Lægeordineret heroin. Høring for Folketingets Socialudvalg og Sundhedsudvalg

Transkript

1 Høring for Folketingets Socialudvalg og Sundhedsudvalg om Lægeordineret heroin Resumé, skriftlige oplæg og redigeret udskrift af høring i Landstingssalen, Christiansborg den 25.maj 2007 Teknologirådets rapporter 2007/4 1

2 Høring om lægeordineret heroin Resumé, skriftlige oplæg og redigeret udskrift af høring for Folketingets Socialudvalg og Sundhedsudvalg Den 25. maj 2007 i Landstingssalen, Christiansborg Projektledelse i Teknologirådets sekretariat: Berit Aadal, projektleder Anders Jacobi, projektleder Eva Glejtrup, projektsekretær Resumé: Thomas Klenow With, freelance journalist Redigeret udskrift: Folketingstidende og Teknologirådet Tryk: Folketingets trykkeri ISBN: Rapporten kan bestilles hos: Teknologirådet Antonigade København K Tlf.: tekno@tekno.dk Rapporten kan også hentes på Teknologirådets hjemmeside: Teknologirådets rapporter 2007/4 2

3 Forord Denne rapport samler op på høringen Lægeordineret heroin, der blev afholdt fredag den 25. maj 2007 i Landstingssalen på Christiansborg. Høringen var arrangeret af Teknologirådet for Folketingets Socialudvalg og Sundhedsudvalg Høringen blev afholdt for at skabe rum for en dialog mellem politikere og oplægsholdere om lægeordineret heroin. Formålet med høringen var at belyse de potentielle effekter af danske forsøgsordninger med lægeordineret heroin for hårdt belastede stofmisbrugere. Høringen tog afsæt i en række internationale erfaringer med lægeordineret heroin. Tre internationale anerkendte eksperter fremlagde resultaterne af forsøgsordninger med lægeordineret heroin fra deres respektive lande; Schweiz, Holland og Tyskland. I forlængelse af de internationale erfaringer satte høringen fokus på de sociale og sundhedsmæssige afledte effekter af lægeordineret heroin. Herudover blev lægeordineret heroin placeret i en bredere samfundsmæssig kontekst, hvor blandt andet misbrugsrelateret kriminalitet og moralske overvejelser blev debatteret. Afslutningsvis lagde høringen op til en diskussion af de mere konkrete faktorer i forbindelse med en eventuel etablering af forsøgsordninger med lægeordineret heroin i Danmark. I rapporten findes et resumé af høringen, som fremdrager de centrale problemstillinger, der blev debatteret på dagen. Rapporten indeholder endvidere en redigeret udskrift af de mundtlige oplæg samt de efterfølgende spørge- og debatrunder med politikerpanelet. Herudover rummer rapporten programmet for høringen, en præsentation af oplægsholderne og politikerpanelet, en deltagerliste samt oplægsholdernes skriftlige oplæg. En lydoptagelse fra høringen kan downloades som podcast fra Teknologirådets hjemmeside: Teknologirådet vil gerne benytte lejligheden til at takke høringens oplægsholdere, politikerpanelet, Folketingets Socialudvalg og Sundhedsudvalg samt Folketingets administration. Teknologirådet, august 2007 Berit Aadal Anders Jacobi Eva Glejtrup 3

4 Indholdsfortegnelse Forord...3 Program...6 Folketingsmedlemmer i høringens spørgepanel...8 Resumé af høringen...9 Præsentation af oplægsholdere...21 Mads Uffe Pedersen...21 Jürgen Rehm...21 Vincent Hendriks...22 Uwe Verthein...22 Thomas Fuglsang...22 Preben Brandt...23 Annemarie Outze...23 Evy Frantzsen...23 Liese Recke...24 Michael Lodberg Olsen...25 Uffe Juul Jensen...25 Christian Hvidt...26 Jørgen Kjær...26 Introduktion lægeordineret heroin på dagsordenen...28 Af Mads Uffe Pedersen, centerleder ved Center for Rusmiddelforskning, AU Erfaringer fra Schweiz heroinstøttet substitutionsbehandling af opiod-afhængighed...35 Af professor Dr. Jürgen Rehm, leder af ISGF/Research Institute for Public Health and Addiction, Zürich Erfaringer fra Holland heroinstøttet behandling i Holland...38 Af Dr. Vincent Hendriks, leder af Parnassia Addiction Research Center (PARC), seniorforsker Centrale Commissie Behandeling heroïnverslaafden (CCBH) Erfaringer fra Tyskland heroinstøttet behandling af opioidafhængige patienter...45 Af Dr. Uwe Verthein, seniorforsker Zentrum für Interdisziplinäre Suchtforschung, Hamburg Lægefaglig vinkel på sundhedsmæssige effekter af lægeordineret heroin...54 Af Thomas Fuglsang, overlæge og centerchef i KABS Brug af ordineret heroin i behandling af stofmisbrugere - Et socialt perspektiv...59 Af Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte 4

5 Fastholdelse af stofmisbrugere i deres stofmisbrug vs. afvænning. De pårørendes vinkel...62 Af Annemarie Outze, formand for Landsforeningen af pårørende til stofmisbrugere Kriminalitet og heroinmisbrug...65 Af Evy Frantzsen, Dr. Jur. og kriminolog, Det Juridiske Fakultet, KU Lægeordineret heroin set i lyset af heroinmisbrugernes hverdag og gadebilledet generelt...70 Af Liese Recke, Cand. psyk., udviklingschef i KABS, bestyrelsesformand Gadejuristen Lægeordineret heroin og Vesterbro...74 Af Michael Lodberg Olsen, talsmand for Foreningen for narkoløsninger på Vesterbro Lægeordineret heroin i et samfundsmæssigt og etisk perspektiv...77 Af Uffe Juul Jensen, professor og centerleder ved Center for Sundhed, Menneske og Kultur, AU Danske forsøgsordninger med lægeordineret heroin...81 Af Christian Hvidt, klinisk overlæge i Københavns Kommune Succeskriterier for en dansk forsøgsordning med lægeordineret heroin...86 Af Mads Uffe Pedersen, centerleder ved Center for Rusmiddelforskning, AU Heroinunderstøttet behandling set fra en brugervinkel...88 Af Jørgen Kjær, formand for BrugerForeningen, foreningen for aktive stofbrugere Redigeret udskrift af høringen...94 Introduktion - lægeordineret heroin på dagsordenen...95 Blok 1: Udenlandske erfaringer med lægeordineret heroin Spørgsmål og svar til blok Blok 2: Sociale og sundhedsmæssige effekter af lægeordineret heroin Spørgsmål og svar til blok Blok 3: Lægeordineret heroin i et samfundsmæssigt perspektiv Spørgsmål og svar fra blok Blok 4: Danske forsøgsordninger med lægeordineret heroin Spørgsmål og svar til blok Deltagerliste Teknologirådets udgivelser

6 Program Ankomst og indregistrering Velkomst Åbning af høringen v/ Pia Kristensen (DF), formand for Folketingets Socialudvalg Introduktion lægeordineret heroin på dagsordenen Overblik over de væsentligste problematikker omkring heroinmisbrug. Fokus på det eksisterende behandlingssystem for heroinmisbrugere. Lægeordineret heroin set i relation til andre behandlingstilbud for hårdt belastede stofmisbrugere. v/ Mads Uffe Pedersen, centerleder ved Center for Rusmiddelforskning, AU Udenlandske erfaringer med lægeordineret heroin Fokus på internationale erfaringer med henholdsvis forsøgsordninger og permanente behandlingstilbud med lægeordineret heroin. Konklusioner, effekter, status. * Erfaringer fra Schweiz fokus på lægeordineret heroin som permanent behandlingstilbud. Nyere opfølgningsstudier. v/ Professor Dr. Jürgen Rehm, leder af ISGF/Research Institute for Public Health and Addiction, Zürich * Erfaringer fra Holland fokus på samfundsøkonomiske analyser v/ Dr. Vincent Hendriks, leder af Parnassia Addiction Research Center (PARC), seniorforsker ved National Committee on the Treatment of Heroin addicts (CCBH) * Erfaringer fra Tyskland fokus på de psykosociale faktorer v/ Dr. Uwe Verthein, seniorforsker ved Zentrum für Interdisziplinäre Suchtforschung, Hamburg Pause Sociale og sundhedsmæssige effekter af lægeordineret heroin De sundhedsmæssige konsekvenser af stofmisbrug er omfattende. Samtidig er der i Danmark høj rate af dødelighed blandt misbrugere. Sociale og sundhedsmæssige argumenter for og imod lægeordineret heroin. * Lægefaglig vinkel på sundhedsmæssige effekter ved lægeordineret heroin v/ Thomas Fuglsang, overlæge og centerchef i KABS * Sociale effekter ved lægeordineret heroin v/ Preben Brandt, Formand for Rådet for Socialt Udsatte * Fastholdelse af stofmisbrugere i deres stofmisbrug vs. afvænning. De pårørendes vinkel v/ Annemarie Outze, Formand for Landsforeningen af pårørende til stofmisbrugere Frokost 6

7 Lægeordineret heroin i et samfundsmæssigt perspektiv Fokus på de omfattende samfundsmæssige konsekvenser af stofmisbrug. Koblingen mellem kriminalitet og stofmisbrug. Fokus på de særligt belastede områder. Moralske overvejelser i forbindelse med lægeordineret heroin. * Kriminalitet og heroinmisbrug. Effekten af lægeordineret heroin i forhold til den overordnede narkorelaterede kriminalitet v/ Evy Frantzsen, Dr. Jur. og kriminolog, Det Juridiske Fakultet, KU * Lægeordineret heroin set i lyset af heroinmisbrugernes hverdag og gadebilledet generelt v/ Liese Recke, Cand. psyk., udviklingschef i KABS, bestyrelsesformand Gadejuristen * Effekterne af lægeordineret heroin på hårdt belastede miljøer. Beboervinkel v/ Michael Lodberg Olsen, talsmand Foreningen for narkoløsninger på Vesterbro * Lægeordineret heroin - moralsk legitimering af narkomani? v/ Uffe Juul Jensen, professor og centerleder ved Center for Sundhed, Menneske og Kultur, AU Pause Danske forsøgsordninger med lægeordineret heroin Hvordan kan en dansk model for forsøgsordninger med lægeordineret heroin opbygges helt konkret? Barrierer og muligheder for danske forsøgsordninger. Forsøgsordninger med lægeordineret heroin set i relation til andre behandlingsmuligheder. * Opbygning af en dansk model for forsøgsordninger med lægeordineret heroin. Konkrete og lavpraktiske overvejelser. v/ Christian Hvidt, klinisk overlæge i Københavns Kommune * Succeskriterier for en dansk forsøgsordning med lægeordineret heroin. Hvad er det man vil opnå? v/ Mads Uffe Pedersen, Centerleder ved Center for Rusmiddelforskning, AU * Forsøgsordninger med lægeordineret heroin i et brugerperspektiv v/ Jørgen Kjær, formand for Brugerforeningen Afrunding af høring v/ Birthe Skaarup (DF), formand for Folketingets Sundhedsudvalg 7

8 Folketingsmedlemmer i høringens spørgepanel Hans Andersen (V) Sophie Hæstorp Andersen (S) Karin Nødgaard (DF) Tom Behnke (KF) Charlotte Fischer (RV) Pernille Frahm (SF) Per Clausen (EL) Ordstyrere på høringen: Pia Kristensen (DF), formand for Folketingets Socialudvalg og Birthe Skaarup (DF), formand for Folketingets Sundhedsudvalg 8

9 Resumé af høringen Muligheden for at give lægeordineret heroin til narkomaner er i årenes løb dukket op i den danske debat med regelmæssige mellemrum. I mange år har man i Danmark behandlet narkomaner med syntetisk morfin, herunder metadon, mens man flere steder i udlandet er gået et skridt videre. I Schweiz, Tyskland, Holland og England har man eksperimenteret med at lade grupper af narkomaner få adgang til lægeordineret heroin for at se, om man kunne forbedre deres liv både sundhedsmæssigt og socialt. Forsøgene har kørt en del år, og erfaringerne rapporteres overvejende positive. Folketingets Socialudvalg og Sundhedsudvalg ønskede med denne høring, at få belyst emnet og dets medicinske, sociale, økonomiske og etiske aspekter. Udgangspunktet var de udenlandske erfaringer, der hermed præsenteredes samlet for et dansk publikum. Derpå fulgte uddybning fra behandlere, forskere, stofmisbrugere og deres pårørende. Banen kridtes op Lederen for Center for Rusmiddelforskning, cand.psych, ph.d. Mads Uffe Pedersen lagde ud med at kridte banen op. Han slog fast, at målgruppen for lægeordineret heroin kun udgør ca. 2% af de hen ved danske stofmisbrugere. Og at der ikke er tale om nogen mirakelløsning: Vi taler ikke om en gennemgribende forandring af det danske behandlingssystem, men om at hjælpe en gruppe mennesker, der ikke lever et værdigt liv. Vi vil ikke kunne se det i statistikkerne. Men vi hjælper nogle, som vi ikke kan være bekendt ikke at hjælpe. En mindre gruppe mennesker, der i dag leve en meget uværdigt liv. I Danmark er stofmisbrugere afhængige af heroin men kun vil komme på tale til lægeordineret heroin - blandt andet de som er i metadon-behandling, og som ved siden af har et massivt forbrug af ulovlig heroin: De tager heroin dage om måneden, deres månedlige udgifter til stoffer er kr. i snit, og de er involveret i kriminelle aktiviteter ca. 13 dage om måneden. De internationale forsøg med lægeordineret heroin går mange år tilbage. De første var i England først i 1970 erne. For 20 år siden begyndte schweizerne, og inden for de sidste fem år er Tyskland, Holland og Spanien kommet med. Fra alle disse lande ligger der velunderbyggede resultater, mens Canada først for nyligt er gået i gang med lignende forsøg. Forsøgene minder om hinanden, målgruppen for forsøgene er omtrent den samme, når man ser på deltagernes misbrugsprofil men der er også mange metodiske forskelle. F.eks. spørgsmålet om, hvor meget metadon deltagerne skal have ud over den lægeordinerede heroin. Der ligger også praktiske problemer med at overføre de udenlandske forsøg til Danmark. F.eks. arbejdes der i den hollandske model med at give heroinen på medicinske centre med ansatte læger og sygeplejersker. Den aktuelle danske mangel på sundhedspersonale vil vanskeliggøre en sådan model i Danmark, sagde Mads Uffe Pedersen. For den gruppe stofmisbrugere, som ikke har gavn af metadonbehandling, vil den lægeordinerede heroin være et stort fremskridt. Men kun når det gælder forbruget af stof og dermed kriminalitet. Man skal ikke forvente nogen større gevinst for så vidt angår de psykosociale problemer. De vil stadig kræve en særlig indsats. Schweizisk succes Dr. Jürgen Rehm, leder og administrerende direktør for Forskningscenter for Folkesundhed og Stofmisbrug i Zürich, Schweiz fortalte om sit lands erfaringer med lægeordineret heroin. Det hele begyndte med den berygtede nåle-park i Zürich for 20 år siden, hvor heroinen nærmest kunne sælges frit, uden at poli- 9

10 tiet greb ind. Billederne gik Europa rundt. Befolkningen var i oprør. Det gav stødet til et heroinforsøg med en firepunkts målsætning: 1) Reducere antallet af nye stofmisbrugere 2) Øge antallet af afhængige som blev stoffri 3) Mindske de negative sundhedskonsekvenser ved misbruget, samt mindske den sociale stigmatisering af misbrugerne 4) Beskytte samfundet mod de narko-relaterede skader herunder kriminalitet Narko-politikken har siden da haft fire grundsøjler: Bekæmpelse, forebyggelse, terapi/behandling og risikoreduktion. Siden 1994 er det overordnet set lykkedes at indfri målsætningerne - med heroin-støttet behandling som en vigtig forklaring på succesen. Det schweiziske program kørte som forsøg i seks år, før det blev gjort permanent af parlamentet. Uafhængigt heraf blev injicerbart heroin anerkendt af den schweiziske lægemiddelstyrelse, så også forsikringsselskaberne nu kan gå ind og betale for heroinbehandling. Forsøget har ikke beskæftiget sig med, hvilke doser metadon og heroin, der er den mest hensigtsmæssige. Forsøgets styrke er, at det har fulgt misbrugerne gennem rigtigt mange år. Decentral heroinbehandling Nåle-parken i Zürich var udtryk for en voldsom centralisering af narkoproblemerne. Derfor blev forsøget decentraliseret. Der blev oprettet 20 centre, herunder mange i byer på ned til indbyggere foruden et center i et fængsel. Svingdørs-patienterne var kernemålgruppen. Nogle havde op til 20 afbrudte behandlingsforsøg bag sig. Forsøgene viste, at 70% stadig var i behandling efter et år. Brugernes fysiske og mentale tilstand blev hurtigt meget bedre, når de kom på centrene, som også tilbød forskellige former for psykosocial behandling. Forbruget af illegale stoffer faldt markant og dermed også deltagernes kriminalitet. En analyse viste, at det var særdeles omkostningseffektivt. Prisen pr. bruger er ca. 50 scweizer-franc pr. patient om dagen. Et beløb langt under udgifterne ved deres forventede kriminalitet, hvis de ikke havde været i behandling. Schweiz har ca heroin-afhængige, hvoraf er på metadon, på buprenorphin, i stoffri behandling og omkring i heroinbehandling. Programmet er i dag en fasttømret bredt accepteret praksis. Både blandt læger, politikere og almindelige mennesker. Det er godkendt ved tre folkeafstemninger ikke mindst på grund af dens effekt på kriminaliteten. I dag diskuteres det ikke længere. Holland: Penge af spare på at reducere kriminaliteten Dr. Vincent Hendriks, leder af Parnassia Forskningscenter for Afhængighed (PARC) i Holland, gennemgik de hollandske forsøg, der fokuserede meget på de økonomiske aspekter. Holland har heroinafhængige. Tre fjerdedele er i metadonbehandling og af disse er der 3.000, som ikke har gavn af behandlingen. De bruger store mængder illegal stof og er stærkt involverede i kriminalitet. I 1996 indledtes et forsøg for at se, om lægeordineret heroin ville være et godt supplement til den eksisterende behandling. Interessen samlede sig først og fremmest om det økonomiske aspekt ved en reduktion af kriminaliteten. Forsøgets succeskriterier var en 40 procents forbedring på et eller flere af fire områder: Fysisk og mentalt helbred, psykologisk tilstand, sociale funktioner og kriminalitet. Omvendt måtte forbedringer på et område ikke modsvares af forværringer på et andet. Kokainforbrug var også i fokus. Nemlig frygten for, at gratis heroin ville få deltagerne til at bruge flere penge på kokain. Det kom ikke til at holde stik. Forsøgspersonerne fik heroin enten vha. sprøjte (5%) eller via inhalation det såkaldte Chasing the Dragon 10

11 (95%), som er den mest udbredte misbrugsform i Holland. De blev sammenlignet med tilsvarende patienter i metadonbehandling, der blev tilbudt intensiveret psykosocial behandling. Heroin-patienterne havde i snit en succesrate på 55-57% 25 procentpoint højere en metadon-patienterne. Cost-benefit regnskab Økonomer fra Amsterdams Universitet blev sat til at udarbejde et cost-benefit regnskab. Udgifterne til hver heroin-patient lå på euro pr. år (ca d.kr.), mens metadonpatienterne kostede euro/år ( d.kr.). Men sammenholdt med udgifterne i forbindelse med kriminalitet, vendte regnskabet sig til fordel for heroinen. Økonomerne regnede på udgifterne i forbindelse med narkotikarelaterede røverier og tyverier for henholdsvis virksomheder og privatpersoner foruden udgifter til politi og retsvæsen. Det viste sig, at heroin-patienterne i snit kostede euro ( d.kr.), mens metadonpatienterne kostede euro ( d.kr.). Nettoresultatet var, at de årlige udgifter til en heroinpatient var ca euro (ca d.kr.) lavere end til en metadon-patient. Efter de 12 måneders forsøg stoppede udleveringen af heroin med henblik på at se om de positive effekter varede ved. Det gjorde de ikke. På to måneder var heroinpatienterne tilbage på samme dårlige niveau som metadonpatienterne. Hvilket fører til den konklusion, at heroin ikke kan bruges som kur, men kun til vedligeholdelsesprogrammer. Tyskland: Verdens største heroinforsøg Seniorforsker ved Center for Interdisciplinær Misbrugsforskning i Hamborg, Dr. Uwe Verthein, fortalte om det det tyske forsøg med heroin-ordination. Det kørte i to faser af hvert et års varighed med i alt patienter, mens det dobbelte antal var blevet screenet på forhånd. Deltagerne blev fordelt i seks kategorier: Om de fik heroin eller metadon under forsøget. Om de havde været på metadon forinden eller om de havde stået uden for det terapeutiske system. Og om de modtog individuel psykosocial støtte eller psykosocial udannelse i form af gruppeterapi. Dermed er der tale om det største randomiserede forsøg med lægeordineret heroin nogensinde. 67% af de patienter der fik heroin forblev i forsøget, mens det kun gjaldt 39% af de patienter, som fik metadon. Til gengæld var der ikke nogen større forskel på de patienter, som inden forsøget havde været på metadon, og de patienter der ikke tidligere havde haft kontakt med systemet. Ved slutningen af andet år var 55% endnu med. Ikke kun helbredssituationen, brugen af ulovlige stoffer og kriminalitetssituationen blev forbedret betragteligt. Det gjaldt også bolig- og arbejdssituation. Af de deltagere, der fik lægeordineret heroin havde 11% arbejde efter det første år, efter to år var tallet vokset til 27 % hvilket dog også kan have forbindelse til de økonomiske konjunkturer. De forskellige former for psykosocial indsats havde ingen betydning i det store billede af undersøgelsen. Den lægeordinerede heroin var langt den stærkeste faktor til at skabe forbedring. Den grupperelaterede psykosociale indsats fik dog lidt flere til at blive i behandling end den individuelle. Til gengæld viste den individuelle psykosociale behandling sig mere effektiv, hvis den blev fulgt til punkt og prikke i forhold til manualerne. Endelig kan man sige, at en intens psykosocial indsats giver bedre resultater uanset om den finder sted på gruppe eller individniveau. Befolkningen fokuserer på fald i kriminalitet I den efterfølgende debat ønskede Karin Nødgaard (DF) at høre om debatten i Schweiz de første seks år. Dr. Jürgen Rehm fortalte, at den især havde kredset om, hvorvidt heroinforsøget ville føre til ekstra kokainbrug. Desuden var der frygt for, at narkosituationen ville blive værre, fordi staten nu sanktionerede de ulovlige stoffer. Ingen af delene kom til at passe. Befolkningens syn på lægeordineret heroin har aldrig været så positivt som det er i dag. Mod slutningen af de seks år var der heftig lokal debat, især i de små byer, med modstand mod de nye heroin-behandlingscentre især i forbindelse med sikkerheden. Men den er også forsvundet. Kriminaliteten faldt og det har været det centrale spørgsmål for befolkningen. 11

12 Pernille Frahm (SF) ønskede en uddybning af tallene. Hun syntes, det virkede som om der var store forskelle på, hvor snævre eller brede grupper misbrugere, der fik lov til at være med i heroin-behandlingen. Dr. Jürgen Rehm gjorde opmærksom på, at man skal skelne mellem narkomaner generelt og heroinafhængige. Hvis man ser på de heroinafhængige er målgruppen ret ens i landene: Cirka 6% af de heroinafhængige har gavn af at være med. Charlotte Fischer (RV) ville høre, hvorfor man udelod de svageste narkomaner i det hollandske forsøg. Dr. Vincent Hendriks forklarede, at betingelsen for at være med var, at man havde været i metadonbehandling, og dermed vist at man i det hele taget var i stand til at deltage i en behandling. Visse patienter, for eksempel med akutte psykoser, var ikke i stand til at forstå rationalet i behandlingen. Men der var ikke tale om, at svage patienter generelt ikke kunne være med. Tom Behnke (KF) ville høre om forholdet mellem afvænning og heroinbehandling. Hvordan kan uddeling af stats-narko kaldes for behandling? Man bliver vel ikke mindre narkoman af at få gratis heroin? Dr. Uwe Verthein sagde, at i det tyske forsøg var 6-8% af deltagerne i heroinforsøget blevet afvænnet undervejs. Dr. Vincent Hendriks argumenterede for, at stofafhængighed for manges vedkommende må anskues som en kronisk, uhelbredelig sygdom på linje med fx diabetes og at heroinen i den forbindelse kan sammenlignes med insulin. Hans Andersen (V) ville vide, om man havde sammenlignet med forsøg, hvor metadonen skulle sprøjtes ind. Mads Uffe Pedersen sagde, at den sammenligning vil blive foretaget i det kommende engelsk forsøg, hvor man vil sammenligne heroin-ordinering med den såkaldte optimale metadonbehandling. Sofie Hæstorp Andersen (S) ville blandt andet vide om metadon-behandling mon kan blive så perfekt, at heroin-behandling bliver overflødig, og om heroin-behandlingen ikke risikerer at påvirke det øvrige narko-behandlingssystem. De tre udenlandske gæster forklarede, at heroin måtte anses som en del af den store behandlings-palet. Både i Tyskland og Holland har heroin-behandlingen haft en mere eller mindre utilsigtet sidegevinst, nemlig at kvaliteten af det øvrige behandlingssystem er blev bedre. Mangelfulde behandling af udstødte Thomas Fuglsang, overlæge og centerchef i København Amts Behandlingscenter for Stofmisbrugere (KABS), fortalte at heroin har mange gode lægefaglige egenskaber. Det kan stoppe hoste, diarré, og dulme angst. Bagsiden er meget stærk afhængighed. Siden 1970 erne har man brugt metadon i afhængighedsbehandlingen og i dag har metadon skylden for de fleste overdosis-dødsfald. Behandlingen af misbrugere er generelt mangelfuld. Måske fordi systemet kan ikke lide misbrugere, sagde Thomas Fuglsang: De får ligeså mange børn, som resten af befolkningen, men de føler ofte, at de må gå og dukke nakken sig af frygt for at blive spottet. Generelt set er koordinationen ringe mellem den sundhedsmæssige behandling og kommunernes psykosociale indsatser, for eksempel mht. bolig, børn, arbejde. Der mangler faste standarder. Resultatet er at narkomanerne lever i et håbløst morads. Fx viser en undersøgelse af tænderne hos 200 narkomaner at de i snit har behov for almindelig tandbehandling for kr. De nye kommuner må derfor sætte mere kul på den lægefaglige behandling, og der må gennemføres en behandlingsgaranti sådan en findes nemlig ikke og der bør indføres faste standarder for den psykosociale behandling, sagde Thomas Fuglsang der undrede sig over, at der ikke findes sundhedsaftaler på området. 12

13 Heroin nu Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte, mente det var en skandale, at heroin ikke for længst var indført som behandlingsform, og han huskede tilbage til dengang metadon blev taget i brug dengang havde man stort set den samme debat. Han slog fast, at der findes en gruppe af meget udsatte stofmisbrugere, der lever en så kummerlig tilværelse at det næsten ikke er til at holde ud. Med sygdomme, bylder, hepatitis, psykiske lidelser, hjemløshed, arbejdsløshed, prostitution, selvmordstruede. Hvis heroin-behandling kan bruges til at lette deres hverdag, så de ikke længere skal jagte efter stof, så skal den behandling gives med det samme. Over de sidste ti år er omkring stofmisbrugere døde, fordi de ikke har fået den nødvendige behandling halvdelen af overdoser, halvdelen af følgesygdomme. Måske kunne en bedre behandling have reddet 10% det er et gæt, sagde Preben Brandt. Men det ville dog være til at få øje på i statistikken. Heroinen tager det sidste håb Formand for Landsforeningen af Pårørende til Stofmisbrugere, Annemarie Outze, mente at ønsket om lægeordineret heroin dækker over, at de øvrige behandlingstilbud er mangelfulde og utilstrækkeligt udbyggede. Som forældre til en stofmisbruger der kommer på lægeordineret heroin, fjernes det sidste håb om at ens barn nogensinde vil komme ud af afhængigheden. Heroinrusen giver misbrugeren stærke opog nedture, som gør en normal menneskelig kontakt vanskelig. Metadon er bedre, fordi den fjerner abstinenserne, men med en bedre mental balance. Administrationen af lægeordineret heroin er en anden vanskelighed. Heroinen skal gives 4-6 gange i døgnet, hvordan skal det lade sig gøre? Lægeordineret heroin er ifølge Annemarie Outze et udtryk for, at man vil passivisere de svageste og dårligst fungerende medborgere et udtryk for at man med gustent overlæg lapper på et sår som man godt ved ikke vil læges, fordi kuren er forkert. Der er ikke tale om human narkobehandling, men om en teknisk løsning. Narkobehandling i de ny kommuner Karin Nødgaard (DF) spurgte Thomas Fuglsang, om man ikke skulle vente med at sætte forsøget med lægeordineret heroin i gang til de nye sammenlagte kommuner har fundet deres ben. Og videre spurgte hun Annemarie Outze, hvordan dennes drømmebehandling for misbrugere ville se ud. Thomas Fuglsang hæftede sig ved, at kommunalreformen er alle tiders chance for at tage hele misbrugsbehandlingen op til grundig revision og skabe sammenhæng mellem den sundhedsfaglige indsats og de sociale tilbud. Allerede i dag har kommunerne lov til at give metadon med sprøjte, men stort set ingen bruger muligheden. Sundhedsstyrelsen bør ifølge Thomas Fuglsang udgive en grundig faglig vejledning om misbrugerbehandling, så det ikke blot ender med recepter på metadon eller heroin. Annemarie Outze svarede ved at opregne et par af det fungerende systems fatale mangler: Antallet af stoffri behandlinger er faldet, misbrugere løslades direkte til gaden fra fængslerne og de nødvendige tilbud om psykosocial behandling mangler. Stofbrugerne sejler deres egen sø. Pernille Frahm (SF) spurgte, hvorfor man skal vente på et særligt dansk forsøg før man går i gang, når man nu har set det virke i tre ret forskellige lande, hvor resultaterne ser ud til at være entydigt positive. Thomas Fuglsang svarede, at det kunne man da godt. Han foreslog at skele til den hollandske model med et kvalitetsbetonet koncept med grundig visitation hvor man tager fat i de grupper, som ikke har haft gavn af andre tilbud. Tom Behnke (KF) havde svært ved at forstå dr. Vincents Hendriks parallel mellem misbrug/heroin og sukkersyge/insulin. Han spurgte om en misbruger også dør, hvis han ikke tager heroin. Overlæge Thomas Fuglsang oplyste, at det gør narkomanen ikke. 13

14 Lægeordineret heroin giver mindre kriminalitet Dr.jur. Evy Frantzsen, fra det juridiske fakultet ved Københavns Universitet, åbnede høringens tredje runde med et lille regnestykke/gæt: Nemlig at de 600 danske stofmisbrugere, der kan komme på tale til det danske forsøg, formentlig tilsammen begår kriminalitet til en værdi af ca. 129 mio. kr. om året. Dernæst opsummerede hun, hvad forsøgene i Schweiz, Holland og Tyskland har betydet for kriminaliteten ud fra de undersøgelser hun havde kunnet finde. I Schweiz er kriminaliteten faldet 59-70% i forhold til tyveri, indbrud, stofsalg og bedrageri. Faldet kan ikke tilskrives øget social integration, som følge af behandlingen, men udelukkende det mindskede behov for ulovlig heroin. I Holland lå faldet i kriminaliteten på ca. 50%, og selv blandt de stofmisbrugere, der havde ringest gavn af behandlingen så man et markant fald i kriminaliteten. I Tyskland blev der gennemført særlig kriminologiske tillægsundersøgelser. Både kvantitative og kvalitative med grundige interviews af 100 stofbrugere. Resultaterne er endnu ikke tilgængelige. Men det står klart, at kriminaliteten er faldet markant mere hos dem der behandles med heroin, frem for dem der behandles med metadon. I metadongruppen er der dobbelt så mange fængselsstraffe, mens der i heroingruppen er halvt så mange dage med kriminalitet. Evy Frantzsen henviste desuden til en undersøgelse af den danske professor Flemming Balvig fra , da politiet undlod at konfiskere narkomanernes stof til eget forbrug. Det betød et fald i den narkotika-relaterede kriminalitet på 10%. Eks-narkoman skyder indvendinger ned Udviklingschef i Københavns Amts Behandlingscenter for Stofmisbrugere (KABS) og bestyrelsesformand for Gadejuristen, Liese Recke, lagde ud med at præsentere sig selv som forhenværende heroinbruger. Hun var gennem ti års metadonbehandling, før hun slap ud. Liese Recke fortalte, at det ud fra et behandlersynspunkt vil være en fordel at få lov til at bruge heroin som endnu en valgmulighed. Ved konferencen for ni år siden havde man ikke de entydige forsøgsresultater fra udlandet. Dengang spurgte man, om en oprustning af den psykosociale indsats kunne give samme resultat. En stor sum penge blev givet til forsøg. Resultaterne var positive. Men forsøgene var for det første ikke designet til at vise noget om heroinbehandling. For det andet er resultaterne ikke blevet implanteret et eneste sted i Danmark siden da. Liese Recke mindede om, at hvis der skal bruges ekstra ressourcer til behandling af stofmisbrugere, så skal beslutningen tages på Christiansborg den kan ikke delegeres ud til de administrative systemer i de nye storkommuner, hvor der ikke er nogen garanti for serviceniveau. Hun tog derpå fat på indvendingerne: For eksempel bekymringen for, at behandling med lægeordineret heroin vil udhule det øvrige behandlingssystem. I udlandet har det ikke været tilfældet. Tværtimod. Tendensen er, at det samlede behandlingssystem forbedres. En indvending går på, at man fastholder stofmisbrugerne i afhængighed af stof og af behandlingssystemet. Argumentet holder kun, hvis der findes et alternativ i form af et rusfrit liv, hvor man er afvænnet og kan indgå i samfundet på normale vilkår og sådan er virkeligheden ikke. Succesraten med stoffri behandling er meget lille. Til gengæld fastholder man flertallet i fortvivlet stofmisbrug på den åbne gadescene med kriminalitet, prostitution, cirkulation i fængslerne. Man fastholder dem i et overoptimistisk og inadækvat system! Alternativet er en fornuftig, medicinunderstøttet behandling. Endelig mener nogle, at heroin vil fratage stofmisbrugerne motivationen til at skifte livsstil. Hvis folk presses langt nok ud, vil de være motiverede til at holde op. Men erfaringen viser, at det ikke fungerer. Ændringer i livsstil sker hos folk med et vist overskud. Man ændrer ikke livsstil, når man er kørt ned fysisk og psykisk. Tværtimod viser erfaringerne fra bl.a. Tyskland, at en ikke uvæsentlig del af de heroinbehandlede fortsætter i stoffri abstinensbehandling. 14

15 En fars heroin-historier Michael Lodberg Olsen, talsmand for Foreningen af Narkoløsninger på Vesterbro, bad først om gode idéer til, hvad han skal sige til sine børn på fire og seks år, når de kigger ud af vinduet fra hjemmet på Halmtorvet i København og ser en narkoman med bukserne nede, som sprøjter sig i lysken, eller narkomanen der ligger livløs eller død i en opgang. Skal jeg sige til børnene, at de er syge, eller at de har det dårligt? Mine børn er jo ikke dummere end, at de godt ved, hvad man normalt gør, når mennesker at syge, så hvad skal jeg svare? Problemerne på Vesterbro har eksisteret i 30 år. På gamle fotos ser man demonstrationer af mødre for en kanylefri barndom. Lokalområdet bruger al for megen energi på at jage løsninger og politikere, når man i stedet kunne jage efter en god folkeskole. 20. august 1990 flyttede narkomanerne til Maria Kirkeplads. Resultatet af en massiv politiindsats på Halmtorvet. Det viser, at man er i stand til at flytte problemerne. Løst dem har man ikke. Som lægmand, der kigger ud af vinduet og som har fulgt narkomanerne mange år anslog Michael Lodberg Olsen, at hen ved 30% af stofmisbrugerne på Vesterbro ville kunne komme ind under et heroin-forsøg. Det ville give mindre salg, mindre kriminalitet, færre kanyler og flere ville komme væk fra det hårde gadeliv. Og der er brug for at træffe hurtigere beslutninger. Det går nemlig langsomt. Da man for mange år siden opdagede, at der var mange misbrugere med anden etnisk baggrund, nedsatte man først en arbejdsgruppe, der skulle analysere problemet, og først flere år senere kom den konkrete indsats. Systemet skal være mere fleksibelt. Forandringerne i bydelen går nemlig stærkt. Ofte fra dag til dag. Så jeg vil sige, som Lars Løkke sagde til en konference for nogle år siden, at forsøg med lægeordineret heroin vil være en kanon idé. Om narkomani og foragten for de svage Professor i filosofi, Uffe Juul Jensen, leder af Center for Sundhed, Menneske og Kultur ved Aarhus Universitet, gjorde opmærksom på, at ordet narkomani i Nudansk Ordbog er stærkt negativt ladet. Der er tale om en sygelig trang - dvs. ikke en sygdom, men om en moralsk brist. Man kan se det i forhold til, at lægevidenskabens historie er én lang humaniserings-proces, hvor sygdomme er blevet afmystificerede, så de ikke længere er resultatet af de syges moralske karakterbrist. Men når en læge sammenligner stofbrug med en sygdom, så holder analogien ikke. Og hvis heroindebatten skal bidrage til en humanisering, så må debatten flyttes. Stofbrug er noget andet end hjerteproblemer og diabetes. Uffe Juul Jensen pointerede, at hvis man ser ud i samfundet, f.eks. Vesterbro, så er der stor usikkerhed om, hvad man skal stille op med alle de mange negative erfaringer. Eksperterne har et mere nøgternt forhold til problemerne. De anlægger det, man i filosofi-fagsprog kalder en utilitaristisk synsvinkel. Dvs. nytteetik. De taler om omkostningseffektivitet og mindre kriminalitet. Og det er gode argumenter, som måske vil ændre nogle menneskers holdning til narkomani. Det kan vi se fra Schweiz. Men det medfører også, at alt med narkomaner og narkomani knyttes til kriminalitet og afkriminalisering. Måske kunne man vinde ved i højere grad at anskue narkomani som et problem for familierne og for den enkelte, ligesom man gør med sundhedsproblemer i samfundet i øvrigt. Den anden vigtige ting som blev fremhævet, er at involvere borgeren aktivt i planlægningen af det, der vedrører borgeren. Det er centralt i den danske velfærdspolitik. Sådan var det ikke for 30 år siden, da systemet var paternalistisk og styret af eksperter. Vi har fået en højere grad af humanisme. Men ifølge Uffe Juul Jensen drejer det sig også om, hvad der foregår i folkedybet og her skal både eksperter og politikere være med til at nuancere. Der ligger nemlig en fare for, at narkomani defineres som en stor klump af problemer, med den stigmatisering der følger med. Man får det, som en norsk filosof har kaldt foragten for svagheden, der kan føre til, at man ikke vil diskutere fattigdomsproblemer. For det er ikke bare en lægefaglig diskussion. Det er også en samfundsdiskussion om højere grad af lighed i vores samfund - det er vigtigt at få med, sagde filosofiprofessoren 15

16 Fængselsheroin og succesrater Sophie Hæstorp Andersen (S) spurgte Evy Frantzsen og Liese Recke om mulighederne for at bruge heroinprogrammet i fængslerne. Evy Frantzsen svarede, at hun principielt er imod behandlinger i fængslet, på grund af det tvangsaspekt, der ligger i det. Omvendt er det vigtigt at vedligeholde en allerede igangsat behandling også i fængslet. Liese Recke var enig og tilføjede, at kriminalforsorgen har svært ved at videreføre allerede igangsatte behandlinger. Dr. Jürgen Rehm fra Schweiz indskød at heroinbehandlingen i fængslerne kun finder sted, hvis der også tilbydes metadonbehandling. Han tilføjede, at resultaterne af heroinbehandlingen i fængslerne var blandt de mest succesrige overhovedet inden for forsøget. Tom Behnke (KF) spurgte Liese Recke, hvad hun mente med, at kun få profiterer af stoffri behandling. Hun sendte spørgsmålet videre til Mads Uffe Pedersen, der refererede 5-6 år gamle undersøgelser, som viser, at hen ved 80% af heroinafhængige falder tilbage efter stoffri døgnbehandling inden for et år. Man har set samme mønster ved den ambulante behandling. Når det gælder metadonbehandlingen er der omkring 15%, der får et stabilt liv uden sidemisbrug, hvilket er omtrent det samme som stoffri. Men der er tale om to meget forskellige grupper. Og i øjeblikket er der brug for endnu et værktøj til de allermest belastede grupper. Tom Behnke (KF) fortalte, at Socialudvalget havde set på et projekt i Italien med en toårig døgnbehandling, og en succesrate på 80%, men at den åbenbart ikke virker i Danmark. Liese Recke sagde at debatten ville blive mere kvalificeret, hvis man fik mere overordnede succeskriterier, hvis personaler blev bedre uddannet, og hvis kommunerne fik flere incitamenter til rent faktisk at opsamle erfaringerne fra alle de talrige forsøg. Under debatten kom der en række kommentarer fra salen. Alice Larsen fortalte, at hendes søn Søren havde været narkoman i 30 år, og at han havde været på nedtrapning 30 gange. Hun ville blot fremhæve, at alle de mødre-grupper, som hun havde forbindelse med ikke på nogen måde kunne støtte de synspunkter som Foreningen af Pårørende til Stofmisbrugere var fremkommet med. Hun mente, der er brug for så bred en vifte af behandlingstilbud som muligt. Ole Thiemer fra salen selv misbruger gennem 20 år - ønskede at dreje diskussionen væk fra metadon vs. heroin. I stedet bør man fokusere på den mest effektive del af den stoffri døgnbehandling. Der er behandlingssteder med en succesrate på 80% så lad os finde ud af, hvordan de gør det. Overlæge Knud Christensen fra de Københavnske Fængsler foreslog at ændre målsætningen, så den ikke retter sig imod stoffrihed, men om at forbedre livskvaliteten. Ligesom man ved uhelbredelige kræftsygdomme søger at bevare livskvaliteten. Dr. Jürgen Rehm gjorde opmærksom på, at en succesrate på 80% i stoffri i afvænningsprogrammer ganske enkelt ikke findes ikke uden at misbrugerne var håndplukket på forhånd. Hvis nogen kunne præsentere ham for en 80% succesrate med tilfældigt udvalgte misbrugere, ville han give dollars. Hans Andersen (V) sagde, at kvaliteten skal sikres gennem dokumentation, og de behandlingssteder, der har de bedste resultater, skal bruges mest. De nye kommuner har fået lov at injicere metadon og de har fået pengene nu er det så deres opgave at levere varen. Det samme gælder muligheden for at indrette sundhedsrum. Michael Lodberg Olsen sagde, at man nu omsider havde fået mulighed for at indrette sundhedsrum med toiletter. Men siden 2002 har et flertal af politikerne i København støttet, at man prøvede med et fixerum men det må man ikke for regeringen. Sådan var det også for ni år siden, da der sad en anden regering. Lokalområdet skal have mere magt. Uffe Juul Jensen sagde, at forskningsverdenen tydeligt tænker politisk. Og det er fuldt legitimt. De skal blot være åbne om deres overvejelser. Om det drejer sig om omkostningseffektivitet eller om livslængde i forhold til livskvalitet. Liese Recke understregede, at der mangler økonomiske incitamenter til at implantere den omfattende viden, der efterhånden er samlet i et utal af projekter og i hundredvis af rapporter. 16

17 Skrappe krav til forsøg Christian Hvidt, klinisk overlæge i Københavns Kommune, redegjorde for sine overvejelser om, hvordan man kan strikke et forsøg med lægeordineret heroin i Danmark sammen. Behandlingen er kontroversiel, og stiller derfor store krav til dokumentation. Man kan ikke umiddelbart bruge tal fra udenlandske undersøgelser, fordi behandlingstilbuddene varierer meget. Og når det danske forsøg er slut, skal man kunne dokumentere om det virkede. Det er måske den største udfordring. Ifølge Christian Hvidt kræver det bl.a. en systematisk registrering af graden af stofmisbrug, selvrapportering om sidemisbrug suppleret med urintests, selvrapportering om helbred suppleret med standardiserede sundhedscheck, undersøgelse af brugertilfredshed samtidigt med at selve behandlingsforløbet dokumenteres grundigt. Christian Hvidt sagde, at inden heroinbehandling sættes i værk, skal deltagerne have tilbudt optimal metadonbehandling med varierende doser og varierende intervaller. I Holland viste det sig at 30% af kandidaterne til lægeordineret heroin foretrak at blive i den forbedrede metadonbehandling. Man ved dog, at en lille restgruppe af misbrugere - trods metadonen - fortsætter med et illegalt sidemisbrug med heroin og det er hovedmålgruppen. Behandlingen bør kun udføres af sundhedspersonale med lang erfaring i at behandle stofmisbrugere. Faciliteterne skal være gode, og de misbrugere som kommer med i forsøget skal være fortrolige med optimal hygiejne i forbindelse med injektioner. Patientgrundlaget skal være i orden. I forsøgsperioden må der derfor blive tale om hovedstadsområdet og måske Midtjylland. Man skal desuden redegøre nøje for, hvad det kræver for en misbruger at komme med, og hvornår denne kan smides ud. For eksempel skal man nøje overveje, hvad salg af heroinen skal betyde. Christian Hvidt advarede mod at stavnsbinde misbrugeren til behandlingsinstitutionen. Hvis misbrugeren efter en indkøringsperiode på tre-seks måneder har vist sig i stand til at indtage heroinen uden helbredsrisiko, skal det være muligt at udlevere tag-hjem doser. Tilbuddet skal ses som et supplement til den psykosociale indsats og vil i hvert fald i den indledende forsøgsfase ikke kunne bruges som her-og-nu tilbud til den kaotiske, stofhungrende gadenarkoman. Gå i gang med det samme Leder af Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, Mads Uffe Pedersen, talte om succeskriterier og barrierer for succes ved et dansk forsøg med lægeordineret heroin. Succeskriterierne er nemme nok, de er velbeskrevne i udenlandske undersøgelser, og der findes standardiserede instrumenter til at måle resultater. Teoretisk er det ikke svært. Barriererne ligger i, at der i dag ikke findes et monitoreringsog dokumentationssystem, der måler, hvilke ydelser patienterne får, og hvor belastede de er. Indberetningerne til Sundhedsstyrelsen fortæller kun, hvad den første ydelse var, da misbrugeren blev indskrevet. Men da indskrivningsperioden ofte er lang, og da de får rigtigt mange ydelser er det utilstrækkeligt. For at identificere målgruppen og for at kunne måle effekten er det nødvendigt at udvikle et system, så man kan se hvilke ydelser, der er givet. Han sagde, at heroinbehandlingen kun vil give større kvalitet i behandlingssystemet, hvis der kommer erfarne behandlere, veluddannet personale, ordentlige arbejdsforhold, tilstrækkelige ressourcer og god ledelse. Desuden skal der arbejdes evidensbaseret, altså på baggrund af forskning i, hvad der virker. I den forbindelse kommenterede Mads Uffe Pedersen forestillingen om, at injiceret metadon kan erstatte injiceret heroin. Det findes der ingen undersøgelser der viser, men for visse misbrugere kan det være den bedste behandling. Slutteligt sagde han, at der bør tænkes mere i opsøgende arbejde engang imellem må man opsøge narkomanerne. Men han advarede også imod at tro på centre, hvis egne undersøgelser viser en behandlingssucces på 80%. Det er ren galimatias. Behandling med lægeordineret heroin kræver en reorganisering af systemet. Kommunerne har i dag fået ansvar for systemet, men nogle steder sidder der blot to medarbejdere på området, og de vil slet ikke kunne varetage opgaven. Overlæge Mads Uffe Pedersens konklusion var, at forsøg skal sættes i gang med det samme. Kvalitet er noget der udvikles hen ad vejen, så der er ingen grund til at vente. 17

18 En misbrugers nødråb Formanden for Brugerforeningen for aktive stofmisbrugere og selv stofbruger gennem 30 år, Jørgen Kjær, lagde ud med at sige, at alle narkomaner drømmer om at blive stoffri, men at mange efter talrige behandlinger har indset, at de bliver nødt til at finde andre måder til et stabilt liv. Ved høringen for ni år siden var der hen ved stofbrugere i Danmark, sagde Jørgen Kjær. I dag er tallet nær fordoblet. Den gang var der en stofscene med varieret udbud og billige stoffer - det er der stadigvæk! Hertil kommer, at Danmark fortsat har en dødelighed blandt stofbrugere, som er blandt de højeste i Europa er døde siden sidste høring. Til gengæld havde vi ikke dengang samme viden med massive mængder data om effekten af forskellige skadereducerende tiltag for eksempel om fixerum og heroinunderstøttet behandling. I dag mangler der hverken data eller viden om, hvordan man kan reducere dødeligheden, og om hvordan man kan give en række hårdt belastede narkomaner et anstændigt liv med helbred og værdighed i behold. Jørgen Kjær fortalte derpå om en række cases. Om den 28-årige Linda, der blev portrætteret i Berlingske Tidende, der fortalte, hvordan hun måtte lade sig bedøve og penetrere af perverse mænd med nekrofile tilbøjeligheder mod en betaling i form af sove- og nervemedicin, der sammen med metadon giver en heroin-lignende effekt. Om Anne fra Schweiz, der med heroinbehandling har fået ro på sit liv, kontakt til familien og som er ved at realisere en gammel drøm om at uddanne sig til klaverstemmer. Om Garret der med heroinbehandling har været i stand til at genetablere sig med hustruen og de fælles børn, og som er tilbage på arbejdsmarkedet. Jørgen Kjær sluttede med en stærk opfordring til at komme i gang med et skadereducerende heroinforsøg i Danmark af hensyn til og på vegne af de heroinbrugere på dansk grund, der vil kunne redde livet med heroinbehandling. Ti centre i Danmark Karin Nødgaard (DF) ville vide, hvor mange centre man har tænkt på, hvis det skal være muligt at fastholde misbrugerne. Transporten må åbenbart ikke være for lang. Det har man set på Vesterbro, hvor misbrugerne har svært ved at bevæge sig mere end et par kilometer til et sundhedsrum. Dr. Vincent Hendriks fortalte at man i Holland har søgt at etablere behandlingscentre over hele Holland. Mange steder især nordpå er der langt til centrene. I snit henter misbrugerne stof lidt over to gange om dagen mod tre mulige. På sigt kunne han dog godt forestille sig en ordning, hvor nogle fik lov at tage stof med hjem. Mads Uffe Pedersen sagde, at afstanden en vigtig faktor. Men også kravet om uddannet personale, læger og sygeplejersker giver begrænsninger. Han forstillede sig med tiden ca. ti centre; en række i København, et par stykker i Århus og enkelte i større provinsbyer. Christian Hvidt sagde at tag-hjem-doser på længere sigt må være løsningen for patienter, der er slupper gennem nåleøjet. Man kan ikke forlange, at folk transporterer sig over lange afstande. Så er der ingen, der gider bruge det. Risikoen for at de sælger det videre er lille. Jørgen Kjær fra Brugerforeningen bemærkede, at metadon til hjemmebrug ikke er til salg på gadens store apotek. Det er meget usandsynligt at nogen vil sælge ordineret heroin. Det virker kun kort, og de bliver hundesyge, hvis de ikke selv indtager det. Sofie Hæstorp Andersen (S) spurgte Christian Hvidt, hvordan man vil fastholde misbrugerne i heroinbehandling, når de først gennem 3-6 mdr. skal udredes sundhedsmæssigt og modtage undervisning i hygiejnisk indsprøjtningsteknik. Allerede i dag er det svært at fastholde nogle af metadonpatienterne. Hun henviste til en konkret misbruger, som hver dag skulle køre fra Slagelse til København. Christian Hvidt svarede, at der her er tale om en forsøgsordning med en kontroversiel behandling, og at det derfor er nødvendigt at skaffe ordentlige informationer om sundhedstilstand, misbrug etc. til forsøgsprotokollen, så det senere er muligt at måle behandlingens effekt. Det vil tage mindst tre måneder. Men patienten behøver ikke komme hver dag. 18

19 Charlotte Fischer (RV) ville gerne have bekræftet Mads Uffe Pedersens udsagn om, at det ikke er noget problem at afgrænse den gruppe misbrugere, der skal have behandlingen. Hun ville også høre, hvad man ved om injektion med metadon og virkningen i forhold til injiceret heroin. Mads Uffe Pedersen bekræftede, at det i princippet ikke er svært at afgrænse gruppen. Men det kræver et bedre dokumentations- og monitoreringssystem. Fra udlandet ved vi, hvilken type misbrugere, der har gavn af behandlingen. Fra udlandet ved vi også, at der ikke er tendens til at der lige så stille kommer nye grupper til. Mht. metadon og heroin vil det ordentlige videnskabelige svar først ligge klar om et par år efter den engelske undersøgelse. Ja eller nej til kaotiske gadenarkomaner Thomas Fuglsang kunne fortælle, at resultaterne ventes i Han spurgte videre Christian Hvidt, om det var rigtigt forstået, at de kaotiske gadenarkomaner som ellers er anset for en målgruppe skulle ekskluderes fra et danske heroin-forsøg. Christian Hvidt sagde, at man i forbindelse med et forsøg skal være sikker på, at man er i stand til at gennemføre en behandling af dem, der kommer med. Det er svært med de kaotiske gadenarkomaner, hvis man skal måle på alle de relevante parametre. Men hvis resultaterne er positive, vil de kaotiske narkomaner formentlig kunne inddrages i en senere fase. Preben Brandt blev helt bleg ved at høre om de krav, der skal være til behandlingen. Er det fordi der er tale om heroin? For de samme krav blev ikke stillet, da man lavede forsøg med at injicere metadon, eller da man indførte Subutex, pointerede han. Christian Hvidt svarede, at heroinbehandlingen er meget mere kompleks end metadon og Subutex, som kan gives én gang i døgnet. Han forstod godt bekymringen for at skræmme kunder væk. Det er et svært dilemma. Men det er nødvendigt at sikre så mange data, at man til slut kan gøre undersøgelsen ordentligt op. Thomas Fuglsang tilføjede, at der mht. til metadon og buprenorphin allerede findes omfattende kliniske undersøgelser, mens heroinundersøgelserne endnu er utilstrækkelige. Sophie Hæstorp Andersen (S) spurgte til urinprøverne, som af mange misbrugere opfattes som dybt krænkende. I metadonbehandlingen er man gået bort fra det, fordi stofmisbrugere ofte bruger den ekstra tid de får, når de ikke længere skal drøne rundt efter stof til at drøne rundt for at finde ud af hvordan de kan omgå en urinkontrol. Christian Hvidt svarede, at han atter måtte understrege, at der var tale om en forsøgsordning og at urinprøver så at sige var international valuta i den slags undersøgelser. I en senere behandlingsordning ville der ikke være behov for urinkontrol. Tom Behnke (KF) spurgte Mads Uffe Pedersen om der med al den snak om substitutionsbehandling, som nu er blev standard - ikke en risiko for, at man helt glemmer muligheden for stoffri behandling. Desuden ville han spørge Christian Hvidt, om man ikke bare kunne gå i gang med en heroin-behandling i Danmark, når der nu i udlandet allerede er gennemført en masse forsøg. Mads Uffe Pedersen sagde, at han selv havde været bekymret for, om en behandling med lægeordineret heroin ville føre til et yderligere dyk i den stoffri behandling. Den er faldet 25%. Men han mente ikke det ville ske, fordi den gruppe, der kommer i stoffri behandling slet ikke lever op til inklusionskriterierne til heroinbehandling. Frisk på at gå i gang med det samme Christian Hvidt sagde, at der i indkaldelsen til mødet stod, at det drejede sig om en forsøgsordning. Men at han da personligt ville være frisk på at gå i gang med en heroinbehandling med det samme. Så kunne vi om aftenen sidde og fortælle hinanden, hvor godt det var gået. Men i en forsøgsordning er der nogle strammere krav med hypoteser, der skal bekræftes eller afkræftes. Preben Brandt gjorde opmærksom på, at der nok i dag er færre i stoffri behandling, men andelen af dem, der har gavn af behandlingen er højere. Det tyder på, at visitationen er bedre, hvilket må være godt for alle parter og samtidigt omkostningseffektivt. Han gjorde sig videre til talsmand for straks at gå i gang med heroinbehandling. Udlandet har vist, at det virker - så kan man indsamle dokumentation hen ad vejen. Christian Kjær fra Brugerforenin- 19

20 gen var enig. Alle de mange kriterier og videnskabelige krav trækker kun tiden ud. Nu er det tid til at redde stofbrugerne. Hans Andersen (V) fremlagde et økonomisk overslag, der sagde, at heroinbehandling for stofbrugere rundt regnet vil koste 150 mio. kr. Da ingen partier i Folketinget har foreslået øgede bevillinger, ville han godt have Mads Uffe Pedersens bud på, hvor i de eksisterende bevillinger pengene skulle tages. Eller om pengene ikke snarere skulle bruges til uddannelse af personale eller på bedre døgnbehandling. Mads Uffe Pedersen sagde, at samfundet - ifølge de hollandske undersøgelser sparer penge som følge af lavere kriminalitet. Men at det naturligvis først og fremmest er forsikringsselskaberne, der scorer kassen. Meget ville være vundet, hvis politikerne kunne finde en model, så misbrugerne kunne få del i de penge, som de tjente ind til samfundet. Som afslutning på dagens høring takkede formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF) af, og fortalte at Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har bebudet, at Sundhedsstyrelsen vil komme med en redegørelse om de internationale erfaringer med lægeordineret heroin inden udgangen af