Steen Erik Christensen fortæller workshopdeltagerne om forskellige cases, han har oplevet bl.a. i forbindelse med mødet med sundhedsvæsenet:

Transkript

1 De sammenhængende bånd Workshop: Kulturelle misforståelser. Onsdag d. 28. januar 2009 Workshopfacilitator: Jobkonsulent Steen Erik Christensen, Odense Kommune Sammenfattende referat fra oplæg og diskussion v. Ane Puggaard Elbro Jørgensen, SDU Workshoppen fandt sted to gange med workshopdeltagere per gang. Deltagerne kom med meget forskellige faglige/professionelle baggrunde, størstedelen dog med erfaring indenfor arbejdet med integration. Workshoppen blev indledt med, at facilitator Steen Erik Christensen fortalte om sin uddannelses- og jobmæssige baggrund samt erfaringer med integration. Herefter blev filmen Kulturelle misforståelser vist, hvorefter der var diskussion i plenum. Introduktion Efter sin introduktion viste Steen Erik Christensen et af de dias som han har forberedt. Omdrejningspunktet i diaset er relationer og at disse påvirkes af personens egen adfærd, egne normer, egne værdier og egen kultur (se vedhæftede PP-fil). Steen Erik Christensen skelner mellem flygtninge og indvandrere ved, at indvandrere har et netværk, når de kommer til Danmark, hvorimod dette stort set ikke er tilfældet for flygtninge. Steen Erik Christensen fortæller workshopdeltagerne om forskellige cases, han har oplevet bl.a. i forbindelse med mødet med sundhedsvæsenet: 1: At nationaliteten dækker over sygdom: Fordi en person er afrikaner, undlader man at diagnosticere ham som psykisk syg. Danskerne misforstår med andre ord situationen og tror, den aparte adfærd bare er kultur! 2: At et afslag på en jobansøgning anses for urimeligt nederlag: Nogle flygtninge reagerer aggressivt i forbindelse med det, de anser for uforståelig og urimelige afslag på deres jobansøgninger. Her misforstår flygtningene spillereglerne i det danske samfund. 3: To vietnamesiske brødre ansættes i en virksomhed. Herefter ansættes deres søstre og der dannes over tid en enklave. Dette er i strid med virksomhedens personalepolitik, som gør klart, at ægtefæller ikke må arbejde i samme team. Herved skabes en konflikt mellem danskerne og vietnameserne i virksomheden, da vietnameserne forskelsbehandles - set med danskernes øjne. 4: At flygtninge ikke har forståelse for det danske uddannelsessystem: Mange tror f.eks., at karaktererne på universitetet er til forhandling. Steen Erik Christensen viser dias nr. 2, som illustrerer sammenhængen mellem høflighed, opførsel, adfærd og formel/uformel (se vedhæftede PP-fil). Steen Erik Christensen giver et eksempel på misforstået høflighed, som består i, at mange har den opfattelse, at alle muslimske kvinder ikke vil give hånd til mænd. Men dette er dog ikke korrekt, da det er afhængigt af individet. Workshoppen ser filmen De Sammenhængende Bånd Kulturelle Misforståelser. 1

2 Workshop Kommentarer, udtalelser og oplevelser mv. fra workshopdeltagerne i forbindelse med casen fra filmen om at sidde på gulvet og foræring af bord og stole (case 2). Det er problematisk, når folk møder andre kulturer, som de ikke har forstand på. En workshopdeltager mener, at casen er karikeret, og vedkommende tror ikke på den. Men Steen Erik Christensen kan fortælle vedkommende, at casen er baseret på en virkelig hændelse. En anden workshopdeltager mener, at vi mangler en forklaring. Danskeren kunne spørge om, hvorfor de sidder på gulvet. Man kan og skal spørge om alt. Hjertet løber af med hjælperen i stedet for at spørge ind til, hvorfor de sidder på gulvet. Hjælperen mærker ikke efter, hvem hun møder. Kommentarer, udtalelser og oplevelser mv. fra workshopdeltagerne i forbindelse med casen fra filmen om kvinden, som ikke kan kigge andre direkte i øjnene (case 1): Man skal bruge de oplysninger man får konstruktivt. Bag casen er der en personlig historie, men generelt har afrikanere svært ved at se andre i øjnene. Afrikanere kigger meget rundt, men spørg ind til adfærden, selvom afrikanerne har svært ved at forklare deres adfærd. Men vi skal også forklare vores egen adfærd overfor andre nationaliteter, da de ikke altid forstår vores behandling af dem. Vi skal hele tiden huske på, at det er individer, vi har med at gøre. Der er ikke to personer som er ens. Hvor bevidste er vi om vores egen adfærd? Dem vi taler med må ikke tabe ansigt, så vi skal derfor være opmærksomme på og bevidste om vores egen adfærd. En anden workshopdeltager mener, at det er en generalisering, at INGEN må tabe ansigt. Man skal vide noget om kulturen. En workshopdeltager mener, at vi som danskere skal forklare en flygtning, at når du gør sådan og sådan, så vil danskerne opfatte dig sådan og sådan. Så er det op til dem, om de vil ændre deres adfærd. Hjælperen spørger ind til, hvorfor afrikaneren kigger ned, men hun bruger ikke svaret konstruktivt. Kommentarer, erfaringer og oplevelser fra workshopdeltagerne, som ikke direkte knytter sig til de to cases: Det, at nogle personer har svært ved at møde til tiden er ikke altid kulturelt betinget. Der kan være andre årsager til dette. En workshopdeltager har oplevet, at en somalisk tolk ikke vil give hånd. Man bør aflæse den individuelle situation ønsker denne person at give hånd eller ej? Kulturelle misforståelser er, hvordan modparten opfatter én. Hvis en udenlandsk person taler godt dansk glemmer man hurtigt, at vedkommende er af udenlandsk oprindelse. Så selvom vedkommende taler godt dansk har denne stadig kulturelle værdier og normer som påvirker vedkommendes adfærd. Når man kan sproget, skal man så også kende vores formelle/uformelle regler? 2

3 En workshopdeltager mener, at vi må vælge, hvad vi som danskere vil holde fast i, og derefter må flygtningene og indvandrerne lære vores regler. En workshopdeltager har oplevet kulturelle misforståelser, da vedkommende flyttede fra Vestjylland til Sjælland. De forstår ikke hendes humor. Steen Erik Christensen er selv sjællænder men har boet lang tid på Fyn, og grunden til at det kan lade sig gøre er, at vi i Danmark har fælles koder og forståelse trods geografisk bosættelse. En anden workshopdeltager mener, at vi som mennesker bliver nødt til at kategorisere/generalisere andre kulturer på grund af hjernens kapacitet. I Danmark lærer vi at danne kø i skolen og i butikker, men det lærer de ikke i f.eks. Syrien, og det skal vi huske på, så der ikke sker misforståelser. Vi skal holde fast i vores danske kultur, men kultur er altid i forandring! Vi skal være åbne for forandring. Verden bliver mindre. En workshopdeltager fortæller om en oplevelse, vedkommende har haft med en afghansk kvinde, som skulle til jobsamtale. Hun møder op med manden, og al kommunikation skulle gå gennem ham. Kvinden selv sad på gulvet ovre i hjørnet. Her måtte workshopdeltageren afbryde samtalen, da dette var en overtrædelse af den danske kultur og ligestilling. Situationen blev løst ved, at den afghanske kvinde kom til en ny samtale sammen med en kvindelig tolk. Manden ventede uden for døren. En anden workshopdeltagers kommentar hertil er, at for at få succes bør man forklare manden, hvorfor man vil snakke direkte med konen. En anden workshopdeltager oplevede, at en afghaner havde arbejdet i Bilka i tre måneder uden at kigge på kunderne. Ved at tale med ham om det, kom det frem, at afghaneren mente, han viste folk respekt ved ikke at kigge dem i øjnene. Dette var en latent konflikt, men ved at ændre sin adfærd, kunne afghaneren få en fast stilling i Bilka. Serbere råber højst for at vinde situationen, så når vi danskere taler en konflikt ned, taber vi også konflikten. Man behøver ikke vide noget om den kulturelle baggrund for det er individer, man har med at gøre, og ikke muslimer, da ikke alle muslimer er ens. Man skal lære de grundlæggende kulturelle træk hos flygtningene. Det handler om 2-vejs kommunikation: vi forklarer vores adfærd, og de forklarer deres. Hvorfor gør vi, som vi gør. Vi skal prøve på at møde dem på deres præmisser. Workshopdeltageren her har altid et par indesko med i tasken, når hun skal på hjemmebesøg hos flygtninge. En anden workshopdeltager mener, at det handler om to ting: At være forberedt ved at have en god for-forståelse samt at være meget lyttende. Individet skal sættes i centrum. En workshopdeltager mener, man generaliserer ved at sige, at man skal have en for-forståelse; skal man ikke hellere være lyttende? En tredje workshopdeltager mener, at ulempen ved forforståelse er, at der ikke sker misforståelser. Det er okay at misforstå hinanden også danskere imellem. Derved kan man forklare sin adfærd og man er mere anerkendende i måden at møde hinanden på. Hvilken for-forståelse for Danmark giver vi flygtninge? Steen Erik Christensen fortalte om forskellige episoder i forbindelse med udtalelsen i filmen om, at man laver en zoologisk have i sit arbejde med integration. Der er f.eks. et somalisk ben og et dansk ben man skal have styr på i det aktive medborgerskab. Typiske fordomme om somaliere: Det at møde til tiden. I Somalia har der afgået tog og fly til tiden, så det kan ikke have noget med kulturen at gøre, at somaliere ikke kommer til tiden. 3

4 Somaliere tygger kat, men for at det bevare den euforiserende virkning skal kat helst tygges senest fire døgn efter, det er høstet. Der er således et stort logistik problem i, at det i det hele taget kan lade sig gøre i Danmark. Førhen inviterede jobcenteret f.eks. somalierne til møde fra kl. 8-11, men somalierne mødte først op kl , da de ikke havde forstået, at de skulle være til møde i alle tre timer. Efter disse oplevelser inviterer jobcenteret somalierne til møde kl. 8 og opgiver ikke noget sluttidspunkt. Misforståelser sker også i sproglige associationer. F.eks. betyder tak på somalisk: Skrid! Retorisk vil somaliere i en diskussion altid prøve på at placere aben hos modparten, så det handler derfor om at gøre det samme som dem, nemlig at prøve på at placere aben hos dem selv. Steen Erik Christensen introducerer Professionstrekanten, som er udarbejdet af psykolog Lars Hugo Sørensen. Professionstrekanten er en model, der anskueliggør roller og vilkår i det professionelle rum. I trekanten mødes borgeren, den sociale medarbejder og de administrative regler, når flygtningene indkaldes til møde. Facilitator Steen Erik Christensen bringer en udtalelse fra filmen i spil at vi skal have en mere antropologisk tilgang til arbejdet med flygtninge. Nedenfor ses workshopdeltagernes kommentarer hertil. Grundlæggende tillid og respekt forebygger, at det går galt. Giv flygtningene masser af informationer f.eks. om ordensregler, hvilken opvaskemiddel de skal bruge, at de altid skal hilse på viceværten og at man ikke går i bad efter kl. 22. En anden workshopdeltager kommenterer ovenstående: Vil vi ikke selv bestemme hvornår vi går i bad? Det er pluralisme! Vi har i Danmark ikke vedtaget en strategi for integration, og det er irriterende. Hvilke grupper vil vi helst integrere? Hvad med kineserne? De forsvinder ud af systemet. Er de på arbejdsmarkedet, så er de udenfor integration, og derfor er kineserne væk. Kulturelle og sproglige misforståelser: En workshopdeltager spørger om, hvor mange misforståelser som er kulturelle, og hvor mange der er sproglige. Steen Erik Christensen svarer, at det primært er kulturelle misforståelser. En anden workshopdeltager mener, at tolkene skal holdes ude af møderne, fordi de skaber misforståelser, da det er svært at oversætte metaforer. Vi bruger mest nonverbal kommunikation, og det er derved, at de fleste misforståelser sker. Verbal kommunikation er en sammensætning af ord, der ikke er nem at oversætte. Dette skyldes, at de enkelte ord kan betyde flere ting alt efter sammensætningen med andre ord. Steen Erik Christensen spørger workshopdeltagerne om, man er dum, hvis man mangler sprogkundskaber. En deltager svarer: Identitet og sprog hænger uløseligt sammen! Hvis man har et dårligt sprog, kommer man ikke ud over rampen. Steen Erik Christensen spørger workshopdeltagerne, om vi i Danmark skulle indføre muligheden for, at gå til eksamen på sit modersmål (ligesom i Finland). Hertil lyder en række af svarerne: Det kræver gode modersmåls-evner. 4

5 Det kommer an på, hvad man lægger op til fra statens side i skolerne. Støtter vi modersmålsundervisning? I mange tilfælde mangler forældre og børn et fælles sprog, og derved kan der opstå misforståelser. En workshopdeltager med kurdisk baggrund fortæller, at hendes døtre ikke taler kurdisk. Hun har hverken tid til eller mulighed for at undervise dem, hvilket skaber misforståelser i hendes familie. Samme workshopdeltager oplever, at hendes naboer ikke siger hej. Det handler om respekt. Hun er som en dansker (hun har både fuldtidsarbejde og sørger for sine børn), men danskerne holder afstand. Workshopdeltageren opfordrer til, at danskerne skal være mere åbne og spørge ind til, hvor man kommer fra mv.: Vi har lært alt om jer danskere, men hvorfor vil I ikke lære noget om andre kulturer? En anden workshopdeltager mener, det er for nemt at sige hvorfor gør I ikke bare sådan og sådan Men vi skal starte med at anerkende hendes oplevelse, og derefter finde ud af hvordan vi sammen kommer videre. En anden workshopdeltager med udenlandsk baggrund fortæller, at han har inviteret naboerne til kaffe så han kunne afmystificere sig selv. Tag det første skridt. En workshopdeltager forsøger altid at være tro mod sig selv, at være autentisk (ægte og ærlig) samt at være åben i forbindelse med sit arbejde. At turde misforståelser. Det handler om en åben, positiv dialog. Steen Erik Christensen pointerer, at der er to tilgange: den ene som den person vi er, og den anden som den professionelle, der arbejder ud fra det demokratiske lovgrundlag. 5