Computerstøttet beregning
|
|
- Hilmar Holst
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CSB 2009 p. 1/16 Computerstøttet beregning Lektion 1. Introduktion Martin Qvist Det Ingeniør-, Natur-, og Sundhedsvidenskabelige Basisår, Aalborg Universitet, 3. februar 2009 people.math.aau.dk/ qvist/teaching/csb-09
2 CSB 2009 p. 2/16 Hvad er CSB? Computerstøttet beregning (på engelsk, Scientific Computing), er: Et matematikkursus: Vi arbejder med matematiske problemer, matematiske begreber og giver matematiske argumenter
3 CSB 2009 p. 2/16 Hvad er CSB? Computerstøttet beregning (på engelsk, Scientific Computing), er: Et matematikkursus: Vi arbejder med matematiske problemer, matematiske begreber og giver matematiske argumenter Et datalogikursus: Vil vil beskæftige os med algoritmer til løsning af problemerne, analysere algoritmerne (kompleksitet og konvergensrate) og implementere algoritmerne
4 CSB 2009 p. 2/16 Hvad er CSB? Computerstøttet beregning (på engelsk, Scientific Computing), er: Et matematikkursus: Vi arbejder med matematiske problemer, matematiske begreber og giver matematiske argumenter Et datalogikursus: Vil vil beskæftige os med algoritmer til løsning af problemerne, analysere algoritmerne (kompleksitet og konvergensrate) og implementere algoritmerne Et fysikkursus: Problemstillingerne vil (bl.a.) være motiveret udfra fysiske fænomener
5 CSB 2009 p. 2/16 Hvad er CSB? Computerstøttet beregning (på engelsk, Scientific Computing), er: Et matematikkursus: Vi arbejder med matematiske problemer, matematiske begreber og giver matematiske argumenter Et datalogikursus: Vil vil beskæftige os med algoritmer til løsning af problemerne, analysere algoritmerne (kompleksitet og konvergensrate) og implementere algoritmerne Et fysikkursus: Problemstillingerne vil (bl.a.) være motiveret udfra fysiske fænomener Det handler om algoritmer til beregning af approksimationer til eksakte matematiske objekter og om vurdering af den følgende fejl
6 CSB 2009 p. 3/16 Tværfagligt snit CSB er et hastigt voksende felt indenfor anvendt matematik, som indeholder elementer af Ingeniørvidenskab: Problemerne er hentet fra virkelighedens verden og formuleret i matematisk terminologi (differentialligninger, integralligninger etc. ) Datalogi: Problemerne kan ikke løses eksakt (i modsætning til det I har set på Matematik 1!), så derfor må vi bruge computere til at beregne en numerisk løsning Matematik: Matematikken fortæller os hvordan en numerisk løsning kan beregnes og hvor god den er. Eller måske vigtigere: at det ikke går galt.
7 CSB 2009 p. 4/16 Eks. på CSB Vejrudsigt: Gigantisk dynamisk system. Begyndelsesbetingelserne er kendt (vejret lige nu) og dynamikken er (delvis) fastlagt af systemer af differentialligninger ( Simulering af komplekse mekaniske systemer: Ballistik, fjedersystemer, stive legemers bevægelse. Fænomenets fysik er beskrevet udfra Newtons mekanik ( Computerspil og animerede tegnefilm: Physically based modelling. For at lave realistiske animationer modelleres fysiske fænomener og deres interaktion (delvist) ved differentialligninger. CERN
8 CSB 2009 p. 5/16 Fra studieordningen Formålet med CSB er Teori: At de studerende opnår et grundlæggende kendskab til nogle metoder og algoritmer for computerstøttede beregninger... Praktisk:...at de opnår erfaring med anvendelsen af disse metoder og algoritmer på konkrete store beregninger
9 CSB 2009 p. 6/16 Indhold Introduktion til Maple og Matlab Repræsentation af tal i en computer. Afrundingsfejl Løsning af ikke-lineære ligninger Taylors formel og approksimation af funktioner Interpolation Numerisk integration Numerisk løsning af differentialligninger Numerisk lineær algebra Eksempler på store beregninger
10 CSB 2009 p. 7/16 Materialer Peter R. Turner, Guide to Scientific Computing, Macmillan Press 2000 Maple og Matlab. Kan hentes gratis på tnb.aau.dk/edb/software Hjemmeside med spisesedler, eksempler osv.: people.math.aau.dk/~qvist/teaching/csb-09
11 CSB 2009 p. 8/16 Form og forventninger Samme form som i andre matematikkurser: Repetition - Opgaveregning - Forelæsning
12 CSB 2009 p. 8/16 Form og forventninger Samme form som i andre matematikkurser: Repetition - Opgaveregning - Forelæsning Hvordan du kommer igennem kurset: Arbejd seriøst under opgaveregning
13 CSB 2009 p. 8/16 Form og forventninger Samme form som i andre matematikkurser: Repetition - Opgaveregning - Forelæsning Hvordan du kommer igennem kurset: Arbejd seriøst under opgaveregning Spørg hjælpelæreren og mig
14 CSB 2009 p. 8/16 Form og forventninger Samme form som i andre matematikkurser: Repetition - Opgaveregning - Forelæsning Hvordan du kommer igennem kurset: Arbejd seriøst under opgaveregning Spørg hjælpelæreren og mig Frygt ikke Maple (eller Matlab)
15 CSB 2009 p. 8/16 Form og forventninger Samme form som i andre matematikkurser: Repetition - Opgaveregning - Forelæsning Hvordan du kommer igennem kurset: Arbejd seriøst under opgaveregning Spørg hjælpelæreren og mig Frygt ikke Maple (eller Matlab) Imellem to kursusgange: Studer i dybden allerede gennemgået stof og læs kursorisk det nye stof
16 CSB 2009 p. 8/16 Form og forventninger Samme form som i andre matematikkurser: Repetition - Opgaveregning - Forelæsning Hvordan du kommer igennem kurset: Arbejd seriøst under opgaveregning Spørg hjælpelæreren og mig Frygt ikke Maple (eller Matlab) Imellem to kursusgange: Studer i dybden allerede gennemgået stof og læs kursorisk det nye stof Feedback: Kommentarer og spørgsmål omkring form og indhold modtages med glæde!
17 CSB 2009 p. 8/16 Form og forventninger Samme form som i andre matematikkurser: Repetition - Opgaveregning - Forelæsning Hvordan du kommer igennem kurset: Arbejd seriøst under opgaveregning Spørg hjælpelæreren og mig Frygt ikke Maple (eller Matlab) Imellem to kursusgange: Studer i dybden allerede gennemgået stof og læs kursorisk det nye stof Feedback: Kommentarer og spørgsmål omkring form og indhold modtages med glæde! Eksamen: SE-kursus = eksamen.
18 CSB 2009 p. 9/16 Repræsentation af reelle tal Problem: Repræsentation af et reelt tal på computer. Balancegang mellem præcision og hukommelse.
19 CSB 2009 p. 9/16 Repræsentation af reelle tal Problem: Repræsentation af et reelt tal på computer. Balancegang mellem præcision og hukommelse. Eksempel x = e 5 = 148, Med 4 betydende cifre: x 148, 4 Notation: 148, 4 = +1, =
20 CSB 2009 p. 9/16 Repræsentation af reelle tal Problem: Repræsentation af et reelt tal på computer. Balancegang mellem præcision og hukommelse. Eksempel x = e 5 = 148, Med 4 betydende cifre: x 148, 4 Notation: 148, 4 = +1, = fortegn mantissa base eksponent
21 CSB 2009 p. 10/16 Binær repræsentation Binær repræsentation: x +1, Det vil sige: x = ( ) = 148, = +1, Binær repræsentation benyttes i de fleste computere.
22 CSB 2009 p. 11/16 Generel base Sætning: Givet et grundtal β N,β > 1. Da findes for ethvert reelt tal x en repræsentation x = ±f β E = hvor mantissaen d k β k+e k=0 = d 0 β E + d 1 β 1+E + d 2 β 2+E +, f = d 0,d 1 d 2 d 3..., d k N, 0 d k < β, d 0 0 og eksponenten E Z.
23 CSB 2009 p. 12/16 Flydende tal Givet en base β (eks.: 2, 10, 16,... ) og x > 0, x = f β E mantissa eksponent Repræsentationen kaldes normaliseret hvis 1 f < β Opgave: Angiv den normaliserede flydende decimaltals-repræsentation af og den binære... x = 25 2
24 CSB 2009 p. 13/16 Afrunding af flydende tal Der opereres med fire typer af afrunding. I Maple er det styret af system-variablen Rounding. Type Maple retning symmetrisk Rounding:=nearest afskære Rounding:=0 0 nedrunde Rounding:=-infinity oprunde Rounding:=infinity
25 CSB 2009 p. 14/16 IEEE standard Acceptabel løsning: IEEE-standard for (binær) repræsentation af flydende tal, der benyttes i mange arkitekturer. single-precision: bruger 32 bits per tal double-precision: bruger 64 bits per tal Fordeling: Antal bits Single-precision Double-precision Fortegn 1 1 Eksponent 8 11 Mantissa Bemærk: Det første 1-tal i den normaliserede binære repræsentation er unødvendig at gemme (implicit bit).
26 CSB 2009 p. 15/16 Flydende tal i Maple I Maple håndteres tallene helst eksakt som brøker Med kommandoen evalf(x) konverteres tallet x til et flydende tal, et såkaldt software float. Antal betydende cifre er styret af variablen Digits; basen er 10. Med kommandoen evalhf(x) konverteres tallet x til et flydende tal, et såkaldt hardware float. Repræsentationen afhænger da af maskinens arkitektur. Basen vil typisk være 2.
27 CSB 2009 p. 16/16 Opgaveregning Vi ses igen kl. 15:30.
Noter til Computerstøttet Beregning Taylors formel
Noter til Computerstøttet Beregning Taylors formel Arne Jensen c 23 1 Introduktion I disse noter formulerer og beviser vi Taylors formel. Den spiller en vigtig rolle ved teoretiske overvejelser, og også
Læs mereMatematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 15
Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 15 Morten Grud Rasmussen 1. november, 2013 1 Numerisk analyse [Bogens afsnit 19.1 side 788] 1.1 Grundlæggende numerik Groft sagt handler numerisk analyse
Læs mereRepræsentation af tal
Repræsentation af tal DM534 Rolf Fagerberg 1 / 18 Mål Målet for disse slides er at beskrive, hvordan tal repræsenteres som bitmønstre i computere. Dette emne er et uddrag af kurset DM548 Computerarkitektur
Læs mereMatematisk modellering og numeriske metoder
Matematisk modellering og numeriske metoder Morten Grud Rasmussen 14. september 016 1 Numerisk analyse 1.1 Grundlæggende numerik Groft sagt handler numerisk analyse om at bringe matematiske problemer på
Læs mereProgrammering. Det rent og skært nødvendige, det elementært nødvendige! Morten Dam Jørgensen
Programmering Det rent og skært nødvendige, det elementært nødvendige! Morten Dam Jørgensen Oversigt Undervisningen Hvad er programmering Hvordan er et program organiseret? Programmering og fysik Nobelprisen
Læs mereRepræsentation af tal
Repræsentation af tal DM534 Rolf Fagerberg Mål Målet for disse slides er at beskrive, hvordan tal repræsenteres som bitmønstre i computere. Dette emne er et uddrag af kurset DM548 Computerarkitektur og
Læs mereFagets IT Introduktion til MATLAB
Fagets IT Introduktion til MATLAB Mads G. Christensen mgc@kom.auc.dk Afdeling for Kommunikationsteknologi, Aalborg Universitet. MATLAB 2002 p.1/28 Kursusoversigt 1. Introduktion, matrix-indeksering, -operationer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Matematik A Claus Simonsen 14MABA61
Læs mereMat 6 projekt Projektoplæg 22. januar 2013
1 Generelt om projektet For nogle af de studerende er 6. semester det semester hvor man skal skrive bachelorprojekt. Andre har allerede skrevet bachelorprojekt i et andet fag. For dem er det et almindeligt
Læs mereLineær Algebra, kursusgang
Lineær Algebra, 2018 1. kursusgang Lisbeth Fajstrup Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet LinAlg September 2018 Velkommen til Lineær algebra Kursusholder - Lisbeth Fajstrup. Kontor: Skjernvej
Læs mereRolf Fagerberg. Forår 2012
Forår 2012 Mål for i dag Dagens program: 1 2 3 4 5 6 Forudsætninger: DM502 og DM503 Timer: 50% forelæsninger, 50% øvelser Forudsætninger: DM502 og DM503 Eksamenform: Skriftlig eksamen: Timer: 50% forelæsninger,
Læs mereFAGMODULBESKRIVELSE for Matematik
0 FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Matematik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...
Læs merePerspektiverende Datalogikursus
Perspektiverende Datalogikursus Algoritmer og kompleksitet Gerth Stølting Brodal 1 Perspektiverende kursus Formål: Vise bredden af Datalogi. Vise fagets anvendelighed. Vise konkrete eksempler på hvad datalogi
Læs mereLæringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer
Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 7
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i machine learning og datavidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse
Læs merePerspektiverende Datalogikursus
Perspektiverende Datalogikursus Uge 1 - Algoritmer og kompleksitet Gerth Stølting Brodal 25. august 2004 1 Perspektiverende kursus Formål: Vise fagets bredde. Vise fagets anvendelighed. Vise konkrete eksempler
Læs mereFAGMODULBESKRIVELSE for Fysik
0 FAGMODULBESKRIVELSE for Fysik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Fysik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning... 2 Anbefalede
Læs mereSkriftlig Eksamen Algoritmer og Sandsynlighed (DM538)
Skriftlig Eksamen Algoritmer og Sandsynlighed (DM538) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Fredag den 25. januar 2013 kl. 1013 Alle hjælpemidler (computer, lærebøger, notater,
Læs mereDe Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk
De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU 1 Hvorfor en ny karakterskala? Baggrund Væk fra undtagelseskarakteren 13 Færre trin omkring middelkarakteren (7,8,9) Væk fra pr. automatik
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 7
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning
Læs mereRolf Fagerberg. Forår 2013
Forår 2013 Mål for i dag Dagens program: 1 2 3 4 5 6 Forudsætninger: DM536 og DM537 Timer: 50% forelæsninger, 50% øvelser Forudsætninger: DM536 og DM537 Eksamenform: Skriftlig eksamen: Timer: 50% forelæsninger,
Læs merePerspektiverende Datalogikursus
Perspektiverende Datalogikursus Algoritmer og kompleksitet Gerth Stølting Brodal 1 Perspektiverende kursus Formål: Vise bredden af Datalogi. Vise fagets anvendelighed. Vise konkrete eksempler på hvad datalogi
Læs mereÅrsplan for 7. klasse, matematik
Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet
Læs mereVarmeligningen og cosinuspolynomier.
Varmeligningen og cosinuspolynomier. Projekt for MM50 Marts 009 Hans J. Munkholm 0. Praktiske oplysninger Dette projekt besvares af de studerende, som er tilmeldt eksamen i MM50 uden at være tilmeldt eksamen
Læs mereKøbenhavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet. Afleveringsopgave 4
Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet Lineær Algebra LinAlg Afleveringsopgave 4 Eventuelle besvarelser laves i grupper af 2-3 personer og afleveres i to eksemplarer med 3 udfyldte forsider
Læs mereM A S T E R I M AT E M AT I K
MASTER I MATEMATIK 2-årig masteruddannelse evu.aau.dk Master i Matematik Matematik er de naturvidenskabelige og tekniske videnskabers sprog, ligesom matematik spiller en stor rolle i økonomi og samfundsvidenskaber
Læs mereDM507 Algoritmer og datastrukturer
DM507 Algoritmer og datastrukturer Introduktion til kurset Rolf Fagerberg Forår 2019 1 / 20 Hvem er vi? Underviser: Rolf Fagerberg, Institut for Matematik og Datalogi (IMADA) Forskningsområde: algoritmer
Læs mereProjekt 4.9 Bernouillis differentialligning
Projekt 4.9 Bernouillis differentialligning (Dette projekt dækker læreplanens krav om supplerende stof vedr. differentialligningsmodeller. Projektet hænger godt sammen med projekt 4.0: Fiskerimodeller,
Læs mereRobusthed i geometriske algoritmer
18. december 2008 Flydende tal Oversigt Teori: Reel RAM reelle tal og uendelig præcision. Data i generel position. O(1) tid pr. basal regneoperation. Praksis: Endelig præcision. Flydende tal afrundingsfejl.
Læs mereIntroduktion til DM507
Introduktion til DM507 Rolf Fagerberg Forår 2017 1 / 20 Hvem er vi? Underviser: Rolf Fagerberg, IMADA Forskningsområde: algoritmer og datastrukturer 2 / 20 Hvem er vi? Underviser: Rolf Fagerberg, IMADA
Læs mereJan B. Larsen HTX Næstved Computational Thinking Albena Nielsen N. Zahles Gymnasium 2018/2019
Forløb: Toksikologi Fag og emner Forløbet kan laves udelukkende i matematik og bioteknologi, men der er oplagt, at det implementeres i andre fag. Matematik modellering, differenceligninger, sandsynlighed,
Læs mereMatematik-teknologi 3. semester Projekt introduktion
Matematik-teknologi 3. semester Projekt introduktion Thomas Arildsen, Arne Jensen, Rafael Wisniewski Version 3 31. august 2015 1 Indledning Dette dokument giver en introduktion til projektmodulet på 3.
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Modellering
MULTI 7 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Læs og skriv matematik Eleven kan kommunikere mundtligt og skriftligt med og om matematik
Læs mereM2CAL2 Calculus og Indledende Lineær algebra
M2CAL2 Calculus og Indledende Lineær algebra Agenda Velkommen Præsentation mig Præsentation af M2CAL2 Kursusbeskrivelse, herunder læringsmål Eksamen Lærebøger Skema/Blackboard Kalender Fildeling En typisk
Læs mereOPGAVER 1. Approksimerende polynomier. Håndregning
OPGAVER 1 Opgaver til Uge 4 Store Dag Opgave 1 Approksimerende polynomier. Håndregning a) Find for hver af de følgende funktioner deres approksimerende polynomiumer af første og anden grad med udviklingspunkt
Læs mereRepræsentation af tal
Repræsentation af tal DM534 Rolf Fagerberg Bitmønstre 01101011 0001100101011011... Bitmønstre skal fortolkes for at have en betydning: Tal (heltal, decimaltal (kommatal)) Bogstaver Computerinstruktion
Læs mereIMADAs Fagråd. Evalueringsrapport. Matematik & Datalogi. 2. juni 2011. Kontaktpersoner
Evalueringsrapport Matematik & Datalogi 2. juni 2011 Kontaktpersoner Christian Kudahl - chkud08@student.sdu.dk Maria Buhl Hansen - marih09@student.sdu.dk Indhold Indhold 2 1 Indledning 4 1.1 Matematik-økonomi.......................
Læs mereRolf Fagerberg. Forår 2015
Forår 2015 Dagens program 1 2 3 4 5 Underviser:, IMADA Forskningsområde: algoritmer og datastrukturer Underviser:, IMADA Forskningsområde: algoritmer og datastrukturer Deltagere: BA i Datalogi BA i Software
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Basisår Computerstøttet Beregning Naturvidenskab - Datalogi/Software/Matematik E-OPG 3
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Basisår 2003-2004 Computerstøttet Beregning Naturvidenskab - Datalogi/Software/Matematik 1 Introduktion E-OPG 3 Dette er den tredje store opgave, som skal danne grundlag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Matematik A Claus Simonsen 15MABA61
Læs mereMatematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 19
Matematisk modellering numeriske metoder Lektion 19 Morten Grud Rasmussen 15. november, 2013 1 Mangeskridtsmetoder til løsning af førsteordens ODE er [Bens afsnit 21.2 side 908] 1.1 Adams-Bashforth-metoder
Læs merePerspektiverende Datalogikursus Uge 1 - Algoritmer og kompleksitet
Perspektiverende Datalogikursus Uge 1 - Algoritmer og kompleksitet Gerth Stølting Brodal 30. august 2006 ½ Perspektiverende kursus Formål: Vise bredden af Datalogi. Vise fagets anvendelighed. Vise konkrete
Læs mereRolf Fagerberg. Forår 2015
Forår 2015 Dagens program 1 2 3 4 5 Underviser:, IMADA Forskningsområde: algoritmer og datastrukturer Deltagere: BA i Datalogi BA i Software Engineering BA i Matematik-Økonomi BA i Anvendt Matematik BA
Læs mereCAS som grundvilkår. Matematik på hf. Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf
CAS som grundvilkår Matematik på hf Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf At spørge og svare i, med, om matematik At omgås sprog og redskaber i matematik De 8 kompetencer = 2 + 6 kompetencer
Læs mereFagmodul i Fysik. Ændringer af 1. september 2015, 1. september 2016 og 1. september 2017, fremgår sidst i dokumentet. Formål
Roskilde Universitet Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser Fagmodul i Fysik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2017 2012-1235 Ændringer af 1. september 2015, 1. september 2016 og 1. september
Læs mereFagmodul i Matematik med ændringer 1. februar 2016
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Matematik Fagmodul i Matematik med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1216 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen
Læs mereFaglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. ITinddragelse.
Fag:matematik Hold:18 Lærer:ym Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering 33-37 Hovedvægten er elevernes forståelse for matematiske begreber.
Læs mereSelvstudium 1, Diskret matematik
Selvstudium 1, Diskret matematik Matematik på første studieår for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser Aalborg Universitet I dette selfstudium interesserer vi os alene for tidskompleksitet. Kompleksitet
Læs mereRoskilde Universitet Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser
Roskilde Universitet Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser Fagmodul i Matematik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-1216 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016 og 1. september
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017 Marie
Læs mere3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Læs mereStudieretningsprojekt i matematik og biologi Lotka-Volterra modellen en beskrivelse af forholdet mellem byttedyr og rovdyr
8. april 2007 Studieretningsprojekt i matematik og biologi Lotka-Volterra modellen en beskrivelse af forholdet mellem byttedyr og rovdyr Skrevet af Flóvin Tór Nygaard Næs og Lise Danelund Introduktion
Læs mereFag- og indholdsplan 9. kl.:
Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og
Læs mereSpace Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen
Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.
Læs mereÅrsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende
Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,
Læs merefaglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk
faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse
Læs mereMM01 (Mat A) Ugeseddel 1
Institut for Matematik og Datalogi 2. august 200 Syddansk Universitet, Odense HJM/LL MM0 (Mat A) Ugeseddel Velkommen til kurset MM0 (Matematik A). Forelæsninger: afholdes i to ugentlige timer, onsdag kl.
Læs mereStudieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin Aug 10- jun 11
Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 10- jun 11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Tekniske Gymnasium HTX Matematik B1 Klavs Skjold
Læs mereStudieretningsprojekt i matematik og biologi Lotka-Volterra modellen en beskrivelse af forholdet mellem byttedyr og rovdyr
8. april 2007 Studieretningsprojekt i matematik og biologi Lotka-Volterra modellen en beskrivelse af forholdet mellem byttedyr og rovdyr Skrevet af Flóvin Tór Nygaard Næs og Lise Danelund Introduktion
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016til juni 2019 Institution VID gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsestid i
Læs mereMatematikkens metoder illustreret med eksempler fra ligningernes historie. Jessica Carter Institut for Matematik og Datalogi, SDU 12.
illustreret med eksempler fra ligningernes historie Institut for Matematik og Datalogi, SDU 12. april 2019 Matematiklærerdag, Aarhus Universitet I læreplanen for Studieretningsprojektet står: I studieretningsprojektet
Læs meret a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 7. november 2015 Slide 1/25
Slide 1/25 Indhold 1 2 3 4 5 6 7 8 Slide 2/25 Om undervisningen Hvorfor er vi her? Slide 3/25 Om undervisningen Hvorfor er vi her? Hvad kommer der til at ske? 1) Teoretisk gennemgang ved tavlen. 2) Instruktion
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008-juni 2011 Institution Sukkertoppen/Københavns tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereKøbenhavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet. DATALOGI V - Introduktion til Scientific Computing. Ugeseddel 3
Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet DATALOGI V - Introduktion til Scientific Computing Ugeseddel 3 Meddelelser: Bemærk venligst, at jeg den 23/2 starter med at forelæse over ca. 25
Læs mereReferat fra semestergruppemøde nr. 1 Sundhedsteknologi 2. semester
Referat fra semestergruppemøde nr. 1 Sundhedsteknologi 2. semester B216 Mandag den 1. marts kl. 13.00 i lok. A315 Gruppe Navn Til stede Med afbud Uden afbud Carsten W. Stoltenberg cstolt16@student.aau.dk
Læs mereBits, bit operationer, integers og floating point
Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk Bits, bit operationer, integers og floating point Denne artikel beskriver hvordan data gemmes som bits og hvordan man kan manipulere med bits. Den forudsætter
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereDet teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave C
Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave C Opgaven består af tre dele, hver med en række spørgsmål, efterfulgt af en liste af teorispørgsmål. I alle opgavespørgsmålene
Læs mereFagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Fysik Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1235 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen
Læs mereSÆRE SYMBOLER OG FORVIRRENDE FORMLER
SÆRE SYMBOLER OG FORVIRRENDE FORMLER Et oplæg om brugen af symboler og formler i undervisningen og om nogle af de problemer, de er skyld i. Marit Hvalsøe Schou IN D H O L D Præsentation Symboler i overgangen
Læs mereEt udtryk på formena n kaldes en potens med grundtal a og eksponent n. Vi vil kun betragte potenser hvor grundtallet er positivt, altså a>0.
Konkrete funktioner Potenser Som udgangspunkt er brugen af potenser blot en forkortelse for at gange et tal med sig selv et antal gange. Hvis a Rskriver vi a 2 for a a a 3 for a a a a 4 for a a a a (1).
Læs mere10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik
10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereÅrsplan i matematik klasse
32-36 Brøker og Én brøk - forskellige betydninger en helhed ved hjælp af brøker. en helhed ved hjælp af brøker. Eleven kan bruge brøker til at beskrive forholdet mellem to størrelser. Eleven kan argumentere
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1
Læs mereNewton-Raphsons metode
Newton-Raphsons metode af John V. Petersen Indhold Indledning: Numerisk analyse og Newton-Raphsons metode... 2 Udlede Newtons iterations formel... 2 Sætning 1 Newtons metode... 4 Eksempel 1 konvergens...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 HTX Vibenhus
Læs mereBedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014
Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet Diskussionsgruppe Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Overblik Hvem evaluerer, når eksterne samarbejdspartnere stiller opgaven? Udgangspunkt
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1
Læs mereReaktionskinetik - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære differentialligninger. Køreplan
Reaktionskinetik - lineære og ikke-lineære differentialligninger Køreplan 1 Baggrund På 2. eller 4. semester møder kemi/bioteknologi studerende faget Indledende Fysisk Kemi (26201/26202). Her behandles
Læs mereDifferentialkvotient bare en slags hældning
Differentialkvotient bare en slags hældning Et kort eksperiment som indledning til differentialregning Forfatter: Behrndt Andersen, Texas Instruments, behrndt@ti.com Matematisk område+niveau: Differentialregning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2017 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Matematik A Anders
Læs merePrincipper for Samtidighed og Styresystemer
Principper for Samtidighed og Styresystemer kursusintroduktion og Introduktion til Styresystemer René Rydhof Hansen Februar 2008 PSS 08 (Forelsning 00) Kursus intro./intro. styresystemer Februar 2008 1
Læs mereLineær Algebra, 2015 1. kursusgang
Lineær Algebra, 2015 1. kursusgang Lisbeth Fajstrup Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet LinAlg September 2015 Velkommen til Lineær algebra Kursusholder - Lisbeth Fajstrup. Kontor: Fredrik
Læs mereLokalt ekstremum DiploMat 01905
Lokalt ekstremum DiploMat 0905 Preben Alsholm Institut for Matematik, DTU 6. oktober 00 De nition Et stationært punkt for en funktion af ere variable f vil i disse noter blive kaldt et egentligt saddelpunkt,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj, 2018 Institution Vid Gymnasier, Handelsgymnasium Rønde Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Matematik
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2018/19 Institution Vid Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Matematik A Hasse Rasmussen
Læs mereTW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:
TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereÅrsplan for matematik 2012-13
Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,
Læs mereMatematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole
efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 2014 Institution Vid Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Matematik A Hasse Rasmussen
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mereNote omkring RSA kryptering. Gert Læssøe Mikkelsen Datalogisk institut Aarhus Universitet
Note omkring RSA kryptering. Gert Læssøe Mikkelsen Datalogisk institut Aarhus Universitet 3. april 2009 1 Kryptering med offentlige nøgler Indtil midt i 1970 erne troede næsten alle, der beskæftigede sig
Læs mere