Århus Kommunes Indsatsplan for Sundhedsberedskab Opdateret 3. november 2009 kl Århus Kommune Indsatsplan for Sundhedsberedskab

Transkript

1 Århus Kommune Indsatsplan for Sundhedsberedskab Udarbejdet af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i samarbejde med Århus Brandvæsens afdeling for Planlægning & Analyse 1

2 Sundhedsberedskabsplan for Århus Kommune Indhold ÅRHUS KOMMUNE... 1 INDSATSPLAN FOR... 1 SUNDHEDSBEREDSKAB... 1 INDHOLD FORORD OG LOVGRUNDLAG AKTIVERING Udløsende årsager Planen aktiveres af Kort varslingstid for indsats Aktivering af nøglepersoner Kontaktdata samlet i separat Indsatsplan for Aktivering af nøglepersoner Nøglepersoner aktiveret af Beredskabschefen Nøglepersoner aktivering af Bestillerkontoret Opdatering af kontaktdata Aktivering af sundhedsfagligt personale BESKRIVELSE AF SAMARBEJDSRELATIONER Samarbejde mellem Sundhedsberedskabet og Redningsberedskabet Samarbejde med AMK Samarbejde med sygehusenes beredskabsledere Samarbejde med øvrige regionsstabe Samarbejde med embedslægerne Samarbejde med omkringliggende kommuner Samarbejde med praksislægerne i kommunen Samarbejde med Sociallægeinstitutionen Samarbejde med læger i Magistratsafd. for Børn og Unge Samarbejde med private leverandører OPGAVER DE FØRSTE 12 TIMER Log Foreløbig aktivering af udføre-funktion Underretning foretages af Bestillerkontoret Underretning foretages af Beredskabschefen Situationsbedømmelse og prioritering Endelig aktivering af udføre-niveau > Gå til hændelsesspecifik procedure Kommunikation OPRETHOLDELSE AF KRITISKE FUNKTIONER I MAGISTRATSAFDELINGEN FOR SUNDHED OG OMSORG HÆNDELSESSPECIFIK PROCEDURE: Masseudskrivning Aflastning af sygehuse Plejeopgaver ved hedebølge Anden omsorg for særligt udsatte Støtte ved CBRN-hændelser Generelt Afhjælpende foranstaltninger - Bestillerkontor Afhjælpende foranstaltninger Områdechef Afhjælpende foranstaltninger Hvert lokalcenter Særligt om samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og almene praktiserende læger ved ekstraordinær udskrivning af patienter Kommandovej Kategorisering af de udskrevne patienter og nødvendige oplysninger

3 6.5.3 Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter og det videre forløb Særligt om CBRN-hændelser HÆNDELSESSPECIFIK PROCEDURE: Massevaccination Generelt Afhjælpende foranstaltninger Områdechef Afhjælpende foranstaltninger Områdechef Afhjælpende foranstaltninger Hver sundhedsklinik HÆNDELSESSPECIFIK PROCEDURE: Genhusning af evakuerede ældre, borgere Generelt Minimumskapacitet Lokaliteter HÆNDELSESSPECIFIK PROCEDURE: Pandemi Generelt HÆNDELSESSPECIFIK PROCEDURE: Smitsomme sygdomme HÆNDELSESSPECIFIK PROCEDURE: Vandforurening LÆGEMIDDELBEREDSKABET I KOMMUNEN Lægemidler ved ekstraordinære udskrivninger Værnemidler KRISETERAPEUTISK BEREDSKAB For borgerne i Århus Kommune For medarbejderne i Århus Kommune KVALITETSSIKRING OG -UDVIKLING ØVELSER OG UDDANNELSE Øvelser Uddannelse BILAG Bilag 1) Lovgrundlaget Bilag 2) Antal sundhedsfaglige ansatte i Sundhed og Omsorg Bilag 3) Actioncards Ledelse Opgaver til udførelse i de første 12 timer efter aktivering af planen...41 SundhedsberedskabsLog...41 Foreløbig aktivering af udføre-funktion...41 Underretning foretages af Bestillerkontoret...41 Underretning foretages af Beredskabschefen...42 Situationsbedømmelse og prioritering...43 Kommunikation...44 Bilag 6) Myndighedernes ansvarsområder ved pandemi Bilag 7) Kontaktpersoner

4 1. Forord og lovgrundlag Jf. LBK nr. 95 af 07/02/ , stk. 1 påhviler det Regionsrådet og Byrådet at planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der sikres syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Planen skal vedtages af henholdsvis Byrådet og Regionsrådet i et møde. Det danske sundhedsberedskab udgøres af sygehusberedskabet, det præhospitale beredskab, lægemiddelberedskabet samt beredskabet i den primære sundhedstjeneste. Sidstnævnte omfatter i kommunalt regi hjemmepleje, hjemmesygepleje, lokal-, pleje- og omsorgscentre samt sundhedsplejen. Den primære sundhedstjeneste i regionsregi omfatter praksislægerne, speciallæger, psykologer, fysioterapeuter m.v. Det følger af LBK nr. 977 af 26/09/2006 6, stk. 2 at Sundhedsberedskabsplanen skal koordineres med kommunens øvrige planlægning på beredskabsområdet. Mere specifikt med planer for redningsberedskabet, Regionsrådets plan for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats samt med de omkringliggende kommuners sundhedsberedskabsplaner. Samlet overblik over lovgrundlaget findes i bilag 1. Denne Sundhedsberedskabsplan er en indsatsplan under Århus Kommunes samlede Plan for Fortsat Drift (tidligere kaldet beredskabsplanen). Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet på baggrund af en lokal Risiko- og Sårbarhedsanalyse, hvori lokale og nationale trusselsvurderinger indgår. Risiko og sårbarhedsanalysens konklusioner fremgår af Århus Kommunes Plan for Fortsat Drift. Sundhedsberedskabsplanen for Århus Kommune er ansvars- og ledelsesmæssigt forankret i kommunens Magistratsafdeling for Sundhed og Omsorg, Sundhedsstaben. Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet i en tværfaglig projektgruppe med deltagelse af kommunens beredskabsmyndighed og Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Fra Beredskabsmyndigheden deltog Kasper Sønderdahl. Fra Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg deltog chefkonsulent Jane Tribler, kontorchef Jens Lassen, afdelingschef Henning Madsen og Bestillerchef Helle Støve. Endvidere har kommunens følgegruppe til beredskabsplanlægningen, hvor alle magistratsafdelinger er repræsenteret, haft planen til gennemlæsning. I Århus Kommune har vi indhentet rådgivning fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen, som det er foreskrevet i lovgivningen. Sundhedsstyrelsens og Lægemiddelstyrelsens anbefalinger er indarbejdet i nærværende materiale. Endvidere har vi afviklet et temamøde med de omkringliggende kommuner til koordinering af Sundhedsberedskabsplanerne for alle kommunerne rundt om Århus. [Sundhedsberedskabsplanen er vedtaget af Byrådet i et møde den xx-xx-2009]. Planen skal revideres efter behov og senest inden udgangen af Århus, den 31. august 2009 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Sundhedsstaben 4

5 2. Aktivering 2.1 Udløsende årsager Planen skal aktiveres når der indtræder ekstraordinære, varslede eller uvarslede hændelser, som kan sætte kommunens sundhedstjeneste under pres. Sådanne hændelser kan være - men er ikke begrænset til - svigt i forsyningssikkerheden (vand, varme, strøm), masseudskrivning fra regionens sygehuse, massevaccinationsbehov, aflastning af sygehusene med behandling af lettere tilskadekomne, plejeopgaver ved hedebølge m.m. når Sundhedsstyrelsen eller anden national myndighed erklærer Danmark for pandemisk ramt område. Planen kan aktiveres når større, udefrakommende, varslede eller uvarslede sygdomsudløsende hændelser rammer Kommunen. når Kommunes egen monitorering af WHO s pandemi-klassificering rammer et udbredelsesniveau 4 ud af 6 mulige. 2.2 Planen aktiveres af Én af følgende instanser: Sundhedsstyrelsen, herunder Embedslægerne eller Regionens AMKfunktion (Akut Medicinsk Koordinationscenter) eller Borgmesteren eller Rådmanden for Sundhed & Omsorg eller Beredskabschefen eller en af ovenfor anførte funktioners stedfortrædere. Endvidere kan sygehusenes Beredskabskoordinatorer aktiverer denne plan. Procedure: AKTIVERING SKER FRA: Sundhedsstyrelsen / Embedslægen eller Regions AMK eller sygehusenes beredskabskoordinatorer eller Borgmester, eller Rådmand for S & O eller Beredskabschefen SOM KONTAKTER: Beredskabschefen Tlf som aktiverer Århus Brandvæsens Kontrol og Overvågningscenter Tlf som opretter log og aktiverer Sundhed & Omsorgs Bestillerkontor Tlf * som aktiverer Egen stab Nødvendige ressourcer *Se kontaktliste bagerst for alternative telefonnumre 5

6 Det skal præciseres, at aktivering fra Regionens side primært sker via AMK. Den videre dialog f.eks. ved en masseudskrivning foregår mellem det enkelte sygehus beredskabsansvarlige og Århus Kommunes bestiller kontor. 2.3 Kort varslingstid for indsats Aktivering af denne indsatsplan vil kunne ske med kort varsel, f.eks. ved en hedebølgesituation eller en akut masseudskrivning fra sygehusene. Planen skal kunne iværksættes med 1 times varsel på alle tider af døgnet året rundt. Længere varsel må kunne påregnes ved eksempelvis pandemisk relaterede hændelser. 2.4 Aktivering af nøglepersoner Kontaktdata samlet i separat Indsatsplan for Aktivering af nøglepersoner Kontaktdata på alle relevante nøglepersoner er vedlagt i separat hæfte, da opdatering af disse informationer vil ske oftere end selve planmaterialet. Disse nøglepersoner er for en stor dels vedkommende gennemgående i en lang række beredskabsrelaterede sammenhænge foruden sundhedsberedskabet Nøglepersoner aktiveret af Beredskabschefen Beredskabschefen aktiverer egen stab. Hvis nødvendigt aktiverer Beredskabschefen kommunens kriseledelse. Se endvidere afsnit Nøglepersoner aktivering af Bestillerkontoret Bestillerkontoret aktiverer Bestillerchef. Bestillerchefen aktiverer nødvendigt antal visitatorer som giver fremmøde på aftalt sted. Se endvidere afsnit Opdatering af kontaktdata Ansvaret for opdatering af disse informationer placeres derfor hos Kommunens Beredskabschef. I praksis er det Århus Brandvæsens afdeling for Planlægning og Analyse, som via smsordning hver måned foretager kontrol af tilgængelighed for nøglepersoner, herunder at kontaktdata er valide. 2.5 Aktivering af sundhedsfagligt personale I Århus Kommune er der ansat sundhedsfagligt personale i en lang række forskellige funktioner og i forskellige forvaltninger. I Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse er ansat 16 læger på hel- eller deltid. Disse læger kan fortrinsvis anvendes til rådgivningsopgaver. I Magistratsafdelingen for Børn og Unge er ansat læger, som kan inddrages til behandlingseller tilsynsopgaver. Endvidere er der ansat sygeplejersker i sundhedsplejerskefunktion. 6

7 I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er der ansat en lægekonsulent samt følgende øvrige faggrupper: Sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, plejehjemsassistenter, plejere, sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere og uuddannede hjælpere. Se bilag 2 for antal fordelt på faggrupper pr. 1. juni

8 3. Beskrivelse af samarbejdsrelationer 3.1 Samarbejde mellem Sundhedsberedskabet og Redningsberedskabet Kommandovej og kommunikation i sundhedsberedskabet Brandvæsnets Kontrol- og Overvågningscenter orienterer henholdsvis Beredskabschefen og Bestillerchefen om aktivering af sundhedsberedskabsplanen. Det skal tillige oplyses, hvad årsagen er til aktiveringen, f.eks. forestående ekstraordinære udskrivninger med et forventet varsel på 6-8 timer inden modtagelse af personerne. Beredskabschefen aktiverer egen stab. Bestillerchefen aktiverer sundheds- og omsorgschefer på telefonnummeret som fremgår af kontaktlisten. Bestillerchefen giver besked til sundheds- og omsorgscheferne, som via den vagthavende sygeplejerske på det modtagende lokalcenter tilkalder nødvendigt personale til dag/aften/nattevagter. Sygeplejersken kan kontakte nærmeste leder og konsultere. Såfremt der er behov for transport til det indkaldte personale sørger vagthavende for, at dette arrangeres, evt. med taxa. Såfremt det ikke er muligt at tilkalde tilstrækkeligt personale, må der suppleres op af tilstedeværende personale fra andre lokalcentre og evt. fra andre magistratsafdelinger. 3.2 Samarbejde med AMK Regionens AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter) er den primære koordinerende enhed, når større eller uventede hændelser indtræffer. AMK har overblik over behandlingskapacitet på regionens sygehuse og kan således tilsikre, at patienter sendes de rigtige steder hen både i forhold patientens behov og i forhold til regionens samlede kapacitet. AMK aktiverer Århus Kommunes Sundhedsberedskabsplan ved henvendelse døgnet rundt til Århus Brandvæsens vagtcentral. Ved eksempelvis en situation med ekstraordinære udskrivninger vil det være den beredskabsansvarlige på det enkelte sygehus, som varetager den videre dialog (efter aktivering) med kommunens bestillerkontor. 3.3 Samarbejde med sygehusenes beredskabsledere Hvert enkelt sygehus har etableret en beredskabsorganisation. Ved større hændelser aktiveres beredskabet og en beredskabsleder udpeges. Denne beredskabsleder varetager sygehusets samlede kontakt med kommunerne, f.eks. i tilfælde af en masseudskrivnings-situation. 8

