Studienævnet for Planlægning og Geografi Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet

Transkript

1 Studienævnet for Planlægning og Geografi Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Referat af aftagerpanelsmøde torsdag d. 28. august 2014 kl Lokale 1.133, AAU, Nybrogade 6, 9000 Aalborg Til stede: Claus Lassen, Michael Tophøj Sørensen, Poul Østergaard, Ivar Lyhne, Henrik Riisgaard, Morten Skou Nicolaisen, Kirsten Schmidt, Martin Lehmann, Tine Herreborg Jørgensen, Ole Gregor, Michael Damm, Lene Larsen, Bo Lodbjerg, Lars Boye Mortensen, Lars Michael Odgaard, Anne Bach, Hanna Byskov Afbud: Kim Stadsvold, Torben Poulsen, Iben Steensbæk Andersen, Sanne Vammen Larsen, Torsten Bliksted, Morten Lauge Pedersen, Arne Remmen, Gustav Friis, Anders Møller Referenter: Chris Agerfeld Svenning (Miljø), Line Paulin Pedersen (Energi), Malene Laustsen Larsen (By), Anna Sofie Krag (Fælles intro, GEO og Fælles opsamling) Dagsorden: Pkt til Fælles intro ved skoleleder og studienævnsformand Pkt til Diskussion i grupper Pkt til Fælles opsamling Pkt til Middag Pkt. 1 Fælles intro (Claus Lassen og Michael Tophøj Sørensen) PowerPoint Kvalitetsledelse og studieordningsrevision samarbejde med aftagerne vedlægges om bilag i referatet. BEM-bacheloruddannelsen står overfor en revision, hvor der ønskes, at alle tre kandidatspecialiseringer på BEM får lov til at præge bacheloruddannelsen. Ønsket fremgår, da energifagligheden på uddannelsen er dårlig repræsenteret. Derudover vil en revision af BEM ligeledes betyde en revidering af LAND- og GEObachelor, da disse uddannelser har en hel del samlæsninger. Grundet kvalitetsudvalgets anbefalinger skal samlæsningsgraden af BEM-, LAND og GEO-bachelor have mindst samme niveau som nu, hvilket kan medvirke til en finansiering af nye energifaglig studieelementer. Det overvejes, om de tre bachelor skal slås sammen til én bachelor med specialisering på 5. og/eller 6 semester. Arbejdet forventes afsluttet primo 2016 med studieordninger klar til fakultets godkendelse pr. 1. nov. 2015, så de reviderede uddannelser kan starte pr. 1. september 2016.

2 Pkt. 2 Diskussion i grupper GEO Til stede: Hanna Byskov, Aalborg Kommune, Claus Lassen, AAU, Michael Tophøj Sørensen, AAU Afbud: Torsten Bliksted, NIRAS, Kim Stadsvold, Vesthimmerlands Kommune, Torben Poulsen, Aalborghus Gymnasium, Morten Lauge Pedersen, AAU Mødeleder: Claus Lassen Referent: Anna Sofie Krag, studerende Morten Lauge Pedersen har sygt barn, så Claus Lassen er mødeleder. Hanna er eneste aftager i mødet for GEO og arbejder med spildevand i Aalborg Kommune. 1) Relevans af uddannelse GIS er meget relevant som planlægningsværktøj, og der er en større efterspørgsels på erfaringer med GIS på arbejdsmarkedet. Mange elementer i naturgeografien såsom naturtyper, økologi og hydrologi har Hanna fundet relevant i sit arbejde. Relevansen i kulturgeografien kan diskuteres, da det er svært at finde frem til hvem kulturgeografien retter sig imod, og hvem aftagerne til kulturgeografi er. Det kan diskuteres om kulturgeografien skal rettes mere mod turistme for at give uddannelsen en mere moderne og specifik vinkel. Det kan også diskuteres om andre bacheloruddannelser såsom BEM skal kunne komme ind på kulturgeografi. Et kursus vedrørende lovgivning er vigtigt for arbejdsmarkedet, hvilket også har en stor relevans indenfor visse områder af geografien. 2) Udvikling af uddannelse En udviklingsmulighed ville være at styrke GIS kompetencerne, og dermed få mere planlægning ind i uddannelsen. Dette skal dog ske uden at geograferne bliver planlæggere eller geografi bliver en GIS-uddannelse. En idé kunne være at opdele fagene, således at en vis procentdel var rene geografifag, og den resterende procentdel var fag, som de studerende selv kunne vælge såsom miljø, lovgivning eller andre planlægningsværktøjer. Generelt kunne det være godt med flere værktøjsfag. Geografi skal have en bred forståelse, men skal også kunne administrere specifikke opgaver, da dette er attraktivt for aftagerne. 3) Rekruttering af studerende For at lokke gymnasieelever til, så skal geografi sælges som et helhedsorienterende studie, hvor der ikke er så teknisk eller matematisk. Hanna synes, at det ville være en idé at skifte lineær algebra ud med et mere kompliceret natur/teknik fag. Det er svært at se sammenhængen mellem lineær algebra og geografi.

3 Kulturgeografien dør ud i folkeskolen og især gymnasiet, hvor der er en mere naturgeografisk vinkel. Derfor vil færre vælge geografi med henblik på kulturgeografien, og vælger i stedet for lignende uddannelser på området. Dermed skal flersidigheden af geografien komme til udtryk. 4) Kvalitet i uddannelsen Der er en god kvalitet i uddannelsen, idet at fagene er blevet mere specifikke og metoderettet, og at disse fag kommer tidlig i studiet. Arbejdsintensiteten hos geografer ligger i den lave ende. Dette kan skyldes, at der er blevet skåret i timerne, så de studerende ikke får udfordringer nok. Dette kan være en faldende kvalitet. 5) Andet Virksomhederne ved ikke, hvad de kan bruge geografer til. Hanna foreslår bedre samarbejde mellem virksomhederne og kandidatuddannelserne for at øge kendskabet til uddannelsen. Det er vigtigt at aftagerne lærer, hvad en geograf er, og hvilke type opgaver en geograf kan administrere. Der er kommet en fordom om, at geografer kun bliver gymnasielærere, og den fordom skal aflives. By Til stede: Morten Skou Nicolaisen(AAU, Mødeleder), Kirsten Schmidt(AAU), Anne Bach(Midttrafik) og Malene Laustsen Larsen(Studerende, Referent) Afbud: Gustav Friis (Århus Kommune), Iben Steensbæk Andersen (Rambøll) Der er et ønske fra By-gruppen om at få tilknyttet flere aftagere, da det kan være svært at samle folk på en specifik dag pga. travlhed og sygdom. Derudover kan én aftager med et konkret fagområde have svært ved at give et bredt overblik/svar på spørgsmålene. 1) Relevans af Uddannelse Halvdelen af bacheloruddannelsen er ikke relevant set ud fra et byplanlægningsmæssigt perspektiv, da den berører områder som en byplanlægger ikke har/får brug for. Der findes ikke en specifik/certificeret byplanlægningsuddannelse, hvilket er med til at give profilerings problemer ud ad til. 2) Udvikling af uddannelse Som nævnt under punkt 1) er der en konsensus bl.a. mødedeltagerne om at en del af bacheloren ikke er relevant set ud fra et byplanlægningsmæssigt perspektiv. Der er blevet diskuteret to muligheder for at forbedre dette. Den ene er at bygge bacheloren op omkring generelle planlægningsfagligheder, som ikke er fagspecifikke og gemme de fagspecifikke værktøjer og færdigheder til kandidaterne. I den forbindelse er det bl.a. forslået at rykke Magt semesteret (2. semester) på Urban Planning and Management ned i bacheloren, da det i højere grad har form af et generelt planlægningstema, end et fagspecifikt tema. De generelle kurser på bacheloren kan suppleres af valgfag inden for

4 de forskellige planfagligheder, således de studerende i højere grad selv er med til at forme deres uddannelser. Det andet forslag er at løsrive byplanlægningsstudiet fra miljøog energiplanlægning og enten flytte det over under Arkitektur & Design eller have et større samarbejde med denne uddannelse. Der er et ønske fra aftager om at der er større fokus på hvordan løsninger implementeres i form af handlings-, køre- og implementeringsplaner. Et forslag til hvordan dette kan indføres er at gøre overvejelser om implementeringsprocessen til en del af projektarbejdet, således at projekterne ikke stopper ved løsningerne, men at de studerende også skal reflektere over hvordan den pågældende løsning kan implementeres og hvilke problematikker der kan være forbundet hermed. Et supplerende forslag er at i de projekter hvor eksterne partnere er inddraget, kan/skal de studerende i perioden mellem projektaflevering og projekteksamen, kontakte denne eller disse eksterne partnere for at få feedback på de løsninger de er kommet frem til. Der er yderligere et ønske fra aftager at de studerende trænes i at tænke ud af boksen i forbindelse med kommunikation. Aftagere er ikke interesseret i at læse lange rapporter, men vil gerne have informationen på en let tilgængelige og let forståelige måde, som ikke kræver lang tid at sætte sig ind i. Et kursus i forskellige præsentations- og kommunikationsformer samt præsentationsværktøjer, hvor de studerende lære at formidle deres viden på alternative måder, kan derfor være en mulighed. Kompetencer og færdigheder aftager vægter højt hos de studerende, og som der derfor bør være fokus på i uddannelsen: GIS: GIS-kort er lette at forstå for beslutningstagere. Fokus på at lave analytiske opgaver med GIS. Da de studerende allerede modtager undervisning i GIS, er der i stedet tale om yderligere vedligeholdelse og opgradering af kompetencer. Dette kan f.eks. ske igennem krav til brug af GIS i projekter. Udarbejdelse af planer: evne til at udarbejde planer og strategier samt være bevidst og have kendskab til forskellen på de enkelte indgående elementer. Dette kan evt. kobles til det større fokus på implementeringsprocessen. Opstilling af scenerier Kortlægning af byrum Stedsobservationer Evalueringsværktøjer: de studerende skal have viden om og forståelse for evalueringsværktøjer såsom samfundsøkonomiske analyser og VVM. De studerende behøver ikke at besidde teknisk kunnen til at udarbejde disse evalueringsværktøjer. Hvis dette ønskes kan de opfodres til dette i projekt anliggende. 3) Rekruttering af studerende Bacheloruddannelsen er meget bred og vil gerne omfavne mange forskellige fagligheder, men det kan give problemer i forhold til rekrutteringen af nye bachelorstuderende. Derudover kan det også have betydning for hvor mange af de bachelorstuderende der vælger at tage en af de tre direkte overbygninger, fordi de ikke har været tilfredse med forløbet på bacheloren. Endvidere giver den brede bacheloruddannelse også profilerings problemer. 4) Kvalitet i uddannelsen

5 De overordnede styrker de studerende får i forbindelse med uddannelsen er styrker inden for samarbejde og projektarbejde. Derudover evner de studerende at håndtere problemstillinger og komme med løsninger, samt kommunikative og analytiske evner der er styrket gennem projektarbejdet. Uddannelsen er også god til at lære de studerende de forskellige roller en planlægger skal have. Aftager kan dog have svært ved at se de fagspecifikke kompetencer de studerende besidder, fordi uddannelsen er meget bred. ENERGI Til stede: Lars Michael Odgaard, Aalborg Kommune, Lars Boye Mortensen, NIRAS, Poul Alberg Østergaard, Mødeleder, AAU, Line Paulin Pedersen (Referent og studerende) Afbud: Anders Møller, Rambøll Indledende: Anders Møller har meldt afbud, men har givet Poul Østergaard sine inputs. Hvor er der behov for/plads til forbedringer i uddannelserne som de er aktuelt? Aftagerpanelet bemærker, at der ikke er så meget energi på bachelordelen. Aftagerpanelet mener, at de studerende mangler nogle grundlæggende kompetencer, når de kommer ud, og det skal allerede ske på bacheloren. Når der ikke er meget fokus på energi, er der ikke meget reklame for energi. Der er enighed i aftagerpanelet om, at der skal mere fokus på energi. Hvordan skal vore kandidaters kompetenceprofil se ud om 5-10 år, så de stadig er attraktive for arbejdsmarkedet? Enighed i aftagerpanelet om, at det er vigtigt fortsat at have fokus på opdragelse om helhedsorientering gennem uddannelsen (de studerende skal fortsat være helhedsorienterede). Enighed om at kandidaternes profil skal ændres og tilpasses løbende. De studerende skal overordnet kunne være kritiske. 1) Relevans af uddannelse Der er enighed i aftagerpanelet om, at uddannelsen bestemt er relevant både nu og i fremtiden. 2) Udvikling af uddannelse Aftagerpanelet mener, at det er vigtigt hele tiden at holde sig for øje hvad der ske i virkeligheden og tilpasse uddannelsen herefter løbende studieordningen skal ikke gælde de næste mange år uden revidering, hvis der er brug for revidering. Aftagerpanelet mener, at de studerende mangler nogle konkrete værktøjer, når de er færdiguddannede og at uddannelsen skal tilpasses mere til de konkrete behov på arbejdsmarkedet. De studerende skal kende til lovkomplekser (lovgivning om energi), have noget basalt viden om/grundlæggende forståelse for termo-dynami, el-lære og mekanik. Herforuden mener aftagerpanelet, at der mangler noget økonomi i undervisningen, herunder samfundsøkonomi og selskabsøkonomiske beregninger. Aftagerpanelet nævner at de studerende skal vide mere om varmeforsyningsloven: Jesper Møller Larsen, Forsyningsvirksomhederne, Aalborg ville være en god forelæser (evt.

6 Pernille Aagård fra Energi- og Miljø (advokatfirma i Aarhus) eller Anita Rosenkilde Lambertsen, Forsyningsvirksomhederne, Aalborg). Aftagerpanelet mener, at der mangler ordet helhedsorienteret planlægning i studieordningen: Mere opmærksom på, at det skal gå på tværs af de tre retninger. Enighed i aftagerpanelet om at det skal kunne være muligt at specialisere sig mere i projekterne (projekter på alle semestre skal kunne tones). Aftagerpanelet nævner, at det er vigtigt at etablere kontakt mellem vejledere på kandidatuddannelsen og de studerende på bacheloren, og at underviserne/vejlederne skal opfordre til dette. Dette skal gøres med henblik på, at de studerende derved kan gøres opmærksomme på, hvilke muligheder de har for at tone bacheloruddannelsen i en retning, så den optimeres i forhold til masteruddannelsen i energiplanlægning. 3) Rekruttering af studerende Aftagerpanelet nævner som en lille sidebemærkning til dette punkt, at det er en god idé at de studerende laver posters, men at det er vigtigt at skærpe nærmere hvem målgruppen er - er det kommende studerende eller arbejdsmarkedet? Aftagerpanelet spørger om det er muligt at finde bacheloruddannelsen hvis man er interesseret i samfundsrelevante emner eller om man kun finder den, hvis man er interesseret i ingeniørfeltet når man søger via ug.dk? De vurderer, at det er vigtigt, at den findes under begge emner. Aftagerpanelet vurderer, at det er bedre at få input fra målgruppen, der skal rekrutteres: Hvad tænder målgruppen? Er det plakater, der virker? Hvordan hører de studerende om uddannelsen? 4) Kvalitet i uddannelsen Der er enighed i aftagerpanelet om, at det er positivt, at der igen er indført gruppeeksaminer, da det er sådan man arbejder i virkeligheden. Aftagerpanelet vurderer, at det er positivt, at der bestået/ikke bestået eksaminer, da det ikke altid er positivt, at der er så meget fokus på en karakter, hvis dette fjerner fokus fra projektarbejdet. Positivt at projekterne evalueres med en karakter. Aftagerpanel mener, det er vigtigt at gruppearbejdet ved afgangsprojekter fremmes (at flere laver afgangsprojekt i grupper). Aftagerpanelet foreslår, at dette kan gøres ved at to eller flere arbejder inden for samme felt i sin praktikperiode og at praktiksteder eventuelt snakker sammen om dette. Inputs from Anders Møller, Rambøll modtaget telefonisk før mødet Fokus på varmeforsyningsloven. Kommuneplanlæggere, rådgivere og planlæggere i Energistyrelsen arbejder alle med Varmeforsyningsloven. Skal også omfatte bekendtgørelsen og projektforslag indenfor varmeforsyningsloven. Også relevant for byudviklingsområder og dermed UPM Også relevant for miljø vvm af energianlæg, konkurrence med naturinteresser, fredede værdier m.v. Rådgivere sondrer ikke så skarpt mellem de tre områder by, energi og miljøplanlægning (underforstået som jeg gjorde i samtalen da jeg spurgte til om det også var relevant for de andre fagfelter) Jo mere desto bedre. Kunne f.eks. omfatte fem halvdage [~ 1 ECTS]. AM foreslå Jesper Møller fra Aalborg Kommune som potentiel ekstern forelæser

7 Samfundsøkonomisk projektvurdering MILJØ Til stede: Tine Herreborg Jørgensen, Siemens Wind Power, Ole Gregor, Rambøll, Michael Damm, Aalborg Kommune, Lene Larsen, NIRAS, Bo Lodbjerg, Rebild Kommune, Romain Sacchi, selvstændig (gæst), Ivar Lyhne, Mødeleder, AAU, Henrik Riisgaard, AAU, Martin Lehmann, AAU, Chris Agerfeld Svenning (referent og studerende) Afbud: Arne Remmen, AAU Generelt - Det problematiseres, hvorfor der er tre forskellige grupper med aftagere til én kandidatuddannelse? Ligeledes problematiseres, at det måske vil give en fordel, at samkøre de tre specialiseringer for at skabe den holistisk planlægger der kunne dække behovet for kandidater, der kan tænke på tværs af siloer. - De studerende mangler kompetencer i jobansøgninger. Det foreslås, at IDA måske skal tage denne opgave. 1. Hvor er der behov for/ plads til forbedringer i uddannelserne, som de ser ud aktuelt? - Problem: Juridisk forståelse er for ringe hos de studerende, både på energiområdet og miljø. En aftager har valgt nogle fra pba. manglende juridisk forståelse og evne til at kunne tolke lovtekster. Der mangler forståelse for i særhed dansk lovgivning. - Når det nu er en engelsk uddannelse, hvordan holdes den så op mod dansk lovgivning? Dansk lovgivning bør indgå på bacheloruddannelsen. - Er der nok fokus på adfærdsstyring, nudging, interessentpåvirkning, governance etc. på uddannelsen? Dette fremhæves som værende meget relevant. - Fremhæv for de studerende, at det også efterspørges af aftagerne, at gruppearbejde er vigtigt! Få evt. hjælp fra aftagerne på dette punkt. - Der skal (fortsat) være meget erhvervsrelevant/anvendt input, både i praktik og i undervisning - Holistisk projektdesign fremføres som relevant. - LCA bruges ikke meget udover ved universitetet - At få en miljøvinkel på eks. produktion. Det er svært for miljøplanlæggere at få fat i produktionsprocesserne. Brobygning ml. denne uddannelse og med industriingeniører, bygningsingeniører o.lign. kunne være mulighed, for at kunne gøre det lettere for miljøfolkene og få en dialog med byggeri og anlægsingeniører mv. - Skal der faciliteres dialog ml. studerende og aftagere et år inden afslutning? Ikke nødvendigvis - dette gør aftagerne dels gennem praktikophold og studiejobs. Rektor i dialog med chefer om, at der også skal aftages fra deres side. Der skal

8 tænkes mere langtidsorienteret. - Fra afgangsstuderende: Det er fint med overordnet sustainability fokus, men man mangler naturvidenskabeligt viden om, hvad CO2 konkret er og hvad det gør ved atmosfæren. 2. Hvordan skal vore kandidaters kompetenceprofil se ud om 5-10 år, så de stadig er en attraktive for arbejdsmarkedet? Relevans af uddannelse - Indholdsmæssigt: Kandidater er for ringe til juridiske kompetencer. Det kan muligvis imødekommes ved at intensivere samarbejdet med juridisk institut (miljøjurist Ulla Steen). - Aftagerpanelet skelner mellem o A) ansættelse i det offentlige, som kræver meget brede profiler der kan lidt af hvert og især mere miljøjura, o B) konsulentansættelse der også skulle kunne noget mere jura men dog typisk var mere specialiserede og o C) ansættelse i produktionsvirksomheder, der kræver meget stærkere forståelse for produktionsprocesser og det miljø- og arbejdsmiljøtekniske. - Markedsføring: Holistisk tankegang er oppe i tiden, dette kunne godt udnyttes i branding af studiet. - Uddannelsen skal give mulighed for både at blive specialist og generalist. Udvikling af uddannelse - Der er nød til at være to spor: generalisten og specialisten, og det fremhæves at det er vigtigt at give de studerende mulighed for at vælge begge spor. Der er behov for begge på arbejdsmarkedet. - Juridisk forståelse for dansk lovgivning skal måske sammenlægges med landinspektørerne på bacheloren. Forslag om juridiske kurser eller projektforløb på 3. sem. i kandidaten, men det påpeges, at dette måske er for sent. Det påpeges af flere aftagere, at den juridiske forståelse skal komme tidligere. - Noget, der bliver mere vigtigt i fremtiden, er sociale kompetencer. Praktikopholdet kan måske give dette. - En kompetence, der efterspørges, er holistisk tankegang i projektdannelse. Det nævnes dog også, at der er oplevet, at studerende fra studiet kan tænke holistisk. - NLP kunne være oplagt at tage med. - Måske er det fordi uddannelsen (bacheloren) er for bred (tredelt), at det er svært at kunne sælge sig selv som en bestemt faglighed og profil. - Det er vigtigt, at der bibeholdes generalist-profilen. - Overvej at 3. og 4. semester deles i to et specialistspor og et generalistspor. - Kunne man få noget ud af samarbejde med andre universiteter? Samlæse på tværs af universiteter.

9 Rekruttering af studerende - Rekruttering er et problem. Der mangles studerende. Dansk lovgivning er dog et must i en profil. Landinspektørerne er for snævre, og her kan BEM komme ind. - Det er både aftageres og universitetets ansvar at tiltrække studerende til miljøområdet. - Rekruttering til udd.: Fremhæv evt. at uddannelsen er fokuseret på holistiske processer, dette er populært blandt mange unge nu her. - Det fremhæves, at i særhed specialister, der kan en bestemt specialistkompetence oftest ønskes af virksomhederne. - Der er ikke mange af aftagerne, der vil ansætte kandidater, der ikke kan tale dansk. Kun få, og det er nødvendigt, at de da lærer dansk efterhånden. Der er dog ansat udenlandske kandidater, men man skal kunne lidt dansk og være villig til at lære det. Udkantsdanmark kan her være et sted at starte med ansøgningerne. - Rekruttering til udd.: Brobygning fra gymnasiet, er der nok fokus på dette? - KTC konference charmeoffensiv herfor. - Natur- og miljøkonference. - Ønsker de studerende mere at komme i det private ift. det offentlige? Ikke udelukkende, der er også danske studerende, der vil i det offentlige. Kvalitet i uddannelsen - Pkt. 3 Fælles opsamling (Claus Lassen og Michael Tophøj Sørensen) 1). Relevans af uddannelse Ivar Lyhne (miljø): I dansk kontekst er elever for ringe juridisk og på lovgivning. Udlændige skal kunne snakke og skrive dansk for at være en del af det danske arbejdsmarked. Poul Østergaard (energi): Relevansen af uddannelsen er stor og har værdi. Indenfor energi er planlæggere robuste i forhold til ingeniører. Lovgivning skal også styrkes på bachelordelen. Claus Lassen (geo): Specifikke værktøjer er vigtig som GIS, planlægningsværktøjer og lovgivning. Man skal ikke kun have kompetencer, men også en del færdigheder. 2). Udvikling af uddannelse Ivar Lyhne (miljø): Sociale kompetencer til at kunne ændre menneskets adfærd. Poul Østergaard (energi): Mere samfunds og virksomhedsøkonomi. Fokus på samarbejde. Morten Skou Nicolaisen (by): Styrke færdighederne, men bacheloren står i vejen for

10 dette, da det ikke giver tilstrækkeligt planlægsintroduktion. Finde fællesnævnerne mellem de tre spor og få dem ned på bachelor. Henrik Riisgaard: Der kommer mange nye og udenlandske studerende på master, og de skal også lære de fælles færdigheder. 3). Rekruttering af studerende og kvalitet i uddannelsen Ivar Lyhne (miljø): Der er et behov og interesse i at hjælpe med til at få vækket en interesse i de studerende. Få de studerende til at skrive bedre ansøgninger. Lære at formidle på andre måder i stedet for kun at skrive projekter. Michael Tophøj Sørensen: Lav arbejdsintensitet på fx geografi. Dette kan være en indikator for, at der kan puttes mere læring ind. Morten Skou Nicolaisen (by): Mangler plads til at udvikle indenfor centrale områder.