6.4. Opsummering 68 Kapitel 7. Konklusion 70 Summary 74 Kilde- og litteraturfortegnelse 75 Kildefortegnelse 75 Litteratur og trykte kilder 77

Transkript

1 Marie Veisegaard Olsen, Frie afrocaribiske kvinder i Christiansted, St. Croix, Dansk Vestindien ca Speciale. Saxo Instituttet, Københavns Universitet. Bedømmelsesdato: Indhold Kapitel 1. Introduktion Indledning Problemformulering og struktur Afgrænsning i tid og rum Definitioner Race, køn og kolonialisme teoretisk udgangspunkt Forskningsoversigt Indledning Forskning om frie afrocaribiere Forskning om afrocaribiske kvinder Diskurs og praksis Kildemateriale 14 Kapitel 2. Historisk kontekst St. Croix, Dansk Vestindien Christiansted og byens befolkning, Kapitel 3. En race og kønsforestilling Indledning Forskellighed, stereotyper og race En racediskurs Forestillingen om den afrocaribiske kvinde En dybere racistisk diskurs Opsummering 29 Kapitel 4. At opnå frihed Indledning Frigivelse i større grad til afrocaribiske kvinder Arbejdets betydning Opnåelse af frihed Opsummering 39 Kapitel 5. Seksuelle relationer og parforhold Indledning Lovgivning og acceptable sociale konventioner Indledning Indgåelse af ægteskab Indgåelsen af uægteskabelige forhold - lejermål De frie afrocaribiske kvinders seksuelle praksisser Indledning Den seksuelle ageren Forhold til eurocaribiske mænd Seksuelle relationer med frie afrocaribiere Prostitution Opsummering 56 Kapitel 6. Arbejdspraksisser Indledning Den arbejdende frie afrocaribiske kvinde Diskursen i arbejde 65 1

2 6.4. Opsummering 68 Kapitel 7. Konklusion 70 Summary 74 Kilde- og litteraturfortegnelse 75 Kildefortegnelse 75 Litteratur og trykte kilder 77 Billedfortegnelse 85 2

3 Kapitel 1. Introduktion 1.1. Indledning Et andet Slags Negere gives her, som i alle Henseender overtræffe hine og have givet sig den fuldkomneste Ret til al muelig Forrang. Disse ere Frie Negere og Mulatter eller rettere Mulatinder. Ved at have tient deres Herrer til Takke, eller ved at have optrukken dem tilstrækkelig have disse erhvervet sig Frihed og Velstand. 1 Den danske ø St. Croix var ved slutningen af 1700-tallet et fuldt udviklet sukkerproducerende vestindisk slavesamfund bestående overordnet af en samfundsgruppe af frie eurocaribiere af europæisk oprindelse og en gruppe afrocaribiske slaver af enten ren afrikansk eller blandet afrikansk-europæisk oprindelse. Der var dog gennem årene gradvis fremvokset en mellemgruppe af frie afrocaribiske personer, som bestod af frigivne slaver eller efterkommere af tidligere slaver. Denne sidste gruppe levede som frie mennesker, men dog med indskrænkede rettigheder i forhold til de med europæisk oprindelse. Som ovennævnte udtalelse, givet af Christiansteds skolerektor Hans West i 1790, viser, bestod denne gruppe især af frie afrocaribiske kvinder, der havde fået friheden ved at tjene deres herre trofast eller ved at arbejde ihærdigt. I caribisk historieskrivning har man haft svært ved at forklare tilstedeværelsen af gruppen af fri afrocaribiere i de caribiske slavesamfund, og man har især haft svært ved forstå og få analytisk greb om de frie afrocaribiske kvinder, idet de gennem deres seksuelle relationer til eurocaribiske mænd tilsyneladende havde magt til at nedbryde den racebaserede logik som samfundsstrukturen hvilede på. En samfundsorden, hvor afrocaribiere helst skulle være slaver og eurocaribiere helst skulle være slaveejere. De frie afrocaribiere beskrives ofte i historiografen som en slags samfundsmæssig anomali. De ses som en indre modsætning i samfundet, hvis eksistens enten ikke rigtig kan forklares, eller de bliver simpelthen forklaret som et uheld. Grunden til dette fortolkningsproblem, er den analyseramme man har tolket de frie afrocaribiere ud fra. Historikere har i høj grad taget udgangspunkt i at betragte undertrykkelsen af afrocaribiere i slavesamfundet som et faktum, snarere end en social relation som hele tiden måtte reproduceres. Ud fra denne forståelse har historikere enten undersøgt situationer eller forhold, såsom lovgivning, der viser at afrocaribiere blev undertrykt, eller de har set på afrocaribiernes modstandsformer som at gøre oprør. Med andre ord har fokus enten været på at undersøge undertrykkelsen eller modstand. I nyere studier er historikere begyndt at inddrage eksistensen af en raceforestilling om afrocaribiere, og få har set på en særlig kønnet ra- 1 West 1790 s. 49 3

4 ceforestilling om afrocaribiske kvinder, som en del af måden at legitimere og organisere undertrykkelsen på i slavesamfundet. Forestillingen er dog i disse studier blot blevet taget som endnu et bevis på undertrykkelsen. I denne forbindelse har enkelte historikere undersøgt sammenhænge mellem forestilling og praksisser. De har enten søgt at afdække, hvordan forestillingen bestemte afrocaribiernes praksisser, eller de har undersøgt, hvordan afrocaribiere i deres praksisser gjorde modstand mod forestillingen. Historikerne er således fanget i tolkninger, der giver problemer med at forstå eksistensen af gruppen af frie afrocaribiere og de frie kvinders praksisser, såsom deres seksuelle ageren og nogle kvinders økonomiske selvstændighed. Det er nemlig svært at forstå disse entydigt som modstand eller undertrykkelse. En nærmere undersøgelse af relationerne mellem forestilling og de frie afrocaribiske kvinders praksisser, ud fra en forståelse af undertrykkelsen som en social relation, der hele tiden måtte reproduceres, ville kunne give en bedre forståelse af de frie afrocaribiske kvinders vilkår og handlerum. Det er således dette speciales hovedpointe, at de frie afrocaribiske kvinders vilkår og handlerum i Dansk Vestindien ikke fyldestgørende forklares via de tolkninger, som tidligere caribiske historikere har foretaget, men derimod må forstås som noget, der opstår i samspillet mellem forestilling og praksisser Problemformulering og struktur Med baggrund i de ovennævnte analytiske problemer vil dette speciale rette opmærksomheden på iværksættelsen af en race- og kønsforestilling om frie afrocaribiske kvinder, og på hvorledes denne påvirkede de frie afrocaribiske kvinders sociale praksisser. Undersøgelsesfeltet vil være byen Christiansted, St. Croix i perioden Specialet ønsker med sin analysetilgang at komme med et nyt bud på, hvordan man skal forstå de frie afrocaribiske kvinders vilkår og handlerum. Det leder frem til følgende problemstilling: Hvilken race- og kønsforestilling eksisterede der om afrocaribiske kvinder i Dansk Vestindien ? Hvilke relationer var der mellem race- og kønsforestillingen og de frie afrocaribiske kvinders praksisser i Christiansted, St. Croix i ? De praksisser, der vil være fokus på, er nogle af de mest centrale temaer i historieskrivningen om afrocaribiske kvinder. Det drejer sig om: opnåelsen af frigivelse, deres seksualitet, samt deres arbejdsprak- 4

