Forvalningschef- og skoleledermøde Ilulissat november 2009 PI - temanummer

Transkript

1 Forvalningschef- og skoleledermøde Ilulissat november 2009 PI - temanummer Allaffeqarfinni aqutsisut aamma atuarfinni aqutsisut Ilulissani ataatsimiinnerannit november 2009 PI-mi aalajangersimasumik sammisaqarneq

2 PI - Paasissutissat/ Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. Imai Siulequt... 3 Ilinniusiorfik... 4 Atorniartarfik... 8 ATUARTITSINEQ ILIKKARLUARFIUSOQ Ingerlaavartumik naliliisarneq Alloriarnerni misileraanerni inernerit Alloriarfinni misiliinerit Atuarfimmi inaarutaasumik misilitsinnerit Ukiut qulit atuartussaatitaaneq Ilinniarnerit ilinniaqqinnerillu ilinniartitsisunut Inerisaavimmi pikkorissartarnerit Kommuneqarfinni aaqqissuussaaneq/ oqartussaqarfiit Naggasiut Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.) kir@inerisaavik.gl Ilusilersuisoq: René Olsen - ReneDesign.gl Nutserisoq/Oversætter: Lars Petersen Oplag: 1950 PI - Paasissutissat/ Information Udgives af: Inerisaavik Postboks Nuuk PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrati o- ner modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Indhold Forord... 3 Ilinniusiorfik... 4 Udlånsafdelingen... 8 Effektiv undervisning Løbende evaluering Trintestresultater Trintest Folkeskolens afgangsprøver års skolepligt Uddannelse/videreuddannelse for lærere Inerisaaviks kurser Struktur & organisation/kompetencer i Kommuneqarfiit Afrunding Redaktion: Kirsten Olsen (ansv.): kir@inerisaavik.gl Grafisk tilrettelæggelse: René Olsen - ReneDesign.gl Assit - Fotos: Ezekias Therkildsen Bent Mortensen (for- og bagside)

3 Novemberimi 2009-mi ukiumoortumik atuarfinni aqutsisut ataatsimiipput Ilulissani Hotel Arcticimi. Kommuneniit tamaniit 40-t missaanni ataatsimiinnermi ilaasoqarpoq. Ataatsimiinnerlu aaqqissorneqarsimavoq Ilinniarnermut Ilisimatusarfimmit KANUKOKA suleqatigalugu. Ataatsimiinnermi sammineqartut pingaarnersaraat ilikkarluarfiusumik atuartitsinermi periaatsit suleriaatsillu, alloriarnerni misilitsitsisarnermik eqqartuineq aammalu ilaasut oqaluuseriumasaat. KANUKOKA-mik ataatsimeeqateqarneq pivoq ullormi kingullermi, tassanilu eqqartorneqarpoq kommunerujussuarni nutaani atuarfinni sulineq. Malugeqquneqarpoq atuarfinni aqutsisut ataatsimiinneranni immikkoortoq taanna uani atuagassiami ilanngussanut ilaanngimmat. Suleqatigiit Ilinniarnermut ilisimatusarfimmeersut ullut siulliit pingasut pilersaarusiorpaat. Ataatsimiinneq ilusilerniarneqarsimavoq ilikkarluarfiusumik atuartitsinermi periaatsit ilaat aallaavigalugit. Siulequt Nalinginnaasumik imarisamik saqqummiussinani, tassani tusarnaartut piumasaqarfigineqaratik tusarnaartarfianni, periaaseq alla misilinneqarpoq, tassalu eqimattakkaarluni oqaloqatigiinnissamut naatsunik aallarniisoqartarnikkut. Taavalu eqimattaat apeqqutinik marlunnik tunineqartarput, oqallisigisassaminnik inernerinillu saqqumiutassaminnik oqalullutik allallutillu. Apeqqutit ima ilusilerniarneqarsimapput, eqimattat imminnut nalilersinnaanngortillugit aammalu eqqarsaatersorfigisinnaatillugu siunissami periarfissaasinnaasut iliuusissaasinnaasullu. Eqimattat tamarmik akissutaat apuunnerini usbstikimut toqqorneqartarput, taakkulu eqimattat suliaat pilersaarusioqatigiinnit eqikkarlugit allaqqissaarneqarsimapput uanilu PI-p saqqummersitaani ilanngunneqarlutik. Inerisaavimmut pingaartuuvoq atuarfinnik ataavartumik attaveqarnissaq, taamaattumillu eqimattanit akissutit Inerisaavimmut pingaaqaat iluaqutaaqalutillu. Ilanngutaqarnissinnut qujanaq. I november 2009 blev det årlige skoleledermøde afviklet på Hotel Arctic i Ilulissat. Cirka 40 deltagere fra alle kommuner deltog i mødet, der var arrangeret af Institut for Læring i samarbejde med KANUKOKA. Hovedtemaerne på mødet var implementering af effektive undervisningsprincipper og metoder, opfølgning af trintest samt emner som deltagerne havde ønsket at drøfte. Mødet med KANUKOKA blev afviklet den sidste dag og drejede sig om arbejdet med folkeskolen i de nye storkommuner. Der gøres opmærksom på, at denne del af skoleldermødet ikke er medtaget i dette blad. En gruppe fra Institut for Læring stod for planlægningen af de første 3 dage. Man forsøgte at organisere mødeformen ud fra nogle af princip- Forord perne, der ligger til grund for effektiv pædagogik. I stedet for at lave traditionelle fremlæggelser af indholdet, hvor tilhørerne som oftest forholder sig passivt lyttende, prøvede man at lave ganske korte introduktioner til gruppedialoger. Grupperne fik dernæst 2 spørgsmål, som skulle drøftes og fremlægges både mundtligt og skriftligt. Spørgsmålene var så vidt muligt formuleret på en måde, der lagde op til gruppernes selvevaluering og refleksion over fremadrettede muligheder og tiltag. Alle gruppers tilbagemeldinger blev løbende lagt ind på et usb-stik, og disse gruppeprodukter er sidenhen blev sammenskrevet af planlægningsgruppen og indgår i dette temanummer af PI. Det er vigtig for Inerisaavik at have en vedvarende dialog med skolerne, hvorfor denne tilbagemelding fra grupperne er meget vigtig og givtig for os i Inerisaavik. Tak for jeres input. 3

4 Ilinniusiorfik v/ Abia Abelsen & Arne Hermann Ilinniusiorfimmit atortussanik inniminneeriaaseq nutaaq saqqummiunneqarpoq. Inniminniinerit tamarmik toqqaannartumik Inerisaaviup atortussaasivianut nassiunneqartassapput, Gunnar Olsenimut atsiorlugit. Aamma Ilinniusiorfiup nittartagaatigut on-linekkut. Inniminniinermi allattukkat Inerisaavimmut faxikkut nassiunneqarsinnaapput uunga: Ilinniusiorfiup nittartagaa ilisaritinneqarpoq katalogertaa ujarlerfigineqarsinnaasoq aammalu nivinngaavittaa. Taavalu saqqummersitat takussutissartaat saqqummiunneqarput: Dansk 2000 Kalallisut 2002 Natur Nutarsiassat/Nyheder Aammattaaq downloadiinissamut periarfissat: Vort fantastiske univers Opgaveark Planettabellen Taavalu ukiup ingerlanerani saqqummersitat eqqartorneqarput aammalu aningaasaqarniarnermut/sulisoqarniarnermut tunngasut eqqaaneqarlutik, taavalu ilinniutinik atuakkiortunik amigaateqarnermik ajornartorsiorneq sammineqarpoq. Aammalu atortussanik nutaanerusunik kusanartunik saqqummiisoqarpoq. Ny procedure ved bestillinger af materialer fra Ilinniusiorfik blev præsenteret. Alle bestillinger skal sendes direkte til Inerisaaviks lager, att. Gunnar Olsen. Der kan ikke bestilles on-line via Ilinniusiorfiks hjemmeside. Bestillingslister kan faxes til Inerisaavik fax nr Ilinniusiorfiks hjemmeside blev præsenteret, både katalogdelen til søgning samt opslagstavlen. Endvidere oversigt over publikationer: Dansk 2000 Kalallisut 2002 Natur Nutarsiassat/Nyheder samt downloadmuligheder: Vort fantastiske univers Opgaveark Planettabellen Herefter fulgte en præsentation af årets udgivelser og de økonomiske/personalemæssige betingelser, og problematikken omkring mangel på lærebogsforfattere blev taget op. Endelig var der lavet en flot udstilling af nyere materialer. Eqimattani oqallinneq: Qulequtaq 1: Atortussat/atuakkat sorliit amigaatiginerpaavisigit? Ukiuni aggersuni Ilinniusiorfiup suut aalluttariaqarpai (fagit-trinit) Atortussat/atuakkat sorliit naleqqulluartuuppat? Qanoq pitsanngorsarneqarsinnaappat? 4

5 Qulequtaq 2: Nittartakkami ujartuineq kiisalu atortussanik/atuakkanik inniminniinermi qanoq iliornissamik misiliineq. Eqimattat akissutaannik eqikkaaneq Eqimattaat akissutaannit eqikkaaneq saqqummiussinermi eqimattanilu oqallinnerit siunertaraat: Nittartakkap takutinneqarnissaa aammalu downloadiinissamut periarfissat Atortussanik takutitsineq Atuisuniit paasisaqarnissaq atortussat sorliit amigaatigineqarnersut Tamakkiisumik paasissallugu atortussat sorliit pitsaanerusinnaanersut aammalu sorliit atoruminarnersut. Atuarfinni aqutsisut amerlasuunik siunertaqarluartunik siunnersuuteqarput piumasaqarlutillu aajuku taasaat: Atortussat amigaataapput makkununnga oqaaserinngisanut ilinniutit, sumiiffinni qinigassat, oqaasilerinerit, atualerlaanut atortussat qalipaatigissaartut, timersorneq, upperisarsiorneq/ filosofii, nalunneq, naqinnernut ajornartorsiutilinnut (elektronikkikkut atortut ikiuutaasinnaasut), kalaallisut atuakkiat elektroniskikkoortut, Tema dansk taarsertariaqarpoq, oqaluttuarisaanermik atuakkiat kalaallit isiginneriaasaat malillugu, atuffarluttunut programmiliat. Fagini atortussat ataqatigiissaarnerusariaqarput soorlu kalaallisut atuartitsinermi atortuni, Akki, Minittornerit aamma Naleqqat. Inuttut ineriartornermi atortussat aaqqissorluartariaqarput ersarissumik siunertalerlugit: pingaartitat aamma isummat. Nittartagaq isornartorsiorneqarpoq: ujarlerfigiu- Gruppedialog: Emne 1: Hvilke materialer / bøger synes I, der mangler mest? Hvilke fokusområder (fag-trin) bør Ilinniusiorfik være mest opmærksom på i de kommende år? Hvilken typer af materialer / bøger synes I fungerer bedst? Hvad kunne gøres bedre? Emne 2: Søgning på hjemmesiden og afprøvning af bestilling af materialer / bøger. Sammenskrivning af gruppernes tilbagemelding Målene for fremlæggelsen og gruppedrøftelserne var: At præsentere hjemmesiden samt downloadmuligheder At præsentere materialerne At få melding fra brugerne om, hvilke materialer der savnes 5

6 minaappallaarpoq, paasissutissat pitsaanngippallaarput aammalu on-linemik inniminniisoqarsinnaanani. Tikkuarneqarpoq kalaallisut oqaluttualiorluni atuakkiat inissisimanerat pitsaajunnaartoq Atuakkiorfik matuneqarmat. Aammattaaq Atuarfik Mathias Storchimit atuakkanik karsimik atorpugut, taamaalilluta atortussaatitsinnik piviusumik takutitsisinnaajumalluta. Tamanna ajunngeqaaq, ilaasummi atuakkat tigummisinnaagamikkit, taavalu unitsiarnerni inuit oqaloqatigisinnaagatsigit apeqqutaallu akisinnaallugit. Ataatsimut isigalugu saqqummiussarput assut iluarineqarpoq aammalu taamaalilluni saqqummiussisinnaaneq iluarineqaqaluni. Kisiannili ilaasut piumasarigaluarpaat eqimattani suliaqarnermi apeqqutit siusinnerusukkut pisimanissaat, taamaalillutik najukkaminni fagini siunnersortinut saqqummiussimasinnaagaluaramikkit, aammalu At få overblik over hvilke materialer, der kan gøres bedre og hvilke der fungerer bedst. Skolelederne kom med mange konstruktive forslag og ønsker her følger en opsummering: Mangler materialer til - andetsprog, lokale valg, grammatikker, farverige materialer til indskolingen, idræt, religion/filosofi, svømning, ordblinde (elektroniske hjælpemidler), grønlandsk litteratur i elektronisk form, Tema Dansk bør udskiftes, litteratur i historie set fra en grønlandsk synsvinkel, program for svage læsere. Der bør sørges for kontinuitet i fagene som fx ved materialerne i faget grønlandsk med Akki, Minittornerit og Naleqqat. Materialer i personlig udvikling bør sættes i system for at finde den røde tråd: Værdier og holdninger. Der var kritik af hjemmesiden: for vanskelig at søge på, for dårlig information og den manglende onlinebestillingsmulighed. 6

7 Det blev påpeget, at skønlitteratur på grønlandsk har ringe kår efter Atuakkiorfiks nedlæggelse. Derudover havde vi fra Atuarfik Mathias Storch lånt en kasse med vores bøger, så vi rent fysisk kunne lave en udstilling af vores materialer. Dette var godt, så deltagerne kunne have bøgerne i hånden, og vi i pauserne kunne snakke med folk og svare på spørgsmål. trinini aqutsisunut faginilu ataatsimiititalianut, aammalu ilinniartitsisut ataasiakkaat aperineqarsimasinnaagaluarmata. Aammataaq ataatsimut isigalugu atortussat saqqummersitagut iluarisimaarneqarput, aammalu piukkunneqaraluarpoq sinerissami kiinnersaariartortarnissarput. Der var generelt stor tilfredshed med vores fremlæggelse og denne måde at kunne komme til orde på. Dog ville deltagerne gerne have haft spørgsmålene til gruppearbejdet på forhånd, så de hjemme kunne have været forelagt for fagvejledere, trinledere og fagudvalg, så de enkelte lærere også kunne have været spurgt. Der var også generel tilfredshed med vores udgivne materialer, og man så gerne, at vi kom mere ud på kysten og viste vores ansigter. 7

8 Atorniartarfik / Udlånsafdelingen v/ Kirsten Olsen & Biggi Nielsen 8

9 9

10 Eqimattani oqallinneq: Qulequtaq 3: Atortussarsiornermut tunngatillugu pisortatut ilinniartitsisut qanoq suleqatigisinnaavisigit? Ilissi pisortatut ilinniartitsisut sulisorisasi atortussarsiornerinik qanoq ikiuussinnaavisi? Qanoq ilillusi ilinniartitsisut atuartitsinermi atortussarsiornerminni nammineersinnaaninngortissinnaavisigit? Attammik internetikkullu paasissutissanik aallersinnaaneq qanoq siaruartersinnaavisiuk? Qulequtaq 4: Ilissi pillusi atavugut qanoq atorusuppisigut? Atorniartarfik qanoq atorusussinnaavisiuk? Qanoq takorluugaqarpisi? Atuarfimmi ukiumut pilersaarusiornissinni qanoq atorsinnaavitigut? Atuartitsinerup/pamersaanerup tungaatigut suliniutinut tunngasunik, sammisanullu aalajangersimasunut tunngasunik isumassarsiorfissanik qanoq aallersinnaavisi? Atorniartarfik qanoq ililluni tapersiisinnaava? Gruppedialog: Emne 3: Hvordan kan I som ledere samarbejde med jeres lærere på materialeområdet? Hvordan kan I som ledere hjælpe jeres lærere med at finde/skaffe undervisningsmaterialer? Hvordan kan I få lærerne til at blive mere selvhjulpne når de skal finde/skaffe undervisningsmaterialer? Hvordan kan I udbrede kendskabet til Attat og andre internetbaserede informationskilder? Emne 4: Vi er der for jer hvordan ønsker I at bruge os? Hvordan kunne I tænke jer at bruge Atorniartarfik? Hvordan ser jeres drømmebillede ud? Hvordan kan I bruge os i forbindelse med skolens årsplan? Hvordan kan I hente inspiration til forskellige pædagogiske tiltag/fokusområder? Hvordan kan Udlånsafdelingen bidrage? Eqimattani akissutinik eqikkaaneq Atorniartarfik pillugu sammisaqarnerup siunertarivai Sammenskrivning af gruppernes tilbagemelding Målet med modulet om Atorniartarfik var 1. Atuarfinni aqutsisut eqqarsaatersortissallugit, atuarfinni sulisut qanoq ilillutik Atorniartarfiup ikiuisinnaanera aamma atortuutai atorluarnerusinnaanerlugit. 2. Atuarfinni aqutsisut eqqarsaatersortissallugit, qanoq ilillutik ilinniartitsisut imminnut ikiorsinnaaninngortissallugit atortussat tungaasigut. 3. Atuarfinni sulisut Attat annerusumik atulissagaat aammalu interneti atorlugu paasissutissallu allat. 1. at få skolelederne til at reflektere over, hvordan skolens personale kan gøre bedre brug af serviceydelser og materialer fra Atorniartarfik. 2. at få skolelederne til at reflektere over, hvordan de kan hjælpe lærerne med at blive mere selvhjulpne på materialeområdet. 3. at få skolens personale til i større omfang af bruge Attat og andre internetbaserede informationskilder. Eqikkaaneq/inerniliineq eqimattani tallimani pingasut akissutaat aallaavigalugit. Pædagogisk servicecenterip ingerlalluartup aallavigai; sulisoqarluarneq ullutsinnut naleqquttunik Opsamling/konklusion på baggrund af tilbagemeldinger fra 3 ud af 5 grupper. Et velfungerende pædagogiks servicecenter er betinget af en god bemanding med opdateret per- 10

11 sapinngisalinnik tassaniittuartunillu, aamma anitsiarfinni. Pædagogisk servicecenterip atornissaanut ersarissunik aalajangersagaqassaaq, aammalu atortussanik utertitsisarneq sukateriffigineqartariaqarpoq taamaalilluni taarsiinermut akiligassat pinaveersaartinneqassammata. Makku suleqatigiittassapput, fagini siunnersortit, fagini ataatsimiititaliat, aamma atuarfiup atuakkanik atorniartarfiani sulisut atortussanik inniminniisarnerni atortussanillu piukkunnartunik ataatsimoortitsinerni, aammalu atortussat ajornassusaat malillugit immikkoortiternerisa nalunaarsornerini. Aammalu eqqumaffiginerusariaqarpoq teamikkaarluni suleqatigiinneq, taassumalu ataani ataatsimut piareersaqatigiinneq. Piumasarineqarpoq Atorniartarfimmi sulisut atuarfiit tikeraartassagaat, takutikkiartorlugit atuartitsinermi atortussat qanoq atorneqarsinnaanersut aammalu qanoq ikiuussinnaanerlutik, aammalu tikkuarneqarpoq atuarfinni atorniartarfinni sulisut Atorniartarfillu annerusumik suleqatigiissinnaagaluarnerat. Fagit pillugit pikkorissartarnerit amerlanerit kissaatigineqarput, ajornanngippat atortussanik atorluaasinnaaneq pinerullugu. Kissaatigineqarpoq ilinniartitsisut periarfissarissaassasut computerit atorlugit suliaqarsinnaanissaminnut, iluamillu atorsinnaasunik internetimut periarfissaqarnermik. IT pillugu atuarfinni tamani politikkiliortoqassaaq. PIUMASAAVOQ pilersitsisoqarnissaa ATTAT-mut atassuteqaammik pitsaanerusumik sukkanerusumillu, tassami sinerissami sumiiffinni arlalinni atorsinnaanngitsutut taaneqarmat aammalu atussallugu ajornaanneruleqquneqaraluarpoq. Ajornartorsiutitut annertuutut eqqartorneqarpoq TEA-mik atuineq ATTAT-ikkoormat, taannami sukkaappallaarami. ATTAT pitsaanerpaamik ingerlasuuppat atuarfiup quppersagaanut attavilernissaa piukkunnaraluarpoq. sonale til stede hele tiden, også i frikvartererne. Der skal være klare retningslinjer for brugen af pæd. servicecenter, og der skal strammes op omkring returnering af materialer, så erstatningsregninger undgås. Der skal være samarbejde mellem fagvejledere, fagudvalg og skolebibliotekarer med henblik på at bestille og koordinere materialer samt udarbejdelse af materialegradueringslister. Endvidere bør der være mere fokus på teamsamarbejde, herunder fælles forberedelse. Der udtrykkes et ønske om, at personale fra Atorniartarfik besøger skolerne og introducerer mulighederne for undervisningsmaterialer og serviceydelser, og der peges på et tættere samarbejde mellem skolebibliotekarerne og Atorniartarfik. Der udtrykkes ønske om flere faglige kursustilbud, gerne med fokus på udnyttelse af materialer. Der ønskes gode muligheder for lærerne for at arbejde med computere med en brugbar internetadgang. IT politik skal udformes på alle skoler. Det er et KRAV, at der skabes en bedre og hurtigere ATTAT-forbindelse, som flere steder på kysten betegnes som ubrugelig og gerne i en mere brugervenlig version. Det beskrives som et stort problem, at brugen af TEA går gennem AT- TAT, som kører alt for langsomt. Hvis ATTAT kørte optimalt, ville det være en god ide at linke den til skolens hjemmeside. 11

12 ATUARTITSINEQ ILIKKARLUARF v/ Kattie Egede Motzfeldt Inerisaavimmit peqqussut # 8 mik atuutsitsileriartornermut sakkussatut Atuartitseriaatsit Ilikkarluarfiusut immikkut pikkorissaanikkut inerisarneqarnissaat siunniunneqarput, tassanilu ataani atsiortunga ataqatigiissaarisutut atorfeqarpunga. Inerisaaneq 2004 mi aallartittoq aatsaat aallartisaruttorpoq, tassami sunaluunniit allanngortitsineq piffissamik pisariaqartitsisarpoq. Aallartinnermi taaguut CREDE atorneqartoq kingusinnerusukkullu Atuartitseriaatsit Ilikkarluarfiusut taaguutigilerpaa. Maanna naleqqussaqqillugu taaguuteqartipparput: Atuartitsineq ilikkarluarfiusoq. Allanngortipparput ersarissarniarlugu Atuartitsineq ilikkarluarfiusoq tassaammat atuartup pitsaanerpaamik ilikkarnissaanik periarfissiiniarluni inimi atuartitsivimmi nutaamik aaqqissuussineq; qitiutillugu ilinniartitsisup atuartut ikittut qanimut nutaamik ilikkartissavai tassanilu atuartitsineq atuartup killiffia aallaavigalugu ingerlanneqarluni; atuartup ilikkarnera qulakkeerlugu. Qitiulluinnarput atuartitsinermi tunngaviit 7 aallaaviginissaat, tunngaviit tassaallutik nunat assigiinngitsut akornanni atuartitsinermi tunngaviusut: Tunngavik 1: Tunngavik 2: Tunngavik 3: Tunngavik 4: Tunngavik 5: Tunngavik 6: Tunngavik 7: Sammisaqarnermi pilersitseqatigiinneq Oqaatsinik, allannermik atuarnermillu inerisaaneq Ilisimasanut misilittakkanullu ataqatigiilersitsineq Atuartunik eqqarsalersitsineq Oqaloqatigiinnikkut ilitsersuineq Takussutissiinikkut qanoq iliornissamik ersarissaaneq Atuartup anguniagassaliai tunngavigalugit sulineq Inatsisartut peqqussutaat nr.8, 21. maj 2002-meersoq naapertorlugu atuartumik qitiutitsilluni atuartitsineq ingerlanneqassappat qangaanerusoq atuartitsineq atuaqatigiit ataatsimut atuartinneqarnerat kisiat atorlugu atuartitsineq naleqqukkunnaarpoq. Som redskab til at implementere landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen, har Inerisaavik valgt specielt at udvikle kurser i Effektiv Pædagogik, hvortil undertegnede er ansat som projektleder. Udviklingen startede først i 2004, og enhver udvikling kræver sin tid. I starten blev begrebet CREDE anvendt og senere ændret til Effektiv Pædagogik. Nu har vi tilpasset begrebet yderligere og kalder det: Effektiv Undervisning. Vi har ændret begrebet for at præcisere, at effektiv undervisning har til formål at give den enkelte elev mulighed for effektiv læring gennem en ændret tilrettelæggelse af undervisningen. Ved læringsdialogen giver lærer ny læring for få elever og arbejder ud fra elevens udviklingszone for på den måde at sikre elevens læring. Det helt centrale er anvendelse af 7 standarder i undervisningen, standarder som er internationale standarder for undervisning. (Internationale standarder for undervisning) Standard 1: Standard 2: Standard 3: Standard 4: Standard 5: Standard 6: Standard 7: Fælles produktiv aktivitet Sprog, skrive- og læseudvikling Skabe sammenhæng med viden og erfaringer Kompleks tænkning for elever Læringsdialog Visualisering / demonstration Arbejde ud fra elevens mål I henhold til Landstingsforordning nr. 8 er det ikke tilstrækkeligt udelukkende at organisere undervisningen som traditionel klasseundervisning. 12

13 IUSOQ / Effektiv undervisning 13

14 Eqimattani oqallinneq: Qulequtaq 5: a) Atuartitsineq Ilikkarluarfiusoq - atuarfinni inerisaanermi qanoq atorneqarpa? b) Atuarfimmik inerisaanermi qanoq atorneqarsinnaava? Qulequtaq 6: c) Atuartup iliuusissaatut pilersaarusiornermi qanoq atorneqarsinnaava? Eqimattat akissutaannik eqikkaaneq a. Nunatsinni atuarfinni anginerusuni amerlanerni Inerisaavimmit pikkorissaaneq ingerlanneqareerpoq. Pikkorissareernerup kingorna atuutsitsileriartorneq assigiinngitsumik ingerlanneqarpoq ersarissumilli takuneqarsinnaavoq ilinniartitsisut mikinerni akullernilu ilinniartitsisuusut atuilernerat annertunerusoq. Angajullerni ilinniartitsisut atuileriartornerat arriinneruvoq. Atuarfiit ilaat immikkoortoqarfikkaartumik (trinnikkaartumik) inerisaapput allat atuarfik tamarmiusumik ingerlatsinissaanik siunnerfeqarlutik inerisaasut. Gruppedialog: Emne 5: a) Hvordan udnytter I Effektiv pædagogik som udviklingsredskab på jeres skole? (erfaringsudveksling) b) Kom med forslag til, hvordan EP kan udnyttes som redskab til skoleudvikling. Emne 6: c) Hvordan anvender I EP i forhold til udfærdigelse af individuel handleplan for eleven? Sammenskrivning af gruppernes tilbagemelding a. I de fleste større skoler har der været afholdt Inerisaavik-kurser. Implementeringen efter kursusforløbet er meget varieret, men det er tydeligt, at lærerne i yngste- og mellemtrinnet anvender denne ændrede undervisningstilrettelæggelse. Implementeringsprocessen er mindre i ældstetrinnet. Nogle skoler udvikler kurserne trinvis, mens andre skoler udvikler hele skolen samtidig. Det er pointeret fra skolelederne, at vedvarende dialog om status for udvikling på skolen er betydningsfuld, ligesom et godt samarbejde i skolens ledelsesgruppe er meget vigtigt. 14

15 Pisortanit ersarissarneqarpoq ataavartumik inerisaanermi killiffik eqqartortuassallugu pingaartuusoq tassanilu atuarfimmi aqutsisoqatigiit suleqatigiilluarnissaat pingaaruteqarluni. Inerisaavimmit takusarput tassaavoq atuarfimmi aqutsisoqatigiit inerisaanermut sinaakkutinik ersarissaajuarnissaat qitiusoq. b. Ilinniartitsisut suleqatigiikkaatut (teamsitut) sulinissaat pingaartuuvoq taamaammallu Atuartitsineq Ilikkarluarfiusoq timitalerniarlugu suleqatigiikkaat ikorfartortuarnissaat trinnini aqutsisut kiisalu atuarfinni inerisaasut suleqatigalugit ingerlanneqassasoq. Pilersaarusiornermi piffissami aalajangersimasumi sammisaqartitsinermi Atuartitsineq Ilikkarluarfiusoq aallavigalugu piareersaasiorsinnaaneq periarfissatut pitsaasutut tikkuarneqarpoq. Ulloq aalajangersimasoq pilersaarusiorfittut atorneqassasoq siunnerfigineqassaaq. Sumiiffinni ilinniartitsisut ilinniaqqittut inerisaanermi atorluarnissaat eqqumaffigissallugu pingaartuuvoq soorlu aamma pingaartinneqartoq ilinniartitsisunngortut Ilinniarfissuarmi Atuartitsineq Ilikkarluarfiusoq kiisalu suleqatigiinneq ilisimasaqarfigilissagaat. Inerisaanermi qitiusumit ikorfartorneqarnissaq pisariaqartoq aamma ersarissarneqarpoq. Unittoornissaq pinaveersaarniarlugu CD-rummimik peqarsinnaaneq ujartorneqarpoq. c. Angusakka; atuartut ataavartumik allattaaveqarpata (logbog) taamalu atuartumut portfolio atorlugu atuartitsineq ingerlappat, naliliinermi aallaavissatut atugassaqqipput. Atuartut ikittut oqaloqatigiinnikkut ilitsersorneqarpata qularnanngilaq atuartup ataasiakkaap ilikkarnermi killiffia ersarinnerulissaaq taamalu naliliinissami tamanna aallaavigineqarsinnaalluni. Det vi fra Inerisaavik ser er, at det centrale i udviklingen er, hvorledes skolens ledelse udstikker rammer for udviklingsarbejdet. b. Det er vigtigt, at lærerne arbejder i teams, og for at implementere Effektiv Undervisning skal teamsamarbejdet støttes i samarbejde med trinledere og skolens kvalitetsudviklere. I forbindelse med planlægning af undervisning for en bestemt periode kan Effektiv Undervisning være udgangspunkt. En god satsning vil være en fast planlægningsdag for lærerne. En god udnyttelse af lærere der har været på kurser eller videreuddannelse er vigtig, ligesom det er vigtigt, at færdiguddannede lærere på Seminariet har fået kendskab til Effektiv undervisning og lærersamarbejde. Det er pointeret, at central støtte i udviklingsprocessen er nødvendig. For at undgå, at processen går i stå, vil en CD rom om Effektiv undervisning være en stor hjælp. c. Angusakka: Hvis eleverne har en notesbog (logbog), og hvis der anvendes portfolio for den enkelte elev, kan disse være gode redskaber til evalueringen. Samtale med få elever vil være en oplagt mulighed for læreren, når han skal vide, hvor den enkelte elevs standpunkt er, og derved kan dette være udgangspunkt for evalueringen. 15

16 Ingerlaavartumik n v/ Ellen J. Karlsen, Esekias Therkelsen & Ivalu Mathiassen Naliliinermi immikkoortortaqarfiup siunertaraa eqqartorneqassasoq atuarfiit Angusakkamik atuinermi misilittagaat. Eqimattani oqallinneq: Qulequtaq 7: Atuarfissinni atuartitsinerup qaffasissusissaa ilikkagassatullu anguniagassanik atuineq qanoq qulakkeerpisiuk? Qulequtaq 8: Atuarfissinni ingerlaavartumik naliliisarneq pillugu qanoq misilittagaqarpisi?? Eqimattat akissutaannik eqikkaaneq Apeqqut: Atuarfissinni ingerlaavartumik naliliisarneq pillugu qanoq misilittagaqarpisi? Misilittakkagut ajunngeqaat, tassami isummissalluni neriorsuigaanni taava nikittariaqartarami. Alloriarnikkaarluni naliliisoqartarpoq aamma sammisat piareernerini naliliisoqartarluni (soorlu aalajangersimasumik suliaqareernerup kingorna) Angusakka suliarineqartarput suliat pitsanngoriartornissaat siunertaralugu. Terminsprøvereernerit kingorna naliliinermi atuartut oqaloqatigineqartarput tullissaani suut pitsaanerusariaqarnersut. Alloriarnerni misliinerup kingorna naliliinermi isummersorfigineqartarpoq qanoq iliortoqassanersoq ilinniartitsineq pitsaaninngortissallugu. Atuarfik/ angerlarsimaffik pillugu oqaloqatigiinnerni ilinniartitsisoq periarfissaqartarpoq angajoqqaat naapissallugit killiffiillu eqqartorlugit, aammalu oqaloqatigiissutigissallugu suleqatigiinneq uku angerlarsimaffik/atuartoq/ ilinniartitsisoq akornanni pitsanngorsinnaanersoq. Ilinniartitsisut akornanni nalilerneqartarpoq periaatsigut qanoq allanngortissanerlugit, ilinniartitsinerput pitsanngorsarlugu. Amigaatigaagut assersuutit piviusut, immikkoortut, pappiaraq 3-mi, immersornissaannut. Ersarissumik ajornartorsiutit qulaajarpagut atuartut ilinniagassatut siunertanik naammassisanngitsut pillugit. Amerlanerusunik immikkut ilinniarsimasunik ilinniartitsisoqartariaqaraluarpugut, atuartunik aalajangersimaqqinnaanik ajornartorsiutilinnik atuartitsisussanik. Ilinniartitsisut naliliinermut piffissarujussuaq atortarpaat, tamatumunnga ilanngullugu atuarfik/angerlarsimaffik pillugit oqaloqatigiinnissamut atatillugu, tamannami allanngorsimagami imaalerluni; atuartup suliaminik saqqummiiffigisalerlugu, siunissamilu qanoq 16

17 aliliisarneq ineriartornissaminut isummersorfigisalerlugu. Alloriarnerni misiliisoqareeraangat naliliinermi, ataatsimiinnerit nammineq trinnimi atuartitsinermi pitsanngorsaanermut atortarput. Aqutsisutut ilinniartitsisut piareersarluarnissaannut kaammattuinissaq pingaaruteqarpoq, atuartut angusaqarluartinniarlugit. Pisortatut akuunerunissaq pingaaruteqarpoq. Trintest atuarfimmi saqqummiullugit tamannalu aallaavigalugu killiffimmik nalilersuineq, ilinniartitsisut tamaasa akisussaaqataanerannik paasitillugit (piginneqataalersillugit)- pitsanngorfissat nalilersorlugit iliuusissanik periusissanillu nalilersueqqilluni atuartut angusaannik pitsanngorsaaqqinnissamik pilersaarusiorluni. Kursusit sorliit pisariaqartinneqarnersut qulaajarumallugu ilinniartitsisut nalilersuinerat, ukiup atuarfiusup tullissaani pikkorissarfissat sorliit atuarfiup pisariaqartinnerai paasiumallugit. Apeqqut: Atuarfissinni atuartitsinerup qaffasissusaa ilikkagassatullu anguniagassanik atuineq qanoq qulakkeerpisiuk? Fagini siunnersortit suleqatigalugit teamit klassit tamaasa mappiliuutissavaat, fagini siunnersortit ukiumut pilersaarutit ikissavaat ilinniagassatullu siunertat ilanngullugit. Ilinniagassatut siunertat faginut tamanut immikkuussapput klassetrinnini, taavalu kingornatigut pilersaarutinut ilanngunneqassapput atortussat. Fagit trinnini tamani assigiiaartinneqassapput. Atuartitsineq qularnaarniarlugu teamini atuartitsinermi ataatsimut pilersaarusiortoqassaaq, tassanilu aamma ilaassaaq atuartitseriaaseq suna atorneqassanersoq. Atuarfimmi aqutsisup immiikkortortanilu aqutsisup teamini ataatsimiinnerit aquttassavaat, ukiumilu ataatsimiittarnissanut pilersaarut piareersimassaaq juunip 15-ani. Naliliisarneq ingerlajuartoq pingaartinneqarnerusariaqarpoq atuartut fagini ineriartornerat malinnaaffigerusukkaanni. Atuartut tamarmik immikkut periusissanik pilersaarutinik peqassapput. Trinnimiit trinnimut ikaariartarneq ajunnginnerussaaq, tassami fagimi ilinniartitsisup atuartup fagit tungaasigut killiffii faginut ilinniartitsisumut nutaamut tunniuttussaammagit. 17

18 Løbende evaluering v/ Ellen J. Karlsen, Esekias Therkelsen & Ivalu Mathiassen Evalueringsafdelingen lagde op til drøftelse af skolernes erfaring med brugen af Angusakka. Gruppedialog: Emne 7: Hvordan sikrer I fagligheden og brug af læreplaner på jeres skole? Emne 8: Hvad er jeres erfaringer med intern evaluering på jeres skole? Sammenskrivning af gruppernes tilbagemelding Spørgsmål: Hvad er jeres erfaringer med intern evaluering på jeres skole? Vi har gode erfaringer, fordi man forpligter sig til at tage en holdning og dermed flytte sig lidt. Der er evaluering trinvis og evaluering efter overstået emneforløb. (f.eks. overstået projektopgaveforløb) udarbejdelse af Angusakka, med henblik på at gøre tingene bedre. Evaluering efter terminsprøver benyttes til snak med eleven om, hvad der bør gøres bedre. Evaluering efter trintest bruges til at overveje tiltag, som kan gøre undervisningen mere givende. Skole/ hjemsamtaler giver læreren lejlighed til at møde forældrene og drøfte standpunkt, og også få en snak om, hvordan samarbejde mellem skole og elev og lærer kan forbedres. Lærer og lærer imellem, hvordan ændrer vi vores metode, for at opnå bedre læring. Vi mangler nogle konkrete eksempler på, hvordan de enkelte punkter i ark 3 skal udfyldes. Vi får tydeligt afdækket problemer omkring elever, der ikke opfylder læringsmålene. Vi bør have flere specialuddannede lærere til at undervise elever med specifikke problemer. Lærerne bruger rigtig meget tid på evaluering, herunder på forberedelse af skole-/hjemsamtaler, der har ændret karakter til at være elevens fremlæggelse af egne arbejder samt fokus på udviklingsmuligheder. Evalueringsmøder efter trintest bruges til forbedring af undervisningen på eget trin. Spørgsmål: Hvordan sikrer I fagligheden og brug af læringsmål på jeres skole? Der skal i samarbejde med fagvejlederne i teams laves en mappe for hver klasse, hvori faglærerne skal indsætte årsplaner med angivelse af læringsmål. Læringsmålene skal være fordelt for hvert fag på klassetrinnet, og der skal efterfølgende kobles materialer på planerne. Fagene skal parallellægges på alle trin. For at sikre undervisningen skal der laves fælles undervisningsplan i teams, som også skal indeholde undervisningsmetoden. Skolelederen og afdelingslederen skal køre teammøder, og mødeplanen for skoleåret skal være klar 15. juni. Den løbende evaluering skal være mere i fokus for at kunne følge elevernes faglige udvikling. Alle elever skal have individuelle handleplaner. Der skal være bedre overgange fra trin til trin, hvor faglærerne skal levere elevernes faglige standpunkt til den ny faglærer. 18

19 Alloriarnerni misileraanerni inernerit 2009 v/ Professor Peter Allerup, DPU Maanna ukiuni sisamani inernerit pigaagut. Uuma tabelip takutippaa nuna tamakkerlugu testini arfineq marlunni ajunngitsut procentii, pingasut nukarlerni sisamallu akullerni. Kisitsisit tabelimi takutinneqartut tassaapput atuartut tamarmik angusaasa qeqqi. Agguaqatigiisitsinikkut kisitsisaanngilaq, kisianni mediantal-iulluni, tamanna isumaqarpoq atuartut 50%-iisa kisitsit qaangerlugu angusaqarsimasut, aammalu 50%-ii kisitsit inorlugu angusaqarsimasut. Kolonnet pingasut qorsorpaluttuupput. Taamaapput takutinniarlugu 2006-imiit 2009-mut allannguutit annerpaat tassaniittut qalipaat qorsuk qinerneqarsimavoq pissutigalugu allannguut DAN3-mi, GRL3-mi amma GRL7- imi pitsaasuummat ingammik ukiut kingulliit eqqarsaatigalugit! Peter Allerup, DPU Trintest resultater 2009 v/ Professor Peter Allerup, DPU Der findes nu resultater for 4 år. Denne tabel gengiver på landsplan - tallene for procent rigtige inden for hver af de 7 tests, 3 på yngste trin og 4 på mellemtrinnet. De tal, der vises i tabellen er de tal, som ligger i midten af alle elevresultaterne. Det er ikke gennemsnit, men mediantal, der betyder, at 50 % af eleverne har klaret sig bedre end de tal, der vises i tabellen, og 50 % af eleverne har klaret sig dårligere. Tre af kolonnerne er farvet grønne. Det er de, fordi de repræsenterer de kraftigste ændringer fra 2006 til 2009 den grønne farve er valgt, fordi udviklingen i DAN3, GRL3 og GRL7 har været positiv især de sidste år! 19

20 Alloriarfinni misiliinerit/trintest v/ellen, Esekias & Ivalu Saqqummiussineq v/karno Lynge USK Ukioq kingulleq 2009-mi 3. & 7. klassit alloriarfinni angusaat sammigatsigit Louise Richterip oqaasii puioruminaakkamik. Louise Richterip aperaatigut angusanuku qanoq atortarniarpisigit? 3. klassit alloriarfinni suliaat misissorakkit malunnarpoq pingaartumik qallunaatuumi, qanoq isumaqarneranik eqqoriaasarsimasut. Kalaallisut aamma tamakkiisumik atuartarsimanngilaat. Taava aalajangerpugut misissuiniarluta qallunaat nunaanni atuartut atuakkanik atuartinneqartarsimasut. Taava 3. klassit aallarnerfigalugit suliniuteqarpugut. USK-imi inuit ilinniaqqissimasut atorluarusussimavakka, AD-mik ilinniarsimasut kvalitetsudvikleritut inissipput aappaa projektopgavemut kvalitetsudviklerinngorpoq aappaalu læsekonsulentitut kvalitetsudvikleritut inissippoq. Læsekonsulenti aapparalugu atuartitsineq aallarnerniarlugu pilersaarusiorneqarpoq. Kingorna kalaallisut qallunaatullu fagvejlederit kiisalu bibliotekari ilanngunneqassapput. Massakkut læsekonsulentip 3. klassit atuariaatsiminni sumiinneri misilippai, januarimi 3. klassit tamarmik ataatsimoorlutik skolekantinami ullaakkut ulloq aallarnertassavaat atuakkanik atuarlutik nal Atuarneq erinarsornermik aallartittassaaq taava piffissap sinnerani atuakkanik v/ellen, Esekias & Ivalu Oplæg v/karno Lynge USK Da vi beskæftigede os med 3. & 7. klassernes trin-evalueringer (angusat) for sidste år, 2009, havde jeg svært ved at glemme Louise Richters ord. Louise Richter spurgte os hvad har I egentlig tænkt jer at bruge evalueringerne (angusat) til? Da jeg undersøgte 3. klassernes arbejde på deres trin, var det tydeligt, at man især på dansk havde gættet sig frem til, hvad meningen var. Man havde heller ikke læst det hele ordentligt på grønlandsk. Så blev vi enige om at undersøge, om eleverne blev sat til at læse bøger i Danmark. Derefter lavede vi en arbejdsplan, hvor vi begyndte med 3. klasserne. Jeg ville gerne gøre bedst mulig brug af de mennesker på USK, der har taget en videreuddannelse. De AD-uddannede blev placeret som kvalitetsudviklere, den ene blev kvalitetsudvikler på en projektopgave, den anden blev kvalitetsudvikler som læsekonsulent. Med læsekonsulenten som assistent blev der lagt en plan for at begynde med læsning. Senere skal fagvejlederne for grønlandsk og dansk og også bibliotekaren inddrages. Lige nu undersøger læsekonsulenten 3. klassernes niveau med hensyn til læsning, og i januar måned skal alle 3. klasserne samles i skolens kantine om morgenen og begynde dagen med at læse bø- 20

21 atuartassapput. Tamanna ullut tamaviisa ingerlanneqartassaaq, emnedageqaraluarunik allamilluunniit sammisaqaraluarunik, tamanna ukiup atuarfiusup sinnerani ileqquussaaq. Atuakkat suut aqqusaassaneraat killilersussavagut sinaakkuserneqarlutik, kingorna namminneq qinigassatik tikikkiartuaassavaat. Læseklinikkimut assersuunneqarsinnaavoq allaassutigaali ullut tamaasa ingerlanneqartarnissaa. Misiligut iluatsissappat, påske kingorna 7. klassit 3. klassinut ikinngutinngussapput ataatsimuulerlutillu. Atuakkanik atuarfiusoq sivitsulaassaaq min. 45-nngortillugu, 3. klassillu 7. klassinut atuffassisalissapput, kiisalu aamma illuatungaanut, taassuma saniatigut namminneq aamma atuarnissaminnut piffissaqartassapput. Taama iliorpugut kissaatigigatsigu illuartitsisinnaassasoq, kiisalu isumaqarpunga atuarfippalaartuusoq. Eqimattani oqallinneq: Qulequtaq 9: Atuarfimmut peqqussummi atuartut ataasiakkaat piginnaasaat aallaavigalugit atuartinneqarnissaannik siunertamut sanilliullugu alloriarfinni misilitsissutit atortarneri qanoq nalilerusuppiuk? Qulequtaq 10: a) Alloriarfinni misilitsissutit ukununnga tunngatillugit qanoq atorneqarsinnaappat: nalunaarusianut atuartitsinissamut pilersaarusiornermut atuarfiup immikkut siunniussaanut b) Qanoq iliorluta alloriarfinni misilitsissutinut piginneqataasutut misigisimatilersinnaavatsigit? Eqimattat akissutaannik eqikkaaneq Qulequtaq 9: Alloriarnerni misiliinerit immikkuutaartunik atuartitsinermi misilittagaqarfigineqanngillat. Ajornakusoorpoq misiliinerit nassiunneqartar mata, taamaalilluni immikkuutaartumik atuartitsinermi pilersaarusiornermi atorneqarsinnaassanatik. Misiliinerit malillugit atuartut ataasiakkaat pilersaarusiuunneqarsinnaapput, ilinniagassanut siunertat piumasaat anguneqassammat. ger fra kl Skoledagen skal begynde med en sang, og resten af tiden skal de læse bøger. Dette skal foregå hver eneste dag, også selv om de har emnedage eller er beskæftiget med andre ting, det skal være en fast vane for resten af året. Vi vil sætte faste rammer for, hvilke bøger de kan læse, og hen ad vejen kan de så komme til at vælge bøgerne selv. Det kan sammenlignes med en læseklinik, men forskellen er, at det foregår hver eneste dag. Hvis forsøget falder heldigt ud, bliver 7. klasserne venner med 3. klasserne efter påske og bliver sat sammen. Læsetimen forlænges lidt til 45 minutter, og 3. klasserne skal begynde med at læse for 7. klasserne. Til sidst bliver det den omvendte vej, og udover det får de også tid til at læse for sig selv. Vi har valgt at gøre det på den måde, fordi vi håber på at komme videre, og endelig synes jeg, at det passer ganske godt til skolen. Gruppedialog: Emne 9: Hvordan ser du på brugen af test i forhold til folkeskoleforordningens intentioner om undervisningsdifferentiering? Emne 10: a) Hvordan kan man bruge trintestresultater i forhold til: vidnesbyrd planlægning af undervisning planlægning af skolens indsatsområder b) Hvordan kan vi få dig til at føle ejerskab til trintest? Sammenskrivning af gruppernes tilbagemelding Emne 9: Der er ikke erfaring med at bruge trintestene til differentieret undervisning. Det er problematisk, at testene bliver sendt væk, så man ikke kan bruge dem i forbindelse med planlægningen af differentieret undervisning. Ud fra testene kan der planlægges for den enkelte elev, så eleven så vidt muligt opfylder læringsmålene. 21

22 Qulequtaq 10: a) - nalunaarusiat Misiliinermi inernerit toqqaannartumik nalunaarusianut atorneqassanngillat, kisiannili ilinniartitsisut suleqatigiit oqaloqatigiinnerminni atorsinnaavaat, atuartumut nalunaarusiornerminni. Alloriarfimmi milisiineq atorneqarsinnaavoq ilassutitut. Eqqortumik akissutit pingaartippallaartariaqanngillat. Atorneqarsinnaapput atuaqatigiit ataatsimoortinnerini inuttut pissusaat kulturiilu aallaavigalugit. - atuartitsinermi pilersaarusiorneq - Fagini ilinniartitsisut alloriarnermi misiliinerit inerneri atuartitsinerup nalilernerani atorsinnaavaat. Kukkusumik akissutit aallaavigalugit atuartitsineq allanngortinneqarsinnaavoq. Alloriarfinni misiliinerit ilinniartitsisut atuartitsinerminnut naliliinerannut sakkuulluarsinnaapput. - atuarfiup immikkut siunissaata pilersaarusiornera Alloriarnerni misilitsinnerit inerneri fagit tungaasigut immmikkut siunniussamut pilersaarusiornermi atorneqarsinnaapput, aammalu klasseni ataasiakkaani atuartitsineq pillugu oqallinnerni aallaaviusinnaallutik, aammalu ulluinnarni atuarfimmi sulinerup qanoq issusianik takutitsisinnaallutik. Misiliinerit isumannaartarpaat ilinniartitsinermi siunertat malinneqarneri. b) Qanoq iliorluta alloriarfinni misilitsissutinut piginneqataasutut misigisimatilersinnaavatsigit? Misilitsinnerit inerneri nassiunneqaraangata atuarfimmiiginnaratik, ajornakusoortarpoq piginneqataasutut misigisimaneq. Allat isumaqarput piginneqataareertugut. Fagini ilinniartitsisup misiliinerit erinigisarpai inernera soqutigalugu. Fagit ulluinik pilersaarusiornermi alloriarnerni misiliinerit ingerlanerini piginneqataasutut misigisoqarsinnaavoq. Emne 10: a) - vidnesbyrd Testresultaterne må ikke bruges direkte til vidnesbyrd, men må bruges i forbindelse med lærerteamets samtaler om elevernes vidnesbyrd. Man kan tage trintesten som supplement. Man skal ikke fokusere for meget på de rigtige besvarelser. Man kan bruge dem i forhold til sociokulturel sammensætning af elever. - planlægning af undervisning Faglærerne i årgangen kan benytte trinresultaterne til at evaluere deres undervisning. Med udgangspunkt i forkerte besvarelser kan man se på tiltag eller ændringer i sin undervisning. Trintestene er et godt redskab for lærerne til evaluering af deres egen undervisning. - planlægning af skolens indsatsområde Testresultaterne bliver brugt til at lave faglige indsatsområder, samt at diskutere undervisningen i de enkelte klasser og giver fingerpeg om skolens daglige virke. Testene sikrer, at læringsmålene bliver fulgt. b) Hvordan kan vi få dig til at føle ejerskab til trintest? Når testene bliver sendt væk og ikke forbliver på skolen, er det svært at føle ejerskab til testene. Andre mener, at ejerskabet er der i forvejen. Faglæreren ser frem til test og er interesseret i at se resultatet. Ved planlægning af fagdage, hvor trintestene gennemføres. 22

23 Folkeskolens afgangsprøve efter 10. klasse i prøvetermin april- juni 2008 og 2009 Prøvekarakter Atuarfimmi efter Folkeskolens inaarutaasumik forordning. misilitsinnerit /Folkeskolens afgangsprøve De gule tal viser den højeste gennemsnitskarakter på landsbasis mellem prøveterminerne i 2008 og v/immikkut siunnersorti Biggi Nielsen Atuarfimmi inaarutaasumik misilitsinnerit v/ immikkut siunnersorti Biggi Nielsen Atuarfimmi inaarutaasumik misilitsinnerit 10. klassip naammassinerani, misilitsiffik april- juni 2008 aamma Misilitsinnermi naliliinerit atuarfimmut peqqussut malilllugu. Kisitsisit sungaartut takutippaat agguaqatigiiisillugu nuna tamakkerlugu karakteerit qaffasinnersaat, misilitsiffinni ukiuni 2008 aamma Folkeskolens afgangsprøve efter 10. klasse i prøvetermin april - juni 2008 og Atuarfimmi inaarutaasumik misilitsinnerit 10.klassip naammassinerani, misilitsiffik april- juni 2008 aamma 2009 Prøvekarakter efter Folkeskolens forordning. De gule tal viser den højeste gennemsnitskarakter på landsbasis mellem prøveterminerne i 2008 og Misilitsinnermi naliliinerit atuarfimmut peqqussut malilllugu. Kisitsisit sungaartut takutippaat agguaqatigiiisillugu nuna tamakkerlugu karakteerit qaffasinnersaat, misilitsiffinni ukiuni 2008 aamma Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 12 af 27. juni 2007 om den afsluttende evaluering i folkeskolen Landsresultat Elevtal Gennemsnit Elevtal Gennemsnit Obligatoriske fag Skriftlig Grønlandsk Færdighedsprøven 791 7, ,05 skriftlig fremstilling 799 7, ,51 Dansk færdighedsprøven 792 7, skriftlig fremstilling 797 6, ,57 Engelsk færdighedsprøven 800 7, ,84 skriftlig fremstilling 790 5, ,26 Matematik færdighedsprøven 808 6, ,88 problemregning 802 6, ,26 Udtræksfag Direktoratet for uddannelse kan bestemme, at der desuden afholdes en obligatorisk skriftlig prøve i naturfag samfundsfag 751 7,03 religion og filosofi Mundtlig Projektopgaven (januar-februar) 729 7, ,47 Direktoratet bestemmer i hvilke fag, der afholdes prøve på den enkelte skole. 3 obligatoriske mundtlige eller mundtligepraktiske prøver 23

24 Karakteerit fagikkaarlugit takutitat sumiiffiit malillugit 2009-mi Fagit misilitsiffiit immikkut sammisat malillugit takutinneqarput. Kisitsisit sungaartut takutippaat sumiiffimmi karakteerit agguaqatigiisillugu qaffasinnerpaat. Karaktererne vist i fagdiscipliner regionalt 2009 De enkelte prøvefag med deres discipliner vises særskilt. De gule tal viser den højeste gennemsnitskarakter i regionen. Sumiiffiit immikoortitaarneri: Kujataa: Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq og Ivittuut Qeqqa: Paamiut, Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut Disko: Kangaatsiaq, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat og Qeqertarsuaq Avannaa/kangia: Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit Regioners opdeling: Syd: Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq og Ivittuut Midt: Paamiut, Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut Disko: Kangaatsiaq, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat og Qeqertarsuaq Nord/Øst: Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit 24

25 25

26 26

27 Eqimattani oqallinneq: Qulequtaq 11: Atuartitsinermi pilersaarusiornerup ulluinnarni atuartitsinermi kiisalu misilitsittarnerit inernerisa ataqatigiinneri atuarfiup pisortaatut qanoq isumaqarfigaagit? Soorlu; Atuartitsineq 1.klassemiit 10.klassemut qanoq ataqatigiinnera? Misilitsinnerni angusat agguaqatigiisinneri qanoq pitsanngortinneqarsinnaappat? Atuarfimmut tamarmut? Qulequtaq 12: Misilitsittarnermut atatillugu suut ataatsimut isigalugit atuarfiup pisortaatut oqimaannerusutut/ iluatsikkuminaatsutut isigaagit? Eqimattat akissutaannik eqikkaaneq Inaarutaasumik misilitsinnermik sammisaqarnermi siunertaasut ukuupput: Atuarfimmi pisortat isummersortissallugit ajornartorsiutit annerpaat suunersut misilitsinnerit ataatsimut isigalugit Atuarfinni pisortat isummersortissallugit, pilersaarusiornerup atuartitsinerullu misilitsinnerit inernerinut qanoq atassuteqaataat eqqarsaatigeqqullugit. Tamanna makkunatigut itisilerneqarsinnaavoq: Atuartitsinerup ataqatigiinnera 1.klassemiit 10.klasse tikillugu. Qanoq ilillutik agguaqatigiisillugu fagini angusat qaffatsinneqarsinnaanersut aammalu atuarfimmi tamarmi angusat. Eqikkaaneq/inerniliineq eqimattat sisamat arfiniliusunit akissutaat tunngavigalugit: Oqallinnerit takutippaat ajornartorsiutitoqqat piuneri, aammalu siunissaq eqqarsaatigalugu periutsit allanngortittariaqarneri, aammalu atuarfinni ilinniartitsinerup pitsanngorsarnissaanut isummersuutit. Ukiumut makitsinikkut fagi sorleq aalajangiiffigineqarnissaa unammillernartutut isigineqartarpoq fagit inississornerini aamma ilinniartitsisut kikkuu- Gruppedialog: Emne 11: Hvordan ser du som skoleleder sammenhængen mellem planlægning / undervisning i skolen og resultaterne i folkeskolens afgangsprøver? Evt.: Hvordan er sammenhængen i undervisningen for 1. kl. og 10. kl.? Hvad skal der til for at løfte gennemsnitskarakter i de enkelte fag? for hele skolen? Emne 12: Hvad mener du som skoleleder, de største udfordringer generelt er i forbindelse med prøverne? Sammenskrivning af gruppernes tilbagemelding Målet med modulet om Afsluttende prøver var: at få skolelederne til at reflektere over, hvad de mener, de største udfordringer generelt er i forbindelse med prøverne. at få skolelederne til at reflektere over, hvordan de ser sammenhængen mellem planlægning/undervisning i skolen og resultaterne i de afsluttende prøver. Dette kunne uddybes med: hvordan sammenhængen i undervisningen er fra 1. til og med 10. klasse. hvad de tror, der skal til for at løfte gennemsnittet op i det enkelte fag og for hele skolen. Opsamling/konklusion på baggrund af tilbagemeldinger fra 4 ud af 6 grupper: Diskussionerne bar præg af velkendte problemstillinger og fremadrettede holdningsændringer samt ideer til forbedring af undervisningen i Folkeskolen. Tidspunktet for beslutning om årets udtræksfag betegnes som lidt af en udfordring i forhold til fagfordeling og lærerdækning. Det nævnes, at elever/skoler kan have svært ved at udnytte den 27

28 nersut eqqarsaatigalugit. Eqqaaneqarpoq atuartut/ atuarfiit nalunaaquttap akunnerit ataatsip imaqartinnissaa ajornartorsiutigisaraat misilitsinnermi allattariarsorluni oqaatsinik sammisaqarnermi. Ajornartorsiutit eqqaaneqartut ilagaat ukiut qulit ingerlanerini atuarnermi siunertap ataasiunissaa ajornartarmat, pissutaasarluni atuarfinnit atuartut naapinneqartarmata iluamik pisariaqartitaminnik isumagineqarsimanngitsut. Pikkorissunik ilinniartitsisoqarneq fagini tamani sumiiffinni assigiinngitsuni amigaataasoq takornartaanngilaq. Meeqqat atuarfiat suli ineriartorpoq atuarfinnut peqqussutip 2002-meersup kingorna, tassani ilinniagassanut siunertat atuartut atuartitaanerannut tunngaviliimmata. Atuarfinni pisortat namminneq suliaminnut qiviarput, nalunaarutigalugulu piumassuseqarluarlutik inatsisip siunertaa malikkusullugu. Ilinniagassanut immikkoortikkusunneqaraluarput klasseni ilinniartitsinerup ineriartornera tapersersorusullugu, aammalu ineriartortumik ilinniartitsineq tapersersorusullugu: Atuartut angusaat karakteeriilu nalilersorlugit Fagini teamit eqqumaffigineri, fagini siunnersortit trinnit akimorlugit Ilinniartitsisut alloriarfiit akimorlugit sulisarneri Ilinniartitsisut pilersaarusiortarnerisa nukittorsarnissaat. Ilinniartitsisut fagit tungaasigut sapinngisaat qaffassarusullugit pikkorissartarnissaat eqqarsaatigineqarput. Illoqarfinni atuarfiit ilinniartitsisut angalasut aallartittassavaat faginut kufferti nassartillugu, nunaqarfinnut angalanerminni atugassaat e-learning-imut (ungasissumiit ilinniartitsineq) ilanngullugu. Angajoqqaat atuarfimmilu siulersuisut ataatsimut eqqaaneqarput, suleqatigiinnerisa atuarfiup soqutigineqarnera atuartullu ineriartornerat qaffatsittarmassuk. hele time til samtalerunde i prøve i skriftlig fremstilling i sprogfag. Problemstillinger der blev trukket op var bl.a., at det kan være svært at have kontinuitet gennem 10 års skolegang, hvor skoler ser og møder elever, der er svigtet på den ene eller andet måde. Lærerdækning med kvalificerede lærere i samtlige fag er forskellig fra sted til sted. Folkeskolen er stadig i en udviklingsproces efter skoleforordningen af 2002, hvor læringsmålene er sat til baggrund for elevernes læring. Skoleledere retter blikket mod deres egen proces, og mange giver udtryk for stor vilje til at leve op til formålet med loven. Læringsmålene kunne ønskes opdelt i delmål for hvert klassetrin for at støtte progressionen i undervisningen samt procesorienteret undervisning: Evaluere omkring elevernes resultater og karakterer Opmærksomhed på fagteams, fagvejledere og på tværs af trinnene Overlapning af lærere fra trin til trin Styrkelse af læreres planlægning For at højne læreres faglige kvalifikationer tænkes der på forskelligartede kurser. En byskole sender rejselærere med fagkuffert til sine bygdeskoler i perioder suppleret med e-learning (fjernundervisning). Forældre og skolebestyrelserne blev nævnt med den fællesnævner, at samarbejde med dem og deres interesse i skolen højner elevers udvikling. 28