26. november årgang Dansk Psykolog Forening. Tilbage i rumlen

Transkript

1 november årgang Dansk Psykolog Forening Tilbage i rumlen Efter sygemeldingen kan det kun gå for langsomt med at komme tilbage på jobbet. Eller? To psykologer udfordrer en tvivlsom systemtænkning. Side 4

2 Leder BLOG BLOG Faglighed i opbrud Der er i stadig stigende grad væsentlige elementer af psykologi i en række universitetsuddannelser. Er det en alvorlig udfordring for vores faglige integritet? Spørgsmålet blev rejst på november måneds møde i Formandskollegiet, og flere end spørgeren bød ind med svar, der nærmede sig et ja. Vi kan konstatere, at tilsvarende udfordringer opstår for andre fagområder. Eksempelvis efterspørges der nu ingeniører med høje sproglige kompetencer: det er i sig selv ikke nok at have tekniske kompetencer, de humanistiske og sproglige er også vigtige. Og helt tæt ved vores eget felt kan nævnes kandidatuddannelser i it og kognition, bachelor- og kandidatuddannelse i produkt og design og cand.merc.(psyk.). Gamle faggrænser og opdelinger er med andre ord under opbrud. Der er indlysende muligheder forbundet med psykologfagets ekspansion, men også tvingende omstændigheder, der fordrer strategisk planlægning. Det vigtige er derfor at fastholde vores psykologernes placering, når fagets kerne og grænser er på spil. Dansk Psykolog Forening er ingen ø, men vi har dog vores helt egen identitet, vores mærkesager og milepæle og har, når det har ligget i kortene, været parate til at finansiere hele molevitten selv. Vi har velbeskrevne autorisationsforløb, og vi har vores faste mening om, hvordan fx en specialist ser ud. På det allerseneste har foreningen fx besluttet at deltage i udviklingen af og afsætte ressourcer til den kommende ICD-11, det verdensomspændende klassifikations- eller diagnosesystem. En del patientvariable går på tværs af diagnoser, og en taksonomi, der går ud fra en diagnose, kan vise sig ikke at fange den viden og de problemstillinger, der er forudsætningen for en vellykket psykologisk behandling. Er den tilpasset en kategorisering på vores fagområde, som er frem med for vores faglige selvforståelse? Hvorfor dur den klassiske psykologiske undersøgelse ikke, og burde vi ikke, som en del af vores identitet, bruge den? På det praktisk-politiske plan er der ingen tvivl om, at vi skal være del af udarbejdelsen af ICD-11. Men vi er fuldt opmærksomme på de begrænsninger, dette valg skaber, og på, at dette valg betyder fravalg af andre retninger og strategier. I vores hverdag arbejder vi med at raffinere vores metoder og er af gode grunde nøjeregnende med de faglige grænser. Man kan godt hævde, at vi i forsøget på at afgrænse og udvikle vores fag skaber en monokultur. Dette er i og for sig ganske fornuftigt, når vi nu ønsker en moden videnskab som fundament for vores praksis. Vi ønsker høj evidens for vores metoder og konsensus om virkningsgraden blandt eksperter. Prisen for denne monokultur ligger i dens væsen den er ikke heterogen og retter sig ikke mod den omverden, der udvikler sig ved siden af os. Vores strategi for integration af faglige og professionsmæssige nyskabelser bliver derfor relativt svag, og vi risikerer at blive ikke blot en ø, men en isoleret ø. Af samme grund er vores integritet i et bare kort strategisk perspektiv truet. Det gælder allerede i dag på CBS-området og på it- og kommunikationsområdet, og ligeledes inden for det arbejds- og organisationspsykologiske område og for lederområdet. Og selvfølgelig på uddannelses- og forskningsområdet. Med de udfordringer undgår vi ikke at forholde os langt mere åbent til de grupper, der negativt formuleret konkurrerer med os om psykologien, men som i en mere positiv forståelse arbejder med os om at udvikle vores spændende fag. Kan vi invitere dem indenfor i foreningen som aktører uden at vi mister faglig profil? Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf [email protected] Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf [email protected] Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Design og produktion: Mediegruppen A/S Tryk: JørnThomsen/Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Modelfoto BAM/Scanpix Jobannoncer 2010 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2010: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 23 6/12 23/12 1 3/1 21/1 2 17/1 4/2

3 Stigma og psykiske lidelser Næsten hver anden med en psykisk lidelse synes, at det er pinligt. Otte ud af ti personer i befolkningen mener, at det er mere accepteret at have en somatisk sygdom end en psykisk. Undersøgelse Af redaktør Jørgen Carl Man kan mene, at vi i oplyste Danmark må være kommet så vidt, at vi forholder os åbent, forstående og accepterende til personer med psykiske lidelser. Kendte og respekterede mennesker er trådt frem og har fortalt om deres egen eller nære pårørendes angst, depression, OCD, skizofreni mv., kampagner og anden form for oplysning fylder, så mystikken er vel gået af den historie? Men nej. Stigmatiseringen af personer med psykiske lidelser er ikke sådan at få bugt med. Det kan underbygges med en netop offentliggjort undersøgelse (oktober 2010), som er gennemført på initiativ af Danske Regioner. Eksempler: Blot én procent af befolkningen mener, at det er mere accepteret at have en psykisk sygdom end en somatisk medens 81 procent mener, at det mere accepteret at have en somatisk sygdom end en psykisk sygdom. Hvordan tænker folk om at bo sammen med, dele omgangskreds med, arbejde sammen med eller bo i samme nabolag som en person med en psykisk lidelse? Hver tiende siger, at de ikke ville bryde sig om at have et menneske med psykisk lidelse på så nært hold. Og fire ud af ti ville ikke bryde sig om at bo sammen med en person med psykisk lidelse. Hver niende borger kender ingen psykiske lidelser. Ingen! Hver femte højst én psykisk lidelse. Som man kan tænke, hænger denne manglende oplysning sammen med uddannelsesniveau, således at personer uden uddannelse ved mindst. Andre forhold spiller dog ind: alder, køn, indtægt osv. Per soner under 35 år eller over 55 år har mere negative holdninger end mellemgruppen, mænd har en signifikant mere negativ holdning til personer med psykisk lidelse end kvinder. Personer, som bor i forstæder til større byer og personer opvokset i København er mindre negative end øvrige grupper. Stigmatisering skaber holdning Undersøgelsen skildrer ikke blot situationen her og nu, men kan bruges fremadrettet: Hvor skal man sætte ind, hvis man vil rykke noget holdningsmæssigt? Samtidig understøtter data forklaringen på, at mange ønsker at skjule deres psykiske lidelse de er selv ikke i tvivl om, at de er genstand for stigmatisering. Mere end hver anden (54 procent) med en psykisk sygdom siger således, at der er personer, de ønsker at holde deres tilstand hemmelig for. Her er det interessant, at de veluddannede vil være langt mindre åbne end fx personer med erhvervsuddannelser: Det vidensforspring, de måske har, fortæller dem, at det kan være klogt at holde den psykiske lidelse for sig selv. Når der bliver spurgt mere præcist til, hvorfor man vælger ikke at fortælle om en psykisk lidelse, udtrykker 71 procent frygt for negativ forskelsbehandling, 28 procent frygter positiv særbehandling (!), mens 41 synes, at det er pinligt. Stigmatisering virker altså holdningsskabende på dem, der stigmatiseres. Fakta Undersøgelse og rapport Undersøgelsen hviler på en spørgeskemaundersøgelse blandt personer og telefoninterview med personer. Undersøgelsens resultater er samlet i rapporten Stigma og psykiske lidelser fra oktober Den kan downloades gratis fra skriv stigmatisering i søgefeltet. Psykolog nyt

4 Arbejdsmarked Af Morten Holm Andersen og Michael Overvad SANGEN om hurtigst muligt i job Jo før den sygemeldte kommer tilbage i arbejde, des bedre. Sådan lyder en velkendt politisk diskurs. Et projekt under Sociallægeinstitutionen i Århus tegner et langt mere nuanceret billedet af, hvad der gavner den sygemeldte og samfundet. 4 Psykolog nyt

5 Sygefravær er i fokus i disse år, ikke mindst fordi omkostningerne har et niveau, som kræver opmærksomhed fra det kriseramte velfærdssystem. Bag den økonomiske retorik møder vi de enkelte mennesker, som har hver deres baggrund for at være sygemeldt. Både de sygemeldte borgere og de medarbejdere, som har til opgave at hjælpe dem, er påvirket af de herskende tankesæt på området: tanker om hurtig aktivering og hurtigst muligt tilbage i arbejde, som indvirker på administration af lovgivningen og tilbud til sygemeldte. Fra en psykologisk synsvinkel er der god mening i at gøre noget tidligt for den sygemeldte. Men ikke hvad som helst når som helst. Ideen om hurtig indsats bør støttes af en etisk og fagligt solid tilgang til den enkelte sygemeldte, og grundspørgsmålet bør i hvert enkelt tilfælde være: Hvilken indsats er hensigtsmæssig hvornår og under hvilke betingelser for netop denne person set i forhold til funktionsniveauet og den helbredsmæssige tilstand? Og det er noget andet end blot og bar hurtig aktivering. Hvad NN har brug for I projektet Depression og arbejde, som er gennemført i af Sociallægeinstitutionen i Århus Kommune, har vi etableret et tilbud om rehabilitering og genoptræning til arbejdslivet. I projektet har vi gjort mange erfaringer og er ramlet ind i vanskeligheder, som alle har at gøre med spørgsmålet: Hvordan skaber vi det gode forløb tilbage til arbejdsmarkedet for borgeren, som er ramt af depression? Hvad har NN brug for den dag, hun har sygemeldt sig på grund af depression? Først og fremmest anerkendelse, tryghed, tillid og venlighed. Som oftest ligger der et langvarigt forløb forud for sygemeldingen. Perioder med øgede psykiske belastninger privat eller arbejdsmæssigt, en fase med svingende, men tiltagende depressive symptomer og forringet funktionsniveau. Beslutningen om at sygemelde sig kommer efter gentagne og enerverende overvejelser og tvivl, forsøg på at tage sig sammen og bide det i sig, og forsøg på at slå det hen og mene, at det bliver bedre i morgen. Den endelige beslutning tages typisk, når bunden er nået og det ikke længere er muligt for hende at tage sig sammen på grund af energiløshed, kognitive vanskeligheder, søvnproblemer og måske social angst. På det tidspunkt vil de fleste også have viklet sig ind i et tilsyneladende endeløst spind af negative selvvurderinger, skyld og håbløshed. En dag springer boblen: hun ringer til jobbet, melder sig syg og går til læge. Hun håber på hjælp og ro til at komme sig og er typisk ikke forberedt på det tabernakel, sygemeldingen sætter i gang. Her er det, at NN måske mere end nogen sinde har brug for anerkendelse fra sine omgivelser. I projektet har vi talt om behovet for en dobbelt anerkendelse: på den ene side en anerkendelse af, at hun helt reelt har der elendigt (hvilket hun så rigeligt har tumlet med sig selv for at erkende). Af at hun ikke bare kan tage mig sammen, og tillid til, at hun har gjort det bedste, hun kunne for at klare det. Af at hun har brug for hjælp og nedsatte krav, når hun siger det. På den anden side behøver NN anerkendelse af, at hun samtidig også er den, hun altid har været med de samme egenskaber, følelser, ressourcer, svag heder osv. Hun har også brug for tryghed i forhold til, at hendes sygemelding ikke medfører nye alvorlige belastninger i hendes liv, såsom opbrud i de nærmeste familierelationer, fyring eller drastisk forringet økonomi. NN har derimod ikke brug for, at andre åbenlyst eller underforstået betvivler hendes begrundelse og beslutning om sygemelding. Eller hendes motivation, personlige egenskaber eller evne til at løse problemer. Mangler i systemet I projektet har gruppen udfyldt en afgørende rolle ved at skabe anerkendende interaktioner og en rummelig og ikke-dømmende ånd i sessionerne. Deltagerne har oplevet en stærk umiddelbar forståelse og genkendelse hos hinanden. Erfaringsudvekslingerne har bidraget til større accept af situationen og sig selv. Man har følt sig mere normal og mindre stigmatiseret gennem at møde andre venlige, almindelige og tidligere velfungerende mennesker, som er i samme situa tion. Gruppen har også fungeret som en støtte, når deltagerne mødte nye udfordringer, blandt andet i forbindelse med praktikforløb. Mange internaliserede gruppen som en slags alternativ indre stemme, som stod for egenomsorg, realistiske krav og ønskede livsstilsændringer. Sygemeldte personer har naturligvis behov for den bedst mulige behandling. Der er sket synlige forbedringer i behandlingen af depression de senere år, med referenceprogrammer og åbning for sygesikringstilskud til psykolog for visse grup Psykolog nyt

6 per. En Medicinsk Teknologivurdering fra Sundhedsstyrelsen [1] beskriver, hvad man i dag anser for at være den optimale evidensbaserede indsats ved depression. I praksis ser der imidlertid ud til at være langt igen, før disse anbefalinger bliver realiseret i almindelighed. Ser vi på projektets 61 deltagere, modtog færre end en håndfuld en behandling svarende til anbefalingerne. Som oftest manglede der flere elementer, typisk opfølgning på medicinsk behandling, der manglede eller var kun begrænset adgang til samtalebehandling, der var meget lange ventetider hos psykiater eller uhensigtsmæssige eller manglende tilbud om rehabilitering af funktionsniveauet. Der er ingen tvivl om, at den begrænsede adgang til den optimale behandling har store omkostninger, menneskeligt og samfundsøkonomisk. Der vil være et enormt potentiale i at bruge ressourcer til behandling og spare ressourcer på sygedagpenge og andre udgifter. Modtager trusselsbreve En sygemelding har indbygget et tab af kontrol og autonomi, fænomener, som vi opfatter som forudsætninger for at kun ne leve et godt liv. Det ligger i sagens natur, at NN har mistet kontrol over den store bid af livet, som arbejdet udgør. Økonomisk er hun blevet afhængig af overførselsindkomst. At hun samtidig vil føle sig som en ringere mor, ægtefælle og ven, gør ikke sagen bedre. Hun har med andre ord brug for at genvinde kontrol over mit liv. Hvordan forholder det kommunale beskæftigelsessystem sig til kontrol og autonomi? Som vi ser det, er det indlejret i systemets måde at fungere på, at den sygemeldte bliver præsenteret for en klassisk double bind. På den ene side vil man møde sagsbehandlere, som er indstillet på at hjælpe én til igen at klare sig selv hurtigst muligt. På den anden side indebærer systemet stik modsat en omfattende bureaukratisk kontrol og krav, som mange sygemeldte finder rigide. Dette signalerer ydre kontrol, mistillid og uselvstændiggørelse. Tonen i de obligatoriske breve, den sygemeldte modtager fra forvaltningen, er symbolsk. Størstedelen udgøres af en minutiøs opregning af pligter, konsekvenserne af at misligholde dem og ankemuligheder. Blandt projektets grupper blev de omtalt som trusselsbreve. Der ligger naturligvis et ræsonnement bag kontrolforan FAKTA Om projektet Projekt Depression og arbejde har indeholdt et støttende gruppeforløb (18 x 2 timer) med op til ni deltagere, samtaler med virksomhedskonsulent og praktikforløb. 61 sygemeldte med depression har gennemført. Projektteamet har bestået af to psykologer, en virksomhedskonsulent og en sekretær. Projektet er gennemført over to et halvt år, , i Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune med midler fra Forebyggelses fonden. Evalueringsrapport og resumé findes på 6 Psykolog nyt

7 modelfotos: bam/scanpix & Colourbox staltningerne, et ønske om at undgå socialt bedrageri og om at kontrollere og dokumentere, at medarbejderne gør det, de skal. Vi går ud fra, at socialt bedrageri og forsømmelige medarbejdere er undtagelser fra reglen. I så fald er det et både væsentligt og aktuelt spørgsmål, om ikke systemet skyder gråspurve med kanoner? Et særligt problem gælder varighedsbegrænsningen i sygedagpengelovgivningen. Når der er gået 52 uger + eventuelt forlængelser, står man over for at miste sygedagpengene. Det er ikke usædvanligt, at tiden udløber ved langvarige depressioner, hvad der kan have økonomiske følger for den sygemeldte og familien. Alene truslen herom er en betydelig psykisk belastning, som kan forværre af depressionen. Den politiske begrundelse for varighedsbegrænsningen er ifølge regeringens handleplan [2] at undgå langvarige forløb. Vi har set en række tilfælde, hvor den har virket stik imod hensigten. Os bekendt er der ikke foretaget undersøgelser, som dokumenterer den generelle effekt af varighedsbegrænsningen, og både borgere, administratorer og samfundet som helhed ville have gavn af, at lovgivningen blev revurderet. Egne forventninger og andres Der skal være balance i den deprimerede persons forventninger til sig selv: For NN gælder det, at de bør ikke være for høje med risiko for, at hun igen overbelaster sig selv, og ikke for lave, så hun fastholder sig selv i håbløshed og tilbagetrækning. Det samme gælder andres forventninger og krav, herunder systemets. Her kan vi støde på temmelig polariserede og generaliserende opfattelser, når det gælder tilbagevenden til arbejde og aktivering i bred forstand. Groft sagt findes der i den ene ende en opfattelse af, at som syg skal man naturligvis ikke arbejde, det giver sig selv. I den anden ende en opfattelse af, at enhver sygemeldt skal for enhver pris hurtigst muligt i job eller aktivering ellers bliver de passive og mere syge. Sidstnævnte opfattelse har aktuelt politisk medvind. Som sygemeldt og deprimeret kan NN ikke bruge nogen af delene. Hun har brug for, at nogen stiller spørgsmål og snakker venligt om, hvad hun er klar til hvornår, og som kan fortælle om muligheder og tilbud. NN har brug for udfordringer, når hun er ovre det værste men udfordringer, som tager afsæt i hendes situation og behov på lige netop dette tidspunkt. Og hun har stadig brug for at opleve, at hun har en betydelig reel kontrol med, hvad der sker og hvorfor. NN har ikke behov for hverken at blive ladt i fred i længere tid, hvor intet sker, eller for at blive presset ud over sine grænser. Forventninger og tilbud fra systemets side bør være i overensstemmelse med symptombilledet og funktionsniveauet og revideres i takt med udviklingen. Tørster efter gennemskuelighed I projektet har vi forsøgt at skabe balance ved at tilrettelægge praktikforløb fleksibelt. Flere forløb er påbegyndt med ganske få timer eller er forløbet over meget lang tid. Ved ændringer i tilstanden er der ændret i aftalerne med arbejdsgiveren. Virksomhedskonsulenten har haft mere tid end normalt til rådighed til indledende samtaler, afdækning af skånehensyn og omhyggelig matchning mellem deltager og virksomhed. Forventningerne er dermed afstemt, og kemien er i orden. Arbejde og aktivering kan både være en del af problemet og en del af løsningen. Blandt deltagerne oplevede enkelte problemer i praktikforløbet, som udløste forværring i tilstanden. Andre oplevede derimod personlige succeser og en ualmindelig stor rummelighed på arbejdspladsen, som bidrog til en klar bedring. Projektet har aflivet myten om, at klienter generelt er skep Psykolog nyt

8 tiske over for, at myndigheder taler sammen. Langt de fleste er umådelig positive, når blot der er fuld åbenhed og formålet er klart. Projektets deltagere har udtrykt stor tilfredshed med, at virksomhedspraktik og det støttende gruppeforløb var integreret i ét tilbud, og at der var tale om de samme medarbejdere gennem hele forløbet. Der var også positiv vurdering af samarbejdet med sagsbehandlerne, og det store flertal var interesserede i at inddrage den praktiserende læge i samarbejdet. Den sygemeldte tørster efter gennemskuelighed: at det er til at finde ud af, hvem man skal tale med om hvad og hvornår. Og efter sammenhæng: at det ene tilbud hænger logisk sammen med det andet, og at de fagpersoner, man møder, har nogenlunde de samme informationer, målsætninger og forståelser. Og kontinuitet: først og fremmest at have kontakt til de samme medarbejdere i hele eller store del af forløbet. Dette er en forudsætning for at opbygge tillid, dialog og samarbejde. Alt for mange sygemeldte oplever hyppige skift blandt sagsbehandlere og andre fagpersoner og deltager i tilbud, som er løsrevne fra deres øvrige forløb. Mange får oplevelsen af, at det er kaotisk, forvirrende og uden mening og finder det ørkesløst at skulle begynde forfra og fortælle min historie for Gud ved hvilken gang. Med hensyn til samarbejdet med behandlingssektoren er det vores opfattelse, at kommunerne bør være meget insisterende og opsøgende. Vi tror, kommunerne har de bedste forudsætninger for at tage initiativ til at skabe sammenhæng, frem for behandlingssektoren, som er endnu mere opdelt og specialiseret. Der mangler i høj grad dokumentation for virkningen af den brogede indsats for sygemeldte, som gøres i kommunerne. Projektets resultater tyder på, at det er værdifuldt at bringe evidensbaserede psykologiske metoder i anvendelse ved rehabilitering og genoptræning til arbejdslivet, og på, at der er et stort potentiale i at arbejde med grupper af ligestillede sygemeldte. Morten Holm Andersen og Michael Overvad Psykologer, Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Henvisninger: [1] Forebyggende ambulant behandling ved svær affektiv lidelse (depression og mani) en medicinsk teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen, [2] Sygefravær en fælles udfordring. Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet. Beskæftigelsesministeriet, Kommentar & debat Giver denne artikel anledning til en kommentar? Vi har åbnet for debat på > Aktuelt > Aktuelle temaer. 8 Psykolog nyt

9 GØR FORSKEL Det er en kendt sag, at man ikke bør gøre forskel på børn. På den anden side er det ikke alle børn, der vokser op med lige muligheder. Nogle børn kommer skævt ind i livet med en sygdom eller et handicap, som måske vil følge dem resten af tilværelsen, og som kan betyde, at de ikke kan bo hjemme hos deres forældre. Andre børn har forældre, der af den ene eller anden grund ikke er i stand til at tage vare på dem. Og atter andre mister pludselig deres forældre på grund af ulykke eller sygdom. Alle disse børn og deres historier er så vidt forskellige, at de nærmest kun har én ting til fælles: De har brug for kompetente plejefamilier, der kan give den nødvendige støtte og omsorg. Den 1. januar 2011 træder Barnets Reform i kraft. Et af de væsentlige indsatsområder er at styrke plejefamilieområdet, så flere udsatte børn og unge kan vokse op i en kompetent plejefamilie, hvor der bliver lagt vægt på nære og stabile relationer. AROS KOMMUNIKATION Bliv plejefamilie Er opgaven som plejefamilie noget for dig og din familie? Gå ind på og læs mere om, hvordan I kan gøre en virkelig forskel.

10 Religionspsykologi og klientarbejde Den kliniske religionspsykologi har ingen lang tradition i Danmark. Artiklen giver i kort form begrundelser for, viden om og ideer til, hvordan man som psykolog kan nærme sig denne del af klienternes livsverden. Sundhedsvidenskab Af Peter la Cour Religionspsykologien har næsten fuldstændig skiftet fokus og indhold de sidste år, og den nyere religionspsykologi har fået en mere umiddelbar relevans for den psykologprofessionelle omgang med klienter og patienter. Moderne sundhedsopfattelser også omkring den mentale sundhed har siden 1970 erne helt selvfølgeligt bygget på en multidimensionel opfattelse af mennesket, den biopsykosociale model. Der er efterfølgende i sundhedsvidenskaben opstået en erkendelse af, at denne tredeling mangler en fjerde dimension, nemlig det bredt eksistentielle. Tager man udgangspunkt i mere moderne helhedsopfattelser af mennesket som fx Ken Wilber (2007), er det da også gan FIGUR 1. Vores biopsykosocialeksistentielle livsverden (ad modum Ken Wilber) Privat Offentlig Ydre Krop (bio) Samfund (social) Indre Eksistens (spirituel) Kultur (psyko) ske logisk, at denne dimen sion naturligt må indgå i menneskers livsverden (Figur 1). Det synes historisk set at have været svært for mainstreampsykologien at medtænke de eksistentielle/spirituelle orienteringer i menneskeforståelsen både teoretisk og praktisk i klientkontakten. Specielt i Danmark har der været tale om et særligt modsætningsforhold mellem fagene psykologi og teologi, der gensidigt har forsøgt at udelukke hinandens menneskeforståelser (som det nok stadig er tilfældet for de ældre generationer i begge fag). Men der er en afgørende eksistentiel dimension i ethvert menneske. Helt kort kan den anskues ved en citatstump fra Tolstoj: Hvis mennesket ikke troede, at der var noget at leve for, ville det overhovedet ikke leve. Altså at vi er klar over, at vi selv nødvendigvis skal dø, og at vi med denne bevidsthed er nødt til at forholde os til, hvad der kan være af mening med, at vi ikke dør med det samme. Strengt taget ved vi ikke, om vores liv generelt har nogen værdi, mening eller formål (set under det helt store perspektiv), og da slet ikke, om vores egen personlige eksistens har nogen som helst værdi eller betydning for noget. Når vi alligevel bliver ved med at leve, er det, fordi at vi antager, at der er en idé, en fidus af en slags gemt inden i selve det at 10 Psykolog nyt

11 modelfotos: bam/scanpix være i live. Vi ved det imidlertid ikke. Vi tror det. Vi må nødvendigvis tro, at livet er værd at leve. Tro er her ikke brugt i en kristelig forstand, men som helt alment begreb at tro på livet, at der er mening og formål med det. Det er meget forskelligt og ofte kendetegnede for enkeltpersoner, hvor meget de tror på livet, og det er her, den kliniske relevans begynder at vise sig åbent. Der er langt lettere at arbejde med mennesker, der tror på deres liv. De tre orienteringer Vi kender i vores kultur til tre domæner, hvor det eksistentielle folder sig ud i form af sprog, narrativer og handlinger, og som dermed giver muligheder for at orientere sig som menneske (se la Cour & Hvidt, 2010). Det drejer sig om det sekulære domæne (fx en ateistisk, eksistentiel psykologisk orientering), om det spirituelle domæne (fx en orientering omkring en større universel sammenhæng) og det Psykolog nyt

12 Hvis mennesket ikke troede, at der var noget at leve for, ville det overhovedet ikke leve. rier: Vil der blive sorg, og har det personlige liv efterladt noget aftryk på verden? (Det sekulært eksistentielle spørgsmål). Er der, eller er der ikke et sjæleligt liv ud over kroppen? (Det spirituelle spørgsmål). Vil der være en forløsning til sidst? (Det religiøse spørgsmål). En sådan overordnet synsvinkel kan være første trin til, at emneområdet kan bringes ind i en professionel psykologsamtale. Det er uden betydning, om verdensbilledet stemmer overens mellem psykologen og klienten eller ej. Eller: det bør være af lige så ringe relevans, som at psykologens religiøse domæne (fx orientering mod en personlig guddom). Menneskelige eksistentielle orienteringer kan foldes socialt ud i alle tre domæner. Tager man den helt almenmenneskelige og kropsnære oplevelse af at stå og kigge op i stjernehimlen, så er oplevelsen i sig selv jo blot en oplevelse, hvorimod dens italesættelse vil bringe oplevelsen ind omkring enten sekulær, spirituel eller religiøs orientering: henholdsvis fx udtryk for benovelse over det store ukendte, udtryk for følelse af personlig sammenhæng med universet eller udtryk for glæden ved Guds skaberværk. Det er i en klientsituation nødvendigt, at man kan forholde sig respektfuldt til alle tre orienteringer. Forstået på denne måde er der ikke noget, der hedder eksistentiel ikke-tro (det skulle i givet fald være bevidstløshed), men det er klart, at troen kan placeres forskellige steder i personligheden. Fundamentalistisk tro er lige fundamentalistisk, hvad enten det drejer sig om en ateist, en energihealer eller en amerikansk bibelbæltekristen. På nogle områder har de fleste mennesker et forhold til alle tre orienteringer. Spørger man bredt, hvad der sker efter døden, vil de fleste kunne svare inden for de tre kategopersonlige seksuelle orientering er afgørende for, om klienten har mulighed for at tale om seksualitet med sin psykolog. Helt forkortet kunne man sige, at de sekulære eksistentielle orienteringer handler om tanker om mening og formål, de spirituelle orienteringer handler om en personlig stræben, og de religiøse orienteringer handler om teistisk tro. Kriseforståelse og religionspsykologi Det eksistentielle/spirituelle/religiøse område har i nyere empiri vist sig at være af betydning for den mentale og fysiske sundhed, også i Danmark. Det fører for vidt her at folde den omfangsrige forskning ud, men der kan gives nogle enkelte eksempler på denne vigtige baggrundsviden. For nemhed skyld (og fordi der er foretaget mest og grundigst forskning her) vil religiøsitet blive brugt mest som eksempel. 1. Religiøsitet før krise: a) Fysisk sundhed. Det er gentagne gange og mange steder i den vestlige verden blevet påvist, at der er en solid sammenhæng mellem kirkegang og levealder. Herhjemme er det i 2006 vist, at kirkegang (nogle gange om året eller mere) korrelerer med en forventet længere levetid på et par år, højest for kvinder, hvis der måles fra alderen 70 år og frem (la Cour et al., 2006). I USA er sådanne undersøgelser blevet elaboreret yderligere, og hvis man med disse forudsætninger beregner den forventede 12 Psykolog nyt

13 længere levetid ved kirkegang for en 20-årig, ville den være omkring syv år (McCullough et al., 2000). Det er, hvad 20 cigaretter om dagen nedsætter den forventede levealder med! Selv om intet er sagt om, hvorfor det forholder sig sådan, må tallene tages for pålydende, og ingen, betvivler heller disse undersøgelsers status. Der findes tilsyneladende en robusthed indbygget i et moderat kirkeliv. Religiøsitet før krise: b) Psykisk sundhed. Det er ligeledes et gentaget og ikke-betvivlet fund, at der er en temmelig stor korrelation mellem religiøsitet og nedsat depression. Generelle religionsmål korrelerer alle ca. 20 % med nedsat depression, og drejer det sig om organiseret religiøs aktivitet som fx kirkegang, nedsættes sandsynligheden for en alvorlig depressiv episode med ca. 40 % (McCullough & Larson, 1999). Tilsvarende, men mindre eksplicitte fund er gjort i seks europæiske storbyer (Braam et al., 2001). Det er blevet livligt diskuteret, hvad der udløser sådanne åbenbare sundhedseffekter af religiøsitet. Et bud kunne lyde, at re ligiøsitet ofte medfører to ting, der fungerer som en sundhedsmæssig fordel: 1) Religiøsitet medfører socialitet, hvilket igen hænger sammen med social støtte og bevidstheden om ikke at være alene i tilværelsen. 2) Religiøsitet kan bruges til kognitiv restrukturering af ens tanker om livet i krisefyldte tider såkaldt religiøs coping hvilket bringer os til næste punkt. 2. Religiøsitet under krise. Positiv og negativ religiøs coping. Equus fordi et afregningssystem ikke behøver være indviklet MIBIT ApS leverer software til sundhedssektoren, både praksissektoren, sygehuse og regionerne. Vores filosofi er ligetil: systemerne skal være brugervenlige og supporten skal være i top. Equus er et internetbaseret afregningssystem, som du altid har ved hånden, uanset hvor du er. Du slipper for installation og sikkerhedskopiering samt bekymring om computer-nedbrud. Vi sikrer, at dine data altid er der. Det er enkelt, brugervenligt og designet til dig, som skal koncentrere dig om andet og derfor vil slippe for teknisk bøvl. Vi yder fuld support, både telefonisk og via mail uden ventetid og uden yderligere betaling. Og så giver vi dig naturligvis en personlig og grundig introduktion til systemet det koster heller ikke ekstra. Equus kan anvendes fra alle computere, uanset om det er Windows, Mac eller Linux. Afprøv Equus gratis i 3 uger Tilmeld dig på internettet på så får du tilsendt en adgangskode og kan afprøve Equus med det samme gratis og uden forpligtelser. Et årsabbonnement på Equus koster kr. inkl. moms og inkluderer alt også support, opdateringer, nye sygesikringstakster, edi-postkasse, forsendelse af edifactmeddelelser, aftalebog, journal-system, elektronisk fakturering, indrapportering til danmark, online tidsbestilling og meget mere og så er Equus naturligvis godkendt af MedCom. Kontakt os på telefon eller på [email protected] Vængevej Stenstrup Telefon [email protected]

14 FIGUR 2. Plissit-modellen adapteret fra Jack Annon (1976) P LI SS IT Permission: Se og anerkend patientens praksis (alt personale) Limited Information: Give enkelte almene informationer (færre personale) Specific Suggestion: Praktiske råd og øvelser Intensive Therapy: Den eksistentielle/pastorale samtale (ekspert/særligt uddannet personale) Siden 1997, hvor Kenneth Pargament udgav klassikeren Religious coping, har der især i USA været forsket intenst i religiøsitetens rolle, når man først er i krise. Ofte gøres dette i sammenhæng med den såkaldte livskvalitetsforskning, hvor der er ført mange forskningsresultater til torvs. Man finder oftest, at religiøs coping er et tveægget sværd: den kan positivt lindre og facilitere, at svære ting bliver nemmere at klare (fx ved at føre en indre dialog med en højere magt), men den kan også negativt være med til at gøre ondt værre (fx hvis ulykke bliver knyttet sammen med tanken om straf fra Gud). Overordnet ses dog langt mest positiv indvirkning (Pargament, 2002). Der er mange grunde til, at man må tage denne forskningstradition og dens resultater varsomt i betragtning i Danmark, hvor religiøsitet spiller en ganske anden rolle end i USA, men det er til gengæld ganske sikkert, at religiøse, eksistentielle og spirituelle elementer også i Danmark bliver sat intensiveret i spil, når mennesker er i krise, hvilket er dokumenteret for nylig i flere omgange (fx Ausker et al., 2008). Netop derfor er det af central betydning, at folk, der arbejder professionelt med kriser (psykologer) i det mindste har en basisviden om disse ting og forskellige religiøse elementers rolle i kriseforløbet. 3. Religiøsitet efter krise. Spiritualitet som out-come. Der er gjort flere forsøg på at specificere, hvad der kan ligge i udtrykket posttraumatisk vækst, altså tanken om, at man kan komme styrket ud af et kriseforløb. Shaw et al. (2005) har sammenfattet tre punkter: 1) En ændret selvopfattelse, hvor man erkender egen sårbarhed, men også føler sig forholdsvis stærkere. 2) Ændring i de personlige relationer, hvor man elsker sine elskede mere og er mere åben og har større medfølelse med andre. 3) Ændringer i livsfilosofien, hvor der ses større spiritualitet, større værdsættelse af hver dag, ændrede livsværdier og forståelse for, at livet er dyrebart. Disse ting synes stadig at fremstå ret normative, men tanken om mulig visdom som udbytte efter en krise ligger vel de fleste nær. Og visdom involverer nu engang en mere integreret omgang med livets store spørgsmål. Det er vel derfor også naturligt at italesætte netop disse dimensioner både som led i og måske især ved afslutningen på et psykologisk samtaleforløb. Men igen er det nødvendigt, at klinikeren er i stand til at orientere sig i landskabet. Hvordan gør man? Baggrundsviden er vigtig, men klinisk handler det naturligvis også om praktisk applikation. Det er ret enkelt at åbne den professionelle samtale for disse emner. Man skal blot spørge til dem og dermed signalere, at sådanne emner er 14 Psykolog nyt

15 velkomne. For klinikeren, der ikke er vant til at spørge nysgerrigt til sådanne emner, minder situationen måske om tidligere klinikeres forhold til seksualitet. Det er nærliggende at benytte modeller for klient-psykolog-forholdet fra dengang. Man kan spørge og være villig til at høre på alle problemstillinger, men samtidig erkende, at man nogen gange, men ikke altid er den rette fagperson til at gå videre med sagerne. Dette er anskueliggjort i den såkaldte PLISSIT-model (Figur 2). Ideen er her, at alle professionelle som minimum skal være i stand til at se og anerkende klienternes tanker og praksis, mens de mere specifikke spørgsmål, overvejelser og praksisformer i stigende grad må henvises til eksperter på området, her fx præster, imamer, spirituelle/eksistentielle autoriteter eller til specifik litteratur. Det gælder først og fremmest om, at man som kliniker stadig er i stand til at åbne og måske nuancere feltet. Der er igennem de sidste 15 år udgivet forskellige eksempler på spørgeguides. En vellykket guide er udarbejdet af Ferrell (2007). Der er for nylig udviklet en begrebsramme for den lidt mere ambitiøse afdækning af emnerne i et sekulært samfund som det danske (la Cour & Hvidt, 2010). Begrebsstrukturen er fremkommet på baggrund af et ønske om at nå hele vejen rundt og på baggrund af et temmelig stort arbejde med definitioner af de tre involverede domæner og dimensioner. Idealet består i, at man nysgerrigt kan spørge til alle former for meningsdannende elementer, både deres orientering omkring intern eller ekstern meningsskabelse (konstruktivistisk kontra transcendent meningsskabelse), og deres udfoldelse i forskellige livsdimensioner. Ud fra en systematisk gennemgang af mulighederne er der valgt tre dimen FIGUR 3. Eksempler på spørgsmål om meningsskabelse og sygdom i relation til The Grid Meningsskabelse Knowing: Kognitioner Doing: Praksis Being: Betydning Sekulær eksistentiel Orientering I hvor høj grad føler du, at livet er værd at leve, selv om du har smerter? Hvorfor og hvordan eller hvorfor ikke? Mens du har været syg i hvor høj grad har du været i stand til at foretage dig det, som du sætter størst værdi ved? Er der noget, der forhindrer, at du bruger tid på I hvor høj grad prøver du at leve dit liv efter dine idealer også i denne periode med smerter? Giver disse idealer stadig mening for dig. det, du virkelig værdsætter? Spiritualitet Mens du er syg i hvor høj grad tænker du på livet som styret af energier eller kræfter, der er større end dig? Hvordan forstår du eller afviser du sådanne principper? Har du, efter at du er blevet syg, haft større trang til at bekræfte din følelse af at være en del af universet, for eksempel ved at meditere, lytte til musik eller at være alene i naturen? Bruger du Hvis du mener, at du selv har en spirituel side, hvor vigtig er spiritualitet så under denne krisefyldte periode? Opnår du fx styrke eller trøst fra disse dimensioner af livet? tid på sådanne aktiviteter? Religiøsitet Har det at være syg betydet noget for den måde, du tænker på religion? Hvis det er sket, på hvilke områder er du blevet mindre sikker, og på hvilke er du blevet mere sikker? Har du følt et større behov for at komme i en kirke, bede en bøn eller læse I religiøse bøger, mens du har været syg? Har du faktisk ændret den mængde tid, du bruger på sådanne ting? Hvis der er nogle religiøse elementer i dit verdensbillede, i hvor høj grad har disse styrket eller svækket din mulighed for at komme gennem denne periode med sygdom? Hvis der er sådanne elementer, hvilke er så især vigtige for dig i denne situation? Psykolog nyt

16 sioner for udfoldelse: Kognition svarende til indholdet af det, man kan sige med ord om emnerne, hvis man spørges til området, fx om tro på en Gud eller ej. Praksis der prøver at indfange, hvad man rent faktisk gør i relation til at opbygge, opretholde eller berige sit verdensbillede og værdier, fx at være sammen med sine elskede eller udførelse af små ritualer som fx at tænde et lys. Betydning der forsøger at indfange nuet, i hvor høj grad de religiøse, eksistentielle eller spirituelle faktorer er i spil, hvor intenst de melder sig både i dagligdagen og under en eventuel krise. Figur 3 på forgående side viser en række kliniske spørgsmål, som de kunne se ud ved en problemstilling, der omhandler sygdom og smerter. Det er klart, at det kun er eksempler, og at spørgsmålene skal reformuleres konkret for hver enkelt klient; der er ikke tale om en recept, men om inspiration til en respektfuld ændring af en klinisk praksis. Ovenstående må ses som en introduktion et stort psykologisk fagområde, der ikke har nogen lang tradition i Danmark. En så kort fremstilling må nødvendigvis medføre, at komplicerede sammenhænge og indsigter forenkles både i sprog og tanke, men kan forhåbentlig anspore til, at også danske psykologer begynder at inddrage den nye viden, både i teori og klinisk praksis. Peter la Cour, ph.d. i religionspsykologi, specialist i sundhedspsykologi. Ansat på Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet Referencer Ausker, N., la Cour, P., Busch, C., Nabe-Nielsen, H., & Mørk Pedersen, L. (2008). Danske hospitalspatienter intensiverer eksistentielle tanker og religiøst liv. Ugeskrift for Læger, 170, Braam, A.W., Van den Eeden, P., Prince, M.J., Beekman, A.T.F., Kivelä, S.-L., Lawlor, B.A. et al. (2001). Religion as a cross-cultural determinant of depression in elderly Europeans: results from the EORUDEP collaboration. Psychological Medicine, 31, Ferrell, B. (2007). Meeting Spiritual Needs: What Is an Oncologist to Do? Journal of Clinical Oncology, 25, la Cour, P., Avlund, K., & Schultz-Larsen, K. (2006). Reli gion and survival in a secular region. A twenty year follow-up of 734 Danish adults born in Social Science and Medicine, 62, la Cour, P. & Hvidt, N.C. (2010). Conceptual Issues in Research on Meaning Making and Health in Secular Societies. Religious, Spiritual and Secular Existential Orientation. Social Science & Medicine, 71, McCullough, M.E. & Larson, D.B. (1999). Religion and depression: a review of the literature. Twin Research, 2, McCullough, M.E., Hoyt, W.T., Larson, D.B., Koenig, H.G., & Thoresen, C. (2000). Religious Involvement and Mortality: A Meta- Analytic Review. Health Psychology, 19, Pargament, K.I. (1997). The Psychology of Religion and Coping. New York, London: The Guilford Press. Pargament, K.I. (2002). The Bitter and the Sweet: An Evaluation of the Costs and Benefits of Religiousness. Psychological Inquiry, 13, Shaw, A., Joseph, S., & Linley, P.A. (2005). Religion, spirituality, and posttraumatic growth: a systematic review. Mental Health, Religion & Culture, 8, Wilber, K. (2007). A brief history of everything. Shambhala Publications. 16 Psykolog nyt

17 TR-Kampagnen Hvem varetager mine interesser? Hvem forhandler min løn? Hvem hjælper mig i særlig vanskelige sager? MØD EN TILLIDSREPRÆSENTANT Hvor længe har du været tillidsrepræsentant? I min nuværende ansættelse har jeg været tillidsrepræsentant i et år. Tidligere har jeg både været repræsentant og suppleant i nogle år. Hvad fik dig til at stille op som tillidsrepræsentant? Jeg er optaget af rammerne for psykologers arbejde og vil gerne være med til at sikre, at vi som faggruppe har mulighed for at udfolde vores faglighed, og at vilkårene er i orden. Det er vigtigt, at vi har indflydelse på vores arbejdssituation, at vi får så høj en løn som muligt for det, vi laver, og ikke bliver nedslidte. I virkeligheden synes jeg, at det vigtigste arbejde for vores forhold foregår sammen med mine psykologkolleger og alle andre kolleger på min arbejdsplads. Mit arbejde som tillidsrepræsentant er blot en del af dette. Desuden er man som tillidsrepræsentant bundet op på en masse regler og et ret stift fagretligt system, som Dansk Psykolog Forening også er en del af. Vælg en tillidsre præsentant og Få større indflydelse på din arbejdssituation Tillidsrepræsentanten kan forhandle med ledelsen om dine og dine kollegers arbejdsvilkår. Jeres fagforening kommer langt tættere på, fordi tillidsrepræsentanten kan udtale sig på foreningens vegne. Få en person, du kan spørge til råds Tillidsrepræsentanten uddannes og får værktøjer og viden til at kunne hjælpe med spørgsmål om arbejdsvilkår, løn og lignende. Som tillidsrepræsentant vil jeg medvirke til, at Dansk Psykolog Forening fastholdes i at have fokus på vores arbejdsvilkår bredt og ikke kun på lønforhandlinger og overenskomstkrav. Og jeg vil gerne medvirke til, at foreningen er til for medlemmerne og bliver en aktiv fagforening. Hvad finder du mest spændende og udfordrende, når du skal forhandle løn med ledelsen? Det er forestillingen om, at der kun er en vis sum penge at forhandle om, og at man tager noget fra andre faggrupper, hvis ens egen faggruppe får noget. Jeg vil gerne være med til at tydeliggøre, hvad der bestemmer vores løn, og hvor pengene kommer fra. Er der andet, du finder vigtigt at nævne i forbindelse med hvervet som tillidsrepræsentant? Som tillidsrepræsentant har man brug for opbakning og med- og modspil fra sine kolleger. Man skal holde sig for øje, at man ikke bare skal være et ekspeditionskontor for lønforhandlinger. Få en forhandler, der kender din arbejdsplads Tillidsrepræsentanten har forhandlingsretten på arbejdspladsen og forhandler derfor alt, undtagen afskedigelser. Det giver tillidsrepræsentanten det kendskab til lederen og arbejdspladsen, som en konsulent fra foreningens sekretariat ikke altid har. Navn: Mariann Rugård Jensen Alder: 59 år Arbejdsplads: Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød Læs mere om hvervet som tillidsrepræsentant Psykolog nyt og vores hvervekampagnen 17 på > Løn & Arbejdsvilkår > Tillidsrepræsentant

18 MEDIATION under opbrud En stor amerikansk kongres i efteråret 2010 indikerer bevægelse inden for mediation og konfliktløsning. Endnu er det i for ringe grad en psykologisk disciplin, lyder en øjenvidneberetning. Mediation Af Søren Braskov og Randi Øibakken Forventningen var stor, da flyet svingede ind over Chicago og byens fascinerende skyline tonede frem. Fire dages kongres i sigte med fokus på mediation og konfliktløsning i regi af en af de ældste, største og fagligt bredest favnende foreninger inden for alternativ konfliktløsning: Association for Conflict Resolution, ACR. USA er det sted i verden, hvor alternativ konfliktløsning og mediation til stadighed er i progressiv udvikling, og mediation har i visse stater efterhånden opnået en blåstempling gennem lovgivningen. Trods dette fornemmer man også fortsat en græsrodsånd inden for alternativ konflitkløsning, formentlig båret både af genstandsfeltets faglige spændvidde, områdets hurtige ekspansion og de indre og ydre krav om evidens. Selv om ACR er en national kongres, er det, sammen med World Mediation Forum, et af de forholdsvis få steder, hvor global udveksling sker in vivo. Fra Danmark deltog vi tre psykologer. Heller ikke i USA synes psykologerne at være særlig stærkt repræsenteret inden for mediation, og i stedet præges deltagerskaren af jurister, social workers og enkelte læger, lærere og sygeplejersker. At psykologer ikke er bedre repræsenteret kan undre, når vi nu såvel fra det socialpsykologiske som fra det kliniske felt spænder over megen af den relevante teori og mange af de nødvendige kvalifikationer, der fordres i mediation. Det er således vores oplevelse, at psykologer sammen med især jurister dækker det kontinuum, hvorpå mediation udspiller sig. Fra settlementdriven mediation, der ligger tæt op ad den juridiske verdens ønske og krav om indgåelse af rammesatte aftaler, over genoprettende mægling, der ideelt set vægter aftaler og genopretning lige højt, til transformativ mediation, der i brudstykker kan minde om visse dele af den terapeutiske proces. Amerikanske erfaringer Mediation i dagens USA henter primært sin inspiration fra jura og samfundsvidenskaberne. Det samme gør sig gældende i Danmark, hvor Juridisk Fakultet i København som det eneste sted i Danmark har oprettet et professorat i konfliktmægling. Når man gennemgår kongressens program, springer det i øjnene, at elderly mediation er et område, som vises megen interesse. Adspurgt begrunder Jim Melander, stifter af det anerkendte mediationssite det med, at den demografiske udvikling går i retning af en voksende ældregruppe over de kommende år, og at det udfordrer familier i forhold til, hvem, hvordan og hvor mor og far skal være og passes. I Danmark er elderly mediation fortsat et ukendt område, hvor det er overladt til den enkelte familie at blive enige om, hvordan der skal tages hånd om pleje, boligforhold mv. for den ældste generation i familien. Man kunne forestille sig, at dette felt også i Danmark vil blive et udviklingsområde over de nærmeste år, idet vi har den samme demografiske udvikling og den samme udfordring med hensyn til samarbejde på tværs af generationskløfter. Her tænkes på 18 Psykolog nyt

19 de til tider modsatrettede forventninger mellem voksne børn og deres forældregenerations nye muligheder for selvrealisering og opfyldelse af egne ambitioner. Online mediation var en af de andre udviklingstendenser, som blev præsenteret på ACR s årskongres. Når online mediation har fået vind i sejlene, skyldes det ifølge Jim Melander primært en bedre teknologi, den økonomiske krise samt behovet for at dække store geografiske afstande. Ud af denne nødvendighed synes der også at komme nogle positive bivirkninger blandt andet øget anvendelse af caucus : det at mediator taler med parterne hver for sig og via denne proces tydeliggør de interesser og behov, der ligger bag de fremførte krav/konflikter. Samtidig giver online mediation også parterne bedre tid til at fordøje de foreslåede aftaler, hvilket på sigt angiveligt betyder øget holdbarhed for de indgåede aftaler. Endelig skal nævnes begrebet community mediation som et felt, der har voksende bevågenhed i USA. Vi har ikke i Danmark en pendant til begrebet, som dækker over et bredt spektrum af interesseforskelle og konflikter som nabokonflikter, konflikter imellem borger og kommune/stat, konflikter imellem etniske grupper, lejer- udlejer eller mere bredt mellem grupper af borgere. Community mediation er drevet af en ideologi om borgeren som et demokratisk og ansvarligt menneske, hvor interesseforskelle/konflikter mellem borgere og mellem borgere og stat løses igennem dialogiske processer med mediation som en fælles omdrejningsmetode. Samtidig er community mediation et opgør med ideen om, at konflikter, inden for disse områder, løses i retssalen, hvilket begrundes med, at disse konflikter har flere værdibaserede og relationelle implikationer og dermed ikke løses ved en afgørelse, men ved en dialogisk proces, hvor man lærer at forstå og anerkende modpartens synspunkter. I Danmark har vi foreløbig ladet os inspirere til at etablere offer-krænker-mæglinger og mæglinger i forbindelse med skilsmisser og samværsresolutioner, men vi er langt fra USA s brede forståelse af mediationens relevans og berettigelse. På vej mod alternativer Et område, som, på ingen måde er nyt i USA, men som stadig er meget aktuelt og interessant at holde øje med i Danmark, er patientmægling. I USA har man i mange år haft tradition for, at patientklager håndteres gennem det traditionelle klagesagssystem, og denne tendens affødte for cirka 15 år siden en modbølge, hvor mægling mellem patient og læge blev et muligt alternativ. Erfaringerne fra USA synes entydige; patienterne ønsker en højere grad af gennemsigtighed, dialog og forståelse og til gengæld for dette kvitteres med øget patienttilfredshed og færre klagesager, der ender på juristernes bord. For sundhedssystemets (lægernes) vedkommende synes der også at være en gevinst, idet mæglingerne ser ud til at minimere tendensen til defensiv medicinering, og lægerne får mulighed for både at forklare sig og påtage sig en mulig skyld i forbindelse med en klage. Med Folketingets nyvedtagne lov herhjemme omkring patientklagesystemets gennemgribende forandring nærmer man sig måske en lignende alternativ klagesagsbehandling, uden at man dog endnu har klare retningslinjer for, hvordan den praktiske udformning af lovforslaget vil blive. Et bud på en praktisk implementeret klagesagsbehandling blev på kongressen præsenteret af det privatdrevne hospital Kaiser Permanente (ca ansatte og ca. 8,6 mio. forsikrede), der har implementeret et organisatorisk ombudsmands- eller mediatorprogram til at forbedre patientsikkerheden. Fra Kaiser Permanentes erfaringer gennem mere end et halvt hundrede år ved man, at det, som patienterne efterspørger i forbindelse med en utilfredshed eller en klagesag, er: Ærlighed og information in real-time ikke efter lang tids undersøgelse. Anerkendelse af patientens smerte og en undskyldning, hvis berettiget. Forsikring om, at det, der skete for patienten, ikke vil ske for en anden (the patient safety connection). Hvilke erfaringer og resultater vi fremtidig kommer til at gøre os i Danmark inden for patientklager og patientmægling ligger naturligvis stadig åbent, men med USA som trendsætter må vi forvente, at mæglingens område fortsat vil udvikle og kvalificere sig og opnå øget forankring såvel politisk som hos den almene befolkning. Randi Øibakken og Søren Braskov begge cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi Psykolog nyt

20 Overenskomst på Smalle tider kommer til at præge de offentlige overenskomster, som der nu forhandles om. Læs om de grundvilkår, der danner baggrund for forhandlingerne og om Dansk Psykolog Forenings krav. 20 Psykolog nyt

21 OK-11 Af Niels Kjeldsen Alle offentligt ansatte psykologer skal have forhandlet ny overenskomst inden 1. april 2011, hvor overenskomsten fra 2008 udløber. Det vil allerede være fremgået af dagspressen, af Psykolog Nyt og af udmeldinger fra tillidsrepræsentanterne, at der ingen penge er og det bliver smalhans det hele. Et udsagn, der naturligvis retter sig mod hele den offentlige sektor og ikke kun psykologerne. Så meget står klart, at OK-11 vil blive med langt mindre lønstigninger, end vi tidligere har oplevet, og meget langt fra den rekordoverenskomst, der blev indgået i Men i Dansk Psykolog Forening lægger vi os ikke ned på forhånd og er derfor i gang med at forberede os til denne situation både i foreningens Lønnings- og Stillingsstrukturudvalg, L&S, og i foreningens sekretariat. En del af forhandlingerne foregår i fællesskab med Akademikernes Centralorganisation, AC, mens andre forhandlinger foregår sammen med alle de andre offentlige ansatte. Ved OK-08 var rammen for den treårige aftale rekordhøj: 12,8 procent. Den gode lønudvikling på det private arbejdsmarked muliggjorde store offentlige lønstigninger, og der var politisk opbakning hertil. Det specielle ved OK-08 var derudover, at man aftalte hovedparten slankekur af stigningerne allerede i 2008, og at en del af de resterende stigninger primært skulle skaffes via den såkaldte reguleringsordning. Den politiske dagsorden var, at forholdene for de offentlige ansatte skulle forbedres. Efterfølgende har finanskrisen sat lønudviklingen i det private erhvervsliv i stå, og dermed er spændet mellem lønudviklingen i den private sektor og lønudviklingen i den offentlige sektor blevet for stor. Dette problem er søgt løst ved at aflyse lønstigningerne i 2010 for de offentlige ansatte, men der er stadig et endnu ikke-defineret restbeløb, som de offentligt ansatte desværre skylder, og som skal trækkes fra resultatet af OK11. Eftersom lønudviklingen på det private arbejdsmarked stadig er meget svag, er der overhængende fare for, at overenskomstforhandlingerne denne gang resulterer i et meget lille resultat måske med 1 til 2 % pr. aftaleår mod 4 til 5 % pr. år sidste gang. Hertil kommer den beskrevne gæld, der tynger Meget tyder derfor på, at offentligt ansatte vil opleve en periode frem til begyndelsen af 2012 uden lønstigninger. Fortsat diskussion om lønsystemet Der er bred enighed om, at den beskedne ramme denne gang ikke skal bruges på pension eller på barselsområdet. På begge områder er der sket mærkbare forbedringer gennem de sidste perioder. Uddannelse og seniorvilkår var et særligt tema i 2008 primært finansieret gennem midler tilført udefra. Med de beskedne midler i 2012 bliver der næppe råd til yderligere forbedringer på disse områder, selv om de stadig er aktuelle. Og da nogle af de forbedringer, der kom igennem sidst gang, endda blev betalt af engangsmidler og dermed nu er ufinansierede, skal vi prioritere nye OK-midler, hvis de særlige seniordage og puljer til kompetenceudvikling skal fortsætte. Dette ønsker hverken Dansk Psykolog Forening eller resten af AC set i lyset af den lave lønramme, der er til forhandling. Lønrelationer mellem de forskellige faggrupper er et særligt emne, der specielt vil blive diskuteret efter offentliggørelse af Lønkommissionens rapport i maj Med den meget beskedne ramme bliver det dog umuligt at rette op på problemer med lønrelationer og det bliver umuligt at enes om, hvorvidt det er kvinder eller lavtlønnede eller helt tredje grupper, der skal prioriteres. Selv med en meget lang tidshorisont bliver vi ikke enige på lønmodtagerside om dette emne. Fra akademisk side er den helt klare dagsorden, at uddannelse skal kunne betale sig, og for Dansk Psykolog Forening handler det specifikt om, at det skal være mere attraktivt at være psykolog. Tilbage er så emnet lønsystem, som der senest er sat lidt mere fokus på. Lønkommissionen indledte med at foreslå et eftersyn af den offentlige sektor, herunder fokus på lønsystemet og på etablering af et mere fleksibelt lønsystem. Finansministeren bakkede op om dette emne, som umiddelbart har den fordel, at det nødvendigvis ikke skal finansieres. På vegne af de statsansatte afviste CFU (som er forhandlingsorganisation for de statsansatte) umiddelbart flere for Psykolog nyt

22 FAKTA Overenskomstkrav Dansk Psykolog Forening har rejst disse krav over for kommuner, regioner og staten (forhandles af Akademikernes Central organisation): Reallønsforbedring Bevarelse af reguleringsordningen Forbedring af AC-basislønskalaen Forbedring af lokal løndannelse Herudover er der rejst en række krav over for hver af de tre modparter (forhandles af Dansk Psykolog Forening i samarbejde med AC): Krav rejst over for staten: Forbedring af pensionsprocenten til 17,5 % Funktionstillæg til tillidsrepræsentanter Forbedring af konsulentaftalen Krav rejst over for regioner: Indførelse af løn- og stillingsstruktur for specialpsykologer i psykiatrien Foreningen er part i cheflønsaftalerne Krav rejst over for kommuner: Ledende psykologer og chefpsykologer indplaceres på løntrin 50 Psykologer uden for PPR skal have autorisationstillæg på PPR-tillægget gælder fra løntrin 4 Dansk Psykolog Forening er part i cheflønsaftalerne enklinger af lønsystemet og gjorde opmærksom på, at man faktisk har indledt en voldgiftssag mod staten, fordi den styrer de lokale lønforhandlinger centralt med hård hånd og helt i modsætning til, hvad der var intentionen med den lokale løndannelse. KTO (som er forhandlingsorganisationen for de regionale og kommunalt ansatte) har slået fast, at hvis man er ude på at fjerne eller begrænse forhandlingsadgangen, så bliver der ikke en aftale overhovedet. På begge sider er bordet og ved alle borde - staten, regioner og kommuner er man langt hen ad vejen enige om, at det nuværende lønsystem ikke dur bl.a. på grund af lokale forhandlinger og både centrale og lokale bindinger. Systemet er slidt op og forsøgt lappet, men det har ikke hjulpet. Kommunernes Landsforening har i 2010 lanceret et forslag om en lokal lønmodel, hvor der ikke er udmøntningsgaranti, og hvor der ikke er forhåndsdisponeret midler til lokal løndannelse. Man ønsker altså et forenklet lønsystem uden centrale bindinger, og hvor det er op til den enkelte kommune, hvordan man vil bruge den lokale løndannelse. Modellen passer til Lønkommissionens anbefalinger om, at lokal løndannelse mangler fleksibilitet, men om den kan gennemføres i en tid med stram økonomisk styring, er tvivlsomt, og det vil blive helt afgørende, at forhandlingsretten på organisationssiden bevares. Flere LO- og FTF-organisationer har afvist modellen, da de ikke går ind for mere lokal løndannelse eller mere frihed her og specielt har en række LO-organisationer været glade for udmøntningsgarantien, der er med til at sikre, at de højtuddannede ikke løber med alle midlerne. Måske vil den mere frie forhandlingsramme ved forhandlingsbordene ved OK-11 denne gang kunne bruges til at ska 22 Psykolog nyt

23 be endnu mere forskellige løsninger til ret forskellige faggrupper i forhold til lokal løndannelse. Hvor står Dansk Psykolog Forening? Dansk Psykolog Forening har udtaget sine krav til overenskomsten, og de er nu ved at blive udvekslet med arbejdsgiverne. I faktaboksen ses, hvilke generelle krav foreningen har stillet til kommuner, regioner og staten: krav om forbedring af realløn, bevarelse af reguleringsordningen og forbedring af AC-basisskalaen. Alle tre krav skulle gerne sikre, at det enkelte medlem vil opleve en mulighed for bedre levestandard i løbet af den kommende overenskomstperiode. Det sidste krav, foreningen har rejst om at forbedre lokal løndannelse, er rejst på alle tre områder ud fra et klart ønske om at sikre en mere dynamisk løndannelse til alle vore medlemmer. De fleste af de stillede krav handler om forbedringer af de nuværende aftale, men på det regionale område har foreningen et helt nyt og spændende krav med omkring indførelse af løn- og stillingsstruktur for specialpsykologer i psykiatrien. 1. januar 2011 begynder de første specialpsykologer, og dermed er der behov for at få skabt en lønstruktur, som skal resultere i et væsentligt løn løft til de psykologer, der påtager sig de nye opgaver. Foreningen har denne gang rejst færre krav end tidligere og har på den måde allerede i nogen grad afpasset kravene efter de realistiske muligheder, der er i den kommende overenskomst med de meget begrænsede midler. Men at vi afpasser vores krav efter de realistiske muligheder betyder samtidig, at vi i stigende grad vil fokusere på at opnå få, men vigtige resultater. Niels Kjeldsen, cand.oecon., konsulent Spar op og spar skat Udnyt dit skattefradrag og betal ekstra til din pensionsordning nu det giver flere penge at leve for senere i livet. Beregn fordelene i Min pension. I 2010 kan du indbetale i alt kr. til ratepension og ophørende livrente og trække beløbet fra i topskatten. Vil du spare op på en kapitalpension, kan beløb op til kr. trækkes fra i din bundskat, inklusiv det du eventuelt har sat til side til alderssum. Indbetaler du via din arbejdsgiver Min pension overblik aktualitet beregning trækkes beløbet i din løn før skat. I så fald er beløbsgrænserne i 2010 (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) ,65 kr. for ratekapital og kr. for kapitalpension. Også her er maksimumbeløbet for kapitalpension inklusiv det, du eventuelt har sat til side til alderssum. Smakkedalen 8. DK-2820 Gentofte. telefon [email protected]. Psykolog nyt

24 Pædagogik og livskvalitet Hvordan skaber man de bedste muligheder for at opleve livskvalitet i den pædagogiske praksis? Det spørgsmål besvarer en ny bog, som også går til hverdagen og livet bredt set. Anmeldelse Af Ruth Thygesen Peter Clausen og Sigrid Brogaard Clausen har skrevet en bog om livskvalitet, nydelse og lykke, set i forhold til pædagogisk arbejde, og præsenteret emnet, så det giver anledning til refleksioner over vores egen hverdag og livsform bredt taget. Det er dejligt, når nogen har sat sig ind i et felt og gjort det tilgængeligt for andre i mere komprimeret form. Det har forfatterne gjort her, og man sidder tilbage med en væsentlig mere nuanceret forståelse af begreberne end før. Især at de betegner flygtige oplevelser, man ikke kan planlægge sig frem til at nå, på egne eller andres vegne, men kan muliggøre, eller det modsatte i valg af livsform og pædagogiske og politiske tiltag. Hensigten er at vise, hvordan nydelse og lykke kan forhøje livskvaliteten i det pædagogiske arbejde, samtidig med at der skabes de bedste muligheder for børns, unges og voksnes udvikling og læring. Der tages afsæt i Siri Næs beskrivelse af livskvalitet, som knyttet til, at mennesket er aktivt, har gode sociale relationer, en god selvfølelse og en grundstemning af glæde, lyst og velvære. I bogen skelnes mellem subjektive og objektive forudsætninger for livskvalitet, så også de ydre sociale, økonomiske vilkår inddrages. Temaerne belyses ud fra et pædagogisk, psykologisk og filosofisk perspektiv, og empiri fra forskelligartede undersøgelser. Der inddrages erfaringer fra pædagogisk praksis videnskabelig viden koblet med den erfaringsbaserede viden ses som det bedste grundlag for pædagogiske arbejde og gives eksempler på børn, unges og voksnes individuelle oplevelser af det gode liv, hvor nydelse og lykke er fælles træk. Nydelse i flow eller forført af nydelse Begrebet nydelse knyttes til Csikszentmihalyis teori om flow en tilstand, hvor virkelyst og fordybelse går op i en højere enhed, man glemmer sig selv, tid og sted, oplever nydelse og energi og er fuldstændig opslugt af det, man laver. Det kan være en mor, der læser for sit barn, eller børn, der er optaget af en leg I bogen redegøres for forskellige aspekter af flow-teorien med kobling til andre fagbegreber og -vinkler, fx stress og læring. Flow opnås bedst i en situation, hvor udfordringer og færdigheder matcher hinanden optimalt. Man er motiveret indefra, på en selvforstærkende måde, så man tilskyndes til at ville opleve det igen. På den baggrund ses også mere destruktive aspekter af menneskers forhold til flow: at blive forført af nydelse, fx ludomani. Med inspiration fra flow-teorien kan ifølge forfatterne skabes optimale betingelser for trivsel, læring og udvikling: At skabe selvmotivation med flow, hvor nydelse, læring og udvikling gensidigt veksler med hinanden, kan anskues som et ideal for pædagogisk arbejde. Lykke fra filosofi til ny forskning Begrebet lykke belyses ud fra nye og interessante vinkler, blandt andet et filosofisk perspektiv. Lykke beskrives som livets mål, fra græske filosoffer til ny forskning: I hvert eneste land, hvor forskerne har undersøgt lykke ved hjælp af spørgeskemaer, har svarerne sat lykke øverst på listen over deres vigtigste mål med livet. I den græske filosofi var der forskellige opfattelser af lykkebegrebet: Hedonisterne (Epikur og Protagoras) sidestil 24 Psykolog nyt

