VUE NYHEDSBREV NR. 4 DECEMBER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VUE NYHEDSBREV NR. 4 DECEMBER"

Transkript

1 VUE NYHEDSBREV NR. 4 DECEMBER 2008

2 Indhold i VUE Nyhedsbrev nr. 4 side 3 side 4 side 11 side 16 side 22 side 26 side 32 side 37 Carla Tønder Jessing Om indholdet i VUE Nyhedsbrev nr. 4 Anne Marie Dahler-Larsen, Lis Boysen og Lisbeth Pedersen Om valg og vejledning til og i gymnasiet elevernes perspektiv Jette Larsen, Rita Buhl og Morten Piil Hansen Du skal kunne skifte perspektiv, opbygge relationer, rumme personlige problemer, have blik for det sociale! de første resultater fra et projekt om praktikansvarliges vejledningskompetencer i erhvervsuddannelsernes praktik Randi Boelskifte Skovhus Karrierevejledning på de mellemlange videregående uddannelser Steffen Svendsen CEDEFOP kortlægger vejlederuddannelse i EU Birgit Fuglsbjerg Liv, lys og ballader særlige muligheder for uddannelsesvejledning i efterskolen Karina Meinecke Innovation i grundskolen med vejlederens hjælp Lone Nordskov Nielsen IAEVG-konference i Buenos Aires september 2008 Udgiver Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Ansvarshavende redaktion Carla Tønder Jessing Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Layout VIA Kommunikation Fotos Rolf Plant Lene Poulsen Carla Tønder Jessing ISSN Copyright 2008 Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning VUE Nyhedsbrev udgives som elektronisk nyhedsbrev to gange om året Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Reberbanen Viborg

3 Om indholdet i VUE Nyhedsbrev nr. 4 Carla Tønder Jessing videncenterleder VUE Velkommen til VUEs fjerde nyhedsbrev VUEs nyhedsbrev er til alle, der gerne vil følge med i arbejdet i Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning og til alle, der arbejder med eller interesserer sig for vejledning. Vi har en særlig funktion i VUE vi skal ikke praktisere vejledning, men udforske den og formidle de resultater, vi finder. Det gør vi her i nyhedsbrevet og på vores hjemmeside, samt i de publikationer, vi har udgivet i efteråret 2008 og dem, som vi udgiver i begyndelsen af Nyhedsbrev nr. 4 rummer artikler om vejledning fra en undersøgelses- eller projektvinkel, fra en praksisvinkel og fra en international vinkel. Vi bringer artikler om tre meget forskellige projekter i videncentret en artikel om elevernes valgprocesser i gymnasiet set fra elevernes perspektiv, en artikel om praktikværters opfattelser af og tilgange til vejledning i erhvervsuddannelserne, og en artikel om karriere- eller erhvervsvejledning i de mellemlange videregående uddannelser, et vejledningsområde der hidtil ikke har været meget fokus på. Vi har to artikler om vejledning indenfor to praksisfelter, nemlig vejledning i efterskolerne og arbejdet med at bringe innovation ind i UEA-undervisningen i folkeskolen begge artikler er skrevet af UUvejledere Og endelig bringer vi to artikler med et internationalt perspektiv: Om CEDEFOPs kortlægning af vejlederuddannelser i EU og en relatering heraf til den danske vejlederuddannelse, og om den årlige internationale vejlederkonference i IAEVGs regi i år afholdt i Buenos Aires. Forfatterne er dels projektledere og -medarbejdere i VUE, og deres artikler er skrevet med baggrund i projekter i VUE, dels som nævnt UU-vejledere, og endelig direktøren for Professionshøjskolen VIA. Beskrivelser af projekterne kan findes på VUE s hjemmeside Her kan du også finde de tidligere nyhedsbreve. Vi vil gerne modtage reaktioner og kommentarer til nyhedsbrevet så skriv til os, adresserne finder du på under kontakt. I november afholdt VUE i samarbejde med Studievalg Østjylland en konference med to aktuelle temaer: Om de nye bestemmelser for og krav til gennemførelsesvejledning i de videregående uddannelser, og om vejledning af internationale studerende. Oplæg fra konferencen kan findes på under afholdte konferencer. Rigtig god læselyst! 3

4 Om valg og vejledning til og i gymnasiet elevernes perspektiv Anne Marie Dahler-Larsen lektor i UC Lillebælt projektmedarbejder i VUE Lis Boysen lektor i UCC projektmedarbejder i VUE Lisbeth Pedersen lektor i UC Lillebælt Indledning Med gymnasiereformen, som trådte i kraft i sommeren 2005, blev eleverne i gymnasiet stillet i en række valgsituationer, som var nye, både for elever, for undervisere og for vejledere. Med afsæt i FoU-midler gik et konsortium i efteråret 2006 sammen om at undersøge, hvordan eleverne begrunder deres valg af forskellige fag og niveauer i det nye gymnasium, og også at undersøge hvordan de inddrager studievejledningen i deres overvejelser og valg. Undersøgelsen omfatter: Spørgeskemaundersøgelse af samtlige 1. g ere på 4 gymnasier (ca. 430 elever) i foråret 2007, og samtlige 2. g ere i 2007 (dvs. samme population). Eleverne blev stillet spørgsmål vedr. overvejelser over valg af studieretning før de startede på gymnasiet, overvejelser i forbindelse med valg af studieretning og valgfag ved afslutning af grundforløbet og overvejelser i forbindelse med valgprocessen. 4

5 Uddybende interviews med 3-6 elever fra hvert gymnasium i 2007 og Fokusgruppeinterviews med vejledere fra de 4 gymnasier i Vi har valgt i denne artikel at præsentere hovedkonklusionerne fra undersøgelsen med fokus på hhv. overgangen mellem grundskole og gymnasium, valg og betydningen af vejledning i 1. g, og valg og betydningen af vejledning i 2. g. Fokus er lagt på vejledningens betydning for valg af studieretning, fag og niveauer set ud fra elevernes perspektiv. Interesse for fagene styrer elevernes valg af studieretning Det interessante her er, at det især er eleverne på de sproglige og kreative studieretninger, der angiver, at interesse for fagene har haft størst betydning for deres valg. Blandt eleverne på de naturvidenskabelige retninger vægter interesse for fagene også mest, men her spiller også uddannelsesvalg efter gymnasiet en væsentlig rolle for valget af studieretning. Nogle udtalelser fra interviewene tyder også på nogle taktiske overvejelser, der går på, at hvis man vælger de fag, man får høje karakterer i i folkeskolen, kan man bedre klare sig i gymnasiet i disse fag. Dermed kan man få et højere karaktergennemsnit, der kan være med til at sikre det senere ønskede uddannelsesforløb. Ligeledes giver nogle elever udtryk for, at der er tryghed i at vælge fag, man er dygtig til. Som bekendt var en væsentlig implikation af gymnasiereformen, at eleverne nu ikke længere alene skulle forholde sig til, om de ville på en sproglig retning eller en matematisk retning. Valgmulighederne blev mangfoldige. I første omgang var vi interesserede i at få indblik i gymnasieelevernes overvejelser forud for starten på gymnasieforløbet vedrørende deres valg af studieretning, dvs. hvad der havde betydning for deres valg. Den helt afgørende faktor for valg af studieretning er interesse for de fag, der indgår i studieretningen, og angives af to tredje dele af gymnasieleverne som den væsentligste begrundelse for deres valg. Lidt mere end en fjerdedel af eleverne begrunder deres valg med studieretningens betydning for deres uddannelsesvalg efter gymnasiet. Jeg tænkte på, hvilke fag der interesserede mig, og hvilke fag jeg skulle bruge i min senere uddannelse [interview a1]. Ganske få af eleverne har angivet andre faktorer, som f.eks. påvirkning fra familie, vejledning m.m. Mindre end én procent af eleverne angiver eksempelvis, at UU-vejledningen har haft betydning for deres valg af liniefag, og vejledningen synes generelt at spille en meget lille rolle i elevernes bevidsthed. Selvom to trediedele af eleverne angiver, at det var vanskeligt at træffe valg, vurderer kun en tredjedel, at de har behov for vejledning i forhold til deres valg. Det kan hænge sammen med, at eleverne i vid udstrækning finder, at der er tale om et personligt valg, som de selv må tage ansvar for og selv finde et svar på, og ikke noget som andre kan hjælpe dem med. Godt 60 % af eleverne angiver f.eks., at det største problem i forhold til valget er manglende forestillinger om fremtiden. Af de kvalitative interviews fremgår det, at nogle elever ikke oplever vejledningen fra grundskole til gymnasium som særlig kvalificeret, men som fragmentarisk og mangelfuld. Det kan evt. hænge sammen med, at der også blandt vejlederne har været usikkerhed om gymnasiereformen. 5

6 I kølvandet på vejledningsreformen i 2004 er UU-vejledningen forpligtet på at have mere fokus på vejledning af unge med særlige vejledningsbehov, og elever, der ved, at de vil på gymnasiet, kategoriseres ikke som unge med et særligt vejledningsbehov i UU-systemet. Det sociale fællesskab har betydning for det endelige valg af studieretning Når eleverne efter grundforløbet endeligt skal vælge studieretning, forbliver langt de fleste, nemlig 82 %, på den studieretning de startede på. Det er fortsat interesse for fagene og planer om videre uddannelse, der betyder mest for elevernes endelig valg. Men efter grundforløbet er der kommet endnu en parameter til, nemlig klimaet og det sociale liv i klassen. 15 % af eleverne angiver dette som den væsentligste grund til deres endelige valg. Af de kvalitative interviews fremgår det, at det sociale har en stor betydning for, hvordan der vælges, også når man vælger efter fagene frem for efter klassen. Følgende udsagn er typiske: Den eneste anden studieretning jeg kunne finde på at vælge, havde ikke en nær så god klasse, så det blev en af de helt afgørende faktorer. [interview a2] Den eneste årsag til at jeg skiftede retning var pga. fagene, for jeg ville helst ikke skifte klasse, fordi jeg gik i en god klasse. Så jeg tænkte kun på min fremtid. [interview a3] Det sociale liv i klassen er i sagens natur en faktor, som først kommer til at spille en rolle i elevernes valgprocesser, når de er i gang på gymnasiet. En anden faktor, som får betydning, når eleverne befinder sig midt i gymnasiets hverdagsvirkelighed, er lærerne. Fravalg af bestemte lærere og tilvalg af andre lærere kan have afgørende betydning for, hvilke fag der vælges. I forhold til det endelige valg af studieretning synes vejledningen at spille en meget begrænset rolle, eftersom mindre end én procent af eleverne angiver studievejledningens betydning som afgørende for deres endelige valg. Dog angiver 28 % af eleverne at have et stort behov for vejledning om valg af studieretning og niveauer. I de kvalitative interviews med eleverne giver eleverne dog udtryk for, at studievejledningen har haft betydning for dem, eksempelvis at studievejledernes kollektive vejledning om studieretninger og valgfag i klasserne har været informativ, og at det har været godt at vide, at man kunne få ekstra individuel vejledning, hvis man havde brug for det. En del af de elever, der har benyttet sig af den individuelle studievejledning giver udtryk for, at det har fungeret fint, mens andre har fundet studievejledningen problematisk, eksempelvis fordi studievejlederen kan være svær at få fat på, og at det opleves, at studievejlederen har vejledt mere efter skolens end efter elevens behov og interesser. Studievejledningen bliver mere synlig I slutningen af 2. g. er eleverne igen blevet stillet spørgsmål om valg af valgfag og niveauer og om studievejledningens betydning for deres valg. De er blevet spurgt om, hvem der har givet dem den bedste vejledning i forhold til valg af valgfag/studieretningsfag, og her svarer de først og fremmest ikke ansatte på skolen (38,9 %) og studievejlederen (38,1 %). Af de kvalitative interviews fremgår det, at kammeraterne har haft 6

7 stor betydning i afklaringen af de endelige studieretningsvalg, blandt andet fordi eleverne kender hinanden og kan være med til at pege på styrkesider og svagheder hos hinanden. Også forældrene angives som medspillere og støtter for eleverne i deres valgprocesser. Studievejlederen, som ikke syntes at fylde så meget i elevernes bevidsthed i 1. g, ser ud til at have haft større betydning i 2. g, og som nævnt ovenfor er der næsten 40 % af eleverne som angiver, at studievejlederen har givet den bedste vejledning i forhold til valg af valgfag og studieretningsfag i 2. g. Eleverne er endvidere blevet spurgt om, hvorvidt de har opsøgt studievejlederen, siden de valgte studieretning, og med hvilket ærinde de har opsøgt studievejlederen. Ca. 45 % af eleverne angiver, at de har opsøgt studievejlederen, og af dem har ca. 63 % angivet, at de har opsøgt studievejlederen med spørgsmål relateret til studieretning og valgfag. Nedenstående tabel viser de grunde, eleverne har angivet til at opsøge studievejledningen (eleverne har haft mulighed for at sætte flere krydser): Grunde til at opsøge studievejleder Frekvens Procent Studieretning/valgfag 99 62,7 Sociale/personlige forhold 42 26,6 Faglige problemer 37 23,4 SU 32 20,6 Fremtidsplaner 31 19,6 Fravær 31 19,6 Andet 19 12,0 Tabel 1. Grunde til at opsøge studievejlederen. Elever i 2. g. på Ørestad Gymnasium, Middelfart Gymnasium, Munkensdam Gymnasium og Rødkilde Gymnasium, 2008 Spørgsmål om studieretning og valgfag har altså været den vigtigste begrundelse for at opsøge studievejlederen, men studievejledningen har også været brugt til spørgsmål om sociale/personlige problemer, faglige problemer, SU, fremtidsplaner og fravær. Ønsker til studievejlederne Eleverne er blevet spurgt om, hvad studievejlederens vigtigste opgave i forhold til eleverne er, og ligeledes hvad de mener, studievejledernes vigtigste opgave bør være. De har haft mulighed for at sætte kryds ved højst tre svarkategorier. Tre fjerdedele har angivet, at studievejlederen blandt de vigtigste opgaver bør have vejledning i forhold til valg af studieretning. Hjælp med praktiske ting, som f.eks. SU kommer ind på en fjerdeplads. Knap en tredjedel mener, at snak om fravær er en vigtig opgave for studievejledningen og lidt færre, at hjælp ved sociale problemer er en vigtig opgave for studievejledningen. 7

8 Vejlederens vigtigste opgave i forhold til eleverne er/bør være. Procent: Procent: Er Bør være Vejledning i forhold til valg af uddannelse 77,8 88,1 Vejledning i forhold til valg af studieretning 75,6 77,0 Hjælp med praktiske ting, feks. SU 42,3 51,1 Snak om fravær 31,8 15,6 Hjælp ved sociale problemer 28,7 39,8 Instruktion, studie- og notatteknik 11,9 9,7 Andet 5,1 3,4 Ved ikke 3,7 0,9 Tabel 2. Elevernes billede af hvad studievejlederens vigtigste opgave er, og hvad vejlederens vigtigste opgave bør være. Elever i 2. g. i Ørestad Gymnasium, Middelfart Gymnasium, Munkensdam Gymnasium og Rødkilde Gymnasium, 2008 Det interessante i svarene er, at de fleste, 77,8 %, har angivet, at studievejlederens vigtigste opgave er at vejlede i forhold til valg af uddannelse en opgave, der ligger hos Studievalgcentrene. Endnu flere, 88,1 %, mener, at studievejlederens vigtigste opgave bør være vejledning i forhold til valg af uddannelse. På andenpladsen af vigtige opgaver for studievejledningen kommer vejledning i forhold til valg af studieretning. 75,6 % af eleverne mener, at vejledning i forhold til valg af studieretning er blandt vejlederens vigtigste opgaver, og 77 % mener, at vejledning i forhold til valg af studieretning også bør være en vigtig opgave. 42,3 % af eleverne angiver, at én af studievejlederens vigtigste opgaver er hjælp med praktiske opgaver, f.eks. SU, mens 51,1 % af eleverne mener, at det bør være én af de vigtigste opgaver. Omvendt med snak om fravær, hvor 31,8 % af eleverne mener, at det er én af vejlederens vigtigste opgaver, mens kun 15,6 % mener, det bør være en af de vigtigste opgaver. Ud fra et vejledningsfagligt perspektiv er det en interessant pointe, at så få mener dette, da formålet med gennemførelsesvejledningen er, at den enkelte elev fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte og at understøtte elevens evne til at træffe begrundede valg. 28,7 % af eleverne mener, at hjælp ved sociale problemer er en vigtig studievejlederopgave, mens endnu flere, nemlig 39,8 % mener, at det bør være en vigtig studievejlederopgave. I de kvalitative interviews er eleverne blevet bedt om at uddybe, hvad de kunne ønske sig af studievejledningen. Nogle af de emner, der især optager eleverne er nærvær, tilgængelighed, menneskelighed og kompetent voksen sparring. Hertil kommer, at de giver udtryk for, at studievejlederne skal have mere tid til dem og være mere synlig. Med synlighed menes først og fremmest at være aktivt opsøgende: Eleverne giver udtryk for, at studievejlederne skal ud i klasserne, give med- 8

9 delelser ved morgensamlingen og i det hele taget minde eleverne om, hvad studievejlederne kan hjælpe med, og hvornår de har træffetid. Synligheden går også på den fysiske placering af studievejlederkontoret det skal ikke gemme sig i et hjørne af skolen eller i kælderen under skolen. Mange elever har brug for en mere generel vejledning og skal mindes om, at de kan få den. Og studievejledningen skal ikke blot have med fravær at gøre. Hvis det er tilfældet, forbinder eleverne en studievejleder med noget negativt og vil være utilbøjelige til at opsøge studievejledningen for at få hjælp. Eleverne giver ligeledes udtryk for, at det er vigtigt, at studievejlederen følger op på, hvordan man er faldet til i sin klasse og interesserer sig for den enkelte elev. De ønsker at studievejlederen er et overskudsmenneske, som holder af eleverne og vil advokere for dem. Studievejlederen skal ikke være en funktion men et menneske, som man også kan tage en hverdagssnak med. Der er geografiske forskelle i elevernes opfattelse af studievejledernes rolle i forbindelse med valg af videregående uddannelse. I Østdanmark spiller studievejlederen ikke nogen særlig rolle i forbindelse med valg af videreuddannelse, da eleverne har vænnet sig til at kontakte Studievalg København, hvorimod eleverne i Vestdanmark mener, at studievejlederen spiller en væsentlig rolle. Eleverne giver udtryk for, at Studievalgscentrene ligger for langt væk fra skolen. Man skal lave formelle mødeaftaler, der kræver at man skal have et mål for samtalen og ikke komme med vage fornemmelser og uklare tanker om fremtidige studier. Her bruges gymnasiets vejledere til at lufte tanker om fremtidsplaner med. Afsluttende bemærkninger Fra et vejledersynspunkt er det værd at bemærke, at det for eleverne ikke synes at have haft afgørende betydning, at de har deltaget i et vejledningsforløb i forbindelse med overgangen fra folkeskole til gymnasium. Deres oplevelse er, at UUvejlederne ikke har spillet den store rolle i deres valg af studieretning og fag i gymnasiet, men at der er tale om valg, de har truffet alene. Én tolkning kan være, at UU-vejlederne har prioriteret unge med særlige vejledningsbehov frem for unge, der ved hvad de vil, hvilket jo langt hen ad vejen er hensigtsmæssigt og i tråd med vejledningsreformens intention. Også studievejlederne synes at spille en mindre rolle i elevernes bevidsthed i forbindelse med det endelige valg af studieretning efter grundforløbet. Først i 2. g. bliver studievejlederne mere synlige for eleverne i forbindelse med valg af fag og niveauer. På det tidspunkt giver eleverne udtryk for, at det er vigtigt at studievejlederne bliver synlige i den forstand, at de skal ud i klasserne og fortælle, hvem de er, og hvad de kan tilbyde, ligesom de skal have kontor et centralt sted og have faste træffetider, så man ved, hvor og hvornår det er muligt at få en individuel vejledning. Elevernes ønske til studievejledningen er, at vejlederen hjælper i forhold til valg af studieretning, valg af uddannelse, hjælp til SU, samt giver støtte ved personlige og sociale problemer. Eleverne ønsker ikke kontrollerende fraværssamtaler, der opleves som værende af administrativ art. En vigtig opgave for studievejlederne i forhold til organisationen er at få defineret og afgrænset deres opgaver, således at det for eleverne er klart, at formålet med vejledningen er, at den enkelte elev fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte eller støttes til at vælge en anden 9

10 uddannelse. En vejledningsdidaktisk udfordring i denne sammenhæng kunne være, hvordan man tilrettelægger fraværssamtalen, så den for eleven får en meningsfuld kobling til ovenstående målsætning. Noter Konsortiet består af VUE, professionshøjskolerne UCC og UCL, Ørestad Gymnasium, Middelfart Gymnasium, Munkensdam Gymnasium og Rødkilde Gymnasium. For en mere detaljeret beskrivelse af resultaterne i projektet kan henvises til projektrapporten, der kan findes på offentlig_show_projekt.do?id= Det må understreges, at ovenstående billede er baseret på elevernes vurdering og således ikke siger noget om det reelle vejledningsarbejde, der foregår inden valg af ungdomsuddannelse og studieretning/fag. Elevernes egne billeder af deres behov for vejledning og af vejledningens kvalitet kan let være fejlforestillinger. Hvis elever bekræftes i deres valg af vejlederen, har det i elevens optik været en god vejledning hvis vejlederen ikke bekræfter elevens eget valg eller sætter spørgsmålstegn ved det, kan eleven opfatte dette som dårlig vejledning. Eleverne har haft mulighed for at sætte to krydser i spørgeskemaet. Faglærerne angives således af 29,5 % som dem, der har givet den bedste vejledning i forhold til valg af valgfag og studieretningsfag, andre ansatte på skolen angives af 5,7 % og studievalgsvejlederen af 3,7 %, (dvs. tilsammen mere end 100 %). Jfr. Bekendtgørelse 706 af 30 juni 2008 om vejledning om gennemførelse af uddannelse på undervisningsministeriets område. 10

11 Du skal kunne skifte perspektiv, opbygge relationer, rumme personlige problemer, have blik for det sociale! de første resultater fra et projekt om praktikansvarliges vejledningskompetencer i erhvervsuddannelsernes praktik Jette Larsen phd. adjunkt i VIA University College projektmedarbejder i VUE Rita Buhl adjunkt i VIA University College projektmedarbejder i VUE Morten Piil Hansen lektor i VIA University College projektmedarbejder i VUE Oplærere i erhvervsuddannelsernes praktikdele har ikke nødvendigvis vejledning som deres kerneområde, men alligevel foregår der vejledning af de unge som en mere eller mindre integreret del af oplæringen. Oplærerne har ansvaret for de unge i en væsentlig tid af deres uddannelse. Det er dem, der har den daglige kontakt med og er medskaber af den unges læringsrum. Dette vel at mærke i en periode, hvor meget andet end faglig oplæring er under udvikling og tilblivelse i den unges liv. Dette spiller ind på de erhvervsfaglige læreprocesser, og oplærernes succes afhænger måske af, i hvor høj grad der findes plads til også at rumme de unges mere generelle identitets- og udviklingsprocesser. 11

12 Projektets opdrag og metode Projektet skal identificere, hvilke former for ungdomsvejledning, der anvendes i feltet, og hvordan oplærerne italesætter den: Hvad skal oplærerne kunne i relation til vejledningsfaglig kompetence? Hvad gør de? Hvordan ser de selv deres rolle? Projektets metode vil skærpe oplærernes bevidsthed på, hvad og hvordan vejledningen foregår/eller ikke forgår, samt skabe grundlag for en fælles proces med at opstille den ideelle vejledning og hvilke kompetencer, der er en forudsætning for at gennemføre den. Én af vores forforståelser er, at det vejledningsfaglige i dagligdagen på praktikstedet er mere eller mindre integreret i både det uddannelsesmæssige og det helt uformelle samspil. Den måde, hvorpå man forstår sig selv som professionel vejleder, overlapper med den hverdagsmåde, man ser sig selv på og er sjældent abstrakt eller teoretisk formuleret. Det nødvendiggør metoder, der kan give adgang til og blænde op for det selvfølgelige, det tavse og det indforståede. For at nærme os oplærernes forståelse af sig selv som professionel oplærer/vejleder og deres forståelse af, hvad der er god vejledning, har vi arbejdet med kumulative narrative interviews. Det første interview, der er meget åbent, analyseres og fortolkes, hvorefter fortælleren præsenteres for fortolkningen og inviteres til en videre fælles fortolkning/ udvidelse. Fortælleren og intervieweren genererer ny viden sammen. I en sidste fase udfordres fortælleren ved at skulle tage stilling til påstande om vejledning i praktikken. Vores materiale skal omskrives til historier om praktik, der både uddanner og vejleder ikke en præsentation af virksomhederne og deres oplærere, men en gendigtning, der også medtænker vores teoretiske grundlag. Dette forventes at være færdigt ved udgangen af Elementer af vejledningen i praktikken Personlige forhold At oplærerens kompetencer også omfatter at kunne rumme og håndtere de unges mere personlige udfordringer og problemer udtrykkes ret præcist i alle interviewene. Ikke som noget særligt, men mere som en selvfølgelighed, der hører med i relationsopbygningen og dermed i grundlaget for at skabe et godt læringsrum i praktikken. En oplærer udtrykker sig på følgende måde: Jamen det er jo det. Altså hvis vi skal bære de her mennesker igennem, som vi har ansat som lærlinge herude. Så skal vi også, hvis de har nogle problemer socialt, derhjemme med forældrene, eller lige meget hvad faktisk, så mener vi, så er de velkomne til at komme til os. Et eksempel på en integreret tilgang, hvor den daglige oplæring i en butik kobles med vejledning om personlige forhold ses af følgende citat. Kompetent deltagelse i fællesskabet forstås som afhængigt af, at de unge har det godt og kan overskue deres øvrige liv. Kan de ikke det, må de hjælpes som en mor hjælper sine børn : Vi er nødt til at snakke om de ting, fordi at det er vigtigt, de fungerer som en helhed jo. 12

13 Hvis det lige nøjagtig gør, at de hænger med hovedet herinde, og måske ikke lige helt får gjort de ting, de skal og på den måde, vi gerne vil havde det gjort på Er der nogle ting, der larmer inde i hovedet, der gør, at man ikke lige har overskud til at være en del af det, jamen så er vi nødt til at have fat i sådan nogle ting, så på den måde så bliver du også nogle gange lidt mor for dem egentlig. Men det tror jeg er vigtigt, at man også kan være, det er jo det der med også at lytte engang imellem og måske også prøve at komme med et godt råd, eller selv få dem til at altså coache dem lidt og så få dem til at selv være med til at løse problemerne. Vejledning som normativ rådgivning eller som opfordring til selvstændig tænkning Nogle oplærere giver udtryk for, at udvikling af selvstændighed som almen personlig kompetence understøttes af en tilgang, hvor de unge ikke bare kan forvente at få leveret færdige svar: Vi dyrker ikke så meget kontrol. Altså, det er ikke det der med at stemple ind nu derfra Og det synes jeg egentlig, at de er set med den brede kam rigtig gode til. Hvis de misbruger det lidt, så tager vi en snak om det, vi observerer måske, at de ikke er der så meget. Hvad tænker de om det og så videre og så videre. Og så prøver jeg at appellere til at selv komme frem med nogle ting. De er heller ikke forvænt med, at vi giver dem svaret. Vi prøver også at udfordre dem lidt på det, så de selv finder svaret. Der har vi sådan set også et lille et system, vi indførte faktisk i afdelingen, at de får en opgave ud, og dem har vi så snakket lidt om hen ad vejen, og når nu lærlingen selv mener, at den er i orden, så har vi sådan et certifikat, hedder det faktisk, og så skriver han under, altså Nu mener jeg, at det der er, som det skal være. Andre giver udtryk for, at udvikling af selvstændighed går gennem en normativ anvisning, som danner baggrund for den unges efterfølgende dømmekraft: Så siger jeg: Jamen prøv at hør, nu sidder vi kun os to. Nu er du helt ærlig, du er dælendyttemig ikke syg mandag der og mandag der og fredag der og fredag der. Narh. Vær nu ærlig, fordi at det ved jeg, jeg har også selv været lærling engang. Konfronteret med disse tilgange til udvikling af selvstændighed, uddyber oplærerne med, at valget af tilgang beror både på den enkelte unges måde at lære på og dennes selvstændighedsniveau mm. Der bliver derfor ikke tale om et enten/eller, men et både/og. En didaktisk og pædagogisk kompetence synes således at være væsentlig, ikke bare set i forhold til de erhvervsfaglige mål, men også set i forhold til den vejledning, som skal understøtte en mere personlig kompetenceudvikling hos den unge. Vejledning integreret i oplæringsforholdet relationen og det sociale er vigtigt Det kan se ud som om, at det at lykkes som oplærer, er forbundet med det også at kunne og ville være ungdomsvejleder. Oplærerne taler om, at man skal have lyst til at arbejde med unge, at man skal kunne bygge en tillidsfuld relation op til dem, og at man skal have blik for det sociale. Nogle understreger endog, at oplærerens deltagelse i det sociale liv med de unge har værdi for såvel den unge som for oplæreren og dennes arbejde: 13

14 Man bliver også selv ung af det, kan man sige, et eller andet sted. Fordi man er med på, vi er både med på ture, både Bent og jeg, når de arrangerer ture, og det er de gode til herude. De er meget gode socialt sammen, og vi sparker også lidt til dem, de har jo en lærlingeklub, og nogle gange så går det lidt nedad, når de er sådan lidt for sløve. Det er jo sådan, altså de bliver jo skiftet ud engang imellem de lærlinge. Og så sparker vi lidt til dem Nå nu skal I se at i gang, få nu lavet den der bestyrelse, så I kan få arrangeret nogle ting igen. Og så kommer de op på toppen igen, og så arrangerer de studieture til Prag og picnicture og bowlingture og julefrokost og svendegilde, og det har vi to gange om året altså. Og vi deltager så vidt muligt i det begge to. Vejledning i virksomhedskultur Denne dimension i vejledningen står naturligvis stærkt i de oplæringsansvarliges bevidsthed, og her er de oftest klare i mælet. Følgende citat gør lærlingen som perifer deltager tydelig: Trine som er den der lidt undseelige, hun har nu været svend i tre måneder, altså, så hun er jo lige blevet svend. Men så får hun den lærling med ud, Signe, som jeg har, der er sådan meget selvsikker og voksenlærling og, og ( ) og så er det egentlig sådan Trine, der er den ældste af svendene, det er hende, der sådan på en eller anden måde er underlegen med at formulere sig og sådan noget, så hun skal ligesom sådan mande sig selv lidt op så at sige. Men jeg gør dem klart, når Trine som svend, selv om hun kun har været det i tre måneder, og hun får Signe med ud, så siger jeg: Det er dig, der er svenden, det er dig, der tager beslutningerne om, hvordan vi gør. Og så siger jeg til Signe: Det er dig, der lytter, fordi du er førsteårslærling, og du er svend. Så rollefordelingen er sådan, man lytter efter, hvad svenden siger, ikkås. Imidlertid ser den gode oplærer lærlingene som forskellige i henseende til, hvordan man kan kommunikere om, hvordan virksomhedskulturen bliver tydelig: Vi fik en lærling ind engang, en sådan en med tatoveringer hele vejen op og ned ad armen,. Og han var jo sådan en type der, men der var det [griner] der var det virkelig nødvendigt at stille sig op og så sige: Det er sådan og sådan, jeg vil have det, ikkås, for at han kunne forstå det, ikkås. Hvorimod hvis jeg brugte de attituder over for, nu bruger jeg typisk Hanne, som er sådan en lille skrøbelig pige, eller Lea, som er en sød lille pige også, men hvis nu jeg brugte de attituder over for hende, men det er det samme budskab, jeg vil have igennem, så hopper kæden jo helt af, ikkås. Evnen til perspektivskifte og indlevelse Alle oplærerne bruger at sætte sig i den unges sted, men der er forskellige former for og grader af indlevelse, ligesom der er forskel på, hvor mange og hvilke perspektiver, man mener at skulle tage på sig. En indlevelse i den unges situation og behov synes dog at være central, når det gælder at styrke den enkeltes selvtillid: Der har vi det lidt igen. Med det der med at give ham der på atten år forestil dig, hans selvtillid. Kommer hjem til forældrene og siger: Ved du hvad, det ude på arbejde, og jeg går da og lærer en op på femogtyve. Og så får han ros af forældrene. Nå, jamen så går det jo godt. Det er dælme flot, Frederik, eller hvad pokker han nu hedder. Sådan. Og det, så er han jo, så er han jo oppe, og så: Nu, det kører sgu godt, jeg må være dygtig. 14

15 Ja, og så selv om at man bliver tres år, at man så man stadigvæk, man kan sgu sagtens huske, da man selv var fjorten, femten og seksten år, da man var i lære, ikkås. Og så ligesom få de briller på og siger: Hvordan ville du selv have det, hvis du stod på den anden side der med en gammel mester, der står og er så ( ) ja man sidder her og i sit altså så selvsikker og etableret og det hele, hvordan ville man så have det, ikkås? Her lever man sig ind i eleven ud fra, hvad man kender fra sine egne børn: Nogle gange har de også den alder, hvor det er en vanskelig periode sammen med forældrene, altså sådan nogle ting er der jo også mange gange indover, hvor de så samtidig med har en helt ny hverdag, at så brister det simpelt hen oven i deres hoved. Men jeg har selv børn på den alder, og det gør det måske også nogle gange nemmere at forstå de ting. Mange gange er de også i gang med kørekort og de er i gang med alt muligt andet samtidig med, og nogle gange så kan de bare ikke rumme det i deres hoveder, vel? Projektets relevans Virksomhederne kan ikke tage sig af hele vejledningen! Der er åbenlyse styrkepositioner, som skolens vejledere og lærere ikke har, f.eks. er der mulighed for et langvarigt tæt entil-en forhold, som af flere vejledere/ oplærere italesættes som en far-eller-morlignende relation. Mere generelt er der tale om et væsentligt tillidsforhold, der understøttes af en samhørighed med virksomheden, et vi, og dermed et fællesskab, som bygger på oplevelsen af at være bidragende i et praksisfællesskab. Omvendt er konteksten, praksisfællesskabet, ikke gearet til at tage sig af karrierevejledning. Dvs. det vil være hensigtsmæssigt både at styrke virksomhedernes vejledningspotentiale OG diskutere, hvordan den vejledning, der IKKE kan rummes, kan iscenesættes i et samarbejde med skolens gennemførelsesvejledere. 15

16 Karrierevejledning på de mellemlange videregående uddannelser Randi Boelskifte Skovhus lektor i VIA University College projektmedarbejder i VUE Denne artikel tager afsæt i projektet Vejledningsstrategi og erhvervsvejledning på professionsuddannelser i CVU er et projekt under Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, hvor Lene Kjeldsen, Lone Nordskov Nielsen, Christian Lystbæk og jeg bl.a. fik lejlighed til at se på karriere- og erhvervsvejledning på professionsuddannelser. Det er med dette afsæt, at karrierevejledning her drøftes med særligt fokus på de mellemlange videregående uddannelser. Af vores projekt ses, at professionsuddannelserne generelt betragter karrierevejledning forholdsvist snævert med fokus på konkrete aktiviteter på uddannelsens sidste og evt. næstsidste semester. En stor del af professionsuddannelserne angiver desuden, at de ikke i øjeblikket har denne slags aktiviteter på uddannelsen. Dog finder der i uddannelserne forskellige typer aktiviteter sted, fx praktikker, som uddannelsesinstitutionerne ikke betegner som karrierevejledning, men som i nogen udstrækning kan kategoriseres som hørende ind under karrierevejledning. Jeg vil i artiklen søge at udfolde, hvordan karrierevejledning kan betragtes bredt og give et bud på, hvad karrierevejledning kan bidrage med i professionsbacheloruddannelsesinstitutionerne. Først om karriere hvordan kan karriere forstås? Traditionelt har begrebet karriere karakteriseret et erhvervsforløb eller en vej opad i en organisation. Der har også været en tendens til at betragte det at have en karriere som noget, der var knyttet til særlige typer af stillinger noget lidt fint mens de fleste bare havde et arbejde. Karriere bliver i dag ofte betragtet mere helhedsorienteret som det fx fremgår af Supers definition af karriere: den sekvens af væsentlige positioner, som individet er optaget af gennem livet både før, under og efter aktiv varetagelse af job. Karrierebegrebet er her udvidet til fx også at omfatte de øvrige roller individet indgår i samtidig med, at individet deltager i arbejdslivet, fx at være studerende, ansat, forældre, ven, søn/datter, spejderleder, håndboldspiller mv. Der bliver sat fokus på flere af livets forhold end alene arbejdet både det personlige og det faglige omfattes i denne forståelse af karriere. Den mangfoldighed af aspekter, der har indflydelse på valg af uddannelse og job, udfoldes af Amundson i hjulet og illustrerer, at karriere og valg i forbindelse hermed er en kompleks proces. 16

17 Karrierevejledning og professionsbacheloruddannelser På mange uddannelsesinstitutioner forstås karrierevejledning som tidligere nævnt som aktiviteter rettet mod studerende på de sidste semestre. Af vores undersøgelse ses, at karrierevejledning af denne type generelt ikke er særligt fremtrædende på de mellemlange videregående uddannelser, hvilket der kan være forskellige grunde til: Elementerne i hjulet viser, at karrieremål er under indflydelse af en række aspekter og kan ændres over tid. Dvs. karrierevalg er ikke noget, der sker en gang for alle, fx ved valg af professionsuddannelse. Karriere er at betragte som en bevægelse som udvikles og forandres over tid og som kan fordre vejledning!! Karrierevejledning kan defineres som en proces, der foregår i et samspil mellem information, læringsforløb, handlingsaktiviteter og individuelle samtaler, som danner grundlag for refleksion, afklaring og valg i forbindelse med planlægning, udvikling og skift af erhverv, karriere og de levevilkår der knytter sig hertil. Målet med karrierevejledning kan være, at den vejledningssøgende 1. Opbygger viden om uddannelser og arbejdsmarked 2. Opbygger selvindsigt om egne ønsker og drømme, muligheder og barrierer 3. Bliver i stand til at handle ved at opbygge parathed til forandring og bevægelse Institutionerne prioriterer at bruge vejledningsressourcerne på rekruttering og fastholdelse af studerende. Når optagelses- og gennemførelsesvejledning prioriteres højt, bliver der således færre ressourcer til opdyrkning af mere upåagtede vejledningsområder som fx karrierevejledning. Mange uddannelsesinstitutioner uddanner i øjeblikket til næsten fuld beskæftigelse, hvorfor det vælges ikke at prioritere karrierevejledningsområdet. Af samme årsag efterspørger de studerende ikke denne form for vejledning. At uddannelsen som udgangspunkt retter sig mod et nærmere defineret arbejdsmarked, som de studerende også undervejs i studiet har stiftet bekendtskab med i form af praktikker. Når arbejdsmarkedet således er defineret og kan opleves forholdsvis velkendt, opleves ikke et væsentligt behov for karrierevejledning. På baggrund af vores projekt kan det således fremhæves, at karrierevejledning på professionsuddannelserne tilsyneladende dels har et snævert fokus, og dels at der indenfor det område, som uddannelsesinstitutionerne karakteriserer som karrierevejledning, kun er få aktiviteter. 17

18 Karrierevejledning hvordan kan det forstås i forhold til professionsuddannelserne? og kan karrierevejledning bidrage med noget? Holmvall og Lönn opdeler karrierevejledning på uddannelsesinstitutioner, herunder uddannelser på niveau med de danske professionsbacheloruddannelser i tre kategorier. Disse er i praksis ikke nødvendigvis klart afgrænsede, men kan være en hensigtsmæssig opdeling i forhold til analyse af vejledningsindsatsen. 1. Indsatser rettet mod mulige fremtidige studerende i første omgang information om arbejdsmarkedet som bidrager til at give et billede af arbejdslivet efter uddannelse og eksamen. 2. Den karrierevejledning som er integreret i uddannelsen, fx at dele af uddannelsen foregår på praktikinstitutioner, projekt og eksamensarbejde i tilknytning til virksomheder/institiutioner, og studiebesøg på arbejdspladser. 3. Aktiviteter som direkte tjener til at støtte de studerende i deres indtræden på arbejdsmarkedet, fx respons på ansøgninger og træningsansættelsessamtaler. Holmvall og Lönn påpeger, at det er vigtigt, at der på uddannelserne arbejdes med forskellige typer af aktiviteter, som retter sig mod de studerendes karriere. Jeg vil i det følgende, bl.a. på baggrund af ovennævnte kategorisering søge at belyse, hvordan karrierevejledningsperspektivet kan udfoldes på professionsbacheloruddannelserne, og hvordan uddannelserne kan profitere af et tydeligere karriereperspektiv også i et rekrutterings- og fastholdelsesperspektiv. Karrierevejledning i forhold til potentielle studerende og studerende i gang med uddannelse Information og vejledning om muligheder, som en given uddannelse giver indenfor professionen, er naturligvis væsentlig i forhold til at rekruttere nye studerende. I denne sammenhæng kan det være relevant også at formidle, at studerende i uddannelsen erhverver sig kompetencer, som også kan være relevante i forhold til et bredere arbejdsmarked, at der er muligheder for efter- og videreuddannelse, og at professionsuddannelsen således også kan være et springbræt ind i en anden profession eller stillingstype. Dette kan være centrale aspekter, idet det for potentielle ansøgere kan være væsentligt, at uddannelsen åbner for en bred vifte af muligheder og ikke snævrer feltet for meget ind. Unge mennesker og ældre for den sags skyld vil ikke nødvendigvis lave det samme hele deres liv. Ved formidling vedr. uddannelse, arbejdsmarked, og efter- og videreuddannelsesmuligheder er der ofte tale om en generel formidling, hvor der ikke er et individuelt fokus. Vejledning i et karriereperspektiv vil kunne bidrage til refleksion over egne ønsker og forventninger, og hvordan disse kan imødekommes på et givent studium og i et efterfølgende arbejdsliv. I forlængelse heraf kan karrierevejledning bl.a. bidrage til tydeliggørelse af karriereperspektiver i uddannelsen, hvilket kan stimulere refleksion over uddannelsens mening og hensigt. Mange, også studerende under uddannelse, oplever at få nye mål, jf. fx Amundsons hjul. Mål som evt. vil kunne have betydning for overvejelser om at afbryde uddannelsen, fx fordi den studerende bliver klar over, at han/hun ikke ønsker at 18

19 arbejde i den profession, som uddannelsen traditionelt leder ind i. Karrierevejledning vil fx kunne støtte den studerendes proces med at erhverve sig viden om et, for den pågældende uddannelse, alternativt arbejdsmarked eller efter- og videreuddannelsesmuligheder, afklare egne ønsker, muligheder og barrierer samt støtte til at udvikle handleberedskab i forhold til at undersøge muligheder for med den pågældende uddannelse at bevæge sig ind på et alternativt arbejdsmarked aspekter som kan være væsentlige for fastholdelse. Også for studerende, der efter endt uddannelse ønsker at søge ansættelse indenfor det traditionelle arbejdsmarked for professionen, kan karrierevejledning være værdifuld. Centrale spørgsmål for karrierevejledning kan fx være Hvad er den rigtige toning af mit uddannelsesforløb? og Hvordan kommer jeg egentlig derhen, hvor jeg som udgangspunkt gerne vil være i mit arbejdsliv? En begrænset interesse for karriere- og erhvervsvejledning kan i denne forståelse således have latent betydning for rekruttering og frafald, og karrierevejledning kan altså være i institutionens langsigtede interesse. Praktik i et karrierevejledningsperspektiv På alle professionsbacheloruddannelser er praktik en integreret del af uddannelsen. Praktikker kan bl.a. bidrage til, at studerende under studiet får en indsigt i forskellige typer af jobs indenfor professionen og kommende arbejdsvilkår, ligesom praktikker kan udgøre et bindeled til kommende jobs. Der arbejdes i uddannelserne med opfølgning på og refleksion over praktikkerne på forskellig måde, men ingen af de uddannelsesinstitutioner, som vi i projektet har været i kontakt med, nævner praktikkerne i et karriereperspektiv. Dette sandsynliggør, at et karriereperspektiv i vejledning vil kunne supplere eksisterende tilgange. Fx ved at bidrage til den studerendes refleksioner over oplevelser, erfaringer og læring og disses betydning for det videre studium, og hvordan elementer fra praktikken harmonerer med den pågældende studerendes ønsker og forventninger i forhold til senere praktikker, ansættelser mv. Således kan viden, læring og udsigt, som den studerende har erhvervet sig gennem praktikken, kobles mere aktivt med indsigt i egne interesser og ønsker i et karriereperspektiv. Vejledningen kan i dette perspektiv være en gennemgående tråd i uddannelsen og kan bidrage til at skabe helhed i uddannelsen. Aktiviteter som direkte tjener til at støtte de studerende i deres indtræden på arbejdsmarkedet Holmvall og Lönn nævner, at aktiviteter, som direkte tjener til at støtte de studerende i deres indtræden på arbejdsmarkedet, ofte varetages af fx fagforeninger, og at det er det, der af studerende og ansatte på uddannelsesinstitutionerne opfattes som karrierevejledning. Denne tilgang til karrierevejledning afspejler sig også i vores projekt, hvor betragtninger om karrierevejledning på professionsuddannelserne i vid udstrækning falder indenfor denne kategori. 19

20 Som eksempler på karrierevejledningsaktiviteter nævner institutionerne: Orienteringsarrangementer i samarbejde med faglige foreninger Arrangementer hvor studerende og aftagere møder hinanden Beskæftigelsesdag hvor færdiguddannede fortæller, hvad de arbejder med, og hvordan de har fået arbejde og inddrage øvrige aspekter, som har indflydelse på arbejdslivet som det fx illustreres af Amundsons hjul. Vejledning kan i dette perspektiv bidrage til den studerendes refleksion, afklaring og valg, fx omkring spørgsmål som hvor langt er jeg villig til at flytte for at få et job, eller for at få mit ønskejob? Spørgsmål som kan være påtrængende for studerende, der snart afslutter uddannelsen. Jobsøgningskurser Orientering om efter- og videreuddannelsesmuligheder Mange uddannelsesinstitutioner nævner, at de tidligere har haft aktiviteter af denne type, men at de ikke har det i øjeblikket. På de uddannelsesinstitutioner, hvor uddannelsen ikke leder ind i en traditionel profession, er der tilsyneladende en lidt større interesse for denne type karrierevejledning end på de øvrige uddannelser. Det er interessant at bemærke, at denne form for karrierevejledning ofte varetages af faglige foreninger som informerer om arbejdsmarkedet, hvor fokus er en generel information med et særligt sigte på arbejdslivet. Mange af denne type karrierevejledningsaktiviteter varetages således ikke af vejledere tilknyttet institutionerne, og aktiviteterne er ikke individuelt orienteret. Mere individuelt orienteret karrierevejledning kunne fx bidrage helhedsorienteret til den studerendes proces med at identificere interesser og kompetencer samt udvikle handleberedskab i forhold til et arbejdsmarked, hvor livslang læring, kompetenceudvikling og efteruddannelse i vid udstrækning både er et ønske fra den enkelte ansatte og et krav fra arbejdsgiverside. Endelig vil en individuel karrierevejledning kunne tage udgangspunkt i Kompetencer i vejledning Som der er argumenteret for ovenfor, kan et væsentligt aspekt ved karrierevejledning være, at vejledningen bidrager til, at den studerende reflekterer over de muligheder, som uddannelsen giver i forhold til et bredere arbejdsmarked end det traditionelle for den pågældende profession. I denne forbindelse kan der rejses et spørgsmål om, hvorvidt professionsuddannelsernes vejledere har tilstrækkeligt kendskab til det mere generelle arbejdsmarked og hvilke kompetencer, der efterspørges indenfor forskellige typer af job? Ud fra et karrierevejledningsperspektiv kan der argumenteres for, at vejlederen ikke nødvendigvis skal have et indgående kendskab til konkrete typer af jobs og de kompetencer, som efterspørges her. At det i høj grad er vejlederens opgave at støtte den studerendes proces i forhold til at undersøge, hvor og hvordan den ønskede viden konkret kan erhverves, samt den studerendes refleksion og handlekompetence fx i forhold til at nærme sig et ønsket job. Også i et karrierevejledningsperspektiv bliver det således væsentligt, at vejlederen fortsat opdyrker traditionelle vejlederkompetencer og mere overordnet, at professionsbacheloruddannelserne fokuserer på at arbejde med professionalisering af vejledning. 20

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse ... Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse Konference med fokus på mulighederne for videregående uddannelse efter en erhvervsuddannelse at synliggøre vejene fra EUD til videreuddannelse Tid:

Læs mere

Årsmøde 2009 for studie- og erhvervsvejledere ved DE Videregående uddannelser

Årsmøde 2009 for studie- og erhvervsvejledere ved DE Videregående uddannelser ... Årsmøde 2009 for studie- og erhvervsvejledere ved DE Videregående uddannelser Årsmødets tema: Karrierevejledning i de videregående uddannelser Hvornår: 26. november kl. 10.00 til 27. november kl. 13.30

Læs mere

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Officiel åbning af NCK 18. Juni 2008 Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Carla Tønder Jessing Voksenvejledningsaktører: Arbejdsformidlingen

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

... Årsmøde 2012. for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser ... Karrierelæring og valg af videregående uddannelse.

... Årsmøde 2012. for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser ... Karrierelæring og valg af videregående uddannelse. ...... Årsmøde 2012 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Tema Karrierelæring og valg af videregående uddannelse Tid 29. november kl. 9.30 til 30. november kl. 13.30 Sted Comwell

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Fra smørekande til elektronisk fodlænke

Fra smørekande til elektronisk fodlænke Fra smørekande til elektronisk fodlænke -vejledning ved en korsvej? Den årlige konference for vejledere i UU- centre og på ungdomsuddannelserne Hotel Nyborg Strand den 6. 7. maj 2010 Vedtagelsen af Ungepakken

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Studievejledningen giver her en kort oversigt over, hvilke områder der fokuseres på. Oversigten er møntet på alle interessenter

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (uddrag)

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir August 2014 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus og

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Kompetencer til vejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Bliv diplomuddannet vejleder God vejledning spiller

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir 8. oktober 2013 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Indhold 1. Optagelse på handelsgymnasiet 2. Introduktionsforløb på handelsgymnasiet 3. Kontaktlærerfunktion 4. Fastholdelsesvejledning a. Generelt

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Konference: 7.-8. maj 2015. Vejledning som kollektivt arrangement. besparelse eller nye muligheder? Konferenceprogram

Konference: 7.-8. maj 2015. Vejledning som kollektivt arrangement. besparelse eller nye muligheder? Konferenceprogram Konference: 7.-8. maj 2015 Vejledning som kollektivt arrangement besparelse eller nye muligheder? Konferenceprogram Praktiske oplysninger Sted Hotel Svendborg Centrumpladsen 1 5700 Svendborg Tid 7. og

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Unge med særlige behov vejledning, uddannelse og organisering

Unge med særlige behov vejledning, uddannelse og organisering Unge med særlige behov vejledning, uddannelse og organisering En introduktion til udviklingsprojektet og lov 564. Anne Marie Dahler 1. Lov 564 Folketinget har pr. 1.juni 2007 vedtaget Lov om ungdomsuddannelse

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Internationalt samarbejde og efteruddannelse i udlandet for vejledere

Internationalt samarbejde og efteruddannelse i udlandet for vejledere Internationalt samarbejde og efteruddannelse i udlandet for vejledere FUETS Konference den 17. november 2010 Birtha Theut, Euroguidance Tlf: 33 95 70 02, mail: bt@iu.dk Mandag d. 27.september: Flere men

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Projektrapport: Vejledningsstrategi og erhvervsvejledning på professionsuddannelser i CVU er

Projektrapport: Vejledningsstrategi og erhvervsvejledning på professionsuddannelser i CVU er Projekt 5.1 Projektrapport: Vejledningsstrategi og erhvervsvejledning på professionsuddannelser i CVU er Rapport om projektet Vejledningsstrategi og erhvervsvejledning på professionsuddannelser i CVU er

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Vejlederkonferencen 2012 Parat til uddannelse og karriere?

Vejlederkonferencen 2012 Parat til uddannelse og karriere? Vejlederkonferencen 2012 Parat til uddannelse og karriere? Konsekvenser af ungepakken Den årlige konference for vejledere i UU-centre, på ungdomsuddannelser og de frie kostskoler Munkebjerg Hotel, Vejle

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

HF Et aktivt valg! 1

HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! Kobling mellem teori og praksis VELKOMMEN TIL BRØNDERSLEV GYMNASIUM OG HF Brønderslev Gymnasium og HF lægger vægt på at flytte den enkelte elev mest muligt, skabe

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1 Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING Veje til videregående uddannelser tager udgangspunkt i den del af DUR-programmet, der beskæftiger sig med de senere etaper i drengenes

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse over bilag

Indholdsfortegnelse over bilag Indholdsfortegnelse over bilag Bilag 1: Interview med Helge Bjørneboe Fynsk, Tømrerfaglærer, EUC Syd... 1 Bilag 2: Interview af nyuddannet tømrersvend hos Tømrer-snedkermester Juul Valentin, Simon Borch

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. Anne Weimar Rasmussen 3. hhx - Jeg har været i praktik inden for bunkertrading og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Skolen søger mentorer

Skolen søger mentorer Data mentee: Data mentor: Data mentorkoordinator: VIL DU GERNE GØRE EN FORSKEL? BLIV MENTOR Skolen søger mentorer Kunne du tænke dig at blive mentor for en elev på skolen? En del af vores elever ønsker

Læs mere