KUNST, OFFENTLIGHED OG MOD-OFFENTLIGHED.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KUNST, OFFENTLIGHED OG MOD-OFFENTLIGHED."

Transkript

1 KUNST, OFFENTLIGHED OG MOD-OFFENTLIGHED. Simon Sheikh Kunst i det offentlige rum har traditionelt betydet placeringen af et kunstværk i det offentlige rum; en skulptur på en plads eller i en rundkørsel, et maleri på en gavl eller noget i den retning. I officielt og ministerielt dansk sprogbrug kaldes det endog for udsmykning, dvs. staffage, noget som sættes oven eller uden på en eksisterende struktur, det være sig arkitektur eller natur. Kunstværker som installeres på denne måde, og i denne kontekst, adskiller sig tilsyneladende fra værker som cirkuleres gennem den private sektor, dvs. gallerisystemet og atelieret. Og det uanset, at offentlige opgaver til kunstnere oftest formidles gennem selvsamme gallerisystem. Adskillelsen mellem offentlig og privat kunst synes mere at ligge i konteksten, og i dennes forskellige publikum, i forskellige synsmåder og beskuerroller. Der stilles med andre ord andre fordringer til offentlig kunst, og det ikke blot hvad angår fysisk holdbarhed, men også offentlig synlighed og genkendelighed. Det såkaldt offentlige værk skal kunne holde til tidens tand såvel fysisk som billedmæssigt, og hvor et værk i et galleri eller i et privat hjem i sagens natur er en privatsag og aldrig et offentligt anliggende, og derfor pr. definition er partikulært, er fordringen til det offentlige kunstværk at det skal være fælleseje, dvs. kommunalt og generaliseret fremfor partikulært. På samme måde er et offentligt kunstværk altid allerede involveret i en offentlig debat, hvorimod et privat værk ikke nødvendigvis er det. Der er desuden en anden tidslighed involveret i værkets (mulige) offentlighed: hvor et værk udstillet på et galleri kan blive del af en offentlig debat er det som regel efter at værket er udført og udstillet, hvorimod den offentlige debat om et værk I det offentlige rum som regel finder sted før værket er udført og opført.1 Opførelsen af et værk i det offentlige rum indebærer som regel en længere politisk og økonomisk proces, med planlægning, høringer og diskussioner: Hvad kan opføres hvor, og for hvem? Ud fra en modernistisk optik kunne sådanne spørgsmål besvares ganske enkelt det var værket selv som var svaret, idet det var en syntese: arkitektoniske og skulpturelle former kom ud af den samme modernistiske matrice. Derfor indebar tilføjelsen af en skulptur til en plads som regel også kontinuitet frem for forstyrrelse. Der fandtes tilsyneladende en enhed mellem konciperingen af det offentlige rum og det offentlige værk. Men denne enhed er dog noget omdiskuteret, og udsat for vedvarende kritik. Den var, naturligvis, altid en konstruktion og et ideal mere end en en aktualitet. Det offentlige rum har aldrig været et rum som vi entrede og anvendte på samme måde -- det betød og betyder forskellige ting for forskellige individder og grupperinger -- ligesom kunstværker placeret i dette offentlige rum altid havde forskellige konceptioner og signifikationer som kunne læses på forskellige måder. Eksempelvis er den modernistiske matrice ikke universel, men derimod en specifik og partikulær metode som gør krav på det universelle og generelle. Den er en form som forsøger at producere enhed, snarere end et produkt af en egentlig social, politisk eller økonomisk enhed. Ligeledes er der i ethvert kunstværk, offentligt eller privat, aldrig en fuldstændig enhed mellem konception og perception. Et værk kan altid misforstås, om man vil, og det er meget vanskeligt at definere hvad som er den rette læsning eller oplevelse af værket. Vi kan derfor tale om en fragmentering og differentiering af det offentlige rum på den ene side, og om et udvidet kunstbegreb og et delvist dematerialiseret kunstværk på den anden. Dette indebærer også en anden forståelse af offentlighed og kunst, og konstruktivt også en anden konception og udførelse af offentlige kunstværker.

2 I modsætning til (høj)modernismens ideer om et singulært, autonomt og formmæssigt fuldstændigt kunstværk, vil vi idag anskue kunstværker som momenter i et heterogent felt, hvor betydninger og udsigelser forandrer sig i forhold til rum, kontekst og offentlighed. Ligesom der ikke findes noget komplet, ideelt værk findes der ikke nogen ideel, generaliseret beskuer. Vi kan ikke længere tale om kunstens rum som et fælles rum vi kan træde ind i med tilsvarende sansninger og erfaringer. Tværtimod, er ideen om den neutrale beskuer blevet dekonstrueret og kritiseret, og beskuerens identitet blevet forsøgt specificeret og differentieret inden for såvel kunstteori som praksis siden 1960erne. Dette skift indebærer naturligvis også andre kommunikative muligheder og metoder for kunstpraksis end de modernistiske: hverken værkets form, kontekst eller beskuer er en fast eller stabil kategori, men derimod relationer som konstant må forhandles, og ikke mindst konciperes i form af offentligheder og offentlige rum. Det betyder, på den ene side, at selve kunstværket (i udvidet forstand) er løsrevet fra sine traditionelle former (som materialitet) og kontekster (kunstinstitutioner mv.), og på den anden side betinget af andre parametre: hvad man kalde erfaringsrum. Det vil sige, en forståelse af beskuerpositioneringen og etableringen af kommunikative platforme eller netværker omkring værket som er betingede af, og skiftende i forhold til, forskellige udgangspunkter for perception, læsning og oplevelse. Beskuerens blik er selvfølgelig ikke blot afhængigt af værket og dets placering (fysisk og kontekstuelt), men også af beskuerens egen sociale placering (i form af alder, klasse, etnicitet, køn, politik osv.). Eller i bredere termer: i form af erfaring og intentionalitet. Vi må derfor tale om tre variable kategorier, som alle influerer på definitionen af hinanden: værk, kontekst og beskuer. Ingen af hvilke på forhånd er givne, og som alle er konfliktuelle.2 Bevægelse gennem rum og blikkets intentionalitet i det offentlige rum er et af udgangspunkterne for kunstneren Katya Sanders arbejde. Sander beskæftiger sig ofte med offentlighed i historisk og arkitektonisk forstand, såsom i videoinstallationen, Was ist öffentlichkeit? fra 2004, som omhandler den olympiske by i München som særligt medieret offentlig rum, men en del af hendes værk er også interventioner i det offentlige rum, ikke blot repræsentationer af dem. Således var en del af projektet i München også at skrive spørgsmålet Was ist öffentlichkeit? på tagene af en række bygninger, som er synlige fra tv-tårnet i den olympiske by, og kan som sådan ses som et direkte addressat til den beskuer-situation som de besøgende i tv-tårnet befinder sig i. Men det offentlige rum som den urbane arkitektur og tv s sendeflade udgør kan ikke defineres entydigt eller ligefrem som hegemonisk, men må snarere ses som modsætningsfyldt, mangesidigt og transient i sine anvendelser og repræsentationer, hvilket er udgangspunktet for et andet af hendes offentlige arbejder, Kahve & Kulüp, udført på Vesterbro i København. Værket tematiserer det synlige og usynlige og tilgængelige og utilgængelige i forhold til urbane rumdannelser og tegnstrukturer. Kahve & Kulüp bestod ganske enkelt i, at fremstille og installere skilte for steder uden navn: tyrkiske kaffeklubber, som konsekevnt ikke bærer nogen skiltning. Sander opsatte skilte med enten navnet Kahve eller Külup, som betyder hhv. kaffe og klub på tyrkisk, og introducerede på denne måde de fraværende tyrkiske designationer i det danske gadebillede. Ligeledes blev disse ord introduceret til Dansk Sprognævn, den offentlige instans for optagelsen af ord i det danske sprog. Med denne intervention blev gadebilledet og sproget ændret en smule, hvilke muliggjorde andre potentielle narrationer af f.eks. det urbane rum, når man passerede forbi de tidligere unavngivne steder, der nu var blevet identificeret af et navn man alt efter erfaring kunne genkende eller ikke. Selve stedet og dets aktiviterer forblev uændret, mens tegnene skiftede.

