Uddannelsesudvalgsmøde Ergoterapeutuddannelsen

Transkript

1 Dato & tid 8. marts 2017 kl Sted Sigurdsgade 26, D133 Ansvarlig Helle Mousing Afbud Deltagere Pia Sadolin, Marie-Louise Reitov Røhl, Birgitte G. Jepsen, Maria Haak Danny Melloul, Åse Munk Mortensen, Malene Alexandrowiz, Nina Olsen, Sussi Slot Lauridsen, Therese Vitthøfft Dahl, Cecilie Beenfeldt, Sofie Martens, Dorette Höppner, Helle Mousing og Christina Wind (referent) Ergoterapeutuddannelsen Institut for Fysioterapi og Ergoterapi Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Sigurdsgade København N Tlf. nr phm_ergo@phmetropol.dk CVR Uddannelsesudvalgsmøde Ergoterapeutuddannelsen 1. Velkomst og gensidig præsentation 2. Godkendelse af dagsorden 3. Status på implementering af studieordning 2016 ved Helle Mousing TEMA: UDDANNELSENS RELEVANS 4. Opfølgning på efterårets dimittendundersøgelse og ledighedstal 5. Kommende behov på arbejdsmarkedet. Hvilke tendenser ser vi? Ved alle 6. Orientering og dialog om ny eksamensbekendtgørelse 7. Orientering om afrapportering på forrige års handleplaner 8. Kort gensidig orientering af relevans for Ergoterapeutuddannelsen 1.0 Velkomst og gensidig præsentation Helle Mousing har en bred ledelseserfaring fra den i kommunale sektor i Kolding Kommune, samt studieleder af Ergoterapeutuddannelsen i Esbjerg. Hun har været næstformand for censorkorpsets og har siddet i Ergoterapeutforeningens hovedbestyrelse, hvor hun var deres repræsentant i den nationale monofaglige udviklingsgruppe for udviklingen af studieordning Therese Vitthøfft Dahl opfordrer til, at man henvender sig til hende vedrørende følgegruppen for den nationale evaluering af studieordning Danny Melloul orienterede om, at Kristina Sørensen kommer tilbage til uddannelsesudvalget i juni. 2.0 Godkendelse af dagsordenen Dagsordenen blev godkendt. 3.0 Status på implementering af studieordning 2016 ved Helle Mousing Helle Mousing orienterede om, at Ergoterapeutuddannelsen fortsat er i gang med at implementere semesterstudieordningen. 2. semester er i gang med implementering. De resterende semesterbeskrivelser er udarbejdet i råskitser og de skal læses på tværs og korrekturrettes. 1

2 Helle forsøger at tilrettelægge den kliniske undervisning og den teoretiske undervisning i overgangen fra moduluddannelsen til semesteruddannelsen, så skånsomt som muligt for underviserne og de kliniske undervisningssteder og samtidigt sikre, at de studerende får den ECTSfordeling de er berettigede til. Ergoterapeutuddannelsen formidler så snart det er muligt til de kliniske undervisningssteder, hvornår den kliniske undervisning ligger i overgangsperioden, så de kliniske undervisere kan tilrettelægge deres hverdag. (Fordelingen af pladser vedlægges referatet.) TEMA: UDDANNELSENS RELEVANS 4.0 Opfølgning på efterårets dimittendundersøgelse og ledighedstal Christina Wind præsenterede resultaterne af dimittendundersøgelsen som blev gennemført i november De studerende føler sig rustede til deres første job og har samtidigt nogle forslag til indhold i uddannelsen blandt andet mere simulation og patientkontakt i undervisningen. Se uddannelsesudvalgets drøftelse og kommentarer under punkt 5. Power points vedlægges referatet. Bilag: Dimittendundersøgelse Ergoterapeutuddannelsen Kommende behov på arbejdsmarkedet. Hvilke tendenser ser vi? Ved alle Udvalget drøftede, hvilken betydning kommende behov på arbejdsmarkedet får for grunduddannelse og efter- og videreuddannelse. Therese Vitthøfft Dahl har forholdt sig til nedenstående spørgsmål, som vi kan tage udgangspunkt i: Hvilke tendenser ser I for kommende behov på arbejdsmarkedet? Der er behov for fagligt kompetente ergoterapeuter med viden inden for det område vedkommende arbejder indenfor. Det betyder, at ergoterapeuten er i stand til at være omstillingsparat og have en forventning om at skulle lære hele sit ergoterapeutliv. Der er behov for at kunne arbejde interprofessionelt i en kompleks struktur. En stuktur, som både er mono- og tværfaglig og på tværs af sektorer. En 'fremtidig ergoterapeut' skal kunne tænke i patientforløb og være fleksibel ift. denne hverdag. Ergoterapeuten skal også have stort fokus på patient- eller borger inddragelse, kunne sammenflette 'klientens' behov med egen faglige vurdering, mål og plan. Ergoterapeuten skal være god til selvledelse inden for rammen af kerneopgaven, og kernydelser og have en robusthed over for en foranderlig hverdag. Sidst men ikke mindst skal ergoterapeuten være fleksibel/omstillingsparat samt have indblik i det at arbejde i et politisk styret system. 2

3 Hvad skal en ergoterapeut kunne og hvad kan man som ergoterapeut møde i praksis i fremtiden? Det vigtigste er at kunne tage kliniske beslutninger (klinisk ræsonnering) baseret på den aktuelle situation, patientens situation/ønsker/behov og den tilgængelige viden på området det vil sige arbejde evidensbaseret. Ergoterapeuter skal i enhver situation ræsonnere sig frem til, hvad er den bedste indsats er her og nu. Det betyder, at der stilles store krav til fremtidige ergoterapeuter, da der ikke findes løsninger, som gælder for alle, men som skal tilpasses det enkelte menneske. Det vil også betyde at kunne vælge/inddrage mulige teknologiske løsninger. Dette kræver en innovativ tankegang med muligheder for at præge fremtiden. Patientforløbene bliver især i hospitalsregi kortere. Det kræver, at fremtidens ergoterapeut er dygtig til at skabe overblik og fagligt kvalificeret med kompetencer til at kunne vurdere patientens samlede situation ud fra 'engangsvurdering'/kortevarende interventioner. Desuden skal ergoterapeuten i praksis kunne samarbejde med flere parter og samtidig kunne indgå i fx projekter/udvikling/forskning. Uddannelsesudvalget drøftede dimittendundersøgelsens resultater, samt Therese Vitthøfft Dahls input fra den kliniske hverdag og havde følgende fokusområder: Hvordan styrker vi eventuel kompetenceudvikling af de nyuddannede? Det er vigtigt at tage hensyn til, hvordan den enkelte medarbejder lærer bedst, et kursus er ikke nødvendigvis løsningen. Sidemandsoplæring på jobbet. Dimittenderne skal give sig selv plads til at være undrende i hverdagen og spørge ind til det, de synes er svært. Hvordan sikrer vi, at nyuddannede i tværfaglige teams, hvor der ikke er andre ergoterapeuter ansat, udvikler deres fagidentitet? Uddannelsesstillinger med en særlig aftale for nyuddannede, hvor de kun er ansatte et år kunne være en mulighed, ligesom trainee stillinger og virksomhedspraktik koblet med kurser. Øget patientkontakt og mere træne og øve Dimittender og studerende efterspørger mere patientkontakt også fysisk at røre ved patienter med forskellige diagnoser fx en spastisk arm, så de studerende er trygge i mødet med patienten og har mod på tæt kontakt. Brugere, kliniske undervisere og ledere i udvalget efterspørger, at de studerende har mod på at være i tæt kontakt med patienterne fx også i relation til dysfagi. Nogle studerende springer dysfagiundervisningen over. Måske er det en tendens blandt de unge i dag, at de er mere tilbageholdende i tæt kontakt til andre. Det er meningsfuldt for patienterne, hvis de tør røre dem. Uddannelsesudvalget havde følgende forslag til at styrke de studerendes berøring af patienter: Arranger workshops, hvor forskellige patientgrupper inviteres ind, så de studerende kan få mulighed for at møde forskellige former for patienter og mærke og spørge. Præsenter mangfoldigheden i menneskekroppe. 3

4 Vigtigt med kommunikation om de studerendes reaktion. Nogle studerende bliver dårlige eller besvimer, når de oplever særligt svage patientgrupper. Italesæt det som en naturlig reaktion, opfordre de studere til at mærke efter hvordan de har det undervejs. I løbet af kort tid kan de studerende ofte håndtere situationen. Det er en grundlæggende forudsætning som ergoterapeut at kunne være i tæt fysisk kontakt med patienten. Overvej om det skal startes op allerede tidligt på uddannelsen. Starte ud i mindre grupper, så man ikke eksponerer sig selv. Træne at blive professionel i denne rolle. Beskriv i rekruttering af studerende: Ergoterapeuter er tæt på mennesker fysisk og mentalt, så vi rekruttere korrekt. Lad de studerende prøve FOTT/at tage en ske i munden på hinanden. Det er noget helt andet at mærke på sig selv, hvordan det er og det kan være grænseoverskridende. Underviserne skal vise, at det er naturligt, demonstrere og argumentere for vigtigheden heraf. Helle Mousing samler op. Forudsætningskravene er de studerendes mulighed for at få viden om, hvad de skal have opmærksomhed på. Her kunne patientkontakt være et emne. Ergoterapeutuddannelsen arbejder med at få praksis og flere træne og øve aktiviteter ind i uddannelsen blandt andet gennem forskellige aktiviteter i Praksishuset, forudsætningskrav med afprøvning af forflytning inden semesterprøven. Sundhedsklinikken skal integreres i curriculum på 2. semester vedrørende ledmålinger og observation i aktivitet. Uddannelsen har stort fokus på at indbygge træneøvelser uden underviserdeltagelse for at motivere de studerende til at træne og øve mellem undervisningsgangene der arbejdes også med udvikling af e-læringsprogrammer. Udvalget aftalte en rundvisning i Praksishuset efter mødet i juni. 6.0 Orientering og dialog om ny eksamensbekendtgørelse Der er vedtaget en ny eksamensbekendtgørelse som i 34 stk. 2 og 3 præciserer, at bedømmelsen i både interne og eksterne prøver skal foretages af en eller flere lærere ansat på uddannelsesinstitutionen (eksaminator). Ved kliniske prøver kan klinisk underviser deltage som eksaminator sammen med læreren eller lærerne. I prøver med ekstern bedømmelse foretages bedømmelsen desuden af en eller flere censorer beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Tidligere har de kliniske undervisere kunne fungere som eksaminatorer. Danske Professionshøjskoler har i høringssvar gjort indsigelser mod dette. Bilag: Eksamensbekendtgørelsen Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr 1500 af

5 Kliniske undervisere kan ikke længere fungere som eneeksaminatorer. Ergoterapeutuddannelsen ser pragmatisk om det og vurderer, at de kliniske undervisere ved fortsat mest om den kliniske praksis. Logistikken bliver en udfordringer i eksterne eksamener, når der skal være 3 til stede på klinisk prøve. Andre ergoterapeutuddannelser har ikke ekstern censur på kliniske prøver. De kliniske undervisere er godt tilfredse med at prøven foregår i klinisk praksis. På andre ergoterapeutuddannelser foregår prøven på uddannelsesinstitutionen. 7.0 Orientering om afrapportering på forrige års handleplaner Udvalget blev orienteret om afrapporteringen og roste resultaterne. Bilag: Afrapportering på handleplan Kort gensidig orientering af relevans for Ergoterapeutuddannelsen Therese Vitthøfft Dahl: Sundhedsplatformen påvirker regionens hospitaler meget. De studerende kommer hurtigt på systemet og der er en klinisk underviser som skal contra signere i systemet, når de journaliserer. Helle Mousing kommenterer, at Ergoterapeutuddannelsen på sigt gerne vil imødekomme arbejdet med Sundhedsplatformen i praksishuset. Malene Alexandrowiz: Hjælpemiddelområdet og implementering af de nye ændringer i Serviceloven fylder. Der kommer mere fokus på, at patienterne er i centrum i valg af hjælpemidler, så det ikke længere kun er det økonomiske perspektiv. Planlægningen af Rehab messen næste år er i gang og her etableres et tværprofessionelt og tværsektorielt miljø for studerende for ergoterapeutuddannelsen, fysioterapeutuddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen og foa. Sofie Martens tager udfordringen med, hvordan de studerende bliver bedre til at være tæt på andre mennesker med i ESR. Åse Munk Mortensen: Ergoterapeutforeningen afholder næste landsdækkende temadag om hverdagsrehabilitering den 23. maj Der afholdes generalforsamling den 26. april Københavns Kommune er i gang med analyse af hjemtag af specialiseret rehabilitering. Åse sender analysen til udvalget. Dorette Østerbro: Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune får nyt it-system til maj, hvilket medarbejderne ser frem til det, da de pt. anvender mange forskellige systemer. Kliniske undervisere på Metropol skal arrangere nationalt årsmøde for kliniske undervisere i ergoterapi i Helle Mousing orienterede om, at Ergoterapeutuddannelsen er ved at ansætte en docent. Praktikportalen er ved at blive implementeret. 5

6 Sussi Lauridsen fortalte om et nyt valgfag på modul 13, hvor de studerend har anvendt metoder til design af skill lab. De studerende har udviklet undervisningsmateriale vedrørende forflytninger, siddestillinger og sansestimulation ved hjælp af video mm. Nina Olsen spørger til, om SOSUskolen kan booke praksishuset? Thomas Harsløf, leder af Praksishuset, oplyser efter mødet, at lån og leje sker kun gennem eksisterende samarbejdsaftaler med organisationer som Metropol samarbejder med. Praksishuset er nu i en indkøringsfase, hvor det først og fremmest handler om at Metropols uddannelser og EVU gør brug af faciliteterne. 6