Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige nord for Kirken; efter dens Nedbrydelse 1696 blev Landsbyen Elmelunde oprettet af dens Jorder. Sognet kaldtes 1755 enten Elmelunde, fordi Kirken laa ved Byen af dette Navn, eller Hjertebjerg, fordi Præsten boede i Byen Hjertebjerg. Ved Salget af det mønske Krongods kom Kirken 1774 under Nordfeld, senere under Klintholm og fra 1916 atter under Nordfeld 1. Kirken, der fra gammel Tid har tjent som Sømærke 2, ligger højt og frit paa en Bakke med vid Udsigt mod Sydvest. Fra Bygningen har Terrænet Fald til alle Sider undtagen mod Øst, hvor der paa selve Kirkegaarden knejser en anselig Oldtidsgravhøj 3. Mod Vest, Nord og Øst staar der en sentmiddelalderlig Hegnsmur fra o , bæltemuret af Munkesten og Kridtkvadre; mellem de sidstnævnte er indskudt højkantstillede Trekvartsten af Tegl. En Vestportal har fladbuet Port og Dør, der begge krones af Kamme, hængte med Munketegl. I det skraat afskaarne Nordøsthjørne staar en mindre Dørportal med fladbuet Aabning og Kamtak (Opmaaling af Portalerne i ÆNA. 5. Saml., 4. Række, Bl. 17). Paa Nordmurens Inderside findes en Reliefkvader af Kridt med tre Skjolde, hvis Mærker forestiller Kristi Lidelsestegn: i de to yderste tre modstillede Søm, i det midterste Frelserens gennemborede Hænder og Fødder samt Isopstangen.

2 976 MØNBO HERRED Bygningen 4 er et Langhus med romansk Midtparti, senromansk Vestparti og gotisk Østparti samt tre Tilbygninger: Taarn og Vaabenhus fra gotisk Tid og yngre Sakristi. Af den romanske Kirke, den ældste Stenkirke paa Møn og sikkert opført i Begyndelsen af 1100 erne, staar nu kun Triumfmuren og Skibets Langmure, hvis Højde er godt 6,50 m. Det stærkt blandede Materiale, Kridtsten, Fraadsten og Granit, hvortil kommer noget Flint og lidt Myremalm, minder ligesom Fig. 2. Elmelunde. Plan. 1:300. Maalt af C. G. Schultz 1930 (1933). Foroven Plan af Taarnets Mellemstokværk. Murtekniken om Hammer Kirke (S. 788). Tidligere kunde dette næsten kun ses under Vaabenhustaget og paa Overvæggene (Løffler: Romanske Kirkebygninger, S. 16, Fig. 8), men ved en 1933 iværksat Undersøgelse afhuggedes Mørteldækket paa Nordmuren i saa stor Udstrækning, at Murbehandlingen lod sig nøjere iagttage (Fig. 3). Nederst i Muren synes Kridtstenen at dominere; især over Norddøren er den tildannet i meget uregelmæssige Blokke, trekantede og trapezformede. I mange Skifter forekommer en nogenlunde regelmæssig Materialeorden: et Skifte raa Kampsten, med Smaaflækker i Stødfugerne, veksler med et Fraadstensskifte. I Murens øvre Del fremtræder Sildebensmurværk. Tværs over Nordfaçaden løber et, nu af de yngre Vinduer

3 ELMELUNDE KIRKE 977 brudt Sildebensskifte, overvejende af Flint, og o. 75 cm højere oppe findes flere Skifter med dette»opus spicatum«, overvejende af Fraadsten, men ret stærkt varierende i Detailler. Fugerne har Kvaderriller, der markerer Skiftegang og Mønstermurværk, og den oprindelige Mørtel stod ved Fremdragningen meget velbevaret; der saas endogsaa lange Kalkstænk ned over Murfladen, som meget tidligt maa være blevet pudsdækket. Hjørnerne, af hvilke kun de østre er bevarede, blev ikke afdækkede. De oprindelige Vinduer har sikkert siddet paa de nuværendes Pladser og er derfor Fig. 3. Elmelunde. Skibets Nordfaçade, afdækket :200. Maalt af C. G. Schultz fuldstændigt forsvundne. Derimod er begge de oprindelige Døre, med rundbuede Kridtkvaderkarme, bevarede. Norddøren, der sidder næsten midt paa Muren, betydeligt længere mod Øst end Syddøren, var indtil 1933 helt ukendelig. Ved Udhugningen af Spærremuren fandtes (foruden Smigsten fra romanske Teglstensvinduer) to nu i Nationalmuseet opbevarede Kridtsten af Cylinderform (22 cm lange, 7,5 cm i Tvm.), paa begge Endeflader smykkede med seksoddede Cirkelslag i Karvesnit-Relief. Brudflader viste, at den ene af disse Cylindre har siddet paa Dørbuens østre Vederlagssten, og da den tilsvarende vestre Sten og Buens Slutsten tydeligt nok er senere glathuggede, kan det fastslaas, at Dørbuen har haft samme Udsmykning som i Hammer (S. 789, Fig. 3). Paa Indersiden af Dørstikkets Kilesten, ind mod Dørens bredere, ligeledes rundbuede Inderparti, ledsages Rundbuen af en Række, ialt 6, indborede 62

4 978 MØNBO HERRED Smaahuller, hvori der fandtes Mærker efter Træpløkke og Søm, som maa antages at have fastholdt en Tympanonflage af Træ. At det virkeligt har været Tilfældet, stadfæstes af Syddøren; skønt denne desværre blev udhugget og atter tilmuret uden videnskabelig Kontrol, lykkedes det senere i Murgruset at finde nogle stærkt ødelagte, godt 3 cm svære Træstumper, der synes at være Rester af den søndre Tympanonflage. Om Syddørens Detailler kan iøvrigt kun oplyses, at den vestre Vederlagskvader allerede i Middelalderen er erstattet med Munkesten, og at der i en af Karmstenene senere er snittet et Monogram mellem Tallene 77 og 79 (dvs ). Rimeligvis har Dørstederne en Tid staaet som indre eller ydre Nicher. Efter Undersøgelsen fremtræder Norddøren som ydre Niche, med rekonstruerede Bueskiver og glat Trætympanon. I Kirkens Indre er bevaret den slanke Triumfbue med skraat udladende, 20 cm høje Kragbaand af Kridtsten. Paa Triumfmurens Østgavl ses Spor efter de oprindelige Kormure, der har staaet lige inden for de nuværende og været o. 70 cm lavere end disse. Korets forsvundne Tagremme har været indstukne i Triumfvæggen i o. 70 cm dybe, cm brede og 9 cm høje Huller. V. H Fig. 4. Elmelunde. Mønstermuring i Skibets senromanske Vestgavl. Den senromanske Vestforlængelse, ved hvis Tilføjelse den oprindelige Vestgavl forsvandt, er opført af Munkesten ( cm; ti Skifter: 97 cm; Fuger glattede eller ryggede). Den bag Taarnet bevarede Vestgavl er over et Savskifte zigzagmuret; Savtænderne og de nederste Trekanter i Mønstermuringen er dog af Kridt (Fig. 4). Østligst i Langmurene er der et Sæt rundbuede Døre, af hvilke den tilmurede nordre har Karmfals og over Buen Prydstik; den søndre, som endnu er i Brug, er ret forvansket. Af Vinduer findes et blændet Sydvindue, 235 cm højt, ligeledes med Prydstik over Buen; over Hvælvene ses, at de indre Karmsmige har staaet i blank Mur, medens Buesmigen har været mørtelpudset ligesom Vægfladerne. Loftet har paa lignende Maade som i Keldby haft Bræddebeklædning med Hulgesims, kendelig ved en 55 cm under Murkronen paa alle tre Vægge indhugget Rille, der har skraa Bagside og slutter sig til Underkanten af tilsvarende, cm store Huller til Konsoller. Bræddeloftet har ogsaa været ført hen over det gamle Skib, i hvis Vægmørtel der er tilsvarende Indhugninger.

5 ELMELUNDE KIRKE 979 Gotiske Tilføjelser og Ændringer. Den ældste gotiske Tilføjelse, fra 1300 erne, er de nedre Dele af det meget anselige Taarn, som er bredere end Langhuset. Murene, der er af Munkesten (25, cm; glatte eller eensidigt skaarne Fuger), har Hjørnelisener. Taarnrummet har til de tre Sider haft meget slanke, spidsbuede Vinduer, 5 m høje, med firdobbelt falsede Yderkarme og Prydstik af Løbere om Buen. I det endnu delvis aabne Nordvindue er Lysningen under Spidsbuen trekløverbuet, og de lodrette Lysningskanter er afrundede ligesom Smaastykker af de ydre og indre Karmled. Sydvinduet er enklere; af det stærkt ødelagte Vestvindu ses kun den øverste Del. Den runde Taarnbue er rimeligvis senere omdannet, og det højtsiddende Hvælv, der hviler paa Vægpiller og har Halvstensribber med Toprude (svære Overribber med Trinsten), er ikke helt jævnaldrende med Ydermurene; Ansatser i Taarnvæggene viser, at man har planlagt at slaa Hvælvet en god Meter højere oppe end det nuværende. Trappen er indbygget i Taarnets Sydvesthjørne; Yderdøren, hvis Fladbue nu er forvansket, fører ind i et Forrum med lige Løb op til Vindeltrappen, der har en 14 cm svær, rund Spindel og et fladbuet Tøndehvælv, muret af Bindere. Foroven ender den i et lille Rum i Vestmuren, hvis stigende, fladbuede Loft er sildebensmuret; en Vestglug overdækkes med Trappestik, Døren til Mellemstokværket med en Spidsbue, som hviler paa fremspringende Kragsten, der ligesom Vinduet har afrundede Hjørner. Mellemstokværket og Klokkestokværket har været forbundne med ikke mindre end to Vindeltrapper, den ene i det sydvestre, den anden i det nordvestre Taarnhjørne. Begge er nu tilmurede med Undtagelse af Indgangsrummene, der svarer til den nedre Vindeltrappes Overrum, men Trappecylindrene er dog ogsaa kendelige i Mellemstokværkets Vesthjørner. Taarnet er sikkert aldrig fuldført efter den oprindelige Plan; Hjørnelisenerne naar kun til Klokkestokværket, og Væggenes spidsbuede Spareblændinger mangler deres Buetoppe og udfyldes af sentmiddelalderlig Skalmuring. Klokkestokværket, der først er paabygget i Begyndelsen af 1500 erne, har til hvert Verdenshjørne to fladbuede Glamhuller; de bloktand-murede Gesimser er tredobbelt udkragende. De høje, slanke Gavle har 13 Kamtakker og rige, sengotiske Blændingssystemer, som over et Savskifte med meget skæve Tænder bestaar af et rektangulært Midtfelt med fordybet Kors, flade Cirkelfelter og pibeagtige Smalfelter, de fleste lodret delte af Stave og nogle med Karvesnit i de vandrette Overdækninger. Detaillerne er ret varierede paa de to Gavle. Tagværket har baade Dragerstol og Krydsbaand (Huljærns Numre). Medens det romanske Kor endnu stod, er der i Skibet indbygget tre Hvælv, som efter Kalkmalerierne at dømme er ældre end Vægpillerne har Kragbaand med to Rundstav-Skifter; Kvartstensribberne mødes i en Toprude. Snart efter Aar 1500 veg det oprindelige Kor Pladsen for det nuværende 62*

6 980 MØNBO HERRED Langhuskor, der over rejste Syldsten er bæltemuret af brede Munkesten og Kridt; ligesom i Kirkegaardsmuren er Kridtkvadrene adskilte af Mursten paa Højkant. Et anseligt, nu blændet Østvindue og et Sydvindue er spidsbuede og falsede. Under Gesimsen findes et Savskifte og en fordybet Trappefrise. Den syvtakkede Gavl har over et Savskifte syv Blændinger med tvillingdelte Spærstik; de tre midterste har dog ved en Reparation faaet fladrunde Buer. Det Indre, hvor der langs Nord- og Sydvæggen findes Murbænke, overdækkes af et Hvælv med Halvstensribber (lette Overribber); af dets Vægbuer er den vestre rund, den nordre og søndre spidsbuet falset, den østre uden Markering. Da det ikke har været smykket med Kalkmalerier, maa det være yngre end Skibets Udmaling fra o Hele Langhuset har Tagværk af Krydsbaandstype (Huljærns Stregnumre). Vaabenhuset, foran den senromanske Syddør, har paa Flankemurene et Savskifte, der synes at vidne om, at det oprindelig har været lavere, og det er i saa Fald forhøjet snart efter Aar Gavlen, hvis Type minder om Taarngavlene, har forneden bevaret tre flade Cirkelfelter flankeret af et Par Smalfelter; Kamtakkerne er rekonstruerede i de seneste Aar, og den rundbuede Dør er udvidet. Sakristiet, vistnok fra Tiden o. 1700, er muret af smaa C. A. J Fig. 5. Elmelunde. Kalkmalede Bomærker. røde Mursten i Krydsskifte, med fladbuede Vinduer og Døre. Hele Kirken staar hvidkalket og teglhængt. Tidligere har der været Blytag. I de aabne Vinduer sidder rundbuede Trækarme fra Tiden o omtales, at der udenfor Vaabenhuset ved Siden af Døren var en Sten,»hvorpaa Pietismen stillede Folk i Gabestok«, og i Muren var der Øskener, formodentlig til Bøjler. KALKMALERIER Den rige Udmaling af Skibets Hvælv, som blev fremdraget og restaureret 1895 af Magnus Petersen, skjuler en ældre, tarveligere Dekoration, hvis Aarstal 1462 sikkert angiver Tidspunktet for Hvælvenes Indbygning. I Østhvælvets Østkappe skimtes en Minuskelindskrift, hvoraf der under Istandsættelsen kunde læses Ordene:»... [tutori]b(us) joh(an)e iudhe.... die asce[n]tion.... anno d(omi)ni mcdlxii...«(»... [Kirkeværger] Johannes Judhe... Himmelfarts Dag... i Herrens Aar «). Ribberne har været kantede af Borter med krydsende Stregbuer, som over Buespidserne er løbet ud i store Stregslyng.

7 ELMELUNDE KIRKE 981 En Snes Aar senere er denne ældste Dekoration afløst af»elmelunde-mesterens«værk. Paa Gjordbuen mellem det midterste og det vestligste Hvælv findes tre Bomærker (Fig. 5), af hvilke det nederste genfindes i Keldby og sikkert er Malerens. Billedernes Placering, Ornamentiken og Farvevirkningen svarer til Nabokirken, men en violet brunlig Farve er ret dominerende, medens der kun er lidet rødt. Scenerne er rigere paa Figurer, da der her i Elmelunde har været Plads til at give hvert enkelt Billede en hel Hvælvingskappe. Fig. 6. Elmelunde. Kalkmaleri paa Skibets Midthvælv. C. A. J I Korhvælvets Østkappe, over Alteret, ses Treenigheden; den kejserkronede, tronende Gud Fader holder den korsfæstede Gud Søn, og ind mod hans Mund svæver Helligaandsduen; til Siderne staar Petrus og Paulus. I Sydkappen: den hudflettede Frelser, bag hvem to Engle holder hans Kaabe; Midtfiguren er for største Delen nymalet; kun højre Arm, Underlivet og Fødderne var bevarede. I Vestkappen: Kristi Indtog i Jerusalem; foruden den ridende Frelser ses kun en Mand i et Træ; i Skriftbaandet:»... Hebreorum.. xpe. bonor(um)«(verset lyder i Biblia pauperum:»carmen Hebreorum te laudat xpe bonorum«,»de gode Jøders Sang priser dig, Kristus«), Nordkappens Billede er forsvundet og nu erstattet af Ornamentik. Skibets Østhvælv. Østkappe: Dommedag omtrent som i Keldby. Hertil

8 982 MØNBO HERRED slutter sig i Nordkappen: Petrus aabner Himmeriges Port for de salige; paa Porttaarnets Kuppel ses en mandolinspillende Engel, og paa dets Flagstang vejer en gul Vimpel med et lille firbenet Dyr; i Skriftbaandet læses:»venite benedicti pat(ri)s mei...«(»kommer hid, I min Faders velsignede...«). I Sydkappen er de fordømte og Helvedesgabet placeret nede i den østlige Flig, men Hovedbillederne, som begge ledsages af Skriftbaand, er Bebudelsen og Mødet mellem Maria og Elisabet; i Bebudelsescenen sidder Jomfruen paa en Fig. 7. Elmelunde. Kalkmaleri paa Skibets Vesthvælv. C. A. J. l915 høj Stol, og inde i hendes Læsepult ses en Bog og to Brød. Vestkappe: Jesu Fødsel; Barnet ligger paa en fin Løjbænk, Josef tilsmager Barselmaden. I Skibets Midthvælv fortsættes Scenerne af Barndomshistorien. Østkappe: De hellige tre Kongers Tilbedelse; Kongerne kommer ridende, kun den forreste er staaet af Hesten. Sydkappe: Barnemordet i Betlehem; en Kvinde hugger sin Rokkefod i Øjet paa en af de to Krigere. Vestkappe: Flugten til Ægypten. Nordkappen: Jærtegnet med Sæden (sml. S. 967); i Skriftbaandet over Bonden skimtes Bogstaverne:»... vidisti... m: sanct]a]m«(»har du set... hellige...«; Fig. 6). Vesthvælv. Østkappe: Den fattiges og den riges Bøn, med Skriftbaand som i Keldby, men Rigmandens Tanker vises kun ved tre Streger til hans Hus,

9 ELMELUNDE KIRKE 983 hans Klæder og hans Hest. Sydkappe: Adams Skabelse og Evas Skabelse, med Indskrift:»femi(n)a prima viri de coste... (Verset kan efter Biblia pauperum udfyldes: cepit oriri;»den første Kvinde skabtes af Mandens Fig. 8. Elmelunde. Indre, set mod Øst. V. H Ribben«). Vestkappe: Syndefaldet og Uddrivelsen af Paradiset, begge ret mangelfuldt bevarede og noget supplerede ved Istandsættelsen. Nordkappe: Livet efter Syndefaldet. Engelen rækker det grædende Menneskepar Hakke og Økse. Pløjende Bondemand; i Skriftbaandet dansk Indskrift:»Hipsih hoo frem soo b...«(fig. 7).

10 984 MØNBO HERRED I flere af de nedre Kappeflige er der Dyrefigurer, i Østhvælvet Enhjørning, Hare, Hund, og Jæger med Jagthorn, Armbrøst og Taske, i Midthvælvet Løve Hind og Hjort, i Vesthvælvet Ugle. INVENTAR Alterbordet, af Munkesten, er muret opad Korets Østvæg og utvivlsomt samtidigt med denne; det har paa Forsiden een Sten brede Hjørnelisener, der støtter den udkragende Plade; i to af Forkantens Sten er der ridset et ligearmet Kors (9 10 cm), vistnok Indvielseskors. I Oversiden findes et Kalkstenslaag, 25 25,5 3,5 4 cm, til en nu tømt Helgengrav, dækket med Ler, paa hvis glatte Overside der i ny Tid er skrevet med Blyant:»Tøger«. Bordets Murværk, der sikkert oprindelig har været kalket og fra første Færd dækket, er nu fremdraget og renset. * Dækplade til Helgengrav, nu i Nationalmuseet. Ved Gravning i Højen paa Kirkegaarden fandt Degnen Henrik Hude 1901 Fig. 9. Elmelunde. Altertavle Madsen o en lille Teglstenssætning, der kun indeholdt en grøn Sten med hvide Pletter, 3 Tommer lang og 2 Tommer bred, som Sognepræsten Mag. Angelus Lucius Cresserus ( ) siden fik af ham blev den indleveret til Oldsagskommissionen 6. Alterbords panel, af glat Fyr med Rester af malede Dekorationer fra Tiden ved 1600, borttaget 1926 og ophængt i Sakristiet. Altertavle (Fig. 9) i Bruskbarok, med malet Aarstal 1646, sikkert skaaret af Henrik Werner i Maribo-Sorø. Opbygningen beherskes af det fremspringende Midtparti og de to kraftige Storsøjler. Midtfeltets Nadvergruppe, med frie Figurer, fylder kun en Tredjedel af Feltets Højde. I Sidenicherne staar to Evangelistfigurer, Marcus og Johannes; de to andre Evangelister mangler nu. Topstykket med dets kronede C 4 flankeres af Englebørn med Kors og Søjle,

11 ELMELUNDE KIRKE 985 og tre tilsvarende Figurer findes over Topgesimsen, C. A. J Fig. 10. Elmelunde. Røgelseskar. den midterste med en højt opragende Korsfæstelsesstige. Tavlens oprindelige Staffering fra 1646 (Aarstallet under Evangelisterne) blev stærkt fornyet 1831, men genfremstilledes Ornamenterne staar gyldne eller laserede paa mørk, sort eller brun Bund. Af de oprindelige Indskrifters Bogstaver fandtes kun svage Rester, i Topgesimsen Kongens Valgsprog, i Fodstykket et Citat af Davids Psalme 43. I søndre Storvinge sporedes et Adelsvaaben, sikkert det 1759 nævnte Ulfeldvaaben med Bogstaverne C W F, der dengang var sort overstrøget. Corfitz Ulfeld var forlenet med Møn Paa den nordre Storvinge maledes 1926 Eleonore Kirstines Vaaben 7. Altersølv. Kalk af kbh. Prøvesølv, omgjort 1864; Mestermærke: Dahl. Disk med utydeligt Mestermærke, vistnok for Chr. Schrader 17[0]7 (Olrik 111). Oblatæske af kbh. Prøvesølv 1740, oval, med graveret Skriftsted paa Laaget, og under Bunden:»Kiøne Sange Øser Naade I Jesu A 1740«; Mestermærke for Chr. Pedersen Sunde 1737 (Olrik 109). Sygekalk af kbh. Prøvesølv 1671, med rund Fod, rund Stang og bladsmykket Knop; under Foden graveret: 1670; Mestermærke for Andreas Nielsen (Olrik 39). To gotiske Røgelsekar er i nyeste Tid kom met til Kirken, det ene fra Stege Museum, det andet (Fig. 10) fra Klintholm fandtes kun eet Røgelsekar i Kirken. Alterbibel, Fr. II.s, udgik af Inventariet 1717 (Rgsk.). Alterstager, cm høje, gotiske, af usædvanlig Form (Fig. 11). Det svære, runde Skaft, der indsnævres midtpaa mod en kraftig Ring, har en lille, trappetindet Lyseskaal og forneden en stor Vulst ved Overgangen til den skraa Fodkant med dens tre Grydeben. Alterskranke af Fyr, fra 1700 erne, med simpelt udsavede, slanke, symmetriske Balustre. *Korbuekrucifiks, gotisk, fra 1300 erne, med ejendommelig, overdrevent smertefuld Figur. Nu i Nationalmuseet 8. Fig. 11. Elmelunde. Alterstage. V. H. 1930

12 986 MØNBO HERRED Fonten er et simpelt, ret nymodens Smedejernsstativ. Fad, af nederlandsk eller hjemligt Arbejde fra o , 68,5 cm i Tvm. I den runde Bund ses Kristi Daab omgivet af Bladkrans, paa den ottekantede Rand foroven Gud Fader i Skyerne, til Siderne de fire Evangelister med deres Navne skrevne i Bøgerne (i Johannes Bog staar:»s Johannes eva. Paulus«), nederst Kristus i Gethsemane. Prædikestol (Fig. 12) i Bruskbarok, med malet Aarstal 1649, af en Elev af den lolland-falsterske Mester Jørgen Ringnis. Opbygningen minder især om Prædikestolen i Stubbekøbing. De fem Storfelter er formede som høje, dybe Nicher med muslingfyldt Bue, indrammet af Bruskværk, foran hvilke der staar Figurer af Kristus og de fire Evangelister, og Hjørnerne er formede som mindre Nicher, hvori Evangelisttegnene har deres Plads (Ørnen er ny). Stolen hviler paa en Petrusfigur, der ligesom Storfelternes Figurer ikke er saa dygtigt gjorte som Ringnis Snitværker. Trappens Indgangsportal, med langstrakte Kvindehermer og Topstykke i Ringnis Manér, har Dørfløj med samtidigt, graveret Smedejernshaandgreb og to Felter, det nedre med et Kerubhoved, det øvre med en Arkade, hvori en lille Kvindefigur, Kærligheden. Paa Trappepanelet er der i de C. A. J Fig. 12. Elmelunde. Prædikestol glatte Felter lignende Smaafigurer: Retfærdighed, Haab, Tro, Kvindefigur med Palmegren, Styrke, Klogskab, Uskyld, Maadehold. Den samtidige, sekssidede Himmel har paa Undersiden en hængende Due, paa Hjørnerne Engle med Lidelsesredskaber, og over Kronebøjlerne et Krucifiks; i et af Topornamenterne er et kronet C 4. Prædikestolen blev istandsat og de gamle, til Altertavlen svarende Farver fremdraget Staferingen var ligesom Altertavlens repareret 1831, men dog langt bedre bevaret, saaledes at store Dele af de oprindelige Farver kunde bibeholdes og repareres; kun Forgyldningen maatte fornyes, undtagen paa Lydhimlens Underside. Paa Trappeportalens Frise er malet»anno 1649, den 17 December«og paa Dørfløjens Gavltrekant et Citat af Esaias 58:»Raab høyt, spar icke...«. Degnestol af Fyr med tre høje Profilarkade-Felter, Rygpanel med glatte Felter og glatte Gavle, vistnok afsavede foroven, fra o Nymalet.

13 ELMELUNDE KIRKE 987 Stolestaderne er moderne. Lensmanden Korfits Ulfeld lod nye Stole forfærdige til Kirken og to lukkede Stole (duas cameras) indrette for sig og sin Hustru. Han bød ogsaa, at Prædikestol, Alter, Fontelukkelse (Baptisterium) og Pulpitur skulde gøres af nyt siges, at Staderne lignede dem i Keldby. Pulpitur fra Begyndelsen af 1700 erne blev nedtaget af Hensyn til Kalkmalerierne. Orgel fra 1917 (Arkitekt Henning Hansen). Sejerværket var 1722 godt og burde sættes i god Stand. (Rgsk.). Klokker. 1) Mellem Akantusbladrækker:»Gloria Deo in excelsis me fecit Henr. Tessin civis Hafn. anno MDCCXXXIV«(»Ære være Gud i det højeste. Henrik Tessin, Borger i København, gjorde mig i Aaret 1734«). Tvm. 107 cm. 2) Mellem Rokoko-Ornamenter og Akantusbladrække:»Soli Deo Gloria me fecit M. C. Troschel Hof Klokengiser Copenhagen Anno 1766«Tvm. 67 cm. En Tinkeklokke nævnes 1721 (Rgsk.). GRAVMINDER Epitafium, med malet Indskrift paa Lærred, omgivet af en udskaaret Bladværksramme, cm, over Hr. Otto Christian Wechmann, født i Aarhus 20. Dec som Søn af Mag. Conrad Wechman, Stiftprovst og Sognepræst til Aarhus Domkirke, og Elisabeth Augusta von Gasmann; Aften- C. A. J Fig. 13. Elmelunde. Gravsten. sangspræst ved den danske Kirke i London 1756, Sognepræst her paa Stedet 1770, død 26. Juni 1785, og over hans Hustru Jsaaca Margrethe, gift i 20 Aar, død 20. Jan Paa Korets Østvæg; restaureret i nyeste Tid. Gravsten, alle af ølandsk Kalksten, nu rejste i Vaabenhuset. 1) Figursten med Knæbillede af en Pige, og derunder Reliefversaler: Karine Nielsdaater, Hr. Niels Fransøns Datter i Magleby, død hos sin Morfader Hr. Niels Hansøn, Sognepræst her til Elmelund, 27. April 1629 [Aarstallet indhugget i Randen] i sit 12. Aar cm. 2) Ganske tilsvarende Sten med Relief af en Dreng (Fig. 13) og Indskrift over Erik Andersøn, Hr. Anders Beskis Søn i Stubbekiøbing, død hos sin Morfader Hr. Niels Hansøn 20. Okt i sit 5. Aar. De to Sten, der har ligget ved Siden af hinanden foran Alteret, er ganske ensartede, gjorte af samme Billedhugger, under Paavirkning af nørrejydsk Værkstedstradition. Deres

14 988 MØNBO HERRED Samtidighed fremgaar ogsaa af de nederste Linjers Skriftsted, der gaar tværs over begge Sten. 3) Hr. Niels Hansen Borre, Sognepræst til Elmelund Sogn, død 29. April 1630 i sin Alders 74. og Embedes 43. Aar, og Hustru Marine Ericks Daater, død 15. Jan i sit 68. Aar. Reliefversaler i Tværskrift og religiøs Randskrift, Hjørnecirkler med Evangelistrelieffer (Figurer siddende paa højryggede Stole), foroven Englehoved, forneden Dødningehoved cm; Fig. 14. Elmelunde tidligere foran Alterskamlen. 4) Ærlig, vis og velforstandig Karl Cresten Pedersen død 13. Maj Fordybet Tværskrift, Bomærkeskjold og Skriftsted ,5 cm; tidligere i Skibet. Henrik Ramel, Lensmand paa Møen , lod indrette nogle Begravelser for sig og sin Hustru 10. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber , (RA), (LA). Kaldsbog, fra 1783 (ved Embedet). Præsteindberetninger 1755 (NM), 1759 (LA). Museumsindberetninger af Henry Petersen 1880, af C. A. Jensen Revideret af C. A. J. og V. H Høyens Notebog XIII, 1832 (NM). C. Bågøs Notebog 1856 (NM). Fr. Bojsen: Elmelunde Kirke. Præstø Amts Aarbog 1913, Kaalund-Christiansøn: Beskrivelse over Møen Cap. 9. B. C. Sandvig: Beskrivelse over Møen S J. Paludan: Beskrivelse over Møen. II S SRD. VII, siges, at Kirken var Sømærke og derfor blev kalket udvendig, hvad der ellers ikke var almindeligt (paa Møn). 3 Undersøgt 1920 af Konservator Rosenberg, Nationalmuseet. 1 Efter Maalinger foretagne af Sognepræst Kisum, Elmelunde, afviger Taarnets Vestside 8,5 til Vest fra astronomisk Nord. Paa Grund af Taarnets Skævheder vil dette sige, at den romanske Kirkes Orientering afviger o. 10 til Nord fra astronomisk Øst. 5 Indberetninger af Magnus Petersen 1885, 1887, 1895 (NM). Magnus Petersen: Kalkmalerier. S. 136 f., Pl. XXXII XXXIII. Beckett: Danmarks Kunst II. S. 326, 354 ff, 434 f. 6 Viborg: Descriptio Monæ. Cap. 9; Sandvig, S. 39; Gl. kgl. Saml. Fol S. 39 f. (KB). 7 C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere. S. 99. Istandsættelsen 1925 udførtes af Kr. Due og Carl Frederiksen; Beretning fra sidstnævnte (NM). 8 Beckett: Danmarks Kunst II, 131. Fig I»Illustreret Tidende«13. Aug berettes, at Krucifikset var indrettet til fromt Bedrag, hvad der dog er ganske fejlagtigt. 9 Viborg: Descriptio Monæ. Cap Sandvig. S. 38. Efter H. F. VIII, 518, skal Eggert Ulfeld, til Elmelunde, og Hustru ligge begravne i Kirken, men det tilføjes,»at nu findes intet herom«. Præsteindberetningerne har da heller ikke nogen Oplysninger.

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE

VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE Fig. 1. Vordingborg. Ydre, set fra Nordøst. VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE H vornaar den lille By ved Valdemar den Stores og hans Efterfølgeres Kongeborg har faaet Købstadrettigheder, vides ikke, men det

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Det historiske museum i Kutaisi

Det historiske museum i Kutaisi Det historiske museum i Kutaisi Niko Berdzenishvilis historiske museum ligger i den vestlige del af Georgien. Her opbevares georgiske guldsmedearbejder fra det 10. til 18. århundrede, som hørte hjemme

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west. 4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE

V. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE V. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE Kirken nævnes første Gang 1135, da Biskop Eskil af Roskilde i et Brev gjorde vitterligt, at Peder Bodilsen og dennes

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.

Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s manual.

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1928 SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Bringstrup, hørte i Middelalderen til Præbendet Janua i Roskilde Domkapitel. I Roskildebispens

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Kunstmuseet i Tbilisi

Kunstmuseet i Tbilisi Kunstmuseet i Tbilisi Shalva Amiranashvili-kunstmuseet ligger i Georgiens hovedstad Tbilisi og er en del af det georgiske nationalmuseum. Attraktionen er guldsmedeafdelingen. Her opbevares georgisk guldsmedearbejder

Læs mere

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms

Læs mere

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1913 MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der kaldtes S. Laurentii, hvis Billede endnu 1755 fandtes bag Alteret (sml. S. 942), nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. J. A. Bundβaard 19.'i7 UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Om kirkens forhold i middelalderen synes intet oplyst, sognet er dog nævnt i Roskildebispens jordebog

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1909 VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken er indviet til S. Nicolaus af Myra (sml. Klokkeindskrift S. 495 og Kalkmalerier S. 486 f.). I Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. Rich. Hansen. Sorø BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Slaglille, er ifølge Bygningsindskriften (S. 352) indviet til Jomfru Maria og S. Laurentius.

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED Kirken har maaske, som allerede formodet i Præsteindberetningen 1758, været indviet til S. Andreas, men det er dog meget tvivlsomt,

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.

Læs mere

Udsmykning i kirken INDLEDNING

Udsmykning i kirken INDLEDNING 2 Udsmykning i kirken INDLEDNING Hendriksholm Kirke er født med alterruden som eneste udsmykning bortset fra enkelte symboler i alter og døbefont. Dette hæfte vil omhandle de udsmykninger, der i tidens

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen. Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 HISTORIE Ebeltoft kirkes historie DE INVOLVEREDE Rådgiver, konservatorer og håndværkere RESTAURERING Hvordan gør man Indhold Forord... 3 Ebeltoft kirkes historie...

Læs mere

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus

Læs mere

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

om Jesu liv, kærlighed og kirkekunst

om Jesu liv, kærlighed og kirkekunst Jesu liv, kærlighed og kirkekunst Lektion 5 Julie Sløk Viden om Jesu liv, kærlighed og kirkekunst Jesus blev født julenat. Det er derfor vi fejrer jul. Jesus er Guds søn. Han er sand Gud og sandt menneske.

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

Juledag 1928 II overstreget

Juledag 1928 II overstreget En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen

Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen mødte hinanden i Ringkøbing i 1912/13. I 1909 var Jørgen Henrik var vendt hjem fra Hamborg og naverrejser i Tyskland

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 5. maj 2013 kl. 10.00 5. søndag efter påske Johannes 16, 23b-28 Salmer: 408-218-674,1+2+7 367 588-722 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011

Læs mere

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Tager man en tur på kryds og tværs gennem Danmark med opmærksomheden særlig rettet mod de landsbykirker man passerer, kan

Læs mere

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706)

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706) Advent I advent tager flere af teksterne fra Det Gamle Testamente udgangspunkt i det golde ørkenlandskab og forjættelsen af ny frugtbarhed. Hos Esajas hører vi til 3. søndag i advent om dette tørre land

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales

Læs mere