3 Den fragmenterede offentlighed For en nutidig, offentlig kunstpraksis, og i det hele taget for arbejdet med repræsentation (såvel kunstnerisk som politisk) er det afgørende hvorledes man medierer de konfliktuelle kategorier værk, kontekst og beskuer, ikke blot enkeltvis, men også i forhold til hinanden. Som nævnt kan man idag tale om såvel en dematerialisering af kunstværket som en udvidelse af det kunstneriske felt. En dobbelt bevægelse, som eksempelvis kan ses i den ovennævnte intervention, hvor selve værket kan siges at være forholdsvis dematerialiseret medmindre man på absurd vis vil henvise til selve skiltet som kunstobjekt samtidigt med at det kunstneriske felt udvides fra det formmæssigt æstetiske til at gælde et ensemble af definitioner som rækker udover kunstværket. Her er ikke blot tale om konceptkunst som ide frem for materialitet, men også om en indblanding i officielle definitioner på det danske sprog via optagelse af de tyrkiske ord hos Dansk Sprognævn. Men på samme måde som kunstværket og beskuerrollen i en nutidig kunstpraksis (og teori) ikke længere anskues som formmæsigt og formelt fast definerbart, er man naturligvis også for længst begyndt at tale om det offentlige rum, som en arena for interaktion og handling, der ligeledes er dematerialiseret og/eller udvidet. Vi tænker ikke længere offentlighed som en enhed, som et bestemt sted, som en rumlig formation, sådan som den blev fremstillet i Jürgen Habermas berømte definition af borgerlig offentlighed i begyndelsen af 1960erne.3 Jürgen Habermas begreb om den borgerlige offentlighed er grundlæggende et historisk og filosofisk begreb, som har at gøre med borgerskabets historiske opkomst, og ikke mindst samnfundsmæssige revolution. I modsætning til enevælden, som groft sagt baserer sig på envejskommnukation, som ikke opererer med nogen egentlig offentlighed, indsætter borgerskabet offentligheden som et udvekslingsrum, som et demokratisk instrument. Her skal meninger kunne luftes og diskuteres frit, med lige adgang for alle. Til dette formål skabes en lang række institutioner, eller konkrete offentlige rum, om man vil, hvor ligesindede fordomsfrit kan mødes og meninger brydes. Derfor er der også tale om en skarp adskillelse mellem offentligt og privat rum, hvor man i det offentlige rum udfylder den såkaldte citoyen-rolle som et rationelt subjekt der ikke taler ud fra sig selv, men uden for sig selv, i og for samfundet, mens man i privaten er i homme-rollen, med ret til det partikulære og idiosynkratiske: en hver mands hjem er hans slot. Det er på sin vis denne historiske model, som stadig ligger til grund for medie-offentligheden idag, uanset at den naturligvis ikke har et konkret rum eller mødested, og at dens kommunikationsform mest af alt minder om envejskommunikationen hos enevælden. Men selvom Habermas var kritisk over for forvaltningen og udviklingen af det offentlige rum, var og er han dog fortaler for idealet om den borgerlige offentlighed, og den kraftige skelnen mellem det private (familien, hjemmet, ejendommen), staten (institutioner og love) og offentligheden (politik og kultur). Habermas er netop blevet kritiseret for, at han udelukkende forholder sig kritisk til mediernes og kapitalens indflydelse på det offentlige rum, fremfor at kritisere selve formationen af det som et udtryk for kapitalens indflydelse og borgerskabets selvforståelse som en rationel og universel klasse. Denne kritik finder vi hos Oskar Negt og Alexander Kluge, som præcis 10 år efter Habermas normsættende og normative bog -- og med udgangspunkt i emanciaptionsbevægelserne efter udgav et decideret svarskrift med bogen Öffentlichkeit und Erfahrung, offentlighed og erfaring.4 Fokuseringen på erfaringsrum, gjorde det muligt for Negt og Kluge både at dekonstruere Habermas offentlighedsbegreb og udvide det. Dels pegede de på, hvorledes det borgerlige offentlighedsbegreb, med sin skarpe adskillelse mellem citoyen og homme-rollen, ikke blot ekskluderede en lang række erfaringer og rum, men

4 også havde til formål at gøre netop dette: at holde bestemte erfaringer og subjektiviteter uden for offentligheden, dvs. uden for repræsentation og politik. Groft sagt, kan man sige at citoyen-rollen forudsatte et mandligt subjekt, og et subjekt som havde fast ejendom. Kun dette subjekt kunne adskille det private fra det offentlige. Således ekskluderes den kvindelige halvdel af befolkningen, ligesom mænd uden ejendomsbesiddelser selvstændighed også blev det. Overfor denne borgerlige offentlighed stiller Negt og Kluge så modbegrebet proletarisk offentlighed, hvor med ikke skal forstås et snævert klassemæssigt tilhørsforhold, men derimod den store gruppe af erfaringer som udgrænses af den borgerlige offentlighed, herunder ikke mindst kollektive erfaringer og forestillinger. Og heri består Negt og Kluges udvidelse af Habermas offentlighedsbegreb, at alle sociale rum, også de såkaldt private (hjemmet) såvel som arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, kan anskues som offentlige i forstanden diskursive og regelbundne: at de alle organiserer erfaring på godt og ondt. Habermas begreb er således alt for snævert, og skjuler ovenikøbet forskelle i form af f.eks. klasse- og kønsmæssige erfaringer. Det er med andre ord den borgerlige offentligheds funktion at udstøde og skjule erfaringer, og som modsvar hertil sættes den proletariske offentlighed, der kan defineres som organiseringen af andre, kollektive erfaringer og forestillinger. En formation som ikke forsøger at forstærke og skjule fragmenteringen af den enkeltes livserfaring, men som tværtimod forsøger at artikulere den (såsom hjemmets klaustrofobi, skolens disciplin, arbejdets udbytning og markedets tvang) i form af en modoffentlighed. Mod-offentlighed skal altså forstås som en modsætning til den normative (borgerlige), afgrænsede offentlighed, hvor eksempelvis det private bliver politisk og de usynlige synligt. Der er tale om partikulære fremfor generaliserede formationer, som kan forstås som parallelle og minoritære, og hvor andre eller oppositionelle diskurser og praksisser kan formuleres og cirkuleres. Hvor den klassiske borgerlige offentlighed påstod rationalitet og univesalitet, påklader mod-offentligheder sig ofte det modsatte. Hvilket konkret ofte udmønter sig i en omvending af eksisterende rumdannelser til anden brug og identitet, mest berømmet som i anvendelsen af offentlige parker til cruising områder for bøsser. Her forbliver en bestemt arkitektonisk form, designet til en bestemt (borgerlig) slags adfærd uændret, mens at brugen af denne arkitektoniske form drastisk ændres: private handlinger bliver offentlige, som George Chauncey har formuleret det.6 Andre rum Sådanne omvendinger af eksisterende rum er nærmest blevet en hel kunstgenre i sig selv, næsten ligesom offentlige skulpturer plejede at være det! (Hvad kunsthistorikeren Miwon Kwon ganske rammende har kaldt plop art, den modernistiske skulptur dumpet ned på den offentlige plads, som dog stadig er den dominerende form). Disse kunstneriske omdannelser af offentlige rum tager da også ofte udgangspunkt i feministiske og queer teorier for subjektivitet og offentligthed. Et eksempel blandt mange på førstnævnte er Elin Wikströms værk fra midten af 1990erne med titlen What would happen if everybody did this?, hvor det private vendes med det offentlige, og nat med dag. Værket bestod i en performance, hvor Wikström gennem en periode havde installeret sig selv og sin seng i et supermarked, hvor hun sov i løbet af åbningstiden. Ikke alene blev produktiv tid omdannet til potentiel tid, dvs. modsat kapitalens bevægelse, men det meget private og intime blev fuldstændigt offentligt og synligt, og der blev sat spørgsmålstegn ved den normative og normaliserende ramme for offentlig adfærd. Men butikken blev, ironisk nok ved indsættelsen af det private, på sin vis også gjort offentlig, dens rammer for socialitet og normativitet udstillet. Der er tale om en slags re-territorialisering af dette specifikke rum, og forbindelsen til

5 det private rum hjemmet er ikke tilfældig: såvel hjemmet som supermarkedet, og dets forgænger markedspladsen, er primært kvindelige erfaringsrum, hvor markedspladsen -- hvor infiltretet af kapital og markedskræfter den end er -- også var et væsentligt offentligt rum for kvinder gennem historien, som et af de få steder hvor kvinder rent faktisk mødte hinanden og ikke var isolerede bag hjemmets fire vægge. Således forbinder Wiktröm to væsentlige rum for kvindelig erfaring med hinanden. Ideen om forskellige rum og deres anvendelser og forbindelser ses også i kunstværker som arbejder med queering af rum. Så forskellige kunstnere som Tom Burr, Simon Leung, Ultra-red og Knut Åsdam har alle arbejdet med repræsentationen af parkrummet som heterotopisk, og specifikt med cruising funktionen. Parklandskabet er et væsentligt sted, ikke kun fordi vi her finder omvendningen af et (hetero)normativt rum til et queer, men også fordi vi her kan se queering som et udvidet begreb, som ikke kun omhandler seksualpraksis, men i det hele taget andre og udgrænsede identiteter, praksisser og diskurser. Man kan tale om en mod-produktion af rum gennem anvendelsen af dem. Kunstnerduoen Elmgreen & Dragset, som kunne tilføjes til ovennævnte liste, har desuden direkte interveneret i dette rum. Hvor Wikströms intervention var performativ er Elmgreen & Dragsets i dette tilfælde arkitektonisk, og bestod i opførelsen af en pavillion i et cruising område og til dette formål. Værket, som ligefrem hedder, Gay Cruising Pavillion, 1998, og som var installeret i et sådant område lignede tilsyneladende den modernistiske, arkitektoniske matrice som tidligere omtalt, men dog med visse tegn- og designmæssige forskelle, såsom det mørke, intime rum i midten, ligesom de huller som penetrerer pavillionen, ikke blot er dekoration, men funktionelle som hvad der kendes som glory holes fra bøssediskoteker. Elmgreen og Dragset modvirker og feticherer på een gang modernismen og minimalismens neutraliserende og universelle arkitektoniske sprog, og de forsøger her ikke blot at omvende den eksisterende arkitektoniske struktur, men også at implementere denne omvending i selve dens udformning. Et andet kunstprojekt som tager udgangspunkt i parken, og som har paralleller til såvel Sanders tegnsætning som Wikströms performativitet, er Alex Villar s instruktive, alternative kort over High Bridge Park på Manhattan i New York. Villar, som vel mest er kendt for sine performance baserede videoer der anvender og iscenesætter offentlige rum, eller måske ikke-rum, på forskellige allegoriske måder, viser med sit kort alle de steder hvor man ulovligt kan entre parken og hvordan man skal gøre det på hvert sted. Kortet peger ikke kun på hvorledes man kan modvirke rummets love og begrænsninger, men også på det absurde i, at en offentlig park ikke er offentlig på alle tider og for alle subjekter. Adgang til parken er begrænset af en såkaldt spærretid, som har til formål at regulere og normalisere brugen af parken, og at ekskludere uønskede praksisser såsom overnatning, stofmisbrug og seksuel omgang. Ifølge en nyere teoretiker i mod-offentlighed, og som tager udgangspunkt i queer theory frem for marxisme, Michael Warner, har mod-offentligheder altid mange af de samme karakteristika som den normative eller dominante offentligheds formationer: offentlighed eksisterer gennem en imaginær addressering (at nogen vil lytte, deltage i diskursen), gennem skabelsen af specifikke, inklusive såvel som eksklusive diskurser og/eller rumdannelser, og endelig en vis cirkulation og refleksivitet af disse formuleringer. Således er mod-offentligheder i lige så høj grad at betragte som relationelle som oppositionelle til den dominante (borgerlige) offentlighed. Denne betragtning har stor betydning når vi taler om kunstproduktion, hvor f.eks. selv-organisering ofte bruges som en positiv term inden for nyere kunsthistorie, og oftest som garant for en vis opposition og kritisk potentiale. Men som Warner beskriver det er kritikalitet og selv-organisering et kendetegn ved alle offentlige formationer, såvel historisk som aktuelt, og ikke

6 nødvendigvis en garant for mod-offentlighed (forstået som artikulationen og organiseringen af kollektive erfaringer). Enhver offentlighed involver selvorganisering og det imaginære; at den eksisterer i kraft af sit addresats specificitet. En mod-offentlighed er derimod karakteriseret ved sit addresat af andre subjektiviteter og artikulation af andre imaginære: Counterpublics are counter [only] to the extent that they try to supply different ways of imagining stranger sociability and its reflexivity; as publics, they remain oriented to stranger circulation in a way that is not just strategic but constitutive of membership and its affects.6 Mod-offentlighed kan således ikke direkte oversættes til bestemte organiseringsformer, der anskuer sig selv som alternative, men derimod til organiseringsformer som udgør et alternativ, en anden addresseringsform og andre forestillinger. Kunstverdenen som offentlighed Hvordan kan vi definere det særlige sociale system som vi kalder kunstverdenen som en offentlighed? Et system, som ifølge Pierre Bourdieu, altid stræber mod autonomi, og dermed måske også mod isolation fra andre offentlige rumdannelser og institutioner? Skal kunstverdenen anskues som et fragment af en større, generaliseret borgerlig offentlighed, eller som et ensemble med muligheder for forskellige, relationelle offentligheder inden for sig? Og hvorledes er de i så fald forbundne? Hvorledes kan denne specifikke offentlighed, i flertal eller ental, som vi kalder kunstverdenen afgrænses og defineres, og hvorledes kan den anvendes strategisk til at kommunikere med andre offentlighedsdannelser. Og endelig er der spørgsmålet om hvordan kunstværker og tænkning kan interagere med og intervenere i disse andre sfærer og rum, på den ene side med udgangspunkt i det specifikke fragment som kunstverdenen udgør og på den anden side engageret, direkte eller indirekte i andre sfærer og deres addresseringsformer. Hvis vi kun kan tale om offentlighed i flertal, minimum som borgerlig vs. proletarisk, normativ vs. oppositionel, eller måske snarere som en række af offentligheder og mod-offentligheder, som alle er relationelle og til forhandling, bliver det væsentligt såvel kunstnerisk som kunstteoretisk (i det omfang dette er en modsigelse) at analysere og rekonfigure kunstens rum som offentlige rum, eller kort sagt, kunstverdenen som offentlighed. På samme måde som det modernistiske ideal om det uniforme værk og beskuer, forekommer ideen om den universelle borgerlige offentlighed mere og mere historisk. I det omfang at en borgerlig offentlighed overhovedet eksisterer, er det et spørgsmål om den ikke blot er et fragment blandt mange, og desuden om den overhovedet er den dominante. Selv højborgerlige kulturinstitutioner, såsom f.eks. Statens Museum for Kunst har for længst opgivet den borgerlige offentligheds oplysnings- og opdragelsesprojekt til fordel for markedsorienteret underholdning. Som direktøren for TV2 Zulu, Palle Strøm, for nyligt bemærkede i en debat er der da ingen som i praksis skelner mellem offentlighed og marked længere. Hvis det er tilfældet inden for kulturinstitutioner som museer og tvstationer, dvs. statsligt sanktionerede offentlige formationer, må man ikke blot konkludere at idealet om den borgerlige offentlighed som fri udveksling ikke blot er en fiktion, et ideal, men også et ideal som tilhører en anden historisk periode. Hvor Negt og Kluge hævdede, at den borgerlige offentlighed var en ren ideologisk foranstaltning, som siden hen blev videreført i public service begrebet med massemediernes fremkomst, er denne legitimeringsinstans tilsyneladende ikke længere nødvendig for programmeringsindustrien. End ikke de borgerlige henviser til borgerlig offentlighed, men anvender nu markedet selv som legitimering og sandhedsregime.

