Rapport for anmeldt tilsyn

Transkript

1 Børn & Kultur Dagtilbud Rapport for anmeldt tilsyn Afdeling/daginstitution: Sædding Gjesing området afd. Ådalsparken Ifølge Dagtilbudslovens 5 skal Kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres. Tilsynet omfatter det pædagogiske læringsmiljø, sikkerhed, hygiejne, sundhed og fysiske rammer, som vil danne grundlag for tilsynsrapporten. Tilsynet er en rundering i daginstitutionen og efterfølgende en dialog med afsæt i dagtilbuddets egenrapport. (Nedenstående udfyldes af tilsynsførende) Tilstede fra dagtilbuddet Pædagogisk leder Inga Sørensen, pædagog Anja Waje og pædagog Anette Pape Hetebrügge Tilsynsførende Mette Bjørn Tilsynsdato Tilsynets vurdering 1: Personalets sammensætning og kompetencer I meget ringe grad (1 point) I lav grad (2 point) Middel (3 point) I høj grad (4 point) I meget høj grad (5 point) Bemærkning Pædagogandel 64,15%, hvilket fint lever op til Esbjerg Kommunes fastsatte minimumsgrænse på 60%. Der er rigtig god adgang til kompetenceudvikling og efteruddannelse. Dette foregår i form af kurser, temadage/aftner, e-learning og sidemandsoplæring. Udvikling på dette punkt vil være at lave uddannelsesplaner for team/den enkelte med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og de efterspurgte behov udmeldt fra børnegruppe, lovkrav og retningslinjer. 2: Børns læring og udvikling I meget ringe grad (1 point) I lav grad (2 point) Middel (3 point) I høj grad (4 point) I meget høj grad (5 point) Bemærkning Der arbejdes i høj grad med læring og udvikling i alle aspekter i løbet af hele dagen og læreplanstemaerne inddrages i dette arbejde. Personalet vurderes til at have høj grad af faglighed, der omsættes til indsatser og refleksioner til gavn for det enkelte barn og de enkelte grupper. Udvikling fremadrettet er evidensbaseret fastsættelse af læringsmål på baggrund af indsamlede objektive data. Dette er allerede på dagsordenen i form af yderligere implementering af PLM og en pædagogisk dag der har afsæt i forskning omkring Kvalitet og evidens i Dagtilbud. 3: Børns trivsel I meget ringe grad (1 point) I lav grad (2 point) Middel (3 point) I høj grad (4 point) I meget høj grad (5 point) Bemærkning Der er overalt i Ådalsparken rigtig god fokus på børns trivsel. Dette gælder alt fra det enkelte barns trivsel, fysisk som psykisk, men også omkring børnemiljøet, hvor det sikres, at det er indbydende og inspirere til både leg og læring. Der Side 1 af 19

2 er endvidere en rigtig god Voksne er opmærksomme på børnenes perspektiv. Udviklingspotentialet på dette område er systematisk at inddrage børnenes perspektiv. Dette kan gøres evt. ved hjælp af DCUM s Dagtilbudstermometer eller andet værktøj, hvor det bliver synligt, hvad børn oplever omkring deres fysiske, psykiske og æstetiske miljø. 4: Overgange I meget ringe grad (1 point) I lav grad (2 point) Middel (3 point) I høj grad (4 point) I meget høj grad (5 point) Bemærkning Der er en yderst høj grad af systematisk arbejde omkring barnets overgange, både internt og eksternt. Der skal fremhæves samarbejdet med Dagplejen, der har fast gang i ugentlig i huset, således at børnene kender til afdelingen inden opstart og der er mulighed for tidlig dialog om overgangen. Der er rigtigt godt fokus på at arbejde målbevidst med børnenes skoleparathed og overlevering sker på oplyst grundlag i samarbejde med alle skoler. 5: Forældresamarbejde I meget ringe grad (1 point) I lav grad (2 point) Middel (3 point) I høj grad (4 point) I meget høj grad (5 point) Bemærkning Afdelingen har en rigtig fin ramme for forældresamarbejde, hvor der ud over den daglige dialog er samtaler ved alt fra TVÆRS til overgange. Derudover afholder afdelingen temaaftner (Forældrekurser mv). Udvikling på dette område er en systematisk tilgang til hjemmelæringsmiljøer, evt. indarbejdet i SMITTE/Læreplan samt dialog med forældreråd omkring hvordan der yderligere kan støttes op inddragelse og involvering af forældre om barnets udvikling, læring og trivsel. Eventuelle straks-henstillinger Eventuelle udviklingspunkter Side 2 af 19

3 Egenrapport udfyldes af tilsynssted Oplysning om udfyldelse af egenrapport: I en del af spørgsmålene skal dagtilbuddet skalere sig selv. Lederen bedes markere det felt man vurderer sig til med en gul farve. Leder kan evt. tilføje bemærkninger under markeringsfelt. Andre spørgsmål har udelukkende et bemærkningsfelt til udfyldelse. Faktuelle oplysninger besvares af tilsynsstedet Dagtilbuddets navn Sædding Gjesing området, afd. Ådalsparken Adresse Ådalsparken 43, 6710 Esbjerg V. Tlf. og aadalsparken-esbjergkommune.dk / ing@esbjergkommune.dk Pædagogisk- eller daginstitutionsleder Inga Sørensen Bestyrelsesformand (kun selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner) Antal indmeldte 0-2 årige 22 Antal indmeldte 3-6 årige 46 Personalets sammensætning og kompetencer besvares af tilsynsstedet jf. Personalesammensætning i daginstitutioner (på EKnet) 1. Pædagogisk ledelse, (Antal timer pr. uge) Pædagoger (minus ledelse) (Antal timer pr. uge) 0-2 årige: årige: 74 + Fastansat på 30 timer, som midlertidig anvendes til 2 ressourcebørn 3. Pædagogiske medhjælpere og pædagogiske assistenter (Antal timer pr. uge) Herunder lønnede pædagogstuderende og PA-elever. Se Personalesammensætning i daginstitutioner. 0-2 årige: årige: 71 Side 3 af 19

4 4. Andre fastansatte (Antal timer pr. uge) Se Personalesammensætning i daginstitutioner. Pædagog i seniorjob 37 t. 5. Dagtilbuddets sygefravær. (Gennemsnitlig kalenderdage de sidste 12 måneder for alle ansatte) Angiv dage: 23,3 (4 langtidssyge, hvoraf 3 er stoppet i afdelingen). 6. I hvilken grad arbejdes der i dagtilbuddet målrettet med medarbejdernes kompetenceudvikling? Vi lægger stor vægt på kompetenceudvikling, da det både er med til at øge kvaliteten af det pædagogiske arbejde, samt skabe arbejdsglæde. Medarbejderne deltager i de kurser, konferencer og temadage, der er relevante og mulige. Derudover afholder vi temaaftner med relevante oplægsholdere i egen afdeling, samt for hele området. Der erfaringsudveksles og reflekteres over opnået viden inden for de faglige områder bl.a. pædagogik, ledelse, forældresamarbejde, samt trivsel og arbejdsmiljø. Vi har faglighed på vores månedlige personalemøder, hvor vi følger en overordnet dagsorden, så vi kommer omkring det der er væsentligt i forhold til det daglige pædagogiske arbejde, m.v. Vi har fokus på medarbejdernes særlige kompetencer/interesser og støtter op omkring dette i forhold til efteruddannelse. Det betyder, at vores viden i forhold til det pædagogiske arbejde spænder bredt og at der er medarbejdere med udvidede kompetencer inden for forskellige områder. F.eks.: Børns sproglige udvikling, natur og miljø grøn kørekort, inklusion, børn med særlige behov (udvikling og adfærd, skilsmisser, for tidlig fødte, m.v.), science og digitalisering. Medarbejdere der vender tilbage fra barsel eller længerevarende fravær, tilbydes kursus, e.l. der er relevant i forhold til den enkeltes arbejdsområde. Dette for at få et boost og blive opdateret med ny viden. Rigtig god opmærksomhed på kompetenceudvikling i afdeling og systematisk overblik og opfølgning på aftaler om uddannelse mv. Der arbejdes endvidere med faglig udvikling i form forskningsartikler, som hver enkelt medarbejder skal forberede sig på til personalemøder. 7. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for personalets sammensætning og kompetencer siden sidste tilsyn? Sammensætning: Vi har i oktober haft en gennemgang af strukturen på personalemødet, da det var nødvendigt med en snak om en mindre justering, så alle grupper tilgodeses bedst muligt. Dette handlede om fordeling af personaletimer omplacering af pædagogtimer til ressourceopgave flytte rundt på seniorjobber talt struktur, bl.a. at det ikke er muligt at fortsætte med en skolegruppe pr Kompetencer: Vi har fået uddannet en pædagog i science, som nu er science ambassadør for området. Både pædagoger og pædagogmedhjælpere, har deltaget i EK s temarække indenfor dagtilbudsområdet det sidste år, ligesom vi har gjort brug af EK s interne kurser. Med baggrund i Plussamtaler, kom 2 medarbejdere på relevant kursus om Robusthed og 1 medarbejder på kursus i Hjernens udvikling. Vi har valgt at sætte mere fokus på det pædagogiske arbejde i vuggestuerne. Derfor deltager vuggestuepædagogerne i en heldagskonference om vuggestuepædagogik i december Dette sammen med vuggestuepædagoger fra områdets øvrige afdelinger. Side 4 af 19

5 8. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet med systematisk refleksion af pædagogisk praksis? Fx: Observationer, refleksioner, praksisfortællinger, vidensdeling, feedback. Vi er meget bevidste om, at vores arbejdsindsats bliver højnet og mere meningsfuldt, når vi reflekterer over de handlinger vi foretager os (vidensdeling). Via refleksion udvikler medarbejderne den faglige indsats og får dermed udviklet praksis og arbejdsmetoder. Refleksion er en naturlig del af dagligdagen, da det er med til at medarbejderen overvejer egen handling og måden at løse en opgave på. Der er tale om egen refleksion med kollega/kolleger på teammøder/personalemøder. Eksempel på refleksion: Når vi skifter vagt på legepladsen. Her laver vi lige en overlevering om hvordan det har fungeret, så den anden medarbejder kan overtage evt. aktiviteter, konflikter, e.l. Vores arbejde bygger i høj grad på systematisk refleksion, bl.a: - Udarbejdelse af SMITTE omkring aktiviteter og procedurer her er der både refleksion før, under og efter forløbet - Refleksionen foregår systematisk i situationer som udarbejdelse af DPÙ - Statusbeskrivelser - Udarbejdelse af Hjernen & Hjertet, dialogprofiler, handleplaner og overgangsbeskrivelser, samt evalueringen af disse - På det månedlige fællesmøde taler vi om børn og reflekterer sammen over forskellige udfordringer, e.l. omkring børnene - Vi reflekterer over tilbagemeldinger og kommentarer fra forældrene, samt hvordan vi giver dem feed back - Vi reflekterer regelmæssigt over gruppesammensætning, planlægning, indhold og udførelsen af det pædagogiske arbejde - Refleksion og feedback er en del af hverdagen Der er en meget høj grad af refleksion omkring både aktiviteter og det enkelte barn og der inddrages værktøjer fra Hjernen&Hjertet. Dette sikre at indsats jævnligt bliver tilpasset i hverdagen. Børns læring og udvikling besvares af tilsynsstedet 9. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet pædagogiske aktiviteter? Aktiviteter: Ift. fx organisere og gennemfører aktiviteter for og med børnene, planlagt eller spontan aktivitet, ture, projekter, emnearbejder, refleksion, sprogbrug, ventetid, fordybelse, vokseninitieret. Der arbejdes systematisk med de enkelte læreplanstemaer via udarbejdelse af SMITTE for de enkelte aktiviteter. Derudover laves mindre projekter ud fra Årets gang traditioner spontanitet griber børnenes initiativer og hvad der sker af ting omkring os. Vi gør meget ud af at fange nuet og inddrage det i dagligdagen, også selvom det indgår i et andet læreplanstema, end det vi arbejder med. Så der kommer måske lidt naturfænomener og science indover, selv om vi arbejder med Krop og bevægelse. Eks. Fra Rød gruppe: Det var ekstremt regnvejr. Vi kiggede ud af det åbne vindue, så sprøjt og plask, lyttede og fornemmede vinden, så de store vandpytter der opstod. Vi snakkede om regndråber, hvor de kom fra, osv., samt om udepåklædning at det nok var bedst med regntøj og støvler. Børnene har en regnvejrs remse, som de brugte. Oplevelsen sluttede med at vi hørte Händels Watermusic. Planlagte aktiviteter beskrives i SMITTE og der er mulighed for at rette til undervejs, hvis der opstår en situation, hvor f.eks. børnenes spontane initiativer kan følges og give god mening i forhold til aktiviteten, børnenes involvering og læring. Vi arbejder med små børnegrupper. For at få det optimale ud af dette, bruger vi at sende en medarbejder på legepladsen med en gruppe børn, mens de øvrige børn arbejder i grupper. Fælles aktiviteter tilrettelægges med udgangspunkt i sammensætningen af de små grupper. Her tages bl.a. hensyn til antal børn, udviklingsalder, hvem fungerer godt sammen og kan der indgå et barn med særlige behov i gruppen. Aktiviteten kan strække sig over enkelte eller flere dage, alt efter emne og indhold. F.eks. sidst vi have Kultur og Kulturfænomener, arbejdede vi med et kunstprojekt over 3 uger. Der er megen refleksion indover, når vi planlægger et forløb, men også undervejs og efter forløbet. Vi arbejder resultatorienteret, men altid med udgangspunkt i hvad der sker i børnegruppen undervejs i forløbet. Vejen til målet kan ændre sig undervejs, og det kan have sin berettigelse at gå en omvej, for at nå målet. Vi har faste rutiner i dagligdagen, som børnene kender og bruger. Dette både i forhold til de daglige rutiner og legeaktiviteter på stuerne, gangene, i salen og på legepladsen. Side 5 af 19

6 Vi udarbejder Årshjul hvor vi reflekterer over og vurderer, hvad der skal tilrettes fremadrettet i forhold til læring aktiviteter og leg nye tiltag/ny viden. Vi følger med i hvad der sker inden for det pædagogfaglige område, både via faglitteratur og forskningsresultater via EVA og Forskning tillægget med Børn & Unge. Dette er med til, at vi får nogle interessante og udviklende debatter med hinanden. Årets Pædagogiske dag, handler bl.a. om: Forskning, Kvalitet og evidens i dagtilbud. Der er fokus på at læring foregår som over hele dagen Fra vi åbner til vi lukker. Strukturerede pædagogiske læringsseancer er ca. 2-3 gange ugentlig, men der tages i løbet af dagen udgangspunkt i børnenes spor. Aktiviteter tager udgangspunkt i børnegruppen og hvad rør sig lige nu. Dette fastlægges ved hjælp af observationer og kendskab til børnene. 10. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet hverdagsrutiner? Hverdagsrutiner: Ift. fx søvn, mad, påklædning, vaske hænder, skiftet ble, putte, på toilettet, ankomst og afsked med forældrene, sprogbrug. Fokus er på selvhjulpenhed i alle situationer. Vi guider og viser børnene, hvordan de selv kan løse hverdagens problemer, uanset hvilken situation det handler om. Vi giver ikke løsningen, men ansporer barnet til selv at tænke hvad kan jeg gøre? Vi opmuntrer og hjælper, hvis nødvendigt. Vi sørger for faste og tydelige rutiner, f.eks. i forbindelse med farvelsituation, spisning, middagslur, oprydning, m.v. Rutinerne er tilpasset den aktuelle børnegruppe og evalueres i den pædagogiske debat på teammøde/fællesmøde. Vi er meget opmærksomme på at modtage barnet, når det kommer om morgenen. Øjenkontakt, nævne barnets navn, godmorgen, evt. kommentarer, gælder både barn og forældre. Vi er desuden obs på at læse barnet er det nemt at blive afleveret, eller har barnet lige brug for at sidde lidt ved en voksen, eller at blive sat i gang. Ligeledes er vi meget opmærksomme på at se hvert enkelt barn og få sagt farvel når de går hjem. Der er en anerkendende dialog/samtale med børnene. Eks. Samtale i vuggestuen: Voksen til 2 årig: Mejse nu skal vi ud og skifte din ble. Mejse: ja for jeg har lavet puha og tisset. Anja: Så er det da også på tide at vi får skiftet din ble, når du (siger det samme som barnet) Altså dialog og gentagelser. Gennem dialog i dagligdags rutiner, arbejder vi med sproget og udvider børnenes ordforråd og forståelse. F.eks: i garderoben, hvor den voksne siger, at barnet skal have en jakke på ud og barnet svarer; jeg har ingen jakke, kan jeg bruge min vinterjakke? Vi arbejder altid ud fra en anerkendende tilgang til det enkelte barn/børnegruppen. Dette dækker også over, at vi er opmærksomme på, at børnene hører de voksnes tilgang og vi taler med dem om og guider dem i at have et godt sprogbrug, samt vigtigheden af, at tale ordentlig til hinanden. 11. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet leg? Børns leg: Ift. fx indbyrdes relationer, venskabs- og kammeratskabsdannelser, deltagelsesmuligheder i legen, håndtering af nye situationer, sprogbrug, børnekulturen. Institutionen er indrettet med små læringsmiljøer, hvor der i høj grad lægges op til leg. Her er både plads til strukturerede lege, alene leg, med en kammerat, i mindre gruppe eller flere, samt spontanitet - Hvad har jeg lyst til - Hvad er der af muligheder - Hvad kan jeg her - Hvad inspirerer miljøet til Derudover har de voksne også en rolle i forhold til at understøtte en leg, igangsætte eller udvikle ved, at give børnene stikord til udvikling af legen. Side 6 af 19

7 Vi er bevidste om, af og til at sammensætte børnene i legegrupper, mhb på, at de skal få øje på hinanden og dermed udvide deres kammeratskabsgruppe. Børnekulturen er bl.a: - At børnene skal se hinanden og få forståelse for samt lære at respektere og acceptere, at vi er forskellige i forhold til udseende, sprog og kompetencer - Fællesskab følelsen af, at jeg hører til/er med, at de andre vil mig - At være en god ven, opmærksom og hjælpsom - Hvordan man taler til hinanden positiv/negativ tilgang - Inklusion af nye børn i gruppen Opstår der nye situationer i dagligdagen, orienterer vi og guider børnene i forhold til hvad det betyder for børnene F.eks,: Afspærring på grund af håndværkere på legepladsen. Systematikken går igen om eftermiddagen, hvor børnene f.eks. placeres i interessegrupper, dels ud fra egen lyst, dels ud fra den voksnes vurdering af, hvad det enkelte barn/gruppen har behov for. Det samme gør sig gældende om morgenen. Der er fokus på leg, hvordan børn kan guides ind i leg og finde ud af at deltage i legen og dertilhørende legerelationer. På legepladsen vises de små børn, hvordan man kan bruge legepladsen, mens større børn måske skal have hjælp til, hvordan de kan blive en del af hinandens leg. Gerne opmærksomhed på om der skal være enkelte igangsatte voksenaktiviteter i middagsstunden. 12. I hvilken grad inddrages den pædagogiske læreplan (læreplanstemaer og målene) i den daglige pædagogiske praksis? Læreplanen danner baggrund for de daglige pædagogiske aktiviteter, som er baseret på de nuværende fokusområder (lige nu Krop og bevægelse ), samt observationer og viden omkring det enkelte barns udvikling. Der udarbejdes målbeskrivelse, handleplan og evaluering (SMITTE) og vi søger at skabe sammenhæng og progression i forhold til de enkelte temaer og børnenes læring og udbytte. Børnene er opdelt i 4 store grupper, afdelingsvis. Der samarbejdes på tværs og i små grupper, sammensat efter børnenes udviklingstrin og data omkring det enkelte barn, så indsatsen er tilpasset børnene, mhb på at opnå de bedste resultater for det enkelte barn og gruppen. Der er stor interaktion på tværs af grupperne i forhold til aktiviteter og leg. Vores læreplan er bygget op omkring de 3 hovedområder: Kultur og kulturelle udtryksformer, Krop og bevægelse og Natur og naturfænomener. Områderne Sprog, sociale og personlige kompetencer er fast integreret i hverdagen. Dette gælder også science, samt digitalisering. Læreplanstemaerne involveres naturligt i dagligdagen. Feks. i garderoben: - Natur og naturfænomener: hvilket tøj passer til vejret? - Krop og bevægelse: øve selvhjulpenhed, påklædning - Personlige kompetencer: rækkefølge for påklædningen, Nu kan jeg selv :-) - Sociale kompetencer: Tage hensyn til de andre børn - Sprog: Dialog, ordforråd, begrebsforståelse, m.v. Vi er i gang med at implementere PLM 13. Hvilke læreplanstemaer har I haft særlig fokus på det forløbende år? Angiv temaer. Kultur og kulturelle udtryksformer, hvor fokus var på billedkunst. Natur og naturfænomener, hvor en stor del af aktiviteterne handlede om at så frø og følge udviklingen af forskellige planter. Lige nu: Krop og bevægelse, som er bygget op omkring bevægelsesaktiviteter og lege, bl.a. Materialet Hop og Leg med Ida og Oliver, samt Yoga for børn. Side 7 af 19

8 14. I hvilken grad er der fastlagt rammer for evaluering af den pædagogiske læreplan? Fx: Evalueringsredskaber, procedure jf. lovgivning, inddragelse af medarbejdere og bestyrelse Overordnet: Den pædagogiske læreplan er udarbejdet af det pædagogiske lederteam i området, med baggrund i det bedste fra hver afdelings læreplan, under hensyntagen til gældende regler og retningslinjer for området, samt inddragelse af medarbejderne i den enkelte afdeling, som selv har udformet aktivitetsbeskrivelsen. Læreplanen er gennemgået og debatteret med områdebestyrelsen. Vi har talt meget om læreplanen, men endnu ikke evalueret læreplanen i vores PL Team. Evaluering i vores afdeling: - Vi evaluerer løbende og tilretter de planlagte forløb, så vores indsats matcher børnegruppen/de små læringsgrupper - Vi reflekterer over processen og evaluerer både afdelingsvis (vuggestue, børnehavegruppe og skolegruppe) og sammen på fællesmøder - Efter endt forløb, foregår den endelige evaluering via skemaet-smitte i Tabulex - Vi evaluerer forløb med Forældrerådet, f.eks. arrangementer for børn og forældre - Vi evaluerer på tilbagemeldinger/kommentarer fra forældrene i forbindelse med kommentarer om børnenes fortællinger i hjemmet, udstillinger, dokumentation, m.v. Vi afventer nu spændt den nye læreplan der er på vej. 15. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med progressionen i barnets læring og udvikling? Vi arbejder systematisk via Hjernen & Hjertet og er opmærksomme på at kigge på det enkelte barns udvikling - Fokuspunkter - hvad der er sat i gang - Hvad har haft en effekt og hvad der skal tilrettes - Barnets udviklingsalder tilpasser læringen/niveauet til barnet Vi har samtidig også øje for børn der er grønne, i forhold til læring og gruppesammensætning. F.eks. mhb på aktiviteter der kræver lidt mere, fylder viden på og stiller passende krav, tilpasser materialer, bøger, spil, m.v. og inddrager i-pad. Der udarbejdes DPU på de børn hvor det er påkrævet, da det giver et godt overblik over progressionen for det enkelte barn. Vi kan se om vores indsats virker og om vi skal have iværksat ekstra foranstaltninger om barnet. Vi samarbejder med tværfaglige samarbejdspartnere og sparrer med dem i forhold til det enkelte barns udvikling og er obs på opfølgning på de tiltag der er sat i gang og evt. tilretninger. Forældrene inddrages via den daglige dialog og via samtaler om Hjernen & Hjertet omkring barnet. Vi samarbejder med, guider og vejleder forældrene, så der er sammenhæng og kontinuitet mellem det vi gør i institutionen og hjemmet. Der er fokus på at alle børn skal blive så dygtige som de kan. TOPI laves og følges op som rammesat. DPU anvendes til børn, der måske kan have gavn af en ekstra indsats, men bruges ikke systematisk på alle børn. Der arbejdes også med børn der er godt med, de skal måske have andre udfordringer som eks. et sværere puslespil eller er gode til at få alle ind i leg m.m. Side 8 af 19

9 16. I hvilken grad bliver det pædagogiske arbejde evalueret? Vi arbejder ud fra SMITTE modellen og evaluerer indsatsen og udbyttet med henblik på at opnå det bedste resultat for det enkelte barn/børnene. Vi evaluerer i dagligdagen - Med hinanden - Med PL - Med forældrene - Med samarbejdspartnere Evalueringen foregår primært på team eller fællesmøder, men også med forældrene i forhold til samarbejdet omkring det enkelte barn. Her tænkes især på progression i forhold til barnets trivsel og udvikling. Der evalueres også fsk. tiltag på Forældrerådsmøderne. Rigtig god opmærksomhed på at evalueringens betydning. Der kan med fordel sikres at der ved evaluering opsamles evidensdata, der kan underbygge refleksionen. 17. I hvilken grad arbejdes der målrettet med at læringsmiljøet er inkluderende? Vi er meget obs på, at alle børn inkluderes i fællesskabet. Dette gælder både når vi er samlet hele gruppen (stuevis) og når vi arbejder i mindre grupper. Vi voksne arbejder kontinuerligt og er obs. på overblik, samt at følge det enkelte barn ved at gå foran, ved siden af eller stå bag, i forhold til guidning, anerkendelse og barnets følelse/oplevelse af, jeg kan godt. Der er små læringsmiljøer både på gangen og stuerne, hvilket giver mulighed for inklusion i mindre grupper, så det for enkelte børn ikke er for overvældende at være med i et fællesskab. Vi benytter os bevidst af gruppesammensætning har øje for, hvad der kan være med til at fremme det enkelte barns relationer og samarbejde med andre. Samtidig har vi øje for de børn, der har svært ved at være i det store forum i længere tid ad gangen. Bla sørger vi for, at børn med særlige behov kan få små pauser i et andet lokale, efter behov og hvad vi skønner er godt for dem. Dette gør, at det enkelte barn får overskud og dermed måske en bedre dag. Medarbejderne er meget fleksible og tænker nye og anderledes tiltag ind i hverdagen, for at tilgodese alle børn. (Eks. Med Nicki indkøring rød og Loke speciel legekasse) Der arbejdes i meget høj grad med at det enkelte barn er inkluderet i de forskellige aktiviteter, lege mv. Her findes legekammerater, hjælpes med hvilken rolle man kan have i lege, såfremt barnet selv har svært ved at komme ind og der sikres en pause for de børn som har brug for knap så strukturerede ramme for en stund. 18. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat siden sidste tilsyn indenfor børns læring og udvikling? Vi er blevet mere bevidste om indretning, samt betydningen og udnyttelsen af professionelle læringsmiljøer. Bl.a. indretning af små læringsmiljøer og bedre belysning, målrettet læringsmiljøerne, så det er synligt for børnene, hvad der er af muligheder. Vi er blevet mere bevidste omkring hverdagsrutiner og børns læring. At vi skal passe på med at sætte baren for højt være tilfredse med indsatsens små succeser. At der er en vekselvirkning mellem leg og aktiviteter og læring hele dagen, samt holde fokus på nærvær og trivsel. Side 9 af 19

10 Børns trivsel besvares af tilsynsstedet 19. I hvilken grad har dagtilbuddet udarbejdet procedure for at sikre alle børns trivsel? Fx: Systematisk gennemgang af alle børn, samarbejde med forældre, fagpersoner. Vi har stor fokus på børnenes trivsel. Der er altid sat tid af til at tale om børn på vores fællesmøder og vi reflekterer og observerer dagligt børnenes trivsel (glade og aktive børn). Vi har en fælles opmærksomhed på alle børns trivsel og deler vores observationer og refleksioner, med primærpædagogen. - Vi har dialog og samarbejde med forældrene - Inddrager tværfaglige samarbejdspartnere - Sparring med læringskonsulenter - Tværs-enhed og Tværs- institution - Samarbejde med sundhedsplejerske og områderådgiver, som kommer i institutionen - Hjernen og Hjertet Der er meget høj grad af systematik omkring børns trivsel, både hvad angår den halvårlige måling i TOPI, men også i det daglige arbejde. 20. I hvilken grad inddrages børnenes perspektiv i arbejdet med børnemiljøet? Fx: DCUMs materiale, børn oplevelse af børnemiljøet. Med udgangspunkt i børnene sørger vi for, at de fysiske rammer er indrettede så de tilgodeser rum til leg det vilde og det stille fordybelse, på gulv og ved bord, inde og ude. Vi observerer børnenes leg, inddrager dem i indretningen, så vidt det er muligt. Lytter til børnenes ønsker og hjælper med at anvise steder, der passer til den leg de gerne vil have i gang (f.eks. vild leg). Vi lærer børnene at passe på omgivelserne inde som ude. Børnemiljøet er beskrevet i vores læreplan. Børns stemme kommer med når der spørges til hvilken indretning, der skal være, hvilke ting der skal være at lege med og hvad læringsmiljøerne skal indeholde. 21. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt fysisk børnemiljø? Institutionen er indrette i lokaler med god plads til leg og læring, både inde og ude. Vi har store lyse grupperum, med plads til både gulvleg, aktiviteter ved bordet og små læringsmiljøer. Her er både plads til de stille aktiviteter og de mere fysiske udfoldelser som tumleleg. Legeting og materialer er i god beskaffenhed og er placeret, så børnene kan nå det. Side 10 af 19

11 Vi har en dejlig sal, som er indrettet til fysisk udfoldelse og indeholder redskaber til motorikskinne, trampolin, m.v. Salen anvendes også til musik, teater, m.v. samt sovebørn. Salen benyttes til legestue hver onsdag formiddag, af Sædding dagplejere. Vi har en stor og rummelig legeplads, der er indrettet med motorisk udfordrende legeredskaber, kuperet terræn, græsplæne og skov. Her er rig mulighed for at lege i mindre grupper, at gemme sig, spille fodbold, m.m. Institutionen fremstår imødekommende for børn og voksne. Vi har små vinduer, men kompenserer for dette ved at have en god belysning. Vi er obs på det æstetiske og inddrager børnene i udsmykningen af institutionen, samt forsøger at sætte fotos o.l. i børnehøjde, så børnene har glæde af det. Huset fremstår pænt vedligeholdt og der er ryddeligt, rent og fokus på hygiejnen i forbindelse med spisning, o.l. Garderobe og badeværelser har en god størrelse og børnene har god plads og kan nå de ting de har brug for. Afdelingen fremtræder overalt indbydende og velholdt, ligesom der er er tænkt over indretning, dokumentation mv. Der ses små læringsmiljøer både på gange og på stuerne og børnene bruger dem flittigt. 22. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt psykisk børnemiljø? Psykiske børnemiljø - hvordan børnene trives med sig selv, de andre børn og med de voksne sprogbrug, fællesskab, omsorg, venskaber, konflikter, respekt, tryghed, tillid og medbestemmelse. Vi læger vægt på en god atmosfære og en anerkendende tilgang, både i forhold til kommunikation, nærvær, omsorg og respekt. Det er vigtigt for os, at børnene føler sig set, hørt og forstået. Børnene skal føle sig trygge. Der er en god kontakt mellem børnene og de voksne. Børnene trives og ved at de kan bruge de voksne, hvis de har brug for hjælp. Vi ser det enkelte barn støtter op om venskaber og giver plads til forskelligheder. Børnene viser omsorg for hinanden og ved, at alle ikke er ens i forhold til hudfarve, sprog, eller måske har et handicap. Vi bakker op om børnenes initiativer, så vidt det er muligt og styrker fællesskab og samhørighed gennem gruppelege og -aktiviteter. Vi arbejder med Fri for mobberi. Der er en rigtig fin og anerkendende tone overalt. Der ses nærværende voksne, der guider både med hensyn til igangsætning af aktiviteter, læring og leg. 23. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt æstetisk børnemiljø? Æstetisk børnemiljø - hvordan børn gennem sanserne oplever og påvirkes af de rum og rammer, der omgiver dem - om materialitet og brugen/indretning samt udsmykning af rum, atmosfæren i dagtilbuddet. Det skal være indbydende at træde ind i institutionen. Lyst, venligt og ryddeligt, men gerne præget af børnenes selvproducerede ting. Vi har indrettet grupperummene, så pladsen er udnyttet optimalt i forhold til borde og gulvplads. Det er vigtigt for os, at børnene føler sig godt tilpas i rummene og at de kan overskue, hvad der er af muligheder i forhold til leg og aktiviteter. Børnene deltager i oprydning og ved hvor tingene skal stå. De hjælper med til, at tingene er i orden og hjælper hinanden med at sortere småting, så de kommer i de rigtige kasser. Legeting og materialer er indbydende og i orden. Vi overvejer meget hvilke legesager vi vil have. Skal der købes nyt, inddrager vi børnene og snakker om det. Tingene skal fremstå indbydende og klar til brug. Vi har indrettet små læringsmiljøer, hvor børnene kan fordybe sig og sidde i ro uden at blive forstyrret. Når børnene møder ind på stuen, er det vigtigt, at de kan overskue rummet og se hvad kan jeg her, hvad er der af muligheder. Side 11 af 19

12 Børnene er involveret i udsmykningen på grupperne og gangen. Lige nu hænger der bl.a. akvareltegninger lavet under vores kunstprojekt, i forbindelse med Kultur og kulturelle udtryksformer. Børnene viser gerne frem hvad de har lavet og glædes ved, at børn, forældre og andre der kommer i huset, kommenterer deres produkter. 24. Kun for kommunale og selvejende I hvilket omfang bliver der fulgt op på trivselsvurderinger, hvor der er bekymring? Vi er nøje opmærksomme på børn der er gule eller røde. Vi arbejder målrettet med Paradigmeskifte 2.0 og har fokus på tidlig indsats. Bruger Hjernen & Hjertet, samt DPU. Med udgangspunkt i den enkelte sags karakter, har vi flere muligheder bl.a.: - Vi udfærdiger redegørelse - Indkalder til forældresamtale / inddrager forældrene i processen - Hvis aktuelt i forhold til sagen, udarbejdelse af DPU - Aftaler tiltag der kan afhjælpe situationen i institutionen og hjemmet - Tager initiativ til Tværfaglig hjælp (sundhedsplejerske, psykolog, talepædagog, fysioterapeut, områderådgiver) og indkalder til Tværs-enhed eller Tværs-inst. i samarbejde med forældrene - Familieværkstedet, åben rådgivning - Kontakter Familieafdelingen - forvisitation mhb på evt. Familierådslagning - Hvis nødvendigt - underretning Vi følger nøje de procedurer der er og har god erfaring med dette. 25. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat vedr. børns trivsel på baggrund af det sidste tilsyn? Vi er til stadighed meget opmærksomme på det enkelte barns trivsel. Overgange besvares af tilsynsstedet 26. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved interne overgange i daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer, forældreinddragelse. Side 12 af 19

13 Vi har udarbejdet en procedure for overgangen fra vuggestue til børnehave, så både medarbejdere og forældre ved, hvad der skal ske. Vi bruger dialogværktøjet og gør børnene klar til børnehaven. Barnet og forældrene får i god tid at vide, hvilken børnehavegruppe barnet skal gå i. Ca. 2 måneder før gruppeskift, starter barnet med at komme på besøg i børnehavegruppen, leger og inviteres til at deltage i mindre fora/aktiviteter, efter hvad der giver mening og er muligt. Når barnet skal starte i børnehavegruppen, kender det til: - De nye rammer (stuen) - De voksne på stuen - Ved hvem de nye kammerater er - Rutiner hvor madkassen og frugtposen skal være - Hvor toilettet er - Osv. Forældrene indkaldes til et overleveringsmøde mellem vuggestuen og børnehaven. Her orienterer den afgivende pædagog om barnets udvikling og trivsel i vuggestuen og den modtagende pædagog fortæller om overgangen og hvordan det fungerer i børnehaven. Således er både barn og forældre godt rustede til skiftet. 27. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved overgangen fra dagplejen til daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, overlevering, forberede overgang, barnets kompetencer, sundhedsplejen, dagplejen. Vi har et godt samarbejde med Dagplejen i Sædding området. Der er udarbejdet en samarbejdsbeskrivelse vedr. samarbejdet og overgange, som gælder for alle 7 områder og som vi følger. Bl.a.: - Dagplejeren kontakter børnehaven vedr. besøg af dagplejeren med barnet og de andre i børn i dagplejen - Forældrene inviteres til at besøge børnehaven og der afholdes et opstartsmøde, hvor der aftales indkøring m.v. - Forældre og barn er velkomne til at komme på besøg inden start Hvis: - Der er forhold i barnets udvikling, trivsel eller hjemmemiljø der skal videreformidles, sørger dagplejepædagogen for information til børnehaven og der arrangeres et overleveringsmøde i børnehaven, hvor dagplejepædagogen og forældrene deltager - Efter relevans for sagen, inddrages sundhedsplejersken, eller andre samarbejdspartnere, der måtte have været ind over barnet - Det sker, at børnene allerede har kendskab til Ådalsparken, idét de har været med Dagplejen i legestue i vores sal. Ådalsparken har en rigtig godt samarbejde med de lokale dagplejere, som mødes en gang om ugen i afdelingen Sal. Dialog om modtagelse af børn fra private dagplejere kan følge samme model. 28. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med barnets overgang til skole? Fx: Via dialogværktøj, smart skolestart, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer. Vi har samlet de kommende skolebørn i en gruppe fra til Vi arbejder ud fra Smart skolestart vores folder Smart skolestart, årshjul og overlevering til skolen. Det pædagogiske arbejde er tilrettelagt ud fra læreplanstemaerne og spontant opståede ideer. Vi arbejder bl.a. ud fra: - Skoleparathed koncentration, vente på tur, lytte til en besked, m.v. - Sociale kompetencer få nye venner, forståelse for normer, kunne agere i forskellige miljøer, kunne tåle ikke at være midtpunkt hele tiden, samarbejdsevner - Personlige kompetencer selvstændighed, tro på egne evner, i stand til at møde nye krav Side 13 af 19

14 - Sproglig udvikling højtlæsning, samtaler, lære nye svære og anderledes ord - Sang og musik Der tages udgangspunkt i de fysiske rammer, børnegruppen og andre relevante vilkår. Arbejdes planlægges ud fra børnenes kompetencer, og de små læringsgrupper sammensættes, så der er kontinuitet i gruppen og så alle får noget ud af at være sammen. Vi har et formaliseret samarbejde med områdets skoler. Samarbejdet er formuleret i et årshjul, som tager højde for gensidigt besøg, forældresamtaler og overlevering af børn. Vi afholder skoleforberedende samtale med forældrene i november måned, hvor der også tales om, hvad forældrene evt. skal arbejde med frem mod skolestart. Hjernen & Hjertet understøtter børnenes overgang til skole og vi anvender dialogværktøjet via H & H. Der er udarbejdet en SMITTE for vores arbejde med skolegruppen. Der er udarbejdet en overordnet SMITTE gældende for hele Sædding Gjesing området. Ådalsparken sender børn videre til 8-9 skoler herunder også private skoler. Der arbejdes med i videst mulig omfang at overgang til skole bliver optimalt som muligt med de til rådighed værende ressourcer. Realskolen kommer på besøg, når børnfra Ådalsparken skal starte der, mens de kommunale skoler invitere til besøg inden skolestart. 29. I hvilken grad er der et formaliseret samarbejde med skole omkring barnets overgang? Vi har et godt og tæt formaliseret samarbejde mellem institutioner og skoler i Sædding Gjesing området. Bl.a. har vi nedsat et udvalg bestående af de 7 PLér og 3 Fritidsledere, som på samarbejdsmøder har udarbejdet et årshjul for overgangen fra børnehave til førskolen og 0-klasse. Årshjulet indbefatter: - Overleveringssamtaler - Besøg af 0-klasse lærer og fritidspædagog i børnehaverne - Besøg i førskoleafdelingen og 0-klasse af pædagog og børnene fra børnehaverne - Invitation til at deltage i fælles science projekt i uge 39 - Invitation til at deltage i Natursafari på Ådalskolen - Overleveringsmøde vedr. børn med særlige behov, incl. forældre og tværfaglige samarbejdspartnere. Derudover har vi netop lige afsluttet samarbejdet omkring en fælles pjece om SMART skolestart for Bohr skolen og Sædding Gjesing området, samt en folder i Pixi udgave til forældrene. Materialet er udarbejdet af ovennævnte incl. 3 0-klasses lærere. 30. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat indenfor overgange siden sidste tilsyn? Området har udarbejdet en pjece, samt en pixiudgave om SMART skolestart. Vi har samarbejdet om et fælles teaterstykke, opført af folk bag Esbjerg spillene. Kommende skolebørn fra alle 7 områder, så teaterstykket i vores sal d Stykkes skal efterfølgende opføres for 0-klasserne. Forældresamarbejde besvares af tilsynsstedet 31. Er der møde med forældrene ifm. opstart/indkøring til dagtilbuddet? Ja. Når et barn et tilbudt plads i vuggestuen eller børnehaven, kontakter forældrene institutionen og der aftales et besøg. Forældrene vises rundt i huset og præsenteres for medarbejderne i den gruppe barnet skal gå i. Vi orienterer om Side 14 af 19

15 - Gruppen - Hvordan vi arbejder dagsrytmen, m.v. - Samarbejde mellem medarbejdere og forældre - Brugen af Tabulex - Hører forældrenes beskrivelse af barnet, vaner og behov, m.v. - Aftaler besøg og indkøring - M.v. Der er udarbejdet en velkomstfolder målrettet henholdsvis vuggestue og børnehave. Er der tale om et barn med særlige behov, e.l. aftales der et overleveringsmøde fra den afgivende part. 32. Er der møde med forældrene ifm. overgang til skole? Ja. Forældrene indkaldes til en samtale vedr. skolestart i november måned. Her snakkes om barnets kompetencer og evt. udfordringer. Hvad vi arbejder med på gruppen og hvad forældrene evt. skal være opmærksomme på i hjemmet. Der afholdes et opfølgende møde i februar, eller efter nærmere aftale med de enkelte forældre. 33. Har dagtilbuddet formuleret beskrivelser for forældresamarbejdet? Ja. Der er udarbejdet en skrivelse vedr. forældresamarbejdet. 34. I hvilken grad samarbejder dagtilbud med forældrene om børnenes udvikling, læring og trivsel? Vi har et tæt samarbejde med forældrene omkring det enkelte barn. Forældrene ved de kan komme til os og afhængig af vigtigheden/indholdet, afser vi altid tid til en drøftelse eller aftaler en tid, hvor det kan lade sig gøre. Der afholdes planlagte forældresamtaler, men forældrene kan altid be om at få en samtale, ligesom vi indkalder forældrene, hvis vi har noget. - Samtaler ved aflevering og afhentning - Den daglige dialog - Forældresamtaler - H & H - Afholdelse forældrekaffe med deltagelse af sundhedsplejersken eller områdelederen (som senest har været tilstede d ). - Forældrekaffe, hvor der er tid til at snakke generelt om læring og trivsel på gruppen, samt vise video/fotos fra praksis Dialog om, hvordan forældre yderligere kan opleve sig inddraget og involveret i deres barns trivsel, udvikling og læring jf. de svar der er kommet i Forældretilfredshedsundersøgelsen. Her kan med fordel inddrages forældreråd. Side 15 af 19

16 35. I hvilken grad understøtter dagtilbuddet forældrene ift. barnets læring i hjemmet? Fx: Via hjemmelæringsmiljø, forældresamtaler, læringsmål. Vi taler med forældrene og vejleder dem i forhold til en given situation, f.eks. barnets sproglige udvikling, så det bliver en fælles indsat omkring barnet. Vi gennemgår læringsmål med forældrene og hjælper med at sammensætte små tiltag/forløb, som de kan udføre hjemme, sideløbende med den indsats der laves i institutionen. Afhængig af situationen, anviser vi derudover hvor forældrene kan få hjælp. Det kan f.eks. være via vejledning fra talepædagogen, fysioterapeuten, sundhedsplejersken eller områderådgiveren. Endvidere bruges Tværs-enhed og Tværs-institution, m.v. Læring i hjemmet er for alle børn og kan med fordel indarbejdes i som et element i læreplan, hvilke indsatser i forbindelse med større forløb, som kan indarbejdes her. 36. Hvordan er der fulgt op på Forældretilfredshedsmålingen? Der er endnu ikke fulgt op på undersøgelsen. Der var en svarprocent på 22, selvom vi både mundtligt og skriftligt via Tabulex, opfordrede alle forældre til at deltage. Undersøgelsen skal drøftes på næste personalemøde og med forældrerådet. Gode overvejelser omkring at inddrage forældrerådet i resultatet af undersøgelsen, men også om der kan iværksættes andre tiltag en anden gang for at sikre højere besvarelsesprocent af målingen (denne måling var besvaret af 36% af forældrene. 37. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for forældresamarbejde siden sidste tilsyn? - Arrangeret og afholdt forældrekurser i forbindelse med tidlig indsats/socioøkonomiske midler. - Sat mere fokus på forældrerådets opgaver. Bl.a afholder forældrerådet i november et fyraftensmøde for forældrene, hvor forældrerådet vil fortælle om og yde hjælp til brugen af Tabulex. Sikkerhed og hygiejne besvares af tilsynsstedet 38. Brandtilsyn Hvornår er det sidst udført? Angiv dato: Personalet har kendskab til korrekt procedure ved eventuel brand: Ja procedurer hænger i alle rum. Den er gennemgået og godkendt af brandinspektøren, som også har vejledt os i udformningen. Proceduren gennemgås jævnligt på fællesmøder og ny ansatte, vikarer, m.v. informeres om proceduren. Side 16 af 19

17 Ådalsparken har en evakueringsplan rundt om i afdelingen. Der arbejdes på at få et briksystem, så der tages en brik ved brand med opgaver, således at først ankomne alarmere og få børn ud, 2. medarbejdere begynder at gennemsøge forudbestemte områder osv. Det vurderes at være en rigtig god idé, da det sikre at uanset, hvem der er på arbejde er fuldstændig klar over deres opgaver og alle opgaver løses. 40. Hvordan er der fulgt op på brandtilsynet? Medarbejderne orienteres om brandinspektionen og vi afprøver brandmateriellet 1 gang årligt. 41. Evakueringsøvelse evt. hvornår er der gennemført evakueringsøvelse med børn? Angiv dato: Der er planlagt brandøvelse med medarbejdere og børn i uge 47 i år. Det anbefales at gennemføre evakueringsøvelse minimum en gang årligt, så rigtig fint der er planlagt øvelse. Denne øvelse vil være Ådalsparken første, hvor børn er med i forløbet. 42. Legepladsinspektion Hvornår er det sidst udført? Angiv dato: 2016 og Januar 2017 i forbindelse med nye legeredskaber. 43. Har legepladsinspektionen givet anledning til udarbejdelse af en handleplan? Ja Fik delvist renoveret legepladsen i december Får skiftet sand og lavet nyt faldunderlag under klatrestativ i år. Handleplan for legepladsrapport skal være tilgængelig på afdelingens hjemmeside. 44. Sundhed og hygiejnetilsyn Hvornår er det sidst udført? Angiv dato: Hvordan er der fulgt op på hygiejnetilsynet? Vi har gennemgået vurderingen og fulgt op på de anvisninger vi fik af sundhedsplejersken. Side 17 af 19

18 Sundhedsplejersken har i foråret ringet vedr. et nyt møde og vi aftalte, at det ikke skulle udføres i år intet at bemærke i forhold til sidst. Hun kontakter os i Personalet har kendskab til korrekt procedure for sundhed og hygiejne: Ja Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der hænger opslag med retningslinjer / vejledning i forbindelse med hygiejne og håndvask på alle badeværelser. Derudover er vi meget obs på rengøring i huset, vasketøj og rengøring af hårde hvidevarer, m.v. 47. Hvor mange (%) af fastansat pædagogisk personale er certificeret i førstehjælp? Angiv %: Er der udarbejdet procedure for børns sikkerhed på legepladsen og i lokalerne? Ja Vi udfører daglig sikkerhedstjek af legepladsen via afkrydsning. Indsatsområder besvares af tilsynsstedet 49. Hvilke egne indsatsområder har dagtilbuddet yderligere valgt at arbejde med? Fx: Trafik, idræt, kost, forskningsprojekter, bestyrelsens principper. Forældresamarbejde i forbindelse med bl.a. skilsmisser. Oplæring af Tabulex ved Forældrerådet. Inklusion af børn med særlige behov. 50. Kun for kommunale og selvejende I hvilken grad er medarbejderne fortrolige med brugen af EKnet og Hjernen & Hjertet? Pædagogerne er fortrolige med systemet og bruger det. Der ydes sidemandsoplæring. Flere har været på kursus og de sidste kommer på næste afholdte kursus. Side 18 af 19

19 Egenrapport udarbejdet af: Pædagogisk leder Inga Sørensen Dato: (Besvares af tilsynssted) Side 19 af 19