VUE NYHEDSBREV NR. 4 DECEMBER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VUE NYHEDSBREV NR. 4 DECEMBER"

Transkript

1 VUE NYHEDSBREV NR. 4 DECEMBER 2008

2 Indhold i VUE Nyhedsbrev nr. 4 side 3 side 4 side 11 side 16 side 22 side 26 side 32 side 37 Carla Tønder Jessing Om indholdet i VUE Nyhedsbrev nr. 4 Anne Marie Dahler-Larsen, Lis Boysen og Lisbeth Pedersen Om valg og vejledning til og i gymnasiet elevernes perspektiv Jette Larsen, Rita Buhl og Morten Piil Hansen Du skal kunne skifte perspektiv, opbygge relationer, rumme personlige problemer, have blik for det sociale! de første resultater fra et projekt om praktikansvarliges vejledningskompetencer i erhvervsuddannelsernes praktik Randi Boelskifte Skovhus Karrierevejledning på de mellemlange videregående uddannelser Steffen Svendsen CEDEFOP kortlægger vejlederuddannelse i EU Birgit Fuglsbjerg Liv, lys og ballader særlige muligheder for uddannelsesvejledning i efterskolen Karina Meinecke Innovation i grundskolen med vejlederens hjælp Lone Nordskov Nielsen IAEVG-konference i Buenos Aires september 2008 Udgiver Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Ansvarshavende redaktion Carla Tønder Jessing Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Layout VIA Kommunikation Fotos Rolf Plant Lene Poulsen Carla Tønder Jessing ISSN Copyright 2008 Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning VUE Nyhedsbrev udgives som elektronisk nyhedsbrev to gange om året Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Reberbanen Viborg ctj@viauc.dk 2

3 Om indholdet i VUE Nyhedsbrev nr. 4 Carla Tønder Jessing videncenterleder VUE ctj@viauc.dk Velkommen til VUEs fjerde nyhedsbrev VUEs nyhedsbrev er til alle, der gerne vil følge med i arbejdet i Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning og til alle, der arbejder med eller interesserer sig for vejledning. Vi har en særlig funktion i VUE vi skal ikke praktisere vejledning, men udforske den og formidle de resultater, vi finder. Det gør vi her i nyhedsbrevet og på vores hjemmeside, samt i de publikationer, vi har udgivet i efteråret 2008 og dem, som vi udgiver i begyndelsen af Nyhedsbrev nr. 4 rummer artikler om vejledning fra en undersøgelses- eller projektvinkel, fra en praksisvinkel og fra en international vinkel. Vi bringer artikler om tre meget forskellige projekter i videncentret en artikel om elevernes valgprocesser i gymnasiet set fra elevernes perspektiv, en artikel om praktikværters opfattelser af og tilgange til vejledning i erhvervsuddannelserne, og en artikel om karriere- eller erhvervsvejledning i de mellemlange videregående uddannelser, et vejledningsområde der hidtil ikke har været meget fokus på. Vi har to artikler om vejledning indenfor to praksisfelter, nemlig vejledning i efterskolerne og arbejdet med at bringe innovation ind i UEA-undervisningen i folkeskolen begge artikler er skrevet af UUvejledere Og endelig bringer vi to artikler med et internationalt perspektiv: Om CEDEFOPs kortlægning af vejlederuddannelser i EU og en relatering heraf til den danske vejlederuddannelse, og om den årlige internationale vejlederkonference i IAEVGs regi i år afholdt i Buenos Aires. Forfatterne er dels projektledere og -medarbejdere i VUE, og deres artikler er skrevet med baggrund i projekter i VUE, dels som nævnt UU-vejledere, og endelig direktøren for Professionshøjskolen VIA. Beskrivelser af projekterne kan findes på VUE s hjemmeside Her kan du også finde de tidligere nyhedsbreve. Vi vil gerne modtage reaktioner og kommentarer til nyhedsbrevet så skriv til os, adresserne finder du på under kontakt. I november afholdt VUE i samarbejde med Studievalg Østjylland en konference med to aktuelle temaer: Om de nye bestemmelser for og krav til gennemførelsesvejledning i de videregående uddannelser, og om vejledning af internationale studerende. Oplæg fra konferencen kan findes på under afholdte konferencer. Rigtig god læselyst! 3

4 Om valg og vejledning til og i gymnasiet elevernes perspektiv Anne Marie Dahler-Larsen lektor i UC Lillebælt projektmedarbejder i VUE anmd@ucl.dk Lis Boysen lektor i UCC projektmedarbejder i VUE lbo@cvustork.dk Lisbeth Pedersen lektor i UC Lillebælt kalp@ucl.dk Indledning Med gymnasiereformen, som trådte i kraft i sommeren 2005, blev eleverne i gymnasiet stillet i en række valgsituationer, som var nye, både for elever, for undervisere og for vejledere. Med afsæt i FoU-midler gik et konsortium i efteråret 2006 sammen om at undersøge, hvordan eleverne begrunder deres valg af forskellige fag og niveauer i det nye gymnasium, og også at undersøge hvordan de inddrager studievejledningen i deres overvejelser og valg. Undersøgelsen omfatter: Spørgeskemaundersøgelse af samtlige 1. g ere på 4 gymnasier (ca. 430 elever) i foråret 2007, og samtlige 2. g ere i 2007 (dvs. samme population). Eleverne blev stillet spørgsmål vedr. overvejelser over valg af studieretning før de startede på gymnasiet, overvejelser i forbindelse med valg af studieretning og valgfag ved afslutning af grundforløbet og overvejelser i forbindelse med valgprocessen. 4

5 Uddybende interviews med 3-6 elever fra hvert gymnasium i 2007 og Fokusgruppeinterviews med vejledere fra de 4 gymnasier i Vi har valgt i denne artikel at præsentere hovedkonklusionerne fra undersøgelsen med fokus på hhv. overgangen mellem grundskole og gymnasium, valg og betydningen af vejledning i 1. g, og valg og betydningen af vejledning i 2. g. Fokus er lagt på vejledningens betydning for valg af studieretning, fag og niveauer set ud fra elevernes perspektiv. Interesse for fagene styrer elevernes valg af studieretning Det interessante her er, at det især er eleverne på de sproglige og kreative studieretninger, der angiver, at interesse for fagene har haft størst betydning for deres valg. Blandt eleverne på de naturvidenskabelige retninger vægter interesse for fagene også mest, men her spiller også uddannelsesvalg efter gymnasiet en væsentlig rolle for valget af studieretning. Nogle udtalelser fra interviewene tyder også på nogle taktiske overvejelser, der går på, at hvis man vælger de fag, man får høje karakterer i i folkeskolen, kan man bedre klare sig i gymnasiet i disse fag. Dermed kan man få et højere karaktergennemsnit, der kan være med til at sikre det senere ønskede uddannelsesforløb. Ligeledes giver nogle elever udtryk for, at der er tryghed i at vælge fag, man er dygtig til. Som bekendt var en væsentlig implikation af gymnasiereformen, at eleverne nu ikke længere alene skulle forholde sig til, om de ville på en sproglig retning eller en matematisk retning. Valgmulighederne blev mangfoldige. I første omgang var vi interesserede i at få indblik i gymnasieelevernes overvejelser forud for starten på gymnasieforløbet vedrørende deres valg af studieretning, dvs. hvad der havde betydning for deres valg. Den helt afgørende faktor for valg af studieretning er interesse for de fag, der indgår i studieretningen, og angives af to tredje dele af gymnasieleverne som den væsentligste begrundelse for deres valg. Lidt mere end en fjerdedel af eleverne begrunder deres valg med studieretningens betydning for deres uddannelsesvalg efter gymnasiet. Jeg tænkte på, hvilke fag der interesserede mig, og hvilke fag jeg skulle bruge i min senere uddannelse [interview a1]. Ganske få af eleverne har angivet andre faktorer, som f.eks. påvirkning fra familie, vejledning m.m. Mindre end én procent af eleverne angiver eksempelvis, at UU-vejledningen har haft betydning for deres valg af liniefag, og vejledningen synes generelt at spille en meget lille rolle i elevernes bevidsthed. Selvom to trediedele af eleverne angiver, at det var vanskeligt at træffe valg, vurderer kun en tredjedel, at de har behov for vejledning i forhold til deres valg. Det kan hænge sammen med, at eleverne i vid udstrækning finder, at der er tale om et personligt valg, som de selv må tage ansvar for og selv finde et svar på, og ikke noget som andre kan hjælpe dem med. Godt 60 % af eleverne angiver f.eks., at det største problem i forhold til valget er manglende forestillinger om fremtiden. Af de kvalitative interviews fremgår det, at nogle elever ikke oplever vejledningen fra grundskole til gymnasium som særlig kvalificeret, men som fragmentarisk og mangelfuld. Det kan evt. hænge sammen med, at der også blandt vejlederne har været usikkerhed om gymnasiereformen. 5

6 I kølvandet på vejledningsreformen i 2004 er UU-vejledningen forpligtet på at have mere fokus på vejledning af unge med særlige vejledningsbehov, og elever, der ved, at de vil på gymnasiet, kategoriseres ikke som unge med et særligt vejledningsbehov i UU-systemet. Det sociale fællesskab har betydning for det endelige valg af studieretning Når eleverne efter grundforløbet endeligt skal vælge studieretning, forbliver langt de fleste, nemlig 82 %, på den studieretning de startede på. Det er fortsat interesse for fagene og planer om videre uddannelse, der betyder mest for elevernes endelig valg. Men efter grundforløbet er der kommet endnu en parameter til, nemlig klimaet og det sociale liv i klassen. 15 % af eleverne angiver dette som den væsentligste grund til deres endelige valg. Af de kvalitative interviews fremgår det, at det sociale har en stor betydning for, hvordan der vælges, også når man vælger efter fagene frem for efter klassen. Følgende udsagn er typiske: Den eneste anden studieretning jeg kunne finde på at vælge, havde ikke en nær så god klasse, så det blev en af de helt afgørende faktorer. [interview a2] Den eneste årsag til at jeg skiftede retning var pga. fagene, for jeg ville helst ikke skifte klasse, fordi jeg gik i en god klasse. Så jeg tænkte kun på min fremtid. [interview a3] Det sociale liv i klassen er i sagens natur en faktor, som først kommer til at spille en rolle i elevernes valgprocesser, når de er i gang på gymnasiet. En anden faktor, som får betydning, når eleverne befinder sig midt i gymnasiets hverdagsvirkelighed, er lærerne. Fravalg af bestemte lærere og tilvalg af andre lærere kan have afgørende betydning for, hvilke fag der vælges. I forhold til det endelige valg af studieretning synes vejledningen at spille en meget begrænset rolle, eftersom mindre end én procent af eleverne angiver studievejledningens betydning som afgørende for deres endelige valg. Dog angiver 28 % af eleverne at have et stort behov for vejledning om valg af studieretning og niveauer. I de kvalitative interviews med eleverne giver eleverne dog udtryk for, at studievejledningen har haft betydning for dem, eksempelvis at studievejledernes kollektive vejledning om studieretninger og valgfag i klasserne har været informativ, og at det har været godt at vide, at man kunne få ekstra individuel vejledning, hvis man havde brug for det. En del af de elever, der har benyttet sig af den individuelle studievejledning giver udtryk for, at det har fungeret fint, mens andre har fundet studievejledningen problematisk, eksempelvis fordi studievejlederen kan være svær at få fat på, og at det opleves, at studievejlederen har vejledt mere efter skolens end efter elevens behov og interesser. Studievejledningen bliver mere synlig I slutningen af 2. g. er eleverne igen blevet stillet spørgsmål om valg af valgfag og niveauer og om studievejledningens betydning for deres valg. De er blevet spurgt om, hvem der har givet dem den bedste vejledning i forhold til valg af valgfag/studieretningsfag, og her svarer de først og fremmest ikke ansatte på skolen (38,9 %) og studievejlederen (38,1 %). Af de kvalitative interviews fremgår det, at kammeraterne har haft 6

7 stor betydning i afklaringen af de endelige studieretningsvalg, blandt andet fordi eleverne kender hinanden og kan være med til at pege på styrkesider og svagheder hos hinanden. Også forældrene angives som medspillere og støtter for eleverne i deres valgprocesser. Studievejlederen, som ikke syntes at fylde så meget i elevernes bevidsthed i 1. g, ser ud til at have haft større betydning i 2. g, og som nævnt ovenfor er der næsten 40 % af eleverne som angiver, at studievejlederen har givet den bedste vejledning i forhold til valg af valgfag og studieretningsfag i 2. g. Eleverne er endvidere blevet spurgt om, hvorvidt de har opsøgt studievejlederen, siden de valgte studieretning, og med hvilket ærinde de har opsøgt studievejlederen. Ca. 45 % af eleverne angiver, at de har opsøgt studievejlederen, og af dem har ca. 63 % angivet, at de har opsøgt studievejlederen med spørgsmål relateret til studieretning og valgfag. Nedenstående tabel viser de grunde, eleverne har angivet til at opsøge studievejledningen (eleverne har haft mulighed for at sætte flere krydser): Grunde til at opsøge studievejleder Frekvens Procent Studieretning/valgfag 99 62,7 Sociale/personlige forhold 42 26,6 Faglige problemer 37 23,4 SU 32 20,6 Fremtidsplaner 31 19,6 Fravær 31 19,6 Andet 19 12,0 Tabel 1. Grunde til at opsøge studievejlederen. Elever i 2. g. på Ørestad Gymnasium, Middelfart Gymnasium, Munkensdam Gymnasium og Rødkilde Gymnasium, 2008 Spørgsmål om studieretning og valgfag har altså været den vigtigste begrundelse for at opsøge studievejlederen, men studievejledningen har også været brugt til spørgsmål om sociale/personlige problemer, faglige problemer, SU, fremtidsplaner og fravær. Ønsker til studievejlederne Eleverne er blevet spurgt om, hvad studievejlederens vigtigste opgave i forhold til eleverne er, og ligeledes hvad de mener, studievejledernes vigtigste opgave bør være. De har haft mulighed for at sætte kryds ved højst tre svarkategorier. Tre fjerdedele har angivet, at studievejlederen blandt de vigtigste opgaver bør have vejledning i forhold til valg af studieretning. Hjælp med praktiske ting, som f.eks. SU kommer ind på en fjerdeplads. Knap en tredjedel mener, at snak om fravær er en vigtig opgave for studievejledningen og lidt færre, at hjælp ved sociale problemer er en vigtig opgave for studievejledningen. 7

8 Vejlederens vigtigste opgave i forhold til eleverne er/bør være. Procent: Procent: Er Bør være Vejledning i forhold til valg af uddannelse 77,8 88,1 Vejledning i forhold til valg af studieretning 75,6 77,0 Hjælp med praktiske ting, feks. SU 42,3 51,1 Snak om fravær 31,8 15,6 Hjælp ved sociale problemer 28,7 39,8 Instruktion, studie- og notatteknik 11,9 9,7 Andet 5,1 3,4 Ved ikke 3,7 0,9 Tabel 2. Elevernes billede af hvad studievejlederens vigtigste opgave er, og hvad vejlederens vigtigste opgave bør være. Elever i 2. g. i Ørestad Gymnasium, Middelfart Gymnasium, Munkensdam Gymnasium og Rødkilde Gymnasium, 2008 Det interessante i svarene er, at de fleste, 77,8 %, har angivet, at studievejlederens vigtigste opgave er at vejlede i forhold til valg af uddannelse en opgave, der ligger hos Studievalgcentrene. Endnu flere, 88,1 %, mener, at studievejlederens vigtigste opgave bør være vejledning i forhold til valg af uddannelse. På andenpladsen af vigtige opgaver for studievejledningen kommer vejledning i forhold til valg af studieretning. 75,6 % af eleverne mener, at vejledning i forhold til valg af studieretning er blandt vejlederens vigtigste opgaver, og 77 % mener, at vejledning i forhold til valg af studieretning også bør være en vigtig opgave. 42,3 % af eleverne angiver, at én af studievejlederens vigtigste opgaver er hjælp med praktiske opgaver, f.eks. SU, mens 51,1 % af eleverne mener, at det bør være én af de vigtigste opgaver. Omvendt med snak om fravær, hvor 31,8 % af eleverne mener, at det er én af vejlederens vigtigste opgaver, mens kun 15,6 % mener, det bør være en af de vigtigste opgaver. Ud fra et vejledningsfagligt perspektiv er det en interessant pointe, at så få mener dette, da formålet med gennemførelsesvejledningen er, at den enkelte elev fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte og at understøtte elevens evne til at træffe begrundede valg. 28,7 % af eleverne mener, at hjælp ved sociale problemer er en vigtig studievejlederopgave, mens endnu flere, nemlig 39,8 % mener, at det bør være en vigtig studievejlederopgave. I de kvalitative interviews er eleverne blevet bedt om at uddybe, hvad de kunne ønske sig af studievejledningen. Nogle af de emner, der især optager eleverne er nærvær, tilgængelighed, menneskelighed og kompetent voksen sparring. Hertil kommer, at de giver udtryk for, at studievejlederne skal have mere tid til dem og være mere synlig. Med synlighed menes først og fremmest at være aktivt opsøgende: Eleverne giver udtryk for, at studievejlederne skal ud i klasserne, give med- 8

9 delelser ved morgensamlingen og i det hele taget minde eleverne om, hvad studievejlederne kan hjælpe med, og hvornår de har træffetid. Synligheden går også på den fysiske placering af studievejlederkontoret det skal ikke gemme sig i et hjørne af skolen eller i kælderen under skolen. Mange elever har brug for en mere generel vejledning og skal mindes om, at de kan få den. Og studievejledningen skal ikke blot have med fravær at gøre. Hvis det er tilfældet, forbinder eleverne en studievejleder med noget negativt og vil være utilbøjelige til at opsøge studievejledningen for at få hjælp. Eleverne giver ligeledes udtryk for, at det er vigtigt, at studievejlederen følger op på, hvordan man er faldet til i sin klasse og interesserer sig for den enkelte elev. De ønsker at studievejlederen er et overskudsmenneske, som holder af eleverne og vil advokere for dem. Studievejlederen skal ikke være en funktion men et menneske, som man også kan tage en hverdagssnak med. Der er geografiske forskelle i elevernes opfattelse af studievejledernes rolle i forbindelse med valg af videregående uddannelse. I Østdanmark spiller studievejlederen ikke nogen særlig rolle i forbindelse med valg af videreuddannelse, da eleverne har vænnet sig til at kontakte Studievalg København, hvorimod eleverne i Vestdanmark mener, at studievejlederen spiller en væsentlig rolle. Eleverne giver udtryk for, at Studievalgscentrene ligger for langt væk fra skolen. Man skal lave formelle mødeaftaler, der kræver at man skal have et mål for samtalen og ikke komme med vage fornemmelser og uklare tanker om fremtidige studier. Her bruges gymnasiets vejledere til at lufte tanker om fremtidsplaner med. Afsluttende bemærkninger Fra et vejledersynspunkt er det værd at bemærke, at det for eleverne ikke synes at have haft afgørende betydning, at de har deltaget i et vejledningsforløb i forbindelse med overgangen fra folkeskole til gymnasium. Deres oplevelse er, at UUvejlederne ikke har spillet den store rolle i deres valg af studieretning og fag i gymnasiet, men at der er tale om valg, de har truffet alene. Én tolkning kan være, at UU-vejlederne har prioriteret unge med særlige vejledningsbehov frem for unge, der ved hvad de vil, hvilket jo langt hen ad vejen er hensigtsmæssigt og i tråd med vejledningsreformens intention. Også studievejlederne synes at spille en mindre rolle i elevernes bevidsthed i forbindelse med det endelige valg af studieretning efter grundforløbet. Først i 2. g. bliver studievejlederne mere synlige for eleverne i forbindelse med valg af fag og niveauer. På det tidspunkt giver eleverne udtryk for, at det er vigtigt at studievejlederne bliver synlige i den forstand, at de skal ud i klasserne og fortælle, hvem de er, og hvad de kan tilbyde, ligesom de skal have kontor et centralt sted og have faste træffetider, så man ved, hvor og hvornår det er muligt at få en individuel vejledning. Elevernes ønske til studievejledningen er, at vejlederen hjælper i forhold til valg af studieretning, valg af uddannelse, hjælp til SU, samt giver støtte ved personlige og sociale problemer. Eleverne ønsker ikke kontrollerende fraværssamtaler, der opleves som værende af administrativ art. En vigtig opgave for studievejlederne i forhold til organisationen er at få defineret og afgrænset deres opgaver, således at det for eleverne er klart, at formålet med vejledningen er, at den enkelte elev fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte eller støttes til at vælge en anden 9

10 uddannelse. En vejledningsdidaktisk udfordring i denne sammenhæng kunne være, hvordan man tilrettelægger fraværssamtalen, så den for eleven får en meningsfuld kobling til ovenstående målsætning. Noter Konsortiet består af VUE, professionshøjskolerne UCC og UCL, Ørestad Gymnasium, Middelfart Gymnasium, Munkensdam Gymnasium og Rødkilde Gymnasium. For en mere detaljeret beskrivelse af resultaterne i projektet kan henvises til projektrapporten, der kan findes på offentlig_show_projekt.do?id= Det må understreges, at ovenstående billede er baseret på elevernes vurdering og således ikke siger noget om det reelle vejledningsarbejde, der foregår inden valg af ungdomsuddannelse og studieretning/fag. Elevernes egne billeder af deres behov for vejledning og af vejledningens kvalitet kan let være fejlforestillinger. Hvis elever bekræftes i deres valg af vejlederen, har det i elevens optik været en god vejledning hvis vejlederen ikke bekræfter elevens eget valg eller sætter spørgsmålstegn ved det, kan eleven opfatte dette som dårlig vejledning. Eleverne har haft mulighed for at sætte to krydser i spørgeskemaet. Faglærerne angives således af 29,5 % som dem, der har givet den bedste vejledning i forhold til valg af valgfag og studieretningsfag, andre ansatte på skolen angives af 5,7 % og studievalgsvejlederen af 3,7 %, (dvs. tilsammen mere end 100 %). Jfr. Bekendtgørelse 706 af 30 juni 2008 om vejledning om gennemførelse af uddannelse på undervisningsministeriets område. 10

11 Du skal kunne skifte perspektiv, opbygge relationer, rumme personlige problemer, have blik for det sociale! de første resultater fra et projekt om praktikansvarliges vejledningskompetencer i erhvervsuddannelsernes praktik Jette Larsen phd. adjunkt i VIA University College projektmedarbejder i VUE jela@viauc.dk Rita Buhl adjunkt i VIA University College projektmedarbejder i VUE ribu@viauc.dk Morten Piil Hansen lektor i VIA University College projektmedarbejder i VUE moph@viauc.dk Oplærere i erhvervsuddannelsernes praktikdele har ikke nødvendigvis vejledning som deres kerneområde, men alligevel foregår der vejledning af de unge som en mere eller mindre integreret del af oplæringen. Oplærerne har ansvaret for de unge i en væsentlig tid af deres uddannelse. Det er dem, der har den daglige kontakt med og er medskaber af den unges læringsrum. Dette vel at mærke i en periode, hvor meget andet end faglig oplæring er under udvikling og tilblivelse i den unges liv. Dette spiller ind på de erhvervsfaglige læreprocesser, og oplærernes succes afhænger måske af, i hvor høj grad der findes plads til også at rumme de unges mere generelle identitets- og udviklingsprocesser. 11

12 Projektets opdrag og metode Projektet skal identificere, hvilke former for ungdomsvejledning, der anvendes i feltet, og hvordan oplærerne italesætter den: Hvad skal oplærerne kunne i relation til vejledningsfaglig kompetence? Hvad gør de? Hvordan ser de selv deres rolle? Projektets metode vil skærpe oplærernes bevidsthed på, hvad og hvordan vejledningen foregår/eller ikke forgår, samt skabe grundlag for en fælles proces med at opstille den ideelle vejledning og hvilke kompetencer, der er en forudsætning for at gennemføre den. Én af vores forforståelser er, at det vejledningsfaglige i dagligdagen på praktikstedet er mere eller mindre integreret i både det uddannelsesmæssige og det helt uformelle samspil. Den måde, hvorpå man forstår sig selv som professionel vejleder, overlapper med den hverdagsmåde, man ser sig selv på og er sjældent abstrakt eller teoretisk formuleret. Det nødvendiggør metoder, der kan give adgang til og blænde op for det selvfølgelige, det tavse og det indforståede. For at nærme os oplærernes forståelse af sig selv som professionel oplærer/vejleder og deres forståelse af, hvad der er god vejledning, har vi arbejdet med kumulative narrative interviews. Det første interview, der er meget åbent, analyseres og fortolkes, hvorefter fortælleren præsenteres for fortolkningen og inviteres til en videre fælles fortolkning/ udvidelse. Fortælleren og intervieweren genererer ny viden sammen. I en sidste fase udfordres fortælleren ved at skulle tage stilling til påstande om vejledning i praktikken. Vores materiale skal omskrives til historier om praktik, der både uddanner og vejleder ikke en præsentation af virksomhederne og deres oplærere, men en gendigtning, der også medtænker vores teoretiske grundlag. Dette forventes at være færdigt ved udgangen af Elementer af vejledningen i praktikken Personlige forhold At oplærerens kompetencer også omfatter at kunne rumme og håndtere de unges mere personlige udfordringer og problemer udtrykkes ret præcist i alle interviewene. Ikke som noget særligt, men mere som en selvfølgelighed, der hører med i relationsopbygningen og dermed i grundlaget for at skabe et godt læringsrum i praktikken. En oplærer udtrykker sig på følgende måde: Jamen det er jo det. Altså hvis vi skal bære de her mennesker igennem, som vi har ansat som lærlinge herude. Så skal vi også, hvis de har nogle problemer socialt, derhjemme med forældrene, eller lige meget hvad faktisk, så mener vi, så er de velkomne til at komme til os. Et eksempel på en integreret tilgang, hvor den daglige oplæring i en butik kobles med vejledning om personlige forhold ses af følgende citat. Kompetent deltagelse i fællesskabet forstås som afhængigt af, at de unge har det godt og kan overskue deres øvrige liv. Kan de ikke det, må de hjælpes som en mor hjælper sine børn : Vi er nødt til at snakke om de ting, fordi at det er vigtigt, de fungerer som en helhed jo. 12

13 Hvis det lige nøjagtig gør, at de hænger med hovedet herinde, og måske ikke lige helt får gjort de ting, de skal og på den måde, vi gerne vil havde det gjort på Er der nogle ting, der larmer inde i hovedet, der gør, at man ikke lige har overskud til at være en del af det, jamen så er vi nødt til at have fat i sådan nogle ting, så på den måde så bliver du også nogle gange lidt mor for dem egentlig. Men det tror jeg er vigtigt, at man også kan være, det er jo det der med også at lytte engang imellem og måske også prøve at komme med et godt råd, eller selv få dem til at altså coache dem lidt og så få dem til at selv være med til at løse problemerne. Vejledning som normativ rådgivning eller som opfordring til selvstændig tænkning Nogle oplærere giver udtryk for, at udvikling af selvstændighed som almen personlig kompetence understøttes af en tilgang, hvor de unge ikke bare kan forvente at få leveret færdige svar: Vi dyrker ikke så meget kontrol. Altså, det er ikke det der med at stemple ind nu derfra Og det synes jeg egentlig, at de er set med den brede kam rigtig gode til. Hvis de misbruger det lidt, så tager vi en snak om det, vi observerer måske, at de ikke er der så meget. Hvad tænker de om det og så videre og så videre. Og så prøver jeg at appellere til at selv komme frem med nogle ting. De er heller ikke forvænt med, at vi giver dem svaret. Vi prøver også at udfordre dem lidt på det, så de selv finder svaret. Der har vi sådan set også et lille et system, vi indførte faktisk i afdelingen, at de får en opgave ud, og dem har vi så snakket lidt om hen ad vejen, og når nu lærlingen selv mener, at den er i orden, så har vi sådan et certifikat, hedder det faktisk, og så skriver han under, altså Nu mener jeg, at det der er, som det skal være. Andre giver udtryk for, at udvikling af selvstændighed går gennem en normativ anvisning, som danner baggrund for den unges efterfølgende dømmekraft: Så siger jeg: Jamen prøv at hør, nu sidder vi kun os to. Nu er du helt ærlig, du er dælendyttemig ikke syg mandag der og mandag der og fredag der og fredag der. Narh. Vær nu ærlig, fordi at det ved jeg, jeg har også selv været lærling engang. Konfronteret med disse tilgange til udvikling af selvstændighed, uddyber oplærerne med, at valget af tilgang beror både på den enkelte unges måde at lære på og dennes selvstændighedsniveau mm. Der bliver derfor ikke tale om et enten/eller, men et både/og. En didaktisk og pædagogisk kompetence synes således at være væsentlig, ikke bare set i forhold til de erhvervsfaglige mål, men også set i forhold til den vejledning, som skal understøtte en mere personlig kompetenceudvikling hos den unge. Vejledning integreret i oplæringsforholdet relationen og det sociale er vigtigt Det kan se ud som om, at det at lykkes som oplærer, er forbundet med det også at kunne og ville være ungdomsvejleder. Oplærerne taler om, at man skal have lyst til at arbejde med unge, at man skal kunne bygge en tillidsfuld relation op til dem, og at man skal have blik for det sociale. Nogle understreger endog, at oplærerens deltagelse i det sociale liv med de unge har værdi for såvel den unge som for oplæreren og dennes arbejde: 13

14 Man bliver også selv ung af det, kan man sige, et eller andet sted. Fordi man er med på, vi er både med på ture, både Bent og jeg, når de arrangerer ture, og det er de gode til herude. De er meget gode socialt sammen, og vi sparker også lidt til dem, de har jo en lærlingeklub, og nogle gange så går det lidt nedad, når de er sådan lidt for sløve. Det er jo sådan, altså de bliver jo skiftet ud engang imellem de lærlinge. Og så sparker vi lidt til dem Nå nu skal I se at i gang, få nu lavet den der bestyrelse, så I kan få arrangeret nogle ting igen. Og så kommer de op på toppen igen, og så arrangerer de studieture til Prag og picnicture og bowlingture og julefrokost og svendegilde, og det har vi to gange om året altså. Og vi deltager så vidt muligt i det begge to. Vejledning i virksomhedskultur Denne dimension i vejledningen står naturligvis stærkt i de oplæringsansvarliges bevidsthed, og her er de oftest klare i mælet. Følgende citat gør lærlingen som perifer deltager tydelig: Trine som er den der lidt undseelige, hun har nu været svend i tre måneder, altså, så hun er jo lige blevet svend. Men så får hun den lærling med ud, Signe, som jeg har, der er sådan meget selvsikker og voksenlærling og, og ( ) og så er det egentlig sådan Trine, der er den ældste af svendene, det er hende, der sådan på en eller anden måde er underlegen med at formulere sig og sådan noget, så hun skal ligesom sådan mande sig selv lidt op så at sige. Men jeg gør dem klart, når Trine som svend, selv om hun kun har været det i tre måneder, og hun får Signe med ud, så siger jeg: Det er dig, der er svenden, det er dig, der tager beslutningerne om, hvordan vi gør. Og så siger jeg til Signe: Det er dig, der lytter, fordi du er førsteårslærling, og du er svend. Så rollefordelingen er sådan, man lytter efter, hvad svenden siger, ikkås. Imidlertid ser den gode oplærer lærlingene som forskellige i henseende til, hvordan man kan kommunikere om, hvordan virksomhedskulturen bliver tydelig: Vi fik en lærling ind engang, en sådan en med tatoveringer hele vejen op og ned ad armen,. Og han var jo sådan en type der, men der var det [griner] der var det virkelig nødvendigt at stille sig op og så sige: Det er sådan og sådan, jeg vil have det, ikkås, for at han kunne forstå det, ikkås. Hvorimod hvis jeg brugte de attituder over for, nu bruger jeg typisk Hanne, som er sådan en lille skrøbelig pige, eller Lea, som er en sød lille pige også, men hvis nu jeg brugte de attituder over for hende, men det er det samme budskab, jeg vil have igennem, så hopper kæden jo helt af, ikkås. Evnen til perspektivskifte og indlevelse Alle oplærerne bruger at sætte sig i den unges sted, men der er forskellige former for og grader af indlevelse, ligesom der er forskel på, hvor mange og hvilke perspektiver, man mener at skulle tage på sig. En indlevelse i den unges situation og behov synes dog at være central, når det gælder at styrke den enkeltes selvtillid: Der har vi det lidt igen. Med det der med at give ham der på atten år forestil dig, hans selvtillid. Kommer hjem til forældrene og siger: Ved du hvad, det ude på arbejde, og jeg går da og lærer en op på femogtyve. Og så får han ros af forældrene. Nå, jamen så går det jo godt. Det er dælme flot, Frederik, eller hvad pokker han nu hedder. Sådan. Og det, så er han jo, så er han jo oppe, og så: Nu, det kører sgu godt, jeg må være dygtig. 14

15 Ja, og så selv om at man bliver tres år, at man så man stadigvæk, man kan sgu sagtens huske, da man selv var fjorten, femten og seksten år, da man var i lære, ikkås. Og så ligesom få de briller på og siger: Hvordan ville du selv have det, hvis du stod på den anden side der med en gammel mester, der står og er så ( ) ja man sidder her og i sit altså så selvsikker og etableret og det hele, hvordan ville man så have det, ikkås? Her lever man sig ind i eleven ud fra, hvad man kender fra sine egne børn: Nogle gange har de også den alder, hvor det er en vanskelig periode sammen med forældrene, altså sådan nogle ting er der jo også mange gange indover, hvor de så samtidig med har en helt ny hverdag, at så brister det simpelt hen oven i deres hoved. Men jeg har selv børn på den alder, og det gør det måske også nogle gange nemmere at forstå de ting. Mange gange er de også i gang med kørekort og de er i gang med alt muligt andet samtidig med, og nogle gange så kan de bare ikke rumme det i deres hoveder, vel? Projektets relevans Virksomhederne kan ikke tage sig af hele vejledningen! Der er åbenlyse styrkepositioner, som skolens vejledere og lærere ikke har, f.eks. er der mulighed for et langvarigt tæt entil-en forhold, som af flere vejledere/ oplærere italesættes som en far-eller-morlignende relation. Mere generelt er der tale om et væsentligt tillidsforhold, der understøttes af en samhørighed med virksomheden, et vi, og dermed et fællesskab, som bygger på oplevelsen af at være bidragende i et praksisfællesskab. Omvendt er konteksten, praksisfællesskabet, ikke gearet til at tage sig af karrierevejledning. Dvs. det vil være hensigtsmæssigt både at styrke virksomhedernes vejledningspotentiale OG diskutere, hvordan den vejledning, der IKKE kan rummes, kan iscenesættes i et samarbejde med skolens gennemførelsesvejledere. 15

16 Karrierevejledning på de mellemlange videregående uddannelser Randi Boelskifte Skovhus lektor i VIA University College projektmedarbejder i VUE ras@viauc.dk Denne artikel tager afsæt i projektet Vejledningsstrategi og erhvervsvejledning på professionsuddannelser i CVU er et projekt under Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, hvor Lene Kjeldsen, Lone Nordskov Nielsen, Christian Lystbæk og jeg bl.a. fik lejlighed til at se på karriere- og erhvervsvejledning på professionsuddannelser. Det er med dette afsæt, at karrierevejledning her drøftes med særligt fokus på de mellemlange videregående uddannelser. Af vores projekt ses, at professionsuddannelserne generelt betragter karrierevejledning forholdsvist snævert med fokus på konkrete aktiviteter på uddannelsens sidste og evt. næstsidste semester. En stor del af professionsuddannelserne angiver desuden, at de ikke i øjeblikket har denne slags aktiviteter på uddannelsen. Dog finder der i uddannelserne forskellige typer aktiviteter sted, fx praktikker, som uddannelsesinstitutionerne ikke betegner som karrierevejledning, men som i nogen udstrækning kan kategoriseres som hørende ind under karrierevejledning. Jeg vil i artiklen søge at udfolde, hvordan karrierevejledning kan betragtes bredt og give et bud på, hvad karrierevejledning kan bidrage med i professionsbacheloruddannelsesinstitutionerne. Først om karriere hvordan kan karriere forstås? Traditionelt har begrebet karriere karakteriseret et erhvervsforløb eller en vej opad i en organisation. Der har også været en tendens til at betragte det at have en karriere som noget, der var knyttet til særlige typer af stillinger noget lidt fint mens de fleste bare havde et arbejde. Karriere bliver i dag ofte betragtet mere helhedsorienteret som det fx fremgår af Supers definition af karriere: den sekvens af væsentlige positioner, som individet er optaget af gennem livet både før, under og efter aktiv varetagelse af job. Karrierebegrebet er her udvidet til fx også at omfatte de øvrige roller individet indgår i samtidig med, at individet deltager i arbejdslivet, fx at være studerende, ansat, forældre, ven, søn/datter, spejderleder, håndboldspiller mv. Der bliver sat fokus på flere af livets forhold end alene arbejdet både det personlige og det faglige omfattes i denne forståelse af karriere. Den mangfoldighed af aspekter, der har indflydelse på valg af uddannelse og job, udfoldes af Amundson i hjulet og illustrerer, at karriere og valg i forbindelse hermed er en kompleks proces. 16

17 Karrierevejledning og professionsbacheloruddannelser På mange uddannelsesinstitutioner forstås karrierevejledning som tidligere nævnt som aktiviteter rettet mod studerende på de sidste semestre. Af vores undersøgelse ses, at karrierevejledning af denne type generelt ikke er særligt fremtrædende på de mellemlange videregående uddannelser, hvilket der kan være forskellige grunde til: Elementerne i hjulet viser, at karrieremål er under indflydelse af en række aspekter og kan ændres over tid. Dvs. karrierevalg er ikke noget, der sker en gang for alle, fx ved valg af professionsuddannelse. Karriere er at betragte som en bevægelse som udvikles og forandres over tid og som kan fordre vejledning!! Karrierevejledning kan defineres som en proces, der foregår i et samspil mellem information, læringsforløb, handlingsaktiviteter og individuelle samtaler, som danner grundlag for refleksion, afklaring og valg i forbindelse med planlægning, udvikling og skift af erhverv, karriere og de levevilkår der knytter sig hertil. Målet med karrierevejledning kan være, at den vejledningssøgende 1. Opbygger viden om uddannelser og arbejdsmarked 2. Opbygger selvindsigt om egne ønsker og drømme, muligheder og barrierer 3. Bliver i stand til at handle ved at opbygge parathed til forandring og bevægelse Institutionerne prioriterer at bruge vejledningsressourcerne på rekruttering og fastholdelse af studerende. Når optagelses- og gennemførelsesvejledning prioriteres højt, bliver der således færre ressourcer til opdyrkning af mere upåagtede vejledningsområder som fx karrierevejledning. Mange uddannelsesinstitutioner uddanner i øjeblikket til næsten fuld beskæftigelse, hvorfor det vælges ikke at prioritere karrierevejledningsområdet. Af samme årsag efterspørger de studerende ikke denne form for vejledning. At uddannelsen som udgangspunkt retter sig mod et nærmere defineret arbejdsmarked, som de studerende også undervejs i studiet har stiftet bekendtskab med i form af praktikker. Når arbejdsmarkedet således er defineret og kan opleves forholdsvis velkendt, opleves ikke et væsentligt behov for karrierevejledning. På baggrund af vores projekt kan det således fremhæves, at karrierevejledning på professionsuddannelserne tilsyneladende dels har et snævert fokus, og dels at der indenfor det område, som uddannelsesinstitutionerne karakteriserer som karrierevejledning, kun er få aktiviteter. 17

18 Karrierevejledning hvordan kan det forstås i forhold til professionsuddannelserne? og kan karrierevejledning bidrage med noget? Holmvall og Lönn opdeler karrierevejledning på uddannelsesinstitutioner, herunder uddannelser på niveau med de danske professionsbacheloruddannelser i tre kategorier. Disse er i praksis ikke nødvendigvis klart afgrænsede, men kan være en hensigtsmæssig opdeling i forhold til analyse af vejledningsindsatsen. 1. Indsatser rettet mod mulige fremtidige studerende i første omgang information om arbejdsmarkedet som bidrager til at give et billede af arbejdslivet efter uddannelse og eksamen. 2. Den karrierevejledning som er integreret i uddannelsen, fx at dele af uddannelsen foregår på praktikinstitutioner, projekt og eksamensarbejde i tilknytning til virksomheder/institiutioner, og studiebesøg på arbejdspladser. 3. Aktiviteter som direkte tjener til at støtte de studerende i deres indtræden på arbejdsmarkedet, fx respons på ansøgninger og træningsansættelsessamtaler. Holmvall og Lönn påpeger, at det er vigtigt, at der på uddannelserne arbejdes med forskellige typer af aktiviteter, som retter sig mod de studerendes karriere. Jeg vil i det følgende, bl.a. på baggrund af ovennævnte kategorisering søge at belyse, hvordan karrierevejledningsperspektivet kan udfoldes på professionsbacheloruddannelserne, og hvordan uddannelserne kan profitere af et tydeligere karriereperspektiv også i et rekrutterings- og fastholdelsesperspektiv. Karrierevejledning i forhold til potentielle studerende og studerende i gang med uddannelse Information og vejledning om muligheder, som en given uddannelse giver indenfor professionen, er naturligvis væsentlig i forhold til at rekruttere nye studerende. I denne sammenhæng kan det være relevant også at formidle, at studerende i uddannelsen erhverver sig kompetencer, som også kan være relevante i forhold til et bredere arbejdsmarked, at der er muligheder for efter- og videreuddannelse, og at professionsuddannelsen således også kan være et springbræt ind i en anden profession eller stillingstype. Dette kan være centrale aspekter, idet det for potentielle ansøgere kan være væsentligt, at uddannelsen åbner for en bred vifte af muligheder og ikke snævrer feltet for meget ind. Unge mennesker og ældre for den sags skyld vil ikke nødvendigvis lave det samme hele deres liv. Ved formidling vedr. uddannelse, arbejdsmarked, og efter- og videreuddannelsesmuligheder er der ofte tale om en generel formidling, hvor der ikke er et individuelt fokus. Vejledning i et karriereperspektiv vil kunne bidrage til refleksion over egne ønsker og forventninger, og hvordan disse kan imødekommes på et givent studium og i et efterfølgende arbejdsliv. I forlængelse heraf kan karrierevejledning bl.a. bidrage til tydeliggørelse af karriereperspektiver i uddannelsen, hvilket kan stimulere refleksion over uddannelsens mening og hensigt. Mange, også studerende under uddannelse, oplever at få nye mål, jf. fx Amundsons hjul. Mål som evt. vil kunne have betydning for overvejelser om at afbryde uddannelsen, fx fordi den studerende bliver klar over, at han/hun ikke ønsker at 18

19 arbejde i den profession, som uddannelsen traditionelt leder ind i. Karrierevejledning vil fx kunne støtte den studerendes proces med at erhverve sig viden om et, for den pågældende uddannelse, alternativt arbejdsmarked eller efter- og videreuddannelsesmuligheder, afklare egne ønsker, muligheder og barrierer samt støtte til at udvikle handleberedskab i forhold til at undersøge muligheder for med den pågældende uddannelse at bevæge sig ind på et alternativt arbejdsmarked aspekter som kan være væsentlige for fastholdelse. Også for studerende, der efter endt uddannelse ønsker at søge ansættelse indenfor det traditionelle arbejdsmarked for professionen, kan karrierevejledning være værdifuld. Centrale spørgsmål for karrierevejledning kan fx være Hvad er den rigtige toning af mit uddannelsesforløb? og Hvordan kommer jeg egentlig derhen, hvor jeg som udgangspunkt gerne vil være i mit arbejdsliv? En begrænset interesse for karriere- og erhvervsvejledning kan i denne forståelse således have latent betydning for rekruttering og frafald, og karrierevejledning kan altså være i institutionens langsigtede interesse. Praktik i et karrierevejledningsperspektiv På alle professionsbacheloruddannelser er praktik en integreret del af uddannelsen. Praktikker kan bl.a. bidrage til, at studerende under studiet får en indsigt i forskellige typer af jobs indenfor professionen og kommende arbejdsvilkår, ligesom praktikker kan udgøre et bindeled til kommende jobs. Der arbejdes i uddannelserne med opfølgning på og refleksion over praktikkerne på forskellig måde, men ingen af de uddannelsesinstitutioner, som vi i projektet har været i kontakt med, nævner praktikkerne i et karriereperspektiv. Dette sandsynliggør, at et karriereperspektiv i vejledning vil kunne supplere eksisterende tilgange. Fx ved at bidrage til den studerendes refleksioner over oplevelser, erfaringer og læring og disses betydning for det videre studium, og hvordan elementer fra praktikken harmonerer med den pågældende studerendes ønsker og forventninger i forhold til senere praktikker, ansættelser mv. Således kan viden, læring og udsigt, som den studerende har erhvervet sig gennem praktikken, kobles mere aktivt med indsigt i egne interesser og ønsker i et karriereperspektiv. Vejledningen kan i dette perspektiv være en gennemgående tråd i uddannelsen og kan bidrage til at skabe helhed i uddannelsen. Aktiviteter som direkte tjener til at støtte de studerende i deres indtræden på arbejdsmarkedet Holmvall og Lönn nævner, at aktiviteter, som direkte tjener til at støtte de studerende i deres indtræden på arbejdsmarkedet, ofte varetages af fx fagforeninger, og at det er det, der af studerende og ansatte på uddannelsesinstitutionerne opfattes som karrierevejledning. Denne tilgang til karrierevejledning afspejler sig også i vores projekt, hvor betragtninger om karrierevejledning på professionsuddannelserne i vid udstrækning falder indenfor denne kategori. 19

20 Som eksempler på karrierevejledningsaktiviteter nævner institutionerne: Orienteringsarrangementer i samarbejde med faglige foreninger Arrangementer hvor studerende og aftagere møder hinanden Beskæftigelsesdag hvor færdiguddannede fortæller, hvad de arbejder med, og hvordan de har fået arbejde og inddrage øvrige aspekter, som har indflydelse på arbejdslivet som det fx illustreres af Amundsons hjul. Vejledning kan i dette perspektiv bidrage til den studerendes refleksion, afklaring og valg, fx omkring spørgsmål som hvor langt er jeg villig til at flytte for at få et job, eller for at få mit ønskejob? Spørgsmål som kan være påtrængende for studerende, der snart afslutter uddannelsen. Jobsøgningskurser Orientering om efter- og videreuddannelsesmuligheder Mange uddannelsesinstitutioner nævner, at de tidligere har haft aktiviteter af denne type, men at de ikke har det i øjeblikket. På de uddannelsesinstitutioner, hvor uddannelsen ikke leder ind i en traditionel profession, er der tilsyneladende en lidt større interesse for denne type karrierevejledning end på de øvrige uddannelser. Det er interessant at bemærke, at denne form for karrierevejledning ofte varetages af faglige foreninger som informerer om arbejdsmarkedet, hvor fokus er en generel information med et særligt sigte på arbejdslivet. Mange af denne type karrierevejledningsaktiviteter varetages således ikke af vejledere tilknyttet institutionerne, og aktiviteterne er ikke individuelt orienteret. Mere individuelt orienteret karrierevejledning kunne fx bidrage helhedsorienteret til den studerendes proces med at identificere interesser og kompetencer samt udvikle handleberedskab i forhold til et arbejdsmarked, hvor livslang læring, kompetenceudvikling og efteruddannelse i vid udstrækning både er et ønske fra den enkelte ansatte og et krav fra arbejdsgiverside. Endelig vil en individuel karrierevejledning kunne tage udgangspunkt i Kompetencer i vejledning Som der er argumenteret for ovenfor, kan et væsentligt aspekt ved karrierevejledning være, at vejledningen bidrager til, at den studerende reflekterer over de muligheder, som uddannelsen giver i forhold til et bredere arbejdsmarked end det traditionelle for den pågældende profession. I denne forbindelse kan der rejses et spørgsmål om, hvorvidt professionsuddannelsernes vejledere har tilstrækkeligt kendskab til det mere generelle arbejdsmarked og hvilke kompetencer, der efterspørges indenfor forskellige typer af job? Ud fra et karrierevejledningsperspektiv kan der argumenteres for, at vejlederen ikke nødvendigvis skal have et indgående kendskab til konkrete typer af jobs og de kompetencer, som efterspørges her. At det i høj grad er vejlederens opgave at støtte den studerendes proces i forhold til at undersøge, hvor og hvordan den ønskede viden konkret kan erhverves, samt den studerendes refleksion og handlekompetence fx i forhold til at nærme sig et ønsket job. Også i et karrierevejledningsperspektiv bliver det således væsentligt, at vejlederen fortsat opdyrker traditionelle vejlederkompetencer og mere overordnet, at professionsbacheloruddannelserne fokuserer på at arbejde med professionalisering af vejledning. 20

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen Velkommen til workshoppen: Vejledning i uddannelsesinstitutioner optagelse, gennemførelse og karrierevejledning V/Randi Skovhus Helle Toft Lis Boysen Hovedspørgsmål for workshoppen: Hvad forstår man ved

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Vejledningsstrategier for. Ungdomsuddannelserne. Projekt 3.3. Ulla Nistrup, VIA UC. Lisbeth Højdal, UCC Rita Buhl, VIA UC

Vejledningsstrategier for. Ungdomsuddannelserne. Projekt 3.3. Ulla Nistrup, VIA UC. Lisbeth Højdal, UCC Rita Buhl, VIA UC Projekt 3.3 Vejledningsstrategier for Ungdomsuddannelserne Projektdeltagere: Lis Boysen, UCC Lisbeth Højdal, UCC Rita Buhl, VIA UC Ulla Nistrup, VIA UC Formål med projektet At udvikle vejledningsstrategier

Læs mere

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse ... Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse Konference med fokus på mulighederne for videregående uddannelse efter en erhvervsuddannelse at synliggøre vejene fra EUD til videreuddannelse Tid:

Læs mere

Virkninger og effekter af Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning på individniveau og organisationsniveau

Virkninger og effekter af Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning på individniveau og organisationsniveau Projektbeskrivelse: Virkninger og effekter af Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning på individniveau og organisationsniveau Baggrund De første tiltag til Diplomuddannelsen i uddannelses-

Læs mere

Forståelser af begrebet vejledning

Forståelser af begrebet vejledning Forståelser af begrebet vejledning Konferencen: Vejledning af kortuddannede på kanten af arbejdsmarkedet 16.1.2013 Carla Tønder Jessing Forståelser og definitioner 1. De mest anvendte definitioner i Danmark

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE. Hvad er på spil? Fakta. Fakta. Hvad går Nye karriereveje ud på?

Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE. Hvad er på spil? Fakta. Fakta. Hvad går Nye karriereveje ud på? Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE Hvad er på spil? Over de senere år er antallet af ufaglærte arbejdspladser faldet i takt med at arbejdsmarkedet i stigende grad efterspørger

Læs mere

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010 Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Standard for den gode praktik

Standard for den gode praktik Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering

Læs mere

At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kierkegaard

At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kierkegaard At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kierkegaard Karrierelæringsmodel Studievalg 1. g/1. HF 2. g/1. HF 3. g/2. HF - efterår 3. g/ 2. HF - forår Hvem er Studievalg?

Læs mere

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Erfaringer fra Ørestad Gymnasium & samarbejde med Studievalg KBH

Erfaringer fra Ørestad Gymnasium & samarbejde med Studievalg KBH Erfaringer fra Ørestad Gymnasium & samarbejde med Studievalg KBH Gymnasielærere & studievalgsvejledere Vores allerførste projekt på OEG handlede om at lære hinanden at kende gymnasielærere og studievalgsvejlederen

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard

At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard Studievalg 1. g/1.hf 2. g/1. HF 2. g/1.hf 3.g/2.HF 3. g/2. HF Hvem er Studievalg? Studieretning og valgfag Individuel

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard

At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard Karrierelæringsmodel Studievalg 1. g/1.hf 2. g/1. HF 2. g/1.hf 3.g/2.HF 3. g/2. HF Hvem er Studievalg? Studieretning

Læs mere

At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard

At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard Karrierelæringsmodel Studievalg 1. g/1.hf 2. g/1. HF 2. g/1.hf 3.g/2.HF 3. g/2. HF Hvem er Studievalg? Studieretning

Læs mere

At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard

At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard Tre typiske valgstrategier A: Det handler om at holde alle døre åbne B: Jeg ved, hvad jeg vil C: Jeg ser, hvor

Læs mere

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession

Læs mere

Karrierelæringsmodel

Karrierelæringsmodel Karrierelæringsmodel At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard Studievalg 1. g/1. HF 2. g/1. HF 3. g/2. HF - efterår 3. g/ 2. HF - forår Hvem er Studievalg?

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:

Læs mere

HHX. 3 spændende år med oplevelser, venner og læring for livet

HHX. 3 spændende år med oplevelser, venner og læring for livet HHX 3 spændende år med oplevelser, venner og læring for livet HHX en gymnasial uddannelse med mange muligheder Vi glæder os til at byde dig velkommen hos os på HHX i Skanderborg. Vi er en del af et større

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Hvem er Studievalg Danmark? Center Sydjylland 1 af 7 vejledningscentre under Uddannelsesministeriet

Hvem er Studievalg Danmark? Center Sydjylland 1 af 7 vejledningscentre under Uddannelsesministeriet FØLG OS Hvem er Studievalg Danmark? Center Sydjylland 1 af 7 vejledningscentre under Uddannelsesministeriet Specialiseret i vejledning om videregående uddannelser og karriere Institutionsuafhængig Tilknyttet

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Årsmøde for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser

Årsmøde for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Årsmøde for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Workshop 2: Karrierevejledning i UCerne hvordan forstås den, og hvordan praktiseres den, hvis den praktiseres? Rita Buhl, ribu@viauc.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Studievejledningen giver her en kort oversigt over, hvilke områder der fokuseres på. Oversigten er møntet på alle interessenter

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen. Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem

Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen. Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem Indhold 4 6 12 16 20 22 Forord Vejledningssystemet i dag Udfodringen Løsningen Det oplever eleverne

Læs mere

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske

Læs mere

Arbejdsmarkedspolitik Udkast

Arbejdsmarkedspolitik Udkast Arbejdsmarkedspolitik Udkast 2018-2021 1 Indledning Formålet med arbejdsmarkedspolitikken er, at sætte en tydelig politisk retning for de næste fire år. Inden for arbejdsmarkedsområdet arbejder vi med

Læs mere

Nøglen er gode samarbejdsrelationer

Nøglen er gode samarbejdsrelationer Gør tanke til handling VIA University College Nøglen er gode samarbejdsrelationer - eller hvorfor samarbejde mellem uddannelser, skole, vejledning, virksomheder og forældre er altafgørende for at få karrierelæring

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Vejledning til alle borgere

Vejledning til alle borgere Vejledning til alle borgere Formål Formålet med papiret Vejledning til alle borgere er dels at sætte fokus på de problemstillinger, der knytter sig til vejledningsordningerne og strukturen og dels at udpege

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Karrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd

Karrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd Karrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd Fra valg til viden Vejledningen af unge i UU Center Syd medvirker til at de unge lærer at forholde sig nysgerrigt til de mange muligheder, der er for

Læs mere

Vejlederrollen i forandring. UCC vejlederkonference 2017 Iben Lykkebo og Kristina Bæk Oldrup, Studievalg København

Vejlederrollen i forandring. UCC vejlederkonference 2017 Iben Lykkebo og Kristina Bæk Oldrup, Studievalg København Vejlederrollen i forandring UCC vejlederkonference 2017 Iben Lykkebo og Kristina Bæk Oldrup, Studievalg København Karrierelæring og praksis Vejlederroller Agenda Elevforventninger Perspektiver på vejlederrollen

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 876 af 07/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 059.97G.251 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum FoU-projekt, Pædagoguddannelsen i Horsens, VIA UC Projektdeltagere Projektleder: Bodil Klausen Projektmedarbejdere:

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Årsmøde 2009 for studie- og erhvervsvejledere ved DE Videregående uddannelser

Årsmøde 2009 for studie- og erhvervsvejledere ved DE Videregående uddannelser ... Årsmøde 2009 for studie- og erhvervsvejledere ved DE Videregående uddannelser Årsmødets tema: Karrierevejledning i de videregående uddannelser Hvornår: 26. november kl. 10.00 til 27. november kl. 13.30

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Årsmøde 2008 for studie- og erhvervsvejledere ved DE Videregående uddannelser

Årsmøde 2008 for studie- og erhvervsvejledere ved DE Videregående uddannelser ... Årsmøde 2008 for studie- og erhvervsvejledere ved DE Videregående uddannelser Årsmødets temaer: 1) De nye krav til gennemførelsesvejledning i videregående uddannelser 2) Den internationale dimension

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan

Læs mere

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Officiel åbning af NCK 18. Juni 2008 Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Carla Tønder Jessing Voksenvejledningsaktører: Arbejdsformidlingen

Læs mere

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse, der havde sit første optag i august 2011. Dansk El-Forbund og TEKNIQ har med en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Evaluering, Personligt Udviklingsforløb (PUF) E14

Evaluering, Personligt Udviklingsforløb (PUF) E14 Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan vurderer du modulets pædagogiske indhold? 1 08.02.2015/Lis

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019

Gør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019 Gør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019 1 VELKOMMEN Klikforatredigerei master 4 5 Gad vide, hvordan man gør ting på mit praktiksted? Gad vide, hvordan min praktikvejleder

Læs mere

Evaluering, Strategisk ledelse, F15

Evaluering, Strategisk ledelse, F15 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere