Skatteministeriets sektoranalyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skatteministeriets sektoranalyse"

Transkript

1 STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Skatteministeriets sektoranalyse Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund og formål Synopsis for sektoranalysen på skatteområdet Anvendte metoder og arbejdsprocessen Sektoranalysens opbygning Høringsproceduren Hovedtrækkene i udviklingen fra 1970 til i dag Udvikling i struktur og opgaver Kort om baggrunden for opdelingen mellem stat og kommuner Udviklingen til Skattestyrelsesloven Afbureaukratiseringsplanen Fælleskommunale skatteankenævn Statens overtagelse af selskabsligningen Harmonisering af klagestrukturen på told- og skatteområdet Toldopgaven Fælleskommunal skatteadministration Kommunalt samarbejde om inddrivelse af skatter Ny vurderingsorganisation Etablering af otte regionale told- og skattemyndigheder Oversigt Teknologisk udvikling Lønmodtagere Virksomheder Udviklingen på toldområdet Sammenfatning - Vigtigste træk ved perioden Udviklingstendenser og fremtiden Indledning Den teknologiske udvikling og digital forvaltning Forventet udviklingsretning Krav til fremtidig opgaveløsning på skatteområdet Krav til fremtidig struktur på skatteområdet Den demografiske udvikling Forventet udviklingsretning Krav til fremtidig opgaveløsning på skatteområdet Krav til fremtidig struktur på skatteområdet Udviklingen i den offentlige sektor Forventet udviklingsretning Krav til fremtidig opgaveløsning på skatteområdet Krav til fremtidig struktur på skatteområdet Udviklingen i internationaliseringen Forventet udviklingsretning

2 Krav til fremtidig opgaveløsning på skatteområdet Krav til fremtidig struktur på skatteområdet Udviklingen i EU Forventet udviklingsretning Krav til fremtidig opgaveløsning på skatteområdet Krav til fremtidig struktur på skatteområdet Udviklingen i skatte- og afgiftssystemet Forventet udviklingsretning Sammenfattende betragtninger Myndigheds- og driftsopgaver Personbeskatning Information og vejledning Forskudsregistrering Selvangivelse og årsopgørelse Ligning og kontrol Opkrævning Inddrivelse Tilsyn Klage Myndighedsopgaver versus driftsopgaver Selskabsbeskatning Information og vejledning Forskudsregistrering Ligning og kontrol Opkrævning og inddrivelse Tilsyn Klage Myndighedsopgaver og driftsopgaver Ejendomsvurdering Registrering af ejendomme Vurdering Information og vejledning Tilsyn Klage Sammenfatning Moms og afgifter Information og vejledning Registrering, ændring og afmeldelse Opkrævning Kontrol Inddrivelse Tilsyn Klage Sammenfatning Told Registrering Opkrævning Kontrol

3 Inddrivelse Tilsyn Klage Sammenfatning Sammenfatning Digitalisering Indledning Digital forvaltning på skatteområdet Tendenser i fremtidens digitale effektivisering Nye digitale services gennem systemmodernisering på skatteområdet Baggrund for systemmodernisering Forretningsmæssige udfordringer for ToldSkats IT-systemer Perspektiver for digitalisering i og omkring skatteområdet Fuld service på skatteområdet uanset indgang Enhedsregistrering af virksomheder LetLøn eindkomst effektivisering ved adgang til opdaterede lønoplysninger Indberetning af øvrige oplysninger fra borgeren Personligning forretningsmodel er digital og følger skattelovgivningen RapLet én fælles offentlig kanal fra system til system Fælles regnskabsløsning Erhvervsligning - automatisering via digitale regnskabsoplysninger Digitalt skøde mere effektiv ejendomshandel og indberetning Ejendomsvurdering effektivisering med sammenlægning af tre systemer Registreringsafgift digital opkrævning som led i forenklet motorregistrering Afregningsområdet - generelt Én afregningsordning for virksomheder Én afregningsordning for borgere Sammenfattende betragtninger om systemmodernisering på skatteområdet Digital information og vejledning Digital infrastruktur og ny ESDH-løsning på skatteområdet Sammenhæng mellem digital forvaltning og fremtidig struktur på skatteområdet Faglig bæredygtighed Retssikkerhed Retssikkerhed og struktur Retssikkerhed og faglig bæredygtighed Udvikling i opgavekompleksiteten siden Regelkompleksitet og kommunestørrelse Faglig bæredygtighed og organisationsændringer på skatteområdet Statens overtagelse af selskabsligningen Kommunale fællesskaber Organisationsændringer og opgaveplacering i ToldSkat Sammenhæng mellem størrelse og faglig bæredygtighed på personskatteområdet Måltalsstatistikken Faglighed i den kommunale skatteadministration belyst ved skatteankenævn Landsskatterettens opgørelse over skatteankenævnssager Faglighed og ressourceanvendelse

4 Sammenfatning Vurdering af fremtidige krav til faglig bæredygtighed Vurdering af den fremtidige rekrutteringssituation Kommunerne Staten Sammenfatning Bilag 2: Historisk udvikling i kommunale fællesskaber på skatteområdet Bilag 3: Uddrag af spørgeskemaundersøgelse hos kommunale skattechefer Bilag 4: Metode for analyse og forudsætninger i vurderingen af om der er en sammenhæng mellem kommunestørrelse og faglig bæredygtighed på personskatteområdet Effektivitet Ressourceforbrug i kommuner og stat Ressourcebesparelser på længere sigt Udviklingen i produktivitet og effektivitet ToldSkat Kommunerne Produktivitet og effektiviseringspotentiale i kommunerne Nøgletal om skatteforvaltningerne Produktivitet Effektiviseringspotentiale Sammenfatning Stordriftsfordele i sektoren Stordriftsfordele Årsværksforbrug ved et reduceret antal enheder Andre tegn på stordriftsfordele Sammenfatning Effektivitet i selskabsligningsopgaven en case Mål og resultater Ligningseffektivitet Træfprocenten Overordnede konklusioner fra undersøgelserne af selskabsligningen Sammenfatning Sammenfatning Borgerkontakt og brugerindflydelse Brugerindflydelse Borgerkontakt Beskrivelse af ToldSkats nuværende servicekanaler Sammenhængen mellem borgerkontakt og digitalisering på skatteområdet Muligheder og tilbud til borgere ved øget digitalisering Digitaliseringens betydning for den fysiske organisering og nærhed Sammenfatning Frit valg Indledning Erfaringer med frit valg på skatteområdet Perspektiver for frit valg på skatteområdet Frit valg på skatteområdet - en vision

5 9.5. Frit valg på skatteområdet - et retssikkerhedsmæssigt problem? Sammenhængen mellem frit valg og fremtidig struktur på skatteområdet Udførelsen af driftsopgaver Driftsopgaver på skatteområdet Forskel på store og små kommuners anvendelse af eksterne leverandører Kommunale fællesskaber Vurdering af fordele og ulemper ved kommunale fællesskaber Vurdering af fordele og ulemper ved brug af eksterne leverandører på skatteområdet Vurdering af fordele og ulemper ved udlicitering til private aktører Vurdering af fordele og ulemper ved brug af andre instrumenter Etablering af en markedsplads for offentlige opgaver - en vision Hvad er et offentligt marked? Model for et offentligt marked for opgaver Opgaver på det offentlige marked Aktørerne på det offentlige marked Udformningen af det offentlige marked Fordele ved etableringen af en markedsplads for offentlige opgaver Det effektive offentlige marked Perspektiver for det offentlige marked på skatteområdet En offentlig markedsplads tankespind eller realisme? Sammenfattende betragtninger Styringsrelationen De overordnede styringsrelationer på skatteområdet De væsentligste styringsparametre Organisering Allokering og prioritering af ressourcer Mål- og resultatstyring Effektiv ledelse Faglig bæredygtighed Styringsrelationen på det statslige skatteområde Opgavefordelingen på det statslige skatteområde Styringsrelationen mellem Skatteministeriets departement og ToldSkat Styringsrelationen mellem Told- og Skattestyrelsen og de regionale told- og skattemyndigheder Vurdering af styringsparametrene på det statslige skatteområde Sammenfattende betragtninger om styringsrelationen på det statslige skatteområde Styringsrelationen på det kommunale område Ligningsrådets styring af opgaven Den kommunale styring af opgaven ToldSkats opgaver Kommunalbestyrelsens handlerum og anvendelse heraf Styringsparametrene Sammenfatning Styringsrelationen på selskabsligningsområdet Vurderinger af styringsrelationen

6 Baggrund og organisering Tilrettelæggelsen af kontraktstyringen Tilsyn og revision Styringsparametrene Sammenfatning Sammenfatning Modeller for fremtidig struktur og opgaveløsning Indledning Forudsætninger for fremtidens struktur på skatteområdet Sammenhæng mellem opgaver og fremtidens struktur på skatteområdet Nuværende struktur på skatteområdet Opbygning samt opgave- og ansvarsfordeling Vurdering af fordele og ulemper Model 1 - Kommunal opgavevaretagelse, herunder kommunale fællesskaber Opbygning Opgave- og ansvarsfordeling Vurdering af fordele og ulemper Model 2 - Statslig opgavevaretagelse Opbygning Opgave- og ansvarsfordeling Vurdering af fordele og ulemper Model 3 - Statsligt ansvar - kommunerne og staten varetager opgaverne på kontraktbasis Opbygning Opgave- og ansvarsfordeling Vurdering af fordele og ulemper Model 4 - Fælles statslig/kommunal opgavevaretagelse Opgave- og ansvarsfordeling Vurdering af fordele og ulemper Sammenfattende betragtninger og perspektivering Internationale sammenligninger Indledning Problemer ved at sammenligne de nordiske landes skatteadministration Organisering af skattemyndighederne i Norden Sverige Norge Finland Island Danmark Sammenfattende betragtninger om organisering Væsentlige grunddata for de enkelte lande Provenu Samlet provenu Provenu fordelt på skattearter Årsværk Definition af årsværk Årsværk i analysen

7 Årsværksforbrug fordelt på processer og skattearter Omkostninger og overordnede nøgletal Omkostninger fordelt på processer og skattearter Overordnede nøgletal Mulige forklaringer på benchmarking undersøgelsens resultater Forskelle i skatteregler og skattesammensætning Forskelle i organisering herunder antallet af skatteenheder Forskelle i styringsrelationen Forskelle i administrative procedurer og de understøttende IT-systemer Sammenfattende betragtninger

8 1. Indledning 1.1. Baggrund og formål Strukturkommissionen skal tilvejebringe en teknisk og faglig analyse, der gør det muligt at foretage en vurdering af, hvorvidt den offentlige sektor bør tilpasses for at fastholde og fremtidssikre en decentraliseret offentlig sektor, der både sikrer en effektiv opgaveløsning af høj kvalitet og understøtter det lokale demokrati, herunder dialogen mellem borgerne og politikerne. I den forbindelse har Strukturkommissionen anmodet Skatteministeriet om at udarbejde en sektoranalyse på skatteområdet med særlig fokus på struktur. Skatteministeriet er samtidig bedt om at indtænke ministeriegrænseoverskridende problemstillinger. Udover en analyse af de nuværende opgaver på skatteområdet har det for Strukturkommissionen været centralt at få vurderet fremtidens krav inden for skattesektoren med henblik på at fremtidssikre skattestrukturen. Derfor er Skatteministeriet bedt om at vurdere, om nuværende målsætninger og tiltag kræver strukturelle tilpasninger. Endvidere har det været et krav, at de statslige opgaver inden for skattesektoren skulle behandles. De overordnede temaer i sektoranalysen på skatteområdet er efter anvisning fra Strukturkommissionen: Hovedtrækkene i udviklingen i sektoren med hensyn til hovedopgaver, organisering mv. fra 1970 og frem til i dag Udviklingstendenser og fremtiden Myndighedsopgaver versus driftsopgaver Faglig bæredygtighed Effektivitet Borgerkontakt og brugerinddragelse Frit valg Udførelsen af driftsopgaver Styringsrelationen mellem stat og kommuner Konsekvenser af ændringer i kommunestørrelse og forvaltningsniveauer Internationale erfaringer Herudover har Strukturkommissionen lagt op til, at andre særligt relevante sektorspecifikke problemstillinger behandles i særskilte afsnit. I denne sektoranalyse er digitalisering på skatteområdet særskilt behandlet, fordi vurderingen er, at den digitale udvikling kan få stor betydning for både opgaveløsning og struktur inden for sektoren i de kommende år, men også på tværs af den offentlige sektor. 8

9 1.2. Synopsis for sektoranalysen på skatteområdet Efter anmodning fra Strukturkommissionen udarbejdede Skatteministeriet i slutningen af 2002 en synopsis for sektoranalysen på skatteområdet. Indholdet af denne synopsis er gengivet i det følgende: Sektoranalysen på skatteområdet vil omfatte følgende elementer: Person- og erhvervsligning Klager over person- og erhvervsligning Selskabsligning, herunder ligning af store selskaber Klager over selskabsligningen Ejendomsvurderingen, herunder klagestrukturen Moms og afgifter Told Arbejdsgiverkontrol Opkrævning og inddrivelse For hvert af områderne vil der blive analyseret fire modeller for opgavefordelingen: Kommunal opgavevaretagelse, herunder kommunale fællesskaber Statslig opgavevaretagelse En model hvor staten har ansvaret for opgaven, og hvor opgaven varetages af kommunerne på kontrakt med staten. Fælles statslig/kommunal opgavevaretagelse Alle opgaver og modeller vurderes at være relevante i forhold til scenariet om ændrede kommune- og amtsstørrelser. Opgaverne og modellerne vurderes ikke være relevante i forhold til scenariet om reduktion af forvaltningsled fra tre til to, da amterne ikke varetager de ovennævnte opgaver. Inddrivelsesopgaven vurderes at være tværsektoriel. Analysen heraf vil derfor inddrage øvrige ministerier. Opmærksomheden henledes på, at regeringen har nedsat et tværministerielt udvalgsarbejde som undersøger inddrivelsen af gæld til det offentlige, herunder også strukturelle elementer. Arbejdet afsluttes inden januar En række af opgaverne involverer flere forvaltningsled. Det gælder: Person- og erhvervsligning, hvor kommunerne varetager opgaven og staten har tilsynet og revisionskompetencen. Selskabsligning, hvor staten har ansvaret for opgaven, og hvor opgaven i væsentligt omfang varetages af kommunerne på kontrakt med staten. Inddrivelse, hvor både stat og kommuner udfører inddrivelsesopgaver. 9

