Af programchef Lennie Clausen og analysechef Henrik Mahncke, Realdania
|
|
- Victoria Ludvigsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Marts 2019 Ældres livskvalitet i seniorbofællesskaber - Hvad ved vi? Af programchef Lennie Clausen og analysechef Henrik Mahncke, Realdania Resumé: resultatet af tre foranalyser om ældres livskvalitet viser for det første at ældre, der bor i bofællesskaber udvikler positive naborelationer, oplever mindre ufrivillig ensomhed og har færre tegn på social eksklusion. Endvidere viser vores foranalyser, at der er driftsmæssige potentialer i at bo i seniorbofællesskaber, der reducerer de offentlige serviceudgifter. Endeligt viser en efterspørgselsanalyse, at flere ældre søger mod seniorbofællesskaber og at der er behov for at øge udbuddet, særligt for de ældre i lavindkomstgruppen. De seneste opgørelser over antallet af seniorbofællesskaber fra marts 2019 viser, at der er annonceret et stigende antal nye seniorbofællesskaber. Traditionelt bor mange ældre i dag i den samme bolig, som de har boet i gennem størstedelen af deres voksenliv, og de fleste flytter først i forbindelse med transitionen fra en almindelig bolig til plejebolig. Transitionen til en mere aldersvenlig bolig tidligere i livet vil potentielt kunne fremme livskvaliteten hos de ældre. Det er vigtigt, for hver dag året rundt fylder 180 danskere 65 år og i 2040 vil hver fjerde dansker være I forbindelse med Realdanias forberedende arbejde med at udvikle et initiativ til at fremme ældres livskvalitet har vi derfor undersøgt en række centrale karakteristika om seniorbofællesskaber, der beskrives i dette notat. Det knytter sig til sammenhængen mellem ældres boligform og ældres oplevede livskvalitet, sammenhængen mellem ældres boligform og de kommunale udgifter til ældrepleje, samt udbud og efterspørgsel efter seniorbofællesskaber i forskellige dele af Danmark. Ældres ensomhed Generelt har ældre en høj selvopfattet livskvalitet, hvor de i gennemsnit har en score på 8,3 på en skala fra 0-10 i oplevet livskvalitet, hvor 10 er fuldt tilfreds og 0 er slet ikke tilfreds. I gruppen af ensomme ældre dropper livskvaliteten til en score på blot 5,6. 2 Et centralt element i ældres livskvalitet er deres sociale relationer. Der findes ikke en fælles standard for måling af sociale relationer og ensomhed. Ifølge VIVE er 9,7 % af de ældre ofte eller af og til ufrivilligt ensomme, svarende til ældre. 3 Konsulenthuset Marselisborg angiver at 11,3 % af de ældre over 65 år ofte eller en gang i mellem føler sig ufrivilligt ensomme, mens 24,5 % ofte eller en gang i mellem føler sig ensomme enten alene eller sammen med andre. Det svarer til ældre. 4 Via ensomhedstal fra den seneste Nationale Sundhedsprofil, der udkom i 2017, kan beregnes at ældre over 65 år ofte føler 1 Kilde: DST, befolkningsprognosen. 2 Kilde: Ældresagen (2016): Alder ingen hindring, Ældresagen fremtidsstudie. En score på 5,6 svarer til livskvaliteten i lande som Indonesien, Jordan, Vietnam og Rusland (ifølge where-to-be-born-index ). 3 SFI (2016): Sammenhængen mellem boligformer og livskvalitet for ældre, Anu Siren & Maria Hedemark Poulsen. Beregnet med udgangspunkt DST opgørelse af danskere over 65 år. 4 Marselisborg (2015): Ensomhed blandt ældre myter og fakta.
2 sig uønsket alene. 5 Ældresagen finder i deres seneste ældreundersøgelse, at ca danskere mellem år har ensomhed inde på livet, svarende til 6 % af de ældre. 6 I en analyse fra 2019 baseret på ældredatabasen finder VIVE at kun 3% af de ældre ofte er ensomme på en skala konstrueret ud fra tre spørgsmål om ensomhed 7, mens 19% af de ældre engang imellem er ensomme. 8 Det svarer til, at ældre danskere er berørt af ensomhed, hvoraf flertallet er berørt i mild form. Det præcise billede afhænger således af definitionen af ensomhed og aldersgrænserne for ældre. På tværs af forskellige analyser kan vi konkludere, at minimum ældre ofte føler sig ensomme og op til ældre er ensomme af og til. Endvidere viser tal fra VIVE en stærk sammenhæng mellem oplevet økonomi og ensomhed, hvor 39,8 % af ældre med dårlig økonomi er ensomme, mens kun 9,4 procent af ældre med god økonomi er ensomme. 9 Seniorbofællesskabets oprindelse Det første bofællesskab for ældre blev etableret i København i Fra at være lokale initiativer baseret på frivillige kræfter i i løbet af 1990 erne, blev opførelsen af bofællesskaber for ældre professionaliseret således der frem til 2008 er blevet oprettet en lang række bofællesskaber. I kølvandet af finanskrisen er der imidlertid sket en markant opbremsning i etablering af nye seniorbofællesskaber. Der findes knap 300 seniorbofællesskaber i Danmark. Når vi ikke kender det eksakte tal skyldes det, at der ikke findes en entydig definition og opgørelse heraf. Samtidig anvendes forskellige betegnelser som ollekolle, eller seniorboligforening, mens andre finder begrebet bofællesskab problematisk, pga. begrebets undertone af kollektivistisk livsstil. 10 Der hersker dog enighed om: 1) at beboerne i et seniorbofællesskab skal være over år for at komme i betragtning til en bolig; 2) at beboergruppen har eksklusiv råderet over et fælleshus/-areal; 3) at beboerne indgår i et socialt fællesskab med deres naboer. Der er imidlertid meget divergerende holdninger til arten og omfanget af det sociale fællesskab. 11 Livskvalitet og seniorbofællesskaber Sammen med VIVE har vi undersøgt om, der er en sammenhæng mellem forskellige boligformer og livskvaliteten hos ældre. 12 Grundlaget for undersøgelsen er ældredatabasens data, som er indsamlet i , med respondenter i den seneste undersøgelse. I ældredatabasen spørges til de ældres oplevede livskvalitet. Det er efter vores opfattelse den bedste måde at afdække begrebet livskvalitet, da mere objektive parametre risikerer at undervurdere den tilpasningsevne til fx sygdom eller andre aldersrelaterede livsvilkår, som gør, at vi kan have samme oplevede livskvalitet på trods af store objektive forskelle i livsførelse. Særkørsler i ældredatabasen viser, at der er en stigning i antallet af ældre, der ønsker at 5 Kilde: 6 Kilde: Ældresagen (2016): Alder ingen hindring, Ældresagen fremtidsstudie. 7 Den såkaldte Three-Item Loneliness Scale (T-ILS) 8 Kilde: VIVE (2019): Ældres familiære og sociale relationer, baseret på ældredatabasens femte bølge. 9 for ældre, Anu Siren & Maria Hedemark Poulsen. Tabel Max Petersen (2000): Nybyggere i den tredje alder om seniorbofællesskaber, Boligtrivsel i Centrum. 11 Notat udarbejdet af Max Petersen (2016): Notat om seniorbofællesskaberne i Danmark. 12 for ældre, Anu Siren & Maria Hedemark Poulsen. 2
3 flytte inden for de næste fem år. De mest hyppige årsager er: At få en mindre bolig (47%) At slippe for havearbejde (21%) At bo mere centralt (14%) At få en billigere bolig (12%) At undgå trapper (11%) Cirka hver tredje af de ældre, der ønsker at flytte, foretrækker en ældrebolig i et seniorbofællesskab. Udover at seniorbofællesskaber ofte lever op til de ovenstående krav, så er der også et socialt aspekt ved seniorbofællesskabet. Af undersøgelsen kan vi se, at ældre i bofællesskaber har tættere og mere aktive naborelationer end ældre i andre boformer. VIVE konkluderer således, at: mens beboere i bofællesskaber ift. deres sociodemografiske karakteristika på nogle måder ligner dem der bor til leje, oplever bofællesskabsbeboere højere livskvalitet, har meget tættere naborelationer og har meget færre karakteristika, der tyder på social eksklusion (såsom mangel på socialt netværk, mangel på nabokontakt, lavere aktivitetsniveau). 13 Sammenlignet med andre boligformer kan vi på baggrund af VIVEs tal konstatere, at de ældre i seniorbofællesskaber som gruppe er ældre, har dårligere helbred og oftere er alene uden partner end ældre i eget hjem. På trods af disse faktorer, som alt andet lige forringer livskvaliteten, så er der en generelt en høj selvoplevet livskvalitet hos de ældre i seniorbofællesskaber. Sammenlignet med ældre i lejeboliger har ældre i seniorbofællesskaber en højere livskvalitet. Men der er behov for at udvikle mere viden om sammenhængen mellem ældres livskvalitet og boligformer. Derfor har vi i samarbejde med analysefirmaet Methods foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt beboerne i seniorbofællesskaber for at afdække de ældres oplevelser med at flytte i seniorbofællesskab. 14 Undersøgelsen viser, at en stor andel af de ældre som flytter i seniorbofællesskab oplever at livskvaliteten øges. Hele 69 % er helt enige i udsagnet jeg mener, at det øger min livskvalitet i alderdommen, at jeg er flyttet i seniorbolig, mens 22 % er delvist enig. Samtidig viser undersøgelsen at nabokontakten øges i forhold til den bolig de ældre kom fra. Således er 75 % enige i at de har mere kontakt med naboerne i seniorbofællesskabet. Netop nabofællesskabet omkring boligen er en vigtig del af filosofien bag seniorbofællesskaber og forskning inden for livskvalitet viser, at gode sociale relationer har en betydelig positiv effekt på den samlede opfattelse af personlig livskvalitet hos mennesker uanset alder, helbred og socioøkonomiske forhold. På den baggrund kan vi konkludere, at seniorbofællesskaber alt andet lige forbedrer de ældres oplevede livskvalitet. Hermed bekræftes den grundlæggende hypotese om, at der er en sammenhæng mellem boligform og livskvalitet. Kommunale udgifter til ældre fordelt på boform Den anden centrale hypotese i vores arbejde med at fremme ældres livskvalitet er, at seniorbofællesskaber alt andet lige reducerer de kommunale ældreudgifter. Der findes dog ikke aktuelle undersøgelser af denne sammenhæng. Derfor bad vi Rambøll Management i samspil med fem case-kommuner om at belyse sammenhængen mellem ældres boformer og de kommunale udgifter for ældre, Anu Siren & Maria Hedemark Poulsen. 15 Rambøll Management (2016): Analyse af sammenhængen mellem boligformer og samfundsøkonomiske udgifter til ældre. 14 Methods/Petersen (2016): Livskvalitet i seniorbofællesskaber af Kenneth Thue Nielsen og Max Petersen. 3
4 Det er en vanskelig analyse, da ældre har meget individuelle behov så kontrolgrupper er vanskelige at etablere. Hertil kommer en række forhold, der påvirker behovet for offentlig omsorg, der ikke knytter sig til boform. Alt andet lige er der dog tre primære forhold, der kan skabe besparelser for kommunen: 1. Produktivitetsstigning i form af besparelse på transporttid for omsorgspersonale ved at de ældre bor geografisk nær hinanden. 2. Reduktion i behovet for hjemmehjælp ved at fællesskabsinitiativer fordrer at naboer hjælper hinanden med mindre praktiske gøremål, der ellers krævede hjemmehjælp. 3. Mere effektiv indretning af ældreboliger, der gør ældre mere selvforsørgende. Det vanskelige ved at foretage økonomiske analyser på ældreområdet på tværs af boligformer er, at de ældre fordelt på forskellige boformer har meget forskellige profiler. Således er beboere i bofællesskab i gennemsnit væsentligt ældre end beboere i egen bolig og har derfor større helbredsudfordringer. Samtidig er 76 % af de ældre i ejerboliger samlevende med ægtefælle, mens det kun gælder 35 % af de ældre i seniorbofællesskaber. 16 Den gruppe, som ældre i seniorbofællesskaber ligner mest er de ældre, der er bosiddende i særlige boliger for ældre. 17 Sammenligner vi udgifter til praktisk hjælp i de fem undersøgte kommuner, er der særdeles stor forskel på udgifterne til ældre fordelt på de tre grupper: Figur 1 viser, at udgifterne til praktisk hjælp til ældre i seniorbofællesskaber er lavere end til ældre i ejerbolig og i særdeleshed til ældre i særlige boliger til ældre. Med forbehold for forskelle mellem de ældre konkluderer Rambøll i deres rapport, at hypotesen om at ældre i seniorbofællesskaber alt andet lige modtager mindre praktisk hjælp fra casekommunerne bekræftes. Der findes ikke registeropgørelser over besparelsespotentialet ved at ældre bor sammen ift. at reducere transporttiden for hjemmeplejen. Men interview med ældrechefer i alle casekommuner bekræfter, at der er gevinster, særligt i forhold til ældre bosiddende i eget hjem i tyndt befolkede områder. Vi konkluderer dermed samlet på baggrund af Rambøll Managements rapport, at seniorbofællesskaber alt andet lige har omkostningsreducerende effekt for den kommunale hjemmepleje i form af reduceret transporttid og nabohjælp til praktiske opgaver, der reducerer behovet for hjemmeplejeydelser. Efterspørgslen på seniorbofællesskaber Antallet af ældre stiger voldsomt i Danmark. Vi har lige rundet 1 mio. danskere over 65 år 16 Kilde: SFI ældredatabasen, Det er boliger med kommunal visitationsret, men ikke egentlige plejehjem. 4
5 og dette tal forventes at stige til 1,5 mio. ældre frem mod Vi forventer derfor en øget opmærksomhed og interesse i ældres boligformer. Ikke kun hos de ældre selv, men også blandt arkitekter, planlæggere, kommuner, private virksomheder, institutionelle investorer mv. Fra VIVEs ældreundersøgelser ved vi, at knap 8 pct. af de ældre angiver et ønske om at bo i bofællesskab. 19 Dvs. at der i dag er ca ældre, som ønsker at bo i seniorbofællesskab stigende til op mod ældre frem mod Det skal ses i lyset af et aktuelt udbud på boliger i seniorbofællesskaber. 20 Sammen med analysefirmaet Methods har vi foretaget en undersøgelse af udbuddet og efterspørgslen på seniorbofællesskaber i Danmark. Udgangspunktet var en kortlægning af bofællesskaberne og en spørgeskemaundersøgelse blandt formændene for disse. Undersøgelsen viser, at der i gennemsnit står 28 ældre på venteliste i hvert seniorbofællesskab og at interessen for at flytte i seniorbofællesskab generelt er øget. Således har 61,3 pct. af seniorbofællesskaberne fået flere eller væsentligt flere på ventelisten gennem de seneste to år, mens kun 7,8 pct. har fået færre på venteliste. Samtidig er 66 pct. af de adspurgte formænd enige i at interessen for deres seniorbofællesskab generelt er øget de seneste 5 år, mens kun 9,8 pct. er uenige heri. Gennem regressionsanalyser har vi undersøgt sammenhængen mellem efterspørgslen på seniorbofællesskaber og en række baggrundsvariable. 21 Methods-analysen konkluderer således at: Derimod er der ikke sammenhæng mellem efterspørgslen og antallet af boligenheder eller gennemsnitsalderen på beboerne. Samtidig kan vi se af analysen at attraktionen i seniorbofællesskabet ofte er netop naboskabet. Figur 2 viser andelen af respondenter, der er enige tre spørgsmål, der alle knytter sig til naborelationer. Set i forhold til tidligere bopæl er det åbenlyst at seniorbofællesskab udvikler gode naborelationer. Vi konkluderer således, at efterspørgslen på seniorbofællesskaber er stor og at den er steget markant de seneste fem år. Alt andet lige forventer vi, at flere ældre i årene frem mod 2044 vil øge denne efterspørgsel yderligere. Samtidig er konklusionen, at efterspørgslen er signifikant størst omkring de større byer med flere end indbyggere, samt at kvaliteten af det naboskab, der findes i seniorbofællesskabet er væsentligt for den efterspørgsel, der er på boliger i seniorbofællesskaber. 18 Danmarks Statistik (2012): Befolkningsfremskrivninger for ældre, Anu Siren & Maria Hedemark Poulsen Kilde: Methods/Petersen (2016): Efterspørgsel på seniorbofællesskaber i Danmark, af Kenneth Thue Nielsen og Max Petersen. Spørgeskemaundersøgelsen er sendt til 219 seniorbofællesskaber inden for den valgte definition. Svarprocenten blev på 77%. 5
6 Det tyder på, at gode faciliteter, der understøtter naborelationer er vigtige for fremtidens seniorbofællesskaber. Fig.3: Antal nye seniorbofællesskaber efter åbningsår samt forventet åbningsår ( ) Udbuddet af seniorbofællesskaber Der findes i dag boligenheder ifølge Realdanias kortlægning af seniorbofællesskaber udført af konsulentfirmaet Methods udført i marts Det fordeler sig på 284 seniorbofællesskaber. Det er vanskeligt, at opgøre præcist, da definitionen af et seniorbofællesskab som nævnt rummer udfordringer. I Realdanias kortlægning inkluderes de seniorbofællesskaber, der selv anvender betegnelsen. 23 Ser vi på opførelsesåret for disse seniorbofællesskaber ser vi, at de første blev etableret i slutningen af 1980 erne, mens opførelsen af seniorbofællesskaber toppede frem mod finanskrisen i 2008 (fig. 3). 24 Med andre ord gik opførelsen af nye seniorbofællesskaber næsten gået i stå i perioden Siden Realdanias kampagne startede er en række private developere, pensionskasser og almene boligselskaber kommet på banen med nye seniorfællesskaber, hvilket ses af figur Det ses af figur 3, at der i de kommende år vil blive etableret en lang række seniorbofællesskaber. Bemærk at der løbende annonceres nye seniorbofællesskaber så det der kan ligne et nyt fald i 2022 ikke nødvendigvis er det, da flere kan blive annonceret. Fig. 4: Kumuleret antal seniorboliger i seniorbofællesskaber opgjort pr. år ( ) De nye seniorbofællesskaber betyder en vækst i det samlede antal seniorbofællesskaber (fig. 4) 26, men stadig ikke tilstrækkeligt til at møde efterspørgslen. Med en efterspørgsel på ældre, der ønsker en bolig i et seniorbofællesskab, og med en gennemsnitligt 28 ældre på venteliste, så er der formentligt rum for at øge udbuddet Det betyder så omvendt, at andre boformer for ældre kan være udeladt af kortlægningen, hvis de ikke selv har defineret sig som seniorbofællesskab. 24 Kilde: Methods/Petersen (2016): Efterspørgsel på seniorbofællesskaber i Danmark, af Kenneth Thue Nielsen og Max Petersen
Af programchef Per Schulze og analysechef Henrik Mahncke, Realdania
December 2016 Ældres livskvalitet i seniorbofællesskaber - Hvad ved vi? Af programchef Per Schulze og analysechef Henrik Mahncke, Realdania Resumé: resultatet af tre foranalyser om ældres livskvalitet
Læs mereRum og fællesskaber for ældre - Ensomhed
Realdania Rum for alle At bidrage til at skabe byer, byrum og bygninger, der tilgodeser sårbare befolkningsgruppers fysiske og mentale sundhed og fremmer sociale fællesskaber. 2 Initiativ Rum og fællesskaber
Læs mereRealdania er en forening. Eksisteret siden 2000 støttet omkring end 3200 projekter over hele landet bidraget gennem årerne - ca mia.
Realdania Realdania er en forening Eksisteret siden 2000 støttet omkring end 3200 projekter over hele landet bidraget gennem årerne - ca. 16.5 mia. Vores mission Vi skaber livskvalitet for alle gennem
Læs mereRealdania er en forening. Eksisteret siden 2000 støttet mere end 3000 projekter over hele landet bidraget gennem årerne - ca mia.
Realdania Realdania er en forening Eksisteret siden 2000 støttet mere end 3000 projekter over hele landet bidraget gennem årerne - ca. 16.5 mia. Vores mission Vi skaber livskvalitet for alle gennem det
Læs mereDanskerne i det byggede miljø. Henrik Mahncke Analysechef, Realdania
Danskerne i det byggede miljø Henrik Mahncke Analysechef, Realdania Vi skaber livskvalitet for alle gennem det byggede miljø Hvad er livskvalitet? Livskvalitet Kåringer af livskvalitet og lykke Nummer
Læs mereAf Seniorforsker Anu Siren & Videnskabelig Assistent Maria Hedemark Poulsen
Afrapportering, projektet Sammenhængen mellem boligformer og livskvalitet for ældre Af Seniorforsker Anu Siren & Videnskabelig Assistent Maria Hedemark Poulsen Opdateret version, d. 3. maj 2016 Sammenfatning
Læs mereDE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER. Anu Siren, PhD, Seniorforsker
DE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER Anu Siren, PhD, Seniorforsker Befolkningsfremskrivning, borgere 70+, 2017-2060 2 Befolkningsudvikling: ikke blot demografi #1 Der er flere ældre samfundet skal tilpasse
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereLivskvalitet i seniorbofællesskaber
5. april 2017 Livskvalitet i seniorbofællesskaber Af Kenneth Thue Nielsen & Max Pedersen Om undersøgelsen Bygger ovenpå tidligere undersøgelse blandt formændene i landets seniorbofællesskaber Målgruppen
Læs mereSeniorbofællesskaber. Af Kenneth Thue Nielsen & Max Pedersen. Afleveret til Realdania den 25. maj 2016
Seniorbofællesskaber Af Kenneth Thue Nielsen & Max Pedersen Afleveret til Realdania den 25. maj 2016 Om seniorbofællesskaber Første seniorbofællesskab etableret i KBH 1987 Et bofællesskab er ikke et kollektiv
Læs mereSeniorbofællesskaber - En undersøgelse af borgernes ønsker og behov til fremtidens bolig
Seniorbofællesskaber - En undersøgelse af borgernes ønsker og behov til fremtidens bolig Seniorudvalget i Kolding Kommune har spurgt knap 25.000 borgere omkring deres fremtidige bolig Om undersøgelsen:
Læs mereRapport ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM BOLIGFORMER OG SAMFUNDSØKONOMISKE UDGIFTER TIL ÆLDRE REALDANIA, MAJ 2016
Rapport ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM BOLIGFORMER OG SAMFUNDSØKONOMISKE UDGIFTER TIL ÆLDRE REALDANIA, MAJ 2016 INDHOLD 1 INDLEDNING SIDE 3 2 METODE SIDE 5 3 BAGGRUNDSVIDEN SIDE 11 4 HVORDAN HÆNGER BOLIGTYPE
Læs mere1) Flere ældre borgere 2) Flere af de ældste borgere 3) Mere individualiserede forventninger til det gode ældreliv også på boligområdet
6. Boformer Danmarks ældrebefolkning er i kraftig vækst. Det er i bund og grund en positiv udvikling, men det er en udvikling, der stiller nye krav til kommunerne. Det gælder også på boligområdet. Her
Læs mereOp mod mennesker mellem 50 og 89 år er ensomme
FREMTIDSSTUDIET 201 KAPITEL 9 - OP MOD 120.000 ENSOMME MELLEM 0 OG 89 ÅR Andelen af ensomme er højst blandt den yngste aldersgruppe, de 0-9-årige, efterfulgt af den ældste aldersgruppe, de 80-89-årige
Læs mereNu skal det være billigere at bo i seniorbofællesskab
Nu skal det være billigere at bo i seniorbofællesskab Flere ønsker at flytte i seniorbofællesskab, men der er for få, og de fleste er for dyre. Nye byggeprojekter skal gøre det billigere, så ældre med
Læs mereBOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer
Læs mereLEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber
LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,
Læs mereLEV DRØMMEN. - skab rammerne
LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater
Læs mereÆldrepolitikken udkast
Ældrepolitikken 2019-2022 1. udkast Struktur forslag Forord Baggrund tendenser på ældreområdet Den demografiske udvikling, flere ældre Sund aldring Forandringer i sundhedsvæsenet, det nære sundhedsvæsen,
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereNOTAT. Gennemgang af DIF- og Epinion-undersøgelse af idrætsvilkårene i Køge Kommune
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Kultur- og Idrætsafdelingen Gennemgang af DIF- og Epinion-undersøgelse af idrætsvilkårene i Køge Kommune Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Analysefirmaet Epinion
Læs mereDel 7: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:
Læs mereDel 5: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby
Læs mereArbejdskraftsundersøgelse 2019 Industri- og smedevirksomheder.
Arbejdskraftsundersøgelse 2019 Industri- og smedevirksomheder. Den nuværende rekrutteringssituation Dette notat beskriver hovedresultaterne af TEKNIQ Arbejdsgivernes arbejdskraftsundersøgelse blandt industri-
Læs mereDel 6: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse:
Læs mereKortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen
Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...
Læs merePræsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
Læs mereTILFLYTTERANALYSEN 2016
Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29
Læs mereEnlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk
Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje
Læs mereFlere ældre, mindre hjemmehjælp
Antallet af visiterede hjemmehjælpstimer til personer på 80 år og derover er faldet med 25 procent fra 2008 til 2017. Antallet af hjemmehjælpstimer er nu på det laveste niveau i den 10- årige periode,
Læs mereTil Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 Bilag 1 - Referat af alle brugerundersøgelser i 2016 Dette
Læs mereFOA præsenterer her 2. udgave af status på ældreområdet. Analysen samler de mest centrale tal på ældreområdet.
18. december 2017 Ældreområdet 2017 FOA præsenterer her 2. udgave af status på ældreområdet. Analysen samler de mest centrale tal på ældreområdet. Ny banebrydende undersøgelse om normeringer på plejecentre
Læs mereBOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 8: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 40-59 årige og de 60-79 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer
Læs mereLoft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet
Kontanthjælpsloft Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet En ny kortlægning af danskernes livskvalitet viser, at kontanthjælpsmodtagere er mindre tilfredse med deres
Læs mereUndersøgelse af brugertilfredshed på ældreområdet 2015
December 2015 Undersøgelse af brugertilfredshed på ældreområdet 2015 Baggrund Med afsæt i kommuneøkonomiaftalen fra 2006 er der for sjette gang gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt ældre
Læs mereMedlemmerne og boligforhold
Analyse for Ældre Sagen: Medlemmerne og boligforhold Rapport August 2007 Indhold Baggrund, formål og metode side 3-4 Del 1: Konklusion side 5-9 Del 2: Detailresultat side 10-58 Side 2 Baggrund, formål,
Læs mereManglende styring koster kommunerne to mia. kr.
Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen
Læs mereTaxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen
April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse
Læs mereboligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%
livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereVirksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.
Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,
Læs mereAnalyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse
Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny
Læs merePlejeboliger til de ældre
Plejeboliger til de ældre Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Hvor mange ældre har behov for en plejebolig eller en plads på et plejehjem, når de store årgange nærmer sig 80-års alderen? Det er et af de
Læs mereDanskerne er blevet mere demensvenlige.
Danskerne er blevet mere demensvenlige Undersøgelse af danskernes viden og holdning til demenssygdomme 16 1. Resumé... 1. Flere ved mere og færre ingenting om demens... 3. Flere ved hvordan de kan hjælpe
Læs mereFakta om Tryghedsmåling 2011. Hovedkonklusioner I det følgende er samlet nogle af rapportens væsentligste konklusioner.
Fakta om Tryghedsmåling 2011 Tryghedsmåling 2011 er en videnskabelig undersøgelse og den femte i rækken af målinger, der siden 2004 har fulgt danskernes tryghedstilstand. Seneste måling var i 2009. Målingen
Læs mereStigende utilfredshed med jobcentrene i Danmark
ANALYSE Stigende utilfredshed med jobcentrene i Danmark Resumé De danske virksomheder oplever i disse år en mangel på arbejdskraft, som ikke er oplevet magen siden dagene før finanskrisen i slutningen
Læs mereKL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereTil Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Analyse, HR og Kvalitet NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar 2018 24. januar 2018 Bilag 1: Opsummering af resultater
Læs mere61 % af dem, der har haft sabbatår, begrunder det med, at de havde brug for en pause fra uddannelsessystemet.
Studerendes sabbatår 28. maj 2019 Baggrund Sabbatår betegner perioden, fra gymnasiet er gennemført, til man påbegynder en videregående uddannelse. I denne minianalyse kortlægger Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereKonkursanalyse Flere ældre virksomheder går konkurs
Flere ældre virksomheder går konkurs Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra Danmarks
Læs mereSeksuel chikane. 10. marts 2016
10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer
Læs mereSeniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN
Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN Velkomst Aftenens program Baggrund for mødet Hvad er et seniorbofællesskab Erfaring fra eksisterende bofællesskaber Hvordan bliver et bofællesskab til Det videre
Læs mereKonsekvenser af besparelser på skoleområdet
ANALYSENOTAT Konsekvenser af besparelser på skoleområdet 1. februar 2012 Otte ud af 10 lærere på besparelsesramte skoler vurderer, at kvaliteten i folkeskolen er blevet lavere som en konsekvens af besparelserne.
Læs mereSILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE
Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November, 2010 SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Dato 2010-11-17 Udarbejdet af Karen Nørskov Jensen Kontrolleret
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereForundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT
Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte
Læs mereDet sene voksenliv uden partner og/eller børn
Det sene voksenliv uden partner og/eller børn Anu Siren 09/05/2019 Konferencen Atypiske Ældreliv Baggrund At ikke have børn er en udtagelse fra normen: ni ud af ti ældre har et eller flere børn At forblive
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereMedlemsundersøgelse om understøttende undervisning
ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning Januar 2015 Danmarks Lærerforening har i januar 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i folkeskolen om understøttende
Læs mereBoligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau
Læs mereAnalyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring
Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse for den sociale hjemmepleje 2011
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget 14-02-2012 Sagsnr. 2012-25259 Dokumentnr. 2012-135470 Brugertilfredshedsundersøgelse for den sociale hjemmepleje
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs mereKun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter.
12. december 2016 Palliativt arbejde I perioden 25. november til 6. december 2016 har FOA gennemført en undersøgelse af medlemmernes erfaringer med pleje af og omsorg for uhelbredeligt syge borgere. Målgruppen
Læs mereKendskabsmåling af Væksthusene
Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereÆldres familiære og sociale relationer
Rapport Ældres familiære og sociale relationer Analyser på baggrund af Ældredatabasens 5. bølge Anu Siren og Malene Rode Larsen Ældres familiære og sociale relationer Analyser på baggrund af Ældredatabasens
Læs mereHOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO
HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereStress er ikke kun et akademiker fænomen
Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,
Læs mereHoldninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen
Holdninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen Dorte Barfod dorte.barfod@yougov.com www.yougov.dk København, august 2012 1 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Resultater
Læs mereDet siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besøg hos borgere i deres fritid
FOA Kampagne og Analyse 19. oktober 2011 Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besøg hos borgere i deres fritid FOA har i perioden 22. august til 30. august 2011 gennemført en undersøgelse blandt FOA-medlemmer,
Læs mereSagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereSygefravær og sygenærvær
3. september 2018 Sygefravær og sygenærvær 80 procent af FOAs medlemmer er inden for det seneste år taget på arbejde, selvom de var syge. Den primære grund er hensynet til kollegerne. I forlængelse af
Læs mereGodt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.
Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereBoligøkonomisk Videncenters undersøgelse af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik september 2010
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelse af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik september 2010 Version 1 Side 1 af 5 1. Indledning Dette notat danner baggrund for beskrivelsen af
Læs mereEvaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015
Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 1/14 Bilag 1 Følgende bilag indeholder den kvantitative databehandling af hhv. registreringsdata, herunder kendskab
Læs mereNOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller
NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller AUGUST 17 Nydanskeres holdninger til kønsroller 1. Hovedpointer Indvandreres og efterkommeres holdninger til kønsroller adskiller
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mere4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler.
AN AL YS E NO T AT 4. juni 2012 Udviklingen i folkeskolens serviceniveau Danmarks Lærerforening har i maj 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens tillidsrepræsentanter om udviklingen
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mereBoligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau
Læs mereEFTERÅR 2012. Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune
EFTERÅR 2012 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune Kommunerapport: Rebild 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Denne delrapport indgår som en del
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde
Læs mereUndersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere
Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side
Læs mereUndersøgelse af brugertilfredshed på ældreområdet 2013
Undersøgelse af brugertilfredshed på ældreområdet 2013 Baggrund Som en del af kommuneøkonomiaftalen for 2006 om dokumentation på ældreområdet har Epinion udarbejdet en brugerundersøgelse om ældreplejen.
Læs mereDette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:
Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag
Læs mereFremtidens bosætning. Marianne Levinsen. Cand.scient.pol. #fremforsk
Fremtidens bosætning Marianne Levinsen. Cand.scient.pol. www.fremforsk.dk #fremforsk Befolkningsudviklingen 2015-2030 (Prog 2015) Ændringer i befolkningen i danske kommuner frem til 2035 Index 2017 =100
Læs mereProjektudvalget for Udvikling af Lokalområderne 5. april Flyttemønstre og boligbehov - perspektiver fra borgerpanelundersøgelse
Projektudvalget for Udvikling af Lokalområderne 5. april 2018 Flyttemønstre og boligbehov - perspektiver fra borgerpanelundersøgelse Borgerpanel - Fraflytning Borgerpanelet blev i 2016 spurgt om, hvorvidt
Læs merePersoner med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger
. maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del
Læs mereDemografi giver kommuner pusterum i
Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales
Læs mereMarkedsanalyse. 25. maj 2018
Markedsanalyse 25. maj 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gerne på gårdbesøg Muligheden for at besøge et landbrug imødekommer
Læs mere