fælles mål 2009 Dansk som andetsprog. Undervisningen i dansk som andetsprog skal sætte eleverne i stand til at indgå i og drage nytte af skolens almindelige undervisning og øvrige virksomhed. Tiltag Dansk som andetsprog er et redskabsfag, og undervisningen i dansk som andetsprog skal foruden at være en bro til skolens faglige indhold også bidrage til at give eleverne en bred forståelse af kultur- og samfundsforhold i Danmark. Undervisningen kan organiseres som supplerende undervisning på særlige hold. Eleverne skal udarbejde egne ordlister og udvikle kommunikationsstrategier og følge en rettenøgle under hensyntagen til elevernes alder og sproglige niveau ud fra følgende kategorier: Forkert ord/ordvalg Substantiv (køn, tal, form) Verbum (tid, form) Adjektiv (gradbøjning, form ) Ledstilling Tekstsammenhæng Stavning Tegnsætning Digitale læringsmidler og konkrete materialer, som styrker elevernes læseindlæring, inddrages i undervisningen. Via varierende interaktive opgaver kommer eleverne i gang med sproglige aktiviteter på flere niveauer. Billedlotteri, domino og vendespil i flere sværhedsgrader. Eksempler: Evaluering De bindende trin- og slutmål jf. Fælles Mål 2009 National test i Dansk som andetsprog. 22

24 10: LÆSEVEJLEDERENS ROLLE OG ARBEJDSOMRÅDER Læsevejlederens primære opgave er at være vejleder og rådgiver om læsning og skrivning for kolleger, ledelse, forældre og elever. Arbejdet foregår primært i almenundervisningen, som dækker den forebyggende og foregribende undervisning. Læsevejlederen fungerer som inspirator, vejleder og koordinator for skolens arbejde med at udvikle og styrke elevernes læselyst, læse- og skrivekompetencer i hele skoleforløbet og samtidig minimere gruppen af elever i læseproblemer. Derfor er det også læsevejlederen, som forestår SKUB-undervisningen. Da læsevejlederen udelukkende underviser på Småbørnsskolen, er 0.-3.klasse hendes primære indsatsområde. Arbejdsområder i det forløbne skoleår (Akkorden lyder på 70 timer): At forsøge at være inspirator ved at sætte skub i eksempelvis læsebånd, faglige og pædagogiske diskussioner om læsning i lyset af Fælles Mål osv. At være primus motor i udarbejdelsen af skolens læsepolitik ved at sætte rammer op for afdelingernes beskrivelser af praksis. Læsevejlederen samler dernæst trådene og færdiggør læsepolitikken. At udarbejde en plan for løbende evaluering og gruppeprøver på alle årgange sammen med skolens specialcenterleder. At understøtte en levende og ikke statisk læsekultur i forhold til skolens læsepolitik. At sætte sig ind i det nye testmateriale Sprogvurderingen samt analysere testene og vejlede børnehaveklasselederne. At teste 1.(nye tests), 2. og 3. klasse jf. skolens testpolitik samt efterfølgende afholde vejledningsmøder med klasselærerne. At lave status på enkeltelever At deltage i specialcentermøder efter behov. At vejlede forældre i forbindelse med deres børns læsning. At afholde mindre kurser for kolleger om fx faglig læsning, LUS, læsestrategier, læseforståelse osv. Samarbejde med børnehavens sprogvejleder At deltage i Herning Kommunes interne læsevejlederkurser med henblik på faglig opdatering (4 gange á 3 timer). Det er skolens intention at uddanne endnu en læsevejleder for skolens ældre klasser. 23

25 11: PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTERS ROLLE Alle klasser har en ugentlig skemalagt bibliotekstime med betjening. I denne lektion får klasse læst op og får hjælp til at finde bøger, mens de øvrige årgange får råd og vejledning omkring valg af bøger med passende sværhedsgrad. Nye materialer præsenteres løbende for alle. I forbindelse med projektopgaver tilbydes eleverne vejledning og hjælp til at finde egnede oplysning i bøger og på nettet. Desuden tilrettelægges løbende opgaver, som har til hensigt at udvide børnenes ordforråd. Eksempelvis ugens ord, citater, talemåder og ordsprog. Lærerne har mulighed for at få vejledning i at finde materialer til læsekurser, læsebøger og opgaver. Pædagogisk læringscenter tilbyder: Klassetrin Emne Ansvarlig Mål 2. klasse April - juni 2012 Bibliotekskundskab Forløb: 5 timer/bibl. Kursus på biblioteket Eleverne lærer bøgernes placering. Skøn- og faglitteratur. Søgning i skolebiblioteksbasen. 3. klasse Uge Videokamera 2 timer: Fælleskursus Filmoptagelse og evaluering Kursus i klassen Klasselærer Bibliotekar Kursus: Kamera, optageteknik (panorering), billedteknik (afstand, perspektiv, tid). Klasselæreren har et hold og bibl. et hold. Lave en film: Oplæsningstimen eller Nytårstalen. 4. klasse Uge klasse Uge klasse Uge Bibliotekssøgning Søgning i biblioteksbasen Opstilling af faglitteratur Se opgaver Videokamera Drejebog på klassen Optagelse: 5 timer Redigering: 5 timer Skriv til avisen Kursus på biblioteket Bibliotekar Klasselærer Klasselærer Bibliotekar Klasselærer Skolebib. Eleverne optager hinanden under oplæsning af en tekst. Se undervisningstilbud. Repetition af kurset fra 2. kl. Vi finder materialer til et emne. Leksikon. Søgning i skolebiblioteksbasen. Kendskab til folkebiblioteket. Eleverne lærer, hvordan faglitteraturen er opstillet efter decimaltalssystemet (fortsat fra 2. kl.) Klassen laver drejebog og optager en film - bibliotekaren hjælper med optagelse og redigering. Se undervisningsprogram. 7. kl. har biblioteket, multirummet, bærbare computere fra skolebib. edb- 24

26 7. klasse 7.a: uge PowerPoint Kursus på biblioteket 4 t. pr. hold rum. Grundlæggende introduktion i PowerPoint. Hver 7. klasse deles i 2 hold a elever. 7.b: uge c: uge t. for hele klassen Hver elev laver sin egen PowerPoint præsentation inden for emnet: Mit liv - min skole - mit bedste fag - min familie - min fritid. 8. klasse Uge klasse Uge timers fælles afslutning i klassen med individuel fremlæggelse. Videokamera Kursus på biblioteket Eleverne lærer/repeterer: Tænd-sluk, opstilling med stativ, Se program 1 t. pr. hold (3-4 afstand, synsvinkel, zoom, tiltning, elever) panorering, redigering. Videokamera Kursus på biblioteket Introduktion (drejebog) 1 t./klasse. Redigering 1 t./klasse. Eleverne skriver drejebog i klassen efter oplæg fra biblioteket. 9. klasse Uge? 2012 Optagelse af råfilm: 1 t. pr. hold (3-4 elever) Redigering + lyd: 1 t. pr. hold Projektuge Skolebiblioteket er forbeholdt 9. årgang. 12: KOMPETENCEUDVIKLING Alle skolens medarbejdere har deltaget i et dagskursus om faglig læsning med Merete Brudholm. 25

27 13: OVERGANGE OG SAMMENHÆNGE For at kunne tilgodese den enkelte elevs udvikling også på læseområdet er det af afgørende betydning at overlevere viden om barnets læsestandpunkt til den pædagog/lærer, der overtager eleven. Skolen tilstræber konstant at arbejde indenfor elevens nærmeste udviklingszone, og dette er kun muligt, hvis man besidder konkret viden om det enkelte barn. Overleveringssamtalerne er derfor afgørende betydning. A: OVERGANGEN FRA BØRNEHAVE TIL SFO En beskrivelse af ovenstående følger snarest. B: OVERGANGEN FRA SFO TIL SKOLE: En beskrivelse af ovenstående følger snarest. C: OVERGANG FRA BØRNEHAVEKLASSE TIL 1. KLASSE, 3. TIL 4. KLASSE SAMT 6. TIL 7. KLASSE: Når elever/klasser overgår fra ét team til et andet, overleverer den fungerende klasselærer alle relevante oplysninger om hver enkelt elev til den nye klasselærer. I forbindelse med læsning handler det om læseresultater fra diverse tests, lærerens egne erfaringer med elevens læsestandpunkt, elevplaner, oplysninger om elevens læseforståelse, læsestrategier, ordforråd mm. Hvilke læsetiltag den enkelte klasse har arbejdet med oplyses, og hvis der er afvigelser i forhold til skolens læsepolitik oplyses dette også. Hvis eleven er testet af PPR eller modtager støtteundervisning oplyses dette, og der henvises til skolens specialcentervejleder. Overleveringssamtalen foregår umiddelbart før sommerferien eller lige før skolestart. 26

28 14: SFO'ENS ARBEJDE MED SPROG OG LÆSNING SFO ARBEJDER MED SPROGET PÅ FØLGENDE MÅDE: Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Evaluering Skolefritidsordningen skal fremme børns sproglige, æstetiske og kropslige udtryksformer. Give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg og dagligdags aktiviteter. Udfordrer børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Støtte og udvikle børns interesse og nysgerrighed for tegn, og symboler, bogstaver og tal, rim, remser og rytmer. Lære barnet almindelig pæn omgangstone, og belyse overfor barnet, hvilken betydning grimt sprog kan have på andre. Lære barnet at fortælle om sine oplevelser og sætte ord på sine følelser, igennem dets verbale sprog i stedet for at udvise fysisk negativ adfærd. Arbejde med drama, teater, musik, sang og sanglege. Lytte til barnet og lære barnet at lytte til andre. Bruge anerkendende kommunikation og bruger gerne humor. Give barnet mulighed for computer, playstation og andre spil. Give barnet mulighed for højtlæsning. At sproget udvikler sig hos barnet, samt hører udviklingen igennem den måde barnet kommunikere til / med andre. At barnet løser / håndtere konflikter. At barnet spontant bruger sang, musik og drama. Et mere nuanceret sprog. At barnet bliver bedre til at tænke abstrakt og give symboler og tegn en betydning Vi vil løbende evaluere til P-møder, husmøder og samtaler med skolen Tjekliste 27

29 15: LEKTIETILBUD Læsepolitik - Sdr. Felding Skole Der arbejdes med at etablere en lektiecafé for de ældre elever. Skolefritidsordningen tilbyder de yngre elever følgende: Lektiestøtte: Sammenhæng: Mål: Tiltag: Tegn: Evaluering: Skolefritidsordningen sikrer tid og rum til at læse lektier og tilbyder hjælp og støtte. Dette sker i samarbejde mellem lærere, forældre, børn og skolefritidsordning Skabe rum til at børnene kan sidde i stille omgivelser og lave deres lektier. Give børnene hjælp i form af støtte, motivation og anerkendelse At støtte op om barnets samlede skoleliv Der tilbydes lektiestøtte sammen med Conny (ikke undervisning) på pædagogniveau hver tirsdag og torsdag fra i Krummehuset for børn i klasse. Ved Conny s fravær aflyses lektiestøtten. Lektiestøtten støtter også op omkring orden i skoletaske og penalhuset. Forældrene tilmelder børnene via en tilmeldingsseddel til kontoret. Derudover tilbydes de øvrige børn efter behov/lyst at benytte lektiestøtte At barnet oplever, at det kan forberede sig og dermed bidrage til undervisningen Evalueres til personalemøder, afdeling 1 møder og ved samtaler med børne/forældrene 28

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning på Stilling Skole Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold: HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Her er Rørkjær skoles læsestrategi og handleplan. Planen er blevet til efter et omfattende arbejde i en arbejdsgruppe med bred repræsentation, og handleplanen er blevet behandlet

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning: Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015 Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering

Læs mere

Handleplan for læsning Virring Skole

Handleplan for læsning Virring Skole Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15 Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Skoleåret 2013/2014. 10.06.13 Viborg Kommune

Skoleåret 2013/2014. 10.06.13 Viborg Kommune Skoleåret 2013/2014 10.06.13 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:... 4

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Egtved Skoles læsepolitik

Egtved Skoles læsepolitik Egtved Skoles læsepolitik Indskoling og mål Se 'Fælles ' Sprog og udtryksformer - børnehaveklassen Trinmål efter 2. klassetrin. 1. kl. Tekster lix 5-10 med læses med forståelse. 2. kl. Tekster lix 10-15

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 10/11 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for læsning på Spangsbjergskolen: Indhold: Indskolingen s. 2 Mellemtrinnet s. 4 Udskolingen s. 6 Læsevejlederne s. 7 Biblioteket s. 8 Specialcenteret

Læs mere

Status for sprog og læsning i indskolingen

Status for sprog og læsning i indskolingen Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Årsplan for 3. klasse dansk

Årsplan for 3. klasse dansk Årsplan for 3. klasse dansk På følgende sider er min oversigt over danskundervisningen i 3. klasse i skoleåret 2013/2014. Da jeg anser det for vigtigt, at der er plads til elevernes interesse, samt pludselige

Læs mere

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse) Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Skovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart.

Skovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart. Skovvangskolen. Informationsfolder til forældre ved skolestart. 1 Skovvangskolen vil med denne folder orientere forældrene om hvilke mål og forventninger, vi har til det kommende skole/hjem-samarbejde

Læs mere

Læseforståelse 3. årgang

Læseforståelse 3. årgang Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?

Læs mere

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt)

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Fra div. grundbøger for 9.klasse, herunder Kanon Dansk i niende (incl. arbejdsbog) Lærerkopier Forfatterskab:

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Årsplan for 3. klasse (dansk)

Årsplan for 3. klasse (dansk) Årsplan for 3. klasse (dansk) Målene indenfor det talte og det skrevne sprog og i sprog, litteratur og kommunikation er trinmål efter 4. klasse. Det forventes derfor ikke at eleverne kan opfylde disse

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99 17 34 25 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleporten.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning på Snedsted Skole... 3 Fælles Mål / Hvad skal

Læs mere

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning Ulbjerg SDI Handleplan for læsning 1. udgave august 2012 1 Indholdsfortegnelse Børnehaven... 3 Overgang fra dagtilbud til 0. klasse... 3 Indskolingen: 0. - 3. klasse... 4 Mål for læsning i 0. klasse...

Læs mere

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik... 1 Læsepolitik på Nexø skole...fejl! Bogmærke er ikke defineret. At læse... 2 Læseglæde... 2

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Vi tager på lejrskole d. 28.-30. August. Helt ærligt H.C.A. forløb At give et indblik i og overblik over, hvad

Læs mere

Læsepolitik Ådum Skole

Læsepolitik Ådum Skole Læsepolitik Ådum Skole Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som både kan anvendes til personlig udvikling og

Læs mere

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Herskindskolen Indhold Overordnet målsætning for læseområdet:... 3 Delmål:... 3 At skabe en stærk læsekultur og et højt læseniveau på skolen... 3 Forældresamarbejde... 3 Mål, indsats

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommune har udarbejdet en handleplan for sprog og læsning. I denne plan står der blandt andet: En god sprogudvikling og dermed forudsætningerne

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Undervissningen knytter sig til fælles mål for dansk, trinmål efter 6. Klassetrin samt læseplanen for 5 og 6. Klasse. De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder udvikles

Læs mere

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse Formålet med læsestrategien Man har det sidste årti arbejdet ihærdigt på at optimere de danske elevers funktionelle læsefærdighed. I Fælles Mål 2009 defineres

Læs mere

Årsplan for dansk 5.b 2014-2015

Årsplan for dansk 5.b 2014-2015 Årsplan for dansk 5.b 2014-2015 Jeanette Brædder Elevernes sociale kompetencer og mål: Det er vigtigt at bevare og styrke det sociale fællesskab, der er i klassen, da det er med til at danne grundlag for

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere