Det grønne pesticidregnskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det grønne pesticidregnskab"

Transkript

1 Det grønne pesticidregnskab Udvikling og analyse af et enkelt værktøj til vurdering af individuelle bedrifters pesticidforbrug i forhold til det gennemsnitlige forbrug på landsplan og måltallene for behandlingsindeks Rolf Thostrup Poulsen, Jens Bligaard og Poul Henning Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 1 INDLEDNING FORMÅL 13 2 MATERIALER OG METODER INDLEDNING Dansk Markdatabase og Mark Online UDPEGNING AF BEDRIFTER INDSAMLING AF SPRØJTEJOURNALER IMPORT AF DATA TIL DANSK MARKDATABASE MÅLTAL OG BEREGNING AF BEHANDLINGSINDEKS SOM LANDSGENNEMSNIT SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE DATABEHANDLING Sprøjtejournaler Data fra spørgeskemaundersøgelse 21 3 RESULTATER INDLEDNING RESULTATER FRA SPRØJTEJOURNALER SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Udarbejdelse og indberetning af sprøjtejournaler Det grønne pesticidregnskabs nytteværdi Offentliggørelse af grønt pesticidregnskab 30 4 SPRØJTEJOURNALERNES KVALITET OG PÅLIDELIGHED AF DATA 32 5 DISKUSSION RESULTATER FRA ANALYSER AF SPRØJTEJOURNALER UDPEGNING AF EJENDOMME MED SÆRLIGT HØJT FORBRUG SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Vurdering af tidsforbrug i forbindelse med indberetning Anvendeligheden af grønt pesticidregnskab Offentliggørelse af grønt pesticidregnskab DE ØKONOMISKE ASPEKTER VEDRØRENDE UDARBEJDELSEN AF ET GRØNT PESTICIDREGNSKAB INDBERETNING OG UDARBEJDELSE AF DE GRØNNE PESTICIDREGNSKABER 39 6 KONKLUSION 41 7 PERSPEKTIVERING 43 8 REFERENCER 45 Bilag A: Eksempel på typiske sprøjtejournaler 3

4 4 Bilag B: Spørgeskema udsendt til landmænd Bilag C: Rådata fra spørgeskemaundersøgelse Bilag D: Tabeller med landsgennemsnit for behandlingsindeks og måltal Bilag E: Projektbeskrivelse for Udarbejdelse af grønt pesticidregnskab - Del B

5 Forord I forbindelse med evalueringen af Pesticidplan er der gennemført en række projekter, der skal bidrage til en vurdering af mål og virkemidler. Dette projekt indgår som en del af evalueringen af virkemidler, der kan bidrage til at nedsætte anvendelsen af pesticider. Tidligere projekter har sandsynliggjort, at et af midlerne til at reducere pesticidforbruget kunne være benchmarking gennem et grønt pesticidregnskab, hvor forbruget af pesticider på den enkelte bedrift kan sammenlignes med måltal og det gennemsnitlige forbrug på landsplan. I nærværende projekt undersøges det, om et grønt pesticidregnskab vil kunne give landmanden et hurtigt overblik over områder, hvor han med fordel kunne sætte yderligere fokus på pesticidforbruget, samt hvordan en eventuel offentliggørelse af disse regnskaber kan anvendes i praksis. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen, Fødevareministeriet og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Projektet har haft en følgegruppe, der er fælles for dette og fire andre projekter, som har forbindelse med evalueringen af pesticidplanen. Følgegruppens medlemmer: Anita Fjelsted (formand), Miljøstyrelsen Jørgen Schou og Lise Samsøe-Petersen, Miljøstyrelsen Annesofie Trydeman Knudsen, Finansministeriet Lene Mølsted Jensen og Lars Ole Hansen, Fødevareministeriet Aksel Nielsen, Plantedirektoratet Jesper Lund-Larsen, Fagligt Fælles Forbund 3F Helle Græsted Bennedsen, Dansk Planteværn Hans Nielsen, Det Økologiske Råd Anne Marie Zinck, Dansk Landbrug Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Carl Åge Pedersen, Dansk Landbrugsrådgivning Peter Esbjerg og Vibeke Langer, Københavns Universitet (KU-Life) Projektet er gennemført af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion i samarbejde med planteavlskonsulenter i Dansk Landbrugsrådgivning. Medarbejdere hos Dansk Landbrugsrådgivning: Jens Bligaard Ole Juhl Keld Laursen Carsten Stoustrup Rolf Thostrup Poulsen Poul Henning Petersen 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner Formålet med nærværende projekt har dels været, at udvikle et internetbaseret værktøj, der på ejendomsniveau ud fra oplysninger om anvendte bekæmpelsesmidler kan beregne behandlingsindeks, og dels at udvikle et værktøj der på afgrødeniveau sammenligner det aktuelle forbrug af pesticider på en bedrift med forbrug på landsplan og måltal for behandlingsindeks. På baggrund heraf generes et såkaldt grønt pesticidregnskab, der i princippet er en sammenstilling af en bedrifts forbrug af sprøjtemidler på afgrødeniveau, med det gennemsnitlige forbrug på landsplan samt måltal for de enkelte afgrøder. Det er hensigten med et grønt pesticidregnskab at give landmanden et hurtigt overblik over de områder, hvor han med fordel kunne sætte yderligere fokus på forbruget af pesticider og den anvendte bekæmpelsesstrategi. I forbindelse med projektet, blev der indsamlet sprøjtejournaloplysninger fra 49 repræsentativt udvalgte ejendomme. Oplysninger om forbruget af pesticider, blev anvendt til at generere grønne pesticidregnskaber for de medvirkende ejendomme. Tal fra høståret 2006/07 blev anvendt. De grønne pesticidregnskaber blev efterfølgende, sammen med et spørgeskema, udsendt til de medvirkende landmænd med det formål at afdække eventuelle fejlkilder og barrierer i forbindelse med indberetning af sprøjtejournaler og udarbejdelse af de grønne pesticidregnskaber. Der blev endvidere stillet en række spørgsmål, med det formål at afdække landmændenes holdning til at få offentliggjort deres pesticidforbrug. De indsendte sprøjtejournaler afslørede, at der eksisterer en række fejlmuligheder i indberetningsprocessen. Således var der eksempler på forkert indberettet dosis, angivelse af behandling på afgrødeniveau, og ikke på markniveau som krævet, samt manglende behandlinger i forhold til, hvad der må forventes. Selvom enkelte fejl er helt tydelige, er det i mange tilfælde svært at vurdere, om der er tale om fejl, eller de virkelig afspejler bedriftens forbrug. Det vurderes dog, at det indberettede forbrug ifølge sprøjtejournalerne, er lavere end det faktiske forbrug på en betydelig del af bedrifterne. Overordnet lå det indberettede forbrug i dyrkningssæsonen 2006/07 cirka midt imellem måltal og landsgennemsnit, beregnet ud fra pesticidsalget i kalenderåret De grønne pesticidregnskaber gør det muligt at udpege bedrifter med et forbrug, der ligger væsentligt over måltal og landsgennemsnit. En nærmere analyse af seks af disse bedrifters forhold viste dog, at det ikke umiddelbart kunne konkluderes, at disse bedrifter dermed har et unødigt højt forbrug af pesticider. Det er ikke overraskende, at meningerne er delte vedrørende værdien af et grønt pesticidregnskab. Ca. 70 % angiver, at pesticidregnskabet giver dem et godt overblik over deres pesticidforbrug. Direkte adspurgt angiver 37 %, at pesticidregnskabet vil få dem til at overveje at sprøjte mindre. 9 % af de adspurgte angiver, at de vil overveje at sprøjte mere, og hele 56 % angiver, at det ikke vil påvirke deres pesticidforbrug. Også i relation til offentliggørelsen er meningerne delte. Der er en gruppe, der mener, at det kan forbedre erhvervets image, kontakten til omgivelserne, og samtidig hjælpe med til at 7

8 signalere, at de ikke har noget at skjule. Den anden gruppe lægger især vægt på det udsagn, at der er risiko for at oplysningerne kan misbruges. De fremtidige udfordringer for de grønne pesticidregnskaber består først og fremmest i at få dem implementeret og accepteret af landmændene. Nærværende projekt har vist, at der rent teknisk ikke er problemer forbundet med at udarbejde, håndtere og eventuelt offentliggøre de grønne pesticidregnskaber. Det er dog vigtigt, at der i fremtiden fokuseres på optimering af nytteværdien af regnskaberne, så landmanden herigennem får incitament til at udarbejde et grønt pesticidregnskab. Accepten af systemet og dermed de grønne pesticidregnskaber er vigtig for at et sådant værktøj kan få en indvirkning på landbrugets samlede pesticidforbrug. 8

9 Summary and conclusions It has been the purpose of this project to develop an online tool capable of calculating the treatment frequency index for individual farms, based on information about pesticide use on the farms. It has also been the purpose to develop a tool capable of comparing the used amount of pesticide on a farm, with the use on national level and target figures for the treatment frequency index. Based on these tools, a so-called green pesticide account is generated. A green pesticide account is basically a comparison of the pesticide use on a farm and a crop level, with the average use on national level and target figures for the individual crops. With the green pesticide accounts it is the intention to provide the farmer with an immediate overview of areas, where an increased focus on the applied pesticide strategy could be beneficial. In order to generate the green pesticide accounts, information from the spraying journal of 49 representative farms were collected and used for data analysis. Registrations from the growing season 2006/07 were used. Together with a questionnaire, the green pesticide accounts were sent to the farmers, in order to identify potential sources of errors in relation to the spraying journals. Furthermore, questions were asked to uncover the attitudes of the farmers towards a general publication of their pesticide use. Based on the spraying journals, a number of potential sources of errors in the data registration process were revealed. These include bias in the reported dose, registration of treatments on a crop level instead of field level and missing information. Even though some of these errors are very evident, it is difficult to determine, whether the figures in fact holds some error, or they provide an actual picture of the pesticide use on the farm. It is however concluded, that the reported pesticide use on a large part of the farmsis somewhat lower than the actual use. Overall, the reported pesticide use in the growing season 2006/07 was approximately right in between the target figures and the average use on a national level. Based on the green pesticide accounts, it is possible to point out farms with a pesticide use significantly higher than the target figures and national average use. A more thorough investigation of 6 of those farms, however, revealed, that it is not possible to conclude, that these farms have an unnecessary high use of pesticides. Not surprisingly, the opinions concerning the green pesticide accounts are divided. Approximately 70 % of the farmers indicate that the pesticide account provides them with a good overview of their pesticide use. When asked directly, 37 % of the farmers indicate that they will consider spraying less, because of the pesticide accounts. 9 % indicate that they will consider spraying more, and 56 % indicate that it will not have any impact on their pesticide use. In relation to publication, the opinions are also divided. One group believes that it will be beneficial to the image of the agricultural business, and at the same time signal, that they do not have anything to hide. The other group especially emphasizes, that there is a potential risk of misuse of the information. 9

10 10 In the future, the key challenges for the green pesticide accounts are first and foremost related to the implementation process and its general accept by the farmers. The present study has shown, that there are no problems related to the technical implementation of the green pesticide accounts. It is, however, crucial that focus is placed on optimizing the value of the accounts, so that the farmers hereby gets the encouragement needed to pay satisfactorily attention on the green pesticide account. Accept of the system, and thus the green pesticide accounts, is crucial for the potential impact a tool like this may have on the total consumption of pesticides in the agricultural industry.

11 1 Indledning Siden 1993 har der været krav om, at alle landmænd med bedrifter over 10 ha udarbejder en sprøjtejournal (bilag A). Kan oplysningerne i sprøjtejournalen anvendes aktivt af den enkelte landmand til at finde reduktionsmuligheder for bedriftens pesticidanvendelse? For at besvare dette spørgsmål er der i projektet udviklet et koncept for udarbejdelse af et grønt pesticidregnskab, og det er med udgangspunkt i en repræsentativ gruppe af bedrifter undersøgt, om det grønne pesticidregnskab er anvendeligt, og hvilke barrierer der evt. forekommer. I et grønt pesticidregnskab sammenlignes forbruget angivet som behandlingsindeks (BI) på den enkelte bedrift med måltal og det gennemsnitlige forbrug på landsplan (figur 1.1). Forbrugsopgørelsen er baseret på de pligtige oplysninger i landmandens sprøjtejournal, mens landsgennemsnit for behandlingsindeks er baseret på den solgte mængde pesticid (afsnit 2.5). 11

12 Figur 1.1: Eksempel på grønt pesticidregnskab, hvor bedriftens behandlingsindeks (BI) på afgrødeniveau sammenlignes med måltal og forbrug som landsgennemsnit. Kommentarfeltet benyttes af landmanden til at kommentere sit forbrug. Hensigten med et grønt pesticidregnskab er at give den enkelte landmand et hurtigt overblik over de områder, hvor han med fordel kunne sætte yderligere fokus på forbruget af pesticider og den anvendte bekæmpelsesstrategi. De grønne pesticidregnskaber vil endvidere give bedrifterne mulighed for at gøre oplysninger om behandling af afgrøderne tilgængelige for omgivelserne, og dermed skabe større åbenhed om landbrugets pesticidanvendelse. I forbindelse med dette projekt er der udarbejdet et internetbaseret værktøj, så landmanden gennem det grønne pesticidregnskab kan sammenligne sit pesticidforbrug med de måltal for behandlingsindeks, som blev opstillet med udgangspunkt i Bicheludvalgets arbejde, og med landsgennemsnit for behandlingsindeks baseret på Miljøstyrelsens opgørelse af behandlingshyppighed. Behandlingshyppighed er et udtryk for, hvor mange gange årligt landbrugsarealet i gennemsnit kan behandles med den solgte mængde pesticider i kalenderåret, under forudsætning af, at de anvendes i de fastsatte normaldoseringer. 12

13 Behandlingsindeks (BI) beregnes på grundlag af det faktiske forbrug på en bedrift i vækståret (1. august til 31. juli), og er et udtryk for det antal gange en afgrøde ville være behandlet, hvis den samlede anvendte mængde på ejendommen var udsprøjtet i normaldosering af hvert enkelt middel I projektet er det analyseret, i hvilket omfang den administrative byrde ved udarbejdelsen af sprøjtejournaler ændres, hvis oplysningerne heri skal omsættes til grønne pesticidregnskaber. 1.1 Formål Det er projektets formål, at udvikle et internetbaseret værktøj, der på ejendomsniveau ud fra oplysninger om anvendte bekæmpelsesmidler kan beregne behandlingsindeks, udvikle et værktøj, der på afgrødeniveau sammenligner det aktuelle forbrug af pesticider på en bedrift med forbrug på landsniveau og måltal for behandlingsindeks, foretage en foreløbig vurdering af, om systemet vil kunne være egnet til at identificere bedrifter med et særligt højt pesticidforbrug i forhold til måltal, udarbejde en projektbeskrivelse for en projektdel B, hvori der bl.a. skal indgå: o indsamling af aktuelle oplysninger om forbrug samt årsager til forbrugets størrelse og landmændenes begrundelse for anvendt bekæmpelsesstrategi o undersøgelse af landmænds og konsulenters anvendelse af værktøjerne og det forventede reduktionspotentiale, ved brug af grønt pesticidregnskab o vurdering af, om værktøjet kan anvendes af konsulenter i målrettet rådgivning Som en del af projektet skal der ske en vurdering af fordele og ulemper ved at gøre systemet offentligt tilgængeligt og herunder også de økonomiske aspekter for landmanden. 13

14 2 Materialer og metoder 2.1 Indledning Ansvaret og opstilling af krav om indhold i sprøjtejournaler er pålagt Plantedirektoratet. Følgende krav er gældende: Bedrifter på 10 ha og derover skal føre sprøjtejournal, hvis der sprøjtes. Jordbrugsbedrifter eller arealer, der anvendes til frugtplantage, frilandsgrøntsager, væksthusgartnerier og planteskoler, er omfattet uanset størrelse. Arealer med juletræs- og pyntegrøntkultur under 10 år indgår som en landbrugsafgrøde. Senest 7 dage efter der er sprøjtet, skal det fremgå af journalen, hvor meget og hvilken type sprøjtemiddel, der er anvendt. Følgende 6 punkter skal registreres og indgå i sprøjtejournalen: Marken eller det areal, hvor sprøjtemidlet udbringes Størrelsen af marken eller arealet Afgrøden eller kulturen der dyrkes Sprøjtemidlets handelsnavn Dosering Dato for udbringning Derudover skal ejerens eller brugerens navn stå på sprøjtejournalen. Der er ingen krav til sprøjtejournalens form. Plantedirektoratet har udarbejdet skemaer, som kan anvendes, se Plantedirektoratets hjemmeside: De markstyringsprogrammer, der anvendes af konsulenter og landmænd, har udskrifter, der ved udfyldelse vil opfylde kravene. Endvidere har flere firmaer udgivet skemaer og lommebøger, der er beregnet til sprøjtejournal. For at kontrollere, at kravene til sprøjtejournalen overholdes, udfører Plantedirektoratet årligt ca. 670 besøg, hvor sprøjtejournalen kontrolleres. Kontrollen vil i de fleste tilfælde blive gennemført i forbindelse med kontrol af andre ordninger, som Plantedirektoratet har ansvar for Dansk Markdatabase og Mark Online Programmet, Mark Online, der i projektet er videreudviklet til at kunne generere det grønne pesticidregnskab, bygger på data i Dansk Markdatabase. Mark Online er et internetbaseret planlægnings- og registreringsværktøj målrettet landmænd. Dansk Markdatabase er et elektronisk arkiv, hvor alle danske landmænd kan opbevare deres markdata på en struktureret måde med fuld backup. Foruden dyrkningsoplysninger fra mark- og gødningsplanlægningen kan Dansk Markdatabase bl.a. også håndtere alle former for GIS-data, digitaliserede markkort, EM38 data samt udbyttedata (Bligaard, 2004). Eftersom adgangen til Dansk Markdatabase sker via 14

15 internettet betyder det, at de sammenstillede oplysninger altid er tilgængelige, lige meget om landmanden sidder hjemme eller til rådgivningsmøde med planteavlskonsulenten på rådgivningscentret. Dansk Markdatabase bygger på SQL Server Mark Online er et.net-baseret Smart Client program skrevet i programmeringssproget C#. Både Mark Online og Dansk Markdatabase er udviklet og drives af Dansk Landbrugsrådgivning. Grundlæggende gælder, at alle danske landmænd har adgang til at lagre deres markdata i Dansk Markdatabase. I dag indeholder Dansk Markdatabase således detaljerede markplaner for ca. 1,2 mio. ha. Udover de nævnte to internetbaserede programmer udvikler og driver Dansk Landbrugsrådgivning endvidere pc-programmet DLBR Mark, der anvendes af ca. 95% af planteavlsrådgiverne til den lovpligtige mark- og gødningsplanlægning. Cirka landbrugsbedrifter får således årligt udarbejdet deres gødningsregnskab ved hjælp af DLBR Mark. Omkring af bedrifterne får årligt udarbejdet dyrkningsplaner, som bl.a. indeholder forslag til middelvalg og dosis vedrørende forventede behandlinger mod skadevoldere. De tre værktøjer kan udveksle data med hinanden, og kan endvidere overføre data via XML til Plantedirektoratets og Direktoratet for FødevareErhverv s IT-systemer. For mere information om Dansk markdatabase, Mark Online og DLBR Mark, se hjemmesiden: Det grønne pesticidregnskab er en udskrift, der genereres i Mark Online, og indeholder to elementer. Det ene element er et søjlediagram, der sammenstiller landmandens behandlingsindeks med henholdsvis måltal og landsgennemsnit på afgrødeniveau (figur 2.1). Det andet element er en tabel, hvor forbruget er fordelt på henholdsvis ukrudt, sygdomme, skadedyr og vækstregulering (figur 2.2).Tabellen oplyser endvidere om anvendelse af glyphosat til bekæmpelse af bl.a. kvik og græsukrudt uden for afgrødens vækstperiode og eventuel anvendelse flyvehavremidler. 15

16 16 Figur 2.1. Et eksempel på en udskrift af det grønne pesticidregnskab. Her vises det realiserede behandlingsindeks pr. afgrøde sammenlignet med måltal og det gennemsnitlige behandlingsindeks på landsplan i kalenderåret Nederst er vist landmandens egen kommentar til regnskabet.

17 Figur 2.2 Tabellen hørende til figur 2.1. Tabellen viser det samme som figuren, dog er tabellen yderligere opdelt i bekæmpelsesmiddeltype. til at danne udskriften henter programmet ejendomsdata fra Dansk Markdatabase, måltal fra Middeldatabasen, samt tal fra en manuelt vedligeholdt tabel med landsgennemsnit for behandlingsindeks pr. afgrøde pr. år. Oplysningerne i Dansk Markdatabase, og dermed oplysningerne i det grønne pesticidregnskab, er beskyttet bag et fuldmagtssystem, således at landmanden selv kan vælge, hvem der skal have adgang til data. Hermed er det f.eks. muligt at give planteavlskonsulenten adgang til alle relevante oplysninger om planteværn på bedriften. 2.2 Udpegning af bedrifter I projektet er der indsamlet sprøjtejournaloplysninger fra 50 repræsentative ejendomme udvalgt efter følgende kriterier: Repræsentative for arealstørrelsen af landbrug med et jordtilliggende, inklusiv lejede og forpagtede arealer, på mere end 10 ha, der udelukkende anvendes til landbrugsafgrøder. De vigtigste afgrøder skal være repræsenteret. Ejendommene er repræsentative mht. produktionstyper. Ejendommene er inddelt i 4 grupper: Planteavlere, svineproducenter, kvægbrugere og blandede brug. Repræsentative for anvendelsen af konsulenter. De er fordelt på ejendomme, der benytter Dansk Landbrugsrådgivning, ejendomme, der benytter privatpraktiserende/selvstændige rådgivere og ejendomme, der ikke har tilknyttet en rådgiver til planteværnsopgaver. For at sikre en repræsentativ udvælgelse af bedrifter blev det på baggrund af Danmarks Statistik 2007 indledningsvis fastlagt, hvor mange bedrifter, der skulle findes i hver af tre størrelses-grupperinger: 10 49,9 ha ca. 20 % = 10 bedrifter 50 99,9 ha ca. 20 % = 10 bedrifter Over 100 ha ca. 60 % = 30 bedrifter 17

18 Den tilstræbte fordeling af brugstype (hhv. planteavlsbrug, kvægbrug, svinebrug og brug med blandet husdyrhold) i hver ha-gruppe, er efterfølgende fastlagt på baggrund af antallet af dyreenheder i gødningsregnskaber på CVR niveau for (areal > 10 ha). Udpegningen skete ved at Landscentret kontaktede 10 lokale centre i Dansk Landbrugsrådgivning samt en privatpraktiserende planteavlsrådgiver, som alle blev bedt om at udvælge et antal tilfældige ejendomme, der opfyldte de fastlagte kriterier. Landscentret kontaktede derefter landmændene pr. brev med henblik på deres deltagelse i projektet. Fordelingen af bedrifterne er vist i tabel 1.1. Bedrifterne dækker tilsammen ha (0,24 % af det dyrkede areal i DK i 2007), hvoraf de ha ifølge de indberettede oplysninger i sprøjtejournalerne bliver behandlet med bekæmpelsesmidler. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er således ca. 130 ha. De deltagende landmænd er sikret fuld anonymitet og alle oplysninger er behandlet fortroligt. For at opnå tilsagn fra 50 landmænd, blev 62 kontaktet. Der var således 12, som ikke ønskede at medvirke. Sent i projektforløbet er der en ejendom, som er faldet fra, således at det samlede datasæt indeholder 49 ejendomme. Tabel 1.1 Sammensætning af bedrifter udvalgt til projektet (n=49) Bedriftstype\Areal ha ha Over 100 ha Planteavl Svinebrug Kvægbrug Blandet brug Indsamling af sprøjtejournaler Samtidig med Landscentrets henvendelse om deltagelse, blev landmændene anmodet om at indsende en kopi af bedriftens sprøjtejournal. Landscentret indtastede oplysningerne fra sprøjtejournalerne i Dansk LandbrugsRådgivnings Mark-program DLBR Mark (tidl. BEDRIFTSLØSNING Mark). Under indtastning af sprøjtejournalerne blev der ført en logbog, hvori kvaliteten af sprøjtejournalen og de indsamlede data blev vurderet. Eventuelle fejl og mangler blev ligeledes noteret. 2.4 Import af data til Dansk Markdatabase De modtagne sprøjtejournaler blev efter indtastning i DLBR-Mark overført til Dansk Markdatabase, hvorefter de grønne pesticidregnskaber kunne generes for hver enkelt bedrift i Mark Online. Enkelte ejendomme benyttede sig i forvejen af elektronisk indberetning, hvorfor overførelsen af bedrifternes data kunne foregå uden først at skulle indtaste oplysningerne. Der er endvidere åbnet mulighed for, at data kan overføres til Dansk Markdatabase fra andre EDB-programmer end dem, som landscentret har udviklet og tilbyder. 18

19 2.5 Måltal og beregning af behandlingsindeks som landsgennemsnit I det grønne pesticidregnskab bliver det realiserede behandlingsindeks benchmarket imod måltal og det gennemsnitlige behandlingsindeks på landsplan. I forbindelse med Pesticidhandlingsplan II opstillede Dansk Landbrugsrådgivning i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet måltal (MT) for anvendelse af bekæmpelsesmidler i forskellige landbrugsafgrøder (Dyrkningsvejledning, Dansk Landbrugsrådgivning 2004). Måltallene var i Pesticidplan II en afgrødespecifik udmøntning af regeringens målsætning om en behandlingshyppighed på 2,0 ved udgangen af I Pesticidplan er målsætningen skærpet til en behandlingshyppighed på 1,7. Den nye målsætning er udmøntet i et nyt sæt måltal. Formålet har været at synliggøre pesticidplanens mål på bedriftsniveau, og at angive et mål for bekæmpelsesindsatsen under gennemsnitlige forhold i den enkelte afgrøde. Måltallet for den enkelte afgrøde er opdelt i delmål for ukrudts-, svampe- og skadedyrsbekæmpelse samt vækstregulering. På den enkelte ejendom vil behovet for bekæmpelse kunne være større eller mindre som følge af forskelle i klimabetingelser, jordtype, sortsvalg m.m. Der vil endvidere forekomme årsvariationer. Måltallet vil være en dynamisk størrelse, idet der kan skabes ny viden eller udvikles nye metoder som ændrer behovet for anvendelse af bekæmpelsesmidler, ligesom forekomsten af skadevoldere med tiden kan ændres. En analyse fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet og Fødevareøkonomisk Institut har vist, at måltallene under de nuværende forhold undervurderer bekæmpelsesbehovet (Ørum et al, 2007). Måltallet skal ikke opfattes som en ejendomskvote, men som et signal til den enkelte driftsleder om niveauet for pesticidanvendelse i forhold til pesticidplanens målsætning. Hensigten har været, at landmand/driftsleder skulle kunne sammenligne egen praksis med den politisk fastsatte målsætning. Det gennemsnitlige behandlingsindeks på landsplan (landsgennemsnit) er beregnet ved at fordele den solgte mængde bekæmpelsesmiddel i nærmeste kalenderår (2006) på afgrødeniveau i forhold til oplysninger fra Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik for I denne statistik er forbruget opdelt på afgrødegrupper efter skøn foretaget af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet. Ved beregning af landsgennemsnit er forbruget i afgrødegrupperne yderligere opdelt på de enkelte afgrøder. Denne fordeling er foretaget af Dansk Landbrugsrådgivning ud fra et fagligt skøn. Eksempelvis er behandlingshyppigheden for vintersæd i Bekæmpelsesmiddelstatistikken fordelt på vinterhvede, hvedehelsæd, vinterbyg, triticale og rug. Tilsvarende er behandlingshyppigheden i Andre frø fordelt på de 27 dyrkede arter af frøafgrøder. For afgrøder som vinterraps, vårraps og majs har det været muligt at bruge behandlingshyppigheden i statistikken direkte. Der er anvendt den nye beregningsmetode for behandlingshyppighed, idet opstillingen af måltal og beregning af behandlingsindeks også sker med udgangspunkt i den ny metode (Miljøstyrelsen, 1999). Når måltal vægtes med areal fås behandlingsindeks på 1,77, hvilket modsvarer et behandlingsindeks på 1,7 opgjort efter gammel metode. Anvendelse af glyphosat og flyvehavremidler opgøres for sig og indgår ikke i de afgrødespecifikke behandlingsindeks, måltal og landsgennemsnit, idet glyphosat anvendes uafhængigt af den enkelte afgrøde til at holde hele 19

20 sædskiftet fri for kvik og andet rodukrudt, og derfor ikke bør placeres på en enkelt afgrøde i et enkelt år. Ved at opgøre glyphosatforbruget for sig opnås det, at forbruget i de enkelte afgrøder kan sammenlignes ejendommene imellem. Flyvehavremidlerne er trukket ud, idet det er bestemt ved lov, at dyrkede arealer skal holdes fri for flyvehavre. Da det endvidere er meget tilfældigt, hvilke landmænd der har flyvehavreproblemer, ville det være uhensigtsmæssigt at inkludere behandlingerne, når bedrifternes BI på afgrødeniveau ønskes sammenlignet. I de efterfølgende beregninger af BI, måltal og landsgennemsnit på ejendomsniveau er det valgt, at glyphosatmidler og flyvehavremidler ikke indgår. Det forbedrer datakvaliteten og giver en sikker sammenligning bedrifterne imellem. I bilag D er vist en tabel med de anvendte landsgennemsnit og måltal. 2.6 Spørgeskemaundersøgelse For at evaluere værdien af grønt pesticidregnskab og identificere eventuelle fejlkilder og barrierer i forbindelse med landmandens udarbejdelse og indberetning af sprøjtejournaler, udsendte Landscentret i uge 28 (7-11. august 2008) et spørgeskema til de 49 bedrifter, som har deltaget i projektet. Spørgsmålene i undersøgelsen kan inddeles i tre underafsnit efter deres fokus. Det første afsnit omhandler generelle spørgsmål i forbindelse med udfyldning og kvalitet af sprøjtejournalen, samt tidsforbrug i forbindelse med udfyldning og indberetning af sprøjtejournalen til Landscentret. I det andet afsnit omhandler spørgsmålene landmandens holdninger til grønt pesticidregnskab, og den nytte det eventuelt vil kunne bidrage med. I det sidste afsnit fokuseres der på holdninger vedrørende eventuel offentliggørelse af de grønne pesticidregnskaber. Spørgeskemaet kan ses i bilag B. Alle besvarelser er vedlagt som bilag C. Sammen med spørgeskemaet blev vedlagt to udskrifter af bedriftens grønne pesticidregnskab. Landmanden blev opfordret til at kommentere sin pesticidanvendelse i forhold til måltal og landsgennemsnit, og derefter returnere spørgeskema og den ene udskrift af pesticidregnskab med sin kommentering til Landscentret. Landmænd, der ikke havde besvaret spørgeskemaet blev efter tidsfristens udløb kontaktet, dels for at få indsamlet så mange besvarelser som muligt, og dels for at være sikker på at få afspejlet alle landmændenes holdninger til konceptet omkring de grønne pesticidregnskaber, tidsforbrug i forbindelse med indsendelse af sprøjtejournaler, fejlkilder, barrierer osv. til brug for den videre afrapportering. Der er medtaget besvarelser fra i alt 45 landmænd, hvoraf en enkelt dog ikke havde besvaret spørgeskemaet, men bidrog med mange kommentarer. De viste tabeller indeholder således besvarelserne fra 44 landmænd. 2.7 Databehandling Sprøjtejournaler De indsamlede data fra sprøjtejournalerne blev sammenstillet i et regneark, baseret på et dataudtræk fra Dansk Markdatabase. I dataudtrækket er hver enkelt behandling beskrevet for den enkelte landmand, med angivelse af bekæmpelsesmiddeltype (herbicid, fungicid, insekticid eller vækstregulering), 20

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version

Læs mere

DLBR PlanteIT. Kom godt i gang med indberetning af Pesticidforbrug

DLBR PlanteIT. Kom godt i gang med indberetning af Pesticidforbrug DLBR PlanteIT Kom godt i gang med indberetning af Pesticidforbrug Sidst revideret oktober 2014 2 Generelt Fra programmet Mark Online kan bedriftens forbrug af pesticider på afgrødeniveau indberettes direkte

Læs mere

SPRØJTEMIDDEL REDUKTION

SPRØJTEMIDDEL REDUKTION SPRØJTEMIDDEL REDUKTION INDEN FOR KARTOFFELAVL - EN DANFOIL BRUGERUNDERSØGELSE Danfoil Production Aalborg Universitet Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med: November 2010 FORORD Sprøjtemiddelreduktion

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Kom godt i gang med indberetning af Pesticidforbrug

Kom godt i gang med indberetning af Pesticidforbrug DLBR PlanteIT Kom godt i gang med indberetning af Pesticidforbrug (konsulentudgave) Sidst revideret oktober 2014 Indhold Indhold... 2 Generelt... 3 Fuldmagt til indberetning fra Mark Online... 3 Opgørelse

Læs mere

Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse

Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse 1. Danske Planteavlskongres 2004 Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse Farm economic potential for a reduced and environmental-friendly use of pesticides Jens Erik

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Mark Online

Kom godt i gang med DLBR Mark Online Kom godt i gang med DLBR Mark Online DLBR Mark Online indeholder Markplan og Dyrkningsjournal. Markplan bruger du til at du oprette og redigere i bedriftens markplan, mens du bruger dyrkningsjournalen

Læs mere

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj Inger Marie K. Scavenius og Mogens Lund Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Version: 30. december 2010 Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag

Læs mere

KOM GODT I GANG... INDBERETNING AF PESTICIDFORBRUG

KOM GODT I GANG... INDBERETNING AF PESTICIDFORBRUG SEGES Software Mark Online KOM GODT I GANG... INDBERETNING AF PESTICIDFORBRUG MARK ONLINE INDBERETNING AF PESTICIDFORBRUG er udgivet af SEGES Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Support

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Vejledning til Planteværnsindberetning (SJI 2012)

Vejledning til Planteværnsindberetning (SJI 2012) Vejledning til Planteværnsindberetning (SJI) Generelt Nyt i 2012 Til Konsulenter Denne vejledning beskriver hvordan du anvender faciliteten planteværnsindberetning (SJI), når du skal foretage indberetning

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Tjek din ansøgning om enkeltbetaling inden

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Om arbejdssedler. Generelt. Arbejdssedler på flere bedrifter. Opret en arbejdsseddel

Om arbejdssedler. Generelt. Arbejdssedler på flere bedrifter. Opret en arbejdsseddel Generelt Om arbejdssedler Modulet arbejdssedler er et tillægsmodul, der kan tilkøbes Næsgaard Mark Arbejdssedler åbnes fra Markbladet. Tryk på knappen Arbejdssedler. Arbejdssedler på flere bedrifter Ønsker

Læs mere

Hvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv. Anita Fjelsted Miljøstyrelsen

Hvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv. Anita Fjelsted Miljøstyrelsen Hvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv Anita Fjelsted Miljøstyrelsen MST hilser altid diskussioner om målsætninger og virkemidler velkommen og IPM er ingen undtagelse Mit indlæg vil omhandle:

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

Opdateret analyse. driftsøkonomiske muligheder. pesticidanvendelse

Opdateret analyse. driftsøkonomiske muligheder. pesticidanvendelse Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 197 Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en Opdateret analyse reduceret af reduceret pesticidanvendelse pesticidanvendelse i i dansk dansk landbrug

Læs mere

QUICK GUIDE Sprøjtejournalindberetning

QUICK GUIDE Sprøjtejournalindberetning QUICK GUIDE Sprøjtejournalindberetning MÅDER AT INDBERETTE SPRØJTEJOURNAL PÅ: 0. Indberetning via Blanketten For jordbruger med få sprøjtninger eller jordbruger der fører sprøjtejournal på papir til dagligt

Læs mere

Mobile Arbejdssedler. Mobile TID. Mobile Observationer

Mobile Arbejdssedler. Mobile TID. Mobile Observationer Næsgaard MOBILE Generelt Flere vejledninger Næsgaard MOBILE kan anvendes til markregistrering og/eller til tidsregistrering. Har du adgang till både Mark og TID i PC program kan du som administrator bestemme

Læs mere

Denne vejledning beskriver brugen af planteværnstjekket.

Denne vejledning beskriver brugen af planteværnstjekket. Vejledning til Planteværnstjek vers. 2 Generelt Denne vejledning beskriver brugen af planteværnstjekket. Planteværnstjek hvad tjekkes der på? Programmet tjekker på 6 forhold. Om de anvendte planteværnsmidler

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug Ørum, Jens Erik; Boesen, Mads Vejlby; Jørgensen,

Læs mere

Opdateringsbeskrivelse

Opdateringsbeskrivelse Opdateringsbeskrivelse til DLBR Mark Online Opdateringsbeskrivelse Udgivet Oktober 2011 Redaktør Tryk Udgiver PlanteIT Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Bestilling via telefon 70 15 50

Læs mere

DLBR Vandregnskab Online

DLBR Vandregnskab Online DLBR Vandregnskab Online Udgivet April 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000 Support Se www.dlbr.dk/it eller ring

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Belastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 1,39 0,29 0,21 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 1,32 0,28 0,21 (BH)

Belastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 1,39 0,29 0,21 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 1,32 0,28 0,21 (BH) Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 111 Offentligt Effekterne på pesticidbelastningen ved indførelse af glyfosat-resistent majs Notat udarbejdet til Miljøstyrelsen (MST) Jens

Læs mere

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og

Læs mere

IN03-003 Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.

IN03-003 Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret. IN03-003 dførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.dk Dokument sidst revideret 25. marts 2004. Hvorfor logaritmesprøjte?

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

Dyrkningsregistreringer og driftsoptimering

Dyrkningsregistreringer og driftsoptimering Dyrkningsregistreringer og driftsoptimering -Vurdering af data i Dansk Markdatabase til benchmarking- Af: Rolf Thostrup Poulsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Fotos: Jens Tønnesen, Dansk

Læs mere

Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg

Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Forudsætninger... 3 4. Konklusioner fra interviews af landmænd...

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Salg af pesticider til brug i private haver 2011

Salg af pesticider til brug i private haver 2011 Salg af pesticider til brug i private haver 0 Miljøstyrelsen, august 0 Indhold INDLEDNING 5 PESTICIDSALGET TIL PRIVATE I 0 6. GRUNDLAG FOR OPGØRELSEN AF SALGET I 0 6. OVERSIGT OVER SALGET I 0 FORDELT

Læs mere

Landbrugsgazellerne 2004

Landbrugsgazellerne 2004 Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget.

Læs mere

Opstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort. (opdateret 31.03.2016)

Opstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort. (opdateret 31.03.2016) Opstart af ny bedrift i Næsgaard Mark og Næsgaard Markkort (opdateret 31.03.2016) Marts 2016 Indholdsfortegnelse Download og installation... 2 Opstart af ny Bedrift - trin for trin vejledning... 3 Grundoplysninger...

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Mark Online. Oprettelse og administration af bedrifter. DLBR PlanteIT

Mark Online. Oprettelse og administration af bedrifter. DLBR PlanteIT Mark Online Oprettelse og administration af bedrifter DLBR PlanteIT Januar 2014 Oprettelse og administration af bedrifter OPRETTELSE OG ADMINISTRATION AF BEDRIFTER... 3 NY BEDRIFT SKAL OPRETTES... 3 FULDMAGTSSTYRING...

Læs mere

Statistik for hjemmekompostering 2001

Statistik for hjemmekompostering 2001 Miljøprojekt Nr. 855 2003 Statistik for hjemmekompostering 2001 Claus Petersen og Martin Kielland Econet A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase

Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase Det er lettest og hurtigst at oprette en ny markplan i Vandregnskab, hvis du kan hente data fra Dansk Markdatabase. Det kræver, at bedriftens markplan

Læs mere

24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING

24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING 24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING FORMÅL OG MÅL FOR KURSUSDAGEN Det primære formål med dagen er at blive fortrolig med brugen af programmet Kende overordnet

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse 1 Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Grundlag Siden 1996 er en del af provenuet fra afgiften på bekæmpelsesmidler (pesticidafgiften), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Effektvurdering af MIA og minimaks

Effektvurdering af MIA og minimaks Effektvurdering af MIA og minimaks KORT & MATRIKELSTYRELSEN DECEMBER 2011 KORT & MATRIKELSTYRELSEN INTRODUKTION Rambøll har på vegne af Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) i løbet af oktober-november 2011 gennemført

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter

Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter 2 Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter Udgivet April 2010 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Salg af pesticider til brug i private haver 2010

Salg af pesticider til brug i private haver 2010 Miljøudvalget 0 MIU alm. del Bilag 55 Offentligt Salg af pesticider til brug i private haver 00 Notat udarbejdet for Miljøstyrelsen af Cowi. Indhold INDLEDNING 7 TIDLIGERE OPGØRELSER AF PESTICIDFORBRUGET

Læs mere

Opmåling af landbrugsarealer

Opmåling af landbrugsarealer Vejledning om Opmåling af landbrugsarealer April 2002 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv INDHOLD INDLEDNING... 2 KORREKTE MARKSTØRRELSER... 3 HVEM HAR ANSVARET?...

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Golfklubben oplyser, at de siden har behandlet banen med strigling og ekstra gødskning for at få bekæmpet hvidkløver.

Golfklubben oplyser, at de siden har behandlet banen med strigling og ekstra gødskning for at få bekæmpet hvidkløver. Behandling i Miljøudvalget den 23.05.2012 Fredericia Kommune har den 1. marts 2012 modtaget en ansøgning fra Fredericia Golf Club om dispensation til bekæmpelse af kløver ved hjælp af sprøjtning (bilag

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Rapport Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Eva N.G. Pedersen Juni 2006 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Baggrund

Læs mere

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv.

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv. Dataeksport fra Mark Online Eksporten til Tast Selv Service er delt i 2 filer: Markplandata til ansøgningen i Fællesskemaet Efterafgrøde- og gødningsoplysninger Markplandata til Fællesskemaet 2015 i Tast

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 2. Afdeling

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 2. Afdeling ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 2. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 7. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Nat/01/00025 Ref.: Orientering om anvendelse af sprøjtegifte i Århus Kommune

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Dagplejen 2 Indholdsfortegnelse Baggrund s.4 Mål s.4 Metode s.4 Opfølgning s.5 Sammenligninger med andre kommuner s.5 Svarprocenten s.5 Undersøgelsens konklusioner s.5

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Evaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner

Evaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner NOTAT Pesticider og Genteknologi J.nr. MST-666-00090 Ref. louln Den 12. december 2014 Evaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner Skrappere krav til golfbanerne er et

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN EU-UDBUD NR. 2016/S 089-156404 (Version 5 af 1. juni 2016) Page 1 of 6 1 ESPD, Teknisk og faglig formåen I ESPD punkt IV,

Læs mere

Kom godt i gang med dataudveksling med Dansk Markdatabase

Kom godt i gang med dataudveksling med Dansk Markdatabase September 2005 Kom godt i gang med dataudveksling med Dansk Markdatabase 22 21 INTRODUKTION... 2 Vejledningen... 2 Forudsætning for dataudveksling... 2 DATAUDVEKSLING MELLEM BEDRIFTSLØSNING MARK OG DANSK

Læs mere

Generelt. Generelt. Installation af Næsgaard PocketMark. Synkronisering af data

Generelt. Generelt. Installation af Næsgaard PocketMark. Synkronisering af data Generelt Generelt Dette afsnit beskriver brug af Næsgaard PocketMark. PocketMark er i princippet en miniudgave af Næsgaard Mark.NET som kan køre på en lommecomputer. Lommecomputeren skal anvende styresystemet

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) Efterårets faglige møder v / planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) + 3 konkrete forslag til natur- og vildtvenlige tiltag Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II

Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 22 2003 Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II Tove Christensen og Henrik Huusom Fødevareøkonomisk Institut Miljøstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl

Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivererfaring IPM Godt begyndt på IPM rådgivning Landmanden skal være motiveret Rådgiveren skal ikke sælge markbesøg

Læs mere

Landbrugets anvendelse af pesticider

Landbrugets anvendelse af pesticider Landbrugets anvendelse af pesticider Landbrugets brug af pesticider påvirker omgivelserne langt mindre end tidligere. Der er en række grunde hertil. For det første har Danmark gennemført en meget skrap

Læs mere

Overblik over fejl og mangler i BBR

Overblik over fejl og mangler i BBR Overblik over fejl og mangler i BBR Maj 2007 1 Indledning I Rigsrevisionens beretning nr.10 / 2003 kritiseres økonomi- og erhvervsministeren for ikke at have tilvejebragt et tilstrækkeligt overblik over

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 37 Folketinget 2009-10. Fremsat den 8. oktober 2009 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Eva Kjer Hansen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 37 Folketinget 2009-10. Fremsat den 8. oktober 2009 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Eva Kjer Hansen) til Lovforslag nr. L 37 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Eva Kjer Hansen) Forslag til Lov om ændring af lov om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler

Læs mere

1 Interviewdata: datateknisk anvisning Version: 1

1 Interviewdata: datateknisk anvisning Version: 1 Titel: Interviewdata i LOOP Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: FDC Stofudvaskning fra dyrkede arealer: Anton Rasmussen og Gitte Blicher-Mathiesen NST: Kirsten Broch TA henvisninger TA. nr.: Version:

Læs mere