Evaluering der rykker

Transkript

1 Evaluering der rykker - et inspirationshæfte Orange søjler: Har talt med lederen om formålet med at komme på kursus Blå søjler: Har IKKE talt med lederen om formålet med at komme på kursus 62% 6% 38% 4% glæder sig til at deltage på kursus glæder sig ikke til at deltage på kursus November 21

2 Sofievej 61 9 Aalborg tlf Kontakt: Knud Dal tlf.: kda@amunordjylland.dk 2

3 Indhold Om dette hæfte... 4 Et livligt møde i evalueringsboardet om motivation og opfølgning... 5 Fra projektets evalueringsboard til permanent kvalitetssikringsgruppe og drøftelser i branchegrupperne Refleksion om før- og efter-målinger af arbejdserfaringer Fra projektets evalueringsboard til permanent kvalitetssikring endnu en gang Spørgeskema om motivation, opfølgning, udvikling af nye kompetencer og erfaring med AMU-uddannelse Læsevejledning til søjlediagrammer Alle søjlediagrammer i hæftet er angivet i % af det samlede antal respondenter. Når der i et diagram ikke er en samlet besvarelse på 1%, betyder det derfor, at ikke alle respondenter har valgt at besvare det pågældende spørgsmål. Alle besvarelser er afrundet til hele procenttal, hvilket betyder, at de angivne værdier kan variere inden for plus/minus et procentpoint. Læsevejledning til index-diagrammer Indextal for de enkelte spørgsmål er udtryk for den gennemsnitlige besvarelse, hvor: Index 1 er udtryk for den mest sure smiley Index 2,5 er udtryk for neutral Index 4 er udtryk for den mest glade smiley 3

4 Om dette hæfte Vi har Viskvalitet. Det bruger vi selvfølgelig på AMU Nordjylland. Men vi har også brug for et supplement: Vi vil for eksempel gerne vide mere om hvad der gemmer sig bag de systematisk lavere scoringer i Viskvalitets spørgsmål om hvorvidt deltagerne kender målet med kurset. Og vi vil gerne vide mere om hvordan virksomhederne og deltagerne vurderer kursernes effekt i det daglige arbejde. Vi har undervisernes løbende evalueringer på deres hold. Dem bruger vi, især ved at den enkelte underviser justerer sin undervisning i forlængelse af sine evalueringer. Men vi har brug for et forum der på tværs af skolen samler op på og konkluderer fremadrettet på evalueringerne. I dette inspirationshæfte vil vi gerne fortælle om et nyt evalueringsværktøj, og et tværgående forum der drøfter evalueringsresultater og hvad disse kan bruges til. Vi har valgt at formidle projektresultaterne ved at fortælle om to spændende møder i det særlige evalueringsboard som blev etableret i projektet. Udviklingen af analyseværktøjet, brugen af dette værktøj med deltagere på en lang række kurser, processen med at forankre de nye organisatoriske evalueringstiltag i ledelsen og hele organisationen samt udarbejdelsen af dette formidlingshæfte er sket i rammen af projektet Evaluering der rykker ved praksis i AMU. Projektet er støttet af TUP 28 under temaet opbygning af en evalueringskultur. Projektet er gennemført i samarbejde med Dan Hartmann Johansen, IFLOK og Bruno Clematide, Kubix. IFLOK har først og fremmest været ansvarlig for udvikling af analyseværktøjerne og bearbejdningen af data. Kubix har især haft rollen som proceskonsulent i forbindelse med to ledelsesseminarer og møderne i evalueringsboardet, og som forfatter af dette inspirationshæfte. Knud Dal Centerchef AMU Nordjylland Aalborg, november 21 4

5 Et livligt møde i evalueringsboardet om motivation og opfølgning Klokken er 16 en tirsdag eftermiddag. Vi er i et lokale på mødegangen på AMU Nordjylland. 12 medarbejdere undervisere fra forskellige områder, virksomhedskonsulenter og en centerchef har afsluttet deres daglige gøremål med undervisning, planlægning, virksomhedsbesøg, o.l. De fortæller lige lidt om et par sjove episoder fra dagen. Men så er temaet for de næste par timer ellers evaluering. Centerchefen åbner med at fortælle i hvilken sammenhæng mødet skal forstås: Han tegner først følgende trekant på tavlen: AMU deltagere Virksomheder Arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik Og han forklarer at AMU Nordjylland som erhvervsuddannelsesinstitution er en primæraktør der binder de tre ben sammen: virksomheder, AMU-deltagere og arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik, med hovedvægt på samspillet med virksomheder og AMU-deltagere. I forhold til de tre kendte faser før, under og efter kan evaluering anvendes i før-fasen til at styrke tydeliggørelse og afstemning af forventningerne til den aktuelle uddannelse samt eventuelt give input til vægtningen af undervisningsindholdet. Evalueringen i efter-fasen kan anvendes til flere formål: Først og fremmest til at evaluere på om de formulerede mål og formål med uddannelsen er nået. Men evalueringen kan væsentligt mere. Og i dette TUP-projekt skal der evalueres specifikt på om deltagerne har fået nye jobkompetencer, og på hvordan virksomheder anvender disse. Han tilføjer at han også håber at AMU Nordjylland lidt mere overordnet kan bruge evalueringen som en form for generel tilfredshedsmåling. Ikke mindst værdien og effekterne af uddannelsen kan måles, og evalueringen kan give input til overvejelser over ændringer og justeringer mht. indhold, pædagogik, m.v. I ledelsen har vi også diskuteret at evaluering kan udbydes på IDV-basis som del af uddannelsesplanlægning til virksomheder, som hermed kan få en professionel strategisk sparringspartner med AMU Nordjylland. Vi håber også at kunne anvende hidtil opnåede evalueringsresultater offensivt i centrets markedsføring, fx på hjemmesiden og i pjecer. Centerchefen minder kort om hvordan deltagerne på et tidligere møde gav udtryk for at de efterhånden var lidt trætte af at spørgsmålet i Viskvalitet I hvilken grad... kendte du kursets formål, inden du startede? altid giver de laveste scorer, og at det var noget frustrerende, fordi de ikke syntes at de kunne gøre så meget mere for at informere deltagerne end de gjorde i forvejen. 5

6 Evalueringsboardet skal i dag se på resultaterne fra den spørgeskemaundersøgelse som er gennemført. Med denne undersøgelse er det meningen at man kan se lidt dybere og ikke mindst på nogle sammenhænge der kan supplere målingerne fra Viskvalitet. I spørgeskemaet bliver der spurgt om Motivation Opfølgning Udvikling af nye kompetencer Erfaring med AMU-uddannelse I alt 213 kursusdeltagere har på en tilfældig mandag ved kursets start udfyldt et spørgeskema. Og nu skal vi se på resultaterne heraf. Deltagerne får udleveret oversigten over alle spørgsmål og fordelingen af svarene. [Spørgeskemaet er sin helhed gengivet sidst i dette hæfte]. Den eksterne konsulent som har udviklet spørgeskemaet og analyseret svarene, gør nu klar til at præsentere svarene på lærredet. Det første han viser er et indeks over opfølgning. Han siger at indekset baserer sig på følgende spørgsmål: Dette kursus er en del af en overordnet plan for min kompetenceudvikling Jeg har talt med min leder om formålet med at komme på dette kursus Efter kurset forventer jeg at drøfte udbyttet med min leder på arbejdspladsen Jeg har talt med mine kolleger om formålet med at komme på dette kursus Efter kurset forventer jeg at drøfte udbyttet med mine kolleger på arbejdspladsen Svarene fra de 213 deltagere viser følgende billede: index "opfølgning på kompetenceudvikling" (2,65) 4 Kurset indgår i overordnet plan for kompetenceudvikling Formålet med kursus er drøftet med lederen Forventning om opfølgning med lederen Formålet med kursus er drøftet med kolleger Forventning om opfølgning med kolleger 3,14 2,79 2,71 2,76 2,91 2,5 1 Flere mødedeltagere siger at det bekræfter og nuancerer de relativt dårlige målinger på Viskvalitets ovenfor nævnte spørgsmål om at deltagerne langt fra altid kender målet med kurset. Er det de små virksomheder der ikke forbereder medarbejderne på hvad deltagelse i AMU går ud på?, spørger en uddannelseskonsulent. To klik på den bærbare og svaret kommer op på lærredet: 6

7 Orange søjler: Har talt med lederen om formålet med at komme på kursus Blå søjler: Har IKKE talt med lederen om formålet med at komme på kursus 77% 55% 52% 45% 48% 23% < 25 ansatte 26-1 ansatte mere end 1 ansatte Som diagrammet viser, er det absolut ikke tilfældet. Tværtimod. Der følger en diskussion om dette. Og konklusionen på denne diskussion i gruppen er følgende: De små virksomheder har som regel ikke nogen uddannelsesafdeling der kunne bidrage til at lederne tager en snak med medarbejderne om kursusmuligheder og hvad der kunne være meningen med kursusdeltagelse. Og det er jo nok oftest de store virksomheder der praktiserer systematisk kompetenceudvikling. Når det så alligevel er de små virksomheder der scorer relativt bedst, skyldes det formentlig at afstanden mellem leder og medarbejder i det daglige er kortere end i de større virksomheder. Man snakker om tingene, og herunder også om kursusudbuddet og om hvad meningen med de enkelte kurser er, før medarbejderen kommer af sted på et kursus. Spørge- og diskussionslysten vokser helt tydeligt. Sammenhænge som man måske har sine formodninger om, tager for givet eller er usikker på, bliver på en måde mere fælles accepteret gods når man ser dem så visuelt stærkt fremstillet. Så er der en deltager der spørger mest for at få de andre lidt ud af busken om det egentlig overhovedet betyder så meget at deltagerne på forhånd har haft en snak med leder og kolleger om hvad det kursus skal bruges til. Nu skal I se, siger analysekonsulenten: 7

8 Orange søjler: Har talt med lederen om formålet med at komme på kursus Blå søjler: Har IKKE talt med lederen om formålet med at komme på kursus 62% 6% 38% 4% glæder sig til at deltage på kursus glæder sig ikke til at deltage på kursus Hold da op mere tydeligt har vi nok ikke set sammenhængen mellem snakke mellem leder og medarbejder om hvad formålet er med kurset, og deltagernes motivation, bliver der kommenteret. Den klare forståelse af at det er vigtigt at der går en ordentlig drøftelse mellem leder og medarbejder forud for kursusdeltagelse, bliver yderligere understreget for alle ved de næste diagrammer der dukker op på lærredet: 8

9 Orange søjler: Har talt med lederen om formålet med at komme på kursus Blå søjler: Har IKKE talt med lederen om formålet med at komme på kursus 66% 34% 22% 24% forventer at gøre tingene i arbejdet på en anden måde efter kursus forventer IKKE at gøre tingene i arbejdet på en anden måde efter kursus En af deltagerne kommenterer spontant: "Det er da klart"." Ja, men det har vi da aldrig set så tydeligt sort på hvidt!", siger en anden. Den eksterne konsulent der har stået for analysen, siger at han gerne vil vise et diagram mere der går i samme retning: Orange søjler: Har talt med lederen om formålet med at komme på kursus Blå søjler: Har IKKE talt med lederen om formålet med at komme på kursus 65% 69% 35% 31% Kurset giver mening for mig i mit job Kurset giver IKKE mening for mig i mit job Efter disse ganske overbevisende diagrammer begynder diskussionen om hvordan vi på AMU Nordjylland kan bidrage til at højne indekset for opfølgning. 9

10 Vi kan bruge det i vores kontakt med virksomhederne. Et par af disse diagrammer er så tydelige argumenter for hvor vigtig en god dialog mellem leder og medarbejder er, at det skal vi bare have med i mappen når vi besøger virksomheder. Vi kan og bør bruge det på vores hjemmeside. Og det kan ikke gå for stærkt. For eksempel diagrammet om sammenhængen mellem dialog leder/medarbejder og om kurset giver mening eller ej, kunne da sagtens pryde forsiden af vores elektroniske kursuskatalog. Vores markedsføringsmateriale i det hele taget kunne virke ganske overbevisende, hvis det havde denne type analyseresultater med. Det er vigtigt at vi kan komme ud i de selvfungerende teams med det her, siger en af underviserne. Og i den forbindelse ville det være godt, hvis vi kunne se resultaterne for de enkelte brancheområder. Analysekonsulenten svarer at det er ganske let, og han viser fx opfølgningsindekset for transport og logistik samt for det grønne område. TRANSPORT OG LOGISTIK Efter kurset forventer jeg at drøfte udbyttet med min leder på arbejdspladsen meget glad smiley glad smiley sur smiley meget sur smiley DET GRØNNE OMRÅDE Efter kurset forventer jeg at drøfte udbyttet med min leder på arbejdspladsen meget glad smiley glad smiley sur smiley meget sur smiley Samtidigt gør han opmærksom på at det selvfølgelig bliver vanskeligere at få tilforladelige og statistisk holdbare resultater hvis et brancheområde kun har få besvarelser. En ivrig diskussion om hvad vi kan og skal gøre før, under og efter kurserne, begynder. Og flere deltagere bringer egne gode erfaringer i spil. Alle er tydeligvis optaget af at skolen bør 1

11 medvirke så meget som muligt til at virksomhedernes ledelser kommer tættere på kurserne og at de aftaler kursusdeltagelse med deres medarbejdere efter grundige snakke om hvad kurserne skal bruges til. Vi bør bruge et par af diagrammerne mere aktivt inden kurset, fx kunne de let bruges i indkaldelsesbrevene, hvori virksomhederne også kunne opfordres til at tage en grundig snak med medarbejderne før de tager på kurser. En underviser fortæller at hun har haft gode erfaringer med at invitere deltagernes ledere til den første time i kurset og til slutevalueringerne. Det har givet et godt grundlag for at leder og medarbejder har talt om hvordan kurset kan omsættes til at medarbejderen kan udføre nye opgaver, eller eksisterende opgaver på en mere kompetent måde. En anden underviser fortæller hvor godt det virker når en deltager i løbet af kurset ringer hjem til sin leder og fortæller om hvad de er ved at lære og i selve telefonsamtalen meget konkret begynder at diskutere hvordan de i fællesskab kunne bruge lige dette i arbejdet efter kurset. Og en af konsulenterne fortæller at det næsten altid virker hvis han kontakter virksomheden efter kurset, for at høre hvordan de har haft nytte af kursusdeltagelsen. Hvis man altid kunne gøre det, er der ingen tvivl om at opfølgningsindekset ville se meget bedre ud. Men det kan vi kun gøre når vi har med nøglekunder eller længere uddannelsesforløb at gøre. Følgende idé der kommer op, vinder stor opbakning blandt deltagerne: Man kunne tilbyde virksomhederne et intromøde for lederne og de medarbejdere der skal på kursus. Og ligeledes kunne eller burde det være muligt at tilbyde et opfølgningsmøde efter kurset. Eller man kunne arrangere korte netværksmøder eller kurser for ledere, hvor de tydelige sammenhænge mellem grundig før-fase og succes med kursusdeltagelse kunne blive tydeliggjort ved hjælp af sådanne evalueringsresultater. Spørgeskemaet indeholder også andre spørgsmål, og vi når ikke det hele lige grundigt igennem på mødet. Men en kort præsentation af de to følgende indeks om udvikling af nye kompetencer og om 'erfaringer med AMU-uddannelser' vækker også stor interesse: index "udvikling af nye kompetencer" (2,85) 4 Forventning om nye måder at arbejde på Forventning om nye opgaver Forventning om at opgaveløsning bliver lettere 2,93 2,81 3,4 2,5 1 11

12 index "erfaringer med AMU uddannelse" (3,25) 4 AMU kurser er et godt sted at lære nyt Tilfredshed med fagligt niveau på AMU kurser Lærerens evne til at tilrettelægge undervisningen AMU og anvendelse på jobbet bagefter 3,47 3,34 3,46 3,2 2,5 1 En underviser spørger om der er forskel på faglærte og ufaglærte i deres vurdering af det faglige niveau på AMU. Analysekonsulenten finder følgende diagram frem som svar på spørgsmålet: Når jeg tidligere har været på AMU kursus har har jeg været tilfreds med det faglige niveau ufaglært faglært meget glad smiley glad smiley sur smiley meget sur smiley Der er tilsyneladende en svag tendens til at de ufaglærte er lidt mere tilfredse med det faglige niveau end de faglærte. Men analysekonsulenten maner til forsigtighed: Tallene ligner hinanden meget og forskellene ligner snarere en tilfældighed end en systematisk forskel. En anden deltager spørger om der er forskel mellem faglærte og ufaglærte i forhold til de tre spørgsmål i indekset udvikling af nye kompetencer. 12

13 Jeg sætter pris på at udvikle mine kompetencer ved at deltage i dette kursus ufaglært faglært meget glad smiley glad smiley sur smiley meget sur smiley Jeg forventer, at dette kursus kan give ny inspiration til at løse opgaver i mit job ufaglært faglært meget glad smiley glad smiley sur smiley meget sur smiley Jeg forventer, at dette kursus kan give konkrete færdigheder, jeg kan bruge i mit job ufaglært faglært meget glad smiley glad smiley sur smiley meget sur smiley 13

14 Både faglærte og ufaglærte sætter i stort set samme høje grad pris på at udvikle deres kompetencer. Der er dog lidt flere faglærte end ufaglærte der forventer at kurset kan give ny inspiration og konkrete færdigheder til at løse opgaver i deres job. Fra projektets evalueringsboard til permanent kvalitetssikringsgruppe og drøftelser i branchegrupperne Efter den livlige diskussion spørger centerchefen hvordan man på AMU Nordjylland fremover kan sikre sådanne evalueringer og drøftelser på tværs af skolen om hvad man kan lære af gennemførelsen af dem. Der er enighed om at det ville være godt hvis sådanne målinger kunne blive gennemført med jævne mellemrum. Og blandt deltagerne er der dem der synes at det er rigtigt vigtigt at have den type drøftelser på tværs af huset for eksempel et par gange om året. Andre er mere tændt på at diskutere de samme ting i den enkelte branchegruppe. Men deltagerne er enige om at det er bedst at have fælles drøftelser før man går i branchegrupperne, fordi man på den måde bedre kan sætte resultaterne for de enkelte brancheområder i relief. Mødet afsluttes med at deltagerne giver håndslag på at de vil være med i en fremtidig kvalitetssikringsgruppe hvor den type fremadrettet evaluering skal være fast på programmet. Både med baggrund i de kvantitative målinger og de kvalitative refleksioner fra det andet møde. Det koster selvfølgelig noget at gennemføre sådanne undersøgelser. Men analysekonsulenten siger at det ville være absolut overkommeligt at gennemføre, hvis man bruger de samme spørgsmål hver gang, og hvis svarene kan scannes ind. Centerchefen understreger at ledelsen vil tage stilling til om og hvor ofte sådanne evalueringer skal gennemføres. 14

15 Refleksion om før- og eftermålinger af arbejdserfaringer Vi er til et andet møde i evalueringsboardet. Af praktiske grunde skal det foregå efter normal arbejdstid, dvs efter undervisningen er afsluttet. En halv snes undervisere og uddannelseskonsulenter og en centerchef deltager. Centerchefen sætter scenen med følgende indledning: På AMU Nordjylland har vi gennem mange år lige siden tiderne med Den Gode Leverance været opmærksom på at før- og efter-faserne er afgørende for at deltagelse i efteruddannelse nytter. At deltagerne med andre ord kommer til at arbejde mere kompetent med kendte opgaver, eller at de bliver i stand til at varetage opgaver som de tidligere ikke har kunnet varetage. I de senere år er der også indgået partnerskaber om kompetenceudvikling med virksomheder der er villige til at påtage sig deres ansvar for vellykkede læreprocesser før og efter undervisningen. Men der er lang vej endnu til at en systematisk indsats før og efter undervisningen bliver til gængs praksis. Og til at alle undervisere kan se meningen med at skulle bruge energi på andet end selve undervisningen. I dette projekt vil vi bruge ejendsomsserviceteknikeruddannelsen som case hvor vi kan afprøve før- og efter-målinger af deltagernes arbejdserfaringer. Og vi skal bruge resultaterne til at udvikle vores tværgående evalueringer i AMU Nordjylland. Den uddannelseskonsulent der er ansvarlig for uddannelsen til ejendomsservicetekniker, og den eksterne analysekonsulent er med for at demonstrere det spørgeskema som ligger til grund for før-målingerne. Og for at præsentere hvad de første udfyldte skemaer viser. Mødelederen forklarer at vi samtidig skal øve os i en form for drøftelse som er inspireret af fremgangsmåden med reflekterende teams: Først præsenterer uddannelseskonsulenten og den eksterne analysekonsulent spørgeskema og før-målinger evalueringsboardet lytter. Derefter reflekterer evalueringsboardet - uddannelseskonsulenten og analysekonsulenten lytter og skriver måske stikord med hvordan de vil reagere på evalueringsboardets overvejelser. Det sker med følgende refleksionsspørgsmål som mødelederen har projekteret på væggen: - Hvad er jeres umiddelbare reaktion på det fremlagte? - Kan det meningsfuldt overføres til AMU-kurser? - Hvordan kan vi bruge før-målingerne i undervisningen? - Hvordan kan vi have gavn af de tre målinger internt i huset? - Hvad kan vi gøre i forhold til virksomhederne på baggrund af de tre målinger? Uddannelseskonsulenten og den eksterne analysekonsulent kommenterer refleksionerne. Fælles afrunding. Skolens uddannelseskonsulent fortæller først kort om ejendomsserviceteknikeruddannelsen, og om at de på dette felt har nogle rigtig gode relationer til boligselskaberne i Aalborg og omegn. Disse boligselskaber satser på at deres medarbejdere skal have mulighed for at tage denne uddannelse som jo er en erhvervsuddannelse og for de ufaglærte medarbejdere er uddannelsen en rigtig god mulighed for at erhverve sig faglært status. 15

16 Han fortæller også at boligselskaberne har sagt at de gerne ville støtte op om at deres medarbejdere medvirker i før-, under- og efter-målinger. Hvad er det for noget med disse målinger? bliver der lidt utålmodigt spurgt fra salen. Spørgsmålet giver den eksterne analysekonsulent anledning til at tage ordet og sige at det bedste og nemmeste vel er at han præsenterer selve spørgeskemaet. Han uddeler spørgeskemaet. Skemaet ser således ud: 16

17

18 18

19 Uddannelseskonsulenten der er ansvarlig for uddannelsen til ejendomsservicetekniker, tager ordet og understreger at denne måling ikke er en individuel kompetencevurdering målt op mod uddannelsens forskellige mål som vi er vant til fra IKV på vores AMU-uddannelser. Der er fokus på en måling af hvor meget arbejdserfaring den enkelte deltager har med de arbejdsområder som uddannelsen kvalificerer til. Analysekonsulenten forklarer at han ved udviklingen af spørgeskemaet har været særlig påpasselig med at formulere spørgsmål og ikke mindst svarkategorier det er nemt og hurtigt at svare på. De anvendte smilies skal sikre at man ikke forveksler de positive og negative svar. En af mødedeltagerne vil gerne kommentere. Men mødelederen holder fast i den aftalte fremgangsmåde med de reflekterende teams sådan at analysekonsulenten og uddannelseskonsulenten gør deres præsentation færdig først. Analysekonsulenten viser en række målinger fra deltagerne som stammer fra før disse er begyndt på hovedforløbet i uddannelsen. Alle diagrammer svarer på i hvor høj grad de kommende deltagere i uddannelsen har praktisk erfaring med opgaven. Analysekonsulenten fortsætter med at vise en række indeks, hvor deltagernes erfaring med de enkelte fagområder beskrives i form af indeks for hvert fagområde. Her kommer tre indeks som viser at deltagerne har meget forskellige arbejdserfaringer med de enkelte fagområder. Bygninger (2,42) 4 3,24 2,76 2,76 2,5 2,55 1,96 2,17 2,7 1,82 1 Identificere skadedyrsangreb på bygninger og materialer Anvende stiger og stilladser jf. gældende lovgivning Anvende almindeligt forekommende bygningstegninger og - beskrivelser Anvende bygningsmaterialer til mur- og træværkskonstruktioner samt beklædning og isolering mv. Vejlede brugere og beboere om risici ved fugt i bygninger Udskifte defekte enkeltkomponenter både elektriske og sanitære jf. gældende lovgivning Vejlede brugere og beboere om vedligeholdelse af boliger Identificere fejl på antenne- og døranlæg 19

20 Udearealer (3,9) 4 3,69 3,31 3,7 3,1 2,86 2,5 2,48 1 Anvende traktorer og mindre gartnerimaskiner Foretage ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse Ren- og vedligeholde befæstede arealer inkl. opretning af flisebelægninger Udføre pleje af udearealer jf. plejeprogram Fejlfinde og vedligeholde relevant maskinpark Udarbejde plejeprogram afhængigt af årstiden Ventilation (1,55) 4 2,5 1,66 1,76 1,48 1,62 1,24 1 Varetage drift af ventilationsanlæg Afdække evt. indeklimatiske problemer Foretage fejlfinding og mindre vedligeholdelse på ventilationsanlæg Planlægge periodisk eftersyn Rådgive andre i brug af instruktioner om ventilationsanlæg 2

21 Og han fortsætter og forklarer at man også kan vise hvordan deltagerne fordeler sig på enkeltspørgsmål: I hvor høj grad har du praktisk erfaring i at anvende stiger og stilladser meget glad smiley glad smiley sur smiley meget sur smiley I hvor høj grad har du praktisk erfaring i at foretage fejlfinding og mindre vedligeholdelse på ventilationsanlæg meget glad smiley glad smiley sur smiley meget sur smiley I hvor høj grad har du praktisk erfaring i at anvende traktorer og mindre gartnerimaskiner meget glad smiley glad smiley sur smiley meget sur smiley 21

22 Mødedeltagerne begynder mere eller mindre systematisk at snakke om metode og resultater ud fra de refleksionsspørgsmål der er på whiteboardet: Hvad er jeres umiddelbare reaktion på det fremlagte? Kan det meningsfuldt overføres til AMU-kurser? Hvordan kan vi bruge før-målingerne i undervisningen? Hvordan kan vi have gavn af de tre målinger internt i huset? Hvad kan vi gøre i forhold til virksomhederne på baggrund af de tre målinger? Den første summen blandt mødedeltagerne som ikke selv har med ejendomsserviceteknikeruddannelsen at gøre går direkte på spørgsmålet om dette her kan overføres til AMU. Det er jo trods alt andre forhold på et 3 dags eller ugekursus i sammenligning med en dog ganske lang uddannelse som den til ejendomsservicetekniker. Men de synes det er spændende, og især underviserne hopper direkte til spørgsmålet om hvordan sådanne før-målinger kan bruges i undervisningen. Se lige på de store forskelle i erfaringerne med at arbejde med de tre viste områder det må man da kunne bruge til at afvige fra den faste tidsmæssige fordeling mellem temaerne i undervisningen. Ja i hvert fald på de to områder hvor der er stor forskel i forudgående arbejdserfaring: Stort set alle deltagere har meget erfaring med at anvende traktorer og mindre gartnerimaskiner, men næsten ingen har erfaring med fejlfinding og reparation af ventilationsanlæg. En anden underviser bemærker at man så har et problem med området anvendelse af stiger og stilladser på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Her viser diagrammet at alle søjlerne er rimelig høje, at der altså er deltagere med megen erfaring og nogle med stort set ingen erfaring. Tiden går hurtigt med livlig snak. Nogle gange ud i nogle detaljer som måske er en smule uvedkommende. Men samtidig åbner deltagerne også en diskussion om hvad der bør gøres meget mere på virksomhederne: De skal snakke mere med lederne om hvad uddannelserne skal bruges til. Mødelederen minder lige om at der er 5 spørgsmål på tavlen og at han ikke har hørt nogen snakke om hvad målinger af arbejdserfaringer et stykke tid efter endt uddannelse kan bruges til. Og heller ikke det sidste spørgsmål om hvad vi på AMU Nordjylland kan gøre i forhold til virksomhederne. Efter en med et smil henkastet bemærkning om at mødelederen ikke skal komme for godt i gang, tager det reflekterende team en runde om hvad efter-målinger kunne bruges til. Det er måske lidt svært at forestille sig når man ikke har set så klare diagrammer som vi lige har set om før-målingerne. Det er da rigtigt nok, men det ville jo være skidegodt hvis eftermålingerne ville vise at deltagerne efter endt uddannelse varetog langt flere typer opgaver end inden de begyndte på uddannelsen. Der følger en ganske ivrig snak om hvad virksomheder gør, ikke gør, burde gøre. Der er tydeligvis forskellige erfaringer i spil hvad angår virksomhedernes engagement omkring uddannelsen og ikke mindst hvad angår virksomhedernes vilje til at give medarbejderne mulighed for at arbejde med opgaver som der egentlig er rigtig gode specialister til, som fx fejlfinding på ventilationsanlæg. Mødelederen afbryder snakken efter 2 minutter og gentager spillereglerne for dagens drøftelser. Han spørger derfor uddannelseskonsulenten og analysekonsulenten om hvad de hver især har lagt mærke til og undret sig over mens de lyttede til snakken i gruppen, eller bare gerne vil kommentere hvad de har hørt. Efter en første bemærkning om at det har været smaddersvært at tie stille og lade være med at kommentere løbende, ville uddannelseskonsulenten gerne tage den undervisningsmæssige udfordring op som mødedeltagerne havde set ud fra diagrammet om erfaringerne med at arbejde med stiger og stilladser. Og han mener at det må være oplagt at diagrammet måtte give anledning til differentieret undervisning. Der kommer et hurtigt svar: Det gør vi jo også i forvejen - jaja, men det kan vi da blive meget bedre til hvis vi kan gøre det på baggrund af sådanne målinger, og hvis vi kan få dem inden vi for alvor forbereder undervisningen Og det bliver der stiltiende nikket bekræftende til. 22

23 Analysekonsulenten siger at han især har lagt mærke til bemærkningen om at det blev sagt at det var svært at overføre denne type før-undersøgelser til AMU-området og bladrer i skemaet og siger: Prøv lige og se her: Hvis vi tager dette udsnit af spørgeskemaet: så ville dette svare til arbejdsområder som et AMU-kursus relaterer sig til. Så det kan sagtens lade sig gøre. Og dette synspunkt bliver der efter en kortere diskussion mere og mere tilslutning til. Mødelederen spørger om der er nogen der vil forholde sig til gruppens snak om spørgsmålet om hvad målinger lige efter og et godt stykke tid efter endt uddannelse kan bruges til. Han glemmer lige sin egen rolle lidt og siger at det ville være så oplagt at kunne gå i dialog med virksomhederne om sådanne eftermålinger der viser om der er ændringer i sammensætningen af arbejdsopgaver før og efter uddannelserne. Analysekonsulenten som i mellemtiden har bladret frem og tilbage på sin bærbare, siger: Se lige her. Lad os tage et eksempel som jeg har konstrueret i dagens anledning : Ventilation før Ventilation efter 4 3,5 2,9 2,7 2,5 2,2 1,66 1,76 1,48 1,62 1,8 1,24 1 Varetage drift af ventilationsanlæg Afdække evt. indeklimatiske problemer Foretage fejlfinding og mindre vedligeholdelse på ventilationsanlæg Planlægge periodisk eftersyn Rådgive andre i brug af instruktioner om ventilationsanlæg Se på disse to indeks. Nederst er det reelt målte indeks på arbejdserfaring med de fem elementer under temaet 'Ventilation'. Det øverste Ventilation efter - har jeg konstrueret til lejligheden. Det er altså en fiktiv måling. Hvis det nu var målt i virkeligheden, kunne vi konkludere at der var stor forskel mellem de fem elementer: I forhold til at planlægge periodiske eftersyn var der virkelig sket en udvikling der siger spar to. Men med afdækning af indeklimatiske problemer og rådgivning af andre i brug af instruktioner om ventilationsanlæg er der kun sket meget lidt. 23

24 Da mødelederen spørger om hvad disse forskelle kan skyldes, kommer der gang i snakken. En af underviserne siger at hans kolleger måske er bedre til at forklare nogle ting end andre. En anden mener at det da må ligge i de muligheder boligselskaberne giver deres medarbejdere. Det kan jo være at der er en anden faggruppe der har monopol på at rådgive om brug af instruktioner om ventilationsanlæg og afdækning af indeklimatiske problemer. Alle er hurtigt enige om at det ville være guld værd at have den slags efter-målinger. Det ville kunne kvalificere uddannelseskonsulenter og lærere i deres drøftelser med såvel virksomheder som deltagere om hvor vigtigt en reel opfølgning på uddannelse er. Fra projektets evalueringsboard til permanent kvalitetssikring endnu en gang Tiden for at slutte mødet nærmer sig, og centerchefen spørger om de stadigvæk er med på at deltage i en fremtidig kvalitetssikringsgruppe hvor man blandt andet ville kunne drøfte skolens udvikling og kontakten med virksomhederne ud fra sådanne visuelt stærke diagrammer. Det har vi jo sagt sidst gang selvfølgelig vil vi det. Centerchefen siger at ledelsen med disse nyeste erfaringer har besluttet fremover regelmæssigt at bruge sådanne opgørelser til at kvalitetsudvikle skolens ydelser. Han siger at han derfor afslutningsvis også gerne vil opsummere perspektiverne for AMU Nordjylland som helhed: Det er åbenlyst at AMU Nordjylland med en sådan dokumentation af hvor vigtig virksomhedernes indsats før og efter uddannelse er, har fået et grundlag for at sådanne målinger oplagt bruges i markedsføringen, fx på hjemmesiden og i kursuskatalogerne. Det er vigtigt at kunne dokumentere at deltagerne kan omsætte det de lærer på skolen, i deres arbejde til reelle jobkompetencer. Kontakten med virksomheder kan afgjort kvalificeres både før og efter kurserne med så stærke visuelle diagrammer om hvor meget virksomhederne selv kan bidrage til at få effekt af efteruddannelse. Det åbner muligheder for endnu bedre samspil med kernekunderne. 24

25 Spørgeskema om motivation, opfølgning, udvikling af nye kompetencer og erfaring med AMU-uddannelse 25