Titel: Lyssvækkelse. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 3. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 17 Sidst ændret:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Lyssvækkelse. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 3. Oprettet: 05.09.2014 Gyldig fra: 04.06.2015 Sider: 17 Sidst ændret: 04.06."

Transkript

1 Titel: Lyssvækkelse Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA nr.: M06 Version: 3 Oprettet: Gyldig fra: Sider: 17 Sidst ændret: M01 M03 M07 Indhold 1 Indledning Metode Tid, sted og periode Udstyr Procedure Brug af lysmåler/lyssensor Brug af Secchi-skive Vedligehold af lyssensorer Særlige forholdsregler faldgruber Lysmåling Secchi-skive Databehandling Beregning af lyssvækkelse og K d ud fra lysmålinger i vandsøjlen Beregning af K d ud fra sigtdybdemåling med Secchi-skive Data og koder Kvalitetssikring Kvalitetssikring af lysmåling Kvalitetssikring ved brug af Secchi-skive Kvalitetssikring af data og dataaflevering Referencer Bilag Vurdering af lyssvækkelseskurver Oversigt over versionsændringer... 16

2 1 1 Indledning Denne tekniske anvisning beskriver, hvordan lyssvækkelsen i en vandsøjle måles, og hvordan lyssvækkelseskoefficienten (K d ) beregnes ud fra observationer af lysintensiteten i en vandsøjle bestemt ved enten (1) at måle lyset i diskrete dybder med en lysmåler/ lyssensor eller (2) ved at måle vandets sigtdybde (z S ) ved hjælp af en Secchi-skive. Lyssvækkelseskoefficienten er en vigtig overvågningsparameter, idet lyssvækkelsen er et integreret mål for, hvor påvirket et område er fx af afstrømning fra land og dermed den organiske stofkoncentration, resuspenderet bundmateriale og/eller opblomstring af fytoplankton. Lysmålinger indgår også direkte i beregningen af primærproduktionen i vandsøjlen, for beregning af udbredelsen af den fotiske zone i vandsøjlen og ved beregning af den lysmængde, der er til rådighed for bundvegetationen. Endelig er lyssvækkelseskoefficienten vigtig ved modellering af den biologiske omsætning i pelagiske økosystemer.

3 2 2 Metode Den optimale beregning af lyssvækkelseskoefficienten (K d ) fås ud fra lysmålinger i diskrete dybder ved brug af en lysmåler, som sænkes ned gennem vandsøjlen (Fig. 1). Lyssvækkelseskoefficienten kan også estimeres ud fra måling af vandets sigtdybde (z S ) ved brug af en Secchi-skive. Sigtdybden er den dybde, hvor Secchi-skiven netop er synlig. Herefter kan z S omregnes til en omtrentlig lyssvækkelseskoefficient (se afsnit 3.1). Ud fra K d kan lyset i en given dybde beregnes relativt til overfladeindstrålingen, fx som procent af lyset ved overfladen. Lysmålinger skal udføres med brug af lysmåler, hvor og når det er muligt. Secchi-skive skal kun benyttes (1) som en nødløsning i tilfælde af instrumentproblemer og (2) på stationer med lange tidsserier af sigtdybden, hvor måling med Secchi-skive forsættes sideløbende med lysmålinger med lysmåler. Ved brug af Secchi-skive skal det bemærkes, at sigtdybdemålinger ikke giver megen information, når der er lys og dermed sigt til bunden. Den empiriske konstant for omregning fra z S til K d kan også variere betydeligt afhængig af vandtypen (se afsnit 2.5.2). Fig. 1. Lysmåling i vandsøjle fra vandoverflade til bund (grå ubrudt profil) samt sigtdybde (z S ), hvor Secchi-skive er vist som hvidt rektangel. A: 25 m s vanddybde uden lys ved bunden og en sigtdybde på 9,2 m. B: 5 m s vanddybde med ca. 20 % af overfladelyset ved bunden, og hvor sigtdybde derfor ikke kan bestemmes.

4 3 2.1 Tid, sted og periode Lysmålinger foretages på vandkemistationer og oftest i forbindelse med CTD-profiler. For nærmere beskrivelse af CTD-udstyr og dets anvendelse henvises til TA M01 Prøvetagning i felten og TA M03 CTD måling. Lysmålinger skal udføres med en god overfladeindstråling og kan derfor kun udføres i tidsrummet fra 1 time efter solopgang til 1 time før solnedgang, dvs. når solen står mere end 5 o over horisonten (Fig. 2). Fig. 2. Tidsvindue for lysmålinger, der kan udføres fra 1 time efter solopgang til 1 time før solnedgang (det gule område mellem de blå- og rødstiplede linjer, der markerer tidspunktet, hvor solen står 5 o over horisonten). Sommertiden begynder sidste søndag i marts og slutter sidste søndag i oktober. Solop- og nedgangstider er vist for positionen 56 o 00 N/ 10 o 23 Ø (ca. 6 km vest for Issehoved, Samsø). 2.2 Udstyr 2 kvantum lyssensorer til hhv. luft og vand som måler mellem 400 og 700 nm evt. stang med 2 påmonterede kvantum undervandssensorer (anvendes på særligt lavt vand og ved høj lyssvækkelse) Secchi-skive (hvid, 30 cm diameter) med lod og line opmålt i 10-cm intervaller, der sikrer en nøjagtighed på bestemmelsen af Secchidybden på ±10 cm. evt. vandkikkert til observation af Secchi-skive De benyttede kvantum lyssensorer skal være enten flade eller sfæriske, hhv. en 2π-sensor (Fig. 3A) eller en 4π-sensor (Fig. 3B). Den lyssensor, som bruges som overfladereference (se afsnit 2.3.1), skal være en 2π-sensor eller en 4π-sensor, som er effektivt skærmet mod lys, der kommer nedefra. Dette kan fx gøres ved at montere en sort plade under sensoren. Kvantumlysmåleren, der måler fotoner i μe m -2 s -1, responderer ens på alle bølgelængder. Ved beregningen af lyssvækkelseskoefficienten skal der måles fotosyntetisk aktivt lys i intervallet nm også kaldet PAR (eng. photosynthetically active radiation).

5 4 A B Fig. 3. To typer af cosinus-korrigerede kvantum lyssensorer. A: 2 π-sensor måler lys fra alle retninger over sensoren. B: 4 π- sensor måler fra alle retninger omkring sensoren. En 2π-sensor måler lys fra alle retninger over sensoren, mens en 4π-sensor måler fra alle retninger omkring sensoren, dog med en nedsat/manglende respons for lys, hvor sensoren er fastgjort. Forskellen i den målte lyssvækkelseskoefficient mellem 2π-sensor og en 4π-sensor vil være ubetydelig. 2.3 Procedure Brug af lysmåler/lyssensor Lyssensoren til brug i vandet monteres på CTD-instrumentet (se TA M03 CTD måling) eller på en ramme, således at sensoren peger opad (også i vandet) og ikke skygges af CTD en eller rammen. Sensoren skal derfor sidde allerøverst på CTD ens ramme. Samtidig med lysmålingen i vandsøjlen skal lysindstrålingen mod vandoverfladen måles med en lyssensor, der er monteret øverst på skibet, hvor overbygning, master eller lignende ikke skygger for lysmåleren. Lyssensoren sænkes lodret ned i vandet i solsiden så langt ude fra skibssiden som muligt, så skyggeeffekter fra skib eller båd undgås. Skyggeeffekter er mest kritiske i klart vejr med høj solhøjde, mens effekten er reduceret ved skyet vejr og/eller lav solhøjde, hvor lyset i vandet er mere diffust (se afsnit 2.5). Lysmålingen begynder (ideelt set 1 ) lige under vandoverfladen og fortættes indtil lyset forsvinder (dvs. <1 % af overfladelysindstrålingen) eller helt til bunden, hvis der er lys så langt ned (dvs. >1 % af overfladelysindstrålingen). Ved hver måling aflæses lysmåleren i luft og vand samtidigt, så lyssvækkelsen kan beregnes. Der skal foretages mindst 10 målinger jævnt fordelt ned gennem den lyspåvirkede vandsøjle, dvs. indtil 1 % af overfladelysindstrålingen nås. Hvis lyssensoren er monteret på CTD en, opnås oftest en meget effektiv dataopsamling og højopløst opmåling af lyssvækkelsen i vandsøjlen. 1 Aflæsninger tæt på overfladen er ofte ubrugelige pga. bølgeaktivitet, og derfor anvendes måleværdierne først fra større dybde.

6 5 På lavvandede stationer og særligt ved høj lyssvækkelse og/eller i uroligt vand, kan det være umuligt at foretage 10 lysmålinger med præcis dybdebestemmelse. I sådanne situationer måles lyssvækkelsen derfor mellem to undervandssensorer med kendt afstand (to-punktsmåling) monteret på en stang. Afstanden mellem de to lyssensorer skal kunne justeres efter forholdene, idet afstanden skal være størst mulig dog med mindst 1 % lys ved den nederste lysmåler. Stangen holdes lodret i vandet, og lysmålernes signaler aflæses samtidigt. Lyssvækkelseskoefficienten kan herefter beregnes som beskrevet i afsnit Brug af Secchi-skive Secchi-skiven sænkes ned gennem vandsøjlen med solen i ryggen for at undgå reflekser fra havoverfladen. Loddet på undersiden skal være tungt nok til at holde linen strakt og Secchi-skiven vandret. Secchi-skives sænkes til den ikke længere kan ses, og derefter trækkes den langsomt op indtil den netop igen er synlig. Sigtdybden (z S ) noteres. Målingen kan foretages med eller uden vandkikkert. Bruges vandkikkert, bliver sigtdybden dybere. Den samme procedure (± vandkikkert) skal derfor bruges på en given station hver gang (fx ved lange tidsserier), og det skal angives i dataindberetningen, hvordan målingen er lavet, dvs. ± vandkikkert. 2.4 Vedligehold af lyssensorer Lyssensorerne (både i vand og luft) skal efter behov rengøres forsigtigt med fugtig klud og demineraliseret vand. Såfremt producenten anbefaler en detergent til rengøring, skal denne anvendes. Man skal især være opmærksom på referencesensoren øverst på skibet, som kan tilsmudses af skibets udstødning, fugleklatter etc. Lysmåleren skal kalibreres efter producentens anvisninger, idet lyssensorer kræver specielt udstyr for kalibrering, og 4π-sensor (oftest) kun kan kalibreres af producenten. Det skal bemærkes, at beregningen af lyssvækkelseskoefficienten er uafhængig af lysmålerens kalibrering, idet det er den relative ændring i lysintensiteten (dvs. signalet) i forskellige dybder, der er grundlag for beregningen. Hvis sensorerne derfor kun bruges til målinger for beregning af K d, kan man undlade at kalibrere så ofte, som producenten foreskriver.

7 6 En korrekt kalibrering af lysmålerne er dog nødvendig, hvis man ønsker absolutte målinger, fx ved beregning af refleksionen fra vandoverfladen eller bestemmelse af overfladeindstrålingen. 2.5 Særlige forholdsregler faldgruber Lysmåling Fejlagtig dybdemåling: Dybden for lysmålingerne registreres fejlagtig, hvis dybde og lysdata midles over et tidsrum (fx 5 sekunder), mens lyssensoren sædvanligvis monteret på CTD en sænkes ned gennem vandsøjlen. Fejlen opstår pga. lysets eksponentielle svækkelse. Lysmålingen skal entydigt knyttes til én dybdemåling. En evt. udjævning af signalet kan foretages, i forbindelse med at lyssvækkelseskoefficienten beregnes (se afsnit 3.1). Skyggeeffekter: Hvis båden skygger for lyssensoren, vil man se et knæk opad på lyssvækkelsesskurven i den dybde, hvor sensoren kommer ud af skyggen (se Bilag 6.1, Fig. 5), og kun målingerne under denne dybde må bruges ved beregningen af lyssvækkelseskoefficienten (se afsnit 3.1). Inhomogen vandsøjle: Oftest er vandsøjlen ikke optisk homogen fx pga. springlagsdannelse eller varierende klorofylkoncentration. Lyssvækkelseskurven ændrer derfor ofte forløb omkring springlaget, hvilket kommer tydeligst til udtryk ved en logaritmisk transformation af lyssvækkelsesskurven (se Bilag 6.1, Fig. 6). Hvis der er en signifikant forskel på lyssvækkelseskurven hhv. over og under springlaget, beregnes lyssvækkelseskoefficienten kun ud fra data over springlaget (se afsnit 3.1). Lysets spektrale sammensætning og spredning ændrer sig med vanddybden, og lyset kan spredes pga. partikler i vandet. Disse faktorer kan føre til forstyrrelser på lyssvækkelseskurven, hvilket kommer tydeligst til udtryk ved en logaritmisk transformation af lyssvækkelsesskurven, hvor der kan iagttages en ikke-lineær hældning (se Bilag 6.1, Fig. 5). I disse tilfælde kan det være nødvendigt at udelade lysmålinger fra den nederste del af vandsøjlen. Variation på lysmålingerne: Lysmålingerne kan være mere eller mindre nøjagtigt bestemt: Særligt øverst i vandsøjlen kan bølger fokusere og sprede lyset, og skibets bevægelse i vandet kan føre til en unøjagtig bestemmelse af dybden. Disse påvirkninger er relativt set mest betydende tæt ved overfladen. Ved beregning af lyssvækkelseskoefficienten kan det være nødvendigt at se bort fra lysintensitetsmålingerne øverst i vandsøjlen (se Bilag 6.1, Fig. 6). Nederst i vandsøjlen kan sediment hvirvles op fra bunden og føre til markant lysdæmpning eller omvendt, lysdæmpningen nær bunden mindskes, fordi lys, som når bunden og reflekteres opad, påvirker målingen. Dette er specielt udtalt ved brug af en 4π-sensor. I disse

8 7 tilfælde vil det være nødvendigt at se bort fra lysintensitetsmålingerne nederst i vandsøjlen ved beregning af lyssvækkelseskoefficienten (se Bilag 6.1, Fig. 6). Ved en lysintensitet <10 % af overfladeindstrålingen kan sensorens signal af og til forekomme ustabilt. Det skal derfor omhyggeligt vurderes, om lyssvækkelsesværdier <10 % skal indgå ved beregningen af lysdæmpningskoefficienten (se Bilag 6.1, Fig. 6). Brug af kunstigt lys: Lysmålinger kan påvirkes af kunstigt lys, som har en anden spektralsammensætning end dagslys og kan resulterer i en forket beregnet lyssvækkelseskoefficient. Derfor skal brug af fx projektørlys undgås Secchi-skive Den empiriske omregningskonstant fra sigtdybde (z S ) til lyssvækkelseskoefficient (K d ) kan variere betydeligt afhængig af vandtypen. I danske farvande varierer den empiriske omregningskonstant mellem 1,5 og 3,6, men kan være så lav som 0,6 i meget turbide systemer, hvor spredning af lyset spiller en stor rolle for lyssvækkelsen og op til 4,1 i vand, hvor opløste stoffer dominerer lyssvækkelsen (Koenings & Edmundson 1991). I praksis betyder en variation på omregningskonstanten mellem 1,5 og 3,6, at lyssvækkelsen i den dybde, hvortil sigtdybden er bestemt, vil variere mellem 3 % og 22 % (se afsnit 3.1). Erfaringsmæssigt (dvs. empirisk) sættes omregningskonstanten til 2,3 på grundlag af et meget stort antal observationer af K d vs. z s.

9 8 3 Databehandling 3.1 Beregning af lyssvækkelse og K d ud fra lysmålinger i vandsøjlen Lyssvækkelsen bestemmes ved at beregne en lyssvækkelseskoefficient (K d ; enhed m -1 ), og i vanddybden z udtrykke lysintensiteten (I z ) relativt til overfladeindstrålingen (I 0 ) I z = I 0 e -zk d I z I 0 =e -zk d ln ( I z I 0 ) = zk d (1) Lyssvækkelseskoefficienten bestemmes som hældningen af den (teoretisk set) rette linje, der fremkommer ved at afbilde ln ( I z I 0 ) mod dybden z ved lineær regression (Fig. 4). Lysintensiteten ved overfladen (z = 0) er dog ikke nødvendigvis lig I 0, som det også fremgår af Fig. 4, hvilket skyldes, at der sker en refleksion fra vandoverfladen, og de to sensorer vil i praksis også ofte give et lidt forskelligt signal. Lyssvækkelsen udtrykkes derfor ved ln ( I z I 0 ) = zk d + c (1a) hvor c beskriver regressionslinjens skæring med y-aksen. Fig. 4. Den logaritmetransformerede lyssvækkelse vist mod vanddybden (grå punkter). Lyssvækkelseskoefficienten K d beregnet til 0,236 m -1 ved lineær regression (fuldt optrukne linje) fra 1,0 m under vandoverfladen og ned til dybden 9,4 m, hvor I z I 0 = 0,1 eller 10 % af lysindstrålingen ved overfladen. Beregnet ud fra lyssvækkelsen vist på Fig. 1A. I praksis vil der ofte forekomme en række afvigelser fra en ret linje som beskrevet i afsnit 2.5, og det kan derfor ofte være nødvendigt at udelade en del af målingerne fra beregningerne (se Bilag 6.1). Der kan ikke gives præcise anvisninger til denne procedure, da sorteringen af data beror på erfaring med måling af lyssvækkelse og nøje kendskab til de forhold, hvorunder målingerne er gennemført. Hvis lysmålingen er foretaget som en to-punktsmåling, altså kun målt mellem to undervandssensorer monteret på en lodret holdt stang, beregnes K d ud fra lyssvækkelsen mellem de to dybder K d = ln ( I z 2 1 ) x (2) I z1 z 2 z 1

10 9 hvor I z1 og I z1 er lysintensiteten i hhv. dybden z 1 og z 2, og (z 2 z 1 ) derfor er afstanden mellem sensorerne målt i meter. 3.2 Beregning af K d ud fra sigtdybdemåling med Secchi-skive Bestemmes vandets gennemsigtighed ved hjælp af en Secchi-skive, angives transparensen som sigtdybden. Sigtdybden kan omregnes til K d med de forbehold for den empiriske konstant, der er beskrevet i afsnit K d = 2,3 z S (3) hvor 2,3 er en empirisk konstant og z S er sigtdybden (i meter). K d -målinger, som er fremkommet på denne måde, må ikke indrapporteres til databasen som K d -værdier, men kun som sigtdybde-værdier. 3.3 Data og koder Følgende parametre fra lysmålingen skal rapporteres: K d den beregnede lyssvækkelseskoefficient (enhed: m -1 ) n-pkt z-min z-max std r 2 s-kode b-kode tid v-kode bølge OL antal punkter (dybder) brugt i regressionen øverste dybde som er anvendt nederst dybde som er anvendt beregnet standardafvigelse for K d r 2 -værdi for regressionslinjen sensor-kode (1 = 2π-undervandssensor og 2 = 4π-undervandssensor) kode for beregningsmetode (1 = lineær regression på ln (I z /I 0 ) versus z plot; 2 = to-punktsmåling; 3 = andet) tidspunkt for observationen vejrkode (se TA M01Prøvetagning i felten) bølgehøjde i meter gennemsnitlig overfladelysindstråling under måling (enhed: µmol fotoner m -2 sek -1 ). Gælder kun under forudsætning af at målesonden kan generere disse data, hvilket fx ikke er tilfældet for sonder af typen Arop z vanddybde (enhed: m) I lysværdi i vandsøjlen i procent af overfladeindstråling

11 10 Hvis der anvendes CTD, indberettes lysmålingerne sammen med CTDmålingerne, med et dybdeinterval på 0,2 m. Hvis målingerne udføres manuelt, indberettes sammenhørende værdier af lys og dybde. Følgende parametre fra sigtdybdemålingen skal rapporteres: Z s tid o-kode v-kode sigtdybden med 2 betydende cifre (enhed: m). Hvis der er sigt til bunden, rapporteres sigtdybden som 99. Der må ikke indberettes en beregnet sigtdybde ud fra K d tidspunkt for observationen observationskode (1 = uden vandkikkert, 2 = med vandkikkert) vejrkode (se TA M01 Prøvetagning i felten) h observatørens højde over vandoverfladen (enhed: m) b bølgernes bevægelse op og ned ad linen, dvs. bølgevandring (enhed: m)

12 11 4 Kvalitetssikring 4.1 Kvalitetssikring af lysmåling Den beskrevne måleprocedure skal overholdes; men det kan være forbundet med praktiske problemer pga. skibets bevægelser i forhold til solen (± skygge) og søgang, blæst (drift af skib), og undervandsstrøm kan gøre det vanskeligt at holde wiren lodret i vandet under lysmålingen. Kvaliteten af målingerne kan derfor forbedres ved at tage gennemsnit af flere målinger i samme dybde. Nogle loggere beregner middelværdi over en periode, som derfor kan forøges fx fra 1 til 5 sek. i hver dybde. Plottet for ln ( I z I 0 ) versus z (se afsnit 3.1) skal vurderes omhyggeligt af en medarbejder, der har erfaring med lysmåling og tolkning af tilhørende data. Det er afgørende at finde det dybdeinterval, hvor punkterne ligger på en ret linje, hvilket i nogle tilfælde kun er tilnærmelsesvis muligt, fx hvis vandsøjlen er optisk inhomogen, hvis stationen er lavvandet, eller hvis der ligger en pyknoklin højt i vandsøjlen (se Bilag 6.1). 4.2 Kvalitetssikring ved brug af Secchi-skive Fejlkilder ved sigtdybdemålinger kan opdeles i tre kategorier udstyr observationsforhold observatørens vurdering af sigtdybden Udstyr: Secchi-skiven skal være ren, blank og hvid. Loddet under skiven skal være tilstrækkelig tungt til altid at holde linen strakt og lodret. Linen skal have en let aflæselig inddeling på 10 cm-intervaller (markeret med fx vandfast tape eller strips), så det er muligt at aflæse det gennemsnitlige sted på linen, hvor denne skærer vandoverfladen, med ±10 cm nøjagtighed, mens linen er i vandet. Linen må ikke strække sig under brug. Vær også opmærksom på, at en ny line oftest kryber omkring 10 % første gang, den bliver våd og derfor skal gøres våd og tørres flere gange, før linen mærkes op og anvendes. Opmærkningen skal kontrolleres mindst en gang om året. Observationsforhold omhandler lysforhold og bølgepåvirkning. Sigtdybden måles mest nøjagtigt med solen i ryggen og om muligt midt på dagen, hvor solen står højt på himlen. Målingen af sigtdybden påvirkes også af bølgegang, idet bølgernes vandring op og ned ad linen kan vanskeliggøre en præcis aflæsning af sigtdybden. Brug af vandkikkert kan dog mindske effekten af disse observationsforhold. Observatørens vurdering af sigtdybden er subjektiv, men erfaringen viser, at de fleste vurderer sigtdybden ens inden for 10 cm. Det er dog af stor vigtighed, at forskellige observatørers vurdering sammenlignes regelmæs-

13 12 sigt, især når der sker udskiftninger i personalet. Ved sammenlignende målinger af sigtdybden er det vigtigt, at observationerne er uafhængige, dvs. at resultaterne først sammenlignes, når alle har lavet deres observation. Observatørens højde over overfladen påvirker også målingen, og derfor skal observatørens højde over vandoverfladen være den samme, hver gang der måles sigtdybde på den pågældende station. 4.3 Kvalitetssikring af data og dataaflevering En udførlig beskrivelse af datakvalitetssikringen vil blive udarbejdet i en separat datateknisk anvisning knyttet til denne tekniske anvisning.

14 13 5 Referencer Koenings, J.P. & Edmundson, J.A. 1991: Secchi disk and photometer estimates of light regimes in Alaskan lakes - effects of yellow colour and turbidity. - Limnology and Oceanography 36:

15 14 6 Bilag 6.1 Vurdering af lyssvækkelseskurver Eksempel 1: Fig. 5. Lyssvækkelseskurve (A) og den logaritmetransformerede lyssvækkelse (B og C) vist mod vanddybden. A: Lyssvækkelsen (i % af overfladelyset) på 25 m s vanddybde målt mellem 0,2 m og 24,8 m i 0,2 m intervaller (sorte punkter). Den beregnede lyssvækkelse beregnet fra K d er vist ved den fuldt optrukne linje. B: Lyssvækkelseskurven på Fig. A logaritmetransformeret. C: Lyssvækkelseskurven på Fig. A logaritmetransformeret i intervallet 0,2 9,8 m. Den røde regressionsline er beregnet for intervallet 3,8 9,4 m og resulterer i K d = 0,2347 m -1. Der iagttages et ændret forløb af lyssvækkelsesmålingerne omkring 4 m s dybde (Fig. 5A), hvilket kan tyde på, at den øverste del af vandsøjlen har ligget i skygge ved målingen. Målingerne i denne del af vandsøjlen skal derfor ikke bruges ved beregningen af lyssvækkelseskoefficienten. Der ses støj på lysmålingen fra 15 meters dybde og ned mod bunden (Fig. 5B), hvilket forklares ved det meget lave signal i denne dybde, hvor lyset er (næsten) forsvundet. Fra ca. 12 m 15 m fremstår den logaritmetransformerede lyssvækkelseskurve ikke lineær, men krummer opad, hvilket kan skyldes ændringer i lysets spektrale sammensætning.

16 15 Efter denne vurdering af lyssvækkelsesmålingen besluttes det at beregne K d ud fra lysmålingerne i intervallet 3,8 m 9,8 m, dvs. i lysintensitetsintervallet 96 % - 10 % (Fig. 5C). Eksempel 2: Fig. 6. Lyssvækkelseskurve (A) og den logaritmetransformerede lyssvækkelse (B og C) vist mod vanddybden. A: Lyssvækkelsen (i % af overfladelyset) på 10 m s vanddybde målt mellem 0,2 m og 9,8 m i 0,2 m intervaller (sorte punkter). Den beregnede lyssvækkelse beregnet fra K d er vist ved den fuldt optrukne linje. B: Lyssvækkelseskurven på Fig. A logaritmetransformeret. C: Lyssvækkelseskurven på Fig. A logaritmetransformeret i intervallet 1,0 4,0 m, hvor den røde regressionsline resulterer i K d = 0,4473 m -1. Der ses et ændret forløb af lyssvækkelsesmålingerne fra omkring 4 m s dybde og nedefter (Fig. 5A og B), hvilket kan tyde på en inhomogen vandsøjle fx pga. et springlag i denne vanddybde. Endvidere falder lysintensiteten brat ca. 1 m over bunden fra ca. 5 % til 1 %, måske pga. ophvirvlet sediment. I den øverste meter af vandsøjlen er lysintensiteten også dårligt bestemt, og der skal derfor også ses bort fra disse målinger ved beregningen af K d. Efter denne vurdering af lyssvækkelsesmålingen besluttes det at beregne K d ud fra lysmålingerne i intervallet 1,0 m 4,0 m, dvs. i lysintensitetsintervallet 70 % - 18 % (Fig. 5C).

17 16 7 Oversigt over versionsændringer Version Dato Emne: Ændring: Udstyr Diameter (30 cm) på Secchi-skive anført Udstyr Secchi-skive (hvid, 30 cm diameter) med lod og line opmålt i 10- cm intervaller Vedligehold af lyssensorer Kvalitetssikring ved brug af Secchiskive ÆNDRET TIL: Secchi-skive (hvid, 30 cm diameter) med lod og line opmålt i 10- cm intervaller, der sikrer en nøjagtighed på bestemmelsen af Secchidybden på ±10 cm. Lyssensorerne (både i vand og luft) skal rengøres med demineraliseret vand efter hver profilmåling. Selv små rester af saltvand på sensorerne efterlader ved indtørring saltkrystaller, der påvirker det efterfølgende måleresultat. ÆNDRET TIL: Lyssensorerne (både i vand og luft) skal efter behov rengøres forsigtigt med fugtig klud og demineraliseret vand. Udstyr: Secchi-skiven skal være ren, blank og hvid. Loddet under skiven skal være tilstrækkelig tungt til altid at holde linen strakt og lodret. Linen skal have en let aflæselig inddeling på fx 10 cmintervaller, så det er muligt at aflæse det gennemsnitlige sted på linen, hvor denne skærer vandoverfladen, mens linen er i vandet. ÆNDRET TIL: Udstyr: Secchi-skiven skal være ren, blank og hvid. Loddet under skiven skal være tilstrækkelig tungt til altid at holde linen strakt og lodret. Linen skal have en let aflæselig inddeling på 10 cmintervaller (markeret med fx vandfast tape eller strips), så det er muligt at aflæse det gennemsnitli-

18 17 ge sted på linen, hvor denne skærer vandoverfladen, med ±10 cm nøjagtighed, mens linen er i vandet.

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 1.3 Lyssvækkelse Stiig Markager Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 1.3-1 Indhold 1.3 Lyssvækkelse 1.3-3 1.3.1 Formål

Læs mere

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10

Læs mere

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1 1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016

Læs mere

13 Lyset, temperaturen og

13 Lyset, temperaturen og 13 Lyset, temperaturen og vandbevægelsen i søer Lyset Sollyset fungerer som energikilde ved planternes fotosyntese og har desuden afgørende betydning for opvarmning, temperaturfordeling og vandbevægelse

Læs mere

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06 Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S06 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

B02, B03, B04, B05, B07, B08, B09

B02, B03, B04, B05, B07, B08, B09 Titel: Hydrometriske stationer, databehandling og beregninger, Pumpestationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: B06 Version: 1.0 Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger Gyldig fra: 01.01.2017

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Matematik A og Informationsteknologi B

Matematik A og Informationsteknologi B Matematik A og Informationsteknologi B Projektopgave 2 Eksponentielle modeller Benjamin Andreas Olander Christiansen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 6. december 2010 Vejledere: Jørn Christian Bendtsen og

Læs mere

Boxsekstant (kopi) instrumentbeskrivelse og virkemåde

Boxsekstant (kopi) instrumentbeskrivelse og virkemåde Boxsekstant (kopi) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstantens dele Figur 1. Boxsekstanten med låget skruet på som håndtag. Figur 2 Boxsekstanten anbragt i sin trækasse i lukket tilstand. Boxsekstanten

Læs mere

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

0 Indhold. Titel: CTD måling. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 14 Sidst ændret: M03

0 Indhold. Titel: CTD måling. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 14 Sidst ændret: M03 Titel: CTD måling Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Torben Vang TA henvisninger TA. nr.: M03 Version: 1 Oprettet: 21.11.2013 Gyldig fra: 21.11.2013 Sider: 14 Sidst ændret: M01 - M04 0 Indhold

Læs mere

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Mere om kameraet. Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde

Mere om kameraet. Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde Mere om kameraet Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde Fokus Fokus betyder det, som er skarpt i billedet Fokus har stor betydning

Læs mere

Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning

Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning BETJENINGSELEMENTER: 1) Scanner 2) Display 3) Tænd/sluk tast 4) Baggrundsbelysning 5) Låg til batterirum 6) MEAS tast 7) Max./min. tast BRUG TIL FORMÅLET FFM

Læs mere

Optisk gitter og emissionsspektret

Optisk gitter og emissionsspektret Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version:

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version: Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S08 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.4 Primærproduktion Stiig Markager Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.4-1 Indhold 2.4 Primærproduktion 2.4-3 2.4.1

Læs mere

Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde

Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 1.4 Ilt Gunni Ærtebjerg Afd. for Marin Økologi Verner Dam Århus Universitet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 1.4-1 Indhold 1.4 Måling af ilt 1.4-3

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression

Anvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression Anvendt Statistik Lektion 7 Simpel Lineær Regression 1 Er der en sammenhæng? Plot af mordraten () mod fattigdomsraten (): Scatterplot Afhænger mordraten af fattigdomsraten? 2 Scatterplot Et scatterplot

Læs mere

VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS

VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS BILAG 6 VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS Baseret på en gennemgang af ca. 1000 ansøgte altaner og en analyse af altaners effekt på dagslyset i den underliggende lejlighed særligt

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

Referenceblad for vingeforsøg

Referenceblad for vingeforsøg Referenceblad for vingeforsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité Revision August 999. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af vingeforsøg i kohæsionsjord. Ved vingeforsøg

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Name: FW 846003-001. Quick guide for Oxix kalibrering

Name: FW 846003-001. Quick guide for Oxix kalibrering Ny kalibreringsmenu.... 2 Nulpunkts kalibrering.... 3 Span kalibrering... 4 Saltindholdskorrektions faktor... 5 Genskab fabrikskalibrering... 6 Iltfri opløsning til check af D.O. sensor 0-punkt... 7 Metode...

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Marine fysiske og kemiske data

Marine fysiske og kemiske data STOQ SQL Server Marine fysiske og kemiske data Brugervejledning til det marine modul Marts, 2015 Sag nr. 6097664 Version 3.05 Dato 2015-03-21 Udarbejdet af JNS Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København

Læs mere

ROYAL SCANDINAVIAN DUSCH MONTERINGSVEJLEDNING SERIE 1700 Brusevæg med fast panel og svingdør Med bund- og topskinne

ROYAL SCANDINAVIAN DUSCH MONTERINGSVEJLEDNING SERIE 1700 Brusevæg med fast panel og svingdør Med bund- og topskinne ROYAL SCANDINAVIAN DUSCH MONTERINGSVEJLEDNING SERIE 1700 Brusevæg med fast panel og svingdør Med bund- og topskinne M-1700-1 Tillykke med din nye Royal Scandinavian Dusch - Serie 1700 brusedør. Læs venligst

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Park Master monteringstip AM0258 til bagkofanger

Park Master monteringstip AM0258 til bagkofanger 911410 Park Master monteringstip Denne nye udgave af Parkmaster har en reduceret udvendig sensordiameter i forhold til den tidligere udgave AM0158. 22 mm i forhold til 25 mm, som giver en endnu bedre finish

Læs mere

Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved

Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved Matematisk Modellering 1 (reeksamen) Side 1 Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved { 1 hvis x {1, 2, 3}, p X (x) = 3 0 ellers,

Læs mere

Sdr. Ringvej Vejen - Tlf Fax

Sdr. Ringvej Vejen - Tlf Fax Brugsanvisning Varenr.: 9053293 Infrarødt termometer Sdr. Ringvej 1-6600 Vejen - Tlf. 70 21 26 26 - Fax 70 21 26 30 www.p-lindberg.dk Infrarødt termometer - Varenr. 9053293 Beskrivelse: Infrarødt termometer.

Læs mere

ROYAL SCANDINAVIAN DUSCH MONTERINGSVEJLEDNING SERIE 2200 Femkantet brusehjørne med svingdør

ROYAL SCANDINAVIAN DUSCH MONTERINGSVEJLEDNING SERIE 2200 Femkantet brusehjørne med svingdør ROYAL SCANDINAVIAN DUSCH MONTERINGSVEJLEDNING SERIE 2200 Femkantet brusehjørne med svingdør M-2200-1 Tillykke med din nye Royal Scandinavian Dusch - Serie 2200 brusedør. Læs venligst denne monteringsvejledning

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

a og b. Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole

a og b. Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole 3.1.2. a og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole Udført d. 15.04.08 Deltagere Kåre Stokvad Hansen Max Berg Michael Ole Olsen 1 Formål: Formålet med øvelsen er at måle/beregne

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Ilt-styring / O 2 -styring på NBE brændere.

Ilt-styring / O 2 -styring på NBE brændere. Ilt-styring / O 2 -styring på NBE brændere. Denne vejledning tager udgangspunkt i den generelle funktion af ilt-styring på NBE brændere og baseres på betjening via StokerCloud. På den enkelte styring kan

Læs mere

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger GS solvarmeventilation 20 Brugervejledning til GS-luftsolfanger Indhold: Solcellepanel med solceller og ventilator Varmeregulator Plastrør diameter 100 mm, længde 63 cm, inkl. trækring) Flangesamling beregnet

Læs mere

Farm Manager medarbejder: KMZ

Farm Manager medarbejder: KMZ J A S O P E L SF A R MMA NA G E R V A R ENR. : 4 0 2 0 0 0 3 9 D A NS K Titel: Basis bruger vejledning Side 2 of 8 1. Indholdsfortegnelse a. Punkt 2 - Forord b. Punkt 3 - System Introduktion c. Punkt

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Hvad er det for nogle tal?

Hvad er det for nogle tal? Hvad er det for nogle tal? Ak ja tal er mærkelige og svære at arbejde med. I det følgende er en god portion matematik gemt, men jeg forsøger at formulere det sprogligt uden dog at love, at det bliver lysende

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Lene Nøhr Michelsen Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juels Gade 13 1059 København K lmi@vd.dk Hugo Lyse Nielsen Transportkontoret Strandgade 29 1410 København

Læs mere

32 9/2006 HAVET ER GRØNT ÅRET RUNDT

32 9/2006 HAVET ER GRØNT ÅRET RUNDT HVET ER GRØNT ÅRET RUNDT Om vinteren går landplanterne herhjemme i stå pga. frosten. Men sådan er det ikke i havet. Her kan planterne i princippet være aktive igennem hele vinteren, blot for nedsat kraft

Læs mere

Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015

Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015 Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Kontor for Prøver, Eksamen og Test April 2016 Indhold

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

INTERKALIBRERING AF MARINE MÅLEMETODER 2015

INTERKALIBRERING AF MARINE MÅLEMETODER 2015 INTERKALIBRERING AF MARINE MÅLEMETODER 2015 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 93 2017 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] INTERKALIBRERING

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder

Læs mere

Impuls og kinetisk energi

Impuls og kinetisk energi Impuls og kinetisk energi Peter Hoberg, Anton Bundgård, and Peter Kongstad Hold Mix 1 (Dated: 7. oktober 2015) 201405192@post.au.dk 201407987@post.au.dk 201407911@post.au.dk 2 I. INDLEDNING I denne øvelse

Læs mere

Titel: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandløbsvand V19

Titel: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandløbsvand V19 Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Peter Wiberg-Larsen FDC for Ferskvand, DMU, AU TA henvisninger TA. nr.: V19 Version: 1 Oprettet: 12.5. 2011 Gyldig fra: 01.01.2011 Sider: 8 Sidst ændret: 0 Indhold

Læs mere

Placering af trykmåler til bølgemåling. Wave Dragon, Nissum Bredning

Placering af trykmåler til bølgemåling. Wave Dragon, Nissum Bredning Placering af trykmåler til bølgemåling Wave Dragon, Nissum Bredning z x y Morten Kramer & Jens Peter Kofoed August, 2004 DEPARTMENT OF CIVIL ENGINEERING AALBORG UNIVERSITY SOHNGAARDSHOLMSVEJ 57 DK-9000

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

Opgave 1 - Lineær Funktioner. Opgave 2 - Funktioner. Opgave 3 - Tredjegradsligning

Opgave 1 - Lineær Funktioner. Opgave 2 - Funktioner. Opgave 3 - Tredjegradsligning Sh*maa03 1508 Matematik B->A, STX Anders Jørgensen, delprøve 1 - Uden hjælpemidler Følgende opgaver er regnet i hånden, hvorefter de er skrevet ind på PC. Opgave 1 - Lineær Funktioner Vi ved, at år 2001

Læs mere

Monteringsvejledning. Markise Elektrisk. MoreLand A/S Knullen 22 DK 5260 Odense S Denmark 11.1 Tel+ 45 70 22 72 92 www.moreland.dk post@moreland.

