Forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond"

Transkript

1 Fremsat den (X) af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Kapitel 1 Fondens etablering, formål m.v. 1. Danmarks Grønne Investeringsfond oprettes som en selvstændig, statslig forvaltningsenhed under erhvervs- og vækstministeren. Stk. 2. Fonden har til formål at medfinansiere investeringer, der fremmer den grønne omstilling af samfundet. Stk. 3. Fondens formål opnås gennem lån til investeringer, der fremmer en grøn omstilling af samfundet, f.eks. inden for følgende områder: 1) Energibesparelser 2) Vedvarende energianlæg 3) Større ressourceeffektivitet Stk. 4. Fonden kan indgå i samarbejde med netog distributionsselskaber, el- og gashandelsvirksomheder eller andre kommercielle aktører på energiområdet med henblik på at realisere fondens formål. Kapitel 2 Lånevilkår 2. Danmarks Grønne Investeringsfond kan yde lån til private virksomheder, almene boligorganisationer samt til offentlige selskaber og institutioner mv., hvis formue er adskilt fra statens, regionernes henholdsvis kommunernes formue, og som har mulighed for at optage lån på det private marked. Stk. 2. Fonden kan mod betaling, som modsvarer risikoen i det konkrete investeringsprojekt, yde både sidestillede og efterstillede lån med eller uden sikkerhed. Stk. 3. Fonden kan yde lån på op til 60 pct. af omkostningerne forbundet med investeringsprojekter målt på den samlede portefølje. Stk. 4. Fonden kan yde enkeltstående lån på op til 100 mio. kr. med en løbetid på op til 30 år. Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan i bekendtgørelse hæve eller sænke grænsen for fondens finansiering målt på den samlede portefølje, jf. stk. 3, og øge eller mindske lånestørrelse og løbetid, jf. stk. 4. Kapitel 3 Fondens organisering 3. Danmarks Grønne Investeringsfond ledes af en bestyrelse. Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren udpeger bestyrelsen, som består af fem medlemmer, herunder formand og næstformand. Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer udpeges for indtil 3 år ad gangen. Et bestyrelsesmedlem kan udpeges i alt to gange. Stk. 4. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have de nødvendige kompetencer til at varetage fondens formål. Bestyrelsens kompetencer skal både omfatte økonomiske kompetencer på kreditog investeringsområdet samt viden om energi og ressourcer. 1

2 4. Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af fonden. Bestyrelsen fastlægger i den forbindelse fondens lånepolitik og rammerne for bestyrelsens arbejde, efter indstilling fra sekretariatet, i en forretningsorden. Stk. 2. Bestyrelsen skal, efter indstilling fra sekretariatet, godkende bevilling af enkeltstående større lån, som opfylder bestemte kriterier fastsat af bestyrelsen. Stk. 3. Bestyrelsens afgørelser er endelige. 5. Administrationen af fonden varetages af Vækstfondens sekretariat, jf. 3, stk. 2, i lov om Vækstfonden. Kapitel 4 Fondens økonomi m.v. 6. Danmarks Grønne Investeringsfonds kapital tilvejebringes ved indskud fra staten på op til 200 mio. kr. Stk. 2. Fondens egenkapital skal til stadighed være af en sådan størrelse, at den udgør et forsvarligt grundlag for fondens forpligtelser og aktiviteter. Fondens aktiviteter skal bidrage til en opbygning af egenkapitalen i fonden. Stk. 3. Fonden kan optage lån til finansiering af sine aktiviteter. Stk. 4. Staten yder garanti for fondens forpligtelser inden for en ramme på op til 5 mia. kr. Fonden betaler garantiprovision til staten for den del af statsgarantien, der er udnyttet af fonden, jf. 2, stk. 3, i lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. 7. Den del af indskudskapitalen, der ikke anvendes aktivt i finansieringen af aktiviteter, placeres i værdipapirer m.v. til højest mulig forrentning kombineret med en betryggende sikkerhed. Stk. 2. Afkastet af fondens midler, tilbagebetalte ydelser, renteindtægter og lignende indgår i fondens drift og opbygning af egenkapital. Stk. 3. Udgifterne til fondens administration afholdes af fondens midler. Kapitel 5 Tilsyn 8. Erhvervs- og vækstministeren fører tilsyn med Danmarks Grønne Investeringsfond. Stk. 2. Bestyrelsesformanden har pligt til at holde ministeren orienteret om alle væsentlige forhold, herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi. Stk. 3. Fonden offentliggør årligt en status over fondens investeringer opdelt efter formål. Kapitel 6 Regnskab og Revision 9. Danmarks Grønne Investeringsfond aflægger regnskab i overensstemmelse med god regnskabsskik. Stk. 2. Fondens regnskabsår er kalenderåret. Stk. 3. Regnskaberne revideres af rigsrevisor og den til enhver tid værende statsautoriserede revisor i Vækstfonden, jf. 8, stk. 1, i lov om Vækstfonden. Stk. 4. Bestemmelserne i 17, stk. 2 og 3, og 18 i lov om revision af statens regnskaber m.m. finder tilsvarende anvendelse. Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Stk. 5. Det reviderede årsregnskab indsendes efter godkendelse af bestyrelsen til erhvervs- og vækstministeren. 10. Erhvervs- og vækstministeren og revisorerne kan til enhver tid afkræve fonden enhver oplysning, som ministeren og revisorerne anser for fornøden. Erhvervs- og vækstministeren og revisorerne skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med fondens bøger, regnskaber og virksomhed i øvrigt. 2

3 Kapitel 7 Tavshedspligt 11. Bestyrelsesmedlemmerne og ansatte i Vækstfonden er under ansvar efter straffelovens e forpligtede til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de bliver vidende om gennem behandling og udstedelse af konkrete lån i Danmarks Grønne Investeringsfond. Kapitel 8 Fondens opløsning 12. Danmarks Grønne Investeringsfond kan opløses ved lov. Ved opløsning af fonden overtager statskassen fondens nettoformue, som er i behold efter fyldestgørelse af fondens forpligtelser. Stk. 2. Omkostninger i forbindelse med opløsning af fonden afholdes af fondens egenkapital. Kapitel 9 Administrative bestemmelser 13. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om Danmarks Grønne Investeringsfonds ledelse, administration, økonomi, øvrige lånevilkår jf. 2, stk. 5, tilsyn, regnskab og revision m. v. Kapitel 10 Ikrafttræden 14. Loven træder i kraft 1. december Kapitel 11 Ændringer i anden lovgivning 15. I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. foretages følgende ændring: 1. I 2 indsættes som efter nr. 10 som nyt nr. 11:»11) Danmarks Grønne Investeringsfond.«Kapitel 12 Territorial gyldighed 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 3

4 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Formål og baggrund I Aftale om Et grønnere Danmark fra juni 2014 indgået mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, er det blandt andet aftalt, at der oprettes en grøn investeringsfond til finansiering af investeringer, der fremmer den grønne omstilling af samfundet, herunder f.eks. i energibesparelser, vedvarende energianlæg, større ressourceudnyttelse og andre lignende investeringer. Det foreslås på den baggrund at oprette Danmarks Grønne Investeringsfond, der skal yde lån til finansiering af offentlige og private virksomheders, fondes, foreningers, almene boligorganisationers m.v. grønne investeringer i den pågældende virksomhed, fond, forening m.v. Den pågældende virksomheds formue skal være adskilt fra offentlige myndigheders formue. Målgruppen er offentlige og private virksomheder, fonde, foreninger, almene boligorganisationer m.v. generelt og er således ikke begrænset til små og mellemstore virksomheder. Det foreslås, at Danmarks Grønne Investeringsfond oprettes med en egenkapital på op til 200 mio. kr. i form af statsligt kapitalindskud og med en udlånskapacitet på op til 5 mia. kr. 2. Organisering Lovforslaget indebærer, at Danmarks Grønne Investeringsfond etableres som en selvstændig, statslig forvaltningsenhed under erhvervs- og vækstministeren. Danmarks Grønne Investeringsfond indgår ikke i det almindelige statslige, administrative hierarki. Erhvervsog vækstministeren vil således ikke på samme vis som inden for den almindelige statsforvaltning have instruktionsadgang over for Danmarks Grønne Investeringsfond udover de beføjelser, der fastsættes i loven, og der vil ikke være rekursadgang til erhvervs- og vækstministeren, herunder for afslag på lån m.v., men fonden vil henhører under erhvervs- og vækstministerens tilsyn. Det er således bestyrelsen og den daglige ledelse, som i det hele er ansvarlige for fondens drift, økonomi og administration, herunder ydelsen af de konkrete lån. Det følger i øvrigt af etableringen som en selvstændig, statslig forvaltningsenhed, at Danmarks Grønne Investeringsfond i retlig henseende bliver en selvstændig juridisk person og inden for de begrænsninger, der fastlægges i lovgivning, kan optræde som en sådan. Erhvervs- og vækstministeren fører tilsyn med fonden. Ministeren udøver sin tilsynspligt med fonden gennem sine beføjelser til at udpege bestyrelsen, gennem fastsættelse af de nærmere rammer for fondens lånevilkår og administrationen samt gennem fondens årlige fremsendelse af sit regnskab. Ministeren får endvidere fuld adgang til at få udleveret samtlige oplysninger fra fonden, som ministeren anser for fornødne. 4

5 Endelig forpligtes bestyrelsesformanden i Danmarks Grønne Investeringsfond til at holde ministeren orienteret om alle væsentlige forhold, herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi. Danmarks Grønne Investeringsfond etableres med en selvstændig bestyrelse på 5 medlemmer, der udpeges af erhvervs- og vækstministeren til at varetage den overordnede og strategiske ledelse af fonden. Vækstfonden varetager sekretariatsbetjeningen af Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktionen og øvrige medarbejdere i Vækstfonden bevarer deres nuværende ansættelsesforhold til Vækstfonden, men i alle forhold vedrørende Danmarks Grønne Investeringsfonds aktiviteter refererer direktionen i Vækstfonden til bestyrelsen i Danmarks Grønne Investeringsfond. Danmarks Grønne Investeringsfond er ikke omfattet af lov om finansiel virksomhed, idet fonden ikke udøver virksomhed, der består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, jf. lov om finansiel virksomhed 7, stk Finansiering af Danmarks Grønne Investeringsfonds aktiviteter Med henblik på at opfylde Danmarks Grønne Investeringsfonds formål kan der ske et statsligt egenkapitalindskud på i alt op til 200 mio. kr. I første omgang afsættes der et statsligt egenkapitalindskud på 80 mio. kr. i fordelt med 15 mio. kr. i 2014, 25 mio. kr. i 2015 og 40 mio. kr. i Derudover ydes der en statsgaranti til fonden på op til 5 mia. kr., dog i første omgang 2 mia. kr., til fondens optagelse af lån på det private marked, f.eks. i danske pengeinstitutter eller pensionsselskaber, som långivere kan få sikkerhed i ved ydelse af lån til fonden. Fonden betaler sædvanlig garantiprovision til staten for den del af statsgarantien, der er udnyttet ultimo året, jf. lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Garantiprovisionen forventes at udgøre 0,15 pct. p.a. Når den statsgaranterede låneramme nærmer sig fuld udnyttelse er det muligt at gennemføre en udvidelse af egenkapitalen med yderligere op til 120 mio. kr. og af statsgarantien med yderligere op til 3 mia. kr., således at det samlede egenkapitalindskud er på op til 200 mio. kr., og den samlede statsgaranti er op til 5 mia. kr. Sådanne udvidelser forudsætter dog, at der er en tilstrækkelig efterspørgsel efter fondens produkter, og at der opnås finansiering hertil på det pågældende tidspunkt. Fondens økonomi skal hvile i sig selv. Det vil sige, at renteindtægterne på de ydede lån over tid skal dække fondens fundingomkostninger til ydelse af lånene, tab på lånene og administrationsomkostninger samt en opbygning af fondens egenkapital. 4. Danmarks Grønne Investeringsfonds opgaver og samarbejder Fondens opgave er, at yde finansiering gennem lån, hvortil der er knyttet en tilbagebetalingsforpligtelse. Fondens finansiering af projekter skal ske i overensstemmelse med EU s statsstøtteregler. Finansieringen skal ydes til projekter, som ikke ville være blevet igangsat uden finansieringen, eller som vil blive fremrykket væsentligt som følge af finansieringen. 5

6 Virksomhedernes engagement sikres ved, at fondens samlede finansiering højst kan udgøre 60 pct. af virksomhedernes omkostninger forbundet med projekterne målt på porteføljeniveau for fonden. Den resterende finansiering i de enkelte projekter tilvejebringes af virksomheden selv i form af egenkapital eller ved anden ekstern privat finansiering f.eks. fra banker eller andre finansieringsinstitutter. Fondens indskudskapital, der finansieres gennem indskud fra staten, skal, i det omfang det ikke er udnyttet til projektfinansiering, placeres i værdipapirer m.v. Afkastet af disse midler, tilbagebetalte ydelser, renteindtægter og lignende indgår i fondens egenkapital og kan anvendes til fondens formål. Danmarks Grønne Investeringsfond kan samarbejde med net- og distributionsselskaberne om formidling og identifikation af relevante projekter, som fonden kan have interesse i at medfinansiere. Samarbejdet ændrer ikke på, at fonden bærer kreditrisikoen ved lånene og godkender og kreditvurderer de enkelte lån. Danmarks Grønne Investeringsfond kan desuden indgå samarbejdsaftaler med el- og gashandelsvirksomheder, som sælger energi til kunder, og som i mange tilfælde har aftaler med net- og distributionsselskaberne, om realisering af energibesparelser. Samarbejdsaftalerne kan omfatte rammelån til ESCO-projekter målrettet den samlede kundekreds eller videreudlån til virksomhederne. Fonden kan indgå tilsvarende samarbejdsaftaler med andre kommercielle aktører inden for energispareområdet, f.eks. rådgivende firmaer og erhvervsorganisationer. Der vil i 2016 blive foretaget en evaluering af fondens virksomhed baseret på den tilgængelige information. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget er en nødvendig forudsætning for at kunne forbedre rammerne for danske virksomheders grønne investeringer. Lovforslaget vil have økonomiske konsekvenser for staten, idet forslaget medfører, at der overføres midler fra staten til Danmarks Grønne Investeringsfond, som er en selvstændig, statslig forvaltningsenhed, i forbindelse med kapitalindskud i fonden og ved, at staten stiller en statsgaranti til rådighed, som långivere kan få sikkerhed i ved ydelse af lån til fonden. Danmarks Grønne Investeringsfond betaler sædvanlig garantiprovision til staten for den del af statsgarantien, der er udnyttet af fonden. Garantiprovisionen forventes at udgøre 0,15 pct. p.a. Der kan i alt ske et statsligt egenkapitalindskud på op til 200 mio. kr. I første omgang sker der et egenkapitalindskud på 80 mio. kr. i fordelt med 15 mio. kr. i 2014, 25 mio. kr. i 2015 og 40 mio. kr. i Derudover kan der i alt ydes en statsgaranti til fonden på op til 5 mia. kr., dog i første omgang 2 mia. kr., til fondens optagelse af lån på det private marked. Lovforslaget har ikke nogen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner. Lovforslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser for det offentlige. 6

7 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Lovforslaget forventes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet lovforslaget vil indebære, at erhvervslivet får mulighed for at få finansieret flere grønne investeringer, som kan medføre varige besparelser i de pågældende virksomheder, der gennemfører investeringerne. Lovforslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser for erhvervslivet. 7. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne. 8. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget forventes at have positive, miljømæssige konsekvenser i form af energieffektiviseringer og energibesparelser. Mulighederne for finansiering til virksomhedernes grønne investeringer kan således skabe grundlag for øgede og fremrykkede grønne investeringer, der vil have positive konsekvenser for miljøet, og som kan medføre varige energimæssige besparelser og større ressourceudnyttelse. 9. Forholdet til EU-retten Danmarks Grønne Investeringsfond vil skulle administreres i overensstemmelse med EU s statsstøtteregler. Da fonden alene kan yde lån mod betaling af en rente, som afspejler risikoen ved det konkrete lån, og da renten og de øvrige vilkår for lånet skal fastsættes efter en individuel vurdering af det konkrete projekt, er det vurderingen, at fondens virksomhed ikke falder under definitionen af statsstøtte i TEUF art Høring Et udkast til lovforslag har i perioden [dato] til [dato] været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: [ ] 11. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for staten Ingen Lovforslaget vil have økonomiske konsekvenser for staten, idet forslaget medfører, at der overføres midler fra staten til fonden som et selvstændigt offentligt finansieringsinstitut, og idet staten stiller en statsgaranti, som långivere kan få sikkerhed i ved ydelse af lån til fonden. Økonomiske konsekvenser for Ingen Ingen kommuner og regioner Administrative konsekvenser Ingen Ingen 7

8 for stat, kommuner og regioner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for borgerne Miljømæssige konsekvenser Forholdet til EU-retten Lovforslaget forventes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet lovforslaget vil indebære, at erhvervslivet får bedre mulighed for at få medfinansieret grønne investeringer, som kan medføre varige besparelser for virksomhederne. Ingen Ingen Lovforslaget forventes at have positive, miljømæssige konsekvenser i form af energieffektiviseringer og energibesparelser. Ingen Ingen Ingen 8

9 Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til 1 I bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, at Danmarks Grønne Investeringsfond etableres som en selvstændig, statslig forvaltningsenhed under erhvervs- og vækstministeren. Fonden indgår dermed ikke i det almindelige statslige, administrative hierarki, men henhører under erhvervs- og vækstministerens tilsyn, dog uden at der er rekursadgang til erhvervs- og vækstministeren over beslutningen truffet i fonden. Det er bestyrelsen og den daglige ledelse, som i det hele er ansvarlige for fondens drift, økonomi og administration, herunder ydelsen af de konkrete lån. Fonden er omfattet af blandt andet offentlighedsloven, jf. dog 11, forvaltningsloven og andre generelle love og principper gældende for den offentlige forvaltning, herunder i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om lån. Det følger i øvrigt af etableringen som en selvstændig, statslig forvaltningsenhed, at Danmarks Grønne Investeringsfond i retlig henseende bliver en selvstændig juridisk person og inden for de begrænsninger, der fastlægges i den lov og regler fastsat i medfør af denne lov, kan optræde som en sådan. Det er centralt, at Danmarks Grønne Investeringsfond fungerer som en virksomhedspræget finansiel institution, der er orienteret mod udviklingen i markedet, med henblik på løbende at kunne vurdere, hvorvidt og på hvilke vilkår virksomhederne har mulighed for at optage lån til grønne investeringer på det private marked. Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at Danmarks Grønne Investeringsfond skal bidrage til den grønne omstilling af samfundet gennem medfinansiering af mindre og større investeringer i projekter, der fremmer den grønne omstilling af samfundet. Grøn omstilling er ikke et fast defineret begreb, men i forhold til fondens aktiviteter vedrører det f.eks. investeringer i energibesparelser, større ressourceeffektivitet og vedvarende energianlæg. Dette er dog ikke en udtømmende optegning af mulige investeringsprojekter, som fonden kan deltage i, jf. nærmere stk. 2. I bestemmelsen i stk. 3 foreslås det, at fondens formål opnås gennem lån til investeringer der fremmer en grøn omstilling af samfundet. Det kan f.eks. være investeringer inden for energibesparelser, vedvarende energianlæg, større ressourceeffektivitet eller andre lignende investeringer i virksomheder, almene boligorganisationer, selvejende institutioner mv. Energibesparelserne kan f.eks. være i produktionsapparat i form af lavere forbrug af el, gas, brændsel, vand eller lignende eller i bygningsmasse, f.eks. belysning, opvarmning, nedkøling og ventilation. Investeringer i vedvarende energianlæg kan f.eks. være i vindmøller, solceller, termiske anlæg eller bølgeanlæg med henblik på en reduceret belastning af natur og miljø pr. produceret enhed. Investeringer i større ressourceeffektivitet kan f.eks. være i effektiv brug af materialer og råstoffer i produktionen, substitution af kemikalier der hindrer genanvendelse, samt øget genanvendelse og bedre affaldshåndtering. 9

10 Der skal foreligge en veldokumenteret og sammenhængende beskrivelse af projektet, som sandsynliggør, at projektet kan gennemføres og vil få en konstaterbar effekt. Det vil være en forudsætning, at lånemodtagere bl.a. kan dokumentere en ledelsesmæssig kompetence til at føre projekterne ud i livet, samt at projekterne med passende sandsynlighed kan forrente den foreslåede investering. Finansieringen må ikke gå til dækning af omkostningerne ved et projekt, der allerede er igangsat eller som virksomheden under alle omstændigheder ville have iværksat, eller kompensere for en normal forretningsmæssig risiko, ligesom der ikke gives finansiering til afholdelse af tilbagevendende udgifter, som er et naturligt led i virksomhedens normale drift og udvikling. Projektet skal altså medføre en ændret adfærd, som ellers ikke var sket. Med bestemmelsen i stk. 4 foreslås det, at fonden skal kunne indgå samarbejder med net- og distributionsselskaberne om formidling og identifikation af relevante projekter. Net- og distributionsselskaberne, som har energispareforpligtelsen, må ikke tilbyde finansieringsordninger. De kan derfor alene være bindeled mellem fonden og de virksomheder, der ønsker at gennemføre energispareprojekter. Fonden bærer således fortsat kreditrisikoen ved lånene, og fonden vil fortsat skulle kreditvurdere og godkende de enkelte lån. Herudover foreslås det, at der kan indgås samarbejdsaftaler med el- og gashandelsvirksomhederne, som sælger energien til kunderne, og som også i mange tilfælde har aftaler med net- og distributionsselskaberne om realisering af energibesparelser. Samarbejdsaftalerne kan omfatte rammelån til ESCO-projekter målrettet den samlede kundekreds eller videreudlån til virksomhederne. Elhandelsvirksomheder må således gerne tilbyde finansielle ydelser og dermed påtage sig en finansiel risiko, som nogle allerede i dag gør i begrænset omfang primært gennem et samarbejde med finansielle institutioner (banker mv.). Elhandelsvirksomheder med kommunalt ejerskab kan ikke tilbyde finansiering og vil derfor ikke være omfattet. Samarbejdet med energiselskaberne kan medvirke til, at de kan opfylde deres energispareforpligtelser til lavere omkostninger. Modsat vil medregningen af projekterne i forbindelse med net- og distributionsselskabernes energispareindsats også alt andet lige betyde en lavere additionalitet. Fonden vil i samarbejdet med energiselskaberne kunne trække på den energibesparelsesfaglige viden, der er opbygget i selskaberne. Det foreslås også, at fonden skal kunne indgå tilsvarende samarbejdsaftaler med andre kommercielle energispareaktører. Det kan f.eks. være rådgivende firmaer. Fonden kan også udvikle løsninger og indgå samarbejde, f.eks. om ESCO-projekter, målrettet specifikke brancher i samarbejde med de respektive erhvervsorganisationer, ligesom fonden kan samarbejde med relevante interesseorganisationer, f.eks. i den almene boligsektor. Til 2 Det foreslås i stk. 1, at Danmarks Grønne Investeringsfond kan yde lån til private virksomheder, almene boligorganisationer samt til offentlige selskaber og institutioner mv., hvis formue er adskilt fra statens, regionernes henholdsvis kommunernes formue, og som har mulighed for at optage lån på det private marked. 10

11 Dette omfatter bl.a. alle private virksomheder, statens selskaber mv., selvejende institutioner med bygningsselveje, fx professionshøjskoler, erhvervsakademier, erhvervsskoler, gymnasier, frie grundskoler, folkehøjskoler og landsdelsscener, visse universiteter og visse museer, der har bygningsselveje og dermed vil have mulighed for at optage lån gennem fonden, almene boligorganisationer samt selvejende institutioner på det kommunale og regionale område i det omfang, låntagningen prioriteres indenfor de kommunale og regionale lånerammer. Målgruppen er private og offentlige virksomheder, fonde, institutioner, foreninger, almene boligorganisationer m.v. generelt og er således ikke begrænset til små og mellemstore virksomheder. Det afgørende kriterium for om der kan opnås lån fra fonden er således, at låntager er en selvstændig juridisk person med egen separat formue og med mulighed for at optage lån på det private lånemarked. I stk. 2, foreslås det, at fonden kan yde både sidestillede og efterstillede lån med eller uden sikkerhed, men mod en betaling som afspejler risikoen ved det konkrete lån. Finansieringen kan dermed ydes på forskellige vilkår og til en forskellig rente afhængig af projektets karakter og risiko. Renten og de øvrige vilkår for lånet skal fastsættes efter en individuel vurdering af det konkrete projekt. Rentetilskrivningen vil finde sted fra tidspunktet for lånets ydelse. Det foreslås i stk. 3, at fonden kan yde lån op til 60 pct. af omkostningerne forbundet med investeringsprojekter målt på den samlede portefølje mod at den resterende finansiering tilvejebringes af låntager. Som udgangspunkt skal fonden ikke bidrage med finansiering af lån for mere end 60 pct. af omkostningerne i det konkrete projekt, men det kan imidlertid af hensyn til at opnå fondens formål bedst muligt, og efter en konkret risikovurdering af projektet, være nødvendigt at bidrage til mere end 60 pct. af finansieringen i visse tilfælde, ligesom det i andre tilfælde kan være tilstrækkeligt at bidrage med mindre end 60 pct. af den samlede projektfinansiering. Derfor stilles det som krav, at fonden målt på den samlede udlånsportefølje ikke må bidrage med mere end 60 pct. af finansieringen i de projekter, fonden på et givet tidspunkt yder finansiering til. Den resterende del af finansieringen skal tilvejebringes af låntager selv gennem brug af egenkapital eller ved investeringer og lån fra andre parter, f.eks. fra investeringsfonde, pengeinstitutter, internationale finansieringsinstitutter o.l. I stk. 4 forslås det, at fonden kan yde enkeltstående lån på op til 100 mio. kr. med en løbetid på op til 30 år. Vilkårene for lånene vil afspejle lånenes størrelse og løbetid. I stk. 5 forslås det, at erhvervs- og vækstministeren i bekendtgørelse kan hæve eller sænke grænsen for fondens finansiering målt på den samlede portefølje, jf. stk. 3, og øge eller mindske lånestørrelse og løbetid, jf. stk. 4, hvis dette måtte vise sig at være nødvendigt i forhold til at opnå fondens formål på baggrund af væsentlige ændringer på det private marked for lånekapital eller i efterspørgslen på lånefinansiering. 11

12 Til 3 I stk. 1 foreslås det, at Danmarks Grønne Investeringsfond vil blive ledet af en bestyrelse. Dette indebærer, at ansvaret for Danmarks Grønne Investeringsfonds virksomhed i form af økonomi, administration, personale, behandling af ansøgninger og ydelse af lån, indfrielse, tilbagebetaling, forrentning, inkasso, produktudvikling, regnskabsaflæggelse, revision m.v. påhviler bestyrelsen. Det er ligeledes blandt andet bestyrelsens ansvar at sikre, at Danmarks Grønne Investeringsfond efterlever love, bekendtgørelser og andre regler, som gælder for fonden. Bestyrelsen fastlægger de nærmere rammer for sit virke i en forretningsorden, herunder den nærmere opgavefordeling mellem bestyrelsen og sekretariatet, jf. dog 4, stk. 2. Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren udpeger 5 bestyrelsesmedlemmer, herunder formand og næstformand, jf. stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne vil blive personligt udpeget, hvorfor der ikke udnævnes suppleanter. I stk. 3 foreslås det, at bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en periode på op til 3 år og at de pågældende medlemmer kan blive udpeget i alt to gange. Et bestyrelsesmedlem kan dermed højst sidde 6 år i bestyrelsen for Danmarks Grønne Investeringsfond. I stk. 4 foreslås det, at bestyrelsen samlet set skal have kompetencer til at varetage fondens formål. Det er hensigten, at bestyrelsesmedlemmerne samlet set skal have bred viden og erfaring inden for både kredit- og investeringsområdet samt miljø- og energiområdet. Herudover skal det sikres, at bestyrelsen samlet set har de relevante forretningsmæssige og ledelsesmæssige kompetencer. Til 4 I stk. 1 er det fastsat, at bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af fonden indenfor rammerne fastsat i denne lov og regler udstedt i medfør heraf. Bestyrelsen fastlægger i den forbindelse fondens lånepolitik og kriterierne for fondens ydelse af lån efter indstilling fra Vækstfondens sekretariat. Bestyrelsen skal desuden påse, at fonden drives ansvarligt og i overensstemmelse med sit formål samt bestyrelsens retningslinjer. Bestyrelsen er forpligtet til at forvalte fondens midler til størst mulig gavn for fondens formål. I stk. 2 er det fastsat, at bestyrelsen skal godkende bevilling af enkeltstående lån, der beløbsmæssigt eller ud fra andre kriterier efter bestyrelsens bestemmelse skal forelægges denne til godkendelse. Sekretariatet skal i disse tilfælde udarbejde en konkret indstilling til bestyrelsen om, hvorvidt det enkelte lån skal bevilges eller ej. Den endelige beslutning påhviler bestyrelsen. I stk. 3 er det fastsat, at bestyrelsens afgørelser er endelige. Der vil således ikke være rekursadgang til erhvervsog vækstministeren. 12

13 Til 5 For at undgå en ressource- og tidskrævende opbygning af en ny administrativ enhed foreslås det, at administrationen af fonden varetages af Vækstfondens sekretariat, jf. 3, stk. 2, i lov om Vækstfonden. Dette muliggør også, at den opbygning af grønne kreditgivnings- og investeringskompetencer, der allerede er igangsat i Vækstfonden i forbindelse med bevilling af grønne omstillingslån og vækstlån, kan sikres størst mulig anvendelse. Det vil bidrage til at begrænse administrationsomkostningerne, og at renten på de ydede lån kan holdes lavere end ellers. Vækstfonden stiller de nødvendige medarbejdere og øvrige ressourcer til rådighed for varetagelse af Danmarks Grønne Investeringsfonds virksomhed, herunder til udførelse af administrationsopgaver, varetagelse af indgåede samarbejdsaftaler samt varetagelse af fondens låneforhold og formueforvaltning. Direktionen og øvrige medarbejdere i Vækstfonden bevarer deres nuværende ansættelsesforhold til Vækstfonden, men i alle forhold vedrørende Danmarks Grønne Investeringsfonds aktiviteter refererer direktionen i Vækstfonden til bestyrelsen i Danmarks Grønne Investeringsfond. Danmarks Grønne Investeringsfond betaler Vækstfonden for at varetage de nævnte opgaver. Vækstfonden må ikke oppebære et overskud ved at varetage opgaverne. Bestyrelsen for Danmarks Grønne Investeringsfond kan rekvirere ekstra ressourcer fra Vækstfonden, men altid mod betaling. Vækstfonden er således forpligtet til at stille de arbejdsmæssige ressourcer til rådighed for Danmarks Grønne Investeringsfond, som Danmarks Grønne Investeringsfond vil betale for. Direktionen skal sikre samme prioritering af opgaver for henholdsvis Danmarks Grønne Investeringsfond og Vækstfonden. Som sekretariatsfunktion for Danmarks Grønne Investeringsfond vil Vækstfonden bl.a. få til opgave at kreditvurdere indkomne låneansøgninger og udarbejde indstillinger til bestyrelsen, for så vidt angår bevilling af større lån. Herudover vil Vækstfonden få til opgave at bestyre fondens låneoptag, ligesom Vækstfonden vil skulle varetage risikostyringen af fondens samlede aktiviteter. Med henblik på styring af risikoen såvel på porteføljen af forpligtelser som på udestående enkeltfordringer anvender fonden sådanne midler og fremgangsmåder til at minimere risiko eller tab, som er almindeligt brugt af tilsvarende finansielle institutter. De nærmere vilkår for administration af sekretariatsbetjeningen af fonden skal fastlægges i en administrationsaftale mellem Danmarks Grønne Investeringsfond og Vækstfonden. Til 6 Det foreslås, at fondens indskudskapital vil blive tilvejebragt ved indskud fra staten på op til 200 mio. kr., jf. stk. 1. Indskuddet vil i første omgang blive på i alt 80 mio. kr. fordelt med 15 mio. kr. i 2014, 25 mio. kr. i 2015 og 40 mio. kr. i Egenkapitalen kan udvides med yderligere op til 120 mio. kr. og statsgarantien med yderligere op til 3 mia. kr., såfremt der er den nødvendige efterspørgsel efter fonden produkter og at der kan tilvejebringes yderligere offentlig finansiering hertil på det pågældende tidspunkt. Opbygger fonden gennem sin almindelige virksomhed egenkapital, vil dette ikke på samme måde medføre, at statsgarantien automatisk udvides. 13

14 Udvidelsen sker forholdsmæssigt i forholdet 1/25 mellem egenkapital og statsgaranti, således at for hver gang, der tilføres eksempelvis 10 mio. kr. i egenkapital, så udvides statsgarantien med 250 mio. kr., tilføres der eksempelvis 20 mio. kr. i egenkapital udvides statsgarantien med 500 mio. kr. osv. Et øget aktivitetsniveau i fonden vil først kunne påbegyndes, når indskudskapital i fonden er tilvejebragt. Det foreslås i stk. 2, at fondens egenkapital altid skal være så stor, at den danner et forsvarligt grundlag for fondens forpligtelser og aktiviteter. Det vil sige, at fonden ud fra almindelige investering- og driftsøkonomiske betragtninger skal have en tilstrækkelig egenkapital og likviditet. Det vil være op til bestyrelsen i overensstemmelse med denne lov og regler fastsat i medfør heraf at sikre overholdelsen af dette til hver en tid. Det foreslås endvidere, at fondens aktiviteter skal bidrage til en opbygning af egenkapital. Det vil sige, at renteindtægterne på de ydede lån skal dække fondens omkostninger til ydelse af lånene, herunder fundingomkostninger, tab på lånene og administrationsomkostninger samt bidrage til en opbygning af fondens egenkapital. I stk. 3 foreslås det, at Danmarks Grønne Investeringsfond får adgang til at optage lån til finansiering af sine aktiviteter med henblik på at skabe mulighed for at finansiere ydelsen af lån til virksomheder. I praksis vil Danmarks Grønne Investeringsfond anmode private virksomheder, f.eks. pengeinstitutter eller pensionsselskaber, om at give tilbud på priser og vilkår for at optage lån. Med henblik på at minimere fondens omkostninger ved optagelse af lån til finansiering af sine aktiviteter foreslås det, at fonden modtager en statsgaranti på op til 5 mia. kr., som långivere kan få sikkerhed i ved ydelse af lån til fonden, jf. stk. 4. Lånet bliver derudover etableret på almindelige kommercielle markedsvilkår. I første omgang udgør statsgarantien dog 2 mia. kr. Statsgarantien kan udvides med yderligere op til 3 mia. kr., såfremt der kan tilvejebringes finansiering til det påkrævede egenkapitalindskud på det pågældende tidspunkt. Udvidelsen sker forholdsmæssigt i forholdet 1/25 mellem egenkapital og statsgaranti, således at for hver gang der tilføres eksempelvis 10 mio. kr. i egenkapital så udvides statsgarantien med 250 mio. kr., tilføres der eksempelvis 20 mio. kr. i egenkapital udvides statsgarantien med 500 mio. kr. osv. Fonden betaler sædvanlig garantiprovision til staten for den del af statsgarantien, der er udnyttet af fonden ultimo året jf. lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Garantiprovisionen forventes at udgøre 0,15 pct. p.a. Til 7 Det foreslås i stk. 1, at indskudskapitalen placeres i værdipapirer m.v. i det omfang, indskudskapitalen ikke anvendes aktivt i finansieringen af fondens aktiviteter. Bestemmelsen skal sikre en betryggende forvaltning og forrentning af den del af fondens indskudskapital, der ikke anvendes til aktiv finansiering, eller som henstår til likviditetsreserve. 14

15 Afkastet af indskudskapitalen og fondens øvrige midler, tilbagebetalte ydelser, renteindtægter og lignende indgår i fondens drift og opbygning af egenkapital, jf. stk. 2, og kan som sådan anvendes til finansieringen af ydelse af lån til opnåelse af fondens formål. I stk. 3 er det fastsat, at udgifterne til fondens administration, herunder også bestyrelseshonorarer, generelt afholdes af fondens midler. Til 8 Det foreslås i stk. 1, at erhvervs- og vækstministeren fører tilsyn med Danmarks Grønne Investeringsfond efter blandt andet bestemmelserne i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov. Fonden foreslås etableret som en selvstændig, statslig forvaltningsenhed under erhvervs- og vækstministeren. Fonden indgår dermed ikke i det almindelige statslige, administrative hierarki, men henhører alligevel under erhvervs- og vækstministerens tilsyn, dog uden at der er rekursadgang til erhvervs- og vækstministeren over beslutninger truffet i fonden, for eksempel angående ansøgninger om lån m.v. At erhvervs- og vækstministeren har en tilsynsforpligtelse ændrer ikke på, at det er bestyrelsen og den daglige ledelse, som i det hele er ansvarlige for fondens drift, økonomi og administration, herunder ydelsen af de konkrete lån, og således bl.a. løbende har fokus på, at fondens egenkapital til stadighed er af en sådan størrelse, at den udgør et forsvarligt grundlag for fondens forpligtelser og aktiviteter. Det foreslås i stk. 3, at fonden årligt offentliggør en status over fondens investeringer opdelt efter formål, jf. 1stk. 2. Offentliggørelsen kan ske i elektronisk form på eksempelvis fondens hjemmeside. Sigtet med denne status er at give offentligheden en indsigt i fondens virke og hvilke indsatsområder og målgrupper, der medfinansieres. Til 9 Der skal efter det foreslåede stk. 1 aflægges regnskab for Danmarks Grønne Investeringsfond i overensstemmelse med god regnskabsskik svarende til de regler, som gælder for Vækstfonden, jf. 32 i bekendtgørelse om Vækstfondens virke. Det foreslås i stk. 2, at fondens regnskabsår er kalenderåret, dvs. den 1. januar december. Fondens regnskaber skal efter det foreslåede stk. 3 revideres af rigsrevisor og den til enhver tid værende statsautoriserede revisor i Vækstfonden. Der indgås en aftale om rammerne for den statsautoriserede revisors revision af fondens regnskaber og den statsautoriserede revisors samarbejde med Rigsrevisionen. Med bestemmelsen i stk. 4, foreslås det præciseret, at revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., der omfatter finansiel revision, forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision. Det indebærer, at revisorerne skal efterprøve, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet. 15

16 Det foreslås, at det reviderede årsregnskab efter godkendelse af bestyrelsen indsendes til erhvervs- og vækstministeren til orientering som en del af ministerens tilsyn med fonden, jf. stk. 5. Til 10 Det foreslås med bestemmelsen, at erhvervs- og vækstministeren og revisorerne til enhver tid har ret til fuld indsigt og kan kræve alle oplysninger, som ministeren og revisorerne anser for fornødne, og at ministeren og revisorerne til enhver tid skal have adgang til at gøre sig bekendt med fondens bøger, regnskaber og virksomhed i øvrigt. Bestemmelsen skal sikre, at erhvervs- og vækstministeren og revisorerne som led i henholdsvis tilsyn og revision har adgang til alle relevante og nødvendige oplysninger. Det skal i den forbindelse bemærkes, at oplysningerne er underlagt de almindelige regler i offentlighedsloven om aktindsigt og undtagelse herfra. Til 11 Det foreslås med bestemmelsen, at bestyrelsesmedlemmerne og ansatte i Vækstfonden under ansvar efter straffelovens e er forpligtede til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de bliver vidende om gennem behandling og udstedelse af konkrete lån i Danmarks Grønne Investeringsfond. Indførelsen af denne særlige tavshedspligt i forhold til behandlingen og afgørelsen af konkrete låneansøgninger for de nævnte personer skal ses på baggrund af karakteren af de oplysninger, som vil blive tilvejebragt i forbindelse med behandlingen af disse sager. Det gælder blandt andet, men ikke kun, fortrolige oplysninger om forretningsplaner, privatøkonomiske forhold og lignende oplysninger, der vil indgå i vurderingen af grundlaget for Danmarks Grønne Investeringsfonds finansiering. Den foreslåede særlige tavshedspligtbestemmelse vil i øvrigt have den virkning, at der ikke vil være aktindsigt efter offentlighedsloven i de omhandlede oplysninger, jf. offentlighedslovens 35. Til 12 Det foreslås i stk. 1, at Danmarks Grønne Investeringsfond kan opløses ved lov. Det foreslås samtidig, at statskassen ved opløsning af fonden overtager fondens nettoformue, som er i behold efter fyldestgørelse af fondens forpligtelser. Der skal dermed foretages en opgørelse af fondens forpligtelser i forhold til de indgåede finansieringsaftaler samt andre forpligtelser opstået ved fondens drift og administration ved ophør og eventuelt afsættes et beløb til at dække forpligtelser, som indtræder efter fondens opløsning. Det foreslås i stk. 2, at omkostningerne i forbindelse med opløsning af fonden afholdes af fondens egenkapital. Dermed skal den i stk. 1 nævnte opgørelse også indeholde omkostningerne, som relaterer sig til selve opløsningen af fonden. Til 13 Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om Danmarks Grønne Investeringsfonds ledelse, økonomi, administration, lånevilkår, tilsyn, regnskab og revision m.v. i lighed bestemmelserne fastsat i bekendtgørelse om Vækstfondens virke. Hermed kan det blandt andet sikres, at der 16

17 opnås de størst mulige stordriftsfordele i forhold til anvendelsen af ressourcer og vidensopbygning i administrationen og driften af samt tilsynet med fonden. Til 14 Det foreslås, at loven træder i kraft 1. december Til 15 Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 11 i 2 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvorefter loven ikke finder anvendelse på Danmarks Grønne Investeringsfond. I henhold til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v 2, nr. 5, finder loven ikke anvendelse på Vækstfonden. Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændringer af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (FAIF-direktivet - også kaldet kapital- og hedgefondsdirektivet). FAIF-direktivets formål er at regulere og føre tilsyn med forvaltere af alternative investeringsfonde, for at sikre en sammenhængende tilgang til de dermed forbundne risici og deres betydning for investorer og markeder. Dernæst bestemmer direktivet, at anvendelsesområdet bør begrænses til enheder, der forvalter alternative investeringsfonde som erhvervsmæssig virksomhed. Danmarks Grønne Investeringsfond er reguleret ved lov. Fondens bestyrelse udpeges af erhvervs-og vækstministeren. Fonden er endvidere underlagt tilsyn af ministeren. Derudover er Danmarks Grønne Investeringsfonds overordnede formål, i modsætning til andre forvaltere af alternative investeringsfonde, at skabe et samfundsøkonomisk afkast og dermed er det ikke fondens opgave at skabe et maksimalt afkast. I FAIF-direktivet har man undtaget andre fonde, der ligesom Danmarks Grønne Investeringsfond søger et samfundsøkonomisk afkast, herunder IFU. Henset til ovennævnte konkrete forhold undtages Danmarks Grønne Investeringsfond fra anvendelsesområdet for lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 16 Det foreslås, at loven ikke finder anvendelse for Grønland og Færøerne 17

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 54 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

Aktstykke nr. 55 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 55 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 55 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 55 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Lov om Dansk Eksportkreditfond BEKENDTGØRELSE AF LOV OM DANSK EKSPORTKREDITFOND M.V. LBK nr 913 af 09/12/1999 (Gældende)

Lov om Dansk Eksportkreditfond BEKENDTGØRELSE AF LOV OM DANSK EKSPORTKREDITFOND M.V. LBK nr 913 af 09/12/1999 (Gældende) Lov om Dansk Eksportkreditfond BEKENDTGØRELSE AF LOV OM DANSK EKSPORTKREDITFOND M.V. LBK nr 913 af 09/12/1999 (Gældende) Senere ændringer til forskriften LOV Nr. 409 af 31/05/2000 2 LOV Nr. 430 af 06/06/2005

Læs mere

Eksport Kredit Fondens ledelse

Eksport Kredit Fondens ledelse Administrationsbekendtgørelse Bekendtgørelse om administration af lov om Dansk Eksportkreditfond m.v. BEK nr 98 af 08/02/2001 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 913 af 09/12/1999 Senere

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 1912-0022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Vedtægter for Bornholms Akademi

Vedtægter for Bornholms Akademi Vedtægter for Bornholms Akademi 1. Navn og hjemsted. Bornholms Akademi (herefter benævnt Akademiet) er en uafhængig selvejende institution på Bornholm. Akademiet er oprettet den 11. oktober 2001 af det

Læs mere

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune.

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune. VEDTÆGT for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN CVR-nr.. 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er By- og Pendlercykel Fonden. Stk. 2. Fonden er etableret i henhold til bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende

Læs mere

Vedtægter for Låneforeningen for lærere. Vedtægter for Låneforeningen for lærere

Vedtægter for Låneforeningen for lærere. Vedtægter for Låneforeningen for lærere Nuværende tekst Vedtægter for Låneforeningen for lærere 1 Navn Foreningens navn er Låneforeningen for lærere under Københavns Kommune (LfL). Hjemstedet er Københavns Kommune 2 Formål Foreningen har til

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

1 Navn, hjemsted og tilsyn stk. 1 Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen).

1 Navn, hjemsted og tilsyn stk. 1 Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen). Vedtægter for Den Selvejende Institution, Aarhus Scenekunstcenter 1 Navn, hjemsted og tilsyn Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen). Institutionen er stiftet af Aarhus

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S

VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S Marts 2008 ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1 Interessentskabets navn er Feltengård i/s. Interessentskabets hjemsted er Favrskov Kommune. Dog kan særlige forhold berettige til hjemsted

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE Navn, hjemsted og formål 1. Andelskassens navn er KØBENHAVNS ANDELSKASSE. Dens hjemsted er Storkøbenhavn. Andelskassen driver tillige virksomhed under navnet Andelskassen

Læs mere

Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S

Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S Side 1 af 7 Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S LOV nr 551 af 06/06/2007 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

4 Kapitalen kan forøges ved arv, gave, samt ved henlæggelser til fondens kapital, jf. 5, stk. 2 og 6, stk. 2.

4 Kapitalen kan forøges ved arv, gave, samt ved henlæggelser til fondens kapital, jf. 5, stk. 2 og 6, stk. 2. FUNDATS FOR LANDSKABSARKITEKTERNES REJSE OG UDGIVELSESFOND 1 Fondens stiftelse, navn og hjemsted Fondens navn er Landskabsarkitekternes Rejse og Udgivelsesfond. Stk. 2 Fondens hjemsted er Københavns Kommune.

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt Høringsudkast Dato: 8.12 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-3030 Sagsbeh.: pel Dok id: Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Naturgas Fyn I/S. 1.2. Selskabets hjemsted er Odense Kommune. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er inden for den til enhver tid

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

VEDTÆGTER. for I/S XXX. 1 Selskabets navn. Interessentskabets navn er I/S XXX. XXX s hjemsted er Næstved Kommune. 2 Interessenter

VEDTÆGTER. for I/S XXX. 1 Selskabets navn. Interessentskabets navn er I/S XXX. XXX s hjemsted er Næstved Kommune. 2 Interessenter VEDTÆGTER for I/S XXX 1 Selskabets navn Interessentskabets navn er I/S XXX. XXX s hjemsted er Næstved Kommune. 2 Interessenter XXX ejes af følgende kommuner: Faxe, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø og

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

VEDTÆGTER. for HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENINGS BONUSFOND. Navn og hjemsted

VEDTÆGTER. for HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENINGS BONUSFOND. Navn og hjemsted Bonusfonden VEDTÆGTER for HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENINGS BONUSFOND 1 Navn og hjemsted Fondens navn er Hærens Konstabel- og Korporalforenings Bonusfond, som har hjemsted i København. Fonden er en

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ).

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 28. november 2014 Vedtægt for den erhvervsdrivende Fond dansk kyst- og naturturisme 1. Fondens navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 1.2

Læs mere

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED SPAREKASSE Navn, hjemsted og formål. 1 Sparekassens navn er Sønderhå-Hørsted Sparekasse. Dens hjemsted er Sønderhå i Thisted kommune. Sparekassens formål er at drive bank- og

Læs mere

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter:

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter: Frederiksberg, den 26. marts 2012 Investeringsforeningen Fundamental Invest indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling, der afholdes på foreningens adresse Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån (Forøgelse

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET SAMARBEJDSAFTALE SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET GYMNASIEFÆLLESSKABET Skolegade 3 4000 Roskilde Telefon 4633 2040 www.gymnasiefaellesskabet.dk

Læs mere

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18.

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. februar 2013) 1 Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i den offentlige

Læs mere

Vedtægter for Landsforening Team Succes

Vedtægter for Landsforening Team Succes Vedtægter for Landsforening Team Succes 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Foreningen Team Succes. 1.2 Foreningen har hjemsted i Vejle Kommune. 1.3 Foreningen er en landsdækkende, almennyttig

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond VEDTÆGTER for Grundejernes Investeringsfond København 2005 Grundejernes Investeringsfond er en selvejende institution med hjemsted i København. Fonden er oprettet ved lov af 14. februar 1967 om midlertidig

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Cama-kollegierne Svendborg. Stk. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Læs mere

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING / INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 1. NAVN OG HJEMSTED... 3 2. FORMÅL... 3 3. FORMUE, DRIFT OG HÆFTELSE... 4 4. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING OG VALGMÅDE... 4 5. BESTYRELSENS

Læs mere

Fælles museumsmagasiner

Fælles museumsmagasiner Vedtægter for den selvejende institution Fælles museumsmagasiner 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fælles museumsmagasiner. Dens hjemsted er Vejle. 2. Institutionens formål Institutionens

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S INDHOLD 1. Bestyrelsens valg og sammensætning 1 2. Konstitution 1 3. Bestyrelsesmøder 1 4. Beslutningsprotokol 2 5. Bestyrelsens forpligtelser 2

Læs mere

Vedtægter for CLEAN. Foreningen vil søge samarbejde med beslægtede klyngeorganisationer i Danmark og udlandet.

Vedtægter for CLEAN. Foreningen vil søge samarbejde med beslægtede klyngeorganisationer i Danmark og udlandet. Vedtægter for CLEAN Kapitel 1. Foreningen navn og formål 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er CLEAN f.m.b.a. ("Foreningen"). Foreningen har hjemsted i Danmark. 2. Foreningens formål Foreningen er en

Læs mere

Vedtægter. for. Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC)

Vedtægter. for. Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC) Vedtægter for Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC) 1 Navn, hjemsted og adresse Foreningens navn er Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC) Hjemstedet er Frederikssund Kommune per 1.1.2007.

Læs mere

Vedtægter. For. Forenede Danske El-bilister, FDEL

Vedtægter. For. Forenede Danske El-bilister, FDEL Vedtægter For Forenede Danske El-bilister, FDEL 1. Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Forenede Danske El-bilister, FDEL. 1.2 Foreningens hjemsted er Københavns Kommune. 2. Formål 2.1 Foreningens

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til Lov om administration af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Ejendomsfonden Kattegatcentret Havets Hus

V E D T Æ G T E R. for. Ejendomsfonden Kattegatcentret Havets Hus V E D T Æ G T E R for Ejendomsfonden Kattegatcentret Havets Hus 1. NAVN OG HJEMSTED 1.01 Fondens navn er Ejendomsfonden Kattegatcentret Havets Hus. 1.02 Fondens hjemsted er Norddjurs Kommune. 2. FORMÅL

Læs mere

BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER

BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER 1 HJEMSTED OG FORMÅL Stk. 1 Birkerød Privatskole (binavn: Rudersdal Privatskole) - grundlagt 1920 - er en uafhængig selvejende institution med virksomhed fra adressen Birkevej

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS (CVR-NR. 32 44 71 04)

VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS (CVR-NR. 32 44 71 04) Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 159489 VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS (CVR-NR. 32 44 71 04) J:\TOJ - GBS\bestyrelsesmøder\28052013\Vedtægter

Læs mere

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp.

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Vedtægter Foreningen Den mobile Retshjælp 1. Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Foreningens hjemsted er Aarhus Kommune. Foreningens formål er, at drive en retshjælpsordning

Læs mere

FUNDATS FOR HOLBÆK FONDEN

FUNDATS FOR HOLBÆK FONDEN Advokat Steen Marslew Sags nr. 800020.20.34 FUNDATS FOR HOLBÆK FONDEN 1 Navn Fondens navn er Holbæk Fonden. 2 - Hjemsted Fondens hjemsted er Holbæk kommune. 3 Stiftelse Fonden er stiftet den 17. november

Læs mere

Forslag. Lov om socialtilsyn

Forslag. Lov om socialtilsyn Til lovforslag nr. L 205 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 31. maj 2013 Forslag til Lov om socialtilsyn Kapitel 1 Formål, ansvar og område 1. Formålet med denne

Læs mere

Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a.

Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. 2014-1 - Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. Navn og selskabsform Hjemsted 1 Andelsselskabets navn er Ringkøbing Amts

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N V E D T Æ G T E R for F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N Formål: 1. (1) Foreningens formål er at tilrettelægge og gennemføre Kulturnatten i København. Hensigten med Kulturnatten

Læs mere

Vedtægter for SALUS. Boligadministration A.m.b.a.

Vedtægter for SALUS. Boligadministration A.m.b.a. Vedtægter for SALUS Boligadministration A.m.b.a. Juni 2013 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Selskabets navn er SALUS Boligadministration A.m.b.a. Stk. 2. Selskabet er et alment andelsselskab med begrænset

Læs mere

VEDTÆGT. for. Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg. (herefter kaldet AKU-Aalborg)

VEDTÆGT. for. Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg. (herefter kaldet AKU-Aalborg) 16.12.1999/hmg redigeret i pkt. 1, 3.9 og 12.2, 22.02.2000/hmg godkendt af Aalborg Byråd 13. marts 2000 redigeret i pkt. 3.2, 4.2, og 5.2, 27.04.2004/ej redigeret i pkt. 3.1, 3.9, 3.10, og 4.5, 26.10.2004/ej

Læs mere

1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ).

1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ). Vedtægter for Fonden Djurs Vand 1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ). 2.0 Selskabets stifter 2.1. Selskabets stifter er Ebeltoft Kommune. 3.0

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Vedtægter. for. Deponi.net

Vedtægter. for. Deponi.net dato 25. juni 2008 sagsnr 08060007 reference FC/LN Vedtægter for Deponi.net Godkendt på stiftende møde den 17. juni 2008 Korrigeret i forhold til bemærkninger fra Herning Kommune af 20. juni 2008 1. Selskabet

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden I medfør af 10, 11, stk. 1, nr. 5-6, 12, 15, stk. 1, 17, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 17. juni

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring Forslag til Lov om ændring af lov om markedsføring (Indsættelse af faktureringspligt for regningsarbejde og ændring af Forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår) 1 I markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål.

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Visionscenter for Fred". Foreningens hjemsted er Svendborg Kommune. Foreningens formål er at

Læs mere

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Vedtægter for Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabets navn er Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Selskabet driver endvidere

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS CVR-NR. 32 44 71 04

VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS CVR-NR. 32 44 71 04 Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 159489 VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS CVR-NR. 32 44 71 04 C:\Users\gbs\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary

Læs mere

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri Maj 2015 Vedtægter for Gulvsektionen under Dansk Byggeri 1 / 8 Indhold 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemsforhold 4 Ophør 5 Medlemmets forpligtelser 6 Eksklusion 7 Generalforsamling 8 Bestyrelsen 9 Regnskab

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og at sikre

2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og at sikre 1 Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er Rungsted Havn A/S. 1.2 Selskabets hjemsted er Hørsholm Kommune. 2 Formål 2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. 1. Forretningsordenens hjemmel Denne forretningsorden er oprettet i henhold til Ullerød Vandværks vedtægter af 27. april 2010. Originaleksemplaret

Læs mere

VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013

VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013 VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013 01 INDHOLD NAVN, HJEMSTED, FORMÅL 1 SIDE 02 FORMÅL OG VIRKSOMHED 2 SIDE 02 MEDLEMMER 3-5 SIDE 02 KAPITALFORHOLD 6-7 SIDE 03 LEDELSE 8 SIDE 03 BESTYRELSEN 9 SIDE 04 BESTYRELSESVALG

Læs mere

Den færøske revisionsordning

Den færøske revisionsordning LANDSGRANNSKOÐANIN Den færøske revisionsordning Mai 2005 Traðagøta 43 Postrúm 2053 FO-165 Argir (298) 35 51 00 (298) 35 51 01 gralands@post.olivant.fo LANDSGRANNSKOÐANIN 2 Indholdsfortegnelse 1 REVISION

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Vojens Andels-Boligforening Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter. Kapitel 1

Vedtægter. Kapitel 1 HAB Vedtægter 2015 side 1 Vedtægter For boligorganisationen HAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er HAB. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A

VEDTÆGTER. for. Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A VEDTÆGTER for Ringsted Erhvervsforum S.m.b.A Sidst revideret april 2013 Indholdsfortegnelse 1. Navn og hjemsted:... 3 2. Formål:... 3 3. Organisation:... 3 4. Forum:... 4 5. Optagelse af andelshavere:...

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning 1 Aftalens deltagere Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner indgår med virkning fra den 1. april 2015 aftale om nedsættelse af

Læs mere

Tilmeldingsfristen til generalforsamlingen er mandag, den 19. marts 2012, kl. 16.00.

Tilmeldingsfristen til generalforsamlingen er mandag, den 19. marts 2012, kl. 16.00. Frederiksberg, den 7. marts 2012 Kære Investor Investeringsforeningen Fundamental Invest indkalder herved til ordinær generalforsamling, der afholdes hos CorpNordic Denmark A/S, Harbour House, Sundkrogsgade

Læs mere

Fundats for Poul Due Jensen s Fond

Fundats for Poul Due Jensen s Fond Fundats for Poul Due Jensen s Fond 1. Navn 1.1 Fondens navn er Poul Due Jensen s Fond. Fonden driver tillige virksomhed under binavnet Grundfos Fonden (Pouls Due Jensen s Fond). 1.2 Fonden er en selvejende

Læs mere

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill.

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill. Anbefalinger for god selskabsledelse Land & Leisure A/S følger i al væsentlighed Nasdaq OMX Copenhagen A/S s anbefalinger for god selskabsledelse. Land & Leisure A/S ledelse forholder sig således løbende

Læs mere

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune.

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Vedtægter 1 Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Formålet er at drive antenneforening for modtagning af tv- og radioprogrammer,

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Vedtægter for nyt vindmøllelaug. 1 Navn og hjemsted. 2 - Formål. 3 - Interessenterne

Vedtægter for nyt vindmøllelaug. 1 Navn og hjemsted. 2 - Formål. 3 - Interessenterne VEJLEDENDE EKSEMPEL Vedtægter for nyt vindmøllelaug 1 Navn og hjemsted Interessentskabets navn er I/S. Interessentskabets hjemsted er Slagelse kommune. 2 - Formål Interessentskabets formål er at eje og

Læs mere

Udkast til Vedtægter. 1. Navn og hjemsted. 1.1 Tænketankens navn er arbejde.org. 1.2 Hjemstedet er Lyngby- Taarbæk Kommune. 2.

Udkast til Vedtægter. 1. Navn og hjemsted. 1.1 Tænketankens navn er arbejde.org. 1.2 Hjemstedet er Lyngby- Taarbæk Kommune. 2. Udkast til Vedtægter 1. Navn og hjemsted 1.1 Tænketankens navn er arbejde.org 1.2 Hjemstedet er Lyngby- Taarbæk Kommune 2. Formål 2.1 Tænketankens formål er at medvirke til bedre konkurrenceevne ved forretningsoptrimering

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

Region Midtjylland. Udpegning af medlem af bestyrelsen for Huset Venture. Bilag. til Regionsrådets møde den 21. maj 2008 Punkt nr.

Region Midtjylland. Udpegning af medlem af bestyrelsen for Huset Venture. Bilag. til Regionsrådets møde den 21. maj 2008 Punkt nr. Region Midtjylland Udpegning af medlem af bestyrelsen for Huset Venture Bilag til Regionsrådets møde den 21. maj 2008 Punkt nr. 9 Vedtægter for den selvejende institution Huset Venture 1. Navn og hjemsted

Læs mere

Vedtægter. for. Nykøbing Mors Andelsboligforening. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægter. for. Nykøbing Mors Andelsboligforening. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Nykøbing Mors Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Nykøbing Mors Andelsboligforening. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Morsø Kommune.

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland Jura og Byrådssekretariatet Udkast 3-11-2014 Sags nr.: 14/42287 Vedtægter for Foreningen Destination Sønderjylland 1. Navn, hjemsted 1.1 Foreningens navn er Destination Sønderjylland 1.2 Foreningen har

Læs mere