9 3.4 Samarbejde med øvrige regionsstabe Der foregår et løbende og tæt samarbejde mellem Regionens sygehusafdelinger og Århus Kommunes Magistratsafdeling for Sundhed og Omsorg i relation til håndtering af patienter i dagligdagen. Århus Kommunes Beredskabschef er repræsenteret i Region Midtjyllands Udvalg for Sundhedsog Præhospitalt beredskab. 3.5 Samarbejde med embedslægerne Embedslægerne varetager rådgivningen til kommunen om smitsomme sygdomme, hygiejneprocedurer, anvisninger til plejepersonale m.v. 3.6 Samarbejde med omkringliggende kommuner Der pågår et tæt mellemkommunalt samarbejde blandt kommunerne i Østjylland. Det drejer sig om Randers Kommune, Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Favrskov Kommune, Århus Kommune, Skanderborg Kommune, Odder Kommune og Samsø Kommune. Beredskabsplanlæggere fra alle kommuner i Østjylland deltager i en ERFA-gruppe og vil i fremtiden tilsikre fokus på det mellemkommunale sundhedsberedskabs-samarbejde. 3.7 Samarbejde med praksislægerne i kommunen Praksislægerne i Århus Kommune inddrages i sundhedsberedskabssamarbejdet via regionens praksiskonsulent. Plejepersonalet kan telefonisk kontakte almene praktiserende læger i almindelig åbningstid samt vagtlægen på hverdage mellem og i døgnet rundt i weekenden. 3.8 Samarbejde med Sociallægeinstitutionen Sociallægerne kan være behjælpelig med eksempelvis lægefaglig rådgivning af kommunens interne beredskab eller sundhedsfaglig rådgivning til kommunens borgere. En sådan rådgivning skal selvfølgelig være koordineret med de informationer og forholdsregler, som udstikkes fra Embedslægen og Sundhedsstyrelsen i øvrigt. Aktivering sker via Socialoverlæge i Århus Kommune. Se særskilt kontaktpersonliste. 3.9 Samarbejde med læger i Magistratsafd. for Børn og Unge Børne-Unge-lægerne kan medvirke ved såvel rådgivning som tilsyn. Aktivering sker via Videncenterchefen for Sundhed og Trivsel. Se særskilt kontaktpersonliste. 9

10 3.10 Samarbejde med private leverandører En række private leverandører varetager pleje og omsorgsopgaver for ældre borgere i Århus Kommune. Disse leverandører indgår i sundhedsberedskabet. Fremadrettet vil leverandørernes beredskabsforpligtigelser blive tydeliggjort i aftalegrundlaget mellem leverandøren og Århus Kommune. 10

11 4. Opgaver de første 12 timer Nedenfor anføres de opgaver, som skal løses af Sundhedsstaben, Bestillerkontoret og Beredsakbschefen i de første 12 timer efter aktivering af Sundhedsberedskabsplanen. De overordnede opgaver er anført nedenfor. De konkrete handlinger er placeret i Actioncards under bilag Log Der skal oprettes en sundhedsberedskabslog i krisestyringssystemet C3 (systemet implementeres i Århus hen over efteråret 2009). Loggen opstartes af Brandvæsenets vagtcentral, som først bliver aktiveret. Derefter overtages loggen af Bestillerkontoret, som herefter registrere alle trufne beslutninger og udførte handlinger til efterfølgende dokumentation og kvalitetssikring. 4.2 Foreløbig aktivering af udføre-funktion Det er afgørende, at Bestillerkontoret meget tidligt aktiverer de første udføre-funktioner, som typisk vil være lokale områdechefer. Der er brug for tidligt varsel, så områdecheferne får tid til at aktiverer personaleressourcer i de berørte områder. 4.3 Underretning foretages af Bestillerkontoret Det er vigtigt, at Rådmand og Direktøren for Sundhed og Omsorg orienteres af Bestillerchefen så tidligt som muligt i forløbet for at sikre den fornødne ledelsesmæssige forankring. Endvidere indkalder Bestillerkontoret Sundheds- og Omsorgscheferne samt kommunikationschefen i Sundhed og Omsorg. 4.4 Underretning foretages af Beredskabschefen Beredskabschefen tager først kontakt til Bestillerkontoret og får overblik over hændelsens omfang. Dernæst tages kontakt til Rådmand og Direktør for Sundhed og Omsorg. Beredskabschefen aktiverer egen stab og foretager orientering af Borgemester og Stadsdirektør jf. Århus Kommunes Plan for Fortsat Drift. Borgmesteren kan herefter beslutte at aktivere kommunens kriseledelse, hvis det vurderes nødvendigt. 4.5 Situationsbedømmelse og prioritering Der foretages situationsbedømmelse og prioritering i henhold til actioncardet. 11

12 4.6 Endelig aktivering af udføre-niveau > Gå til hændelsesspecifik procedure Nedenfor findes følgende hændelsesspecifikke procedurer: Kapitel 5: Kapitel 6: Opretholdelse af kritiske funktioner i Sundhed & Omsorg. Masseudskrivning. Aflastning af sygehuse. Plejeopgaver ved hedebølge. Anden omsorg for særligt udsatte. Massevaccination. Midlertidig genhusning af evakuerede, ældre borgere. Støtte ved CBRN-hændelser Kapitel 7: Kapitel 8: Kapitel 9: Kapitel 10: Pandemi Kapitel 11: Smitsomme sygdomme Kapitel 12: Drikkevandsforurening Bemærk at der i Kommunens beredskabsplan findes en række andre indsatsplaner for håndtering af naturkatastrofer, forsyningssvigt, CBRN-relaterede hændelser, store snemængder m.v. Formålet med nærværende indsatsplan er alene, at planlægge for de sundhedsberedskabsmæssige hændelser, som Århus Kommune kan stilles overfor. 4.7 Kommunikation Der indledes kommunikationsinitiativer i henhold til actioncardet. 12

13 5. Opretholdelse af kritiske funktioner i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Som en del af Risiko- og sårbarhedsvurderingen for Århus Kommune har man i Sundhed & Omsorg identificeret følgende sundhedsberedskabsfunktioner som er kritiske, set i forhold til de kommunale forpligtigelser over for byens borgere. Kritisk funktion Afhængige delfunktioner Relevant indsatsplan til afhjælpning Omsorg og pleje af Tilstrækkeligt personale Indsatsplan for Pandemi beboere i plejeboliger Brugbare bygninger Indsatsplan for Vandforsyningssvigt Indsatsplan for Strømsvigt Indsatsplan for Varmeforsyningssvigt Forplejning Lokalcentrets beredskabsplan Øvrige leverancer Lokalcentrets beredskabsplan IT Indsatsplan for Århusnettet Økonomi Omsorg og pleje af borgere i eget hjem, herunder særligt udsatte. (Ilt, respirator, dialyse, afhængig af livsvigtig medicin) (Hjemmeplejen) Byens Mad Visitation Tilstrækkeligt personale Kommunikation med hjemmeboende borgere Transport Forplejning Øvrige leverancer IT Økonomi Tilstrækkeligt personale Brugbare bygninger Leverancer Transport til udbringning IT Økonomi Indsatsplan for Pandemi Indsatsplan for Store snemængder Indsatsplan for Udbringning af mad i ekstraordinære situationer Lokalcentrets beredskabsplan Indsatsplan for Århusnettet Indsatsplan for Pandemi Indsatsplan for Vandforsyningssvigt Indsatsplan for Strømsvigt Indsatsplan for Varmeforsyningssvigt Indsatsplan for Udbringning af mad i ekstraordinære situationer Indsatsplan for Århusnettet 13

14 6. Hændelsesspecifik procedure: Masseudskrivning Aflastning af sygehuse Plejeopgaver ved hedebølge Anden omsorg for særligt udsatte Støtte ved CBRN-hændelser 6.1 Generelt I beredskabsmæssig sammenhæng er der for alle ovenstående hændelser tale om at aktivere de samme udføre-funktioner. Blot kan antal involverede lokalområder variere fra hændelse til hændelse. I Århus Kommune har vi valgt at gøre vores lokalcentre til omdrejningspunkt for disse sundhedsberedskabsrelaterede ydelser. På lokalcentrene har vi sundhedsfagligt personale, vi har fornuftige rammer i form af lys, varme, vand m.v. og lokalcentrene er fint geografisk placeret over hele kommunen. Lokalcentrene vil således blive anvendt ved masseudskrivning, aflastning af sygehuse, plejeopgaver ved hedebølge, ved behov for anden omsorg for særligt udsatte samt ved massevaccinationer. I skemaerne nedenfor har vi i Århus Kommune alene valgt at beskrive ledelsesrelaterede opgaver. Det er en klar forventning til lederne, at mest muligt delegeres. Men ansvaret for opgavernes udførelse er placeret hos enten Bestillerkontoret eller områdeledelsen. 6.2 Afhjælpende foranstaltninger - Bestillerkontor NR. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT Vurder, om der er behov for at sektionsopdele patienterne i forskellige grupperinger f.eks. af hensyn til fare for smittespredning m.v. Bestillerkontoret Der er brug for at samle eksempelvis respiratorpatienter (muskelsvind, ALS m.v.) på MAX 2 institutioner af hensyn til nødstrømsanlæg På baggrund af situationsbedømmelsen og de prioriterede opgaver orienter nu relevante områdechefer om følgende: Bestillerkontoret Antal forventede patienter til det specifikke område. 14

15 Forventet varighed af patienternes ophold, hvis det kendes. Forventet ankomsttidspunkt for hver enkelt patient. Særlige behov for pleje, lægetilsyn, hjælpemidler eller andet for hver enkelt patient. Områdechefen og Bestillerkontoret opgør personalebehovet i fællesskab. Områdechefen indkalder personale i eget område. Ved personaleknaphed orienterer områdechefen Bestillerkontoret, som herefter skaffer yderligere bemanding, hvis det er muligt. 6.3 Afhjælpende foranstaltninger Områdechef På baggrund af informationerne fra Bestillerkontoret, går hver områdechef i gang med følgende: NR. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT Registrerer alle informationer om opgaven og hver Områdechef enkelt patient Indkald personale i fornødent omfang. Områdechef Udarbejd nød-vagtplan for første uge, så der tidligst muligt bliver overblik over personale-knaphed. Områdechef Få opdateret overblik over antal korttidspladser. Områdechef Få opdateret overblik over antal ledige boliger. Områdechef Få opdateret overblik over øvrige mulige lokaler til indkvartering Underret Bestillerkontor om evt. ledig kapacitet snarest muligt Områdechef Områdechef Ressourcer til rådighed: Eget personale. 15

16 6.4 Afhjælpende foranstaltninger Hvert lokalcenter På baggrund af informationerne fra Bestillerkontoret, går hver områdechef i gang med følgende: NR. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT Registrerer alle informationer om opgaven og hver Områdechef enkelt patient Når opgavens omfang er erkendt, så revurdér og prioritér Områdechef den samlede indsats for både nytilkomne og eksi- sterende patienter og brugere Vurdér behov for senge med madrasser, sengelinned Områdechef og beklædning Vurdér behov for medicin, forbindinger og lignende Områdechef Vurdér behov for krisehjælp Områdechef Vurdér behov for pleje og praktisk hjælp i eget hjem, Områdechef hvis relevant Vurdér personalebehov Områdechef Rapporter evt. personaleknaphed til Sundheds- og Områdechef Omsorgschefen løbende Indkald personale til plejen og hjemmeplejen. Områdechef Klargør lokaler til modtagelse Områdechef Fremskaf senge, sengelinned og beklædning Områdechef Fremskaf medicin, forbindinger og lignende Områdechef Planlæg forplejning af personale og patienter Områdechef Ressourcer til rådighed: Eget personale. Eget køkken. Hjælpemiddelcentralen. Sædvanlige leverandører. Brandvæsenet. Byens mad. Private madleverandører. Private restauranter og lignende. Brandvæsenets logistik og forplejningsgruppe. Ressourcer til transport af materiel: Personale og materiel fra eksterne leverandører af grønt vedligehold. Vejvæsenets personale og materiel. Private vognmænd og entreprenørfirmaer. Personale og materiel fra Brandvæsenet og evt. redningskorps. Hjemmeværnets personel og materiel. 16

17 6.5 Særligt om samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og almene praktiserende læger ved ekstraordinær udskrivning af patienter Kommandovej Ved behov for ekstraordinære udskrivninger varsles kommunen af AMK. Herefter foregår kontakten vedrørende den enkelte patient mellem sygehusafdelingen og bestillerkontoret. Det vil være de mindst syge, der udskrives, hvis der akut opstår et behov for mere sygehuskapacitet. Ved en ekstraordinær masseudskrivning bruges kommandovejene beskrevet i afsnit 3.1 og nedenfor. En pilotundersøgelse fra Rigshospitalet viser, at op mod 50 % af de indlagte patienter vil kunne udskrives i forbindelse med en beredskabssituation. Af disse patienter vil ca. 60 % kunne udskrives til eget hjem med hjælp, og andre ca. 40 % til plejecenter. De udskrevne patienter ved en masseudskrivning vil blive fordelt mellem lokalcentre i byen Kategorisering af de udskrevne patienter og nødvendige oplysninger Da der er tale om ekstraordinært udskrevne patienter, som ellers ikke ville være udskrevet endnu samt det kan være ukendte borgere for kommunen, er det sygehusenes opgave og pligt at medsende oplysninger om stamdata, tidspunkt for modtagelse, diagnose, omfang af personlig pleje, behov for sygepleje, madservice, medicin, hjælpemidler som medgives samt eventuelt behov for ambulant kontrol på sygehuset eller opfølgende besøg af egen læge. Medicin medgives indtil det er muligt for lokalcentret at skaffe den nødvendige medicin selv. Udskrivningsoplysninger skal endvidere modtages i papirform sammen med patienter ved selve udskrivningen. Sygehuset har ansvar for hurtig information om de fornødne oplysninger i forbindelse med udskrivning til almen praktiserende læge, vagtlæge, praktiserende speciallæge og for at inddrage disse i sundhedsberedskabet i øvrigt. Endeligt tager sundhedsberedskabet udgangspunkt i grundaftalen om udskrivningsforløb med tilhørende bilag, der er indgået mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen, hvor andet ikke er nævnt. Herunder forestås transport fra sygehusafdeling til lokalcenter fortsat af sygehusene, hvis beredskabssituationen opstår Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter og det videre forløb Patienter til eget hjem: Vagthavende sygeplejerske varsler vagthavende personale i det respektive område, om at yde hjælp til den ekstraordinært udskrevne borger. Patienter til plejebolig: Den vagthavende sygeplejerske varsler vagthavende personale på lokalcentret om at modtage de ekstraordinært udskrevne patienter. Vagthavende sygeplejerske vurderer i samråd med nærmeste leder omfanget af hjemmehjælp 17

18 eller sygepleje og indkalder evt. ekstra personale. I den lokale beredskabsplan fastlægges den konkrete handlingsplan for det enkelte lokalcenter Indsatsen i forbindelse med de ekstraordinært udskrevne patienter kan indbefatte ekstra behov for mandskab, affaldshåndtering, desinfektion, overtrækstøj, handsker, masker, beskyttelsesbriller og sårplejemidler med mere. Værnemidler hentes i henhold til handleplaner. 6.6 Særligt om CBRN-hændelser Med CBRN-hændelser forståes hændelser, som er forårsaget af kemisk, biologisk, radiologisk og/eller nukleart materiale. Sådanne hændelser kan eksempelvis opstå som følge af større ulykker, naturlige epidemier eller terrorangreb. Det vil altid være AMK, der bestiller ydelser hos kommunens sundhedsberedskab ved CBRNhændelser. Opgaverne for kommunens sundhedsberedskab kan bl.a. bestå i at Stille ekstra personale til rådighed Indkvartere og drage omsorg for lettere påvirkede patienter på lokalcentre Drage omsorg for smittede i eget hjem Oprette skadeklinik funktion på et lokalcenter til aflastning af skadestuerne Modtage ekstraordinært udskrevne patienter for at frigøre sygehuskapacitet 18

19 7. Hændelsesspecifik procedure: Massevaccination 7.1 Generelt Initiativ til evt. massevaccination tages af Sundhedsstyrelsen, og deres udmeldte vejledning følges ift. hvem og hvor mange, der skal vaccineres. Organisering Ansvar for vaccination af borgere, f.eks. i tilfælde af pandemi, påhviler den praktiserende læge jf. Sundhedsstyrelsens bestemmelser. Århus Kommune er forpligtet til at sørge for de fysiske vaccinationssteder. Kommunens sundhedsklinikker vil indledningsvist blive anvendt som vaccinationssteder og det sundhedsfaglige personale må påregne at skulle vaccinere på delegation fra enten kommunens læger eller anden praktiserende læge. 7.2 Afhjælpende foranstaltninger Områdechef NR. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT Vurder, om der er behov for at sektionsopdele patienterne Områdechef i forskellige grupperinger f.eks. af hensyn til fare for smittespredning m.v På baggrund af situationsbedømmelsen og de prioriterede opgaver orienter nu relevante områdechefer om følgende: Områdechef Antal forventede patienter til vaccination i det specifikke område. Områdechefen indkalder personale i eget område. Ved personaleknaphed orienterer områdechefen Sundheds- og Omsorgschefen, som herefter skaffer yderligere bemanding, hvis det er muligt. 7.3 Afhjælpende foranstaltninger Områdechef På baggrund af informationerne fra Pandemigruppen, går hver områdechef i gang med følgende: NR. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT Registrerer alle informationer om opgaven Områdechef Indkald personale i fornødent omfang. Områdechef Udarbejd nød-vagtplan for første uge, så der tidligst Områdechef muligt bliver overblik over personale-knaphed. Ressourcer til rådighed: Eget personale. 19

20 7.4 Afhjælpende foranstaltninger Hver sundhedsklinik På baggrund af informationerne fra Pandemigruppen, går hver lokalcenter-ansvarlige i gang med følgende: NR. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT Registrerer alle informationer om opgaven Områdechef Når opgavens omfang er erkendt, så revurdér og prioritér Områdechef den samlede indsats for både nytilkomne og eksi- sterende patienter og brugere Vurdér behov for medicin, forbindinger og lignende Områdechef Vurdér behov for krisehjælp, da man kommer i kontakt Områdechef med ekstremt mange mennesker Vurdér personalebehov Områdechef Rapporter om evt. personaleknaphed til Sundheds- og Områdechef Omsorgschefen løbende Planlæg forplejning af personale Områdechef Ressourcer til rådighed: Der kan indhentes ekstra sundhedsfaglige ressourcer fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge via Videncenterchefen. Eget personale. 20

21 8. Hændelsesspecifik procedure: Genhusning af evakuerede ældre, borgere 8.1 Generelt Som udgangspunkt anvendes Århus Kommunes indsatsplan for logistik og indkvartering i tilfælde af behov for genhusning af evakuerede. Imidlertid vil en række ældre medborgere have særlige behov, hvorfor indkvartering på et lokalcenter kan være nødvendigt. Dette kapitel angiver en vurdering af indkvarteringsmulighederne på Århus Kommunes lokalcentre under særlige forhold. Oversigten angiver navn, adresse og telefonnummer på de enkelte lokaliteter, samt antallet af faste boliger. Disse faste boliger kan som udgangspunkt ikke benyttes ved midlertidig indkvartering, medmindre de står tomme på det pågældende tidspunkt. Indkvartering kan ske i lokalcentrenes aktivitets- og møderum, samt i boliger til korttidsophold. Vurderingen af indkvarteringsmulighederne er baseret på et skøn, og det faktiske antal kan være forskellig herfra i en given situation. Oversigten over indkvarteringsmuligheder rummer 2 kolonner: Nødhusningskapacitet få dage: Herved forstås indkvartering på feltmanér i få dage, f.eks. under en snestorm, hvor færdsel ikke er mulig. I disse tilfælde må man forvente at skulle sove på gulvet på madrasser eller tæpper. Kapacitet ved ekstraordinær udskrivning af patienter: Dette omfatter modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene i krisesituationer. Det kan være en krigs- eller terrorsituation eller i forbindelse med større sygdomsudbrud. Indkvarteringen vil i disse tilfælde ske under sygehuslignende forhold i det omfang dette er muligt i den aktuelle situation. 8.2 Minimumskapacitet Det er forventningen, at Århus Kommune skal kunne håndtere 300 ekstraordinært udskrevne patienter med 1 døgns varsel. Af de 300 patienter skal 180 udskrives til eget hjem med hjemmepleje og 120 patienter udskrives til forskellige institutioner. 21

22 8.3 Lokaliteter Region Nord: Adresse Antal boliger Nødhusningskapacitet. Få dage. Kapacitet ved ekstraordinær udskrivning af patienter. Lokalområde Nord Tlf. nr.: Områdechef: Jonna Majcher Hjortshøj Hjortshøj Stationsvej / 6 senge i salen 8530 Hjortshøj Plejeboliger Hjortshøj Stationsvej 28 Ældreboliger Sensommervej 36 Sønderskovhus Lystrup Centervej / 4 senge i lokale B og C 8520 Lystrup Plejeboliger Lystrup Centervej Plejeboliger Lystrup Centervej Beskyttede boliger Lystrup Centervej Skæring Sommersmindevej 2 26 / 6 senge i lokale Egå Plejeboliger Sommersmindevej 28 Ældreboliger Sommersmindevej 72 Rosenbakken Grenåvej / 6 senge i lokale 1, 2, Skødstrup Ældreboliger Grenåvej Kløvervangen Udlejningsboliger Kløvervangen Selvejende Kløvervangen 31 Under ombygning 22

23 Adresse Antal boliger Nødhusningskapacitet. Få dage. Kapacitet ved ekstraordinær udskrivning af patienter. Lokalområde Hørgården og Vejlby Tlf. nr.: Områdechef: Hanne Juul-Madsen Hørgården Hørgårdsvej Risskov Fortegården, Femmøllervej selvejende Hørgården Hørgårdsvej Hørgårdsvej Hørgårdsvej Vejlby Vikær Toften Risskov Vikærgården Hvidkildevej Lindenborgvej 3 16 Lindenborgvej Vejlby Vikærtoften Ældreboliger Vejlbytoften 12 Vejlbygade 9A 24 Lokalområde Trøjborg og Abildgården Tlf. nr Områdechef: Anker Thuesen Trøjborg Kirkegårdsvej Århus C. Kirkegårdsvej 68 Abildgården Skovvangsvej Århus N. Abildgade 9 27 Lette kollektivboliger Abildgade Skovvangsvej Skovvangsvej

24 Adresse Antal boliger Nødhusningskapacitet. Få dage. Kapacitet ved ekstraordinær udskrivning af patienter. Lokalområde Skelager og Bjørnshøj Tlf. nr.: Områdechef: Jette Siggaard Skelager Skelagervej Århus N. Skelagervej Udlejningsboliger Skelagervej 7 Marie Belowsvej Lisbjerghus Marie Belowsvej 14 Ældreboliger v. Samuel Morsesvej 10 Caritas Bjørnshøj Gartnerparken Trige Ældreboliger Gartnerparken Plejeboliger Gartnerparken 2 24 Lokalområde Fuglebakken, Bjerggården og Åbygård Tlf. nr Områdechef: Hans Jørgen Juul-Madsen Fuglebakken Fuglebakkevej 4 A Århus V. Fr. Barfoedsvej 36 Fuglebakkevej 24 4A Morten Eskesensvej 30 Møllevangs Allé 48 Bjerggården Østerøgade Århus N. Østerøgade 28 Åbygård Kingosvej Åbyhøj Lette kollektivboliger Anker Jensens 30 Vej Lette kollektivboliger B.S. Ingemanns 14 Vej Kingosvej Kingosvej

25 Nordrevej Thorsgården Thorsvej Lokalområde Gellerup, Hasle og Toftegården Tlf. nr.: Områdechef: Benedicte Forchhammer Gellerup Gudrunsvej Brabrand Gudrunsvej 78 Hejredalsvej 46 Hasle Rymarken Århus V. Provstebakken 4 10 A-K Provstebakken Rymarken 52 Plejeboliger Rymarken Toftegården Sandkåsvej Århus V. Sandkåsvej 1 49 Sandkåsvej Lette kollektivboliger Sandkåsvej 39 Plejeboliger Sandkåsvej Torpevænget 59 25

26 Adresse Antal boliger Nødhusningskapacitet. Få dage. Kapacitet ved ekstraordinær udskrivning af patienter. Lokalområde Midtbyen Tlf. nr.: Områdechef: Anette Poulsen Møllestien Grønnegade Århus C. Grønnegade 8 28 Grønnegade Vestergade Vor Frue Kloster Vestergade 21 Vestervang Vestervang Århus C. Vestervang Carl Blochs Gade Carl Blochs Gade Århus C. Carl Blochs Gade 76 Caritas Tlf. nr Områdechef Karen Plesner Caritas Graham Bells Vej Århus N. Graham Bells Vej

27 Region Syd: Adresse Antal boliger Nødhusningskapacitet. Få dage. Kapacitet ved ekstraordinær udskrivning af patienter. Lokalområde Frederiksbjerg Tlf. nr.: Områdechef: Inge Hedegaard Frederiksbjerg og Langenæs Sundheds- og kulturcenter Ankersgade Århus C. Ankersgade 87 Frederiks Allé 15 Langenæsbo Augustenborggade 31 Dalgas Dalgas Avenue Århus C. Dalgas Avenue 70 Marselis Marselis Boulevard 94A Århus C. Syd 1+2 Hans Schourupsgade Syd 2 Jyllands Allé 24 Syd 2 Marselis Boulevard 24 Syd 1 Marselis Boulevard 29 Plejeboliger Husumvej 1 21 Adresse Antal boliger Nødhusningskapacitet. Få dage. Kapacitet ved ekstraordinær udskrivning af patienter. 27

28 Lokalområde Vest Tlf. nr.: Områdechef: Jette Damgaard Harreskov Havkær Mosealléen Mundelstrup Ældreboliger Mosealléen Plejeboliger Mosealléen Sabro Sabro Kirkevej Sabro Plejeboliger Sabro Kirkevej Plejeboliger Sabro Kirkevej Ældreboliger Sabro Skolevej Brabrand Voldbækvej Brabrand Lette kollektivboliger Hovedgaden Voldbækvej 37 Møllegården Årslev Møllevej Årslev Møllevej 2 79 Næshøj Næshøjvej Brabrand Næshøjvej Næshøjvej 41A 15 Engsøgård Engdalsvej Brabrand Engdalsvej

29 Adresse Antal boliger Nødhusningskapacitet. Få dage. Kapacitet ved ekstraordinær udskrivning af patienter. Lokalområde Skåde og Holme Tlf. nr.: Områdechef: Ulla Reintoft Henriksen Skåde Bushøjvænget Højbjerg Bushøjvænget 32 Hestehavevej 6 48 Hestehavevej 8 12 Stenvej 52 Holme Nygårdsvej Højbjerg Sct. Olaf Hjulbjergvej Egely Holmegårdsvej 48 Nygårdsvej Madsbjerg Nygårdsvej 2 60 Lokalområde Viby og Rosenvang Tlf. nr Områdechef: Marianne Resbo Viby Kongsgårdsvej fælles 8260 Viby J. med Rosenvang Bjørnbaksvej 8 Kongsgårdsvej 4 60 Borgvold 40 Myrholmsvej 26 Rosenvang Vidtskuevej Viby J. Vidtskuevej 2 8 Vidtskuevej 4 38 Plejeboliger Vidtskuevej? 36 29

30 Adresse Antal boliger Nødhusningskapacitet. Få dage. Kapacitet ved ekstraordinær udskrivning af patienter. Lokalområde Søholm, Bøgeskovhus og Koltgården Tlf. nr.: Områdechef: Peter Kaas Søholm Bispevej 70 Stavtrup Viby J. Bispevej Bispevej Hospice* Bispevej 14 Bøgeskovhus Skovlundgårdsvej Viby J. Bøgeskovhus 29 Grøfthøjparken 28 Ældre- og plejeboliger Skovlundgårdsvej Koltgården Kunnerupvej Hasselager Kunnerupvej 24 Lokalområde Syd Tlf. nr.: Områdechef: Bente Wenborg Tranbjerg Torvevænget Tranbjerg Plejeboliger Torvevænget Ældreboliger Trankærgårdsvej 25 Elmevang Elmevangsvej Solbjerg Ældreboliger Bøgevangen Elmevangsvej 48 Eskegården Byagervej Beder Ældreboliger Byagervej 24 Plejeboliger Kristiansgården 24 Plejeboliger Starupvej Kildevang Langballevej Mårslet Langballevej

31 Langballevej Langballevej 9 8 Seniorcentret Saxild Strand Centerchef Vibeke Kragh Sørensen Tlf. nr , , Chr. Petersensvej Odder

32 9. Hændelsesspecifik procedure: Pandemi 9.1 Generelt I tilfælde af en pandemi har Århus Kmmune udarbejdet en indsatsplan for pandemi. Pandemiplanen er primært tænkt til at understøtte kommunens kriseledelse i disponeringen af opgaver m.m. Århus Kommunes opgaver i forbindelse med en pandemi er vurderet til at omfatte følgende: Modtagelse af masseudskrevne patienter fra sygehus Pleje og omsorg til smittede og raske ældre i eget hjem Pleje og omsorg til smittede og raske ældre på lokalcentre m.v. Faciliteter til massevaccination (bemanding skal som udgangspunkt leveres af regionen) Alle ovenstående emner er behandlet i denne sundhedsberedskabsplan i de foregående kapitler. Der er udarbejdet en konkret handleplan, som er vedlagt som bilag til denne sundhedsberedskabsplan. 32

33 10. Hændelsesspecifik procedure: Smitsomme sygdomme Proceduren ved de såkaldte anmeldelsespligtige (= alvorlige) smitsomme sygdomme er: Embedslægeinstitutionen kontakter institutionslederen og den kommunale sundhedstjeneste og orienterer om: Sygdomsforekomst og forholdsregler i forhold til afbrydelse af smitteveje, herunder hygiejne foranstaltninger, evt. kontaktopsporing og forebyggende medicinsk behandling samt instrukser vedr. information til forældre og andre. Institutionslederen orienterer nærmest leder. Embedslægen, institutionsleder og dennes nærmeste leder, koordinerer sammen med den kommunale sundhedstjeneste alle nødvendige tiltag iøvrigt og vurderer om forvaltningens chefniveau og kommunens beredskab evt. skal inddrages. 33

34 11. Hændelsesspecifik procedure: Vandforurening Århus Kommune har udarbejdet et indsatsplan for drikkevandsforurening. Planen indeholder nødvendige retningslinjer for foranstaltninger, der skal iværksættes i tilfælde af forsyningssvigt eller problemer med vandkvaliteten. Planen indeholder følgende: 1. Alarmeringsfasen 2. Organisering af indsatsen 3. Plan for indsatsen 4. Plan for information 5. Telefonliste Planen indeholder en oversigt over hvilke personer og institutioner, der skal kontaktes i forbindelse med en vandforurening. 34

35 12. Lægemiddelberedskabet i kommunen 12.1 Lægemidler ved ekstraordinære udskrivninger Det følger af Sundhedsaftalen, at Regionens sygehuse medgiver medicin ved udskrivning af patienter til 1 døgn. I ekstraordinære tilfælde træder Sundhedsaftalen ud af kraft. Lægemiddelstyrelsen oplyser, at sygehusene som minimum bør medgive tilstrækkelig medicin ved masse-udskrivning eller lignende til kommunen selv kan skaffe medicinen, dvs. op til 3-4 døgn Værnemidler Århus Kommune har i forbindelse med Pandemien (2009) etableret et nødlager af værnemidler bestående af FFP-3-masker, kirurgisk mundbind, engangskitler, desinfektionsmidler m.v. (Handsker og håndsprit haves i forvejen på institutionerne). Nødlageret af værnemidler anvendes til personale, som skal pleje borgere på kommunale institutioner eller i eget hjem, når borgeren rammes af særligt smitsomme sygdomme, f.eks. influenza A (H1N1). 35

36 13. Kriseterapeutisk beredskab 13.1 For borgerne i Århus Kommune Det påhviler Regionen at tilsikre fornødent kriseterapeutisk beredskab, hvis borgere udsættes for særlige psykisk belastende hændelser. I større nødsituationer har Århus Kommune et antal psykologer tilknyttet vores Magistratsafdeling for Børn og Unge, som kan aktiveres For medarbejderne i Århus Kommune Århus Kommune har indgået aftale med Falck Healthcare om psykologisk bistand til medarbejdere, som udsættes for pludseligt opståede arbejdsulykker, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, herunder medarbejdere der udsættes for vold eller trusler om vold. Herudover omfatter aftalen alvorlige arbejdsrelaterede hændelser, der har indflydelse på medarbejdernes daglige arbejdsliv, herunder stress, mobning, chikane, udbrændthed, omstrukturering, fyring, samt alvorlige private hændelser, der har indflydelse på medarbejdernes daglige arbejdsliv, herunder misbrug, alvorlig sygdom, dødsfald og implicering i alvorlige ulykker. Den psykologiske bistand omfatter adgang til Falcks vagtcentral for Psykologisk bistand 24 timer i døgnet. Telefonisk døgnrådgivning af psykolog inden for 1 time. Bistand til krisestyring til den ramte ledelse og medarbejdere af særligt uddannet personale fra Falck Healthcare inden for 2 timer. Individuel psykologisk bistand til den berørte medarbejder. Normalt er responstiden maksimalt 36 timer fra første rekvisition til første face to face kontakt med den behandlende psykolog. Brugere af og beboere på institutioner kan også få hjælp. Der skal af Kommunen afregnes separat for dette. 36

37 14. Kvalitetssikring og -udvikling Som et led i kvalitetssikringen sendes denne Sundhedsberedskabsplan i høring hos relevante myndigheder samt hos kommunerne i Østjylland. Sundhedsberedskabsplanen skal godkendes af Byrådet i et møde. Planlægning af Århus Kommunes sundhedsberedskab evalueres løbende i forbindelse med sundhedsberedskabshændelser eller øvelser. Evalueringen varetages i det tværmagistratslige samarbejde som står bag udarbejdelsen af sundhedsberedskabsplanen samt med beredskabschefen. Kvalitetsvurderingen vil primært tage afsæt i kvalitativ metode (audit/interview), hvor relevante ledere og personale, som har deltaget i hændelsen/øvelsen inkluderes. Kvantitativ metode kan komme i anvendelse, hvor det er muligt og relevant at gruppere udtalelserne fra audit/interviews. Følgende kvalitative spørgsmål bør altid indgå i audit/interviewene: Blev sundhedsberedskabsplanen anvendt? Blev kun noget af planen anvendt? Var der dele af planen, som ikke kunne realiseres i praksis? Hvordan kan sundhedsberedskabsplanen forbedres på hhv. kort og langt sigt? Hvordan fungerede den planlagte ansvarsfordeling, ledelse og koordinering? Viste beredskabsplanen et særligt behov for øvelse/uddannelse? Andet 37

38 15. Øvelser og uddannelse 15.1 Øvelser Sundhedsberedskabsplanen i Århus Kommune skal minimum afprøves 4 gange inden for den fireårige byrådsperiode. Beredskabsplanlæggernes ERFA-gruppe er tovholder på etablering af øvelser med start ultimo Sundhedsberedskabsplanen kan med fordel afprøves som papirøvelse. Skarpe hændelser, hvor planen aktiveres, kan træde i stedet for øvelser under forudsætning af behørig evaluering. Der afvikles en årlig temadag om sundhedsberedskabsplanlægning med de kommuner, som er placeret rundt om Århus Kommune. Dilemmaøvelser kan indgå på disse temamøder. Endvidere er det forventningen, at Region Midt tager initiativ til en årlig temadag for de ansvarlige bag sundhedsberedskabsplanen i hele regionen, så der sker videndeling på tværs af kommunegrænser Uddannelse I Århus Kommune har vi valgt at orientere om sundhedsberedskabsplanen i forbindelse med introduktionen af nye medarbejdere på info-dage. Endvidere får alle medarbejdere med ledelsesansvar planen udleveret i forbindelse med deres introduktion. Der laves særlig orientering om sundhedsberedskabsplanens indhold for personale i Sundhed og Omsorg. Endvidere afvikles følgende uddannelser: Førstehjælp Elementær brandbekæmpelse Hygiejne 38

39 17. Bilag Bilag 1) Lovgrundlaget Kommunernes forpligtigelse til at planlægge et beredskab på sundhedsområdet fremgår af Sundhedslovens (LBK nr. 95 af 07/02/2008) 210 og Beredskabslovens (LBK nr. 137 af 01/03/2004) 25, stk. 1. Efter Beredskabslovens 12 har kommunerne herudover en forpligtigelse til at yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Det kommunale redningsberedskab skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Rammerne for det kommunale ansvar for planlægning af sundhedsberedskabet fremgår nærmere af Sundheds- og forebyggelsesministeriets bekendtgørelse nr. 977 af 26/09/ om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab herunder uddannelse af ambulancepersonale m.m. Sundhedsstyrelsen har medio 2007 suppleret bekendtgørelsen med en Håndbog om Sundhedsberedskab og Bilag til Håndbog om Sundhedsberedskab. Oversigt: Sundhedslovens (LBK nr. 95 af 07/02/2008) Beredskabslovens (LBK nr. 137 af 01/03/2004) Epidemiloven (LBK nr. 640 af 14/06/2007) Lægemiddelloven (LBK nr af 12/12/2005 Bekendtgørelse nr. 977 af 26/09/2006 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab herunder uddannelse af ambulancepersonale m.m. 39

40 Bilag 2) Antal sundhedsfaglige ansatte i Sundhed og Omsorg 40

41 Bilag 3) Actioncards Ledelse Opgaver til udførelse i de første 12 timer efter aktivering af planen SundhedsberedskabsLog NR. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT Opstart log i krisestyringssystemet C3 Beredskabschefen via Brandvæsenets vagtcentral Log på C3 og overtag registrering af alle hændelser, Bestillerkontoret beslutninger, opgaver m.v. i krise-logbogen. C3 implementeres fra 1. januar 2010 Foreløbig aktivering af udføre-funktion NR. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT Aktiver Bestillerchef og kontakt områdechefer i de Bestillerkontoret umiddelbart berørte områder giv dem en kort orientering om situationen og bed dem indkalde mandskab Indkald min. 3 kolleger til Bestillerkontoret Bestillerkontoret Opdater log Underretning foretages af Bestillerkontoret NR. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT Underret Rådmand og Direktør for Sundhed & Omsorg Bestillerkontoret om aktivering af denne indsatsplan. Se særskilt kontaktliste Underret og indkald Sundheds- og Omsorgschefer i Sundhed og Omsorg. Mødested er Bestillerkontoret med mindre andet aftales. Se særskilt kontaktliste. Bestillerkontoret Underret og indkald Kommunikationschefen i Sundhed & Omsorg. Mødested er Bestillerkontoret med mindre andet aftales Opdater log. Bestillerkontoret 41

42 Underretning foretages af Beredskabschefen NR. HANDLING ANSVARLIG UDFØRT Tag kontakt til Bestillerkontoret og derefter til Beredskabschefen Rådmand og Direktør for Sundhed & Omsorg. Få overblik over situationen og den forestående opgave, så alle har samme opfattelse af situationen Aktivér Beredskabschefens stab. Mødested Hovedbrandstationen med mindre andet oplyses. Beredskabschefen via Brandvæsenets vagtcentral Orientering af Borgmester og Stadsdirektør Beredskabschefen Vurdér om det er nødvendigt, at kommunens kriseledelse træder sammen Rekognoscer for sikkert mødested til Kriseledelsen, hvis møde vurderes nødvendigt. Beredskabschefen Beredskabschefen Aktivér Kriseledelsen, hvis nødvendigt indkald Beredskabschefen til møde på sikkert mødested Aktivering af Kriseledelsens stab, hvis nødvendigt. Mødested Rådhuset med mindre andet oplyses. Beredskabschefen via Brandvæsenets vagtcentral Aktivering af KriseKommunikationsTeamleder, Beredskabschefen hvis nødvendigt Aktivering af KriseJuridiskTeamleder, hvis nødvendigt. Beredskabschefen Orientér Politi om aktivering af denne Indsatsplan Beredskabschefen for Sundhedsberedskabet Orientér Region Midtjyllands stab om aktivering Beredskabschefen af denne Indsatsplan, hvis ikke Region Midt har foretaget aktiveringen Opdater log. Beredskabschefen 42