KUNST, OFFENTLIGHED OG MOD-OFFENTLIGHED.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KUNST, OFFENTLIGHED OG MOD-OFFENTLIGHED."

Transkript

1 KUNST, OFFENTLIGHED OG MOD-OFFENTLIGHED. Simon Sheikh Kunst i det offentlige rum har traditionelt betydet placeringen af et kunstværk i det offentlige rum; en skulptur på en plads eller i en rundkørsel, et maleri på en gavl eller noget i den retning. I officielt og ministerielt dansk sprogbrug kaldes det endog for udsmykning, dvs. staffage, noget som sættes oven eller uden på en eksisterende struktur, det være sig arkitektur eller natur. Kunstværker som installeres på denne måde, og i denne kontekst, adskiller sig tilsyneladende fra værker som cirkuleres gennem den private sektor, dvs. gallerisystemet og atelieret. Og det uanset, at offentlige opgaver til kunstnere oftest formidles gennem selvsamme gallerisystem. Adskillelsen mellem offentlig og privat kunst synes mere at ligge i konteksten, og i dennes forskellige publikum, i forskellige synsmåder og beskuerroller. Der stilles med andre ord andre fordringer til offentlig kunst, og det ikke blot hvad angår fysisk holdbarhed, men også offentlig synlighed og genkendelighed. Det såkaldt offentlige værk skal kunne holde til tidens tand såvel fysisk som billedmæssigt, og hvor et værk i et galleri eller i et privat hjem i sagens natur er en privatsag og aldrig et offentligt anliggende, og derfor pr. definition er partikulært, er fordringen til det offentlige kunstværk at det skal være fælleseje, dvs. kommunalt og generaliseret fremfor partikulært. På samme måde er et offentligt kunstværk altid allerede involveret i en offentlig debat, hvorimod et privat værk ikke nødvendigvis er det. Der er desuden en anden tidslighed involveret i værkets (mulige) offentlighed: hvor et værk udstillet på et galleri kan blive del af en offentlig debat er det som regel efter at værket er udført og udstillet, hvorimod den offentlige debat om et værk I det offentlige rum som regel finder sted før værket er udført og opført.1 Opførelsen af et værk i det offentlige rum indebærer som regel en længere politisk og økonomisk proces, med planlægning, høringer og diskussioner: Hvad kan opføres hvor, og for hvem? Ud fra en modernistisk optik kunne sådanne spørgsmål besvares ganske enkelt det var værket selv som var svaret, idet det var en syntese: arkitektoniske og skulpturelle former kom ud af den samme modernistiske matrice. Derfor indebar tilføjelsen af en skulptur til en plads som regel også kontinuitet frem for forstyrrelse. Der fandtes tilsyneladende en enhed mellem konciperingen af det offentlige rum og det offentlige værk. Men denne enhed er dog noget omdiskuteret, og udsat for vedvarende kritik. Den var, naturligvis, altid en konstruktion og et ideal mere end en en aktualitet. Det offentlige rum har aldrig været et rum som vi entrede og anvendte på samme måde -- det betød og betyder forskellige ting for forskellige individder og grupperinger -- ligesom kunstværker placeret i dette offentlige rum altid havde forskellige konceptioner og signifikationer som kunne læses på forskellige måder. Eksempelvis er den modernistiske matrice ikke universel, men derimod en specifik og partikulær metode som gør krav på det universelle og generelle. Den er en form som forsøger at producere enhed, snarere end et produkt af en egentlig social, politisk eller økonomisk enhed. Ligeledes er der i ethvert kunstværk, offentligt eller privat, aldrig en fuldstændig enhed mellem konception og perception. Et værk kan altid misforstås, om man vil, og det er meget vanskeligt at definere hvad som er den rette læsning eller oplevelse af værket. Vi kan derfor tale om en fragmentering og differentiering af det offentlige rum på den ene side, og om et udvidet kunstbegreb og et delvist dematerialiseret kunstværk på den anden. Dette indebærer også en anden forståelse af offentlighed og kunst, og konstruktivt også en anden konception og udførelse af offentlige kunstværker.

2 I modsætning til (høj)modernismens ideer om et singulært, autonomt og formmæssigt fuldstændigt kunstværk, vil vi idag anskue kunstværker som momenter i et heterogent felt, hvor betydninger og udsigelser forandrer sig i forhold til rum, kontekst og offentlighed. Ligesom der ikke findes noget komplet, ideelt værk findes der ikke nogen ideel, generaliseret beskuer. Vi kan ikke længere tale om kunstens rum som et fælles rum vi kan træde ind i med tilsvarende sansninger og erfaringer. Tværtimod, er ideen om den neutrale beskuer blevet dekonstrueret og kritiseret, og beskuerens identitet blevet forsøgt specificeret og differentieret inden for såvel kunstteori som praksis siden 1960erne. Dette skift indebærer naturligvis også andre kommunikative muligheder og metoder for kunstpraksis end de modernistiske: hverken værkets form, kontekst eller beskuer er en fast eller stabil kategori, men derimod relationer som konstant må forhandles, og ikke mindst konciperes i form af offentligheder og offentlige rum. Det betyder, på den ene side, at selve kunstværket (i udvidet forstand) er løsrevet fra sine traditionelle former (som materialitet) og kontekster (kunstinstitutioner mv.), og på den anden side betinget af andre parametre: hvad man kalde erfaringsrum. Det vil sige, en forståelse af beskuerpositioneringen og etableringen af kommunikative platforme eller netværker omkring værket som er betingede af, og skiftende i forhold til, forskellige udgangspunkter for perception, læsning og oplevelse. Beskuerens blik er selvfølgelig ikke blot afhængigt af værket og dets placering (fysisk og kontekstuelt), men også af beskuerens egen sociale placering (i form af alder, klasse, etnicitet, køn, politik osv.). Eller i bredere termer: i form af erfaring og intentionalitet. Vi må derfor tale om tre variable kategorier, som alle influerer på definitionen af hinanden: værk, kontekst og beskuer. Ingen af hvilke på forhånd er givne, og som alle er konfliktuelle.2 Bevægelse gennem rum og blikkets intentionalitet i det offentlige rum er et af udgangspunkterne for kunstneren Katya Sanders arbejde. Sander beskæftiger sig ofte med offentlighed i historisk og arkitektonisk forstand, såsom i videoinstallationen, Was ist öffentlichkeit? fra 2004, som omhandler den olympiske by i München som særligt medieret offentlig rum, men en del af hendes værk er også interventioner i det offentlige rum, ikke blot repræsentationer af dem. Således var en del af projektet i München også at skrive spørgsmålet Was ist öffentlichkeit? på tagene af en række bygninger, som er synlige fra tv-tårnet i den olympiske by, og kan som sådan ses som et direkte addressat til den beskuer-situation som de besøgende i tv-tårnet befinder sig i. Men det offentlige rum som den urbane arkitektur og tv s sendeflade udgør kan ikke defineres entydigt eller ligefrem som hegemonisk, men må snarere ses som modsætningsfyldt, mangesidigt og transient i sine anvendelser og repræsentationer, hvilket er udgangspunktet for et andet af hendes offentlige arbejder, Kahve & Kulüp, udført på Vesterbro i København. Værket tematiserer det synlige og usynlige og tilgængelige og utilgængelige i forhold til urbane rumdannelser og tegnstrukturer. Kahve & Kulüp bestod ganske enkelt i, at fremstille og installere skilte for steder uden navn: tyrkiske kaffeklubber, som konsekevnt ikke bærer nogen skiltning. Sander opsatte skilte med enten navnet Kahve eller Külup, som betyder hhv. kaffe og klub på tyrkisk, og introducerede på denne måde de fraværende tyrkiske designationer i det danske gadebillede. Ligeledes blev disse ord introduceret til Dansk Sprognævn, den offentlige instans for optagelsen af ord i det danske sprog. Med denne intervention blev gadebilledet og sproget ændret en smule, hvilke muliggjorde andre potentielle narrationer af f.eks. det urbane rum, når man passerede forbi de tidligere unavngivne steder, der nu var blevet identificeret af et navn man alt efter erfaring kunne genkende eller ikke. Selve stedet og dets aktiviterer forblev uændret, mens tegnene skiftede.

3 Den fragmenterede offentlighed For en nutidig, offentlig kunstpraksis, og i det hele taget for arbejdet med repræsentation (såvel kunstnerisk som politisk) er det afgørende hvorledes man medierer de konfliktuelle kategorier værk, kontekst og beskuer, ikke blot enkeltvis, men også i forhold til hinanden. Som nævnt kan man idag tale om såvel en dematerialisering af kunstværket som en udvidelse af det kunstneriske felt. En dobbelt bevægelse, som eksempelvis kan ses i den ovennævnte intervention, hvor selve værket kan siges at være forholdsvis dematerialiseret medmindre man på absurd vis vil henvise til selve skiltet som kunstobjekt samtidigt med at det kunstneriske felt udvides fra det formmæssigt æstetiske til at gælde et ensemble af definitioner som rækker udover kunstværket. Her er ikke blot tale om konceptkunst som ide frem for materialitet, men også om en indblanding i officielle definitioner på det danske sprog via optagelse af de tyrkiske ord hos Dansk Sprognævn. Men på samme måde som kunstværket og beskuerrollen i en nutidig kunstpraksis (og teori) ikke længere anskues som formmæsigt og formelt fast definerbart, er man naturligvis også for længst begyndt at tale om det offentlige rum, som en arena for interaktion og handling, der ligeledes er dematerialiseret og/eller udvidet. Vi tænker ikke længere offentlighed som en enhed, som et bestemt sted, som en rumlig formation, sådan som den blev fremstillet i Jürgen Habermas berømte definition af borgerlig offentlighed i begyndelsen af 1960erne.3 Jürgen Habermas begreb om den borgerlige offentlighed er grundlæggende et historisk og filosofisk begreb, som har at gøre med borgerskabets historiske opkomst, og ikke mindst samnfundsmæssige revolution. I modsætning til enevælden, som groft sagt baserer sig på envejskommnukation, som ikke opererer med nogen egentlig offentlighed, indsætter borgerskabet offentligheden som et udvekslingsrum, som et demokratisk instrument. Her skal meninger kunne luftes og diskuteres frit, med lige adgang for alle. Til dette formål skabes en lang række institutioner, eller konkrete offentlige rum, om man vil, hvor ligesindede fordomsfrit kan mødes og meninger brydes. Derfor er der også tale om en skarp adskillelse mellem offentligt og privat rum, hvor man i det offentlige rum udfylder den såkaldte citoyen-rolle som et rationelt subjekt der ikke taler ud fra sig selv, men uden for sig selv, i og for samfundet, mens man i privaten er i homme-rollen, med ret til det partikulære og idiosynkratiske: en hver mands hjem er hans slot. Det er på sin vis denne historiske model, som stadig ligger til grund for medie-offentligheden idag, uanset at den naturligvis ikke har et konkret rum eller mødested, og at dens kommunikationsform mest af alt minder om envejskommunikationen hos enevælden. Men selvom Habermas var kritisk over for forvaltningen og udviklingen af det offentlige rum, var og er han dog fortaler for idealet om den borgerlige offentlighed, og den kraftige skelnen mellem det private (familien, hjemmet, ejendommen), staten (institutioner og love) og offentligheden (politik og kultur). Habermas er netop blevet kritiseret for, at han udelukkende forholder sig kritisk til mediernes og kapitalens indflydelse på det offentlige rum, fremfor at kritisere selve formationen af det som et udtryk for kapitalens indflydelse og borgerskabets selvforståelse som en rationel og universel klasse. Denne kritik finder vi hos Oskar Negt og Alexander Kluge, som præcis 10 år efter Habermas normsættende og normative bog -- og med udgangspunkt i emanciaptionsbevægelserne efter udgav et decideret svarskrift med bogen Öffentlichkeit und Erfahrung, offentlighed og erfaring.4 Fokuseringen på erfaringsrum, gjorde det muligt for Negt og Kluge både at dekonstruere Habermas offentlighedsbegreb og udvide det. Dels pegede de på, hvorledes det borgerlige offentlighedsbegreb, med sin skarpe adskillelse mellem citoyen og homme-rollen, ikke blot ekskluderede en lang række erfaringer og rum, men

4 også havde til formål at gøre netop dette: at holde bestemte erfaringer og subjektiviteter uden for offentligheden, dvs. uden for repræsentation og politik. Groft sagt, kan man sige at citoyen-rollen forudsatte et mandligt subjekt, og et subjekt som havde fast ejendom. Kun dette subjekt kunne adskille det private fra det offentlige. Således ekskluderes den kvindelige halvdel af befolkningen, ligesom mænd uden ejendomsbesiddelser selvstændighed også blev det. Overfor denne borgerlige offentlighed stiller Negt og Kluge så modbegrebet proletarisk offentlighed, hvor med ikke skal forstås et snævert klassemæssigt tilhørsforhold, men derimod den store gruppe af erfaringer som udgrænses af den borgerlige offentlighed, herunder ikke mindst kollektive erfaringer og forestillinger. Og heri består Negt og Kluges udvidelse af Habermas offentlighedsbegreb, at alle sociale rum, også de såkaldt private (hjemmet) såvel som arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, kan anskues som offentlige i forstanden diskursive og regelbundne: at de alle organiserer erfaring på godt og ondt. Habermas begreb er således alt for snævert, og skjuler ovenikøbet forskelle i form af f.eks. klasse- og kønsmæssige erfaringer. Det er med andre ord den borgerlige offentligheds funktion at udstøde og skjule erfaringer, og som modsvar hertil sættes den proletariske offentlighed, der kan defineres som organiseringen af andre, kollektive erfaringer og forestillinger. En formation som ikke forsøger at forstærke og skjule fragmenteringen af den enkeltes livserfaring, men som tværtimod forsøger at artikulere den (såsom hjemmets klaustrofobi, skolens disciplin, arbejdets udbytning og markedets tvang) i form af en modoffentlighed. Mod-offentlighed skal altså forstås som en modsætning til den normative (borgerlige), afgrænsede offentlighed, hvor eksempelvis det private bliver politisk og de usynlige synligt. Der er tale om partikulære fremfor generaliserede formationer, som kan forstås som parallelle og minoritære, og hvor andre eller oppositionelle diskurser og praksisser kan formuleres og cirkuleres. Hvor den klassiske borgerlige offentlighed påstod rationalitet og univesalitet, påklader mod-offentligheder sig ofte det modsatte. Hvilket konkret ofte udmønter sig i en omvending af eksisterende rumdannelser til anden brug og identitet, mest berømmet som i anvendelsen af offentlige parker til cruising områder for bøsser. Her forbliver en bestemt arkitektonisk form, designet til en bestemt (borgerlig) slags adfærd uændret, mens at brugen af denne arkitektoniske form drastisk ændres: private handlinger bliver offentlige, som George Chauncey har formuleret det.6 Andre rum Sådanne omvendinger af eksisterende rum er nærmest blevet en hel kunstgenre i sig selv, næsten ligesom offentlige skulpturer plejede at være det! (Hvad kunsthistorikeren Miwon Kwon ganske rammende har kaldt plop art, den modernistiske skulptur dumpet ned på den offentlige plads, som dog stadig er den dominerende form). Disse kunstneriske omdannelser af offentlige rum tager da også ofte udgangspunkt i feministiske og queer teorier for subjektivitet og offentligthed. Et eksempel blandt mange på førstnævnte er Elin Wikströms værk fra midten af 1990erne med titlen What would happen if everybody did this?, hvor det private vendes med det offentlige, og nat med dag. Værket bestod i en performance, hvor Wikström gennem en periode havde installeret sig selv og sin seng i et supermarked, hvor hun sov i løbet af åbningstiden. Ikke alene blev produktiv tid omdannet til potentiel tid, dvs. modsat kapitalens bevægelse, men det meget private og intime blev fuldstændigt offentligt og synligt, og der blev sat spørgsmålstegn ved den normative og normaliserende ramme for offentlig adfærd. Men butikken blev, ironisk nok ved indsættelsen af det private, på sin vis også gjort offentlig, dens rammer for socialitet og normativitet udstillet. Der er tale om en slags re-territorialisering af dette specifikke rum, og forbindelsen til

5 det private rum hjemmet er ikke tilfældig: såvel hjemmet som supermarkedet, og dets forgænger markedspladsen, er primært kvindelige erfaringsrum, hvor markedspladsen -- hvor infiltretet af kapital og markedskræfter den end er -- også var et væsentligt offentligt rum for kvinder gennem historien, som et af de få steder hvor kvinder rent faktisk mødte hinanden og ikke var isolerede bag hjemmets fire vægge. Således forbinder Wiktröm to væsentlige rum for kvindelig erfaring med hinanden. Ideen om forskellige rum og deres anvendelser og forbindelser ses også i kunstværker som arbejder med queering af rum. Så forskellige kunstnere som Tom Burr, Simon Leung, Ultra-red og Knut Åsdam har alle arbejdet med repræsentationen af parkrummet som heterotopisk, og specifikt med cruising funktionen. Parklandskabet er et væsentligt sted, ikke kun fordi vi her finder omvendningen af et (hetero)normativt rum til et queer, men også fordi vi her kan se queering som et udvidet begreb, som ikke kun omhandler seksualpraksis, men i det hele taget andre og udgrænsede identiteter, praksisser og diskurser. Man kan tale om en mod-produktion af rum gennem anvendelsen af dem. Kunstnerduoen Elmgreen & Dragset, som kunne tilføjes til ovennævnte liste, har desuden direkte interveneret i dette rum. Hvor Wikströms intervention var performativ er Elmgreen & Dragsets i dette tilfælde arkitektonisk, og bestod i opførelsen af en pavillion i et cruising område og til dette formål. Værket, som ligefrem hedder, Gay Cruising Pavillion, 1998, og som var installeret i et sådant område lignede tilsyneladende den modernistiske, arkitektoniske matrice som tidligere omtalt, men dog med visse tegn- og designmæssige forskelle, såsom det mørke, intime rum i midten, ligesom de huller som penetrerer pavillionen, ikke blot er dekoration, men funktionelle som hvad der kendes som glory holes fra bøssediskoteker. Elmgreen og Dragset modvirker og feticherer på een gang modernismen og minimalismens neutraliserende og universelle arkitektoniske sprog, og de forsøger her ikke blot at omvende den eksisterende arkitektoniske struktur, men også at implementere denne omvending i selve dens udformning. Et andet kunstprojekt som tager udgangspunkt i parken, og som har paralleller til såvel Sanders tegnsætning som Wikströms performativitet, er Alex Villar s instruktive, alternative kort over High Bridge Park på Manhattan i New York. Villar, som vel mest er kendt for sine performance baserede videoer der anvender og iscenesætter offentlige rum, eller måske ikke-rum, på forskellige allegoriske måder, viser med sit kort alle de steder hvor man ulovligt kan entre parken og hvordan man skal gøre det på hvert sted. Kortet peger ikke kun på hvorledes man kan modvirke rummets love og begrænsninger, men også på det absurde i, at en offentlig park ikke er offentlig på alle tider og for alle subjekter. Adgang til parken er begrænset af en såkaldt spærretid, som har til formål at regulere og normalisere brugen af parken, og at ekskludere uønskede praksisser såsom overnatning, stofmisbrug og seksuel omgang. Ifølge en nyere teoretiker i mod-offentlighed, og som tager udgangspunkt i queer theory frem for marxisme, Michael Warner, har mod-offentligheder altid mange af de samme karakteristika som den normative eller dominante offentligheds formationer: offentlighed eksisterer gennem en imaginær addressering (at nogen vil lytte, deltage i diskursen), gennem skabelsen af specifikke, inklusive såvel som eksklusive diskurser og/eller rumdannelser, og endelig en vis cirkulation og refleksivitet af disse formuleringer. Således er mod-offentligheder i lige så høj grad at betragte som relationelle som oppositionelle til den dominante (borgerlige) offentlighed. Denne betragtning har stor betydning når vi taler om kunstproduktion, hvor f.eks. selv-organisering ofte bruges som en positiv term inden for nyere kunsthistorie, og oftest som garant for en vis opposition og kritisk potentiale. Men som Warner beskriver det er kritikalitet og selv-organisering et kendetegn ved alle offentlige formationer, såvel historisk som aktuelt, og ikke

6 nødvendigvis en garant for mod-offentlighed (forstået som artikulationen og organiseringen af kollektive erfaringer). Enhver offentlighed involver selvorganisering og det imaginære; at den eksisterer i kraft af sit addresats specificitet. En mod-offentlighed er derimod karakteriseret ved sit addresat af andre subjektiviteter og artikulation af andre imaginære: Counterpublics are counter [only] to the extent that they try to supply different ways of imagining stranger sociability and its reflexivity; as publics, they remain oriented to stranger circulation in a way that is not just strategic but constitutive of membership and its affects.6 Mod-offentlighed kan således ikke direkte oversættes til bestemte organiseringsformer, der anskuer sig selv som alternative, men derimod til organiseringsformer som udgør et alternativ, en anden addresseringsform og andre forestillinger. Kunstverdenen som offentlighed Hvordan kan vi definere det særlige sociale system som vi kalder kunstverdenen som en offentlighed? Et system, som ifølge Pierre Bourdieu, altid stræber mod autonomi, og dermed måske også mod isolation fra andre offentlige rumdannelser og institutioner? Skal kunstverdenen anskues som et fragment af en større, generaliseret borgerlig offentlighed, eller som et ensemble med muligheder for forskellige, relationelle offentligheder inden for sig? Og hvorledes er de i så fald forbundne? Hvorledes kan denne specifikke offentlighed, i flertal eller ental, som vi kalder kunstverdenen afgrænses og defineres, og hvorledes kan den anvendes strategisk til at kommunikere med andre offentlighedsdannelser. Og endelig er der spørgsmålet om hvordan kunstværker og tænkning kan interagere med og intervenere i disse andre sfærer og rum, på den ene side med udgangspunkt i det specifikke fragment som kunstverdenen udgør og på den anden side engageret, direkte eller indirekte i andre sfærer og deres addresseringsformer. Hvis vi kun kan tale om offentlighed i flertal, minimum som borgerlig vs. proletarisk, normativ vs. oppositionel, eller måske snarere som en række af offentligheder og mod-offentligheder, som alle er relationelle og til forhandling, bliver det væsentligt såvel kunstnerisk som kunstteoretisk (i det omfang dette er en modsigelse) at analysere og rekonfigure kunstens rum som offentlige rum, eller kort sagt, kunstverdenen som offentlighed. På samme måde som det modernistiske ideal om det uniforme værk og beskuer, forekommer ideen om den universelle borgerlige offentlighed mere og mere historisk. I det omfang at en borgerlig offentlighed overhovedet eksisterer, er det et spørgsmål om den ikke blot er et fragment blandt mange, og desuden om den overhovedet er den dominante. Selv højborgerlige kulturinstitutioner, såsom f.eks. Statens Museum for Kunst har for længst opgivet den borgerlige offentligheds oplysnings- og opdragelsesprojekt til fordel for markedsorienteret underholdning. Som direktøren for TV2 Zulu, Palle Strøm, for nyligt bemærkede i en debat er der da ingen som i praksis skelner mellem offentlighed og marked længere. Hvis det er tilfældet inden for kulturinstitutioner som museer og tvstationer, dvs. statsligt sanktionerede offentlige formationer, må man ikke blot konkludere at idealet om den borgerlige offentlighed som fri udveksling ikke blot er en fiktion, et ideal, men også et ideal som tilhører en anden historisk periode. Hvor Negt og Kluge hævdede, at den borgerlige offentlighed var en ren ideologisk foranstaltning, som siden hen blev videreført i public service begrebet med massemediernes fremkomst, er denne legitimeringsinstans tilsyneladende ikke længere nødvendig for programmeringsindustrien. End ikke de borgerlige henviser til borgerlig offentlighed, men anvender nu markedet selv som legitimering og sandhedsregime.

7 Den borgerlige offentlighed som projektion og ideal synes altså ikke længere adekvat i vores dages multikulturelle og hyperkapitalistiske, modulære samfund, hvor enhed og samhørighed i en polis kun kan finde sted som et mærkværdigt racistisk simulakrum (med desværre alt for reelle virkninger). Derfor synes det også mere produktivt at fremhæve differensen og fragmentet frem for konsensus, og anskue denne modulering af samfundet i stadigt mere specialiserede felter, som alle har problemer med den generaliserede offentlighed som den tager sig ud i den borgerlige offentligheds sidste krampetrækninger i form af landsdækkende (nationale) dagblade. Hvis kunstverdenen synes den bliver misrepræsenteret og misforstået i den skrevne presse, ikke mindst formiddagsbladene, så kan man bare kigge på en specilaiseret disciplin som medicin, og hvorledes hospitalsvæsenet konstant og konsekvent bliver mistænkeliggjort i en grad som får dækningen af kunstverdenen til at ligne ukritisk reificering. Moduleringen af samfundet kan derfor også anskues som potentialet for opståelsen af en række forskellige og forskelligrettede del- eller ligefrem modoffentligheder. Fragmentering kan også ses som et modspil til normalisering. Og det er alle disse fragmenter som tilsammen udgør hvad Cornelius Castoridis har kaldt samfundet som imaginær institution. For Castoriadis er samfundet og dets institutioner (men ikke disses effekter) i lige så høj fiktive som funktionelle. Institutioner er del af symbolske netværker, og som sådan hverken faste eller stabile, men derimod konstant artikulerede gennem såvel projektion som praxis. Men ved at fokusere på deres imaginære aspekt, foreslår Castoriadis også at andre sociale organiseringer og handlinger kan forestilles: at en anden verden faktisk er mulig.7 Når vi forsøger at definere kunstverdenen som en del-offentlighed, som en partikulær offentlighed, må vi gøre det ud fra to antagelser. For det første, at kunstverdenen ikke er en enhed, men snarere en konfliktuel sfære, der fungerer som platform for forskellige og modsatrettede subjektiviteter, politikker og økonomier. At den er en ideologisk slagmark, som Pierre Bourdieu og Hans Haacke har defineret det. En slagmark hvor forskellige og uforenelige ideologiske, kunstneriske positioner og endog denifioner af hvad som overhovedet er kunst stræber efter hegenomisk overherredømme.8 For det andet, at kunstverdenen ikke er et autonomt system, uanset om det stræber imod en sådan autonomi, men derimod reguleret af statslig politik og økonomi, såvel som af rå markedskræfter. Desuden er kunsten som område konstant i kontakt og nogen gange konflikt med andre offentligheder, hvilket på vidt forskellig vis kan ses på såvel kunstverdenens efterhånden notoriske problemer med medieoffentlighed og i kritisk, kontekstuelt orienteret og interdisciplinær kunstpraksis og teori. Andre offentligheder Eftersom det formelle, autonome kunstværk ikke længere er en adekvat model, og den borgerlige kunstinstitution vs. det progressive alternative udstillingssted ikke længere er en produktiv modsætning, har man i de senere år også været vidne til en række projekter som netop tager udgangspunkt i fragmentet og forskelligheden projekter der relaterer sig til specifikke parametre og/eller offentligheder frem for de generelle og ideale. Der er tale om projekter som ikke arbejder med en borgerlig offentlighedsdannelse i sin addresseringsform, men med del- eller mod-offentlighed, med andre forestillinger om offentlighed, det være sig utopistisk eller heterotopisk. Sådanne kunstneriske tiltag anvender dels historiske former for offentlighedsdannelse i form af at skabe konkrete offentlige rum, som eksempelvis forlaget og boghandelen som hos b_books gruppen i Berlin, offentlig forsamling som hos 16Beaver group i New York, hvis rum udelukkende anvendes til diskursive aktiviteter (diskussioner, screenings etc.) og ikke egentlige

8 udstillinger, Det Fri Universitet i København, der anvender universitetet som model. Og dels er der tale om ikke-stedsbestemte tiltag, såsom Radio-kollektivet NeuroTransmitter fra New York og research-grupper som Bureau des Etudes i Paris og Center for Land Use Interpretation i Los Angeles. Men fælles for alle disse og mange andre grupperinger, er dels den kollektive form som modsætning til den individuelle kunstnerfigur og forsøget på at skabe en kontinuerlig modoffentlighed fremfor et enkelt værk eller en enkelt intervention. Det Fri Universitet i København blev etableret af en gruppe kunstnere i 1999, og fungerer som et interface mellem de traditionelle kategorier offentligt og privat. Disse termer vendes på hovedet, ikke gennem indsættelsen af det private i det offentlige, men ved at transformere det private rum til et offentligt rum selve universitetet er placeret i en lejlighed på Nørrebro. Her etableres og cirkuleres diskurser, ikke gennem negation af offentlighed og institutionalisering, men derimod gennem en bevidst selv-institutionalisering. Samfundsmæssige mekanismer for vidensproduktion bliver til subjektive mekanismer: produceret gennem identitet snarere end som producerende af identitet. NeuroTransmitter benytter sig en lidt andre begreber for rumlighed, viden og teknologi, og deres offentlighedsdannelse er mere hemmelig end privat, mere transient end permanent. NeuroTransmitter anvender gader og pladser som offentlighed, ligesom de anvender bestemte offentlige manifestationer såsom demonstrationer som rum for organiseringen af kollektiv erfaring og samhørighed. Processen involverer transmissionen af musik og meddelser på en midlertidig radiofrekvens, transmitteret fra en mobil og maskerbar sender, som kan være i en rygsæk.9 En frekvens og et tidspunkt bliver annonceret og cirkuleret, hvorved beskeder kan kommunikeres hurtigt og effektivt til en mobil og midlertidig forsamling. Senderen har, grundet sin størrelse, kun en begrænset rækkevidde, men det er f.eks. muligt at kommunikere mellem forskellige dele af en større demonstration. Begge projekter, Det Fri Universitet I København og NeuroTransmitter, forsøger at etablere en specifik offentlighed og en positioneret og participatorisk model for beskuerrollen i modsætning til den (modernistiske) generaliserende og passiviserende model. De formulerer en nykonfiguration af selve ideen om offentlighed ved at forskyde dens institutionelle former, og til en vis grad opløse dem. Spørgsmålet er så, hvorledes sådanne del- eller mod-offentligheder åbner og lukker sig over for andre, parallelle eller modsatte offentligheder? Relationelle offentligheder er altid også specifike offentligheder, hvorfor det er væsentligt ikke blot at afgrænse dem, men også at kortlægge deres forskellighed og ikke mindst potentialer og metoder for interaktion med hinanden. Eller, sagt på en anden måde, hvad er forholdet mellem offentlighed i ental og flertal, eller mellem modoffentligheder og dominante offentligheder? Her bidrager Det Fri Universitet og NeuroTransmitter med to forskellige definitioner på dette forhold, og på sin med to forskellige strategier for hvorledes en mod-offentlighed kan agere og fungere i en mere generaliseret medieoffentlighed. Det Fri Universitet benytter sig af en klassisk og historisk form for mod-offentlighed, et alternativt universitet, som forsøger at organisere og artikulere andre erfaringer, og nok så væsentligt fremstår dette alternativ som en institution, som en blok: den er en mod-offentlighed i kraft at sætte en front op mod en anden: den traditionelle offentlighed og videsnproduktion. NeuroTransmitter fungerer ikke som en front eller en (mod)institution, men snarere som netværks baseret, som interventiv og midlertidig, og som sådan inspireret af netværksteorier og ikke mindst den politiske aktivisme som kendes fra hackers og internet platforme.

9 Sådanne tiltag er væsentlige i en forståelse af, hvad offentlig kunst kan være idag, men også for hvorledes kunstinstitutioner kan tænke deres offentligheds begreb, på et tidspunkt hvor de befinder sig i en vis legitimitetskrise, efter at de ikke længere repræsenterer borgerskabets selfrepræsentation som offentlighed, som Frazer Ward har formuleret det.10 Kunstinstitutioner bør idag overveje og rekonfigurere sig selv som partikulære offentligheder, med specifikke addresseringsformer og organisering af (kollektive) erfaringer og forestillinger, hvilket et fåtal af institutioner rundt om i Europa da også er begyndt på. En sådan gennemgang og diskussion ligger uden for denne tekst rammer, men et væsentligt punkt må være hvorledes nutidige, offentlige kunstpraksisser kan indeholdes og udvikles af institutionen, og ikke mindst hvorledes man kan bevæge sig fra repræsentation mod implementation på samme måde som dele af kunstpraksis gør det. Den Amerikanske kunstner Michael Rakowich har nu gennem længere tid arbejdet med en serie af homeless shelters, fremstillet af plastikposer. Disse telte er oppustelige og kan påsættes varmluftsventilatorerne uden på bygninger. Hvert objekt er specialbygget til den enkelte, en luksus man normalt forbinder med subjekter i den anden ende af indtægtsskalaen, men her til en pris på 5 US dollars. De skaber et temporært og mobilt hjem for den hjemløse, i det officielt set ubeboelige offentlige rum. Men udover i bogstaveligste forstand at organisere bestemte, udstødte erfaringer i det offentlige rum, den hjemløses, skaber en sådan parasitisk arkitektur også et andet gadebillede, en andet muligt blik på den hjemløse som offentlig person; teltene signalerer både æstetik og teknisk snilde. Der peges på, at den hjemløse ikke er hjemløs, men hører hjemme i det offentlige rum. Også for den hjemløse kan det private kun opnås i det offentlige. Noter. 1. Det mest åbenlyse eksempel herpå er naturligvis miseren om Hein Heinsens planlagte udsmykning af Store Torv i Århus. Her afgjorde høringer inden opførelsen, at værket ikke skulle realiseres, og Heinsens modernistiske total æstetik karambolerede med massemediernes sensationssøgen. 2. med konfliktuelle skal her forstås at der ikke nødvendigvis er overenstemmelse konsensus mellem beskuerens identitet eller værkets udsagn, for blot at nævne et eksempel, ligesom konteksten både kan understøtte og undergrave værkets og/eller beskuerens position. Ikke alle værker kan uproblematisk placeres alle steder, og ikke alle personer uproblemtaisk træde ind på alle steder. Yderligere er hver af disse kategorier konfliktfyldte i sig selv. Eksempelvis er social baggrund aldrig entydig, subjektivering aldrig fuldstændig, men altid mere eller mindre præget af modsatrettetede socialiseringer og begæringer 3. Jürgen Habermas, Strukturwandel der Öffentlicheit, Darmstadt/Neuwied: Hermann Luchterland Verlag, Oskar Negt og Alexander Kluge, Öffentlicheit und Erfahrung: Zur Organisationsanalyse von bürgerlicher und proletarischer Öffentlicheit, Frankfurt: Suhrkamp, George Chauncey, Privacy Could Only Be Had in Public, i Joel Sanders (Ed.), Stud Architectures of Masculinity, New York: Princeton Architectural Press, Michael Warner, Publics and Counterpublics, New York: Zone Books, 2002, pp Cornelius Castoriadis, L Institution imaginaire de la société, Paris, Éditions du Seuil, Delvis dansk oversættelse som Marxisme og Revolutionær Teori, Kbh.: Rhodos, 1981.

10 8. Pierre Bourdieu and Hans Haacke, Free Exchange, London: Polity Press, Selvom Neurotransmitter anvender ikke brugte frekvenser, er aktiviteten ulovlig. Selvom luften er offentlig og fælleseje, er det ikke lovligt at sende radiobølger uden tilladelse. 10. Frazer Ward, The Haunted Museum: Institutional Critique and Publicity, October 73, Summer 1995, p. 74.

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

De unge kunstnere gider ikke politik - UgebrevetA4.dk 28-10-2015 22:00:45

De unge kunstnere gider ikke politik - UgebrevetA4.dk 28-10-2015 22:00:45 POLITISK KUNST De unge kunstnere gider ikke politik Af Mette Trudsø Susanne Sayers Torsdag den 29. oktober 2015, 05:00 Del: Den samfundskritiske kunst står svagt blandt yngre billedkunstnere, siger en

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

CHART TALK #3: Is There Such a Thing as Finnish Art?

CHART TALK #3: Is There Such a Thing as Finnish Art? KOPENHAGEN.DK Fra venstre: Claire Gould, Leevi Haapala og Timothy Persons. Foto: Kathrine Børlit Nielsen CHART TALK #3: Is There Such a Thing as Finnish Art? Lørdagens tredje og sidste talk på CHART bar

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Udskoling, gymnasium og HF Ung dansk fotografi 14 Fotografisk Center, 15. november 14. december 2014 Udstillingen vises i Slottet, Carlsberg Byen, Bryggerens Plads 11, 6 sal. 1799

Læs mere

Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling'

Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling' Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling' Dette bilag består af 3 dele, som skal udfyldes: Del 1: Projektbeskrivelse Del 2: Budget Del 3: Finansiering PROJEKTBESKRIVELSE Titel

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

SBHs repræsentantskabsmøde og konference

SBHs repræsentantskabsmøde og konference SBHs repræsentantskabsmøde og konference 18/03-2016 V. Joachim Meier, Cand. psych, Cand. public joachim@clavis.dk Clavis Erhverspsykologi Dagsorden Hvor er magten blevet af? Et blik på samtidens organisation

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Gaffelbomben i Processortærten. Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: Antal anslag:

Gaffelbomben i Processortærten. Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: Antal anslag: Gaffelbomben i Processortærten Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: 201403769 Antal anslag: 12.617 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Analyse 3 Diskussion 6 Konklusion 6 Litteraturliste

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen

Læs mere

Design og ledelse af kreative processer. River-jumping som metode

Design og ledelse af kreative processer. River-jumping som metode Design og ledelse af kreative processer River-jumping som metode 1 Kursets tre dimensioner Idégenerering Teater som træning Improvisation Anvendt teater Teater som metode Idéudvikling Devisingteater Teater

Læs mere

Nærkontakt af tredje grad (de-place/re-place)

Nærkontakt af tredje grad (de-place/re-place) Nærkontakt af tredje grad (de-place/re-place) Johannes Christoffersen/ Lars Bent Petersen. 2009 Kort om projektet: Nærkontakt af tredje grad (de-place/re-place), er et kunstprojekt, der vil undersøge eksisterende

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

City by space. City by place.

City by space. City by place. City by space. City by place. Baggrund Der findes ikke noget kort over det offentlige rum. Det findes ikke på Google Maps. Det findes ikke. Det findes. Hvordan kan det offentlige rum angribes og begribes

Læs mere

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE En lærerguide 0. - 10. klasse INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 21. maj til 27. juni kan du og din klasse opleve udstillingen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 9. april til 15. maj kan du og din klasse opleve udstillingen Overlap. Med denne lærerguide i hånden håber vi,

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

EN LÆRERGUIDE Den Frie Udstilling

EN LÆRERGUIDE Den Frie Udstilling EN LÆRERGUIDE Den Frie Udstilling 30. november 2013-5. januar 2014 Introduktion Kære underviser Dette undervisningsmateriale er specifikt udviklet til at aktivere elevernes kritiske sans og sanseapparat

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Portræt artikel af Sanne Kofoed på KunstOnline.dk

Portræt artikel af Sanne Kofoed på KunstOnline.dk Portræt artikel af Sanne Kofoed på KunstOnline.dk Sanne Kofoed rektor på det kongelige kunstakademi København, tidligere rektor på Det Fynske Kunstakademi og direktør på museet for samtidskunst. Portræt

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

KON FRON TATION KONFRONTATION. En lærerguide. 25. maj 23. juni 2013 KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV

KON FRON TATION KONFRONTATION. En lærerguide. 25. maj 23. juni 2013 KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV En lærerguide KON FRON TATION KONFRONTATION KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV 25. maj 23. juni 2013 Introduktion Fra d. 25. maj til d. 23. juni 2013 kan I opleve KONFRON- TATION, en udstilling med

Læs mere

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal:

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal: Vil du være en del af International Art Festival 2013? Send ind til censurering nu. Vores mål er at arrangerer en årligt tilbagevendende kunstfestival med internationalt tilsnit. I 2011 gennemførte vi

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde del 3

Kommunikation og forældresamarbejde del 3 Kommunikation og forældresamarbejde del 3 Fokus Praktisk: Resten af forløbet tider og datoer Opsamling fra Bennediktes oplæg i weekenden Mine tanker om i dag: Perspektivering eller fortsat ACT fokus? Forhandling

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. fbn fbn acta Godkendt 1 af 5 Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. Denne politik er udtryk for, at skolen tilstræber at være en

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART OPLEV KUNSTEN Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART Oplev Kunsten sætter sanserne i spil, ansporer det personlige engagement og åbner en mangfoldighed af tilgange

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Eksamensopgaven. Krav, eksempler & litteratur. Digital kulturteori 05

Eksamensopgaven. Krav, eksempler & litteratur. Digital kulturteori 05 Eksamensopgaven Krav, eksempler & litteratur Digital kulturteori 05 Eksamensfordringer Eksaminanden skal kunne analysere og vurdere dimensioner i et eller flere multimedieprodukter på baggrund af de gennemgåede

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

DIG OG MIG OG OS TRE

DIG OG MIG OG OS TRE DIG OG MIG OG OS TRE DET STOLTE GRÆNSELØSE SAMFUNDS PARALLELLE FRIKTIONER INTRO DIG OG MIG OG OS TRE fokuserer på borgerinvolverende samarbejdsprojekter i det offentlige rum. Projektet handler om tekst,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Matematikkens filosofi filosofisk matematik

Matematikkens filosofi filosofisk matematik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Krystallinske Refleksioner

Krystallinske Refleksioner Krystallinske Refleksioner Viera Collaro Forslag til integreret kunst, Syddansk Universitet, Odense, 2012 Krystallinske Refleksioner Skitseforslag til integreret kunst, marts 2012 Syddansk Universitet,

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Louisiana DET ARABISKE NU

Louisiana DET ARABISKE NU Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Horsens Kunstmuseum Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Introduktion Horsens Kunstmuseum - et museum for nyere kunst Horsens Kunstmuseum fokuserer på den moderne kunst. Udgangspunktet

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Identitet og dannelse

Identitet og dannelse Identitet og dannelse KLs konference: Børn og unges identitetsskabelse og de nye tendenser i det pædagogiske arbejde November 2015 Trine Ankerstjerne professionskonsulent - UCC KL - Identitet og dannelse

Læs mere

KUNSTMUSEUM. Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06.2000. EXPO no. 2

KUNSTMUSEUM. Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06.2000. EXPO no. 2 EXPO E S B J E R G KUNSTMUSEUM EXPO no. 2 Claus Jensen RØD OG SORT 14.04.-12.06. Claus Jensen RØD OG SORT Esbjerg Kunstmuseum 14.04.-12.06. FORORD 100 dage inden år besluttede Claus Jensen at skrive en

Læs mere

DESIGN OG IDENTITET. Skoletjenesten. Mellemtrin: Design og identitet hvem er vi?

DESIGN OG IDENTITET. Skoletjenesten. Mellemtrin: Design og identitet hvem er vi? DESIGN OG IDENTITET Udstillingen Fetishism - Obsessions in fashion & design tager fat i de tidlige, sanselige barndomsoplevelser, der ligger i underbevidstheden og påvirker den personlige forkærlighed

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

KUNST I NATUREN. Land Art viser vej til de Nordjyske landskaber

KUNST I NATUREN. Land Art viser vej til de Nordjyske landskaber KUNST I NATUREN Land Art viser vej til de Nordjyske landskaber Copyright 2016 LAND-SHAPE under KulturKANten Omslag: Kataloget er sat med: Forlag: Tryk: ISBN www.land-shape.net indholdsfortegnelse Velkommen

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere