Beredt til en fremmed kultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beredt til en fremmed kultur"

Transkript

1 Beredt til en fremmed kultur Jakob Aabling-Thomsen Stud. Cand. Mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet i København Abstract Som studerende er der et stigende behov for at kunne beherske kulturelle kompetencer til at samarbejde med personer fra andre kulturer. I denne artikel tager jeg udgangspunkt i to praktikanters erfaringer fra New Delhi, Indien for at behandle, hvordan man gennemgår forskellige følelsesmæssige faser som praktikant i en fremmed kultur. For at lære af umiddelbart flertydige hændelser foreslår jeg at man reflekterer over, hvordan man ser andre kulturer ud fra sin egen kulturelle optik, dette foreslår jeg for at søge mod øgede kulturelle kompetencer til, hvordan man agerer i en fremmed kultur. Morgentrafikken bevæger sig hektisk af sted. For en udenforstående kan det virke uoverskueligt, og det gjorde det også for Jacob, den danske praktikant i starten. Denne morgen bevæger han sig afslappet på vej mod arbejdet i New Delhi, Indien. Han skal med en auto-rickshaw, som kan beskrives som en trehjulet cykel med lad og motor. Praktikanten står og betragter den pulserende trafik, mens han markerer til chaufføren på en auto-rickshaw. Den stopper og forhandlingen om prisen går i gang. Det bliver altid klaret, inden turen starter. I dag vil praktikanten dog ikke betale overpris, som de andre hvide udlændinge plejer at gøre. Han argumenterer for, at han vil betale det samme som inderne, men chaufføren er urokkelig. Det ender med at han må betale turistprisen. Men i dag vil han ikke finde sig i det og tager et billede af nummerpladen, som han senere vil sende til trafikpolitiet. Hvordan kan det være at praktikanten ikke længere vil behandles som en turist og betale overpris og derfor prøver at påvirke chaufføren ved at forhandle og slutteligt ved at tage et billede? Jeg vil i denne artikel forsøge at besvare, hvordan det er at navigere ud fra sit kulturredskab i en fremmed kultur og hvilke faser man gennemgår under et ophold i en fremmed kultur. Jeg vil diskutere, hvordan der kan opstå læring i forbindelse med at udvikle interkulturelle kompetencer. Jeg har et personligt formål med undersøgelsen og artiklen, nemlig at forberede mig på min forestående praktik i New Delhi, Indien. Metodisk og teoretisk bygger artiklen på interviews med de tidligere danske praktikanter i New Delhi, Jacob og Geetha (se faktaboks for mere om metoden), og derudover vil jeg inddrage modeller af Hofstede og hans analyser af forskelle mellem nationale kulturer og Gullestrups kulturberedskab. Hvordan ser den Indiske kultur ud på overfladen? Jeg vil anvende begrebet kultur, som Gullestrup definerer som: den verdensopfattelse og de værdier, moralnormer og faktisk adfærd samt de materielle og immaterielle frembringelser heraf som mennesker overtager fra en foregående generation; som de eventuelt i ændret form søger at bringe videre til næste generation; og som på forskellig vis adskiller dem fra mennesker tilhørende andre kulturer (Gullestrup, 2007: 21) 1

2 Det er dermed blandt andet værdier, moral og adfærd som er med til at kendetegne en kultur. Jeg vil også argumentere for, at personer som befinder sig i fremmede kulturer kan tage elementer fra med og dermed ændre sin egen kultur eller endda blive bi-kulturel, hvilket ud fra ovenstående definition kan give problemer omkring, hvordan flere kulturer skal indordnes indbyrdes. Som aktør i en fremmed kultur kan man tilegne sig erfaringer og dermed en ændring i sin forståelse af den fremme kultur, det kan ske ved at være og sanse i den fremmede kultur og kommunikere med dens medlemmer. En anden måde at opnå læring på er at undersøge andres erfaringer med kulturen. Hofstede har lavet en sådan undersøgelse, hvor han undersøger fem analytiske kulturdimensioner: Magtdistance, individualisme/kollektivisme, maskulinitet/feminitet, usikkerhedsundvigelse og lang/kortsigtet orientering. Jeg vil nu kun komme ind på magtdistance og orientering, da jeg mener at det er her man som praktikant vil opleve størst forskel mellem den danske og indiske kultur. Hofstede mener, at magtdistancen er markant højere for Indien end for gennemsnittet af verden, og mener at det kan indikere et højt niveau af ulighed i forhold til fordelingen af magt og rigdom og hvordan inderne accepterer dette. Dette kan komme til udtryk ved at virksomheder kan være mere hierarkiske end i Danmark, hvilket er noget den danske praktikant skal være opmærksom på. Jacob fortæller om sine erfaringer fra arbejdspladsen at alder og anciennitet bliver vægtet over fx uddannelse, hvilket gjorde at han som praktikant havde svært ved at få de spændende opgaver. Endvidere mener Hofstede, at Indien har en høj langsigtet orientering, hvilket betyder at fremtiden tillægges vægt i forhold til nutiden og fortiden, inderne planlægger derfor for fremtiden, hvilket kan hænge sammen med, at en hustand ofte er afhængig af en enkelt indkomst, hvorimod den enkelte i Danmark ofte tjener sine egne penge. Gullestrup mener, at man som forsker skal passe på at ens køn ikke bliver afgørende for, hvordan man oplever kultur, ellers kan man få en androcentrisk syn på kulturen, hvor man mener at ens kønsperspektiv er det eneste valide perspektiv (Gullestrup, 2007: 214). Jacob og Geetha har oplevet inderne på forskellig vis, hvilket kan være på grund af kønsforskelle, som at mænd og kvinder ofte er adskilte socialt efter arbejdstid, men at det for Geetha var svært at skabe relationer til kvinderne fordi de havde huslige pligter, mens det ikke sås som normalt at hun var eneste kvinde i selskab hvilket ellers nemmere kunne forekomme i Danmark. Et sådant generelt billede af en kultur peger mod en helhedsforståelse af kulturen, hvor man ser på kulturen som sammenhængende. Dette er Hofstede blevet kritiseret for, da det er at skære mange mennesker over en kam. Det virker også groft at en befolkning på størrelse med hele Europa og bestående af 28 forskellige delstater, hver større end Danmark, kan illustreres ens. Hofstede er dermed generel analytisk, hvorimod jeg er interesseret i kulturspecifikke kompetencer, i forhold til hvordan en dansk praktikant kan have evner til at deltage i sociale relationer i den specifikke kultur i New Delhi, Indien. Kulturberedskab Som kulturaktør navigerer man i en fremmed kultur og ser verden ud fra de erfaringer, man har tilegnet sig. Triandis udtrykker det således: In observing other cultures it is useful to keep in mind that we see the world less as it is and more as we are : Depending on the experiences we have had, the habits that we have acquired, we see events differently (Triandis i Gullestrup, 2007: 210) 2

3 Det samme gør sig gældende for de omtalte praktikanters kulturberedskab og for måden, hvorpå de opfatter den indiske kultur. Ens erfaringer og vaner former den optik, man ser den fremmede kultur igennem, og jeg mener derfor at det er vigtigt at man som praktikant forsøger at opnå indsigt i sin egen kultur for at finde ud af, hvordan man ser på verden og for at blive opmærksom på, at der kan findes alternative måder. Kulturbrillerne vi alle bærer er dog i høj grad ubevidste, som eksemplificeret ved Gullestrup der mener, at aktører overvejende ubevidst konstruerer den faktiske virkelighed af den iagttagede kultur. Dette sker på baggrund af aktørens egne værdier og verdenssyn og af hans egne erfaringer og viden (Gullestrup, 2007: 211). Kulturberedskabet har indflydelse på, hvordan man forstår samvær med andre mennesker (ibid. 212), og det er derfor vigtigt at være opmærksom på ens eget kulturberedskab for bedre at kunne forstå andre og deres kultur. Som praktikant i en fremmed kultur er det nærliggende at tage udgangspunkt i ens egen kultur og kulturberedskab, jeg mener dog at man skal passe på, at man også kan fralægge sig sine medbragte kulturbriller for at undgå at blive etnocentrisk, hvor man kun tager udgangspunkt i sin egen kultur. Det bevidste kulturredskab dækker over den viden og indsigt som kulturaktøren bevidst har tilegnet sig om den anden kultur (Gullestrup, 2007: 212). Mine interviewpersoner havde som sådan ikke lavet en speciel forberedelse før de tog til Indien og derfor har de ikke haft et omfangsrigt kulturberedskab om Indien med fra Danmark. Jeg mener, at det er betydningsfuldt for praktikanter, hvis de er opmærksomme på, at man selv er med til at forme hvordan man oplever den fremmede kultur, og derfor skal man i en kulturanalyse også inddrage sig selv som kulturaktør og sin kulturelle baggrund. Ved at være interesseret i sit kulturelle beredskab opnår både indsigt i sig selv som kulturaktør og ligeledes i den fremmede kultur. Fra turist til indfødt? For at se på hvordan aktører i en fremmed kultur går gennem forskellige faser i forhold til mødet med en fremmed kultur, kan man inddrage Hofstedes model, kulturtilpasningskurven. Hofstede mener, at interkulturelle møder kan ledsages af kulturchok, når der sker et interkulturelt møde mellem et fremmed individ og et nyt kulturelt miljø (Hofstede, 2006: 341). Kulturchokket indtræffer fordi vi som mennesker har nogle grundlæggende værdier, som Gullestrup tidligere påpegede også er en del af kulturberedskabet. Et kulturchok kan følges af følelser som hjælpeløshed og fjendtlighed og ud fra disse udsving, der kan forekomme, har Hofstede lavet kulturtilpasningskurven. 3

4 Figur 1 - kulturtilpasningskurven (Hofstede, 2006: 342) Kurven aflæses ved at den vertikale akse viser følelsesmæssige udsving, mens den horisontale viser tiden inddelt i fire forskellige faser. Den første fase er en periode med opstemthed, hvor den fremmede kultur er ny og spændende. Den anden fase er kulturchokket som indtræffer når hverdagen i det nye miljø begynder. Tredje fase er kendetegnet ved kulturtilpasning, når kulturaktøren har lært at fungere under den nye kulturs vilkår, hvilket sker ved at aktøren tillægger sig nogle af kulturens værdier og bliver integreret i nye sociale netværk. Den sidste fase er en eventuel stabil tilstand som kan opnås, linje C viser at aktøren stadig føler sig fremmed overfor den nye kultur, mens B viser at den nye kultur er lige så god som den gamle, og at man derved er bi-kulturelt tilpasset og den nye kultur kan endda være bedre en den gamle (linje A) (Hofstede, 2006: ). Hofstede mener at længden af den horisontale tidsakse er vilkårlig, men han siger at: Mennesker på kortvarige opgaver af to til tre måneders varighed har berettet om opstemthed, kulturchok og kulturtilpasning (Hofstede, 2006: 342) Jacob og Geetha illustrerer også denne kulturtilpasningskurve, specielt opstemtheden kommer frem i deres entusiasme overfor Indien og de opnår endda også den stabile tilstand, da de begge havde planlagt at være ½ år i Indien, men begge beslutter at blive i et år. Derudover udtaler de, at de prøver at få mulighed for at tage til Indien igen, hvilket kan ses som at deres at kulturtilpasningslinje er neutral eller positiv og de dermed er bi-kulturelle. Andre eksempler som kommer til syne med kulturberedskabet og kulturtilpasningskurven som optik er det tidligere nævnte eksempel, hvor Jacob skal tage en Richshaw. Det kan ses som at Jacob har tilegnet sig værdier om, at man skal forhandle med chaufføren som kan ses som kulturindlæringsfasen. I interviewet med Jacob kom et eksempel på kulturchok frem ved at Jacob som en del af sin praktik, skulle holde oplæg for indiske ledere, men de overholdt ikke tidspunkterne for hvornår de skulle være tilbage efter pauser, som man ellers kunne forvente i en dansk kultur. Derfor fik kulturchokket Jacob til at tilegne sig nye erfaringer og dermed blev hans kulturberedskab forøget og han bliver derfor i stand til at tackle, at de ikke lever op til hans kulturelle forventninger og tillærer sig en adfærd, hvor han er opmærksom på at han skal skynde på dem og måske give dem reprimander for at overholde tidsplanen. 4

5 Geetha nævnte eksempler i forhold til kulturindlæring, hun kom eksempelvis ind på vigtigheden af at opbygge relationer til indere. Det er nemmere for mænd end kvinder, fordi hun har oplevet at det er mere almindeligt at mænd ses efter arbejdstid, mens kvinder bruger fritiden på familien. Både Jacob og Geetha nævner hvordan de har lært at acceptere de gældende værdier i Indien omkring, at intimsfæren er mindre end i Danmark, hvilket kan ses som et udtryk for at de har taget nogle af de indiske værdier til sig. Påklædning er et tema, der illustrerer kulturtilpasningskurven. Geetha var i tvivl, i starten af hendes praktikperiode, om hun skulle holde fast i hendes europæiske tøjstil eller ændre den til en indisk. Hendes forvirring kom til udtryk ved at hun den første dag kom i indisk tøj og vesteuropæisk den anden. Efter noget tid fandt hun en balance, hvor hun fulgte de indiske normer som eksempelvis ikke at vise ben over knæet og samtidig have et europæisk snit. Hendes påklædning viser dermed, hvordan hun har bevæget sig mod en stabil periode, hvor hun er i balance mellem den gamle og den nye kultur. Jacob fortalte, hvordan han ved at gå klædt i business-tøj kunne adskille sig fra hvide turister i New Delhi og derved blev han ikke chikaneret af gadesælgere og tiggere. Hans tøjvalg er formentlig ikke den eneste grund til at turistjægerne lader ham passere. Det kan også være hans øvrige adfærd signalerer, at han passer ind og dermed har han tillært værdier og vaner fra de indfødte. Jacob har derved nedbrudt noget af sit kulturelle beredskab, ved at han ændrer sin fremtoning fra udelukkende at have baggrund i den danske kultur til at være mere baseret på den indiske kultur. Som praktikant kommer du igennem kulturtilpasningskurven ved at udvikle dig fra at blive betragtet og måske endda agere som en turist i en fremmed kultur, mod næsten at føle dig som en indfødt i den fremmede kultur. De kulturelle chok som praktikanterne oplever, bliver til læring ved at praktikanterne gennemgår en kulturtilpasningfase, som er med til at give dem kulturelle kompetencer. Fra kulturchok til kulturelle kompetencer Læring i forbindelse med udvikling af interkulturelle kompetencer, er mere og mere relevant i vores tid, da vi som vesteuropæere vil arbejde sammen med folk fra andre kulturer på multikulturelle arbejdspladser (McAllister, 2006: 369). Som studerende eller kommende praktikanter er det derfor også vigtigt at være optaget af, hvordan underlige eller ubehagelige situationer kan vendes til muligheder for læring. Situationer som er med til skabe kulturchok kan ses som en mulighed for læring og både det bevidste og ubevidste kulturredskab er vigtige kompetencer som kan bruges strategisk. Refleksion er et redskab til at arbejde hen imod at opnå kulturelle kompetencer. Reflekterende tænkning og derved reflekterende meninger kan være vigtigt for at opnå kulturelle kompetencer og McAllister mener at det kan være mere gavnligt end eksempelvis specifik viden om en kultur. Den reflekterende tænker er kendetegnet ved: 1. at kunne identificere egne antagelser der ligger bag deres tanker og handlinger 2. at evaluere nøjagtigheden og validiteten af antagelser og når det er nødvendigt 3. re-konstituere antagelserne (McAllister m.fl., 2006: 370) At kulturelle kompetencer kan opnås ved at reflektere, kan ses som en pendant til Hofstedes indlæringsfase og derved som situationer, hvor der opstår læring. McAllister abonnerer på Fitzgerald i forhold til kulturel kompetence og mener derved at den kan inddeles i niveauer fra etnocentrisme over kulturel bevidsthed til forøget grad af kulturel kompetence (ibid.). Praktikanten kan dermed opnå kulturelle kompetencer ved at reflektere for at flytte sig fra udelukkende at have udsyn fra sin egen kultur, til ved øget kulturel bevidsthed at opnå brug- 5

6 bare kulturelle kompetencer. For at kunne agere i kontekster af multikulturel art er det vigtigt at beherske kulturelle kompetencer af forskellig art, disse kan være at man er i stand til at genkende og værdsætte kulturelle forskelle og de potentielle konsekvenser det kan have for kulturen (ibid. 369) og det er derved hensigtsmæssigt for at kunne handle i en fremmed kultur. En måde hvorpå man kan blive mere reflekterende omkring at agere i multikulturelle kontekster er ved at fokusere på kritiske hændelser, som også kan ses som situationer der kan skabe kulturchok. De kritiske hændelser kan umiddelbart være vanskelige at finde mening i på grund af at der er flere mulige fortolkninger til, hvorfor situationen nu udviklede sig som den gjorde (ibid. 371). Dårlige oplevelser har givet mig gode oplevelser siger Geetha om, hvordan hun har bearbejdet dårlige oplevelser og vendt dem til positive situationer, fordi hun har reflekteret og lært af dem, hvilket kan ses som et udtryk for, at hun har bearbejdet hændelserne og derved fået forøget sine kulturelle kompetencer og forståelse for den fremmede kultur. Praktikantens evne til at reflektere over hændelser som umiddelbart var dårlige oplevelser er dermed essentiel for at opnå kulturelle kompetencer, der kan handles ud fra. Check-liste for praktikanten i en fremmed kultur Artiklen her har været inde på forskellige elementer som en praktikant i en fremmed kultur kommer ud for og derfor er her en liste over konklusioner om at være beredt i en fremmed kultur. Vigtige ting for praktikanten er: At være opmærksom på at ens eget kulturberedskab er de briller som man ser den fremmede kultur med, for at opnå indsigt om sig selv og en analyse af den fremmede kultur. At du gennemgår kulturtilpasningsfasen som indeholder følelsesmæssige ned- og opture mod at forstå den nye kultur, så den bliver mindre fremmed. At reflektere over kritiske hændelser for at opnå kulturel bevidsthed og kulturel kompetence Jeg er bevidst om, at jeg ved noget om den indiske kultur og vil tage udgangspunkt i mine allerede erfarede oplevelser, mit bevidste kulturberedskab og derudover ved jeg at jeg allerede har et ubevidst kulturredskab ud fra min kulturelle baggrund fra Danmark. Praktikperioden i Indien har vist sig som en periode, hvor der kan blive vendt op og ned på nogle af de værdier og antagelser som vi i den danske kultur tager for givet. Situationer som kulturchok giver mulighed for at reflektere og er dermed potentiel læring. Jeg er nu beredt til at tage af sted som aktør i Indiens fremmede kultur. Næste dag møder praktikanten den samme auto-rickshaw, denne dag skal han kun betale den indiske pris for turen. Og derved blev praktikanten opmærksom på sit kulturredskab og kom højere op i indlæringsfasen. I interaktionen ændrede de derved hinandens adfærd og balancen mellem praktikanten som den hvide vesterlænding og den indiske chauffør kan ses som et eksempel på en forhandling af mening for at forstå hinanden og de forskellige kulturer. Og praktikanten er derved blevet lidt mere lokal end fremmed. 6

7 Metode til indsamling af empiri Undersøgelsen bygger på to kvalitative interviews med Jacob og Geetha, som har været praktikanter i New Delhi, Indien. Og ud over interviewene har jeg også foretaget en analyse af billeder som de har taget mens de var i Indien. Det har jeg gjort for at både at kunne interviewe dem med udgangspunkt i mine spørgsmål fra interviewguiden og derudover få aktiveret mine informanters hukommelse yderligere ved at gennemgå fotos med dem under interviewet. Jeg er opmærksom på at jeg via min valgte metode kan ikke komme ind på indtryk som lugte og stemning, da de ikke kan være vanskelige at indfange ved udsagn eller på foto. Analytisk har jeg tematiseret interviewene for at finde mønstre i deres oplevelser med at være praktikant i Indien. Jeg får via min kvalitative undersøgelse ikke et generelt billede af Indien og inderne, men derimod et kontekstafhængigt øjebliksbillede af, hvordan mine informanter har oplevet Indien ud fra de indere de har mødt. Litteraturliste Gullestrup, Hans (2007): Kulturanalyse en vej til tværkulturel forståelse, 4. udgave, 1. oplag, Akademisk Forlag. Hofstede, Geert (2006): Interkulturelle møder, kapitel 9 i: Kulturer og organisationer overlevelse i en grænseoverskridende verden, 2. udgave, handelshøjskolens forlag McAllister, Lindy, Whiteford, Gail, Hill, Bob, Thomas, Noel & Fitzgerald, Maureen (2006): Reflection in intercultural learning: examining the international experience through a critical approach. Trykt i Reflective practice. Internetside: 7

En fremmed er en ven, som du endnu ikke har mødt

En fremmed er en ven, som du endnu ikke har mødt Det er nemt at betragte, men svært at lære - Om tilhørsforhold og kulturelle udfordringer i internationale virksomheder Anina Lambert Kjær Stud. Cand. Mag. i Læring & Forandringsprocesser Institut for

Læs mere

2. års elever i en efterskolekultur

2. års elever i en efterskolekultur 2. års elever i en efterskolekultur - En undersøgelse af, hvorvidt det er en kulturændring eller et kulturskifte, man som 2. års elev er ude for i begyndelsen af det andet år på efterskole. Vibeke Haugaard

Læs mere

Den interkulturelle sygepleje

Den interkulturelle sygepleje Den interkulturelle sygepleje - kulturelt beredskab som en kompetence i sygeplejen Claus Dam Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Læs mere

Multikulturalitet som en ressource

Multikulturalitet som en ressource Multikulturalitet som en ressource - om kulturel mangfoldighed blandt medarbejdere Lisbeth Kjeldgaard Larsen Stud.mag. i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

En plettet straffeattest

En plettet straffeattest Abstrakt En plettet straffeattest Kulturbarriere i ungdommens uddannelsesvejledning Med nærværende artikel søges der, gennem interviews med Ungdommens Uddannelses vejledere, at forstå, hvordan arbejdskulturen

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Integration af internationale medarbejdere i SKIF

Integration af internationale medarbejdere i SKIF Integration af internationale medarbejdere i SKIF - hvad gør SKIF for at integrere deres internationale medarbejdere? Anslag: 23.003 = 9,6 sider 8. semester, læring i multikulturelle kontekster, juni 2011

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på

Læs mere

Mentorordning - et redskab til integration

Mentorordning - et redskab til integration Mentorordning - et redskab til integration Tyske sygeplejersker valfarter i disse år til Danmark - håbet om et arbejde, bedre løn og bolig trækker. Mødet med kulturforskelle kan blive til en barriere i

Læs mere

TEMADAG Multikulturel vejledning

TEMADAG Multikulturel vejledning TEMADAG Multikulturel vejledning 1 HVORFOR TERMINOLOGIEN MULTIKULTUREL VEJLEDNING? Begreberne interkulturel, multikulturel, tværkulturel og flerkulturel vejledning bruges ofte i flæng, men da man ofte

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Mit navn er Helle Maria Geertsen og fra den 4 marts til den 15 marts, var jeg sammen med, min hold kammeret Line Hansen, i Baskerlandet i praktik. Vi var 2 dage

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

"I Thailand er jeg klog, men i Danmark er jeg lidt dum"

I Thailand er jeg klog, men i Danmark er jeg lidt dum "I Thailand er jeg klog, men i Danmark er jeg lidt dum" - mødet mellem uddannelseskulturer på en sprogskole Anne Marie Vinther Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Vi skal lære eleverne, at der er mennesker bag skærmen

Vi skal lære eleverne, at der er mennesker bag skærmen Vi skal lære eleverne, at der er mennesker bag skærmen Gitte Kingo Andersen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Bogen Med livet i lommen

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål: BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Uddannelsesmål: Målet for 2. praktikperiode

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS // VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL BRUG Velkommen til værktøjet Min faglige praksis. Værktøjet kan hjælpe

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Dittes møde med kulturen i Madskolerne

Dittes møde med kulturen i Madskolerne Dittes møde med kulturen i Madskolerne - kan det være derfor hun ikke fortsatte som frivillig? Louise Hansen Stud. cand.mag. Læring og forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Et læringsrum for interkulturel kompetenceudvikling - hvor der foregår vidensdeling og læring i en multikulturel personalegruppe

Et læringsrum for interkulturel kompetenceudvikling - hvor der foregår vidensdeling og læring i en multikulturel personalegruppe 9. juni 2010 Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Trine Krogh Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem 5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem Kilde: http://dms.dartmouth.edu/cms/ (Worksheets) Hvad er 5P? 5P er en struktureret metode til at danne et fælles billede af det kliniske mikrosystem. Ethvert system

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-2

Velkommen Gruppe SJ-2 Velkommen Gruppe SJ-2 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 10. marts 2016 15.45 1 met ser således ud: Kl. 10.05 11.00 Kl. 11.00 12.00 Kl. 13.00 14.15 Kl. 14.15 14.30 Bordet rundt vægt på dagens emner Ledelsen

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

En dialogisk undervisningsmodel

En dialogisk undervisningsmodel 8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,

Læs mere

Lederne KULTURELLE UDFORDRINGER VED OUTSOURCING MAGASINET OM LEDERE OG LEDELSE NR. 5 OKTOBER-NOVEMBER 2011 TILLÆG 95. ÅRGANG

Lederne KULTURELLE UDFORDRINGER VED OUTSOURCING MAGASINET OM LEDERE OG LEDELSE NR. 5 OKTOBER-NOVEMBER 2011 TILLÆG 95. ÅRGANG Lederne MAGASINET OM LEDERE OG LEDELSE NR. 5 TILLÆG 95. ÅRGANG KULTURELLE UDFORDRINGER VED OUTSOURCING - I ET ORGANISATIONSTEORETISK PERSPEKTIV Organisationsteori HA-almen 3. Semester Aalborg Universitet

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Den gamle kultur sidder i Folkeskolens vægge

Den gamle kultur sidder i Folkeskolens vægge Den gamle kultur sidder i Folkeskolens vægge - Skolen2012 som banebrydende nytænkning Gitte Møller Thomsen Stud.mag. i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Læs mere

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet - pædagogernes kulturelle antagelser om sig selv i et samfundsperspektiv Pernille Bonderup Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere