Baggrund for omsorgsplan

Transkript

1 Baggrund for omsorgsplan 1. Formål Dette hæfte om børn og omsorg skal sikre at vi på er forberedte på, hvordan vi håndterer situationer, hvor børn oplever døden på nært hold. Hæftet er baseret på materialet fra Kræftens Bekæmpelse: OmSorg, handleplan, hvor der kan læses yderligere om emnet. Se også litteraturlisten på sidste side med nogle supplerende forslag samt omsorgskassen med div. materialer. Nogle citater om emnet: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet, at tage hånd om situationen. Der er ikke andre, der gør det. Mange lærere er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælges den eneste løsning, som ikke dur... nemlig at lade som ingenting. Det er det værste du som lærer kan gøre. Det bedste er, om den lærer, der har mest kontakt med barnet, påtager sig opgaven. Det næstbedste er, hvis læreren giver opgaven videre til én, der føler sig rustet til at påtage sig den. Åbenhed omkring det skete er, uanset hvor trist og traumatisk det end måtte være, den bedste støtte for barnet Som ansat på vil vi jævnligt møde børn, der udsættes for traumatiske begivenheder. Til at tage vare herpå kræves ikke et overmenneske, men et medmenneske, der kan håndtere situationen. Den professionelle indgangsvinkel hviler på: Viden/erfaringer om, hvordan sorg hos børn skal ses og håndteres Anvisninger på, hvordan man kan forholde sig i konkrete situationer.

2 2. Grundholdning Som medarbejder kan man føle sig utilstrækkelig ved mødet med børn, som har oplevet et alvorligt tab. Man vil sikkert også selv være berørt af det skete, - og med god grund. Man kan ikke ændre det skete eller erstatte den mistede. Men som medarbejder er du også én af de voksne uden for familien, som barnet sikkert har et nært forhold til. Det er derfor din opgave at være til støtte for barnet i dets sorg ved at være den, som hjælper barnet med at få bearbejdet sorgen. Grundlaget er fortsat de daglige opgaver og rutiner. Samtidig er du hele tiden opmærksom på barnet og viser, at du er parat til en snak, hvis det udtrykker behov herfor. Barnets sorg respekteres, og ud fra dit kendskab til barnet - og efter samråd med hjemmet - vurderes tidsperspektivet og omfanget af eventuelle særlige hensyn, der skal tages. Det er vigtigt, at du som den voksne tør tage initiativet i forhold til barnet. Som klasselærer/pædagog er du isbryderen, for barnet vil gerne selv tale om det skete. Et typisk symptom på, at barnet har brug for dig som voksen er, når du bemærker, at barnet isolerer sig - trækker sig ind i sig selv. Enhver traumatisk oplevelse skal tages alvorligt, - og som medarbejder på har du et medansvar for, at dette sker. Det er klasselæreren/pædagogen der koordinerer dette arbejde sammen med sit team. Lærere og pædagoger er også mennesker Som nævnt tidligere kan de ansatte, der har med barnet at gøre, føle sig magtesløse og alene i arbejdet med et barn i sorg. Når død eller alvorlig sygdom kommer tæt på os, aktiveres der mange følelser, som det kan være nødvendigt at få hold på, hvis vi skal kunne støtte barnet bedst muligt. Mange vil reagere med at forsøge at klare vanskelighederne selv og måske opleve skyldfølelse over den måde, sorgen hos barnet håndteres på. Traumatiske begivenheder er forskellige og påvirker forskelligt. Derfor findes ingen færdige anvisninger. Men der lægges op til, at alle medarbejdere bliver i stand til at hjælpe med situationsfornemmelse og med handlekraft. På har vi et omsorgsteam, der kan kontaktes. Team et består af: Fie, Inga og Jørgen fra SFO, samt Inge-Lis, Kirsten Rasmussen og Gunhild Petersen.

3 3. Information Information til lærere og pædagoger. Når skolen modtager meddelelse om et dødsfald eller anden alvorlig begivenhed, vil de involverede voksne først blive orienteret om det passerede, og der træffes aftale om, hvordan meddelelsen skal formidles videre til eleverne. Nogle forældre vil måske vælge at henvende sig direkte til klasselæreren/pædagogen, som herefter påtager sig formidlingsopgaven til de andre voksne og til børnene. Det er en vigtig del af planen, at man sikrer sig, at de rette informationer når ud til de rette personer på det rette tidspunkt. Klasselæreren er nøglepersonen, som også sikrer sig, at oplysninger formidles til alle de andre voksne, som omgiver barnet. Information til eleverne. Eleverne informeres snarest muligt efter, at skolen har modtaget oplysninger - og efter, at de voksne er blevet orienteret. Det er vigtigt, at der tages hånd om den direkte involverede elev ud fra en samtale med denne. Ved denne samtale kan aftales med eleven, hvordan informationen videregives til de øvrige elever. Eleven eller familien bør have mulighed for selv at informere om det skete, hvis de ønsker det. Ellers påhviler det normalt klasselæreren at underrette om det skete, og det vurderes om klasselæreren evt. skal tage sig af klassen resten af dagen.

4 OM SORGS PLAN Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker. 1 Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l. 2 Når et barn mister - i den nærmeste familie. 3 Når skolen mister - en elev - en lærer. For at tage del i kræves ikke et overmenneske - kun et medmenneske. Alligevel er det legalt ikke at kunne, bare man sikrer sig, at en anden tager over. Planen deles ud til samtlige medarbejdere. HUSK nye. Omsorgsplanen indsættes i forældrehåndbogen.

5 PRAKSIS 1. Alvorlig sygdom, kaossituationer o.l. Information: Når skolen modtager meddelelse om elevs alvorlige sygdom/kaossituation, vil de involverede voksne først blive orienteret herom, og der træffes aftale om, hvordan meddelelsen formidles videre til eleverne og deres forældre. Dette sker efter aftale med forældrene til den berørte elev. Hjemmet: Nogle forældre vil vælge at henvende sig direkte til klasselæreren, børnehaveklasselederen eller SFO-pædagogen, som herefter påtager sig formidlingsopgaven til de andre voksne og til børnene. Spørg om familien selv vil orientere klassen om sygdommen/kaossituationen. Klassen: Klasselæreren er nøglepersonen, som også sikrer, at oplysningerne formidles til de andre voksne, som omgiver barnet. Klassens forældre informeres mundtligt eller skriftligt. Brug evt. forældre-/klasserådet til dette. Informationen skal være enkel og korrekt, så man undgår rygtedannelse. Opfølgning: Vær opmærksom på barnets reaktioner nu, men også senere! 2. Når en elev mister mor/far/søskende Information: Lærere og pædagoger informeres - og der aftales hvilke informationer der gives til børnene og hvordan. Informationen skal være enkel og korrekt.

6 Måske ønsker de pårørende selv at informere klassen eller evt. at være tilstede, når der informeres. Hjemmet: Tag kontakt til hjemmet inden begravelsen. Det skal helst være de lærere, der har den tætteste kontakt til barnet. Spørg om hvad skolen kan gøre for at hjælpe eleven. Hav meget gerne konkrete forslag til, hvad skolen har tænkt på at gøre. Det er nemmere for familien at tage imod hjælpen på denne måde. Respekter de ønsker, der står i en dødsannonce. Klassen: Brug tiden, indtil eleven kommer i skole igen til at tale om, hvad det vil sige at miste. Fortæl, at sorg tager meget lang tid, men at den sørgende måske vil forsøge at være normal - men intet er normalt, når man har mistet en far/mor/søskende, og der bør vises ekstra omtanke. Spørg til eleven - man kan ikke gøre eleven ked af det, det er eleven i forvejen. Lyt til de svar, der bliver givet - nogle dage kan eleven måske IKKE tale om det skete, og andre gange er det rart at få lov at tale om det. Men bliv ved med at spørge - også lang tid efter det skete. En god idé kan være at deltage i begravelsen. Hvis elever ønsker at deltage i begravelsen, bør de ledsages af en voksen. Et besøg på gravstedet kan være en god anledning til at få snakken i gang, både for den berørte elev, men også for resten af klassen. Mange børn, der har været udsat for traumer, bruger ofte stilemner til at skrive om, hvordan de har det - også mange år efter! Skolen: Der flages på halv på begravelsesdagen. Vær opmærksom på, om eleven har nære venner i andre klasser på skolen. Opfølgning: Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp. Vær opmærksom på forskellige sorgreaktioner hos elever og kolleger. Samtaler i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelse i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning.

7 3. Når andre, som står eleven nær, dør. Information: Lærerne/pædagogerne til eleven informeres. Lad eleven/barnet vide, at du ved, hvad der er sket, så det føles mere naturligt at tale om det efter behov. Lad evt. eleven være med til at bestemme, om det skal informeres ud i klassen. Aftal, hvordan eleven kan hjælpes, evt. med samtale med en lærer. Hjemmet: Hvis det er naturligt, så kontakt hjemmet. Det er godt for hjemmet at vide, at skolen forsøger at hjælpe barnet. Opfølgning: Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp. Vær opmærksom på forskellige sorgreaktioner hos elever og kolleger. Samtaler i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning. 4. Når en elev dør. Information til lærere og pædagoger: Når skolen modtager meddelelse om et dødsfald eller anden alvorlig begivenhed, informerer ledelsen først de involverede voksne om det passerede, og der træffes aftale om, hvordan meddelelsen skal formidles videre til skolens elever. Nogle forældre vil måske vælge at henvende sig direkte til klasselæreren/ børnehaveklasselederen eller SFO-pædagogen, som herefter påtager sig formidlingsopgaven til de andre voksne og til børnene. Spørg om familien selv vil orientere klassen om dødsfaldet. Det er vigtigt, at man sikrer sig, at de rette informationer når ud til de rette personer på det rette tidspunkt. Klasselæreren er nøglepersonen, som også sikrer, at oplysningerne formidles til alle de andre voksne, som omgiver barnet. Klassens forældre skal informeres. Brug evt. forældre/klasseråd til dette.

8 Information om hændelsesforløb og aktuel information i form af opslag på lærerværelset. Spørge præst og skolepsykolog om, hvordan de vil deltage/hjælpe. Informationen skal være enkel og korrekt, så man undgår rygtedannelse. Til hjemmet: Tag kontakt til hjemmet inden begravelsen. Det skal helst være de lærere, der har den tætteste kontakt til barnet. Hav meget gerne konkrete forslag til hvad klassen/skolen har tænkt på at gøre. Det er nemmere for familien at tage imod hjælpen på denne måde. Respekter de ønsker der evt. står i en dødsannonce. Send en kondolence til familien. Klassen: Klasselæreren er i lokalet, når de første elever ankommer. Den almindelige undervisning aflyses i elevens klasse. Klasselæreren og evt. en anden lærer tager sig af klassen resten af skoledagen. Brug dagen til at tale om eleven, dødsfaldet og om de ritualer, der bruges i forbindelse med død og begravelse. Vær opmærksom på reaktion fra alle. Godt med en markering af elevens plads i form af blomster eller stearinlys - måske andet - tag klassen med på råd. Gør evt. brug af skolens omsorgskasse. Det er en god ide at lade eleverne lave et materiale om den døde til forældrene. Det kan være breve, digte, tegninger og små historier. Efter begravelsen rokeres der rundt i klassen, så den døde elevs plads ikke står tom. Giv ikke børnene fri før normalt - der er et stort behov for at være sammen og stille spørgsmål. Sørg for, at ingen elever kommer hjem til et tomt hus. Børn sørger anderledes end voksne. Deres følelser svinger almindeligvis mere. De kan f.eks. på ganske kort tid skifte fra fortvivlelse til munter leg med kammeraterne. Det er vigtigt ikke at presse børn til at reagere på en bestemt måde. Hvis det føles naturligt, kan der bruges materiale fra omsorgskassen. Præsten kan evt. kontaktes og komme i klassen og fortælle om begravelsen. Opfølgning: Det er vigtigt, at det der gøres i klassen, er efter aftale med hjemmet. Besøg evt. gravstedet på fødselsdagen. Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp. Vær opmærksom på forskellig sorgreaktion hos elever og kolleger.

9 Samtale i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning. En god idé at arrangere forældremøde, hvor skolepsykologen fortæller om børns sorgreaktion. 5. Ulykke, der forårsager en elevs død. Ulykke på skolen: Skolelederen forestår kontakt til evt. opmødt presse. Familien underrettes af politi eller skole efter tilladelse fra politi. Skolelederen rekvirerer krisehjælp fra PPR. Ulykke udenfor skolen: Skolen underrettes. Informationen tjekkes, f.eks.: Hvornår, hvor og hvordan skete ulykken. Var der andre elever tilstede? Hvor er den døde elev nu? Skolelederen rekvirerer krisehjælp fra PPR. Information: Skolelederen underretter først klasselæreren og derefter alle lærere og pædagoger på skolen, så rygtedannelse undgåes. Klasselærerne orienterer deres egne klasser - og uddeler skriftlig information til hjemmene. Vær opmærksom på søskende og nære venner. Når samtlige klasser er underrettet, hejses flaget på halv stang. I den berørte klasse: Klasselæreren i den berørte klasse er - evt. sammen med en kollega - sammen med klassen resten af skoledagen. Børnene skal have mulighed for at fortælle hinanden, hvordan de har det og vise hinanden omsorg. Den døde elevs plads kan pyntes med blomster og lys. Se i øvrigt i skolens omsorgskasse eksempler på, hvorledes dagen kan forme sig. Ingen elever må gå hjem til et tomt hus. Klassekammeraternes forældre orienteres skriftligt.

10 Opfølgning: Den afdøde elevs plads står tom til efter begravelsen, hvorefter eleverne bytter pladser. Dagen efter ulykken kontaktes hjemmet af klasselæreren: For at vise deltagelse For at afklare om forældrene ønsker, at elevens kammerater indrykker dødsannonce. Evt. besøg af præsten, som kan fortælle om, hvorledes en begravelse foregår. Sørg for at der til begravelsen deltager tilstrækkeligt mange voksne/forældre. Vær opmærksom på elevernes sorgreaktioner. Nogen bearbejder hurtigt sorgen, andre vil først reagere mærkbart senere. Skyldfølelse er et typisk udslag af sorgreaktion. Der findes en del skønlitteratur, beregnet for forskellige alderstrin, der tager tanker, reaktioner og følelser op i forbindelse med sorg og død. Lad tegninger og andre konkrete ting, der minder om eleven være i klassen et stykke tid. Ældre elever kan have glæde af at mødes på tværs af klasserne. 6. Ved dødsfald blandt personalet. Lige efter dødsfaldet: Skoleledelsen underretter personalet. Klasserne informeres. Hvor det er klasselæreren, der er død, må klassen informeres af en lærer, som kender klassen. Denne lærer bør derefter beholde klassen resten af skoledagen. Man bør endvidere sørge for, at ingen elever kommer hjem til et tomt hus (gælder i særlig grad for elever på de lave klassetrin.) Tal konkret om det, der er sket. Lad eleverne tale om deres tanker og følelser. Når samtlige klasser har fået besked, hejses flaget på halv stang. Skolesundhedsplejerske og skolepsykolog kan eventuelt kontaktes, så de kan være til stede på skolen. Eleverne i den/de berørte klasser får en kortfattet skriftlig meddelelse med hjem, helst dagen efter meddelelsen om dødsfaldet. På et kort møde i personalegruppen drøftes de konkrete opgaver i forbindelse med dødsfaldet, bl.a. kontakterne til de pårørende.

11 Om begravelsen: Skoleleder informerer personalet om begravelsen. Mindehøjtidelighed for personalet forberedes. Den/de berørte klasser får en kortfattet meddelelse med hjem om klassens deltagelse i begravelsen, hvis afdødes familie ønsker det. Her bør det nævnes, at det er vigtigt, at eleverne (særligt på de lave klassetrin) er sammen med voksne under begravelsen. Tal indgående med den/de berørte klasser om alt det, som skal foregå ved begravelsen. På begravelsesdagen holdes klassen samlet. Elever, der har behov for at være sammen med deres forældre, bør så vidt muligt have mulighed for det. På begravelsesdagen hejses flaget på halv stang. Opfølgning: Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp. Vær opmærksom på forskellige sorgreaktioner hos elever og kolleger. Samtaler i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning. 7. Supplerende information. Sorgreaktioner hos børn. At give sig tid og plads til at sørge har betydning for, hvordan tilværelsen vil forme sig i fremtiden. Afgørende er også familiens og venners støtte. Alle sørgende har brug for ekstra omsorg i en lang periode efter dødsfaldet. Det er tungt at snakke om sorg, - men måske er det godt at tale om det i klassen. Man kan hjælpe hinanden med at få plads til de følelser, som kan være svære at tale om og dele med andre. Enhver traumatisk oplevelse skal tages alvorligt - og som voksen har du et medansvar for at det sker. Børn der sørger, har brug for at opleve, at det er i orden/acceptabelt at vise alle mulige følelser - at blive vred, at blive bange, at græde o.s.v.

12 Selv om børn får en alvorlig besked, betyder det ikke, at de hele tiden går rundt og er kede af det. Børn går, på en anden måde end voksne, ind og ud af sorgen. De tager det i deres eget tempo. Ind i mellem leger de, og er tilstede i nuet. Det er pauserne mellem aktiviteterne, der gør ondt. "De sørger i klumper". Det er langt fra sikkert at børn viser deres sorg ved gråd. Sorgen viser sig mange gange i opførsel og fysiske reaktioner. Nogle af disse reaktioner viser sig måske først efter flere måneders forløb. Nogle af de mest almindelige sorgreaktioner hos børn er: Angst Stærke minder Søvnforstyrrelser Tristhed, længsel og savn Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd Skyld, selvbebrejdelser og skam Vanskeligheder i skolen Fysiske gener Piger taler, drenge handler Sorgreaktioner kan groft sagt inddeles i 3 faser: 1 De umiddelbare og kortvarige reaktioner - bl.a. idealisering af den afdøde 2 Længerevarende reaktioner (1-2 år) - der gives langsomt slip på den afdøde. 3 De senere sorgreaktioner efter 1½ - 2 år - kan være svære at få øje på, men kan være de farligste og vanskeligste at håndtere. I bogen "Sorg hos børn, en håndbog for voksne" af Atle Dyregrov og i pjecen "Når forældre dør" fra Kræftens Bekæmpelse beskrives børns sorgreaktioner, og hvordan voksne kan yde omsorg for børn i sorg og krise. Er du i tvivl om barnets sorgreaktioner er naturlige, kan du bede skolepsykologen om råd og vejledning. 8. Notater fra kursus om børn og sorg Reaktioner man kan møde længe efter: Angst: Chok: Fylder meget, ved selvmord er det værst, så er det skyldfølelse og skam. Den største faregruppe er dem som tager det "pænt". Nødvendigt med professionel hjælp

13 Virkelighedsopfattelse: Svært at forstå, at det virkelig er sket. Søvnforstyrrelser: Skyldfølelse: Manglende koncentration i klassen: Ser den døde, fantasier Der skal være en forklaring til små/mindre børn. Puberteten er den værste alder at miste forældre i. "Jeg kan godt forstå, det er svært for dig at sidde hér, når alle de ting er sket" (kan vare meget længe). Kropslige symptomer: Lidt "ufarlig" måde at få kontakt på. Regression: Bliver meget små og pylrede eller måske det modsatte. Vækst og modning: Kan fjerne sig fra kammerater, helst voksenkontakt. Isolation, tyveri, hærværk: Pessimistisk/ indadvendt/ selvmordstanker: De stille, dygtige og modne: Når søskende dør: Ingen skideballe - men snak. Skal tages alvorligt. Er de meget truede. Pas på der bliver plads til de andre børn eller ægtefælle.

14 Skematisk fremstilling af forskelligheder mellem sorg og traume Denne side viser en skematisk fremstilling af hvor traumatisk en begivenhed kan opfattes ud fra de forskellige anførte forudsætninger. Graden af sorg/traume vil - ud fra en gennemsnitsbetragtning øges, når man bevæger sig fra venstre side mod højre side. Fra sorg til traume (Dyregrov 1992). SORG >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>TRAUME Forventet tab Barnet er forberedt Forventet tab Barnet er uforberedt Uventet tab Pludselig død, sygdom Barnet er ikke til stede Uventet tab Ulykker, katastrofer Barnet er ikke til stede Uventet tab Mord, selvmord Barnet er ikke til stede Uventet tab Pludselig død, sygdom Barnet er vidne Uventet tab Mord, selvmord Barnet er vidne Uventet tab Ulykker, katastrofer Barnet er vidne og overlevende

15 9. Stikord og retningslinier Denne side er fra bogen: "Sorg hos børn, en håndbog for voksne" af Atle Dyregrov (Dansk psykologisk forlag). Åben og ærlig kommunikation. Giv forklaringer tilpasset barnets alder og udvikling Reducer forvirring Undgå abstrakte forklaringer Omskriv ikke døden til "rejse" eller "søvn" Giv tid til tankemæssig mestring. Tillad spørgsmål og samtale Forvent, at samtaler bliver korte. Se på billeder, fotoalbums Accepter børnenes leg Gør tabet virkeligt. Vis dine egne følelser Lad børnene deltage i mindehøjtidelighed/begravelse Hav minder om den døde fremme Stimuler følelsesmæssig mestring Bevar kontinuiteten i hjem/skole Undgå unødige adskillelser Snak med børnene om deres frygt for egen eller forældres død. Snak med børnene om eventuel skyldfølelse, de måtte have.

16 Skolebiblioteket. Til voksne. Inger Anneberg: Håbets labyrint. Når et barn får en livstruende sygdom. Høst og søn (1998) Atle Dyregrov: Sorg hos børn. En håndbog for voksne. Dansk Psykologisk forlag (1992) do.: Sorg og omsorg i skolen. Senter for krisepsykologi (1994) do.: At tage afsked. Ritualer, der hjælper barnet igennem sorgen. Hans Reitzels Forlag (1996) Steinar Elvik: Skolen i møte med elever som sørger. En guide til hjælp for læreren. Ad Notam Gyldendal, Norge (1991) do.: Tårer uden stemme. Når et barn er blandt de som sørger.verbom. Norsk forlag (1996). Malene Fredsted: Kan man dø? -når man er ung? Holkenfeldt 3 (1999) Anne Jacobsen: Alting har sin tid. Hans Reitzels forlag (1995) do.: Kan man dø om natten? Når børn rammes af alvorlig sygdom. Gyldendals Pædagogiske Bibliotek (1978) do.: Børn og sorg. Om børns reaktioner på tab og død. Clausens bøger (1988) Jette Kamradt: Hvis mor nu taber håret. Om børn og død. Dansk Psykologisk Forlag (1998) Erik Møller: Sommeren efter Anemone. Aschehough (1999) Peter Olesen: Min mor døde - min far døde. 25 danskere fortæller om at miste en far eller mor. Kroghs Forlag. I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse (1999) do.: Børn om mors og fars død. Kroghs Forlag (2000) Doris Ottesen: Børn og sorg - om forældretab i barndommen. Dafolo Forlag (1998) Lene Poulsen: At miste - vidnesbyrd fra en sorg. Dansk Psykologisk Forlag (1995) Christian Rimestad: Ad natmørkt hav. 11 interviews om døden. Åløkkes Forlag -92 Janet Sinberg Stenson: Nu taler de om skilsmisse og det er mig det går ud over. Strandbergs Forlag (1998) Inger Thormann: Hvor blir du af mor? Hans Reitzels Forlag (1998) Signe Wenneberg: Kære far og mor (skilsmisse) Fra Kræftens Bekæmpelse: do.: Når livet går sin gang (film) Omsorg - handleplan

17 do.: Solsort og snefnug (store børn) Skønlitteratur for børn: Sue Alexander: Astrid Lindgren: do. Anita Lykull: Leila, 1993, fra 6-7 år Mio, min Mio, 1998, 7-10 år Husker du smagen af brombær, 9-12 år Englen i den grønne kjole, 1998, unge Billedbøger: Jannee Fløe: Farvel, mormor Marit Kaldhol: Farvel, Rune Una Leavy: Farvel, farfar Monika Gydahl: Sådan var det, da Oles farfar døde Bettie Elias: Aldrig mere Dan Højer: Kærlighed og sorg Henrik Højer Mikkelsen: Børn og unge dør også

18 s omsorgskasse I sorg, krise situationer. Findes i bibliotekskontoret på øverste hylde I kasse 1 skal der være: Lys, stager, tændstikker, vase m.m. Digte Oplæsningsbøger Musikkassette Et antal sange (passende til situationen) i kopier á 30 stk. Oversigt over: skønlitterære bøger for børn og unge om sorg Materialet "Når nogen dør" Videofilm om døden Lydbånd: "Med døden som blind passager" Lommeletter I kasse 2, skal der være: Uddrag af materialet "Omsorg", Kræftens Bekæmpelse, der findes materiale til alle klassetrin Bøger Telefonliste: : Helle Mønster, skoleleder: Pia Nyrup: SFO-leder, Jørgen Møller: SFO: Vagtcentralen: Lægehuset Byvej: Lægehuset Malling: PPR/ Præst (Brian Ravn Pedersen): Præst (Emmy Haahr Jensen): Falck, Århus:

19 Falck, Odder: /Krisehjælp: Århus Politi: Århus Kommune: Århus Kommune, Skoleforv.: Arbejdstilsynet: