Ørbæk Rapporten Syddansk Universitet Side 31

Transkript

1 Den lokale erhvervsklub indtager en særlig betydningsfuld position. Den omtales positivt af mange, og, som det følgende citat illustrerer, har dette forum såvel formelle som uformelle funktioner: Erhvervsklubben er absolut en god ting. Vi kommer op og får (...) kommunen laver en gennemgang af, hvad der foregår her af forskellige ting og sager. Det er primært for håndværkerne... nu skal der bygges det, og nu er det her ude i licitation, og nu snakker vi om, at plejehjemmet skal renoveres og de ting, men vi andre har jo også glæde af, hvad der sker, og det gode er så, at når vi er færdige, så får vi en tår kaffe og sidder og taler uforpligtende. Så kan jeg sommetider spørge nogen fra Teknisk Forvaltning, der er til stede, om et eller andet, og så kan det være starten til et videre samarbejde. Udsagnet omhandler erhvervsklubbens aktiviteter, der angiveligt kan katalysere erhvervsmæssige relationer. Der er tale om, at erhvervsklubben dels skaber rammerne for større synlighed omkring kommunens aktiviteter og dels gør det muligt for områdets erhvervsaktører at komme uformelt i kontakt med hinanden ansigt til ansigt. Mellem linierne rationaliserer man deltagelsen ved at henvise til kommunalinformationen, der dog primært har relevans for håndværksfagene. Men det synes også klart, at det sociale ritual at drikke kaffe er betydningsfuldt. Citatet synes at være udtryk for behovet for at dyrke erhvervsmæssige relationer via sociale aktiviteter. Det, som interviewpersonen efterspørger, er tillidsopbyggende foranstaltninger såsom ritualer forbundet med erhvervsklubbens aktiviteter. At tilbringe tid sammen med andre i erhvervsklubben er at føle sig inkluderet og værdsat. Når der i interviewene er blevet spurgt til brugen af det offentlige på erhvervsområdet, er samtalen ofte faldet på erhvervsrådet. I den forbindelse beskrives forholdet til den tidligere erhvervsrådsdirektør som godt: Side 31

2 Hvad skal en erhvervsrådsdirektør have af kvaliteter? Et kæmpe netværk, for det var det, som hjalp os i gang her. Vi havde en masse problemer med at få papirer udleveret fra diverse revisorer og advokater osv. Da vi skulle købe det her herude, da kunne hun lige trække i trådene, fordi hun kendte de forskellige folk... Jeg vil sige, at en ny mand, der kommer ude fra et eller andet sted, dér går to til tre år, før vedkommende er inde i, hvad der foregår her. Vi står alle sammen for noget forskelligt, og nogen har det i munden, og nogen har det i benene, og inden man finder ud af det, så går der lang tid. Erhvervrådsschefen havde et vidt forgrenet netværk, som kunne knytte bånd mellem personer. Det er opfattelsen, at en ny person vil være længe om at opnå samme kendskab til det lokale, specielt når det drejer sig om at adskille de sløve og tunge fra de aktive. Det udtrykkes klart, at man anser et indgående kendskab til lokalsamfundet for at være nødvendigt. Ud over den støtte, erhvervslivet kan opnå via det østfynske erhvervsråd, har man i Ørbæk Kommune søgt at styrke iværksættelse i området. Følgende citat vedrører nogle konkrete forsøg, man har taget initiativ til i kommunen: I vores budget i kommunen har vi afsat penge i 2003 til iværksætterstøtte iværksætterstøtte, det var jo noget, du spurgte til men det er bare, fordi jeg vil ind på at sige, at jamen, vi har kørt nogle forsøg eller nogle projekter, også et iværksætterhus, som du snakker om, fx, men vi har ikke fået det etableret, fordi vi kan ikke etablere noget, hvis der ikke er et grundlag, og der har ikke været et grundlag. Der har ikke været folk nok til at bakke op om det interesseret i det... På tilbagemeldingerne så ville vi starte sådan et iværksætterkontor op, hvor man kunne få hjælp til det forskellige mennesker, der starter op for sig selv. Og der er jeg fuldstændig enig med x om det, jamen, hvad hjælper det, for vi har nogle stykker, der har været startet op på det dér, og når de så ikke kan få støtte mere, så falder det til jorden. Så kan de ikke køre det dér videre. Altså hvis det ikke kan køre på andet end støtte, så er det ikke meget bevendt... Initiativerne har manglet opbakning/deltagelse fra lokale iværksættere. Støtte af aktiviteter, der tilsyneladende ikke har den ønskede effekt, misbilliges. To forhold kan være gældende: Enten er støtten ikke stor/god nok til, at man kan nå at etablere sig inden for den periode, den ydes, eller også modtages støtten udelukkende for at udnytte systemet, dvs., hvor viljen til at starte en selvstændig virksomhed ikke er til stede. Det sidstnævnte forhold virker demoraliserende på borgerne og bør undgås ved en tidlig screening af iværksætterforslag. Side 32

3 Der er også eksempler på, at ikke alt forløber gnidningsløst mellem erhvervslivet og kommunen. Det er i særlig grad tempoet, hvori de ansøgninger, som man indsender, bliver behandlet, der giver anledning til utilfredshed. Vi taler jo selvfølgelig sammen på kryds og tværs dem, som nu er erhvervsdrivende i Ørbæk -- vi taler sommetider om, at når man spørger om noget på Ørbæk Kommune, er det nemmest for dem at sige Nej. Fordi så er det dét. Og hvis manden, konen eller damen så spørger én gang til: Jamen så må vi hellere kigge på det, for så mener de det åbenbart. Man kan godt få fornemmelsen af, at de deroppe fejer det af bordet og så... Ørbæk Kommune er for lille... jeg sender en ansøgning til Ørbæk Kommune, så kigger de lidt på den og flytter den åbenbart lidt frem og tilbage, og så sender de den videre... Jeg vil godt argumentere for, at man skar kommunekontoret over i to halvdele. Den ene halvdel til de nære ting, der kunne foregå her, og alt det andet lagde vi fra os. Ovenstående citat illustrerer en vis frustration over arbejdsgangen i kommunen. Problemet er, at man til tider kan føle sig syltet i forbindelse med forespørgsler. Der gives udtryk for, at man føler sig nødsaget til at henvende sig flere gange for at fremskynde processen. Den enkelte virksomheds opfattelse skabes ikke isoleret, men i en proces, der involverer et netværk af relationer mellem de erhvervsdrivende. En manglende synlighed i kommunens ekspeditioner og en manglende kommunikation mellem parterne omtales også. Dette modsvares af, at medarbejdere og politikere i kommunen gerne så, at borgerne var mere bevidste om den tid, det tager at ekspedere sager rundt til de instanser, som er lovgivningsmæssigt forankret. Man ville ønske, at borgerne var bedre Side 33

4 til at prioritere deres henvendelser, så vigtige sager fik forrang over for mindre opgaver, som ikke er presserende for den enkelte virksomhed. Det synes tydeligt, at der eksisterer en kløft mellem kommune og erhvervsliv på enkelte områder. Alene terminologien os kontra dem kan opfattes som et signal om tilstedeværelsen af et modsætningsforhold. Man ønsker synlig opmærksomhed på de nære forhold, og selv om man ofte omtaler, hvor tæt man er på hinanden her i kommunen, giver man alligevel udtryk for, at de kommunale myndigheder (og herunder Teknisk Forvaltning) til tider synes at være løst koblet til det omkringliggende samfund. Mange gav som eksempel, at man i forbindelse med etablering af en forsorgsinstitution til socialt belastede børn ikke havde hørt borgerne. Kommunen kritiseres for ikke at udarbejde strategi i forbindelse med iværksættelse af forskellige initiativer; i stedet ser det fra borgernes synspunkt ud, som om kommunale handlinger er præget af kortsigtede løsninger og særinteresser, ikke mindst blandt dem, som enten er ansat i kommunen eller er valgte politikere i kommunen. Det skal også nævnes, at for den mindre virksomhed opleves den støtte, man kan forvente af myndighederne, som værende meget begrænset. Det kan være svært for den lille håndværker at gennemskue miljødirektiver. Dette kan udmønte sig i følelser af kommunal afvisning af særlige typer af erhverv, hvor miljøsvineriet er forholdsvist stort. Blandt denne gruppe af virksomheder, hvor tilbagegang er et nøgleord, er det opfattelsen, at der sættes mange restriktioner, som besværliggør deres forretningsdrift. Side 34

5 Transporten Transportmuligheder til og fra Ørbæk Kommune er ifølge respondenterne gode. Det er særlig den gode amtsvej til Nyborg med rampe til motorvejen, man generelt er godt tilfreds med. Følgende to citater udtrykker hver især den udbredte tilfredshed med vejnettet til det omkringliggende samfund: Der ligger vi jo fantastisk i forhold til motorvejen... det kan ikke være ret meget bedre... der er otte kilometer... jeg har nogle gode transportaftaler /muligheder, fordi vi ligger så tæt på. Der er fjorten - seksten km. til Ringe, det bliver nok der omkring, der er kun 11 til Nyborg Er det et problem, at I ikke har en rampe til motorvejen? Det har vi også herude. Du kører lige mod Nyborg, så har du en rampe derude. Vi kan ikke komme tættere på i hvert fald Nej, de femten km, hvis det var det Nu har jeg før kørt til motorvejen. Det er virkelig godt nok Det er lige derudad. Der er jo en rimelig stor vej. Det er intet problem. Hvis man overvejer at flytte erhverv til Ørbæk Kommune, er transportmulighederne til og fra området noget af det første, man som udefra kommende vil undersøge. Som ovenstående citater viser, synes der ikke at være grund til bekymring. Der er usædvanligt gode forbindelser til motorvej. I den bredere sammenhæng er transport et af de væsentligste områder for udvikling af landdistrikterne. For eksempel er de små handelsdrivende i Ørbæk midtby meget afhængige af den daglige gennemgående trafik, og de er ligesom de større industrier i området afhængige af leverancer til tiden. For almindelige borgere, der arbejder uden for kommunen, har sikre vejstrækninger samt hurtig transport til trafikknudepunkter som fx. Nyborg, Odense og Svendborg afgørende Side 35

6 betydning. Hertil kommer, at unge jobsøgende på landet er tvunget til at have egen bil for at kunne få et arbejde. Er man ung og uden kørekort eller bil, forringes ens mulighed for at blive boende her i kommunen betydeligt. Hvis bil ikke anskaffes, er fraflytningen en næsten uundgåelig konsekvens. Mobiliteten betyder i øvrigt, at lokalsamfundet ikke længere er omdrejningspunktet for de daglige fornødenheder. Nedenstående citat knytter bosætning og fraflytning sammen med det faktum, at samfundsstrukturen har ændret sig: Så kan man spørge: Hvorfor rejser de ældre, og hvorfor kommer de unge til? Det synes jeg er lige så spændende Vi har da udviklet os fra et samfund, der var selvhjulpet og selvforsynende, og så til et samfund, hvor vi er blevet det er så stærkt at sige et miks, men vi er blevet et skud på et større træ. Og de serviceydelser, der er, lige fra dagligvarer til alt, hvad man næsten kan forestille sig, at vi mennesker har behov for, dem skal vi i dag bevæge os for, for vi skal flytte os over en større afstand for at kunne modtage dem, hvor det jo oprindeligt var knyttet til et lokalsamfund vi er jo helt anderledes mobile i dag. Ovenstående citat gør brug af metaforen skud på et større træ. Der gives udtryk for, at landsbyerne har brug for det omkringliggende samfund for at få tilført de nødvendige ressourcer, men at det grundet mobiliteten dog ikke er et væsentligt problem. Unge er mobile og kan derfor slå sig ned i området, hvorimod de ældre i stigende grad bliver afhængige af at have nødvendighederne tæt på. De flytter derfor tættere på / til Ørbæk for at kunne modtage de mest optimale offentlige ydelser samtidig med, at de forlader isolationen i huset på landet til fordel for byens anonymitet, hvor der trods alt ser ud til at være et fællesskab. I den konkluderende afsnit vil vi se på konsekvenserne af alt dette for strategiudviklingen. Side 36

7 Oplevelsen En del af de initiativrige personer i området flyttede hertil, fordi de værdsætter naturen og ønskede, at deres børn skulle vokse op i naturlige og fredelige omgivelser. Disse mennesker flyttede væk fra byerne og ud på landet, så børnene kunne få grønne knæ og røde kinder. Det var drømmen om at vende tilbage til sine rødder, til det naturlige: Vi skulle ud af byen, så børnene kunne få grønne knæ og røde kinder. Her var der muligheder, husene var billigere, og der var gode transportmuligheder til såvel Odense som Svendborg og Nyborg. Ørbæk Kommune omtales også som et godt sted for folk, som dyrker idræt i deres fritid: Jeg spiller ---bold hver uge. Det vil jeg ikke undvære. Vi kender hinanden, og faciliteterne er lige om hjørnet. Her i kommunen har vi mange sportslige aktiviteter, og idrætsfaciliteterne er gode. Foldbold, håndbold, badminton, tennis, squaredance og gymnastik omtales med glæde. Mange nævner også, at de værdsætter svømmehallen i Nyborg og de gode strande på Østfyn. Enkelte nævner jagten, som de sætter højt. Når samtalen falder på emner Side 37

8 relateret til oplevelsestemaet, kommer mange til at tale om andre byer, de gerne tager til, først og fremmest Nyborg, Svendborg eller Odense. Biografer og spisesteder nævnes. Koncerter i Ferritslev tiltrækker publikum. Indkøbsaktiviteterne bliver ofte forbundet med oplevelser. Mange forbinder indkøb med fritid og tidsfordriv. Selv om der skelnes mellem hverdagsindkøb og oplevelsesindkøb, er der dog en tendens til, at alle indkøb skal kunne give oplevelser. Det skal være let at komme til salgsstederne, men man forventer også at kunne få en oplevelse ud af det så ofte som muligt. Nogle nævner glæden ved at møde dem, de kender, når de køber ind i Brugsen i Ørbæk, andre siger, at der ikke sker noget ud på landet, og at de foretrækker at tage til Svendborg, Nyborg eller Odense, fordi vareudbudet er større, og det er sjovere at handle der: Efterhånden er der ikke noget forretningsliv andre steder end i Ørbæk. Der er i hvert fald ganske lidt Hvis vi skal ud og gå tur, så skynder vi os at køre langt pokker i vold... Det er nok for at komme væk fra det, vi går i til hverdag... Vi kører gerne ud til Nyborg. Det er til stranden... Det er biografen, det er svømmehallen, og det er de ting, der sker derude. I det øjeblik, man først kommer ud i bilen for at fise til Nyborg, hvor man kan sige, at her finder du det alt sammen, og der er også nogle butikker at gå at kigge på, og der er noget by og sådan noget. Det betyder altså virkelig meget. Hvis vi skal ud og gå en tur. Ah, så vil jeg gerne til Nyborg. Egentligt er det den her variation, at jeg har mange valgmuligheder for at gå tur. Her kan vi kun gå ned ad vejen. Ikke! Selvom respondenterne mener, at man generelt bør støtte det lokale forretningsliv, hvor enkelte er yderst imponeret over den vedholdenhed, man finder hos de handelsdrivende i kommunen, støttes handelslivet mere af nød (for at det skal overleve) end af behov. Mange er mobile og finder udbudet større og bedre andre steder (her er det igen Nyborg, Svendborg og Odense, som nævnes). En lille landkommune kan naturligvis ikke rumme alt. Og værst er det for de lokale landsbyer, hvor købmændenes udbud ofte udtales som værende elendigt. Side 38

9 Befolkningens territorium begrænser sig ikke til det lokale samfund, hvor de bor. Alle typer af borgere omtaler et større geografisk område. Enkelte refererer til byer, som ligger mere end 100 kilometer væk, og som de har for vane at tage til af forskellige grunde. Det kan skyldes fritidsinteresser, arbejdsopgaver eller familiemæssige relationer. Men hverdagsindkøb synes stadig at være noget, som forbindes med det lokale. De, som bestiller varer på internettet, er endnu få, men flere får tilsendt hele pakker med diverse madvarer med posten. Enkelte nævner glæden ved at kunne købe kød, grøntsager og frugt hos naboer. I denne forbindelse er det ikke prisen, som fremhæves, men kvaliteten. Dette er også en slags oplevelse. Åbenbart betyder oplevelse meget i dag: Først og fremmest en bager og det er selvfølgelig Er det frisk brød, man vil have? Ja, frisk brød. Og det er meget godt, og det kan man også ha. Men, det at der er en rigtig bagerbutik, hvor man ser ind og ser alle de her lækre kager, som man måske ikke har godt af. Alt det dér, ikke. Og slagterbutikken, med det udvalg... Du kan jo ikke sige, nu vil jeg gå op og købe fire kager, for du vil ikke nøjes med dem, der er. Du vil have noget for øjnene. Det er det, at et hvilket som helst indkøb i dag, det er en indkøbsoplevelse. Det skal være en oplevelse. Der er ikke bare for at gå ud og købe. Når nu har du dosmersedlen med hjemmefra, så køber du det og det og det. Der skal være en indkøbsoplevelse, det er ret så væsentligt... Man stiller krav til sit miljø, vil gerne stimuleres og vil gerne have valgmuligheder. En adfærd, som ligger udover det traditionelle og det nødvendige. Det, som man synes at mangle i forbindelse med sine daglige indkøb, er inspiration og oplevelser. Dette forhold afspejles også i det følgende citat, som vedrører behovet for fritidsaktiviteter: Opstarten så jeg, som om at der var nogle, der havde fundet ud af, at der var nogle EU-penge at hente, så for alt i verden skulle det op og stå. Der skulle laves kæmpe hoteller. Det synes jeg var skudt over målet, men selve golfbanen, som jo beliggenhedsmæssigt skulle være en af de flotteste, der skulle komme til at være herhjemme. Det synes jeg er alle tiders, og jeg bakker vildt op om det. Jeg drømmer om at skulle spille golf, jeg har aldrig prøvet det, men... Ved at tale med respondenterne får man det indtryk, at der i nær fremtid vil komme endnu større krav vedrørende det personlige valg af oplevelser. Man vil ønske sig fleksible og alsidige muligheder, som man kan få gavn af uden at forpligte sig for meget. De strategiske konsekvenser af alt dette drøfter vi i konklusionen. Side 39

10 De socialpsykologiske aspekter ved Ørbæk Kommune Allerede i forbindelse med redegørelsen for den instrumentelle brug af Ørbæk Kommune er vi stødt på socialpsykologiske aspekter. Man har kunnet mærke, at der er sket betydelige forandringer i det individuelle og sociale liv. Tidligere var den individuelle referenceramme lokal. Livet på landet tog udgangspunkt i et arbejds- og slægtsfællesskab, men dette er ikke længere tilfældet. Det er ikke blot fjernsynet, som har fungeret som et vindue åbent ud mod den store verden, også en del mennesker har fået tilknytning til et fjernt arbejdsmiljø. Mange akademikere og håndværkere arbejder uden for kommunegrænsen. Og mange af de mennesker, som arbejder i området, er ikke bosat her. Den følgende analyse af de vigtigste socialpsykologiske aspekter ved Ørbæk Kommune opdeles i temaerne: naboskab, identifikation og deltagelse i fællesskabet. Det skal bemærkes, at opdelingen udelukkende tjener et analytisk formål, idet der naturligvis er et vist overlap mellem de tre temaer. Naboskabet Respondenterne udtrykker, at der der er fred og ro herud på landet, og at dette netop er en af de væsentligste kvaliteter ved at bo på landet. Det er også vigtigt, siger de, at man kender hinanden, at man har personlig og direkte kontakt til sine medborgere: Når jeg bor her, er det på grund af folk nærhed, man kan gå tre huse hen, og så er der en, der inviterer dig indenfor til øl eller kaffe. Side 40

11 Gæstfrihed og åbenhed synes at være vigtig for folk i området. Det er noget, de søger, men også noget, de er stolte af findes i området. Samtidigt udtrykkes det, at man selv skal være den udfarende kraft. Der gives i interviewene direkte udtryk for nødvendigheden af at vise ydmyghed og give opbakning. Når der falder kritiske bemærkninger om andre mennesker i området, er det som regel det, kritikken handler om: En manglende ydmyghed og en manglende opbakning. Det bliver ofte udtrykt, at hvis man ikke selv bidrager til fællesskabet, kan man heller ikke forvente noget fra fællesskabet. Man skal gøre noget selv, for der er ingen, der kommer til én, uden man selv ønsker det. Dertil kommer en form for troværdighed, opbakning og ydmyghed, idet: Man skal holde, hvad man siger fortælle andre, at det er stærkt, man skal ikke sætte sig selv først, men vise, hvad man kan ingen kunstighed. Desuden føler små erhvervsdrivende i landsbyerne sig sommetider forpligtet til en særlig indsats: At køre varer ud for de ældre er underskudsgivende, men jeg føler mig moralsk forpligtet, hvis vedkommende har handlet hos mig gennem længere tid. Mange forventer, at vi kommer, selv om vi faktisk har fri. Forpligtelserne opfattes særdeles positivt i de lokale områder, hvor man kan se resultater af den fælles indsats, som omtales positivt rundt omkring. Mange fremhæver fælles forpligtelser såsom rengøring af et landsbygadekær eller istandsættelse af skolen, som det har været tilfældet i Svindinge. Svindinge er et godt eksempel på en udvikling af en landsby på baggrund af en fælles organisering. Den organisering, som har fundet sted i forbindelse med den kommunale lukning af Svindinge Skole i starten af 1990 erne, har haft stor betydning for udviklingen af fællesskabet i området. Krisen i landsbysamfundet fik folk til at stå sammen. Befolkningen i området udtrykker stadig, hvordan de følte sig snydt af de lokale myndigheder, som ikke forstod, hvor vigtig en skole er for et landdistrikt: Side 41

12 Embedsmænd og politikerne havde åbenbart helst set, at Svindinge gik hen og blev en soveby, som langsomt skulle udtømmes. Svindinges børn skulle bruges til at forstærke skolen i Ørbæk. På en måde havde de pålagt os en ekstra skat. Alle vores huse ville have været mindre værd, og vi skulle til at køre frem og tilbage endnu mere. Og det, kommunen sparede ved det, var meget mindre end det ekstra, vi skulle betale.. Faktisk var det ikke så tosset. Vi kom af med en fantasiløs skole og fik en, som fungerede bedre. Det pustede liv i gamle foreninger, og nye foreninger opstod i kølvandet på denne folkelige opbakning. Den brede interesse i at bevare noget fælles har betydet iværksættelsen af forskellige lokalinitiativer op gennem 1990 erne: arkivarbejde, fotoudstillinger, samspil, renovering af gadekær, Glorup-fest, turistvideo, petanquebane, hjemmeside, åben kommune, en lang række arrangementer i forsamlingshuset, bogudgivelse vedrørende lokalhistorie, oprettelse af børnehave, etablering af cykel- og vandresti, landsbyråd og paraplyorganisation for alle lokale foreninger. Denne udvikling er ikke kommet af sig selv, men har været afhængig af enkelte personers arbejdsindsats. Den startede fra en nyetableret beboerforening, men bredte sig hurtigt. Det siges, at så godt som alle borgere i området trak på samme hammel. Lukningen af skolen fik de gamle foreninger til at åbne sig mere overfor de nye krav, samfundet i dag stiller. Man husker, hvordan hver forening før trak i hver sin retning. De bebrejdede folk for ikke at støtte aktivt om netop deres forening. Men den store opbakning synliggjorde en fælles gruppe. I forbindelse med engagementet omkring etableringen af Svindinge Nyskole fandt beboerne en ny fælles identitet, som resulterede i, at alle foreninger klart måtte udtrykke et samarbejde. En fælles paraplyorganisation blev skabt. Den samler de forskellige foreningers interesser under én hat og udnytter således ressourcerne bedre på tværs af skel. Dannelsen af paraplyorganisationen er også udtryk for en anderledes prioritering. Nu har man en stærkere fælles identitet og interesse i det lokale samvær, som de enkelte foreninger blot er en del af. Samme sociale bevægelse for bevaring af skolen resulterede i en styrkelse af beboerforeningen og landsbyrådet som interesseorganisationer. Side 42

13 Noget af det, som særligt fremhæves i forbindelse med fællesskabet i Svindinge, er den måde, beboerforeningen byder nye beboere velkommen på. Nyindflyttere får besøg af et par medlemmer af beboerforeningen, som kommer med en velkomstgave til dem: der kan vi også sige, at vi har landsbyrådet og landsbyudvalget her i Ørbæk Kommune. Og der er landsbyudvalget i Svindinge beboerforening gode til, at når der kommer unge mennesker, så går de ud til dem og giver en flaske rødvin og siger velkommen og sådan noget. Det er også en ting til at holde på de unge og at samle de unge her, dvs. de nye, der kommer i ejendommene At give en gave til de nyankomne er en måde at vise åbenhed på. Gaven understreger den positive hensigt ved besøget og gør den første kontakt lettere. Således bliver det helt tydeligt, at der ikke er tale om nysgerrighed eller inspektion, men tværtimod et udtryk for glæde ved, at nogen flytter ind i fællesskabet. Samtidig demonstreres vigtigheden af at engagere sig i fællesskabet for at puste liv i det. Den positive adfærd, som modtagelseskomiteen udviser, vil højst sandsynligt inspirere tilflytterne til at yde en eller anden positiv adfærd til gengæld til det fællesskab, de flytter ind i. Det er et kendt positivt træk ved gavegivningen, at den forpligter på en god måde. Ved at besøge tilflytterne viser beboerne ikke blot gæstfrihed, men også socialt engagement. De sætter normer for positiv opførsel på egnen på en måde, som er nem at acceptere, fordi det er dem, som modtager besøget, der har den største fordel af det. Ikke blot modtager de en gave, de får også åbnet en dør til fællesskabet. De får sat navn på personer, de hurtigere vil kunne genkende i hverdagen, og de får mulighed for at stille spørgsmål og få oplysning om emner, som interesserer dem. På denne måde sikres en bedre integration i det lokale samfund. Mens de frivillige initiativer indtager en betydelig plads i integrationsprocesserne, ser det lokale erhvervslivs rolle for sikringen af det lokale fællesskab ud til at formindskes. Meget synes at pege på, at den tidligere organisering af det fælles, som erhvervslivet stod for, er på retur. Den lille håndværkervirksomhed, der tidligere havde stor betydning for sammenholdet i landområdet, synes i dag ikke at spille en væsentlig rolle for selve det sociale liv i området. Selvfølgelig kender man den lokale håndværker, men arbejdsmarkedet spreder sig på et meget større område end landdistriktet, og forholdet mellem håndværk og borgere er langt mindre forpligtende. Befolkningen er mindre Side 43

14 loyal over for det lokale erhverv, og det lokale erhverv er mindre forpligtet til at hente sin arbejdskraft lokalt. Det følgende citat illustrerer denne udvikling: Det var noget helt andet at være i sådan en landsby, da jeg var ung, end at være her i dag. Vi kom jo det var en helt anden måde. Fordi dengang jeg var ung, det bysamfund,, der var her, det arbejdede vi jo for, og alle dem, som var her, det var jo vores kunder. I dag kender vi ikke vores kunder. Det er blevet noget helt andet. Om jeg bor her i dag, eller jeg bor et helt andet sted, det siger mig intet. Ovenstående citatet rummer en sammenligning mellem fortid og nutid og drager relationer mellem arbejde og samvær samt mellem identifikation og fremmedgørelse. Citatet synes at give udtryk for, at ændringer i de erhvervsmæssige relationer har skabt distance mellem områdets medlemmer. Citatet rummer måske en vis romantisering eller idyllisering af fortidens lokalsamfund, hvor der antages at have eksisteret veldefinerede og stabile sociale bånd mellem erhvervslivet og områdets borgere. Respondenten, der har boet i området hele sit liv, er dog ikke alene om at give udtryk for, at der er skabt en større distance mellem borgere og erhvervsliv. Der gives udtryk for, at håndværk tidligere spillede en langt mere central rolle i landdistriktet. Håndværksaktiviteterne rummer meget mere end den økonomiske transaktion, men noget tyder på, at de rummer mindre i dag end før, og at borgerne er klar over dette og søger erstatningsaktiviteter, som kan få dem indplaceret i det lokale samfund. At tilhøre er vigtigt for de fleste. Det er nemlig noget positivt for den enkelte. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad man kan, vil eller skal tilhøre. Meget af det, som Side 44

15 foregår i de mellemmenneskelige relationer i det lokale samfund, handler om at tilhøre eller ikke at tilhøre. Borgerne er klar over den betydning, gode relationer i lokalsamfundet har for livskvaliteten i landdistriktet. At kende andre og være kendt af andre har altid været centralt for såvel individer som grupper. Det er i den enkeltes interesse, men tjener også det fælles, idet det lokale sammenhold bliver større. Der sker en identifikation med det lokale fællesskab. Ældre i området beretter, hvordan de kunne slås med andre unge fra en nærliggende landsby, netop blot fordi de tilhørte en anden landsby. Sammenhold kan nemlig også betyde udelukkelse. Imidlertid er det den dalende samhørighed og den mindre grad af forpligtelse, der tales mest om i dag. Respondenterne giver udtryk for, at det er blevet sværere at føle tilknytning til lokalsamfundet. Denne opfattelse er mest udbredt blandt borgere, som har boet i området hele deres liv, og som er født før Anden Verdenskrig. At netop den ældre del af befolkningen synes at være mere optaget af arbejdets mindre betydning for det sociale sammenhold kan skyldes, at fritiden spiller en mindre rolle i deres selvforståelse. Hos den yngre generation spiller eksempelvis mediebillederne og idrætsrelationerne en stigende rolle. Idrætslivet vinder indpas i arbejdslivet. En del af respondenterne har forventninger til, at der kan hentes styrke ved at kombinere det sociale liv med det erhvervsmæssige. I næste citat nævnes således aktiviteterne på golfbanen som en væsentlig faktor for den personlige og erhvervsmæssige udvikling: Vi har talt om det hjemme. For jeg har sagt, at jeg kunne godt tænke mig en fire til fem ligesindede et eller andet sted. Så kunne vi tage ud og prøve at spille golf, og så kunne man måske gå og snakke om nogle ting og hjælpe hinanden i det daglige. Er der ikke sådan nogle netværk i kommunen? Nej, det er der ikke, men det er igen det. Jeg mangler måske drivet til at sige, nu gør jeg det, nu vælger jeg fem, jeg kunne tænke mig at være sammen med. Kunne I tænke jer, at vi en gang om måneden eller hveranden måned gjorde et eller andet... Det skulle nok mere være på det sociale plan. Følgende forhold er værd at bemærke ved citatet ovenfor. For det første synes der at være vanskeligheder med at få taget sig sammen til at danne en social gruppe. Derudover ytres der ønske om, at en gruppe ikke overstiger 5 personer, det vil sige, at Side 45

16 intimitet og konvergens i norm er vigtige ingredienser, hvilket også underbygges af ønsket om ligesindede. Fælles normer og værdier betyder, at usikkerheden reduceres. I interviewene kommer også forhold frem, som skræmmer, hvilket primært synes at vedrøre angsten for det fremmede. Følgende citat viser, at forventningerne til tilflyttere betinges af deres arbejdsmæssige status: Vi vil nok sætte pris på, at de, som flytter til kommunen, har et job, altså er uddannede er uddannede til et erhverv, hvor de kan skaffe sig arbejde. Hvis de starter med at være arbejdsløse eller bistandsmodtagere, så er det jo ikke dem dem er vi ikke så interesserede i, det må vi jo nok indrømme Altså det jeg frygter, det er, at vi bliver et socialt område, altså ligesom Lolland og Falster har... er blevet belemret med mange sociale tilfælde, og det er nok et af de steder, man skal sætte ind og prøve at undgå, at man får for stort præg af det, for de jager lige så mange væk... Mellem linierne synes respondenterne at give udtryk for et ubehag ved at åbne op for tilflyttere, der er arbejdsløse. Ud over den økonomiske belastning, som denne gruppe måtte bibringe kommunen, synes også mere forfængelige hensyn at spille ind. Det drejer sig om det negative billede, som arbejdsløse bringer med sig. Henvisningen til Lolland og Falster bunder sandsynligvis mere i mediernes behandling af tilbagestående landdistrikter end i konkret viden. Uanset om opfattelsen stemmer overens med virkeligheden, manifesterer ubehaget sig i en reel frygt, der i sidste ende har betydning for identifikationen med området. Side 46

17 Identifikationen Dette analyseområde vedrører forhold, som borgerne kan identificere sig med i Ørbæk Kommune. Ofte involverer definitioner af et lokalsamfund følelsen af at være en del af noget fælles og den måde, hvorpå ens holdninger og adfærd påvirkes af lokalsamfundet. Særlige forhold, som er vigtige for dette analysetema, er f.eks. respondenternes viden om området, imaginære grænser, følelser for området, om man ønsker at flytte væk, om man er tilfreds med de offentlige serviceydelser, og endelig kan lokalsamfundet bruges af symbolske årsager, der f.eks. kan vedrøre status eller livsstil. Selvhyldest er en indikator på identifikation, selv om det under devisen: Du skal ikke tro, du er noget, ofte er socialt forbudt at rose sig selv. Men retorisk bruger man selvhyldest som et middel til at skabe intern identifikation, det vil sige, at man samles omkring det, som gør én stolt. Der er mange eksempler på selvhyldest, som for eksempel når Odense by holder 1000 års jubilæum. Også virksomheder er opmærksomme på den interne effekt, som er følgen af at fejre virksomhedens fødselsdag. Man forsøger i offentlige brochurer at tegne et billede af kommunen som en landlig idyl. Budskabet om stokroser og stråtag synes dog ikke helt at slå igennem: Jo, det tro jeg godt nok, her er smukt. Men altså, noget du færdes i hver dag, det ved jeg ikke, om du tænker på er flot. Hvis du kører ned gennem Ørbæklundebakkerne, det er vel flot! Det sagde jeg lige til min kone i aftes: Jeg tror fandeme, der er flot her, men prøv at tænke på, hvor mange gange vi kører der hver dag Det er ligesom ud igennem skoven, ikke, det er jo også flot, men vi tænker altså ikke så meget over det. Der findes forskellige opfattelser af, hvad der er smukt. Ikke desto mindre er respondenterne i undersøgelsen meget bevidste om og ligefrem stolte af de kvaliteter, der ligger gemt i naturen i deres lokalområde. Citatet ovenfor er medtaget som et eksempel blandt mange. Respondenterne nævner ofte nogle af de mange særprægede områder, som er spredt rundt om i kommunen. Naturen bruges gerne i fritiden, ikke mindst til gå- og cykelture. Der tales meget om betydningen af at kunne cykle ugenert af den gennemgående trafik, som ikke er forsigtig nok ved overhaling af cyklister. Mange nævner de flotte udsigter over markerne og ned til havet. Strandene omtales. Skovene og parkerne er også værdsat. Side 47

18 Respondenterne udtrykker også klart deres interesse for og identifikation med de lokale sociale aktiviteter. Det er i særlig grad foreningslivet, som synes at holde sammen på en spredt flok af borgere i kommunen. Specielt Svindinge har et relativt stort antal foreninger, som inden for en række forskellige områder skaber aktivitet for borgerne. Her nævner man stolt, at enkelte medlemmer kommer helt fra Odense. Holdninger blandt dem, der har boet i kommunen i mange år, er positiv. Der argumenteres med, at man befinder sig godt, og at der er en dejlig atmosfære: Jeg kan godt lide at være herovre. Jeg hviler godt i... Jeg synes, der er sådan en ro og tryghed Hvad mener du med tryghed? Tryghed er både det, at man har nogle gode venner, og man har noget familie Har det noget med kriminalitet at gøre? Nej, nej, overhovedet ikke. Jeg synes ikke, at vi har været plaget af det herovre. Vi har i hvert fald ikke Trygt er måske også det forkerte ord, jeg synes bare, at det er rart at være her i området. Der er kønt, og der er en dejlig atmosfære. Jeg befinder mig godt. Jeg kunne slet ikke tænke mig at bo i Ørbæk. Jeg kunne nok ikke tænke mig at flytte, jeg er ikke så meget til noget nyt Jeg har det nok bedst her ikke i en by, jeg vil gerne have udsigt fred ude på landet. Det er naturligvis et udtryk for en opprioritering af det vante og genkendelige, det vil sige en indefra kommende følelse af sikkerhed mere end udefra kommende forhold. Det interessante ved ovenstående citat er, at tryghed ikke relateres til økonomiske parametre, men til socialt betingede forhold såsom venner og familie. Følgende citat omhandler netop de sociale bånds vigtighed for livet på landet: Vi er de samme, der stadigvæk spiller sammen, jo. Det er jo det, som er sjovt ved sammenholdet herude. Men der er det generelt inden for sporten alle steder. Vi er jo stadig det samme hold, som har spillet sammen siden 1972 altså sporten har givet mig utrolig meget fritidsmæssigt og samvær, og det er utroligt. Som ovenstående citat viser, er historiciteten en vigtig parameter for de sociale relationer på landet. De venskabelige bånd mellem borgerne kan ikke vedligeholdes, med mindre man mødes for at bekræfte hinandens fællesskab. Derfor er tætte relationer Side 48

19 ofte også et resultat af mange års socialisering. Rammerne omkring disse venskabsrelationer sættes af foreningslivet. Indholdet er sekundært. Om der er tale om skak, fodbold eller noget andet synes mindre vigtigt, da det er sammenholdet, der værdsættes mest. Sammenholdet har dog funktioner udover det umiddelbart sociale, idet det har afsmittende effekt på f.eks. arbejds- og erhvervslivet, således som det fremgår af følgende citat: I henviser kunder til hinanden? Ja, ja, det gør vi jeg har da i mange år haft værksted ovre hos jeg har det godt med andre kolleger i kommunen. Selvom man ikke selv deltager aktivt i diverse lokale initiativer, er man typisk meget imponeret over det engagement, der bliver lagt for dagen. I hele kommunen peges der ofte på arbejdet med at reetablere Svindinge Skole, efter den var blevet lukket af kommunen. En del af de interviewede personer angiver, at de nok ville prøve at gøre det samme, hvis deres lokale skole var lukningstruet. De omtaler den betydning, et lokalt kulturcenter har for lokalområdet. Skolen betyder meget for identifikationen med området. Skoler og forsamlingshuse omtales ligesom kirker og købmænd som det fysiske grundlag for fællesaktiviteter. Bemærkelsesværdigt er det dog, at de nævnes mere som muligheder eller som symbol og mindre som noget, man anvender i hverdagen. Man fortæller, at det er nødvendigt med en lokal købmand, og man omtaler de kirker, som findes på egnen, med respekt. Der udtrykkes dog en endnu større respekt for engagementet i det fælles. Det er altid med begejstring, når de interviewede angiver, at det fælles engagement, der ligger i foreningsarbejdet, gør dem stolte og hjælper dem med at føle sig knyttet til lokalområdet. Deltagelsen skal nærmere beskrives i det følgende afsnit. Side 49

20 Deltagelsen Deltagelse i lokale aktiviteter har stor betydning både for den enkelte og for fællesskabet. Hver deltager får mulighed for at give sig til kende, og fællesskabet styrkes af hver enkelts bidrag. Den enkeltes deltagelse og engagement forstærker individernes og organisationernes indflydelsespotentiale. Fra barnsben lærer man i familiens skød, i skolen, klubber og organisationer at bidrage til fællesskabet. I samvær med andre finder den enkelte ud af, hvad man kan tillade sig, og hvad der forventes af én. Det giver identitet til såvel personen som gruppen. I dag henter børnene forholdsvis megen inspiration i de elektroniske medier, men deltagelsen i små overskuelige grupper er stadig den væsentligste kilde til fællesskabsfølelsen. En sådan deltagelse giver ikke blot den enkelte en fornemmelse af identitet og fællesskab, den er også med til at koordinere de menneskelige handlinger og bidrager til integrationen af menneskene i det lokale samfund. Side 50

21 Der er forskellige grader af involvering i lokale sociale liv. Man kan være medlem af en gruppe uden at være særlig engageret i det, der foregår, eller uden at opnå indflydelse på de lokale beslutningsprocesser. Eksempelvis kan en medarbejder deltage i mødeaktiviteter på sin arbejdsplads uden at føle sig involveret der og uden at føle, at hans deltagelse har særlig stor betydning. Samme medarbejder kan føle, at hans engagement i lokalsamfundet gør en forskel. Graden af engagement bygger ikke altid på rationelle overvejelser. Deltagelsen kan være spontan, ligesom den kan være udtryk for ubetinget solidaritet. Der kan også være tale om samvær for samværets egen skyld, noget, som kan vise sig at have positive konsekvenser for hele fællesskabet. I næste citat omtales fællesspisning i en af landsbyerne: Men nu her i Svindinge, der er jo alle de her foreninger, der er fælles. De laver bl.a.. noget nu på næste fredag, men der har været en gang før, hvor de fik dansk bøf og jordbærgrød. Der var altså 103 mennesker meldt til. Det foregik nede i forsamlingshuset, og det kostede 30 kr. pr. næse Ja, det er fandeme billigt eller 40 kr. Der kom 103 mennesker Og nu skal det så være her næste fredag, hvor de skal have stegt flæsk og persillesovs. Jeg kan bare ikke huske, hvad vi skal have bagefter. Og hvad med de nye? Ja, der tror jeg, at der kommer mange forskellige. Der kommer alle. For ellers så mener jeg nok, at vi her i byen er delt op i tre grupper. Kan du beskrive dem? Hvad er det for nogen grupper? Ja, der er os gamle, som har været her altid Tilhører vi [red: interviewer som har boet her i 20 år] den gruppe? Side 51

22 Nej, I er tilflyttere. I tilhører en gruppe for jer selv Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, at vi er delt op her [red: ægtefællen tager ordet] der er kommet et socialt underlag der kommer nogle andre til at bo herude i de små landsbyer, som du var inde på med huspriserne. Vi får nogle huspriser, som vil tiltrække nogle folk, som måske ikke altid er så spændende at have. Som det fremgår af citatet, er der stor opbakning til sådanne arrangementer. Det understreges, at det er meget billigt at deltage. Citatet rummer også nogle oplysninger om gruppeopdelingen af kommunens borgere. At tale om gruppeopdelingen i et samfund, hvor ligheden værdsættes højt, er behæftet med et vist tabu, ikke mindst i et lille lokalsamfund. Det er nok derfor, at respondentens udsagn rationaliseres af vedkommendes ægtefælle med henvisning til huspriserne. Selvom udsagnet vedrørende grupper refererer til en bestemt egn, må det dog siges, at der er en vis universalitet i typerne. Den første type, der henvises til, er de barnefødte borgere. Den anden type er tilflytterne, og den tredje type vedrører det sociale underlag. Det, der kommer til udtryk, er nok et ønske om at kunne fastholde den værdiopfattelse, som man selv mener gælder for ens lokalsamfund. I et andet interview omtales en købmandsbutik, som drives af en fremmed. Vedkommende bor uden for kommunen og er, som det blev udtrykt, sikkert på noget overførselsindkomst og driver så sin meget lille beskidte butik. Det kan måske overraske, men den type udsagn er ikke så ualmindelige i undersøgelsen, og nogle af dem er endog fremkommet i paneldiskussioner, hvor en halv snes borgere var til stede, uden at nogle af dem protesterede. Endvidere har vi fået det indtryk, at de tilflyttende særlinge har det vanskeligere end de barnefødte særlinge. Sidstnævnte omtales med overbærenhed i stemmen, mens førstnævnte omtales i lidt vrede toner. Bl.a. tales der om en transvestit med stor forståelse og respekt. Han bliver ikke fordømt ligesom de tilflyttende særlige personer, som betaler billig husleje, og som i de fleste tilfælde formodes at modtage boligstøtte. Citatet ovenfor viser dog, at hvis man skaber de rette rammer, kan en opblødning af politiske grupper godt forekomme. Det må nemlig forudsættes, at der i forbindelse med fællesspisning sker forskellige former for social tillempning takket være informationsdeling, bedre viden om hinanden, støtte og hjælp. Folk lærer hinanden at kende. Side 52

23 Til gengæld spores der store forskelle og modsætninger, når den geografiske spredning øges, hvilket resulterer i modstand og mistillid. Det store problem i Ørbæk Kommune, når det gælder deltagelse, sammenhold og forståelse, er levende illustreret i nedenstående interviewudsnit: Der mangler nu, når man snakker landsby, at man ikke bliver bange for Ørbæk mere. Jeg føler, at de små landsbyer, der ligger rundt om, simpelthen er bange for, at Ørbæk skal få alt, hvad der foregår. Så de kæmper med næb og kløer for at få en halv hal og et forsamlingshus og en gymnastiksal og sådan noget derude, som da er fint nok til nogle ting ting men, som ikke kan bruges til ret meget, når det kommer til stykket... Der er en halv hal i Herrested og i Tårup Det er fordi de stærke folk, de sidder i landsbyerne rundt om Ørbæk... Måske ikke de stærke folk, men så de ihærdige folk. Dem, som vil arbejde for sagen... De kæmper hver især for at få det ud i deres ende af kommunen. De kæmper hver især for at beholde det ude ved sig selv både med skoler og det ene og det andet. Det må ikke komme ind til Ørbæk, det er ligesom, at Ørbæk er et fyord. Omvendt udtrykker landsbyerne, at Ørbæk by forsøger at centralisere alting. Vi har fået det indtryk, at der kæmpes med næb og kløer mellem de forskellige landsbyer og endnu mere mellem disse og Ørbæk. Der drejer sig primært om at få så mange anlægsinvesteringer som muligt lagt ud i de forskellige landsbyer i kommunen. Citatet giver udtryk for, at det politiske magtspil udøves af forskellige personer rundt om i Side 53

24 kommunen. Interessant er det, at selv en positiv indsats kan blive opfattet negativt af dem, som kan tolke den som noget, man gør for selv at få fordel af det. Der kan være mange motiver til at bidrage til udviklingen, og de udspringer sjældent fra kun én grundtanke. De aktives indsat kan bygge på erhvervs- og håndværksmæssig forståelse, men også på politisk bevidsthed eller uddannelseskompetencer. Personer, som gør brug af deres uddannelsesmæssige kvalifikationer, har ofte forståelse for sammenhængenes kompleksitet, hvilket viser sig som en større og større fordel, da kompleksiteten i samfundet øges. Uanset hvem der deltager i udviklingen af fællesskabet, er det nødvendigt at samle kompetencerne i arbejdet med det fælles bedste, hvilket også kommer til udtryk i nedenstående citat: Jeg tænkte på, at hvis alle de der meget aktive mennesker, alle de ildsjæle, hvis de satte sig ned her i Ørbæk i stedet for og sagde, hvad kan vi gøre for Ørbæk? I stedet for at Svindinge sætter sig ned og siger, hvad kan vi trække til Svindinge? Hvad kan vi lave i Herrested, og hvad kan vi lave i ditten og dattensted?... Det er jo et kæmpe energifelt, der ligger i de mennesker der. Og det er også dem, som driver foreningslivet ude på de steder. Der spores med andre ord et ønske om større sammenhold bl.a. om at dele information med hinanden. Det vil sige, at man ikke søger at få monopol på erfaringer, men at alle får adgang til strategisk viden (f.eks. om, hvorledes man søger fonde etc.). Dette vil også føre til, at man i højere grad end hidtil vil forpligte sig til aktiviteter af betydning for fællesskabet. Af de mere væsentlige aktiviteter for fællesskabet kan nævnes Åben-Kommuneprojektet, som af alle informanter beskrives som en stor succes. Nedenstående citat er netop et eksempel på de positive effekter, som et sådant engagement har haft på den enkelte erhvervsdrivende: Side 54

25 Hvorfor deltog I i Åben-Kommune- projektet? For at støtte op om projektet i første omgang...vi blev spurgt, om vi havde lyst til at deltage, og det kunne da være meget spændende... Der kom jo virkelig mange mennesker, og efterhånden som man først havde sagt ja, så begyndte ideerne at tage form, og så blev der lanceret lidt mere... Jeg synes egentlig også, det er... altså man skal ikke gøre det alt for tit, men hvis man har overskud til det, så synes jeg egentlig, at det er spændende nok at vise frem, hvad vi går og laver her, og det må også være spændende... altså selvfølgelig kan man godt sige, at man har en forpligtelse, for det har man et eller andet sted også over for lokalsamfundet, når den og den ligger og kører forbi hver dag, hvad der egentlig sker herinde, det synes jeg da, at man har. Hvad har Åben Kommune konkret ført til? Det har givet noget reklame kan man sige for dem, der har været her, og så er de kommet senere og har købt. De har opdaget, hvad de kunne købe her. I er blevet mere kendte her i området? Ja, altså det har givet et praj om, at hvis man bliver lidt mere synlig, jamen så kan det også lade sig gøre, at der kommer flere mennesker, hvis man vi lhave lidt mere butik og noget i den stil, ikke også... og så har det også givet lidt positivt, at det har været hyggeligt, at folk så er kommet igen, og man har fået snakket om den dag... Jo, men et eller andet sted synes jeg da også, det er rart, at når man møder folk [de lokale] så ved man, hvad de laver, og de ved, hvad vi laver... det synes jeg da egentlig er meget rart... altså menneskeligt set mener jeg, det giver noget, men forretningsmæssigt der mener jeg ikke, det giver noget af betydning. Et åben-kommune-arrangement kan give en personlig tilfredsstillelse takket være mødet med andre mennesker. Det kan også opfattes som en oplysningsforpligtelse over for de lokale borgere, som kører forbi hver dag. Fordelene kan opsummeres til større synlighed, åbenhed og stolthed. Perifert synes den slags aktiviteter også at kunne have erhvervsmæssig betydning, idet deltagerne får mulighed for at danne sig nogle indledende erfaringer, som måske på et senere tidspunkt kan komme til nytte (f.eks. i forbindelse med butiksudvikling, som nævnes i ovenstående citat). Interviewene viser, at erhvervslivet i området gerne vil åbne sig op over for omverdenen: Vi har talt om et åbent-hus-arrangement, så folk ligesom kunne se, hvad vi laver. Der hersker dog ikke tvivl om, at det er svært at afse tid til at deltage i forskellige arrangementer. Når man endelig har tid tilovers, kommer familie og venner for de flestes vedkommende i første række. Det fremgår eksempelvis af følgende citat: Side 55

26 Vi har så tit talt om, at vi er nok ikke så villige i at ofre to-tre aftener om ugen hjemmefra for at drive en gymnastikforening eller noget andet. Vi har nok i kone og børn og vores egne ting. Man kan da godt frygte lidt, at forsamlingshuse og foreningsliv uddør, for mange af dem, der virkelig også kæmper for det, er folk på over 50 år. De har et andet forhold til det, end vi andre har, for vi sætter os bare ind i bilen og kører. Kan vi ikke bowle i Ørbæk, jamen, så kører vi bare til Nyborg og bowler... vi tænker ikke sådan i afstande, som de gør. Tilsyneladende frygter mange, at forsamlingshusene og foreningslivet uddør. Men der er noget modsætningsfyldt i dette udsagn, da man ikke selv er interesseret i at deltage, men hellere vil bruge tiden med familien. Skismaet mellem ønsket om at bevare en række lokale aktivitetsmuligheder og egen involvering kan henføres til drømmen om det tabte fællesskab. Det forhold, at fællesskabet er under forandring, er noget, der også bemærkes af de ældre informanter, som de følgende to citater udtrykker: førhen der kendte man alle, men i dag er der intet sammenhold i Refsvindinge mere. I andre byer, i Ørbæk, har der nok aldrig været det store sammenhold. Men i Refsvindinge, da jeg var barn og var til bal i forsamlingshuset, der var der nok over tohundrede mennesker - unge som gamle - de morede sig og gjorde ved. I dag er der overhovedet intet sammenhold. De kan ikke - der er lige nogle få stykker man kommer ikke så meget hinanden ved, som man gjorde før. Ovenstående citat vedrører opfattelsen af sammenholdet i et lokalområde. Fortiden spøger i forståelsen af fællesskabet år Rammerne for fællesskabet blev sat af forsamlingshuset, hvor generationerne var samlet, tilsyneladende til stor fornøjelse for begge parter. Mellem linierne spores fundamentale forandringer både i traditionerne og i forholdet mellem unge og gamle. Problemet er, at man ikke kommer hinanden ved, som man gjorde før. Som følgende citat berører, har det i høj grad med udskiftning af personer i lokalområdet at gøre, dvs. at folk flytter hyppigere, end man gjorde før (mobilitet), og at tilflytterne ikke indordner sig under de strukturer, som allerede eksisterer i området. Problemet synes dermed at kunne udvides til at vedrøre stabilitet. Førhen lå stabiliteten i relationerne, men disse er i dag under konstant forandring: Du kan jo se nede i Langå, der er så mange små generationer, der begynder at komme ned, hvor de gamle flytter fra, der kommer nye til. Husene er forholdsvis billige sådan nogle steder, så der kommer der mange unge til men der er stor udskiftning!... Der er stor udskiftning! Der går ikke så lang tid, så er de væk igen og så bliver de skilt og... Side 56