'.:: : .:::.: .:- :... ;.' ... '.' :.' .:: ..' I emznar om mzyøopbygnzng. z lokalområder

Transkript

1 :: ' :: : : '' ' : ::: ' ;' : '';:' :: :: ' :::: :- : :: ':: : / : ::-=;::', :: ' : ~ I emznar om mzyøopbygnzng z lokalområder :'

2 SeIDinar OID IDiljøopbygning i lokaloldråder Problemerne omkring mib'øopbygning i lokalområder har været genstandfor flere forsøgs- og udviklingsprojekter For at få en bred belysning afemnet indbød B UR i efteråret 1984 en kreds afeksperter til et seminar Udgangspunktet for seminaret var 2 BUR-publikationer; der er udgivet under fæll(1æ#tl~1j»o!l1li1!e~i boligområder«, ri' De fysiske og sociale rammers betydning for menneskers trivsel er et gammelt interesseområde for sociologer og samfundsforskere Alligevel er vores viden om samspillet mellem mennesker og deres omgivelser stadig meget begrænset Interessen for at øge denne viden er imidlertid blevet forstærket i de senere år, hvor der synes at have været en stigende forekomst af vold og hærværk, ofte lokaliseret til bestemte typer af boligbebyggelser Emnet har været behandlet i to BUR-rapporter»Om livet i boligområder«, den ene med undertitlen»frygten for vold og hærværk«, den anden med undertitlen»udformning af en bebyggelses udearealer - Egegårdskvarteret«De to rapporter dannede grundlaget for et seminar, BUR havde arrangeret i november 1984 Beboernes trivsel er ikke alene betinget af egenskaber i det fysiske miljø, men i høj grad også i det sociale Seminarets indledere var derfor også hentet både blandt fysiske planlæggere, administratorer og socialarbejdere 'VIRKER IKKE PGA HÆRVÆRK, en stigendeforekomst afvold og hrzrvrzrk, ofte lokaliseret i bestemte typer af boligområder Adskillelsen af byens funktioner Symptomerne på vantrivsel findes ikke alene i de store, industrialiserede boligkvarterer fra 60'erne og 70'erne, men her findes problemerne forstærkede og koncentrerede Ved planlægningen af disse store boligområder havde man ellers tilstræbt at skabe den ideelle, den optimale by Man søgte gennem en variation af boligtyper og ved indpasning af fælles anlæg, børneinstitutioner, skoler, butikscentre mm at skabe et rigt boligmiljø Men samtidig var det en tid, hvor man søgte at øge boligproduktionen gennem rationalisering og specialisering Det resulterede i en vis uniformitet i boligområderne og en adskillelse af de forskellige funktioner, så de nye boligområder trods alt ikke blev så frodige og varierede som de ældre byområder Især i de større byers vækstområder skete der desuden en sortering af befolkningen i indtægtsgrupper De bedrestillede søgte til parcelhuskvartererne, medens de store, almennyttige boligbebyggelser blev alene om at modtage de svagere grupper, de udsanerede, pensionisterne, de enlige mødre og de unge, der flyttede hjemmefra I hovedstadsområdet var der kommuner, som undgik at få almennyttigt byggeri i større omfang, medens andre kommuner villigt gav adgang for det sociale byggeri Denne sortering var selvforstærkende Koncentration af særligt svage beboergrupper i enkelte byggerier tilskyndede de bedrestillede i bebyggelsen til at søge Arbejdspladserfor sig og boligområderfor sig - boligområderne yderligere delt op i bebyggelser medforskellig social status

3 Forudsætningerne for det almennyttige byggeri er helt andre i dag end i 60'erne og 70'erne Der erfærre store b~mefamilier og derfor et stigende behov for mindre boliger til enlige og småfamilier væk, enten til parcelhusområder eller til udlejningsbyggeri med andre beboertyper Boligområderne ændrer karakter Forudsætningerne for det almennyttige byggeri er helt andre i dag end i 60'erne og 70'erne Der er færre store børnefamilier og derfor et stigende behov for mindre boliger til enlige og små familier Der er flere ældre i boligkvartererne, flere førtidspensionerede og arbejdsløse Der er lang flere, der tilbringer hele dagen i boligområdet, end der var for 20 år siden På denne baggrund bliver et hovedspørgsmål, hvad der skal foregå i lokalområdet, og hvem der har ansvaret for, at der bliver gjort noget ved problemerne, Erfaringerne fra de senere år tyder på, at det er af væsentlig betydning for beboernes trivsel, at de får mulighed for at påvirke deres egne boligforhold Beboerdemokratiet må være af central betydning for udviklingen af de aktiviteter, beboerne selv kan deltage i eller igangsætte Det betyder dog ikke, at man bare kan overlade løsningen af disse komplicerede problemer til beboerne For det første bør der ved planlægningen af nye boligområder tilstræbes, at boligområderne får fysiske rammer for de aktiviteter, beboerne kan tænkes at igangsætte Dernæst må man være opmærksom på, at der ved miljøforbedringer i ældre boligområder nødvendigvis må ydes økonomisk bistand udefra Der er behov for forsøg Sammenlægger man alle de midler, samfundet investerer på forskellige områder, der harberøring med miljøforhold, både de fysiske og sociale, i byernes boligområder, så er det meget betydelige beløb, der er i cirkulation Det er måske derfor først og fremmest et spørgsmål om at få sat et samarbejde i gang, så denne pengestrøm ledes derhen, hvor der er størst behov for den Behovet for at få igangsat miljøforbedringsprojekter, hvorfra man kan indhente erfaringer til det videre arbejde, er meget påtrængende Statens Byggeforskningsinstitut begyndte i 1984 et forskningsprojekt vedrørende forbedring af nye etageboligområder I den forbindelse undersøgte man, hvad der var i gang i danske problembebyggelser Det viste sig at være så lidt, at det ikke kunne danne grundlag for SBI's projekt I stedet tog man til Sverige for at studere forholdene der Ved et byforbedringsprojekt i en bebyggelse i Hammarkullen ved Goteborg er der opnået gode resultater ved en indsats, der omfatter både en ændret forvaltningsfilosofi og betydelige investeringer i forbedring af de fysiske forhold Det er en forholdsvis ny bebyggelse fra 60'erne, men den var plaget af forskellige sociale problemer, og som følge deraf stod mange lejligheder tomme Nu tilbyder man beboerne at indrette boligerne efter deres ønske, eventuelt helt i luksusklasse, og at være beboerne behjælpelige på alle tænkelige områder Derved tiltrækker man de noget bedre stillede boligsøgende, og specielt sådanne, som ønsker at bo i pæne«omgivelser Ved udlejningen bliver der foretaget en vurdering af beboernes forhold, netop med henblik på at få et klientel, der ikke vil skabe sociale problemer Det er klart, at man ved en sådan fremgangsmåde ikke afskaffer problemer, man flytter dem Men alligevel kan man måske gennem de svenske erfaringer lære noget, der kan overføres til de problemramte danske boligbebyggelser For eksempel, at der er en risiko ved at lade bygningerne og deres omgivelser forfalde, så alene bebyggelsens udseende frastøder visse befolkningsgrupper Beboerne må have indflydelse og medansvar Det er vigtigt, at der skabes en høj grad af selvforvaltning i boligområderne Ved at give beboerne størst mulig indflydelse og medansvar får de et tilhørsforhold, en identitet Det er et betydningsfuldt grundlag for at skabe et positivt socialt miljø, og det er det bedste værn mod det hærværk og den vold, som er en af de problemramte byområders plager I Rødovre har kommunen tilskyndet et lokalt boligselskab til at gennemføre en miljøforbedring i en lille etagehusbebyggelse fra 1946 Det er resulteret i et miljøforbedringsprojekt, der er blevet til i et samspil mellem beboerne, deres repræsentanter og boligselskabets administration og ledelse Det

4 Beboerne må have in4flydelse og medansvar Det er vigtigt, at der skabes en høj grad af selvforoaltning i boligområderne HId at give beboerne størst mulig indflydelse og medansvarfår de et tilhørsforhold, en identitet Det er et betydningsfuldt grundlagfor at skabe et positivt socialt miljø, og det er det bedste værn mod det htzroark og den vold, som er en af de problemramte byområders plager Yderligere er der behov for, at de oifmtlige foroaltninger søger sammen på tvars afsektorerne har krævet en bevidst tilbageholdenhed og loyalitet af administrationen, for at beboerne frit har kunnet fremkomme med deres ønsker og få vurderet, hvor realistiske de var Forsøget i Gellerupplanen I en af de store boligbebyggelser fra 70'erne, Gellerupplanen ved Århus, har problemerne haft et omfang, der har gjort bebyggelsen landskendt Bebyggelsen har været plaget af økonomiske og sociale problemer Der har været byggeskader og hærværk og betydelige udlejningsvanskeligheder I 1982 blev der på initiativ af Århus kommune og miljøministeriet iværksat et forsø~, et såkaldt beboerstyret tværsektorielt byfornyelsesforsøg med en varighed på godt to år Et vigtigt ledemotiv for dette miljøarbejde har været synliggøreisen afbåde aktiviteter og livsformer, for derigennem at styrke det sociale netværk Beboerne lærer hinanden at kende ved at foretage sig noget i fællesskab Derved trives de bedre og føler et større ansvar overfor området og dets beboere Et af initiativerne har haft til hensigt at mobilisere de såkaldte ressourcesvages ubrugte områder i bebyggelsen, altså på de steder, hvor de til daglig færdes For eksempel har man i et af de nyere boligområder startet en klubvirksomhed for tyrkiske kvinder Indvandrerkvinderne var i første omgang især interesseret i et kursus i syning, men herigennem blev de motiveret til også at deltage i en række andre aktiviteter, hvorved deres situation blev væsentlig forbedret En lang række aktiviteter, spredt over hele bebyggelsen, blev igangsat gennem det initiativ, der i dette tilfælde blev taget af en offentlig myndighed i samarbejde med boligsselskabet Samarbejdet mellem en offentlig forvaltning og bc<boerne og deres organi-' sationer kan være et nødvendigt bidrag til forbedring af forholdene i et boligområde Men der kan også være behov for, at de offentlige forvaltninger indbyrdes søger sammen, og ikke, som tilfældet ofte er, opererer hver for sig Forsøget i Odense I Odense har man for eksempel ved et samarbejde mellem skole-, kultur- og fritidsforvaltningen, politiet og socialforvaltningen med held bekæmpet eller begrænset ungdomskriminalitet og ungdomsarbejdsløshed i det store etagehusområde Volsmoseparken og i et villaområde i Tarup ved Odense Erfaringerne fra Tarup, et område med overvejende parcelhusbebyggelse, viser, at det ikke er de fysiske rammer alene, der er bestemmende for beboernes, herunder børnenes og de unges adfærd I Tarup havde der blandt grupper af børn og unge udviklet sig en adfærd og sådanne former for kriminalitet, som var meget belastende for området Den traditionelle indsats fra politi og socialforvaltning overfor de enkelte lovovertrædere viste sig at være virkningsløse Det var ved iværksættelse af det særlige projekt med en indsats på tværs af sektorer og organisatoriske skel, at problemerne blev løst Etforsøg i Remisevænget Også i Remisevænget, en almennyttig boligbebyggelse på Amager i Københavns kommune, har man haft gode erfaringer ved et samarbejde mellem flere institutioner Der har blandt andet været en del problemer med børn og unge under 18 år, problemer, der kan henføres til, at de v<;>ksne ikke bruger megen tid til at være sammen med deres børn Det var også hovedårsagen til problemerne i Tarup ved Odense I Remisevænget har man etableret et tværfagligt samarbejde, INFO-samarbejdet, og deltagerne er de lokale skoler, socialcentre, EGV, dag- og døgninstitutioner, Ungbo's Hybler samt politiets kriminalpræventive afdeling Formålet med samarbejdet er at styrke forskellige aktiviteter i lokalsamfundet til gode for de enkelte tilsluttede institutioners klientel Samarbejdet ledes af et forretningsudvalg, medens

5 Det er vigtigt, at arbejdet med bedring afdet sociale mig', og styrkelse afdet sociale netværk giver sig udslag i»synlige«resultater og symboler Det kanfx være forbedringer i det fysiske mig'ø, rrye mødelokaler eller som i Gellerupplanen anlæg afkolonihaver i umiddelbar nærhed ojboligblokkene aktiviteterne tilrettelægges og bringes til udførelse af en række faste udvalg En af aktiviteterne er et projekt om beboerstyret miljøforbedring Det går blandt andet ud på at vise, hvordan et forbedringsarbejde kan udføres ved hjælp af områdets samlede ressourcer, det vil sige som et samarbejde mellem beboere, afdelingsbestyrelser, ejendomsadministration og boligforening samt de offentlige institutioner, foreninger og fritidsorganisationer i området I dette tilfælde skal samarbejdet etableres omkring en række konkrete fysiske ændringer af miljøet, hvor der samtidig sættes ind med en række utraditionelle sociale og kulturelle initiativer Det er vigtigt, at arbejdet med bedring af det sociale miljø og styrkelse af det sociale netværk giver sig udslag i»synlige«resultater og symboler Det kan være forbedringer i det fysiske miljø, nye mødelokaler, bedre opholdsmuligheder i udearealerne, fornyelse af haveanlæg, lfgepladser mm De upåagtede ressourcer Problemerne i boligområderne kan ikke løses alene ved traditionel planlægning, hvor man projicerer eksisterende erfaringer ind i fremtiden og på grundlag heraf forsøger at styre udviklingen Fornyelsen må komme af eksperimenter, hvor man ikke lader sig binde af traditionelle krav til planlægningen Blandt andet vil der kunne opnås meget ved at finde muligheder for at udnytte hidtil upåagtede ressourcer, for eksempel i de såkaldte svage befolkningsgrupper En hjælp hertil kunne det være at inddrage det omfattende danske foreningsliv i det lokale miljøarbejde Nødvendigheden af et forsøgsarbejde har man forståelse for i Socialstyrelsen, hvor man er opmærksom på de problemer, der ofte er samlet i nogle relativt afgrænsede boligmiljøer Den ændring, der er sket i beboersammensætningen, med den stadig større del, der opholder sig i boligområdethele døgnet, stiller nye krav til socialarbejdere og socialpædagoger Socialstyrelsens forsøgsudvalg har en bevilling, der kan anvendes til støtte for planlægning, beskrivelse og vurderin-g af forsøg på dette område, samt til konsulentbistand Målet for miljøforbedringer er at skabe bedre livsvilkår for beboerne i et lokalt samfund, at mobilisere de ressourcer, der findes i området Skal dette arbejde lykkes er det også nødvendigt at de fysiske rammer er hensigtsmæssige for udfoldelsen af de ideer ogeksperimenter, der melder sig Konferencen viste, at løsningen af miljøproblemer i lokalområder kræver samarbejde mellem mange parter, et tværfagligt samarbejde, koordinering af det offentliges indsats, en nyvurdering af kompetence og ressourcefordelingen mellem beboerne og det offentlige Mange problemer i denne forbindelse blev tydeliggjort, men mange spørgsmål savner endnu at blive besvarede Seminar om miljøopbygning i lokalområder Seminar: Seminaret blev afholdt i Karrebæksminde den november 1984, og var tilrettelagt af tegnestuenjohn Allpass i samarbejde med BUR's sekretariat Resumeet er udarbejdet for BUR af arkitekt maa Poul Erik Skriver BUR-publikationer 1 Om livet i boligområder - Frygten for vold og hærværk, 56 sider illustreret Pris kr 40,- ink! moms ISBN ISSN Om livet i boligområder - Udformning af ep bebyggelses udearealer, 82 sider illustreret Pris kr 105,- ink! moms ISBN ISSN Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om de i resumeet omtalte projekter må indhentes hos de respektive kommuner, institutioner og boligselskaber, se oversigten over indledere ved seminaret Illustrationer af Tegnestuen DOMUS

6 August Defysiske og sociale rammers betydningfor menneskers trivsel har været behandlet i to BUR-rapporter under overskriften»om livet i boligområder Disse rapporter dannede baggrundfor et seminar, BUR arrangerede i november 1984 vedrørende»miijøopbygning i lokalområder(( IEJENDOMsKO ~== :::t--- I socj~~ap~1 Beboernes trivsel er ikke alene betinget af egenskaber i det fysiske miljø, men i høj grad også i det sociale Seminarets indledere var derfor også hentet både blandtfysiske planlæggere, administratorer og socialarbejdere Indledere ved seminaret: Miljøopbygning i lokalområder - direktør Niels Salicath Forbedringen af nyere etageboligområder - afdelingsleder Hans Kristensen, SBI Erfaringer fra miljøarbejdet i en afdelingsbestyrelse Erfaringer fra samarbejde i Odense om bekæmpelse afungdomskriminalitet og ungdomsarbejdsløshed, belyst ved eksempler fra Volsmoseparken og villaområder i Tarup - projektleder Christian Frederiksen, Odense kommune Erfaringer fra samarbejdet mellem fritids- og socialinstitutioner og afdelingsbestyrelsen i Remisevænget (Urbanplanen), København - forstander Helmer Støvelbæk, Ungbo Styring af et samfund i opbrud - landsdommer Hans Henrik Brydensholt _ bestyrelsesformand BørgeJensen, Potentialer i det danske foreningsliv Hvidovre Almennyttige Boligselskab - undervisningsinspektør Carl Nis- Beboerstyret miljøforbedring i sen, Undervisningsministeriet Elvergårdshusene, Rødovre Erfaringer med en dag- og en produk- - forretningsfører Finn Henriksen, tionshøjskole i et lokalområde Rødovre Boligselskab - lærer Agnete Mågård Olsen Erfaringer fra miljøforbedringsarbejdet i Gellerupparken, Århus - socialinspektør Karen KrauseJensen, Århus kommune Bonnet Om miljøproblemer i nyere almennyttigt byggeri - kontorchef Birthe Lehmann, boligstyrelsen Lidt om forsøg og omstilling - pædagogisk konsulent Hans Chr Rasmussen, socialstyrelsen Miljøopbygning i lokalområder - arkitekt Karen Zahle, BUR BUR/Byggeriets Udviklingsråd B UR/Byggeriets Udviklingsråd er oprettet ved lov af19 maj 1971 omfremme afbyggeriets udvikling B UR har til opgave atfremmeforanstaltninger, der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt marked Som et led i sit arbejde skal BUR bla virke for, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsopgaver af betydningfor byggeriets udvikling og at resultaterne heraf udbredes og udrryttes BURyder støtte til gennemførelse afforsøgsprojekter både i nybyggeriet og indenfor byfornyelsesområdet BUR-resumeer, der offentliggøresfra afsluttendeforsøg, kanfås gratis ved henven'delsetil BUR's sekretariat B UR-rapporter, der offentliggøresfra afsluttedeforsøg kan købes i Direktoratetfor Statens Indkøb, Bredgade 20, 1260København K samt i Byggecentrums Litteratur~jeneste, vester Voldgade 94, 1552 København V, tlf og gennem boghandlere Byggeriets Udviklingsråd, Løngangsstræde 37A, DK-1468 København K, telefon: OWA BOGTRYK-QFFSET GLOSTRUP ISSN