25 lede lykke med nydelse, mens Sokrates og Platon forstod lykke ud fra begrebet dyd : at udfylde sin rolle i samfundet, herunder være succesrig. Særligt indtryk gør den hedonistiske nydelsestrædemølle : dét paradoks, at forbedrede livsforhold kun kortvarigt forøger livskvaliteten, man vænner sig hurtigt til nye goder, sætter sine forventninger i vejret, og jagter fortsat nydelsen osv. Clausen & Clausen skelner mellem lykke, tilfredshed og nydelse, hvor lykke er en dybere del af livskvaliteten, som involverer hele kroppen og eksistensen en højdepunktsoplevelse. Lykkeoplevelsen kan komme både indefra, fx en følelse af taknemmelighed, kan opstå i dynamikken mellem mennesker, fx i kærlighedslivet, eller man kan gribes af det skønne udefra, i naturen eller i kunsten. Lykkefølelse er uforudsigelig, kan ikke frembringes eller planlægges. Men der kan i arbejds- og familieliv skabes muligheder for oplevelser af lykkelige øjeblikke. Lykkeforskning behandler spørgsmål som fx: Er der medfødte forskelle i menneskers oplevelse af lykke? Er der sammenhæng mellem rigdom og lykke? Er raske mennesker mere lykkelige eller lykkelige mennesker mere raske? (Ja, til sidstnævnte: lykkelige mennesker har det bedre, fysisk og psykisk end mindre lykkelige). Beskrivelsen af danskerne som verdens lykkeligste folk, målt i konkurrence med 117 lande, men samtidig med den største vækst i brugen af lykkepiller illustrerer, hvordan uens fortolkninger af de centrale begreber inden for lykkeforskning kan føre til paradokser og modstridende resultater, hvilket i sig selv illustrerer værdien af bogens nærmere udfoldelse af livskvalitets- og lykkebegrebet. Et godt selvværd ses som forudsætninger for at opleve livskvalitet. Selvet forstås ud fra Daniel Sterns teori, og Mogens Pahus skelnen mellem selv- og jeg-identitet: hvor selvet er den frie og utvungne livsudfoldelse, hvorudfra mennesket mere frigjort kan være til som sig selv og opleve livsglæde end ud fra jeg ets mere målrettede livsform. Dette knyttes til en anerkendende forholdemåde i pædagogisk arbejde (Axel Honneth) og betydningen af oplevelse af mening, af positiv tænkning, optimisme og drømme vs. det modsatte. Livskvalitetspædagogik og trivselsøkonomi Til sidst sættes livskvalitet og lykke ind i en samfundsmæssig og organisatorisk ramme, i Anthony Giddens perspektiv, og der gives anbefalinger i forhold til pædagogisk praksis. I forfatternes terminologi må man erstatte den uregulerede frie markedsøkonomi og voksende, tidsrøvende bureaukratisering med en trivselsøkonomi, som reducerer stress og giver øget mulighed for nydelse og lykke i de pædagogiske institutioner, og give mulighed for livskvalitetspædagogik frem for overvågningspædagogik hvor pædagogen med et ben på hver side af dørkarmen skal overvåge flest mulige børn. Det er en spændende og inspirationsgivende bog, der både svarer på og efterlader mange spørgsmål og giver gode ideer også til supplerende læsning. Bogen er velegnet til studerende og andre, som arbejder med mennesker ud fra værdier som livskvalitet eller blot undres i hverdagen, fx i mødet med forskning i lykke og livskvalitet. Nogle psykologiske teorier er mere udfoldede i forfatternes tidligere bøger, men sættes her ind i en ny sammenhæng. Bogen giver, som noget nyt, en oversigt over de forskellige aspekter af lykke og nydelse og kobler det til det pædagogiske felt. Denne korte fremstilling, som en anmeldelse indebærer, yder ikke retfærdighed til de mange undersøgelser og teoretiske aspekter, der er i spil. Læs selv! Ruth Thygesen bogdata Sigrid Brogaard Clausen og Peter Clausen: Pædagogik og livskvalitet nydelse og lykke i arbejdet med børn og unge. Hans Reitzels Forlag, sider, 298 kr. Psykolog nyt

26 Forskningsnyt Kan advarsler virke mod hensigten? Tre forskere fra henholdsvis Svejts, Tyskland og USA har udført en undersøgelse om advarsler. Da nogle af advarslerne på cigaretpakker handler om, at man kan dø af rygning, ville de undersøge effekten af netop disse advarsler. Tidligere undersøgelser tyder på, at alt, hvad der minder om døden, kan have dybtgående indflydelse på vores psykiske tilstand. Det har endda vist sig, at denne indflydelse opstår og holder sig, en vis tid efter at man har fået dødspåmindelserne ud af bevidstheden, så det må dreje sig om processer, der huserer i det ubevidste, efter at man har fået andet at tænke på. En af de psykiske virkninger af dødsminder er en efterfølgende tendens til i højere grad end sædvanlig at stræbe efter at hæve sin selvrespekt eller sit selvværd. Det er altså, som om man efter at have fået disse dødsminder ned i underbevidstheden pludselig får særlig travlt med at bestræbe sig på at blive et bedre menneske i sine egne øjne, specielt på den måde, at man ønsker at opleve sig selv som en særlig værdifuld person. Forskerne tog også udgangspunkt i undersøgelser, som viste, at rygere er meget forskellige med hensyn til, om de oplever rygning som en vigtig kilde til selvrespekt og selvværd eller ej. Det ser ud til, at nogle rygere opnår en styrkelse af deres selvrespekt og selvværd ved selve rygningen, mens dette ikke gælder eller kun gælder i meget svagere grad for andre rygere. Forskerne taler i den forbindelse om graden af rygerbaseret selvværd. Denne kan måles ved et spørgeskema, der bl.a. handler om, i hvor høj grad man er enig i følgende udsagn: Rygning gør dig mere selvsikker. Rygning er en vigtig del af dit personlige adfærdsmønster. Rygning skaber en vis respekt om din person osv. De, der er enige i de fleste af disse udsagn, har altså et højt rygerbaseret selvværd, og de, der er uenige i de fleste spørgsmål, har en lav grad af rygerbaseret selvværd. På baggrund af disse to ting opstillede de tre forskere følgende hypotese: Når rygere med et højt rygerbaseret selvværd bliver mindet om døden, vil de få en mere positiv holdning til rygning fordi rygning styrker deres selvværd, og derfor kan de opnå den ønskede stigning i selvværdet ved at synes bedre om det, der styrker deres selvværd: rygning! Rygere, der ikke baserer deres selvværd særlig meget på rygning, kunne ifølge forskerne snarere komme til at synes dårligere om rygning, når de mindes om døden, fordi dødsminderne skulle gøre dødstruslerne ved cigaretrygning endnu mere nærværende for dem, uden at det på nogen måde handler om deres selvværd. Forskerne testede denne hypotese ved hjælp af fyrre cigaretrygere. Disse blev ved lodtrækning delt i to grupper, der i gennemsnit røg lige meget. Forskerne havde også benyttet det omtalte spørgeskema til måling af rygerbaseret selvværd, og denne egenskab var også gennemsnitlig lige udpræget i de to grupper, men inden for hver af grupperne var der selvfølgelig en stor spredning i graden af denne særlige egenskab. Nu lod man de to grupper iagttage billeder af cigaretpakker, der for den ene gruppes vedkommende var påført advarsler med klare dødsminder (fx Du kan dø af rygning, og: Rygning forkorter livet ). Den anden gruppe så cigaretpakker med ikke-dødsrelaterede advarsler (fx Rygning er skadelig for dine omgivelser og Rygning gør dig mindre tiltrækkende ). Derefter lod man alle forsøgspersonerne arbejde med en helt uvedkommende opgave i 15 minutter, så at dødsminderne i den første gruppe kunne få tid til at påvirke deres underbevidsthed. Da de femten minutter var gået, lod man alle fyrre forsøgspersoner udfylde et nyt spørgeskema, som simpelt hen handlede om deres nuværende holdning til rygning, med spørgsmål som fx Kan du lide at ryge? Agter du at fortsætte med at ryge? Er det vigtigt for dig at ryge? osv. Da man fik opgjort resultaterne, viste det sig, at hypotesen i næsten forbløffende grad blev bekræftet. I den gruppe, der havde set cigaretpakker med dødsminder, var der en meget lav sympati for rygning hos dem, der havde et lavt rygerbaseret selvværd, men en meget mere positiv holdning til rygning hos dem, der havde et højt rygerbaseret selvværd. En tilsvarende forskel optrådte slet ikke hos den gruppe, der havde set cigaretpakker med advarsler uden minder om døden. De tre forskere konkluderer, at de mennesker, som forbinder deres selvværd med rygning, risikerer at få en endnu mere positiv holdning til rygning, når de på cigaretpakkerne ser advarsler, der minder om døden fordi dødsminderne får dem til at ønske at forbedre deres selvværd, og det vil de så blandt andet kunne opnå ved at gøre rygning til noget endnu mere positivt i deres egne øjne! tn Forskningsnyt: Redaktionsgruppen: Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes man-fr. kl på tlf , direkte: ) 26 Psykolog nyt

27 Forskningsnyt Kilde: Hansen, J., Winzeler, S. & Topolinski, S. (2010). When the death makes you smoke: A terror management perspective on the effectiveness of cigarette on-pack warnings. Journal of Experimental Social Psychology, Kvalitet af børnepasning kan spores mange år Et hold engelske og amerikanske psykologer har for 15 år siden iværksat en usædvanlig omfattende og langvarig undersøgelse over betydningen af de tidlige livsvilkår for den senere psykiske udvikling. I en ny rapport fra dette projekt fortæller forskerne om en interessant sammenhæng mellem kvaliteten af børnepasningen uden for hjemmet i de første fem år og børnenes senere adfærd, intelligens og lærdom i femtenårsalderen. Da børnene var i 1-5-årsalderen besøgte man dem to gange om året i deres institution eller dagplejehjem. Ved disse besøg scorede man efter et skema kvaliteten af den pleje, omsorg og pædagogiske stimulation, børnene modtog det pågældende sted. Kvalitetsvurderingen var dels baseret på studier af plejepersonalets følelsesmæssige omsorg for barnet, og hvor meget de tog sig af barnet og trøstede det. Dels på en vurdering af, hvor meget pædagogisk stimulation barnet fik fra de voksne i dagliglivet. Endelig noterede man, hvor mange timer om ugen barnet opholdt sig uden for hjemmet. Herefter blev børnene undersøgt med forskellige psykologiske test, da de var syv, ni, elleve og femten år. Her nøjes vi med at se på forbindelsen mellem på den ene side kvaliteten og omfanget af den tidlige børnepasning og på den anden side en række testresultater i femtenårsalderen. Det viste sig, at der hele ti år efter at børnene var blevet passet uden for hjemmet, stadig var en klar effekt af både omfanget og kvaliteten af den tidlige pasningsordning i deres førskolealder. De børn, der var blevet passet et sted, der var scoret højt på kvalitetsskalaen, havde som femtenårige både en højere intelligens og en større viden. Noget tilsvarende var blevet fundet også ved de tidligere undersøgelser i syv- til trettenårsalderen, så meget tyder på, at den høje kvalitet i de tidlige pasningsordninger gav anledning til en gunstig udvikling hos børnene, så de vedblivende scorede højt med hensyn til intelligens og viden. Forskerne havde også via interview med børnene selv og deres forældre scoret deres adfærd på tre områder: 1) Adfærdsproblemer, som ulydighed og skulkeri fra skolen m.m. 2) Risikoadfærd, som at eksperimentere med stoffer og farlig adfærd i trafikken. 3) Impulsivitet, altså tendensen til at reagere impulsivt og ikke tænke sig godt nok om i forvejen. Det viste sig, at kvaliteten af børnepasningen var forbundet med det første af disse tre adfærdsmål: Høj kvalitet i den tidlige børnepasning var forbundet med mindre forekomst af adfærdsproblemer hos børnene i femtenårsalderen, mens der kun var en svagere tendens til mindre risikoadfærd og mindre impulsivitet hos børn, der var passet i ordninger med høj kvalitet. Til gengæld var der en meget stærkere sammenhæng mellem risikoadfærd og impulsivitet og omfanget af børnepasningen i de første fem år. De børn, der havde været passet uden for hjemmet i flest timer om dagen i 1-5-årsalderen, udviste som femtenårige både en højere grad af risikoadfærd og især en højere grad af impulsivitet i dagliglivet. Det ser altså ud til, at en høj kvalitet i børnepasningen i 1-5-årsalderen havde positive psykologiske virkninger, ikke blot i den tid, barnet tilbragte i børnepasningen, men også bagefter og op igennem hele skolealderen! Til gengæld viste det sig også, at det uanset kvaliteten af børnepasningen kunne være uheldigt for børnenes adfærdsudvikling på længere sigt, hvis de var borte fra hjemmet i særlig mange timer hver dag. tn Kilde: Vandell, D.L., Burchinal, M., Vandergrift, N., Belsky, J., Steinberg, L. & NICHD Early Child Care Research Network. (2010). Do Anerkend! nu! Anerkendelse er forudsætningen for en god arbejdsplads! Bogen giver adgang til fornyet forståelse af anerkendelse og arbejdet med det via fortælling, metodeafklaringer og erfaringer. Af Thorkild Olsen 300,- GyldendalBusiness.dk refleksdesign.dk Psykolog nyt

28 Forskningsnyt Effects of Early Child Care Extend to Age 15 Years? Results From the NICHD Study of Early Child Care and Youth Development. Child Development, Fortrængning af onde minder Der eksisterer som bekendt mange undersøgelser over personer, som har været ude for et bestemt traume, en chokerende begivenhed, fx en livsfarlig bilulykke, og som har varierende grader af traume-reaktioner, PTSD. PTSD er især forbundet med fire symptomer: 1) en øget nervøsitet; 2) en tendens til at undgå alt, hvad der minder om ulykken, både i adfærd og tanke; 3) en tendens til at opleve ufrivillige flashbacks; 4) en generel tendens til at miste noget af glæden ved mange ting i livet. Tidligere undersøgelser har vist, at der var en særlig interessant forbindelse mellem to af disse symptomer, nemlig tendensen til at undgå at tænke med vilje på den traumatiske begivenhed og tendensen til at opleve ufrivillige, pinefulde minder (flashbacks). De, der var mest præget af forsøg på bevidst at undgå at tænke på ulykken, var udpræget de, der oplevede flest skræmmende, ufrivillige minder om ulykken, og som også i det hele taget havde den længste og mest forstyrrende PTSD-lidelse i den efterfølgende tid. Det ser ud til, at de, der vil opnå en kortvarig lettelse i følelseslivet ved at undgå at tænke på traumet, blot risikerer at få flere ufrivillige minder og mere lidelse i de følgende år. Det harmonerer med, at man i moderne psykologisk PTSD-behandling med kognitiv adfærdsterapi som regel forsøger at hjælpe patienterne med bevidst at fremkalde og udholde minder om traumet for dermed at vænne patienterne af med at beskytte sig med fortrængning, som åbenbart er til mere skade end gavn for de fleste PTSD-ramte. Denne konklusion er nu blevet underbygget af en undersøgelse fra New Zealand. Undersøgelsen fokuserede ikke på et enkelt traume, men på summen af alle traumer gennem livet hos en gruppe på ældre mennesker i alderen år. Disse mange ældre personer udfyldte fire spørgeskemaer. Det første spørgeskema handlede om, hvor mange traumer de havde oplevet i hele deres tidligere tilværelse. Det indeholdt en række mulige traumatiske oplevelser, og så skulle de ældre blot krydse af, om de havde været ude for hver af de pågældende begivenheder eller ej. De traumatiske begivenheder, der blev spurgt til, var bl.a.: Haft en livsfarlig sygdom. Oplevet dødsfald hos en ægtefælle. Været udsat for naturkatastrofe. Oplevet et dødsfald hos et barn. Været sendt bort fra forældrene i længere tid inden attenårsalderen. Været udsat for et overfald. Været udsat for seksuelt overgreb inden attenårsalderen. Det andet spørgeskema handlede om deres nuværende tendens til at opleve depression i de senere år, og det tredje spørgeskema tilsvarende om, hvor meget de døjede med angst i deres nuværende tilværelse. Endelig handlede det fjerde spørgeskema om, hvor meget de i almindelighed søgte at undgå tanker om fortidens belastninger (fx: Man skal tænke fremad og ikke hænge sig i fortidens fortrædeligheder ; Jeg søger altid at skubbe ubehagelige minder om fortiden ud af hovedet ; Jeg synes, man kan blive ubehagelig til mode ved at tænke på ubehagelige ting i fortiden, og søger altid at undgå det ). Forskerne fandt i første omgang en forbindelse mellem antallet af traumer gennem hele livet og tendensen til at opleve både depression og angst i nutiden. Denne forskel var dog ikke særlig stærk, når man så på alle personer som helhed. Men da man herefter opdelte de ældre i dem, der ifølge det fjerde spørgeskema havde en udpræget tendens til at undgå minder om fortiden ( fortrængningsgruppen ), og dem, der ikke udpræget havde en sådan tendens, fandt man en betydelig forskel på de to grupper: I den første gruppe var der nu en meget stærk forbindelse mellem antal tidligere traumer og tendensen til at lide af angst og depression i dagliglivet, mens denne forbindelse var meget svagere i gruppen, der ikke havde tendens til at forsvare sig mod onde minder. De to forskere konkluderer derfor, at det ikke behøver at være så skadeligt for den psykiske trivsel at have været udsat for endog en del traumer i livet. Det er tilsyneladende kun, når man både har oplevet adskillige traumer og samtidig er præget af en vedvarende tendens til at skubbe ubehagelige minder ud af hovedet, at disse traumer senere hen giver mere angst og depression i dagliglivet. På baggrund af denne undersøgelse kan det altså tænkes, at mennesker, som lider af langvarig PTSD, og som via psykologhjælp får bearbejdet de onde minder, ikke alene får det bedre lige efter behandlingen, men også i deres alderdom! tn Kilde: Dulin, P.L. & Passmore, T. (2010). Avoidance of Potentially Traumatic Stimuli Mediates the Relationship Between Accumulated Lifetime Trauma and Late-Life Depression and Anxiety. Journal of Traumatic Stress, 23(2) Humoristisk sans Når vi taler om, at nogen har en god humoristisk sans, mener vi som regel, at de har let ved at finde noget morsomt. Vi taler normalt om god eller dårlig humoristisk sans, som om der kun er en skala for humoristisk sans, på hvilken man kan ligge højt eller lavt. Nu tyder en ny undersøgelse fra Australien faktisk på, at der er to ret forskellige former for humoristisk sans, så at man kan ligge højt på den ene, men lavt på den anden! 28 Psykolog nyt

29 Forskningsnyt For at komme frem til de to former for humoristisk sans må vi først se på en generel teori om, hvad der overhovedet kan få os mennesker til at grine en evne, der tilsyneladende adskiller os lige så meget fra selv vores nærmeste fætter i dyreriget, chimpansen, som evnen til at tale. En udbredt teori om latterens psykologiske funktion hos menneskene går ud på, at latteren har to funktioner: en indre og en ydre. Latterens indre funktion ser ud til at være den at afreagere en lille angstreaktion, som opstår i de primitive dele af hjernen, men som man samtidig med den højere mere fornuftige del af hjernen godt kan se, at der ikke er nogen alvorlig grund til. Den følelsesmæssige spænding, der er opstået ved den primitive angstreaktion, kan derfor udløses eller afreageres med en befriende latter. De fleste vittigheder består som regel enten af et overraskende absurd indhold eller noget vovet. De overraskende vittigheder (fx talende dyr) giver først en lille konflikt i forstanden, idet alle konflikter har tendens til at udløse en svag angstreaktion, men da vi med den klare forstand godt kan se, at der er tale om en uskyldig spøg, kan vi straks afreagere den konfliktskabte uro med en lettende latter. De vovede vittigheder vækker også ofte en primitiv angst, fordi det drejer sig om forbudte ting, vi tidligere i livet har lært at frygte, men da vi erkender, at det er en god ven, som med venlige hensigter fortæller den vovede vittighed, kan vi også her afreagere den lille, primitive angstreaktion i latter. Det var altså teorien om latterens indre funktion i en nøddeskal. Den ydre funktion og latteren må bestemt også have en ydre funktion, siden den er så højrøstet menes at være af social art og handler om to helt forskellige, nærmest modsatte ting. De to forskellige sociale funktioner modsvarer præcis den sondring, der fremgår af de to udtryk: At grine med nogen og at grine ad nogen. Når vi griner med nogen, fx når man fortæller en god vittighed til en flok venner, virker latteren styrkende på det indre sammenhold. Det menes, at denne positive funktion af latteren på et gruppesammenhold en gang i tidernes morgen havde stor betydning, når en gruppe mennesker blev udsat for en trussel fx at møde en gruppe fremmede artsfæller som vakte en vis frygt. Men hvis den fremmede og mindre gruppe netop var så meget mindre, at man med sin forstand kunne se, at der ikke var nogen alvorlig fare på færde, kunne man udløse eller neddæmpe den oprindelige angst med en latter, som styrkede sammenholdet i ens egen gruppe og visheden om, at man nok skulle kunne klare situationen sammen. Hermed har vi samtidig strejfet latterens anden ydre funktion: Den fremmede, lille gruppe, der vækker den store gruppes overlegne latter, vil føle, at de andre griner ad dem, fordi de er latterlige, altså ufarlige, mindreværdige. Latterens anden ydre funktion som kommer til udtryk, når vi griner ad nogen er altså at nedgøre og bortjage disse andre, og som bekendt føles det særdeles ubehageligt, når nogen griner ad os, fx hvis vi har båret os dumt ad eller sagt noget uheldigt. Efter denne orientering kan vi nu komme tilbage til den australske undersøgelse, som i korthed viste, at der, svarende til de to ydre funktioner af latteren, forekommer to former for humoristisk sans, der varierer uafhængig af hinanden, nemlig en sans for den latter, der knytter os positivt til andre, når vi ler med dem, og en anden sans for den latter, der virker hånende, nedgørende på andre, når man ler ad dem. De australske forskere udarbejdede et omfattende spørgeskema (med adskillige eksempler på humor), der skulle måle hver af de 318 forsøgspersoners tilbøjelighed til at grine i to situationer: Positiv latter sammen med andre og negativ latter, når man griner hånligt ad andre, der er latterlige. Resultaterne viste, at der ingen som helst forbindelse var mellem evnen til positiv og til negativ latter. De, der havde en god, humoristisk sans for positiv latter, kunne have en høj eller en lav tendens til negativ humor, altså tendens til at grine ad andre. På den baggrund mener de australske forskere, at man kan inddele alle mennesker i fire kategorier efter deres humoristiske sans: 1) De, der hverken har positiv eller negativ humor. 2) De, der har både positiv og negativ humor. 3) De, der har god positiv humor, altså er gode til at grine med andre, men ringe negativ humor, altså ingen særlig tilbøjelighed til at grine hånligt ad andre. 4) De, der har en høj grad af negativ humor, altså tendens til at grine nedgørende ad andre men til gengæld ikke ret meget sans for positiv humor, altså glæden ved at grine med andre. De australske forskere havde også målt forskellige sider af de 318 forsøgspersoners personlighed, og det kan næppe undre, at den negative humor især var forbundet med en lav grad af venlighed over for andre og en lav grad af samvittighedsfuldhed samt en høj grad af nervøsitet og vredladenhed. Den positive humor var til gengæld forbundet med en høj grad af udadvendthed (trang til selskabelighed og spændende oplevelser) og en høj grad af åbenhed, dvs. modtagelighed for nye ideer og indtryk samt en høj grad af selvtillid. tn Kilde: Galloway, G. (2010). Individual differences in personal humor styles: Identification of prominent patterns and their associates. Personality and Individual Differences, Forebyggelse af ægteskabeligt forlis Det er ikke så lidt, man kan skrive på regningen for de mange skilsmisser: Skilsmisseramte mennesker får i gennemsnit flere depressioner og psykosomatiske sygdomme, og skilsmissebørn får flere psykiske problemer med angst, depression, spiseforstyrrelser og adfærdsproblemer, og de får i gennemsnit ringere uddannelse end børn, der vokser op under Psykolog nyt

30 Forskningsnyt mere stabile forhold. Endelig får de selv flere skilsmisser senere hen i deres voksne liv. Hvis det var en virus, der afstedkom alle disse ulykker, ville der nok blive sat enorme ressourcer ind på at få standset en så ødelæggende sygdom, men nu er det altså skilsmisser, og dem må folk selv ligge og rode med. Det er nu ikke en helt retfærdig beklagelse, for der er dog i Danmark i de seneste år taget initiativ til at hjælpe familier, der trues af skilsmisse med at komme på ret køl med psykologhjælp og angiveligt med gode resultater. Man har dog i mange år, hvis man havde knas i parforholdet, kunnet gå til en parterapeut, men parterapi af usorteret art har et tvivlsomt omdømme, koster en masse penge, og er ifølge tidligere systematiske undersøgelser ikke alverden bevendt. Nu viser to nye undersøgelser, en tysk og en amerikansk, imidlertid, at der ved hjælp af nye forskningsbaserede former for parterapi og -undervisning kan opnås nærmest imponerende resultater med hensyn til forebyggelse af skilsmisser. De to undersøgelser er af forskellig art. Den tyske undersøgelse omfatter helt almindelige yngre ægtepar, som blot instrueres i gode måder at gebærde sig på i parforholdet, mens den amerikanske undersøgelse beskæftiger sig med mere intensiv parterapi for parforhold, der allerede var ved at kuldsejle. Her skal berettes om den tyske undersøgelse. De to tyske forskere bag forebyggelsesundersøgelsen, som fandt sted ved Braunschweig Universität, satte en annonce i de lokale aviser om et tilbud om undervisning i god parforholdsadfærd, mod at deltagerne ville indgå i en længerevarende videnskabelig undersøgelse over effekten af denne undervisning. Der deltog i alt 67 par i undersøgelsen, og disse par blev ved lodtrækning fordelt til en forsøgsgruppe, der modtog den omtalte undervisning i positiv adfærd i parforhold, og en kontrolgruppe, der ikke modtog den mere grundige undervisning og træning, men blot fik lidt almindelig snak om gode skikke i parforhold i nogle få timer. Forsøgsgruppen fik et træningsforløb på i alt sytten timer, der var inddelt i fem afsnit: Første del på fire timer drejede sig om kommunikationstræning. Forsøgsdeltagerne fik forevist en film om, hvordan man ikke skulle tale sammen i et parforhold, og på baggrund af denne negative demonstra tion og en efterfølgende diskussion blev parterne trænet enkeltvis i at undgå de dårlige samtaleformer og i at udvikle mere positive og hensigtsmæssige måder at tale sammen på. De lærte bl.a. kun at tale for sig selv, at holde sig til emnet, at udtrykke sine egne følelser, at gentage indholdet af det, den anden sagde, for at vise, at man havde forstået det. Anden del af træningen, som også var på fire timer, fokuserede specielt på at udtrykke negative følelser såsom vrede, utilfredshed, sårede følelser, skuffelse osv. på en måde, så partneren ikke selv blev vred eller skuffet, men tværtimod kunne opnå en vis forståelse for og medfølelse med de negative følelser. Tredje del på tre timer handlede om at indlære særlige principper for at løse aktuelle problemer, fx ved sammen at definere problemet klart, at dele det op i enkelte komponenter og finde gode løsninger på de enkelte dele af problemet. Fjerde del var også på tre timer og drejede sig om at undervise parterne i, på hvilken måde urimelige krav og forventninger til parforholdet kunne virke destruktive i det lange løb, mens femte og sidste del sigtede på at udvikle ømhed, åbenhed, ærlighed og hensynsfuldhed på det seksuelle område. Dette forholdsvis korte, men grundige og systematiske kursus havde nærmest mirakuløse virkninger på langt sigt. Da forskerne opsøgte de 67 par elleve år senere, viste det sig, at der havde været en nærmest normal skilsmisseprocent på ca. 50 % i kontrolgruppen, men kun ca. 25 % i forsøgsgruppen. Det så altså ud til, at blot sytten timers grundig undervisning i parforholdets psykologi kunne halvere risikoen for skilsmisse i de følgende elleve år. Og det var ikke sådan, at de trænede parter blot havde lært at udholde ringe parforhold. Hos de 75 % af parrene, hvis parforhold havde overlevet de elleve år, var lidt over 80 % af parterne lykkelige i deres parforhold, hvilket er et højere tal, end man finder i jævnaldrende parforhold i almindelighed. Mens de to tyske forskere forekommer at være stærkt opmuntrede af den store forskel i skilsmisseprocenten i de to grupper, var de til gengæld lidt skuffede, da de ved efterundersøgelsen elleve år efter træningen bad parterne om at udfylde spørgeskema om, hvad de huskede at have lært under kurset elleve år tidligere. Det viste sig, at de pågældende på dette senere tidspunkt kun huskede et sted mellem halvdelen og tre fjerdedele af de principper for god adfærd i parforholdet de havde lært elleve år tidligere. På denne baggrund antager de tyske forskere, at man måske kunne opnå endnu bedre resultater ved at give et kort genopfriskningskursus efter fx ti år. tn Kilde: Hahlweg, K. & Richter, D. (2010). Prevention of marital instability and distress. Results of an 11-year longitudinal followup study. Behaviour Research and Therapy, Mere om parterapi Man kan tilsyneladende forebygge skilsmisse på langt sigt ved at hjælpe unge par uden specielt knas i parforholdet til at udvikle mere positive og hensynsfulde adfærdsformer i parforholdet, sådan som Forskningsnyt-artiklen Forebyggelse af ægteskabeligt forlis påpeger det. Men hvad med parforhold, der allerede er ude i alvorligt stormvejr og truer med at kuldsejle? Dem kan man tilsyneladende også hjælpe med moderne psykologiske metoder, som det fremgår af en ny amerikansk undersøgelse. De fire forskere bag den amerikanske undersøgelse, som fandt sted ved universitetet i Los Angeles, havde af forskellige veje fået kontakt med 134 ægtepar, som dels i længere 30 Psykolog nyt

31 Forskningsnyt tid havde været stærkt utilfredse med deres parforhold, dels var villige til at give det en chance ved at deltage i et eksperiment over virkningen af to lidt forskellige former for parterapi. Den ene form for parterapi blev betegnet som traditionel adfærdsterapi for konfliktramte parforhold. Her beskæftiger man sig helt overvejende med de måder, hvorpå parternes særlige adfærd når de taler sammen, søger at løse problemer eller ligefrem skændes kan være uhensigtsmæssig eller ligefrem destruktiv, og hvorledes denne negative adfærd kan afløses af en anden mere positiv adfærd, der giver bedre chancer for indbyrdes forståelse og evne til at løse de problemer og vanskeligheder, der plager parforholdet. Den anden form for parterapi, der blev benyttet, blev kaldt integrativ adfærdsterapi for par, hvor integrativ henviser til, at man ikke blot arbejdede med parternes indbyrdes adfærd, men også med deres bagvedliggende psykiske problemer og deres mulighed for at forstå ægtefællens bagvedliggende følelsesmæssige tilstande og problemer. Denne sidstnævnte form for parterapi, søger altså at kombinere den sædvanlige adfærdsterapi for par med metoder fra individuel terapi, hvor man går mere i dybden med de følelsesmæssige problemer hos de to parter. De to former for parterapi blev udført af forskere og terapeuter, der hver især var tilhængere af den pågældende terapiform, og i begge tilfælde strakte parterapien sig over otte måneder med et møde om ugen. De 134 ægtepar blev ved ren lodtrækning fordelt til de to former for parterapi. Forud for terapien og tre gange under de otte måneders terapi udfyldte alle deltagerne spørgeskemaer om deres ægteskabelig tilstand, dels med hensyn til mængden af konflikter og problemer og dels med hensyn til deres samlede grad af tilfredshed eller utilfredshed med parforholdet. På et samlet mål for parternes trivsel i deres parforhold så man en meget betydelig fremgang i løbet af de otte måneder. Fremgangen var en anelse mindre i gruppen, der havde fået integrativ parterapi end gruppen, der havde fået ren adfærdsterapi, men forskellen var ikke større, end at den kunne bero på en tilfældighed, så forskerne konkluderer, at de to terapiformer havde hjulpet vældig godt i gennemsnit og stort set lige meget. Men de skrøbelige parforhold havde dog været så skrøbelige, at ca. hver fjerde parforhold var gået i opløsning i løbet af de otte måneder (hvilket dog ifølge forskerne er færre, end man ville have ventet i betragtning af den elendige tilstand i det store flertal af disse parforhold). For de parforhold, der gik i opløsning i løbet af de otte måneder, så man kun en meget lille fremgang i løbet af de første uger af behandlingen og derefter en fortsat nedgang forud for den åbenbart uafvendelige skilsmisse. For både de par, der blev sammen, og dem, der blev skilt, undersøgte man hvert halve år i de fem efterfølgende år, hvordan parterne trivedes i deres forhold, hvad enten de fortsat var gift eller ej. I denne fem år lange efterundersøgelse fandt man tre interessante ting. For det første fandt man blandt de gifte en vedvarende fremgang (i gennemsnit) efter afslutningen af behandlingen, og denne fremgang var desto større, jo dårligere parterne havde haft det indbyrdes inden parterapien! Det viser altså, at det, som de konfliktramte par havde lært under terapien, kunne de bygge videre på til yderligere at forbedre deres parforhold i de efterfølgende år. For det andet fandt man en lidt større fremgang især i de første to-tre år efter terapien i gruppen, der havde fået integrativ parterapi. Det tyder altså på, at denne terapiform, der især vægter en opnåelse af bedre forståelse for de dybere, følelsesmæssige problemer hos ægtefællerne, i særlig grad bedrer tilstanden i to-tre år efter en parterapi. Men efter at der var gået to-tre år siden terapien, begyndte tilfredsheden at dale lidt hos parrene, der havde fået integrativ terapi, hvilket ikke var tilfældet i den anden gruppe, der havde fået traditionel adfærdsterapi, så da alle fem år var gået, var den ægteskabelige tilstand nøjagtig lige god i de to grupper. For det tredje fandt man, at tilfredsheden med omgangen med den tidligere ægtefælle hos dem, der var blevet skilt, faldt meget i de første to-tre år efter skilsmissen men også, at den faldt mindre i gruppen, der havde fået integrativ parterapi (dog sjældent det fulde forløb) og dermed formodentlig fået lidt bedre følelsesmæssig forståelse for partneren. Også her blev forskellen dog udvisket efter fem år, således at de skilte, der havde fået hver sin form for terapi, ved efterundersøgelsen fem år senere havde det nøjagtig lige godt eller dårligt med hinanden. Generelt mener de fire forskere, at resultatet er ganske opløftende: Tre fjerdedele af de stærkt skilsmissetruede par fik ikke blot afvendt den truende skilsmisse, men også forbedret det indbyrdes forhold i betydelig grad. På målet for ægteskabelig trivsel var denne fremgang for de ikke-skilte faktisk lige så stor som den, man typisk finder hos mennesker, der gennem individuel terapi får behandling for fx angst, depression eller tvangshandlinger. Og ligesom man har fundet, at individuel terapi ikke blot giver bedre livskvalitet, men også kan være direkte økonomisk fordelagtig (gennem besparelser i fx sygedagpenge, pensioner og senere behandling), så er der meget, der tyder på, at der også kan være økonomiske fordele ved effektiv parterapi, ikke mindst, hvis der er børn i de reddede parforhold. tn Kilde: Christensen, A., Baucom, B., Atkins, D.C. & Yi, J. (2010). Marital Status and Satisfaction Five Years Following a Randomized Clinical Trial Comparing Traditional Versus Integrative Behavioral Couple Therapy. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 78(2) Psykolog nyt

32 I kort form Grønland får psykologlov I Grønland er en psykolog nu en psykolog. Titelbeskyttelsen, som vi i Danmark har kendt den siden 1993, er et resultat af den ny sundhedslov for Grønland: Lov om sundhedsstyrelse, organisation, samt sundhedsfaglige personer og psykologer vedtaget af Selvstyret 9. november Loven indfører fagligt tilsyn med psykologers arbejde, rettighe der og pligter og forbedrer dermed retssikkerheden for borgere i kontakt med psykologer, ligesom titelbeskyttelsen giver psykologstanden i Grønland et løft. Loven kan ikke fuldt paralleliseres til danske forhold. I Grønland har man således ikke noget organ, som modsvarer Psykolognævnet i Danmark, og tilsynet ligger hos Embedslægeinstitutionen. Autorisation må som hidtil opnås via det danske system. Dansk Psykolog Forening har gennem et årti både politisk og administrativt i samarbejde med Kreds Grønland presset på for at få en psykologlov. Selv om det ikke blev den fulde model, er det glædeligt, at loven nu er blevet en realitet. jc Fri jul og nytår? Er 24. og 31. december arbejdsdage eller fridage? Det spørgsmål hersker der på en række offentlige arbejdspladser uklarhed om. Uklarheden skyldes, at flere regioner har varslet ophævelse af de kutymer, som gav de ansatte ret til frihed. Overenskomsterne er hidtil blevet fortolket sådan, at der for psykologer og andre akademikere gælder samme regler som for de personalegrupper, fx lærere eller kontorpersonale, akademikerne arbejder sammen med. Dansk Psykolog Forening opfordrer til, at man så vidt muligt stadig følger de hidtidige kutymer. Kan man ikke opnå enighed med den lokale le Tilmeld dig nyhedsbrevet Den 11. november modtog de indtil videre tilmeldte abonnenter Nyt fra Dansk Psykolog Forening, foreningens nye nyhedsbrev. Inden dagen var omme, var det læst af 455 personer. Nyhedsbrevet udsendes fremover minimum en gang om måneden. Det indeholder nyheder om psykologernes fag & profession, løn & arbejds delse om frihed med løn 24. og 31. december, kan dagene finansieres via fleks- eller feriedage. Når sagen er afklaret og det kan først ske efter jul vil disse dage eventuelt kunne blive godskrevet, alt efter sagens udfald. Kommunernes Landsforening har tilkendegivet, at kommunalt ansatte akademikere har ret til fridage efter de samme regler, som gælder for kolleger på andre overenskomster. Det betyder, at kommunalt ansatte psykologer kan holde fri med løn 24. og 31. december, såfremt de arbejder sammen med faggrupper, der har ret til fri med løn på disse dage. amm vilkår, kurser & arrangementer, job & karriere, medlemstilbud mv.. Fra tid til anden vil nyhedsbrevet tage temaer op, og læserne vil blive inviteret til at give deres mening til kende i debatter og afstemninger. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på > Aktuelt. nl Slave af indbakken Indbakken tager en stor del af vores opmærksomhed både i og uden for arbejdstiden. Det er forventningen om konstant tilgængelighed og ubevidst konkurrence om, hvor megen travlhed man kan give udtryk for ved brug af e- mails, der kan gøre os til slaver af indbakken og sårbare over for stress. En undersøgelse, som Ugebrevet A4 har fået gennemført, viser, at hver fjerde arbejdsplads nu har indført en politik for at undgå, at s overtager styringen i arbejdslivet og i fritiden. På nogle arbejdspladser skal der være perioder i løbet af arbejdsdagen eller -ugen, hvor man skal begrænse læsning og skrivning af s. Flere arbejdspladser opfordrer til, at der ikke læses eller skrives arbejdsrelaterede s uden for arbejdstiden. Og mange steder opfordres medarbejderne til at begrænse brugen af grupp s for at undgå unødvendig kommunikation. Med indførelsen af en politik fjerner man kravet om konstant tilgængelighed, højner kvaliteten af de s, der bliver sendt, og frigør tid til at arbejde effektivt og uforstyrret. Se > Undersøgelser. dnp 32 Psykolog nyt

33 Nye bøger Robert Kegan. Lisa Laskow Lahey: Forandring. Ja tak! Bogens undertitel er: Sådan overvinder du forandringsimmunitet i dig selv og din organisation. Hermed fortælles, hvordan private og kollektive overbevisninger og tankegange skaber modstand mod forandring, men at der findes nøgler til at overvinde denne modstand. Vi kan tage fat om vores egen forandringsimmunitet og udvikle os i positiv retning. Gyldendal Business, 2010, 338 sider, 399 kr. indb. Cheri Register: De bedste hensigter. I 10 essays beskriver forfatteren, adoptivmor til to (nu voksne) døtre fra Korea, de eksistentielle faldgruber, man som forældre let kan falde i af kærlighed til sit adoptivbarn. Hvert essay åbner med et karikeret eksempel, som giver et nyt syn på de handlemåder og vaner, der er så velkendte og fortrolige, at man sjældent sætter spørgsmålstegn ved dem, selv om de måske ikke tjener barnets og familiens bedste interesse. Hans Reitzels Forlag, 2010, 173 sider, 198 kr. Bo Hejlskov Elvén: Adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning. En praktisk og teoretisk bog om håndtering af problemskabende adfærd fra trods over vold til selvskade. Bogen tager udgangspunkt i affektteori og i empirisk forskning om, hvordan mennesker med udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning reagerer i forskellige situationer. Den gør op med konsekvenspædagogikken, adfærdsterapien og andre metoder, der som udgangspunkt har at ændre adfærd, og tilbyder metoder, som bedre afspejler det aktuelle humanistiske menneskesyn. Dansk psykologisk Forlag, 2010, 255 sider, 328 kr. Anna Kåver: Lyt til følelserne. Hvad er glæde, frygt, skam, nysgerrighed? Hvordan føles de i kroppen, hvilke budskaber sender de os, og hvordan aflæser vi dem hos andre? Når vi lærer følelserne at kende, får vi bedre kontrol over, hvem vi er, og hvor vi skal gå hen, og vi opnår en større forståelse af os selv og andre. Forfatteren fremlægger den moderne psykologis syn på følelser og inddrager evolutionsteori, biologi, filosofi og kultur. Hun beskriver de grundlæggende følelser og præsenterer forskellige navigationsstrategier. Dansk psykologisk Forlag, 2010, 184 sider, 248 kr. Per Straarup Søndergaard: Kampen mod kroppen. Bygger på interview med ni unge, som fortæller om deres spiseforstyrrelse. Bag de alvorlige sygehistorier gemmer der sig ofte nogle basale følelser og drømme. De handler om angst for ensomhed og længsel efter accept og fællesskab. De unges personlige beretninger bliver suppleret af bokse med faktuelle oplysninger og sat i perspektiv af interview med fagfolk. Turbine Forlaget, 2010, 167 sider, 249 kr. Jørn Laursen: Eksistentiel individuel- og parterapi. Forfatterens personlige bud på, hvordan den eksistentialistiske filosofi danner fundament for en psykologisk praksis. I den eksistentielle individuelle og parterapi knyttes den eksistentialistiske filosofi tæt til den psykologiske terapi, således at eksistentialismen og fænomenologien bliver den overordnede forståelsesramme for psykologens intervention i det ligeværdige samvær med klienten. Det eksistentielle menneskesyn bliver rammen, som terapien foregår i. Books on Demand, 2010, 180 sider, 249 kr. BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. Psykolog nyt

34 Debat To sektioner for selvstændige I Psykolog Nyt 19/2010 inviterede jeg medlemmerne fra Sektionen for Selvstændige Psykologer til nogle fælles refleksioner over de mulige positive konsekvenser, det kunne have at oprette en ny sektion for ydernummerpsykologer. I samme nummer er der et tankevækkende svar fra formanden for sektionen, Vibeke Lunding-Gregersens, som i den grad angriber mig for at ville splitte sektionen. Det meget personlige angreb på mig baserer formanden der er på valg ved den kommende generalforsamling på en interessant fejllæsning af mit indlæg, hvor hun konsekvent overser det lille, men for nogen ret vigtige ord loyal, når hun læser og kommenterer mit indlæg. Jeg hævder ikke, at ydernummerpsykologer ikke formelt er repræsenteret i styrelsen eller andre fora. Hvad jeg skriver og enhver er meget velkommen til at tjekke er, at ydernummerpsykologer ikke er loyalt repræsenteret i styrelsen. Formandens manglende læsning af loyalitetsbegrebet benytter hun derefter som et grundlag for et omfattende angreb på min person og mine intentioner om at splitte sektionen. På Christiansborg er der en talemåde, der siger noget i retning af: Når du har en god sag, så slå på sagen. Har du en dårlig sag, så slå i bordet. Med al den respekt, det er mig muligt at mobilisere for den siddende formand og hendes demokra tiske sindelag, forekommer det mig dybt mærkværdigt, at formanden ikke bruger mit indlæg som et afsæt til at fortælle, hvad hun selv og hendes støtter som også er på valg denne gang vil gøre ved den helt åbenlyse splittelse, der eksisterer i sektionen. I stedet vælger formanden at slå ikke i bordet, men på mig ved direkte at anklage mig for bevidst at give misvisende information for at skabe forvirring og usikkerhed. Jeg ved faktisk ikke, hvad der er mest uheldigt: At formanden selv har en opfattelse af, at jeg med mit lille indlæg kan skabe en splittelse og usikkerhed, som åbenbart i formandens verden ikke har eksisteret før mit indlæg, eller at formanden bevidst vælger at gå efter mistænkeliggøre mig i stedet for at komme med sit bud på, hvad vi rent faktisk kan gøre ved en splittelse, der meget vel kan resultere i, at den eksisterende sektion bliver sprængt ved den kommende generalforsamling. Sandheden er jo, at der til den kommende generalforsamling den 27. november i Århus, er fremsendt et forslag til afstemning, som anbefaler en decideret nedlæggelse af sektionen. Jeg citerer her direkte fra forslaget: De Selvstændige Psykologers Sektion opløses straks, jf. Dansk Psykolog Forenings regelsæt 30 og 31 og sektionens regelsæt 10. Det, der er interessant, er, at forslaget begrundes med, og her citerer jeg igen direkte: En beslutning om opløsning af sektionen vil give en frugtbar optøning af de nuværende meget negative forhold, hvor meget af det, sektionsstyrelsen foreslår, bliver nedstemt ved generalforsamlingerne. Fremhævningen er ikke min, men foretaget af den forslagsstiller, som har fremsendt det. Det dybte interessant er, at forslaget ikke er fremsendt af hvem som helst, men faktisk er fremsendt af en ydernummerpsykolog, som indtil den kommende generalforsamling sidder i den samme styrelse, som formanden er formand for. Formanden ved således udmærket godt, at der er en massiv splittelse, ikke blot i sektionen, men også i selve styrelsen, og at mit indlæg bare er et af mange kritiske og bekymrede udsagn. Faktisk har formanden haft viden om det omtalte forslag i lang tid. Ikke desto mindre vælger hun i Psykolog Nyt at angribe mig og tilskrive mig ansvaret for den splittelse, der eksisterer i sektionen. Jeg vil lade det være op til læseren at vurdere formandens kommunikationsstrategi. Jeg personligt finder det uværdigt og grænsende til det uanstændigt manipulerende, at formanden forsøger at mistænkeliggøre mig i stedet for at tage ansvar for, at sektionen under hendes ledelse har udviklet sig til et forum, hvor splid og mistillid er de fremherskende karakteristika. Men, formanden er som sagt på valg ved generalformsamlingen i Århus. Torben Nielsen! må højst fylde en A4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne Debatindlæg personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer. 34 Psykolog nyt

35 Debat Lad os dog diskutere politik! Psykolog Nyt har modtaget en replik til Torben Nielsens debatindlæg To sektioner for selvstændige, P-Nyt 19/2010: Hvor er det sørgeligt, at vi endnu engang må konstatere, at vi som psykologstand ikke udmærker os over andre mennesker, når det kommer til at være nuanceret i vores tænkning. Naivt forestiller jeg mig, at vi som psykologer om nogen evner at forholde os undrende i stedet for anklagende, tjekke vores data, før vi drager fejlagtige slutninger, og være mere opmærksomme på egne fordomme. Jeg har personligt aldrig været bleg for at deltage i en skarp debat vi kan jo ikke være enige om alting, det gælder på sagsniveau, på fagpolitisk og for den sags skyld folketingspolitisk. Men kunne vi ikke blive enige om at diskutere sager og politik i stedet for enkeltpersoner? Og kunne vi ikke nøjes med at udtale os om vores egne holdninger i stedet for at forsøge at redegøre for, hvad vi tror andre står for? Jeg har nu været suppleant i et år i styrelsen for Selvstændige Psykologers Sektion, og fra min observationspost har jeg været vidne til nogle vidt forskellige, men alle hårdtarbejdende, engagerede og uselviske styrelsesmedlemmer, som hver især har brugt timer af deres arbejds- og fritid på at arbejde for at gennemføre det handlingsprogram, som blev vedtaget af sektionens medlemmer på sidste års generalforsamling. Jeg ved, at der ikke er et eneste styrelsesmedlem, der forventer, at den store medlemsskare bøjer sig i støvet og siger tak, men en smule respekt var måske ikke for meget at forvente. Respekt for, at man vælger at stille op i første omgang, og respekt for, at en takker ja til at besidde formandsposten som, hvis nogen skulle være i tvivl, er en utroligt dyr post at sidde på i forhold til tabt arbejdsfortjeneste som selvstændig privatpraktiserende psykolog! Én pointe i Torben Nielsens indlæg er jeg tilbøjelig til at give ham ret i. Alt for få af vores medlemmer er synligt til stede og engagerede i den politiske debat. Jeg tror dog næppe, det handler om, at de ikke ved, hvad der foregår i vores sektion. Jeg er bange for, at de er fuldt bevidste om, hvad der foregår, og derfor aktivt har valgt, at de ikke vil bruge deres dyrebare fritid på at forholde sig til deres kollegers vrangforestillinger og deraf følgende sammensværgelsesteorier. På egne vegne Henriette E. Kinnerup Misbrug af sygesikringsordningen Jeg er bekymret for min faggruppe: privatpraktiserende psykologer. Vi er ca. 1500, heraf har 801 overenskomst med Sygesikringen. Altså to næsten lige store grupper. Jeg har med glæde været privatpraktiserende siden 1984 og aldrig manglet arbejde, tværtimod har jeg gennem årene viderehenvist til kolleger. Jeg har ikke overenskomst med Sygesikringen, selv om jeg har søgt de ledige numre, der har været i mit nærområde. Det seneste år har jeg mærket markant nedgang i tilgangen af terapiklienter. Hvorfor det? Jeg ser to hovedproblemer: 1) Lægerne henviser patienter rundhåndet, og psykologer med overenskomst tager dem i be handling. 2) Forsikringsselskabernes sundhedsforsikringer hæfter sig efterhånden op på sygesikringsordningen, således at klienter ofte kun får dækning, hvis de kan opnå en henvisning fra lægen. Ad 1) Hvordan ved jeg det? Jeg har gennem 20 år superviseret ca. 200 praktiserende læger og hører derfor løbende deres syn på og brug af ordningen. Trods mine evindelige korrektioner lader det sig ikke rette op. Endvidere beretter lægerne om psykologer, der presser dem for at få en henvisning til klienter, hvor kriterierne ikke holder! Pinligt! Risiko: reelt ingen, da der i praksis ikke findes nogen kontrol med ordningen. Endvidere ringer der klienter og beretter om forløb, de tidligere har været i under sygesikringsordningen, dog uden at opfylde kravene. Historierne står i kø. Ad 2) Forsikringsselskaber sparer enorme summer ved kun at skulle betale egenandelen af en terapiregning, så deres økonomiske interesse er indlysende. Ofte står der direkte på den blanket, forsikringstageren skal udfylde, at der ikke gives refusion uden lægehenvisning. Mon forsikringstageren eller arbejdspladsen er helt klar over det, når forsikringen tegnes? Når arbejdspladser og enkeltpersoner, der tegner en sundhedsforsikring, skal vælge psykolog, møder de stadig oftere, at det er udliciteret til Psykolog nyt

36 Debat en mellemhandler, der benytter sig af psykologer, de har kontrakt med. Det betyder, at arbejdspladser og enkeltpersoner ikke længere selv kan vælge den psykolog, de måske gennem mange år har samarbejdet godt med, men skal bruge en af mellemhandlerens psykologer. Ofte varetages visitationen hos mellemhandleren af ikke psykologer, som ikke kender Sygesikringsordningens temmelig indviklede kriterier ret godt. Mulighederne for at arbejde uden fordyrende mellemled, der bestemmer rammene for terapien, bliver stadig mindre. Er det, hvad vi ønsker som privatpraktiserende psykologer? Jeg gør i hvert fald ikke! Er det, hvad vi ønsker at støtte som forening? Var det mon meningen med sygesikringsordningen at skaffe store indtjeninger til forsikringsselskaber? Hvad mener skatteyderne mon om det? Jeg har desværre ikke nogle gode, klare visioner for, hvordan den aktuelle umulige splittelse mellem sygesikringspsykologer og øvrige selvstændige ophæves, men jeg synes som minimum, at vi må forlange af vores fagforening og sektionsstyrelse, at de arbejder for, at de beskrevne urimeligheder ophører. Forsikringsselskabers sundhedsforsikringer skal ikke kunne profitere af sygesikringsordningen, og vi må som minimum forlange, at kriterierne for henvisning overholdes af henvisere og psykologer. Jeg tror desværre ikke længere kun på appeller, men tænker, at kontrol er nødvendig. Det er endvidere umuligt at evaluere effekten af en ordning, der minder mere og mere om at sælge elastik i metermål. Hvis ikke vi får saneret i de værste uhyrligheder, ser jeg velkendte muligheder: nynedsatte psykologer bevæger sig ind på at dumpe priserne med de følger, vi kender: ringere indtjening, ringere mulighed for efteruddannelse og supervision. Forringet faglighed og dermed på længere sigt ringere kvalitet i arbejdet og efterfølgende mindre respekt for vores indsats. Splittelse! Det har vi alle, og ikke mindst vores fagforenings bestyrelse, en klar interesse i at forhindre. Karen Bering Anerkende, ikke underkende Foranlediget af Jens Richardt M. Jepsens debatindlæg i Psykolog Nyt 17/2010 springer jeg til tasterne. Det, der virkede så stærkt på mig, var Jepsens krav om at sætte mærke, det vil sige at stemple artikler i Psykolog Nyt, så læseren på forhånd kunne have et fingerpeg om, hvad der er evidensbaseret viden, som Jepsen øjensynligt sætter som sit højeste mål, og alle andre artikler, der ikke overholder disse krav. Nu er jeg født i Tyskland, så det er måske derfor jeg straks ser for mig, at vi i fremtiden, ved kommende generalforsamlinger, muligvis skal have påsyet mærkater på dem, der ikke er evidensgodkendt. Et lidt skrapt eksempel på et for mig at se for skrapt forslag om at sætte et mærke, om at stemple visse artikler som mærkbare. For mig at se er faget psykologi, sådan som jeg har lært det på instituttet i Århus, netop et fag, der indeholder mange paradigmer, mange må der at virke i praksis på, mange forskellige sprogspil, hvor begreber, der i den ene skole er meget betydningsfulde, ikke betyder noget som helst i et andet sprogspil. Ser vi på bøger, som Dansk psykologisk Forlag sælger, er der evidensbaserede test og tekster om de forskellige evidensbaserede bogstavlidelser, men samtidig også plads til bøger af fx Gergen, der jo nærmest har en anti-evidenstilgang, som lider af optimisme, der ikke kan kureres, mange systemiske ledelses- og organisationspsykologiske samt narrative teorier og praksisser, der bevidst vælger ikke at lege evidens-legen. Derfor til Psykolog Nyt: forbliv gerne et organ for alle psykologer, alle medlemmer i foreningen, og undlad en ensretning og normalisering, som Jepsen foreslår. Der burde være plads til psykiatere som Asen, der bare for mig på befriende vis er skeptisk i forhold til brugen af Ritalin og anvendelsen af diagnosen ADHD, samtidig med at artikler som Torben Andersens i Psykolog Nyt 17/2010 fra modsat hold demonstrerer, at man kan vise sin uenighed på en sober måde. Oftest læser vi jo kun det, som passer til den måde, vi selv tænker på. Psykolog Nyt giver netop mulighed for, at Jepsen kan læse tekster af psykologer, der ikke som han selv tænker i evidens og omvendt kan jeg netop læse noget af evidenstilhængerne, selv om jeg ellers går en stor bue uden om det. Psykologien drejer sig om mennesket og psyken, og den kan og bør beskrives på så mange mulige måder, som der er personer, der vil italesætte og lytte til disse forskellige beskrivelser. Ensrettes psykologien, mister den stille og roligt sin værdi. Vi bør anerkende og ikke underkende hinanden, ellers er dialog vanskelig at føre og fagets udvikling i fare. Volker Bunzendahl 36 Psykolog nyt

37 Indmeldte og Nyt job Indmeldte Sara Lüthje Ambrosi Ingeborg Farver Andersen Karenn R. S. Andersen Martin Stolpe Andersen Ida Marie Huniche Arlander Louise Bak-Aagaard Cand.psych. Else Marie Bech Lene Bigum Signe Lund Bind Sidsel Bjørnholk Marie Solitander Bohlbro Lill Brodersen Jette Løkke Bødker Cand.psych. Cathriona Cantio Stine Bleeg Christiansen Susan Cronin Sidsel Dall Anna Dalsgaard Anne Damgaard Tórfrid A. Danielsen Britta Marina Byrskov Elefsen Thomas Emmanuel Felbo Mona Grosser Majken Maria Gaardsvig Ingeborg Halse Naya Mi Højbjerg Hansen Stine Hermansen Cand.psych. Karsten Hetland Sibéal Hill Lada Hjorth Annemarie Hanne Skov Hosbond Marie Boll Iversen Lotte Jakobsen Louise Bro Jensen Natalie Johannsen Aida Kanlic Michelle Angelica Kaptain Morten Erik Karlsen René Kaspersen Cand.psych. Lene Roed Kirkedal Cand.psych. Camilla Berg Kjærbo Cand.psych. Brith Klarborg Henrik Reisner Holm Kristensen Josefine Vejlby Kristensen Nana Lange Cand.psych. Annette Bang Larfor Kaanbjerg Nanna Larsen Cand.psych. Pero Larsen Cameron Wesley Lee Lisbeth Leer-Pedersen Ida Lohne Julie Lund Christina Ottsen Lundsgaard Nicole Lønfeldt Lone Mundal Sara Rosenbeck Møller Allan Nielsen Benjamin S. Nielsen Janne Hellerup Nielsen Janne Søgaard Nielsen Karen Vedel Nielsen Sandie Boll Nielsen Thea Nielsen Nick Theilgaard Olesen Michelle Dencker Olsen Anna Levi Palsvig Julie Engell Paulsen Pernille Illum Petersen Cand.psych. Torben Jager Petersen Emilie Qvant Anette Rasmussen Beinta Midjord Rasmussen Kit Noes-Rasmussen Finn Bo Rüscher Tanja Arrild Schwarz Cand.psych. Knud Sterregaard Anna Møldrup Sørensen Nanna Tolstrup Sørensen Sidsel Tornhøj Sørensen Mette Vandsted Svart Diana Annisette Teilya Therese Theilgaard Camilla Beck Vestergaard Cand.psych. Louise Vinther-Larsen Jonas Feldholt Vognbjerg Angelika Enevoldsen Linda Helene Korsgaard Anne-Kirstine Toftdahl Olsen Birgitte Østerby Wesselhøft Eva Andrea V. Erichsen Lisbeth Kramhøft Julie Olsen Winston George Williams Marie Faber Linda Holck Kraul Cand.psych. Kirsten Ørnstrup Olsen Bodil Overgaard Winther Psykolog nyt

38 Møder og meddelelser Referat af bestyrelsesmøde 27. september 2010 Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen, Arne Grønborg Johansen, Eva Secher Mathiasen, Merete Strømming, Rebecca Savery Trojaborg og Helene Quist Langhoff Straarup. Jacob Risbjerg Vardrup deltog i punkterne 6 og Fra sekretariatet: Marie Zelander, Lis Ethelberg, Mette Holsøe og Susanne Hørdam (referent). Konsulent Lars Michaelsen deltog under punkt 9, og under behandlingen af punkterne 10 og 11 deltog administrationschef Ole Anders Nielsen. Afbud: Anne Thrane, Ditte Söderhamn, Henriette Stick og Anna Haugerud Formo. Bestyrelsen bød ny pressekonsulent, Bille Sterll, velkommen til Dansk Psykolog Forening. Bestyrelsen bød også velkommen til Susanne Hørdam, som fremover vil deltage i bestyrelsens møder som referent. Der blev gjort opmærksom på, at det overordnede ansvar for referatets udformning fortsat vil ligge hos Marie Zelander. 1. Godkendelse af dagsorden. Dagsordenen for mødet blev godkendt. 2. Godkendelse af referat. Referat af 4. møde i bestyrelsen 1. september 2010 blev godkendt. 3. Orientering om FU-møde. Bestyrelsen tog referatet af forretningsudvalgsmødet 15. september 2010 til efterretning. 4. Tema: Bestyrelse og ledelse. Som led i projektet udvikling af arbejdsprocessen i bestyrelsen drøftelse bestyrelsen emnet bestyrelse og ledelse på baggrund af bogen Bestyrelsen af Søren Brandi, Steen Hildebrandt og Tommy V. Christiansen. 5. Kommissorier for faste udvalg og arbejdsgrupper. a) Professionsudvalget, herunder placeringen af erhvervstestområdet. Eva Secher Mathiasen redegjorde for ændringen i kommissoriet, som blev godkendt. Bestyrelsen besluttede i tilknytning hertil, at erhvervstestområdet lægges uden for Professionsudvalget med Anne Thrane, som ansvarlig for dette arbejde med reference direkte til bestyrelsen. b) Kursusudvalget. Nyt kommissorium for Kursusudvalget blev godkendt. Konsekvensen heraf er, at tidshorisonten for implementering af kursusevalueringer på foreningens hjemme-side kommer til at gælde for kurser, der afholdes fra 2012 og frem. c) Kommunikationsforum. Rebecca Savery Trojaborg og Mette Holsøe redegjorde for kommissoriet for Kommunikationsforum. Der blev stillet spørgsmål til relanceringen af Psykolog Nyt, set i lyset af bladets økonomi, som skal drøftes i forbindelse med behandlingen af halvårsregnskabet. Der var enighed om, at udviklingsprojektet ikke skal sættes i stå af denne grund. 6. Strukturarbejdsgruppen. Strukturarbejdsgruppen havde henvendt sig til bestyrelsen med henblik på en afklaring af arbejdsgruppens mandat. Der var i bestyrelsen fuld opbakning til, at Strukturarbejdsgruppen beskriver henholdsvis en fremtidig generalforsamlingsmodel og repræsentantskabsmodel samt beskriver forslag til udvalgsstruktur under begge modeller. Beskrivelsen skal rumme såvel fordele som ulemper samt konsekvenser ved begge modeller. Bestyrelsen fandt også, at arbejdet med revision af vedtægterne kan påbegyndes af Strukturarbejdsgruppen, som kan tilknytte en ekstern vedtægtsskribent. Afhængig af resultatet af dette arbejde vil bestyrelsen senere tage stilling til afstemningstemaer og afvikling af urafstemning Opgaven med at komme med et oplæg til nye opgaver og arbejdsformer ligger i bestyrelsen. Det er Strukturarbejdsgruppens opgave at tage sig af medlemsdebatten om strukturarbejdet. 7. Værdi i medlemskabet. Marie Zelander redegjorde for tankerne bag forslaget til proces for arbejdet med værdi i medlemskabet, hvor det som led i en afklaringsproces foreslås, at Dansk Psykolog Forening gennemfører en bred medlemsundersøgelse. Rie Rasmussen fandt en medlemsundersøgelse helt essentiel i forhold til, at vi kan beslutte, hvilken slags forening vi ønsker at være i fremtiden. Helene Straarup spurgte om en sådan undersøgelse i givet fald vil være rettet mod de studerende? Roal Ulrichsen svarede, at hvis bestyrelsen beslutter at igangsætte en medlemsundersøgelse, skal den være rettet mod hele medlemsskaren. Resultatet vil med stor sandsynlighed også vil kunne anvendes som baggrund for udvikling af en studenterpolitik i Dansk Psykolog Forening. Bestyrelsen godkendte igangsættelse af processen, og det blev besluttet, at der til bestyrelsesmødet 26. oktober 2010 skal foreligge et budget for opgaven til bestyrelsens behandling. 8. Dagsorden: Formandskollegiet. Roal Ulrichsen orienterede kort om baggrunden for dannelsen af Formandskollegiet og om formålet med møderne. Efter en kort drøftelse gav bestyrelsen Roal Ulrichsen og Rie Rasmussen mandat til at udarbejde udkast til dagsorden for mødet 29. oktober a. Forhandlingsdelegation vedr. praksisoverenskomsten. Roal Ulrichsen orienterede om et afholdt seminar i Liberalt Forhandlingsudvalg midt i september 2010 og et senere møde med kredskontaktpersoner og samarbejdspersoner på det liberale område. Begge møder var led i forberedelsen af forhandlingerne på praksisområdet. Liberalt Forhandlingsudvalg har efterfølgende enstemmigt peget på en forhandlingsdelegation bestående af: Roal Ulrichsen (formand), Merete Strømming, Tue Toft og Vibeke Lunding-Gregersen. Bestyrelsen godkendte forhandlingsdelegationen. Mandatet er at forhandle bedst mulige overenskomst og at sikre, at resultatet efterfølgende kan godkendes. 38 Psykolog nyt

39 Møder og meddelelser 9. Psykosocial rehabilitering. Konsulent Lars Michaelsen fra sekretariatet deltog under behandlingen af punktet og redegjorde for baggrunden for det udarbejdede oplæg. Der ønskes en styrelse af området og samtidig ønsker man at arbejde med en ændret terminologi, således at begrebet socialpsykiatri, erstattes med begrebet psykosocial rehabilitering. Man ønsker endvidere at arbejde for, at der er lige og gratis adgang for borgerne til de psykosociale rehabiliteringstilbud og at disse tilbud opleves som et samlet tilbud af borgerne. Endelig ønskede man aktivt at arbejde for uddannelse af specialpsykologer inden for området. Bestyrelsen drøftede oplægget, herunder bemærkninger, som Ditte Söderhamn havde fremsendt. Eva Secher Mathiasen tager bestyrelsens bemærkninger med tilbage til Professionsudvalget, som færdiggør arbejdet med strategien. 10. Halvårsregnskab 1. halvår 2010 Ole Anders Nielsen gennemgik regnskab for 1. halvår 2010, som udviser et underskud på kr. mod et budgetteret underskud på kr., hvilket svarer til en negativ afvigelse på cirka kr. Indtægterne svarer med en negativ afvigelse på cirka 1 % til det forventede, mens de samlede omkostninger er på niveau med det budgetterede. Psykolog Nyt har realiseret et resultat, der ligger markant under såvel det budgetterede som det realiserede resultat for samme periode sidste år. Derimod har kursusvirksomheden i 1. halvår af 2010 realiseret et resultat, der ligger væsentligt over det forventede. Bestyrelsens fokus blev særligt rettet mod økonomien i Psykolog Nyt, der udviser underskud i forhold til det budgetterede. Årsagen skal ses i et markant fald i annonceindtægterne til bladet, hvilket er bekymrende set i forhold til, at kurven ikke umiddelbart kan forventes at vende. Arne Grønborg Johansen foreslog, at det enkelte blads størrelse kunne gøres afhængig af antallet af annoncer i det enkelte nummer. Videre kan der ses på mulighederne for at tilpasse Psykolog Nyts format og omfang til Post Danmarks priser mv. Det blev besluttet, at Kommunikationsforum skal se på denne tilpasningsopgave og udarbejde et oplæg om forskellige muligheder for at rette op på bladets økonomi og derefter vende tilbage til bestyrelsen. Regnskab 1. halvår 2010 blev godkendt ovenstående bemærkninger. 11. Kompensation til bestyrelsen. På baggrund af bestyrelsens drøftelser blev det besluttet, at der til bestyrelsesmødet 26. oktober 2010 udarbejdes to modeller for kompensation til bestyrelsen for transport og mødetid til endelig stillingtagen. En model, hvor der udelukkende kompenseres for tid til transport i forbindelse med bestyrelsesmøderne, og en anden model, der også kompenserer for mødetid. I sidstnævnte model vægtes mødetidskompensationen med 1/3 af det samlede beløb og transportkompensationen med 2/3. I begge modeller kompenseres de studerende med 50 %. Bestyrelsen drøftede i forbindelse med behandlingen af punktet, hvilke mødeaktiviteter der skal omfattes af forslaget, det vil sige om det både var bestyrelses- og udvalgs og arbejdsgruppemøder. Der var enighed om, at princippet for begge modeller skal bygge på enkelhed og skal være nemme at administrere. 12. Lokaleforhold. 13. Rehabiliteringsforum Danmark. 14. EuroPsy European Awarding Committee. 15. Valg til AAK s repræsentantskab. 16. Forhandlingsforberedelsen på praksisområdet. 17. Uddannelse af specialpsykologer i psykiatrien. 18. Arbejdsmiljøet i sekretariatet. 18.a. Temaplan Kommunikation og presse. 20. Nyt fra formanden. 21. Nyt fra sekretariatet. 22. Evaluering af mødet. På grund af tidnød blev punkterne henvist til behandling i forretningsudvalget. 23. Eventuelt. Jacob Risbjerg Vardrup ønskede, at den fremadrettede kommunikation i for hold til beslutningen om optagelseskriterier på skal programsættes til førstkommende møde i bestyrelsen. Til efterretning. Psykolog nyt

40 Møder og meddelelser Selskaber Organisationspsykologisk Selskab Generalforsamling Selskabet inviterer til generalforsamling tirsdag 8. februar 2011 kl hos Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Arrangementet vil forløbe i henhold til nedenstående dagsorden i overensstemmelse med selskabets vedtægter 5 stk. 3.: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Godkendelse af dagsorden. 3. Beretning om selskabets virksomhed i de forløbne år. 4. Godkendelse af revideret regnskab. 5. Behandling af indkomne forslag. 6. Drøftelse af fokusområder for det kommende år. 7. Godkendelse af budget og kontingent. 8. Valg af styrelsesmedlemmer; idet der henvises til 6, stk Valg af suppleanter, idet der henvises til 6, stk Valg af to revisorer. 11. Eventuelt. Forslag til dagsordenen skal være styrelsen i hænde senest tirsdag 11. januar Forslagene bedes sendt pr. mail til [email protected]. I løbet af aftenens program vil selskabet byde på en bid brød og lidt at drikke. Af hensyn til spisningen beder vi om tilmelding til generalforsamlingen via selskabets hjemmeside www. osidp.dk senest tirsdag 25. januar Jytte Kruckow, konstitueret formand Selskab for Psykologisk Psykiatri Årsmøde og generalforsamling 2010 Selskabet indkalder til årsmøde og generalforsamling fredag 3. december Årsmøde kl Herpå generalforsamling kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Årsmødets tema: Cutting. Ved Bo Møhl, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi. Bo Møhl har i mange år beskæftiget sig med selvskade og har udgivet bogen At skære Smerten bort en bog om cutting og anden selvskadende adfærd på Psykiatrifondens Forlag (2006). Pris for deltagelse i årsmødet: For medlemmer af selskabet 200 kr. For ikke-medlemmer 400 kr. Medlemskab af selskabet koster 100 kr. Tilmelding til Årsmødet sendes til: [email protected] med angivelse af medlemsnummer i Dansk Psykolog Forening, navn, adresse samt angivelse af Årsmøde samt ved indbetaling af det aktuelle beløb til konto i Lån & Spar Bank mærket Årsmøde og eget navn. Dagsorden til Generalforsamlingen kl : 1. Valg af dirigent og referent. 2. Godkendelse af dagsorden. 3. Beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. 4. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse. 5. Fastlæggelse af arbejdsopgaver for det kommende år. 6. Behandling af indkomne forslag. 7. Fastlæggelse af kontingent. 8. Valg af bestyrelse. 9. Beretning om fagnævnets virksomhed det forløbne år. 10. Indstilling af medlemmer til fagnævn. 11. Eventuelt. Ønsker du at indmelde dig i selskabet, da se hvordan på selskabets hjemmeside: > Netværk > Seskaber. Susanne Bærentzen Organisationspsykologisk Selskab Foredrag om Social Kapital Stand-up om Social Kapital hvordan forløser vi potentialet? Hvordan kan man motivere ledere til at finde og udvikle den sociale kapital i deres virksomheder og opnå de gevinster, der er forbundet hermed? Bogen Ledelse med Social Kapital er netop udkommet, og vi har indbudt cand.techn.soc., arbejdsmiljøkonsulent ved Grontmijl Carl Bro Eva Thoft, som er medforfatter, til at fortælle mere. Tid og sted: Torsdag 13. januar 2011 kl i Dansk Psykolog Forening, Arosgaarden, Fiskergade 41, Århus. Arrangementet retter sig mod alle, der vil høre mere om temaet og de styrker og udfordringer, vi har som faggruppe i arbejdet med Social Kapital. I sit oplæg vil Eva komme ind på: Baggrund for begrebet. Hvorfor er det social kapital, der er interessant lige nu? Hvad fremmer og hvad hæmmer social kapital? Ledelse med social kapital. Undervejs vil der blive serveret lidt at spise og drikke. Mødet koster 200 kr. (160 kr. ekskl. moms) for medlemmer af selskabet. For ikke-medlemmer kan det - såfremt du er medlem af Dansk Psykolog Forening anbefales, at blive medlem af selskabet. Prisen for et års medlemskab (250 kr.) + arrangementet bliver således kun 450 kr. For deltagere, der ikke ønsker at være medlem af selskabet, koster mødet 550 kr. (440 kr. ekskl. moms). Tilmelding og betaling sker over vores webshop på senest torsdag 31. december Her kan man også læse mere om arrangementet. Eventuelle spørgsmål rettes til studentermedhjælperen på aktivesterne@ hotmail.com. NB! Begrænset deltagerantal. Mette Thorlund Lauritzen i øvrigt Forum for eksistentiel psykologi og terapi Foredrag Et landkort over livets eksistentielle grundtræk - Markeringer af menneskets udfoldelsesmuligheder. Foredrag af Kim Gørtz, filosof. Dette foredrag søger at afdække nogle større og gennemgående linjer i den eksistentielle tænknings udviklingshistorie. I denne bestræbelse markeres det, hvilke filosofiske tænkere der stod for hvad i form af deres begrebsproduktioner med eksistentielle anvisninger. Foredraget er fundamentalt set et potpourri med grundtemaet: Hvad vil det sige at være menneske? Dato og tid: Onsdag 1. december 2010 kl Københavns Universitet CSS, Østerfarimagsgade 5, lokale (Mindre entré for ikke-medlemmer). Bjarne Eiholt 40 Psykolog nyt

41 Møder og meddelelser Selskabet for Psykisk Forskning Foredrag Torsdag 2. december 2010 kl afholder selskabet et foredrag af Nikolaj Sensei Jensen med titlen Den hemmelige Ki-energi. Foredragsholderen er stormester i japansk kampkunst, og han vil i foredraget demonstrere, hvordan han kan stoppe en angribende modstander uden at berøre denne alene ved at anvende den såkaldte Kienergi. Ki-energi består af mental, spirituel og psykisk energi, og målet er at kontrollere modstanderens aggression uden at skade denne. Filosofien bagved metoden vil blive uddybet. Sted: Psykoanalytisk Center, Løngangstræde 37B, 4. sal, København. Entré for ikke-medlemmer er 100 kr. Læs mere om selskabet på Kaare Claudewitz Nyt om struktur kap. 1 Hvordan står det til med strukturen der fyldte meget på Dansk Psykolog Forenings generalforsamling i marts 2010? Det vil Strukturarbejdsgruppen med jævne mellemrum orientere om her i Psykolog Nyt, så alle kan følge med i processen. Vi rekapitulerer: Generalforsamlingen besluttede, at arbejdet frem mod at forbedre foreningens struktur skal fortsættes. Konkrete punkter: Gennemarbejde de nuværende ved tæg ter, så de bliver sprogligt klarere og der sker en tilpasning til foreningens størrelse og de opgaver og udfordringer, vi står over for i dag. Udarbejde forslag til repræsentantskabsmodeller og forbedret generalforsamlingsmodel, som sendes til vejledende urafstemning i september Arbejdsgruppen har allerede inden sommeren 2010 holdt sit første møde, og møderækken fortsætter. Også dialogen med bestyrelsen og Formandskollegiet primært om de paragraffer, der omhandler strukturen med udvalg og decentrale enheder. Her er der tale om væsentligt politisk stof. De øvrige vedtægter er i stort omfang politisk neutrale, og en advokat med særlig indsigt i vedtægtsjura for faglige organisationer vil i den kommende tid se på både sproglig og juridisk klarhed. Arbejdsgruppen stiler mod at have et meget foreløbigt bud på vedtægtsrevision med bibeholdelse af de grundlæggende velfungerende og højt accepterede dele af vedtægterne klar til forelæggelse for bestyrelsen og Formandskollegiet primo Derefter bliver der arbejdet med finpudsning med henblik på vejledende urafstemning i september Arbejdsgruppen kommer meget gerne ud i kredse, sektioner eller selskaber og orienterer om arbejdet. En enkelt kreds har haft møde om emnet, og andre har strukturen på dagsordenen i vinterens og forårets løb. Arbejdsgruppen: Formand Rie Rasmussen (bestyrelsen), Jacob Risbjerg Vard rup (bestyrelsen), Ditte Søderhamn (bestyrelsen), Line Thatt Jensen, Lene Sahlholdt, Elsa Schmidt Psykolog nyt

42 Rubrikannoncer Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose Børne- og Familiepsykologisk Selskab afholder i Odense: Hurtig, enkel og effektiv hypnoterapi Kursus på videregående niveau med læge og hypnoterapeut Jens-Jørgen Gravesen Lørdag 12. februar kl samt søndag 13. februar 2011 kl Den Sociale Højskole, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C Kursusform mv.: På kurset veksles mellem teori, øvelser samt krydres med historier fra praksis. Indhold og baggrund: Vores psykiske velbefindende influeres af traumatiske begivenheder og vores evne til at håndtere dem. Hertil er viden, erfaring og modenhed vigtige faktorer, men ofte er de ikke tilstrækkelige. Derfor har vi og vore klienter brug for kendskab til hypnotiske grundbegreber som hypnotiske ordrer og til trancefænomeners positive og negative sider. Betydningen af at have en (for) høj hypnotisk kapacitet kan medføre spontanhypnoser i form af negativ selvhypnose af varig karakter. Men vi kan lære, hvordan vi kan opdage dem og gribe ind i og standse den proces på en enkel måde. Kurset vil som tidligere kurser bygge på en kort gennemgang af den nødvendige viden baseret på deltagernes egne tanker, ønsker og behov. Det vil føre til supplerende undervisning, til praktiske øvelser og til træning i at finde behandlingsløsninger. Undervisning i bl.a. analysemetoder, ego-state behandling og i at kommunikere med en klient i hypnose. Underviser: Læge og hypnoterapeut Jens-Jørgen Gravesen, som har undervist for PSKH med stor succes mange gange. Praktisk Pris: kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og kr. for ikke-medlemmer inkl. kaffe/te, frugt, vand og frokost. Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til [email protected] eller på Tilmelding sker på selskabets hjemmeside under menupunktet Kursustilmelding. Tilmeldingsfrist: Mandag 7. januar Smukke lokaler til klinik, kontor, undervisning eller lign. kan lejes eller fremlejes Beliggenhed: 2. sal i pæn ejendom lige over for Hillerød Station. Lejemålet er på 100 m 2 og består af tre lokaler, et pænt badeværelse samt køkkenfaciliteter. Har senest været anvendt til psykologbaseret klinik med to samtalerum og stort lokale til gruppeundervisning og fysiske aktiviteter. Se nærmere detaljer og billeder på: Kontakt: psykolog Povl Mejlhede Krog mail: [email protected] - tlf.: , mobil: afholder Kursus med psykolog Haldor Øvreeide: Video som analyseredskab i forhold til triangulerede samtaler med børn og omsorgspersoner, med særligt fokus på barnets erfaringskvaliteter Vi har i styrelsen fornøjelsen at udbyde 2-dages kursus med den norske psykolog Haldor Øvreeide. Sidst Øvreeide var her i vores regi, underviste han om Triangulerede samtaler med børn og omsorgspersoner og barnets erfaringskvaliteter. Ved dette kursus afslutning var der stemning for en opfølgning, og dette var anledningen til at invitere Øvreeide igen. Denne gang har vi bedt ham fokusere på det metodiske i at arbejde med video som redskab ved at fokusere på videooptagelser som grundlag for samspilsanalyse. Haldor opfordrer os deltagere til selv at medbringe videooptagelser af tereapeutiske samtaler, hvor der er børn til stede, så vi kan bruge disse videoer som udgangspunkt for undervisningen. Samtidig er der også mulighed for at medbringe optagelser af samspilssituationer mellem børn og omsorgspersoner, som kan danne udgangspunkt for træning i at observere, hvordan børn organiserer sig dialogisk og diskutere, hvordan disse børn kan mødes udviklingsstøttende af voksne. Endelig vil det også være muligt at tage udgangspunkt i en mundtlig beskrivelse af en terapeutisk problemstilling med børn til stede, men videooptagelser vil blive prioriteret højest. Fagligt er Haldor fortsat optaget af at analysere forældre-barn relationen som en etisk udfordring, og hvordan dette kan give støtte til vor dialog med forældrene, hvilket han håber at få lejlighed til at komme ind på. Kurset afholdes 1. & 2. februar 2011 kl begge dage. Sted: Dansk Psykolog Forening, lokale 2A, Stockholmsgade 27, 2. sal, København Ø. Kurset henvender sig fortrinsvis til kandidatmedlemmer af selskabet, og andre kandidatmedlemmer af DP er velkomne, såfremt der skulle være ledige pladser. Der vil maksimalt blive optaget 25 på kurset, og der udstedes kursusbevis. Tilmelding: Senest 7. januar 2011 ved indbetaling af kursusafgift kr. 1000,00 inkl. moms for medlemmer, kr. 1400,00 for ikkemedlemmer af selskabet, på selskabets konto: Børne- og familiepsykologisk selskab, c/o Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø, reg.nr. 0400, konto nr i Lån & Spar Bank. Begrænset deltagerantal: Optagne på kurset får ikke besked, men tilmeldte, som ikke kan deltage pga. evt. overtegning, får besked hurtigst muligt med samtidig tilbagebetaling af kursusafgift. Kursusafgiften dækker også frokost og vand, samt formiddags- og eftermiddagskaffe. For yderligere oplysninger kan du kontakte kursusarrangør Søren Balling på [email protected]. 42 Psykolog nyt

43 Rubrikannoncer Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose afholder i København KONGEVEJE TIL DET UBEVIDSTE Kursus for både begyndere og viderekomne med psykolog og psykoterapeut Åke Høgberg, Sverige Onsdag 9. februar kl og torsdag 10. februar 2011 kl Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø Kursusform mv. Undervisning, øvelser og demonstrationer. Indhold og baggrund: Hypnose, trance, visualisering og drømme har til fælles, at de giver adgang til rigdomme i vores ubevidste. I det ubevidste eksisterer alle vores erfaringer, og vi kan gennem dem finde vejledning i vigtige livsspørgsmål. Vores ubevidste er mere intelligent end vi selv. Åke Høgberg har 40 års erfaring i arbejdet med disse udtryksmåder og udfolder disse gennem undervisning, øvelser og demonstrationer. Målet med kurset er at give en forståelse for vores indre symbolverden og tillige, at deltagerne bliver i stand til at integrere denne forståelse i sit eget terapeutiske virke. Underviser Åke Høgberg har skrevet en del bøger, primært om anvendelsen af symboler i terapi. På YouTube kan du få en forsmag på hans arbejde, blandt andet på videoen Intervju med Åke Høgberg Praktisk Pris: kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og kr. for ikke-medlemmer inkl. kaffe/te, frugt, vand og frokost. Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til Hedda Sandemose, [email protected] Tilmelding sker på selskabets hjemmeside under menupunktet Kursustilmelding. Tilmeldingsfrist: Mandag 3. januar Supervisionsgrupper For psykologer til autorisation eller specialistgodkendelse Tid: januar juni 2011 Hvidovre: PSYKOLOGHUSET I HVIDOVRE Hver 2. fredag kl. 9-14, i alt 60 timer Start: Fredag d. 14. januar Helsingør: PSYKOLOGERNE PÅ VÆRFTET Hver 2. fredag kl. 9-14, i alt 60 timer Start: Torsdag d. 13. januar 2011 fremover fredage. Pris: 2 rater a kr. Deltagerantal: 3-5 Tilmeldingsfrist: Fredag d. 21. december Åben supervisionsgruppe Tid: 1. onsdag i hver måned kl Deltagerantal: 3-8 Pris: Kr for 5 gange (20 timer) Lene Kaslov, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi. Nina Ostenfeld, specialist og supervisor i psykoterapi, supervisor i klinisk børnepsykologi. Begge har mange års erfaring i systemisk-, løsningsfokuseretog narrativ terapi og supervision. Henvendelse: eller også for individuel supervision. Møblerede lokaler til leje på time-/dagsbasis 30 m fra Nørreport Station, Kbh. K. Velegnet til fx samtale, coaching mv. Se mere: København Centrum Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra 500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge. Ring , eller se: København K Lyse lokaler til leje ved Nørreport St. Opstart af supervisionsgruppe for psykologer på vej mod autorisation Med 2 supervisorer tilknyttet gruppen vil vi have mulighed for at arbejde ud fra forskellige retninger, og supervisionen vil tage udgangspunkt i den enkeltes behov. Vi vil teoretisk og praktisk veksle mellem det kognitive, det systemiske, ACT og den relationelle referenceramme. Gruppen vil som udgangspunkt mødes 6 gange fra kl følgende torsdage: 27/1, 10/2, 3/3, 17/3, 31/3 og 7/ Max 5 deltagere. Pris kr ,- For mere information: tlf eller tlf Lokale til leje i Sundhedens hus, Aalborg Større kliniklokale, også egnet til mindre grupper. Uformelt klinikfællesskab med 2-3 praktiserende læger. Elevator til klinikken, gode P-muligheder og mange offentlige transportmidler. Henvendelse til Eva Hultengren, [email protected] Kursus Etik og lovgivning d / Underviser Jørn Nielsen. Pris 3000 kr. inkl. frokost-sandwich. Kursussted Trekoner ved Roskilde. Information og tilmelding: [email protected] [email protected] Psykolog nyt

44 Rubrikannoncer supervisionstræningskursus for nyuddannede psykologer To-dages kursus der omfatter både teori og metodisk træning af egen rolle som supervisor for andre faggrupper. Kravene ift. autorisation er tilgodeset. dato: 7. og 8. februar 2011 sted: Århus C. pris: 4.950,- eksternat Kursusbeskrivelse rekvireres hos eller tlf Tilmelding senest den 24. jan AUTORISATIONSGRUPPE ÅRHUS Arbejder du med børn, unge og familier? Ny gruppe starter fredag den 8. april Læs mere på under Nyheder. Susanne Mathiasen Kirsten Børsting Cand.psych. Cand.pæd.psych. Specialist i børnepsykologi Autoriseret Supervisor i børnepsykologi på specialistniveau International uddannelse i Terapeutisk uddannelse ved Specular, Århus narrativ terapi v/maggie Carey, Narrative Practices Adelaide Tlf.nr Tlf.nr [email protected] [email protected] aut. spec. og supervisor cand.psych. Helle Frelle-Petersen aut. cand.psych. Asger Neumann psykolog gruppen tlf BURIAN UDDANNELSE SYSTEMISK OG NARRATIVT uddannelsesforløb - modulopbygget - et modul består af 6 kursusdage og 4-5 studiedage over ½ år - hvert modul kan læses for sig BURIAN UDDANNELSE Start: Forår 2011 og efterår Århus BØRNE-MINDMAPPING Narrative børnesamtaler med familiefokus. Barnets egen fortælling får fylde i samtalen, og forældre eller andre betydningsfulde voksne bliver inddraget som aktive bevidnere. Forløbet bygger på metoder udviklet ved Dulwich Centret i Adelaide. Metoderne bliver transformeret til lokale danske forhold. Start 14. november 2011 BØRNE-MINDMAPPING OVERBYGNING Videreudvikling af den narrative børne-mindmapping. Centrale tilknytningsteorier bliver koblet med nye perspektiver i børnepsykiatrien og familieterapien. Start 31. oktober 2011 FLERFAMILIETERAPI og FAMILIEKLASSE Systemisk-strukturelt med fokus på udvikling af kontekst. FLERFAMILIE-forløbet. Start 4. april 2011 FAMILIEKLASSE-forløbet. Start 21.marts 2011 Begge forløb har fokus på at skabe kontekster, som matcher deltagernes udviklingsmål. Forældre og børn får den opdagelse, at de kan handle anderledes end tidligere. Forløbet bygger på metoder udviklet ved Marlborough Familie Center i London. Metoderne bliver transformeret til lokale danske forhold. - alle fire forløb har en overordnet systemisk forståelsesramme. Der er en stærk vægtning af centrale elementer fra den narrative tradition. Dertil kommer nyere ideer, som udspringer af mentalisering som metode. Tilmelding (forår) og (efterår) Informationer burian.dk og , Bodil Burian Kursus i legeterapi ved psykolog Jytte Mielcke Vi afholder kursus i legeterapi modul I, II og III i år 2011: Modul I: Modul II: Modul III: 3. og 4. februar 12. og 13. maj 22. og 23. september Pris pr. modul: Kr ,- Sted: Psykologpraksis, Den Røde Plads 10, 2. sal, 7500 Holstebro. Tilmeldingsfrister modul I, II og III: 10/1, 31/3 og 30/6. Det er muligt at deltage særskilt på alle tre moduler. De enkelte moduler forudsætter normalt deltagelse på forudgående modul. Kurset er godkendt af Dansk Psykolog Forening til brug for specialistuddannelsen. Yderligere oplysning samt tilmelding hos sekretær Dorte Ravn: [email protected] eller tlf. nr Se detaljeret kursusbeskrivelse: Selskab for Kristne Psykologer i Danmark Konference København den 29. januar 2011 kl Religion og psykologi i et moderne, sekulariseret samfund v. ph.d. Peter la Cour og ph.d.-stud. Dorte Toudal Pris: kr. 600,- / studerende kr. 350, Psykolog nyt

45 Rubrikannoncer 1-2 årigt kursus for psykologer og læger i kognitiv adfærdsterapi 2011 Kurset er godkendt af Dansk Psykolog Forening til specialistordningen i psykoterapi, hvis man også tager supervisionsdelen, således at man opnår minimum 60 timers supervision. Indhold: Kursusdel modul 1 5 inklusive 12 timers supervision Modul 1: februar2011 Kognitiv adfærdsterapi: Grundmodel og metoder Modul 2: marts 2011 Kognitiv adfærdsterapi ved depression Modul 3: maj 2011 Kognitiv adfærdsterapi ved angst Modul 4: august 2011 Kognitiv adfærdsterapi ved personlighedsforstyrrelser Modul 5: september 2011 Kognitiv adfærdsterapi ved misbrug, spiseforstyrrelser, motivationsarbejde Valgfri tillægsmoduler: Inklusive 3 timers supervision Modul 6A: januar 2012 Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Modul 6B: 30. jan. 2. feb Kognitiv adfærdsterapi ved skizofreni. Supervisionsdel: 48 timers supervision i grupper på 5 Information: Kognitiv Terapi Center Århus: tlf , [email protected] Lokaler til leje i stor, smuk ejendom centralt i Hillerød Huset er ideelt til et fagligt klinikfællesskab. Aktuelt bliver en del af lokalerne anvendt til psykologisk praksis samt en tværfaglig virksomhed med bl.a. psykologer, socialfaglige og lægefaglige konsulenter. Der er mulighed for leje af et enkelt eller flere samtalerum med adgang til større lokaler egnet til undervisning eller fysisk træning. Det er også muligt at opdele huset i flere selvstændige klinikker. Mere information og billeder på Kontakt: Psykolog Povl Mejlhede Krog, Hansensvej 16 A, 3400 Hillerød, [email protected] Tlf.: , mobil: KLINIKLOKALE UDLEJES I praksis i København K udlejes 10 m 2 lokale til psykolog. Leje pr. måned kr Rekvirér billeder eller aftal tid for besigtigelse på mail: [email protected] Dansk Psykolog Forening ÅRSMØDE 2011 Glæd dig til det store program i næste nummer 30 timer videosupervision/feedback på egen stil i gruppe: 2011 Ved Tine Falk, specialist og supervisor i psykoterapi. Se for tilmelding, pris og datoer Psykolog nyt

46 ! Når du søger job Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse foregå til [email protected]. Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon eller på [email protected] Stillinger i Psykolog Nyt Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser. Foreningen har visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende: Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, hvis du har fået tilbudt Psykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er Stillinger opslået andre steder ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal forhandles af Dansk ges. Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt el annonceret i Psykolog Nyt eller på psykologjob.dk, kan sø Psykolog Forening. Det anbefales, at du ikke opsiger din ler ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forenings forhandling er afsluttet. cedure, som er beskrevet ovenfor under Stillinger i Psyko foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en prolog Nyt. Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation eller specialistuddannelse, eller Når Dansk Psykolog Forening/din tillidsrepræsentant forhandler har særlig lang eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette henvendelse til Når du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk Psykolog Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din vi bede dig sende en mail til [email protected]. Vi beder nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet. dig vedhæfte følgende: Stillingsopslaget. Der er tale om en privat ansættelse, og du bør Din ansøgning. rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om Dit CV. løn og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af Seneste lønseddel. en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen, En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for ellers skal løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. valget af dig til stillingen. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afslut tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkasttet, før du kan tiltræde. Når din tillidsrepræsentant forhandler Dansk Psykolog Forenings konsulenter holder øje med stillingsannoncerne i bladet. På > Om foreningen kolog Forening forhandler. Men du skal sende direkte til Benyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk Psy > Sekretariat kan du se vores konsulenter. tillidsrepræsentanten. Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende. 46 Psykolog nyt

47 Stillinger ODENSE KATEDRALSKOLE Psykolog ved de fynske gymnasier og 2-årige HF-kurser Psykologordningen ved de fynske gymnasier og 2-årige HFkurser søger en fuldtidspsykolog med interesse for ungeområdet. Du skal arbejde sammen med ordningens anden psykolog og ordningens tilknyttede sekretær. Du skal være med til at varetage elevkontakten, hvor kendskab til kognitiv terapi er en absolut fordel. Du skal endvidere arbejde med supervisions- og opkvalificeringsopgaver i forhold til skolernes studievejledere, herunder organisering af et antal årlige ERFA-møder. Psykolog til Hinnerup Kollegiet Højskolebakken i Skals ved Viborg Psykologerne betjener 12 gymnasier og 2-årige HF-kurser. Ansættelsen sker ved Odense Katedralskole. Psykologernes kontor og mødelokale ligger på Læssøegade 152, men betjeningsområdet er hele Fyn. Rejseaktivitet inden for dette område skal påregnes. Vi kan tilbyde dig et job med store udfordringer i tæt samarbejde med engagerede studievejledere gode muligheder for faglig og personlig udvikling supervision Vi forventer, at du har kendskab til unge og deres problemer du er interesseret i undervisnings- og supervisionsopgaver du er indstillet på og har evner for tværfagligt samarbejde med dygtige studievejledere du er i stand til at arbejde selvstændigt og struktureret du er ansvarsbevidst og beslutsom du er psykisk robust du har kendskab til eller interesse for kognitiv terapi Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Ansøgningen stiles til rektor Jens Thodberg Bertelsen, Odense Katedralskole, Jernbanegade 34, 5000 Odense og sendes elektronisk til sekretær Gunhild Warming, [email protected] senest kl. 12 fredag d. 10. december Ansættelsessamtaler forventes afviklet torsdag d. 16. december Vi søger en psykolog, timer pr. uge. Du kan læse mere om Hinnerup Kollegiet og stillingen på: Her kan stillingsannoncen også ses i sin fulde længde. Ansøgningsfrist: 13. december Det er kun muligt at søge stillingen elektronisk, via linket på ovenstående hjemmeside. Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til stedfortræder Dorthe Jensen på telefon: et arbejde med hjerne og hjerte 3 psykologer - 1-årig stilling Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed midtjob.dk Vi søger 3 fuldtids psykologer pr , til 1-årig tidsbegrænsede stillinger primært til psykologisk arbejde i TTA projektet i Viborg. Vi er en tværfaglig afdeling med 40 medarbejder, heraf 9 psykologer, der arbejder i et fagligt spændende miljø, med fokus på faglig kvalitet, udvikling og læring. Ansøgningsfrist kl Se hele annoncen på Yderligere oplysninger fås ved ledende psykolog Joanna Wieclaw, [email protected], tlf [email protected] TR: Jens Christian Juul, tlf Nærmere information om stillingen kan fås hos rektor på telefon eller hos psykolog José Jaspers på telefon Se endvidere [email protected] et arbejde med hjerne og hjerte et arbejde med hjerne og hjerte midtjob.dk midtjob.dk Psykolog nyt

48 Stillinger Pædagogisk Psykologisk psykologisk Rådgivning søger Norddjurs psykologer kommune søger Psykolog 30 timer/uge til tidsbegrænset stilling Timetal: 30 og 32 timer om ugen. frem til 30. juni Ansøgningsfrist den kl. 12. Nærmere Samtaler oplysninger afholdes den kan fås ved ledende psykolog Birthe Sørup tlf eller skoleinspektør Nærmere oplysninger Michael Grau fås ved tlf. PPR-leder Birthe Sørup, tlf Ansøgningsfrist fredag den 10. oktober 2008 kl. 12. Ansøgningen stiles til Ansøgningen PPR, Norddjurs stiles Kommune, til Torvet Norddjurs 3, Kommune, PPR, 8500 Torvet Grenå 3, og mærkes 8500 Grenaa med ansøgning. og mærkes med ansøgning. Der henvises til Norddjurs Kommunes hjemmeside Der henvises til Norddjurs for uddybende Kommunes oplysninger hjemmeside om stillingerne. for yderligere oplysninger. NORDDJURS KOMMUNE: HJEMMESIDE: Praksiskandidat Psykologcenter Fyn ApS Ikke-autoriseret psykolog søges til en uddannelsesstilling, jfr. Sygesikringsoverenskomsten. Tiltrædelse den 15. januar 2011, eller snarest derefter. Vi tilbyder: Positivt samarbejde, travlhed, sparring og supervision i veletableret klinik i hjertet af Odense, vi er et team på 3 psykologer samt en sekretær. Du vil få erfaring med samtlige opgaver i en privatpraksis, primært med voksne, unge og par. Vi forventer: Gode kontaktevner og faglig klinisk dygtighed kombineret med fleksibilitet, selvstændighed og ansvarlighed. Henvendelse: For yderligere information, kontakt klinikken på tlf eller [email protected] Ansøgning med CV, eksamensbeviser og referencer sendes elektronisk senest den 1. december 2010 til: [email protected] Psykologcenter Fyn ApS Vestergade 82, 2. sal, 5000 Odense C [email protected] Psykologcenter Fyn ApS Vestergade 82, 2. sal, 5000 Odense C TR: Sonny Sørensen, tlf [email protected] Ishøj Kommune Mød os på PPR Center Ishøj Vallensbæk søger 2 psykologer Der opslås 2 stillinger på henholdsvis 32 og 37 timer/ uge som psykolog ved PPR Center Ishøj-Vallensbæk til besættelse fra 1. januar 2011 eller hurtigst muligt derefter. Stillingen på 32 timer/uge indeholder dels en opgave i forhold til anbragte børn, som har særlige behov, dels modtagelse af tilflyttere, som har børn med særlige behov.den anden stilling på 37 timer/uge består dels i at betjene børn, deres familier, daginstitutioner og skoler, dels i betjening af særlige indskolingsklasser og de kommunale læsetilbud. Se hele stillingsopslaget på eller kontakt centerchef Annita Baggesen eller souschef René Juhl på telefon Skriftlig ansøgning stiles til PPR Center Ishøj, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj og skal være os i hænde senest onsdag den 8. december Mærk ansøgningen psykolog. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 50. Psykolog søges til psykiatrisk afdeling i Nuuk Ansøgningsfrist 20. december 2010 Læs mere på Det Grønlandske Sundhedsvæsen gjob.dk GRØNLAND HER ER TIDEN EN ANDEN TR: Sara Hedegaard Jensen, tlf TR: Annette Broberg, [email protected] 48 Psykolog nyt Psykolognyt_Stillingsann_86x118.indd 1 03/11/

49 Stillinger Psykologer til Egedal Familiehus Adjunktur i pædagogisk psykologi Ved Aalborg Universitet, Det Humanistiske Fakultet, Institut for Kommunikation, er der pr. 1. april eller snarest derefter en ledig stilling i pædagogisk psykologi. Stillingen forudsætter forskning inden for et eller flere af følgende områder: PPR Specialpædagogik Uddannelsessociologi Få yderligere oplysninger og læs det fulde stillingsopslag på aau.dk Stillingsnummer: Ansøgningsfrist: 17. december Aalborg Universitet (AAU) driver undervisning og forskning til højeste niveau inden for humaniora, samfunds-, teknisk-, natur- og sundhedsvidenskab. TR: Bendt Torpegård Pedersen, tlf Vil du være med til at skabe og udvikle et nyt behandlingscenter for børn, unge og deres familier? Så har vi måske jobbet til dig? Vi søger 2 psykologer, til hver 37 timer ugentligt, med tiltrædelse 1. februar Den ene stilling er placeret i vores Unge-familieteam. Den anden stilling er placeret i Handicap-familieteam. Ansøgningsfrist torsdag den 9. december 2010, kl Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 16. december og fredag den 17. december Se det fulde stillingsopslag på egedalkommune.dk [email protected] COK søger konsulenter/ chefkonsulenter COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling er Danmarks største udbyder af kompetenceudvikling til den offentlige sektor. Med vores netop vedtagne strategi for har vi sat nye ambitiøse mål for COK. Som en væsentlig drivkraft for vores udvikling vil vi styrke vores konsulentydelser. COK søger to til fire stærke profiler til konsulentafdelingen. Afdelingen beskæftiger sig med skræddersyede lærings- og udviklingsforløb i partnerskab med den enkelte kommune, i kommunale fællesskaber eller i samarbejder mellem COK, kommunerne og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Din profil afspejler: En veldokumenteret viden om kommunale forhold Erfaring med kommunale forhold via ansættelse i en kommune eller en virksomhed, der beskæftiger sig med kommunal rådgivning og udvikling Kendskab til og erfaring fra et af de store velfærdsområder Konsulenterfaring. Du har desuden: En god forretningsmæssig forståelse Sans for det innovative, det skæve og det overraskende En samarbejdsorienteret stil men også tilpas hurtig på aftrækkeren God fornemmelse for menneskelige relationer i organisationer Evnen til at arbejde på tværs og tænke i helheder. Vi forventer, at du har en akademisk baggrund som cand.scient.pol, cand.mag, cand.psyk, cand.comm. eller lignende. Om stillingerne Det er vores holdning, at vi ansætter spændende personligheder med solid faglig baggrund. Vores nye kolleger skal styrke COK på disse områder: Projekt- og procesledelse, herunder talentudvikling og drift af partnerskaber med kommuner HR-strategi med fokus på trivsel, arbejdsmiljø og medarbejderudvikling Procesbistand i forbindelse med facilitering af seminarer, temadage, strategiudvikling mv. for kommunale institutioner og enheder på velfærdsområderne. Om ansættelsen Vi har kontorer rundt om i landet, og ansættelsesstedet afhænger derfor af din bopæl. Løn efter kvalifikationer. Vi benytter os af testredskabet NEO PI-R i forbindelse med ansættelsesproceduren. Kontakt konsulentchef, Chris Petersen M: , E: [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingerne. Din ansøgning skal være os i hænde senest den 13. dec. kl og sendes på mail til koordinator, Lene Simonsen, E: [email protected]. Besøg Center for Offentlig Kompetenceudvikling er Danmarks største udbyder af kompetenceudvikling i den offentlige sektor med en årlig omsætning på ca. kr. 160 mio kommunale politikere, ledere og medarbejdere gør hvert år brug af COKs tilbud. Som kommunernes egen virksomhed arbejder COK for at kvalificere den kommunale opgavevaretagelse. Det sker gennem udviklingsprocesser, undervisning og facilitering af netværk. [email protected] Psykolog nyt

50 Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft. Side 4 Stillinger Praksiskandidat (føl) søges til Mulighedernes Hus Mulighedernes Hus ApS søger en psykolog til praksiskandidatstilling, som er ledig pr. 1. januar Om os: Vi er et psykologhus, der til dagligt samarbejder med to andre klinikker, vi har plads til tilsammen psykologer. Vi har derudover en psykiater og to andre terapeuter tilknyttet. Vi arbejder meget selvstændigt, bestemmer i vidt omfang selv vores arbejdstider og opgaver i et åbent og frit miljø. Herudover kan vi tilbyde varierede opgaver og daglig faglig sparring. Arbejdsopgaver: Vi beskæftiger os hovedsageligt med psykoterapi og kriseintervention. Vi er tilknyttet et akut kriseberedskab for en del kommuner og institutioner over hele Fyn. Som psykolog vil du få mulighed for at indgå i dette arbejde i forhold til dine interesser og ønsker. Kvalifikationer: Vi søger psykologer, der er i stand til at arbejde selvstændigt og som hurtigt kan træde til, når krisen rammer. Vi ser gerne terapeutisk erfaring og gode teoretiske kundskaber, men vigtigere er det, at du er robust og tillidsvækkende, samt at du vil kunne trives i et miljø med humor og åbenhed. Tilknytning til/bopæl på Fyn vil være en fordel. Løn: Garanteret minimumsløn + provisionsordning. Ansøgningsfrist: 9. december 2010 kl Ansøgningen kan sendes via mail til følgende mailadresse: [email protected], eller sendes til: Mulighedernes Hus ApS, Benediktsgade 6, 5000 Odense C mærket Ansøgning. Du er velkommen til at kontakte os for nærmere information: Spørg efter: Peter Nielsen ( ). Læs mere om os på: Vi glæder os til at høre fra dig. [email protected] Psykolog til Hovedpineklinikken Vi søger en klinisk psykolog med interesse for det psykoterapeutiske og sundhedspsykologiske fagområde til en fast stilling på 15 timer ugentligt fra den 1. januar 2011 eller efter aftale. Hovedpineklinikken er en del af Neurologisk afdeling. Da der er tale om et nyoprettet tilbud, vil du selv få mulighed for at forme den psykologiske del af behandlingen. Ansøgningsfrist: 23. december Læs hele stillingsopslaget på job.regionsyddanmark.dk, job nr Finsensgade Esbjerg [email protected] 1 Psykolog søger nyt job 18. januar årgang Dansk Psykolog Forening Det sørgende menneske Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt. I gennemsnit bliver der opslået 20 ledige psykologjob på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen hver anden uge. Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres løbende, og har du ikke tid til at vente på næste Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en jobagent så får du en mail, når der er spændende nyt. Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder. Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor holde øje med både blad og net. 50 Psykolog nyt

51 Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø Tlf Telefax Mail: Web: Mandag-torsdag kl Fredag kl Direktør Marie Zelander Århus-kontoret Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Århus C Tlf Fax BESTYRELSE Formand: Mag.art. Roal Ulrichsen [email protected] Tlf Cand.psych. Arne Grønborg Johansen [email protected] Tlf Cand.psych. Eva Secher Mathiasen [email protected] Tlf Cand.psych. Rie Rasmussen [email protected] Tlf Cand.psych. Anne Merete Strømming [email protected] Tlf Cand.psych. Ditte Söderhamn [email protected] Tlf Cand.psych. Anne Thrane [email protected] Tlf Cand.psych. Rebecca Savery Trojaborg [email protected] Tlf Cand.psych. Jacob Risbjerg Vardrup [email protected] Tlf Studenterrepræsentanter: Anna Haugerud Formo [email protected] Tlf Helene Quist Langhoff Straarup [email protected] Tlf ETIKNÆVN Formand: Lisbeth Sten Jensen Næstformand: Jytte Gandløse Øvrige medlemmer: Finn Christensen, Lisbeth Borregaard Thorsen, Henning Damkjær Suppleanter: Annitta Nordkvist Permin, Else Andersen Telefonrådgivning Jytte Gandløse: Onsdage og fredage kl på eller mail: [email protected] Dette felt skal ALTID udfyldes! Skriv med BLOKBOGSTAVER Skemaet kan også udskives fra ændringsblanket Efternavn: cpr.nr.: medlemsnr.: NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen. fornavn(e): titel: Ændring pr. dato: Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer: Ændring af privat adresse, telefon og Adresse: P postnr. & by: Privat-tlf.: Mobil-tlf: Ændring af hovedbeskæftigelse: Ansættelsesmyndighed: Arbejdssted: A afdeling: Adresse: P postnr. & by: Tlf.: , arbejdssted: Ansættelsesdato: T timeantal pr. uge: Overenskomstansat Tjenestemandsansat Ny løn Gammel løn Privatansat Selvstændig Timelønnet Andet: Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! Ændring af bibeskæftigelse: Ansættelsesmyndighed: Arbejdssted: A afdeling: Adresse: P postnr. & by: Tlf.: , arbejdssted: Ansættelsesdato: T timeantal pr. uge: Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! Anden ændring: (Sæt kryds) Jeg er dimitteret som psykolog den: NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges! Jeg er ledig fra den: NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges! Jeg har orlov fra: til: Orlovens art: Orlov med løn Udlandsmedlem Orlov uden løn Jeg er gået på efterløn fra den: Jeg er blevet pensionist fra den: Bemærkninger: Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at Dansk Psykolog Forening i henhold til persondataloven behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt. Dato: Underskrift: Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her Psykolog nyt

52 Indhold magasinpost - UMM Sangen om hurtigst muligt i job Jo før den sygemeldte kommer tilbage i arbejde, des bedre. Sådan lyder en velkendt politisk diskurs. I virkeligheden er billedet langt mere nuanceret. Side 4 Religionspsykologi og klientarbejde Den kliniske religionspsykologi har ingen lang tradition i Danmark. Hvordan kan man som psykolog nærme sig denne del af klienternes livsverden? Side 10 Mediation under opbrud I USA er der bevægelse inden for mediation og konfliktløsning. Endnu er det i for ringe grad en psykologisk disciplin. Side 18 Faste rubrikker Overenskomst på slankekur Debat side 34 Møder og meddelelser side 38 Rubrikannoncer side 42 Stillinger side 46 Smalle tider kommer til at præge de offentlige overenskomster, som der nu forhandles om. Læs om Dansk Psykolog Forenings krav. Side 20 Al henvendelse til: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf