HVAD KENDETEGNER DE I GÅR, I DAG OG I FREMTIDEN. Økonomikonsulenternes årsmøde Lasse Vej Toft KL s Analyse og Makroenhed

Transkript

1 HVAD KENDETEGNER DE ÆLDRE? I GÅR, I DAG OG I FREMTIDEN Økonomikonsulenternes årsmøde 2019 Lasse Vej Toft KL s Analyse og Makroenhed

2 Agenda Det øgede antal ældre og den økonomiske betydning (alt andet lige) Sund aldring ( ) Økonomi - Hvad tror Finansministeriet? Sund aldring ( ) - Hvad mener vi med sund aldring? Vi bliver ældre Vi føler os raskere senere i livet Vi bruger mindre service I sundhedsvæsenet? I kommunerne? Indkomst og formue Parforholdsstatus Ensomhed Død

3 DET ØGEDE ANTAL ÆLDRE OG DEN ØKONOMISKE BETYDNING (ALT ANDET LIGE)

4

5 Der kommer mange flere ældre

6 120,94,93,43,12

7 Aldersfordelingen af individualiseret offentligt forbrug, 2040 mia. kr. (opregnet pba. 2014)30 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Sundhedsvæsen Uddannelse Børne og socialområdet mv. Plejeområdet

8 Demografien vil presse økonomien i kommunerne 56

9

10 HVAD KENDETEGNER DE ÆLDRE SUND ALDRING ( )

11 Hvad kan sund aldring betyde ifølge Finansministeriet?

12 Sådan regner Finansministeriet med sund aldring Beregning af sund aldring: FM s metode (delvis sund aldring) Aldersbetingede enhedsudgifter udregnes på baggrund af befolkningen opdelt i to grupper. En gruppe, der befinder sig i den såkaldte terminale fase (de sidste 3 leveår) og en gruppe, der har mere end 3 leveår tilbage8 Fuld sund aldring, jf. FM: De aldersbetingede enhedsudgifter forskydes med levealderen. Et års ekstra levealder i fremtiden betyder, at man eksempelvis tror udgiften for en 76-årig i fremtiden vil svare til udgiften for en 75-årige i dag.

13 HVAD KENDETEGNER DE ÆLDRE SUND ALDRING ( )

14 Hvad mener vi med sund aldring? - At vi bliver ældre?

15 Middellevetiden er øget gennem lang tid 80,84 79,83

16 En meget større andel af os bliver gamle

17 Øget levetid sker især i den tidlige alderdom

18 Hvad mener vi med sund aldring? - At vi bliver ældre? - At vi føler os raskere senere i livet?

19 INDSÆT EMNE Alderdommen.

20 Hvad siger Sundhedsministeren?

21 Er sund aldring en myte? Ældres sundhed og trivsel - Ældreprofilen 2019

22 Fire ekstra gode leveår for hvert ekstra dårligt År 85,0 82,0 80,0 77,8 77,8 75,0 70,0 65,0 11,0 11,9 72,3 9,1 10,0 "Dårlige leveår" 60,0 55,0 66,9 70,1 63,2 67,8 "Gode leveår" 50, Kvinder Mænd The Lancet (2015): Global, regional, and national disability-adjusted life years (DALYs) for 306 diseases and injuries and healthy life expectancy (HALE) for 188 countries, : quantifying the epidemiological transition

23

24

25 Sundhedsprofilerne (Danskernes Sundhed) - Sundhedsprofilerne er i disse år den centrale kilde til viden om udviklingen i sundhed, men kan vi stole på de nyeste resultater? - Udsendelse i 2017 gennem e-boks fremfor brev kan det have betydning?

26 Tal fra ældredatabase

27 Tal fra ældredatabase

28 Hvad mener vi med sund aldring? - At vi bliver ældre? - At vi føler os raskere senere i livet? - At vi har brug for mindre service?

29 Hvad mener vi med sund aldring? - At vi bliver ældre? - At vi føler os raskere senere i livet? - At vi har brug for mindre service? I sundhedsvæsenet? I kommunerne?

30 Gennemsnitlige udgifter for det offentlige til praksissektoren

31 Gennemsnitlige hospitalsudgifter for kvinder

32 Hvad mener vi med sund aldring? - At vi bliver ældre? - At vi føler os raskere senere i livet? - At vi har bruger mindre service? I sundhedsvæsenet? I kommunerne?

33 Udviklingen i antallet af ældre

34 Det økonomiske forbrug i kommunerne

35

36 Plejebolig

37 Antal ældre indskrevet på plejehjem/ plejeboliger fra 2007 til Plejehjem Plejeboliger Friplejeboliger (2009-) Note: Omfatter borgere på 65 år og derover, som er indskrevet på plejehjem efter 192 i Serviceloven, i plejeboliger målrettet ældre efter 5, stk. 2 i Almenboligloven og i friplejeboliger efter Lov om friplejeboliger. Almene ældreboliger og beskyttede boliger er ikke inkluderet. Kilde: Statistikbanken, tabel RESI01, baseret på den Sociale Ressourceopgørelse.

38 Andelen af ældre på plejehjem falder støt Andel plejehjemsbeboere blandt 65+ årige 5,0% 4,8% 4,0% 3,9% 3,0% 3,6% 2,0% 1,0% 0,0% Andel plejehjem faktisk Aldersrenset

39 Andel indskrevet på plejehjem/ plejeboliger i forskellige aldersgrupper - udvikling fra 2007 til ,4 5,8 3,5 2,6 0,6 0,6 1,2 1, år år år år år 90+ år Note: Borgere indskrevet på plejehjem efter 192 i Serviceloven, i plejeboliger målrettet ældre efter 5, stk. 2 i Almenboligloven og i friplejeboliger efter Lov om friplejeboliger i forhold til antallet af ældre i hver aldersgruppe. Kilde: Statistikbanken, tabel RESI01 (baseret på den Sociale Ressourceopgørelse) og FOLK2.

40 Hjemmehjælp

41

42 Demografiske fremskrivning af antallet af hjemmehjælpsmodtagere fra 2009 til Demografisk framskrivning (alder og køn) Demografisk fremskrivning (alder, køn og samlivsstatus) Faktisk udvikling 24

43 Hjemmehjælp eksl. Personer i plejebolig

44 INDSÆT EMNE INDSÆT TITEL INDKOMST OG PENSIONSFORMUE

45

46

47 Fordeling af nettoformue på aldersgrupper, 2014

48

49 PARFORHOLDSSTATUS

50 Andel i parforhold eller gifte i befolkningen, 2010 og 2018

51 Andel i plejebolig fordelt efter alder og parforholdsstatus

52 Fremskrivning af behov for plejeboliger (Køn, alder, parforholdsstatus)

53 INDSÆT TITEL ENSOMHED

54

55

56 HVOR DØR FOLK?

57 Udvikling i andel (pct.) af døde, som dør under indlæggelse ( )

58 Hvor dør folk? Andel af døde i 2016 (pct.) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Døde under indlæggelse Døde på plejehjem Døde andre steder (hjemme)

59 Andel af døde i 2016, som dør under indlæggelse eller under ophold på plejehjem (pct.) Andel døde på plejehjem Andel døde under indlæggelse år år år år Over 100 år