5 sisser. Disse fokuspunkter er valgt, da de især menes at kunne belyse, hvordan den frie afrocaribiske kvindes handlerum skal forstås. Det skal her pointeres, at i specialet vil begrebet diskurs blive brugt synonymt med ordet forestilling. Når der gøres brug af disse, tænkes der på de idéer, der kom til udtryk i samtiden om afrocaribierne i for eksempel beretninger. Specialet er opbygget således, at der efter de indledende afsnit vil blive givet et kort overblik over St. Croix historie og befolkning samt af byen Christiansted og dens indbyggere. Fokus vil være på specialets undersøgelsesperiode. Dette gøres for at give en bedre forståelse af den historiske kontekst, som de frie afrocaribiske kvinder var en del af samt en forståelse af deres mulige handlerum. Efterfølgende vil det blive beskrevet, hvordan race- og kønsforestillingen udviklede sig i relation til det dansk vestindiske slavesamfund. Undersøgelsen vil bygge på en analyse af eurocaribiske beretninger om Dansk Vestindien og af spredte skriftlige udsagn fra danske embedsmænd i kolonien. Dette kapitel vil stå som ramme til specialets efterfølgende kapitler, der undersøger de frie afrocaribiske kvinders praksisser i forhold til at opnå frigivelse, deres seksuelle praksisser og deres arbejdsliv. I disse kapitler vil relationer mellem periodens raceog kønsforestilling og de frie afrocaribiske kvinders handlerum løbende blive evalueret. Først analyseres frigivelsesmønstret på St. Croix i perioden omkring , og hvorledes race- og kønsforestillingen påvirkede kvindernes opnåelse af frigivelse. Dernæst undersøges de frie afrocaribiske kvinders indgåelse i seksuelle forhold. I dette større kapitel studeres de frie afrocaribiske kvinders seksuelle praksisser, og hvordan disse skal anskues i lyset af race- og kønsforestillingen. Slutteligt undersøges, hvorledes de frie afrocaribiske kvinder genererede indkomst indenfor det handlerum, deres køn og race gav dem Afgrænsning i tid og rum Den kronologiske afgrænsning er perioden mellem Det er en periode, hvor andelen af den frie afrocaribiske befolkningsgruppe voksede eksplosivt, og hvor der ikke mindst fandt en række politiske og sociale udviklinger sted, der gav fokus på, hvad der konstituerede korrekt kønnet opførsel for afrocaribiske kvinder. I begyndelsen af perioden begyndte slavemodstandere i stigende grad at stille spørgsmålstegn ved det moralske i at have slaver. Tanker, der i perioden udfordrede slavesystemet, men som også synes at give et større behov for at begrunde samfundsordenen og en racemæssig underordning af afrocaribieren. Mod slutningen af perioden ses der fra gruppen af frie afrocaribiere en spirende gruppeidentitet, der blandt andet udmundede sig i fremstillingen af krav om flere civile rettigheder til den danske konge, en debat, der også involverede forestillinger om køn og race. Det er på baggrund af disse forhold, at jeg har valgt at fokusere på den nævnte periode. 5

6 Undersøgelsen koncentrerer sig som nævnt om byen Christiansted på St. Croix. Der vil dog blive refereret til forhold i det resterende Dansk Vestindien samt til andre caribiske kolonier, særligt Britisk Vestindien, for en dybere belysning og diskussion af forholdene for de frie afrocaribiske kvinder i Christiansted. Denne opgave bygger på den grundholdning, at der, til trods for forskelle i lokale praksisser i Vestindien, var en særlig race- og kønsforestilling, som gennemstrømmede de caribiske slavesamfund. Hertil skal det nævnes, at St. Croix var meget stærkt præget af engelsk sprog og kultur, idet der var en overvægt af britiske eurocaribiere. 2 Christiansted er valgt som geografisk undersøgelsesfelt, eftersom størstedelen af St. Croix frie afrocaribiske befolkning bosatte sig og fandt arbejde der. 3 Det har også haft betydning for valgt undersøgelsesfelt at St. Croix African Roots Project (SCARP) har foretaget en bearbejdning af en række arkivalske kilder fra Rigsarkivet, der kan være med til at belyse betydningen af køn og race for de frie afrocaribiere Definitioner Specialet gør brug af en række termer, som kræver en nærmere definition. Betegnelsen afrocaribiere dækker, som nævnt i indledningen, over folk af både ren afrikansk afstamning og blandet oprindelse boende i Vestindien. Tillægsordet fri gør til gengæld, at betegnelsen dækker over personer fra den gruppe i det dansk vestindiske slavesamfund, der bestod af frigivne slaver og deres efterkommere, og som i den behandlede periode var af enten afrikansk eller blandet afrikanskeuropæisk oprindelse. Sidst, men ikke mindst, dækker betegnelsen eurocaribiere over personer af ren europæisk oprindelse, der boede i Vestindien. Det skal nævnes, at man i samtidens dokumenter i stedet benyttede sig af benævnelser såsom blank, når man ønskede at præcisere hudfarve hos eurocaribierne. En eurocaribisk mand blev dog primært betegnet efter titel og eurocaribiske kvinder efter ægteskabelig status. 4 Frie afrocaribiere kunne blive benævnt som frikulørte, men mere brugt var betegnelser, der præciserede både hudfarve og køn hos det enkelte individ, såsom frineger/frinegerinde og frimulat/frimulatinde. 5 Disse samtidige termer vil ikke blive benyttet i det 2 Hall 1994 s I matriklerne er alle frie afrocaribiere indtil 1806 opført under Christiansteds jurisdiktion eller Frederikssteds jurisdiktion. Ifølge et mandtal for frie afrocaribiere i Christiansteds jurisdiktion 1816 boede blot 262 af i alt 2040 frie afrocaribiere udenfor selve byen Christiansted (RA/RR ; SCARP: RA/VGK ) 4 Det vil sige frøken, frue, madame eller enke 5 I Dansk Vestindien blev følgende betegnelser om hudfarve brugt. Betegnelsen mulat(inde) om børn af en blank og negerinde. Mustice(inde) om børn af en blank og mulatinde, og endelig dog ikke gennemført betegnelsen castice om børn af en blank og en musticeinde. Betegnelsen sambo(inde) dækkede børn af en sort og mulat(inde), men brugtes ikke meget; i reglen kaldtes de blot negre. (Garde 1971 s. 212) 6

7 generelle sprogbrug, idet der ikke ønskes at blive brugt benævnelser om personer, der tager udgangspunkt i hudfarve til at indikere gruppetilhørsforhold, og fordi der også synes at være en indlæggende fare for ved brugen af sådanne betegnelser at videreføre en tradition, hvor visse af disse termer er blevet tillagt negative konnotationer. De i stedet valgte betegnelser er desuden de generelt brugte i den nyeste forskning om Dansk Vestindien. 6 I visse henseender vil samtidens termer, der tager udgangspunkt i hudfarve, alligevel blive brugt, nemlig ved direkte citater fra samtidige kilder og i forhold, hvor betydningen af hudfarve er væsentlig for analysen Race, køn og kolonialisme teoretisk udgangspunkt Specialets problemstilling er i sin tilgang og fremstilling inspireret af postkolonialisme. 7 En teoretisk positionering, for en gruppe historikere, antropologer og litterater i studiet af kolonialisme, der i vid udstrækning er inspireret af en samling ideer og metodiske redskaber fra poststrukturalismen og fra dekonstruktion. Tilgangen indebærer først og fremmest en afvisning af at beskrive virkeligheden som bestående af essentielle meningsgivende komponenter og i stedet opfatte virkeligheden som konstrueret af samfundets aktører. Dermed bliver en forståelse af kulturelle og sociale fænomener til en undersøgelse af, hvordan disse fænomener bliver tillagt mening (konstrueret), snarere end en undersøgelse af deres eksistens som en funktion af underlæggende strukturer. Struktur skal dermed i stedet ses som noget, der opstår i tæt samspil med og får mening gennem de historiske aktører. Overordnet kan man derved sige, at den postkoloniale tilgang indebærer et forsøg på at forstå, hvad det koloniale møde indebar for europæere og dem, de koloniserede ved at rette fokus mod, hvordan mødets aktører skabte mening ud af mødet, og hvilke vilkår de havde for at skabe. 8 I studiet af koloniale kulturmøder er mange historikere ophørt med at anse kolonialismen og racismen som et succesfuldt hegemonisk system 9 og i stedet fokusere på anskuelse af kulturmødet mellem europæere og de andre som en mere rodet historisk situation, som ikke nær så let lader sig indfange. De postkoloniale studier har særligt rettet opmærksomhed mod betydninger af køn og race samt intime relatio- 6 Se en lignende begrebsbrug hos for eksempel Jensen 2006; Simonsen, 2007; Sebro For at få overblik over denne tilgang er følgende oversigtsværker anvendt: Loomba, 2005; Childs og Williams 1997; Barker, Hulme og Iversen 1994; Simonsen Simonsen 2003, s. 3-4; Loomba 2003, s Begrebet er udviklet af Antonio Gramcis, der gjorde gældende, at de(n) herskende klasse(r) ikke blot opnår dominans ved fysisk overmagt alene, men også ved at få dets undersåtter til ideologisk at slutte op om dens/deres tolkninger af den foreliggende historisk-sociale virkelighed. (Bekker-Nielsen 2003 s ; Loomba 2005 s ) 7

8 ner mellem forskellige etniske grupper i det koloniale eller på indre konflikter i de koloniale og raceideologiske samfundssystemer. 10 Disse studiers anskuelser på begreberne race og køn tager nærværende speciale således udgangspunkt i. Begrebet race anskues her som en social og kulturel konstruktion bundet til en bestemt historisk kontekst. 11 Denne definition af race betyder, at nærværende speciales undersøgelse af den historiske samtids raceforestilling er en undersøgelse af, hvordan man mente, der kunne være tilknyttet særlige adfærdstræk til bestemte samfundsgrupper, og at den i tilfældet med afrocaribierne indskrev betydninger af hudfarve. Begrebet køn er en dansk oversættelse af det engelske begreb gender, og tager her sin definition fra Joan Wallach Scott, hvilket indebærer, at specialet bygger på den grundholdning, at hvad der kan defineres som mandligt og kvindeligt forandres til stadighed, for eksempel hvad der opfattes som korrekt opførsel for en mand og korrekt opførsel for en kvinde. På samme måde som race, er ideer om køn koblet til en specifik situation, en bestemt tid og til en bestemt samfundsgruppe. Det er denne kulturelle konstruktion som her sammenfattes i det anvendte begreb køn, og skal altså ikke forstås som det biologiske køn, men det sociale køn Forskningsoversigt Indledning I det følgende vil den forskningslitteratur, der ligger til grund for specialets problemstilling, blive præsenteret for at give en forståelse af, hvorledes dette speciale indskriver sig i den nuværende forskning om frie afrocaribiske kvinder samt give en forståelse for, hvorledes nærværende speciale i sin tilgang fremkommer med et nyt bud på, hvordan man kan anskue de frie afrocaribiske kvinders vilkår og handlerum i Dansk Vestindien. Kapitlet vil først fremstille de væsentligste bidrag til forskningen om de frie afrocaribiere generelt, dernæst om de afrocaribiske kvinder, og slutteligt ses på forskningslitteratur, der har undersøgt betydninger af race og køn samt samspil mellem forestilling og praksis, og dermed metodisk inspirerede til dette speciales problemstilling Forskning om frie afrocaribiere Traditionelt har historieskrivningen om de caribiske slavesamfund især anlagt en administrations-, handels- og økonomisk historisk synsvin- 10 For en introduktion til, hvordan kolonialhistorie har bevæget sig mod undersøgelser af intime møder i den sociale verden mellem eurocaribiere og de andre se: Stoler 2002 s Definitionen henter inspiration fra Evelyn B. Higginbotham, se Higginbotham 1997 s Scott 2006 s

9 kel. 13 Det er først i de seneste 45 år, at der er fremkommet en interesse, især blandt caribiske historikere, for at skrive historien om de caribiske slavesamfund og den afrocaribiske befolkning. Det første værk, om slavesamfundenes frie afrocaribiske befolkningsgruppe, udkom i Det var et komparativt værk redigeret af David W. Cohen og Jack P. Greene med titlen Neither slave nor free: The freedmen of African descent in the slave societies of the New World. 14 I ti selvstændige kapitler, skrevet af forskellige caribiske historikere, der hver havde fokus på en bestemt lokalitet, blev det med udgangspunkt i Frank Tannenbaums tese (Han tese var, at der var et kausalt forhold mellem letheden og frekvensen af slavefrigivelser på den ene side og den relative mildhed af slaveriet på den anden side) 15 undersøgt, hvordan de frie afrocaribiere indgik i slavesamfundenes dynamik. I forlængelse heraf udkom der i 1970 erne og 1980 erne flere bøger omhandlende den frie afrocaribiske befolkningsgruppe i diverse caribiske samfund. 16 Værkerne er kendetegnet ved at være deskriptive fremstillinger af de frie afrocaribieres vilkår i et undertrykkende slavesamfund, og emnemæssigt behandler de typisk demografiske karakteristika, de frie afrocaribieres politiske og retslige status, økonomiske aktiviteter, frigivelsesmønstre etc. De enkelte afrocaribiske aktører, herunder de frie afrocaribiske kvinder og deres praksisser, indtager en mindre rolle. Idet disse værker tager udgangspunkt i, at slavesamfundenes undertrykkelse var et faktum, forsøger de ikke at afdække, hvordan magten reelt fungerede i de koloniale samfund, og hvilket handlerum en sådan gav afrocaribierne i deres praksisser. Siden disse større værker er der, i caribisk historieskrivning, kun blevet udgivet mindre spredte artikler og essays omhandlende den frie afrocaribiske befolkningsgruppe, og specifikt om gruppen af frie afrocaribiske kvinder, er kun udgivet et par enkelte artikler og et samleværk. 17 Trods forskelle, er disse i høj grad, ligesom de ovennævnte værker om frie afrocaribiere kendetegnet ved at tage udgangspunkt i en undertrykkende struktur. Der er dog en forskel i forhold til de tidligere værker. Flere af studierne søger at indskrive de frie afrocaribiere som aktører med mulighed for at præge deres egen tilværelse i det undertrykkende samfund. 13 I dansk henseende er nogle af de væsentlige eksempler: Westergaard 1917; Bro- Jørgensen 1966; Vibæk 1966; Hornby 1980; Olsen 1983; Green-Pedersen 1981; Gøbel 1982; Jensen Værket udkom i forlængelse af symposiet The Role of the Free Black and Free Mulatto in Slave Societies of the New World, afholdt i 1970 på The Johns Hopkins University (Cohen og Greene 1972 s. vii (preface)) 15 Cox 1984 s. xi (Preface) 16 Se følgende værker: Handler 1974; Campbell 1976; Heuman 1981; Cox Historiker Bridget Brereton fremhæver i artiklen Gender and the Histriography of the English-Speaking Caribbean fra 2002, at hun beklager kun at kunne erindrer et par enkelte meget korte artikler, der har behandlet gruppen af frie afrocaribiske kvinder. Den ene omhandler tiden efter slaveriet.(brereton 2002 s ) For den anden artikel se, Boa Sidenhen er der udkommet et samleværk om frie kvinder, se Gaspar og Hine

10 Denne udvikling kom i løbet af 1980 erne generelt indenfor historieskrivning om afrocaribiere, og skal ses som en reaktion på de tidligere mere strukturalistisk orienterede historiske fremstillinger af afrocaribiere, frie som slaver, der godt kunne have en tendens til at fremstille afrocaribiere uden handlekraft og dermed uden egen subjektivitet. Med aktørperspektivet, har historikere bevæget sig hen imod at undersøge afrocaribiernes reaktioner på den undertrykkende samfundsorden, og især af deres modstandsformer. Billedet af den vestlige kultur og kolonialismens indflydelse på de caribiske samfund ændrer sig herved ikke væsentlig ved denne tilgang. Hovedpointen er nemlig, at afrocaribiere kan handle imod de undertrykkende strukturer. 18 Denne tilgang, har dog gjort det svært at få greb om og forstå de frie afrocaribiere i slavesamfundet. Både fordi det er tydeligt, de brød med slavesamfundets racebaserede logik, men også fordi det har været svært at anskue dem som modstandsagenter, da de som frie selv ejede slaver, indgik i seksuelle parforhold med eurocaribiere og i mange andre henseender kan opfattes som havende draget fordel af systemet. Arnold Sio udtaler i artiklen Marginality and Free Coloured Identity in Caribbean Slave Society, at de frie afrocaribiere var a third party in a system built for two, og at de er et af de mest kritiske problemområder i de historiske studier af caribiske slavesamfund. 19 Gad Heuman pointerer i sit bidrag til General History of the Carribbean fra 1997, at de frie afrocaribiere var an unintended by-product of slave society. 20 Måske man her skal finde en del af forklaringen på den spartanske forskning i den frie afrocaribiske gruppe, og i særlig grad de frie afrocaribiske kvinder. Den første historiker til at forske i de frie afrocaribiere i Dansk Vestindien, er den jamaicanske historiker Neville A.T. Hall. 21 I samleværket Slave Society in the Danish West Indies, som er udgivet posthumt og består af Halls væsentligste artikler, omhandler kapitlerne 8 og 9: An Inermediate Sort of Class: The Emergence and Growth of the Freedman Population og The Rights and Privileges of Rational Creatures: The Freedman Petition of 1816, den frie afrocaribiske befolknings forhold i det dansk vestindiske slavesamfund. Hall bygger på et indgående studie af samtidigt kildemateriale, som åbner for inspirerende og nye forståelser af de frie afrocaribieres situation, men idet han arbejder ud fra et hegemoniperspektiv, kommer hans analyser, ligesom de andre benævnte studier, til at koncentrere sig om slavesamfundets begrænsninger for de frie afrocaribiere. Hall har dog en mere nuanceret forståelse af de frie afrocaribiere, idet han ser dem som en del af slavesamfundet til forskel fra f.eks. Sio og Heuman. Alligevel finder han, hvilket jeg mener, skal ses i lyset af hans tilgang til emnet, at de er udtryk for en social selv- 18 Simonsen 2003 s Sio 1987 s Heuman 1997 s Tidligere har amatørhistorikeren Eva Lawaetz fra eget forlag udgivet et indledende studie om den frie afrocaribiske gruppe på St. Croix. Fokusset er dog primært på at videregive statistiske data. Se: Lawaetz

11 modsigelse i slavesamfundet, idet de brød med sammenhængen mellem hudfarve og status. 22 I 1997 skrev Elizabeth Rezende sit antropologiske speciale med titlen Cultural Indentities of the Free Colored in Christiansted, St. Croix, Danish West Indies Dette værk er det seneste større værk om de frie afrocaribiere i Dansk Vestindien. Hendes kildestudier er omfattende, og hun formår i visse henseende at vise de frie afrocaribiere herunder enkelte kvinder, som aktører med mulighed for at præge deres egen tilværelse. Men i sin overordnede tilgang tager hun også udgangspunkt i slavesamfundets undertrykkende strukturer som et faktum. For eksempel påpeges en lovgivning og en racediskurs, der viser undertrykkelsen. Dette gør, at hun i sine analyser fokuserer på, hvorledes de frie afrocaribiere kunne handle indenfor denne struktur Forskning om afrocaribiske kvinder Disse ovennævnte forhold har også præget historieskrivningen om afrocaribiske kvinder, frie som ufrie i slavesamfundet. Der er som nævnt kun blevet udgivet enkelte artikler specifikt omhandlende gruppen af frie afrocaribiske kvinder. Forskningen om afrocaribiske slavekvinder er mere omfattende, og da disse studier emnemæssigt har berørt de samme områder som den spartanske forskning om frie afrocaribiske kvinder, har de været relevante for udformningen af dette speciales problemstilling. I årene udkom tre større værker om afrocaribiske slavekvinder fra det Britiske Vestindien, forfattet af henholdsvis Barbara Bush, Hilary Beckles og Marietta Morrissey. 23 Alle tre har som udgangspunkt for deres studie, at slavesamfundet gav nogle særlige forhold for afrocaribiske kvindelige slaver. De to førstnævnte forfattere har særligt fokus på kvindernes modstandsformer. Mens Morrissey i en mere marxistiskhistorisk inspireret tilgang har fokus på, hvorledes de økonomiske strukturer var med til at definere en særlig underlegen social position for kvinder. Alle disse værker har, til trods for forskelle, tilfælles, at de forsøger at identificere diverse forhold for undertrykte afrocaribiske kvindelige slaver. I enkelte tilfælde nævner de også de frie afrocaribiske kvinder. Denne indgang til analyserne gør, at de afrocaribiske kvinders praksisser bliver vurderet ud fra prismen af enten ofre eller modstandsagenter. I deres studier fokuserer de på emner såsom kvindernes arbejdsrolle i slavesamfundet, deres seksualitet, frigivelse samt deres modstandsformer i slaveriet. Der, hvor de har sværest ved at få greb i analysen, er kvindernes seksuelle ageren med eurocaribiske mænd. Især da en del af kvinderne fik deres frihed gennem disse relationer, og 22 Hall 1994 s , Beckles 1989; Morrissey 1989; Bush

12 ligeledes da flere af kvinderne, som det f.eks. påpeges af Beckles, i friheden fortsat søgte seksuelle relationer med eurocaribiske mænd. 24 Forfatterne forklarer denne ageren, som udtryk for en kvindelig modstandsform, idet kvinderne igennem deres seksuelle forhold til eurocaribiske mænd var med til at sløre distinktionerne mellem frie og ufri og dermed ultimativt med til at udfordre den sociale orden. De tager dermed stilling til de afrocaribiske kvinders motiver for at handle, som de gør. Disse tre værker er til dags dato stadig de tre største selvstændige værker om afrocaribiske slavekvinder i den engelsktalende del af Caribien. Den første bog, der historisk behandler frie afrocaribiske kvinder i slavesamfundene udkom i Den består af en samling af flere mindre artikler om frie afrocaribiske kvinder med titlen Beyong Bondage. Free Women of Color in the Americas skrevet af flere forskellige forfattere med fokus på forskellige både caribiske og syd - og nordamerikanske slavesamfund. 25 Den første del af bogens essays handler om, hvorledes slavekvinder søgte at opnå frihed og efterfølgende søgte at bevare denne, mens anden halvdel handler om det liv, de skabte for dem selv i slavesamfundene. På trods af forskelle, er artiklerne kendetegnet ved at være socialhistoriske studier af kvinderne, i tråd med den hidtidige historieskrivning om afrocaribiske kvinder Diskurs og praksis Dette speciales problemstilling er i sin tilgang blevet inspireret af historikere, som har undersøgt betydningen af en race- og kønsforestilling, som en måde at iværksætte undertrykkelse på i slavesamfundene i den nye verden. Men særlig vigtigt har det været, at enkelte historikere har undersøgt sammenhænge mellem forestilling og praksis, og derved set på, hvordan race- og kønsforestillingen reelt påvirkede handlerummet for koloniens undersåtter. I værket Slave Women in Caribbean Society: fra 1990 undersøger den føromtalte Bush i første kapitel af sin bog oprindelsen og karakteren af, hvad hun betegner en stereotype om afrocaribiske kvinder. Gennem analyser af eurocaribiske mænds skriftlige udsagn om afrocaribiske kvinder, påviser Bush, at denne forestilling blot var en stereotype, der blev brugt til at legitimere den afrocaribiske kvindes rolle som både hårdt arbejdende markslave og som seksuelt objekt for eurocaribiske mænd. 26 Det er en særdeles inspirerende analyse for nærværende speciale for forståelsen af, hvordan magten over afrocaribiske kvinder i slavesamfundet blev iværksat. Resten af hendes bog lader dog meget tilbage, idet den fokuserer på at vise forhold, hvor kvinderne gør modstand mod den tilskrevne rolle. Den afrocaribiske kvinde reduceres herved til at være en modstandsagent. Bush synes 24 Beckles 1989 s. 147, Gaspar og Hine Bush 1990 s

13 slet ikke at have øje for omfanget af de vilkår, herunder forestillingen om den afrocaribiske kvinde, som trods alt må have indvirket på slavekvindens handlerum og praksisser. Føromtalte historiker Hilary Beckles er, når det specifikt gælder historieskrivningen om de caribiske slavesamfund, central i bevægelsen mod en ny tilgang til studiet af caribiske kvinder. I bogen Engendering History. Caribbean Women in Historical Perspective 27 fra 1995, bestående af en række essays, kritiserer Beckles caribiske historikere for at være tilbageholdende med at gå i retning af at benytte poststrukturalistiske teorier. Han påpeger, at der i historieforskningen om caribiske kvinder 28 ikke ses nogen diskussion af køn som en abstrakt repræsentation eller studier af, hvorledes kønnede forhold opererede gennem sproglige ytringer. 29 En kritik han gentager i indledningen til hans seneste bog Centering Women. Gender Discourses in Caribbean Slave Society fra Han mener således at gøre op med sit tidligere værk Natural Rebel, og bevæger sig mod at inddrage betydningen af diskurser om caribiske kvinder i sine studier af disses praksisser. Det kan kritiseres, at han i sit seneste værk stadig bevæger sig inden for en analyseramme, der handler om at beskrive undertrykkelsens resultat. Han påpeger også selv, at han arbejder inden for et hegemoni-perspektiv. 30 En væsentlig inspirationskilde for nærværende speciale er den amerikanske historiker Jennifer L. Morgan, der komparativt har undersøgt slaveriet i Virginia og på Barbados i 1600-tallet i bogen Laboring Women, og som meget overbevisende i begyndelsen af sit værk har vist fremkomsten af en race- og kønsforestilling om afrikanske kvinder, som i det britiske slaveri blev iværksat og videreudviklet af slaveejerne til at legitimere slaveriet af hende. Morgan betegner denne diskurs som en gendering of racial ideology. 31 Resten af hendes bog omhandler, hvordan denne diskurs blandt andet var med til at forme slavekvinders liv. Hun ser hermed et harmonisk samspil mellem tidens diskurs om slavekvinder, og hvorledes deres liv i praksis formede sig. Her mener jeg, man kan rette kritik mod hendes syn på diskursens determinisme. Hvis den altid var så stærk, hvordan kan det da for eksempel forklare fremvæksten af gruppen af frie afrocaribiske kvinder? Dette mener jeg vidner om, at samspillet mellem forestilling og praksis var mere dynamisk end som så. Studier af Kathleen Brown og Martha Hodes behandler begge, til trods for forskelle i emne og fremgangsmåde, betydningen af køn og race i en amerikansk kontekst. 32 Begge studier ser et mere kompleks 27 Bogen udkom i forlængelse af det international symposium Engendering History: Current Directions in the Study of Women and Gender in Caribbean History, afholdt i 1993, ( Shepherd, Bailey og Brereton 1995 s. ix (Preface)) 28 Det gælder både forskningen i afrocaribiske kvinder frie som ufri samt af eurocaribiske kvinder. 29 Beckles 1995 s Beckles 1999 s. xii-xv (Introduction), s Morgan 2004 s Brown 1996 og Hodes

14 samspil mellem diskurs og praksis. Brown og Hodes finder begge, at trods en mandlig euroamerikansk dominans, hvis magt blandt andet blev iværksat og legitimeret gennem en forestilling, der både indskrev køn og race, så havde de underlegne i samfundet, såsom euroamerikanske kvinder, afroamerikanere, frie som slaver, stadig mulighed for at agere udenfor diskursen. Dette perspektiv er yderst væsentligt i måden hvorpå, dette speciale anskuer samspillet mellem forestilling og praksis. Specialet vil således undersøge relationerne mellem samtidens raceog kønsforestilling om frie afrocaribiske kvinder og deres praksisser med øje for det komplekse samspil, der var mellem diskurs og praksisser. En fremgangsmåde, der ikke tidligere er blevet benyttet i caribisk historieskrivning. Specialet bidrager i sin tilgang dermed til en ny måde, hvorpå de caribiske slavesamfund kan forstås Kildemateriale For at svare på specialets problemstilling, har jeg inddraget følgende utrykte arkivalske kilder, som i dag er opbevaret på Rigsarkivet: Ekstrakter fra Christiansteds byfogedregnskaber, Matrikler fra St. Croix samt Politirapporter fra og Politijournaler Samtidigt er inddraget flere danske embedsmænds/præsters udtalelser i diverse officielle papirer, dokumenter fra generalguvernør P.L. Oxholms private arkiv, de frie afrocaribieres petition af 1816 til den danske konge samt den efterfølgende nedsatte kgl. kommissions betænkning. Specialet gør desuden brug af allerede databearbejdet arkivmateriale fra Rigsarkivet, venligst udlånt af St. Croix African Roots Project (SCARP). 34 SCARP er et multinationalt historisk forskningsprojekt påbegyndt i 2002 af organisationen The Virgin Islands Social History Associates (VISHA) med det formål at skabe en offentlig tilgængelig søgedatabase over alle afrocaribiske indbyggere på St. Croix mellem Det benyttede datamaterialet fra SCARP er nogle forskellige mandtal over den frie afrocaribiske befolkning i Christiansted 35 samt panteprotokollerne fra Christiansteds byfoged Dette kildemateriale er ikke før blevet benyttet til at belyse betydningen af køn og race for frie afrocaribiske kvinder i Dansk Vestindien. I specialet indgår også en gruppe trykte kilder. Disse er samtidige beretninger, hvori nogle forskellige europæiske/eurocaribiske mænd 33 Disse to yderperioder er valgt for at indfange eventuelle udviklingstræk i specialets undersøgelsesperiode i politiets indberetninger. 34 Det dataprogram SCARP benytter er Works. 35 Det skal nævnes, at mandtal af 1816 dækker hele Christiansteds jurisdiktion. 36 I datamaterialet panteprotokoller er indtastet alle transaktioner i den nævnte periode, hvor afrocaribiske personer, frie som ufrie, har været involveret. Dette betyder, at også alle tinglyste ansøgninger om frigivelse af afrocaribiere er listet samt frie afrocaribieres salg og køb af ejendom, herunder slaver. Det skal nævnes, at SCARP stadig er ved at indtaste dette arkivmateriale. Således foreligger der i skrivende stund desværre ikke data fra panteprotokollerne i perioden , som dette speciale ellers gerne ville have benyttet. Hertil skal nævnes at for året 1812 er det kun data fra første del af året som er indtastet. 14

15 beskriver deres syn på afrocaribiere, frie som ufrie, og kommenterer på konkrete forhold i slavesamfundene i Dansk Vestindien, sådan som de oplevede og så dem. Den tidsmæssige første beretning er skrevet af en ukendt skribent, muligvis en embedsmand, bosiddende på St. Thomas sidst i 1730 erne, og teksten er formodentlig forfattet i 1740 erne. 37 De øvrige skrivelser er forfattet af forvalter og plantageejer Reimert Haagensen (1758), missionshistorikeren C.G.A. Oldendorp (original manuskript ca. 1777, udg. 2000), rektoren for Christiansteds danske skole, Hans West (1790 og 1793), og den britiske officer Brady (1829). 38 En dybere redegørelse for disse beretteres tendens følger ved brugen af disse i specialet. 37 se Carstens Plantageejeren Johan Lorentz Carstens, født på St. Thomas, er almindeligvis blevet tillagt at have skrevet værket. Grunden er, at selv om det oprindelige håndskrevne manuskript, som er opbevaret i Marinens Bibliotek (2. afd. Nr. 307, J.L. Carstens), ikke bærer nogen forfatterangivelse, er manuskriptet indbundet med et par breve underskrevet af Johann Lorentz Carstens. Men forfatteren af manuskriptet skriver blandt andet at han opholdte sig i Dansk Vestindien i 6 år. Historiker Sebro mener, at det er mest sandsynligt, at han har været embedsmand, idet forfatteren især har en stor interesse for embedslønninger og en stor indsigt i dagens gang på fortet. Men han synes også at have et vist kendskab til slavernes hverdag på plantagen. I specialet vil denne forfatter blive refereret som den anonyme beretter. (Sebro 2005 s [note 13]) 38 Udgivet af Highfield

16 Kapitel 2. Historisk kontekst 2.1. St. Croix, Dansk Vestindien St. Croix var den sidste vestindiske ø, som blev del af de danske besiddelser i Caribien. Øen blev købt af det Vestindisk-Guinesiske Kompagni i 1733 fra den franske konge med den hensigt at få udvidet den dansk-vestindiske handel og sukkerproduktionen. I 1754 overtog den danske krone alle kompagniets aktiver, og St. Croix kom sammen med de to andre dansk vestindiske øer St. Thomas og St. Jan i den danske statsmagts varetægt. 39 Kort efter overtagelsen af øen blev der påbegyndt en opmåling og udstykning til plantagegrunde. Men salget af jord gik trægt, da det var svært at tiltrække folk nok fra Danmark. St. Croix eurocaribiske befolkning kom derfor i stor udstrækning til at bestå af europæere og eurocaribiere fra andre nationer, og særligt af fattige indvandrere fra nærliggende britiske øer. Embedsmændene i den danske administration og de militære korps kom dog stadig primært fra Danmark. 40 Arbejdskraften i sukkerproduktionen, og megen af arbejdskraften i byerne, bestod af afrocaribiske slaver, som fra 1760 erne og frem udgjorde mere end 90 procent af øens samlede befolkning. 41 Øens frie afrocaribiere, bestod af frigivne slaver eller efterkommere af tidligere slaver. De levede som frie mennesker, men dog med indskrænkede rettigheder i forhold til de med europæisk oprindelse. De var til at starte med en meget lille gruppe, men med fortsatte frigivelser voksede andelen af dem i samfundet. De fleste fandt arbejde og bosættelse i øens to byer, og primært i Christiansted. I 1775 udgjorde de 20 procent af alle frie personer på St. Croix. Et tal der i 1797 var steget til knap 35 procent og i 1815 til omtrent 58 procent. 42 Tabel 1.: Indbyggere på St. Croix År Slaver Eurocaribiere Frie afrocaribiere ,384 2, ,409 2, ,095 2, ,840 1, ,527 1,972 1, ,330 1,840 2, Hornby 1980 s , Hall 1994 s ; Hornby 1980 s Vibæk 1966 s ; Simonsen 2000 s. 36 [note 28] 42 Hall 1994 s ,180; Green-Pedersen 1981 s Bygger på: Vibæk 1966 s ; Lawaetz 1977 s

17 I løbet af 1700-tallets sidste halvdel opstod der i Europa, særligt i England, en begyndende modstand mod slaveriet. Påvirket af disse humanistiske strømninger og ud fra politisk-økonomiske overvejelser blev der i 1792 påbegyndt en afvikling af slaveimporten. Importstoppet trådte i kraft i 1803 efter en tiårig varslingsperiode. I de vestindiske kolonier øgede denne proces fokusset på at fremme en naturlig reproduktion af slaver på øerne, så man ville blive uafhængig af slavehandlen. Ligeledes kom der fokus på de frie afrocaribiere, som administrationen med bekymring så vokse i antal. Denne bekymring blev yderligere forstærket af revolutionen på St. Dominique og grundlæggelsen af den afrocaribiske republik Haiti. I perioden ses en mere racistisk diskurs om afrocaribiere at udvikle sig samtidig med, at slavemodstandere eller såkaldte abolitionister begyndte at fokusere på afrocaribiernes offerrolle i slaveriet. 44 I mellem og var Dansk Vestindien under engelsk styre. Hverdagslivet på St. Croix fortsatte stort set uændret under engelsk styre, men den danske administration gav dog efterfølgende udtryk for, at det engelske styre overfor de frie afrocaribiere havde ført en mindre restriktiv forvaltning af gældende love og givet større frihed i sociale sammenhænge under okkupationen. 45 Der var i 1815 flere frie afrocaribiere, end der var eurocaribiere på St. Croix, og samtidig var der fra slutningen af 1700-tallet begyndt at udvikle sig en gruppebevidsthed blandt de frie afrocaribiere. I kombination med de politiske strømninger begyndte de frie afrocaribiere at stille krav om flere rettigheder. I april 1816 underskrev 331 frie afrocaribiere en petition til den danske konge om forbedring af deres rettigheder. Denne førte dog ikke umiddelbart til videre ændringer i forholdene for disse. I 1834 kom en kongelig ordinans, som ligestillede de frie afrocaribiere med eurocaribiere, og i 1848 blev slaveriet afskaffet Christiansted og byens befolkning, Byen Christiansted er lokaliseret på nordsiden af St. Croix. Den blev påbegyndt anlagt kort efter danskernes overtagelse af St. Croix. Foruden at rumme det danske administrationsapparat var Christiansted kendetegnet ved at være udskibningshavn for St. Croix sukker fra øens plantager. Byen ekspanderede i slutningen af 1700-tallet i takt med udviklingen af plantagedriften, og som man efterhånden reagerede på de kommercielle muligheder i byen, blev der generet en større efterspørgsel af arbejdskraft på serviceområderne relateret til handel og indbyggertallet voksede. 47 Den eurocaribiske befolkning i Christiansted udgjorde i den undersøgte periode mellem indbyggere. Denne gruppe bar præg 44 Hornby 1980 s ; Hall 1994 s. 23, 47; Green-Pedersen 1972 s ; Gøbel 2008 s ; Knap 1983 s ; Paton og Scully 2005 s Hall 1994 s ; Vibæk 1966 s Hornby 1980 s. 255; Hall 1994 s , Hall 1994 s ; Rezende 1997 s

18 af væsentlige sociale forskelle i henhold til formue og embede. De bestod af administrationens embedsmænd, de plantageejere, der foretrak bylivet frem for at bo på deres plantager, det militære personale, sømænd, håndværkere, købmænd, handlende og folk i diverse servicefag. 48 Der var også en mindre bemidlet gruppe, der arbejdede som karle og piger i eurocaribiske hjem. De blev dog efterhånden erstattet af afrocaribisk arbejdskraft, og var således forsvundet helt ved begyndelsen af 1800-tallet. 49 Der var en gruppe slaver i byen, der arbejdede som håndværkere, sømænd og arbejdsmænd ved havnen. Mange var også beskæftiget i diverse servicefag (f.eks. som frisører, skræddere, syersker, medhjælpere i forretninger) og sælgere af diverse produkter. Ydermere var der en stor gruppe husslaver, der tjente byens eurocaribiere og frie afrocaribiere i deres hjem som tyende. Det var muligt for visse slaver at tjene penge i deres fritid ved enten at udføre arbejde eller sælge produkter. Slaverne udgjorde mellem procent af byens befolkning med et antal på ca individer. 50 Byens frie afrocaribiere var en befolkningsgruppe i vækst. De gik fra i 1780 at være 255 personer til i 1816 at være 1778 personer. De var en meget blandet gruppe i forhold til formue og social position, og majoriteten udgjordes af kvinder, men gruppen rummede også mange børn. Overordnet indtog de mange af de samme arbejdsfunktioner som slaver og eurocaribiere De var håndværkere, handlende, syersker, tyende, eller daglejere. Enkelte levede af deres formue og ejendom (herunder slaver) eller var understøttet af deres partner eller familie. Nogle levede af almisser. 51 De frie afrocaribiere besad formelt samme retsevne som eurocaribiere, men lokal lovgivning og sociale konventioner lagde flere begrænsninger på deres rettigheder og handlerum, som gjorde, at de var en social adskilt gruppe fra eurocaribiere. 52 Ifølge en plakat af 1747 måtte frie afrocaribiere for eksempel kun lade boliger opføre i bestemte områder af byen, der blev kendt som Frigottet og Vatergottet. Flere frie afrocaribiere lejede sig dog ind andre steder i byen, og som antallet af frie afrocaribiere voksede, bosatte flere sig over hele byen. Fattige eurocaribiere lejede sig også fra tidlig tid af ind i Frigottet og Vatergottet. I 1804 ses frie afrocaribiere ligeledes som ejere af ejen- 48 Vibæk 1966 s , Antallet af eurocaribiske karle og piger i hjemmene i Christiansted ifølge matriklerne i udvalgte år: År Karle Piger (RA/RR 571: ) 50 Hall 1994 s Ibid. s. 87; RA/RR 571: ; SCARP: RA/VGK 678: For en gennemgang af lokal lovgivning, der iværksatte en regulering af den sociale orden i Christiansted, se Simonsen 2000 s

19 domme i andre kvarterer i byen. Skellet mellem frie afrocaribiere og eurocaribiere var således ikke altid så stort, som lovene fremstillede det. 53 Ved havnen lå Fortet Christiansværn, som i den undersøgte periode var hovedkvarter for politiet og det militære korps. Nær havnen lå også koloniens handelsbygninger, såsom Proviant-, Told-, Pak- og Vægterhuset. Hovedgaderne gik fra havnen og op til byens vestlige ende, hvor søndagsmarkedet lå. Her kunne eurocaribiere og afrocaribiere handle med hinanden. Om søndagen kom der desuden en mindre gruppe på et par hundrede plantageslaver for at sælge afgrøder, de selv havde dyrket i deres fritid. Christiansted havde herudover, til benyttelse i ugens løb, en markedsplads, som lå midt i byen. 54 Sikkerheden i byen blev reguleret af byens borger- og frinegerkompagnier og af en mindre politistyrke. Da de frie afrocaribiske mænd grundet deres hudfarve ikke kunne blive optaget i øens borgerskab, indgik de i stedet i Frinegerkorpset, som blev ledet af den såkaldte frinegerkaptajnen. Denne, stod for at udfærdige de årlige mandtalslister over den frie afrocaribiske befolkning og forestod disciplin og afstraffede politiforseelser med videre. I 1817, i respons på de frie afrocaribieres ønske om flere rettigheder, blev der oprettet et brandkorps, superviseret af en eurocaribisk brandmajor. Under ham var en fri afrocaribisk kaptajn. I disse frie korps havde de frie afrocaribiske mænd mulighed for at udmærke sig og opnå en vis samfundsstatus. 55 Det var i denne by, de frie afrocaribiske kvinder, som dette speciale behandler, levede og agerede. 53 Simonsen 2000 s. 3; Rezende 1997 s ,142; RA/RR 571: ; RA/RR 571: Hornby 1980 s. 196; Simonsen 2000 s. 38; Rezende 1997 s Rezende 1997 s

20 Kapitel 3. En race og kønsforestilling 3.1. Indledning Dette kapitel giver en fremstilling af iværksættelsen og udviklingen af en eurocaribisk forestilling om koloniens afrocaribiere, som var med til at tilskrive og legitimere deres samfundsmæssige underordning. Der vil i kapitlet være fokus på at afdække en race- og kønsforestilling om den afrocaribiske kvinde, fri som ufri. Herunder vil der være en afdækning af forskelle i synet på den frie afrocaribiske gruppe i forhold til den afrocaribiske slave. Målet er at give en forståelse af de ændringer i race- og kønsforestillingen, der kom i slutningen af 1700-tallet, og i forlængelse heraf også en bedre forståelse af diskursen i perioden I det følgende vil der først blive fortalt om udviklingen af racebegrebet, og af hvordan racestereotyper af forskellige folkefærd er blevet iværksat. Dette efterfølges af et afsnit om iværksættelsen af en raceforestilling om afrocaribiere. Synet på de frie afrocaribiere vil også blive berørt. Dernæst vises der, eksistensen af en race- og kønsforestilling om de afrocaribiske kvinder. I det sidste afsnit gives en forståelse af de ændringer i race- og kønsforestillingen, der kom i slutningen af tallet Forskellighed, stereotyper og race Den moderne forståelse af begrebet race som en række fællestræk, delt af en bestemt gruppe mennesker, begyndte først at fremkomme i slutningen af 1600-tallet i relation til europæisk kolonialisme. Det var til at starte med en række folkelige ideer om menneskelige forskelle associeret med de forskellige befolkningsgrupper, der var bragt sammen i den Nye Verden. Det var først i anden halvdel af 1700-tallet og især efter slaveriets ophør i midten af 1800-tallet, at et mere biologisk racebegreb fremkom, hvor race udelukkende blev forstået som medfødte karaktertræk hos bestemte racer, opdelt efter hudfarve og fysisk fremtoning. 56 Racestereotyper af forskellige befolkningsgrupper går dog langt tilbage i historien. I græsk og romersk tid bliver disse set i beskrivelserne af udefrakommende folkefærd, benævnt barbarer. I det kristne Europa ses der fra meget tidlig tid uflatterede beskrivelser af blandt andet afrikanere. Man lagde særligt vægt på religiøse modsætningsforhold (kristne vs. hedninge), som blev sammenkædet med kulturelle forskelle og fysisk fremtoning. I tidlige europæiske rejsebeskrivelser ses der blandt andet flere beskrivelser af afrikanere, hvor man fremhæver deres nøgenhed, afvigende seksualitet, lighed med dyr og ukristelighed som en måde at tilskrive de andre en underlegenhed. 56 Smedley 2010; Loomba 2005 s ; Hodes 1993 s ; Braude 1997 s