7 Den borgerlige offentlighed som projektion og ideal synes altså ikke længere adekvat i vores dages multikulturelle og hyperkapitalistiske, modulære samfund, hvor enhed og samhørighed i en polis kun kan finde sted som et mærkværdigt racistisk simulakrum (med desværre alt for reelle virkninger). Derfor synes det også mere produktivt at fremhæve differensen og fragmentet frem for konsensus, og anskue denne modulering af samfundet i stadigt mere specialiserede felter, som alle har problemer med den generaliserede offentlighed som den tager sig ud i den borgerlige offentligheds sidste krampetrækninger i form af landsdækkende (nationale) dagblade. Hvis kunstverdenen synes den bliver misrepræsenteret og misforstået i den skrevne presse, ikke mindst formiddagsbladene, så kan man bare kigge på en specilaiseret disciplin som medicin, og hvorledes hospitalsvæsenet konstant og konsekvent bliver mistænkeliggjort i en grad som får dækningen af kunstverdenen til at ligne ukritisk reificering. Moduleringen af samfundet kan derfor også anskues som potentialet for opståelsen af en række forskellige og forskelligrettede del- eller ligefrem modoffentligheder. Fragmentering kan også ses som et modspil til normalisering. Og det er alle disse fragmenter som tilsammen udgør hvad Cornelius Castoridis har kaldt samfundet som imaginær institution. For Castoriadis er samfundet og dets institutioner (men ikke disses effekter) i lige så høj fiktive som funktionelle. Institutioner er del af symbolske netværker, og som sådan hverken faste eller stabile, men derimod konstant artikulerede gennem såvel projektion som praxis. Men ved at fokusere på deres imaginære aspekt, foreslår Castoriadis også at andre sociale organiseringer og handlinger kan forestilles: at en anden verden faktisk er mulig.7 Når vi forsøger at definere kunstverdenen som en del-offentlighed, som en partikulær offentlighed, må vi gøre det ud fra to antagelser. For det første, at kunstverdenen ikke er en enhed, men snarere en konfliktuel sfære, der fungerer som platform for forskellige og modsatrettede subjektiviteter, politikker og økonomier. At den er en ideologisk slagmark, som Pierre Bourdieu og Hans Haacke har defineret det. En slagmark hvor forskellige og uforenelige ideologiske, kunstneriske positioner og endog denifioner af hvad som overhovedet er kunst stræber efter hegenomisk overherredømme.8 For det andet, at kunstverdenen ikke er et autonomt system, uanset om det stræber imod en sådan autonomi, men derimod reguleret af statslig politik og økonomi, såvel som af rå markedskræfter. Desuden er kunsten som område konstant i kontakt og nogen gange konflikt med andre offentligheder, hvilket på vidt forskellig vis kan ses på såvel kunstverdenens efterhånden notoriske problemer med medieoffentlighed og i kritisk, kontekstuelt orienteret og interdisciplinær kunstpraksis og teori. Andre offentligheder Eftersom det formelle, autonome kunstværk ikke længere er en adekvat model, og den borgerlige kunstinstitution vs. det progressive alternative udstillingssted ikke længere er en produktiv modsætning, har man i de senere år også været vidne til en række projekter som netop tager udgangspunkt i fragmentet og forskelligheden projekter der relaterer sig til specifikke parametre og/eller offentligheder frem for de generelle og ideale. Der er tale om projekter som ikke arbejder med en borgerlig offentlighedsdannelse i sin addresseringsform, men med del- eller mod-offentlighed, med andre forestillinger om offentlighed, det være sig utopistisk eller heterotopisk. Sådanne kunstneriske tiltag anvender dels historiske former for offentlighedsdannelse i form af at skabe konkrete offentlige rum, som eksempelvis forlaget og boghandelen som hos b_books gruppen i Berlin, offentlig forsamling som hos 16Beaver group i New York, hvis rum udelukkende anvendes til diskursive aktiviteter (diskussioner, screenings etc.) og ikke egentlige

8 udstillinger, Det Fri Universitet i København, der anvender universitetet som model. Og dels er der tale om ikke-stedsbestemte tiltag, såsom Radio-kollektivet NeuroTransmitter fra New York og research-grupper som Bureau des Etudes i Paris og Center for Land Use Interpretation i Los Angeles. Men fælles for alle disse og mange andre grupperinger, er dels den kollektive form som modsætning til den individuelle kunstnerfigur og forsøget på at skabe en kontinuerlig modoffentlighed fremfor et enkelt værk eller en enkelt intervention. Det Fri Universitet i København blev etableret af en gruppe kunstnere i 1999, og fungerer som et interface mellem de traditionelle kategorier offentligt og privat. Disse termer vendes på hovedet, ikke gennem indsættelsen af det private i det offentlige, men ved at transformere det private rum til et offentligt rum selve universitetet er placeret i en lejlighed på Nørrebro. Her etableres og cirkuleres diskurser, ikke gennem negation af offentlighed og institutionalisering, men derimod gennem en bevidst selv-institutionalisering. Samfundsmæssige mekanismer for vidensproduktion bliver til subjektive mekanismer: produceret gennem identitet snarere end som producerende af identitet. NeuroTransmitter benytter sig en lidt andre begreber for rumlighed, viden og teknologi, og deres offentlighedsdannelse er mere hemmelig end privat, mere transient end permanent. NeuroTransmitter anvender gader og pladser som offentlighed, ligesom de anvender bestemte offentlige manifestationer såsom demonstrationer som rum for organiseringen af kollektiv erfaring og samhørighed. Processen involverer transmissionen af musik og meddelser på en midlertidig radiofrekvens, transmitteret fra en mobil og maskerbar sender, som kan være i en rygsæk.9 En frekvens og et tidspunkt bliver annonceret og cirkuleret, hvorved beskeder kan kommunikeres hurtigt og effektivt til en mobil og midlertidig forsamling. Senderen har, grundet sin størrelse, kun en begrænset rækkevidde, men det er f.eks. muligt at kommunikere mellem forskellige dele af en større demonstration. Begge projekter, Det Fri Universitet I København og NeuroTransmitter, forsøger at etablere en specifik offentlighed og en positioneret og participatorisk model for beskuerrollen i modsætning til den (modernistiske) generaliserende og passiviserende model. De formulerer en nykonfiguration af selve ideen om offentlighed ved at forskyde dens institutionelle former, og til en vis grad opløse dem. Spørgsmålet er så, hvorledes sådanne del- eller mod-offentligheder åbner og lukker sig over for andre, parallelle eller modsatte offentligheder? Relationelle offentligheder er altid også specifike offentligheder, hvorfor det er væsentligt ikke blot at afgrænse dem, men også at kortlægge deres forskellighed og ikke mindst potentialer og metoder for interaktion med hinanden. Eller, sagt på en anden måde, hvad er forholdet mellem offentlighed i ental og flertal, eller mellem modoffentligheder og dominante offentligheder? Her bidrager Det Fri Universitet og NeuroTransmitter med to forskellige definitioner på dette forhold, og på sin med to forskellige strategier for hvorledes en mod-offentlighed kan agere og fungere i en mere generaliseret medieoffentlighed. Det Fri Universitet benytter sig af en klassisk og historisk form for mod-offentlighed, et alternativt universitet, som forsøger at organisere og artikulere andre erfaringer, og nok så væsentligt fremstår dette alternativ som en institution, som en blok: den er en mod-offentlighed i kraft at sætte en front op mod en anden: den traditionelle offentlighed og videsnproduktion. NeuroTransmitter fungerer ikke som en front eller en (mod)institution, men snarere som netværks baseret, som interventiv og midlertidig, og som sådan inspireret af netværksteorier og ikke mindst den politiske aktivisme som kendes fra hackers og internet platforme.

9 Sådanne tiltag er væsentlige i en forståelse af, hvad offentlig kunst kan være idag, men også for hvorledes kunstinstitutioner kan tænke deres offentligheds begreb, på et tidspunkt hvor de befinder sig i en vis legitimitetskrise, efter at de ikke længere repræsenterer borgerskabets selfrepræsentation som offentlighed, som Frazer Ward har formuleret det.10 Kunstinstitutioner bør idag overveje og rekonfigurere sig selv som partikulære offentligheder, med specifikke addresseringsformer og organisering af (kollektive) erfaringer og forestillinger, hvilket et fåtal af institutioner rundt om i Europa da også er begyndt på. En sådan gennemgang og diskussion ligger uden for denne tekst rammer, men et væsentligt punkt må være hvorledes nutidige, offentlige kunstpraksisser kan indeholdes og udvikles af institutionen, og ikke mindst hvorledes man kan bevæge sig fra repræsentation mod implementation på samme måde som dele af kunstpraksis gør det. Den Amerikanske kunstner Michael Rakowich har nu gennem længere tid arbejdet med en serie af homeless shelters, fremstillet af plastikposer. Disse telte er oppustelige og kan påsættes varmluftsventilatorerne uden på bygninger. Hvert objekt er specialbygget til den enkelte, en luksus man normalt forbinder med subjekter i den anden ende af indtægtsskalaen, men her til en pris på 5 US dollars. De skaber et temporært og mobilt hjem for den hjemløse, i det officielt set ubeboelige offentlige rum. Men udover i bogstaveligste forstand at organisere bestemte, udstødte erfaringer i det offentlige rum, den hjemløses, skaber en sådan parasitisk arkitektur også et andet gadebillede, en andet muligt blik på den hjemløse som offentlig person; teltene signalerer både æstetik og teknisk snilde. Der peges på, at den hjemløse ikke er hjemløs, men hører hjemme i det offentlige rum. Også for den hjemløse kan det private kun opnås i det offentlige. Noter. 1. Det mest åbenlyse eksempel herpå er naturligvis miseren om Hein Heinsens planlagte udsmykning af Store Torv i Århus. Her afgjorde høringer inden opførelsen, at værket ikke skulle realiseres, og Heinsens modernistiske total æstetik karambolerede med massemediernes sensationssøgen. 2. med konfliktuelle skal her forstås at der ikke nødvendigvis er overenstemmelse konsensus mellem beskuerens identitet eller værkets udsagn, for blot at nævne et eksempel, ligesom konteksten både kan understøtte og undergrave værkets og/eller beskuerens position. Ikke alle værker kan uproblematisk placeres alle steder, og ikke alle personer uproblemtaisk træde ind på alle steder. Yderligere er hver af disse kategorier konfliktfyldte i sig selv. Eksempelvis er social baggrund aldrig entydig, subjektivering aldrig fuldstændig, men altid mere eller mindre præget af modsatrettetede socialiseringer og begæringer 3. Jürgen Habermas, Strukturwandel der Öffentlicheit, Darmstadt/Neuwied: Hermann Luchterland Verlag, Oskar Negt og Alexander Kluge, Öffentlicheit und Erfahrung: Zur Organisationsanalyse von bürgerlicher und proletarischer Öffentlicheit, Frankfurt: Suhrkamp, George Chauncey, Privacy Could Only Be Had in Public, i Joel Sanders (Ed.), Stud Architectures of Masculinity, New York: Princeton Architectural Press, Michael Warner, Publics and Counterpublics, New York: Zone Books, 2002, pp Cornelius Castoriadis, L Institution imaginaire de la société, Paris, Éditions du Seuil, Delvis dansk oversættelse som Marxisme og Revolutionær Teori, Kbh.: Rhodos, 1981.

10 8. Pierre Bourdieu and Hans Haacke, Free Exchange, London: Polity Press, Selvom Neurotransmitter anvender ikke brugte frekvenser, er aktiviteten ulovlig. Selvom luften er offentlig og fælleseje, er det ikke lovligt at sende radiobølger uden tilladelse. 10. Frazer Ward, The Haunted Museum: Institutional Critique and Publicity, October 73, Summer 1995, p. 74.

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

1 Et Offentligt Domæne Filter

1 Et Offentligt Domæne Filter E T O F F E N T L I G T D O M Æ N E I et skæringspunkt mellem byens virtuelle lag af medielovgivning, ejendomsret og elektromagnetiske signaler og det konkrete fysiske byrum etableres Et Offentligt Domæne.

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Pernille Sjøgreen Kathrine Amalie Russell Harder Line Rasmussen www.pernillesjoegreen.com www.kathrineharder.com

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Feministisk kritik Ditte Vilstrup Holm

Feministisk kritik Ditte Vilstrup Holm 1. Feministisk kritik Ditte Vilstrup Holm 1. Feministisk kritik i samtidskunsten Feministisk kritik har været et væsentligt tema inden for kunsten siden 1960 erne og 1970 erne. Feministisk kritik er dog

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

Louisiana DET ARABISKE NU

Louisiana DET ARABISKE NU Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Tale til festreceptionen for FIU-ligestilling

Tale til festreceptionen for FIU-ligestilling Tale til festreceptionen for FIU-ligestilling Tak for invitationen til at tale her i dag. Det er ikke ofte at jeg har talt om min kunstneriske praksis i et ligestillingsperspektiv. Feminisme har ikke været

Læs mere

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers November 2010 Udgivelsesdato 05.11.2010 Kommunikation om letbanen

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

Dokk1 får stor international kunst

Dokk1 får stor international kunst Pressemeddelelse Onsdag 20. marts 2013 Dokk1 får stor international kunst Det internationalt anerkendte kunstnerpar Elmgreen & Dragset, der blandt andet er kendt for værker i London, Rotterdam og Madrid,

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Grundlæggende er det tanken at bringe Frellos kunst ud i bybilledet på en anderledes og oplevelsesrig måde.

Grundlæggende er det tanken at bringe Frellos kunst ud i bybilledet på en anderledes og oplevelsesrig måde. Frello i Varde By I anledning af Otto Frellos 90 års fødselsdag har Udviklingsrådet for Varde By samlet en række af de tanker og ideer som rådet arbejder med i relation til Frellos kunst. Grundlæggende

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Georg Herbert Mead om Selvet. Erik Laursen

Georg Herbert Mead om Selvet. Erik Laursen Georg Herbert Mead om Selvet Erik Laursen Indhold G.H.Meads indsats kort fortal 1. Meads nye socialpsykologi 2. Selvet skabes gennem interaktion med andre 3. Jeg og mig, selv & Mind 4. Selvets udvikling,

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles At vælge de rette kampe Strålfors Information Logistics er en virksomhed, der står midt i en vigtig forandringsperiode. Virksomheden, der netop er blevet en del af den store nordisk postfusion mellem Post

Læs mere

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den

Læs mere

OM SKOLEN KUNSTLINJEN

OM SKOLEN KUNSTLINJEN OM SKOLEN Københavns Kunstskole er et uddannelsesalternativ og et væksthus for de kunstneriske. Skolen er en platform for uddannelse, kunstnerisk udvikling, værkproduktion, debat og formidling. Skolen

Læs mere

Medier og magt. Den offentlige mening. Jonas Andersen. Cpr 181284 1013. Antal anslag 14.230. Underskrift

Medier og magt. Den offentlige mening. Jonas Andersen. Cpr 181284 1013. Antal anslag 14.230. Underskrift Fag Hold nr. Titel Navn Medier og magt 054 (A) Den offentlige mening Jonas Andersen Cpr 181284 1013 Vejleder Henrik Merkelsen Antal anslag 14.230 Underskrift 2 Problemformulering Lars Qvortrup definerer

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning

ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning Jesper Just er født i 1974 og tog sin afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2003. Han bor og arbejder i New York og er repræsenteret i en

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere