KUNST, OFFENTLIGHED OG MOD-OFFENTLIGHED.
|
|
- Anna Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KUNST, OFFENTLIGHED OG MOD-OFFENTLIGHED. Simon Sheikh Kunst i det offentlige rum har traditionelt betydet placeringen af et kunstværk i det offentlige rum; en skulptur på en plads eller i en rundkørsel, et maleri på en gavl eller noget i den retning. I officielt og ministerielt dansk sprogbrug kaldes det endog for udsmykning, dvs. staffage, noget som sættes oven eller uden på en eksisterende struktur, det være sig arkitektur eller natur. Kunstværker som installeres på denne måde, og i denne kontekst, adskiller sig tilsyneladende fra værker som cirkuleres gennem den private sektor, dvs. gallerisystemet og atelieret. Og det uanset, at offentlige opgaver til kunstnere oftest formidles gennem selvsamme gallerisystem. Adskillelsen mellem offentlig og privat kunst synes mere at ligge i konteksten, og i dennes forskellige publikum, i forskellige synsmåder og beskuerroller. Der stilles med andre ord andre fordringer til offentlig kunst, og det ikke blot hvad angår fysisk holdbarhed, men også offentlig synlighed og genkendelighed. Det såkaldt offentlige værk skal kunne holde til tidens tand såvel fysisk som billedmæssigt, og hvor et værk i et galleri eller i et privat hjem i sagens natur er en privatsag og aldrig et offentligt anliggende, og derfor pr. definition er partikulært, er fordringen til det offentlige kunstværk at det skal være fælleseje, dvs. kommunalt og generaliseret fremfor partikulært. På samme måde er et offentligt kunstværk altid allerede involveret i en offentlig debat, hvorimod et privat værk ikke nødvendigvis er det. Der er desuden en anden tidslighed involveret i værkets (mulige) offentlighed: hvor et værk udstillet på et galleri kan blive del af en offentlig debat er det som regel efter at værket er udført og udstillet, hvorimod den offentlige debat om et værk I det offentlige rum som regel finder sted før værket er udført og opført.1 Opførelsen af et værk i det offentlige rum indebærer som regel en længere politisk og økonomisk proces, med planlægning, høringer og diskussioner: Hvad kan opføres hvor, og for hvem? Ud fra en modernistisk optik kunne sådanne spørgsmål besvares ganske enkelt det var værket selv som var svaret, idet det var en syntese: arkitektoniske og skulpturelle former kom ud af den samme modernistiske matrice. Derfor indebar tilføjelsen af en skulptur til en plads som regel også kontinuitet frem for forstyrrelse. Der fandtes tilsyneladende en enhed mellem konciperingen af det offentlige rum og det offentlige værk. Men denne enhed er dog noget omdiskuteret, og udsat for vedvarende kritik. Den var, naturligvis, altid en konstruktion og et ideal mere end en en aktualitet. Det offentlige rum har aldrig været et rum som vi entrede og anvendte på samme måde -- det betød og betyder forskellige ting for forskellige individder og grupperinger -- ligesom kunstværker placeret i dette offentlige rum altid havde forskellige konceptioner og signifikationer som kunne læses på forskellige måder. Eksempelvis er den modernistiske matrice ikke universel, men derimod en specifik og partikulær metode som gør krav på det universelle og generelle. Den er en form som forsøger at producere enhed, snarere end et produkt af en egentlig social, politisk eller økonomisk enhed. Ligeledes er der i ethvert kunstværk, offentligt eller privat, aldrig en fuldstændig enhed mellem konception og perception. Et værk kan altid misforstås, om man vil, og det er meget vanskeligt at definere hvad som er den rette læsning eller oplevelse af værket. Vi kan derfor tale om en fragmentering og differentiering af det offentlige rum på den ene side, og om et udvidet kunstbegreb og et delvist dematerialiseret kunstværk på den anden. Dette indebærer også en anden forståelse af offentlighed og kunst, og konstruktivt også en anden konception og udførelse af offentlige kunstværker.
2 I modsætning til (høj)modernismens ideer om et singulært, autonomt og formmæssigt fuldstændigt kunstværk, vil vi idag anskue kunstværker som momenter i et heterogent felt, hvor betydninger og udsigelser forandrer sig i forhold til rum, kontekst og offentlighed. Ligesom der ikke findes noget komplet, ideelt værk findes der ikke nogen ideel, generaliseret beskuer. Vi kan ikke længere tale om kunstens rum som et fælles rum vi kan træde ind i med tilsvarende sansninger og erfaringer. Tværtimod, er ideen om den neutrale beskuer blevet dekonstrueret og kritiseret, og beskuerens identitet blevet forsøgt specificeret og differentieret inden for såvel kunstteori som praksis siden 1960erne. Dette skift indebærer naturligvis også andre kommunikative muligheder og metoder for kunstpraksis end de modernistiske: hverken værkets form, kontekst eller beskuer er en fast eller stabil kategori, men derimod relationer som konstant må forhandles, og ikke mindst konciperes i form af offentligheder og offentlige rum. Det betyder, på den ene side, at selve kunstværket (i udvidet forstand) er løsrevet fra sine traditionelle former (som materialitet) og kontekster (kunstinstitutioner mv.), og på den anden side betinget af andre parametre: hvad man kalde erfaringsrum. Det vil sige, en forståelse af beskuerpositioneringen og etableringen af kommunikative platforme eller netværker omkring værket som er betingede af, og skiftende i forhold til, forskellige udgangspunkter for perception, læsning og oplevelse. Beskuerens blik er selvfølgelig ikke blot afhængigt af værket og dets placering (fysisk og kontekstuelt), men også af beskuerens egen sociale placering (i form af alder, klasse, etnicitet, køn, politik osv.). Eller i bredere termer: i form af erfaring og intentionalitet. Vi må derfor tale om tre variable kategorier, som alle influerer på definitionen af hinanden: værk, kontekst og beskuer. Ingen af hvilke på forhånd er givne, og som alle er konfliktuelle.2 Bevægelse gennem rum og blikkets intentionalitet i det offentlige rum er et af udgangspunkterne for kunstneren Katya Sanders arbejde. Sander beskæftiger sig ofte med offentlighed i historisk og arkitektonisk forstand, såsom i videoinstallationen, Was ist öffentlichkeit? fra 2004, som omhandler den olympiske by i München som særligt medieret offentlig rum, men en del af hendes værk er også interventioner i det offentlige rum, ikke blot repræsentationer af dem. Således var en del af projektet i München også at skrive spørgsmålet Was ist öffentlichkeit? på tagene af en række bygninger, som er synlige fra tv-tårnet i den olympiske by, og kan som sådan ses som et direkte addressat til den beskuer-situation som de besøgende i tv-tårnet befinder sig i. Men det offentlige rum som den urbane arkitektur og tv s sendeflade udgør kan ikke defineres entydigt eller ligefrem som hegemonisk, men må snarere ses som modsætningsfyldt, mangesidigt og transient i sine anvendelser og repræsentationer, hvilket er udgangspunktet for et andet af hendes offentlige arbejder, Kahve & Kulüp, udført på Vesterbro i København. Værket tematiserer det synlige og usynlige og tilgængelige og utilgængelige i forhold til urbane rumdannelser og tegnstrukturer. Kahve & Kulüp bestod ganske enkelt i, at fremstille og installere skilte for steder uden navn: tyrkiske kaffeklubber, som konsekevnt ikke bærer nogen skiltning. Sander opsatte skilte med enten navnet Kahve eller Külup, som betyder hhv. kaffe og klub på tyrkisk, og introducerede på denne måde de fraværende tyrkiske designationer i det danske gadebillede. Ligeledes blev disse ord introduceret til Dansk Sprognævn, den offentlige instans for optagelsen af ord i det danske sprog. Med denne intervention blev gadebilledet og sproget ændret en smule, hvilke muliggjorde andre potentielle narrationer af f.eks. det urbane rum, når man passerede forbi de tidligere unavngivne steder, der nu var blevet identificeret af et navn man alt efter erfaring kunne genkende eller ikke. Selve stedet og dets aktiviterer forblev uændret, mens tegnene skiftede.
3 Den fragmenterede offentlighed For en nutidig, offentlig kunstpraksis, og i det hele taget for arbejdet med repræsentation (såvel kunstnerisk som politisk) er det afgørende hvorledes man medierer de konfliktuelle kategorier værk, kontekst og beskuer, ikke blot enkeltvis, men også i forhold til hinanden. Som nævnt kan man idag tale om såvel en dematerialisering af kunstværket som en udvidelse af det kunstneriske felt. En dobbelt bevægelse, som eksempelvis kan ses i den ovennævnte intervention, hvor selve værket kan siges at være forholdsvis dematerialiseret medmindre man på absurd vis vil henvise til selve skiltet som kunstobjekt samtidigt med at det kunstneriske felt udvides fra det formmæssigt æstetiske til at gælde et ensemble af definitioner som rækker udover kunstværket. Her er ikke blot tale om konceptkunst som ide frem for materialitet, men også om en indblanding i officielle definitioner på det danske sprog via optagelse af de tyrkiske ord hos Dansk Sprognævn. Men på samme måde som kunstværket og beskuerrollen i en nutidig kunstpraksis (og teori) ikke længere anskues som formmæsigt og formelt fast definerbart, er man naturligvis også for længst begyndt at tale om det offentlige rum, som en arena for interaktion og handling, der ligeledes er dematerialiseret og/eller udvidet. Vi tænker ikke længere offentlighed som en enhed, som et bestemt sted, som en rumlig formation, sådan som den blev fremstillet i Jürgen Habermas berømte definition af borgerlig offentlighed i begyndelsen af 1960erne.3 Jürgen Habermas begreb om den borgerlige offentlighed er grundlæggende et historisk og filosofisk begreb, som har at gøre med borgerskabets historiske opkomst, og ikke mindst samnfundsmæssige revolution. I modsætning til enevælden, som groft sagt baserer sig på envejskommnukation, som ikke opererer med nogen egentlig offentlighed, indsætter borgerskabet offentligheden som et udvekslingsrum, som et demokratisk instrument. Her skal meninger kunne luftes og diskuteres frit, med lige adgang for alle. Til dette formål skabes en lang række institutioner, eller konkrete offentlige rum, om man vil, hvor ligesindede fordomsfrit kan mødes og meninger brydes. Derfor er der også tale om en skarp adskillelse mellem offentligt og privat rum, hvor man i det offentlige rum udfylder den såkaldte citoyen-rolle som et rationelt subjekt der ikke taler ud fra sig selv, men uden for sig selv, i og for samfundet, mens man i privaten er i homme-rollen, med ret til det partikulære og idiosynkratiske: en hver mands hjem er hans slot. Det er på sin vis denne historiske model, som stadig ligger til grund for medie-offentligheden idag, uanset at den naturligvis ikke har et konkret rum eller mødested, og at dens kommunikationsform mest af alt minder om envejskommunikationen hos enevælden. Men selvom Habermas var kritisk over for forvaltningen og udviklingen af det offentlige rum, var og er han dog fortaler for idealet om den borgerlige offentlighed, og den kraftige skelnen mellem det private (familien, hjemmet, ejendommen), staten (institutioner og love) og offentligheden (politik og kultur). Habermas er netop blevet kritiseret for, at han udelukkende forholder sig kritisk til mediernes og kapitalens indflydelse på det offentlige rum, fremfor at kritisere selve formationen af det som et udtryk for kapitalens indflydelse og borgerskabets selvforståelse som en rationel og universel klasse. Denne kritik finder vi hos Oskar Negt og Alexander Kluge, som præcis 10 år efter Habermas normsættende og normative bog -- og med udgangspunkt i emanciaptionsbevægelserne efter udgav et decideret svarskrift med bogen Öffentlichkeit und Erfahrung, offentlighed og erfaring.4 Fokuseringen på erfaringsrum, gjorde det muligt for Negt og Kluge både at dekonstruere Habermas offentlighedsbegreb og udvide det. Dels pegede de på, hvorledes det borgerlige offentlighedsbegreb, med sin skarpe adskillelse mellem citoyen og homme-rollen, ikke blot ekskluderede en lang række erfaringer og rum, men
4 også havde til formål at gøre netop dette: at holde bestemte erfaringer og subjektiviteter uden for offentligheden, dvs. uden for repræsentation og politik. Groft sagt, kan man sige at citoyen-rollen forudsatte et mandligt subjekt, og et subjekt som havde fast ejendom. Kun dette subjekt kunne adskille det private fra det offentlige. Således ekskluderes den kvindelige halvdel af befolkningen, ligesom mænd uden ejendomsbesiddelser selvstændighed også blev det. Overfor denne borgerlige offentlighed stiller Negt og Kluge så modbegrebet proletarisk offentlighed, hvor med ikke skal forstås et snævert klassemæssigt tilhørsforhold, men derimod den store gruppe af erfaringer som udgrænses af den borgerlige offentlighed, herunder ikke mindst kollektive erfaringer og forestillinger. Og heri består Negt og Kluges udvidelse af Habermas offentlighedsbegreb, at alle sociale rum, også de såkaldt private (hjemmet) såvel som arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, kan anskues som offentlige i forstanden diskursive og regelbundne: at de alle organiserer erfaring på godt og ondt. Habermas begreb er således alt for snævert, og skjuler ovenikøbet forskelle i form af f.eks. klasse- og kønsmæssige erfaringer. Det er med andre ord den borgerlige offentligheds funktion at udstøde og skjule erfaringer, og som modsvar hertil sættes den proletariske offentlighed, der kan defineres som organiseringen af andre, kollektive erfaringer og forestillinger. En formation som ikke forsøger at forstærke og skjule fragmenteringen af den enkeltes livserfaring, men som tværtimod forsøger at artikulere den (såsom hjemmets klaustrofobi, skolens disciplin, arbejdets udbytning og markedets tvang) i form af en modoffentlighed. Mod-offentlighed skal altså forstås som en modsætning til den normative (borgerlige), afgrænsede offentlighed, hvor eksempelvis det private bliver politisk og de usynlige synligt. Der er tale om partikulære fremfor generaliserede formationer, som kan forstås som parallelle og minoritære, og hvor andre eller oppositionelle diskurser og praksisser kan formuleres og cirkuleres. Hvor den klassiske borgerlige offentlighed påstod rationalitet og univesalitet, påklader mod-offentligheder sig ofte det modsatte. Hvilket konkret ofte udmønter sig i en omvending af eksisterende rumdannelser til anden brug og identitet, mest berømmet som i anvendelsen af offentlige parker til cruising områder for bøsser. Her forbliver en bestemt arkitektonisk form, designet til en bestemt (borgerlig) slags adfærd uændret, mens at brugen af denne arkitektoniske form drastisk ændres: private handlinger bliver offentlige, som George Chauncey har formuleret det.6 Andre rum Sådanne omvendinger af eksisterende rum er nærmest blevet en hel kunstgenre i sig selv, næsten ligesom offentlige skulpturer plejede at være det! (Hvad kunsthistorikeren Miwon Kwon ganske rammende har kaldt plop art, den modernistiske skulptur dumpet ned på den offentlige plads, som dog stadig er den dominerende form). Disse kunstneriske omdannelser af offentlige rum tager da også ofte udgangspunkt i feministiske og queer teorier for subjektivitet og offentligthed. Et eksempel blandt mange på førstnævnte er Elin Wikströms værk fra midten af 1990erne med titlen What would happen if everybody did this?, hvor det private vendes med det offentlige, og nat med dag. Værket bestod i en performance, hvor Wikström gennem en periode havde installeret sig selv og sin seng i et supermarked, hvor hun sov i løbet af åbningstiden. Ikke alene blev produktiv tid omdannet til potentiel tid, dvs. modsat kapitalens bevægelse, men det meget private og intime blev fuldstændigt offentligt og synligt, og der blev sat spørgsmålstegn ved den normative og normaliserende ramme for offentlig adfærd. Men butikken blev, ironisk nok ved indsættelsen af det private, på sin vis også gjort offentlig, dens rammer for socialitet og normativitet udstillet. Der er tale om en slags re-territorialisering af dette specifikke rum, og forbindelsen til
5 det private rum hjemmet er ikke tilfældig: såvel hjemmet som supermarkedet, og dets forgænger markedspladsen, er primært kvindelige erfaringsrum, hvor markedspladsen -- hvor infiltretet af kapital og markedskræfter den end er -- også var et væsentligt offentligt rum for kvinder gennem historien, som et af de få steder hvor kvinder rent faktisk mødte hinanden og ikke var isolerede bag hjemmets fire vægge. Således forbinder Wiktröm to væsentlige rum for kvindelig erfaring med hinanden. Ideen om forskellige rum og deres anvendelser og forbindelser ses også i kunstværker som arbejder med queering af rum. Så forskellige kunstnere som Tom Burr, Simon Leung, Ultra-red og Knut Åsdam har alle arbejdet med repræsentationen af parkrummet som heterotopisk, og specifikt med cruising funktionen. Parklandskabet er et væsentligt sted, ikke kun fordi vi her finder omvendningen af et (hetero)normativt rum til et queer, men også fordi vi her kan se queering som et udvidet begreb, som ikke kun omhandler seksualpraksis, men i det hele taget andre og udgrænsede identiteter, praksisser og diskurser. Man kan tale om en mod-produktion af rum gennem anvendelsen af dem. Kunstnerduoen Elmgreen & Dragset, som kunne tilføjes til ovennævnte liste, har desuden direkte interveneret i dette rum. Hvor Wikströms intervention var performativ er Elmgreen & Dragsets i dette tilfælde arkitektonisk, og bestod i opførelsen af en pavillion i et cruising område og til dette formål. Værket, som ligefrem hedder, Gay Cruising Pavillion, 1998, og som var installeret i et sådant område lignede tilsyneladende den modernistiske, arkitektoniske matrice som tidligere omtalt, men dog med visse tegn- og designmæssige forskelle, såsom det mørke, intime rum i midten, ligesom de huller som penetrerer pavillionen, ikke blot er dekoration, men funktionelle som hvad der kendes som glory holes fra bøssediskoteker. Elmgreen og Dragset modvirker og feticherer på een gang modernismen og minimalismens neutraliserende og universelle arkitektoniske sprog, og de forsøger her ikke blot at omvende den eksisterende arkitektoniske struktur, men også at implementere denne omvending i selve dens udformning. Et andet kunstprojekt som tager udgangspunkt i parken, og som har paralleller til såvel Sanders tegnsætning som Wikströms performativitet, er Alex Villar s instruktive, alternative kort over High Bridge Park på Manhattan i New York. Villar, som vel mest er kendt for sine performance baserede videoer der anvender og iscenesætter offentlige rum, eller måske ikke-rum, på forskellige allegoriske måder, viser med sit kort alle de steder hvor man ulovligt kan entre parken og hvordan man skal gøre det på hvert sted. Kortet peger ikke kun på hvorledes man kan modvirke rummets love og begrænsninger, men også på det absurde i, at en offentlig park ikke er offentlig på alle tider og for alle subjekter. Adgang til parken er begrænset af en såkaldt spærretid, som har til formål at regulere og normalisere brugen af parken, og at ekskludere uønskede praksisser såsom overnatning, stofmisbrug og seksuel omgang. Ifølge en nyere teoretiker i mod-offentlighed, og som tager udgangspunkt i queer theory frem for marxisme, Michael Warner, har mod-offentligheder altid mange af de samme karakteristika som den normative eller dominante offentligheds formationer: offentlighed eksisterer gennem en imaginær addressering (at nogen vil lytte, deltage i diskursen), gennem skabelsen af specifikke, inklusive såvel som eksklusive diskurser og/eller rumdannelser, og endelig en vis cirkulation og refleksivitet af disse formuleringer. Således er mod-offentligheder i lige så høj grad at betragte som relationelle som oppositionelle til den dominante (borgerlige) offentlighed. Denne betragtning har stor betydning når vi taler om kunstproduktion, hvor f.eks. selv-organisering ofte bruges som en positiv term inden for nyere kunsthistorie, og oftest som garant for en vis opposition og kritisk potentiale. Men som Warner beskriver det er kritikalitet og selv-organisering et kendetegn ved alle offentlige formationer, såvel historisk som aktuelt, og ikke
6 nødvendigvis en garant for mod-offentlighed (forstået som artikulationen og organiseringen af kollektive erfaringer). Enhver offentlighed involver selvorganisering og det imaginære; at den eksisterer i kraft af sit addresats specificitet. En mod-offentlighed er derimod karakteriseret ved sit addresat af andre subjektiviteter og artikulation af andre imaginære: Counterpublics are counter [only] to the extent that they try to supply different ways of imagining stranger sociability and its reflexivity; as publics, they remain oriented to stranger circulation in a way that is not just strategic but constitutive of membership and its affects.6 Mod-offentlighed kan således ikke direkte oversættes til bestemte organiseringsformer, der anskuer sig selv som alternative, men derimod til organiseringsformer som udgør et alternativ, en anden addresseringsform og andre forestillinger. Kunstverdenen som offentlighed Hvordan kan vi definere det særlige sociale system som vi kalder kunstverdenen som en offentlighed? Et system, som ifølge Pierre Bourdieu, altid stræber mod autonomi, og dermed måske også mod isolation fra andre offentlige rumdannelser og institutioner? Skal kunstverdenen anskues som et fragment af en større, generaliseret borgerlig offentlighed, eller som et ensemble med muligheder for forskellige, relationelle offentligheder inden for sig? Og hvorledes er de i så fald forbundne? Hvorledes kan denne specifikke offentlighed, i flertal eller ental, som vi kalder kunstverdenen afgrænses og defineres, og hvorledes kan den anvendes strategisk til at kommunikere med andre offentlighedsdannelser. Og endelig er der spørgsmålet om hvordan kunstværker og tænkning kan interagere med og intervenere i disse andre sfærer og rum, på den ene side med udgangspunkt i det specifikke fragment som kunstverdenen udgør og på den anden side engageret, direkte eller indirekte i andre sfærer og deres addresseringsformer. Hvis vi kun kan tale om offentlighed i flertal, minimum som borgerlig vs. proletarisk, normativ vs. oppositionel, eller måske snarere som en række af offentligheder og mod-offentligheder, som alle er relationelle og til forhandling, bliver det væsentligt såvel kunstnerisk som kunstteoretisk (i det omfang dette er en modsigelse) at analysere og rekonfigure kunstens rum som offentlige rum, eller kort sagt, kunstverdenen som offentlighed. På samme måde som det modernistiske ideal om det uniforme værk og beskuer, forekommer ideen om den universelle borgerlige offentlighed mere og mere historisk. I det omfang at en borgerlig offentlighed overhovedet eksisterer, er det et spørgsmål om den ikke blot er et fragment blandt mange, og desuden om den overhovedet er den dominante. Selv højborgerlige kulturinstitutioner, såsom f.eks. Statens Museum for Kunst har for længst opgivet den borgerlige offentligheds oplysnings- og opdragelsesprojekt til fordel for markedsorienteret underholdning. Som direktøren for TV2 Zulu, Palle Strøm, for nyligt bemærkede i en debat er der da ingen som i praksis skelner mellem offentlighed og marked længere. Hvis det er tilfældet inden for kulturinstitutioner som museer og tvstationer, dvs. statsligt sanktionerede offentlige formationer, må man ikke blot konkludere at idealet om den borgerlige offentlighed som fri udveksling ikke blot er en fiktion, et ideal, men også et ideal som tilhører en anden historisk periode. Hvor Negt og Kluge hævdede, at den borgerlige offentlighed var en ren ideologisk foranstaltning, som siden hen blev videreført i public service begrebet med massemediernes fremkomst, er denne legitimeringsinstans tilsyneladende ikke længere nødvendig for programmeringsindustrien. End ikke de borgerlige henviser til borgerlig offentlighed, men anvender nu markedet selv som legitimering og sandhedsregime.
7 Den borgerlige offentlighed som projektion og ideal synes altså ikke længere adekvat i vores dages multikulturelle og hyperkapitalistiske, modulære samfund, hvor enhed og samhørighed i en polis kun kan finde sted som et mærkværdigt racistisk simulakrum (med desværre alt for reelle virkninger). Derfor synes det også mere produktivt at fremhæve differensen og fragmentet frem for konsensus, og anskue denne modulering af samfundet i stadigt mere specialiserede felter, som alle har problemer med den generaliserede offentlighed som den tager sig ud i den borgerlige offentligheds sidste krampetrækninger i form af landsdækkende (nationale) dagblade. Hvis kunstverdenen synes den bliver misrepræsenteret og misforstået i den skrevne presse, ikke mindst formiddagsbladene, så kan man bare kigge på en specilaiseret disciplin som medicin, og hvorledes hospitalsvæsenet konstant og konsekvent bliver mistænkeliggjort i en grad som får dækningen af kunstverdenen til at ligne ukritisk reificering. Moduleringen af samfundet kan derfor også anskues som potentialet for opståelsen af en række forskellige og forskelligrettede del- eller ligefrem modoffentligheder. Fragmentering kan også ses som et modspil til normalisering. Og det er alle disse fragmenter som tilsammen udgør hvad Cornelius Castoridis har kaldt samfundet som imaginær institution. For Castoriadis er samfundet og dets institutioner (men ikke disses effekter) i lige så høj fiktive som funktionelle. Institutioner er del af symbolske netværker, og som sådan hverken faste eller stabile, men derimod konstant artikulerede gennem såvel projektion som praxis. Men ved at fokusere på deres imaginære aspekt, foreslår Castoriadis også at andre sociale organiseringer og handlinger kan forestilles: at en anden verden faktisk er mulig.7 Når vi forsøger at definere kunstverdenen som en del-offentlighed, som en partikulær offentlighed, må vi gøre det ud fra to antagelser. For det første, at kunstverdenen ikke er en enhed, men snarere en konfliktuel sfære, der fungerer som platform for forskellige og modsatrettede subjektiviteter, politikker og økonomier. At den er en ideologisk slagmark, som Pierre Bourdieu og Hans Haacke har defineret det. En slagmark hvor forskellige og uforenelige ideologiske, kunstneriske positioner og endog denifioner af hvad som overhovedet er kunst stræber efter hegenomisk overherredømme.8 For det andet, at kunstverdenen ikke er et autonomt system, uanset om det stræber imod en sådan autonomi, men derimod reguleret af statslig politik og økonomi, såvel som af rå markedskræfter. Desuden er kunsten som område konstant i kontakt og nogen gange konflikt med andre offentligheder, hvilket på vidt forskellig vis kan ses på såvel kunstverdenens efterhånden notoriske problemer med medieoffentlighed og i kritisk, kontekstuelt orienteret og interdisciplinær kunstpraksis og teori. Andre offentligheder Eftersom det formelle, autonome kunstværk ikke længere er en adekvat model, og den borgerlige kunstinstitution vs. det progressive alternative udstillingssted ikke længere er en produktiv modsætning, har man i de senere år også været vidne til en række projekter som netop tager udgangspunkt i fragmentet og forskelligheden projekter der relaterer sig til specifikke parametre og/eller offentligheder frem for de generelle og ideale. Der er tale om projekter som ikke arbejder med en borgerlig offentlighedsdannelse i sin addresseringsform, men med del- eller mod-offentlighed, med andre forestillinger om offentlighed, det være sig utopistisk eller heterotopisk. Sådanne kunstneriske tiltag anvender dels historiske former for offentlighedsdannelse i form af at skabe konkrete offentlige rum, som eksempelvis forlaget og boghandelen som hos b_books gruppen i Berlin, offentlig forsamling som hos 16Beaver group i New York, hvis rum udelukkende anvendes til diskursive aktiviteter (diskussioner, screenings etc.) og ikke egentlige
8 udstillinger, Det Fri Universitet i København, der anvender universitetet som model. Og dels er der tale om ikke-stedsbestemte tiltag, såsom Radio-kollektivet NeuroTransmitter fra New York og research-grupper som Bureau des Etudes i Paris og Center for Land Use Interpretation i Los Angeles. Men fælles for alle disse og mange andre grupperinger, er dels den kollektive form som modsætning til den individuelle kunstnerfigur og forsøget på at skabe en kontinuerlig modoffentlighed fremfor et enkelt værk eller en enkelt intervention. Det Fri Universitet i København blev etableret af en gruppe kunstnere i 1999, og fungerer som et interface mellem de traditionelle kategorier offentligt og privat. Disse termer vendes på hovedet, ikke gennem indsættelsen af det private i det offentlige, men ved at transformere det private rum til et offentligt rum selve universitetet er placeret i en lejlighed på Nørrebro. Her etableres og cirkuleres diskurser, ikke gennem negation af offentlighed og institutionalisering, men derimod gennem en bevidst selv-institutionalisering. Samfundsmæssige mekanismer for vidensproduktion bliver til subjektive mekanismer: produceret gennem identitet snarere end som producerende af identitet. NeuroTransmitter benytter sig en lidt andre begreber for rumlighed, viden og teknologi, og deres offentlighedsdannelse er mere hemmelig end privat, mere transient end permanent. NeuroTransmitter anvender gader og pladser som offentlighed, ligesom de anvender bestemte offentlige manifestationer såsom demonstrationer som rum for organiseringen af kollektiv erfaring og samhørighed. Processen involverer transmissionen af musik og meddelser på en midlertidig radiofrekvens, transmitteret fra en mobil og maskerbar sender, som kan være i en rygsæk.9 En frekvens og et tidspunkt bliver annonceret og cirkuleret, hvorved beskeder kan kommunikeres hurtigt og effektivt til en mobil og midlertidig forsamling. Senderen har, grundet sin størrelse, kun en begrænset rækkevidde, men det er f.eks. muligt at kommunikere mellem forskellige dele af en større demonstration. Begge projekter, Det Fri Universitet I København og NeuroTransmitter, forsøger at etablere en specifik offentlighed og en positioneret og participatorisk model for beskuerrollen i modsætning til den (modernistiske) generaliserende og passiviserende model. De formulerer en nykonfiguration af selve ideen om offentlighed ved at forskyde dens institutionelle former, og til en vis grad opløse dem. Spørgsmålet er så, hvorledes sådanne del- eller mod-offentligheder åbner og lukker sig over for andre, parallelle eller modsatte offentligheder? Relationelle offentligheder er altid også specifike offentligheder, hvorfor det er væsentligt ikke blot at afgrænse dem, men også at kortlægge deres forskellighed og ikke mindst potentialer og metoder for interaktion med hinanden. Eller, sagt på en anden måde, hvad er forholdet mellem offentlighed i ental og flertal, eller mellem modoffentligheder og dominante offentligheder? Her bidrager Det Fri Universitet og NeuroTransmitter med to forskellige definitioner på dette forhold, og på sin med to forskellige strategier for hvorledes en mod-offentlighed kan agere og fungere i en mere generaliseret medieoffentlighed. Det Fri Universitet benytter sig af en klassisk og historisk form for mod-offentlighed, et alternativt universitet, som forsøger at organisere og artikulere andre erfaringer, og nok så væsentligt fremstår dette alternativ som en institution, som en blok: den er en mod-offentlighed i kraft at sætte en front op mod en anden: den traditionelle offentlighed og videsnproduktion. NeuroTransmitter fungerer ikke som en front eller en (mod)institution, men snarere som netværks baseret, som interventiv og midlertidig, og som sådan inspireret af netværksteorier og ikke mindst den politiske aktivisme som kendes fra hackers og internet platforme.
9 Sådanne tiltag er væsentlige i en forståelse af, hvad offentlig kunst kan være idag, men også for hvorledes kunstinstitutioner kan tænke deres offentligheds begreb, på et tidspunkt hvor de befinder sig i en vis legitimitetskrise, efter at de ikke længere repræsenterer borgerskabets selfrepræsentation som offentlighed, som Frazer Ward har formuleret det.10 Kunstinstitutioner bør idag overveje og rekonfigurere sig selv som partikulære offentligheder, med specifikke addresseringsformer og organisering af (kollektive) erfaringer og forestillinger, hvilket et fåtal af institutioner rundt om i Europa da også er begyndt på. En sådan gennemgang og diskussion ligger uden for denne tekst rammer, men et væsentligt punkt må være hvorledes nutidige, offentlige kunstpraksisser kan indeholdes og udvikles af institutionen, og ikke mindst hvorledes man kan bevæge sig fra repræsentation mod implementation på samme måde som dele af kunstpraksis gør det. Den Amerikanske kunstner Michael Rakowich har nu gennem længere tid arbejdet med en serie af homeless shelters, fremstillet af plastikposer. Disse telte er oppustelige og kan påsættes varmluftsventilatorerne uden på bygninger. Hvert objekt er specialbygget til den enkelte, en luksus man normalt forbinder med subjekter i den anden ende af indtægtsskalaen, men her til en pris på 5 US dollars. De skaber et temporært og mobilt hjem for den hjemløse, i det officielt set ubeboelige offentlige rum. Men udover i bogstaveligste forstand at organisere bestemte, udstødte erfaringer i det offentlige rum, den hjemløses, skaber en sådan parasitisk arkitektur også et andet gadebillede, en andet muligt blik på den hjemløse som offentlig person; teltene signalerer både æstetik og teknisk snilde. Der peges på, at den hjemløse ikke er hjemløs, men hører hjemme i det offentlige rum. Også for den hjemløse kan det private kun opnås i det offentlige. Noter. 1. Det mest åbenlyse eksempel herpå er naturligvis miseren om Hein Heinsens planlagte udsmykning af Store Torv i Århus. Her afgjorde høringer inden opførelsen, at værket ikke skulle realiseres, og Heinsens modernistiske total æstetik karambolerede med massemediernes sensationssøgen. 2. med konfliktuelle skal her forstås at der ikke nødvendigvis er overenstemmelse konsensus mellem beskuerens identitet eller værkets udsagn, for blot at nævne et eksempel, ligesom konteksten både kan understøtte og undergrave værkets og/eller beskuerens position. Ikke alle værker kan uproblematisk placeres alle steder, og ikke alle personer uproblemtaisk træde ind på alle steder. Yderligere er hver af disse kategorier konfliktfyldte i sig selv. Eksempelvis er social baggrund aldrig entydig, subjektivering aldrig fuldstændig, men altid mere eller mindre præget af modsatrettetede socialiseringer og begæringer 3. Jürgen Habermas, Strukturwandel der Öffentlicheit, Darmstadt/Neuwied: Hermann Luchterland Verlag, Oskar Negt og Alexander Kluge, Öffentlicheit und Erfahrung: Zur Organisationsanalyse von bürgerlicher und proletarischer Öffentlicheit, Frankfurt: Suhrkamp, George Chauncey, Privacy Could Only Be Had in Public, i Joel Sanders (Ed.), Stud Architectures of Masculinity, New York: Princeton Architectural Press, Michael Warner, Publics and Counterpublics, New York: Zone Books, 2002, pp Cornelius Castoriadis, L Institution imaginaire de la société, Paris, Éditions du Seuil, Delvis dansk oversættelse som Marxisme og Revolutionær Teori, Kbh.: Rhodos, 1981.
10 8. Pierre Bourdieu and Hans Haacke, Free Exchange, London: Polity Press, Selvom Neurotransmitter anvender ikke brugte frekvenser, er aktiviteten ulovlig. Selvom luften er offentlig og fælleseje, er det ikke lovligt at sende radiobølger uden tilladelse. 10. Frazer Ward, The Haunted Museum: Institutional Critique and Publicity, October 73, Summer 1995, p. 74.
WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013
WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt
Læs mereEn lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013
En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereDet giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.
Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)
Læs mereSpændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?
Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk
Læs mereDe unge kunstnere gider ikke politik - UgebrevetA4.dk 28-10-2015 22:00:45
POLITISK KUNST De unge kunstnere gider ikke politik Af Mette Trudsø Susanne Sayers Torsdag den 29. oktober 2015, 05:00 Del: Den samfundskritiske kunst står svagt blandt yngre billedkunstnere, siger en
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereSKAL VI TALE OM KØN?
SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,
Læs mereUndervisningsmateriale
Undervisningsmateriale Grundskole Kaarina Kaikkonen You Remain In Me 29/05/2018 16/09/2018 Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er udformet til udstillingen Kaarina Kaiikonen You remain
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006
Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE
UNDERVISNINGSMATERIALE Udskoling, gymnasium og HF Ung dansk fotografi 14 Fotografisk Center, 15. november 14. december 2014 Udstillingen vises i Slottet, Carlsberg Byen, Bryggerens Plads 11, 6 sal. 1799
Læs mereBilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling'
Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling' Dette bilag består af 3 dele, som skal udfyldes: Del 1: Projektbeskrivelse Del 2: Budget Del 3: Finansiering PROJEKTBESKRIVELSE Titel
Læs mereVildledning er mere end bare er løgn
Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier
Læs mereUNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin
UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereNærkontakt af tredje grad (de-place/re-place)
Nærkontakt af tredje grad (de-place/re-place) Johannes Christoffersen/ Lars Bent Petersen. 2009 Kort om projektet: Nærkontakt af tredje grad (de-place/re-place), er et kunstprojekt, der vil undersøge eksisterende
Læs mereKulturhusene skaber engagement og deltagelse Ny viden om deltagelse For at styrke, forbedre eller forandre Ikke kun 1 men 6 måder at deltage på
Kulturhusene skaber engagement og deltagelse I dønningerne fra den økonomiske krise og tiltagende globalisering mærkes et dalende engagement i demokratiske institutioner i Europa. Både i Europa og i Danmark
Læs mereKommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet
af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand
Læs mereBilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Radio- og tv-nævnet
Bilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Organisation/virksomhed: Respondent navn og titel: Mads Bryde Andersen, formand Dato for interview: Del 1 og 2: 10-05-2016. Del 3: 12-05-2016 Formanden for Radio-og
Læs mereDen lille grønne om LGBT
Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:
Læs mereDesign og ledelse af kreative processer. River-jumping som metode
Design og ledelse af kreative processer River-jumping som metode 1 Kursets tre dimensioner Idégenerering Teater som træning Improvisation Anvendt teater Teater som metode Idéudvikling Devisingteater Teater
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereSammenligning af fire metoder
Sammenligning af fire metoder Artikel af Finn Brandt-Pedersen (1926-1991) og Anni Rønn-Poulsens (f. 1943) fra Metode bogen - Analysemetoder til litterære tekster, 1980. Udgivet på Metodebogen.dk v. Jørn
Læs mereUndervisningsmateriale til Jette Bang i dialog
Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,
Læs mereGaffelbomben i Processortærten. Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: Antal anslag:
Gaffelbomben i Processortærten Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: 201403769 Antal anslag: 12.617 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Analyse 3 Diskussion 6 Konklusion 6 Litteraturliste
Læs mereLærervejledning til Fanget
Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne
Læs mereMagt iflg. Bourdieu og Foucault
Ved ANDERS FOGH JENSEN Magt iflg. Bourdieu og Foucault Kære Anders Først og fremmest vil jeg gerne rose siden, som jeg finder stor anvendelsesværdi. Jeg har derfor også draget nytte af den i henhold til
Læs mereSBHs repræsentantskabsmøde og konference
SBHs repræsentantskabsmøde og konference 18/03-2016 V. Joachim Meier, Cand. psych, Cand. public joachim@clavis.dk Clavis Erhverspsykologi Dagsorden Hvor er magten blevet af? Et blik på samtidens organisation
Læs mereIndivid og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg
Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler
Læs mereVINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION
VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND
Noteark om Anthony Giddens ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Strukturationsteorien Refleksivitet Den 3. vej Centrale begreber Tradition det moderne Modernitet, videnskab, rationalitet og
Læs mereCity by space. City by place.
City by space. City by place. Baggrund Der findes ikke noget kort over det offentlige rum. Det findes ikke på Google Maps. Det findes ikke. Det findes. Hvordan kan det offentlige rum angribes og begribes
Læs mereNarrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til
Læs mereHvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse
Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE En lærerguide 0. - 10. klasse INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 21. maj til 27. juni kan du og din klasse opleve udstillingen
Læs mereKan billedet bruges som kilde?
I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.
Læs mere04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012
04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen
Læs mereJeppe Hein: In is the only way out
Jeppe Hein: In is the only way out 18 / 04 / 2017 Af Katrine Nør Jeppe Hein åbner tiden. Og har et håb om at kunne inspirere folk til at åbne deres hjerter. Han iscenesætter Københavns gamle vandforsyning,
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereCHART TALK #3: Is There Such a Thing as Finnish Art?
KOPENHAGEN.DK Fra venstre: Claire Gould, Leevi Haapala og Timothy Persons. Foto: Kathrine Børlit Nielsen CHART TALK #3: Is There Such a Thing as Finnish Art? Lørdagens tredje og sidste talk på CHART bar
Læs mereOPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART
OPLEV KUNSTEN Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART Oplev Kunsten sætter sanserne i spil, ansporer det personlige engagement og åbner en mangfoldighed af tilgange
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereSvend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion
Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev
Læs mereUndervisningsmateriale
Undervisningsmateriale Ungdomsuddannelser Kaarina Kaikkonen You Remain In Me 29/05/2018 16/09/2018 Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er udformet til udstillingen Kaarina Kaiikonen
Læs mereSkagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.
fbn fbn acta Godkendt 1 af 5 Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. Denne politik er udtryk for, at skolen tilstræber at være en
Læs mereKULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag
KULTUREL BETYDNING Fiktionsdag 11.06.18 HVORFOR? Hvorfor pludselig så manisk optaget af kulturel betydning? vigtigt med fokus på dansk films værdi for samfundet og den enkelte forudsætning for at kunne
Læs mereVidensfilosofi Viden som Konstruktion
Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,
Læs mereSOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen
Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes
Læs mereKommunikation og forældresamarbejde del 3
Kommunikation og forældresamarbejde del 3 Fokus Praktisk: Resten af forløbet tider og datoer Opsamling fra Bennediktes oplæg i weekenden Mine tanker om i dag: Perspektivering eller fortsat ACT fokus? Forhandling
Læs mereoverlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt
overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 9. april til 15. maj kan du og din klasse opleve udstillingen Overlap. Med denne lærerguide i hånden håber vi,
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs mereKON FRON TATION KONFRONTATION. En lærerguide. 25. maj 23. juni 2013 KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV
En lærerguide KON FRON TATION KONFRONTATION KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV 25. maj 23. juni 2013 Introduktion Fra d. 25. maj til d. 23. juni 2013 kan I opleve KONFRON- TATION, en udstilling med
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereSkulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen
Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens
Læs mereStyring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer
Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen
Læs mereArtikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste
Læs mereHvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?
Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,
Læs mere1. KUNSTSTRATEGI PRÆSENTATION
1. KUNSTSTRATEGI 2018-2020 PRÆSENTATION 1 KUNSTSTRATEGI 2018-2020 København har et rigt kunstliv med masser af etablerede gallerier, udstillings- og undervisningssteder, kunsthaller og museer, og nye er
Læs mereAppendiks 6: Universet som en matematisk struktur
Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes
Læs mereLouisiana DET ARABISKE NU
Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var
Læs mereBornholmeres skift mellem dialekt og standard
Bornholmeres skift mellem dialekt og standard En gåtur i byen på Bornholm afslører hurtigt at befolkningen stadig taler bornholmsk. Hvad bornholmsk er i dag, skal jeg ikke komme nærmere ind på, men blot
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs mereNÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER
NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER WORKSHOP VED ph.d., lektor ved institut for erhvervskommunikation tsj@bcom.au.dk Info-netværkskonferencen 2015
Læs mereTanja Ostojic: The Integration Project 2000-2005: A Dinner Conversation 30. november 2004
Tanja Ostojic: The Integration Project 2000-2005: A Dinner Conversation 30. november 2004 Tanja Ostojic præsenterer et værk fra "Integration Project"-serien med titlen "A Dinner Conversation". Foredraget
Læs mereUndervisning på J.F. Willumsens Museum 2013
Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereKØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!
KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER
Læs mereThomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk
Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning
Læs mereMatematikkens filosofi filosofisk matematik
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereAntal inviterede: 2557
TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereDiskrimination i Danske kontekster
Diskrimination i Danske kontekster Adoption og Samfund Mira C. Skadegård Maj 2017 Baggrund i filosofi, antropologi, litteraturvidenskab; pt. Studieadjunkt og i gang med en PhD i strukturel diskrimination
Læs mereUndersøgelsesdesign - Det Gode Liv
12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereEksamensopgaven. Krav, eksempler & litteratur. Digital kulturteori 05
Eksamensopgaven Krav, eksempler & litteratur Digital kulturteori 05 Eksamensfordringer Eksaminanden skal kunne analysere og vurdere dimensioner i et eller flere multimedieprodukter på baggrund af de gennemgåede
Læs mereOm at forstå ting, der er vanskelige at forstå
Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:
Læs mereE-markedspladser et springbræt for dansk eksport
E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave
Læs mereBilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme
Bilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme Medierne fremhæver ofte religion og ideologi som de væsentligste forklarende faktorer for, at unge mennesker tiltrækkes af ekstremistiske miljøer og radikaliseres.
Læs merePortræt artikel af Sanne Kofoed på KunstOnline.dk
Portræt artikel af Sanne Kofoed på KunstOnline.dk Sanne Kofoed rektor på det kongelige kunstakademi København, tidligere rektor på Det Fynske Kunstakademi og direktør på museet for samtidskunst. Portræt
Læs mereSTRUKTUR PÅ OPLÆGGET
STRUKTUR PÅ OPLÆGGET Forholdet mellem den offentlige sektor og civilsamfundet / de frivillige Det civile samfund og det aktive medborgerskab Det frivillige arbejdes mange facetter Det frivillige arbejdes
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs mereBørnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur
Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske
Læs mereCivilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?
Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til civilsamfund
Læs mereMandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard
Mandags Chancen En optimal spilstrategi Erik Vestergaard Spilleregler denne note skal vi studere en optimal spilstrategi i det spil, som i fjernsynet går under navnet Mandags Chancen. Spillets regler er
Læs mereEn lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013
En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige
Læs mereKonflikter og konflikttrapper
Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i
Læs mereogså med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse
COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen
Læs mereIndhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6
Indhold: Indledning 2 Kommunikations koncept 3 Design udvikling 4 Skitser Bobbel Refleksion 6 Indledning: I dette projekt var opgaven at fremstille otte plakater, fire i B1 og fire i A3, for en udstilling
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mere