Høringssvar fra Børnehaven Tumlehøj vedr. udviklingsprojekter i forbindelse med projekt fremtidens dagtilbud.

Transkript

1 1 - Bestyrelse og MEd-Tumlehøj Suldrup d.9.dec.2013 Høringssvar fra Børnehaven Tumlehøj vedr. udviklingsprojekter i forbindelse med projekt fremtidens dagtilbud. Vi vil indstille til udvalget, at udviklingsprojektet omkring småbørnsgruppe skal placeres i Suldrup i forbindelse med børnehaven Tumlehøj og Suldrup skole. Vi konstaterede mangelfuldt talmateriale og er derfor glade for de udsendte rettelser. Dog må vi gøre opmærksom på at prognosen for 2014 stadig er lavere end vores venteliste for året. Det korrigerede talmateriale viser behov for en småbørnsgruppe med gæstehusfunktion i Suldrup. Med udgangspunkt i de nuværende 18 kommunale og private dagplejer i distriktet mener vi at en småbørnsgruppe med gæstehusfunktion udgør et godt supplement til dagplejen. Vi tilbyder at småbørnsgruppen kan være buffer for det skiftende børnetal, hvilket betyder at der kan være et fast antal dagplejere og det er småbørnsgruppen der er den fleksible størrelse. Vi ved, at 6 af de 8 kommunale dagplejere der er i Suldrup by har 5.barn, så det vil også være en hjælp for dem i det daglige og særligt i forhold til afvikling af ferie mv. I vores projektforslag forbliver ledelsen af dagplejerne centralt, dette vil gøre det lettere at tilbagerulle forsøget, hvis udvalget ikke ønsker at gøre det permanent. Vi vil gerne fremhæve, at Tumlehøj har indgået en aftale om et bygningsmæssigt samarbejde med skolen, så vi i forsøgsperioden kan finde plads til småbørnsgruppen i Tumlehøjs lokaler. Bliver forsøget gjort permanent, vil behovet for en tilbygning til Tumlehøj dog være vigtig og nødvendig. Tumlehøj har gennem de sidste 12 år opnået meget stor praktisk erfaring med legestuegrupper i børnehaven hvor dagplejerne kommer i huset en gang om ugen. Dette tiltag har endvidere medvirket til at skabe et godt og tæt samarbejde med både de kommunale samt private dagplejere, samarbejdet vil styrkes yderligere med en småbørnsgruppe. Tumlehøj er gearet til et vist antal småbørn, hvorfor forsøgsperioden ikke kræver store ændringer. Sidst men ikke mindst skal nævnes, at der kan være gode socioøkonomiske argumenter for at placere en småbørnsgruppe i Suldrup. Vi vil også gerne her satse på forebyggelse! Vi mener, at Tumlehøj skal medvirke i forsøget med småbørnsgrupper, da der er en tydelig sammenhæng mellem tilbud om småbørnsgruppe, gæstepleje i nærmiljøet og bosætningen i Suldrup. Vælg vores projekt fordi: * der er grundlag for både dagpleje og småbørnsgruppe i distriktet * Det er billigt at starte op * det giver tilfredse borgere, at få valgmulighed og særligt gæsteplejen * det styrker bosætningen i Suldrup. Med venlig hilsen Bestyrelse og Med-udvalg 1

2 Morten Christensen Karen Lassen Bente Leth Frederiksen Lene K. Laursen Bestyrelsesformand Sikkerhedsrep. Tillidsrep. Leder 2

3 2 - Bestyrelse-dagplejen Høringssvar vedr. opstart af udviklingsprojekter ifbm. Projekt Fremtidens Dagtilbud fra Rebild kommunale dagplejes forældrebestyrelse. Vi siger det gerne igen det er forældrebestyrelsens opfattelse, at hovedparten af forældre med børn i alderen 0-3 år, ønsker fortsat at kunne afleverer deres lille barn i et hjemligt og trygt miljø, hvor barnet kun skal indgå i relation med én voksen, og at den ene voksne møder barnet hvor det er, og varetager barnets behov hele dagen. Vi siger også gerne igen, at vi gerne vil være med til at gøre dagplejesystemet endnu mere fagligt og fleksibelt. Det kan f.eks. gøres ved: At de ældste børn i dagplejen, ved behov og hvis forældrene ønsker det, kan komme i gæstepleje i den børnehave de senere skal gå i At give forældrene mulighed for at lade deres barn starte i børnehave før end den bestemte tid, hvis forældre og personale finder barnet er klar til det. Ligeledes ved langtidssygemeldinger i dagplejen. At dagplejere og pædagoger udveksler erfaringer om børn /teorier/sparrer med hinanden om f.eks. den måde de arbejder med relationer på, i et ligeværdigt miljø med gensidig respekt At alle legestuer og børnehaver forpligtes til at samarbejde, gerne ud fra fælles kontrakt mål, så det sikrer en fælles pædagogisk viden til samtlige ansatte der er i kontakt med de mindste børn At lave legegrupper hvor de ældste dagpleje børn og yngste børnehave børn mødes. Dels for at øge børnenes relationer, og for at dagplejerne og pædagogerne øger deres viden om børnene. Overordnet set har vi nogle kommentarer. Først og fremmest forstår vi ikke hvorfor vi nu igen, skal diskuterer om der skal være flere småbørnspladser i kommunen. Den diskussion havde vi en opfattelse af var ovre, da der er lavet en gruppe med 15 pladser i Støvring syd. Diskussionen havde vi så sent som i maj måned, hvor vi udtrykkeligt fik at vide, at det politikerne vil er at bevare dagplejen som den er. Som vi også gjorde opmærksomt på i sidste høringssvar, har vi en stor bekymring i hvorvidt de småbørn bare er en brik i børnehavernes puslespil for at overleve. Vi føler at børnehavernes incitament for at lave en småbørnsgruppe ofte ikke er for børnenes skyld, men fordi institutionerne har en skjult dagsorden, det være sig fordi der er få børn i deres institution i forhold til hvad de har plads til og derfor ønsker at kunne udnytte deres lokaler og ressourcer bedre, eller at de ønsker at få bygget til eller lign. Vi beder Jer igen erindre at der ikke bliver flere små børn i kommunen, og at vi finder det uhensigtsmæssigt at dagtilbuddene der normalt passer 3-6 årige gerne vil have fingrene i de små børn. Der er kun et vist antal børn der skal passes. Tager i dem fra dagplejen og putter ind i institutioner, skal vi afskedige dagplejere. Det vil betyde at dagplejens ry - igen, bliver blakket, og det er ærgerligt, fordi vores indtryk lige nu er at dagplejens ry er for opadgående. 3

