26. november årgang Dansk Psykolog Forening. Tilbage i rumlen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "26. november 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening. Tilbage i rumlen"

Transkript

1 november årgang Dansk Psykolog Forening Tilbage i rumlen Efter sygemeldingen kan det kun gå for langsomt med at komme tilbage på jobbet. Eller? To psykologer udfordrer en tvivlsom systemtænkning. Side 4

2 Leder BLOG BLOG Faglighed i opbrud Der er i stadig stigende grad væsentlige elementer af psykologi i en række universitetsuddannelser. Er det en alvorlig udfordring for vores faglige integritet? Spørgsmålet blev rejst på november måneds møde i Formandskollegiet, og flere end spørgeren bød ind med svar, der nærmede sig et ja. Vi kan konstatere, at tilsvarende udfordringer opstår for andre fagområder. Eksempelvis efterspørges der nu ingeniører med høje sproglige kompetencer: det er i sig selv ikke nok at have tekniske kompetencer, de humanistiske og sproglige er også vigtige. Og helt tæt ved vores eget felt kan nævnes kandidatuddannelser i it og kognition, bachelor- og kandidatuddannelse i produkt og design og cand.merc.(psyk.). Gamle faggrænser og opdelinger er med andre ord under opbrud. Der er indlysende muligheder forbundet med psykologfagets ekspansion, men også tvingende omstændigheder, der fordrer strategisk planlægning. Det vigtige er derfor at fastholde vores psykologernes placering, når fagets kerne og grænser er på spil. Dansk Psykolog Forening er ingen ø, men vi har dog vores helt egen identitet, vores mærkesager og milepæle og har, når det har ligget i kortene, været parate til at finansiere hele molevitten selv. Vi har velbeskrevne autorisationsforløb, og vi har vores faste mening om, hvordan fx en specialist ser ud. På det allerseneste har foreningen fx besluttet at deltage i udviklingen af og afsætte ressourcer til den kommende ICD-11, det verdensomspændende klassifikations- eller diagnosesystem. En del patientvariable går på tværs af diagnoser, og en taksonomi, der går ud fra en diagnose, kan vise sig ikke at fange den viden og de problemstillinger, der er forudsætningen for en vellykket psykologisk behandling. Er den tilpasset en kategorisering på vores fagområde, som er frem med for vores faglige selvforståelse? Hvorfor dur den klassiske psykologiske undersøgelse ikke, og burde vi ikke, som en del af vores identitet, bruge den? På det praktisk-politiske plan er der ingen tvivl om, at vi skal være del af udarbejdelsen af ICD-11. Men vi er fuldt opmærksomme på de begrænsninger, dette valg skaber, og på, at dette valg betyder fravalg af andre retninger og strategier. I vores hverdag arbejder vi med at raffinere vores metoder og er af gode grunde nøjeregnende med de faglige grænser. Man kan godt hævde, at vi i forsøget på at afgrænse og udvikle vores fag skaber en monokultur. Dette er i og for sig ganske fornuftigt, når vi nu ønsker en moden videnskab som fundament for vores praksis. Vi ønsker høj evidens for vores metoder og konsensus om virkningsgraden blandt eksperter. Prisen for denne monokultur ligger i dens væsen den er ikke heterogen og retter sig ikke mod den omverden, der udvikler sig ved siden af os. Vores strategi for integration af faglige og professionsmæssige nyskabelser bliver derfor relativt svag, og vi risikerer at blive ikke blot en ø, men en isoleret ø. Af samme grund er vores integritet i et bare kort strategisk perspektiv truet. Det gælder allerede i dag på CBS-området og på it- og kommunikationsområdet, og ligeledes inden for det arbejds- og organisationspsykologiske område og for lederområdet. Og selvfølgelig på uddannelses- og forskningsområdet. Med de udfordringer undgår vi ikke at forholde os langt mere åbent til de grupper, der negativt formuleret konkurrerer med os om psykologien, men som i en mere positiv forståelse arbejder med os om at udvikle vores spændende fag. Kan vi invitere dem indenfor i foreningen som aktører uden at vi mister faglig profil? Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Design og produktion: Mediegruppen A/S Tryk: JørnThomsen/Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Modelfoto BAM/Scanpix Jobannoncer 2010 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2010: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 23 6/12 23/12 1 3/1 21/1 2 17/1 4/2

3 Stigma og psykiske lidelser Næsten hver anden med en psykisk lidelse synes, at det er pinligt. Otte ud af ti personer i befolkningen mener, at det er mere accepteret at have en somatisk sygdom end en psykisk. Undersøgelse Af redaktør Jørgen Carl Man kan mene, at vi i oplyste Danmark må være kommet så vidt, at vi forholder os åbent, forstående og accepterende til personer med psykiske lidelser. Kendte og respekterede mennesker er trådt frem og har fortalt om deres egen eller nære pårørendes angst, depression, OCD, skizofreni mv., kampagner og anden form for oplysning fylder, så mystikken er vel gået af den historie? Men nej. Stigmatiseringen af personer med psykiske lidelser er ikke sådan at få bugt med. Det kan underbygges med en netop offentliggjort undersøgelse (oktober 2010), som er gennemført på initiativ af Danske Regioner. Eksempler: Blot én procent af befolkningen mener, at det er mere accepteret at have en psykisk sygdom end en somatisk medens 81 procent mener, at det mere accepteret at have en somatisk sygdom end en psykisk sygdom. Hvordan tænker folk om at bo sammen med, dele omgangskreds med, arbejde sammen med eller bo i samme nabolag som en person med en psykisk lidelse? Hver tiende siger, at de ikke ville bryde sig om at have et menneske med psykisk lidelse på så nært hold. Og fire ud af ti ville ikke bryde sig om at bo sammen med en person med psykisk lidelse. Hver niende borger kender ingen psykiske lidelser. Ingen! Hver femte højst én psykisk lidelse. Som man kan tænke, hænger denne manglende oplysning sammen med uddannelsesniveau, således at personer uden uddannelse ved mindst. Andre forhold spiller dog ind: alder, køn, indtægt osv. Per soner under 35 år eller over 55 år har mere negative holdninger end mellemgruppen, mænd har en signifikant mere negativ holdning til personer med psykisk lidelse end kvinder. Personer, som bor i forstæder til større byer og personer opvokset i København er mindre negative end øvrige grupper. Stigmatisering skaber holdning Undersøgelsen skildrer ikke blot situationen her og nu, men kan bruges fremadrettet: Hvor skal man sætte ind, hvis man vil rykke noget holdningsmæssigt? Samtidig understøtter data forklaringen på, at mange ønsker at skjule deres psykiske lidelse de er selv ikke i tvivl om, at de er genstand for stigmatisering. Mere end hver anden (54 procent) med en psykisk sygdom siger således, at der er personer, de ønsker at holde deres tilstand hemmelig for. Her er det interessant, at de veluddannede vil være langt mindre åbne end fx personer med erhvervsuddannelser: Det vidensforspring, de måske har, fortæller dem, at det kan være klogt at holde den psykiske lidelse for sig selv. Når der bliver spurgt mere præcist til, hvorfor man vælger ikke at fortælle om en psykisk lidelse, udtrykker 71 procent frygt for negativ forskelsbehandling, 28 procent frygter positiv særbehandling (!), mens 41 synes, at det er pinligt. Stigmatisering virker altså holdningsskabende på dem, der stigmatiseres. Fakta Undersøgelse og rapport Undersøgelsen hviler på en spørgeskemaundersøgelse blandt personer og telefoninterview med personer. Undersøgelsens resultater er samlet i rapporten Stigma og psykiske lidelser fra oktober Den kan downloades gratis fra skriv stigmatisering i søgefeltet. Psykolog nyt

