26. november årgang Dansk Psykolog Forening. Tilbage i rumlen

Transkript

1 november årgang Dansk Psykolog Forening Tilbage i rumlen Efter sygemeldingen kan det kun gå for langsomt med at komme tilbage på jobbet. Eller? To psykologer udfordrer en tvivlsom systemtænkning. Side 4

2 Leder BLOG BLOG Faglighed i opbrud Der er i stadig stigende grad væsentlige elementer af psykologi i en række universitetsuddannelser. Er det en alvorlig udfordring for vores faglige integritet? Spørgsmålet blev rejst på november måneds møde i Formandskollegiet, og flere end spørgeren bød ind med svar, der nærmede sig et ja. Vi kan konstatere, at tilsvarende udfordringer opstår for andre fagområder. Eksempelvis efterspørges der nu ingeniører med høje sproglige kompetencer: det er i sig selv ikke nok at have tekniske kompetencer, de humanistiske og sproglige er også vigtige. Og helt tæt ved vores eget felt kan nævnes kandidatuddannelser i it og kognition, bachelor- og kandidatuddannelse i produkt og design og cand.merc.(psyk.). Gamle faggrænser og opdelinger er med andre ord under opbrud. Der er indlysende muligheder forbundet med psykologfagets ekspansion, men også tvingende omstændigheder, der fordrer strategisk planlægning. Det vigtige er derfor at fastholde vores psykologernes placering, når fagets kerne og grænser er på spil. Dansk Psykolog Forening er ingen ø, men vi har dog vores helt egen identitet, vores mærkesager og milepæle og har, når det har ligget i kortene, været parate til at finansiere hele molevitten selv. Vi har velbeskrevne autorisationsforløb, og vi har vores faste mening om, hvordan fx en specialist ser ud. På det allerseneste har foreningen fx besluttet at deltage i udviklingen af og afsætte ressourcer til den kommende ICD-11, det verdensomspændende klassifikations- eller diagnosesystem. En del patientvariable går på tværs af diagnoser, og en taksonomi, der går ud fra en diagnose, kan vise sig ikke at fange den viden og de problemstillinger, der er forudsætningen for en vellykket psykologisk behandling. Er den tilpasset en kategorisering på vores fagområde, som er frem med for vores faglige selvforståelse? Hvorfor dur den klassiske psykologiske undersøgelse ikke, og burde vi ikke, som en del af vores identitet, bruge den? På det praktisk-politiske plan er der ingen tvivl om, at vi skal være del af udarbejdelsen af ICD-11. Men vi er fuldt opmærksomme på de begrænsninger, dette valg skaber, og på, at dette valg betyder fravalg af andre retninger og strategier. I vores hverdag arbejder vi med at raffinere vores metoder og er af gode grunde nøjeregnende med de faglige grænser. Man kan godt hævde, at vi i forsøget på at afgrænse og udvikle vores fag skaber en monokultur. Dette er i og for sig ganske fornuftigt, når vi nu ønsker en moden videnskab som fundament for vores praksis. Vi ønsker høj evidens for vores metoder og konsensus om virkningsgraden blandt eksperter. Prisen for denne monokultur ligger i dens væsen den er ikke heterogen og retter sig ikke mod den omverden, der udvikler sig ved siden af os. Vores strategi for integration af faglige og professionsmæssige nyskabelser bliver derfor relativt svag, og vi risikerer at blive ikke blot en ø, men en isoleret ø. Af samme grund er vores integritet i et bare kort strategisk perspektiv truet. Det gælder allerede i dag på CBS-området og på it- og kommunikationsområdet, og ligeledes inden for det arbejds- og organisationspsykologiske område og for lederområdet. Og selvfølgelig på uddannelses- og forskningsområdet. Med de udfordringer undgår vi ikke at forholde os langt mere åbent til de grupper, der negativt formuleret konkurrerer med os om psykologien, men som i en mere positiv forståelse arbejder med os om at udvikle vores spændende fag. Kan vi invitere dem indenfor i foreningen som aktører uden at vi mister faglig profil? Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Design og produktion: Mediegruppen A/S Tryk: JørnThomsen/Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Modelfoto BAM/Scanpix Jobannoncer 2010 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2010: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 23 6/12 23/12 1 3/1 21/1 2 17/1 4/2

3 Stigma og psykiske lidelser Næsten hver anden med en psykisk lidelse synes, at det er pinligt. Otte ud af ti personer i befolkningen mener, at det er mere accepteret at have en somatisk sygdom end en psykisk. Undersøgelse Af redaktør Jørgen Carl Man kan mene, at vi i oplyste Danmark må være kommet så vidt, at vi forholder os åbent, forstående og accepterende til personer med psykiske lidelser. Kendte og respekterede mennesker er trådt frem og har fortalt om deres egen eller nære pårørendes angst, depression, OCD, skizofreni mv., kampagner og anden form for oplysning fylder, så mystikken er vel gået af den historie? Men nej. Stigmatiseringen af personer med psykiske lidelser er ikke sådan at få bugt med. Det kan underbygges med en netop offentliggjort undersøgelse (oktober 2010), som er gennemført på initiativ af Danske Regioner. Eksempler: Blot én procent af befolkningen mener, at det er mere accepteret at have en psykisk sygdom end en somatisk medens 81 procent mener, at det mere accepteret at have en somatisk sygdom end en psykisk sygdom. Hvordan tænker folk om at bo sammen med, dele omgangskreds med, arbejde sammen med eller bo i samme nabolag som en person med en psykisk lidelse? Hver tiende siger, at de ikke ville bryde sig om at have et menneske med psykisk lidelse på så nært hold. Og fire ud af ti ville ikke bryde sig om at bo sammen med en person med psykisk lidelse. Hver niende borger kender ingen psykiske lidelser. Ingen! Hver femte højst én psykisk lidelse. Som man kan tænke, hænger denne manglende oplysning sammen med uddannelsesniveau, således at personer uden uddannelse ved mindst. Andre forhold spiller dog ind: alder, køn, indtægt osv. Per soner under 35 år eller over 55 år har mere negative holdninger end mellemgruppen, mænd har en signifikant mere negativ holdning til personer med psykisk lidelse end kvinder. Personer, som bor i forstæder til større byer og personer opvokset i København er mindre negative end øvrige grupper. Stigmatisering skaber holdning Undersøgelsen skildrer ikke blot situationen her og nu, men kan bruges fremadrettet: Hvor skal man sætte ind, hvis man vil rykke noget holdningsmæssigt? Samtidig understøtter data forklaringen på, at mange ønsker at skjule deres psykiske lidelse de er selv ikke i tvivl om, at de er genstand for stigmatisering. Mere end hver anden (54 procent) med en psykisk sygdom siger således, at der er personer, de ønsker at holde deres tilstand hemmelig for. Her er det interessant, at de veluddannede vil være langt mindre åbne end fx personer med erhvervsuddannelser: Det vidensforspring, de måske har, fortæller dem, at det kan være klogt at holde den psykiske lidelse for sig selv. Når der bliver spurgt mere præcist til, hvorfor man vælger ikke at fortælle om en psykisk lidelse, udtrykker 71 procent frygt for negativ forskelsbehandling, 28 procent frygter positiv særbehandling (!), mens 41 synes, at det er pinligt. Stigmatisering virker altså holdningsskabende på dem, der stigmatiseres. Fakta Undersøgelse og rapport Undersøgelsen hviler på en spørgeskemaundersøgelse blandt personer og telefoninterview med personer. Undersøgelsens resultater er samlet i rapporten Stigma og psykiske lidelser fra oktober Den kan downloades gratis fra skriv stigmatisering i søgefeltet. Psykolog nyt

4 Arbejdsmarked Af Morten Holm Andersen og Michael Overvad SANGEN om hurtigst muligt i job Jo før den sygemeldte kommer tilbage i arbejde, des bedre. Sådan lyder en velkendt politisk diskurs. Et projekt under Sociallægeinstitutionen i Århus tegner et langt mere nuanceret billedet af, hvad der gavner den sygemeldte og samfundet. 4 Psykolog nyt

5 Sygefravær er i fokus i disse år, ikke mindst fordi omkostningerne har et niveau, som kræver opmærksomhed fra det kriseramte velfærdssystem. Bag den økonomiske retorik møder vi de enkelte mennesker, som har hver deres baggrund for at være sygemeldt. Både de sygemeldte borgere og de medarbejdere, som har til opgave at hjælpe dem, er påvirket af de herskende tankesæt på området: tanker om hurtig aktivering og hurtigst muligt tilbage i arbejde, som indvirker på administration af lovgivningen og tilbud til sygemeldte. Fra en psykologisk synsvinkel er der god mening i at gøre noget tidligt for den sygemeldte. Men ikke hvad som helst når som helst. Ideen om hurtig indsats bør støttes af en etisk og fagligt solid tilgang til den enkelte sygemeldte, og grundspørgsmålet bør i hvert enkelt tilfælde være: Hvilken indsats er hensigtsmæssig hvornår og under hvilke betingelser for netop denne person set i forhold til funktionsniveauet og den helbredsmæssige tilstand? Og det er noget andet end blot og bar hurtig aktivering. Hvad NN har brug for I projektet Depression og arbejde, som er gennemført i af Sociallægeinstitutionen i Århus Kommune, har vi etableret et tilbud om rehabilitering og genoptræning til arbejdslivet. I projektet har vi gjort mange erfaringer og er ramlet ind i vanskeligheder, som alle har at gøre med spørgsmålet: Hvordan skaber vi det gode forløb tilbage til arbejdsmarkedet for borgeren, som er ramt af depression? Hvad har NN brug for den dag, hun har sygemeldt sig på grund af depression? Først og fremmest anerkendelse, tryghed, tillid og venlighed. Som oftest ligger der et langvarigt forløb forud for sygemeldingen. Perioder med øgede psykiske belastninger privat eller arbejdsmæssigt, en fase med svingende, men tiltagende depressive symptomer og forringet funktionsniveau. Beslutningen om at sygemelde sig kommer efter gentagne og enerverende overvejelser og tvivl, forsøg på at tage sig sammen og bide det i sig, og forsøg på at slå det hen og mene, at det bliver bedre i morgen. Den endelige beslutning tages typisk, når bunden er nået og det ikke længere er muligt for hende at tage sig sammen på grund af energiløshed, kognitive vanskeligheder, søvnproblemer og måske social angst. På det tidspunkt vil de fleste også have viklet sig ind i et tilsyneladende endeløst spind af negative selvvurderinger, skyld og håbløshed. En dag springer boblen: hun ringer til jobbet, melder sig syg og går til læge. Hun håber på hjælp og ro til at komme sig og er typisk ikke forberedt på det tabernakel, sygemeldingen sætter i gang. Her er det, at NN måske mere end nogen sinde har brug for anerkendelse fra sine omgivelser. I projektet har vi talt om behovet for en dobbelt anerkendelse: på den ene side en anerkendelse af, at hun helt reelt har der elendigt (hvilket hun så rigeligt har tumlet med sig selv for at erkende). Af at hun ikke bare kan tage mig sammen, og tillid til, at hun har gjort det bedste, hun kunne for at klare det. Af at hun har brug for hjælp og nedsatte krav, når hun siger det. På den anden side behøver NN anerkendelse af, at hun samtidig også er den, hun altid har været med de samme egenskaber, følelser, ressourcer, svag heder osv. Hun har også brug for tryghed i forhold til, at hendes sygemelding ikke medfører nye alvorlige belastninger i hendes liv, såsom opbrud i de nærmeste familierelationer, fyring eller drastisk forringet økonomi. NN har derimod ikke brug for, at andre åbenlyst eller underforstået betvivler hendes begrundelse og beslutning om sygemelding. Eller hendes motivation, personlige egenskaber eller evne til at løse problemer. Mangler i systemet I projektet har gruppen udfyldt en afgørende rolle ved at skabe anerkendende interaktioner og en rummelig og ikke-dømmende ånd i sessionerne. Deltagerne har oplevet en stærk umiddelbar forståelse og genkendelse hos hinanden. Erfaringsudvekslingerne har bidraget til større accept af situationen og sig selv. Man har følt sig mere normal og mindre stigmatiseret gennem at møde andre venlige, almindelige og tidligere velfungerende mennesker, som er i samme situa tion. Gruppen har også fungeret som en støtte, når deltagerne mødte nye udfordringer, blandt andet i forbindelse med praktikforløb. Mange internaliserede gruppen som en slags alternativ indre stemme, som stod for egenomsorg, realistiske krav og ønskede livsstilsændringer. Sygemeldte personer har naturligvis behov for den bedst mulige behandling. Der er sket synlige forbedringer i behandlingen af depression de senere år, med referenceprogrammer og åbning for sygesikringstilskud til psykolog for visse grup Psykolog nyt

6 per. En Medicinsk Teknologivurdering fra Sundhedsstyrelsen [1] beskriver, hvad man i dag anser for at være den optimale evidensbaserede indsats ved depression. I praksis ser der imidlertid ud til at være langt igen, før disse anbefalinger bliver realiseret i almindelighed. Ser vi på projektets 61 deltagere, modtog færre end en håndfuld en behandling svarende til anbefalingerne. Som oftest manglede der flere elementer, typisk opfølgning på medicinsk behandling, der manglede eller var kun begrænset adgang til samtalebehandling, der var meget lange ventetider hos psykiater eller uhensigtsmæssige eller manglende tilbud om rehabilitering af funktionsniveauet. Der er ingen tvivl om, at den begrænsede adgang til den optimale behandling har store omkostninger, menneskeligt og samfundsøkonomisk. Der vil være et enormt potentiale i at bruge ressourcer til behandling og spare ressourcer på sygedagpenge og andre udgifter. Modtager trusselsbreve En sygemelding har indbygget et tab af kontrol og autonomi, fænomener, som vi opfatter som forudsætninger for at kun ne leve et godt liv. Det ligger i sagens natur, at NN har mistet kontrol over den store bid af livet, som arbejdet udgør. Økonomisk er hun blevet afhængig af overførselsindkomst. At hun samtidig vil føle sig som en ringere mor, ægtefælle og ven, gør ikke sagen bedre. Hun har med andre ord brug for at genvinde kontrol over mit liv. Hvordan forholder det kommunale beskæftigelsessystem sig til kontrol og autonomi? Som vi ser det, er det indlejret i systemets måde at fungere på, at den sygemeldte bliver præsenteret for en klassisk double bind. På den ene side vil man møde sagsbehandlere, som er indstillet på at hjælpe én til igen at klare sig selv hurtigst muligt. På den anden side indebærer systemet stik modsat en omfattende bureaukratisk kontrol og krav, som mange sygemeldte finder rigide. Dette signalerer ydre kontrol, mistillid og uselvstændiggørelse. Tonen i de obligatoriske breve, den sygemeldte modtager fra forvaltningen, er symbolsk. Størstedelen udgøres af en minutiøs opregning af pligter, konsekvenserne af at misligholde dem og ankemuligheder. Blandt projektets grupper blev de omtalt som trusselsbreve. Der ligger naturligvis et ræsonnement bag kontrolforan FAKTA Om projektet Projekt Depression og arbejde har indeholdt et støttende gruppeforløb (18 x 2 timer) med op til ni deltagere, samtaler med virksomhedskonsulent og praktikforløb. 61 sygemeldte med depression har gennemført. Projektteamet har bestået af to psykologer, en virksomhedskonsulent og en sekretær. Projektet er gennemført over to et halvt år, , i Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune med midler fra Forebyggelses fonden. Evalueringsrapport og resumé findes på 6 Psykolog nyt

7 modelfotos: bam/scanpix & Colourbox staltningerne, et ønske om at undgå socialt bedrageri og om at kontrollere og dokumentere, at medarbejderne gør det, de skal. Vi går ud fra, at socialt bedrageri og forsømmelige medarbejdere er undtagelser fra reglen. I så fald er det et både væsentligt og aktuelt spørgsmål, om ikke systemet skyder gråspurve med kanoner? Et særligt problem gælder varighedsbegrænsningen i sygedagpengelovgivningen. Når der er gået 52 uger + eventuelt forlængelser, står man over for at miste sygedagpengene. Det er ikke usædvanligt, at tiden udløber ved langvarige depressioner, hvad der kan have økonomiske følger for den sygemeldte og familien. Alene truslen herom er en betydelig psykisk belastning, som kan forværre af depressionen. Den politiske begrundelse for varighedsbegrænsningen er ifølge regeringens handleplan [2] at undgå langvarige forløb. Vi har set en række tilfælde, hvor den har virket stik imod hensigten. Os bekendt er der ikke foretaget undersøgelser, som dokumenterer den generelle effekt af varighedsbegrænsningen, og både borgere, administratorer og samfundet som helhed ville have gavn af, at lovgivningen blev revurderet. Egne forventninger og andres Der skal være balance i den deprimerede persons forventninger til sig selv: For NN gælder det, at de bør ikke være for høje med risiko for, at hun igen overbelaster sig selv, og ikke for lave, så hun fastholder sig selv i håbløshed og tilbagetrækning. Det samme gælder andres forventninger og krav, herunder systemets. Her kan vi støde på temmelig polariserede og generaliserende opfattelser, når det gælder tilbagevenden til arbejde og aktivering i bred forstand. Groft sagt findes der i den ene ende en opfattelse af, at som syg skal man naturligvis ikke arbejde, det giver sig selv. I den anden ende en opfattelse af, at enhver sygemeldt skal for enhver pris hurtigst muligt i job eller aktivering ellers bliver de passive og mere syge. Sidstnævnte opfattelse har aktuelt politisk medvind. Som sygemeldt og deprimeret kan NN ikke bruge nogen af delene. Hun har brug for, at nogen stiller spørgsmål og snakker venligt om, hvad hun er klar til hvornår, og som kan fortælle om muligheder og tilbud. NN har brug for udfordringer, når hun er ovre det værste men udfordringer, som tager afsæt i hendes situation og behov på lige netop dette tidspunkt. Og hun har stadig brug for at opleve, at hun har en betydelig reel kontrol med, hvad der sker og hvorfor. NN har ikke behov for hverken at blive ladt i fred i længere tid, hvor intet sker, eller for at blive presset ud over sine grænser. Forventninger og tilbud fra systemets side bør være i overensstemmelse med symptombilledet og funktionsniveauet og revideres i takt med udviklingen. Tørster efter gennemskuelighed I projektet har vi forsøgt at skabe balance ved at tilrettelægge praktikforløb fleksibelt. Flere forløb er påbegyndt med ganske få timer eller er forløbet over meget lang tid. Ved ændringer i tilstanden er der ændret i aftalerne med arbejdsgiveren. Virksomhedskonsulenten har haft mere tid end normalt til rådighed til indledende samtaler, afdækning af skånehensyn og omhyggelig matchning mellem deltager og virksomhed. Forventningerne er dermed afstemt, og kemien er i orden. Arbejde og aktivering kan både være en del af problemet og en del af løsningen. Blandt deltagerne oplevede enkelte problemer i praktikforløbet, som udløste forværring i tilstanden. Andre oplevede derimod personlige succeser og en ualmindelig stor rummelighed på arbejdspladsen, som bidrog til en klar bedring. Projektet har aflivet myten om, at klienter generelt er skep Psykolog nyt

8 tiske over for, at myndigheder taler sammen. Langt de fleste er umådelig positive, når blot der er fuld åbenhed og formålet er klart. Projektets deltagere har udtrykt stor tilfredshed med, at virksomhedspraktik og det støttende gruppeforløb var integreret i ét tilbud, og at der var tale om de samme medarbejdere gennem hele forløbet. Der var også positiv vurdering af samarbejdet med sagsbehandlerne, og det store flertal var interesserede i at inddrage den praktiserende læge i samarbejdet. Den sygemeldte tørster efter gennemskuelighed: at det er til at finde ud af, hvem man skal tale med om hvad og hvornår. Og efter sammenhæng: at det ene tilbud hænger logisk sammen med det andet, og at de fagpersoner, man møder, har nogenlunde de samme informationer, målsætninger og forståelser. Og kontinuitet: først og fremmest at have kontakt til de samme medarbejdere i hele eller store del af forløbet. Dette er en forudsætning for at opbygge tillid, dialog og samarbejde. Alt for mange sygemeldte oplever hyppige skift blandt sagsbehandlere og andre fagpersoner og deltager i tilbud, som er løsrevne fra deres øvrige forløb. Mange får oplevelsen af, at det er kaotisk, forvirrende og uden mening og finder det ørkesløst at skulle begynde forfra og fortælle min historie for Gud ved hvilken gang. Med hensyn til samarbejdet med behandlingssektoren er det vores opfattelse, at kommunerne bør være meget insisterende og opsøgende. Vi tror, kommunerne har de bedste forudsætninger for at tage initiativ til at skabe sammenhæng, frem for behandlingssektoren, som er endnu mere opdelt og specialiseret. Der mangler i høj grad dokumentation for virkningen af den brogede indsats for sygemeldte, som gøres i kommunerne. Projektets resultater tyder på, at det er værdifuldt at bringe evidensbaserede psykologiske metoder i anvendelse ved rehabilitering og genoptræning til arbejdslivet, og på, at der er et stort potentiale i at arbejde med grupper af ligestillede sygemeldte. Morten Holm Andersen og Michael Overvad Psykologer, Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Henvisninger: [1] Forebyggende ambulant behandling ved svær affektiv lidelse (depression og mani) en medicinsk teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen, [2] Sygefravær en fælles udfordring. Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet. Beskæftigelsesministeriet, Kommentar & debat Giver denne artikel anledning til en kommentar? Vi har åbnet for debat på > Aktuelt > Aktuelle temaer. 8 Psykolog nyt

9 GØR FORSKEL Det er en kendt sag, at man ikke bør gøre forskel på børn. På den anden side er det ikke alle børn, der vokser op med lige muligheder. Nogle børn kommer skævt ind i livet med en sygdom eller et handicap, som måske vil følge dem resten af tilværelsen, og som kan betyde, at de ikke kan bo hjemme hos deres forældre. Andre børn har forældre, der af den ene eller anden grund ikke er i stand til at tage vare på dem. Og atter andre mister pludselig deres forældre på grund af ulykke eller sygdom. Alle disse børn og deres historier er så vidt forskellige, at de nærmest kun har én ting til fælles: De har brug for kompetente plejefamilier, der kan give den nødvendige støtte og omsorg. Den 1. januar 2011 træder Barnets Reform i kraft. Et af de væsentlige indsatsområder er at styrke plejefamilieområdet, så flere udsatte børn og unge kan vokse op i en kompetent plejefamilie, hvor der bliver lagt vægt på nære og stabile relationer. AROS KOMMUNIKATION Bliv plejefamilie Er opgaven som plejefamilie noget for dig og din familie? Gå ind på og læs mere om, hvordan I kan gøre en virkelig forskel.

10 Religionspsykologi og klientarbejde Den kliniske religionspsykologi har ingen lang tradition i Danmark. Artiklen giver i kort form begrundelser for, viden om og ideer til, hvordan man som psykolog kan nærme sig denne del af klienternes livsverden. Sundhedsvidenskab Af Peter la Cour Religionspsykologien har næsten fuldstændig skiftet fokus og indhold de sidste år, og den nyere religionspsykologi har fået en mere umiddelbar relevans for den psykologprofessionelle omgang med klienter og patienter. Moderne sundhedsopfattelser også omkring den mentale sundhed har siden 1970 erne helt selvfølgeligt bygget på en multidimensionel opfattelse af mennesket, den biopsykosociale model. Der er efterfølgende i sundhedsvidenskaben opstået en erkendelse af, at denne tredeling mangler en fjerde dimension, nemlig det bredt eksistentielle. Tager man udgangspunkt i mere moderne helhedsopfattelser af mennesket som fx Ken Wilber (2007), er det da også gan FIGUR 1. Vores biopsykosocialeksistentielle livsverden (ad modum Ken Wilber) Privat Offentlig Ydre Krop (bio) Samfund (social) Indre Eksistens (spirituel) Kultur (psyko) ske logisk, at denne dimen sion naturligt må indgå i menneskers livsverden (Figur 1). Det synes historisk set at have været svært for mainstreampsykologien at medtænke de eksistentielle/spirituelle orienteringer i menneskeforståelsen både teoretisk og praktisk i klientkontakten. Specielt i Danmark har der været tale om et særligt modsætningsforhold mellem fagene psykologi og teologi, der gensidigt har forsøgt at udelukke hinandens menneskeforståelser (som det nok stadig er tilfældet for de ældre generationer i begge fag). Men der er en afgørende eksistentiel dimension i ethvert menneske. Helt kort kan den anskues ved en citatstump fra Tolstoj: Hvis mennesket ikke troede, at der var noget at leve for, ville det overhovedet ikke leve. Altså at vi er klar over, at vi selv nødvendigvis skal dø, og at vi med denne bevidsthed er nødt til at forholde os til, hvad der kan være af mening med, at vi ikke dør med det samme. Strengt taget ved vi ikke, om vores liv generelt har nogen værdi, mening eller formål (set under det helt store perspektiv), og da slet ikke, om vores egen personlige eksistens har nogen som helst værdi eller betydning for noget. Når vi alligevel bliver ved med at leve, er det, fordi at vi antager, at der er en idé, en fidus af en slags gemt inden i selve det at 10 Psykolog nyt

11 modelfotos: bam/scanpix være i live. Vi ved det imidlertid ikke. Vi tror det. Vi må nødvendigvis tro, at livet er værd at leve. Tro er her ikke brugt i en kristelig forstand, men som helt alment begreb at tro på livet, at der er mening og formål med det. Det er meget forskelligt og ofte kendetegnede for enkeltpersoner, hvor meget de tror på livet, og det er her, den kliniske relevans begynder at vise sig åbent. Der er langt lettere at arbejde med mennesker, der tror på deres liv. De tre orienteringer Vi kender i vores kultur til tre domæner, hvor det eksistentielle folder sig ud i form af sprog, narrativer og handlinger, og som dermed giver muligheder for at orientere sig som menneske (se la Cour & Hvidt, 2010). Det drejer sig om det sekulære domæne (fx en ateistisk, eksistentiel psykologisk orientering), om det spirituelle domæne (fx en orientering omkring en større universel sammenhæng) og det Psykolog nyt

12 Hvis mennesket ikke troede, at der var noget at leve for, ville det overhovedet ikke leve. rier: Vil der blive sorg, og har det personlige liv efterladt noget aftryk på verden? (Det sekulært eksistentielle spørgsmål). Er der, eller er der ikke et sjæleligt liv ud over kroppen? (Det spirituelle spørgsmål). Vil der være en forløsning til sidst? (Det religiøse spørgsmål). En sådan overordnet synsvinkel kan være første trin til, at emneområdet kan bringes ind i en professionel psykologsamtale. Det er uden betydning, om verdensbilledet stemmer overens mellem psykologen og klienten eller ej. Eller: det bør være af lige så ringe relevans, som at psykologens religiøse domæne (fx orientering mod en personlig guddom). Menneskelige eksistentielle orienteringer kan foldes socialt ud i alle tre domæner. Tager man den helt almenmenneskelige og kropsnære oplevelse af at stå og kigge op i stjernehimlen, så er oplevelsen i sig selv jo blot en oplevelse, hvorimod dens italesættelse vil bringe oplevelsen ind omkring enten sekulær, spirituel eller religiøs orientering: henholdsvis fx udtryk for benovelse over det store ukendte, udtryk for følelse af personlig sammenhæng med universet eller udtryk for glæden ved Guds skaberværk. Det er i en klientsituation nødvendigt, at man kan forholde sig respektfuldt til alle tre orienteringer. Forstået på denne måde er der ikke noget, der hedder eksistentiel ikke-tro (det skulle i givet fald være bevidstløshed), men det er klart, at troen kan placeres forskellige steder i personligheden. Fundamentalistisk tro er lige fundamentalistisk, hvad enten det drejer sig om en ateist, en energihealer eller en amerikansk bibelbæltekristen. På nogle områder har de fleste mennesker et forhold til alle tre orienteringer. Spørger man bredt, hvad der sker efter døden, vil de fleste kunne svare inden for de tre kategopersonlige seksuelle orientering er afgørende for, om klienten har mulighed for at tale om seksualitet med sin psykolog. Helt forkortet kunne man sige, at de sekulære eksistentielle orienteringer handler om tanker om mening og formål, de spirituelle orienteringer handler om en personlig stræben, og de religiøse orienteringer handler om teistisk tro. Kriseforståelse og religionspsykologi Det eksistentielle/spirituelle/religiøse område har i nyere empiri vist sig at være af betydning for den mentale og fysiske sundhed, også i Danmark. Det fører for vidt her at folde den omfangsrige forskning ud, men der kan gives nogle enkelte eksempler på denne vigtige baggrundsviden. For nemhed skyld (og fordi der er foretaget mest og grundigst forskning her) vil religiøsitet blive brugt mest som eksempel. 1. Religiøsitet før krise: a) Fysisk sundhed. Det er gentagne gange og mange steder i den vestlige verden blevet påvist, at der er en solid sammenhæng mellem kirkegang og levealder. Herhjemme er det i 2006 vist, at kirkegang (nogle gange om året eller mere) korrelerer med en forventet længere levetid på et par år, højest for kvinder, hvis der måles fra alderen 70 år og frem (la Cour et al., 2006). I USA er sådanne undersøgelser blevet elaboreret yderligere, og hvis man med disse forudsætninger beregner den forventede 12 Psykolog nyt

13 længere levetid ved kirkegang for en 20-årig, ville den være omkring syv år (McCullough et al., 2000). Det er, hvad 20 cigaretter om dagen nedsætter den forventede levealder med! Selv om intet er sagt om, hvorfor det forholder sig sådan, må tallene tages for pålydende, og ingen, betvivler heller disse undersøgelsers status. Der findes tilsyneladende en robusthed indbygget i et moderat kirkeliv. Religiøsitet før krise: b) Psykisk sundhed. Det er ligeledes et gentaget og ikke-betvivlet fund, at der er en temmelig stor korrelation mellem religiøsitet og nedsat depression. Generelle religionsmål korrelerer alle ca. 20 % med nedsat depression, og drejer det sig om organiseret religiøs aktivitet som fx kirkegang, nedsættes sandsynligheden for en alvorlig depressiv episode med ca. 40 % (McCullough & Larson, 1999). Tilsvarende, men mindre eksplicitte fund er gjort i seks europæiske storbyer (Braam et al., 2001). Det er blevet livligt diskuteret, hvad der udløser sådanne åbenbare sundhedseffekter af religiøsitet. Et bud kunne lyde, at re ligiøsitet ofte medfører to ting, der fungerer som en sundhedsmæssig fordel: 1) Religiøsitet medfører socialitet, hvilket igen hænger sammen med social støtte og bevidstheden om ikke at være alene i tilværelsen. 2) Religiøsitet kan bruges til kognitiv restrukturering af ens tanker om livet i krisefyldte tider såkaldt religiøs coping hvilket bringer os til næste punkt. 2. Religiøsitet under krise. Positiv og negativ religiøs coping. Equus fordi et afregningssystem ikke behøver være indviklet MIBIT ApS leverer software til sundhedssektoren, både praksissektoren, sygehuse og regionerne. Vores filosofi er ligetil: systemerne skal være brugervenlige og supporten skal være i top. Equus er et internetbaseret afregningssystem, som du altid har ved hånden, uanset hvor du er. Du slipper for installation og sikkerhedskopiering samt bekymring om computer-nedbrud. Vi sikrer, at dine data altid er der. Det er enkelt, brugervenligt og designet til dig, som skal koncentrere dig om andet og derfor vil slippe for teknisk bøvl. Vi yder fuld support, både telefonisk og via mail uden ventetid og uden yderligere betaling. Og så giver vi dig naturligvis en personlig og grundig introduktion til systemet det koster heller ikke ekstra. Equus kan anvendes fra alle computere, uanset om det er Windows, Mac eller Linux. Afprøv Equus gratis i 3 uger Tilmeld dig på internettet på så får du tilsendt en adgangskode og kan afprøve Equus med det samme gratis og uden forpligtelser. Et årsabbonnement på Equus koster kr. inkl. moms og inkluderer alt også support, opdateringer, nye sygesikringstakster, edi-postkasse, forsendelse af edifactmeddelelser, aftalebog, journal-system, elektronisk fakturering, indrapportering til danmark, online tidsbestilling og meget mere og så er Equus naturligvis godkendt af MedCom. Kontakt os på telefon eller på info@mibit.dk Vængevej Stenstrup Telefon info@mibit.dk

14 FIGUR 2. Plissit-modellen adapteret fra Jack Annon (1976) P LI SS IT Permission: Se og anerkend patientens praksis (alt personale) Limited Information: Give enkelte almene informationer (færre personale) Specific Suggestion: Praktiske råd og øvelser Intensive Therapy: Den eksistentielle/pastorale samtale (ekspert/særligt uddannet personale) Siden 1997, hvor Kenneth Pargament udgav klassikeren Religious coping, har der især i USA været forsket intenst i religiøsitetens rolle, når man først er i krise. Ofte gøres dette i sammenhæng med den såkaldte livskvalitetsforskning, hvor der er ført mange forskningsresultater til torvs. Man finder oftest, at religiøs coping er et tveægget sværd: den kan positivt lindre og facilitere, at svære ting bliver nemmere at klare (fx ved at føre en indre dialog med en højere magt), men den kan også negativt være med til at gøre ondt værre (fx hvis ulykke bliver knyttet sammen med tanken om straf fra Gud). Overordnet ses dog langt mest positiv indvirkning (Pargament, 2002). Der er mange grunde til, at man må tage denne forskningstradition og dens resultater varsomt i betragtning i Danmark, hvor religiøsitet spiller en ganske anden rolle end i USA, men det er til gengæld ganske sikkert, at religiøse, eksistentielle og spirituelle elementer også i Danmark bliver sat intensiveret i spil, når mennesker er i krise, hvilket er dokumenteret for nylig i flere omgange (fx Ausker et al., 2008). Netop derfor er det af central betydning, at folk, der arbejder professionelt med kriser (psykologer) i det mindste har en basisviden om disse ting og forskellige religiøse elementers rolle i kriseforløbet. 3. Religiøsitet efter krise. Spiritualitet som out-come. Der er gjort flere forsøg på at specificere, hvad der kan ligge i udtrykket posttraumatisk vækst, altså tanken om, at man kan komme styrket ud af et kriseforløb. Shaw et al. (2005) har sammenfattet tre punkter: 1) En ændret selvopfattelse, hvor man erkender egen sårbarhed, men også føler sig forholdsvis stærkere. 2) Ændring i de personlige relationer, hvor man elsker sine elskede mere og er mere åben og har større medfølelse med andre. 3) Ændringer i livsfilosofien, hvor der ses større spiritualitet, større værdsættelse af hver dag, ændrede livsværdier og forståelse for, at livet er dyrebart. Disse ting synes stadig at fremstå ret normative, men tanken om mulig visdom som udbytte efter en krise ligger vel de fleste nær. Og visdom involverer nu engang en mere integreret omgang med livets store spørgsmål. Det er vel derfor også naturligt at italesætte netop disse dimensioner både som led i og måske især ved afslutningen på et psykologisk samtaleforløb. Men igen er det nødvendigt, at klinikeren er i stand til at orientere sig i landskabet. Hvordan gør man? Baggrundsviden er vigtig, men klinisk handler det naturligvis også om praktisk applikation. Det er ret enkelt at åbne den professionelle samtale for disse emner. Man skal blot spørge til dem og dermed signalere, at sådanne emner er 14 Psykolog nyt

15 velkomne. For klinikeren, der ikke er vant til at spørge nysgerrigt til sådanne emner, minder situationen måske om tidligere klinikeres forhold til seksualitet. Det er nærliggende at benytte modeller for klient-psykolog-forholdet fra dengang. Man kan spørge og være villig til at høre på alle problemstillinger, men samtidig erkende, at man nogen gange, men ikke altid er den rette fagperson til at gå videre med sagerne. Dette er anskueliggjort i den såkaldte PLISSIT-model (Figur 2). Ideen er her, at alle professionelle som minimum skal være i stand til at se og anerkende klienternes tanker og praksis, mens de mere specifikke spørgsmål, overvejelser og praksisformer i stigende grad må henvises til eksperter på området, her fx præster, imamer, spirituelle/eksistentielle autoriteter eller til specifik litteratur. Det gælder først og fremmest om, at man som kliniker stadig er i stand til at åbne og måske nuancere feltet. Der er igennem de sidste 15 år udgivet forskellige eksempler på spørgeguides. En vellykket guide er udarbejdet af Ferrell (2007). Der er for nylig udviklet en begrebsramme for den lidt mere ambitiøse afdækning af emnerne i et sekulært samfund som det danske (la Cour & Hvidt, 2010). Begrebsstrukturen er fremkommet på baggrund af et ønske om at nå hele vejen rundt og på baggrund af et temmelig stort arbejde med definitioner af de tre involverede domæner og dimensioner. Idealet består i, at man nysgerrigt kan spørge til alle former for meningsdannende elementer, både deres orientering omkring intern eller ekstern meningsskabelse (konstruktivistisk kontra transcendent meningsskabelse), og deres udfoldelse i forskellige livsdimensioner. Ud fra en systematisk gennemgang af mulighederne er der valgt tre dimen FIGUR 3. Eksempler på spørgsmål om meningsskabelse og sygdom i relation til The Grid Meningsskabelse Knowing: Kognitioner Doing: Praksis Being: Betydning Sekulær eksistentiel Orientering I hvor høj grad føler du, at livet er værd at leve, selv om du har smerter? Hvorfor og hvordan eller hvorfor ikke? Mens du har været syg i hvor høj grad har du været i stand til at foretage dig det, som du sætter størst værdi ved? Er der noget, der forhindrer, at du bruger tid på I hvor høj grad prøver du at leve dit liv efter dine idealer også i denne periode med smerter? Giver disse idealer stadig mening for dig. det, du virkelig værdsætter? Spiritualitet Mens du er syg i hvor høj grad tænker du på livet som styret af energier eller kræfter, der er større end dig? Hvordan forstår du eller afviser du sådanne principper? Har du, efter at du er blevet syg, haft større trang til at bekræfte din følelse af at være en del af universet, for eksempel ved at meditere, lytte til musik eller at være alene i naturen? Bruger du Hvis du mener, at du selv har en spirituel side, hvor vigtig er spiritualitet så under denne krisefyldte periode? Opnår du fx styrke eller trøst fra disse dimensioner af livet? tid på sådanne aktiviteter? Religiøsitet Har det at være syg betydet noget for den måde, du tænker på religion? Hvis det er sket, på hvilke områder er du blevet mindre sikker, og på hvilke er du blevet mere sikker? Har du følt et større behov for at komme i en kirke, bede en bøn eller læse I religiøse bøger, mens du har været syg? Har du faktisk ændret den mængde tid, du bruger på sådanne ting? Hvis der er nogle religiøse elementer i dit verdensbillede, i hvor høj grad har disse styrket eller svækket din mulighed for at komme gennem denne periode med sygdom? Hvis der er sådanne elementer, hvilke er så især vigtige for dig i denne situation? Psykolog nyt

16 sioner for udfoldelse: Kognition svarende til indholdet af det, man kan sige med ord om emnerne, hvis man spørges til området, fx om tro på en Gud eller ej. Praksis der prøver at indfange, hvad man rent faktisk gør i relation til at opbygge, opretholde eller berige sit verdensbillede og værdier, fx at være sammen med sine elskede eller udførelse af små ritualer som fx at tænde et lys. Betydning der forsøger at indfange nuet, i hvor høj grad de religiøse, eksistentielle eller spirituelle faktorer er i spil, hvor intenst de melder sig både i dagligdagen og under en eventuel krise. Figur 3 på forgående side viser en række kliniske spørgsmål, som de kunne se ud ved en problemstilling, der omhandler sygdom og smerter. Det er klart, at det kun er eksempler, og at spørgsmålene skal reformuleres konkret for hver enkelt klient; der er ikke tale om en recept, men om inspiration til en respektfuld ændring af en klinisk praksis. Ovenstående må ses som en introduktion et stort psykologisk fagområde, der ikke har nogen lang tradition i Danmark. En så kort fremstilling må nødvendigvis medføre, at komplicerede sammenhænge og indsigter forenkles både i sprog og tanke, men kan forhåbentlig anspore til, at også danske psykologer begynder at inddrage den nye viden, både i teori og klinisk praksis. Peter la Cour, ph.d. i religionspsykologi, specialist i sundhedspsykologi. Ansat på Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet Referencer Ausker, N., la Cour, P., Busch, C., Nabe-Nielsen, H., & Mørk Pedersen, L. (2008). Danske hospitalspatienter intensiverer eksistentielle tanker og religiøst liv. Ugeskrift for Læger, 170, Braam, A.W., Van den Eeden, P., Prince, M.J., Beekman, A.T.F., Kivelä, S.-L., Lawlor, B.A. et al. (2001). Religion as a cross-cultural determinant of depression in elderly Europeans: results from the EORUDEP collaboration. Psychological Medicine, 31, Ferrell, B. (2007). Meeting Spiritual Needs: What Is an Oncologist to Do? Journal of Clinical Oncology, 25, la Cour, P., Avlund, K., & Schultz-Larsen, K. (2006). Reli gion and survival in a secular region. A twenty year follow-up of 734 Danish adults born in Social Science and Medicine, 62, la Cour, P. & Hvidt, N.C. (2010). Conceptual Issues in Research on Meaning Making and Health in Secular Societies. Religious, Spiritual and Secular Existential Orientation. Social Science & Medicine, 71, McCullough, M.E. & Larson, D.B. (1999). Religion and depression: a review of the literature. Twin Research, 2, McCullough, M.E., Hoyt, W.T., Larson, D.B., Koenig, H.G., & Thoresen, C. (2000). Religious Involvement and Mortality: A Meta- Analytic Review. Health Psychology, 19, Pargament, K.I. (1997). The Psychology of Religion and Coping. New York, London: The Guilford Press. Pargament, K.I. (2002). The Bitter and the Sweet: An Evaluation of the Costs and Benefits of Religiousness. Psychological Inquiry, 13, Shaw, A., Joseph, S., & Linley, P.A. (2005). Religion, spirituality, and posttraumatic growth: a systematic review. Mental Health, Religion & Culture, 8, Wilber, K. (2007). A brief history of everything. Shambhala Publications. 16 Psykolog nyt

17 TR-Kampagnen Hvem varetager mine interesser? Hvem forhandler min løn? Hvem hjælper mig i særlig vanskelige sager? MØD EN TILLIDSREPRÆSENTANT Hvor længe har du været tillidsrepræsentant? I min nuværende ansættelse har jeg været tillidsrepræsentant i et år. Tidligere har jeg både været repræsentant og suppleant i nogle år. Hvad fik dig til at stille op som tillidsrepræsentant? Jeg er optaget af rammerne for psykologers arbejde og vil gerne være med til at sikre, at vi som faggruppe har mulighed for at udfolde vores faglighed, og at vilkårene er i orden. Det er vigtigt, at vi har indflydelse på vores arbejdssituation, at vi får så høj en løn som muligt for det, vi laver, og ikke bliver nedslidte. I virkeligheden synes jeg, at det vigtigste arbejde for vores forhold foregår sammen med mine psykologkolleger og alle andre kolleger på min arbejdsplads. Mit arbejde som tillidsrepræsentant er blot en del af dette. Desuden er man som tillidsrepræsentant bundet op på en masse regler og et ret stift fagretligt system, som Dansk Psykolog Forening også er en del af. Vælg en tillidsre præsentant og Få større indflydelse på din arbejdssituation Tillidsrepræsentanten kan forhandle med ledelsen om dine og dine kollegers arbejdsvilkår. Jeres fagforening kommer langt tættere på, fordi tillidsrepræsentanten kan udtale sig på foreningens vegne. Få en person, du kan spørge til råds Tillidsrepræsentanten uddannes og får værktøjer og viden til at kunne hjælpe med spørgsmål om arbejdsvilkår, løn og lignende. Som tillidsrepræsentant vil jeg medvirke til, at Dansk Psykolog Forening fastholdes i at have fokus på vores arbejdsvilkår bredt og ikke kun på lønforhandlinger og overenskomstkrav. Og jeg vil gerne medvirke til, at foreningen er til for medlemmerne og bliver en aktiv fagforening. Hvad finder du mest spændende og udfordrende, når du skal forhandle løn med ledelsen? Det er forestillingen om, at der kun er en vis sum penge at forhandle om, og at man tager noget fra andre faggrupper, hvis ens egen faggruppe får noget. Jeg vil gerne være med til at tydeliggøre, hvad der bestemmer vores løn, og hvor pengene kommer fra. Er der andet, du finder vigtigt at nævne i forbindelse med hvervet som tillidsrepræsentant? Som tillidsrepræsentant har man brug for opbakning og med- og modspil fra sine kolleger. Man skal holde sig for øje, at man ikke bare skal være et ekspeditionskontor for lønforhandlinger. Få en forhandler, der kender din arbejdsplads Tillidsrepræsentanten har forhandlingsretten på arbejdspladsen og forhandler derfor alt, undtagen afskedigelser. Det giver tillidsrepræsentanten det kendskab til lederen og arbejdspladsen, som en konsulent fra foreningens sekretariat ikke altid har. Navn: Mariann Rugård Jensen Alder: 59 år Arbejdsplads: Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød Læs mere om hvervet som tillidsrepræsentant Psykolog nyt og vores hvervekampagnen 17 på > Løn & Arbejdsvilkår > Tillidsrepræsentant

18 MEDIATION under opbrud En stor amerikansk kongres i efteråret 2010 indikerer bevægelse inden for mediation og konfliktløsning. Endnu er det i for ringe grad en psykologisk disciplin, lyder en øjenvidneberetning. Mediation Af Søren Braskov og Randi Øibakken Forventningen var stor, da flyet svingede ind over Chicago og byens fascinerende skyline tonede frem. Fire dages kongres i sigte med fokus på mediation og konfliktløsning i regi af en af de ældste, største og fagligt bredest favnende foreninger inden for alternativ konfliktløsning: Association for Conflict Resolution, ACR. USA er det sted i verden, hvor alternativ konfliktløsning og mediation til stadighed er i progressiv udvikling, og mediation har i visse stater efterhånden opnået en blåstempling gennem lovgivningen. Trods dette fornemmer man også fortsat en græsrodsånd inden for alternativ konflitkløsning, formentlig båret både af genstandsfeltets faglige spændvidde, områdets hurtige ekspansion og de indre og ydre krav om evidens. Selv om ACR er en national kongres, er det, sammen med World Mediation Forum, et af de forholdsvis få steder, hvor global udveksling sker in vivo. Fra Danmark deltog vi tre psykologer. Heller ikke i USA synes psykologerne at være særlig stærkt repræsenteret inden for mediation, og i stedet præges deltagerskaren af jurister, social workers og enkelte læger, lærere og sygeplejersker. At psykologer ikke er bedre repræsenteret kan undre, når vi nu såvel fra det socialpsykologiske som fra det kliniske felt spænder over megen af den relevante teori og mange af de nødvendige kvalifikationer, der fordres i mediation. Det er således vores oplevelse, at psykologer sammen med især jurister dækker det kontinuum, hvorpå mediation udspiller sig. Fra settlementdriven mediation, der ligger tæt op ad den juridiske verdens ønske og krav om indgåelse af rammesatte aftaler, over genoprettende mægling, der ideelt set vægter aftaler og genopretning lige højt, til transformativ mediation, der i brudstykker kan minde om visse dele af den terapeutiske proces. Amerikanske erfaringer Mediation i dagens USA henter primært sin inspiration fra jura og samfundsvidenskaberne. Det samme gør sig gældende i Danmark, hvor Juridisk Fakultet i København som det eneste sted i Danmark har oprettet et professorat i konfliktmægling. Når man gennemgår kongressens program, springer det i øjnene, at elderly mediation er et område, som vises megen interesse. Adspurgt begrunder Jim Melander, stifter af det anerkendte mediationssite det med, at den demografiske udvikling går i retning af en voksende ældregruppe over de kommende år, og at det udfordrer familier i forhold til, hvem, hvordan og hvor mor og far skal være og passes. I Danmark er elderly mediation fortsat et ukendt område, hvor det er overladt til den enkelte familie at blive enige om, hvordan der skal tages hånd om pleje, boligforhold mv. for den ældste generation i familien. Man kunne forestille sig, at dette felt også i Danmark vil blive et udviklingsområde over de nærmeste år, idet vi har den samme demografiske udvikling og den samme udfordring med hensyn til samarbejde på tværs af generationskløfter. Her tænkes på 18 Psykolog nyt

19 de til tider modsatrettede forventninger mellem voksne børn og deres forældregenerations nye muligheder for selvrealisering og opfyldelse af egne ambitioner. Online mediation var en af de andre udviklingstendenser, som blev præsenteret på ACR s årskongres. Når online mediation har fået vind i sejlene, skyldes det ifølge Jim Melander primært en bedre teknologi, den økonomiske krise samt behovet for at dække store geografiske afstande. Ud af denne nødvendighed synes der også at komme nogle positive bivirkninger blandt andet øget anvendelse af caucus : det at mediator taler med parterne hver for sig og via denne proces tydeliggør de interesser og behov, der ligger bag de fremførte krav/konflikter. Samtidig giver online mediation også parterne bedre tid til at fordøje de foreslåede aftaler, hvilket på sigt angiveligt betyder øget holdbarhed for de indgåede aftaler. Endelig skal nævnes begrebet community mediation som et felt, der har voksende bevågenhed i USA. Vi har ikke i Danmark en pendant til begrebet, som dækker over et bredt spektrum af interesseforskelle og konflikter som nabokonflikter, konflikter imellem borger og kommune/stat, konflikter imellem etniske grupper, lejer- udlejer eller mere bredt mellem grupper af borgere. Community mediation er drevet af en ideologi om borgeren som et demokratisk og ansvarligt menneske, hvor interesseforskelle/konflikter mellem borgere og mellem borgere og stat løses igennem dialogiske processer med mediation som en fælles omdrejningsmetode. Samtidig er community mediation et opgør med ideen om, at konflikter, inden for disse områder, løses i retssalen, hvilket begrundes med, at disse konflikter har flere værdibaserede og relationelle implikationer og dermed ikke løses ved en afgørelse, men ved en dialogisk proces, hvor man lærer at forstå og anerkende modpartens synspunkter. I Danmark har vi foreløbig ladet os inspirere til at etablere offer-krænker-mæglinger og mæglinger i forbindelse med skilsmisser og samværsresolutioner, men vi er langt fra USA s brede forståelse af mediationens relevans og berettigelse. På vej mod alternativer Et område, som, på ingen måde er nyt i USA, men som stadig er meget aktuelt og interessant at holde øje med i Danmark, er patientmægling. I USA har man i mange år haft tradition for, at patientklager håndteres gennem det traditionelle klagesagssystem, og denne tendens affødte for cirka 15 år siden en modbølge, hvor mægling mellem patient og læge blev et muligt alternativ. Erfaringerne fra USA synes entydige; patienterne ønsker en højere grad af gennemsigtighed, dialog og forståelse og til gengæld for dette kvitteres med øget patienttilfredshed og færre klagesager, der ender på juristernes bord. For sundhedssystemets (lægernes) vedkommende synes der også at være en gevinst, idet mæglingerne ser ud til at minimere tendensen til defensiv medicinering, og lægerne får mulighed for både at forklare sig og påtage sig en mulig skyld i forbindelse med en klage. Med Folketingets nyvedtagne lov herhjemme omkring patientklagesystemets gennemgribende forandring nærmer man sig måske en lignende alternativ klagesagsbehandling, uden at man dog endnu har klare retningslinjer for, hvordan den praktiske udformning af lovforslaget vil blive. Et bud på en praktisk implementeret klagesagsbehandling blev på kongressen præsenteret af det privatdrevne hospital Kaiser Permanente (ca ansatte og ca. 8,6 mio. forsikrede), der har implementeret et organisatorisk ombudsmands- eller mediatorprogram til at forbedre patientsikkerheden. Fra Kaiser Permanentes erfaringer gennem mere end et halvt hundrede år ved man, at det, som patienterne efterspørger i forbindelse med en utilfredshed eller en klagesag, er: Ærlighed og information in real-time ikke efter lang tids undersøgelse. Anerkendelse af patientens smerte og en undskyldning, hvis berettiget. Forsikring om, at det, der skete for patienten, ikke vil ske for en anden (the patient safety connection). Hvilke erfaringer og resultater vi fremtidig kommer til at gøre os i Danmark inden for patientklager og patientmægling ligger naturligvis stadig åbent, men med USA som trendsætter må vi forvente, at mæglingens område fortsat vil udvikle og kvalificere sig og opnå øget forankring såvel politisk som hos den almene befolkning. Randi Øibakken og Søren Braskov begge cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi Psykolog nyt

20 Overenskomst på Smalle tider kommer til at præge de offentlige overenskomster, som der nu forhandles om. Læs om de grundvilkår, der danner baggrund for forhandlingerne og om Dansk Psykolog Forenings krav. 20 Psykolog nyt