FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2013

Transkript

1 FRAVÆRSSTATISTIKKEN maj 2014 FORORD Formålet med statistikken er at beskrive fraværet i den kommunale henholdsvis den regionale sektor samt at muliggøre benchmarking for kommuner og regioner. Statistikken omfatter månedslønnet personale og er baseret på sammenkøring af årsudtrækket med fraværsdata for 2013 og 12 månedsudtræk med løn- og ansættelsesdata ligeledes for året I 2013 har 30 kommuner skiftet fraværssystem, hvilket har øget omfanget af indberetning af timeoplysninger om fraværet og dermed forbedret statistikgrundlaget. Disse skift kan på den anden side give en vis usikkerhed i statistikgrundlaget for det pågældende år. Det er i vides muligt omfang søgt at tage højde for dette. Ligeledes er det søgt at tage højde for lockouten i foråret I statistikken er der bl.a. mulighed for opgørelse af omfanget af den enkelte fraværsårsag (ikke ferie); men i den efterfølgende gennemgang er det udelukkende SYGEFRAVÆRET, der omtales.

2 SYGEFRAVÆRET i KOMMUNERNE Sygefravær omfatter fra og med 2012 egen sygdom, arbejdsskade og fravær der ikke udgør en hel arbejdsdag. Før 2012 var kun egen sygdom samt arbejdsskade omfattet. I tabel 1 ses en opgørelse af det gennemsnitlige samlede sygefravær i den kommunale sektor for månedslønnede opgjort for henholdsvis Alle ansatte og Tjenestemands- eller overenskomstansatte og fordelt på køn. Tabel 1: Sygefraværet i den kommunale sektor 2013 fordelt på køn. Antal fuldtidsbeskæftigede Dagsværk pr. fuldtids. Population* Kvinder Mænd Samlet Kvinder Mænd Samlet Alle ansatte , , ,2 12,7 9,8 12,0 Tjm. / Ovk-ansatte** , , ,9 12,5 9,2 11,7 * Månedslønnede ** eksklusive elever, ansatte i fleksjob og ekstraordinært ansatte Note: tallene er afrundet til 1 decimal Kvinders sygefravær er højest i begge grupperinger henholdsvis 12,7 og 12,5 dagsværk mod 9,8 og 9,2 for mændenes vedkommende. Det samlede sygefravær for populationen Tjenestemands- eller overenskomstansatte (11,7 dagsværk) er 0,3 dagsværk lavere end fraværet for alle ansatte med månedsløn(12,0). Tilsvarende er forskellen 0,2 dagsværk (12,7 12,5) for kvinder og 0,6 (9,8 9,2) for mænd. I figur 1 er ovennævnte opgørelse illustreret Figur 1. Sygefravær i kommunerne 2013 målt i dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget 12,7 12,5 9,8 9,2 12,0 11,7 Alle ansatte Tjm./Ovk.ans atte Kvinder Mænd Samlet Fraværet fordelt på kommuner Det gennemsnitlige fravær for alle ansatte i kommunerne var 12,0 dagsværk. Opgjort for de enkelte kommuner var det laveste gennemsnitlige fravær lig med 8,8 dagsværk, den højeste 14,3 dagsværk.

3 I figur 2 ses fordelingen af de enkelte kommuners fravær ligesom 1. kvartil, median og 3. kvartil markeret i figuren. Dagsværk Figur 2. Spredning i kommunernes gennemsnitlig sygefravær 1. kvartil ( 11,3 dagsværk) Median (12,0 dagsværk) 3. kvartil ( 12,6 dagsværk) Kommuner Det bemærkes af, at medianen og det vægtede gennemsnit begge er 12,0 dagsværk I figur 3 ses kommunernes gennemsnitlige sygefravær fordelt på intervaller af dagsværk. Figur 3. Kommunernes gnst. sygefravær fordelt på interval af dagsværk Antal kommuner < 10 dagsværk dagsværk dagsværk dagsværk > 13 dagsværk

4 Udvikling i det kommunale sygefravær I tabel 2 og i figur 4 er udviklingen i fraværet målt ved dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget over en fem års periode illustreret fordelt på kvinder, mænd og samlet. Tabel 2: Sygefraværet i dagsværk, fordelt på køn. KL År Kvinder Mænd Samlet ,3 10,9 13, ,5 10,3 12, ,3 10,3 12, ,6 9,7 11, ,7 9,8 12,0 Figur 4: Sygefraværet i dagsværk. Samlet og fordelt på køn. Kommunerne Dagsværk Kvinder Mænd Samlet Kvinders sygefravær er i alle årene højere (ca. 3 dagsværk) end mænds Kvinders sygefravær falder med 1,7 dagsværk (ca. 12%) fra 2009 til 2012 og er svagt stigende (0,1 dagsværk svarende til 1,1%) fra 2012 til Et samlet fald over perioden med 1,6 dagsværk eller 10,9%. Mænds sygefravær falder med 0,6 dagsværk fra 2009 til 2010 ( 5,5%), stagnerer fra , falder 0,6 dagsværk fra fra 2011 til 2012 (5,6%) og stiger med 0,1 dagsværk (1,2%) fra 2012 til ,1. Fra et fald på 1,1 dagsværk svarende til 10,4%. Samlet for begge køn ses et fald på 10,8% i sygefraværet over de fem år.

5 I Figur 5 ses udviklingen i sygefraværet over perioden for kvinder henholdvis mænd, indekseret, år 2009 er sat lig ,0 Figur 5: Sygefravær i dagsværk, årene Kommunerne Indeks år 2009 = ,4 94,5 94,5 93,0 89,0 89,6 Kvinder Mænd 88,1 89, Som det ses falder såvel kvinder som mænds fravær godt 5%-point fra 2009 til Herefter stagnerer mænds fravær hvorimod kvinders fravær fortsat falder yderligere 1,4 %- point. Fra falder fraværet for kvinder og mænd med 4,9 henholdsvis 5,5 %-point. Fra stiger fraværet med 1 %-point for kvinde og 0,6 %-point for mænd. Opgørelse af antal perioder omfatter alt fravær afsluttet i året. Opgørelse af antal kalenderdage eller dagsværk i disse perioder udgør kun fravær i selve statistikåret. Eksempel, et fraværsforløb med startdato 15. december året før og slutdato 14. januar i statistikåret - et sammenhængende forløb på 31 dage - vil være registreret under kategorien dage. Optællingen af fraværet i kalenderdage henholdsvis dagsværk i fravær udgør derimod kun 14 kalenderdage, eller 10 dagsværk da kun fravær i fraværs året opgøres. Et tilsvarende fraværsforløb (31 kalenderdage)som ligger inden for statistikåret vil (alt andet lige) derimod omfatte 31 kalenderdage i fravær. Fraværsperioder Figur 6 viser sygefraværet i 2013 fordelt på intervaller af periodelængder på henholdsvis 1 kalenderdag, 2-7 kalenderdag osv. 39,1 Figur 6. Procentvis andel af samlet antal perioder, fordelt på intervaller. Kommunerne 50,8 4,3 2,0 1,3 0,6 0,3 0,6 1,0 %-andel af samlede antal perioder I figuren ses %-fordelingen af antal perioder inden for hvert interval i forhold til det samlede antal perioder der er registreret i Sygefraværet falder tydeligt på perioderne 1 dag samt 2 7 dage. Således regstredes 39,1% af fraværet på 1 kalenderdag mens 50,8% af sygefraværet faldt på perioder mellem 2 og 7 kalenderdage. 96,2% af perioderne ligger under 29 dage.

6 I figur 7 ses fordelingen på perioder udfra mål fraværsvolumen (opgjort som antal dagsværk pr. periodeinterval) er vist. Figur 7: Procentvis andel af det samlede antal perioder, fordelt på intervaller. Kommunerne 34,8 9,6 7,6 6,4 8,2 6,3 3,8 13,6 9,9 %-andel af samlet volumen Periodeintervallet 2-7 dage var stadig dominerende med 34,8% af alt fravær målt i dagsværk; men det ses, at lange perioder vægter mere end i den forrige opgørelse. Således vægter perioden > 120 dage med 14% af den samlede fraværsvolumen. 58,3% af fraværsvolumen udgøres af perioder under 29 dage, 41,7% af perioder over 4 uger. Fordeling geografisk. I tabel 3 og i figur 8 ses det kommunale fravær fordelt på geografisk regioner. Tabel 3. Fravær i fordelt regionalt. Kommuner Region Antal kommuner Antal fuldtidsbesk Dagsværk pr. fuldtids. besk. Nordjylland ,4 11,9 Midtjylland ,1 11,4 Syddanmark ,6 11,4 Hovedstaden ,0 12,7 Sjælland ,2 12,8

7 Dagsværk Nord jylland Figur 8. Kommunernes gennemsnitlig sygefravær fordelt regionalt Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Kommuner Kommunerne i regionerne Midtjylland og Syddanmark havde det laveste gennemsnitlige vægtede fravær på 11,4 dagsværk. Nordjylland havde 11,9 dagsværk, Hovedstaden 12,7 og Sjælland 12,8 Spredningen i kommunerenes genemsnitlige fravær ses ligeledes af figuren. Højeste henholdsvis laveste fravær i dagsværk var således: Nordjylland : 10,0-12,5 dagsværk Midtjylland : 8,8-12,9 dagsværk Syddanmark: 9,2-12,9 dagsværk Hovedstaden: 11,6-14,3 dagsværk Sjælland : 11,6-14,2 dagsværk

8 Danmarkskortet herunder viser det gennemsnitlige fravær i de enkelte kommuner inden for de angivne intervaller. Link til kortet: Med linket er der adgang til kortet og til fraværet i dagsværk. Såvel tabellen som figuren og Danmarkskortet indikerer at fraværet generelt er lavere i kommunerne i den vestlige del af Danmark.

9 Sygefraværet fordelt på områder og overenskomstergrupper. Tabel 4 viser fordelingen af fuldtidsbeksæftigede og fravær i dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget inden for hver hovedkonto eller hvert område. Tabel 4: Sygefraværet fordelt på områder, kommune Område Fuldtidsbesk. Fravær pr. fuldtidsbesk. dagsværk Byudvikl./Miljøforanstalt 8.397,3 10,7 Forsyningsvirks ,0 9,9 Transport- og Infrastruktur 7.577,3 11,3 Undervisning- og Kultur ,3 10,7 Sundhedsområdet ,3 8,9 Socialeopgaver- og Beskæftigelse ,2 13,7 Fællesudgifter- og administration ,3 8,9 Antallet af fuldtidsbeskæftigede er markant forskelligt på de 7 områder. Det sociale område er langt det største efterfulgt af undervisningshenholdsvis det administra-tive område. Fraværet på de enkelte områder er yderligere illustreret i figur 9, herunder i stigende orden Figur 9. Fravær pr. hovedkonto/område, kommunerne Fravær pr. fuldtidsbesk. dagsværk 8,9 8,9 9,9 10,7 10,7 11,3 13,7 For så vidt angår fraværet pr. fuldtidsbeskæftiget ses 8,9 dagsværk på såvel sundheds- som det aministrative område 9,9 dagsværk på forsyningsområdet, 10, 7 dagsværk på både byudviklings- og undervisningsområdet 11,3 på transport og infrastruktur området 13,7 dagsværk og det sociale område.

10 Neden for i tabel 5 er vist beskæftigelse og fravær på de 15 største overenskomst-grupper (> 5000 fuldtidsbeskæftigede). Grupperne er sorteret i stigende orden efter fraværet pr. fuldtidsbeskæftiget. Tabel 5: Sygefraværet fordelt på overenskomstgruppe, kommunerne. Overenskomstgruppe Fuldtidsbesk. Dagsværk pr. fuldtids. Akademikere, KL ,3 Pædagogisk uddan. Led ,6 Kontor- og It-pers ,4 Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv ,5 Syge- og sundhedspers. - basis ,6 Socialrådg./socialformidl ,2 Teknisk Service ,3 Dagplejere ,7 Specialarbejdere mv., ,9 Pæd. daginst./klub/skolefr ,9 Hjemmevejl. Og pæd., døgninst ,2 Rengøringsassist ,3 Pædagogmedhj. og pæd. Assist ,5 Omsorgs-/pæd.medhj./pæd. ass ,0 SOSU, KL ,6 Som det ses, er der stor variation såvel i antal fuldtidsbeskæftigede som i fraværet i de enkelte grupper. I figur 10 herunder er fraværet for de enkelte peronalegrupper illustreret Figur 10. Sygefravær for de 15 største overenskomstgrupper. Kommunerne Dagsværk pr. fuldtidsbesk. 6,3 7,6 9,4 10,5 10,6 11,2 11,3 12,7 12,9 13,9 14,2 14,3 14,5 15,0 15,6 Målt på de enkelte overenskomstgrupper er der stor forskel i det gennemsnitlige sygefravær.

11 Grupperne Akademikere, Pædagogisk uddannede ledere og Kontorog It-personale havde alle et gennemsnitligt fravær som lå under 10 dagsværk. I den anden ende af skalaen ses personalegrupperne Hjemmevejledere og pædagogsik personale i døgninstitutioner, Rengøringsassistenter, Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter samt SOSU-personalet med et gennemsnitlig fravær som lå over 14 dagsværk. I øvrigt anes en tendens til, at personale med længere videregående uddannelse havde et lavere fravær end personale med mellemlange eller kortvarige uddannelser. Det ses også, at fraværet for grupperne på det pædagogiske område når bortses fra lederne samt SOSU-personale ligger i den høje ende af skalaen. Spredning i de ansattes fravær. I tabel 5 ses spredningen (fraktiler) i fraværet blandt alle de personer der har været ansat i den kommunele sektor i løbet af året. Personerne er opstillet opstillet i stigende orden efter mængden af fravær og fraværet er opgjort som akkumuleret andel af det samlede fravær. Populationen omfatter alle månedslønnede i stastistikken uanset beskæftigelsesgrad eller varighed af ansættelse. Dvs. 2 personer, der har samme fravær, men hvor den ene har været ansat 1 måned i en deltidsstilling og den anden har været ansat 12 måneder i en heltidsstilling, indgår i opgørelsen med samme fravær (vægt). Figur 11. Akkumuleret fravær pr fraktil af population 60% 50% 40% 30% Akkumuleret fravær 20% 10% 0% Fraktil Af tabellen ses at mellem 25% og 30% af de ansatte ikke er registreret med noget fravær overhovedet. Omregnet til fuldtidsbeskæftigede (her tages højde for ansættelsestid og beskæftigelse) udgjorde den andel, der ikke var

12 registreret med fravær svarende til ca. 20% af alle fuldtidsbeskæftigede. For 30 fraktilen, dvs. når fraværet for de 30% af de ansatte med lavest fravær er optalt er der samlet registreret ca. 0,5% af det samlede fravær. Halvdelen af populationen (50-fraktilen) omfatter akkumuleret 5,7% af fraværet mens 75-fraktilen samlet omfatter 22,4% af fraværet. Det ses også at 95% (95 fraktilen) af de ansatte samlet set står for 58,8% af det samlede fravær, hvilket igen betyder, at de 5% af personalet, der har det højeste fravær tilsammen er registreret for 41,2% af fraværet. Tallene er gengivet i tabel 4. Tabel 5. Akkumuleret fravær pr. udvalgte fraktiler. Kommunerne Fraktil af population Akkumuleret %-andel af det samlede fravær 25 0,0% 30 0,5% 50 5,7% 75 22,4% 95 58,8%

13 SYGEFRAVÆRET i REGIONERNE Sygefravær omfatter fra og med 2012 egen sygdom, arbejdsskade og fravær der ikke udgør en hel arbejdsdag. Før 2012 var kun egen sygdom samt arbejdsskade omfattet. I tabel 1 og figur 1 ses en opgørelse af sygefraværet målt i dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget i den regionale sektor fordelt på populationerne Alle ansatte og kun Tjm./Ovk-ansatte. Tabel 1: Sygefraværet 2013 fordelt på køn, regionerne Dagsværk i fravær pr. Antal fuldtidsbeskæftigede fuldtidsbeskæftiget Population* Kvinder Mænd Samlet Kvinder Mænd Samlet Alle ansatte , , ,4 11,4 8,6 10,8 Tjm. / Ovk-ansatte** , , ,0 11,2 8,5 10,7 * Kun månedslønnede ** eksklusive elever, ansatte i fleksjob og ekstraordinært ansatte Note: tallene er afrundet til 1 decimal Figur 1. Sygefravær i regionerne 2013 målt i dagsværk pr. ansat 11,4 11,2 10,8 10,7 8,6 8,5 Alle ansatte Tjm./Ovk.ansatte Kvinder Mænd Samlet Fordelingen på kvinder og mænd var i begge populationenr 79% og 21%. Forhol-det mellem antal kvinder og mænd var således næsten 4:1. Kvinders sygefravær var højest i begge grupperinger, nemlig henholdsvis 11,4 og 11,2 dagsværk mod mænds 8,6 og 8,5. For så vidt angår det gennemsnitlige samlede fravær var der en forskel på 0,1 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget i de to populationer. For kvinder var forskellen 0,2 dagsværk og for mænd 0,1 dagsværk. Efterfølgende tabeller og figurer er baseret på populationen Alle ansatte

14 Sygefraværet perioden fra I tabel 2 og illustreret i figur 2 ses udviklingen i sygefraværet for populationen alle ansatte i perioden Tabel 2: Sygefraværet i dagsværk, fordelt på køn. Regionerne År Kvinder Mænd Samlet ,1 10,0 12, ,6 9,5 12, ,2 9,4 11, ,6 8,6 11, ,4 8,6 10,8 Figur 2: Sygefravær , samlet og fordelt på køn. Regionerne. Dagsværk Kvinder Mænd Samlet Kvinders sygefravær er i alle årene højere (ca. 3 dagsværk) end mænds Kvinders sygefravær falder 4,1% fra 2009 til 2010, 3,2% fra , 4,5% fra og endelig 2,4% fra Et samlet fald over perioden på 1,7 dagsværk eller 13,5%. Mænds sygefravær falder med 5,0% fra 2009 til 2010, 0,5% fra , 8,8% fra 2011 til 2012, og stiger fra 2012 til 2013 med 0,4%. Et samlet fald over perioden på 1,4 dagsværk svarende til 13,5%.

15 I figur 2 er den samme udvikling i fraværet for kvinder og mænd beskrevet således, at år 2009 = ,0 Figur 3: Sygefravær i dagsværk, årene Regionerne 95,9 94,5 Indeks 2009 = ,0 92,8 Kvinder Mænd 88, kvinder fravær falder med 4,1 %-point, mænds med 5%- point kvinders fravær falder med 3,1 %-point, mænds med 0,5%-point kvinders fravær falder med 4,6 %-point, mænds med 6,3 %-point kvinders fravær falder med 1,7 %-point, mænds stiger med 0,3%-point 86,5 86,2 86, Opgørelse af antal perioder omfatter alt fravær afsluttet i året. Opgørelse af antal kalenderdage eller dagsværk i disse perioder udgør kun fravær i selve statistikåret. Eksempel, et fraværsforløb med startdato 15. december året før og slutdato 14. januar i statistikåret - et sammenhængende forløb på 31 dage - vil være registreret under kategorien dage. Optællingen af fraværet i kalenderdage henholdsvis dagsværk i fravær udgør derimod kun 14 kalenderdage, eller 10 dagsværk da kun fravær i fraværs året opgøres. Et tilsvarende fraværsforløb (31 kalenderdage)som ligger inden for statistikåret vil (alt andet lige) derimod omfatte 31 kalenderdage i fravær. Fraværet fordelt på perioder. Figur 4 viser den procentvise andel af det samlede antal perioder af sygefravær fordelt på intervaller af periodelængder. 41,2 Figur 4. Procentvis andel af det samlede antal perioder, fordelt på intervaller. Regionerne 49,7 4,1 %-andel af samlede antal perioder 1,8 1,2 0,5 0,2 0,4 0,9 Periodelængderne 1 dagsværk og 2 7 dagsværk var tydeligt dominerende og udgjorde henholdsvis 41,2% og 49,7% af det samlede antal perioder.

16 I figur 5 ses ligeledes en optælling af periodelængder, men her opgjort som andelen af den samlede fraværsvolumen i dagsværk fordelt på periodelængderne. Figur 5. Procentvis andel af det samlede antal perioder, fordelt på intervaller. Regionerne 38,0 %-andel af samlet volumen 11,8 8,0 6,6 8,1 5,8 3,4 10,4 8,1 Periodeintervallet 2-7 dage er stadig markant, men det fremgår tydeligt, at de lange peroioder i denne opgørelse indgår med en vis vægt. Alene perioden >120 dage omfatter godt 10% af fraværsvolumen. Det ses også, at omkring 64% af fraværsvolumen udgøres af perioderne under 29 dage; mens de restrende 36% ligger i intervallerne 29-57, , >120 og Uafsluttede perioder. Fordeling på de enkelte regioner. I tabel 3 ses antal fuldtidsbeskæftigede samt gennemsnitlige sygefravær pr. fuldtidsbeskæftiget fordelt på regioner og køn. Tabel 3. Beskæftigelse og fravær 2013 fordelt på regioner Antal fuldtidsbeskæftigede Fravær i dagsværk pr. fuldt. Region Kvinder Mænd Alle Kvinder Mænd Alle Region Nordjylland , , ,8 11,1 7,9 10,5 Region Midtjylland , , ,3 11,1 8,5 10,6 Region Syddanmark , , ,9 11,0 7,7 10,4 Region Hovedstaden , , ,2 11,5 8,8 10,9 Region Sjælland , , ,3 12,3 10,6 12,0

17 Fraværet er desuden illustreret i figur 6 Figur 6. Fravær pr. fuldtidsbesk. fo kvinder og mænd pr. region 11,1 11,1 11,0 11,5 12,3 7,9 8,5 7,7 8,8 10,6 Kvinder Mænd Fraværet målt som gennemsnitlig antal dagsvær pr. fuldtidseskæftiget var næsten den samme i alle regioner. Dog var fraværet for både kvinder og mænd lavest i region Syddanmark og højest (for begge køn) i region Sjælland. Spredning i de ansattes fravær. I figur 7 ses spredningen (fraktiler) i fraværet blandt alle de personer der har været ansat i den regioneale sektor i løbet af Personerne er opstillet opstillet i stigende orden efter mængden af fravær og fraværet er opgjort som akkumuleret andel af det samlede fravær. Populationen omfatter alle månedslønnede i stastistikken uanset beskæftigelsesgrad eller varighed af ansættelse. Dvs. 2 personer, der har samme fravær, men hvor den ene har været ansat 1 måned i en deltidsstilling og den anden har været ansat 12 måneder i en heltidsstilling, indgår i opgørelsen med samme fravær. Figur 7. Akkumuleret fravær pr fraktil af population. Regionerne 60% 50% 40% 30% Akkumuleret andel af samlet fravær 20% 10% 0%

18 Af tabellen ses, at mellem 20% og 25% af de ansatte ikke er registreret med noget fravær overhovedet. Omregnet til fuldtidsbeskæftigede (her tages højde for ansættelsestid og beskæftigelse) udgjorde den andel, der ikke var registreret med fravær i 2013, svarende til ca. 19% af alle fuldtidsbeskæftigede. For 25 fraktilen, dvs. når fraværet for de 25% af de ansatte med lavest fravær er optalt, er der samlet registreret ca. 0,2% af det samlede fravær. Halvdelen af populationen (50-fraktilen) omfatter akkumuleret 6,7% af fraværet mens 75-fraktilen samlet omfatter 24,5% af fraværet. Det ses også, at 95% (95 fraktilen) af de ansatte samlet set står for 61,1% af det samlede fravær, hvilket igen betyder, at de 5% af personalet, der har det højeste fravær tilsammen er registreret for 38,9% af fraværet. Tallene er gengivet i tabel 4. Tabel 4. Akkumuleret fravær pr. udvalgte fraktiler. Regionerne Fraktil af population Akkumuleret %-andel af det samlede fravær 20 0,0% 25 0,2% 50 6,7% 75 24,5% 95 61,1%