4 Arbejdsmarked Af Morten Holm Andersen og Michael Overvad SANGEN om hurtigst muligt i job Jo før den sygemeldte kommer tilbage i arbejde, des bedre. Sådan lyder en velkendt politisk diskurs. Et projekt under Sociallægeinstitutionen i Århus tegner et langt mere nuanceret billedet af, hvad der gavner den sygemeldte og samfundet. 4 Psykolog nyt

5 Sygefravær er i fokus i disse år, ikke mindst fordi omkostningerne har et niveau, som kræver opmærksomhed fra det kriseramte velfærdssystem. Bag den økonomiske retorik møder vi de enkelte mennesker, som har hver deres baggrund for at være sygemeldt. Både de sygemeldte borgere og de medarbejdere, som har til opgave at hjælpe dem, er påvirket af de herskende tankesæt på området: tanker om hurtig aktivering og hurtigst muligt tilbage i arbejde, som indvirker på administration af lovgivningen og tilbud til sygemeldte. Fra en psykologisk synsvinkel er der god mening i at gøre noget tidligt for den sygemeldte. Men ikke hvad som helst når som helst. Ideen om hurtig indsats bør støttes af en etisk og fagligt solid tilgang til den enkelte sygemeldte, og grundspørgsmålet bør i hvert enkelt tilfælde være: Hvilken indsats er hensigtsmæssig hvornår og under hvilke betingelser for netop denne person set i forhold til funktionsniveauet og den helbredsmæssige tilstand? Og det er noget andet end blot og bar hurtig aktivering. Hvad NN har brug for I projektet Depression og arbejde, som er gennemført i af Sociallægeinstitutionen i Århus Kommune, har vi etableret et tilbud om rehabilitering og genoptræning til arbejdslivet. I projektet har vi gjort mange erfaringer og er ramlet ind i vanskeligheder, som alle har at gøre med spørgsmålet: Hvordan skaber vi det gode forløb tilbage til arbejdsmarkedet for borgeren, som er ramt af depression? Hvad har NN brug for den dag, hun har sygemeldt sig på grund af depression? Først og fremmest anerkendelse, tryghed, tillid og venlighed. Som oftest ligger der et langvarigt forløb forud for sygemeldingen. Perioder med øgede psykiske belastninger privat eller arbejdsmæssigt, en fase med svingende, men tiltagende depressive symptomer og forringet funktionsniveau. Beslutningen om at sygemelde sig kommer efter gentagne og enerverende overvejelser og tvivl, forsøg på at tage sig sammen og bide det i sig, og forsøg på at slå det hen og mene, at det bliver bedre i morgen. Den endelige beslutning tages typisk, når bunden er nået og det ikke længere er muligt for hende at tage sig sammen på grund af energiløshed, kognitive vanskeligheder, søvnproblemer og måske social angst. På det tidspunkt vil de fleste også have viklet sig ind i et tilsyneladende endeløst spind af negative selvvurderinger, skyld og håbløshed. En dag springer boblen: hun ringer til jobbet, melder sig syg og går til læge. Hun håber på hjælp og ro til at komme sig og er typisk ikke forberedt på det tabernakel, sygemeldingen sætter i gang. Her er det, at NN måske mere end nogen sinde har brug for anerkendelse fra sine omgivelser. I projektet har vi talt om behovet for en dobbelt anerkendelse: på den ene side en anerkendelse af, at hun helt reelt har der elendigt (hvilket hun så rigeligt har tumlet med sig selv for at erkende). Af at hun ikke bare kan tage mig sammen, og tillid til, at hun har gjort det bedste, hun kunne for at klare det. Af at hun har brug for hjælp og nedsatte krav, når hun siger det. På den anden side behøver NN anerkendelse af, at hun samtidig også er den, hun altid har været med de samme egenskaber, følelser, ressourcer, svag heder osv. Hun har også brug for tryghed i forhold til, at hendes sygemelding ikke medfører nye alvorlige belastninger i hendes liv, såsom opbrud i de nærmeste familierelationer, fyring eller drastisk forringet økonomi. NN har derimod ikke brug for, at andre åbenlyst eller underforstået betvivler hendes begrundelse og beslutning om sygemelding. Eller hendes motivation, personlige egenskaber eller evne til at løse problemer. Mangler i systemet I projektet har gruppen udfyldt en afgørende rolle ved at skabe anerkendende interaktioner og en rummelig og ikke-dømmende ånd i sessionerne. Deltagerne har oplevet en stærk umiddelbar forståelse og genkendelse hos hinanden. Erfaringsudvekslingerne har bidraget til større accept af situationen og sig selv. Man har følt sig mere normal og mindre stigmatiseret gennem at møde andre venlige, almindelige og tidligere velfungerende mennesker, som er i samme situa tion. Gruppen har også fungeret som en støtte, når deltagerne mødte nye udfordringer, blandt andet i forbindelse med praktikforløb. Mange internaliserede gruppen som en slags alternativ indre stemme, som stod for egenomsorg, realistiske krav og ønskede livsstilsændringer. Sygemeldte personer har naturligvis behov for den bedst mulige behandling. Der er sket synlige forbedringer i behandlingen af depression de senere år, med referenceprogrammer og åbning for sygesikringstilskud til psykolog for visse grup Psykolog nyt

6 per. En Medicinsk Teknologivurdering fra Sundhedsstyrelsen [1] beskriver, hvad man i dag anser for at være den optimale evidensbaserede indsats ved depression. I praksis ser der imidlertid ud til at være langt igen, før disse anbefalinger bliver realiseret i almindelighed. Ser vi på projektets 61 deltagere, modtog færre end en håndfuld en behandling svarende til anbefalingerne. Som oftest manglede der flere elementer, typisk opfølgning på medicinsk behandling, der manglede eller var kun begrænset adgang til samtalebehandling, der var meget lange ventetider hos psykiater eller uhensigtsmæssige eller manglende tilbud om rehabilitering af funktionsniveauet. Der er ingen tvivl om, at den begrænsede adgang til den optimale behandling har store omkostninger, menneskeligt og samfundsøkonomisk. Der vil være et enormt potentiale i at bruge ressourcer til behandling og spare ressourcer på sygedagpenge og andre udgifter. Modtager trusselsbreve En sygemelding har indbygget et tab af kontrol og autonomi, fænomener, som vi opfatter som forudsætninger for at kun ne leve et godt liv. Det ligger i sagens natur, at NN har mistet kontrol over den store bid af livet, som arbejdet udgør. Økonomisk er hun blevet afhængig af overførselsindkomst. At hun samtidig vil føle sig som en ringere mor, ægtefælle og ven, gør ikke sagen bedre. Hun har med andre ord brug for at genvinde kontrol over mit liv. Hvordan forholder det kommunale beskæftigelsessystem sig til kontrol og autonomi? Som vi ser det, er det indlejret i systemets måde at fungere på, at den sygemeldte bliver præsenteret for en klassisk double bind. På den ene side vil man møde sagsbehandlere, som er indstillet på at hjælpe én til igen at klare sig selv hurtigst muligt. På den anden side indebærer systemet stik modsat en omfattende bureaukratisk kontrol og krav, som mange sygemeldte finder rigide. Dette signalerer ydre kontrol, mistillid og uselvstændiggørelse. Tonen i de obligatoriske breve, den sygemeldte modtager fra forvaltningen, er symbolsk. Størstedelen udgøres af en minutiøs opregning af pligter, konsekvenserne af at misligholde dem og ankemuligheder. Blandt projektets grupper blev de omtalt som trusselsbreve. Der ligger naturligvis et ræsonnement bag kontrolforan FAKTA Om projektet Projekt Depression og arbejde har indeholdt et støttende gruppeforløb (18 x 2 timer) med op til ni deltagere, samtaler med virksomhedskonsulent og praktikforløb. 61 sygemeldte med depression har gennemført. Projektteamet har bestået af to psykologer, en virksomhedskonsulent og en sekretær. Projektet er gennemført over to et halvt år, , i Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune med midler fra Forebyggelses fonden. Evalueringsrapport og resumé findes på 6 Psykolog nyt

7 modelfotos: bam/scanpix & Colourbox staltningerne, et ønske om at undgå socialt bedrageri og om at kontrollere og dokumentere, at medarbejderne gør det, de skal. Vi går ud fra, at socialt bedrageri og forsømmelige medarbejdere er undtagelser fra reglen. I så fald er det et både væsentligt og aktuelt spørgsmål, om ikke systemet skyder gråspurve med kanoner? Et særligt problem gælder varighedsbegrænsningen i sygedagpengelovgivningen. Når der er gået 52 uger + eventuelt forlængelser, står man over for at miste sygedagpengene. Det er ikke usædvanligt, at tiden udløber ved langvarige depressioner, hvad der kan have økonomiske følger for den sygemeldte og familien. Alene truslen herom er en betydelig psykisk belastning, som kan forværre af depressionen. Den politiske begrundelse for varighedsbegrænsningen er ifølge regeringens handleplan [2] at undgå langvarige forløb. Vi har set en række tilfælde, hvor den har virket stik imod hensigten. Os bekendt er der ikke foretaget undersøgelser, som dokumenterer den generelle effekt af varighedsbegrænsningen, og både borgere, administratorer og samfundet som helhed ville have gavn af, at lovgivningen blev revurderet. Egne forventninger og andres Der skal være balance i den deprimerede persons forventninger til sig selv: For NN gælder det, at de bør ikke være for høje med risiko for, at hun igen overbelaster sig selv, og ikke for lave, så hun fastholder sig selv i håbløshed og tilbagetrækning. Det samme gælder andres forventninger og krav, herunder systemets. Her kan vi støde på temmelig polariserede og generaliserende opfattelser, når det gælder tilbagevenden til arbejde og aktivering i bred forstand. Groft sagt findes der i den ene ende en opfattelse af, at som syg skal man naturligvis ikke arbejde, det giver sig selv. I den anden ende en opfattelse af, at enhver sygemeldt skal for enhver pris hurtigst muligt i job eller aktivering ellers bliver de passive og mere syge. Sidstnævnte opfattelse har aktuelt politisk medvind. Som sygemeldt og deprimeret kan NN ikke bruge nogen af delene. Hun har brug for, at nogen stiller spørgsmål og snakker venligt om, hvad hun er klar til hvornår, og som kan fortælle om muligheder og tilbud. NN har brug for udfordringer, når hun er ovre det værste men udfordringer, som tager afsæt i hendes situation og behov på lige netop dette tidspunkt. Og hun har stadig brug for at opleve, at hun har en betydelig reel kontrol med, hvad der sker og hvorfor. NN har ikke behov for hverken at blive ladt i fred i længere tid, hvor intet sker, eller for at blive presset ud over sine grænser. Forventninger og tilbud fra systemets side bør være i overensstemmelse med symptombilledet og funktionsniveauet og revideres i takt med udviklingen. Tørster efter gennemskuelighed I projektet har vi forsøgt at skabe balance ved at tilrettelægge praktikforløb fleksibelt. Flere forløb er påbegyndt med ganske få timer eller er forløbet over meget lang tid. Ved ændringer i tilstanden er der ændret i aftalerne med arbejdsgiveren. Virksomhedskonsulenten har haft mere tid end normalt til rådighed til indledende samtaler, afdækning af skånehensyn og omhyggelig matchning mellem deltager og virksomhed. Forventningerne er dermed afstemt, og kemien er i orden. Arbejde og aktivering kan både være en del af problemet og en del af løsningen. Blandt deltagerne oplevede enkelte problemer i praktikforløbet, som udløste forværring i tilstanden. Andre oplevede derimod personlige succeser og en ualmindelig stor rummelighed på arbejdspladsen, som bidrog til en klar bedring. Projektet har aflivet myten om, at klienter generelt er skep Psykolog nyt

8 tiske over for, at myndigheder taler sammen. Langt de fleste er umådelig positive, når blot der er fuld åbenhed og formålet er klart. Projektets deltagere har udtrykt stor tilfredshed med, at virksomhedspraktik og det støttende gruppeforløb var integreret i ét tilbud, og at der var tale om de samme medarbejdere gennem hele forløbet. Der var også positiv vurdering af samarbejdet med sagsbehandlerne, og det store flertal var interesserede i at inddrage den praktiserende læge i samarbejdet. Den sygemeldte tørster efter gennemskuelighed: at det er til at finde ud af, hvem man skal tale med om hvad og hvornår. Og efter sammenhæng: at det ene tilbud hænger logisk sammen med det andet, og at de fagpersoner, man møder, har nogenlunde de samme informationer, målsætninger og forståelser. Og kontinuitet: først og fremmest at have kontakt til de samme medarbejdere i hele eller store del af forløbet. Dette er en forudsætning for at opbygge tillid, dialog og samarbejde. Alt for mange sygemeldte oplever hyppige skift blandt sagsbehandlere og andre fagpersoner og deltager i tilbud, som er løsrevne fra deres øvrige forløb. Mange får oplevelsen af, at det er kaotisk, forvirrende og uden mening og finder det ørkesløst at skulle begynde forfra og fortælle min historie for Gud ved hvilken gang. Med hensyn til samarbejdet med behandlingssektoren er det vores opfattelse, at kommunerne bør være meget insisterende og opsøgende. Vi tror, kommunerne har de bedste forudsætninger for at tage initiativ til at skabe sammenhæng, frem for behandlingssektoren, som er endnu mere opdelt og specialiseret. Der mangler i høj grad dokumentation for virkningen af den brogede indsats for sygemeldte, som gøres i kommunerne. Projektets resultater tyder på, at det er værdifuldt at bringe evidensbaserede psykologiske metoder i anvendelse ved rehabilitering og genoptræning til arbejdslivet, og på, at der er et stort potentiale i at arbejde med grupper af ligestillede sygemeldte. Morten Holm Andersen og Michael Overvad Psykologer, Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Henvisninger: [1] Forebyggende ambulant behandling ved svær affektiv lidelse (depression og mani) en medicinsk teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen, [2] Sygefravær en fælles udfordring. Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet. Beskæftigelsesministeriet, Kommentar & debat Giver denne artikel anledning til en kommentar? Vi har åbnet for debat på > Aktuelt > Aktuelle temaer. 8 Psykolog nyt

9 GØR FORSKEL Det er en kendt sag, at man ikke bør gøre forskel på børn. På den anden side er det ikke alle børn, der vokser op med lige muligheder. Nogle børn kommer skævt ind i livet med en sygdom eller et handicap, som måske vil følge dem resten af tilværelsen, og som kan betyde, at de ikke kan bo hjemme hos deres forældre. Andre børn har forældre, der af den ene eller anden grund ikke er i stand til at tage vare på dem. Og atter andre mister pludselig deres forældre på grund af ulykke eller sygdom. Alle disse børn og deres historier er så vidt forskellige, at de nærmest kun har én ting til fælles: De har brug for kompetente plejefamilier, der kan give den nødvendige støtte og omsorg. Den 1. januar 2011 træder Barnets Reform i kraft. Et af de væsentlige indsatsområder er at styrke plejefamilieområdet, så flere udsatte børn og unge kan vokse op i en kompetent plejefamilie, hvor der bliver lagt vægt på nære og stabile relationer. AROS KOMMUNIKATION Bliv plejefamilie Er opgaven som plejefamilie noget for dig og din familie? Gå ind på og læs mere om, hvordan I kan gøre en virkelig forskel.

10 Religionspsykologi og klientarbejde Den kliniske religionspsykologi har ingen lang tradition i Danmark. Artiklen giver i kort form begrundelser for, viden om og ideer til, hvordan man som psykolog kan nærme sig denne del af klienternes livsverden. Sundhedsvidenskab Af Peter la Cour Religionspsykologien har næsten fuldstændig skiftet fokus og indhold de sidste år, og den nyere religionspsykologi har fået en mere umiddelbar relevans for den psykologprofessionelle omgang med klienter og patienter. Moderne sundhedsopfattelser også omkring den mentale sundhed har siden 1970 erne helt selvfølgeligt bygget på en multidimensionel opfattelse af mennesket, den biopsykosociale model. Der er efterfølgende i sundhedsvidenskaben opstået en erkendelse af, at denne tredeling mangler en fjerde dimension, nemlig det bredt eksistentielle. Tager man udgangspunkt i mere moderne helhedsopfattelser af mennesket som fx Ken Wilber (2007), er det da også gan FIGUR 1. Vores biopsykosocialeksistentielle livsverden (ad modum Ken Wilber) Privat Offentlig Ydre Krop (bio) Samfund (social) Indre Eksistens (spirituel) Kultur (psyko) ske logisk, at denne dimen sion naturligt må indgå i menneskers livsverden (Figur 1). Det synes historisk set at have været svært for mainstreampsykologien at medtænke de eksistentielle/spirituelle orienteringer i menneskeforståelsen både teoretisk og praktisk i klientkontakten. Specielt i Danmark har der været tale om et særligt modsætningsforhold mellem fagene psykologi og teologi, der gensidigt har forsøgt at udelukke hinandens menneskeforståelser (som det nok stadig er tilfældet for de ældre generationer i begge fag). Men der er en afgørende eksistentiel dimension i ethvert menneske. Helt kort kan den anskues ved en citatstump fra Tolstoj: Hvis mennesket ikke troede, at der var noget at leve for, ville det overhovedet ikke leve. Altså at vi er klar over, at vi selv nødvendigvis skal dø, og at vi med denne bevidsthed er nødt til at forholde os til, hvad der kan være af mening med, at vi ikke dør med det samme. Strengt taget ved vi ikke, om vores liv generelt har nogen værdi, mening eller formål (set under det helt store perspektiv), og da slet ikke, om vores egen personlige eksistens har nogen som helst værdi eller betydning for noget. Når vi alligevel bliver ved med at leve, er det, fordi at vi antager, at der er en idé, en fidus af en slags gemt inden i selve det at 10 Psykolog nyt

11 modelfotos: bam/scanpix være i live. Vi ved det imidlertid ikke. Vi tror det. Vi må nødvendigvis tro, at livet er værd at leve. Tro er her ikke brugt i en kristelig forstand, men som helt alment begreb at tro på livet, at der er mening og formål med det. Det er meget forskelligt og ofte kendetegnede for enkeltpersoner, hvor meget de tror på livet, og det er her, den kliniske relevans begynder at vise sig åbent. Der er langt lettere at arbejde med mennesker, der tror på deres liv. De tre orienteringer Vi kender i vores kultur til tre domæner, hvor det eksistentielle folder sig ud i form af sprog, narrativer og handlinger, og som dermed giver muligheder for at orientere sig som menneske (se la Cour & Hvidt, 2010). Det drejer sig om det sekulære domæne (fx en ateistisk, eksistentiel psykologisk orientering), om det spirituelle domæne (fx en orientering omkring en større universel sammenhæng) og det Psykolog nyt

12 Hvis mennesket ikke troede, at der var noget at leve for, ville det overhovedet ikke leve. rier: Vil der blive sorg, og har det personlige liv efterladt noget aftryk på verden? (Det sekulært eksistentielle spørgsmål). Er der, eller er der ikke et sjæleligt liv ud over kroppen? (Det spirituelle spørgsmål). Vil der være en forløsning til sidst? (Det religiøse spørgsmål). En sådan overordnet synsvinkel kan være første trin til, at emneområdet kan bringes ind i en professionel psykologsamtale. Det er uden betydning, om verdensbilledet stemmer overens mellem psykologen og klienten eller ej. Eller: det bør være af lige så ringe relevans, som at psykologens religiøse domæne (fx orientering mod en personlig guddom). Menneskelige eksistentielle orienteringer kan foldes socialt ud i alle tre domæner. Tager man den helt almenmenneskelige og kropsnære oplevelse af at stå og kigge op i stjernehimlen, så er oplevelsen i sig selv jo blot en oplevelse, hvorimod dens italesættelse vil bringe oplevelsen ind omkring enten sekulær, spirituel eller religiøs orientering: henholdsvis fx udtryk for benovelse over det store ukendte, udtryk for følelse af personlig sammenhæng med universet eller udtryk for glæden ved Guds skaberværk. Det er i en klientsituation nødvendigt, at man kan forholde sig respektfuldt til alle tre orienteringer. Forstået på denne måde er der ikke noget, der hedder eksistentiel ikke-tro (det skulle i givet fald være bevidstløshed), men det er klart, at troen kan placeres forskellige steder i personligheden. Fundamentalistisk tro er lige fundamentalistisk, hvad enten det drejer sig om en ateist, en energihealer eller en amerikansk bibelbæltekristen. På nogle områder har de fleste mennesker et forhold til alle tre orienteringer. Spørger man bredt, hvad der sker efter døden, vil de fleste kunne svare inden for de tre kategopersonlige seksuelle orientering er afgørende for, om klienten har mulighed for at tale om seksualitet med sin psykolog. Helt forkortet kunne man sige, at de sekulære eksistentielle orienteringer handler om tanker om mening og formål, de spirituelle orienteringer handler om en personlig stræben, og de religiøse orienteringer handler om teistisk tro. Kriseforståelse og religionspsykologi Det eksistentielle/spirituelle/religiøse område har i nyere empiri vist sig at være af betydning for den mentale og fysiske sundhed, også i Danmark. Det fører for vidt her at folde den omfangsrige forskning ud, men der kan gives nogle enkelte eksempler på denne vigtige baggrundsviden. For nemhed skyld (og fordi der er foretaget mest og grundigst forskning her) vil religiøsitet blive brugt mest som eksempel. 1. Religiøsitet før krise: a) Fysisk sundhed. Det er gentagne gange og mange steder i den vestlige verden blevet påvist, at der er en solid sammenhæng mellem kirkegang og levealder. Herhjemme er det i 2006 vist, at kirkegang (nogle gange om året eller mere) korrelerer med en forventet længere levetid på et par år, højest for kvinder, hvis der måles fra alderen 70 år og frem (la Cour et al., 2006). I USA er sådanne undersøgelser blevet elaboreret yderligere, og hvis man med disse forudsætninger beregner den forventede 12 Psykolog nyt

13 længere levetid ved kirkegang for en 20-årig, ville den være omkring syv år (McCullough et al., 2000). Det er, hvad 20 cigaretter om dagen nedsætter den forventede levealder med! Selv om intet er sagt om, hvorfor det forholder sig sådan, må tallene tages for pålydende, og ingen, betvivler heller disse undersøgelsers status. Der findes tilsyneladende en robusthed indbygget i et moderat kirkeliv. Religiøsitet før krise: b) Psykisk sundhed. Det er ligeledes et gentaget og ikke-betvivlet fund, at der er en temmelig stor korrelation mellem religiøsitet og nedsat depression. Generelle religionsmål korrelerer alle ca. 20 % med nedsat depression, og drejer det sig om organiseret religiøs aktivitet som fx kirkegang, nedsættes sandsynligheden for en alvorlig depressiv episode med ca. 40 % (McCullough & Larson, 1999). Tilsvarende, men mindre eksplicitte fund er gjort i seks europæiske storbyer (Braam et al., 2001). Det er blevet livligt diskuteret, hvad der udløser sådanne åbenbare sundhedseffekter af religiøsitet. Et bud kunne lyde, at re ligiøsitet ofte medfører to ting, der fungerer som en sundhedsmæssig fordel: 1) Religiøsitet medfører socialitet, hvilket igen hænger sammen med social støtte og bevidstheden om ikke at være alene i tilværelsen. 2) Religiøsitet kan bruges til kognitiv restrukturering af ens tanker om livet i krisefyldte tider såkaldt religiøs coping hvilket bringer os til næste punkt. 2. Religiøsitet under krise. Positiv og negativ religiøs coping. Equus fordi et afregningssystem ikke behøver være indviklet MIBIT ApS leverer software til sundhedssektoren, både praksissektoren, sygehuse og regionerne. Vores filosofi er ligetil: systemerne skal være brugervenlige og supporten skal være i top. Equus er et internetbaseret afregningssystem, som du altid har ved hånden, uanset hvor du er. Du slipper for installation og sikkerhedskopiering samt bekymring om computer-nedbrud. Vi sikrer, at dine data altid er der. Det er enkelt, brugervenligt og designet til dig, som skal koncentrere dig om andet og derfor vil slippe for teknisk bøvl. Vi yder fuld support, både telefonisk og via mail uden ventetid og uden yderligere betaling. Og så giver vi dig naturligvis en personlig og grundig introduktion til systemet det koster heller ikke ekstra. Equus kan anvendes fra alle computere, uanset om det er Windows, Mac eller Linux. Afprøv Equus gratis i 3 uger Tilmeld dig på internettet på så får du tilsendt en adgangskode og kan afprøve Equus med det samme gratis og uden forpligtelser. Et årsabbonnement på Equus koster kr. inkl. moms og inkluderer alt også support, opdateringer, nye sygesikringstakster, edi-postkasse, forsendelse af edifactmeddelelser, aftalebog, journal-system, elektronisk fakturering, indrapportering til danmark, online tidsbestilling og meget mere og så er Equus naturligvis godkendt af MedCom. Kontakt os på telefon eller på Vængevej Stenstrup Telefon

14 FIGUR 2. Plissit-modellen adapteret fra Jack Annon (1976) P LI SS IT Permission: Se og anerkend patientens praksis (alt personale) Limited Information: Give enkelte almene informationer (færre personale) Specific Suggestion: Praktiske råd og øvelser Intensive Therapy: Den eksistentielle/pastorale samtale (ekspert/særligt uddannet personale) Siden 1997, hvor Kenneth Pargament udgav klassikeren Religious coping, har der især i USA været forsket intenst i religiøsitetens rolle, når man først er i krise. Ofte gøres dette i sammenhæng med den såkaldte livskvalitetsforskning, hvor der er ført mange forskningsresultater til torvs. Man finder oftest, at religiøs coping er et tveægget sværd: den kan positivt lindre og facilitere, at svære ting bliver nemmere at klare (fx ved at føre en indre dialog med en højere magt), men den kan også negativt være med til at gøre ondt værre (fx hvis ulykke bliver knyttet sammen med tanken om straf fra Gud). Overordnet ses dog langt mest positiv indvirkning (Pargament, 2002). Der er mange grunde til, at man må tage denne forskningstradition og dens resultater varsomt i betragtning i Danmark, hvor religiøsitet spiller en ganske anden rolle end i USA, men det er til gengæld ganske sikkert, at religiøse, eksistentielle og spirituelle elementer også i Danmark bliver sat intensiveret i spil, når mennesker er i krise, hvilket er dokumenteret for nylig i flere omgange (fx Ausker et al., 2008). Netop derfor er det af central betydning, at folk, der arbejder professionelt med kriser (psykologer) i det mindste har en basisviden om disse ting og forskellige religiøse elementers rolle i kriseforløbet. 3. Religiøsitet efter krise. Spiritualitet som out-come. Der er gjort flere forsøg på at specificere, hvad der kan ligge i udtrykket posttraumatisk vækst, altså tanken om, at man kan komme styrket ud af et kriseforløb. Shaw et al. (2005) har sammenfattet tre punkter: 1) En ændret selvopfattelse, hvor man erkender egen sårbarhed, men også føler sig forholdsvis stærkere. 2) Ændring i de personlige relationer, hvor man elsker sine elskede mere og er mere åben og har større medfølelse med andre. 3) Ændringer i livsfilosofien, hvor der ses større spiritualitet, større værdsættelse af hver dag, ændrede livsværdier og forståelse for, at livet er dyrebart. Disse ting synes stadig at fremstå ret normative, men tanken om mulig visdom som udbytte efter en krise ligger vel de fleste nær. Og visdom involverer nu engang en mere integreret omgang med livets store spørgsmål. Det er vel derfor også naturligt at italesætte netop disse dimensioner både som led i og måske især ved afslutningen på et psykologisk samtaleforløb. Men igen er det nødvendigt, at klinikeren er i stand til at orientere sig i landskabet. Hvordan gør man? Baggrundsviden er vigtig, men klinisk handler det naturligvis også om praktisk applikation. Det er ret enkelt at åbne den professionelle samtale for disse emner. Man skal blot spørge til dem og dermed signalere, at sådanne emner er 14 Psykolog nyt

15 velkomne. For klinikeren, der ikke er vant til at spørge nysgerrigt til sådanne emner, minder situationen måske om tidligere klinikeres forhold til seksualitet. Det er nærliggende at benytte modeller for klient-psykolog-forholdet fra dengang. Man kan spørge og være villig til at høre på alle problemstillinger, men samtidig erkende, at man nogen gange, men ikke altid er den rette fagperson til at gå videre med sagerne. Dette er anskueliggjort i den såkaldte PLISSIT-model (Figur 2). Ideen er her, at alle professionelle som minimum skal være i stand til at se og anerkende klienternes tanker og praksis, mens de mere specifikke spørgsmål, overvejelser og praksisformer i stigende grad må henvises til eksperter på området, her fx præster, imamer, spirituelle/eksistentielle autoriteter eller til specifik litteratur. Det gælder først og fremmest om, at man som kliniker stadig er i stand til at åbne og måske nuancere feltet. Der er igennem de sidste 15 år udgivet forskellige eksempler på spørgeguides. En vellykket guide er udarbejdet af Ferrell (2007). Der er for nylig udviklet en begrebsramme for den lidt mere ambitiøse afdækning af emnerne i et sekulært samfund som det danske (la Cour & Hvidt, 2010). Begrebsstrukturen er fremkommet på baggrund af et ønske om at nå hele vejen rundt og på baggrund af et temmelig stort arbejde med definitioner af de tre involverede domæner og dimensioner. Idealet består i, at man nysgerrigt kan spørge til alle former for meningsdannende elementer, både deres orientering omkring intern eller ekstern meningsskabelse (konstruktivistisk kontra transcendent meningsskabelse), og deres udfoldelse i forskellige livsdimensioner. Ud fra en systematisk gennemgang af mulighederne er der valgt tre dimen FIGUR 3. Eksempler på spørgsmål om meningsskabelse og sygdom i relation til The Grid Meningsskabelse Knowing: Kognitioner Doing: Praksis Being: Betydning Sekulær eksistentiel Orientering I hvor høj grad føler du, at livet er værd at leve, selv om du har smerter? Hvorfor og hvordan eller hvorfor ikke? Mens du har været syg i hvor høj grad har du været i stand til at foretage dig det, som du sætter størst værdi ved? Er der noget, der forhindrer, at du bruger tid på I hvor høj grad prøver du at leve dit liv efter dine idealer også i denne periode med smerter? Giver disse idealer stadig mening for dig. det, du virkelig værdsætter? Spiritualitet Mens du er syg i hvor høj grad tænker du på livet som styret af energier eller kræfter, der er større end dig? Hvordan forstår du eller afviser du sådanne principper? Har du, efter at du er blevet syg, haft større trang til at bekræfte din følelse af at være en del af universet, for eksempel ved at meditere, lytte til musik eller at være alene i naturen? Bruger du Hvis du mener, at du selv har en spirituel side, hvor vigtig er spiritualitet så under denne krisefyldte periode? Opnår du fx styrke eller trøst fra disse dimensioner af livet? tid på sådanne aktiviteter? Religiøsitet Har det at være syg betydet noget for den måde, du tænker på religion? Hvis det er sket, på hvilke områder er du blevet mindre sikker, og på hvilke er du blevet mere sikker? Har du følt et større behov for at komme i en kirke, bede en bøn eller læse I religiøse bøger, mens du har været syg? Har du faktisk ændret den mængde tid, du bruger på sådanne ting? Hvis der er nogle religiøse elementer i dit verdensbillede, i hvor høj grad har disse styrket eller svækket din mulighed for at komme gennem denne periode med sygdom? Hvis der er sådanne elementer, hvilke er så især vigtige for dig i denne situation? Psykolog nyt

16 sioner for udfoldelse: Kognition svarende til indholdet af det, man kan sige med ord om emnerne, hvis man spørges til området, fx om tro på en Gud eller ej. Praksis der prøver at indfange, hvad man rent faktisk gør i relation til at opbygge, opretholde eller berige sit verdensbillede og værdier, fx at være sammen med sine elskede eller udførelse af små ritualer som fx at tænde et lys. Betydning der forsøger at indfange nuet, i hvor høj grad de religiøse, eksistentielle eller spirituelle faktorer er i spil, hvor intenst de melder sig både i dagligdagen og under en eventuel krise. Figur 3 på forgående side viser en række kliniske spørgsmål, som de kunne se ud ved en problemstilling, der omhandler sygdom og smerter. Det er klart, at det kun er eksempler, og at spørgsmålene skal reformuleres konkret for hver enkelt klient; der er ikke tale om en recept, men om inspiration til en respektfuld ændring af en klinisk praksis. Ovenstående må ses som en introduktion et stort psykologisk fagområde, der ikke har nogen lang tradition i Danmark. En så kort fremstilling må nødvendigvis medføre, at komplicerede sammenhænge og indsigter forenkles både i sprog og tanke, men kan forhåbentlig anspore til, at også danske psykologer begynder at inddrage den nye viden, både i teori og klinisk praksis. Peter la Cour, ph.d. i religionspsykologi, specialist i sundhedspsykologi. Ansat på Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet Referencer Ausker, N., la Cour, P., Busch, C., Nabe-Nielsen, H., & Mørk Pedersen, L. (2008). Danske hospitalspatienter intensiverer eksistentielle tanker og religiøst liv. Ugeskrift for Læger, 170, Braam, A.W., Van den Eeden, P., Prince, M.J., Beekman, A.T.F., Kivelä, S.-L., Lawlor, B.A. et al. (2001). Religion as a cross-cultural determinant of depression in elderly Europeans: results from the EORUDEP collaboration. Psychological Medicine, 31, Ferrell, B. (2007). Meeting Spiritual Needs: What Is an Oncologist to Do? Journal of Clinical Oncology, 25, la Cour, P., Avlund, K., & Schultz-Larsen, K. (2006). Reli gion and survival in a secular region. A twenty year follow-up of 734 Danish adults born in Social Science and Medicine, 62, la Cour, P. & Hvidt, N.C. (2010). Conceptual Issues in Research on Meaning Making and Health in Secular Societies. Religious, Spiritual and Secular Existential Orientation. Social Science & Medicine, 71, McCullough, M.E. & Larson, D.B. (1999). Religion and depression: a review of the literature. Twin Research, 2, McCullough, M.E., Hoyt, W.T., Larson, D.B., Koenig, H.G., & Thoresen, C. (2000). Religious Involvement and Mortality: A Meta- Analytic Review. Health Psychology, 19, Pargament, K.I. (1997). The Psychology of Religion and Coping. New York, London: The Guilford Press. Pargament, K.I. (2002). The Bitter and the Sweet: An Evaluation of the Costs and Benefits of Religiousness. Psychological Inquiry, 13, Shaw, A., Joseph, S., & Linley, P.A. (2005). Religion, spirituality, and posttraumatic growth: a systematic review. Mental Health, Religion & Culture, 8, Wilber, K. (2007). A brief history of everything. Shambhala Publications. 16 Psykolog nyt

17 TR-Kampagnen Hvem varetager mine interesser? Hvem forhandler min løn? Hvem hjælper mig i særlig vanskelige sager? MØD EN TILLIDSREPRÆSENTANT Hvor længe har du været tillidsrepræsentant? I min nuværende ansættelse har jeg været tillidsrepræsentant i et år. Tidligere har jeg både været repræsentant og suppleant i nogle år. Hvad fik dig til at stille op som tillidsrepræsentant? Jeg er optaget af rammerne for psykologers arbejde og vil gerne være med til at sikre, at vi som faggruppe har mulighed for at udfolde vores faglighed, og at vilkårene er i orden. Det er vigtigt, at vi har indflydelse på vores arbejdssituation, at vi får så høj en løn som muligt for det, vi laver, og ikke bliver nedslidte. I virkeligheden synes jeg, at det vigtigste arbejde for vores forhold foregår sammen med mine psykologkolleger og alle andre kolleger på min arbejdsplads. Mit arbejde som tillidsrepræsentant er blot en del af dette. Desuden er man som tillidsrepræsentant bundet op på en masse regler og et ret stift fagretligt system, som Dansk Psykolog Forening også er en del af. Vælg en tillidsre præsentant og Få større indflydelse på din arbejdssituation Tillidsrepræsentanten kan forhandle med ledelsen om dine og dine kollegers arbejdsvilkår. Jeres fagforening kommer langt tættere på, fordi tillidsrepræsentanten kan udtale sig på foreningens vegne. Få en person, du kan spørge til råds Tillidsrepræsentanten uddannes og får værktøjer og viden til at kunne hjælpe med spørgsmål om arbejdsvilkår, løn og lignende. Som tillidsrepræsentant vil jeg medvirke til, at Dansk Psykolog Forening fastholdes i at have fokus på vores arbejdsvilkår bredt og ikke kun på lønforhandlinger og overenskomstkrav. Og jeg vil gerne medvirke til, at foreningen er til for medlemmerne og bliver en aktiv fagforening. Hvad finder du mest spændende og udfordrende, når du skal forhandle løn med ledelsen? Det er forestillingen om, at der kun er en vis sum penge at forhandle om, og at man tager noget fra andre faggrupper, hvis ens egen faggruppe får noget. Jeg vil gerne være med til at tydeliggøre, hvad der bestemmer vores løn, og hvor pengene kommer fra. Er der andet, du finder vigtigt at nævne i forbindelse med hvervet som tillidsrepræsentant? Som tillidsrepræsentant har man brug for opbakning og med- og modspil fra sine kolleger. Man skal holde sig for øje, at man ikke bare skal være et ekspeditionskontor for lønforhandlinger. Få en forhandler, der kender din arbejdsplads Tillidsrepræsentanten har forhandlingsretten på arbejdspladsen og forhandler derfor alt, undtagen afskedigelser. Det giver tillidsrepræsentanten det kendskab til lederen og arbejdspladsen, som en konsulent fra foreningens sekretariat ikke altid har. Navn: Mariann Rugård Jensen Alder: 59 år Arbejdsplads: Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød Læs mere om hvervet som tillidsrepræsentant Psykolog nyt og vores hvervekampagnen 17 på > Løn & Arbejdsvilkår > Tillidsrepræsentant

18 MEDIATION under opbrud En stor amerikansk kongres i efteråret 2010 indikerer bevægelse inden for mediation og konfliktløsning. Endnu er det i for ringe grad en psykologisk disciplin, lyder en øjenvidneberetning. Mediation Af Søren Braskov og Randi Øibakken Forventningen var stor, da flyet svingede ind over Chicago og byens fascinerende skyline tonede frem. Fire dages kongres i sigte med fokus på mediation og konfliktløsning i regi af en af de ældste, største og fagligt bredest favnende foreninger inden for alternativ konfliktløsning: Association for Conflict Resolution, ACR. USA er det sted i verden, hvor alternativ konfliktløsning og mediation til stadighed er i progressiv udvikling, og mediation har i visse stater efterhånden opnået en blåstempling gennem lovgivningen. Trods dette fornemmer man også fortsat en græsrodsånd inden for alternativ konflitkløsning, formentlig båret både af genstandsfeltets faglige spændvidde, områdets hurtige ekspansion og de indre og ydre krav om evidens. Selv om ACR er en national kongres, er det, sammen med World Mediation Forum, et af de forholdsvis få steder, hvor global udveksling sker in vivo. Fra Danmark deltog vi tre psykologer. Heller ikke i USA synes psykologerne at være særlig stærkt repræsenteret inden for mediation, og i stedet præges deltagerskaren af jurister, social workers og enkelte læger, lærere og sygeplejersker. At psykologer ikke er bedre repræsenteret kan undre, når vi nu såvel fra det socialpsykologiske som fra det kliniske felt spænder over megen af den relevante teori og mange af de nødvendige kvalifikationer, der fordres i mediation. Det er således vores oplevelse, at psykologer sammen med især jurister dækker det kontinuum, hvorpå mediation udspiller sig. Fra settlementdriven mediation, der ligger tæt op ad den juridiske verdens ønske og krav om indgåelse af rammesatte aftaler, over genoprettende mægling, der ideelt set vægter aftaler og genopretning lige højt, til transformativ mediation, der i brudstykker kan minde om visse dele af den terapeutiske proces. Amerikanske erfaringer Mediation i dagens USA henter primært sin inspiration fra jura og samfundsvidenskaberne. Det samme gør sig gældende i Danmark, hvor Juridisk Fakultet i København som det eneste sted i Danmark har oprettet et professorat i konfliktmægling. Når man gennemgår kongressens program, springer det i øjnene, at elderly mediation er et område, som vises megen interesse. Adspurgt begrunder Jim Melander, stifter af det anerkendte mediationssite det med, at den demografiske udvikling går i retning af en voksende ældregruppe over de kommende år, og at det udfordrer familier i forhold til, hvem, hvordan og hvor mor og far skal være og passes. I Danmark er elderly mediation fortsat et ukendt område, hvor det er overladt til den enkelte familie at blive enige om, hvordan der skal tages hånd om pleje, boligforhold mv. for den ældste generation i familien. Man kunne forestille sig, at dette felt også i Danmark vil blive et udviklingsområde over de nærmeste år, idet vi har den samme demografiske udvikling og den samme udfordring med hensyn til samarbejde på tværs af generationskløfter. Her tænkes på 18 Psykolog nyt

19 de til tider modsatrettede forventninger mellem voksne børn og deres forældregenerations nye muligheder for selvrealisering og opfyldelse af egne ambitioner. Online mediation var en af de andre udviklingstendenser, som blev præsenteret på ACR s årskongres. Når online mediation har fået vind i sejlene, skyldes det ifølge Jim Melander primært en bedre teknologi, den økonomiske krise samt behovet for at dække store geografiske afstande. Ud af denne nødvendighed synes der også at komme nogle positive bivirkninger blandt andet øget anvendelse af caucus : det at mediator taler med parterne hver for sig og via denne proces tydeliggør de interesser og behov, der ligger bag de fremførte krav/konflikter. Samtidig giver online mediation også parterne bedre tid til at fordøje de foreslåede aftaler, hvilket på sigt angiveligt betyder øget holdbarhed for de indgåede aftaler. Endelig skal nævnes begrebet community mediation som et felt, der har voksende bevågenhed i USA. Vi har ikke i Danmark en pendant til begrebet, som dækker over et bredt spektrum af interesseforskelle og konflikter som nabokonflikter, konflikter imellem borger og kommune/stat, konflikter imellem etniske grupper, lejer- udlejer eller mere bredt mellem grupper af borgere. Community mediation er drevet af en ideologi om borgeren som et demokratisk og ansvarligt menneske, hvor interesseforskelle/konflikter mellem borgere og mellem borgere og stat løses igennem dialogiske processer med mediation som en fælles omdrejningsmetode. Samtidig er community mediation et opgør med ideen om, at konflikter, inden for disse områder, løses i retssalen, hvilket begrundes med, at disse konflikter har flere værdibaserede og relationelle implikationer og dermed ikke løses ved en afgørelse, men ved en dialogisk proces, hvor man lærer at forstå og anerkende modpartens synspunkter. I Danmark har vi foreløbig ladet os inspirere til at etablere offer-krænker-mæglinger og mæglinger i forbindelse med skilsmisser og samværsresolutioner, men vi er langt fra USA s brede forståelse af mediationens relevans og berettigelse. På vej mod alternativer Et område, som, på ingen måde er nyt i USA, men som stadig er meget aktuelt og interessant at holde øje med i Danmark, er patientmægling. I USA har man i mange år haft tradition for, at patientklager håndteres gennem det traditionelle klagesagssystem, og denne tendens affødte for cirka 15 år siden en modbølge, hvor mægling mellem patient og læge blev et muligt alternativ. Erfaringerne fra USA synes entydige; patienterne ønsker en højere grad af gennemsigtighed, dialog og forståelse og til gengæld for dette kvitteres med øget patienttilfredshed og færre klagesager, der ender på juristernes bord. For sundhedssystemets (lægernes) vedkommende synes der også at være en gevinst, idet mæglingerne ser ud til at minimere tendensen til defensiv medicinering, og lægerne får mulighed for både at forklare sig og påtage sig en mulig skyld i forbindelse med en klage. Med Folketingets nyvedtagne lov herhjemme omkring patientklagesystemets gennemgribende forandring nærmer man sig måske en lignende alternativ klagesagsbehandling, uden at man dog endnu har klare retningslinjer for, hvordan den praktiske udformning af lovforslaget vil blive. Et bud på en praktisk implementeret klagesagsbehandling blev på kongressen præsenteret af det privatdrevne hospital Kaiser Permanente (ca ansatte og ca. 8,6 mio. forsikrede), der har implementeret et organisatorisk ombudsmands- eller mediatorprogram til at forbedre patientsikkerheden. Fra Kaiser Permanentes erfaringer gennem mere end et halvt hundrede år ved man, at det, som patienterne efterspørger i forbindelse med en utilfredshed eller en klagesag, er: Ærlighed og information in real-time ikke efter lang tids undersøgelse. Anerkendelse af patientens smerte og en undskyldning, hvis berettiget. Forsikring om, at det, der skete for patienten, ikke vil ske for en anden (the patient safety connection). Hvilke erfaringer og resultater vi fremtidig kommer til at gøre os i Danmark inden for patientklager og patientmægling ligger naturligvis stadig åbent, men med USA som trendsætter må vi forvente, at mæglingens område fortsat vil udvikle og kvalificere sig og opnå øget forankring såvel politisk som hos den almene befolkning. Randi Øibakken og Søren Braskov begge cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi Psykolog nyt

20 Overenskomst på Smalle tider kommer til at præge de offentlige overenskomster, som der nu forhandles om. Læs om de grundvilkår, der danner baggrund for forhandlingerne og om Dansk Psykolog Forenings krav. 20 Psykolog nyt

Af Morten Holm Andersen og Michael Overvad SANGEN. om hurtigst muligt i job

Af Morten Holm Andersen og Michael Overvad SANGEN. om hurtigst muligt i job Arbejdsmarked Af Morten Holm Andersen og Michael Overvad SANGEN om hurtigst muligt i job Jo før den sygemeldte kommer tilbage i arbejde, des bedre. Sådan lyder en velkendt politisk diskurs. Et projekt

Læs mere

Religionspsykologi og klientarbejde

Religionspsykologi og klientarbejde Religionspsykologi og klientarbejde Den kliniske religionspsykologi har ingen lang tradition i Danmark. Artiklen giver i kort form begrundelser for, viden om og ideer til, hvordan man som psykolog kan

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Eksistentielle spørgsmål og god klinisk praksis

Eksistentielle spørgsmål og god klinisk praksis Eksistentielle spørgsmål og god klinisk praksis Dansk Selskab for Palliativ Medicin 20. januar 2011 PhD Peter la Cour Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet Den mistede helhed Før år 2000 Præste-læge-psykologen:

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

Tro, coping og accept

Tro, coping og accept Tro, coping og accept Forskningsnetværket for etniske minoriteters sundhed 14. maj 2013 PhD Peter la Cour Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet Den mistede helhed Før år 2000 Præste-læge-psykologen:

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING 1 Følger du din behandling punktligt, særligt i perioden lige efter du påbegynder den - de første tre måneder - kan det lettere blive

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Ve og Vel. Sygemeldinger med psykisk årsag. Gert Thomsen. Staffmeeting Psykiatri Vest

Ve og Vel. Sygemeldinger med psykisk årsag. Gert Thomsen. Staffmeeting Psykiatri Vest Ve og Vel Sygemeldinger med psykisk årsag Gert Thomsen 11. Jan oktober Schmidt 2012 Staffmeeting Psykiatri Vest Baggrund Stigende hyppighed af sygemeldinger med stress og depression Hyppig årsag til langtidssygemelding

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Uarbejdsdygtighed - i lovens og lægens forstand

Uarbejdsdygtighed - i lovens og lægens forstand Uarbejdsdygtighed - i lovens og lægens forstand v. overlæge Kenneth Kibsgård www.socialmedicin.rm.dk Sygedagpengeloven 7, stk. 1: Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Psykiatrisk Forløbskoordination. Projektets forankring i hverdagen. Hvem er vores samarbejdspartere?

Psykiatrisk Forløbskoordination. Projektets forankring i hverdagen. Hvem er vores samarbejdspartere? Psykiatrisk Forløbskoordination Psykiatrisk forløbskoordination er et projekt finansieret af det tidl. Velfærdsministerium frem til juli 2012. Projektet er en del af en række forskellige initiativer landet

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009 Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration

Læs mere