Lægeordineret heroin. Høring for Folketingets Socialudvalg og Sundhedsudvalg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lægeordineret heroin. Høring for Folketingets Socialudvalg og Sundhedsudvalg"

Transkript

1 Høring for Folketingets Socialudvalg og Sundhedsudvalg om Lægeordineret heroin Resumé, skriftlige oplæg og redigeret udskrift af høring i Landstingssalen, Christiansborg den 25.maj 2007 Teknologirådets rapporter 2007/4 1

2 Høring om lægeordineret heroin Resumé, skriftlige oplæg og redigeret udskrift af høring for Folketingets Socialudvalg og Sundhedsudvalg Den 25. maj 2007 i Landstingssalen, Christiansborg Projektledelse i Teknologirådets sekretariat: Berit Aadal, projektleder Anders Jacobi, projektleder Eva Glejtrup, projektsekretær Resumé: Thomas Klenow With, freelance journalist Redigeret udskrift: Folketingstidende og Teknologirådet Tryk: Folketingets trykkeri ISBN: Rapporten kan bestilles hos: Teknologirådet Antonigade København K Tlf.: Rapporten kan også hentes på Teknologirådets hjemmeside: Teknologirådets rapporter 2007/4 2

3 Forord Denne rapport samler op på høringen Lægeordineret heroin, der blev afholdt fredag den 25. maj 2007 i Landstingssalen på Christiansborg. Høringen var arrangeret af Teknologirådet for Folketingets Socialudvalg og Sundhedsudvalg Høringen blev afholdt for at skabe rum for en dialog mellem politikere og oplægsholdere om lægeordineret heroin. Formålet med høringen var at belyse de potentielle effekter af danske forsøgsordninger med lægeordineret heroin for hårdt belastede stofmisbrugere. Høringen tog afsæt i en række internationale erfaringer med lægeordineret heroin. Tre internationale anerkendte eksperter fremlagde resultaterne af forsøgsordninger med lægeordineret heroin fra deres respektive lande; Schweiz, Holland og Tyskland. I forlængelse af de internationale erfaringer satte høringen fokus på de sociale og sundhedsmæssige afledte effekter af lægeordineret heroin. Herudover blev lægeordineret heroin placeret i en bredere samfundsmæssig kontekst, hvor blandt andet misbrugsrelateret kriminalitet og moralske overvejelser blev debatteret. Afslutningsvis lagde høringen op til en diskussion af de mere konkrete faktorer i forbindelse med en eventuel etablering af forsøgsordninger med lægeordineret heroin i Danmark. I rapporten findes et resumé af høringen, som fremdrager de centrale problemstillinger, der blev debatteret på dagen. Rapporten indeholder endvidere en redigeret udskrift af de mundtlige oplæg samt de efterfølgende spørge- og debatrunder med politikerpanelet. Herudover rummer rapporten programmet for høringen, en præsentation af oplægsholderne og politikerpanelet, en deltagerliste samt oplægsholdernes skriftlige oplæg. En lydoptagelse fra høringen kan downloades som podcast fra Teknologirådets hjemmeside: Teknologirådet vil gerne benytte lejligheden til at takke høringens oplægsholdere, politikerpanelet, Folketingets Socialudvalg og Sundhedsudvalg samt Folketingets administration. Teknologirådet, august 2007 Berit Aadal Anders Jacobi Eva Glejtrup 3

4 Indholdsfortegnelse Forord...3 Program...6 Folketingsmedlemmer i høringens spørgepanel...8 Resumé af høringen...9 Præsentation af oplægsholdere...21 Mads Uffe Pedersen...21 Jürgen Rehm...21 Vincent Hendriks...22 Uwe Verthein...22 Thomas Fuglsang...22 Preben Brandt...23 Annemarie Outze...23 Evy Frantzsen...23 Liese Recke...24 Michael Lodberg Olsen...25 Uffe Juul Jensen...25 Christian Hvidt...26 Jørgen Kjær...26 Introduktion lægeordineret heroin på dagsordenen...28 Af Mads Uffe Pedersen, centerleder ved Center for Rusmiddelforskning, AU Erfaringer fra Schweiz heroinstøttet substitutionsbehandling af opiod-afhængighed...35 Af professor Dr. Jürgen Rehm, leder af ISGF/Research Institute for Public Health and Addiction, Zürich Erfaringer fra Holland heroinstøttet behandling i Holland...38 Af Dr. Vincent Hendriks, leder af Parnassia Addiction Research Center (PARC), seniorforsker Centrale Commissie Behandeling heroïnverslaafden (CCBH) Erfaringer fra Tyskland heroinstøttet behandling af opioidafhængige patienter...45 Af Dr. Uwe Verthein, seniorforsker Zentrum für Interdisziplinäre Suchtforschung, Hamburg Lægefaglig vinkel på sundhedsmæssige effekter af lægeordineret heroin...54 Af Thomas Fuglsang, overlæge og centerchef i KABS Brug af ordineret heroin i behandling af stofmisbrugere - Et socialt perspektiv...59 Af Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte 4

5 Fastholdelse af stofmisbrugere i deres stofmisbrug vs. afvænning. De pårørendes vinkel...62 Af Annemarie Outze, formand for Landsforeningen af pårørende til stofmisbrugere Kriminalitet og heroinmisbrug...65 Af Evy Frantzsen, Dr. Jur. og kriminolog, Det Juridiske Fakultet, KU Lægeordineret heroin set i lyset af heroinmisbrugernes hverdag og gadebilledet generelt...70 Af Liese Recke, Cand. psyk., udviklingschef i KABS, bestyrelsesformand Gadejuristen Lægeordineret heroin og Vesterbro...74 Af Michael Lodberg Olsen, talsmand for Foreningen for narkoløsninger på Vesterbro Lægeordineret heroin i et samfundsmæssigt og etisk perspektiv...77 Af Uffe Juul Jensen, professor og centerleder ved Center for Sundhed, Menneske og Kultur, AU Danske forsøgsordninger med lægeordineret heroin...81 Af Christian Hvidt, klinisk overlæge i Københavns Kommune Succeskriterier for en dansk forsøgsordning med lægeordineret heroin...86 Af Mads Uffe Pedersen, centerleder ved Center for Rusmiddelforskning, AU Heroinunderstøttet behandling set fra en brugervinkel...88 Af Jørgen Kjær, formand for BrugerForeningen, foreningen for aktive stofbrugere Redigeret udskrift af høringen...94 Introduktion - lægeordineret heroin på dagsordenen...95 Blok 1: Udenlandske erfaringer med lægeordineret heroin Spørgsmål og svar til blok Blok 2: Sociale og sundhedsmæssige effekter af lægeordineret heroin Spørgsmål og svar til blok Blok 3: Lægeordineret heroin i et samfundsmæssigt perspektiv Spørgsmål og svar fra blok Blok 4: Danske forsøgsordninger med lægeordineret heroin Spørgsmål og svar til blok Deltagerliste Teknologirådets udgivelser

6 Program Ankomst og indregistrering Velkomst Åbning af høringen v/ Pia Kristensen (DF), formand for Folketingets Socialudvalg Introduktion lægeordineret heroin på dagsordenen Overblik over de væsentligste problematikker omkring heroinmisbrug. Fokus på det eksisterende behandlingssystem for heroinmisbrugere. Lægeordineret heroin set i relation til andre behandlingstilbud for hårdt belastede stofmisbrugere. v/ Mads Uffe Pedersen, centerleder ved Center for Rusmiddelforskning, AU Udenlandske erfaringer med lægeordineret heroin Fokus på internationale erfaringer med henholdsvis forsøgsordninger og permanente behandlingstilbud med lægeordineret heroin. Konklusioner, effekter, status. * Erfaringer fra Schweiz fokus på lægeordineret heroin som permanent behandlingstilbud. Nyere opfølgningsstudier. v/ Professor Dr. Jürgen Rehm, leder af ISGF/Research Institute for Public Health and Addiction, Zürich * Erfaringer fra Holland fokus på samfundsøkonomiske analyser v/ Dr. Vincent Hendriks, leder af Parnassia Addiction Research Center (PARC), seniorforsker ved National Committee on the Treatment of Heroin addicts (CCBH) * Erfaringer fra Tyskland fokus på de psykosociale faktorer v/ Dr. Uwe Verthein, seniorforsker ved Zentrum für Interdisziplinäre Suchtforschung, Hamburg Pause Sociale og sundhedsmæssige effekter af lægeordineret heroin De sundhedsmæssige konsekvenser af stofmisbrug er omfattende. Samtidig er der i Danmark høj rate af dødelighed blandt misbrugere. Sociale og sundhedsmæssige argumenter for og imod lægeordineret heroin. * Lægefaglig vinkel på sundhedsmæssige effekter ved lægeordineret heroin v/ Thomas Fuglsang, overlæge og centerchef i KABS * Sociale effekter ved lægeordineret heroin v/ Preben Brandt, Formand for Rådet for Socialt Udsatte * Fastholdelse af stofmisbrugere i deres stofmisbrug vs. afvænning. De pårørendes vinkel v/ Annemarie Outze, Formand for Landsforeningen af pårørende til stofmisbrugere Frokost 6

7 Lægeordineret heroin i et samfundsmæssigt perspektiv Fokus på de omfattende samfundsmæssige konsekvenser af stofmisbrug. Koblingen mellem kriminalitet og stofmisbrug. Fokus på de særligt belastede områder. Moralske overvejelser i forbindelse med lægeordineret heroin. * Kriminalitet og heroinmisbrug. Effekten af lægeordineret heroin i forhold til den overordnede narkorelaterede kriminalitet v/ Evy Frantzsen, Dr. Jur. og kriminolog, Det Juridiske Fakultet, KU * Lægeordineret heroin set i lyset af heroinmisbrugernes hverdag og gadebilledet generelt v/ Liese Recke, Cand. psyk., udviklingschef i KABS, bestyrelsesformand Gadejuristen * Effekterne af lægeordineret heroin på hårdt belastede miljøer. Beboervinkel v/ Michael Lodberg Olsen, talsmand Foreningen for narkoløsninger på Vesterbro * Lægeordineret heroin - moralsk legitimering af narkomani? v/ Uffe Juul Jensen, professor og centerleder ved Center for Sundhed, Menneske og Kultur, AU Pause Danske forsøgsordninger med lægeordineret heroin Hvordan kan en dansk model for forsøgsordninger med lægeordineret heroin opbygges helt konkret? Barrierer og muligheder for danske forsøgsordninger. Forsøgsordninger med lægeordineret heroin set i relation til andre behandlingsmuligheder. * Opbygning af en dansk model for forsøgsordninger med lægeordineret heroin. Konkrete og lavpraktiske overvejelser. v/ Christian Hvidt, klinisk overlæge i Københavns Kommune * Succeskriterier for en dansk forsøgsordning med lægeordineret heroin. Hvad er det man vil opnå? v/ Mads Uffe Pedersen, Centerleder ved Center for Rusmiddelforskning, AU * Forsøgsordninger med lægeordineret heroin i et brugerperspektiv v/ Jørgen Kjær, formand for Brugerforeningen Afrunding af høring v/ Birthe Skaarup (DF), formand for Folketingets Sundhedsudvalg 7

8 Folketingsmedlemmer i høringens spørgepanel Hans Andersen (V) Sophie Hæstorp Andersen (S) Karin Nødgaard (DF) Tom Behnke (KF) Charlotte Fischer (RV) Pernille Frahm (SF) Per Clausen (EL) Ordstyrere på høringen: Pia Kristensen (DF), formand for Folketingets Socialudvalg og Birthe Skaarup (DF), formand for Folketingets Sundhedsudvalg 8

9 Resumé af høringen Muligheden for at give lægeordineret heroin til narkomaner er i årenes løb dukket op i den danske debat med regelmæssige mellemrum. I mange år har man i Danmark behandlet narkomaner med syntetisk morfin, herunder metadon, mens man flere steder i udlandet er gået et skridt videre. I Schweiz, Tyskland, Holland og England har man eksperimenteret med at lade grupper af narkomaner få adgang til lægeordineret heroin for at se, om man kunne forbedre deres liv både sundhedsmæssigt og socialt. Forsøgene har kørt en del år, og erfaringerne rapporteres overvejende positive. Folketingets Socialudvalg og Sundhedsudvalg ønskede med denne høring, at få belyst emnet og dets medicinske, sociale, økonomiske og etiske aspekter. Udgangspunktet var de udenlandske erfaringer, der hermed præsenteredes samlet for et dansk publikum. Derpå fulgte uddybning fra behandlere, forskere, stofmisbrugere og deres pårørende. Banen kridtes op Lederen for Center for Rusmiddelforskning, cand.psych, ph.d. Mads Uffe Pedersen lagde ud med at kridte banen op. Han slog fast, at målgruppen for lægeordineret heroin kun udgør ca. 2% af de hen ved danske stofmisbrugere. Og at der ikke er tale om nogen mirakelløsning: Vi taler ikke om en gennemgribende forandring af det danske behandlingssystem, men om at hjælpe en gruppe mennesker, der ikke lever et værdigt liv. Vi vil ikke kunne se det i statistikkerne. Men vi hjælper nogle, som vi ikke kan være bekendt ikke at hjælpe. En mindre gruppe mennesker, der i dag leve en meget uværdigt liv. I Danmark er stofmisbrugere afhængige af heroin men kun vil komme på tale til lægeordineret heroin - blandt andet de som er i metadon-behandling, og som ved siden af har et massivt forbrug af ulovlig heroin: De tager heroin dage om måneden, deres månedlige udgifter til stoffer er kr. i snit, og de er involveret i kriminelle aktiviteter ca. 13 dage om måneden. De internationale forsøg med lægeordineret heroin går mange år tilbage. De første var i England først i 1970 erne. For 20 år siden begyndte schweizerne, og inden for de sidste fem år er Tyskland, Holland og Spanien kommet med. Fra alle disse lande ligger der velunderbyggede resultater, mens Canada først for nyligt er gået i gang med lignende forsøg. Forsøgene minder om hinanden, målgruppen for forsøgene er omtrent den samme, når man ser på deltagernes misbrugsprofil men der er også mange metodiske forskelle. F.eks. spørgsmålet om, hvor meget metadon deltagerne skal have ud over den lægeordinerede heroin. Der ligger også praktiske problemer med at overføre de udenlandske forsøg til Danmark. F.eks. arbejdes der i den hollandske model med at give heroinen på medicinske centre med ansatte læger og sygeplejersker. Den aktuelle danske mangel på sundhedspersonale vil vanskeliggøre en sådan model i Danmark, sagde Mads Uffe Pedersen. For den gruppe stofmisbrugere, som ikke har gavn af metadonbehandling, vil den lægeordinerede heroin være et stort fremskridt. Men kun når det gælder forbruget af stof og dermed kriminalitet. Man skal ikke forvente nogen større gevinst for så vidt angår de psykosociale problemer. De vil stadig kræve en særlig indsats. Schweizisk succes Dr. Jürgen Rehm, leder og administrerende direktør for Forskningscenter for Folkesundhed og Stofmisbrug i Zürich, Schweiz fortalte om sit lands erfaringer med lægeordineret heroin. Det hele begyndte med den berygtede nåle-park i Zürich for 20 år siden, hvor heroinen nærmest kunne sælges frit, uden at poli- 9

10 tiet greb ind. Billederne gik Europa rundt. Befolkningen var i oprør. Det gav stødet til et heroinforsøg med en firepunkts målsætning: 1) Reducere antallet af nye stofmisbrugere 2) Øge antallet af afhængige som blev stoffri 3) Mindske de negative sundhedskonsekvenser ved misbruget, samt mindske den sociale stigmatisering af misbrugerne 4) Beskytte samfundet mod de narko-relaterede skader herunder kriminalitet Narko-politikken har siden da haft fire grundsøjler: Bekæmpelse, forebyggelse, terapi/behandling og risikoreduktion. Siden 1994 er det overordnet set lykkedes at indfri målsætningerne - med heroin-støttet behandling som en vigtig forklaring på succesen. Det schweiziske program kørte som forsøg i seks år, før det blev gjort permanent af parlamentet. Uafhængigt heraf blev injicerbart heroin anerkendt af den schweiziske lægemiddelstyrelse, så også forsikringsselskaberne nu kan gå ind og betale for heroinbehandling. Forsøget har ikke beskæftiget sig med, hvilke doser metadon og heroin, der er den mest hensigtsmæssige. Forsøgets styrke er, at det har fulgt misbrugerne gennem rigtigt mange år. Decentral heroinbehandling Nåle-parken i Zürich var udtryk for en voldsom centralisering af narkoproblemerne. Derfor blev forsøget decentraliseret. Der blev oprettet 20 centre, herunder mange i byer på ned til indbyggere foruden et center i et fængsel. Svingdørs-patienterne var kernemålgruppen. Nogle havde op til 20 afbrudte behandlingsforsøg bag sig. Forsøgene viste, at 70% stadig var i behandling efter et år. Brugernes fysiske og mentale tilstand blev hurtigt meget bedre, når de kom på centrene, som også tilbød forskellige former for psykosocial behandling. Forbruget af illegale stoffer faldt markant og dermed også deltagernes kriminalitet. En analyse viste, at det var særdeles omkostningseffektivt. Prisen pr. bruger er ca. 50 scweizer-franc pr. patient om dagen. Et beløb langt under udgifterne ved deres forventede kriminalitet, hvis de ikke havde været i behandling. Schweiz har ca heroin-afhængige, hvoraf er på metadon, på buprenorphin, i stoffri behandling og omkring i heroinbehandling. Programmet er i dag en fasttømret bredt accepteret praksis. Både blandt læger, politikere og almindelige mennesker. Det er godkendt ved tre folkeafstemninger ikke mindst på grund af dens effekt på kriminaliteten. I dag diskuteres det ikke længere. Holland: Penge af spare på at reducere kriminaliteten Dr. Vincent Hendriks, leder af Parnassia Forskningscenter for Afhængighed (PARC) i Holland, gennemgik de hollandske forsøg, der fokuserede meget på de økonomiske aspekter. Holland har heroinafhængige. Tre fjerdedele er i metadonbehandling og af disse er der 3.000, som ikke har gavn af behandlingen. De bruger store mængder illegal stof og er stærkt involverede i kriminalitet. I 1996 indledtes et forsøg for at se, om lægeordineret heroin ville være et godt supplement til den eksisterende behandling. Interessen samlede sig først og fremmest om det økonomiske aspekt ved en reduktion af kriminaliteten. Forsøgets succeskriterier var en 40 procents forbedring på et eller flere af fire områder: Fysisk og mentalt helbred, psykologisk tilstand, sociale funktioner og kriminalitet. Omvendt måtte forbedringer på et område ikke modsvares af forværringer på et andet. Kokainforbrug var også i fokus. Nemlig frygten for, at gratis heroin ville få deltagerne til at bruge flere penge på kokain. Det kom ikke til at holde stik. Forsøgspersonerne fik heroin enten vha. sprøjte (5%) eller via inhalation det såkaldte Chasing the Dragon 10

11 (95%), som er den mest udbredte misbrugsform i Holland. De blev sammenlignet med tilsvarende patienter i metadonbehandling, der blev tilbudt intensiveret psykosocial behandling. Heroin-patienterne havde i snit en succesrate på 55-57% 25 procentpoint højere en metadon-patienterne. Cost-benefit regnskab Økonomer fra Amsterdams Universitet blev sat til at udarbejde et cost-benefit regnskab. Udgifterne til hver heroin-patient lå på euro pr. år (ca d.kr.), mens metadonpatienterne kostede euro/år ( d.kr.). Men sammenholdt med udgifterne i forbindelse med kriminalitet, vendte regnskabet sig til fordel for heroinen. Økonomerne regnede på udgifterne i forbindelse med narkotikarelaterede røverier og tyverier for henholdsvis virksomheder og privatpersoner foruden udgifter til politi og retsvæsen. Det viste sig, at heroin-patienterne i snit kostede euro ( d.kr.), mens metadonpatienterne kostede euro ( d.kr.). Nettoresultatet var, at de årlige udgifter til en heroinpatient var ca euro (ca d.kr.) lavere end til en metadon-patient. Efter de 12 måneders forsøg stoppede udleveringen af heroin med henblik på at se om de positive effekter varede ved. Det gjorde de ikke. På to måneder var heroinpatienterne tilbage på samme dårlige niveau som metadonpatienterne. Hvilket fører til den konklusion, at heroin ikke kan bruges som kur, men kun til vedligeholdelsesprogrammer. Tyskland: Verdens største heroinforsøg Seniorforsker ved Center for Interdisciplinær Misbrugsforskning i Hamborg, Dr. Uwe Verthein, fortalte om det det tyske forsøg med heroin-ordination. Det kørte i to faser af hvert et års varighed med i alt patienter, mens det dobbelte antal var blevet screenet på forhånd. Deltagerne blev fordelt i seks kategorier: Om de fik heroin eller metadon under forsøget. Om de havde været på metadon forinden eller om de havde stået uden for det terapeutiske system. Og om de modtog individuel psykosocial støtte eller psykosocial udannelse i form af gruppeterapi. Dermed er der tale om det største randomiserede forsøg med lægeordineret heroin nogensinde. 67% af de patienter der fik heroin forblev i forsøget, mens det kun gjaldt 39% af de patienter, som fik metadon. Til gengæld var der ikke nogen større forskel på de patienter, som inden forsøget havde været på metadon, og de patienter der ikke tidligere havde haft kontakt med systemet. Ved slutningen af andet år var 55% endnu med. Ikke kun helbredssituationen, brugen af ulovlige stoffer og kriminalitetssituationen blev forbedret betragteligt. Det gjaldt også bolig- og arbejdssituation. Af de deltagere, der fik lægeordineret heroin havde 11% arbejde efter det første år, efter to år var tallet vokset til 27 % hvilket dog også kan have forbindelse til de økonomiske konjunkturer. De forskellige former for psykosocial indsats havde ingen betydning i det store billede af undersøgelsen. Den lægeordinerede heroin var langt den stærkeste faktor til at skabe forbedring. Den grupperelaterede psykosociale indsats fik dog lidt flere til at blive i behandling end den individuelle. Til gengæld viste den individuelle psykosociale behandling sig mere effektiv, hvis den blev fulgt til punkt og prikke i forhold til manualerne. Endelig kan man sige, at en intens psykosocial indsats giver bedre resultater uanset om den finder sted på gruppe eller individniveau. Befolkningen fokuserer på fald i kriminalitet I den efterfølgende debat ønskede Karin Nødgaard (DF) at høre om debatten i Schweiz de første seks år. Dr. Jürgen Rehm fortalte, at den især havde kredset om, hvorvidt heroinforsøget ville føre til ekstra kokainbrug. Desuden var der frygt for, at narkosituationen ville blive værre, fordi staten nu sanktionerede de ulovlige stoffer. Ingen af delene kom til at passe. Befolkningens syn på lægeordineret heroin har aldrig været så positivt som det er i dag. Mod slutningen af de seks år var der heftig lokal debat, især i de små byer, med modstand mod de nye heroin-behandlingscentre især i forbindelse med sikkerheden. Men den er også forsvundet. Kriminaliteten faldt og det har været det centrale spørgsmål for befolkningen. 11

12 Pernille Frahm (SF) ønskede en uddybning af tallene. Hun syntes, det virkede som om der var store forskelle på, hvor snævre eller brede grupper misbrugere, der fik lov til at være med i heroin-behandlingen. Dr. Jürgen Rehm gjorde opmærksom på, at man skal skelne mellem narkomaner generelt og heroinafhængige. Hvis man ser på de heroinafhængige er målgruppen ret ens i landene: Cirka 6% af de heroinafhængige har gavn af at være med. Charlotte Fischer (RV) ville høre, hvorfor man udelod de svageste narkomaner i det hollandske forsøg. Dr. Vincent Hendriks forklarede, at betingelsen for at være med var, at man havde været i metadonbehandling, og dermed vist at man i det hele taget var i stand til at deltage i en behandling. Visse patienter, for eksempel med akutte psykoser, var ikke i stand til at forstå rationalet i behandlingen. Men der var ikke tale om, at svage patienter generelt ikke kunne være med. Tom Behnke (KF) ville høre om forholdet mellem afvænning og heroinbehandling. Hvordan kan uddeling af stats-narko kaldes for behandling? Man bliver vel ikke mindre narkoman af at få gratis heroin? Dr. Uwe Verthein sagde, at i det tyske forsøg var 6-8% af deltagerne i heroinforsøget blevet afvænnet undervejs. Dr. Vincent Hendriks argumenterede for, at stofafhængighed for manges vedkommende må anskues som en kronisk, uhelbredelig sygdom på linje med fx diabetes og at heroinen i den forbindelse kan sammenlignes med insulin. Hans Andersen (V) ville vide, om man havde sammenlignet med forsøg, hvor metadonen skulle sprøjtes ind. Mads Uffe Pedersen sagde, at den sammenligning vil blive foretaget i det kommende engelsk forsøg, hvor man vil sammenligne heroin-ordinering med den såkaldte optimale metadonbehandling. Sofie Hæstorp Andersen (S) ville blandt andet vide om metadon-behandling mon kan blive så perfekt, at heroin-behandling bliver overflødig, og om heroin-behandlingen ikke risikerer at påvirke det øvrige narko-behandlingssystem. De tre udenlandske gæster forklarede, at heroin måtte anses som en del af den store behandlings-palet. Både i Tyskland og Holland har heroin-behandlingen haft en mere eller mindre utilsigtet sidegevinst, nemlig at kvaliteten af det øvrige behandlingssystem er blev bedre. Mangelfulde behandling af udstødte Thomas Fuglsang, overlæge og centerchef i København Amts Behandlingscenter for Stofmisbrugere (KABS), fortalte at heroin har mange gode lægefaglige egenskaber. Det kan stoppe hoste, diarré, og dulme angst. Bagsiden er meget stærk afhængighed. Siden 1970 erne har man brugt metadon i afhængighedsbehandlingen og i dag har metadon skylden for de fleste overdosis-dødsfald. Behandlingen af misbrugere er generelt mangelfuld. Måske fordi systemet kan ikke lide misbrugere, sagde Thomas Fuglsang: De får ligeså mange børn, som resten af befolkningen, men de føler ofte, at de må gå og dukke nakken sig af frygt for at blive spottet. Generelt set er koordinationen ringe mellem den sundhedsmæssige behandling og kommunernes psykosociale indsatser, for eksempel mht. bolig, børn, arbejde. Der mangler faste standarder. Resultatet er at narkomanerne lever i et håbløst morads. Fx viser en undersøgelse af tænderne hos 200 narkomaner at de i snit har behov for almindelig tandbehandling for kr. De nye kommuner må derfor sætte mere kul på den lægefaglige behandling, og der må gennemføres en behandlingsgaranti sådan en findes nemlig ikke og der bør indføres faste standarder for den psykosociale behandling, sagde Thomas Fuglsang der undrede sig over, at der ikke findes sundhedsaftaler på området. 12

13 Heroin nu Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte, mente det var en skandale, at heroin ikke for længst var indført som behandlingsform, og han huskede tilbage til dengang metadon blev taget i brug dengang havde man stort set den samme debat. Han slog fast, at der findes en gruppe af meget udsatte stofmisbrugere, der lever en så kummerlig tilværelse at det næsten ikke er til at holde ud. Med sygdomme, bylder, hepatitis, psykiske lidelser, hjemløshed, arbejdsløshed, prostitution, selvmordstruede. Hvis heroin-behandling kan bruges til at lette deres hverdag, så de ikke længere skal jagte efter stof, så skal den behandling gives med det samme. Over de sidste ti år er omkring stofmisbrugere døde, fordi de ikke har fået den nødvendige behandling halvdelen af overdoser, halvdelen af følgesygdomme. Måske kunne en bedre behandling have reddet 10% det er et gæt, sagde Preben Brandt. Men det ville dog være til at få øje på i statistikken. Heroinen tager det sidste håb Formand for Landsforeningen af Pårørende til Stofmisbrugere, Annemarie Outze, mente at ønsket om lægeordineret heroin dækker over, at de øvrige behandlingstilbud er mangelfulde og utilstrækkeligt udbyggede. Som forældre til en stofmisbruger der kommer på lægeordineret heroin, fjernes det sidste håb om at ens barn nogensinde vil komme ud af afhængigheden. Heroinrusen giver misbrugeren stærke opog nedture, som gør en normal menneskelig kontakt vanskelig. Metadon er bedre, fordi den fjerner abstinenserne, men med en bedre mental balance. Administrationen af lægeordineret heroin er en anden vanskelighed. Heroinen skal gives 4-6 gange i døgnet, hvordan skal det lade sig gøre? Lægeordineret heroin er ifølge Annemarie Outze et udtryk for, at man vil passivisere de svageste og dårligst fungerende medborgere et udtryk for at man med gustent overlæg lapper på et sår som man godt ved ikke vil læges, fordi kuren er forkert. Der er ikke tale om human narkobehandling, men om en teknisk løsning. Narkobehandling i de ny kommuner Karin Nødgaard (DF) spurgte Thomas Fuglsang, om man ikke skulle vente med at sætte forsøget med lægeordineret heroin i gang til de nye sammenlagte kommuner har fundet deres ben. Og videre spurgte hun Annemarie Outze, hvordan dennes drømmebehandling for misbrugere ville se ud. Thomas Fuglsang hæftede sig ved, at kommunalreformen er alle tiders chance for at tage hele misbrugsbehandlingen op til grundig revision og skabe sammenhæng mellem den sundhedsfaglige indsats og de sociale tilbud. Allerede i dag har kommunerne lov til at give metadon med sprøjte, men stort set ingen bruger muligheden. Sundhedsstyrelsen bør ifølge Thomas Fuglsang udgive en grundig faglig vejledning om misbrugerbehandling, så det ikke blot ender med recepter på metadon eller heroin. Annemarie Outze svarede ved at opregne et par af det fungerende systems fatale mangler: Antallet af stoffri behandlinger er faldet, misbrugere løslades direkte til gaden fra fængslerne og de nødvendige tilbud om psykosocial behandling mangler. Stofbrugerne sejler deres egen sø. Pernille Frahm (SF) spurgte, hvorfor man skal vente på et særligt dansk forsøg før man går i gang, når man nu har set det virke i tre ret forskellige lande, hvor resultaterne ser ud til at være entydigt positive. Thomas Fuglsang svarede, at det kunne man da godt. Han foreslog at skele til den hollandske model med et kvalitetsbetonet koncept med grundig visitation hvor man tager fat i de grupper, som ikke har haft gavn af andre tilbud. Tom Behnke (KF) havde svært ved at forstå dr. Vincents Hendriks parallel mellem misbrug/heroin og sukkersyge/insulin. Han spurgte om en misbruger også dør, hvis han ikke tager heroin. Overlæge Thomas Fuglsang oplyste, at det gør narkomanen ikke. 13

14 Lægeordineret heroin giver mindre kriminalitet Dr.jur. Evy Frantzsen, fra det juridiske fakultet ved Københavns Universitet, åbnede høringens tredje runde med et lille regnestykke/gæt: Nemlig at de 600 danske stofmisbrugere, der kan komme på tale til det danske forsøg, formentlig tilsammen begår kriminalitet til en værdi af ca. 129 mio. kr. om året. Dernæst opsummerede hun, hvad forsøgene i Schweiz, Holland og Tyskland har betydet for kriminaliteten ud fra de undersøgelser hun havde kunnet finde. I Schweiz er kriminaliteten faldet 59-70% i forhold til tyveri, indbrud, stofsalg og bedrageri. Faldet kan ikke tilskrives øget social integration, som følge af behandlingen, men udelukkende det mindskede behov for ulovlig heroin. I Holland lå faldet i kriminaliteten på ca. 50%, og selv blandt de stofmisbrugere, der havde ringest gavn af behandlingen så man et markant fald i kriminaliteten. I Tyskland blev der gennemført særlig kriminologiske tillægsundersøgelser. Både kvantitative og kvalitative med grundige interviews af 100 stofbrugere. Resultaterne er endnu ikke tilgængelige. Men det står klart, at kriminaliteten er faldet markant mere hos dem der behandles med heroin, frem for dem der behandles med metadon. I metadongruppen er der dobbelt så mange fængselsstraffe, mens der i heroingruppen er halvt så mange dage med kriminalitet. Evy Frantzsen henviste desuden til en undersøgelse af den danske professor Flemming Balvig fra , da politiet undlod at konfiskere narkomanernes stof til eget forbrug. Det betød et fald i den narkotika-relaterede kriminalitet på 10%. Eks-narkoman skyder indvendinger ned Udviklingschef i Københavns Amts Behandlingscenter for Stofmisbrugere (KABS) og bestyrelsesformand for Gadejuristen, Liese Recke, lagde ud med at præsentere sig selv som forhenværende heroinbruger. Hun var gennem ti års metadonbehandling, før hun slap ud. Liese Recke fortalte, at det ud fra et behandlersynspunkt vil være en fordel at få lov til at bruge heroin som endnu en valgmulighed. Ved konferencen for ni år siden havde man ikke de entydige forsøgsresultater fra udlandet. Dengang spurgte man, om en oprustning af den psykosociale indsats kunne give samme resultat. En stor sum penge blev givet til forsøg. Resultaterne var positive. Men forsøgene var for det første ikke designet til at vise noget om heroinbehandling. For det andet er resultaterne ikke blevet implanteret et eneste sted i Danmark siden da. Liese Recke mindede om, at hvis der skal bruges ekstra ressourcer til behandling af stofmisbrugere, så skal beslutningen tages på Christiansborg den kan ikke delegeres ud til de administrative systemer i de nye storkommuner, hvor der ikke er nogen garanti for serviceniveau. Hun tog derpå fat på indvendingerne: For eksempel bekymringen for, at behandling med lægeordineret heroin vil udhule det øvrige behandlingssystem. I udlandet har det ikke været tilfældet. Tværtimod. Tendensen er, at det samlede behandlingssystem forbedres. En indvending går på, at man fastholder stofmisbrugerne i afhængighed af stof og af behandlingssystemet. Argumentet holder kun, hvis der findes et alternativ i form af et rusfrit liv, hvor man er afvænnet og kan indgå i samfundet på normale vilkår og sådan er virkeligheden ikke. Succesraten med stoffri behandling er meget lille. Til gengæld fastholder man flertallet i fortvivlet stofmisbrug på den åbne gadescene med kriminalitet, prostitution, cirkulation i fængslerne. Man fastholder dem i et overoptimistisk og inadækvat system! Alternativet er en fornuftig, medicinunderstøttet behandling. Endelig mener nogle, at heroin vil fratage stofmisbrugerne motivationen til at skifte livsstil. Hvis folk presses langt nok ud, vil de være motiverede til at holde op. Men erfaringen viser, at det ikke fungerer. Ændringer i livsstil sker hos folk med et vist overskud. Man ændrer ikke livsstil, når man er kørt ned fysisk og psykisk. Tværtimod viser erfaringerne fra bl.a. Tyskland, at en ikke uvæsentlig del af de heroinbehandlede fortsætter i stoffri abstinensbehandling. 14

15 En fars heroin-historier Michael Lodberg Olsen, talsmand for Foreningen af Narkoløsninger på Vesterbro, bad først om gode idéer til, hvad han skal sige til sine børn på fire og seks år, når de kigger ud af vinduet fra hjemmet på Halmtorvet i København og ser en narkoman med bukserne nede, som sprøjter sig i lysken, eller narkomanen der ligger livløs eller død i en opgang. Skal jeg sige til børnene, at de er syge, eller at de har det dårligt? Mine børn er jo ikke dummere end, at de godt ved, hvad man normalt gør, når mennesker at syge, så hvad skal jeg svare? Problemerne på Vesterbro har eksisteret i 30 år. På gamle fotos ser man demonstrationer af mødre for en kanylefri barndom. Lokalområdet bruger al for megen energi på at jage løsninger og politikere, når man i stedet kunne jage efter en god folkeskole. 20. august 1990 flyttede narkomanerne til Maria Kirkeplads. Resultatet af en massiv politiindsats på Halmtorvet. Det viser, at man er i stand til at flytte problemerne. Løst dem har man ikke. Som lægmand, der kigger ud af vinduet og som har fulgt narkomanerne mange år anslog Michael Lodberg Olsen, at hen ved 30% af stofmisbrugerne på Vesterbro ville kunne komme ind under et heroin-forsøg. Det ville give mindre salg, mindre kriminalitet, færre kanyler og flere ville komme væk fra det hårde gadeliv. Og der er brug for at træffe hurtigere beslutninger. Det går nemlig langsomt. Da man for mange år siden opdagede, at der var mange misbrugere med anden etnisk baggrund, nedsatte man først en arbejdsgruppe, der skulle analysere problemet, og først flere år senere kom den konkrete indsats. Systemet skal være mere fleksibelt. Forandringerne i bydelen går nemlig stærkt. Ofte fra dag til dag. Så jeg vil sige, som Lars Løkke sagde til en konference for nogle år siden, at forsøg med lægeordineret heroin vil være en kanon idé. Om narkomani og foragten for de svage Professor i filosofi, Uffe Juul Jensen, leder af Center for Sundhed, Menneske og Kultur ved Aarhus Universitet, gjorde opmærksom på, at ordet narkomani i Nudansk Ordbog er stærkt negativt ladet. Der er tale om en sygelig trang - dvs. ikke en sygdom, men om en moralsk brist. Man kan se det i forhold til, at lægevidenskabens historie er én lang humaniserings-proces, hvor sygdomme er blevet afmystificerede, så de ikke længere er resultatet af de syges moralske karakterbrist. Men når en læge sammenligner stofbrug med en sygdom, så holder analogien ikke. Og hvis heroindebatten skal bidrage til en humanisering, så må debatten flyttes. Stofbrug er noget andet end hjerteproblemer og diabetes. Uffe Juul Jensen pointerede, at hvis man ser ud i samfundet, f.eks. Vesterbro, så er der stor usikkerhed om, hvad man skal stille op med alle de mange negative erfaringer. Eksperterne har et mere nøgternt forhold til problemerne. De anlægger det, man i filosofi-fagsprog kalder en utilitaristisk synsvinkel. Dvs. nytteetik. De taler om omkostningseffektivitet og mindre kriminalitet. Og det er gode argumenter, som måske vil ændre nogle menneskers holdning til narkomani. Det kan vi se fra Schweiz. Men det medfører også, at alt med narkomaner og narkomani knyttes til kriminalitet og afkriminalisering. Måske kunne man vinde ved i højere grad at anskue narkomani som et problem for familierne og for den enkelte, ligesom man gør med sundhedsproblemer i samfundet i øvrigt. Den anden vigtige ting som blev fremhævet, er at involvere borgeren aktivt i planlægningen af det, der vedrører borgeren. Det er centralt i den danske velfærdspolitik. Sådan var det ikke for 30 år siden, da systemet var paternalistisk og styret af eksperter. Vi har fået en højere grad af humanisme. Men ifølge Uffe Juul Jensen drejer det sig også om, hvad der foregår i folkedybet og her skal både eksperter og politikere være med til at nuancere. Der ligger nemlig en fare for, at narkomani defineres som en stor klump af problemer, med den stigmatisering der følger med. Man får det, som en norsk filosof har kaldt foragten for svagheden, der kan føre til, at man ikke vil diskutere fattigdomsproblemer. For det er ikke bare en lægefaglig diskussion. Det er også en samfundsdiskussion om højere grad af lighed i vores samfund - det er vigtigt at få med, sagde filosofiprofessoren 15

16 Fængselsheroin og succesrater Sophie Hæstorp Andersen (S) spurgte Evy Frantzsen og Liese Recke om mulighederne for at bruge heroinprogrammet i fængslerne. Evy Frantzsen svarede, at hun principielt er imod behandlinger i fængslet, på grund af det tvangsaspekt, der ligger i det. Omvendt er det vigtigt at vedligeholde en allerede igangsat behandling også i fængslet. Liese Recke var enig og tilføjede, at kriminalforsorgen har svært ved at videreføre allerede igangsatte behandlinger. Dr. Jürgen Rehm fra Schweiz indskød at heroinbehandlingen i fængslerne kun finder sted, hvis der også tilbydes metadonbehandling. Han tilføjede, at resultaterne af heroinbehandlingen i fængslerne var blandt de mest succesrige overhovedet inden for forsøget. Tom Behnke (KF) spurgte Liese Recke, hvad hun mente med, at kun få profiterer af stoffri behandling. Hun sendte spørgsmålet videre til Mads Uffe Pedersen, der refererede 5-6 år gamle undersøgelser, som viser, at hen ved 80% af heroinafhængige falder tilbage efter stoffri døgnbehandling inden for et år. Man har set samme mønster ved den ambulante behandling. Når det gælder metadonbehandlingen er der omkring 15%, der får et stabilt liv uden sidemisbrug, hvilket er omtrent det samme som stoffri. Men der er tale om to meget forskellige grupper. Og i øjeblikket er der brug for endnu et værktøj til de allermest belastede grupper. Tom Behnke (KF) fortalte, at Socialudvalget havde set på et projekt i Italien med en toårig døgnbehandling, og en succesrate på 80%, men at den åbenbart ikke virker i Danmark. Liese Recke sagde at debatten ville blive mere kvalificeret, hvis man fik mere overordnede succeskriterier, hvis personaler blev bedre uddannet, og hvis kommunerne fik flere incitamenter til rent faktisk at opsamle erfaringerne fra alle de talrige forsøg. Under debatten kom der en række kommentarer fra salen. Alice Larsen fortalte, at hendes søn Søren havde været narkoman i 30 år, og at han havde været på nedtrapning 30 gange. Hun ville blot fremhæve, at alle de mødre-grupper, som hun havde forbindelse med ikke på nogen måde kunne støtte de synspunkter som Foreningen af Pårørende til Stofmisbrugere var fremkommet med. Hun mente, der er brug for så bred en vifte af behandlingstilbud som muligt. Ole Thiemer fra salen selv misbruger gennem 20 år - ønskede at dreje diskussionen væk fra metadon vs. heroin. I stedet bør man fokusere på den mest effektive del af den stoffri døgnbehandling. Der er behandlingssteder med en succesrate på 80% så lad os finde ud af, hvordan de gør det. Overlæge Knud Christensen fra de Københavnske Fængsler foreslog at ændre målsætningen, så den ikke retter sig imod stoffrihed, men om at forbedre livskvaliteten. Ligesom man ved uhelbredelige kræftsygdomme søger at bevare livskvaliteten. Dr. Jürgen Rehm gjorde opmærksom på, at en succesrate på 80% i stoffri i afvænningsprogrammer ganske enkelt ikke findes ikke uden at misbrugerne var håndplukket på forhånd. Hvis nogen kunne præsentere ham for en 80% succesrate med tilfældigt udvalgte misbrugere, ville han give dollars. Hans Andersen (V) sagde, at kvaliteten skal sikres gennem dokumentation, og de behandlingssteder, der har de bedste resultater, skal bruges mest. De nye kommuner har fået lov at injicere metadon og de har fået pengene nu er det så deres opgave at levere varen. Det samme gælder muligheden for at indrette sundhedsrum. Michael Lodberg Olsen sagde, at man nu omsider havde fået mulighed for at indrette sundhedsrum med toiletter. Men siden 2002 har et flertal af politikerne i København støttet, at man prøvede med et fixerum men det må man ikke for regeringen. Sådan var det også for ni år siden, da der sad en anden regering. Lokalområdet skal have mere magt. Uffe Juul Jensen sagde, at forskningsverdenen tydeligt tænker politisk. Og det er fuldt legitimt. De skal blot være åbne om deres overvejelser. Om det drejer sig om omkostningseffektivitet eller om livslængde i forhold til livskvalitet. Liese Recke understregede, at der mangler økonomiske incitamenter til at implantere den omfattende viden, der efterhånden er samlet i et utal af projekter og i hundredvis af rapporter. 16

17 Skrappe krav til forsøg Christian Hvidt, klinisk overlæge i Københavns Kommune, redegjorde for sine overvejelser om, hvordan man kan strikke et forsøg med lægeordineret heroin i Danmark sammen. Behandlingen er kontroversiel, og stiller derfor store krav til dokumentation. Man kan ikke umiddelbart bruge tal fra udenlandske undersøgelser, fordi behandlingstilbuddene varierer meget. Og når det danske forsøg er slut, skal man kunne dokumentere om det virkede. Det er måske den største udfordring. Ifølge Christian Hvidt kræver det bl.a. en systematisk registrering af graden af stofmisbrug, selvrapportering om sidemisbrug suppleret med urintests, selvrapportering om helbred suppleret med standardiserede sundhedscheck, undersøgelse af brugertilfredshed samtidigt med at selve behandlingsforløbet dokumenteres grundigt. Christian Hvidt sagde, at inden heroinbehandling sættes i værk, skal deltagerne have tilbudt optimal metadonbehandling med varierende doser og varierende intervaller. I Holland viste det sig at 30% af kandidaterne til lægeordineret heroin foretrak at blive i den forbedrede metadonbehandling. Man ved dog, at en lille restgruppe af misbrugere - trods metadonen - fortsætter med et illegalt sidemisbrug med heroin og det er hovedmålgruppen. Behandlingen bør kun udføres af sundhedspersonale med lang erfaring i at behandle stofmisbrugere. Faciliteterne skal være gode, og de misbrugere som kommer med i forsøget skal være fortrolige med optimal hygiejne i forbindelse med injektioner. Patientgrundlaget skal være i orden. I forsøgsperioden må der derfor blive tale om hovedstadsområdet og måske Midtjylland. Man skal desuden redegøre nøje for, hvad det kræver for en misbruger at komme med, og hvornår denne kan smides ud. For eksempel skal man nøje overveje, hvad salg af heroinen skal betyde. Christian Hvidt advarede mod at stavnsbinde misbrugeren til behandlingsinstitutionen. Hvis misbrugeren efter en indkøringsperiode på tre-seks måneder har vist sig i stand til at indtage heroinen uden helbredsrisiko, skal det være muligt at udlevere tag-hjem doser. Tilbuddet skal ses som et supplement til den psykosociale indsats og vil i hvert fald i den indledende forsøgsfase ikke kunne bruges som her-og-nu tilbud til den kaotiske, stofhungrende gadenarkoman. Gå i gang med det samme Leder af Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, Mads Uffe Pedersen, talte om succeskriterier og barrierer for succes ved et dansk forsøg med lægeordineret heroin. Succeskriterierne er nemme nok, de er velbeskrevne i udenlandske undersøgelser, og der findes standardiserede instrumenter til at måle resultater. Teoretisk er det ikke svært. Barriererne ligger i, at der i dag ikke findes et monitoreringsog dokumentationssystem, der måler, hvilke ydelser patienterne får, og hvor belastede de er. Indberetningerne til Sundhedsstyrelsen fortæller kun, hvad den første ydelse var, da misbrugeren blev indskrevet. Men da indskrivningsperioden ofte er lang, og da de får rigtigt mange ydelser er det utilstrækkeligt. For at identificere målgruppen og for at kunne måle effekten er det nødvendigt at udvikle et system, så man kan se hvilke ydelser, der er givet. Han sagde, at heroinbehandlingen kun vil give større kvalitet i behandlingssystemet, hvis der kommer erfarne behandlere, veluddannet personale, ordentlige arbejdsforhold, tilstrækkelige ressourcer og god ledelse. Desuden skal der arbejdes evidensbaseret, altså på baggrund af forskning i, hvad der virker. I den forbindelse kommenterede Mads Uffe Pedersen forestillingen om, at injiceret metadon kan erstatte injiceret heroin. Det findes der ingen undersøgelser der viser, men for visse misbrugere kan det være den bedste behandling. Slutteligt sagde han, at der bør tænkes mere i opsøgende arbejde engang imellem må man opsøge narkomanerne. Men han advarede også imod at tro på centre, hvis egne undersøgelser viser en behandlingssucces på 80%. Det er ren galimatias. Behandling med lægeordineret heroin kræver en reorganisering af systemet. Kommunerne har i dag fået ansvar for systemet, men nogle steder sidder der blot to medarbejdere på området, og de vil slet ikke kunne varetage opgaven. Overlæge Mads Uffe Pedersens konklusion var, at forsøg skal sættes i gang med det samme. Kvalitet er noget der udvikles hen ad vejen, så der er ingen grund til at vente. 17

18 En misbrugers nødråb Formanden for Brugerforeningen for aktive stofmisbrugere og selv stofbruger gennem 30 år, Jørgen Kjær, lagde ud med at sige, at alle narkomaner drømmer om at blive stoffri, men at mange efter talrige behandlinger har indset, at de bliver nødt til at finde andre måder til et stabilt liv. Ved høringen for ni år siden var der hen ved stofbrugere i Danmark, sagde Jørgen Kjær. I dag er tallet nær fordoblet. Den gang var der en stofscene med varieret udbud og billige stoffer - det er der stadigvæk! Hertil kommer, at Danmark fortsat har en dødelighed blandt stofbrugere, som er blandt de højeste i Europa er døde siden sidste høring. Til gengæld havde vi ikke dengang samme viden med massive mængder data om effekten af forskellige skadereducerende tiltag for eksempel om fixerum og heroinunderstøttet behandling. I dag mangler der hverken data eller viden om, hvordan man kan reducere dødeligheden, og om hvordan man kan give en række hårdt belastede narkomaner et anstændigt liv med helbred og værdighed i behold. Jørgen Kjær fortalte derpå om en række cases. Om den 28-årige Linda, der blev portrætteret i Berlingske Tidende, der fortalte, hvordan hun måtte lade sig bedøve og penetrere af perverse mænd med nekrofile tilbøjeligheder mod en betaling i form af sove- og nervemedicin, der sammen med metadon giver en heroin-lignende effekt. Om Anne fra Schweiz, der med heroinbehandling har fået ro på sit liv, kontakt til familien og som er ved at realisere en gammel drøm om at uddanne sig til klaverstemmer. Om Garret der med heroinbehandling har været i stand til at genetablere sig med hustruen og de fælles børn, og som er tilbage på arbejdsmarkedet. Jørgen Kjær sluttede med en stærk opfordring til at komme i gang med et skadereducerende heroinforsøg i Danmark af hensyn til og på vegne af de heroinbrugere på dansk grund, der vil kunne redde livet med heroinbehandling. Ti centre i Danmark Karin Nødgaard (DF) ville vide, hvor mange centre man har tænkt på, hvis det skal være muligt at fastholde misbrugerne. Transporten må åbenbart ikke være for lang. Det har man set på Vesterbro, hvor misbrugerne har svært ved at bevæge sig mere end et par kilometer til et sundhedsrum. Dr. Vincent Hendriks fortalte at man i Holland har søgt at etablere behandlingscentre over hele Holland. Mange steder især nordpå er der langt til centrene. I snit henter misbrugerne stof lidt over to gange om dagen mod tre mulige. På sigt kunne han dog godt forestille sig en ordning, hvor nogle fik lov at tage stof med hjem. Mads Uffe Pedersen sagde, at afstanden en vigtig faktor. Men også kravet om uddannet personale, læger og sygeplejersker giver begrænsninger. Han forstillede sig med tiden ca. ti centre; en række i København, et par stykker i Århus og enkelte i større provinsbyer. Christian Hvidt sagde at tag-hjem-doser på længere sigt må være løsningen for patienter, der er slupper gennem nåleøjet. Man kan ikke forlange, at folk transporterer sig over lange afstande. Så er der ingen, der gider bruge det. Risikoen for at de sælger det videre er lille. Jørgen Kjær fra Brugerforeningen bemærkede, at metadon til hjemmebrug ikke er til salg på gadens store apotek. Det er meget usandsynligt at nogen vil sælge ordineret heroin. Det virker kun kort, og de bliver hundesyge, hvis de ikke selv indtager det. Sofie Hæstorp Andersen (S) spurgte Christian Hvidt, hvordan man vil fastholde misbrugerne i heroinbehandling, når de først gennem 3-6 mdr. skal udredes sundhedsmæssigt og modtage undervisning i hygiejnisk indsprøjtningsteknik. Allerede i dag er det svært at fastholde nogle af metadonpatienterne. Hun henviste til en konkret misbruger, som hver dag skulle køre fra Slagelse til København. Christian Hvidt svarede, at der her er tale om en forsøgsordning med en kontroversiel behandling, og at det derfor er nødvendigt at skaffe ordentlige informationer om sundhedstilstand, misbrug etc. til forsøgsprotokollen, så det senere er muligt at måle behandlingens effekt. Det vil tage mindst tre måneder. Men patienten behøver ikke komme hver dag. 18

19 Charlotte Fischer (RV) ville gerne have bekræftet Mads Uffe Pedersens udsagn om, at det ikke er noget problem at afgrænse den gruppe misbrugere, der skal have behandlingen. Hun ville også høre, hvad man ved om injektion med metadon og virkningen i forhold til injiceret heroin. Mads Uffe Pedersen bekræftede, at det i princippet ikke er svært at afgrænse gruppen. Men det kræver et bedre dokumentations- og monitoreringssystem. Fra udlandet ved vi, hvilken type misbrugere, der har gavn af behandlingen. Fra udlandet ved vi også, at der ikke er tendens til at der lige så stille kommer nye grupper til. Mht. metadon og heroin vil det ordentlige videnskabelige svar først ligge klar om et par år efter den engelske undersøgelse. Ja eller nej til kaotiske gadenarkomaner Thomas Fuglsang kunne fortælle, at resultaterne ventes i Han spurgte videre Christian Hvidt, om det var rigtigt forstået, at de kaotiske gadenarkomaner som ellers er anset for en målgruppe skulle ekskluderes fra et danske heroin-forsøg. Christian Hvidt sagde, at man i forbindelse med et forsøg skal være sikker på, at man er i stand til at gennemføre en behandling af dem, der kommer med. Det er svært med de kaotiske gadenarkomaner, hvis man skal måle på alle de relevante parametre. Men hvis resultaterne er positive, vil de kaotiske narkomaner formentlig kunne inddrages i en senere fase. Preben Brandt blev helt bleg ved at høre om de krav, der skal være til behandlingen. Er det fordi der er tale om heroin? For de samme krav blev ikke stillet, da man lavede forsøg med at injicere metadon, eller da man indførte Subutex, pointerede han. Christian Hvidt svarede, at heroinbehandlingen er meget mere kompleks end metadon og Subutex, som kan gives én gang i døgnet. Han forstod godt bekymringen for at skræmme kunder væk. Det er et svært dilemma. Men det er nødvendigt at sikre så mange data, at man til slut kan gøre undersøgelsen ordentligt op. Thomas Fuglsang tilføjede, at der mht. til metadon og buprenorphin allerede findes omfattende kliniske undersøgelser, mens heroinundersøgelserne endnu er utilstrækkelige. Sophie Hæstorp Andersen (S) spurgte til urinprøverne, som af mange misbrugere opfattes som dybt krænkende. I metadonbehandlingen er man gået bort fra det, fordi stofmisbrugere ofte bruger den ekstra tid de får, når de ikke længere skal drøne rundt efter stof til at drøne rundt for at finde ud af hvordan de kan omgå en urinkontrol. Christian Hvidt svarede, at han atter måtte understrege, at der var tale om en forsøgsordning og at urinprøver så at sige var international valuta i den slags undersøgelser. I en senere behandlingsordning ville der ikke være behov for urinkontrol. Tom Behnke (KF) spurgte Mads Uffe Pedersen om der med al den snak om substitutionsbehandling, som nu er blev standard - ikke en risiko for, at man helt glemmer muligheden for stoffri behandling. Desuden ville han spørge Christian Hvidt, om man ikke bare kunne gå i gang med en heroin-behandling i Danmark, når der nu i udlandet allerede er gennemført en masse forsøg. Mads Uffe Pedersen sagde, at han selv havde været bekymret for, om en behandling med lægeordineret heroin ville føre til et yderligere dyk i den stoffri behandling. Den er faldet 25%. Men han mente ikke det ville ske, fordi den gruppe, der kommer i stoffri behandling slet ikke lever op til inklusionskriterierne til heroinbehandling. Frisk på at gå i gang med det samme Christian Hvidt sagde, at der i indkaldelsen til mødet stod, at det drejede sig om en forsøgsordning. Men at han da personligt ville være frisk på at gå i gang med en heroinbehandling med det samme. Så kunne vi om aftenen sidde og fortælle hinanden, hvor godt det var gået. Men i en forsøgsordning er der nogle strammere krav med hypoteser, der skal bekræftes eller afkræftes. Preben Brandt gjorde opmærksom på, at der nok i dag er færre i stoffri behandling, men andelen af dem, der har gavn af behandlingen er højere. Det tyder på, at visitationen er bedre, hvilket må være godt for alle parter og samtidigt omkostningseffektivt. Han gjorde sig videre til talsmand for straks at gå i gang med heroinbehandling. Udlandet har vist, at det virker - så kan man indsamle dokumentation hen ad vejen. Christian Kjær fra Brugerforenin- 19

20 gen var enig. Alle de mange kriterier og videnskabelige krav trækker kun tiden ud. Nu er det tid til at redde stofbrugerne. Hans Andersen (V) fremlagde et økonomisk overslag, der sagde, at heroinbehandling for stofbrugere rundt regnet vil koste 150 mio. kr. Da ingen partier i Folketinget har foreslået øgede bevillinger, ville han godt have Mads Uffe Pedersens bud på, hvor i de eksisterende bevillinger pengene skulle tages. Eller om pengene ikke snarere skulle bruges til uddannelse af personale eller på bedre døgnbehandling. Mads Uffe Pedersen sagde, at samfundet - ifølge de hollandske undersøgelser sparer penge som følge af lavere kriminalitet. Men at det naturligvis først og fremmest er forsikringsselskaberne, der scorer kassen. Meget ville være vundet, hvis politikerne kunne finde en model, så misbrugerne kunne få del i de penge, som de tjente ind til samfundet. Som afslutning på dagens høring takkede formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF) af, og fortalte at Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har bebudet, at Sundhedsstyrelsen vil komme med en redegørelse om de internationale erfaringer med lægeordineret heroin inden udgangen af

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

Høring om lægeordineret heroin. Fredag den 25. maj 2007 kl. 10.00 16.00 Landstingssalen, Christiansborg.

Høring om lægeordineret heroin. Fredag den 25. maj 2007 kl. 10.00 16.00 Landstingssalen, Christiansborg. Høring om lægeordineret heroin Fredag den 25. maj 2007 kl. 10.00 16.00 Landstingssalen, Christiansborg. 1 Indholdsfortegnelse Program...4 Folketingsmedlemmer i høringens spørgepanel...6 Præsentation af

Læs mere

Udtalelse. Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Udtalelse. Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Udtalelse Til: Aarhus Byråd Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Udtalelse vedrørende beslutningsforslag fra SF om at indføre Sundhedsrum for misbrugere

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forsøgsordning med lægeordineret heroin som behandlingstilbud til særlig hårdt belastede stofmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om forsøgsordning med lægeordineret heroin som behandlingstilbud til særlig hårdt belastede stofmisbrugere 2007/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 5. oktober 2007 af Karin Nødgaard (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Pia Kristensen (DF), Tina Petersen (DF),

Læs mere

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer. Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

Heroinforsøg - har befolkningen overhalet politikerne indenom?

Heroinforsøg - har befolkningen overhalet politikerne indenom? Heroinforsøg - har befolkningen overhalet politikerne indenom? Af Nanna W. Gotfredsen, publiceret i Stof nr. 7, december 1998 Heroin Fremstilling af heroin Heroin-laboratorium Heroin-pakkeri Diamorphin,

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder

Læs mere

AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN

AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN heroin Brugerperspektiver på heroinbehandling de første resultater I marts 2010 startede de første brugere her i landet i behandling med heroin. Hvordan er det gået? AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN Beslutningen

Læs mere

Oplæg om politik og behandling af Sophie Hæstorp Andersen, MF - sundhedsordfører for Socialdemokratiet

Oplæg om politik og behandling af Sophie Hæstorp Andersen, MF - sundhedsordfører for Socialdemokratiet Oplæg om politik og behandling af Sophie Hæstorp Andersen, MF - sundhedsordfører for Socialdemokratiet Hvilken rolle spiller den politiske debat for behandlingen af stofmisbrug i Danmark? Hvilken rolle

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Referat af dialog med Socialforvaltningen vedr. buprenorphinbehandling på det ordinære udsatterådsmøde d. 20. feb. 2015

Referat af dialog med Socialforvaltningen vedr. buprenorphinbehandling på det ordinære udsatterådsmøde d. 20. feb. 2015 23-02-2015 Sagsnr. 2014-0051152 Referat af dialog med Socialforvaltningen vedr. buprenorphinbehandling på det ordinære udsatterådsmøde d. 20. feb. 2015 Dokumentnr. 2014-0051152-7 Dato: 20.2.2015 Tid: 10.10-11.00

Læs mere

KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN

KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN sat en ambivalens hos personalet om, hvor langt man kan gå for at hjælpe brugerne med at gennemføre deres behandling. Heroin er ikke bare en medicin, som er ordineret, og som patienterne skal have. Heroin

Læs mere

Social behandling og heroin

Social behandling og heroin STOF nr. 18, 2011 Social behandling og heroin - Myndigheder, brugere, behandlere og offentligheden har det med at fokusere på stoffet heroin. Den ledsagende sociale behandling ser imidlertid ud til at

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd Via Magistraten. Den 31. maj Placering af stofindtagelsesrum

Indstilling. Til Aarhus Byråd Via Magistraten. Den 31. maj Placering af stofindtagelsesrum Indstilling Til Aarhus Byråd Via Magistraten Den 31. maj 2013 1. Resume På baggrund af byrådsbeslutning om etablering af stofindtagelsesrum i Aarhus skal der tages stilling til placering og drift. Forvaltningen

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik 2008/1 BSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet

Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Efter udfyldelsen bedes skemaet (via e-mail eller som brev) returneret til: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Krop og læring Mere styr på eget liv

Krop og læring Mere styr på eget liv Projektevalueringskonference på Gerlev Idrætshøjskole 21. februar 2008 Fysisk aktivitet og sundhed Projektevaluering, v/ forskningsassistent Pernille Vibe Rasmussen, Syddansk Universitet Projektets målgruppe:

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU

Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling Birgitte Thylstrup, CRF, AU Oplæg Baggrund for undersøgelsen Om undersøgelsen Substitutionsbehandling 2009/2014 Afrunding Kathrine Bro Ludvigsen, KABS

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af

Læs mere

Bilag 4. Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min

Bilag 4. Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min Bilag 4 Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min B: Inden for denne her tid har det primært været østeuropæere der har været i Mariatjenesten,

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Sundhedsstyrelsens igangværende aktiviteter på stofmisbrugsområdet. Årsmøde stofmisbrugsdatabasen 2013

Sundhedsstyrelsens igangværende aktiviteter på stofmisbrugsområdet. Årsmøde stofmisbrugsdatabasen 2013 Sundhedsstyrelsens igangværende aktiviteter på stofmisbrugsområdet Årsmøde stofmisbrugsdatabasen 2013 Anya Manghezi Sektionsleder Enhed for Tilsyn og Patientsikkerhed Odense d. 30. januar 2013 Den lægelige

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Sundhedsudvalget L Bilag 4 Offentligt. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 9. maj Betænkning. over

Sundhedsudvalget L Bilag 4 Offentligt. Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 9. maj Betænkning. over Sundhedsudvalget L 169 - Bilag 4 Offentligt Til lovforslag nr. L 169 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 9. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Bedre service og mere sundhed

Bedre service og mere sundhed 10 FARMACI 06 JUNI 2015 APOTEKERLOV Ny apotekerlov: Bedre service og mere sundhed Apotekernes nye lov, L 580, skaber mulighed for flere apoteksenheder og flere sundhedsydelser på apotekerne. Det giver

Læs mere

Ungdomspolitisk høring 2009

Ungdomspolitisk høring 2009 Fællessalen på Christiansborg Ungdomspolitisk høring 2009 Den 22. oktober 2009 kl. 9.00-15.00 (indskrivning imellem kl. 8 og 9) Kan vi straffe os ud af ungdomskriminalitet? Børnesagens Fællesråd www.boernesagen.dk

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 09-02-2010 Dato: 22-01-2010 Sag nr.: KB 35 Sagsbehandler: Jens Damsø Pedersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2015-2017 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en national målsætning for antal organdonorer

Forslag til folketingsbeslutning om en national målsætning for antal organdonorer 2010/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. december 2010 af Liselott Blixt (DF), Anita Christensen (DF), René Christensen (DF), Kristian

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Indledning...2 Målgruppe...2 Formål og værdigrundlag...2 Tilbuddets indhold...3 1. Misbrugsrådgivning...3 2. Stofbehandling...3 3. Efterværn...5 Øvrige forhold...5 Behandlingsgaranti...5 Frit valg...5

Læs mere

Behandling og effektivitet

Behandling og effektivitet Behandling og effektivitet Oplæg til temadag 14/3/02 om registrering og dokumentation i misbrugsbehandlingen i Amtsrådsforeningens regi Af Morten Hesse, Frederiksborg Amt & Liese Recke, Århus Amt Indledning

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Furesø Kommune Center for Social og Sundhed Voksen Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Kvalitetsstandard for social behandling

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE

ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE 2007 Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Heroin; Stofmisbrugere

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede 2008/1 BSF 147 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Özlem Sara Cekic (SF), Ole Sohn (SF), Line Barfod (EL) og Per Clausen (EL)

Læs mere

Styrk trivsel og sundhed

Styrk trivsel og sundhed INVITATION TIL KONFERENCEN Styrk trivsel og sundhed - sænk sygefraværet 15. juni 2010 Styrk trivsel og sundhed - sænk sygefraværet Der er stigende fokus på trivsel og sundhedsfremme på arbejdspladsen også

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015

Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015 Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen Vejle Marts 2015 Den korte anbefaling At selvom det var rigtigt at der åbnede sig en bundløs afgrund for enden af al vor

Læs mere

Det hollandske heroinforsøg

Det hollandske heroinforsøg DANSK SELSKAB FOR ADDIKTIV MEDICIN 3-4-2002 Det hollandske heroinforsøg Udtalelsen er rekvireret af Sundhedsstyrelsen og udarbejdet af embedslæge, Ph.D. Henrik Sælan, adm. overlæge Knud Christensensen

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Deltagerliste. Lægeordineret heroin. Høring i Landstingssalen, Christiansborg, 25. maj 2007. Alice Larsen. Anja Fallenkamp. Arnvør á Torkilsheyggi

Deltagerliste. Lægeordineret heroin. Høring i Landstingssalen, Christiansborg, 25. maj 2007. Alice Larsen. Anja Fallenkamp. Arnvør á Torkilsheyggi Deltagerliste Lægeordineret heroin Høring i Landstingssalen, Christiansborg, 25. maj 2007 Allan Bang Christensen Alice Larsen Anders Jacobi Anders B. Gottlieb Hansen Anette Kornerup-Nielsen Anette Rix

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11.06.2013 Driftsfinansiering af Stofindtagelsesrum fra 2014 1. Resume Aarhus Byråd traf ved Byrådsmødet d. 20. februar

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere