Beredt til en fremmed kultur

Transkript

1 Beredt til en fremmed kultur Jakob Aabling-Thomsen Stud. Cand. Mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet i København Abstract Som studerende er der et stigende behov for at kunne beherske kulturelle kompetencer til at samarbejde med personer fra andre kulturer. I denne artikel tager jeg udgangspunkt i to praktikanters erfaringer fra New Delhi, Indien for at behandle, hvordan man gennemgår forskellige følelsesmæssige faser som praktikant i en fremmed kultur. For at lære af umiddelbart flertydige hændelser foreslår jeg at man reflekterer over, hvordan man ser andre kulturer ud fra sin egen kulturelle optik, dette foreslår jeg for at søge mod øgede kulturelle kompetencer til, hvordan man agerer i en fremmed kultur. Morgentrafikken bevæger sig hektisk af sted. For en udenforstående kan det virke uoverskueligt, og det gjorde det også for Jacob, den danske praktikant i starten. Denne morgen bevæger han sig afslappet på vej mod arbejdet i New Delhi, Indien. Han skal med en auto-rickshaw, som kan beskrives som en trehjulet cykel med lad og motor. Praktikanten står og betragter den pulserende trafik, mens han markerer til chaufføren på en auto-rickshaw. Den stopper og forhandlingen om prisen går i gang. Det bliver altid klaret, inden turen starter. I dag vil praktikanten dog ikke betale overpris, som de andre hvide udlændinge plejer at gøre. Han argumenterer for, at han vil betale det samme som inderne, men chaufføren er urokkelig. Det ender med at han må betale turistprisen. Men i dag vil han ikke finde sig i det og tager et billede af nummerpladen, som han senere vil sende til trafikpolitiet. Hvordan kan det være at praktikanten ikke længere vil behandles som en turist og betale overpris og derfor prøver at påvirke chaufføren ved at forhandle og slutteligt ved at tage et billede? Jeg vil i denne artikel forsøge at besvare, hvordan det er at navigere ud fra sit kulturredskab i en fremmed kultur og hvilke faser man gennemgår under et ophold i en fremmed kultur. Jeg vil diskutere, hvordan der kan opstå læring i forbindelse med at udvikle interkulturelle kompetencer. Jeg har et personligt formål med undersøgelsen og artiklen, nemlig at forberede mig på min forestående praktik i New Delhi, Indien. Metodisk og teoretisk bygger artiklen på interviews med de tidligere danske praktikanter i New Delhi, Jacob og Geetha (se faktaboks for mere om metoden), og derudover vil jeg inddrage modeller af Hofstede og hans analyser af forskelle mellem nationale kulturer og Gullestrups kulturberedskab. Hvordan ser den Indiske kultur ud på overfladen? Jeg vil anvende begrebet kultur, som Gullestrup definerer som: den verdensopfattelse og de værdier, moralnormer og faktisk adfærd samt de materielle og immaterielle frembringelser heraf som mennesker overtager fra en foregående generation; som de eventuelt i ændret form søger at bringe videre til næste generation; og som på forskellig vis adskiller dem fra mennesker tilhørende andre kulturer (Gullestrup, 2007: 21) 1

2 Det er dermed blandt andet værdier, moral og adfærd som er med til at kendetegne en kultur. Jeg vil også argumentere for, at personer som befinder sig i fremmede kulturer kan tage elementer fra med og dermed ændre sin egen kultur eller endda blive bi-kulturel, hvilket ud fra ovenstående definition kan give problemer omkring, hvordan flere kulturer skal indordnes indbyrdes. Som aktør i en fremmed kultur kan man tilegne sig erfaringer og dermed en ændring i sin forståelse af den fremme kultur, det kan ske ved at være og sanse i den fremmede kultur og kommunikere med dens medlemmer. En anden måde at opnå læring på er at undersøge andres erfaringer med kulturen. Hofstede har lavet en sådan undersøgelse, hvor han undersøger fem analytiske kulturdimensioner: Magtdistance, individualisme/kollektivisme, maskulinitet/feminitet, usikkerhedsundvigelse og lang/kortsigtet orientering. Jeg vil nu kun komme ind på magtdistance og orientering, da jeg mener at det er her man som praktikant vil opleve størst forskel mellem den danske og indiske kultur. Hofstede mener, at magtdistancen er markant højere for Indien end for gennemsnittet af verden, og mener at det kan indikere et højt niveau af ulighed i forhold til fordelingen af magt og rigdom og hvordan inderne accepterer dette. Dette kan komme til udtryk ved at virksomheder kan være mere hierarkiske end i Danmark, hvilket er noget den danske praktikant skal være opmærksom på. Jacob fortæller om sine erfaringer fra arbejdspladsen at alder og anciennitet bliver vægtet over fx uddannelse, hvilket gjorde at han som praktikant havde svært ved at få de spændende opgaver. Endvidere mener Hofstede, at Indien har en høj langsigtet orientering, hvilket betyder at fremtiden tillægges vægt i forhold til nutiden og fortiden, inderne planlægger derfor for fremtiden, hvilket kan hænge sammen med, at en hustand ofte er afhængig af en enkelt indkomst, hvorimod den enkelte i Danmark ofte tjener sine egne penge. Gullestrup mener, at man som forsker skal passe på at ens køn ikke bliver afgørende for, hvordan man oplever kultur, ellers kan man få en androcentrisk syn på kulturen, hvor man mener at ens kønsperspektiv er det eneste valide perspektiv (Gullestrup, 2007: 214). Jacob og Geetha har oplevet inderne på forskellig vis, hvilket kan være på grund af kønsforskelle, som at mænd og kvinder ofte er adskilte socialt efter arbejdstid, men at det for Geetha var svært at skabe relationer til kvinderne fordi de havde huslige pligter, mens det ikke sås som normalt at hun var eneste kvinde i selskab hvilket ellers nemmere kunne forekomme i Danmark. Et sådant generelt billede af en kultur peger mod en helhedsforståelse af kulturen, hvor man ser på kulturen som sammenhængende. Dette er Hofstede blevet kritiseret for, da det er at skære mange mennesker over en kam. Det virker også groft at en befolkning på størrelse med hele Europa og bestående af 28 forskellige delstater, hver større end Danmark, kan illustreres ens. Hofstede er dermed generel analytisk, hvorimod jeg er interesseret i kulturspecifikke kompetencer, i forhold til hvordan en dansk praktikant kan have evner til at deltage i sociale relationer i den specifikke kultur i New Delhi, Indien. Kulturberedskab Som kulturaktør navigerer man i en fremmed kultur og ser verden ud fra de erfaringer, man har tilegnet sig. Triandis udtrykker det således: In observing other cultures it is useful to keep in mind that we see the world less as it is and more as we are : Depending on the experiences we have had, the habits that we have acquired, we see events differently (Triandis i Gullestrup, 2007: 210) 2

3 Det samme gør sig gældende for de omtalte praktikanters kulturberedskab og for måden, hvorpå de opfatter den indiske kultur. Ens erfaringer og vaner former den optik, man ser den fremmede kultur igennem, og jeg mener derfor at det er vigtigt at man som praktikant forsøger at opnå indsigt i sin egen kultur for at finde ud af, hvordan man ser på verden og for at blive opmærksom på, at der kan findes alternative måder. Kulturbrillerne vi alle bærer er dog i høj grad ubevidste, som eksemplificeret ved Gullestrup der mener, at aktører overvejende ubevidst konstruerer den faktiske virkelighed af den iagttagede kultur. Dette sker på baggrund af aktørens egne værdier og verdenssyn og af hans egne erfaringer og viden (Gullestrup, 2007: 211). Kulturberedskabet har indflydelse på, hvordan man forstår samvær med andre mennesker (ibid. 212), og det er derfor vigtigt at være opmærksom på ens eget kulturberedskab for bedre at kunne forstå andre og deres kultur. Som praktikant i en fremmed kultur er det nærliggende at tage udgangspunkt i ens egen kultur og kulturberedskab, jeg mener dog at man skal passe på, at man også kan fralægge sig sine medbragte kulturbriller for at undgå at blive etnocentrisk, hvor man kun tager udgangspunkt i sin egen kultur. Det bevidste kulturredskab dækker over den viden og indsigt som kulturaktøren bevidst har tilegnet sig om den anden kultur (Gullestrup, 2007: 212). Mine interviewpersoner havde som sådan ikke lavet en speciel forberedelse før de tog til Indien og derfor har de ikke haft et omfangsrigt kulturberedskab om Indien med fra Danmark. Jeg mener, at det er betydningsfuldt for praktikanter, hvis de er opmærksomme på, at man selv er med til at forme hvordan man oplever den fremmede kultur, og derfor skal man i en kulturanalyse også inddrage sig selv som kulturaktør og sin kulturelle baggrund. Ved at være interesseret i sit kulturelle beredskab opnår både indsigt i sig selv som kulturaktør og ligeledes i den fremmede kultur. Fra turist til indfødt? For at se på hvordan aktører i en fremmed kultur går gennem forskellige faser i forhold til mødet med en fremmed kultur, kan man inddrage Hofstedes model, kulturtilpasningskurven. Hofstede mener, at interkulturelle møder kan ledsages af kulturchok, når der sker et interkulturelt møde mellem et fremmed individ og et nyt kulturelt miljø (Hofstede, 2006: 341). Kulturchokket indtræffer fordi vi som mennesker har nogle grundlæggende værdier, som Gullestrup tidligere påpegede også er en del af kulturberedskabet. Et kulturchok kan følges af følelser som hjælpeløshed og fjendtlighed og ud fra disse udsving, der kan forekomme, har Hofstede lavet kulturtilpasningskurven. 3

4 Figur 1 - kulturtilpasningskurven (Hofstede, 2006: 342) Kurven aflæses ved at den vertikale akse viser følelsesmæssige udsving, mens den horisontale viser tiden inddelt i fire forskellige faser. Den første fase er en periode med opstemthed, hvor den fremmede kultur er ny og spændende. Den anden fase er kulturchokket som indtræffer når hverdagen i det nye miljø begynder. Tredje fase er kendetegnet ved kulturtilpasning, når kulturaktøren har lært at fungere under den nye kulturs vilkår, hvilket sker ved at aktøren tillægger sig nogle af kulturens værdier og bliver integreret i nye sociale netværk. Den sidste fase er en eventuel stabil tilstand som kan opnås, linje C viser at aktøren stadig føler sig fremmed overfor den nye kultur, mens B viser at den nye kultur er lige så god som den gamle, og at man derved er bi-kulturelt tilpasset og den nye kultur kan endda være bedre en den gamle (linje A) (Hofstede, 2006: ). Hofstede mener at længden af den horisontale tidsakse er vilkårlig, men han siger at: Mennesker på kortvarige opgaver af to til tre måneders varighed har berettet om opstemthed, kulturchok og kulturtilpasning (Hofstede, 2006: 342) Jacob og Geetha illustrerer også denne kulturtilpasningskurve, specielt opstemtheden kommer frem i deres entusiasme overfor Indien og de opnår endda også den stabile tilstand, da de begge havde planlagt at være ½ år i Indien, men begge beslutter at blive i et år. Derudover udtaler de, at de prøver at få mulighed for at tage til Indien igen, hvilket kan ses som at deres at kulturtilpasningslinje er neutral eller positiv og de dermed er bi-kulturelle. Andre eksempler som kommer til syne med kulturberedskabet og kulturtilpasningskurven som optik er det tidligere nævnte eksempel, hvor Jacob skal tage en Richshaw. Det kan ses som at Jacob har tilegnet sig værdier om, at man skal forhandle med chaufføren som kan ses som kulturindlæringsfasen. I interviewet med Jacob kom et eksempel på kulturchok frem ved at Jacob som en del af sin praktik, skulle holde oplæg for indiske ledere, men de overholdt ikke tidspunkterne for hvornår de skulle være tilbage efter pauser, som man ellers kunne forvente i en dansk kultur. Derfor fik kulturchokket Jacob til at tilegne sig nye erfaringer og dermed blev hans kulturberedskab forøget og han bliver derfor i stand til at tackle, at de ikke lever op til hans kulturelle forventninger og tillærer sig en adfærd, hvor han er opmærksom på at han skal skynde på dem og måske give dem reprimander for at overholde tidsplanen. 4

5 Geetha nævnte eksempler i forhold til kulturindlæring, hun kom eksempelvis ind på vigtigheden af at opbygge relationer til indere. Det er nemmere for mænd end kvinder, fordi hun har oplevet at det er mere almindeligt at mænd ses efter arbejdstid, mens kvinder bruger fritiden på familien. Både Jacob og Geetha nævner hvordan de har lært at acceptere de gældende værdier i Indien omkring, at intimsfæren er mindre end i Danmark, hvilket kan ses som et udtryk for at de har taget nogle af de indiske værdier til sig. Påklædning er et tema, der illustrerer kulturtilpasningskurven. Geetha var i tvivl, i starten af hendes praktikperiode, om hun skulle holde fast i hendes europæiske tøjstil eller ændre den til en indisk. Hendes forvirring kom til udtryk ved at hun den første dag kom i indisk tøj og vesteuropæisk den anden. Efter noget tid fandt hun en balance, hvor hun fulgte de indiske normer som eksempelvis ikke at vise ben over knæet og samtidig have et europæisk snit. Hendes påklædning viser dermed, hvordan hun har bevæget sig mod en stabil periode, hvor hun er i balance mellem den gamle og den nye kultur. Jacob fortalte, hvordan han ved at gå klædt i business-tøj kunne adskille sig fra hvide turister i New Delhi og derved blev han ikke chikaneret af gadesælgere og tiggere. Hans tøjvalg er formentlig ikke den eneste grund til at turistjægerne lader ham passere. Det kan også være hans øvrige adfærd signalerer, at han passer ind og dermed har han tillært værdier og vaner fra de indfødte. Jacob har derved nedbrudt noget af sit kulturelle beredskab, ved at han ændrer sin fremtoning fra udelukkende at have baggrund i den danske kultur til at være mere baseret på den indiske kultur. Som praktikant kommer du igennem kulturtilpasningskurven ved at udvikle dig fra at blive betragtet og måske endda agere som en turist i en fremmed kultur, mod næsten at føle dig som en indfødt i den fremmede kultur. De kulturelle chok som praktikanterne oplever, bliver til læring ved at praktikanterne gennemgår en kulturtilpasningfase, som er med til at give dem kulturelle kompetencer. Fra kulturchok til kulturelle kompetencer Læring i forbindelse med udvikling af interkulturelle kompetencer, er mere og mere relevant i vores tid, da vi som vesteuropæere vil arbejde sammen med folk fra andre kulturer på multikulturelle arbejdspladser (McAllister, 2006: 369). Som studerende eller kommende praktikanter er det derfor også vigtigt at være optaget af, hvordan underlige eller ubehagelige situationer kan vendes til muligheder for læring. Situationer som er med til skabe kulturchok kan ses som en mulighed for læring og både det bevidste og ubevidste kulturredskab er vigtige kompetencer som kan bruges strategisk. Refleksion er et redskab til at arbejde hen imod at opnå kulturelle kompetencer. Reflekterende tænkning og derved reflekterende meninger kan være vigtigt for at opnå kulturelle kompetencer og McAllister mener at det kan være mere gavnligt end eksempelvis specifik viden om en kultur. Den reflekterende tænker er kendetegnet ved: 1. at kunne identificere egne antagelser der ligger bag deres tanker og handlinger 2. at evaluere nøjagtigheden og validiteten af antagelser og når det er nødvendigt 3. re-konstituere antagelserne (McAllister m.fl., 2006: 370) At kulturelle kompetencer kan opnås ved at reflektere, kan ses som en pendant til Hofstedes indlæringsfase og derved som situationer, hvor der opstår læring. McAllister abonnerer på Fitzgerald i forhold til kulturel kompetence og mener derved at den kan inddeles i niveauer fra etnocentrisme over kulturel bevidsthed til forøget grad af kulturel kompetence (ibid.). Praktikanten kan dermed opnå kulturelle kompetencer ved at reflektere for at flytte sig fra udelukkende at have udsyn fra sin egen kultur, til ved øget kulturel bevidsthed at opnå brug- 5

6 bare kulturelle kompetencer. For at kunne agere i kontekster af multikulturel art er det vigtigt at beherske kulturelle kompetencer af forskellig art, disse kan være at man er i stand til at genkende og værdsætte kulturelle forskelle og de potentielle konsekvenser det kan have for kulturen (ibid. 369) og det er derved hensigtsmæssigt for at kunne handle i en fremmed kultur. En måde hvorpå man kan blive mere reflekterende omkring at agere i multikulturelle kontekster er ved at fokusere på kritiske hændelser, som også kan ses som situationer der kan skabe kulturchok. De kritiske hændelser kan umiddelbart være vanskelige at finde mening i på grund af at der er flere mulige fortolkninger til, hvorfor situationen nu udviklede sig som den gjorde (ibid. 371). Dårlige oplevelser har givet mig gode oplevelser siger Geetha om, hvordan hun har bearbejdet dårlige oplevelser og vendt dem til positive situationer, fordi hun har reflekteret og lært af dem, hvilket kan ses som et udtryk for, at hun har bearbejdet hændelserne og derved fået forøget sine kulturelle kompetencer og forståelse for den fremmede kultur. Praktikantens evne til at reflektere over hændelser som umiddelbart var dårlige oplevelser er dermed essentiel for at opnå kulturelle kompetencer, der kan handles ud fra. Check-liste for praktikanten i en fremmed kultur Artiklen her har været inde på forskellige elementer som en praktikant i en fremmed kultur kommer ud for og derfor er her en liste over konklusioner om at være beredt i en fremmed kultur. Vigtige ting for praktikanten er: At være opmærksom på at ens eget kulturberedskab er de briller som man ser den fremmede kultur med, for at opnå indsigt om sig selv og en analyse af den fremmede kultur. At du gennemgår kulturtilpasningsfasen som indeholder følelsesmæssige ned- og opture mod at forstå den nye kultur, så den bliver mindre fremmed. At reflektere over kritiske hændelser for at opnå kulturel bevidsthed og kulturel kompetence Jeg er bevidst om, at jeg ved noget om den indiske kultur og vil tage udgangspunkt i mine allerede erfarede oplevelser, mit bevidste kulturberedskab og derudover ved jeg at jeg allerede har et ubevidst kulturredskab ud fra min kulturelle baggrund fra Danmark. Praktikperioden i Indien har vist sig som en periode, hvor der kan blive vendt op og ned på nogle af de værdier og antagelser som vi i den danske kultur tager for givet. Situationer som kulturchok giver mulighed for at reflektere og er dermed potentiel læring. Jeg er nu beredt til at tage af sted som aktør i Indiens fremmede kultur. Næste dag møder praktikanten den samme auto-rickshaw, denne dag skal han kun betale den indiske pris for turen. Og derved blev praktikanten opmærksom på sit kulturredskab og kom højere op i indlæringsfasen. I interaktionen ændrede de derved hinandens adfærd og balancen mellem praktikanten som den hvide vesterlænding og den indiske chauffør kan ses som et eksempel på en forhandling af mening for at forstå hinanden og de forskellige kulturer. Og praktikanten er derved blevet lidt mere lokal end fremmed. 6

7 Metode til indsamling af empiri Undersøgelsen bygger på to kvalitative interviews med Jacob og Geetha, som har været praktikanter i New Delhi, Indien. Og ud over interviewene har jeg også foretaget en analyse af billeder som de har taget mens de var i Indien. Det har jeg gjort for at både at kunne interviewe dem med udgangspunkt i mine spørgsmål fra interviewguiden og derudover få aktiveret mine informanters hukommelse yderligere ved at gennemgå fotos med dem under interviewet. Jeg er opmærksom på at jeg via min valgte metode kan ikke komme ind på indtryk som lugte og stemning, da de ikke kan være vanskelige at indfange ved udsagn eller på foto. Analytisk har jeg tematiseret interviewene for at finde mønstre i deres oplevelser med at være praktikant i Indien. Jeg får via min kvalitative undersøgelse ikke et generelt billede af Indien og inderne, men derimod et kontekstafhængigt øjebliksbillede af, hvordan mine informanter har oplevet Indien ud fra de indere de har mødt. Litteraturliste Gullestrup, Hans (2007): Kulturanalyse en vej til tværkulturel forståelse, 4. udgave, 1. oplag, Akademisk Forlag. Hofstede, Geert (2006): Interkulturelle møder, kapitel 9 i: Kulturer og organisationer overlevelse i en grænseoverskridende verden, 2. udgave, handelshøjskolens forlag McAllister, Lindy, Whiteford, Gail, Hill, Bob, Thomas, Noel & Fitzgerald, Maureen (2006): Reflection in intercultural learning: examining the international experience through a critical approach. Trykt i Reflective practice. Internetside: 7