Hermed indkaldes der til møde i Akademisk Råd, d. 4. februar 2015 kl. 13:00-15:15 i lokale 2.107, Kroghstræde 3 Lokale i KBH: CPH ACM15 C1-2.1.

Transkript

1 T I L A K A D E M I S K R Å D Møde i Akademisk Råd J. N R. : D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T S K O N T O R K R O G S T R Æ D E 3 P O S T B O K S A A L B O R G Hermed indkaldes der til møde i Akademisk Råd, d. 4. februar 2015 kl. 13:00-15:15 i lokale 2.107, Kroghstræde 3 Lokale i KBH: CPH ACM15 C Dagsorden: R I K K E J Ø N S O N T H U M F A A D M. A A U. D K RJ@ A D M. A A U. D K 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) (referat er godkendt ved skriftlig høring i november) 2. Dekanen fratræder sin stilling pr. 31. januar 2015 (5 min) Pr. 1. februar 2015 fungerer prodekan Jørgen Stigel som konstitueret dekan på Det Humanistiske Fakultet. Processen omkring ansættelse af en ny dekan er igangsat og forventes afsluttet inden sommerferien. Indtil da fungerer den konstituerede dekan som formand for Akademisk Råd. 3. Nye medlem i Akademisk Råd (10 min) Pernille Hohnen indtrådte pr. 1. december 2014 som medlem af Akademisk Råd. Pernille erstatter Peder Kaj Pedersen, som har valgt at trække sig fra sin post. Pr. 1. januar 2015 indtrådte følgende studenterrepræsentanter i Akademisk Råd: Rasmus Halskov Lea Amby Ottosen Jacob Patrick Poulsen Sabine Søndergaard 4. Siden sidst: (20 min) a. Humanistisk Informatik Bilag: 4a) Sagsfremstilling til orientering b. Dimensionering Bilag: 4b) Sagsfremstilling til orientering c. Årsresultat for 2014 Bilag: 4c)Sagsfremstilling til orientering 5. AAU Strategi (30 min) Bilag: 5) Sagsfremstilling vedr. delprojektet Forskning Temaer og Fyrtårne. Som repræsentant for delprojektet Forskning Temaer og Fyrtårne vil institutleder Lars Hvilsted Rasmussen (SUND) gerne diskutere og have input til, hvad projektet skal vægte inden for rammerne af kommissoriet. For at kunne diskutere emnet forudsættes det, at medlemmerne af Akademisk Råd har et grundlæggende kendskab til AAU strategiens proces og delprojekter: 6. Temadrøftelse vedr. Rammebetingelser (30 min) Bilag: 6) Sagsfremstilling Temadrøftelse vedr. rammebetingelser for forskning for at sikre høj akademisk standard. Drøftelsen vil omhandle HUMs fremtidige udfordringer i forhold til kunne tiltrække og fastholde de bedste talenter indenfor forskning, undervisning og videnspredning og det ikke mindst set i lyset af dimensioneringen.

2 7. Tildeling af Ph.d.-grad (10 min) Bilag: 7) Evaluation of PhD thesis 8. Ansættelsesudvalg vedr. dekanen (15 min) Bilag: 8) Sagsfremstilling vedr. ansættelsesudvalg I forbindelse med ansættelsen af ny dekan på HUM, skal der nedsættes et ansættelsesudvalg. AR skal i den henseende vælge én VIP-repræsentant og én studenter-repræsentant samt give input til det faglige og ledelsesmæssige indhold i forhold til opslag af dekanstillingen 9. Orientering (5 min) Roblon prisen (bilag 8a) Bestyrelsen for Roblon Fonden har meddelt, at de også i 2015 vil præmiere en kandidat (eller gruppe) til Roblon Prisen på kr. til universitetets årsfest den 17. april Der kan indstilles to specialer fra hvert hovedområde. Kriterierne er, at specialet skal være af høj kvalitet, innovativt og nyskabende, og gerne kunne give afsmitning i Nordjylland, fx ift. videre forskning eller beskæftigelse. Vinderen vil først blive offentliggjort til universitetets årsfest. Deadline: 19. februar 2015 Spar Nord Fondens Forskningspris (bilag 8b) Forskningsprisen uddeles af Spar Nord Fonden med det formål at skabe (yderligere) interesse for forskningen på Aalborg Universitet og for at medvirke til den fortsatte internationalisering af forskningen på universitetet. Prisen, der er på kr., uddeles til en yngre forsker, der i 2014 har afsluttet og fået bedømt en særligt bemærkelsesværdig ph.d.- eller doktorafhandling ved Aalborg Universitet. Deadline: 13. februar Konference: The Usefulness of Arts and Humanities (arbejdstitel) (bilag 8c) Det Humanistiske Fakultet har nedsat en arbejdsgruppe som har til opgave at planlægge konferencen. Det foreløbige program og baggrund ses i bilag 8c. 10. Evt. (5 min)

3 4a D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T S K O N T O R K R O G S T R Æ D E 3 P O S T B O K S A A L B O R G Møde: Akademisk Råd på Det Humanistiske Fakultet Sagsfremstilling Mødedato: 4. februar 2015 Mødested: Kroghstræde 3 Tovholder/ Sagsbehandler: JMS Dagsordenspunkt Akkreditering af Humanistisk Informatik Status Sagsfremstilling/ Resumé Universitetet modtog fredag den 16. januar 2015 den glædelige meddelelse, at Akkrediteringsrådet havde besluttet at give AAU s bacheloruddannelser i Humanistisk Informatik i Aalborg og København en betinget akkreditering. Dermed fulgte Akkrediteringsrådet indstillingen fra Akkrediteringsinstitutionen om at give bacheloruddannelserne i Humanistisk Informatik en betinget akkreditering. Med beslutningen får universitetet to år til at imødekomme de kritikpunkter, som Akkrediteringsinstitutionen og uddannelsens eksterne censorer har påpeget. Det Humanistiske Fakultet har i januar 2015 revideret den milepælsplan og proces for en fortsat kvalitetsudvikling af uddannelserne under studienævnet for Humanistisk Informatik, som blev tilrettelagt i juni Formålet med milepælsplanen er at sikre fortsat fokus på og dokumentation af den fremadrettede kvalitetsudvikling. Milepælsplanen er blevet revideret, bl.a. med henblik på at styrke fokus på nøgletal og imødekommelse af førnævnte kritikpunkter. Fakultetet har i samme omgang ønsket at styrke og intensivere arbejdet med milepælsplanen. Dette betyder at der fra januar 2015 afholdes månedlige møder i milepælsgruppen, samt at milepælsgruppen udvides. Der planlægges et møde mellem censorformandsskabet for Humanistisk Informatik samt rektor, dekan og studieledelse for at drøfte det fremadrettede samarbejde mellem universitetet og censorkorpset. Indstilling Det indstilles, at Akademisk Råd tager orienteringen til efterretning. Bilag Side 1 af 1

4 4b D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T S K O N T O R K R O G S T R Æ D E 3 P O S T B O K S A A L B O R G Møde: Mødedato: 4. februar 2015 Mødested: Tovholder/ Sagsbehandler: Akademisk Råd på Det Humanistiske Fakultet Kroghstræde 3, glassalen JMS Sagsfremstilling Dagsordenspunkt Dimensionering Status Sagsfremstilling/ Resumé Der har været afholdt forhandlingsmøde omkring dimensionering mellem ministeriet og Aalborg Universitet d. 22. januar Universitetet havde forud for mødet fremsendt et udspil til fordeling af dimensioneringen. Dette forhandlingsoplæg vedr. bachelor- og kandidatdimensionering er vedhæftet som bilag. Vær opmærksom på, at dette oplæg endnu ikke er godkendt af ministeriet, og derfor ikke kan betragtes som endeligt. Oplægget ift. kandidatdimensioneringen er identisk med det oplæg, som fakultetsledelsen er blevet orienteret om på mødet den 15. december Tilbagemeldingen fra mødet med ministeriet er, at dimensioneringen endnu ikke er endeligt afklaret. Ministeriet havde særligt fokus på, at der ift. universitetets oplæg omkring kandidatdimensionering skal reduceres med yderligere 50 pladser. Processen for hvordan disse pladser skal findes er ikke endeligt afklaret, men de relevante fakulteter vil blive inddraget. Med baggrund i den tidligere fordeling af studiepladser, og det faktum at humaniora rammes særligt hårdt af dimensioneringen er det fakultetets holdning, at de humanistiske uddannelser ikke bør reduceres yderligere. Det er forventningen, at forhandlingerne med ministeriet går ind i en afsluttende fase, og vi derfor snarest kan forvente en tilbagemelding fra ministeriet omkring den endelige fordeling af studiepladser på de enkelte uddannelser. Derfor vil studienævnsformænd, studieledere og institutledere blive indkaldt til møder i første halvdel af februar omkring udmøntningen af dimensioneringsmodellen. Indstilling Det indstilles, at Akademisk Råd tager orienteringen til efterretning. Bilag Dimensionering på kandidatniveau forslag til ministeriet. Dimensionering på bachelorniveau forslag til ministeriet. Side 1 af 1

5 4b AAU:Dimensionering på bachelorniveau A A2 B C C2 Optag 2013 Optag 2014 AAU dim. Revideret nedskæring ift 2013 Revideret nedskæring ift 2014 HUM Erhvervssprog(hum.) Fremmedsprog Engelsk Tysk I alt klassisk humaniora dansk Historie i alt Hum. Informatiik Sprog og internat. studier Engelsk Spansk I alt Art and technology Æstetiske fag Musik Pædagogik (hum) Musikterapi HUM I alt (inkl. Historie) Det udmeldte reduceringskrav er 746 pladser. Vi fik 67 pladser ud af 300 der var afsat til tilpasning af modellen, så kravet er reduceret til 679. Vi har 'kun' reduceret med 567 pladser og mangler således 112 pladser, men da vi er pålagt en besparelse på 93 på et område hvor vi kun optog 18 bachelorer er vi tæt på. Der ud over har vi reduceret bacheloroptaget med ialt 243 pladser på en række andre bacheloruddannelser allerede fra Uddannelser der også ser ud til at være ledighedstruede. O:\AR\2015\ \4b-Bilag - forklæde dimensionering BA

6 4b - KA-dimensionering Uddannelsesgruppe Institutionens navn på uddannelsen Optag 2013 Optag 2014 Loft over optag (2015) Loft over optag (2016) Loft over optag (2017) Loft over optag (2018) Loft over optag (2019) Loft over optag (2020) Ændring ift når indfaset Ændring ift når indfaset Erhvervssprog(hum.) International virksomhedskommunikation Fremmedsprog Engelsk Fremmedsprog Tysk klassisk humaniora dansk Æstetiske fag Kultur, kommunikation og globalisering Æstetiske fag Musik Øvrige (nat.), kand. Turisme Medier og kommunikation Kommunikation IT design, kommunikation og medier Cand. IT Pædagogik(HUM) Musikterapi Pædagogik(HUM) Læring og forandringsprocesser

7 4c D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T S K O N T O R K R O G S T R Æ D E 3 P O S T B O K S A A L B O R G Sagsfremstilling Møde: Akademisk Råd på det Humanistiske Fakultet Mødedato: 4. februar 2015 Mødested: Kroghstræde 3, Tovholder/ Sagsbehandler: OSJ Dagsordenspunkt 4 C. Årsresultat for 2014 Sagsfremstilling/ Resumé Af bilaget fremgår Hum årsresultat 2014 på + 14,1 mio. kr. samt de afvigelsesforklaringer, der er på hovedposter forhold til det budgetterede resultat på 5,5 mio. kr. På baggrund af institutternes tilbagemeldinger senere i denne uge laves der en mere detaljeret årsopfølgning som skal sendes til ØA d. 5. februar. Indstilling Det indstilles, at AR tager orienteringen til efterretning Bilag Årsresultat Det Humanistiske Fakultet Side 1 af 4

8 4c Årsresultat Det Humanistiske Fakultet For Det Humanistiske Fakultet var der i 2014 budgetteret et overskud på 5,5 mio. kr. Bogføringen viser et realiseret overskud på 14,1 mio. kr. Resultatet for 2014 er således 8,6 mio. kr. højere end budgetteret. i kr. Periodens Periodens Afvigelse til Periodens Årsestimat rebudget resultat rebudget afvigelse i % 2. periode Ordinære driftsindtægter Statstilskud ,40% Salg af varer og tjenesteydelser ,30% Tilskudsfinansierede områder ,60% Ordinære driftsindtægter i alt ,50% Ordinære driftsomkostninger Forbrugsomkostninger ,00% Personaleomkostninger ,30% Andre driftsomkostninger ,90% 100 Af- og nedskrivninger ,50% Ordinære driftsomkostninger i alt ,10% Interne overførsler, netto Interne handel og overhead ,10% -500 Interne bidrag ,30% Interne overførsler, netto i alt ,30% Finansielle poster Resultat ,60% Statstilskud I 2014 var der budgetteret statstilskud for 360,2 mio. kr. og realiseret 355,2 mio. kr., en afvigelse på -5,0 mio. kr., svarende til -1,40 %. Den primære årsag til afvigelsen er en reduktion i statsindtægterne på 7,2 mio. kr. som følge af den endelige STÅ-tælling

9 4c Salg af varer og tjenesteydelser I 2014 var der budgetteret Salg af varer og tjenesteydelser for 15,0 mio. kr. og realiseret 18,9 mio. kr., en afvigelse på 3,9 mio. kr., svarende til 26,3 %. Salg af varer og tjenesteydelser er 0,3 mio. kr. større end budgetteret, mens de øvrige driftsindtægter er 3,7 mio. kr. større end budgetteret. Den primære årsag til afvigelsen er en forøgelse af deltagerbetaling på efter- og videreuddannelse på 2,5 mio. kr. Tilskudsfinansierede aktiviteter I 2014 var der budgetteret Tilskudsfinansierede aktiviteter for 55,4 mio. kr. og realiseret 50,1 mio. kr., en afvigelse på 5,3 mio. kr., svarende til 9,6 %. Afvigelsen er primært forårsaget af, at der på projekterne er budgetteret forbrugsomkostninger for 13,5 mio. kr. og realiseret 9,6 mio. kr., altså et mindreforbrug på 3,9 mio. kr. Der er budgetteret et frikøb på projekterne på 28,6 mio. kr. og realiseret 28,9 mio. kr. Andre forbrugsomkostninger I 2014 var der budgetteret Forbrugsomkostninger for 45,7 mio. kr. og realiseret 31,9 mio. kr., en afvigelse på 13,7 mio. kr., svarende til 30,0 %. Det markant mindre forbrug er resultatet af et bevist strategi og en mere ubevidst reaktion på betydelige usikkerheder. Da den endelige STÅ-tælling for forelå i oktober, stod det klart, at statsindtægterne ville blive betydeligt mindre end budgetteret i Derfor blev instituttet, fakultetskontoret mfl. bedt om at reducere forbrugsomkostningerne til et minimum. Samtidig er det mindre forbrug et resultat af en generel tilbageholdenhed i organisationen, hvilket bl.a. har være forårsaget af usikkerhed ift. dimensioneringen og akkrediteringen af Humanistisk Informatik. Personaleomkostninger I 2014 er der budgetteret Personaleomkostninger for 235,9 mio. kr. og realiseret 236,5 mio. kr., altså en afvigelse -0,6 mio. kr., svarende til 0,3 %. Andre driftsomkostninger I 2014 var der budgetteret andre ordinære driftsomkostninger for 0,6 mio. kr. og realiseret 0,1 mio. kr., en afvigelse på 0,5 mio. kr. Af- og nedskrivninger I 2014 var der budgetteret af- og nedskrivninger for 2,0 mio. kr. og realiseret 1,1 mio. kr., en afvigelse på 0,9 mio. kr. 3

10 4c Afvigelsen skyldes, at der ved budgetlægningen ikke var taget højde for at andelen af afskrivningen på Panorama maskinstuen fra 2014 indgår i det ITS-bidrag, som Fakultetet betaler, og at der er afgangsført/flyttet flere anlægsaktiver til ITS end budgetteret. Interne overførsler netto Samlet for de interne overførsler var i 2014 budgetteret en nettoomkostning på 140,9 mio. kr. og realiseret en nettoomkostning på 140,5 mio. kr., en afvigelse på 0,4 mio. kr. svarende til 0,3 %. Kommentarer til årsestimat ved 2. periode Estimatet for årsresultatet var ved 2. periodeopfølgning (efter august 2014) 4,7 mio. kr. Det realiserede årsresultat er således 9,4 mio. kr. højere ende estimatet ved 2. periodeopfølgning. Overordnet blev de ordinære driftsindtægter 3,0 mio. kr. lavere end estimeret ved 2. periodeopfølgning. Den primære årsag til afvigelsen er, at den tilskudsfinansierede aktivitet blev 4,1 mio. kr. mindre end estimeret. De ordinære driftsomkostninger blev 12,3 mio. kr. mindre end estimeret ved 2. periodeopfølgning. Her er den primære årsag, at der blev realieret forbrugsomkostninger for 10,9 mio. kr. mindre end estimeret. Efter 2. periodeopfølgning er estimatet for årsresultatet gradvist blevet forhøjet. Ved periodeopfølgningen for oktober var det estimerede årsresultat øget til 6,4 mio. kr. og efter periodeopfølgningen for november var årsestimatet øget til 10,0 mio. kr. 4

11 5 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T S K O N T O R K R O G S T R Æ D E 3 P O S T B O K S A A L B O R G Sagsfremstilling Møde: Akademisk Råd på det Humanistiske Fakultet Mødedato: 4. januar 2015 Mødested: Kroghstræde 3, Tovholder/ Sagsbehandler: Dagsordenspunkt Input til AAU Strategien Sagsfremstilling/ Resumé Som repræsentant for delprojektet Forskning Temaer og Fyrtårne vil institutleder Lars Hvilsted Rasmussen (SUND) gerne diskutere og have input til, hvad projektet skal vægte inden for rammerne af kommissoriet. For at kunne diskutere emnet forudsættes det, at medlemmerne har et grundlæggende kendskab til AAU strategiens proces og delprojekter: Indstilling Det indstilles, at Akademisk Råd drøfter input til AAU strategien. Bilag Samlede kommissorier for AAU strategien med særlig vægt på kommissoriet for Forskning Temaer og Fyrtårne Side 1 af 1

12 5 Delprojekt # 1.1: Forskning med forskel temaer og fyrtårne (side 1 af 2) Formål, fokus og retningsgivende pejlinger Direktionsansvarlig Opgaver som supplering af generel leveranceplan Helt centralt i bestyrelsens og direktionens udmeldinger er, at AAU skal ses som et internationalt centrum for løsningsorienteret og tværdisciplinær forskning, der gør en forskel. Et vigtigt element heri vil være at identificere kriterier for såkaldte tværvidenskabelige forskningsfyrtårne, herunder identificere det potentiale, vi har ved at lade vores monofaglige forskningsområder indgå i ligeværdige partnerskaber om at løse de grand challenges, vi står overfor som samfund. Det er ligeledes et ønske at forskninggtilrettelægges og gennemføres på basis af PBL principperne, at studerende indtænkes som en ressource i forskningsindsatsen, at forskningsmiljøerne har et naturligt samspil med eksterne parter, og fungerer på en måde, så et godt arbejdsmiljø videreudvikles. Selvom der ønskes en profilering og prioritering af udvalgte fyrtårne, som især kan tiltrække eksterne midler, så er det et krav til den konkretiserede vision, at forskere og forskningsmiljøer, som beskæftiger sig med anden forskning, kan se sig selv på en positiv måde i det fremtidige AAU. Mål for AAUs Udviklingskontrakt skal indtænkes hvor målepunkter er relevante. Eskild Holm Nielsen, Projektleder: Ole Thybo Thomsen Foreslå definition af løsningsorienteret forskning, som gør en forskel, samt hvilke kriterier, det skal vurderes i forhold til. Herunder også valg af løsningsorienteret forskning vs. grundforskning. Analysere eksisterende forskningsportefølje, herunder forskningshøjde og potentiale. Identificere (udefra-og-ind) mulige temaer, som kan gøres til genstand for løsningsorienteret og tværdisciplinær forskning bl.a. i dialog med eksterne samarbejdspartnere. Indhente inspiration fra internationale universiteter, som er anerkendt som førende inden for impact-/anvendelsesorienteret forskning. Vurdere funding muligheder og risici ift. løsningsorienteret forskning som gør en forskel. 1

13 5 Involvering Delprojekt # 1.1: Forskning med forskel temaer og fyrtårne (side 2 af 2) Det forventes, at relevante eksterne inviteres til at at bidrage til en ude-fra-og-ind betragtning på, AAU s potentiale som et internationalt centrum for løsningsorienteret forskning, der gør en forskel. Internt forventes det, at medarbejdere på AAU generelt samt medarbejdere med stor erfaring inden for området inviteres til at komme med input til gruppens arbejde. Af hensyn til den overordnede kommunikationsplan og koordinering skal en sådan involveringsplan ifølge leveranceplanen meldes ind til Strategisekretariatet senest medio december. Tidsplan Grænseflader Situationsanalyser og konkretisering af visionen Inspiration fra andre Rapportering Følger den generelle leveranceplan. I delprojektet PBL næste generation vil det også blive behandlet, hvorledes PBL som metode skal præge tilrettelæggelsen og gennemførelsen af forskningsaktiviteter. Endelig vil begrebet undervisningsbaseret forskning blive udfoldet i PBL næste generation. I den indledende fase frem til medio december bør der derfor være en dialog mellem de to direktionsansvarlige om, hvorledes dette samspil bedst gribes an. Ønsker til situationsanalyser meldes ind til Strategisekretariatet snarest muligt af hensyn til varsling af de relevante nøglepersoner. Fra tidligere drøftelser: Data til brug for vurdering af forskningshøjde og bredde i AAU forskningsportefølje, samt identifikation af eksisterende fyrtårne. Diverse nationale og internationale analyser af løsningsorienteret forskning. Trend- og megatrend-analyser vedrørende vigtige samfundsmæssige temaer. Stanford og Newcastle har været nævnt, som mulige inspirationskilder andre kan selvfølgelig overvejes. Templates for rapportering aftales med Strategisekretariatet. Løbende fremdriftsrapportering sker ud fra en / -template, som leveres af Strategisekretariatet. 2

14 5 Delprojekt # 1.2: Forskning med forskel Innovation og videndeling (side 1 af 2) Formål, fokus og retningsgivende pejlinger Direktionsansvarlig Opgaver som supplering af generel leveranceplan Som konsekvens af bestyrelsens og direktionens udmeldinger om hovedretning, så er videndeling et helt afgørende element i fremtidens AAU. Det er en proces, AAU skal profilere sig på og være højt anerkendt for det er på mange måder at betragte, som den praktiske udmøntning af at gøre en forskel. Derfor er det et krav til projektgruppens konkretisering af visionen, at den fremtidige videndeling er karakteriseret ved at være en naturligt integreret proces i det løbende samspil mellem forskere og eksterne samarbejdspartnere, offentlige institutioner, virksomheder og omgivende samfund, samt at AAU synligt anerkendes for dette. Der ønskes et særligt fokus på videndeling med SMV er. Mål for AAU s Udviklingskontrakt skal indtænkes hvor relevant. Eskild Holm Nielsen Vurdere status på AAU s nuværende innovationsaktiviteter. Indhente inspiration fra internationale universiteter, som er anerkendt som førende indenfor videndeling og samspil med omgivende samfund. Komme med forslag til karakteristika og elementer i Innovation og videndeling bl.a. i dialog med eksterne samarbejdspartnere. Identificere samarbejdsformer mellem forskere og virksomheder, der understøtter videnspredningen til SMV er. 3

15 5 Delprojekt # 1.2: Forskning med forskel Innovation og videndeling (side 2 af 2) Involvering Tidsplan Grænseflader Det forventes, at eksterne inviteres til at at bidrage til en ude-fra-og-ind betragtning på, hvorledes AAU videndeling kan videreudvikles fx virksomheder, organisationer, virksomhedsnetværk, kommune, region, etc. Internt forventes det, at medarbejdere på AAU generelt samt medarbejdere med stor erfaring inden for området inviteres til at komme med input til gruppens arbejde. Af hensyn til den overordnede kommunikationsplan og koordinering skal en sådan involveringsplan ifølge leveranceplanen meldes ind til Strategisekretariatet senest medio december. Følger den generelle leveranceplan. I delprojektet PBL næste generation vil der også blive behandlet, hvorledes PBL skal præge tilrettelæggelsen og gennemførelsen af videndelingsaktiviteter. I den indledende fase frem til medio december bør der derfor være en dialog mellem de to direktionsansvarlige om, hvorledes dette samspil bedst gribes an. Situationsanalyser og konkretisering af visionen Inspiration fra andre Rapportering Ønsker til situationsanalyser meldes ind til Strategisekretariatet snarest muligt af hensyn til varsling af de relevante nøglepersoner. Fra tidligere drøftelser: Diverse nationale og internationale analyser af videndeling og samspil mellem universiteter og det omgivende samfund. Stanford og Newcastle har været nævnt, som mulige inspirationskilder andre kan selvfølgelig overvejes. Templates for rapportering aftales med Strategisekretariatet Løbende fremdriftsrapportering sker ud fra en / -template, som leveres af Strategisekretariatet. 4

16 5 Formål, fokus og retningsgivende pejlinger Direktionsansvarlig Opgaver som supplering af generel leveranceplan Delprojekt # 2: PBL næste generation (side 1 af 2) Bestyrelsens og direktionens udmeldinger om hovedretning indebærer, at AAU s PBL baserede tilgang skal udvikles og profileres i endnu højere grad i den fremtidige strategi. Dette gælder på 2 niveauer: Undervisningsformen skal komme til at udgøre et internationalt benchmark for PBLbaseret undervisning, og være i stand til at tiltrække regionale, nationale og internationale studerende, som ønsker denne undervisningsform. Her er det især en forventning, at projektgruppen indtænker nye teknologiske muligheder samt reflekterer over begrebet undervisningsbaseret forskning (karakteristika og elementer). Samtidig skal PBL som metode også gennemsyre de forskningsmæssige aktiviteter og videndelingen på AAU. Det er derfor et krav til projektgruppens konkretisering af visionen, at ovenstående tydeligt fremgår også som et kulturtræk ved AAU. Mål for AAU s Udviklingskontrakt samt politikker for kvalitetssikring skal tænkes ind hvor relevant. Lone Dirckinck-Holmfeld Vurdere nuværende niveau af PBL baseret undervisning på AAU med involvering af bl.a. studerende og studieledere/studienævn samt indhente best practice eksempler fra fagmiljøerne. Vurdere nuværende niveau af PBL baseret forskning og videndeling samt indhente best practice eksempler fra fagmiljøerne. Indhente inspiration fra internationale universiteter, som er anerkendt som førende indenfor PBL (f.eks. Maastricht, Stanford etc.). Give forslag til karakteristika og elementer i PBL næste generation herunder indtænke teknologiske muligheder. Komme med forslag til et samlet PBL center for forskning i problembaseret læring mhbp at samle den nyeste viden om innovative læringsformer der kan udnyttes af videregående uddannelsesinstitutioner på alle niveauer. (jf. Udviklingskontrakt). 5

17 5 Involvering Tidsplan Grænseflader Situationsanalyser og konkretisering af visionen Inspiration fra andre Rapportering Delprojekt # 2: PBL næste generation (side 2 af 2) Internt forventes det, at medarbejdere på AAU generelt samt medarbejdere med stor erfaring inden for området inviteres til at komme med input til gruppens arbejde. Det forventes ligeledes, at studerende, studienævn og studieledere involveres i både at give input til nuværende niveau af PBL-baseret undervisning, og til ideer om næste generation. Herudover forventes det, at relevante fora involveres i at afdække nuværende niveau af PBL ift. forskning og videndeling. Af hensyn til den overordnede kommunikationsplan og koordinering skal en sådan involveringsplan ifølge leveranceplan meldes ind til Strategisekretariatet senest medio december. Følger den generelle leveranceplan. Grænseflader og samspil mellem dette delprojekt og hhv. de to delprojekter under Forskning med forskel, Ét AAU og AAU-DNA og Uddannelse med forskel afstemmes mellem de respektive direktionsansvarlige. Ønsker til situationsanalyser meldes ind til Strategisekretariatet snarest muligt af hensyn til varsling af de relevante nøglepersoner. Fra tidligere drøftelser: Data til brug for vurdering af nuværende niveau. Maastricht og Stanford har været nævnt, som mulige inspirationskilder andre kan selvfølgelig overvejes. Templates for rapportering aftales med Strategisekretariatet. Løbende fremdriftsrapportering sker ud fra en / -template, som leveres af Strategisekretariatet. 6

18 5 Formål, fokus og retningsgivende pejlinger Direktionsansvarlig Opgaver som supplering af generel leveranceplan Delprojekt # 3: Uddannelse med forskel (side 1 af 2) Strategiske betragtninger på AAU s uddannelsesportefølje er helt afgørende i bestyrelsens og direktionens udmeldinger om hovedretning. Da fokus ikke længere er vækst som sådan, men konsolidering af aktiviteter ift. AAU s særkender og styrker, så er der behov for en kritisk vurdering af principperne for AAU s fremtidige uddannelsesportefølje. Indtil videre er den retningsgivende arbejdsoverskrift, at uddannelsesporteføljen også skal komme til at afspejle forskningsbaserede og anerkendte bacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser, samt tværfaglige og tværvidenskabelige kandidatuddannelser på højt internationalt niveau, som er umiddelbart anvendelige for det omgivende samfund, samt attraktive for studerende. Samtidig er det et ønske, at uddannelsesporteføljen også reflekterer de forskningstemaer, som AAU vælger at profilere sig på. Det er derfor et krav til projektgruppens konkretisering af visionen, at ovenstående tydeligt fremgår, samt at dette bliver vurderet ift. studenterattraktivitet og robusthed ift. politiske agendaer. Herudover er det et krav, at spørgsmålet om employability reflekteres. Mål for AAU s Udviklingskontrakt , politikker for kvalitetssikring, dimensioneringsplaner skal indtænkes hvor relevant. Steffen Groth Beskrive nuværende uddannelsesportefølje ift. employability, tværfaglighed/- videnskabelighed og internationalisering (involvere bl.a. studieledere/studienævn/studieadministrationen/internationalt Kontor). Identificere eksisterende styrkepositioner ift. employability Vurdere nuværende niveau af tværfaglige-/videnskabelige uddannelser Komme med forslag til karakteristika ved fremtidig AAU-uddannelsesportefølje (inkl. samspil med omgivende samfund) og evt. temaer for tværfaglige/-videnskabelige fyrtårns - uddannelser. 7

19 5 Involvering Tidsplan Delprojekt # 3: Uddannelse med forskel (side 2 af 2) Det forventes, at bl.a. aftagerpaneler, institutioner, virksomheder involveres i overvejelserne. Herudover forventes det, at relevante, interne fora (herunder studieledere og nævn) involveres i at afdække nuværende uddannelsesportefølje. Af hensyn til generel kommunikationsplan og koordinering skal planen for dette ifølge leveranceplan meldes ind til Strategisekretariatet senest medio december. Følger den generelle leveranceplan. Grænseflader Situationsanalyser og konkretisering af visionen Inspiration fra andre Rapportering Grænseflader og samspil mellem dette delprojekt og delprojekterne PBL næste generation og Forskning med forskel temaer og fyrtårne afstemmes mellem de respektive direktionsansvarlige. Ønsker til situationsanalyser meldes ind til Strategisekretariatet snarest muligt af hensyn til varsling af de relevante nøglepersoner. Fra tidligere drøftelser: Trend-analyser (bl.a. fra ministeriet) Kandidatundersøgelser Newcastle og Stanford har været nævnt, som mulige inspirationskilder andre kan selvfølgelig overvejes. Templates for rapportering aftales med Strategisekretariatet. Løbende fremdriftsrapportering sker ud fra en / -template, som leveres af Strategisekretariatet. 8

20 5 Formål, fokus og retningsgivende pejlinger Direktionsansvarlig Opgaver som supplering af generel leveranceplan Delprojekt # 4: Ét AAU og AAU-DNA et (side 1 af 2) Dette delprojekt udgør fundamentet for den fremtidige strategi. Refleksionerne i delprojektet vil skulle give input til alle de øvrige delprojekter. Retningsgivende pejlinger er, at der ønskes en kultur og et samspil på tværs af universitetet, som understøtter tankesættet i Ét AAU. Samtidig ønskes tydeliggjort, på hvilken måde det helt særlige AAU-DNA både kan profileres og være løftestang og retningssættende for universitets aktiviteter. DNA skal i denne sammenhæng forstås som de specifikke karakteristika ved AAU, som gør, at studerende, forskere og øvrige medarbejdere vælger AAU, at samarbejdspartnere sætter pris på samarbejdet med AAU, at eksterne forskningsfonde gerne tildeler AAU midler, osv. Mål for AAU s Udviklingskontrakt samt politikker for kvalitetssikring skal indtænkes hvor relevant. Thorkild Ærø Analysere og vurdere nuværende samspil og samarbejde (kultur og processer) på tværs af AAU (fakulteter, campusser etc.) styrker og svagheder ift. at fungere som ét AAU. Identificere de centrale elementer i AAU-DNA et, som udgør AAU s særkende både eksternt og internt. Hvilke iboende styrker kan løftes op og udgøre centrale elementer i vores fremtidige værdisæt? Give forslag til fremtidige karakteristika ved Ét AAU 9

21 5 Delprojekt # 4: Ét AAU og AAU-DNA (side 2 af 2) Involvering Tidsplan Det forventes, at der involveres bredt i afdækningen af AAU-DNA - eksterne parter, medarbejdere og studerende evt. overveje sociale medier som metode. Herudover forventes det, at relevante fora involveres i afdækningen af styrker og svagheder ift. at fungere som Ét AAU. Af hensyn til generel kommunikationsplan og koordinering skal planen for dette ifølge leveranceplan meldes ind til Strategisekretariatet senest medio december. Følger den generelle leveranceplan. Grænseflader Situationsanalyser og konkretisering af visionen Inspiration fra andre Principielt grænseflader til alle øvrige delprojekter. Ud over at afstemme og debattere input til de øvrige delprojekter på de aftalte udvidede direktionsmøder, så anbefales det, at den direktionsansvarlige tager en indledende dialog med direktionsansvarlige for de øvrige delprojekter. Bør meldes ind til Strategisekretariatet snarest muligt af hensyn til varsling af de relevante nøglepersoner. Fra tidligere drøftelser: Trend-analyser (bl.a. fra ministeriet) Dimittendundersøgelser Se fx strategien fra Georgia Institute of Technology Rapportering Templates for rapportering aftales med Strategisekretariatet. Løbende fremdriftsrapportering sker ud fra en / -template, som leveres af Strategisekretariatet. 10

22 6 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T S K O N T O R K R O G S T R Æ D E 3 P O S T B O K S A A L B O R G Møde: Mødedato: 4. februar 2015 Mødested: Tovholder/ Sagsbehandler: Akademisk Råd på det Humanistiske Fakultet Lokale 2.107, Kroghstræde 3 & CPH ACM15 C STM Sagsfremstilling Dagsordenspunkt 6. Rammebetingelser for forskning for at sikre høj akademisk standard. Sagsfremstilling/ Resumé En helt afgørende og central mekanisme for fortsat at videreudvikle et moderne og dynamisk humaniora er at tiltrække og fastholde de bedste talenter i forhold til forsknings, undervisning, videnspredning, administration og service. I det danske universitetslandskab og internationalt er der en stærkt stigende konkurrence i forhold til at tiltrække og fastholde de bedste talenter i forhold til forskning, undervisning og videnspredning. Derfor er der også blandt alle universiteter et stort fokus på at klargøre karriereveje. Dekanatet og fakultetsledelsen har tidligere givet udtryk for, at HUM, AAU skal være en af frontløberne, og vil koble tiltrækning af talent og udvikling af karriereveje med diversitets management i forhold til alle grupper af ansatte ved fakultetet. Samtidigt er det afgørende, at tiltrækning af talent og rekruttering understøtter udvikling af fakultetets særlige kultur og profil med fokus på problembaseret forskning, undervisning og videnspredning, og et humaniora som både retter sig mod excellence og nytte. Fakultetsledelsen har tilbage i foråret 2014 nedsat et udvalg til at drøfte tiltrækning af dygtige medarbejdere, nationale og internationale talenter, drøfte karriereveje samt diversitets management. Af forskellige årsager er udvalgsarbejdet endnu ikke sat i gang. Det var hensigten, at udvalget skulle komme med anbefalinger til overordnede politiske principper for talentudvikling, rekruttering og fastholdelse/mobilitet samt diversitets management både i fht VIP og i fht TAP. Udvalget skulle endvidere formulere generiske kompetenceprofiler og bedømmelseskriterier for de forskellige stillingskategorier. Udvalget skulle sammensættes af dekanat, repræsentation af institut- og studieledere, ph.d. skoleleder, sekretariatschef og repræsentation af institutsekretariatsledere, samt VIP- og TAP medarbejdere gerne udpeget af FSU og AR. Det var hensigten, at udvalget på sit første møde skulle fastlægge et kommissorium for udvalgets arbejde. Imidlertid vil dekanatet gerne have mulighed for at drøfte med AR, hvordan rådet ser de udfordringer fakultetet står overfor i fremtiden, særligt i lyset af dimensioneringen, og i forhold til kunne tiltrække og fastholde de bedste talenter i forhold til forskning, undervisning og videnspredning. Dekanatet vil gerne have rådets input til kommissorium for udvalget vedr. karrieveje og talent. Side 1 af 2

23 6 Indstilling Det indstilles, at Akademisk Råd drøfter HUMs fremtidige udfordringer i forhold til kunne tiltrække og fastholde de bedste talenter indenfor forskning, undervisning og videnspredning og det ikke mindst set i lyset af dimensioneringen. Rådet må i den forbindelse gerne komme med forslag til et kommissorium for udvalgsarbejde om emnet. Bilag 2

24 7 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T S K O N T O R K R O G S T R Æ D E 3 P O S T B O K S A A L B O R G Møde: Mødedato: 4. februar 2015 Mødested: Kroghstræde 3 Tovholder/ Sagsbehandler: Akademisk Råd på det Humanistiske Fakultet Mette Bjerring Sagsfremstilling Dagsordenspunkt Sagsfremstilling/ Resumé Ph.d. Tanja Kirkegaard, HCCI, har forsvaret sin ph.d.-afhandling den 6. januar Ph.d.-titel: Stress as a sociocultural phenomenon: Exploring the distributed nature of stress in an organizational context Indstilling Det indstilles, at Tanja Kirkegaard tildeles ph.d.-graden. Bilag Endelig bedømmelse Side 1 af 1

25 7

26 7

27 7

28 7

29 7

30 7

31 8 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T S K O N T O R K R O G S T R Æ D E 3 P O S T B O K S A A L B O R G Møde: Mødedato: 4. februar 2015 Mødested: Kroghstræde 3, Tovholder/ Sagsbehandler: Akademisk Råd på det Humanistiske Fakultet HI/STM Sagsfremstilling Dagsordenspunkt 8. Ansættelsesudvalg vedr. dekanstillingen Sagsfremstilling/ Resumé I forbindelse med ansættelsen af ny dekan på HUM, skal der nedsættes et ansættelsesudvalg. Sammensætningen af ansættelsesudvalget fremgår af nedenstående skema: Antal Interessent Navn 1 Rektor født formand iflg. vedtægterne Per Michael Johansen 1 Direktionen en dekankollega Indstilles af direktion 2 Videnskabelige medarbejdere Det tilstræbes, at den ene VIP er fra AAU-CPH Indstilles af FSU og AR 1 Administrativ medarbejder (skal repræsentere TAP i både institutter og på fakultetskontoret) Indstilles af FSU evt. i samarbejde med institutternes og fakultetskontorets SU 1 Studerende Indstilles af de studerendes repræsentanter i Akademisk Råd 1 Fakultetsledelsen Indstilles af fakultetsledelsen Derudover bedes AR også give input til det faglige og ledelsesmæssige indhold i forhold til opslag af dekanstillingen Indstilling Det indstilles, at AR vælger én VIP-repræsentant og én studenter-repræsentant, og giver input til det faglige og ledelsesmæssige indhold i forhold til opslag af dekanstillingen. Side 1 af 1

32 Bilag 9a Fakultetskontorerne HUM, TEKNAT, SUND, SAMF Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks Aalborg Sagsbehandler: Mette Marie Abildgaard T: M: mma@adm.aau.dk Dato: Sagsnr.: Indstillinger af specialer til Roblon Prisen 2015 Bestyrelsen for Roblon Fonden har meddelt, at de også i 2015 vil præmiere en kandidat (eller gruppe) til Roblon Prisen på kr. til universitetets årsfest den 17. april Rektor beder fakulteterne indstille to specialer fra hvert hovedområde (Humaniora, Samfundsvidenskab, Naturvidenskab, Teknisk Videnskab og Sundhedsvidenskab). Der fremsendes 1 sides indstilling på hver person/eller gruppe. Indstillingen skal udformes af vejleder og foretrækkes af fonden at være på dansk (eller et kort resume af emnet på dansk). Der skal være navn på kandidaten, vejleder, studienævn samt titel på specialet. Specialet skal være færdiggjort og graden tildelt i perioden januar 2014 januar Kriterierne er, at specialet skal være af høj kvalitet, innovativt og nyskabende, og gerne kunne give afsmitning i Nordjylland, fx ift. videre forskning eller beskæftigelse. Der kan også indstilles en gruppe. Der lægges stor vægt på, at prismodtageren kan deltage i universitetets årsfest den 17. april og modtage prisen på scenen. Rektor vil efter fakulteternes indstillinger, udvælge 4-5 af de indstillede specialer, hvorefter Roblon Fondens bestyrelse foretager den endelige udvælgelse af prismodtageren. Vinderen vil først blive offentliggjort til universitetets årsfest. Indstillingerne til prisen bedes være Ledelsessekretariatet i hænde senest den 19. februar 2015 og sendes til Mette Marie Abildgaard på mma@adm.aau.dk. Med venlig hilsen Mette Marie Abildgaard

33 Bilag 9b Til fakulteterne, SBi, forskerskoler, institutter, centre samt ph.d.-programledere, forskningsdirektøren og campusledere mv. Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks Aalborg Sagsbehandler: Peter Frederiksen Telefon: pfr@adm.aau.dk Dato: Sagsnr.: Indkaldelse af forslag til kandidater til Spar Nord Fondens Forskningspris 2015 Udvalget vedrørende Spar Nord Fondens Forskningspris vil gerne opfordre alle til at komme med motiverede forslag til kandidater til Spar Nord Fondens Forskningspris Om Spar Nord Fondens Forskningspris Forskningsprisen uddeles af Spar Nord Fonden med det formål at skabe (yderligere) interesse for forskningen på Aalborg Universitet og for at medvirke til den fortsatte internationalisering af forskningen på universitetet. Prisen, der er på kr., uddeles til en yngre forsker, der i 2014 har afsluttet og fået bedømt en særligt bemærkelsesværdig ph.d.- eller doktorafhandling ved Aalborg Universitet. Prisen kan tildeles forskningsprojekter inden for alle faggrene, og den uddeles som en påskønnelse af den fremragende forskning og synliggørelse af forskningen på Aalborg Universitet over for en bredere offentlighed. Forslag til kandidater vurderes af et sagkyndigt udvalg, som er nedsat af rektor med en repræsentant fra hvert hovedfagområde. Udvalget består i år af: HUM: NAT: SAMF: SUND: TEK: Prof. Henrik Halkier Prof. Morten Nielsen Prof. Ann-Dorte Christensen Prof. Thomas Graven-Nielsen Prof. Jes Vollertsen Prisen fordeles med kr. til videre forskning først og fremmest i udlandet og kr. til personlig disponering. En oversigt over tidligere års modtagere af Forskningsprisen kan findes på aau.dk under punktet om AAU. Indstillingsprocessen En indstilling skal være motiveret og på maksimalt to sider. Med indstillingen skal følge bedømmelsesudvalgets indstilling vedrørende tildeling af ph.d.- eller doktorgraden samt CV for den indstillede. Indstillinger skal sendes med post eller pr. mail til Ledelsessekretariatet v/ specialkonsulent Mette Marie Abildgaard (tlf.: , e- mail: mma@adm.aau.dk), så de er os i hænde senest fredag d. 13. februar Efter modtagelse af indstillinger vil det sagkyndige udvalg træffe endelig afgørelse om modtageren af prisen. Prisen uddeles i forbindelse med Aalborg Universitets Årsfest, som afholdes fredag d. 17. april På udvalgets vegne Venlig hilsen Peter Frederiksen Specialkonsulent

34 Bilag 9c The Usefulness of Arts and Humanities Conference at Aalborg University, 5 May 2015, The Utzon Center 10:00 15:30 followed by a reception During the past few decades, a spectre has emerged, which is now haunting the Arts and Humanities in the Western world. The question posed by this spectre is: What is the usefulness of studying Arts and Humanities? A different and more constructive phrasing of the question would be: Which needs in society do the Arts and Humanities respond to and accommodate? However the question is phrased, several answers may be offered. On the one hand, the usefulness of Arts and Humanities is fairly obvious: Without knowledge of languages, history, culture, media and ethics areas which are all connected to our existence as human beings in a society our society would be ill off. The Arts and Humanities have participated increasingly in cross-disciplinary research and contributed to the development of various emergent research fields in collaboration with, for example, the social and natural sciences. As a result of this, new hybrid disciplines such as cognitive science, humanistic informatics, science technology and society (STS) are now transgressing the traditional divide between natural sciences and Arts and Humanities. On the other hand, the legitimacy of the Arts and Humanities and the value of their contribution to society and their impact on the economy are being constantly questioned. The consequences of this have manifested themselves in difficulties of funding and decreasing acknowledgment, which has resulted in considerable downsizing, diverse forms of crisis management and, as a consequence, renewed questioning of the validity of the various subject fields, research and teaching methods of Arts and Humanities, as well as of the results achieved. The debate about the usefulness of the Arts and Humanities has called forth several scholarly contributions as well as interesting reports from various commissions investigating the above-mentioned questions. These contributions indicate that the common challenges are prompting different analysis results and different political solutions, depending on countries and contexts. This is the case even within the Scandinavian countries, which are otherwise so similar, and also in the UK and Germany. The primary aim of this conference is to confront the common challenges of the Arts and Humanities and to compare our different analyses and possible answers with different political solutions within our neighbouring countries (Scandinavia, the UK and Germany); secondly, to identify and discuss societal challenges and possible objectives and roadmaps for the Arts and Humanities. The conference will provide a forum for discussion among scholars engaged in researching and exploring the Arts and Humanities. The following questions will be in focus: - What are the core characteristics of the contributions of the humanistic sciences?

35 Bilag 9c - How do we identify the common challenges and opportunities of the Arts and Humanities today, and what are the different ways in which they are met in the Scandinavian countries, the UK and Germany? - In which ways does Arts and Humanities research contribute to societal impact, and what do we envision the impact and role of this research to be in the future? - Why did the Humanities not succeed in the first round in Horizon 2020? And connected to this question: What new and more advantageous ways are there of organizing Arts and Humanities research? Organising Committee Lone Dircking-Holmfeld, Professor, Dean , Faculty of the Humanities, Aalborg University Jørgen Stigel, Associate Professor, Vice-Dean, Faculty of the Humanities, Aalborg University Antje Gimmler, Professor, Department of Learning and Philosophy, Aalborg University Thomas Ploug, Professor, Department of Communication and Psychology, Aalborg University Falk Heinrich, Associate Professor, Head of Studies, Department of Communication and Psychology, Aalborg University Gunhild Agger, Professor, Department of Culture and Global Studies, Aalborg University Preliminary program 9:30 10:00 Coffee 10:00-10:20 Welcome note Gunhild Agger 10:20 10:50 Hva skal vi med humaniora? Chair Gunhild Agger Key note (Norway) 10:50 11:00 Coffee break 11:00 11:30 Alltings mått - Humanistisk kunskap i framtidens samhälle Key note (Sweden) 11:30 12:00 Key note (Germany) 12:00 13:00 Lunch break 13:00 13:45 Panel 1: What are the core characteristics of the contributions of the humanities and arts Facilitator: Thomas Plough 13:45 14:30 Panel 2: In which ways does Arts and Humanities research contribute to societal impact, and what do we envision the impact and role of this research to be in the future, including Horizon 2020

36 Bilag 9c Facilitator: Antje Gimmler 14:30 14:40 Coffee break 14:40 15:10 Blow up the Humanities Key note UK 15:10 15:30 Closing remarks Thomas Plough Reception