10 I analysen af opgaver, der involverer flere forvaltningsled, vil det være naturligt at inddrage erfaringerne fra opgaver på skatteområdet, herunder ikke mindst erfaringerne med statens overtagelse af selskabsligningen. Af de kriterier, der skal lægges til grund for analyserne vil følgende elementer indgå med særlig vægt: En vurdering af hvordan den teknologiske udvikling, herunder den digitale forvaltning, vil påvirke opgaverne og opgaveløsningen, og muligheden for selvbetjeningsløsninger. Det vurderes ligeledes, i hvilket omfang den teknologiske udvikling påvirker organisationsformerne og behovet for nærhed til borgerne. En vurdering af om ændrede krav til faglig bæredygtighed vil få betydning for opgaveløsningen, herunder en vurdering af betydningen af stigende kompleksitet i opgaveløsningen og udsigten til rekrutteringsvanskeligheder på grund af både alderssammensætning og små ungdomsårgange samt mulighederne for kompetenceudvikling. En vurdering af muligheden for at skabe øget effektivitet og produktivitet indenfor de enkelte modeller. En vurdering af retssikkerhedsaspekter ved de forskellige modeller for opgaveløsning, herunder hensynet til korrekte og ensartede afgørelser og hensynet til at den fremtidige struktur skal virke mindre kompleks og mere gennemskuelig for den enkelte borger og virksomhed. En vurdering af styrings- og prioriteringsmuligheder, herunder af mulighederne for en samlet styring og prioritering indenfor sektoren. I det omfang det skønnes relevant inddrages internationale erfaringer, herunder erfaringer med ressourceforbruget ved forskellige opgaveløsningsmodeller i de øvrige nordiske lande. I analyserne vil det være naturligt at inddrage de erfaringer, der gennem de senere år er indhentet fra omlægninger på skatteområdet. Som eksempler på omlægninger kan nævnes: Sammenlægning af toldvæsenet og det statslige skattevæsen i Oprettelsen af toldcentre i Statens overtagelse af selskabsligningen (herunder også ligningen af de store selskaber) i Omlægningen af ejendomsvurderingsområdet i ToldSkats strukturændring i På person- og erhvervsligningsområdet vil det være relevant at inddrage erfaringer med etablering af kommunale fællesskaber til løsningen af opgaver på skatteområdet. Bemærkninger fra Strukturkommissionen Strukturkommissionen behandlede på et møde i december sektoranalysen på skatteområdet. Der blev givet følgende bemærkninger til den udarbejdede synopsis. Det er forkert at afvise en evt. amtslig overtagelse af skatteligningen, hvis man med størrelsesargumenter o.l. finder at kommunerne ikke kan bevare denne opgave på betrykkende 10

11 vis. Er der i den situation forskel på et reduceret antal amters eller et tilsvarende antal skatteregioners løsning af opgaven efter centrale regler? På side 3 mangler omtale af statens overtagelse af arbejdsgiverkontrollen i 1989 og inddrivelse af selskabsskatter og A-skatter Anvendte metoder og arbejdsprocessen Sektoranalysen består af en række elementer, som tilsammen skal tegne et billede af skattesektorens omverden og udvikling i de kommende år med særligt fokus på udfordringerne for en fremtidig struktur på området. Der er indsamlet en række data, som på forskellig måde er analyseret og vurderet i de enkelte kapitler. Kapitlerne udgør tilsammen data- og analysegrundlaget for vurderingen af modeller i kapitel 12 for en fremtidig struktur på skatteområdet. Der har i Skatteministeriet været nedsat en arbejdsgruppe, som har udarbejdet analyserne og vurderingerne. I arbejdsgruppen har der været repræsentanter for Skatteministeriets departement og Told- og Skattestyrelsen samt Finansministeriet og Strukturkommissionens sekretariat Sektoranalysens opbygning Sektoranalysen på skatteområdet består af to dele. Første del er den samlede rapport, som udgør det materiale, der er udarbejdet til sektoranalysen. Anden del er en sammenfattende rapport indeholdende konklusioner fra de enkelte kapitler i den samlede rapport. Den samlede rapport og den sammenfattende rapport er opbygget således, at numrene på de enkelte kapitler svarer til hinanden. Denne opbygning skulle give bedre mulighed for at sikre et samlet overblik over sektoranalysens indhold Høringsproceduren Skatteministeriet sendte den 3. marts udkast til sektoranalyse i høring hos Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Amtsrådsforeningen. Den 12. marts blev der afholdt møde i Skatteministeriet, hvor alle parter deltog. På mødet udleverede Kommunernes Landsforening og Københavns Kommune hver et notat med deres bemærkninger til udkastet. Skatteministeriet har gennemgået de to notater og kommenteret de bemærkninger, der fremgår af notaterne. På baggrund af notaterne har Skatteministeriet foretaget en række justeringer i udkastet. Skatteministeriet har i perioden 21. marts 27. marts sendt de endelige kapitler i sektoranalysen til parterne sammen med Skatteministeriets kommentarer til notaterne. 11

12 2. Hovedtrækkene i udviklingen fra 1970 til i dag Det følgende afsnit har til formål at give et overblik over udviklingen på skatte- og afgiftsområdet fra 1970 og frem til i dag. Skatteopgaven er delt mellem stat og kommuner, og der vil i afsnittet være særligt fokus på denne opdeling. Afsnittet er disponeret, så kronologien er det styrende element. På den måde beskrives opgaver og struktur under ét, da det er to afhængige størrelser. Kort fortalt viser den historiske gennemgang, at perioden har været kendetegnet af en udvikling mod større enheder såvel i staten som i kommunerne i form af kommunale samarbejder på flere områder. Den teknologiske udvikling har haft afgørende betydning for denne udvikling og er derfor beskrevet i et særligt afsnit Udvikling i struktur og opgaver Kort om baggrunden for opdelingen mellem stat og kommuner Ved skattereformen i 1903 blev indkomstskatten og formueskatten til staten permanent. Der var tidligere flere gange i krisesituationer blevet opkrævet midlertidig indkomstskat til staten, således også i Ved 1870-loven havde man valgt at lade ligningen foretage ved de allerede bestående kommunale ligningsmyndigheder i samvirke med og under kontrol af statens repræsentanter, skatterådene. Skatterådenes opgave var dels at virke som klageinstans, dels at påse at den enkelte kommune ikke generelt holdt et for lavt indkomstniveau. Da man fandt, at opgaven efter 1870-loven var blevet løst tilfredsstillende, valgte man ved statsskatteloven at bevare dennes ligningsorganisation. Baggrunden herfor var først og fremmest skatternes ringe størrelse og det forhold, at statsskatten udgjorde et mindre beløb end de kommunale skatter. Endvidere var ligningsopgaven af en anden karakter end i dag. Skatteansættelsen foretoges som hovedregel med udgangspunkt i et skøn over formuebevægelserne og privatforbruget. Kontroloplysningerne var få og regnskaber fandtes sjældent. Skønnet var således baseret på kendskab til den enkeltes forhold, og et råd (sognerådet) bestående af repræsentanter med lokalkendskab og med indsigt i de lokale erhvervsforhold var derfor velegnet til at løse opgaven. Selskabsligningen, som ikke på samme måde forudsatte lokalkendskab, blev placeret i skatterådene Udviklingen til 1977 Skat På skatteområdet var den grundlæggende struktur fra 1903 stadigvæk den bærende i Organisationen var dog blevet udbygget på en række områder. 12

13 Fra 1938 var tilsyns- og revisionsopgaven blevet placeret hos Statens Ligningsdirektorat og Ligningsrådet og klagefunktionen havde fået Landsskatteretten som overbygning. I 1946 blev der efter pengeombygningen, som havde afsløret store mangler ved skatteligningen, oprettet amtsskatteråd og amtsligningsinspektorater. Hermed var den indtil 1978 gældende skatteorganisation dannet: En kommunal foreløbig ligning forestået af lægmænd, et statsligt regionalt (skatteråd) og centralt klageapparat (Landsskatteretten) og regionale og centrale statslige tilsynsmyndigheder (amtsskatterådene og Ligningsrådet) bistået af et statsligt embedsapparat (amtsligningsinspektoraterne og Statens Ligningsdirektorat). Selskabsligningen lå i skatterådene, og dødsbobeskatningen blev varetaget af skatterådenes sekretariater. Sideløbende hermed havde man i slutningen af 1960 er og begyndelsen af 1970 erne dannet 25 amtsskatteinspektorater af de gamle amtsligningsinspektorater og amtstuerne. Til håndtering af kildeskatten fra 1970 havde man desuden oprettet Kildeskattedirektoratet. Dette blev i slutningen af 1975 sammenlagt med Statens Ligningsdirektorat til Statsskattedirektoratet. Vurdering Vurderingsmyndighederne bestod i 1970 af 224 vurderingskredse med hver sit vurderingsråd ledet af en formand. Vurderingskredsene var yderligere opdelt i 1906 vurderingsdistrikter med hver 2 vurderingsmænd. Formanden blev udpeget for en 8-årig periode af ministeren for skatter og afgifter, og vurderingsmændene blev udpeget for en 4-årig periode af kommunalbestyrelsen. I starten af 80 erne blev antallet af vurderingsmænd kraftigt reduceret, for i 1990 helt at forsvinde, således at et vurderingsråd alene bestod af formanden. I midten af 90 erne blev vurderingsmændene genindført, nu blev de dog udpeget af ministeren, og der var kun 2 i hvert vurderingsråd. Vurderingsrådet var ansættelsesmyndighed for ejendoms- og grundværdi. Vurderingskredsene fulgte i et vist omfang kommunegrænserne. En kreds kunne dog godt bestå af flere kommuner, ligesom de fleste af de større kommuner - typisk i byerne havde mere end en vurderingskreds. Kommunerne ydede sekretariatsbistand til vurderingsrådene. Tilsyn med og klage over ansættelserne skete ved 27 skyldråd, som var sammensat af vurderingsformændene inden for vurderingskredsenes grænser. Det administrative niveau over skyldrådene var de almindelige overinstanser på skatteområdet: Ligningsrådet, Statsskattedirektoratet og Landsskatteretten. Told, moms og afgifter Direktoratet for Toldvæsenet var blevet oprettet i I 1969 blev provinsens 78 toldkamre (tolddistrikter) slået sammen til 24 distriktstoldkamre og med 2 grænsetoldkamre (Padborg og Rødbyhavn). Samtidig blev københavnsstrukturen, der bestod af et overtoldinspektorat med et stort antal underinstitutioner (told) og 3 forbrugsafgiftsinspektorater (punktafgift og moms) afløst af 11 distriktstoldkamre (opgaverelaterede). 13

14 Baggrunden for omstrukturering af toldvæsenets organisation i 1969 var en følge den samfundsmæssige udvikling i 1960 erne og ikke mindst indførelsen af momsen i 1967, som krævede registrering og kontrol af ca virksomheder. I 1980 blev københavnsstrukturen ændret fra 11 opgaverelaterede distriktstoldkamre til 6 distriktstoldkamre, der inden for hvert sit geografiske område havde alle told- og afgiftsopgaver (svarende til provinsstrukturen). I den følgende periode blev Rødbyhavn grænsetoldkammer sammenlagt med distriktstoldkamret, således at der på tidspunktet for sammenlægningen med amtsskatteinspektoraterne var alt 31 distriktstoldkamre (lokalenheder). I 1970 bestod toldvæsenets opgaver således af den løbende administration og kontrol af told, herunder af ind- og udførselsbestemmelser vedrørende varer, samt af moms og punktafgifter. På det departementale plan eksisterede der i 1970 et Skattedepartement og et Told- og Afgiftsdepartement i Finansministeriet. I 1975 blev disse to departementer udskilt under et nyt ministerium, Ministeriet for Skatter og Afgifter, senere Skatteministeriet. Danmarks medlemsskab af først EFTA og senere EU betød ændrede arbejdsgange i såvel Direktoratet for Toldvæsenet som i Departementet. Efter Danmarks indtræden i EU har toldreglerne været et rent EU-spørgsmål, som styres via forordninger. Momsen og de harmoniserede punktafgifter (mineralolie, øl, vin og spiritus samt tobak) er f.s.v. angår de materielretlige regler om end ikke satserne også et EU-spørgsmål, som styres via direktiver, der transformeres til dansk ret via national lovgivning. Disse forhold har ikke givet anledning til større organisatoriske omlægninger, dog er lovgivning og forhandling i relation til toldopgaven i 2001 flyttet fra Departementet til ToldSkat Skattestyrelsesloven I 1977 samledes reglerne for skattemyndighedernes organisation og klageadgang i én lov skattestyrelsesloven (Lov nr. 281 af 28. juni 1977). I den forbindelse gennemførtes en række ændringer af organiseringen af ligningsopgaven. Indtil da var ligningsopgaven for personer organiseret således at ligningen blev foretaget i to instanser med en foreløbig ansættelse i ligningskommissionen og en endelig ansættelse i skatterådet, som tillige var 1. klageinstans. Ligningskommissionen var et lægmandsorgan, hvis medlemmer blev udpeget af kommunalbestyrelsen. De kommunale ligningsadministrationer var sekretariat for ligningskommissionerne. Skatterådene foretog dels den endelige ansættelse af personer og var klageinstans for ligningskommissionernes foreløbige ansættelser. Endvidere var ligningen af selskaber og dødsboer henlagt til skatterådene. Sekretariatsbistanden blev ydet af amtsskatteinspektoraterne eller den kommunale ligningsadministration. 1 Kilder til og 2.1.2: Flemming Paludan m.fl.: Håndbog i Skatteproces 1986, Ole Degn: Toldarkiver før og Paul Gersmann m.fl.: Dansk Toldhistorie V

15 Ændringerne indebar først og fremmest, at man samlede ligningsopgaven af både personer, dødsboer og selskaber i de kommunale ligningskommissioner. Skatterådet blev et rent klageorgan for ligningskommissionernes afgørelser. Samtidig indførtes en intensiveret statslig styring af lignings- og kontrolindsatsen i kommunerne, som skulle sikre ensartetheden i ligningen landet over. Herefter udarbejdede Statsskattedirektoratet - med Ligningsrådets godkendelse - hvert år en ligningsplan, og Statsskattedirektoratet og Ligningsrådet fik mulighed for at give bindende anvisninger med hensyn til ligningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Boks 2.1. Organiseringen af ligningsopgaven efter 1977 Ligningskommissionen var det kommunale organ, som foretog skatteansættelse af indkomst og formue. Ligningskommissionen var tillige 1. klageinstans for skatteansættelser foretaget af den selv eller skatteadministrationen efter bemyndigelse. Den kommunale skatteadministration bistod ligningskommissionen. Skatteadministrationen kunne af ligningskommissionen bemyndiges til at foretage skatteansættelser men ikke til at afgøre klagesager. Skatterådene var et statsligt, kollegialt klageorgan for afgørelser truffet af ligningskommissionerne. Skatterådenes afgørelser kunne påklages til Landsskatteretten, som var øverste administrative klageinstans. Statsskattedirektoratet og Ligningsrådet førte tilsyn med ligningsmyndighederne og udarbejdede/godkendte planer for ligningens tilrettelæggelse. Amtsskatteinspektoraterne var de lokale statslige myndigheder, som Statsskattedirektoratet i vidt omfang havde delegeret sine opgaver til. Endelig var der i hvert amt et amtsligningsråd, hvis medlemmer alle var udpeget af skatteministeren. Rådenes hovedopgave var at behandle konkrete ansættelser, som blev forelagt dem af Statsskattedirektoratet og amtsskatteinspektoraterne i disses egenskab af revisionsmyndighed. Rådet havde kompetence til at ændre skatteansættelser foretaget af ligningskommissionerne og skatterådene. Figur 2.1 Skatteadministrationens organisering efter

16 Afbureaukratiseringsplanen I december 1988 fremlagde den daværende regering en plan, som var resultatet af arbejdet i et ministerudvalg, der var nedsat tre måneder tidligere med henblik på forenkling, effektivisering og afbureaukratisering af den offentlige sektor ( Handlingsplan for afbureaukratisering, Statsministeriet, 13. december 1988). Forslagene i planen indebar en sammenlægning af told- og skatteadministrationen på alle niveauer. Endvidere skulle ligningen overføres fra kommunerne til en ny enhedsforvaltning, hvis udførende led skulle være de sammenlagte amtsskatteinspektorater og distriktstoldkamre. Borgernes kontakt med skattemyndighederne skulle sikres ved små, lokale servicekontorer i kommunerne. Endvidere skulle der ske en forenkling og forkortelse af klagesystemet. Forslagene blev bl.a. begrundet med, at personaleforbruget i skatte- og afgiftsadministrationen væsentligt oversteg personaleforbruget i andre lande, at størstedelen af ligningen af lønmodtagerselvangivelserne var blevet automatiseret, at effektiviteten i ligningen var faldende og uensartet kommunerne imellem, at et udvidet samarbejde mellem skatte- og toldvæsenet ville give en mere effektiv kontrol, og at en sammenlægning af told- og skatteadministrationen ville styrke mulighederne for at tilpasse den danske skatte- og afgiftsstruktur til de krav, som det indre marked ville stille. Ifølge planen skulle modellen medføre en samlet besparelse i statsligt og kommunalt regi på årsværk, hvilket skal ses i forhold til et samlet antal ansatte i skatte- og afgiftsadministrationen i stat og kommune på ca Selv om alle forslagene i afbureaukratiseringsplanen ikke blev gennemført, jf. nedenfor om kommuneaftalen, indebar planen en meget omfattende ændring af skatte- og afgiftsadministrationen. Sammenlægningen af told- og skatteadministrationen Sigtet med sammenlægningen var at etablere en enklere skatte- og afgiftsforvaltning, som var indrettet på Danmarks indtræden i EFs indre marked og den lovgivning som fulgte heraf. Desuden ville man give mulighed for en bedre ressourcestyring (ressourcebesparelser), mere effektiv kontrol og bedre service over for erhvervsvirksomhederne. Sammenlægningen indledtes i marts 1989, da skatteministeren sammenlagde Skatteministeriets to departementer skattedepartementet og tolddepartementet til ét. Samtidig oprettedes Skatte- og Afgiftsstyrelsen, der havde til opgave at forberede oprettelsen af regionale told- og skatteforvaltninger. Med virkning fra 1. januar 1990 blev Skatte- og Afgiftsstyrelsen, Tolddirektoratet og Statsskattedirektoratet slået sammen til Told- og Skattestyrelsen. Pr. 1. april 1990 blev de 25 amtsskatteinspektorater og de 31 distriktstoldkamre slået sammen til 31 regionale told- og skattemyndigheder under Told- og Skattestyrelsen. Med hensyn til opgavefordelingen indeholder samtlige skatte-, told- og afgiftslove bestemmelser, der giver skatteministeren mulighed for at bestemme, hvor kompetencen til at træffe afgørelser efter den pågældende lov skal placeres, og om muligheden for at indbringe 16

17 afgørelsen for en højere administrativ myndighed. Det sker gennem den såkaldte sagsudlægningsbekendtgørelse (Note senest bek. nr. 520 af 25.juni 2002). Allerede i forbindelse med sammenlægningen blev told- og skatteregionerne tillagt en række opgaver i forhold til de kommunale skattemyndigheder bl.a. tilsyn med ligningsarbejdet og adgangen til at ændre skatteansættelser foretaget af den kommunale skattemyndighed. I dag er udlagt et væld af opgaver til regionerne. I en række tilfælde er en opgave udlagt til en enkelt region såkaldte dekoncentrerede opgaver. Som eksempler på sådanne dekoncentrerede opgaver kan nævnes, at Told- og Skatteregion Nærum træffer afgørelser om godkendelse af almennyttige foreninger, at Told- og Skatteregion Maribo træffer afgørelse i forbindelse med opkrævning af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven og at Told- og Skatteregion Høje-Taastrup træffer en række afgørelser i henhold til registreringsafgiftsloven. Der kan være flere begrundelser for at dekoncentrere en opgave, eksempelvis at der kun er få sager på området, at der er tale om et kompliceret område, eller at de fleste virksomheder på området er geografisk samlede. Kommuneaftalen Afbureaukratiseringsplanen åbnede mulighed for, at visse ligningsopgaver kunne bevares i kommunalt regi under forudsætning af, at der kunne opnås tilsvarende ressourcebesparelser ved en sådan model. På den baggrund indledte den daværende regering forhandlinger med Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg kommuner, hvilket i maj 1989 mundede ud i den såkaldte kommuneaftale. Aftalen opretholdt den todelte statslige/kommunale skatteadministration, idet det blev antaget, at aftalen ville indebære en ressourcebesparelse på i alt årsværk - heraf årsværk i kommunerne. (Ændringerne som følge af Kommuneaftalen blev gennemført ved lov nr. 823 og lov nr. 824 af 19. december 1989). Ligningskommissionerne blev rene klageorganer og ændrede navn til skatteankenævn. Kompetencen til at foretage skatteansættelser blev placeret hos den kommunale skatteforvaltning, hvilket i vidt omfang svarede til praksis, fordi de fleste ligningskommissioner i forvejen havde bemyndiget den kommunale skatteadministration til at foretage ansættelser. Derved skete der en formel forskydning af ansættelseskompetencen fra lægmænd til embedsmænd. Samtidig overførtes ansvaret for tilrettelæggelsen og udførelsen af ligningen fra ligningskommissionerne til kommunalbestyrelsen. Opgaven med sekretariatsbetjening af skatteankenævnene blev placeret hos den kommunale skatteforvaltning, der i de tilfælde, hvor sekretariatsbetjeningen kunne give habilitetsproblemer, fik mulighed for at anvende ekstern bistand til opgaven. Skatterådene, der var klageinstans for ligningskommissionernes afgørelser, blev nedlagt som led i forkortelse af klagevejen. Herefter blev Landsskatteretten 2. og sidste administrative klageinstans. Amtsligningsrådene blev ligeledes nedlagt. I den forbindelse blev de statslige told- og skattemyndigheder - såvel centrale som regionale - tillagt kompetence til at ændre skatteansættelser foretaget af den kommunale skattemyndighed. Told- og skatteforvaltningen 17

18 fik derimod ikke kompetence til at ændre kendelser fra skatteankenævn, som den mener er urigtige. Sådanne kendelser skal forelægges for Ligningsrådet med henblik på en eventuel ændring, således at det folkevalgte element også er til stede hos den myndighed, som kan ændre. Tilsynet med ligningsarbejdet fastholdtes uændret hos de statslige told- og skattemyndigheder, men der blev givet mulighed for, at Ligningsrådet i særlige tilfælde kunne udstede bindende direktiver for ligningsarbejdet herunder fastsætte at arbejdet udføres af eksterne sagkyndige for kommunens regning - til de kommuner, som ikke har opnået de forventede resultater. Kommuneaftalen indebar endvidere, at staten overtog arbejdet med inddrivelsen af selskabsskatter og A-skatter samt arbejdsgiverkontrollen fra kommunerne. Arbejdsgiverkontrollen omfatter kontrollen med, at indeholdelsespligtige virksomheder indeholder og afregner A-skat m.v. korrekt og opfylder indberetningspligten i henhold til skattekontrolloven samt vejledningsvirksomhed og administration i relation hertil. Desuden forestår arbejdsgiverkontrollen straffesager og bobehandling. Det var et led i kommuneaftalen, at arbejdet med vurdering af fast ejendom også skulle følge modellen fra ligningsområdet. Det ville indebære, at vurderingsarbejdet skulle foretages af den kommunale skatteforvaltning i stedet for af vurderingsrådene, og at skatteankenævnene skulle være 1. klageinstans i stedet for skyldrådene. Landsskatteretten skulle fortsat være 2. klageinstans. Disse ændringer på vurderingsområdet var indeholdt i lovforslaget om en ny skattestyrelseslov, men blev under lovforslagets behandling udskilt til senere behandling på baggrund af et udvalgs nærmere overvejelser. Kommuneaftalen blev aldrig gennemført på vurderingsområdet. Vurderingsopgaven forblev i statsligt regi med administrativ bistand fra kommunerne (indtil ændringerne i 2002, jf. pkt. 8). Figur 2.2.Skatteadministrationens organisering efter

19 Lovgivning Klageinstanser Regering Folketing Skatteministeriets departement Domstolene Ligning Skatteministeriets departement Ligningsrådet Landsskatteretten 31 told- og skatteregioner 275 kommunale skattemyndigheder 275 skatteankenævn Alm. sagsgang Klagegang ( normal ) Anden klagegang Tilsynsmyndighed Fælleskommunale skatteankenævn Siden gennemførelsen af kommuneaftalen, jf. ovenfor pkt , har kommunerne haft mulighed for at samarbejde om sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene, men muligheden for at sammenlægge skatteankenævnene i de enkelte kommuner kom først i 1996, hvor skatteministeren fik mulighed for at godkende etablering af fælleskommunale skatteankenævn for en funktionsperiode. 2 Etablering af fælleskommunale skatteankenævn er frivillig for kommunerne men kræver at visse krav er opfyldt. Det er bl.a en forudsætning, at kommunerne er beliggende i samme told- og skatteregion, og at kommunerne er enige om en række forhold i relation til det fælleskommunale skatteankenævn organisering, bl.a vedrørende sekretariatsbetjeningen og afholdelsen af udgifterne hertil. Der er pr. 1. februar fælleskommunale skatteankenævn omfattende 73 kommuner og det samlede antal skatteankenævn er reduceret fra 275 i 1996 til 224 i dag. Samarbejder om sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn er ikke sammenfaldende hermed. Der er pr. 1. februar fællesskaber om sekretariatsbetjening af skatteankenævn omfattende 95 kommuner. 2 Jf. lov nr. 304 af 24. april

20 Statens overtagelse af selskabsligningen Loven om statens overtagelse af selskabsligningen blev vedtaget af Folketinget i december Baggrunden var, at flere undersøgelser foretaget af Rigsrevisionen havde påvist meget store individuelle forskelle i kommunernes resultater på selskabsligningsområdet. Umiddelbart før lovens fremsættelse havde Rigsrevisionen kritiseret, at kommunerne ikke ønskede at oplyse om den kommunale ressourceanvendelse. Dette affødte en henstilling fra Statsrevisorerne om, at den ansvarlige minister og Folketinget skulle finde en løsning eventuelt gennem lovgivning. Loven skulle dels gøre ligningen mere ensartet, dels styrke den, og loven forudsatte en vis centralisering, dog således at den eksisterende ekspertise i kommunerne blev inddraget i det omfang, den ønskede effektivisering kunne opnås. Med henblik herpå blev ligningen af en række af de tungeste selskaber anbragt i Told- og Skattestyrelsen. Der var primært tale om selskaber og sambeskattede koncerner med en omsætning på over 1,5 mia.kr. samt selskaber inden for den finansielle sektor. Til at forestå denne opgave blev der i styrelsen oprettet en ny afdeling, Selskabsrevisionsafdelingen. De selskaber, som ikke blev lignet i Selskabsrevisionsafdelingen, skulle herefter som udgangspunkt lignes i told- og skatteregionerne. Da den eksisterende ekspertise i kommunerne skulle inddrages i ligningsarbejdet, blev Told- og Skattedirektøren samtidig bemyndiget til at indgå aftale med kommuner om løsningen af opgaven. Den oprindelige tanke var, at cirka tredive af de større kommuner uden videre kunne få en sådan aftale, medens cirka halvtreds af de mellemstore kommuner kunne få en aftale, såfremt styrelsen vurderede, at de havde et fagligt miljø, som kunne løfte opgaven. Ligningen i de resterende kommuner skulle foretages af told- og regionerne. I løbet af foråret 1998 traf den daværende skatteminister imidlertid afgørelse om, at der hvilket lovens ord ikke var til hinder for tillige skulle være mulighed for at etablere kommunale fællesskaber, således at én kommune varetog ligningen på de øvriges vegne. For at en kommune kunne få en aftale, blev der opstillet en række krav til antallet af selskaber, til antallet og kvaliteten af de ressourcer, som skulle være til stede og til, at den hidtidige ligningseffektivitet havde været tilfredsstillende. For fællesskaberne blev det det desuden krævet, at arbejdet med ligningen foregik i aftalekommunen, at alle de involverede kommuner deltog i arbejdet, samt at styrelsen skønnede, at der var et rimeligt grundlag i forvejen for opbygningen af et fagligt miljø af den fornødne styrke (jo større fællesskab, jo større styrke). 20

Skatteområdet. På skatteområdet ønsker regeringen at:

Skatteområdet. På skatteområdet ønsker regeringen at: Skatteområdet På skatteområdet ønsker regeringen at: Reducere de administrative byrder for virksomheder og borgere gennem en sammenhængende borger- og virksomhedsnær skatteadministration. Målrette kontrollen

Læs mere

Danmarks Skatteadvokater 16. maj 2013. L 212 Ændring af klagestruktur

Danmarks Skatteadvokater 16. maj 2013. L 212 Ændring af klagestruktur Danmarks Skatteadvokater 16. maj 2013 L 212 Ændring af klagestruktur Baggrund for revision af klagestruktur Det nuværende klagesystem bygger på en forældet myndighedsstruktur 1990 (skattestyrelsesloven)

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013

Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013 Retsudvalget, Skatteudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 401, SAU Alm.del Bilag 309 Offentligt Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013 Generelt om retssikkerheden

Læs mere

Udkast til lovforslag om ny klagestruktur på skatteområdet

Udkast til lovforslag om ny klagestruktur på skatteområdet Sendt pr. email til: juraogsamfundsøkonomi@skm.dk og andreas.larsen@skm.dk Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 21. februar 2013 Jour. nr.: 20-01-003-13 Ref: toc Direktør Torben

Læs mere

Told- og Skattestyrelsen** 5 0,1 128.075 0,1 25.615 25.615 4 0 91.897 0 22.974 22.974. EF-voldgiftsret - - - - - - - - - - - -

Told- og Skattestyrelsen** 5 0,1 128.075 0,1 25.615 25.615 4 0 91.897 0 22.974 22.974. EF-voldgiftsret - - - - - - - - - - - - Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 351 Offentligt Indberettede udgifter fordelt på instans Bilag 1 Instans 2007 2007* 2008 2008* i alt i alt Skatteankenævn 1.476 38,9 22.116.797 16,0 14.984 14.984 1.072

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13

Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13 Skatteudvalget 2013-14 L 80 Bilag 4 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 4. december 2013 Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13

Læs mere

Skatteministerens redegørelse for Statsrevisorernes beretning nr. 2/2011 om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter

Skatteministerens redegørelse for Statsrevisorernes beretning nr. 2/2011 om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Telefon 3392 3392 Fax 3314 9105 CVR-nr. 19552101 EAN-nr. 5798000033788 www.skm.dk J.nr. 2011-038-0075

Læs mere

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober 2013 Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober

Læs mere

Skatteankenævn Midt- og Østsjælland Beretning 2010

Skatteankenævn Midt- og Østsjælland Beretning 2010 Skatteankenævn Midt- og Østsjælland Beretning 2010 Indledning Formålet med denne beretning er at informere om skatteankenævnets opgaver og forløbet af klagebehandlingen i perioden 1. januar 2010 til 31.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

Danmarks Skatteadvokater Folketingets Skatteudvalg

Danmarks Skatteadvokater Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 53 Offentligt Danmarks Skatteadvokater Folketingets Skatteudvalg Møde 25. oktober 2012 Retssikkerhed Rum til forbedring Retssikkerhed er mere end en programerklæring

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Tony.Nielsen@skat.dk Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeren har den 13. april 2010

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Forslag til Lov om skatte- og ejendomsvurderingsforvaltning (skatteforvaltningsloven) Afsnit I Forvaltningens organisation og opgaver

Forslag til Lov om skatte- og ejendomsvurderingsforvaltning (skatteforvaltningsloven) Afsnit I Forvaltningens organisation og opgaver Skatteministeriet, 04-711-30 den 11. oktober 2004 UDKAST 5 Forslag til Lov om skatte- og ejendomsvurderingsforvaltning (skatteforvaltningsloven) Afsnit I Forvaltningens organisation og opgaver Kapitel

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

Kommunalreformen og retten til aktindsigt

Kommunalreformen og retten til aktindsigt Til Folketingets Kommunaludvalg og Retsudvalg D a n m a r k s J o u r n a l i s t h ø j s k o l e Kommunalreformen og retten til aktindsigt Af Oluf Jørgensen, afdelingsforstander i forvaltningsret og informationsret,

Læs mere

Endvidere oversender jeg pressemeddelelse vedr. L 65, der er udsendt i dag.

Endvidere oversender jeg pressemeddelelse vedr. L 65, der er udsendt i dag. Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M im@im.dk W www.im.dk Folketingets Kommunaludvalg Dato: 2. december 2010 Enhed: Kommunaløkonomi Sagsbeh.: DEPPHO Sags nr.: 1005128

Læs mere

Den foreslåede ordning indebærer, at den skatteyderen, der vinder sin sag som altovervejende hovedregel kun vil få 50 procent i omkostningsdækning.

Den foreslåede ordning indebærer, at den skatteyderen, der vinder sin sag som altovervejende hovedregel kun vil få 50 procent i omkostningsdækning. i:\marts-2000\omkostning-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 14.marts 2000 RESUMÈ OMKOSTNINGSDÆKNINGSUDVALGET Betænkningen fra Omkostningsdækningsudvalget indeholder en række forslag,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen Maj 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om grænsekontrollen (beretning nr. 4/04) 28. april 2008 RN A307/08

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Skatteproces - syn og skøn - skatteankenævns afvisning af at meddele tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til syn og skøn vedrørende værdiansættelse af fast ejendom - Landsskatterettens kendelse

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

MTA/MTL-afhandling. Danmarks Forvaltningshøjskole. Forfattere: Poul Spanggaard, Ry Kommune Birthe Høj Jensen, Skanderborg Kommune

MTA/MTL-afhandling. Danmarks Forvaltningshøjskole. Forfattere: Poul Spanggaard, Ry Kommune Birthe Høj Jensen, Skanderborg Kommune MTA/MTL-afhandling Danmarks Forvaltningshøjskole Forfattere: Poul Spanggaard, Ry Kommune Birthe Høj Jensen, Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 4 2. Problemformulering 6 2.1 Problemidentifikation

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 4/2007 om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning

Statsrevisorernes beretning nr. 4/2007 om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning Skatteministeren Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Telefon 3392 3392 Telefax 3392 4258 www.skm.dk skm@skm.dk CVR-nr 17146815 EAN.NR.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Endelig redegørelse. om ombudsmandens undersøgelse af. 40 klagesager fra Landsskatteretten

Endelig redegørelse. om ombudsmandens undersøgelse af. 40 klagesager fra Landsskatteretten Dato: J.nr.: 2004-3405-980 Sagsbehandler: VSA Akt. nr.: 48 om ombudsmandens undersøgelse af 40 klagesager fra Landsskatteretten INDHOLDSFORTEGNELSE I. UNDERSØGELSENS AFGRÆNSNING, TILRETTELÆGGELSE OG GENNEMFØRELSE...3

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i 5 sager i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2003 (beretning nr. 15/03)

Læs mere

Endelig rapport. om ombudsmandens undersøgelse. vedrørende et antal sager om aktindsigt fra. Told- og Skattestyrelsen

Endelig rapport. om ombudsmandens undersøgelse. vedrørende et antal sager om aktindsigt fra. Told- og Skattestyrelsen Dato: J.nr.: Sagsbehandler: LIA Akt. nr.: 81 Endelig rapport om ombudsmandens undersøgelse vedrørende et antal sager om aktindsigt fra Told- og Skattestyrelsen I. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...s. 4 II.

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Skaτ Januar 2006. Skatteministeriet

Skaτ Januar 2006. Skatteministeriet Skaτ Januar 2006 Skatteministeriet Skaτ Januar 2006 Udgiver: Skatteministeriet København 2006 Tryk: Schultz A/S ISBN: 87-90922-67-0 ISBN: 87-90922-68-9 (Internet) Yderligere eksemplarer kan bestilles hos:

Læs mere

Projekt 35h. Kriminalforsorgens reorganisering

Projekt 35h. Kriminalforsorgens reorganisering Projekt 35h. Kriminalforsorgens reorganisering Uddrag fra hvidbog om Kriminalforsorgens reorganisering 2013-2016 Reorganisering 1 2013-14 www.kriminalforsorgen.dk Succeskriterier for reorganiseringen At

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

KAPITEL 1. INDLEDNING 4

KAPITEL 1. INDLEDNING 4 1 KAPITEL 1. INDLEDNING 4 KAPITEL 2. MISSION OG VISION 2.1 Missionen 2.2 Visionerne 2.3 Temaer 2.4 Hvorfor effektivisere og hvordan vi gør det 2.4.1 En stærk koncern 2.4.2 Indsatsstrategien 2.4.3 Fairplay-kampagnen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om SKATs indsats i forbindelse med beskatning af indtægter fra udlejning af sommerhuse. Juni 2010

Notat til Statsrevisorerne om SKATs indsats i forbindelse med beskatning af indtægter fra udlejning af sommerhuse. Juni 2010 Notat til Statsrevisorerne om SKATs indsats i forbindelse med beskatning af indtægter fra udlejning af sommerhuse Juni 2010 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 SKATs indsats i forbindelse

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Statsrevisorernes sekretariat Christiansborg 1240 København K

Statsrevisorernes sekretariat Christiansborg 1240 København K Skatteministeren Statsrevisorernes sekretariat Christiansborg 1240 København K Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Telefon 3392 3392 Fax 3314 9105 CVR-nr. 17146815 EAN-nr. 5798000033757 www.skm.dk

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Effektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder

Effektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder Effektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder Dansk EvalueringSelskab, Årskonference 2010 Parallelsession 1F Tom Axlev, Chefkonsulent - Skatteministeriets koncerncenter Agenda Hvorfor effektmåling i SKAT? Målebegreber

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter December 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter (beretning

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt J.nr. j.nr. 07-104724 Dato : 5. juli 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.301 af 21. juni 2007. (Alm. del).

Læs mere

Landsskatterettens og Københavns Universitets processpil i skatteret. Introduktionsmateriale. Side 1 af 8

Landsskatterettens og Københavns Universitets processpil i skatteret. Introduktionsmateriale. Side 1 af 8 Landsskatterettens og Københavns Universitets processpil i skatteret Introduktionsmateriale Side 1 af 8 Processpil i skatteret Landsskatteretten arrangerer i samarbejde med Københavns Universitet i foråret

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

Landsskatteretten. Processpil i skatteret. Introduktionsmateriale

Landsskatteretten. Processpil i skatteret. Introduktionsmateriale Landsskatteretten Processpil i skatteret Introduktionsmateriale Københavns Universitet Processpil i skatteret efteråret 2015 Skatteankestyrelsen arrangerer i samarbejde med Københavns Universitet og PwC

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kommentarer Hermed fremsendes s supplerende

Læs mere

statens restanceinddrivelse

statens restanceinddrivelse Beretning til statsrevisorerne om statens restanceinddrivelse Juni 2003 RB A302/03 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning... 16 A. Formål og baggrund... 16 B. Metode og

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Fremtidig struktur for statsforvaltningerne

Fremtidig struktur for statsforvaltningerne Dato 25/10-2012 Fremtidig struktur for statsforvaltningerne Statsforvaltningerne frem til i dag Statsforvaltningerne blev som en del af kommunalreformen i 2007 1 etableret som afløser for de tidligere

Læs mere

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE BILAG 1 INTERVIEWGUIDE VAKKS-undersøgelse af Konkurrencepakken (lovforslag) I de indledende faser af VAKKS-undersøgelsen af lovforslaget har vi haft drøftelser med en lovansvarlig fra Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Vigtige eller principielle sager - arbejdsgange i SKAT

Vigtige eller principielle sager - arbejdsgange i SKAT Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 102 Offentligt Vigtige eller principielle sager - arbejdsgange i SKAT Dato for udsendelse Til Sagsnummer - Ansvarlig fagkontor Forfatter Resumé 1. november

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Referat af Beredskabskommissionens møde Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00 Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Afbud: Ej mødt: Holger Schou Rasmussen, Niels Henriksen, Peter Bring-Larsen, Steffen Bigum

Læs mere

Side 1 af 10 Danmarks regering sammen med Færøernes landsstyre og Grønlands landsstyre samt regeringerne i Finland, Island, Norge og Sverige, der ønsker at indgå en overenskomst om bistand i skattesager,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. November 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. November 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere November 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udbetaling

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner 22.4.2010 1 Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner J.nr.: 16.21.12.G00 Sagsid: 997520 Initialer: Kam.sf Sagsfremstilling I maj/juni

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER

BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER 1. Opgørelser over fordeling af estimerede effektiviserings- og omstillingspotentialer på styringsområder og temaer. 2. Medarbejderne i Omstillingsstrategien. 3. Omstillingsstrategiens

Læs mere

Erfaringer med Lean i SKAT. Lean og arbejdsmiljø konference 17. juni 2010

Erfaringer med Lean i SKAT. Lean og arbejdsmiljø konference 17. juni 2010 Erfaringer med Lean i SKAT Lean og arbejdsmiljø konference 17. juni 2010 Lean i SKAT Lean i SKAT - Formål et af koncepterne til at arbejde med SKATs processer og derved skabe - større kundeværdi - større

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Den 1 0 JUNI 1998. Vejledning om sagsanlæg:

Den 1 0 JUNI 1998. Vejledning om sagsanlæg: LANDSSKATTERETTEN Den 1 0 JUNI 1998 I/S Guldbæk Vandværk v/ Z J.nr.: 661-1637-0001 Under henvisning til Deres klage over opgørelse af den afgiftspligtige mængde i relation til lov om afgift af ledningsført

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 212 Folketinget 2012-13

Betænkning. Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 212 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 212 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 29. maj 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Ny klagestruktur

Læs mere

Landsskatteretten og Århus Universitets processpil i skatteret. Introduktionsmateriale

Landsskatteretten og Århus Universitets processpil i skatteret. Introduktionsmateriale Landsskatteretten og Århus Universitets processpil i skatteret Introduktionsmateriale Processpil i skatteret efteråret 2015 Skatteankestyrelsen arrangerer i samarbejde med Aarhus Universitet i efteråret

Læs mere