Projekt 4.9 Bernouillis differentialligning
|
|
|
- Viggo Jepsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt 4.9 Bernouillis differentialligning (Dette projekt dækker læreplanens krav om supplerende stof vedr. differentialligningsmodeller. Projektet hænger godt sammen med projekt 4.0: Fiskerimodeller, der dækker læreplanens krav om at arbejde med matematikkens anvendelser. Den logistiske differentialligning er et eksempel på en ikke-lineær differentialligning. Den logistiske differentialligning kan generaliseres på flere måder, og i dette afsnit skal vi studere en af disse generaliseringer, de såkaldte Bernouilli-differentialligninger. De lineære differentialligninger er karakteriseret ved, at den ukendte y ikke indgår med potenser eller som en del af sammensatte funktioner. Lineære differentialligninger (af første, anden eller højere orden er de mest håndterlige. Her kan vi ofte bestemme løsninger eksakt og skabe os et overblik over den fuldstændige løsning (dvs. mængden af alle løsninger til den forelagte differentialligning. Eksempler på sådanne differentialligninger er typerne y = k y, y = b- a y, y + b y + c y = 0 og y + f( y + g ( y= h (. Definitionsmængderne indskrænkes kun, hvis der er problemer med definitionsmængderne for nogle af de funktioner, der indgår i ligningen. Anderledes er det med ikke-lineære differentialligninger. For den logistiske differentialligning så vi, at visse løsninger fik indskrænket definitionsmængden dramatisk. Mange ikke-lineære differentialligninger kan ikke løses eksakt. I stedet kan man vælge at foretage en numerisk løsning, eller man kan af og til tilnærme med lineære differentialligninger. Endelig kan man også få en del oplysninger ved at analysere differentialligningen uden direkte at løse den som f.eks. oplysninger om løsningers monotoniforhold. En del familier af ikke-lineære differentialligninger kan dog løses eksakt. Den logistiske er således med i en større familie, vi samlet kalder Bernouillis differentialligning. De har fået navn efter Jacob Bernouilli, der levede samtidig med Newton og Leibniz. Bernouillis differentialligning er interessant af flere grunde. Den træder ind på scenen i så forskellige situationer som opstilling af modeller for et frit fald med luftmodstand inden for fysikken og opstilling af matematiske fiskerimodeller inden for biologi.. Den generelle form og nogle specialtilfælde Bernouillis differentialligning kan i sin generelle form opskrives således: y = g y - f y, (* hvor f og g er kontinuerte funktioner defineret på et interval I som evt. kan være alle reelle tal og er et reelt tal. Øvelse Angiv hvad f( og g( samt er i følgende differentialligninger:. y = by -ay.. = - h hy ky 4y y = + y Før vi undersøger differentialligningen i sin generelle form, ser vi først på et par specialtilfælde: = : ( y = g y- f y y = g - f y 04 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade DK-48 København K Tlf: [email protected]
2 Dette genkendes som et specialtilfælde fra behandlingen af den generelle lineære. ordens differentialligning. I tilfældet, hvor funktionerne er konstante: f( = bog g( = a, og vi sætter k= a- b, genkendes den første type differentialligning, vi løste: y = k y. = : y = g( y 0 - f ( y y = g( -( f y y + f ( y= g( 0 Dette genkendes som den lineære. ordens differentialligning, som vi kan opskrive den fuldstændige løsning til. I tilfældet, hvor funktionerne er konstante: f( = a og g( = b, genkendes differentialligningen: y = b- a y. = : y = g( y - f ( y y = y ( g( y- f ( Denne minder om den logistiske differentialligning. I tilfældet, hvor funktionerne er konstante: f( =-b og g( =- a, får vi: y = y ( b- a y. Altså ser vi, at den logistiske differentialligning er et specialtilfælde af Bernouillis differentialligning. Løsning af den generelle Bernouilli-ligning Vi gennemfører nu løsningen af differentialligningen: y = g y - f y. (* I det følgende antages ¹ 0 og ¹. Ofte løses differentialligningen kun i tilfældet med konstante koefficienter; men det vanskeliggør ikke løsningen i særlig grad at betragte det generelle tilfælde, så det lægger vi ud med. Vi lader os inspirere af løsningsmetoden ved den logistiske differentialligning: Dengang dividerede vi igennem med y, og efter nogle omskrivninger lykkedes det at substituere tilbage til en lineær differentialligning. Lad i det følgende f og g være kontinuerte funktioner defineret på et interval I (I kan som tidligere nævnt udmærket være alle reelle tal. Hvis > 0 er funktionen y = 0 en løsning til (*, hvilket ses ved indsættelse. Hvis < 0 kan y ikke være 0. Derfor antages i det følgende, at y ¹ 0. Da y er kontinuert gælder derfor, at y ¹ 0 i et helt interval inden for I. Vi arbejder videre inden for dette interval og vil afslutningsvis bestemme definitionsmængden, så denne bliver så stor som muligt. Vi regner nu ensbetydende ud fra (*: - y = g y - f y (ganger med y - - y y = g - f y y - - y y = g - f y - - y = - y y Vi bemærker nu: ( ( Inspireret heraf ganger vi (** igennem med ( -, idet vi bemærker, at ( (** - ¹ 0: 04 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade DK-48 København K Tlf: [email protected]
3 Substituér: ( ( ( ( ( y y = - g - - f y - - ( y ( g( ( f( y - ( =- ( - ( - + ( - ( z= y - : = y f y g ( ( ( ( z =- - f z+ - g Dette er en lineær. ordens differentialligning, og vi kunne derfor nu opskrive den fuldstændige løsning hertil. Den formel, vi når frem til, er imidlertid så klodset og lidet oplysende, at vi i stedet løser differentialligningen herfra i hvert konkret tilfælde. Første konklusion om Bernouillis differentialligning Ligningen ' y = g y - f y, hvor ¹ 0 og ¹, løses i det generelle tilfælde efter følgende opskrift:. Indfør substitutionen z= y -. = Løs den lineære. ordens differentialligning z ( f ( z ( g(. Substituér tilbage og find y= z Bestem definitionsmængden for y. Bemærk, at selv om vi i omskrivningerne ovenfor har forudsat y ¹ 0 så kan det godt tænkes, at vi i tilfældet > 0 får udvidet definitionsmængden til også at omfatte tal, der giver y = 0. Øvelse Før vi ser vi nogle eksempler og øvelser i relation til det generelle tilfælde, vil vi betragte specialtilfældet, hvor f( og g ( er konstanter, henholdsvis b og a.. Vis at vi i så fald får ( ( y = ay -by z =- - b z+ - a, hvor z= y -.. Anvend løsningsformlen for denne type differentialligning til at bestemme den fuldstændige løsning: -( - e b a z= c + b Gennem Øvelse har vi argumenteret for: Anden konklusion om Bernouillis differentialligning Den fuldstændige løsning til differentialligningen y = ay - by, hvor ¹ 0 og ¹, findes som løsningen til ( e b a y = c + Ú y= 0. b Eksempel Løs differentialligningen y = y+ y. 04 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade DK-48 København K Tlf: [email protected]
4 Vi bemærker, at dette er en Bernouilli-differentialligning med konstante koefficienter og med =. Så kan vi simpelthen indsætte i formlen i. konklusion med a =, b = (idet vi kalder den uafhængige variabel for t: - -( - ( - t y = c e + Ú y = t y = c e - Ú y= 0 y= Ú y=- Ú y= 0 -t -t c e - c e - Definitionsmængden bestemmes: -t -t t c e - > 0 c e > c> e t Dvs. kun positive c-værdier er mulige. For en given c-værdi får vi c e t ln( c så Dm( f = ù- ; ln( c û é ë > <, Øvelse Undersøg grafens forløb for t og for t ( c ln, og skitser det grafiske forløb. Eksempel Bestem den løsning til differentialligningen y' = y - y, hvis graf går gennem punktet P (0,4. Før vi går i gang, registrerer vi lige, at y kun har mening for y ³ 0. Vi bemærker, at det er en Bernouilli-differentialligning med a =, b =, =, og vi indsætter: - -( - t -t y = c e + Ú y= 0 y = c e + 6 Ú y = 0 Punktet P(0,4 fortæller, at den søgte løsning ikke kan være y = 0. Indsæt P (0,4 : Indsæt c: y 0 4 = c e + 6, hvoraf vi får c =-4 -t =- 4 e + 6 y findes nu ved at kvadrere; men derved regner vi ikke længere ensbetydende, så Dm fastlægges på dette sted: -t y ³ 0 kræver, at - 4 e + 6³ 0 Ved at løse denne ulighed får vi Tilnærmet får vi t ³-,6. ln(,5 t ³- eller ( t ³-4ln,5 -t Konklusionen bliver derfor, at den søgte løsning er ( y= - 4 e + 6, t Î[ -,6; [. Øvelse 4 Undersøg grafens forløb for t og for t - 4ln(,5, og skitser det grafiske forløb. 04 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade DK-48 København K Tlf: [email protected] 4
5 Eksempel Bestem den fuldstændige løsning til differentialligningen: ( - y - y= y i strimlen - < < Vi begynder med at omskrive, så vi kan genkende det som en Bernouilli-differentialligning (hvorfor må vi gøre det?: y = y + y - - Vi bemærker, at ligningen nu har samme form som (*, hvor: f ( =, g ( =-, og = - - Vi følger første konklusion og substituerer z= y = y = y, og får - z =-( - z+ ( - z =- z (*** Vi får nu brug for formlen til løsning af lineære. ordens differentialligninger: Samtlige løsninger til differentialligningen y' = f y+ g, hvor f og g er tilfældige kontinuerte funktioner, er funktionerne med forskriften: F( F e e ( -F e ( y = c + g d hvor c er en konstant, og F er en stamfunktion til f. ò ( Øvelse 5 For at løse den lineære differentialligning (*** skal vi således først finde en stamfunktion F( til funktionen f ( =- - Denne stamfunktion kan bestemmes ved substitutionsmetoden, men du kan også vælge, at vise, at F ö ç è ø ( = ln( - = ln æ ( - er en stamfunktion. (Overvej: Hvorfor er der ingen problemer i at opskrive ( -, dvs. -? Anvend nu løsningsformlen på (***: ln( ( - ln( ( - -ln( ( - z = c e + e ò- e d - z = c ( - + ( - ò- d - - ( ( ( - ( z = c d ò 04 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade DK-48 København K Tlf: [email protected] 5
6 Øvelse 6 Vis at løsningen bliver ( z= c - -. (Hint: Anvend substitutionsmetoden på at løse integralet Ved at substituere tilbage får vi endelig y=. c - - ( c fastlægges af et givet punkt (en begyndelsesbetingelse. - ; og fastlægges ved hjælp af punktet. Dm bliver en del af intervallet ] [ Øvelse 7 Bestem den endelige forskrift og definitionsmængde for en løsning, hvis graf går gennem P (0,. Samme spørgsmål med punktet Q( 0.5,5. Øvelse 8 I de følgende opgaver skal du først fastlægge områderne, hvor vi kan regne.. Bestem den fuldstændige løsning til y' = y- y.. Bestem den fuldstændige løsning til. Bestem den fuldstændige løsning til y 4. Bestem den løsning til y' y 4y y' = + y. y' + y = y. + =, der opfylder ( y =. 5. Bestem den løsning til ( y' + y = y, der opfylder ( 6. Bestem den fuldstændige løsning til y' - y y =. y = L&R Uddannelse A/S Vognmagergade DK-48 København K Tlf: [email protected] 6
Bernoullis differentialligning v/ Bjørn Grøn Side 1 af 10
Bernoullis differentialligning v/ Bjørn Grøn Side af 0 Bernoullis differentialligning Den logistise differentialligning er et esempel på en ie-lineær differentialligning Den logistise differentialligning
Projekt 2.2 Omvendt funktion og differentiation af omvendt funktion
ISBN 978877664974 Projekter: Kapitel. Projekt. Omvendt funktion og differentiation af omvendt funktion Projekt. Omvendt funktion og differentiation af omvendt funktion Vi har i Bbogens kapitel 4 afsnit
Projekt 4.6 Løsning af differentialligninger ved separation af de variable
Projekt 4.6 Løsning af differentialligninger ved separation af de variable Differentialligninger af tpen d hx () hvor hx ()er en kontinuert funktion, er som nævnt blot et stamfunktionsproblem. De løses
Differentialligninger. Ib Michelsen
Differentialligninger Ib Michelsen Ikast 203 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Ligninger og løsninger...3 Indledning...3 Lineære differentialligninger af første orden...3
MM501 forelæsningsslides
MM50 forelæsningsslides uge 36, 2009 Produceret af Hans J. Munkholm Nogle talmængder s. 3 N = {, 2, 3, } omtales som de naturlige tal eller de positive heltal. Z = {0, ±, ±2, ±3, } omtales som de hele
Projekt 2.9 Sumkurver som funktionsudtryk anvendt til Lorenzkurver og Ginikoefficienter (især for B- og A-niveau)
Projekt 2.9 Sumkurver som funktionsudtryk anvendt til Lorenzkurver og Ginikoefficienter En sumkurve fremkommer ifølge definitionen, ved at vi forbinder en række punkter afsat i et koordinatsystem med rette
Matematik A. Højere teknisk eksamen. Forberedelsesmateriale. htx112-mat/a-26082011
Matematik A Højere teknisk eksamen Forberedelsesmateriale htx112-mat/a-26082011 Fredag den 26. august 2011 Forord Forberedelsesmateriale til prøverne i matematik A Der er afsat 10 timer på 2 dage til
Ligninger med reelle løsninger
Ligninger med reelle løsninger Når man løser ligninger, er der nogle standardmetoder som er vigtige at kende. Her er der en kort introduktion til forskellige teknikker efterfulgt af opgaver hvor man kan
Projekt 3.5 faktorisering af polynomier
Projekt 3.5 faktorisering af polynomier Hvilke hele tal går op i tallet 60? Det kan vi få svar på ved at skrive 60 som et produkt af sine primtal: 60 3 5 Divisorerne i 60 er lige præcis de tal, der kan
MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 Differentialligninger
MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 Differentialligninger 2016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver
Matematik B. Studentereksamen. Onsdag den 7. december 2016 kl stx163-mat/b
Matematik B Studentereksamen stx163-mat/b-07122016 Onsdag den 7. december 2016 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven
Matematisk modellering og numeriske metoder
Matematisk modellering og numeriske metoder Morten Grud Rasmussen 5. september 2016 1 Ordinære differentialligninger ODE er 1.1 ODE er helt grundlæggende Definition 1.1 (Ordinære differentialligninger).
Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 1
Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 1 Morten Grud Rasmussen 4. september, 2013 1 Ordinære differentialligninger ODE er 1.1 ODE er helt grundlæggende Definition 1.1 (Ordinære differentialligninger).
Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2019 ( ) ( )
Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 019 1. maj 019: Delprøven UDEN hjælpemidler 1. maj 019 opgave 1: Man kan godt benytte substitutionsmetoden, lige store koefficienters metode eller determinantmetoden,
Projekt Pascals trekant
ISBN 988089 Projekter: Kapitel 9 Projekt 9 Pascals trekant Projekt 9 Pascals trekant Et af målene i dette afsnit er at generalisere kvadratsætningerne, så vi fx umiddelbart og uden nødvendigvis at bruge
DesignMat Lineære differentialligninger I
DesignMat Lineære differentialligninger I Preben Alsholm Uge 9 Forår 2010 1 Lineære differentialligninger af første orden 1.1 Normeret lineær differentialligning Normeret lineær differentialligning En
1. Konstantfaktoren er 34, fremskrivningsfaktoren er 1,056 og vækstraten er 5,6%.
Kapitel 4 Øvelse 43 1 Konstantfaktoren er 34, fremskrivningsfaktoren er 1,056 og vækstraten er 5,6% Konstantfaktoren er 117, fremskrivningsfaktoren er 1,61 og vækstraten er 61% 3 Konstantfaktoren er 0,84,
Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2017
Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 017 18. maj 017: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Alle funktionerne f, g og h er lineære funktioner (og ingen er mere lineære end andre) og kan skrives på
Differentiation af Potensfunktioner
Differentiation af Potensfunktioner Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her.
Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2018
Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2018 25. maj 2018: Delprøven UDEN hjælpemidler 2 Opgave 1: 2 2 12 0 Man kan løse andengradsligningen med diskriminantmetoden, men man kan også som her forkorte
Reaktionskinetik - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære differentialligninger. Køreplan
Reaktionskinetik - lineære og ikke-lineære differentialligninger Køreplan 1 Baggrund På 2. eller 4. semester møder kemi/bioteknologi studerende faget Indledende Fysisk Kemi (26201/26202). Her behandles
Elementær Matematik. Funktioner og deres grafer
Elementær Matematik Funktioner og deres grafer Ole Witt-Hansen 0 Indhold. Funktioner.... Grafen for en funktion...3. grafers skæring med koordinat akser...4. To grafers skæringspunkter...4 3. Egenskaber
Projekt 3.4 Fjerdegradspolynomiets symmetri
Hvad er matematik? Projekt 3. Fjerdegradspolynomiets symmetri Indledning: Symmetri for polynomier I kapitel har vi set at grafen for et andengradspolynomium p ( x) = a x + x + c altid er symmetrisk omkring
Lineære 1. ordens differentialligningssystemer
enote enote Lineære ordens differentialligningssystemer Denne enote beskriver ordens differentialligningssystemer og viser, hvordan de kan løses enoten er i forlængelse af enote, der beskriver lineære
Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 5
Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 5 Morten Grud Rasmussen 19. september, 2013 1 Euler-Cauchy-ligninger [Bogens afsnit 2.5, side 71] 1.1 De tre typer af Euler-Cauchy-ligninger Efter at
Numeriske metoder - til løsning af differentialligninger - fra borgeleo.dk
Numeriske metoder - til løsning af differentialligninger - fra borgeleo.dk Eksakte løsninger: fuldstændig løsning og partikulær løsning Mange differentialligninger kan løses eksakt. Fx kan differentialligningen
i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0
BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den
Matematik A-niveau STX 1. juni 2010 Øvelse DELPRØVE 1 & DELPRØVE 2
Matematik A-niveau STX 1. juni 2010 Øvelse DELPRØVE 1 & DELPRØVE 2 -----------------------------------------------------DELPRØVE 1------------------------------------------------------- Opgave 1 - Reduktion
Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger
enote 11 1 enote 11 Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger I denne note introduceres lineære differentialligninger, som er en speciel (og bekvem) form for differentialligninger.
Opgavesamling Matematik A HTX
Opgavesamling Matematik A HTX Denne opgavesamling viser eksempler på opgaver, der kan stilles ved den skriftlige prøve i Matematik A på HTX efter reformen 2017 inden for de nye elementer. Dette involverer
Eksponentielle sammenhænge
Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6
Differentialregning Infinitesimalregning
Udgave 2.1 Differentialregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne differentialregning, og anskuer dette som et derligere redskab til vækst og funktioner. Noterne er supplement til kapitel
Førsteordens lineære differentialligninger
enote 16 1 enote 16 Førsteordens lineære differentialligninger I denne enote gives først en kort introduktion til differentialligninger i almindelighed, hvorefter hovedemnet er en særlig type af differentialligninger,
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag:
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere
Løsningsforslag Mat B August 2012
Løsningsforslag Mat B August 2012 Opgave 1 (5 %) a) Løs uligheden: 2x + 11 x 1 Løsning: 2x + 11 x 1 2x x + 1 0 3x + 12 0 3x 12 Divideres begge sider med -3 (og husk at vende ulighedstegnet!) x 4 Opgave
Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014
Matematik Hayati Balo,AAMS August, 2014 1 Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske symboler.
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Jeg ønsker at aflægge prøve på nedenstående eksaminationsgrundlag. Jeg har foretaget ændringer i vejlederens fortrykte forslag: nej ja Dato: Underskrift HUSK at
Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2016
Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2016 24. maj 2016: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Da trekanterne er ensvinklede, er forholdene mellem korresponderende linjestykker i de to trekanter det
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 14/15 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Mat A Karin Hansen
Differential- ligninger
Differential- ligninger Et oplæg 2007 Karsten Juul Dette hæfte er tænkt brugt som et oplæg der kan gennemgås før man går i gang med en lærebogs fremstilling af emnet differentialligninger Læreren skal
Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe den første opgave af hvert emne over.
Opsamling Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe den første opgave af hvert emne over.. Brøkregning, parentesregneregler, kvadratsætningerne, potensregneregler og reduktion Udregn nedenstående
Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb
Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb Indledning: I B-bogen har vi i studieretningskapitlet i B-bogen om matematik-fsik set på parallelkoblinger af resistanser
Projekt 3.1 Fjerdegradspolynomiets symmetri
Projekt 3.1 Fjerdegradspolynomiets symmetri I kapitel 3 har vi set at grafen for et andengradspolynomiet p x a x x c () altid er symmetrisk omkring den lodrette akse x. a Tilsvarende er grafen for tredjegradspolynomiet
Elementær Matematik. Trigonometriske Funktioner
Elementær Matematik Trigonometriske Funktioner Ole Witt-Hansen Indhold. Gradtal og radiantal.... sin x, cos x og tan x... 3. Trigonometriske ligninger...3 4. Trigonometriske uligheder...5 5. Harmoniske
-9-8 -7-6 -5-4 -3-2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 9. f(x)=2x-1 Serie 1
En funktion beskriver en sammenhæng mellem elementer fra to mængder - en definitionsmængde = Dm(f) består af -værdier og en værdimængde = Vm(f) består af -værdier. Til hvert element i Dm(f) knttes netop
Introduktion til Laplace transformen (Noter skrevet af Nikolaj Hess-Nielsen sidst revideret marts 2013)
Introduktion til Laplace transformen (oter skrevet af ikolaj Hess-ielsen sidst revideret marts 23) Integration handler ikke kun om arealer. Tværtimod er integration basis for mange af de vigtigste værktøjer
11. Funktionsundersøgelse
11. Funktionsundersøgelse Hayati Balo,AAMS Følgende fremstilling er baseret på 1. Nils Victor-Jensen,Matematik for adgangskursus, B-niveau 2, 2. udg. 11.1 Generelt om funktionsundersøgelse Formålet med
Tilsvarende har vbi i kapitel 3 set, at grafen for tredjegradspolynomiet
Projekt 3 Fjerdegradspolynomiets symmetri Indledning: Symmetri for polynomier I kapitel har vi set at grafen for et andengradspolynomiet altid er symmetrisk omkring den lodrette akse x a p x a x x c ()
Algebra - Teori og problemløsning
Algebra - Teori og problemløsning, januar 05, Kirsten Rosenkilde. Algebra - Teori og problemløsning Kapitel -3 giver en grundlæggende introduktion til at omskrive udtryk, faktorisere og løse ligningssystemer.
matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring
mat.dk Differentialregning Dennis Pipenbring 0. december 00 Indold Differentialregning 3. Grænseværdi............................. 3. Kontinuitet.............................. 8 Differentialkvotienten
Projekt 8.12 Firkantstrigonometri og Ptolemaios sætning i cykliske firkanter
Projekter: Kapitel 8 Projekt 8. Firkantstrigonometri og Ptolemaios sætning i cykliske firkanter Projekt 8. Firkantstrigonometri og Ptolemaios sætning i cykliske firkanter Trigonometrien til beregning af
D = 0. Hvis rører parablen x- aksen i et enkelt punkt, dvs. den tilhørende andengradsligning
Projekt 55 Andengradspolynomier af to variable Kvadratiske funktioner i to variable - de tre typer paraboloider f() = A + B + C, hvor A 0 Et andengradspolynomium i en variabel har en forskrift på formen
Matema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen
Matema10k Matematik for gymnasiet Bind 3 A-niveau af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen 4 Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for stx. Bind 3.
matx.dk Enkle modeller
matx.dk Enkle modeller Dennis Pipenbring 28. juni 2011 Indhold 1 Indledning 4 2 Funktionsbegrebet 4 3 Lineære funktioner 8 3.1 Bestemmelse af funktionsværdien................. 9 3.2 Grafen for en lineær
Projekt 3.1 Pyramidestub og cirkelareal
Projekt. Pyramidestub og cirkelareal - i tilknytning til afsnit., især for A Indhold Rumfanget af en pyramidestub... Moderne metode... Ægyptisk metode... Kommentarer til den ægyptiske beregning... Arealet
MATEMATIK A-NIVEAU. Kapitel 1
MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 01 Kapitel 1 016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik 01
Kommentarer til den ægyptiske beregning Kommentarer til den ægyptiske beregning... 5
Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8 Projekter: Kapitel - Projektet er delt i to små projekter, der kan laves uafhængigt af hinanden. Der afsættes fx - timer til vejledning med efterfølgende
Integralregning Infinitesimalregning
Udgave 2.1 Integralregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne integral og stamfunktion, og anskuer dette som et redskab til bestemmelse af arealer under funktioner. Noterne er supplement
Differentiation af sammensatte funktioner
1/7 Differentiation af sammensatte funktioner - Fra www.borgeleo.dk En sammensat funktion af den variable x er en funktion, vor x først indsættes i den såkaldte indre funktion. Resultatet fra den indre
Differentialligninger med TI-Interactive!
Differentialligninger med TI-Interactive! Jan Leffers (2008) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1. ordens differentialligninger... 4 Den fuldstændige løsning... 4 Løsning med bibetingelse...4
PeterSørensen.dk : Differentiation
PeterSørensen.dk : Differentiation Betydningen af ordet differentialkvotient...2 Sekant...2 Differentiable funktioner...3 Bestemmelse af differentialkvotient i praksis ved opgaveløsning...3 Regneregler:...3
Løsning MatB - januar 2013
Løsning MatB - januar 2013 Opgave 1 (5%) a) Løs uligheden: 2 x > 5x 6. a) 2 x > 5x 6 2 + 6 > 5x + x 8 > 4x Divideres begge sider med 4 og uligheden vendes. Dvs. 8 4 < x x > 2 Løsningsmængden bliver L =]
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Kort gennemgang af polynomier og deres egenskaber. asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd
Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak
Introduktion til differentialregning 1 Jens Siegstad og Annegrete Bak 16. juli 2008 1 Indledning I denne note vil vi kort introduktion til differentilregning, idet vi skal bruge teorien i et emne, Matematisk
Vejledning til bedømmelse af eksamensopgaver i matematik
Vejledning til bedømmelse af eksamensopgaver i matematik I Læreplanen for Matematik stx A og Matematik stx B er der i afsnit 4.3 angivet en række bedømmelseskriterier, som alle lægges til grund for vurderingen
MATEMATIK A. Indhold. 92 videoer.
MATEMATIK A Indhold Differentialligninger... 2 Differentialregning... 3 Eksamen... 3 Hvorfor Matematik?... 3 Integralregning... 3 Regression... 4 Statistik... 5 Trigonometriske funktioner... 5 Vektorer
Lektion ordens lineære differentialligninger
Lektion 11 1. ordens lineære differentialligninger Lineære differentialligninger Lineære differentialligninger af 1. orden 1. homogene 2. inhomogene Lineære differentialligninger af 1. orden med konstante
[FUNKTIONER] Hvornår kan vi kalde en sammenhæng en funktion, og hvilke egenskaber har disse i givet fald. Vers. 2.0
MaB Sct. Knud Gymnasium, Henrik S. Hansen % [FUNKTIONER] Hvornår kan vi kalde en sammenhæng en funktion, og hvilke egenskaber har disse i givet fald. Vers..0 Indhold Funktioner... Entydighed... Injektiv...
Matematik - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10.
Form Undervisningen vil veksle mellem individuelt arbejde, gruppearbejde og tavleundervisning. Materialer Undervisningen tager udgangspunkt i følgende grundbøger og digitale lærings- og undervisningsplatforme.
Lineære 1. ordens differentialligningssystemer
enote enote Lineære ordens differentialligningssystemer Denne enote beskriver ordens differentialligningssystemer og viser, hvordan de kan løses enoten er i forlængelse af enote, der beskriver lineære
Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin Aug. 14 jun.
Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 14 jun. 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vid Gymnasier HTX Matematik B Morten Käszner og Niels
z j 2. Cauchy s formel er værd at tænke lidt nærmere over. Se på specialtilfældet 1 dz = 2πi z
Matematik F2 - sæt 3 af 7 blok 4 f(z)dz = 0 Hovedemnet i denne uge er Cauchys sætning (den der står i denne sides hoved) og Cauchys formel. Desuden introduceres nulpunkter og singulariteter: simple poler,
Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 11
Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 11 Morten Grud Rasmussen 17. oktober, 2013 1 Partielle differentialligninger 1.1 D Alemberts løsning af bølgeligningen [Bogens sektion 12.4 på side 553]
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Jan 2016 - Juni 2019 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX ernæringsassistent
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Uddannelsescenter
Projekt 6.3 Løsning af differentialligningen y
Projek 6.3 Løsning af differenialligningen + c y 0 Ved a ygge videre på de løsningsmeoder, vi havde succes med ved løsning af ligningerne uden ledde y med den enkelafledede, er vi nu i sand il a løse den
Lineære 1. ordens differentialligningssystemer
enote 7 enote 7 Lineære ordens differentialligningssystemer Denne enote beskriver ordens differentialligningssystemer og viser, hvordan de kan løses Der bruges egenværdier og egenvektorer i løsningsproceduren,
Matematik A August 2016 Delprøve 1
Anvendelse af løsningerne læses på hjemmesiden www.matematikhfsvar.page.tl Sættet løses med begrænset tekst og konklusion. Formålet er jo, at man kan se metoden, og ikke skrive af! Opgave 1 - Vektorer,
STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT
STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 007 010 MATEMATIK A-NIVEAU MATHIT Prøvesæt 010 Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret formelsamling Delprøve
Mundtlige spørgsmål til 2v + 2b. mat B, sommer Nakskov Gymnasium & Hf.
Mundtlige spørgsmål til 2v + 2b. mat B, sommer 2010. Nakskov Gymnasium & Hf. Eksaminator: Ulla Juul Franck Der er 20 spørgsmål i alt, og bilag til spørgsmål 14 og 15. 1. Andengradspolynomier og parabler.
Løsningsforslag MatB December 2013
Løsningsforslag MatB December 2013 Opgave 1 (5 %) a) En linje l går gennem punkterne: P( 2,3) og Q(2,1) a) Bestem en ligning for linjen l. Vi ved at linjen for en linje kan udtrykkes ved: y = αx + q hvor
Den homogene ligning. Vi betragter den n te ordens, homogene, lineære differentialligning. d n y dt n. an 1 + any = 0 (1.2) dt. + a1 d n 1 y dt n 1
1/7 Den homogene ligning Vi betragter den n te ordens, homogene, lineære differentialligning a 0 d n y dt n + a1 d n 1 y dt n 1 hvor a 0,..., a n R og a 0 0. Vi skriver ligningen på kort form som + + dy
Projekt Lineær programmering i to variable
Projekt 5.5 - Lineær programmering i to variable. Den grundlæggende ide i lineær programmering Håndtering af optimeringsproblemer er et af de store anvendelsesområder inden for differentialregningen. Det
Differentialregning 2
Differentialregning Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Opgave 1 Udregn monotoniintervallerne for funktionerne f 1 () = + 4, f () = 4 3 f 3 () = 3 6 + 9 +, f 4 ()