4 Vi kan godt se det ser ud til I på den måde giver forældrene en valgmulighed i at de kan vælge mellem dagpleje og småbørnsplads til deres barn. Problemet er bare at des flere vi skal fyre, des svagere bliver vores system, og fleksibiliteten til de familier der vælger dagplejen bliver endnu mindre. Vi kan ikke bevare den samme struktur, hvis I vælger at udhule dagpleje systemet med småbørnspladser. Vi vil gerne gøre opmærksom på at særpræget i dagplejen er det hjemlige miljø, hvor børnene kan indgå i mange dagligdags opgaver, og de har en rolig og stabil ramme, med en fast voksen tilknyttet. Det er utopi og tro at der kan være ens valgmuligheder for alle forældre hele vejen rundt i kommunen, det er langt fra alle steder en småbørnsgruppe vil være muligt. Når I går så meget op i at forældrene skal have samme tilbud, så sørg for at bibeholde de ting der virkelig kan gøres ens i hele kommunen: - At vi kan få besked om hvor vores barn får en dagplejeplads så tidligt som muligt, og mød forældrene på en positiv og anerkendende måde første gang de skal i kontakt med systemet. - At gæstepleje ligger i eget skoledistrikt og ikke op til 15 km fra hjemmet. Vi ønsker at samarbejde om små justeringer, der vil give forældrene en oplevet imødekommenhed fra kommunen og øget fleksibilitet såvel som faglighed i dagplejen. Vi beder Jer også anerkende at en dagplejepædagog og en pædagog har vidt forskellige arbejdsopgaver, og selvom begge dele hedder noget med pædagog, ser vi det ikke som en mulighed at en pædagog kan overtage en dagplejepædagogs arbejdsopgaver. Kommentarer til Projekt 1: Ser vi på alle forslagene er der ting vi kan tilslutte os, og ting vi slet ikke kan bakke op om. Ting vi gerne vil tilslutte os er: - At det bliver dagplejen der bliver den faste kerne i antallet af børn, og børnehaven der varierer i antal. - At der ved pladsmangel i dagplejen kan være mulighed for tidligere opstart i børnehaven, for at hjælpe dagplejen. Kun efter aftale med forældrene - At en småbørnsgruppe kan være gæsteplejeplads. Dog kun for de ældste børn, dvs. over 2 år, og KUN hvis forældrene selv vælger det. Ting vi på ingen måde kan støtte op om: - Tumlehøj foreslår at de børn der skal i småbørnsgruppen skal visiteres til det. For os at se bliver det nemt børn med særlige behov der ender i småbørnsgruppen. Vi frygter at gruppen bliver en lille specialgruppe i børnehaven, og ikke en gruppe hvor der er børn der repræsenterer alle sociale lag. - Kløvermarken foreslår tilsyn skal udføres af institutionens personale, og at ressourcerne til dette tilfalder Kløvermarken. Hvordan sikrer vi os at pengene går til tilsyn, og ikke kommer til at indgå i institutions normale budget? 4

5 De foreslår samtidigt at udgifter til gæstepleje skal tilfalde dem hvem skal betale for de pladser? Skal det komme direkte fra vores kasse, så vi køber en ydelse ved institutionerne, eller kommer den betaling centralt fra? - Hvordan skal det virke rent praktisk? Normalt ringer en dagplejer ind til kontoret for at melde sig syg, og morgenvagten skal så fordele pladserne. Skal dagplejepædagogerne så til at tage forbehold for om der er personale nok i institutionen? Og giver det flere opkald til forældrene om morgen, om de skal et andet sted hen med deres barn? Kommentarer til Projekt 2: Vi antager at når dagplejerne underlægges institutionens ledelse, er det også institutionen der har det fulde ansvar for samtlige opgaver dagplejepædagogerne plejer at udføre hos dagplejerne. Dvs. at institutionen skal finde personale der kan rådgive dagplejerne om f.eks. sammensætning af grupper af børn, samarbejde dagplejerne i mellem, efterløn, udførsel af sikkerhedstilsyn, at få legestuerne til og fungere m.m. For 2 år siden startede dagplejen på at udvikle måden der førtes tilsyn på. Det har resulteret i en optimering af dagplejepædagogernes arbejdsopgaver. Nu arbejder hver enkelt dagplejepædagog ud fra specifikke kompetencer, og det har højnet fagligheden og ensartetheden i de tilsyn dagplejerne modtager. Denne optimering er netop lavet for at højne fagligheden i dagplejen. Ved at andre skal stå for tilsynene, synes vi det bliver et uligevægtigt system, hvor dagplejerne der er tilknyttet institutionen ikke får samme muligheder for ensartede tilsyn, som ved resten af dagplejerne. Afsluttende Ser vi gerne at nogle af elementerne fra de to projekter bliver sat i søen. Det kan kun være et plus for børnene og personalet, at personalet har mulighed for at udveksle erfaringer, og lære af hinandens kompetencer. For os at se skal sparringen ske hvor det er relevant. Det skal være en gensidig sparring og den skal ske med respekt for begge faggruppers faglighed og erfaring. Vedr. placering af projekterne skal det efter vores mening ikke placeres hvor en institution tænker på sin egen overlevelse. Det skal der imod placeres hvor der er opbakning fra forældre og dagplejere i området, da det for de involverede vil give ejerskab i projektet, og dermed fordrer det bedste resultat. Pbv Marianne Nielsen formand 5

6 3 - Forældrebest - BH Skørping Høringssvar vedrørende udviklingsprojekter under Fremtidens dagtilbud Projekt 2: Fuld decentralisering af dagplejen i et enkelt område. Sammenhængende organisering af 0-6 års området. Vi forældre ser forslaget om fuld decentralisering af dagplejen i Skørping skoledistrikt som en god løsning til at sikre en langt stærkere sammenhæng mellem småbørns- og børnehaveområdet. Projektet er en nytænkende måde at opfylde målsætningen i projekt fremtidens dagtilbud om en stærkere organisatorisk sammenhæng for 0-6 års området. At dagplejere og personale i børnehusene sidder ved samme bord til personalemøde kan i langt højere grad sikre en rød tråd gennem hele forløbet for vores børn fra de er 0 til 6 år. I fællesskab mellem dagplejere og personale i børnehusene kan der udarbejdes pædagogiske læreplaner med mål for sprogudvikling, motorisk udvikling og læring gennem leg for hele forløbet. Derved styrkes rammerne for vores børns udvikling. Samtidigt kan dagplejen få bedre adgang til de kompetencepersoner, der findes i børnehusene, fx sprogpædagogen og på sigt også personer med inklusionskompetencer og derigennem styrke den tidlige indsats. Før-børnehave-gruppe Et spændende projekt afledt af den fælles organisering kan være etableringen af en førbørnehave-gruppe for de ældste dagplejebørn. Overgangen fra dagpleje til børnehave er et stort skift og en sådan gruppe giver muligheden for en mere gradvis introduktion til livet i børnehusene. Et sådan tilbud skal formentligt være centreret omkring Skovbjørnen og Skovtrolden, da børnehavegruppen i 100 meter-skoven stort set ikke modtager børn fra dagplejen, men kun fra småbørnsgruppen i eget hus. Hvorfor skal førskolebørn ud af 100 meter-skoven? Gæstepleje i 100 meter-skoven er også et godt tilbud. Men det er ikke fair at flytte førskolebørnene helt ud af 100 meter-skoven, det vil medføre et helt unødvendigt skift et år før deres skolestart. Et af målene med førskoleprojektet er netop at give børnene en god og gradvis overgang til skolelivet. Derfor har de base i deres velkendte institution og er af sted med førskolegruppen to gange ugentligt indtil april, hvor de skifter til minisfo. Legestue for dagplejebørnene kan med fordel placeres på tidspunkter, hvor førskolegruppen er af sted, og dermed giver lidt bedre plads i børnehusene. Hvis man ønsker at skabe en bufferkapacitet i 100 meter-skoven til gæstepleje, kan man i stedet arbejde imod at husets kapacitet på 60 børn overholdes. Aktuelt er der 83 børn i 100-meterskoven! Hvis der i hverdagen kun er 60 børn, vil der være rum til at modtage gæstebørn ved behov. Venlig hilsen forældrene i bestyrelsen til børnehusene i Skørping: Majbritt Gude, Louise Pindstrup, Karen Jespersgaard, Mette Vested, Stig Bundgaard, Jesper Andersen og Anne Wigh- Thomsen 6

7 7

8 4 - Forældrebest - Støvring Syd Høringssvar fra forældrebestyrelsen i Børnehaverne Støvring Syd vedr. projekter under projekt Fremtidens Dagtilbud. Til Børne og Unge udvalget, Tak for fremsendte høringsmateriale, som vi har gennemgået. Vi har umiddelbart ingen kommentarer til det. Vi forventer dog, at de positive erfaringer der høstes i projekterne også finder vej til de andre daginstitutioner, således alle i Rebild kommune får gavn af disse. Vi er dog også opmærksomme på, at der allerede er gjort tiltag til at forbedre IT i daginstitutionerne, og at dette selvfølgelig stadig skal udføres, selvom det ikke er nævnt i høringsmaterialet. 8

9 5 - Forældrebest-Tuen Hører til journalnummer: Haverslev A d Høringssvar vedr. opstart af udviklingsprojekter ifbm. Projekt Fremtidens Dagtilbud Forældrebestyrelsen i Tuen bifalder, at der startes pilotprojekter op i forbindelse med projekt fremtidens dagtilbud. Vi vil ikke pege på ét af projekterne, men vi glæder os til forhåbentlig, at kunne drage nytte af de erfaringer der kommer ud af projektet. På vegne af den samlede forældrebestyrelse Formand Lotte Aggerholm Pedersen 9

10 6 - Høringssvar-dagplejepædagogerne Høringssvar vedr. opstart af udviklingsprojekter i forbindelse med: Projekt fremtidens dagtilbud. Projekt 1. Formålet med en forholdsvis lille småbørnsgruppe i en eksisterende børnehave mener vi ikke bevirker et aktiv eller en anden kvalitet for hverken børn eller forældre. Der ligger forholdsvis store udgifter ved at oprette en småbørnsgruppe i et fysisk miljø bygget til børnehavebørn, ressourcer der kan bruges på andre områder med større udbytte. Hvis placeringen af en kommende småbørnsgruppe i et område med tilpasset kapacitet, vil det betyde afskedigelse af dagplejere og i nogle af forslagene også afskedigelser af dagplejepædagoger. Vi mener, at hvis muligheden for sparring, erfaringsudveksling og bedre kendskab til børnene skal sikres, skal det ske gennem forpligtende samarbejdsaftaler mellem institutioner og dagplejerne tilpasset lokalområdet gennem fælles overordnet mål for 0-3 år området. For at sikre vidensdeling, praksisfællesskab og kompetence udvikling skal der udvikles på legestuesamarbejdet, hvor det foregår i institutionerne. Der skal fortsat arbejdes på, at alle dagplejere går i legestue i en institution. Formålet skal i alle sammenhænge være for at sikre det gode børneliv. Der kunne arbejdes med et projekt om gæsteplejeplacering for børn over 2 år i et lokalområde, hvor der er kapacitets mangel blandt dagplejerne. Placeringen må være en vurdering af det bedst egnede sted. Der er igangsat projekter rundt om i dagplejen i kommunen på nuværende tidspunkt, f. eks Ny Nordisk Skole i Øster Hornum, for netop at udbygge samarbejdet. Projekt 2. Ved dette projekt begynder en opsplitning at dagplejen i mindre afdelinger, hvilket for os er ganske uforståeligt. Det er projekter der er afprøvet flere steder i landet, alle med mindre succes. Flere steder er der sket en centralisering efterfølgende. Ved dette forslag vil der skulle ske afskedigelser af pædagoger på dagplejekonteret. Vi vil desuden gøre opmærksom på at dagplejepædagogerne er videreuddannet til netop at give sparring og vejledning hos dagplejere, der arbejder i eget hjem, da det er meget anderledes end at arbejde i en daginstitution. Dagplejepædagoger v. Rebild Kommunale Dagpleje. 10

11 7 - Med - Børnehusene Skørping December Høringssvar vedrørende udvælgelse af projektforslag for implementering af fremtidens dagtilbud fra Medudvalget i Børnehusene i Skørping. Vi er i Børnehusene glade for at styregruppen indstiller vores projektforslag til Børn og ungeudvalget. Vi mener dog, at det er vigtigt, at vores udviklingsprojekt gennemføres i den form, som vi har beskrevet for at få det optimale udbytte og vores tanker med projektet bevares og opfylder det formål som Fremtidens dagtilbud har. Nemlig at: Vi vil skabe et dagtilbudsområde som er præget af høj pædagogiskfaglighed, trivsel og udvikling for børnene og som er økonomiskbæredygtigt. Vi ser det som en chance for at prøve ny organiseringsform og være nytænkende til gavn for både ansatte, børn og forældre. Vi vil bevare ideen med at samarbejde med dagplejen i alle 3 huse. Vi kan gennem vidensdeling i alle huse og hos alle dagplejer gøre brug af alle parters viden og erfaringer. Gennem fælles møder, kompetenceudvikling, sparring på tværs, deltagelse i børnekonferencer udnytter vi alles viden optimalt i stedet for at begrænse os til kun et udvidet samarbejde med dagplejen og 100 m skoven. Vi alle vil få nye kollegaer på denne måde, og det har vi god erfaring med giver en god og udviklende synergi for alle. Ved fælles uddannelse af både dagplejer og ansatte i Børnehusene sikrer vi et kvalitetsløft, som der ønskes i Fremtidens dagtilbud. Alle 3 huse får gavn af dagplejernes viden om de enkelte børn. Dette vil i høj grad komme det enkelte barn til gode og give en bedre overgang til børnehaven. Dagplejebørnene kommer jo til at indskrives i alle 3 huse. Vi har tidligere haft stort udbytte af samarbejde med dagplejer, da vi havde fasttilknyttede dagplejer, der kom jævnligt i vores børnehaver. Vi har ingen interesse i at skulle flytte de ældste børn fra 100 m skoven. Vi vil bevare de fordele, der er ved en 0-6 års institution. Vi har et stort og velfungerende forløb med førskole børn på tværs af de 3 huse, men det vil være et unødvendigt skift for børnene at skifte hus, når de når til være i ældste-gruppen og 100 m skoven vil miste det givende og udviklende, der tydeligvis er i huset ved at der er børn helt op til 6 år.logistikken og det praktiske omkring dette skal vi nok finde en god løsning på. Som en ekstra bonus ser vi også mulighed for en optimering af pladser, både til hverdag og i ferier og ser der ved at der er mulighed for at budgettet for dagplejen kan overholdes. Det er svært med den nuværende struktur dagplejen har. Er der brug for nærmere uddybning, hvorfor det er så vigtigt for os at bevare vores projekt i den nuværende form, så vil vi gerne kontaktes. Med venlig hilsen Bente Devantie Jensen Kontraktholder for Børnehusene i Skørping, Anna Sondrup AMR i Skovtrolden, Anja Wærn Kvist AMR i 100 m Skoven, Emmy Kolind AMR i Skovbjørnen og Marianne Pørtner Tillidsrepræsentant for Pædagoger i Børnehusene i Skørping. 11

12 8 - Med-Dagplejen 17. december 2013 Høringssvar vedr. pilotprojekter ifbm. Projekt Fremtidens Dagtilbud Projekt 1: Vi undres over: - at i mener det er barnets tarv at skulle i gæstepleje i en småbørnsgruppe ca. 8 uger om året? Forældre, der vælger dagplejen, gør det da de mener, at det er det bedste for børnene med færre børn. Ved at placere gæstebørn i småbørnsgrupperne, skal børnene både være væk fra deres trygge, rolige og overskuelige miljø og over i en småbørnsgruppe, hvor der vil være mange flere børn. I småbørnsgrupperne er normeringen meget sårbar, og derfor kan der være børn man overser. Institutionspersonale bliver også syge. - at man skriver flere steder der skal samarbejde op at stå med dagplejen, det mener vi eksisterer allerede i dag og er velfungerende. - at man påtænker at bygge til flere steder for at få plads nok til småbørnsgrupper/gæstepleje, så længe det kun er på forsøgsbasis? - at man synes det er okay at småbørnsgruppe børnene skal forholde sig til, at dagplejebørnene skal i gæstepleje i institutionen. Dagplejebørnene vil kræve mere opmærksomhed, fordi det er nye omgivelser og nye børn og voksne. - at man stadig går ind for modellen, da andre kommuner har gjort sig erfaringer med dagplejen under institutioner og i dag er vendt tilbage til den oprindelige model. (Bl. a. Holstebro) - at man ikke synes pædagogerne i dagplejen er de bedste til dagplejebørn. Dagplejepædagogerne har suveræn viden på 0-3 års området. De arbejder i teams med hver deres kompetencer, hvilket gør dagplejen unik - at man overser dagplejernes store faglighed og mange pædagogiske tiltag, også indenfor læreplanerne -når man læser Ole H. Hansens rapport hvor der er udtryk stor forældretilfredshed med dagplejen, undres man over at man i Rebild kommune vil have flere institutionspladser. Og ja, dagplejen vil rigtig gerne samarbejde endnu mere med daginstitutionerne. Rammerne indenfor et konstruktivt samarbejde kan sagtens udvides i nuværende form, som ikke vil belaste kommunens økonomi. vi vil gerne fortsat sikre den faglige kvalitet og det enkelte barns trivsel og udvikling 12

13 Projekt 2: 1. Splittelse af faggrupper i en kommune, vil medføre ophør af sammenhold og samarbejde mellem alle grupper, ledelse, dagplejepædagoger og dagplejere. 2. En fælles leder frygter vi vil få for mange funktioner, og miste overblikket over de enkelte enheder, da personen skal navigere så bredt som børnehave, vuggestue og dagplejen. 3. Hvorfor lægges der op til at gæstedagpleje skal være i 100 m skoven? Der er snakket om forældrenes frie valg, og de skal kunne vælge mellem institution og dagpleje. Derfor blev vuggestuen bygget. De forældre der på ingen måde ønsker institution, har nu ikke noget valg, når gæstedagplejen bliver flyttet i samme, og dagplejen skal inkluderes under samme tag. 4. Man slår på at dagplejere skal have en fast rutine i at besøge børnehaver. Det er også dagplejens hensigt, men pgra. manglende tilbagemeldinger fra børnehaverne har der ikke været faste besøg. Og siden Børnehusene i Skørping fik fælles ledelse, har vi i dagplejen ikke haft kontakt hertil. Men har åbenbart ikke ønsket dette, da vi heller aldrig har haft besøg i legestuerne. 5. Frygt for at der igen vil komme fyringer blandt dagplejere, til trods for, at vi har været igennem fyringsrunder pga. det faldende børnetal. Skal 100 meter skoven udvides som dagpleje, vil der være plads til flere dagplejebørn, og dermed mindre til dagplejerne, da prognosen for kommende dagplejebørn, er stagneret omkring 80 børn, hvorimod børnehavebørn er kraftigt faldende de næste år (derfor vores tidligere fyringer.) 0-2 År SKOLEDISTR Skørping skole Pasningsbeho v 3-5 år SKOLEDISTR Skørping skole Pasningsbeho v 6. Endnu flere møder for dagplejere ( det vil resultere i mere behov for gæstedagpleje, da timerne skal afspadseres og dermed en ny/større omkostning). 7. Vi dagplejere har ikke den store tro på at en fælles ledelses vision om samarbejde, da denne naturligvis vil have øjnene fokuseret på allerede og egne (børnehuset) eksisterende projekter, og derfor vil have stor fagpolitisk interesse i at fylde denne først. 13

14 8. Vores største undring er, om der overhovedet kan komme et fornuftigt samarbejde ud af projektet, da børnehuset og dets ledelse tidligere har udtalt, at den kommunale dagpleje er inkompetent og ikke fagligt dygtige. Derfor mener vi ikke, der er grobund for dette forslag! Med venlig hilsen MED udvalget i dagplejen 14

15 9 - Med-udvalg Støvring Syd Støvring Til Børne- og Ungdomsudvalget Rebild Kommune Høringssvar vedrørende pilotprojekter under Projekt Fremtidens Dagtilbud Vi finder at projekt nummer 1 er et vigtigt projekt som bærer muligheden for at få afprøvet alternative måder at organisere 0-3 årsområdet. Vi finder det fornuftigt at igangsætte et projekt og så efterfølgende drage læring af resultatet inden der tages stilling til en eventuel anden organisering i hele kommunen. Hvor projektet eventuelt skal igangsættes vil vi ikke pege på, vi finder at alle der har budt ind vil kunne honorere styregruppens ønske om at få afprøvet en anden organisering af området. I forhold til projekt 2 finder vi det vigtigt at få afprøvet effekten af en fuld decentralisering af dagplejen. Vi har brug for at se hvad det betyder for sammenhængen i børnenes liv, overgangene og den pædagogiske indsats at dagpleje, småbørnsgrupper og børnehavegrupper knyttes tættere sammen. Vi finder det vigtigt, at man lader området vurdere om det giver mest mening lokalt at involvere 1 institutionshus eller samtlige institutionshuse i området. Vi undrer os over omtalen af den pulje som er tilgået Rebild Kommune som en del af de 500 millioner til bedre kvalitet og normering i dagtilbuddene. Vi vil gerne pointere at vores holdning er at de skal gå til flere personaleressourcer til at løse den nuværende kerneopgave. Vi mangler kvalificerede hænder til at yde det nærvær og den pædagogiske indsats børnene og deres forældre har krav på. MED-udvalget i Børnehaverne i Støvring Syd 15

16 10 - Pilotprojekt ang fremtidens dagtilbud - Aavangen Terndrup d. 4. december 2013 Projektforslag til implementeringen af Fremtidens Dagtilbud - Med supplerende bemærkninger. fra bestyrelsen v/ Børnehuset Aavangen: Vi byder ind med et bredt projekt, eventuelt etableret i etaper over tid, som i høj grad kan skabe sammenhængende og inkluderende børnemiljøer 0-6 år. Projektforslaget går på en integreret institution 0-6 år med pladsanvisning, kompetencecenter, gæstehus, legestue og evt. madordning. Børnehuset Aavangen er en velfungerende institution, hvor der udvises en stærk pædagogisk faglighed, og med de rammer der allerede rådes over, mener vi det giver en oplagt mulighed for at etablere et velkvalificeret børnecenter indeholdende småbørnsgruppe, børnehavegruppe, gæstehus og kompetencecenter med de muligheder, der ligger heri: Børnegrupper: 0 3 år: børn 3 5 år: 80 børn Gæstehusfunktion: Plads til alle Legestue: Kommunale dagplejere Private dagplejere Pladsanvisning: Kommunale dagpleje Private dagplejere Børnehuset Aavangen Kompetencecenter dagplejen: Supervision af dagplejere Faglig sparring med dagplejere Kompetenceudvikling for den enkelte dagplejer efter udviklingsplan og i gruppen Madordning: Modtagekøkken/produktionskøkken Vi ser, at der kunne være god synergi i at småbørnsgruppe, gæstehus og kompetencecenter etableres samtidig, da det giver gode muligheder for at skabe konsensus om opgaverne, at arbejde under fælles tag. De udfordringer vi står overfor med hensyn til et øget fokus på inklusion, tidlig 16

17 indsats og kompetencer svarende til udfordringerne mener vi kan afhjælpes/løses på bedste vis med et samarbejde mellem forældre og bredt fagligt fællesskab, som Børnehuset Aavangen vil komme til at udgøre. Vi ser store muligheder for organisatorisk sammenhængskraft. En integreret institution 0-6 år vil skabe større fleksibilitet og tryghed i overgange for det enkelte barn. Det enkelte barns skift mellem afdelingerne i institutionen (småbørnsgruppe og børnehave) kan følge barnets udvikling, når behovet taler derfor. Der vil ligge en væsentlig tryghed i, at dagplejens børn kan være i gæstehus i samme institution, som de er vant til at komme i legestue i. På den måde lærer både forældre og børn institutionens voksne samt de fysiske rammer at kende, hvilket igen vil lette og give en tryg og glidende overgang fra dagpleje til børnehave. Samtidig vil et gæstehus gøre det lettere for både børn og voksne i forbindelse med sygdom. Der vil også være fordele i forhold til samarbejdet mellem pædagogerne og dagplejerne, som kan blive opkvalificeret ved hjælp af kompetencecentret, så fagligheden styrkes på alle områder. Det vil kunne sikre en fortsat udvikling af 0-3 års-området. Det pædagogiske arbejde har sit afsæt i læreplanstemaerne, og TRAS (tidlig registrering af sprogudvikling) er det redskab, der bruges også af dagplejerne med henblik på faglig kvalificering i overgangssamtalerne og det kompetenceudviklende samarbejde, der vil have udgangspunkt i kompetencecentret. Vi ser en stor gevinst i et øget samarbejde dagplejere og børnehave imellem, som vil styrke de kommunale tilbuds kvalitet og status. Etableringen af en småbørnsgruppe samt kompetencecenter og gæstehus mener vi vil styrke den kommunale dagpleje gennem øget kvalitet og fleksibilitet, så dagplejen på sigt vil kunne tiltrække endnu flere børn. Vi mener dermed at en småbørnsgruppe skal ses som en kvalificeret samarbejdspartner og ikke en konkurrent for dagplejen. Samtidig styrker vi den lokale planlægning som vil gå via pladsanvisningen. Set i et større perspektiv vil et fagligt velkvalificeret børnecenter med et tæt samarbejde med den lokale dagpleje og folkeskole samtidig være et stort aktiv i forhold til tilflytning af ressourcestærke familier. Vi må vel medregne et vist vækstpotentiale for byen i forhold til det nye supersygehus der er på vej 20 minutters kørsel nord herfra. Vi mener, at projektet i Børnehuset Aavangen kan give forældrene i Terndrup-området et reelt valg - med udgangspunkt i et fagligt stærkt og fleksibelt kommunalt tilbud. Supplerende bemærkninger: Børnehuset Aavangen råder over en ekstra fløj med 200 m 2 indeholdende køkkenfaciliteter, pusleplads, toiletter og garderober, som tidligere har været hjemsted for SFO børn (0.-3. klasse). Derfor kan man i Børnehuset Aavangen med de nuværende rammer rumme en småbørnsgruppe. Dog skal der etableres legepladsfaciliteter og indkøbes inventar passende til målgruppen. 17

18 Det store køkken i institutionen kan med små justeringer klargøres til modtagerkøkken. 18

19 19

20 På Bestyrelsens vegne Mette Overgaard Mette Kappel Jensen 20

21 11 - Pilotprojekt høring - Kløvermarken Høringssvar vedr. opstart af udviklingsprojekt i fbm. Projekt Fremtidens Dagtilbud Vi vil med projektet undersøge om udvidet samarbejde med dagplejen og ressourcepædagogernes tidligere indsats vil betyde færre børn med vanskeligheder ved skolestart (primært sprog og motorik) Dette måles ved motorisk screeninger og sprogvurderinger af alle treårige og femårige samt ved at registrere om der er flere børn om tre år, der når de mål vi har sat for førskolegruppen. Som beskrevet i projektet mener vi stadig at tilsyn foretaget af en pædagog i børnehaven, ville være til gavn for børnenes udvikling og for samarbejdet mellem dagplejen og pædagogen Der er ingen behov for bygningsmæssige ændringer ved etablering af småbørnsgruppe. På vegne af forældrebestyrelse og personale i Kløvermarken Hans Nyboe, leder af Kløvermarken 21

22 12 - FOA Aalborg tillader sig at sende en høringsskrive HØRINGSSKRIVELSE VEDRØRENDE FREMTIDENS DAGTILBUD FOA Aalborg tillader sig at sende en høringsskrivelse vedrørende fremtidens dagtilbud i Rebild Kommune. Vi erfarer, at der pt. finder en høringsproces sted blandt dagtilbuddene i Rebild Kommune, hvor høringsgrundlaget omfatter væsentlige vilkårsændringer for dagplejen og institutionsområdet. Det vil i særlig grad berøre samarbejdsformerne, den pædagogisk indsats mv. for den etablerede dagpleje i Rebild Kommune. En dagpleje, hvis erfaringer er skabt og udviklet igennem de sidste mange år og nu er blevet en anerkendt del af dagtilbudsloven. FOA Aalborg har haft en forventning om at blive medinddraget i den endelige proces forud for behandling i det politiske system. Vi deltog indledningsvist i processen i foråret 2013 derfor er vi meget forundret over det manglende ønske om dialog med FOA Aalborg omkring dagplejens fremtid. Vi var allerede dengang bekymrede for de signaler, som blev debatteret i følgegruppen og på den baggrund fremsendte jeg et høringssvar til daværende strategipapir, jfr. vedhæftede bilag. Jeg tillader mig at referere fra høringsbrev dateret 14. maj 2013, som blev udsendt til organisationerne i forbindelse med høringen. Heraf fremgår det, at daværende og kommende udvalgsformand Anders Norup finder, at dagplejen er grundstenen i småbørnspasningen! Efter at være blevet gjort bekendt med høringsmaterialet til institutionsområdet bliver jeg i den grad bekymret for den meget ensidige strategi/handleplan for udvikling af fremtidens dagtilbud, som materialet beskriver. Jeg får en oplevelse af en strategi, hvortil der er knyttet en handleplan med to forsøgsprojekter, som har ensidig fokus på at omstrukturere dagplejen med henblik på inklusion i daginstitutionsområdet. Der er på ingen måde i projekterne beskrevet en anden organisering for institutionerne. Det kunne eksempelvis være, at institutionsområdet kunne være buffer for et faldende børnetal i stedet for dagplejen. Det kunne også være man skulle se på om det tilskud, forældre får til pasning af børn hos private børnepassere, skulle ændres til at gives på et andet alderstrin eksempelvis fra barnet fylder 2 år. Begge forslag vil efter FOA`s opfattelse gøre det nemmere for den kommunale dagpleje at overholde budgettet, da der så ikke vil være så mange ubekendte faktorer. Dagplejen har igennem en årrække været udsat for et stort antal af afskedigelser, hvorfor det netop nu vil være oplagt at give arbejdsro til faggruppen. Dagplejen har selv ændret arbejdsgange med oprettelse af teams, men der har næsten ikke været ro til at få det prøvet rigtigt af på grund af rigtig mange afskedigelser af dagplejere. Det understøttes af disse tal: Fra 2010 er dagplejegruppen gået fra 150 til ca. 100 dagplejere i Det er dyrt at afskedige medarbejdere, der har været ansat i mange år. De skal have feriepenge udbetalt og mange skal have udbetalt fratrædelsesgodtgørelse på måneders løn. Det er noget der rykker i budgettet, fordi det ikke er penge der er blevet tilført, men skal tages af det oprindelige budget. FOA`s bekymring kunne godt være, at underskud i dagplejen de seneste år er medårsag til, at der nu ønskes afprøvet en anden model. Som vi ser det, vil det ikke 22

23 forandre noget budgetmæssigt så længe, det er dagplejerne, som skal Udskrevet agere buffere den i forhold til børnetallet. Det er FOA Aalborgs opfattelse, at man med de konkrete forsøgsprojekter negligerer og tilsidesætter en række kerneværdier i dagplejen. I det første projekt, nr. 1, er det intentionen at afprøve en model med en lille småbørnsgruppe i en eksisterende daginstitution. Denne model er allerede etableret flere steder i Rebild Kommune, hvilket FOA er overbevist om, har bevirket reduktion i gruppen af dagplejere. Derudover vil projektet forestå gæstedagpleje, hvilket vi finder problematisk. Der vil bl.a. være store udfordringer omkring den økonomiske styring. Det må nødvendigvis give anledning til, at der udarbejdes en model for, hvad det vil koste at have børn i gæstedagpleje i institutionen hvilken normering skal der tilføres og hvor mange børn kan den pågældende daginstitution rumme både fysisk og personalemæssigt? Hvem skal forestå det administrative arbejde omkring gæstedagplejen? Vil det alene være dén valgmulighed, forældrene har for pasning i gæstepleje? Er det et politisk ønske, at der skal etableres flere forsøg med småbørnsgrupper på bekostning af et ellers velfungerende dagplejetilbud i Rebild Kommune? Det er vores klare opfattelse, at såfremt der gennemføres det foreslåede forsøg uden tilførsel af ekstra ressourcer, vil det være på bekostning af dagplejere og dagplejepædagoger. Det vil unægtelig igen give anledning til afskedigelser og utryghed i disse faggrupper! Hertil kommer spørgsmålet om barnets tarv og trygge rammer har Rebild Kommune vurderet på konsekvenserne ved at gennemføre forsøget? Der er risiko for, at den viden og kendskab den enkelte dagplejer har oparbejdet til barnet og barnets udvikling går tabt, når det skal i gæstepleje i daginstitution. Hvis barnet forbliver i dagplejens gæstepleje, kender gæstedagplejeren barnet fra legestuen det giver tryghed for både barn og forældre. I det andet projekt, nr. 2, er det intentionen at afprøve en model, som er væsentlig mere omfattende. Her vil Rebild Kommune efter FOAs opfattelse overdrage flere aktiviteter/opgaver til personalet i daginstitutionen - det pædagogiske ansvar omkring vejledning af dagplejere overgår til pædagoger med speciale i småbørnspædagogik. Det opfatter vi som en meget stor fejltagelse. Hvordan kan Rebild Kommune bevidst vælge voksenpædagogikken fra et specialefelt som i dag ligger hos dagplejepædagogerne? Det er ikke enkelt, at skulle give supervision og vejledning samt føre tilsyn uden man er bevidst om betydningen af at anvende voksenpædagogikken. Det er jo ikke pædagogerne som skal passe børnene det er dagplejerne! Desuden er det en kerneopgave for dagplejepædagogerne at føre tilsyn med det enkelte barn for at sikre at barnet trives. De skal sikre at barnet udvikles alderssvarende både sprogligt, socialt og motorisk. Dagplejepædagogerne er således krumtappen for dagplejens kvalitet. FOA er voldsomt bekymret for om kvaliteten kan bevares som den er i dag i dagplejen, hvis ikke opgaven tages alvorligt, og der bliver tilført de nødvendige ressourcer. Vi mangler svar på flere praktiske udfordringer det giver anledning til følgende bekymringspunkter: 23

24 Bliver der tilført ekstra ressourcer til tilsyn med dagplejerne? Hvordan vil man forholde sig til dagplejerens sygdom (morgenvagt) her skal der ringes til fire/fem hold forældre og fire/fem dagplejere pr. sygemelding? Hvordan vil sygdom/fravær i institutionen påvirke opgaverne i dagplejen hvordan prioriteres der? Dagplejerne bliver et appendiks til daginstitutionen og bliver koblet fra den øvrige dagpleje vil føle sig som gæster i institutionen. Dagplejerne kunne overgå fra kommunale dagplejere til private børnepassere, hvis de føler sig hægtet af den øvrige dagpleje/deres ståsted. Dagplejepædagogernes arbejdsopgaver, det de laver i dag, er ikke nærmere defineret i projektet - det er et fuldtidsarbejde og ikke en opgave der kan varetages samtidig med, at man skal være i daginstitutionen. Hvad med de dagplejepædagoger der i dag varetager jobbet i det område, bliver de afskediget? Hvorfor prøve et projekt af, der har været afprøvet andre steder, og hvor man igen er gået tilbage til en central ledet dagpleje, fordi det ikke fungerede og i øvrigt heller ikke var billigere. Her kan nævnes Holstebro Kommune. FOA Aalborg kan ikke på det foreliggende grundlag anbefale, at hverken forsøg 1 eller forsøg 2 gennemføres i deres nuværende form som et svar på fremtidens dagtilbud i Rebild Kommune. Vi anbefaler, at der foretages en dyberegående analyse af konsekvenser ved modellerne inden der træffes yderligere beslutninger i processen. Vi vil i den forbindelse gerne invitere jer til et allerede aftalt møde/debataften d. 13. februar 2014, hvor der vil være oplæg fra ph.d. Ole Henrik Hansen fra Aarhus Universitet, som en af de få har forsket og udarbejdet en forskningsrapport om dagplejen i Danmark. Derudover kommer formand for pædagogisk sektor i FOAs hovedforbund Jakob Sølvhøj og giver et oplæg omkring aktuelle udfordringer i dagplejen. Med venlig hilsen Jytte Christensen Sektorformand - Pædagogisk sektor 24

25 13 - FOA-høringssvarTIF Høringssvar: Fremtidens dagtilbud i Rebild Kommune. Det er et godt initiativ at få kigget kvaliteten af dagtilbud efter i sømmene og der er rigtig mange spændende perspektiver i den ti års plan, der ligger til debat i øjeblikket. FOA Aalborg undrer sig over at det i høj grad er dagplejen, der er under lup og ikke hele børneområdet. Skyldes det uvidenhed om, hvad det er dagplejen står for? - hvad det er man arbejder med i dagplejen og ikke mindst er der brug for at understrege, at dagplejen er et dagtilbud under dagtilbudsloven på lige fod med øvrige pasningsformer (undtaget er private børnepassere). I FOA Aalborg deler vi den kommunale dagplejes bekymring for deres eksistens og mener tidspunktet for tanken med småbørnsgrupper er det dårligst tænkelige. Børnetallet har været og er stadig for nedadgående - og her har det været dagplejen, der har været buffer. Der er fyret mange dagplejere allerede ikke mindst ude i de små byer. Skal der så samtidig også sluses små børn over i daginstitutionerne rammer det ekstra hårdt blandt dagplejerne. Her skal der også tænkes på at der jo også skal være børn nok i det enkelte område for at forældrene har mulighed for at få en reel valgmulighed i alle afkroge af kommunen. Samtidig bør man have i tankerne, at mange af de dagplejere der fyres starter op som private børnepassere og så tager de ofte børnene med sig. Derved skal der enten fyres flere dagplejere eller også bliver småbørnsgrupperne ikke fyldt op. Hvilket vi har oplevet i bl.a. Jammerbugt Kommune. Det kunne være ønskværdigt om man politisk ville tage stilling til behovet af dagplejere i hver by og så skrue på op og nedgang i børnetallet i institutionerne i en årrække. Dagplejen trænger til tryghed i ansættelsen efter mange år som buffere for børnetallet. På den måde sikres det også at størsteparten af børnene blive passet i det kommunale system, hvilket er en fordel for kommunen der bedre kan styre kapacitet af pladser, men også sikrer kvaliteten og den pædagogiske retning med læreplaner osv. Der har i debatten været drøftet en del om dagplejens økonomi. I den forbindelse vil jeg her understrege, at en ny undersøgelse foretaget af bureau 2000 viser, at dagplejen stadig er billigst. I 2007 var en vuggestueplads i gennemsnit 30 % dyrere end en dagplejeplads. I år koster en vuggestueplads med mad i gennemsnit 32 % mere end en dagplejeplads, hvor mad altid indgår i taksten. Undersøgelsen bygger på en rundspørge til samtlige kommuner. Det er rigtigt, at der har været underskud i dagplejen i Rebild Kommune de seneste år, hvilket kan skyldes mange faktorer - nogle vil jeg prøve at beskrive her. Allerførst undrer det, at der i Rebild Kommune skal drives kommunal dagpleje for et langt mindre beløb end i nabokommunerne. Kunne det tænkes, at da der under kommunalreformen skulle sammenlægges 3 kommuner gik man efter laveste fællesnævner og det er der ikke rettet op på siden? Vil man have kvalitet koster det som regel også kroner, og der er god kvalitet i dagplejen. Der er som jeg ser det to styringsbegreber i dagplejen. Dagplejen styres af den månedlige belægningsprocent på 3,84 af det bevilgede antal pladser. 25

26 Grunden til at det kan være svært at holde den høje belægningsprocent kan begrundes med et faldende børnetal, der stadig er for nedadgående. Dermed er og har der været et stigende antal opsagte dagplejere. Ved opsigelse er der op til 6 måneder, hvor der ikke er fuld belægning. Pladserne ved opsagte dagplejere opstår, ved overgang af børn til en anden dagplejer eller til institution. De ledige pladser anvendes i resten af opsigelsesperioden som gæstepladser. Der opleves også som tidligere nævnt et stigende antal dagplejere, der efter opsigelse starter som private børnepassere. Da børnene ofte følger med børnepasseren skal der derved opsiges en ny dagplejer med overenskomstmæssigt varsel. Derudover vil der være et antal langtidssyge dagplejere, hvor børnene måske bliver flyttet i perioden. For at opretholde et budget er der også forældrebetalingen, Ud fra ovenstående er det logisk at det bliver umuligt at sælge alle pladser i dagplejen. Vi bliver også nødt til at synliggøre at det er ustyrbart for dagplejen, når det er den der skal klare hele nedgangen i børnetallet, for det er dyrt at fyre medarbejdere. Når der fyres en medarbejder skal der udbetales løn i opsigelsesperioden - feriepenge og for manges vedkommende også fratrædelsesgodtgørelse. Det er penge der ikke er budgetteret med. Når det så er mange der fyres bliver der forståeligt nok akkumuleret et underskud som det er umuligt at hæfte for. Det koster nemt kr. i feriepenge plus at en stor del skal have fratrædelsesgodtgørelse på mellem kr. Det vil sige kr. hver gang man fyrer en dagplejer. Og der er gennem de sidste 3 år fyret 35 dagplejere. Samtidig er der fyret en dagplejepædagog. Dagplejen bør bevares som en samlet enhed med en overordnet leder. Alene tanken om, at en enhed med så mange ansatte ikke skal have sin egen ledelse, virker absurd. Flere kommuner har prøvet det med at decentralisere dagplejen ud i små enheder og de fleste er vendt tilbage til den samlede model. Her kan jeg henvise til Holstebro Kommune. I Rebild har man for knap to år siden lavet om på organiseringen i dagplejen blandt dagplejepædagogerne hvor kerneydelsen som er tilsyn blev sat på dagsordenen. Besøgene ude hos dagplejerne skulle optimeres. Der blev oprettet kompetenceteams. Det har givet mulighed for at specialisere og fordybe sig indenfor de forskellige områder, og det styrker den faglige sparring i det daglige arbejde. Det ville være godt at kunne følge denne udvikling, da tilsynet er en af de vigtigste opgaver hos dagplejepædagogerne. Det er en af de opgaver der kan blive svære at løse, hvis man decentraliserer dagplejen. Da jeg i starten skrev en undren over at det mest var dagplejen der er udsat, er det ikke kun negativt tænkt. Den kommunale dagpleje kan sagtens tåle at blive målt og vejet, nej det der undrede er de hjørnesten, der er beskrevet om 0-3 års pædagogik. I dagplejen har man arbejdet med pædagogiske læreplaner i lige så mange år som i daginstitutionerne. Dagplejerne er rigtig gode til at skabe ro og tryghed og gode relationer mellem dagplejeren og barnet, for der er tid til det enkelte barn, fordi man kun skal forholde sig til 4 børn i det daglige. Barnet bliver mere trygt fordi det kun skal forholde sig til en voksen og det bliver passet og udviklet i et hjemligt miljø med en familie omkring sig i de vågne timer i hverdagen. Derudover får dagplejerne supervision af uddannede dagplejepædagoger, der også er med til at sikre at børnene udvikler sig sprogligt, motorisk og socialt på den alder det har. Det er da et unikt pasningstilbud. 26

27 Der er selvfølgelig altid plads til forbedringer og vi venter spændt på resultaterne af en ny undersøgelse af dagplejen som ph.d. i småbørnspædagogik Ole Henrik Hansen er i gang med. Undersøgelsen skulle gerne ligge færdig her med udgangen af maj måned. Et af de forbedringspunkter han foreslår, er uanmeldte besøg i dagplejen. Det er vi i FOA helt enige i er en god ide. Desværre har vi med de seneste års besparelser set at der er sket lige det modsatte, nemlig at der er skåret i tilsynene. Jeg kan også henvise til en anden rapport fra april 2013 der handler om aktuelle udfordringer i dag plejen - kvalitet og kapacitetsstyring når børnetallet falder. Udarbejdet af bureau Hvis der er brug for at få uddybet mere om den kommunale dagpleje, står jeg gerne til rådighed. Pædagogisk sektor i FOA Aalborg glæder sig til det fremtidige arbejde med børnepasningsområdet. 27

28 Høringssvar - - forældrebestyrelsen Fra: Finn Pilgaard [ifppe@rebild.dk] Til: Peter Stærk Buksti [psbu@rebild.dk] Sendt dato: :53 Modtaget Dato: :53 Vedrørende: Høringssvar - forældrebestyrelsen Vedhæftninger: image001.gif image002.gif På vegne af forældrebestyrelsen for Børnehaverne i Rebild Syd fremsendes hermed høringssvar vedr: Høring i forhold til projekter under Fremtidens Dagtilbud Forældrebestyrelsen fastholder tidligere indsendt forslag, herunder at det fortsat kunne være spændende at få undersøgt om der kan etableres en småbørnsgruppe i Regnbuen, Nørager. Venlig hilsen Finn Pilgaard Kontraktholder Tlf.: Mobil: Børnehaverne i Rebild Syd Center Børn og Unge Nørregade 27 Rørbæk 9500 Hobro raadhus@rebild.dk sikkerpost@rebild.dk Tænk på miljøet - print kun denne mail hvis det er nødvendigt! Oplysningerne i denne fra Rebild Kommune er fortrolige og kan være lovmæssigt beskyttede. Mailen henvender sig udelukkende ti ovennævnte adresse(r), så hvis du har modtaget den ved en fejl bedes du venligst returnere den til afsenderen uden at bearbejde, videresende eller kopiere den. Tak. 128

29 2 - Høringssvar - forældrebestyrelsen IS 29

30 Rebild 30

31 3 - Høringssvar - forældrebestyrelsen IS 431

32 Rebild 532

33 Høringssvar - - MED udvalg Rebild Syd Fra: Finn Pilgaard [ifppe@rebild.dk] Til: Peter Stærk Buksti [psbu@rebild.dk] Sendt dato: :00 Modtaget Dato: :00 Vedrørende: Høringssvar - MED udvalg Vedhæftninger: image001.gif image002.gif På vegne af MED udvalget for Børnehaverne i Rebild Syd fremsendes hermed høringssvar vedr: Høring i forhold til projekter under Fremtidens Dagtilbud MED udvalget anbefaler tidligere indsendt forslag fra forældrebestyrelsen, herunder at det fortsat kunne være spændende at få undersøgt om der kan etableres en småbørnsgruppe i Regnbuen, Nørager. Venlig hilsen Finn Pilgaard Kontraktholder Tlf.: Mobil: Børnehaverne i Rebild Syd Center Børn og Unge Nørregade 27 Rørbæk 9500 Hobro raadhus@rebild.dk sikkerpost@rebild.dk Tænk på miljøet - print kun denne mail hvis det er nødvendigt! Oplysningerne i denne fra Rebild Kommune er fortrolige og kan være lovmæssigt beskyttede. Mailen henvender sig udelukkende ti ovennævnte adresse(r), så hvis du har modtaget den ved en fejl bedes du venligst returnere den til afsenderen uden at bearbejde, videresende eller kopiere den. Tak. 133