Monteringsvejledning. Markise Elektrisk. MoreLand A/S Knullen 22 DK 5260 Odense S Denmark 11.1 Tel+ 45 70 22 72 92 www.moreland.dk post@moreland. DK Monteringsvejledning Markise Elektrisk MoreLand A/S Knullen 22 DK 5260 Odense S Denmark 11.1 Tel+ 45 70 22 72 92 www.moreland.dk post@moreland.dk Sikkerhedsforskrifter 1. Det anbefales at markisen monteres

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR

BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR Side 1 til vandsensor Introduktion Vandsensoren er designet til at opdage vand, f.eks. ved oversvømmelser i din bolig. Den kan placeres alle steder, hvor der kan være risiko

Læs mere

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Titel: Primærproduktion. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 2. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 18 Sidst ændret:

Titel: Primærproduktion. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 2. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 18 Sidst ændret: Titel: Primærproduktion Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA nr.: M08 Version: 2 Oprettet: 29.04.2015 Gyldig fra: 27.05.2015 Sider: 18 Sidst ændret:

Læs mere

1. Installere Logger Pro

1. Installere Logger Pro Programmet Logger Pro er et computerprogram, der kan bruges til at opsamle og behandle data i de naturvidenskabelige fag, herunder fysik. 1. Installere Logger Pro Første gang du installerer Logger Pro

Læs mere

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning - 1 - BESKRIVELSE (FIG. 1) 1. Bundplade 2. Vandret cirkel /gon-skala 3. Vandret cirkel referencemærke / gonskala-aflæsning 4. Kompensatorlås 5. Fokuseringsskruer

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Mjølner Verk. - Sporet. Forberedelser

Mjølner Verk. - Sporet. Forberedelser Forberedelser bygges efter FREMO HO-RE, men med meget skelen til FREMO HOFine. Der er anvendt Peco code 75 spor, og i hovedsporet er brugt large sporskifte, og i sidesporene medium. Det sidste er aarsag

Læs mere

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Titel: Opsætning af kontrolovervågningsstationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: V02. Version: 3 Forfattere:

Titel: Opsætning af kontrolovervågningsstationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: V02. Version: 3 Forfattere: Titel: Opsætning af kontrolovervågningsstationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: V02 Version: 3 Forfattere: Gyldig fra: 1.7.2014 Peter Wiberg-Larsen Sider: 17 FDC for Ferskvand, Bioscience, AU

Læs mere

EF14mm f/2.8l II USM DEN. Brugsvejledning

EF14mm f/2.8l II USM DEN. Brugsvejledning EF14mm f/2.8l II USM DEN Brugsvejledning Tak fordi du har købt et Canon produkt. Canon EF14mm f/2,8l II USM er et highperformance super-vidvinkel objektiv udviklet til EOS kameraer. USM står for ultrasonisk

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Teori. ved Kai Sørensen. Dette er uddrag fra en lærebog, som er under udarbejdelse

Teori. ved Kai Sørensen. Dette er uddrag fra en lærebog, som er under udarbejdelse Teori ved Kai Sørensen Dette er uddrag fra en lærebog, som er under udarbejdelse RL (koefficienten for retroreflekteret luminans) og 30 m målegeometri defineret i EN 1436 RL er forholdet L/E hvor L er

Læs mere

Referenceblad for SPT-forsøg

Referenceblad for SPT-forsøg Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

MACHFLOW M09A MONTAGE & BRUGSANVISNING

MACHFLOW M09A MONTAGE & BRUGSANVISNING MACHFLOW M09A MONTAGE & BRUGSANVISNING Dette produkt skal installeres af en Autoriseret fagmand! Opbevar denne instruktion tilgængeligt på installationsstedet. VENTICO NORDIC A/S Holmegaardsvej 64A 4684

Læs mere

Betjeningsvejledning Elma HBF 410 Fugtmåler

Betjeningsvejledning Elma HBF 410 Fugtmåler Betjeningsvejledning Elma HBF 410 Fugtmåler El.nr. 63 98 401 593 Vigtig information...1 Specifikationer...2 Måleværdier...2 Modstandsmåling...2 Dielektriske målinger...2 Tekniske data:...3 Funktions- og

Læs mere

Coulombs lov. Esben Pape Selsing, Martin Sparre og Kristoffer Stensbo-Smidt Niels Bohr Institutet F = 1 4πε 0

Coulombs lov. Esben Pape Selsing, Martin Sparre og Kristoffer Stensbo-Smidt Niels Bohr Institutet F = 1 4πε 0 Coulombs lov Esben Pape Selsing, Martin Sparre og Kristoffer Stensbo-Smidt Niels Bohr Institutet 14-05-2007 1 Indledning 1.1 Formål Formålet er, at eftervise Coulombs lov; F = 1 4πε 0 qq r 2 ˆr, hvor F

Læs mere

Brugervejledning til bilfastspænding A22 Marts 2003

Brugervejledning til bilfastspænding A22 Marts 2003 Brug og vedligeholdelse af ROLTEC bilfastspænding model A22 til model ROLTEC Vision el-kørestol. Indholdsfortegnelse. Generelt - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - side 1 Normal

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et

Læs mere