Specialeskrivning. Når det er svært. Studenterrådgivningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specialeskrivning. Når det er svært. Studenterrådgivningen"

Transkript

1 Specialeskrivning Når det er svært Studenterrådgivningen

2 Indhold Forord... 2 Specialeproblemer... 3 Tal med andre om dine besværligheder med specialet Vejledere Struktur og rammer Når du skriver speciale Personlige udfordringer Overgangen fra studie- til arbejdsliv... 7 Specialekontrakt Økonomi Brug nettet

3 Forord Et speciale markerer først og fremmest en afslutning. Det er afslutningen på et langt studium, og det er en afslutning på et studieliv. Det betyder afsked med gamle rutiner og afsked med bekendtskaber og tilknytningen til studiestedet. Det betyder også et goddag til nye spændende udfordringer i overgangen til et arbejdsliv. Der er ikke en enkel eller universel løsning på, hvordan man planlægger den gode specialeskrivning. Det afhænger af mange forskellige faktorer, men uanset hvad, er det vigtigt, at du får taget stilling til, hvordan du skaber de bedste rammer og forudsætninger for dig selv under din specialeskrivning. I pjecen beskriver vi nogle af de mest almindelige forhindringer, som kan opstå i en specialeproces både før, under og ved afleveringen. Vi giver dig også nogle bud på, hvordan du kan overkomme dem. Pjecen kan læses i sin helhed, eller du kan slå op under de enkelte afsnit, som hver slutter af med nogle gode råd til, hvordan du kommer videre i processen. Vi håber, at pjecen kan give dig inspiration til at overveje og planlægge, hvordan du kan gribe din specialeproces an eller hvad du kan gøre, hvis du får vanskeligheder undervejs i processen. Hvis du har brug for mere hjælp end pjecen kan give, er du velkommen til at henvende dig til Studenterrådgivningen. Direktør Sten Kruse-Blinkenberg Studenterrådgivningen, december

4 Specialeproblemer Specialeskrivning er forbundet med mange myter, fantasier og historier, som påvirker os i større eller mindre grad. Man hører måske historier om eller kender nogen, som aldrig er blevet færdige eller om nogen, som klarede det uden problemer og med fuldtidsarbejde ved siden af! Men kan man bruge de historier til noget? Vi mener, at det vigtigste er at kigge på sine egne styrker og svagheder og bruge sine erfaringer fra tidligere opgaveskrivninger. Mange tænker, at de med specialet skal bevise noget særligt, at de skal producere et mesterværk eller bevise overfor vejlederen, familien eller sig selv, at de har forstået og kan det hele. Men ligesom man ved afslutningen af sit studium ved mere, end da man var helt ny, så er specialeskrivning i sig selv også en læringsproces, hvor man ved afslutningen ved mere end i begyndelsen. I specialeprocessen er udgangspunktet til at starte med en bred viden og ved afleveringen et højere vidensniveau. Husk ingen kan alt, og at en uddannelse er en læringsproces. Der er ingen tvivl om, at det at skrive et speciale kræver en stor og målrettet indsats. Det betyder ikke, at det kun er en hård proces, det kan også være en berigende oplevelse. Specialet er nemlig ligesom andre opgaver en læringsproces, hvor man undervejs kommer til at forstå og vide mere, end man gjorde, da man startede. En vigtig del af en specialehverdag er, at du har lavet dig en struktur for din arbejdsdag. At du har planlagt, hvor du arbejder, hvor mange timer du har de enkelte dage og ikke mindst, hvornår du har fri. I denne pjece kan du få nogle ideer til, hvad du kan gøre. På de fleste uddannelsessteder tilbyder de særlig hjælp til specialeprocessen. Der findes gennemførselsvejledning, man kan evt. få et specialekontor eller blive tilknyttet en gruppe af andre specialeskrivere. Alle er tiltag, som kan give dig inspiration til at komme videre eller få dig ud af en ond cirkel. Hvis du alligevel føler dig fastlåst eller synes, at det hele sejler, så er det en god ide at kontakte Studenterrådgivningen. Vi kan hjælpe dig med at strukturere arbejdet på specialet eller tale med dig om personlige problemer eller andre aktuelle forhold i dit liv, som forstyrrer din mulighed for at skrive dit speciale færdig. Tal med andre om dine besværligheder med specialet Hvis du er gået helt i stå i din specialeproces, er det en god ide at tale med nogen om det. Mange studievejledninger har gode tilbud til specialestuderende. Det vil derfor være en god ide at undersøge, hvad din lokale studievejledning tilbyder. Det kan også være en hjælp at tale med nogle medstuderende, venner eller familie, fordi det kan være en god øvelse at skulle fortælle om sit speciale til en person, som ikke kender til dit felt. Når man har beskæftiget sig med et område i mange år, vil der være viden, som man vil tage for givet. Det kan derfor være en måde at blive mere bevidst om, hvad du ved, og hvad du har let eller svært ved at forklare udenforstående. At tale om sin situation er et skridt på vejen 3

5 til at blive mere klar over, hvilke forhindringer der er. Jo mere klar du er over forhindringerne, jo bedre kan du gøre noget ved dem. Vi ved, at det kan være en overvindelse at skulle indrømme, at du er gået i stå eller, at projektet er vanskeligt at overskue, selvom du har været i gang i lang tid. Det hjælper dig bare ikke at lukke dig inde, men kan tværtimod gøre det værre. Mange tænker, at de er de eneste i verden, som sidder med disse problemer. Men du er ikke alene! Det er derfor en specialegruppe eller anden udveksling med andre i specialeprocessen kan være en stor hjælp. I en sådan gruppe vil deltagerne være forskellige steder i processen. Igennem en gensidig udveksling vil I kunne genkende oplevelsen af både gode og besværlige perioder, og på den måde kan I hjælpe og give hinanden gode ideer til den videre proces. Del din situation med andre Find en gruppe af andre specialestuderende, som du kan sparre med Undersøg hvilke tilbud dit studie har for specialestuderende fx skrivegrupper. Vejledere Det er vigtigt, at du gør dig tanker om, hvordan du bruger din vejleder. Det enkle budskab er, at jo mere klar du er i din udmelding om, hvad du har brug for, jo mere præcist kan vejlederen udfylde sin rolle. Dette gælder også, hvis du er forvirret, gået i stå eller tvivler på kvaliteten af det, du producerer. I sådanne situationer gælder det om at bede vejlederen om hjælp til at komme videre. I begyndelsen af en specialeproces kan det være en god ide at lave en forventningsafstemning med sin vejleder. Det kan f.eks. være at gøre ambitioner, tidsplan og andet klart, så I arbejder mod samme mål og i samme tempo. Gør dig klart, hvor mange vejledningstimer du har til rådighed og overvej, hvornår du bedst bruger dem. Her kan du bruge erfaringer fra tidligere opgaveskrivninger og overvej, hvor dine styrker og svagheder ligger. Brug som tidligere nævnt de muligheder, der er på dit studiested for f.eks. at indgå i skrivegrupper. Vi ved, at det indimellem kan give problemer, hvis der er flere vejledere på et speciale. Disse vanskeligheder kan opstå, fordi der kan være forskellige interesser på spil, hvis vejlederne f.eks. kommer fra henholdsvis universitetet og fra en privat virksomhed. Det er derfor afgørende, at der bliver holdt nogle indledende fællesmøder, hvor forventninger og arbejdsdeling bliver klargjort. Mange har tendens til at opleve vejlederen som censor frem for en støtte og allieret. Vejlederne er faktisk interesseret i, at du får lavet et godt produkt, og de vil gerne dele deres viden og erfaringer med dig. For at det skal blive en god proces, skal du imidlertid også lade vejlederen vejlede dig. Hvis du er mest optaget af at komme og præsentere et fejlfrit og færdigt produkt, så er der jo ikke meget, din vejleder kan komme med. Hvis du møder op med spørgsmål til vejlederen frem for svar, giver du vedkommende lejlighed til at give dig noget konstruktivt med til den videre proces. Man kan sammenligne specialet med et maleri, hvor du starter med at lave nogle studier og skitser af det motiv, du ønsker at male. Så sættes de første streger og konturer, og efter en lang proces med mange lag træder det endelige resultat frem. Hvis man bedømmer kunstneren på de første streger, vil det ikke sige 4

6 noget endeligt om hendes eller hans færdigheder. Vejlederen skal selvfølgelig bedømme dit materiale til sidst, men hvis du skal have hjælp, bliver du nødt til at vise dine skitser frem. Tænk på din vejleder som en allieret i specialeprocessen Ufærdigt materiale er bedre end ingenting. Det betyder, at du er i gang Stil spørgsmål til din vejleder Vær velforberedt til vejledermøderne og gør dig klart, hvad du gerne vil have ud af mødet Lav en dagsorden. Struktur og rammer Specialeperioden er ofte en tid, hvor der ikke er så meget undervisning planlagt i løbet af ugen. Det betyder, at det er dit eget ansvar at skabe en struktur, som passer dig godt. Det kan være en god ide at lave en ugeplan, hvor du deler dagene op i intervaller, som passer din arbejds- og studiestil. Når du laver din plan, er det vigtigt at tage højde for forskellige forhold som f.eks.: Hvor arbejder du bedst? Er det på studiet, hjemme, på biblioteket, hos dine forældre eller andre steder? Hvornår arbejder du bedst? Er det tidligt om morgenen, formiddagen, sen aften? Hvor længe kan du arbejde koncentreret, og hvor tit er det godt for dig at holde pause? Hvad skal du nå, og hvad vil du gerne nå i dag eller i denne uge? Hvornår holder du fri? Se på specialeprocessen som var det et arbejde. Så kan det være lettere at komme af sted og i gang, selv på en dårlig dag. Læg mærke til, om du kommer til at forhandle med dig selv omkring det daglige arbejde. Skal du stå op eller blive liggende? Skal du gå i gang nu eller vente til lidt senere? Er det tilfældet, så vil faste rutiner, struktur og ritualer ofte være en god hjælp. Struktur hænger på mange måder sammen med overblik. Selvom du ikke kan lave en fast plan fra starten, er det ofte en hjælp at have en ide om, hvad der skal ske hvornår. Du kan forsøge at skabe dig et overblik over din tid ved hjælp af en tidslinje over de 6 måneder, du har at skrive i. Du kan evt. bruge et såkaldt mindmap (en konkret tegning af de ideer du har, med dit emne som det centrale) som en inspiration til at indkredse emne og indhold i specialet. Lav en oversigt over hver måned og uge og lav en skitse til, hvornår de forskellige ting skal være færdige. Igennem din proces vil de strukturelle forudsætninger sikkert ændre sig, så du må ændre din plan løbende. Specialeskrivning kan have en tendens til at flyde sammen med alle aspekter af dit liv, så der til sidst ikke er nogen grænse mellem arbejde og fritid, mellem specialearbejdsplads og hjemme og mellem dig og dit speciale. For at kunne arbejde optimalt er det essentielt at holde pauser. Du skal både huske at holde små pauser i løbet af din arbejdsdag, men du skal ikke mindst holde store pauser, hvor du laver noget helt andet. Det er vigtigt at give din hjerne mulighed for at koble af og hente inspiration ved fx at dyrke motion, være kreativ eller være sammen med dine venner. 5

7 Når man bruger sit hjem som arbejdsplads, er der en risiko for, at grænsen mellem fritid og arbejde forsvinder. Nogen har det bedst med at sidde derhjemme, mens andre arbejder bedst, når de er ude. Finder du ofte på overspringshandlinger hjemme, som at ordne vasketøj, se TV og tjekke Facebook når du arbejder, kan det være, at du skal finde et andet sted, du kan arbejde. Søg et specialekontor via dit studium, eller find fx et kontorfællesskab med andre som også skriver speciale. Alternativet kan være at sidde på et bibliotek eller i et medborgerhus og arbejde, så der er afveksling i, hvor man sidder og arbejder med specialet. For mange kan det være en hjælp til at skille arbejde og fritid fra hinanden. Tag specialeskrivning alvorligt. Sluk for TV, mobil og slå internettet fra. Du kan bruge dem i dine pauser eller bedst, når arbejdsdagen er slut. Taber du koncentrationen, kan det hjælpe at have et stykke papir ved din side, hvor du skriver det ned, du tænker på, og så fokuserer på specialet igen. Når du har pause eller fri, kan du se på listen og tage dig af det, som er vigtigt i dag. Lav ugeplaner Hold pauser og planlæg tid til fritidsinteresser Undersøg, om dit studiested har specialekontorer Brug evt. dit lokale bibliotek eller biblioteket på dit studiested. Når du skriver speciale At skrive speciale er en proces, hvor man ikke på forhånd kender konklusionen, og det er en stor opgave, hvor der skal produceres meget materiale. Det kan derfor være en fordel at betragte processen som en undersøgelse, som du besvarer gennem flere mindre opgaver. De fleste skriver speciale alene, og det kan give nogle udfordringer. Når du kun har dig selv, er der ikke automatisk andre til at holde dig fast eller til at aftale deadlines med. Du er afhængig af dig selv og din egen disciplin. Der kan være meget at have overblik over, og ofte kan det opleves, som om arbejdet ikke bevæger sig. I den periode kan man komme til at tvivle på sine evner. Man begynder måske at overveje, om man er klog nok, og om det, man skriver, er for ordinært eller, om det overhovedet hænger sammen. I den situation kan det være godt at tale med andre. Du kan f.eks. finde medstuderende, der også skriver speciale, som du kan få feedback fra. Når du taler med andre, vil du opleve, at processen også svinger for dem, og at andre som har været, hvor du er nu, er kommet videre. Perfektionisme og usikkerhed kan komme til at blokere din skriveproces. Du kan komme til at overgøre dine anstrengelser for at gøre det hele rigtigt. Det er vigtigt at huske på, at man studerer for at lære og ikke for at skulle vide det hele på forhånd. Overvej, hvor din motivation til at skrive specialet kommer fra, og hvad du forventer, der skal komme ud af det. Jo mere du selv er klar over formålet, desto mere kan du målrette dit arbejde og forventningerne både til produktet og processen. Skriv 3 gode grunde ned til, hvorfor du skal skrive dit speciale Husk, at specialeskrivning er en proces, som ikke er lineær 6

8 Del specialet op i mindre opgaver Undersøg hvilke muligheder der er for specialegrupper og rådgivning undervejs i processen Brug medstuderende som også skriver speciale. Personlige udfordringer Specialeperioden er en tid, hvor der ofte bliver plads til at lade tankerne flyve. Det er en tid til status både i forhold til det faglige og det personlige, hvor det gøres op, hvad man har lært på sit studium, og hvor man befinder sig i sit liv. Vi ser ofte, at der dukker temaer op fra tidligere i ens liv, som kommer til at forstyrre processen. Det kan være oplevelser fra ens opvækstfamilie, eller det kan være uhensigtsmæssige roller og mønstre, som går igen i forskellige relationer og sammenhænge. Har du overvejet, hvilken tilgang du har, når du skal lave et skriftligt produkt? Er du f.eks. en der tænker, at det bare skal overstås så hurtigt som muligt eller, at en maksimal arbejdsindsats er en nødvendighed. Eller er du den, der ikke skriver det mindste, før det er helt perfekt både fagligt og grammatisk? Din tilgang, kan have betydning for, hvilken specialeproces du kommer til at gå igennem, og præge den både praktisk og mentalt. Når man er nået til specialet og derved til afslutningen af sit studium, har mange forestillinger om, hvad man skal med sit liv fremover. Det er en ny epoke i tilværelsen, som sætter tidligere valg og prioriteringer i et nyt lys. Tvivl og usikkerhed kan dukke op og forstyrre ens måde at forstå sig selv og det liv, man lever. Det kan være en fordel at kunne bruge disse overvejelser som en hjælp, frem for en bremse. Det betyder, at du f.eks. ved at blive opmærksom på dine mønstre og roller kan prøve at gøre mere af det, som virker for dig. Det kan være en fordel at tale med andre, som kender dig godt, da andre ofte kan se ting klarere. Hvis du ikke har nogen, du har lyst til at dele de ting med, kan det være en ide at opsøge hjælp og rådgivning fra professionelle. Overvej dine prioriteringer Tal med familie eller venner om din situation. Overgangen fra studie- til arbejdsliv Specialet angiver overgangen fra én livsfase til en anden. Spørgsmål som: Har jeg valgt det rigtige fag? Kan jeg få et job? Har jeg gjort det godt nok? vil ofte være temaer som træder frem i slutningen af ens studietid. Usikkerhed og tvivl i forhold til alt det nye, der skal ske, og om man kan slå til i den nye funktion. Igennem studietiden har man som regel fået nogle rutiner, har et socialt netværk på studiet og har opbygget en tryghed i at være studerende. Den genkendelige struktur skal ændres, og det kan skabe utryghed. Mange ting skal laves om, der skal findes ud af økonomien, hvad skal du leve af, du skal måske finde et andet sted at bo, du har måske ikke længere den naturlige kontakt til venner fra studiet, og der er ikke det vante sted at høre til og skulle hen. Samlet set bliver rammerne for ens liv ændret radikalt, og du skal til at stå på et andet fundament end tidligere. 7

9 Overvejelser om hvad du har lært på studiet, og om du nu ved nok, når du kommer ud og skal arbejde, er typiske, når man går fra studium til arbejdsliv. Men, når du kommer fra et langt studium, har du lært noget, selvom du er ny og uerfaren. Det, du skal finde ud af er, hvordan du kan bruge det i praksis, og det er en ny læreproces! Specialekontrakt Når du har fundet dit emne og har indkredset en mere specifik problemformulering, skal du lave en specialekontakt, der som hovedregel løber i 6 måneder. Kontrakten indeholder en del formkrav omkring specialet, sideantal, emne og afleveringsfrist. Du, vejleder og dit studium, skal have en kopi af kontrakten som dokumentation på, at du inden for de kommende måneder er specialestuderende og er på den afsluttende del af uddannelsen. Nogle uddannelsessteder har en anden tidshorisont og særlige formkrav til et speciale. Det er derfor vigtigt, at du undersøger, hvad der gælder på din uddannelse. I tilfælde af at du bliver forsinket med dit speciale, og det ikke er realistisk at aflevere til den angivne tidsfrist i specialekontrakten, kan der søges om udsættelse. Det kan eksempelvis være en sygdom, personlige- eller sociale problemer. Tal først og fremmest med din vejleder, så denne kender din situation og kan lægge en alternativ plan med dig. Du skal sende en ansøgning til dit uddannelsessted, og der gives ofte en forlængelse på 3 måneder til at afslutte dit speciale under forudsætning af, at der er en rimelig begrundelse for forsinkelsen. Der kan blive tale om en justering af dit emne og problemformuleringen, men proceduren er forskellig på de enkelte uddannelsessteder. Derfor er det afgørende, at du laver en aftale med din vejleder og undersøger de konkrete, formelle regler på din uddannelse. Undersøg reglerne for specialets form og tidsfrist på dit studium Kontakt evt. Studenterrådgivningen Tal med din læge om dokumentation i tilfælde af sygdom. Økonomi Løber du tør for ordinær SU i løbet af specialeprocessen, kan du søge om SU-Slutlån. Slutlån gives, hvis du maksimalt har 12 måneder tilbage af dit studium, og uddannelsesstedet skal bekræfte, at du kan færdiggøre studiet indenfor 12 måneder. Slutlån søges gennem Det er i det hele taget en god ide at tænke økonomien for specialeperioden igennem før specialestart. Er der SU nok? Er det nødvendigt med et studiejob ved siden af? I så fald, hvor mange timer? Det er en stor hjælp at være sikret økonomisk under specialeskrivningen, og at du har afklaret det økonomiske på forhånd. Når de grundlæggende økonomiske forhold og rammerne for specialeskrivningen i øvrigt er i orden, kan du bedre fokusere på at skrive dit speciale. Et studiejob kan være med til at skabe struktur i hverdagen og give gode kontakter til arbejdsmarkedet. Men et studiejob kan også blive en stressfaktor. Det er derfor vigtigt nøje at overveje, om jobbet kan forenes med specialeskrivningen. Om 8

10 du kan afsætte tilstrækkeligt med tid til skrivningen og samtidigt kunne tilfredsstille chefens forventninger til engagement og tilstedeværelse på jobbet. Hvis din SU og Slutlån er opbrugt, kan det kræve, at du arbejder en del for at skaffe til forsørgelsen, samt at du får planlagt dette, så det kan hænge sammen med specialeskrivningen. Alternativet kan være at undersøge muligheden for banklån eller et lån gennem Dansk Studiefond. Hvordan er din økonomi efter at du er dimitteret? At færdiggøre en kandidatuddannelse giver dig ret til dagpenge på dimittendsats, hvis du i øvrigt opfylder betingelserne. Kort fortalt skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, være medlem af en A-kasse og tilmeldt som ledig på et jobcenter i kommunen, hvor du bor. Du skal melde dig ind i en A-kasse og melde dig ledig i dit lokale jobcenter senest 14 dage efter, at du har færdiggjort din uddannelse for at kunne udnytte dine dimittendrettigheder. Tjek din SU og muligheder for slutlån på Vi anbefaler, at du i slutfasen af specialeskrivningen er opmærksom på ikke at have et alt for krævende studiejob Overvej om du vil melde dig ind i en A-kasse. Hvis du vil, så skal det være senest 14 dage efter, du har afsluttet din uddannelse for at kunne udnytte dine dimittendrettigheder Søg yderligere oplysninger om dagpenge og dimittendrettigheder på A-kasserne hjemmesider. Brug nettet Der findes mange gode links på nettet til hjælp i specialeprocessen, brug noget tid på at orientere dig i den hjælp og vejledning, du kan få der. Hvis du har været fuldgyldigt, aktivt medlem af en A-kasse mindst et år op til, at du dimitterer, har du ret til dagpenge fra din første ledighedsdag. Derved undgår du den normale karensperiode på en måned. Forhør dig om din konkrete situation hos din A-kasse. Læs mere om dimittendrettigheder- og pligter på de respektive A-kassers hjemmesider. 9

11 Pjecer og øvrig information Studenterrådgivningen har udgivet en række pjecer om nogle af de udfordringer, man kan møde som studerende: Stress Eksamen Perfektionisme Et godt studieliv Revalidering og handicaptillæg* Angst- og panikanfald* 10 gode råd til gruppearbejdet* Udsætter du dig selv for udsættelse?* * fås kun i elektronisk form For bestilling af pjecer i papirudgave, send venligst en mail til Pjecerne kan desuden downloades på Læs mere på 10

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur Indhold Emnevalg Valg af vejleder Specialeplads Vejledningsprocessen Eksamenskontrakten Dispensation fra eksamenskontrakten Vejledningsplan Opgaveformulering

Læs mere

Lær at tackle jobsøgningsstress 2!

Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Min forrige artikel tog udgangspunkt i, hvordan du kunne tackle de krav, der bliver stillet fra forskellige sider, inklusive fra dig selv, samt at du skulle anse din

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Gode råd til den motiverede ansøgning

Gode råd til den motiverede ansøgning Gode råd til den motiverede ansøgning Mange uddannelsessteder vil gerne have, at kvote 2 ansøgere vedlægger en motiveret ansøgning (nogle steder også kaldet en levnedsbeskrivelse). Den motiverede ansøgning

Læs mere

perfektion www.srg.dk Ups... om at give slip på kontrollen af og til og ikke stræbe efter det perfekte altid

perfektion www.srg.dk Ups... om at give slip på kontrollen af og til og ikke stræbe efter det perfekte altid RAFFINADERIET.DK Studenterrådgivningen har udgivet en række pjecer om nogle af de udfordringer, man kan møde som studerende: Stress Eksamen Barsel* Perfektionisme Et godt studieliv Revalidering og handicaptillæg*

Læs mere

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Tids- og projekt styring er mere end planlægning af din tid Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Skabe overblik Have lyst (U)realistisk

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport Undersøgelse om studiekultur Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 97% (N=393)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 94 Kvinde 299 Svar i alt 393 35 Er du: 3 25 2 15 299 1 5 94 Mand Kvinde Hvor gammel er du?

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Gode råd om CV. Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside. www.jobnet.

Gode råd om CV. Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside. www.jobnet. Gode råd om CV Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside www.jobnet.dk Alle ledige medlemmer skal oprette et CV, som A-kassen efterfølgende

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE

OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE DU ER AKADEMIKER. DU HAR KNOKLET DIG TIL VIDEN OG UDVIKLET DIG TIL UNIK, KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT. EN VÆRDIFULD RESSOURCE, DER VIL BRUGES OG SELV YDER EN INDSATS FOR, AT DET

Læs mere

OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE

OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE Du er akademiker. Du har knoklet dig til viden og udviklet dig til unik, kvalificeret arbejdskraft. En værdifuld ressource, der vil bruges og selv yder en indsats for, at det

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo?

Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Work life balance er et af de ord, som vi ofte bruger til at beskrive den rette fordeling mellem vores arbejde og privatliv. Vi

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

OPLÆG OM STUDIETEKNIK

OPLÆG OM STUDIETEKNIK OPLÆG OM STUDIETEKNIK - Om kunsten at studere PRÆSENTATION Anne Lundgaard (Dansk, Statskundskab) Marie Kiholm (Dansk, Matematik) PROGRAM Studieplanlægning Motivation Undervisning Studielæsning Notatteknik

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information om SU, herunder krav til dig

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i minsu 2. Information om SU, herunder krav til dig K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T V E J L E D N I N G & O P T A G E L S E S U - K O N T O R E T Optagelsen 2010 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Eksamen. Få kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamenen og forventningerne på en ny måde

Eksamen. Få kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamenen og forventningerne på en ny måde Eksamen Få kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamenen og forventningerne på en ny måde Indhold å kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamen og forventningerne på en ny måde Forord...

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet

Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet 1 Vejledning om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet For at modtage dagpenge mens du er ledig, skal du stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. Det gør du ved blandt andet at opfylde disse betingelser:

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Dagpengesats, skattetræk og kontonr.

Dagpengesats, skattetræk og kontonr. AFSKEDIGET HVA SÅ? Denne pjece er til dig, som er blevet opsagt, og som skal have dagpenge fra a-kassen. I pjecen står nogle af de informationer, du allerede har fået på mødet i virksomheden eller i din

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende

Læs mere

Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq. ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer. tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty. uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq. ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer. tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty. uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Eksamens- og prøvereglement tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty HF, HF e og SK uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui 2013/2014 opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Spørgeskema til medarbejdere. Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Spørgeskema til medarbejdere. Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Spørgeskema til medarbejdere Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet 1.1 Introtekst til spørgeskema Dette spørgeskema indgår i en landsdækkende undersøgelse, der løber over tre år. Projektet

Læs mere

Om forfatteren 8 Kig nogle af de bedste svømmere i verden over skuldrene 10 Forord 12. KAPITEL 1 Du skal træne for at lave en god eksamen 14

Om forfatteren 8 Kig nogle af de bedste svømmere i verden over skuldrene 10 Forord 12. KAPITEL 1 Du skal træne for at lave en god eksamen 14 Indholdsfortegnelse Om forfatteren 8 Kig nogle af de bedste svømmere i verden over skuldrene 10 Forord 12 KAPITEL 1 Du skal træne for at lave en god eksamen 14 Sådan bruger du bogen 14 KAPITEL 2 Sådan

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Snart færdiguddannet

Snart færdiguddannet Snart færdiguddannet 1 Intro Er du snart færdiguddannet? Og virker det med a-kasse lidt rodet? Fortvivl ej. I denne pjece finder du information om alt det, du skal være opmærksom på i forhold til a-kassen.

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Meld dig ledig via Jobnet Dimittend

Meld dig ledig via Jobnet Dimittend Meld dig ledig via Jobnet Dimittend Denne vejledning er for dig, som er nyuddannet og på vej til optagelse i en Arbejdsløshedskasse på baggrund af din uddannelse og endnu ikke dagpengeberettiget, dvs.

Læs mere

0-5 måneder 1 måned 6 måneder - 2 år. 3 år - 5 år og 8 måneder 4 måneder 6 år - 8 år og 7 måneder 5 måneder 9 år - herefter 6 måneder

0-5 måneder 1 måned 6 måneder - 2 år. 3 år - 5 år og 8 måneder 4 måneder 6 år - 8 år og 7 måneder 5 måneder 9 år - herefter 6 måneder Fyret - hvad nu? Hvad gør jeg rent praktisk og hvad skal jeg vide? I opsigelsesperioden er du fortsat i arbejde og skal handle så normalt som muligt. Du har fortsat dine forpligtelser over for din arbejdsgiver,

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Så er du tættere på jobbet. Goddag til Boost dit CV og ansøgning

Så er du tættere på jobbet. Goddag til Boost dit CV og ansøgning Så er du tættere på jobbet Goddag til Boost dit CV og ansøgning Så er du tættere på jobbet Min historie og baggrund for at være her i dag! Bibliotekar i 14 år Forlagsredaktør og chef i 8 år FYRET og 51

Læs mere

PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004).

PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004). Rollatortræf PROJEKT ROLLATORTRÆF I DAI (Projektbeskrivelsen er lavet over et rollatortræf i Kerteminde den 28. oktober 2004). Aktivitet Beskrivelse Bemærkninger Mål med projektet Formål med projektet

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

RETNINGSLINJER. OPTAGELSESPRØVE FORÅR 2015 E-design

RETNINGSLINJER. OPTAGELSESPRØVE FORÅR 2015 E-design RETNINGSLINJER Deadline og indsendelse 1. Du kan kun søge optag på uddannelser, som du har søgt via Optagelse.dk. 2. Du kan indsende din besvarede optagelsesprøve frem til 7. april 2015 kl. 22.00, hvor

Læs mere

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 Velkommen En appetizer på mindfulness Ikke at smage på et enkelt måltid er ingen katastrofe.. Men det er det til gengæld, hvis

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

SAMDATA\HK IT-FAGETS FAGFORENING

SAMDATA\HK IT-FAGETS FAGFORENING SAMDATA\HK IT-FAGETS FAGFORENING \ FOR DIG, DER STUDERER IT \ INDHOLD \ IT-FAGETS FAGFORENING...............................................\ 3 \ FORDI............................................................................\

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

6. Repetitionseksamen for sikkerhedsrådgivere består alene af del a) Besvarelse af spørgeskema (Multiple-choice opgave).

6. Repetitionseksamen for sikkerhedsrådgivere består alene af del a) Besvarelse af spørgeskema (Multiple-choice opgave). 15. august 2007 Bestemmelser for eksaminander om eksamen for sikkerhedsrådgivere Område mv. 1. Bestemmelserne finder anvendelse på eksaminer og repetitionseksaminer for sikkerhedsrådgivere, der afholdes

Læs mere

Skriveblokeringer. Sæt dig ind i specialets struktur og skriv på det kasse for kasse. Spring fra kasse til kasse som det

Skriveblokeringer. Sæt dig ind i specialets struktur og skriv på det kasse for kasse. Spring fra kasse til kasse som det Skriveblokeringer Får man ingenting lavet har man en skriveblokering. Det lyder bedre end at indrømme, at man faktisk ikke rigtig får taget sig sammen til at lave noget! I det moderne behandlingssamfund,

Læs mere

US AARH. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia

US AARH. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia US AARH Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia Land: Spanien Periode: Fra: Februar 2012 Til: Juni 2012

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

MEDARBEJDER- UDVIKLINGS- SAMTALER PÅ DET NATURVIDENSKABE- LIGE FAKULTET

MEDARBEJDER- UDVIKLINGS- SAMTALER PÅ DET NATURVIDENSKABE- LIGE FAKULTET MUS MEDARBEJDER- UDVIKLINGS- NATURVIDENSKABE- LIGE 2 INDHOLD Indhold 2 Formålet med medarbejderudviklingssamtaler (MUS) på Fakultetet? 3 Hvad er en god MUS? 5 Forberedelse 7 Samtalen 8 Tilbageblik og vurdering

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Bliv medlem af DANA DANA. for dig og. Det bedste valg for selvstændige DANA.DK

Bliv medlem af DANA DANA. for dig og. Det bedste valg for selvstændige DANA.DK DANA for dig og din virksomhed Det bedste valg for selvstændige DANA.DK 02 03 Når som helst, hvor som helst og med hvad som helst Det er svært at være noget for alle. Vi har valgt de selvstændige. DIG

Læs mere

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson.

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson. F O A s A K A S S E Vil du med i kassen? Vil du med i kassen? Er udgivet af Fag og Arbejde FOAs a-kasse Pjecen henvender sig til ansatte, som arbejder inden for kassens faglige områder, og som kan optages

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket.

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket. Studenterindflydelse i professionshøjskolerne - Anbefalinger fra MVU - netværket. Indholdsfortegnelse Forord 1 Kommunikation og vidensdeling er vejen til udvikling 2 Studenterindflydelse i praksis 3 Studenterindflydelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere